Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) ARKITEKTEN 1 9 3 0.

(4) ARKITEKTEN ME D D E L E L S E R. FRA. AKADEMI SK A R K I T E K T F O R E N I N G R E D A K T I O N S U D V A L G :. KAY F I S K E R • C. F. M Ø L L E R • V. L A U R I T Z E N REDAKTION:. STEEN EILER RASMUSSEN WI LLY H A N S E N. X X X l l B I ND. A K A D E M I S K. A R K I T E K T F O R E N I N G 19 3 0. K Ø B E N H A V N.

(5) TIL D E T T E B I N D E R D E R Y D E T S T Ø T T E AF NY C A R L S B E R G F O N D E T OG U N D E R V I S N I N G S M I N I S T E R I E T. Trykt hos Blanco Luno A jS. Ætsningerne udført af F. Hendriksen. Papir fra De forenede Papirfabrikker..

(6) INDHOLD. Axel Berg. M indeord af A rk itek tern e M artin Borch og K . V a r m in g .................. 1 F rederiksb erg H ave. Af H a v e a rk ite k t C. Th. S ø ren sen ........................................... 5 M oderne svensk A rk ite k tu r; K o o p erativ B ygningskunst. Af A rk ite k t E skil Sundahl ............................................................................................................................ 29 S ø n d erm ark K ap el og K rem ato riu m . Af A rk itek tern e, Professor Edvard Thomsen og Frits Schlegel ........................................................................................ 53 F rederiksb erg T ekniske Skole. Af A rk itek tern e J . Thorson og Jesper Tuede. . 63 Nogle L a n d b ru g sb y g n in g e r.................................... ............................................................ 69 Tjele A vlsgaard. Af A rk ite k t Curt Lüttichau ...................................................... 69 E n G aard paa 546 T ønder L and. Af A rk ite k t Niels H eg elu n d .................... 76 K ostald en p aa Basnæs. Af A rk ite k t A lf. C ock-C lausen .................................. 81 M ariehøj ved H ørsholm . Af A rk ite k t Mogens Tøgern ...................................... 85 E t Som m erhus. Af A rk ite k t Ib L u n d in g ....................................................................... 89 A rk itek ten C hristoph M arselis’ S tudiebog. Af A d ju n k t Er. W eilb a ch ................ 93 O ppenordts T egninger i M arselis’ S tudiebog. Af M agister C. E l l i n g ......... 99 A poteket. Af A rk ite k t S. C. L arsen ............................................................................... 105 L ars B acker. Af A rk ite k t Herman M unthe-Kaas ...................................................... 119 S tockholm sudstillingen 1930. Af A rk ite k t Aage R afn ............................................. 121 K u n stu d stillin g en p aa Stockholm sudstillingen. Af A rk ite k t Ole W anscher. . . . 139 S tockholm sudstillingens B oligafdeling. A i A r]dtekt W illy H a n s e n ....................... 147 D et B erlingske H us. Af Ingeniørerne Nøkkentved ^ Friis Jespersen og A rk ite k t B. Helweg-Møller ........................................................ 161 U ndervisningen i M øbeltegning ved K u n stak ad em iet. Af A rk itek t, D ocent Kaare K lin t ........................................................................................................................ 193 A rk ite k te n P hilip de L ange. Af M agister C. E l l i n g ................................................ 225 Isak G ustaf Clason. Af A rk itek t, P rofessor H. W e n c k ............................................ 273 Axel Preislers A rbejder. Af A rk ite k t Axel G. Jørgensen ............................................ T i l.

(7) A L F A B E T I S K NAV NE - OG S A G R E G I S T E R. Aaby, Grete 214. Abeli, Ejler 217. Almquist, Oswald: Rækkehus 157. Andersen, Rigmor: Møbler 198 ft'. Apoteket. Af S. C. Larsen 105. Arkitekten Christoph Marselis’ Studiebog. Af Fr. Weilbach 93. Arkitektur. Moderne svensk 29. Asplund, E. G .: Stockholmsudstillingen 121. (I Samarbejde med N. E. Eriksson og E. Ragndahl): Hovedrestauranten med „Paradiset“ 136. Backer, Lars. Af Herman Munthe-Kaas 119. Backer, Lars: Ekebergsrestauranten 118. Basnæs, Kostalden paa 81. Berg, Axel. Af Martin Borch og K. Varming 1. Berg, Axel: Bregentved 3. Berlingske Hus, Det. Af Nøkkentved & Friis Jespersen og B. Helweg-Møller 161. Borch, Martin: Axel Berg 1. Clason, Gustaf: Lejlighed 149. Clason, Isak Gustaf. Af H. Wenck 273. Cock-Clausen, A lf.: Kostalden paa Basnæs 81. Elling, C.: Oppenordts Tegninger i Marselis’ Studiebog 99. — Arkitekten Philip de Lange 225. Eriksson, N. E. (og Odéen): Sportshytte 143. Findsen, Erik 204. Frederiksberg Have. Af C. Th. Sørensen 5. Frederiksberg Tekniske Skole. Af J. Thorson og Jesper Tvede 63. Friberger, Erik: Lejlighed 149 og 153. Gaard paa 546 Tønder Land, En 76. Grubb, Ragna 217. Hachenberger, H. 223. Hansen, Willy: Stockbolmsudstillingens Boligaf deling 147. Hegelund, Niels: En Gaard paa 546 Tønder Land 76. Helweg-Møller, B.: B.-T. Centralen 188. Helweg-Møller, B. og Nøkkentved & Friis Jesper sen: Det Berlingske Hus 161. Hörvik, Carl: Staalmøbler 141. — Eenfamiliehus 153. Jespersen, Friis, & Nøkkentved og B. HelwegMøller: Det Berlingske Hus 161. Jørgensen, Axel G.: Axel Preisler 277.. Kindt-Larsen, E d v.: Lænestol 202. Kirkerup, Andreas: Elefant-Apoteket 105. Klint, Kaare: Undervisningen i Møbeltegning ved Kunstakademiet 193. Kooperativ Bygningskunst. Af Eskil Sundahl 31. Kunstindustrien paa Stockholmsudstillingen. Af Ole Wanscher 139. Landbrugsbygninger, Nogle 69 Lange, Arkitekten Philip de. Af C. Elling 225. Larsen, S. C.: Apoteket 105. Lewerentz, Sigurd: Lejlighed 149. Lunding, Ib: Et Sommerhus 89. Lüttichau, Curt: Tjele Avlsgaard 69. Mariehøj ved Hørsholm 85. Markelius, Sven: Opholdsværelse 141, —• Lejlig hed 149 og 154. Marselis’ Studiebog 93. Munthe-Kaas, Herman: Lars Backer 119. Møbeltegning ved Kunstakademiet, Undervis ningen i. Af Kaare Klint 193. Nøkkentved & Friis Jespersen og B. Helweg-Møl ler: Det Berlingske Hus 161. Nørre-Sundby: Apoteket i 108. Oppenordts Tegninger i Marselis’ Studiebog. Af C. Elling 99. Preisler, Axel. Af Axel G. Jørgensen 277. Rafn, Aage: Stockholmsudstillingen 121. Rasmussen, Ejnar 208. Ryberg, Ture: Dameskrivebord 143. Rønne, Apoteket i 114. Schlegel, Frits (og Edv. Thomsen): Søndermark Kapel og Krematorium 53. Schmalensée, Kurt von: Lejlighed 155. Schmidt-Andersen, Johs. 224. Sommerhus, Et. Al Ib Lunding 89. Stockholmsudstillingen 1930. Af Aage Rafn 121. Stockholmsudstillingens Boligafdeling. Af Willy Hansen 147. Stæhr Nielsen, O.: Døre 63. Sundahl, Eskil: Kooperativ Bygningskunst 31. Søborg, Apoteket i 110. Søndermark Kapel og Krematorium. Af Edv. Thomsen og Frits Schlegel 53. Sørensen, C. T h.: Frederiksberg Have 5. Thomsen, Edv. (og Frits Schlegel): Søndermark Kapel og Krematorium 53..

(8) Thorson, J. (og Jesper Tvede): Frederiksberg Tekniske Skole 63. Teisen, Flemming 213. Tjele Avlsgaard 69. Tvede, Jesper (og J. Thorsen): Frederiksberg Tekniske Skole 63. Tøgern, Mogens: Mariehøj ved Hørsholm 85. Varming, K .: Axel Berg 4.. Wanscher, Ole: Kunstindustrien paa Stockbolmsudstillingen 139. Weilbach, F r.: Arkitekten Christoph Marselis’ Studiebog 93. Wenck, H.: Isak Gustaf Clason 273. Odéen (og N. E. Eriksson): Sportsbytte 143. Åhrén, Uno: Eenfamiliehus og Rækkehus 157.. RETTELSE Side 225, 229 og 230: I Billedunderskrifterne staar: Möinichsens Palæ, læs: Möinichens Palæ. Til Side 237: Vi er blevet gjort opmærksom paa, at man gennem Direktør John Arthur Langes personalhistoriske Samlinger kan faa fuld Klarhed over Philip de Langes Børn, og at den anførte Rækkefølge ikke er korrekt. De tre Børn af første Ægteskab er døbt: Adamus, Anna Katrine og Adriana. De ni af andet Ægteskab hed: Alexandrine, Karl Ludvig, Ferdinand Joseph, Konstantine Theresia, Marie Theresiæ Konstantine, Johannes Ignatius, Lueia Sofie, Clemens August Filip Frants Nikolaj..

(9) AXEL 5 8 1856 -. -. BERG —. 10 12-1929 -. AXEL BERG SOM VEN D et følger m ed A lderdom m en, a t m an m ister saa m ange af sine sam tidige. K resen bliver m indre og m indre, og E nsom hedsfølelsen m æ rkes selvfølgelig s tæ r kest, n a a r de g aar b o rt, som h a r v æ ret ens kæ reste V enner, m ed hv em m an delte talrig e M inder. A xel B erg v a r for m ig og m ange an d re en saad an Ven. S av n et af h am vil føles længe og stæ rk t. Je g læ rte h am a t kende for over et h a lv t A arh u n d red e siden, og i al den Tid h a r jeg p aa m ange M aader n y d t godt af hans V ennesæ lhed, lige fra den D ag, h an optog m ig i sin O m gangskres og til hans D ødsdag. XXXTI. 1. /I.

(10) H an m istede tid lig t sin gode M oder, som v a r m eget sm uk, og som h an elskede h ø jt. H ans Sorg over hendes B o rtg an g v a r — véd jeg — m eget heftig — og saa stor, tr o r jeg, a t den kom til a t sæ tte sit P ræ g p aa h am for hele L ivet. D er v ar, saa længe jeg h a r k e n d t Axel, over hans T ræ k et Skæ r af V em od, som nok k u n d e væ re en R e fleks af denne h an s B arndom ssorg. H ans rolige B eherskethed og B eskedenhed, og den R etfæ rdighedsfølelse og R etlin eth ed , der v a r et K a ra k te rtræ k hos ham , i Forbindelse m ed hans sm ukke Skikkelse, gav h am i al hans F æ rd en fast og m an d ig F rem træ d en og gjorde, a t m an i O m gang m ed h am altid følte sig try g og fri og ku n d e vise h am fuld F ortrolighed, vis p aa, a t den aldrig vilde blive m isb ru g t. F o r Axels F rem tid fik det en indgribende B ety d n in g , a t h an tid lig t stifted e B ek en d tsk ab m ed In sp ek tø r Jø rg en Leem ejer. Disse to v a r ganske m o d satte K a ra k te re r — „L ee“ v a r livlig, heftig, selskabelig a n la g t og m eget talen d e, Axel derim od m eget stille, m ed et D rag m od M elankoli. D er for u d fy ld te de p aa en fortræ ffelig M aade h in an d en og blev H jerten sv en n er. Som den ældre, h av d e Lee en Slags faderlig Følelse for Axel, og fø rte ham ind i den brogede K res af V enner, h an sam lede om sig i den beskedne Bolig bag den gam le S tuden terfo ren in g sb y g n in g . Axels H jem blev m eget stille efter M oderens Død, og h an træ n g te derfor til og udvikledes af a t fæ rdes i d e tte Selskab, hv o r han tr a f M ænd som P ietro K rohn, H aslu n d , P e te r K øbke, J u s t P aulli, Z a rtm a n n og m ange an d re. Ved sit B ek en d tsk ab m ed Lensgreve M oltke skaffede L eem ejer saa den unge A rk ite k t N ybygningen af B regentved, og den heldige L øsning af denne O pgave bevirkede, a t h an fik F oden in denfor D øren i K rese, der ønskede hans A ssi stan ce til lignende A rbejder. S k y ld te Axel Leem ejer m eget for denne H jæ lp, nød Lee ikke i m indre G rad go d t af V en sk ab et m ed ham . N aar Lee h av d e G envordigheder m ed M eldahl, fo r stod B erg p aa sin rolige M aade a t bringe h ans heftige Sind til Ro, og p aa m ange an d re O m raad er h jalp h an den gam le tilre tte , saaledes a t hans V enskab m ed Axel n æ sten v a r en L ivsbetingelse for h am E fte r A rk ite k t F ritz K ochs Død erhvervede Berg dennes Som m erhus m ed tilh ø ren d e store og skønne H ede i Jy lla n d — „V rads S an d e“ k ald et. D ette Sted elskede Axel og d et v a r sik k ert hans stø rste Glæde og lykkeligste T im er h er i L ivet, n a a r h an der k u n d e faa sam let saa m ange V enner som H u set rum m ede. H an v a r da, fra M orgen til A ften, u træ tte lig i O m sorgen for a t gøre a lt saa godt for dem som m uligt, u d en a t skæ nke O m sorgen for sig selv en T anke. Af de V enner h an der sam lede om sig, h av d e h an den store Sorg a t m iste H ack K am p m an n og gi. P rofessor D o rp h -P etersen . Ingen elskede V rads højere end disse to , d er h er hos B erg fa n d t V ederkvægelse for Legeme og Sjæl. F o r den første af disse rejste Axel p aa H eden en m æ gtig B a u ta ste n , der til sene T ider val b evare M indet om h am og om V enskabet m ellem dem . Alle, der h a r v æ ret G æ ster p aa V rads, tæ n k e r m ed T aknem lighed p aa de fred fy ld te Dage og skønne M inder derfra, som de sk y ld er A xel Berg. I Arkitektens U gehæ fte Nr. 51 er givet en K a ra k te ristik af Axels V irksom hed som A rk itek t, d er ganske falder sam m en m ed, h v ad jeg m ener herom . H an v a r en P ry d for sin S tan d og gjorde den Æ re, b aad e som M enneske og A rk itek t. Som Ven er h an u erstattelig . M artin Borch..

(11) Axel Berg: Bregentved, set fra Parken.. .. ■tm Axel Berg: Bregentved. Pavillon mod Vest..

(12) A RK IT EK TEN AXEL BERG M it første B ek en d tsk ab m ed A xel Berg sk riv er sig fra O pførelsen af B regentved H ovedbygning, h v o r jeg m edvirkede som Tegner og senere som K o n d u k tø r. T idligere h av d e jeg k u n re n t overfladisk set h am an, som en tem m elig im ponerende F rem to n in g , sm uk og elegant som h an v a r og m ed et noget køligt, reserv eret Væsen. D a jeg derfor i 1888 blev „la a n t u d “ af M artin B orch, hos hvem jeg arbejdede, til Berg, v a r d et m ed en try k k e n d e Følelse af egne M an g ler— b aad e u d v o rtes og in d v o r te s — a t jeg næ rm ede m ig ham . „ L a a n e t“ v ared e im id lertid i tre A ar, og jeg fik rig Lejlighed til a t lære m in unge M ester a t kende og til h u rtig t a t opdage, a t S til fuldheden ikke h av d e noget a t gøre m ed hans K arak te rs E genskaber, og a t h an aldeles ikke v u rd ered e M ennesker efter deres yd re T ræ k, sam t a t der bag d et til syneladende stive Væsen gem te sig m egen H jerte v arm e, sto r H ensynsfuldhed og fo rø v rig t — en lykkelig Sans for H um or. D et er en sto r Sjæ ldenhed, a t en saa bety d elig O pgave som S lo tte t B regentved bliver b e tro e t en saa u n g A rk itek t, B erg v a r 31 A ar, da B yggeriet beg y ndte, og 35 da d et v a r fæ rdigt! F o rin d en h av d e h an ved R ejser h er i L an d e t og i E n gland faaet Lejlighed til a t stu d ere en R æ kke H erresæ der og derved yderligere u d v ik let sin sikre Form følelse, særlig m ed H ensyn til In teriø rer. P a a den Tid v a r d et jo en Regel a t bygge i en b estem t S tila rt, og n a a r B erg v alg te en m odificeret „Louis Seize“ , v a r A arsagen den, a t den gam le, sm ukke, af E ig tv ed opførte H ovedbygning, der p aa G rund af B røstfæ ldighed h av d e m a a tte t nedrives, v a r b y g g et i denne Stil. D et k an sik k ert siges, a t faa i N u tid en h a r fo rm aaet saa in tim t a t tilegne sig denne Stils U d try k sm aad e og E n k elth ed e r som B erg; d e tte ses nav n lig i d et Indre, der rum m er en im ponerende R æ kke skønne og p rag tfu ld e Sale, tro d s k o stb a r U dstyrelse b eh er skede og virkelig fornem m e. N aar d et Y dre, tro d s sm ukke E n k elth ed e r k an k riti seres, gæ lder d e tte vel nav n lig den noget m ærkelige H o v ed an o rd n in g af P lanen, d er dog m aa siges a t væ re en Følge af, a t A rk itek ten v a r stæ rk t b u n d en af de s te d lige F orhold. D et v a r en lykkelig Tid for Axel Berg, d e tte i de unge A ar a t k u n n e arbejde i Ro p aa en sto r O pgave, m ed en fo rstaaen d e og ru n d h a a n d e t B ygherre, der ikke blev u ta alm o d ig over d et langsom m e Tem po, O pgaven n a tu rlig t kræ vede, n a a r a lt skulde blive saa go d t gennem ført som m uligt. Af senere A rb ejd er k an næ vnes R estau rerin g en af V em m etofte K loster, som B erg gennem førte m ed næ nsom H aan d , ligesom h an sm u k t og fo rstaaen d e re s ta u rerede „N æ sse slo tte t“ ved F u resø en ; ogsaa p aa R osenholm u d fø rte h an R e s ta u rerin g sarb ejd er. Af h an s N yby g n in g er er de vig tig ste P riv a tb a n k e n s B ygning, A r bejdsgiverforeningen ved V estervoldgade, F ru W essels S tiftelse i G entofte og ende lig den sm ukke B ygning for N atio n alb an k en s F ilial i A arhus, d er blev hans sidste stø rre A rbejde. K . Varming..

(13) F R E D E R I K S B E R G. HAVE. F rem stillingen af en haves historie er særlig vanskelig ved o b je k tets fo ran d er lighed, og er de oplysende d o cu m en ter desuden m angelfulde — som tilfæ ld et h a r v æ ret m ed hensyn til F red erik sb erg h a v e — så m å de historiske sk rifter n ø d v en d ig vis blive ufuldstæ ndige eller urigtige. Im id lertid er d e t for nylig lykkedes a t frem drage visse p lan er og d o k u m en ter, som belyser forholdene ved denne haves tilblivelse, og derfor forsøges d et h er p ån y a t give en k o r tf a tte t oversigt over h o v ed træ k k en e i havens u d v ik lin g i de g o d t to h u n d red e år, den h a r b eståe t. I te k ste n er der ikke la g t m egen v æ g t på de m ange 5.

(14) detailler, som en d n u er uo p ly ste eller uvæ sentlige, og der er ikke i synderlig u d stræ k n in g g jo rt rede for d et m ateriale som frem stillingen er b y gget på, u dover, a t d er h er bringes en liste over de v ig tig ste af de sk rifter, som b eh an d ler F red erik s berg have.. Diderichsøn, Bendix: . . . F rid erich sh erg . . . K b h v n . 1705. S k rifte t er et u e n delig n a iv t og k ry b en d e h y ld e std ig t, u d en an d en væ rdi end dets ufrivillige m o r som hed, m en den er heller ikke ringe. F o r forståelse af havens udseende er d et n æ r m est vildledende. Eherlin, A : F rederiksberg. K b h v n . 1888. E n m eget u n ø ja g tig bog. Mejer, F. J .: F red erik sb erg Slot, dets æ ldste historie. K b h v n . 1896. D et er en grundig og pålidelig frem stilling, b y gget på o m fatten d e stu d ie r af reg n skaber og an d re d o k u m en ter, m en fo rfatteren s slu tn in g er er dog i m ange tilfæ lde forkerte, fordi h an ganske h a r sav n et k o rt og planer. Jensen, Clemen: E t afsn it „K ongelige F lav er“ i et stø rre v æ rk : Svend B ruun og A xel L a n g e : D an m ark s h av eb ru g og g artn e ri til å r 1919. K b h v n . 1919. Ragnar Josephson: Tessin i D an m ark . S tockholm . Sm ith, Otto: F red erik sb erg have og n y H ollæ nderby. K b h v n . 1925. D et ly k kedes K a p ta in S m ith a t finde den plan, h v o refter h av en er a n lag t, og h an gør i d e tte arb ejd e på en ganske u d m æ rk e t m åde rede for, hvorledes forholdene v ar, da anlæ get af h av en fa n d t sted. Selv h a r jeg forsøgt a t give en frem stilling af h avens historie i Havekunst, årg. 1924. Men da jeg fø rst efter try k n in g e n blev b ek en d t m ed S m iths fund, er m it a r bejde alene af den g ru n d m angelfuldt. D en n u v æ ren d e A llégade på F red erik sb erg v a r i sidste halv d el af det sy tte n d e årh u n d red e en b red plads eller gade m ed ti sm å gårde på h v er side. De v a r opførte i 1651 og følgende år, på foranledning af F red erik den T red je, der ønskede a t skahe en hollæ nderkoloni ved a t overfly tte beboere i St. M agleby hertil. D et gik im id lertid ikke g o d t m ed den plan. A llerede k o rt tid efter flytningen led kolonien m eget u n d er Svenskernes besæ ttelse af la n d e t; d e tte h jalp s ta te n dog m ed a t re tte op igen, m en da R en tek am m eret stad ig h av d e m eget besvæ r m ed b e boerne p å forskellig vis, er d et ty d e lig t, a t d et ikke gik som d et skulde, de slog ikke o rd en tlig rod h erude, v a r altid arm e og fattig e, h v ad d e tte så skyldtes. Im id lertid ved k o m m er disse bønders træ n g sler k u n F red erik sb erg have, fordi kongen gav sine fire d ø tre den søndre gård på v estre side, og efter disse fik kronprins F red erik — den senere F red erik den F jerd e — den i 1680 eller 1681. D enne ejendom , som d erefter k ald tes „P rin sen s g å rd “ , blev g ru n d lag et for haven. I R a a d stu e a rk iv e t findes to h er gengivne p lan er, der m å anses for opm ålinger af ejendom m en. D en første viser bygningernes in d retn in g og de allern æ rm este om givelser på en m eget ty d elig m åde. Den søndre og østre længe in d eh o ld t væ relser, m edens den n ordre optoges af stalde. G ården m ellem læ ngerne v a r lu k k e t m ed et plankevæ rk m od v est, og der v a r e t lille sp rin g v an d i m id ten . Den n u v æ ren d e F red erik sb erg ru n d d el v a r ridebane, in d h eg n et m ed sta k it, og m ed fem ringridningssøjler p å rad i tv æ rak sen . B ygningen syd for rid eb an en v a r en lille træ k irk e, d ér ligger nu d et nordligste d riv h u s i H aveselskabets have.. 6.

(15) U d for den søndre længe lå en m indre, lu k k e t have m od v est og et m enageri m od øst. Den del af h av en , som lå næ rm est bygningen, v ar, ved en korsgang m ed et sp ringvand i skæ ringen, delt i fire k v a rte re r, m edens den sydlige del optoges af en te rra sse re t høj m ed tra p p e r td en øvre p latfo rm eller et ly sth u s. M enageriet v a r en gård m ed h u re om, og et re t s to rt bassin i m idten. Mod læ ngens sy d m u r lå to drivhuse. Disse oprindelige bygninger, som v a r af bindingsvæ rk og strå tæ k te , eksisterer ikke m ere, m en de to længer, som nu d an n er indgangen til h av en , er opførte på de gam le bygningers plads. E fte r F r. W eilbach (Ind g an g en til F red erik sb erg have. H istoriske m eddelelser om K ø b en h av n , II. ræ kke, II. bind) om byggedes den søndre længe i 1744 af E ig tv ed . 1753 n ed b ræ n d te m idtfløjen ved en algiers uforsigtighed. (D et v a r en m an d , som h av d e ledsaget en tra n s p o rt af d y r til m enageriet.) Da E ig t ved n u v a r død, fik T h u ra m ed sagen a t gøre, h an foreslog den n u v æ ren d e ordning m ed et h ø jt s ta k it m ellem vasep ry d ed e sandstenspiller, og afslu tted e læ ngerne m ed de sm å tvæ rfløje m od øst. Disse a rb e jd e r u d fø rtes i 1755, og å re t efter om byggedes den nordre fløj. D en anden p lan o m fa tte r både den nye H ollæ nderby eller „N y A m ag er“ og hele d et areal, som senere optoges af F rederiksberg have. D en viser vejene, diger eller gæ rder, b ak k ed ra g et m od syd, gården og den før o m talte have, m en ag eriet og ridebanen. De sk raverede arealer m a væ re d yrkede agre, m edens de u sk rav ered e 7.

(16) X. 'Mt|l t i &. i. ^ ^ -- a ^. -T,-J ^ L^. ..^ J. .. I (. en Opmåling af terrænet omkring Prinsens gård, som viser forholdene før anlæget af den store have. 1; 6000. Rådstuearkivet.. fo rm odentlig v a r side enge, m åske v an d sam lin g er, B yen er te g n et på en m eget skødesløs m åde, der ikke passer m ed an d re sam tidige k o rt. V est for P rinsens gård viser planen et re t s to rt rek ta n g u læ rt haveanlæ g, fra hvis m id terak se en allé fo rtsæ tte r over m ark ern e m od v est til en firk a n te t indheg ning m ed en lin d eb ep la n tet høj i m id ten , d et v a r en fasan h av e, og højen findes endnu. Da der vises en allé i ridehanens m id te og en an d en m indre æ ndring dér, i fo r hold til den fø rst o m talte plan, så er d et jo tæ n k elig t, a t p lan en er et p ro je k t til en h av e m od v est, som senere er opgivet, til fordel for d et la n g t m ere o m fatten d e a r bejde, d er kom til udførelse. E n i 1682 fo retag et sy n sfo rretn in g er dog et tem m elig. 8.

(17) Plan af „N y HoUænderhy“ med grænserne for det påtænkte haveanlæg og et forslag til regulering af vefene nord for haven. 1:6000. Rådstuearkivet.. sik k ert bevis for v esth av en s eksistens, id e t rap p o rte n in deholder et p a r linier om fasan h av en , der da v a r „b esat m ed unge træ e r“ , og alléen derover. D et ser ud til, a t denne vestlige have næ rm est gården h av d e fire større hæ kkehegnede k v a rte re r m ed to bassiner, dernæ st et i o tte k v a rte re r opdelt m indre sty k k e, så to fiskedam m e, h vorved et sp rin g v an d , og endelig fire lange sty k k er, der fo r m entlig h a r v æ ret ren n y tte h a v e . D et er heller ikke rim eligt, a t hele h av en m ellem fiskedam m ene og gården h a r v æ ret o p ta g et af blom ster, det er b e re ttig e t a t tro , a t m an h a r la g t m egen væ g t på fru g td y rk n in g af forskellig slags, og på d y rk n in g af u rte r og grøntsager, der v a r sjæ ldne dengang. Læge- og k ry d d e ru rte r h a r sik k ert også o p ta g e t sto r plads. D enne have h a r ikke v æ ret an lag t u d fra k u n stn erisk e p ræ te n tio n er, den v a r i første ræ kke et grosted for p la n ter, et hyggeligt og r a r t og in teressa n t sted, h v o r det k an tæ nkes, a t prinsen h a r sp ad seret m angen tu r i passiar m ed g artn eren , H ans H enrik B ruu n , på sam m e m åde som en jæ v n d ansk godsejer den dag i dag går tu r m ed g artn e ren i sin have. Lige før 1700 lå altså denne jæ vne g ård, de fattig e b o n d e h y tte r og den u an se lige træ k irk e i et å b e n t la v t lan d sk ab , som v a r g en n em sk året af træ bevoksede diger 9.

(18) og nogle dårlige veje. M åske v a r enkelte af lan d sb y en s huse, der af de oprindelige brugere v a r solgte til køb en h av n sk e borgere, dog re t anselige, id e t de vel h a r tje n t til som m erboliger, m en b y en n ed b ræ n d te den 13. J u n i 1697, ju s t som den store h aves anlæ g forberedtes. D en unge have v est for gården h a r ikke sy n et synderlig, og alléen over m arken til fasan g ård en h a r lig n et en re t n y la n d ev ejsp lan tn in g . Mod syd dom inerede „V alby b je rg “ , som b a k k ed ra g et betegnes på datidige k o rt, og endelig k an d et næ vnes, a t der m od n o rd ø st lå et m indre teglvæ rk. D et er v istn o k første gang, a t der h er i la n d et anlægges en så sto r have efter de prin cip p er, h v o refte r d atid en s b ety d en d e h av ek u n stn e re arb ejd ed e ude i E u ro p a. A t d et blev F red erik den F jerd e, d er iv æ rk satte e t så d a n t arb ejd e, skyldes dog næ ppe så m eget en særlig u d p ræ g et haveinteresse hos denne konge, som d e tte , a t h av er n eto p da v a r på m ode som legetøj for kongelige h ersk ab er. H an foretog i sin ungdom to store u d en lan d srejser, den første i 1692—93, og så da en hel del store h av er, dels nylig an lag te, dels i arb ejd e, d e t v a r ganske n a tu rlig t, a t h an vilde følge m ed. Men h av d e au to m o b iler dengang v æ ret på m ode, h av d e de nok ta g e t hans interesse, vel endog i højere grad, th i d et frem går af nogle dagbogsblade, a t det særlig v a r hav ern es v a n d k u n ste r, der v a k te h an s opm æ rksom hed. F o rø v rig t b ru g te h an la n g t m ere til klæ der og g u ldsm edearbejde, end til anlæ g og vedligeholdelse af h aver. Dog k an den m ulighed ikke afvises, a t kongens interesse for h avevæ sen h a r v æ ret særlig levende. H erp å ty d e r dels d e tte , a t h a n anlagde den oprindelige re t sto re hav e ved sin g ård før sine ud en lan d srejser, og dels d e tte , a t F rederiksberg hav e fra begyndelsen anlægges u d en forbindelse m ed et til havens størrelse svarende slot. N oget der selvfølgelig også k a n skyldes svigtende pengem idler eller en leve m åde, d er v a r anderledes, end i landene m od syd. H v em der h a r p la n lag t h av en vides desvæ rre ikke m ed sikkerhed. R ag n ar Josep h so n p åv iser i sin bog, Tessin den yngre i D an m ark , a t denne svenske a rk ite k t i M arts 1697 h a r sen d t J. G. H olsten et forslag til slot og have, som skulde forelægges k ro n p rin s F rederik. I bogen a ftry k k e s fran sk e k o n cep ter til to breve til H olsten desangående, og til beskrivelse af en p lan, som d et ikke er ly k kedes a t finde. N atu rlig v is er d e t ikke m u lig t efter beskrivelsen alene a t d an n e sig et fu ld stæ n d ig t billede af Tessins forslag, m en d et k an dog siges m ed sikkerhed, a t hav en er ikke an la g t efter d e tte , der ty deligvis v a r fo rm et efter fran sk e forbilleder. D et er in teressa n t, a t der v a r tale om en offentlig tilgæ ngelig p ark , id e t fire store b u sk e tte r, der skulde optage den stø rste del af arealet, beskrives som b estem te „p o u r la p rom enade p u b liq u e“ , m edens to m in d re b u sk e tte r afspæ rres til hoffets særlige brug. Den plan, som kom til udførelse, h av d e derim od to sm å b u sk e tte r til re træ te for p u b lik u m , n å r h ersk ab ern e o p h o ld t sig i haven. Tessins forslag er m eget kom pliceret, h an h a r talrig e sp rin g v an d e, flere k a s k a der, e t sløjfeform et trap p ean læ g , m ange klippede træ e r og hæ kke, trellagevæ rk, ly sth u se og p a rte rre r. (Til bevoksning af trem m ely sth u se næ vnes kaprifolier.) H an foreslog a t lægge m enageriet i fasan h av en , og a t føre en 20 alen bred allé d ertil fra P rinsens gård. V inkelret d erpå, i slo ttets akse, foreslog h an også en allé, m en da der skulde væ re et s to rt p a rte rre i disse hovedaksers skæ ring, h a r denne allé 10.

(19) sik k ert først skullet begynde nord for d ette. D en skulde væ re 55 alen bred m ed et 30 alen b re d t græ sbæ lte i m id ten , og der skulde opstilles figurer langs siderne, som d et la n g t senere blev gennem ført i F redensborg have. F ly g tig t set er ligheden m ellem d et af Tessin foreslåede og d e t u d fø rte te m m elig stor, og d et ligger næ r, a t anse den i d et følgende o m talte p lan for Tessins egen om arbejdelse. D et er den dog næ ppe, th i den v igtigste lighed, de sam m e h o v ed akser, v a r i virkeligheden b estem t af de stedlige forhold, hvorim od der er så sto r forskel på den havem æ ssige indstilling, p lanerne giver u d try k for, a t d et m å synes u tæ n k elig t, a t de skyldes den sam m e m and. E r d et fo rø v rig t ikke n a tu rlig t, a t m an slet ikke vilde an vende Tessins plan, fordi forhold et til Sverige v a r fje n d tlig t? Da m an b eg y n d te på anlæ get i 1699 v a r der krig m ellem landene. D et er u tv iv lso m t, a t h av en er an lag t efter en plan, som d et i 1924 lykkedes k a p ta in O tto S m ith a t frem drage, og som gengives her. Den stem m er, b o rtse t fra den sydlige del n æ rm est s lo tte t, ganske nøje m ed flere gam le opm ålinger af den a n lagte have, og disse stem m er igen nøje m ed de rester af alléerne, der endnu findes tilb ag e i haven. D esvæ rre er p lanen ikke signeret, m en m eget, såsom teg n em åd e og p åsk rifter, ty d e r på, a t den skyldes H ans H endrick Scheel. F u ld sikkerhed for, a t h an er o phavsm an d en , er der dog ikke. 1 R å d stu e a rk iv e t findes en an d en plan, der h a r sam m e hoveddispositioner, den frem stiller an tag elig et æ ldre forslag, og er den u d fø rte p lan af Scheel, er denne v a ria n t d et sik k ert også. D et er dog et bety d elig ringere arbejde. Den fø rstn æ v n te p lan er ualm indelig sm u k t te g n et, k lar, ty d elig og n ø jag tig i sine m ål. I form el henseende er den m ere p å v irk e t af italienske og hollandske end af franske idealer, h v ilk et er m eget n a tu rlig t, om Scheel er o p h av sm an d en , id e t h an oph o ld t sig en hel del i N ederlandene. H an v a r fø d t i K olding 6. A ugust 1668 som søn af en v o ld m ester, hvis fader v a r kom m en h er til la n d e t i tred iv eårsk rig en s tid , h an u d d an n ed es som officer og oph o ld t sig i u d la n d et, i Irlan d og N ederlandene fra halvfem s til syvoghalvfem s, dog næ ppe u a fb ru d t, id e t h an u d n æ v n tes til o v erk o n d u k tø r i 1694. 1 årenes løb steg h a n til højere og højere stillinger, for slu ttelig i 1733 a t blive gen erald irek tø r for fortifikatio n ern e i D an m ark og Norge. H an døde 13. O kt. 1738 og begravedes i F ru e K irke. D et frem går af planens o v ersk rift, a t der er tale om en „publiqe p ro m en ad e“ , og a t h av en er tæ n k t som offentlig tilgæ ngelig frem går også af, a t to k v a rte re r er b estem te til pub lik u m s retræ te, n å r det behagede de kongelige h ersk ab er a t p ro m en ere i haven. 1 d et følgende gengives planens p å sk rifte r m ed nogle bem æ rkninger af faglig a rt. D er stå r, a t allétræ erne skal væ re linde, m en i k v arte rern e „allerh an d wild b u sch w erk “ . D er blev også p la n te t lind i alléerne, og de blev sik k ert p la n te t nøje efter planen, id e t d er endnu er en del af disse træ e r tilbage i h aven, og de passer aldeles i d e tte system . H ovedalléerne v a r tred o b b elte, 24 m brede m ed fire ræ k k er træ er. De y d erste allér v a r 6 m brede, således a t m idteralléen v a r 12 m. De y d erste lin d eræ k k er v a r p lan ted e i de k v arte rern e om givende hæ kke af avnbøg, som en d n u fan d tes henim od. 11.

(20) \. Et forslag til havens anlæg, der i det væsentlige falder sammen med den plan, som kom til udførelse. Det er dog afvigende i flere detailler og derved, at det indeholder forslag til regulering af „Ny Hollænderby“. Det må antages, at dette, som de foregående Kort og den endelige haveplan er udarbefdet af Hans Hendrick Scheel. Scheels søn afleverede efter faderens død et stort antal planer vedrørende Frederiksberg have til krigsministeriet, men desværre blev hele samlingen splittet ad mange Aar efter. Det er temmelig sikkert, at der findes tegninger fra denne samling i mindst otte forskellige arkiver og samlinger, og det er utvivl somt, at meget helt er forsvundet. Det er vel rimeligt, at Tessins forslag også har været blandt disse planer, men det har ikke været muligt at finde det. 1:6000. Rådstuearkivet.. 12.

(21) ""lls S iliilS -. ,. ¿i. Ci c.'. ' H i . . . -a s .;,... A’.>.,.'..„ Q..ff.... . ^- . w. .-Sicbn. w. .. .».U. j' ,. ^ ¡■ r ^...-fT. ■f.,.4.. A Aa .... .i'VV S....' j. L. ..'A A — A . , . i . „ i . . . / . i . . A.'.,' . . A ..- .. €>4. s 't e i. ...t , s-.f,v...............• • j '. - i A .. »Ky-i*. ^. -itX. i ¡'V-'a ,. .. ---------------------------- . - A y . , A ,. .. :’. . : : : ^ : 0 ; t " . ’...:. ■©. PZan til anlæg af Frederiksberg have, formentlig af Hans Hendrick Scheel. Påskriften lyder således: A. Prinsens gård. B. Gartnerens bolig. C. Hundestald. D. Hestestald. E. Ridebane. F. Kirke. G. Melon have. H. Blomsterhave. J . Væksthuse. K . Menageri. L. Høns, ænder og duer. M. Hjorte og rådyr. N. O. P. Teater. Q. Slottet. R. Gård. S. Blomsteranlæg. T. Sneglebjerg. U. Fugle. W. Fasanhave. X . 0 , der prydedes med Orangetræer om Sommeren. Her senere pavillon. Y . Retræte for „Partigullier personen“ når herskaberne færdedes i haven. Z. Kaninøen. Æ. Den nedbrændte del af N y Hollænderby. 1:6000. Hærens historiske våbensamling.. 13.

(22) 1800, h v ilk et k an ses af, a t slo tsg artn er P etersen viser disse hæ kke på sine p lan er til h avens om lægning. H ovedalléerne delte h av en i o tte stø rre k v a rte re r, der igen del tes i o tte tre k a n te r af hæ khegnede gange. T rek a n tern e v a r tilp la n te d e m ed fo r skellige træ er, overvejende h estek a stan ie r og graner, oplyser C. H ischfeld. O p rindelig h a r d er dog v æ ret m ange an d re huske og træ e r, m en disse to a rte r, der også, så v id t d et k a n ses af regnskaberne, h a r v æ ret p lan ted e i stø rst a n ta l, h ar efterh ån d en ta g e t m agten. 1 1741 blev h av en o p m ålt af en a tte n å rig k ad et, D etlef N icolay A m m on, og efter h an s plan, der findes i F red erik den F em tes danske A tlas, og som er et u a lm in deligt sm u k t og n ø ja g tig t arb ejd e, h a r de k v a rte re rn e k ry d sen d e gange og de y d erste sm alle alléer v æ ret græ slagte. D et er sandsynligvis også rig tig t. Således v a r d e t le t te s t a t holde disse store arealer i orden, th i v ejarealern e v a r ikke befæ stede, de h a r m åske ikke engang v æ ret grusede, hvo rfo r de k u n om som m eren h a r v æ ret nogen lunde jæ v n e og tø rre a t færdes på. M an m å erindre, a t h av en lå la v t og fugtigt. Disse talrig e og lange syn gennem de grønne gange h a r p ræ get h av en, de h a r sik k e rt v æ ret m eget sm ukke. P a a planen, der er gengivet side 19, b eteg n er A den gam le P rinsens gård, der opgives a t indeholde 12 væ relser for h ersk ab et og 13 for tje n e rsk a b e t. B er g artnerboligen. C b eteg n er g ård og huse til engelske ja g th u n d e. D er stald til 24 ja g th este. E er rid eb an en og F den lille lan d sb y k irk e. G betegnes som en m elonhave, d et vil rim eligvis sige en plads til m istbæ nke. H er blo m sterh av e, en b ety d elig udvidelse af den lille have, d er før lå foran bygningerne. Den h a r fire sm å sp rin g v an d , og tvæ rg an g en e passer til den store haves inddelinger.. I er drivhuse, form o d en tlig de sam m e, som før lå på d e tte sted. K er d et ofte o m talte m enageri, der betegnes som p lad ser og huse til forskel lige d y r og fugle. D er v a r et ly sth u s i m id ten , liggende på en høj m ed p ladser til b lo m sterp o tter. D enne høj v a r om givet af v an d , en lille grav eller kan al, hvorover der fø rte to broer, og d et ser ud til a t højen v a r te rra sseret. Selve højen eksisterer en d n u i H av eselsk ab ets have. L v a r hønsegård, dog for „ ra h re “ høns, æ nder, sv an er og duer. M er en del af m enageriet, en plads for „vilde d y r“ som h jo rte og rener. D et h a r m ed an d re ord v æ ret noget lignende som Tivolis zoologiske have. 1 d e t store og hele h a r disse sm å anlæ g sik k ert v æ ret u d fø rte i o v erensstem melse m ed planen, m en de blev ofte æ ndrede, de interesserede de skiftende gartn ere m est, fordi de h er viste deres d y g tighed til b lo m sterd y rk n in g , d rivning af m eloner og vin, id e t hele ta g e t deres g artn erisk e k u nnen. D et er altså gam m el h av ejo rd , der den d ag i dag dyrkes så go d t og sm u k t i H aveselskabets frodige have. N , O og P v a r et frilu ftsth e a te r, som også anlagdes, m en d er vides in te t om, h v ad der er spillet på d et, og om der i d et hele ta g e t h a r fu n d et opførelser sted. D et vilde væ re m eget in teressa n t a t vide besked m ed, om H olbergs kom edier m åske er op fø rt herude. T h e a tre t h a r v æ ret noget af d et første som fo rfald t, d et brugtes selvfølgelig ikke i C hristian den sjettes tid , på A m m ons p lan er dets m id te tilp la n te t. Q betegnes som en n y bygning, der vil kom m e til a t ligge 30 alen over den 14.

(23) !• •. k.^ iiixp a ^tU yfl’ iS ch io ß -Yt the, -SttifLu n ^ vn u * u l Tif<tênltuijji'cr. C* d e r p a in it ø tniH i'ti /ru ^ u r ih e n J ). d e r k le in e jT u e r ^ u r t e n lu X ^ n e o a d e n iind-Fcuittu n c n X\ i M y i - d M ' J i e n f u , 0 ' Z a j d u v n . ,..:f ^ M .r. '. '■ '. ''. •. *:'■.. '■’. -' '. ■. '.'. ■.. ■^. Frederiksberg slot og terrasseanlæget mod nord i årene før 1720. Stik af J. A. Corvinus efter en tegning af C. Marselius.. store have. D et er den begyndelse til s lo tte t som E rn s t B ran d en b u rg er opførte om kring å rh u n d red sk iftet. P lad sen syd for bygningen er en gård til vogne og tjen ere, og ved bygningens gavle lå to sm å anlæ g, der efter beskrivelsen m å tæ n k es form ede af græ størv og sm ykkede m ed figurer og b lo m sterk ru k k er. N ord for bygningen gik plan en u d på, a t der form edes fem te rra sse r m ed en tra p p e i m id ten , to fo n tæ n er på den næ stø v erste terrasse og fra disse k ask ad er n ed over. N edenfor, ved S, to store b lo m sterk v arte rer der skulde u d sty res m ed s ta tu e r. T errasseanlæ get fik næ ppe denne form , m en v a r d et oprindelig tilfæ ld et, så blev terrassen ialtfald allerede æ n d ret, da slo tte t i 1705 blev u d v id et. M an h a r fra 1718 et billede af F red erik sb erg slot, et stik af Corvinus efter en tegning af a rk ite k te n C. M arselius. M an h a r h id til a n ta g e t, a t d et på d e tte billede gengivne haveanlæ g ikke v a r i overensstem m else m ed virkeligheden, id e t d et h a r en hel an d en form for te rrassean læ g et end k en d te p lan er fra om kring 1740, som A m m ons plan og den af T h u rah gengivne. Im id lertid findes der på R ig sark iv et to overslag, et fra en m u rerm ester L. E riksen og et fra en tø m rerm este r P au l Olsen, begge fra D ecem ber 1719, og begge om handlende re p a ra tio n sa rb e jd e r og opførelse af k ask ad er og bassiner. D et frem går af disse overslag, a t der nord for slo tte t v a r tre terrassem u re, h v o raf den nederste v a r af „huggen k a m p “ , m edens de øverste, der v a r re t forfaldne og derfor m å repareres, v a r af m urvåerk, og d et næ vnes, a t de v a r 197 alen lange, h v ilk et nok k an passe. Ligeledes næ vnes der aftag en d e m ure langs sideram perne, og ta x 15.

(24) på terrassern e, som m å b esk y ttes u n d e r arb e jd e t, a lt i nøje overensstem m else med M arselius’ stik. H vorledes d et forholder sig m ed de viste h av ed etailler og de store bassin er og k ask ad er er ikke go d t a t vide, d et m å dog forekom m e m est tro lig t, a t stik k e t ikke stem m er h elt m ed de fak tisk e forhold. D er blev in te t ista n d sa t og b y g g et efter disse overslag, i ste d e t blev hele terrasseanlæ get fø rst i ty v e rn e om form et på den m åde, h vori d et så nogenlunde findes endnu. D er er g ru n d til a t form ode, a t denne form skyldes Jo h a n Cornelius K rieger, som i ty v e rn e h a r et og a n d e t m ed F red erik sb erg hav e a t gøre, h v ilk et frem går af, a t h an af og til får u d b e ta lt penge. D enne sm ukke te rræ n b e h an d lin g k an n etop m inde om den m åde, h v o rp å K rieger behandlede te rræ n e t ved F rederiksborg, og må forekom m e la n g t m ere overlegen end den første form . 1 d et æ ldste anlæ g havde h av en nedenfor m urene e t stæ rk t fald m od n ord, og da d er næ ppe heller h a r v æ ret synderlig læ, h a r pladsen k u n egnet sig slet til d et p lan lag te blom steranlæ g. D ette m å hav e b ra g t skuffelser i sam m enligning m ed den lune have syd for P rinsens gård. M åske h a r d et også v æ ret altfo r m eningsløst d y rt a t d y rk e b lo m ster i d e tte store areal. I d et u d fø rte terrasseanlæ gs m id terak se in d retted e s et k askadeanlæ g, der efter A m m ons p lan h a r b e stå e t af en kum m e for h v er terrasse, m ed tra p p e r på k u m m ernes sider. M an m å altså tæ n k e sig, a t v a n d e t fa ld t fra kum m e til kum m e for til slu t a t falde i et s to rt bassin i m id ten , h v o rfra d et igen fordeltes til h avens andre v ande. Ved å r 1800 eksisterede k um m erne ikke m ere, derim od tra p p e rn e , og i græ s plæ nen forneden vises d er på en p lan fra denne tid en forsæ nkning, som sv arer til b assin et på A m m ons plan. U n d er hensyn til kongens før o m talte interesse for v a n d k u n ste r v a r d et n a tu r ligt, a t den v ed tag n e p lan h a r et s to rt a n ta l bassiner og sp rin g v an d , m en desvæ rre m angler den ganske store rolige vande. S ådanne h av d e der n eto p her, u n d er hensyn til te rræ n e ts rige van d fø rin g , v æ ret lejlighed til a t indføre i h av en , m en der v a r kun interesse for k ask ad er og sp rin g v an d e, som b rag te m ange skuffelser. D er b o rtødsledes en b u n k e penge til alle m ulige og um ulige fo ran staltn in g e r til frem skaffelse af try k v a n d . Talrige m ennesker gjorde sig an stren g elser for a t vinde kongens b e v å genhed ved a t k o n stru ere m ask in er og a p p a ra te r, som ku n d e hæ ve tilstræ kkelige v an d m æ n g d er op p å F red erik sb erg b akke, m en m ed m eget ringe held. Den første k ask ad e forsynedes fra en b ly k læ d t beholder over en p o rtb y g n in g syd for s lo tte t, m en d et v a r selvfølgelig ikke tilstræ k k elig t til a t frem bringe illusioner om tæ m m ede italien sk e bjergbæ kke, og m an u d g rav ed e derfor d et store bassin i S ønderm arken, der en d n u , i o v erd æ k k et og u d d y b e t sta n d , tje n e r K ø b en h av n s v an dforsyning. H v o rm eg et der opnåedes derved er et spørgsm ål. D et vides heller ikke, om alle planens m ange v an d e h a r v æ ret m urede bassiner m ed springende v an d . D et v a r sik k ert nok den oprindelige m ening, m en da der slet ikke er ta le om dissø b assin er i regnskaberne, og de heller ikke om tales ved havens om dannelse i 1800, så er d et rim eligst a t an tag e, a t de allerfleste k u n h a r v æ ret g ra vede dam m e, h v ilk et m an også k an slu tte af A m m ons p lan, d er h a r fire vande m indre, og ellers viser bassiner af en stø rre og sim plere form , bedre passende til gravede dam m e. D er v a r dog a n sa t en „fo n tæ n em ester“ . G rim , som tilsy n elad en d e rangerer lige m ed g artn eren . 16.

(25) tJ -l. " Ig,. .1. -i-. , !>'. ,,r îT »I *»<" ,, i ^f p3l l "A . i i «t,—muw ,i«âM»t. i* wi ~"|' ff-' » >f- 5 ' r ‘.4| ' i i^r"^ »4M4*Ji. Jl F«?»llJjiSJi ...» S 4^ 4 Å feÂ ^.riV .'-Å -.a& s.a3l. To forslag til pumpeværker. Farvelagte tegninger i Rådstuearkivet. Efter det øverste forslag drives pumperne ved en hestegang. Den nederste „Machine“ drives ved et firemands gangspil, men udfort i virkeligheden har den næppe kunnet virke efter hensigten. Der findes en hel del andre tegninger til lignende pumpeværker for Frederiksberg have i vore arkiver.. 17.

(26) Men tilb ag e til planens b ogstaver. T b eteg n er den lin d eb ep lan ted e sneglehøj som en d n u findes i h aven, U er en voliere og W fasan h av en m ed den i begyndelsen n æ v n te lindehøj, fra hvilken d et v a r m eningen, a t m an skulde ku n n e b e tra g te fasanerne i de tre k a n te d e gårde. X er et stø rre bassin m ed en ø i de to hovedaksers skæ ring. Øen skulde om som m eren prydes m ed oran g etræ er, og d et frem hæ ves, a t m an k u n d e se 16 fontæ ner fra den. D er hlev senere o p fø rt en anselig o tte k a n te t pavillon p å øen, h v o rtil K rieger i 1723—24 føjede fire m indre „ K a b in e tte r“ , som kostede 2409^2 rigsdaler. D enne pavillon eksisterede lige til årh u n d red ets slu tn in g , m en v a r da m eget ødelagt. De to m ed Y m æ rkede p lad ser v a r b estem te til p u b lik u m s ophold n å r h ersk a b et er i haven. D et vilde have v æ ret af interesse a t vide, om h av en i nogen videre u d stræ k n in g h a r v æ ret folkepark. U n d er C hristian den S je tte h a r d et vel næ ppe v æ ret tilfæ ld et, om ens børnelæ rdom da ellers holder stik. Da A m m on m ålte haven, v a r d er k ø k k en h av e i disse to arealer, så de h a r m åske aldrig v æ ret an lag te efter planen. D en m ed Z betegnede ø v a r b estem t til k an in er, til hvilke der opkastedes to høje, som de k u n d e grave sig in d i. D enne ø blev ikke æ n d ret m eget ved om læg ningen, d et er den, der nu kaldes A n d ebakken, og som h a r givet gangen fra Smallegade navn. A rbejderne ved h avens anlæ g p åb eg y n d tes i 1698, id e t a rea let indhegnedes m ed e t p lan k ev æ rk , der opgives a t væ re ni k v a rte r h ø jt, og d erefter fo rtsa tte s der i de følgende år, m ed re t store a rb e jd ssty rk e r af so ld ater. I efte rå re t 1699 og v in teren 1700 v a r et h alv h u n d red e m an d beskæ ftigede, i 1700, 1701 og 1702 er der to h u n drede m an d hele som m eren, 1703 og 1704 k u n g o d t h u n d red e, 1705 igen over 200 en lan g tid (i d e tte å r udvidedes den oprindelige b y gning til d et H -form ede slot, der u d g ø r hovedbygningen), m en d erefter er d er k u n h u n d red e m and in d til 1712, da a n ta lle t h ø jst er 38. 1715 er d er undtagelsesvis 110 m an d igen hele som m eren, ellers svinger a n ta lle t om kring de h alv h u n d red e lige til 1730, k u n i 1720 og 1721 v a r der 120 m an d i fo rårstid en . D ette s tø tte r også form odningen om terrassern es om d an nelse i disse år. G a rtn e r H ans H en rik B ru h n ledede a rb ejd et, og v a r g a rtn e r in d til 1723. Af en vis interesse er d et, a t Jo h a n Cornelius K rieger arb ejd ed e som g artn ersv en d i h av en u m id d elb art før h an i 1705 rejste til u d lan d et. Igennem d et a tte n d e årh u n d red e bevaredes h avens form i alt v æ sentligt. Da s lo tte t i 1733—36 udvidedes m ed den sydlige del, tillagdes S ønderm arken, der til p lan ted es efter lignende p rin cip p er som den gam le h av e, et system af alléer med uregelm æ ssige p la n tn in g er im ellem , m en u d en havem æ ssige d etailler. L id t senere indtoges den n u v æ ren d e Zoologiske h av e, der benæ vnedes „B ru n e d y reh av e“ , m e dens d et tilsv aren d e areal m od øst k ald tes „H v id e d y re h a v e “ . L indealléerne fik an tag elig lov a t vokse frit i de første å rtie r efter p lan tn in g en , m en de h a r i en periode m id t i å rh u n d re d e t v æ ret klippede som stam m eh æ kke, h v il k e t frem g år af visse gam le billeder, ligesom d et k an ses på de tilb ag ev æ rende linde. M an k an tæ n k e s ig ,a t h av en da h a r m in d et om den æ ldste del af O dense k irkegård, h v o r stam m eh æ k k en e øjensynlig også er dannede af linde, der h a r v okset frit som unge. 18.

(27) Opmåling af Frederiksberg have og Søndermarken. A f Detlef Nicolay Ammon 1743. ca. 1:6000. Frederik den Femtes danske atlas X X X V I I . Det kongelige hihliothek.. 19.

(28) De fleste m ennesker, der daglig eller ofte fæ rdes u n d er de gam le træ er, vil have m eget sv æ rt ved a t forestille sig h av en i de første å r efter an læ g et; h avde m an fotografier fra den tid , vilde de sik k ert b la n k t benæ gte, a t de v a r fra den sam m e have. De m å efter planens strenge regelm æ ssighed o p fa tte den n uvæ rende form som kønnere og la n g t m ere afvekslende end den oprindelige, og de vil ta le om s tiv hed og anse rigelig b ru g af a d je k tiv e t snorlige som særdeles ram m en d e. Men denne gængse o p fattelse af en have fra denne tid er slet ikke rigtig. N u er d e t vel få m en nesker, d er h a r synderlig interesse i a t erh v erv e en rig tig forestilling om gam le havers oprindelige form og skiftende u dvikling, m en da d e t b e ty d e r en hel del for de, d er arb ejd er m ed nye h av er, a t de, som disponerer i den a r t spørgsm ål, ih v e rt fald ikke h a r u rig tig e forestillinger, er d er god gru n d til a t frem hæ ve den alm indelige o p fattelses ugyldighed. 1 og for sig beh ø ver den regelm æssige haves skønhed in te t fo rsv ar, de bedste h av er i v erd en er opbyggede af alléer og hæ kke, m en d et m å frem hæ ves, a t n år h av er i overvejende grad b e stå r af p la n te r (n år m ure o. 1. er af u n d e ro rd n e t rolle), som f. eks. F red erik sb erg have, så er der ikke sto r forskel på d et re n t u m iddelbare in d try k , som de forskellige form er b ib rin g er d et m enneske, d er ikke er fagligt in d stillet. I de første å rtie r h a r den oprindelige F red erik sb erg have givet et in d try k af u n g skov m ed m ange lige grøn veje, som frem hæ vede hele anlæ gets fo rn u ftb este m te k a ra k te r, dets egenskab af have. I sam m enligning m ed dens senere form b ety d e r forskellen m ellem lige og slyngede gange ikke så m eget som d e tte , a t a rea let i den første form v a r tæ t tilp la n te t, m edens d et i den senere blev d elt i p la n tn in g er og åbne sletter. D en første have h a r ejet m ere hygge, m ere stem n in g af n a tu r og skov, m edens d e t senere anlæ g, særlig i de fø rste år, h a r v irk e t m eget k u n stig t og u n a tu r ligt, tro d s dets k a ra k te r af n atu re fterlig n in g , og en d sk ø n t de store træ e r, der b e v ared es fra den gam le h av e, h a r p ræ g et den nye stæ rk t. E n fordybelse i em n et resu lterer i den o p fattelse, a t den første have ejede stem ningsrigdom og afvekslende indhold i højere grad end den senere, og d ertil h av d e den en særlig væ rdi i sin m o n u m en talite t. A lligevel v a r den ikke så v æ rdifuld, a t den alene ved sin skønhed kunde for svare sin form m od m oden og de u fo rståen d e g artn ere, d er løb sto rm m od den, da de fik u d try k k e t „engelsk h au g e“ g alt i halsen. D en h a r alligevel m an g let d e t u d tr y k af en sto r k u n stn ers ån d , som h av d e v æ ret d e t bed ste væ rn , den v a r vel på sin vis k u n en d y g tig og b eg av et officers tid sty p isk b estem te arb ejd e. Men som sådan v a r den dog af la n g t højere væ rdi end i den senere form , der ligeledes v a r tid s b estem t, m en en d n u m ere upersonlig, fordi dens o p h av sm an d v a r b ety d elig ringere. V ar h av en oprindelig fo rm et af en fra n sk p å v irk e t m an d , d er h av d e fo rstået a t in d føje en sto r og anselig k an al eller a n d e t regelm æ ssigt og s to rt v an d , h v o rtil te rræ n og m eget a n d e t indbød, så h av d e den rim eligvis v æ ret sak ro san t i 1800, ialfald h v ad d et væ sentlige angik. Om d er v a r b lev et la g t nogle slyngede gange ind i p la n t ningerne h av d e ikke h a ft m eget a t sige. D en m and, d er kom til a t om danne F red erik sb erg have, v a r slo tsg artn er P e te r P etersen , som fik sin udnæ vnelse i 1782. S am tidig v a r d er på F red erik sb erg a n sa t en slo tsfo rv alter V oigt, som ligeledes v a r g artn e r, og som om lagde S ønderm arken nogle å r før F red erik sb erg h av e blev o m d an n et. D et anføres ofte, a t h a n også h ar om lagt denne, h v ilk et er u rig tig t.. 20.

(29) Haven set fra indgangen ved Prinsens gård. Stik af G. C. Schulc 1786.. Plan til omlægning af kvarteret nærmest indgangen ved Prinsens gård, nord for alléen. Tegnet af slots gartner Peter Petersen. Xord opad. 1:1000. Rigsarkivet.. 21.

(30) øen med vandfald. Farvelagt tegning af Ahildgaard(P). Rigsarkivet.. D et v a r sik k ert m eget uheld ig t, a t disse to m æ nd v a r a n s a tte sam m e sted, de kom m eget d årlig t u d af d et sam m en, rivaliserede ved alle lejligheder, også da det g ja ld t om dannelse af haven. De h av d e i 1797 u d a rb e jd e t h v er sin plan, som hlev b edøm te af en k om ité, h vori de selv h av d e sæde, sam m en m ed g artn e rn e M ansa fra F red erik sb o rg og H olbøll fra b o tan isk have. D et er v an sk elig t a t føle b eu n d rin g for slo tsg artn er P etersen i hans egenskab af la n d sk ab sg artn er. Som g a rtn e r h a r h an derim od v æ ret en m eget d y g tig m an d , i hans tid b etø d h av en d et sam m e som R osenborg hav e senere, og selv om forskellige breve og an d re d o cu m en ter teg n er e t lid et flatteren d e billede af h ans k a ra k te r, viser h am som sm ålig og m isundelig, så undskyldes og forklares d e tte af hoffets atm osfæ re og d e t uheldige forhold m ed V oigt som slotsforvalter. D et, der blev skæ b nesvangert for F red erik sb erg have, som for så m ange an d re h av er i denne periode, v ar, a t alle g artn e re m en te sig i stan d til a t p ro jek tere h av er, d et b etra g ted es som noget, der v a r sid eo rd n et m ed de m ange an d re tin g som en g a rtn e r skulde vide besked m ed. Som a t d yrke m eloner, anlægge græ splæ ner, dekorere et b ord, væ re lid t af en b o ta nik er og m eget m ere. Således er o p fattelsen gennem gående en d n u , dengang og i lange tid e r efter v a r d et en ab so lu t selvfølge. D et er et forhold, der h a r v æ ret såvel h av ern e som fag et til ubodelig skade, m en d e t m å nø d ig t siges. D et frem g år m eget ty d e lig t af en plan, som den slo tsg artn er P etersen frem kom m ed i 1794 til om læ gning af e t af h avens k v a rte re r — d e t n æ rm est h o v ed g an gen no rd for m id teralléen — a t h an h a r h a ft en særdeles ringe forståelse, af d et han d er gav sig af m ed. D er v a r jo ov erh o v ed et ingen m ening i, a t om danne d e tte k v a r te r m ed sin stæ rke ru m v irk n in g til et la n d sk ab , d et er sim pelthen u m u lig t, sålænge alléerne b liv er stående. Tre af h avens k v a rte re r behandledes im id lertid på denne m åde, og v a r d et end u h eld ig t, v a r d et dog tem m elig usk ad elig t, im od h v ad der. 22.

(31) Kildegrotten. Tucheret tegning af Abildgaard(P). Rigsarkivet.. senere skete, th i selv om de kønne gange gennem k v arte rern e fo rsv an d t, bevaredes alléerne dog, og skulde det væ re, kunde k v arte rern es oprindelige inddeling let gen skabes. E t an d e t eksem pel på slo tsg artn eren s ringe forståelse er, a t h an foreslog a t æ ndre terrassean læ g et foran slo tte t til en sto r h alv ru n d terrasse, s tø tte t af en m ur, en ordning som vilde have v æ ret m eget uheldig for slo ttets udseende fra haven. D ette gik kro n p rin sen dog ikke m ed til, det k an i d et hele ta g e t forstås, a t k o n g e h u set h a r y d e t en vis m o d stan d m od planerne om havens om dannelse. Men foruden de af m ode eller æ stetik b estem te arg u m e n ter frem førte P etersen ofte, a t jo rd en s høje g ru n d v a n d sta n d forårsagede v an triv sel af alléer og hæ kke, og a t d e tte forhold b ed st ku n d e æ ndres ved ry d n in g af alléer og hæ kke og gravning af kan aler. E n d n u lever der dog ikke så ganske få af allétræ erne ru n d t om i h av en , selv om de nu, 130 å r senere, er affældige, ligesom avnbøge fra hæ kkene er voksede op til anselige træ er, så h elt galt h a r d et ikke stå e t til, og der h av d e v æ ret an d re m åd er a t sænke v a n d et på. E fte r a t P etersens p la n af 1797 v a r an b efalet af den før n æ v n te kom ité, æ n dredes visse m indre en k eltheder, og den frem sendes til kongen m ed en beskrivelse, som gengives i d et følgende, planen eksisterer næ ppe m ere. A lleru n d erd an ig st forslag. Da jeg ofte h a r erfaret a t F riederiksbergs Slots H auge er for m ange M ennesker et sa n d t frejde sted, så v a r d et billigt for N atio n en som fo rtrin elig y n d e r d e tte : af N a tu re n ; skiønne S ted, a t d et ved K onsten blev g jo rd t så behageligt som m uligt. Og for a t ku n d e w irke noget til en fuldkom m en god P lan , h v o refte r Friederichsbergs H auge k u n d e blive o m d an n et til en så k a ld e t Engelsk H auge, h a r jeg fo rfa tte t en n y G ru n d teg n in g over H augen som følger herm ed. B ogstav A . på Tegningen er de 2de første P a rtie r ved Indgangen i H augen. Og de tv e n d e ligge n est F a sa n g a a rd e n sam t Ellem osen. De 3de P a rtie r ere nu alle23.

(32) rede an lag t, og ere således tem m elig gode. D et w ar wel derfor ikke w æ rd a t forandre dem igen føren d et a n d e t som skal anlægges i H augen blew fæ rdig, th i nogle af H a u gens Dele m å dog wære fri til Spadsere T ourer. Men de 2de P a rtie r for wed In d g an gen i H augen k u n d e dog i sin tid blive skiønnere, n a a r b lo t den m ellem ste Allee toges b o rt, og der blev så an lag t en grøn Del(?) R u n ding, i hvis m ite ku n d e sæ ttes en n atu rlig B lom ster K u rv og wed hw er ende en god figuer saa som F lora eller sligt. Og saa wed hw er side af R un d in g en k u n d e anbringes store R um m elige G ange, hw or der ku n d e Pladseres B æ nke til F olkets B equem hed og fornøjelse. B. er S lo tte t sam t T errasserne wed S lo ttet. D ette P a rtie er saaledes som det nu er tem elig got, th i d et er skyggefuldt og i så H enseende behageligt om Som m eren, m en d et er dog stift og for tæ t wed S lo ttet. Jeg wil ikke tilraad e a t forandre d ette P a rti nu føren de an d re P a rtie r i H augen wære an lag te, m en d et ku n d e dog og fo r skønnes m eget, og jeg tr o r på følgende m åde. N aar m an slog en H alvzirkel fra Slote ts M iddelpunct 50 al. ned af T errasserne fra S lo tte t a t R egne wilde da d et halve af T errassern e gå i den H alve Zirkel. Og Jo rd flad en i denne Zirkel m å tte have sam m e højde som jord flad en h a r ved S lo tte t, dog skulde den have et u fo rm æ rk et fald ned af T errassen. Og så blev de 8te sidste alen m ed en ru n d fo rd y b et G ang: en Alen d y b ; og på den y d erste k a n t af denne G ang, eller H alv Zirkelen, m å tte anbringes B alu stra d e r hvilken D ecoration wilde forskiønne P a rtie t m eget, og d et w ar nødw endig; eftersom T errassen om H alv Zirkelen bliv er høj. Og på h v er side af H alv Zirkelen k u n d e de 7 S te e n tra p p e r anbringes og den sidste T rap p e wilde da ende m id t for den m ellem ste Allee, th i d et er a t m æ rke, a t der blev k u n 3 alleer tilb ag e på h v er side på T errasserne, h v o r der nu er 6. De tre u n d erste n est G ræ sfordybningen på T errassen fa ld t b o rt, og de blewe P lan e re t i een n atu rlig skråhed, hv o r der siden skulde P lantes sm ukke b lo m stren d e T ræ er og derim ellem skulde gangene slynge sig op til H alv Zirkelen, h v o r m an da k u n d e gå op af S tee n trap p ern e. Je g k an ikke så ty d elig b e skrive den foran d rin g , m en om d e t befales så skal jeg gjøre en T egning om d ette P a rti for sig selv. C. er K am m erfo u reren s hus. D. er K ilden. E. et Morgen Tem pel. D et P a rti som h ist og h er er b eteg n et m ed B ogstav E. er af D yrhaugens G rund og T em plets g ru n d teg n in g ligger også i D yrhaugen. Det w ar wel noget ta b for P lan tesk o len om d e tte støkke Jo rd gik b o rt derfra, m en jeg m å dog sige, a t d et w ar ikke a t R egne im od det som H augen wilde w inde i Skiønhed; th i beliggenheden af d e tte sty k k e jo rd er overm åde skiøn og ud sig ten derfra er o v eralt fortrefelig. E. e t Skovbygger H uus. H w or en o psynsm and ku n d e boe. G. F asan g ård en . H. F asan b ak k en . I. et L an d H uus som skulde bygges på G raneholm en eller så k ald et Andeb ak k en , til de besøgendes bequem hed, h v o r nogle fam ilier ku n d e side og spise deres Sm ørrebrød, th i d et er m eget Ilde, n å r folk vil fornøje sig h er i H augen og der ofte kom m er en R egen Byge, a t de da ikke ha et sted, h v o r de k an væ re i d et tø rre. K . D et store L y sth u u s som kom er a t lige på en om flydt H olm . L. d et nye W an d som skal graves i H augen. F riderichsberg 8. O kt. 1797. P. Petersen. 24.

(33) Frederiksberg have og Søndermarken. 1 : 6000. Den oprindelige inddeling er vist med punkterede linier, og de endn,i eksisterende linde fra den ældste have er indtegnede. Udført efter landinspektør N. F. .Jensens opmalinger fra 1906—07.. 25.

(34) Gamle linde nord for slottet plantede omkring 1720. Fotografi af Sigwart Wf. K ongen eller kro n p rin s F red erik befaler dog i den endelige resolution, a t te r rasserne foran slo tte t skal bevares. Foreløbig blev d et b estem t, a t der skulde a n v e n des 1000 rigsdaler om å re t til a r b e jd e t; m en allerede 3. n ovem ber 1798 in d stiller hof m arsk al H au ch , a t der anvendes 3000 r. om å re t, for a t a rb e jd e t k an fuldføres i rim elig tid . S am tid ig foreslår h an , a t der tilk ald es nogle holstenske k an algravere, og d e tte sker også. D et er jo b esy n d erlig t, a t der ikke i K ø b en h av n fan d tes arb ejd ere m ed så m egen p ra k tisk sans, a t de h a r k u n n e t udføre e t så d a n t jo rd arb e jd e på en tilfred sstillen d e m å d e ; m en d et lad er ikke til a t hav e v æ ret tilfæ ld et. I sam m e sk ri velse m eddeler H au ch , a t h an h a r la d e t K irk eru p tegne og u d arb ejd e overslag til to broer, a t V oigt er sen d t til H am b o rg og L übeck for a t købe „am erik an sk e p la n te r“ for 4 - 5 0 0 rigsdaler, a t ly sth u se t m id t i h av en er så rå d d e n t og fo rfald ent, a t en fly tn in g er um ulig, hvo rfo r h an foreslår a t d et sælges ved a u k tio n , og endelig slu ttes der m e d : vil d et væ re n ø d v e n d ig t: a t to af de store lin d etræ er på h v er side af sten tra p p e rn e på terrassern e og 2 alleer på h v er side af tra p p e rn e neden for te rra s serne b o rttag es, dels for a t skaffe u d sig t fra slo tte t ned i haugen, dels for a t kunne opfylde d et m id terste ru m lige for slo tte t m ed den u d g rav ed e jo rd af k an alerne, og derm ed forskaffe en skøn og sto r B oulingrin lige for s lo tte t.“ D ette sidste skete jo også. Ligesom ved havens oprindelige anlæ g v a r det også nu so ld ater, der m å tte udføre a rb e jd e t, m en en la n g t m indre sty rk e ; der v a r lovet P etersen 24 m and, m en i begyndelsen kom k u n to lv , og tro d s m ange højtidelige og høflige u d v ekslinger af breve m ed o b erster og k a p ta jn e r og k o m m a n d a n te r kom der v ist næ ppe flere nogen sinde. M ilitæ ret m å h ave fo ran d ret sig i disse h u n d red e å r; m åske h a r d et v æ ret b e svæ ret m ed a t få so ld ater nok, der h a r g jo rt, a t ho lsten ern e m å tte tilkaldes. Af disse 26.

(35) Indgangen til Frederiksberg have. Fotografi af Sigwarl Werner.. kom der hen m od 30; som ledere næ vnes C. F ried em an n , Claus P opp og Jørgen Lohse. Om de b y g n ingsvæ rker der sam tid ig blev opførte i h av en , skal der k u n gøres en k o rt bem æ rkning her, fordi de er afbildede og o m talte så m ange an d re steder. A bildgård h a r te g n e t A pistem plet, gav teg n in g til et v an d fald , h v o raf der k u n er rester tilbage, og til k ild eg ro tten , der endnu findes. D et kinesiske ly sth u s er bygget af K irkerup, der ligeledes tegnede seks broer, m en af de oprindelig opførte er nu kun den tilbage, der fører til d et kinesiske ly sth u s. IJgeledes tegnede K irk eru p en lille færge og de gondoler, hvori F red erik den S jette senere foretog sine b ek en d te sejl tu re . D et bør m åske næ vnes, a t H au ch 6. A pril 1803 in dstiller, a t a rk ite k t H ornbeck, der ag te r sig på en u denlandsrejse, får et g ratiale på 150 rigsdaler for den flid og um age, h an h a r u d v ist m ed hensyn til bygningerne i F rederiksberg have. A bildgård anbefaler h am på d et bed ste og pengene bevilges. Nu synes jo alle, a t F red erik sb erg hav e er en af lan d ets skønneste p ark er, og n å r den er b lev et d et, så m å P etersen have v æ ret en dy g tig m an d , og d et er ganske u retfæ rd ig t a t ta le n ed sæ tten d e om hans indsats. Men for d et første h av d e p ark en i sin oprindelige form v æ ret endnu skønnere, det er i virkeligheden et n a tio n a lt ta b , a t denne blev ødelagt. Og for d et a n d e t h a r slo tsg artn er P etersen k u n ringe andel i d et, der b etin g er havens n u væ ren d e skønhed. D et hen riv en d e sceneri som de gam le træ er, v an d et, lysningerne og b y g n in gerne tilsam m en d an n er er m ere en tilfæ ldighed end en kom position. Den nu væ rende træ b e sta n d frem træ d er som en re t a rtsrig blandingsskov, der 27.

(36) dog er a rts fa ttig i sam m enligning m ed de i 1800 foretagne p la n tn in g er. D et er v a n skeligt a t forestille sig, h v o rm eg et der dengang bevaredes af de oprindelige p la n t ninger, m en fo rm odentlig h a r k u n lindene om slo tte t og ned ad terrassen d a n n e t et sam let hele, m edens der iø v rig t huggedes så m eget, a t de gam le træ e r stod frit i m indre g ru p p er eller enkeltvis. F o r ikke a t ødelægge læ et bevaredes de y d erstc allétræ er m od v est og nord næ sten fu ld stæ n d ig t, og form o d en tlig også hæ kkene. De foretagne n y p la n tn in g e r v a r båd e m eget o m fatten d e og m eget artsrig e. D er in d k ø b tes et u ta l af a rte r, således a t d er i op v æ k sten h a r v æ ret en m eget o m fatten d e plan tesam lin g . 1 årenes løh er im id lertid la n g t de fleste ai’te r g ået til g runde, h v ad en ten d e tte så skyldes m indre forudseende p la n tn in g eller m angelfuld pleje. M ulig vis h a r h av ein sp e k tø r R. R o th e la d e t de fleste „frem m ede“ a rte r fjerne, id e t h an v a r en m o d sta n d er af sådannes alm indelige p la n tn in g h er i lan d et. H vorom altin g er, den n uvæ rende træ b e sta n d er i hovedsagen tilfæ ldig eller b estem t af den n atu rlig e udvælgelse. De gange der lagdes ind k u n d e ligeså go d t lægges på an d re m åd er, ja endog bedre, og d et sam m e gæ lder k an alern e, som fo rø v rig t i nogen g rad er la g t efter de v an d e, der fan d tes i haven. S lo tsg artn er P etersen s bed ste disposition v a r de tre ly sn in g er h an lagde i det gam le anlæ gs to h o v ed ak ser og fi’a A p istem p let til øen m ed d et kinesiske ly sth u s, m en d e t v a r noget, der n æ sten ikke k u n d e væ re anderledes. N u tid en s m ennesker v il heller ikke let k u n n e forestille sig h av en i d et n itte n d e årh u n d red es første tiå r, selv om d et fald er le ttere , end for h av en i 1700. D er er in te t alm in d elig t k e n d t anlæ g, som k an tje n e til sam m enligning. F æ lled p ark en m angler de store træ e r, som præ gede F red erik sb erg h av e, ligesom denne p ark s unge p la n t nin g er er m ere en sarted e og vejene fornuftigere. Siden S lo tsg artn er P etersen s om læ gning k a n h avens historie egentlig u d tr y k kes i d e t ene, a t den er v o k set, og m an m å, som allerede a n ty d e t, få den op fattelse, a t v æ k sten i o vervejende grad er foregået u n d er n atu rlig e v ilk år, således a t der h a r fu n d et en k am p sted, hvis re s u lta t k u n i ringe grad er b e ste m t af de sk iftende g a rt neres indgreb. Om frem tid en er der h er in te t a t sige, u d o v er d et selvfølgelige, a t F red erik s berg hav e m ed S ø n d erm ark en b ø r væ re urørlige, som de m inderige p a rk e r de er. Og så v a r d et m åske ikke u rig tig t a t ønske en hel genskabelse af K riegers sm ukke terrassean læ g , n å r lindene dér, som er m eget affældige, ikke k an m ere. D et v a r m åske d e t bed ste i den oprindelige have, d ertil af sto r ejendom m elighed, og endelig d et eneste fra den tid , som d et er rim eligt og u sk ad elig t a t renovere. C. Th. Sørensen.. 28.