Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) ARCHITEKTEN. KØBENHAVN. M E D D E L E L S E R FRA AKADEM ISK ARCHI TEKTFORENING ¥ *. DEN. 2. J U N I. 1917. 19. AAR GANG NR. 35. A/S NIELSEN & WINTHERS FABRIKSBYGNING, RYESGADE 51-53-55.. MOD RYESQADE.. ARCHITEKT FREDERIK WAONER.. Aaret 1915— 16 lod A/S N ielsen & W inther opføre den her afbildede Fa briksbygning i Ryesgade. Faginddelingen — Afstanden fra Midte til Midte af Pillerne var af Hensyn til Opstillingen af Maskinerne paa Forhaand givet, 297. I.

(4) HOVEDINDGANGEN.. ligesom Anvendelsen af Støbejernsvinduer var efter et paa Forhaand givet For langende. Facaden mod Gaden er udført af røde, haandstrøgne Sten, med farvepudsede Baand, Gesims og Attika; Soklen er opsat af gamle Bordursten og Portpartiet er af bornholmsk Granit. Etageadskillelser, Tagkonstruktion og Tagdække er af Jernbeton. Trapperne blev støbte med „fritbærende“ Trin af Beton. Bygherren har ikke ønsket Plan og Snit af Bygningen gengivet. Murermester A lb . F uqm ann forstod som Hovedentreprenør at overvinde Van skeligheder af forskellig Art under Byggearbejdet, der blev udført i forceret Tempo. I Architekt W m . H alck havde jeg en god Medhjælper og Konduktør. F r ed er ik W a g n e r .. HUS I RINGSTED. Vinteren 1912—13 blev det her gengivne Hus opført i en hyggelig gammel Have i Ringsted for Købmand P. K jæ r s q a a r d . Udgifterne beløb sig til Kr. 14100. Murermester K r . R a s m u s s e n , Ringsted, havde Arbejdet i Entreprise. Varme værket er udført af Firmaet B ruun & S ø r e n s e n , København.. I. A l f . C ock -C l a u s e n .. 298.

(5) FACADE MOD DR. B0LLINQS VEJ. ARCHITEKT ALF. COCK-CLAUSEN. MAALESTOKSFORHOLD 1 :400. PLAN AF STUEN.. 299.

(6) DANSKE KIRKEBYGNINGERS ASTRONOMISKE RETNING. EN UNDERSØGELSE. AF THORVALD KØHL.. Paastand, at man af vore gamle Kirkebygningers astronomiske Retning, deres Beliggenhed i Forhold til Verdenshjørnerne, skal kunne udlede deres Alder, ser ved første Øjekast ret mærkelig ud, men at den i hvert Fald ikke er utroværdig, vil efterfølgende Redegørelse vise. Forskellige Martyrkirker i Rom var, ifølge Undersøgelser af Prof. N is s e n i Bonni), anlagte saaledes, at Solen ved dens Op- eller Nedgang paa vedkom mende Kirkes Helgendag har kastet sine Straaler langs med Kirkens Længde akse, d. v. s. Linjen fra Midten af Alteret til Midten af Hovedindgangen. Saalede^ afviger I Eks. Cecilia-Templet 271/2 “ mod Syd fra Østpunktet. Beregningen^) viser, at Solen staar op i den Retning for Rom, naar dens sydlige Deklination er 20 hvilket netop gælder den Dag, den 22. November, som bærer den hellige Cecilias Navn. Denne Fremgangsmaade har sine Forbilleder i det hedenske Rom, hvor f. Eks. Concordia-Templet og Fortuna-Templet havde Afvigelser paa over 30» fra Øst-Vestlinjen, men endnu længere tilbage i Tiden kan den spores, idet den engelske Astronom N o rm an L ockyer ») har paavist, hvorledes man ad ren mate matisk Vej kan naa til Bestemmelse af flere gammelægyptiske Templers Alder. Deres Akser har nemlig oprindelig været rettet mod visse Himmellegemers Opeller Nedgangspunkt. Det blev da kun nødvendigt at beregne, paa hvilken Tid vedkommende Himmellegeme havde vist sig i Templets Retning ved Horisonten. Sol-Templet i Faraonernes gamle Hovedstad Theben, det nuværende Luxor i Øvre-Ægypten, afviger 26 » mod Nord fra Østpunktet, men dette vil netop sige: mod Solens Opgangssted ved Sommersolhverv. Ved at studere disse Forarbejder kom Prof. C h a r l ie r i Lund^) paa den Tanke at undersøge, om de endnu eksisterende Kirker fra Middelalderen lige ledes skulde være orienterede efter samme Princip som de gamle Martyrkirker i Rom, og om det i saa Fald kunde lade sig gøre at bestemme disse Kirkers Alder ad astronomisk Vej. Muligheden for en saadan Beregning ligger deri, at man gennem hele Middelalderen og langt ind i den nyere Tid har betjent sig af den fejlagtige julianske Kalender. Problemet er altsaa dette: Paa hvilken Tid havde den julianske Kalender en saadan Stilling overfor den gregorianske, at Solens Op- eller Nedgang foregik i Kirkens L'i ngderetning paa Helgendagen i den julianske Kalender. Det julianske Aar, som er 365 Dage 6 Timer, er IU /4 Minut for langt, hvilket i Løbet af 128 Aar vokser op til 1 Døgn. Fejlen i den julianske Kalender bevirker altsaa, at der bliver 1 Døgns en. D. Rheinisches Musæum für Philologie, 1885. 2) Vinklen mellem Templets Akse og Øst-Vestlinjen kalder vi Afvigelsen og betegner den a. Solens Deklination betegnes d. Stedets geogr. Bredde 0 . Man benytter da Formlen sin d = sin a cos 0 og faar in casu sin d = sin 27» 30' cos 41» 54' d = -1- 20« 6‘. 8) The Dawn of Astronomy, 1894. ■») Vierteljahrschrift der Asti on. Gesellschaft, 1902, 111.. 1). 300.

(7) Tilbagegang i 128 Aar. Hvis Beregningen da giver en Tilbagegang af saa og saa mange Dage, maa Kirkens Alder være lige saa mange Gange 128 Aar Den første Kirke, Prof. Charlier undersøgte, var den gamle Domkirke i Luna, indviet til St. Laurentius, hvis Mindedag er den 10. August. Ifald der var sigtet mod Solens Nedgangssted, maatte Kirkens Akse altsaa træffe Horisonten nord for Vestpunktet. Ved Hjælp af et Azimut-Kompas, hvormed Retninger kan af læses paa i/io« nær, fandt han, at Domkirkens Akse stod 24-^/io» nord for Vestpunk'tet. Solen gaar ned for Lund i denne Retning den 17. August (greg Kai.) = den 4 August (jul. Kai), idet Maalingen udførtes Aar 1900, da Tidsforskellen mellem de to Kalendere var 13 Dage. Men den 4. August ligger 6 Dage til bage for den 10. August, hvoraf man tør slutte, at Domkirkens Alder er 6 Gange 128 = 768 Aar. Kirken skulde herefter være grundlagt ved Aar et 1132, og da dens Indvielse ifølge historiske Optegnelser er foregaaet i Aaret 1145, bliver Overensstemmelsen i dette Tilfælde næsten fuldstændig. Prof Charlier anfører endvidere, at det ad denne Vej endog er lykkedes at udfinde, der op rindelig har været Værnehelgen for Kirken i Gammel-Upsala. Maalingen viste, at den har været en Maria-Kirke, hvilket ogsaa bekræftedes ud fra litterære *^''tkønt man naturligvis ikke tør forudsætte, at alle vore Kirkebygninger fra den ældre Middelalder blev orienterede efter ovennævnte Princip, paabegyndte jeg i Sommeren 1914 en Undersøgelse i denne Henseende. I Almindelig e har vore Kirker, som bekendt. Alteret mod Øst, men Afvigelserne f a Øst-Vestlinien er i mange Tilfælde saa store, at de vanskeligt kan tilskrives Fejl. Lige fra Oldtidens Dage har man haft let nok ved at bestemme Middagshnjen, og at lægge Kirkens Akse vinkelret paa denne var ingen vanskelig ^ g . Maaske har man senere hen efter Kompassets Opfindelse anvendt dette til Orienteringen og lagt Kirkerne vinkelret paa den magnetiske Meridian. Vidste vi blot i hvilke Tilfælde denne Metode var bleven anvendt, vilde vi deraf kunne høste værdi fulde Bidrag til vor meget mangelfulde Viden om den magnetiske Deklinations sekulære Forandringer. « ^ • At maale Vinklen mellem en Kirkes Længdeakse og den sande Øst-Vesthnje, er ikke nogen ganske let Opgave, hvis Maalingen skal være saa nøjagtig, som Hensynet til Aldersbestemmelsen kræver, og Opgavens Løsning kan blive fuld stændig umulig paa Grund af de i Tidernes Løb foretagne Ombygninger. Vore gamle af Granitkvadre opførte romanske Kirker er undergaaet Forandringer ved Gotikken. Der er tilbygget Vaabenhus, Kapeller og Taarn. De lofter erstattedes med Hvælvinger, og Kor nedbrødes. Ogsaa mod Vest kunde Kirken udvides, saa at Grundridset forandredes. Under disse Omstøndigheder vil det ikke blive nogen let Sag at finde Længdeaksens oprindelige Retning. Kirkens Ydermur kan i Reglen heller ikke give den nøjagtige Retningshnje, der tilsigtes og dog er man ved Masse-Maalinger saa at sige henvist hl at lade Ydermurens Retning være den afgørende, idet man fortrinsvis tager Sigte paa Kirker, som ikke er undergaaede væsentlige Forandringer, hvad Retningen angaar. Afvigelserne bestemmes dels ved Skyggemetoden, dels ved Kompasmetoden. Den første gaar ud paa at maale Vinklen mellem Kirkens Vestmur j Skvggegrænsen ved sand Middag; thi denne Vinkel er netop hg den sø ^e Afvigelse fra Horisontens Øst- eller Vestpunkt, Fremgangsmaaden er følgende. ® 301.

(8) Paa en Telegrafstation faar man sit Uhr stillet nøjagtigt en Formiddag i klart Vejr. I Almanaken findes Kiokkeslettet for Solens Kulmination i København. Til dette skal føjes et vist Antal Minutter, som kan udledes af et godt Land kort. Dette viser nemlig Kirkens geogr. Længde fra Københavns Meridian i Grader (og Brøkdele af Grader), og det 4dobbelte af Gradeantallet giver det søgte Antal Minutter, som skal Vi'gges til Kulminationstiden, dersom Stedet ligger vestlig, men trækkes fra, hvis det ligger østlig for København. Paa det saaledes fundne Klokkeslet, som er Øjeblikket for sand Middag, maales et Stykke ud langs Skyggegrænsen ved Kirkens Øst- eller Vestmur og det samme Stykke paa selve Murens Retningslinje samt Afstanden mellem de to fundne Ende punkter. Man kan ogsaa ligefrem tegne Vinklen op paa et Stykke hvidt Karton, der holdes vandret op mod Muren. Medens ovennævnte Metode kræver Solskinsvejr, er Kompasmetoden uaf hængig af Vejret, hvorimod man til Gengæld maa kende Magnetens Misvisning i vedkommende Egn. Benyttes Kompasset ved Maaling inde i Kirken, maa man paase, at det anbringes saa langt som muligt fra større Jerngenstande, Varmeapparat, Gasledninger etc. Udføres Maalingen udvendig, anbringes Kom passet i vandret Stilling saaledes, at Kompasrosens Nord-Sydlinje er parallel med Muren, og man bestemmer da Naalens Afvigelse i Forhold til denne. I nogle Tilfælde har begge Metoder været bragt i Anvendelse ved samme Kirke og har givet overensstemmende Resultater. Af 203 danske Kirker, hvis Retning er bestemt i Tidsrummet Sept. 1914— Sept. 1916, ligger 14 solret, 138 afviger fra Vest mod Nord, 51 fra Vest mod Syd. For 68 Kirker var Afvigelsen større end 10 “. Den største Afvigelse (30 « 44 ') fandtes ved St. Mortens Kirke i Næstved. Mine Bestræbelser for, om mu ligt at udlede Resultater af Kirkemaalingerne her i Landet, støttedes bl. a. af Provst J ens C. Christensen, Odder, som i „Præsteforeningens Blad“ for 15. August 1914 slog til Lyd for Sagen, endvidere af Sognepræst T. L øqstrup Nyborg, som under Udarbejdelsen af et Værk om vore Kirker ydede Sagen værdifuld Støtte ved at stille historiske Oplysninger om Kirkerne til Raadighed. Men den væsentligste Hjælp ydedes af Førstelærer T h. Rasmussen, Husby ved Ulfborg, som med utrættelig Flid har bestemt Retningen af 151 Kirker. Angaaende den mulige Forbindelse mellem Helgendage^) og Kirkernes Ret ning maatte det først og fremmest være vigtigt at faa konstateret, om f. Eks. alle Nikolajkirker har tilnærmelsesvis den samme Retning og netop en saadan, der kan stemme overens med Solens Horis'ontstilling den 6. December. 1 et lille Land som Danmark bliver Forskellen mellem de forskellige Steders geogr. Bredde kun ringe, og selv om de forskellige Anlæggelsestider vil kunne bevirke nogen Forskel i Retningerne, maatte der dog nok kunne spores en vis Over ensstemmelse i Retningen af disse Kirker. St. Nikolaus af Myra var de Søfa rendes Helgen, hvorfor de til ham indviede Kirker i Reglen ligger højt og kan ses ude fra Havet. De 8 undersøgte Nikolajkirker (Nexø, Vigersted, Skelskør, Køge, København, Ølby, Borris og Kollerup) taler dog absolut imod det antagne Orienteringsprincip, idet Afvigelserne ligger spredt mellem Grænseværdierne V2 ® og 170 . Noget lignende gælder en Sammenligning mellem nogle Lauren1). E llen J ø r g e n s e n :. 302. Helgendyrkelse i Danmark,.

(9) tius-Kirker (10. August) og mellem nogle Clements-Kirker (23. November). Man turde nok have ventet, at Orienteringsprincippet især var bragt i Anvendelse ved Domkirker, men Retningen af Aarhus Domkirke, indviet til St. Clements, stemmer ikke med Forudsætningen. Kirkens Akse afviger 16« 45 ' fra Vest mod Nord. St. Clements-Kirken i Nykøbing, Mors, afviger derimod 6° 12 ' fra Vest mod Syd. Herved maa dog bemærkes, at Kirker i adskiilige Tilfælde har skiftet Hel gennavn, endog gentagne Gange. Mange ældgamle Kirker, har vistnok oprin delig været indviet til Jomfru Maria. For grundigt at prøve Hypotesen maa der udvælges Kirker, hvor Helgendagen ej kan være tvivlsom, f. Eks. St. Michael (29. September), St. Morten (11. November) eller St. Nikolaus (6. December). Uheldige er derimod f. Eks. St. Hans, hvis Navn er knyttet baade til Fødsel (24. Juni) og til Død (29. August). Vor Frue har endnu flere Mindedage: Mariæ Bebudelse (25. Marts), Mariæ Besøgelse (2. Juli), Marlæ Himmelfart (15. Au gust), Mariæ Fødsel (8. September) og Mariæ Ofring (21. November). For 55 Kirker foreligger der Aldersbestemmelse, men Resultatet har ikke været opmuntrende. Museumsdirektør, Dr. M. M a c k epr a n q , som velvilligst har underkastet Materialet et kritisk Gennemsyn, erklærer, at de 26 Resultater maa betragtes som fejlagtige, idet de beregnede Aarstal for Anlæggelsen ikke stem mer med de Anlæggelsestider, som man af arkæologiske eller historiske Grunde maa gaa ud fra. Tilbage bliver der saa 29 Kirker, hvis Opførelsestid kan falde sammen med den beregnede, idet denne ligger indenfor den romanske Stil periode. Om disse 29 Kirker giver nedenstaaende Fortegnelse nærmere Op lysning. Afvigelse fra Vest. Nr.. Kirkebyens Navn. Amt. 20 21 44 46 63. Ulfborg Ulbjerg Møborg Bøvling Hvilsfed. Ringkøbing Viborg Ringkøbing » Aarhus. 70 22 5 12 7. 66. Aulum. 73 74 78 81. Hvirring Barrit Stouby Glud. Ringkøbing Aarhus Vejle M. 50 8 8 8 6. 83 92 96 107 109. Uth Ølsted Borbjerg Hodsager Maabjerg. 112 114 128 129 131. Bure Hvidbjerg IHorsl Karby Hersom Aspe. Ringkøbing. » Thisted Viborg Ringkøbing. 59' 12 45 45 45. Værnehelgen kendt. Vor Frue. N N N N N. 45' S 45 S 25 s 25 s 0 N. 8 45 N 5 45 N 13 0 S 21 15 N 13 0 N 6 15 N 6 0 S 22 0 N 1 52 N 13 0 N ;. beregnet. n n St. Hans Vor Frue Vor Frue. Beregnet Anlæggelsesaar 1211 1179 1211 1198 1179. » Vor Frue. 1203 1185 1130 1130 1147. St. Michael Vor Frue St. Hans Vor Frue St. Hans. 1211 1198 1147 1326 1147. Vor Frue. 1121 1173 1237 1147 1147. n Sl. Michael. n. n n Hellig Kors St. Hans. 303.

(10) Nr. 132. 147 176 178 190 192 193 194. 201. Kirkebyens Navn Fausing Sinding Ørridslev Hornborg Vithen Galten Thirstrup Hornslet Nyborg. Amt. *». n Aarhus ». ti n Randers » Svendborg. Værnehelgen. Afvigelse fra Vest 2 0 N 8 45 N 5 15 N 3 30 N 9 0 N 12 5 9 4. 50 30 45 26. S N N N. kendt. beregnet. St. Michael. Hellig Kors St. Michael Vor Frue. Vor Frue. Beregnet Anlæggelsesaar. St. Michael. 1134 1173 1199 1212 1213. St. Hans Vor Frue St. Michael Vor Frue. 1160 1161 1250 1402. Af særlig Interesse er de fremhævede Kirker i Aulum, Sinding og Nyborg, hvor Beregningen førte til det forud kendte Helgennavn, og hvad Nyborg Kirke angaar er det faktisk, at den blev grundlagt 1388 og indviet 1429. Hvis man ikke vil betragte disse Eksempler som rene Tilfældigheder, maa man indrømme, at det gamle Orienteringsprincip i visse Tilfælde er bragt til Anvendelse ogsaa hos os, men noget nyt Hjælpemiddel til en mere præcis Fastsættelse af vore gamle Kirkers Alder synes ikke hermed at være indvundet.. FORSKELLIGT. Københavns Bygningskommission har ved laget nye Bestemmelser fo r Varmeovnes og uisolerede Varmerørs Afstand fra Træværk. Afstanden varierer efter Varmeanlægets Tempe ratur og er [. Eks. for almindelige Varmtvandsanlæg med Temperatur fra 80-100<> C 10 mm og naar Ovne og Rør ligge i lukkede Kanaler og Skabe 20 mm; for Anlæg med Temperatur fra 80—120 0 C henholdsvis 20 mm og 40 mm og for Anlæg med Temperatur 120—1600 C henholdsvis 40 mm og 65 mm. Naar Lednin gerne eller Træværket beklædes med 2 mm Asbest og Blikplade kan disse Afstande ind skrænkes. For Anlæg med større Temperatur og for Anlæg i Tørrestuer samt for Rør fra Gasovne og Motorer gælder særlige Regler. Paa W il h e l m E r n s t & Søns Forlag i Ber lin er udkommet to Bøger om armeret Beton, Neuere Methoden zur Statik der Rahmentrag werke und der elastischen Bogenträger af H. S t r a s s n e r og Der Eisenbetonbau, II Del, af C. K e r s t e n . Medens den første Bog væsentligst. behandler videnskabelige Beregningsmetoder for større Jernbetonkonstruktioner som Broer o. I. omhandler den sidste de almindelig forekom mende ældre og nyere Konstruktioner i Hus bygning, Vandbygning o. s. v. og fremtræder som en Lærebog for Skoler og for den prak tiske Virksomhed. I en let overskuelig Form og med gode, oplysende Tegninger gør Bogen Rede for de mangfoldige Konstruktioner, hvor til Jernbeton med Fordel kan finde Anvendelse. Bogen har vundet megen Udbredelse og fore ligger nu i 8. Udgave. Paa den polytekniske Læreanstalt har Direk tør, Ingeniør R. L e j m a r k , Stockholm, holdt et Foredrag om sin Opiindelse, Lean-Mursten, en Hulstenskonstruktion i Cement til Bygningsbrug. Huse, opført af disse Sten, siges at byde visse Fordele, som ringe Opførelsestid, hurtig Udtør'■■ng'» god Isolering mod Varmetab og Lyd og forholdsvis Prisbillighed. Leanstenen har fundet en Del Anvendelse i Sverrig og er nu indført her i Landet.. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFORENINO. Redaktører: cand. mag. VILH. LORENZEN (ansvarshavende) og Architekt VILH. CLAUSEN. Redaktionsudvalg: Architekterne HENNING HANSEN, POUL HOLSØE og K. VARMINQ. Kontor: Stormgade 12. Kbhv. B. aahen Kl. 10—2. T e l e f o n 45 25. S. L. Møllers Bogtrykkeri.. 304.

(11) ARCHITEKTEN M E D D E L E L S E R FRA AKADEM ISK ARCHI TEKTFORENING ¥ ¥. KØBENHAVN D E N 9. J U N I 1 9 1 7 19. A A R G A N G NR. 36. VISBORGGAARD. UNDERSØGELSE VED BYGNINGENS ISTANDSÆTTELSE. VED CHR. AXEL JENSEN.. H. YPPIGERE Og hyppigere er det i de senere Aaringer hændet, at Architekter. og Arkæologer har søgt og fundet hinanden ved større Bygningsistand305.

(12) PLAN AF STUEN.. SYD.. FØR ISTANDSÆTTELSEN.. sættelser, og det er næppe for dristigt at sige, at denne Samvirken er groet op af naturlige Fællesinteresser og har baaret god Frugt for begge Parter. Selv følgelig kan jeg ikke uden videre føre Ordet for begges Vegne, men sikkert er, at Nationalmuseet med Glæde har efterkommet de Kaldelser, det har modtaget fra Architekter, og trods dets knap tihnaalte Arbejdskraft har det aldrig und ladt at give Møde, naar dets Nærværelse ønskedes. Det har for Architekturhistorikeren den allerstørste Betydning at komme til en Bygning under dens Istandsættelse og faa et Indblik i Murværkets intime Enkeltheder. Mange Spor af det oprindelige, som Eftertiden har dækket, kommer da atter for en kort Stund frem i Dagens Lys, og det er jo langt fra altid, at de har virkelig Betyd ning for det praktiske Vedligeholdelsesarbejde, bør genfremdrages eller kan bevares. Men hvad enten de bibeholdes eller ej, kan de alligevel have histo risk Værdi, og det bliver da Arkæologens Opgave at gennemgaa og beskrive alle disse Enkeltheder, saa at han i egen Interesse bliver Architektens Medar bejder i de Forundersøgelser, der er det nødvendige Grundlag for ethvert sam vittighedsfuldt Istandsættelsesarbejde, det være sig stort eller lille. Som sit sær lige Indskud i Arbejdet kan Museumsmanden bringe en Undersøgelsesteknik, der i Løbet af de sidste Par Aartier har udviklet sig paa Grundlag af de ar kæologiske Krav om eksakte Bygnings- og Restaureringsbeskrivelser, og en Tilbøjelighed til at trænge ind i Detaljer, som er af mindre Betydning for Architekten, der i første Række skal være praktisk og kunstnerisk interesseret i sin Opgave. Jeg skulde tro, at netop dette lidt forskelligartede Syn paa Sagen, 306.

(13) SET FRA SYDØST.. FØR ISTANDSÆTTELSEN.. netop disse Nuancer i den fælles Kærlighed til Fortidens Architektur, gør et Samarbejde mellem Archltekt og Arkæolog frugtbringende, og at begge Parter kan sande det gamle Ord om, at fire Øjne ser mere end to. Om Restaureringens Metoder og Teori, om hvor meget eller hvor lidt man skal gøre ved et gammelt Bygværk, kan diskuteres i det uendelige, uden at Enighed opnaas (og man gør sikkert klogt i ikke at sætte sig for fast i Teo rien), men om Forundersøgelsen kan der billigvis ikke være delte Meninger; gennem den gælder det at naa til den klarest mulige Forstaaelse af Bygningens Architektur, af dens oprindelige Udseende og dens Skæbne gennem Tiderne. Disse Smaabemærkninger om Architekt og Arkæolog vil ingenlunde udtømme Spørgsmaalet om de to Parters indbyrdes Stilling; de skal blot indlede nogle Redegørelser for et Par af de Resultater, det opvoksende Samarbejde i de senere Aaringer har bragt, og som forhaabentlig vil vise, at de enkelte Iagt tagelser, der kan gøres under Istandsættelsesarbejderne, baade har Betydning for Architekturhistorien og for Bedømmelsen af Architektens Arbejde. Som et første Eksempel i denne Række vælges Visborggaard, der er istand sat 1913 for dens nuværende Ejer, Grev K nud D a n n e s k jo l d -S a m s ø e , af Archi tekt G o t f r e d T v e d e . Med Rette regnes Visborggaards maleriske Hovedbygning mellem vort Lands smukkeste Herregaardsarchitektur. Fra første Færd en pragtfuld Renæssance bygning, en af de ældste, hvor røde Mure mødes med Sandstensskulpturer, har senere Ombygninger og Ændringer givet den en helt individuel Karakter, 307.

(14) SET FRA SYDVEST.. FØR ISTANDSÆTTELSEN.. ikke blot paa Grund af de her i A rchitekten *) omtalte, hvidkalkede Vindues spejl med de sorttjærede Skulpturhoveder, men endnu mere ved Virkningen af det lavtsiddende, røde Teglstenstag med de tilsvarende Taarnhætter, der faar Gaarden til at se ud som en Mand med Hatten ned over Øjenbrynene. Som Bygningen staar nu, før saavelsom efter Istandsættelsen, dannes den af tre sammenbyggede Længer, en Sydfløj fra 1575, en Østfløj fra 1748 og en Vestfløj fra 1796. Af disse virker den første ubestridt som Hovedfløjen; den er højere end de andre; den møder først den tilrejsende, naar han ad Vejen fra Visborg By svinger rundt om det vidtstrakte Kompleks af anselige Avls bygninger, der er byggede af F rederik von A renstorff i Aarene mellem 1768 og 1794, og gennem denne Fløjs Hovedport fører Jordbroen over Borggraven^). Vestfløjen er en beskeden enetages Bygning, paa hvis Mursten der hist og her er indtrykket et Stempel: F v A 1796, og som altsaa er rejst af >) Diskussionen i Bd. XV, 229, 237, 245, 258, 265, 306, 343. 2) Bro- og Portakse er bestemmende for Hovedbygningens Omgivelser, saaledes som de er ordnede i 1700rne. Avlsbygningerne er byggede om en mægtig, firkantet Gaardsplads, der mod Vejen foran Hovedbygningen afgrænses af en Mur med to valmtagdækkede Smaahuse, og lige for Broen en Gennemkørsel med to Murpiller, som krones af siddende Sandstensbjørne, holdende Arenstorlfvaabnel. Midt for denne staar i Sydlængen en anselig Bindings værks Agerumslade med grundmurede Gavle, ligesom Sydlængens Ender og Anlægels to Sidefløje bygget al ret store, røde Sten uden Berapning og udstyret med Navnetræk og Aarstal i Jernankre. Ejendommeligt virker det, at man i det storsiaaet virkende og udpræget barokke Anlæg sikkert fra første Færd har murel Gavlene med Trappetinder, et af de ikke sjældne Eksempler paa, at ogsaa det 18de Aarhundrede kunde tage et vist Hensyn til Fortidsfoimer og har haft Blik for Karakteren i den røde Borg. — Haven nord for Hovedbyg ningen har klippede Hække.. 308.

(15) FRA GAARDEN.. FØR ISTANDSÆTTELSEN.. samme Bygherre som Avlsbygningerne, kun et Par Aar efter disses Fuldførelse. Paa Østfløjen, en nydelig, men ganske enkel rød Murstensbygning, staar Aarstallet i Murankre over den fladrundbuede Indgangsdør, hvis Trappe flankeres af smukke Træer. Men ingen af de to Fløje trænger sig paa eller fanger Blikket; ogsaa naar man staar paa Gaardspladsen, kommer man uvilkaarligt tit at se paa den dominerende Sydfløj. Om det altid har været saaledes, faar staa hen. Bygningen har i sin første Velmagt været meget anseligere end nu. Et Sagn, hvis Forhistorie jeg ikke har fulgt til Bunds, fortæller om, at Ejeren, Justitsraad S ev er in B en zo n lod Vestfløjen nedbryde efter Københavns store Ildebrand 1728 for at sælge Murstenene i Hovedstaden, men at denne Spekulation havde et meget uheldigt Udfald (R ic h a r d t og S e c h e r s Herregaardsprospekter, Bd. IX), og Danske Atlas (Bd. V, S. 99) oplyser 1769, at J ø r g en S e f e l d s Bygning var paa tre Etager, siret med 7 Taarne, belagte med Kobber. „Men som denne Byg ning var ganske forfalden, er den for faa Aar siden igen istandsat af Capitain A n d r e a s von A r e n s t o r f og bestaar nu af to Etager foruden Kælderen.“ Og megen Sandhed er der i al Fald i disse Fortællinger. I en af Salene hænger et legemsstort Portrætmaleri, ikke, som det f. Eks. i T r a p s Danmark (IV, S. 488) urigtigt siges, af Bygherren, Rigsraad J acob S e e f e l d (f 1599), men af hans Sønnesønssøn C la u s , den sidste af Slægten, som ejede Gaarden, og malet 1668i), og bag hans pyntede Skikkelse ser man hans Gaard omtr. i den Situation, hvori den præsenterer sig, naar man har passeret Vejsvinget om Ladegaardens Nord') Ifølge en morsom Paalegning paa Bagsiden er Billedet restaureret 1864 af N ie l s G r ø n b e CH R a d e m a CHER „NB uden synderlig Paamaling“; kun til den stærkt medtagne venstre Haand maatte Kusken staa Model! Maleriets Tilstand undér mit Besøg umuliggjorde desværre al tage et brugeligt Fotografi,. 309.

(16) vesthjørne. Over Gesimsen sidder smaa Kviste med svungne Renæssancegavle, Hjørnetaarnene krones af dobbelte Løgspir, og over Porten, hvor Taglinjen nu løber i ubrudt Flugt, knejser et Porttaarn, hvis Mure naar op over Tagryggen, og som ender i et højt opragende, tredobbelt Løgspir. Endnu to andre Spir spidser, der efter deres Plads paa Billedet maa have staaet i Gaardspladsens søndre Hjørner, skimtes paa Billedet, og paa alle fem Spir svinger Vindfløje i Form af springende Hjorte. Medens Billedet viser, at Historien om de tre Etager hører hjemme i Sagnets Verden, taler det til Fordel for de mange Taarne, og paa dette Punkt suppleres det af Gravninger, som foretoges før og under Istandsættelsen. 1 Gaardens Sydøsthjørne er der fremdraget Funda menter af et med Hovedfløjen samtidigt Trappetaarn (fem Sider af en Ottekant), der er nedrevet, da Østfløjen byggedes. Forskellige Forhold tyder paa, at det har været et i den ældre Østfløj delvis indbygget Trappetaarn; Fundamentet ud mod Gaardspladsen har været mindst 75 cm svært, thi saa langt springer det frem foran den nuværende Murflugt, medens det inde 1 Bygningen er paafal dende spinkelt, kun 40 cm bredt; Fortandinger til den svære Taarnside spores helt op under Sydfløjens nuværende Gesims, og det har saaledes raget højt op, medens den forsvundne Østfløj maa have været lav; skønt det ikke var muligt at undersøge dens Sammenstød med Sydfløjen nøjere, viser dog to forskelligt skraanende Taglinjer i dennes Murværk, at der paa Grunden kun har staaet en enetages Bygning. Rester af et lignende Taarnfundament ligger i Gaardens Sydvesthjørne, og at dømme efter Murfortandingerne, mellem hvilke der i Salsetagen ses Omridset af en Dør, har dettes Højde været den samme og Taarnmurenes Tykkelser analoge. Selv om det heller ikke her var muligt at undersøge alle Enkeltheder, er det dog sandsynligt, at Vesttaarnet har været placeret paa samme Maade som Østtaarnet, og sikkert er det, at Vestfløjen oprindelig har været lige saa anse lig som Portfløjen, lige saa høj som denne og lige saa lang som Arenstorffs Vestlænge, hvis Ydermur i hele sin Længde hviler paa ældre Fodmure, muret i Forbandt med Sydfløjens Vestgavl og med en Række Sokkelkvadre af ro mansk Oprindelse^). Sikkert er det endvidere, at der til Fløjens Nordvesthjørne har sluttet sig et Ydertaarn af ganske samme Art som de, der endnu staar paa Sydhjørnerne; dets Fundamenter blev fremgravede allerede 1912. Med dette Taarn, som Claus Sefelds Portrætist ikke har kunnet komme til at gengive, naar vi da Sekstallet, og da vi intet ved om Kompleksets Nordøsthjørne, idet de gamle Fundamenter her er fuldstændigt fjærnede 17482), bliver der en ganske vist kun ubeviselig Mulighed for, at der ogsaa her har ligget et, omend lavere, Hjørnetaarn, og at Sagnets Syvtal saaledes kan være rigtigt. Om Gaardens fordums Anselighed vidner desuden en Mængde Sandstensfrag menter, som henlaa i Kælderrummene eller fandtes ved Gravningerne baade paa Gaardspladsen og i „Volden“ ud mod Graven. Der er Bosser med karvesnitagtigt fordybede Mønstre eller indhuggede Kommaer, der er en Stump af en Por1) 1 en af Kvadrene, der ved en senere foretagen Udgravning har vist sig at være en romansk Vinduesoverligger, findes et lille, indcirklet Kors. Ogsaa en anden Vinduessten sidder i Mur værket. 2) Om Oaarden har haft Nordiløj, er ligeledes uvist; der synes ikke at ligge Fundamenter af en saadan.. 310.

(17) talfrise med Kassetteværksornament og doriske Triglyffer, der er kannelerede Skafter af Halvsøjler og et tilsvarende Arkitravstykke, der er Fragmenter af svungne Kamgavle, hvoraf det ene bærer Rester af Aarstallet 1576, der er Kon solsten med glatte Profiler eller Akantuskurve, og især er der en Række Kvadre med Englehoveder, Diademhoveder eller Vrængemasker. Enkelte Fragmenter er tid ligere benyttede ved Havepavillonen eller i Bropillerne, andre skal være bragte bort fra Gaarden til en moderne Bygning paa Øland; atter andre er som Gave fra Arvingerne efter Etatsraadinde K je l l e r u p komne til Nationalmuseet, der ejer Repræsentanter for de forskellige Typer af Hoveder, karakterfulde Repræ sentanter for Højrenæssancens nederlandsk prægede Stenhuggerkunst. At for dybe sig i disse Enkeltheder, nøjere at bestemme deres kunsthistoriske Stilling eller blot at udregne deres oprindelige Pladser og Bygninger vilde her føre for vidt; adskilligt lod sig vel sige, men det maa være nok at antyde Rigdommen; i Virkeligheden stiller disse talrige Fragmenter en Række Spørgsmaal, som kræ vede en nøjagtig Gennemgang af alle deres Detaljer. Og til en saadan var der under mine kortvarige Besøg paa Gaarden ikke Tid; Arbejdet maatte koncentreres paa andre Omraader af større Betydning for Bygningens Istandsættelse; det gjaldt i første Række den bevarede Sydfløjs Murværk. Sandstensskulpturerne og Fundamenterne har jo egentlig kun historisk, ikke praktisk Interesse. De spiller vel en Rolle for at forstaa Hovedfløjen og dens Skæbne gennem Tiderne, men for de praktiske Istandsættelsesarbejder kunde de kun betyde lidet. Ingen har tænkt paa at genskabe det forsvundne, paa at rekonstruere Nordfløjen, Gesimsen, Gavlene og Kvistene af nogle Stumper eller paa at genrejse de kobbertækte Renæssancespir. Af den Art Pasticher er vel snart alle mere end mætte. Den paa Forhaand givne Opgave var at bevare det over leverede, solidt og brugeligt for Nutidsbeboere, men trods dette enkle Program frembød Sydfløjen dog ejendommelige og vanskelige Problemer. Selve Murene er gamle op til Gesimsen, af store, røde Munkesten^) i Krydsskifte med Sokkel af romanske Kampestenskvadre med Kridtstenskvadre indsatte i Portpartiets svagt fremspringende Facadehjørner og med rigt sandstensdekoreret Portal, hvis Skulpturer indfatter den rundbuede Portaabning med et Par toskanske Halvsøj ler, en dorisk Gesims og et Topstykke, alt rigt prydet med Højrenæssance-Ornamenter af samme Karakter som de løse Fragmenter. 1 Søjlernes Kartouchebælter læses ANNO 1575 og under Topfeltets tre Adelsvaaben: SOFFIA. RO SENKRAS LOD. E . W TIL WISBORG. lACOP SEFELDT MANDT. 1A BIGGE THE. SOFFIA BILDE COP. SEFELT TTE. HVS 157?2). Til denne Pragtportals udprægede Højrenæssancekarakter svarer typiske Renæssancetræk i Bygningens Helhedskomposition. Symmetrisk virker de to 8-kantede Hjørnetaarne, medens Porten er placeret skævt i Facaden, 1) Murstenene maaler: 281/2 — 28 — 271/2 X 13 — 121/2 — 1 2 X 9 — 8,8 — 8I/2 Cm. 2) Det sidste Ciffer i Aarstallet er her ulæseligt. Skulpturerne i Topfeltets Ramme er med Und tagelse af Østpilastrenes øvre Del uheldigt fornyede ved en tidligere istandsættelse, ligesom Smaaspirene over Søjlerne.. 311.

(18) næsten som et tilsigtet Brud paa Symmetrien. Højdeakserne er ikke strængt gennemførte. De skydeskaarsformede Kælderglugger (hvis oprindelige Midt cirkel mange Steder er forhugget ved Anbringelsen af 4-kantede Flaske bundsruder) sidder tættere sammen end de store Etagevinduer, og selve disse er ikke regelmæssigt fordelte, især ikke ind imod Qaardspladsen, hvor de øst for den enkle Qaardportal trænger sig meget tæt sammen og vest for samme spreder sig med stor indbyrdes Afstand. Horisontale Delinger fore kommer ikke mellem Sokkel og Gesims, og det lader sig ikke nægte, at den simple, retvinklede Murstensgesims, der først kan være muret efter de oprin delige Overpartiers og efter de gamle Fløjes Nedrivning, saa lidt som Valmgavlene og Taarnhætterne, harmonerer med den festlige Portal eller med Byg ningens opadstræbende Tendenser. Det er langt mere Modsætningen mellem de to Tidsaldre, der frembringer den ejendommelige Virkning, og det er frist ende nok at udmale sig den Tid, da Portalen havde sit nødvendige Supplement i en rig Gesims, i smaa og store Gavle med svungne Kamme og Sandstens skulptur og i livfulde Renæssancespir. Men i Stedet for paany at tale om det uigenkaldeligt forsvundne, maa vi hellere give os i Lag med de Spørgsmaal, som lod sig besvare ved Undersø gelsen, om Sokkelforholdene, om Taarnenes runde Hjørnestave og om Vinduerne. (Fortsættes.). FORENINGSMEDDELELSKR. Dansk Forening fo r Kunsthaandværk har indbudt Akademisk Architektforenings Medlemmer til et Møde Tirsdag den 12. Juni, Kl. 81/4 i Industriforeningens Udstillingssal, hvor Professor E dvard L ehmann fra Lund vil holde Foredrag om: Stil og Smag. Bestyrelsen. 1 det første Halvaar af 1917 har følgende Architekter indmeldt sig 1 Aka demisk Architektforening: Charles Christensen, Rosenkilde G ram, H arald G ad, Gundlach P etersen, Claudius H ansen, H elge H olm, T homas H avninq, Axel M aar, E rnst P etersen og H ans Arentoet.. FORSKELLIGT. I Forbindelse med den lil September 1917 planlagte Boligkongres i København er det Hen sigten at afholde en Udstilling a f Bebyggelses planer og Tegninger til Boliger. Udstillingen skal give et Billede af Boligbyggeriets nuvæ rende Stilling i Danmark. Teknologisk Insti ut har ved Ingeniør P. M. BOlow udsendt 2. Udgave af Haandbog fo r. Formænd ved ford- og Betonarbejder. Bogens første Del omfatter Regning, Opinaaling og Af sætning og giver bl. a. en klar og letfattelig Fremstilling af Nivellerinstrumentets Opstilling og Brug samt Anvisninger vedrørende Jord arbejders Udførelse, Rørlægning, Gade-, Vej- og Jernbanearbejder m, m. Afsniliet om Beton og Jernbeton omhandler Materialerne og Arbejdets Udførelse i en anskuelig og letfattelig Form.. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFORENING. Redaktører: cand. mag. VILH. LORENZEN (ansvarshavende) og Architekt VILH. CLAUSEN. Redaktionsudvalg: Architekterne HENNING HANSEN, POUL HOLSØE og K. VARMING. Kontor: Stormgade 12, Kbhv. B, aaben Kl. 10—2. Telefon 4S 25. tjl S. L. Møllers Bogtrykkeri.. 312.

(19) ARCHITEKTEN M E D D E L E L S E R FRA AKADEM ISK ARCHI TEKTFORENING 4 ¥. KØBENHAVN D E N 1 6 . J U N I 1 91 7 19. A A R G A N G NR. 37. EN KAMINVÆG. DEN DEKORATIVE OPGAVE I DEN NEUHAUSENSKE KONKURRENCE 1915—17.. MALER POUL SÆBYE OO ARCHITEKT AXEL EKBERG.. D. den stillede Opgave krævede saavel en dekorativ som en architektonisk Løsning, var det tilladt at udføre den af Flere i Fællesskab; der forlangtes en Tegning af hele Væggen i Vio virkelig Størrelse, samt en Del af Dekora tionen i fuld Størrelse. Sammen med Maleren P oul S æ b y e har jeg, dog uden at opnaa Præmie, deltaget i Konkurrencen med et Arbejde, som efter Redaktionens Ønske gen gives her. Kaminen er tænkt anbragt paa den ene Endevæg af en Herregaardssal. Hele Salen rundt er højt, mørkt Egetræspanel, der foroven afsluttes med en Frise af Familieportrætter. Ved de to Endevægge og i Vinduesfordybningerne 313 a.

(20) DEKORATION PAA KAMINEN.. er faste Bænke med røde Hynder. Gulvet er af hvide og sorte Marmorfliser. Kaminen er dekoreret med Kalkfarve i blaa og graa Farver paa hvid Bund. A xel E kberg.. VISBOHGGAAHD. UNDERSØGELSE VED BYGNINGENS ISTANDSÆTTELSE. VED CHR. AXEL JE N S E N .. (Sluttet.). den sidste Istandsættelse laa der langs Fløjens Ydermure en anselig Fod vold mellem Sokkel og Grav, der kun sænkede sig omkring Hjørnetaarnene. Ved Gravninger blev det klart, at denne Fyld var af nyere Oprindelse, delvis blandet med Murbrokker og Sandstensfragmenter. De ydre Fodmure har i Virke ligheden fire Kvaderskifter over hinanden, og først under disse følger atter Munke stensmurværk i uregelmæssige Aftrapninger, svarende til Overkanten af det faste Ler, der skraaner udefter i Graven. Da der øverst i Leret sporedes Padderokke rester, er det givet, at Vandet oprindeligt har gaaet helt ind til Murfoden. Taarnenes runde Hjørnestave var, (Diam. c. 25 cm), saavidt de saas før Istandsættelsen, murede af tyndere Sten end Murfladerne (kun 7 å 71/2 cm svære) og uden ordentligt Forbandt med Taarnhjørnerne, der tydeligt er afhuggede, og man kunde derfor fristes til at tro, at de, selv om de ses paa Maleriet fra 1668, ikke hører til Gaardens oprindelige Dele. Det faktiske Forhold er Imidlertid, at de blot er fornyede paa Arenstorffs Tid. Mellem de tynde Sten findes ganske enkelte af Munkestenstykkelse, og ved Bortgravning af Jordvolden fremdroges Rester af de oprindelige Stave i en Højde af en halv Snes Skifter over to Skif314 ør. F.

(21) ter retkantede Fodsten svarende til Fundamenterne af det nedrevne Nordvesttaarn. Interessantere, men tillige langt vanskeligere at løse end disse Smaaspørgsmaal, er Kapitlet om Vinduernes oprindelige og senere Enkeltheder. Som Vinduerne stod før den sidste Istandsættelse, havde de overalt Træ karme, der laa tæt bag yderste Murflugt og var omgivet af et hvidkalket, fladrundbuet Spejl, som i to smalle Striber løb ned langs Karmsiderne. I Spejlene sad Sandstenshoveder i udpræget Højrenæssancestil ganske svarende til Hovedportalens Skulpturer og ordnede efter et vist System; mod Syd stærkt frem springende Mands- og Kvindebuster delvis i Da tidens Dragter, mod Qaarden derimod flade Diadem hoveder (ca. 30 cm høje, 25 brede, 10 svære). Adskillige Vinduer i Taarnene og i Gavlene samt enkelte i Nordsiden, var dog lukkede, de fleste ved Tilmuring i den ydre Murflugt, saaledes at stundom Sidekarmene, stundom ogsaa Bueslagene var mole sterede. Enkelte Steder (i Vestgavlen og i Qaardsldens vestligste Stuevindue) stod de oprindelige dobbelte Murkarme dog urørte med deres Profil sten, der er omhyggeligt glattede før Brændingen og næsten ser ud, som om de var glittede. Ved Udtagning af de senere Trævinduer saas det, at man ved disses Anbringelse barbarisk har for hugget Inderkarmenes Formsten, men omkring Spejlet fandtes begge Profilled bevarede, og teore tisk set var det derfor en let Sag at rekonstruere de oprindelige Vinduesprofiler, der ikke blot har indrammet Vinduerne foroven og paa Siderne, men ogsaa har fulgt Underkanten. Ligesaa klart saas det, at Spejlenes Hvidtning var af meget ny Op rindelse; et Gaardvindue, der saa sent som ved Midten af det 19de Aarh. er bleven omdannet til Dør, gav Bevis herfor; dets Spejl, der iøvrigt slutter sig til de inderste Karmprofiler, er muret i to VINDUESFAO FRA SYDFLØJEN. Omgange, en øvre Del, der bestod af et Sand Maalestoksforhold 1:120. stenshoved og Brokker i daarlig, leragtig Mørtel, og en nedre Del af smaa gule Sten i Ler, og selv dette sidste Flikværk, et af de yngste Murstykker paa hele Gaarden, havde under Hvidtningen været rødkalket med hvidmalede Fuger, saaledes som det ogsaa saas paa Spejlets øverste Afsnit, paa alle de andre Spejle og i det hele rundt om paa Ydermurene. Det er hermed givet, at denne Hvidtning, som har været nævnt i Diskussionen om Viborggaards Istandsættelse, ikke engang har noget at gøre med Gaardens Hovedreparation i 1700rne. Fra denne Tid stammer blot Flertallet af Trækarmene og Murspejlene, der er murede af Brok ker og forhuggede Profilsten i samme Slags fede Kalkmørtel som Gesimsen. Naar Trævinduerne den Gang er bievne flyttede udad, ligger det maaske for en 315.

(22) SANDSTENSSKULPTURER, NU PAA NATIONALMUSEET.. Del deri, at de underste Karmprofiler har været angrebne af Vejr og Frost, men det er iøvrigt ikke umuligt, at man ligefrem har regnet galt og gjort Træ rammerne for brede til de oprindelige Lysninger. I al Fald er der Spor af, at man har paatænkt at beholde den ældre Anordning. I Salsetagens østligste Gaardvindue, der udadtil var fuldstændig tilmuret i den ydre Murflugt, fandtes nemlig desuden under Inderbuen et fem Skifter (58 cm.) højt Spejl, uden Sandstenshoved; det var muret i samme Slags fede hvide Kalkmørtel, som er brugt til Vinduets ydre Skalmur, og til Gesimsen; dets Inderside var pudset og hvidtet, dets Yderside har aldrig været udsat for Vejrligets Paavirkning, og dets nederste Kalkfuge viste paa Undersiden tydelige Aftryk af det ru Brædt, hvorpaa Spejlet har hvilet, men paa de lodrette Inderkarme fandtes ikke ringeste Spor af Jernnagler eller andet, som kunde tjene til Fastgørelse af Trækarme, de var omhyggeligt pudsede og hvidtede, og da Spejlet huggedes ned, saas ganske samme Pudslag paa Bueslagets Underside, hvor Spejlmuringen end ikke efterlod sig mindste Spor. Forholdene i dette Vindue kan sikkert kun forklares ved den Hypotese, at vi her staar overfor et ved Begyndelsen til den oftere nævnte Hovedreparation foretaget Forsøg, som er gaaet ud paa at bevare de ældre Vinduesforhold. Men iøvrigt er det ikke ejendommeligt for dette Vindue, at de indre Murkarme er pudsede og hvidtede. Tværtimod, dette genfandtes i alle Bygningens Vinduer, hvor der ikke af Hensyn til Trævinduerne var foretaget Forhugninger, og denne Pudsning er sikkert oprindelig; thi den dækker alle Indermure, og et enkelt Sted (paa den sydlige Facademur nærmest vest for Porten) fandtes der Rester af Kalkmalerier, som var malede paa et Hvidtelag umiddelbart over Pudsen og dens ældste Hvidtning, og som efter sine Stilformer ikke kan være yngre end første Halvdel af IbOOrne. Og at der virkelig har siddet Trærammer i de pud sede Vindueskarme, fremgik af Forholdene i Gaardsidens østligste Stuevindue. Ogsaa dette var tilmuret ca. 1750, men Inderkarmen var i god Stand. Paa den saas Rester af Hvidtekalk (med svage Spor af rød Kalkning) som dækkede Karmsidens Puds, men ogsaa fandtes paa Profilerne udenfor denne og tydeligt standsede i Vinkelhjørnet mellem de ydre og de indre Formsten. Ved den ydre Kant af Inderkarmens pudsede Flade saas endvidere sparsomme Rester af et ydre Pudslag eller rettere en Udspækning, der naaede ud paa det inderste lille 316.

(23) SANDSTENSSKULPTURER, NU PAA NATIONALMUSEET.. Profilled, og som paa et enkelt Sted, en Stump paa omtrent 10 cm Længde, havde en vejrbidt grøn Overflade, medens Siden ind mod Vinduesaabningen bar tydelige Aftryk af en Træplanke, Vinduesrammens Sidekarm. Saa smaa disse Rester end var, viste de dog med Sikkerhed, at Vinduet før 1750 har haft Trærammer, der blot har været fæstnede med Puds (og Trækiler), og da der intetsteds i Murkarmene er Spor af Jernnagler, maa det samme have været Tilfældet med Qaardens ældste Vinduer. Men tilbage staar endda Spørgsmaalet om de oprindelige Trærammers Form. Har de sluttet sig til Murbuen, eller har de været retvinklede, saaledes at der mellem det øverste Ramstykke og Bueslaget har været et Murspejl? Paa dette Spørgsmaal kunde det sidst skildrede Vindue desværre ikke give noget Svar; enhver Rest af Murspejl eller Udspækning under Buen var forsvundet. Og de andre Vinduer havde ikke stort mere at fortælle; overalt stod Bueslagene pudsede og hvidtede, men uden Spor af, hvordan de havde været udfyldte. Trods omhyggelig Eftersøgning lykkedes det kun et eneste Sted at finde et lille Spor, som kunde give et Fingerpeg. 1 Stueetagens Qaardvindue nærmest vest for Porten iagttoges det, at Buestenenes Fejl og Brøst allerede fra første Færd var udjævnede med den oprindelige Puds, der fra Undersiden hist og her skyder sig ud omkring Stenenes Kanter, og lige under Kanten af en enkelt Buesten sad her en Rest af en U/2 cm bred Fuge, hvis glatte Forside bar Spor af rød Kalkning; af Undersiden var der kun be varet et Stykke saa stort som en Negl, og det var derfor vanskeligt at sige, om den havde sluttet sig til Træ eller Sten, men den diminutive Flades Karakter synes dog med overvejende Sikkerhed at tyde paa Sten. Videre var det ikke muligt at naa ved Undersøgelse af de bevarede Spor, men en Gennemgang af vore Herregaarde fra ISOOrne og af samtidige uden landske Murstensbygninger taler dog bestemt for, at der har været Udmuring under Buerne. Renæssancetidens fladrundbuede Vinduer har alle som et haft Murspejl. De findes baade paa „Herreborgene“ Hesselager, Borreby og Egeskov og paa senere Herregaarde, ligesom de regelmæssig forekommer i Holland^). 1) Enkelte Undtagelser bekræfter Reglen, fordi de tydelig viser sig som yngre Ændringer.. 317.

(24) Og til P'ordel for’Antagelsen taler endelig de Sandstenshoveder, som var ind satte i selve Visborggaards nyere Vinduesspejl. Som allerede fremhævet er begge de to Grupper, hvori de kan deles, Gaardtypen og Facadetypen, huggede samtidig med Portalen. Gaardhovederne er af flade Sten, passende tykke til Spejlet, og Kvadrenes Overkontur følger med en enkelt Undtagelse Diademernes Runding, saaledes at de egner sig særlig godt til at sidde under en Bue. Facadehovederne er mindre, med uregelmæssigt formede Bagpartier. Hvor skulde man kunne tænke sig slige Skulpturer anbragte uden netop i Vinduesspejl? Indfældede Sandstensornamenter i Mursfensspejl er da heller ikke sjældne i senere Renæssancearchitektur af nederlandsk Karakter, omend de her i Reglen virker sammen med den rigere Anvendelse af Sandstenen, vi kender fra Chri stian IV.’s Bygninger, omend Spejlene gærne ligge ude i Murflugten, og om end Spejlskulpturen sædvanlig har faaet Form af en lille, gavlformet Kartouche (som f. Eks. paa Gaarden Amagertorv Nr. 6). Der kan dog nævnes adskillige Eksempler paa forsænkede og skulpterede Spejl fra yngre hollandske Murstens bygninger (f. Eks. Raadhuset i Bolsward, 1614—15), og i den nordiske Ungre næssance var det overalt almindeligt, at Renæssanceskulpturer mødtes med go tisk fordybede Profilvinduer. Synes det end ikke muligt at nævne nogen Byg ning, der ganske svarer til Visborggaard, er dog den Ordning, som Vinduerne her maa have haft, saa godt og rimeligt et Stadium i Datidens Stiludvikling, at ogsaa stilhistoriske Overvejelser kan stadfæste den foreslaaede Rekonstruktions Rigtighed. Medens man saaledes kunde udrede Vinduesformernes Ændringer gennem Tiderne og opnaa en sandsynlig Bestemmelse af deres første Form, lader der sig intet sikkert bevise om Bygningens oprindelige Farvevirkning ud over det, at røde Murflader synes at have virket sammen med Brudstenen. Paa Billedet fra 1668 staar Murene gulladne; man skimter hvide Spejl over Vinduerne, og Rundstavene paa Taarnhjørnerne er tydeligt hvide; allerede den Gang har Hvidtekosten altsaa været i Gang. Efter Nedbrydningerne og Omdannelserne i 18. Aarhundrede har Gaarden, som nævnt, formodentlig i omtrent et Hundredaar staaet helt rødkalket med hvidmalede Fuger, der især er tydelige over Brud og Flikninger, men de nysnævnte Spor i de tilmurede Vinduer viser, at dette ogsaa har været Tilfældet før 1750, og selv om det her paa Gaarden ikke lod sig afgøre med Vished, kan det efter andetsteds gjorte Iagttagelser ikke paa Forhaand benægtes, at Overkalkningen er oprindelig P) At Visborggaard ligesom alle andre Herregaarde fra Renæssancetiden har været rigt udstyret med Hemmeligheder, er en Selvfølge. I hvert af Hjørnetaarnene findes der Rester af et saadant Nødtørftsanlæg (begge i nordre Taarnside), og tre andre flankerer Porttaarnet, uden dog at gøre sig gældende i Fa caden, saaledes som f. Eks. de tilsvarende Anlæg paa Lindenborg; snarere sy nes de rundbuede Smaarum at have været byggede lidt ind i Værelserne. Det er heller ikke overraskende, at der er sørget for Luftfornyelse i disse Rum, og at de i Taarnene har rektangulære Glugger ud til det frie. Men ejendomme ligt virker det, at Facadens Hemmeligheder har været udstyrede med Ventil skiver af brændt Ler, cirkelrunde, c. 17—18 cm i Diameter, med gennembrudte 1) Adskilligt tyder paa, at Sandstenen ikke har staaet i sin naturlige Tone; paa flere af Frag menterne spores brogede Farver, hvis Alder dog ikke er bestemt.. 318.

(25) Ornamenter. To sidder endnu paa deres oprindelige Pladser i Anlæget øst for Porten, en tredje er i sin Tid af Etatsraadinde Kjellerup overladt til Natio nalmuseet. Disse Terrakottaventiler er et blandt flere Vidnesbyrd om, at der paa Visborggaard har virket en dygtig Teglbrænder, en Mand, der ikke blot har formaaet at levere omhyggelige Formsten, men ogsaa dekorative Arbejder som den efter Architekt T vedes Tegning gengivne Kamin (sml. A rchitekten XV), der stod i et lille Stueværelse vest for Porten, men næppe paa oprindelig Plads, med dens kassetteværksprydede Overligger (Løvemasker og Kvindehoved under Diadem), de tilsvarende Konsoller og de noget ubehjælp somme, desværre stærkt med tagne romerske Krigere. Denne Kamin har ikke været ene i sin Art; i Vesttaarnets nedre Etage har staaet en lignende, men stærkt medtaget, der har haft Søjler i Stedet for Krigerfigurer; i den i senere Tid lukkede Ka min i Østgavlen fandtes foruden en Del Fragmenter af en Brudstenskamin^), to meterhøje Kvin dehermer af Terrakotta med joniske Kapitæler og rundet, kassetteværksprydet Skaft. Paa Nationalmuseet opbevares fra gammel Tid et lille Basrelief med Portræt af Morten Luther. Hvad der iøvrigt er levnet af Qaardens oprindelige Interiør, er udover Kælderen med dens ret ejendommelige Tøndehvælv og lave Taarnkupler (delvis af min KAMIN. dre Sten, kun ca. 5 x 10 cm) kun enkelte Hovedskillerum som de svære Mure af det fordums Porttaarn med flade Tøndehvælv baade over Porten og paa Salen og et Par af de nærmeste Skillevægge, den ovennævnte Kalk maleristump, en net, men beskeden Renæssancedørfløj og et enkelt, glat Felt af en Panelfrise, der sad i et af Stueetagens vestligste Rum. At Udstyret har kappedes i Pragt med det oprindelige Ydre, derom vidner fine og rige En her funden, anselig Kaminoverligger af Kridtsten har den Interesse, at der i dens Kassetleværk er indfældet Sandsten, dels ovale Vaabenfelter (Rosenkrans, Sefeld, Bille), dels Smaahoveder af lignende Art som Sydfacadens. De viser, at Tanken om Indsætning af Hoveder i andet Materiale saa al sige har ligget i Luften.. 319.

(26) Snitværker med Bygherrens og hans Hustruers Vaabenskjolde, som ses paa en af de smukkeste af Frederiksborgmuseets Højrenæssancekister og paa et Vaabenfelt i Hjørring Museum. Det 18de Aarh. har raseret næsten alt, da det efter Sefeld-Slægtens Dekadence og Gaardens Forfald tog fat paa sine nødvendige Vedligeholdelsesarbejder og ord nede Herskabslejligheden i og omkring Kompleksets Sydøsthjørne, saa at Partiet vest for Porten kom til at henstaa øde og halvtomt og først i Tiden ved 1850 delvis blev bragt i mere brugelig Stand; endnu indtil den sidste Istandsættelse var Stueetagens store Vestrum kun en umonteret „Snedkersal“. Hvad Rokokotiden har indføjet, havde dog alt et ret nødtørftigt Præg og hævede sig ikke over det jævne, hverken Trappen med dens udsavede Rokokobalustre, Dørene, hvoraf Indgangsdøren fra Trappen til Stuens Østsal har været kronet med et Juppitermaleri paa et udsavet Topstykke, eller samme Sals og Sidekabinetters hvidmalede Bræddelofter med store, mytologiske Oljemalerier i Profilrammer af Træ. * Den her givne Redegørelse gør ikke mindste Krav paa at være udtømmende, og jeg kunde i høj Grad have ønsket, at Tiden havde tilladt mig endnu et Besøg paa Aastedet og en nøjere Behandling af adskillige af de Spørgsmaal, som Visborggaard stiller. Men sammenligner man disse Oplysninger med, hvad der tidligere vidstes om Visborggaard, kan de dog nok tjene til Eksempel paa, at en Undersøgelse af denne Art har Betydning som Materiale baade for Architekturhistorien og for Bedømmelsen af de udførte Istandsættelsearbejder, om hvilke en kort Oversigt vil kunne ventes fra Architekt Tvede.. VENTILSTEN.. FORSKELLIGT. Konkurrencen om Projekter til en Forret ningsbygning, opført af Den danske Andelsbank og Arbejdernes Andels-Boligforening fik følgende Udfald: 1ste Præmie (Kr. 2,500) tildeltes Architekterne A. Wittmaack og V. H valsøe. 2den Pr. (Kr. 2,000) Architekt Mandrup-P oulsen . 3die Pr. (Kr. 1,500) Architekt Q. L aaoe. 4de Pr. (Kr. 1,000) Architekterne Q otenboro & Chr . M athiasen.. Desuden indkøbtes for det til Raadighed stillede Beløb: Kr. 1,000 et Projekt af Architekt V. S ten Møller .. Bestyrelserne for dernes Boligforening Dommernes Arbejde Konkurrenceudvalget Understøttelsesfondet.. Andelsbanken og Arbej har som Vederlag for tilsendt Formanden for Kr. 500, der er tilstillet. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFORENINO. Redaktører: cand. mag. VILH. LORENZEN (ansvarshavende) og Architekt VILH. CLAUSEN. Redaktionsudvalg: Architekterne HENNING HANSEN, POUL HOLSØE og K. VARMINQ. Kontor: Stormgade 12, Kbhv. B, aaben Kl. 10— 2. Telefon 4S 25. S. L. Møllers Bogtrykkeri.. 320.

(27) ARCHITEKTEN M E D D E L E L S E R FRA AK A D EM ISK ARCHI TEKTFORENING ¥ ¥. KØBENHAVN D E N 2 3. J U N I 1 9 17 19. A A R G A N G NB. 38. HENDES MAJESTÆT ENKEDRONNING LOUISES EJENDOM „EGELUND“.. HOVEDINDGANGEN.. ARCHITEKT C. HARILD.. Aaret 1910 blev der holdt Auktion over den Staten tilhørende Overførstergaard „Egelund“, ved hvilken Lejlighed Gaarden med tilliggende Areal er hvervedes af Enkedronningen, der senere ved Køb udvidede Ejendommen med 321. I.

(28) BELIGGENHEDSPLAN.. „Stenholt Mølle“ og nogle nærliggende mindre Huse. 1911 blev det bestemt, at den gamle, stærkt forfaldne Qaard, der bestod af et grundmuret, straatækt Stuehus, sammenbygget med 2 Bindingsværks straatækte Udlænger, skulde ned rives til Grunden og paa Tomten opføres en Bygning, der med Tiden kunde tjene til Bolig for Hans kongelige Højhed Prins G u sta v . Enkedronningen, der omfattede Planlæggelsen med den største Interesse, ap proberede Skizzerne dertil i Aaret 1911 og bestemte, at Anlæget skulde udfø res i 3 Afdelinger: 1) Drivhuset i 1912, 2) Bestyrer- og Gartnerbolig samt Staldbygning i 1913—14 og 3) Hovedbygning med Garage i Tiden fra Foraaret 1915 til Foraaret 1917. Haven, hvis Planlæggelse blev overdraget Landskabsgartner G l æ s e l , skulde forberedes saaledes, at den kunde staa i fuld Kraft, naar Bygningen blev taget i Brug. Glæsel fik ikke Afslutningen paa sit Arbejde at se, idet han afgik ved Døden i 1915, hvorefter Arbejdet blev overtaget af Landskabsgartner J. P. A n d e r s e n , der med Assistance af „Egelund“s faste Gartner H a n se n har fuldendt Haveanlæget og pietetsfuldt bevaret Grundtanken i Planen. Axen for det nye Bygningsanlæg drejedes noget mere østlig end den gamle Gaards Axe, saa den nye Bygnings Sidefløje kom mere vinkelret paa Lande vejen, og der opnaaedes tillige at gøre Opholdsrummene mere solbelyste. Af Hensyn til Terrænets Fald mod nord, samt til Bevarelsen af 2 meget gamle, 322.

(29) A. HOVEDBYGNING. PLAN AF KÆLDERETAGEN. 1. W. C. 2. Strygestue. 3. Vaskerum. 4. Folkestue. 5. Folkebadeværelse. 6 .-8 . Økonomirum. 9. Brænderum. 10. Toilet. 11. Garderobe. 12. Materialrum. 13.—14. Kedelrum og Varmeværk. 15. Frugtkælder. 16. Solvkammer. 17. Brandfri Trappe. 18. W. C. 19.—20. Vinkælder. B. BESTYREROG GARTNERBOLIG. 1, Forstue. 2 - 3 . Værelser. 4. Køkken. 5. Spisekammer. 6. Brænderum. 7. Vaskerum. C. STALDBYGNING. 1. Stald. 2. Kuskevætelse. 3. Seletøjskammer. 4. Vaskerum. 5. Chaufførværelse. 6. Rum for Arbejdsvogne. 7. Aibejdsstald. 8. Vognport. 9. Garage. D. GARAGE. I. Oplagsrum for Gartner. 2. Iskælder. 3. Oplagsrum for Chauffør, E. DRIVHUS. 1. Gang. 2. Varmehus. 3. Koldthus. 4. Overvintringsrum. 5 .-6 . Arbejdsrum. 7. Redskabsrum. 8. Vinhus. F. BAKKE.. prægtige Graner, blev Bygningsanlæget ikke trukket længere tilbage fra Lande vejen. A. Hovedbygningen, hvortil E n k e d r o n n in g e n , Prinsesse T hyra , Prinsesse og Prins G u sta v nedlagde Grundstenen den 10. Juli 1915, er opført af røde Mursten paa en Kampestens Sokkel. Indgangsportalen er af Bremersandsten og ovenover denne er anbragt en Uhrkvist, tildels af Bremersandsten, med hamret Uhrskive af Kobber. Paa Nordsiden udenfor Galleri og Spisesal, med Udsigt over Esrom Sø til Fredensborg, er en Terrasse med Bremersandstensrækværk. Taget er dækket med røde Teglsten. Gesimsen er af Egetræ med Hængerende af Kobber. Midtfløj og Østfløj er indrettet til Herskabet og dets Gæster, Vestfløjen er forbeholdt Økonomien og Tjenerskabet. Opvarmningen foregaar dels ved Varmtvandsvarmeværk med Ovne i større Stuer, paa Gange og Trapper, dels ved Porcelænsovne eller Jernovne i Værel serne paa 1. Sal og i Tagetagen og dels ved Kaminer i Stueetagens store Væ relser. 323 D agm ar.

(30) pc*'« P. tM ' —•• .* » ^ '* ir t v - A » * - - i- - !:. " " ¿ l i i : spw R S T uE " iJ i;:; i i .. 1 ------ --r»:- ---»■ -ITT. ,x - ^mlv. ■ 1. t .'M;iTu-.-.V.\-.V. . ‘. ‘r-‘i:-‘d'-'^nn«55. f ■. PLAN AF STUEETAGEN.. 324. /^PBCJI»V^REiiE. 1.

(31) PLAN AF 1. SAL. 1. Hal. 2. Gæstegan^. 3.—12. GæsteværeNer. 13.—14. Badeværelse og W. C. 15.-18 Paaklædningsværelser. 19. Toiletværelse. 20. Gang. 21. Udslagningsrum. 22.-25. Tyendeværelser.. Sove- og. 325.

(32) Forstue og Hal ere flisebelagte. Hallen har Egetræspanel i hele Stueeta gens Højde og Egetræstrappe med ditto Rækværk. I Spisesal, Galleri, Havesal og Kabinet er Stuklofter, Paneler og Parketgulve. Køkken, Opvask, Anretning, Badeværelser og Toiletrum ere tildels flise beklædte. B. Bestyrer- og Oartnerbolig er en Dobbeltbolig, symmetrisk efter en Axe fra Vest til Øst; i hver Halvdel er indrettet: i Stueetagen Forstue, W. C., 2 Væ relser, Køkken, Brændsel- og Vaskerum, paa 1. Sal 2 Værelser og Loftsrum.. MOD PARKEN.. C. staldbygningen har i Kælderetagen Motorrum med Plads til Hydrofor og Værkstedsrum for Chauffør. I Stueetagen er flisebeklædt Stald til 6 Heste, Box til Ridehest, Kuskeværelse, Seletøjskammer, Vaskerum og Chaufførværelse samt Herskabets Vognremiser, desuden en Stald til 2 Arbejdsheste og særligt Rum for Arbejdsvogne; i Tagetagen er 2 Værelser og Foderloft. D. Garage med Plads til 3 Automobiler, hvorunder 3 Rum, i Midten Isrum, paa Siderne Gartnerens og Chaufførens Oplagsrum. E. Drivhuset indeholder Forrum, Varmt- og Koldt-Rum, Overvintringsrum, Vinhus og Rum for Varmeværk og Brændsel; syd for dette er en „Bakke“, mærket F. paa Oversigtsplanen. (Fortsættes.). 326. C. H a RILD..

(33) DANSK BOLIGKONGRES I KØBENHAVN 10.—13. SEPTEMBER 1917. er er nu udsendt Indbydelse til Deltagelse i denne den første danske Bolig kongres. Indbydelsen er underskrevet af 19 i Boligsagen interesserede Foreninger, deriblandt ogsaa de tre Architektforeninger. Kongressen afholdes med økonomisk Støtte af Staten (4,000 Kr.), Frederiks berg og Gentofte Kommuner, ligesom Københavns Kommune forventes at ville yde Tilskud til den, idet nemlig Københavns Magistrat har givet Tilsagn om at ville foreslaa Borgerrepræsentationen en Bevilling i dette Øjemed paa 2,000 Kr. Hr. Indenrigsminister R o d e har efter Anmodning overtaget Hvervet som Kongressens Præsident. Fra hver af d’Hrr. Borgmester J e n s e n , Overpræsident d e J o n q u ié r e s , Folke tingsmand, ihv. Trafikminister T h o m a s L a r s e n , fhv. Borgmester N ancke , Oberst P arkov og Folketingsmand, fhv. Konseilspræsident N. N e er q a a r d foreligger Til sagn om at ville lede en af Kongressens Forhandlinger, Tilsagn som dog er betingede af, at dette eller hint Forhold (tjenstlige Pligter f. Eks.) ikke indtræder. Der er foreløbigt med Forbehold af senere Ændringer fastsat følgende Program: Mandag den 10. — Formiddagsmøde med Forhandling om „Nødvendighe den af Bebyggelsesplaner i By og paa Land“. Architekt S a a r in e n , Helsing fors, er anmodet om at Indlede. — Om Eftermiddagen Køretur i København og Nabokommuner med Fremvisning af forskellige Byggeforeningshuse m. m. Tirsdag den 11. — Formiddagsmøde med Forhandling om „Besiddelsesfor mernes Betydning for Boligsagen“. Borgmester L in d h a q e n , Stockholm, er an modet om at Indlede. — Eftermiddagsmøde med Forhandling om „Moderne Financiering af Boligbyggeri“, indledet af Brandforsikringsdirektør F. C. B o l d s e n . — Om Aftenen selskabelig Sammenkomst for Kongresdeltagerne. Onsdag den 12. — Formiddagsmøde med Forhandling om „Byggelovgiv ningens Indflydelse paa Hus og Hjem“ og „Hus- og Boligtyper“, indledet af Kreslæge, Dr. med. P. H e r tz og Architekt R o l f S c h r o e d e r . — Senere paa Dagen et Foredrag om „Byggematerialer“. Torsdag den 13. — Formiddagsmøde med Forhandling om „Boliginspek tion“, indledet af Stadsfysikus G e ir sv o l d , Bergen. — Eftermiddagsmøde med Forhandling om „Huslejenævnene“, indledet af Overretsassessor R a s m u s s e n . Der ønskes ikke vedtaget Resolutioner. Adgangskort til samtlige Møder betales med 5 Kr. pr. Deltager. Deltagelse 1 Køreturen og i den selskabelige Sammenkomst betales ekstra. Møderne vil blive holdte i Industriforeningens Bygning (Indgang fra Vester brogade), der velvilligt er stillet til Raadighed. Til Kongressen vil blive knyttet en Udstilling af Bebyggelsesplaner, Husteg ninger, Billeder m. m. — Den vil antagelig faa Plads i den overdækkede Gaard paa Københavns Raadhus. Kongressen forestaas af et Udvalg, bestaaende af: Raadmand P h il ip s e n , som Repræsentant for Københavns Magistrat, Afdelingsingeniør B j e r r e , Sekretær B o j e , Formand for Udvalget, Brandforsikringsdirektør F. C. B o l d s e n , Kreslæge, Dr. med. P. H e r t z , Boligforeningsformand J. C h r . J e n s e n , cand. mag. V il h . L o r e n z e n og Architekt K. V arm ing . 327. D.

(34) Deltagelse bedes anmeldt til Kongressens Kontor: GI. Kongevej 31, 1. Sal, København V. (Det sociale Sekretariat & Bibliotek) i saa god Tid som muligt og senest inden 1. September.. FORSKELLIGT. Udleveringen a f de i Industriforeningen udstillede Projekter til en Forretningsbygning for Andelsbanken og Arbejdernes Andels-Bolig forening finder Sted fra Onsdag den 20. ds. mod Aflevering af det i sin Tid modtagne Kon trolnummer. Udleveringen foregaar daglig fra Kl. 9—12 og efter Kl. 4. Man paatager sig kun Ansvar for Projekterne indenfor en Frist af 14 Dage fra den 20de ds. at regne. For en ret talrig Forsamling af Medlemmer af Dansk Forening for Kunsthaandværk og Aka demisk Architektforening talte Professor E d v a r d L e h m a n n fra Lund den 12. Juni om : Stil og Smag. Foredraget, der blev holdt med meget Liv og var fuldt af barokke Indfald, skildrede den historiske Stildyrkelses Indvirkning paa Kunsten op igen nem den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, hvis Særkende var bleven Mangel paa Stil eller, som man ogsaa kunde sige: Overflod paa Stil retninger. Den eneste Redning for at genindføre Enhed og Fasthed i Stilen og Smagen var, efter Talerens Mening, at sætte Brugsværdien i første Række. Kun det virkelig praktiske og brugelige er sundt. Og Sundhed er atter Skøn hed. Denne smukke og selvfølgelige Betragtning løser imidlertid ikke Spørgsmaalet helt. Selvom man gaar ud fra denne i sig selv rigtige Paa stand, møder os straks Uenigheden om, hvilken af de utallige Muligheder for en brugelig Løs ning, hver enkelt Opgave bærer i sig — det være sig indenfor Kunsthaandværket eller Architekturen — der tilfredsstiller. Og man er ikke kommen meget videre. Thi Skønhed er et rela tivt Begreb. En Skønhedsvirkning opfattes kun gennem sin Modsætning. Antikkens Skønhed opfattes bedst i Modsætning til Gotikkens; en Rokokkostols i Modsætning til Empirestolens. Man kan næppe komme længere end til at sige, at det konsekvent gennemførte altid rummer Mulighed for Skønhedsvirkning. Et Hus med. svungne Gavle å la Renaissance og romerske Pilastre har lige saa ringe Mulighed for at vække vort Behag som en gammeldags Kaleschebil. 1 første Bind af den norske Publikation: Skrifter utgit av den statsøkonomiske Forening (Aschehougs Forlag) her Generalsekretær Chr. G ie r l ø f f udsendt et nyt Agitationsskrift: Naar Byerne vokser, hvor han, ud fra A n a t o l e F r a n c e ’S O rd: „Folkets Sæder formes af dets Boligforhold“ retter en veltalende Appel, først og fremmest til sine egne Landsmænd om at samle sig om en Løsning af Boligspørgsmaalet. Bogen er indtrængende skrevet og let læselig. Forfatteren er godt inde i, hvorledes det i Øje blikket staar til med Boligsagen i de forskellige Lande, og skønt Bogen ikke har til Hensigt at give en motiveret videnskabelig Fremstilling af det indviklede Problem, Boligsagen er bleven, giver den mange og gode Oplysninger. Den bør læses ogsaa af Danske. Herhjemme ind skrænker Litteraturen om Boligspørgsmaalet sig jo næsten udelukkende til spredte og vanskeligt tilgængelige Tidsskriftartikler. Forfatteren be handler særligt Byernes stærke Vækst i Nutiden, og hvad der bør gøres for at forbedre, helst forebygge de overfyldte Byers slette Boligfor hold. Han kræver en moderne Bygge- og Bo liglovgivning og anbefaler stærkt en effektiv Boliginspektion. Og med Rette ser han Boligspørgsmaalets nøje Sammenhæng med fordspørgsmaalet — Frigørelsen af billig Jord dels i Byernes Udkanter dels i al Almindelighed ude omkring i Landet for derigennem at hindre Overskudsbefolkningen herude i at tage ind til Byerne og her kun blive overflødig Arbejdskraft. Financieringsspørgsmaalet, der imidlertid er fuldt saa vigtigt, kommer Forfatteren dog ikke nærmere ind paa, endda Norge i Norsk Arbejderbruks- og Boligbank har et Financieringsinstitut for Boligbyggeri, der synes at være af ikke ringe Interesse i denne Sammenhæng.. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFORENING. Redaktører: cand. mag. VILH. LORENZEN (ansvarshavende) og Architekt VILH. CLAUSEN. Redaktionsudvalg: Architekterne HENNING HANSEN. POUL HOLSØE og K. VARMING. Kontor: Stormgade 12, Kbhv. B, aaben Kl. 10— 2. Telefon 45 Z5. S. L. Møllers Bogtrykkeri.. 328.

(35) ARCHITEKTEN. M ED D ELELSER FRA A K A D E M IS K A R C H I T E K T F O R E N IN G ¥ ¥. KØBENHAVN DEN. 3 0. J U N I. 1917. 19. AARGANG NR. 39. HENDES MAJESTÆT ENKEDRONNING LOUISES EJENDOM „EGELUND“.. SET FRA ROSENHAVEN.. ARCHITEKT C. HARILD.. (Sluttet.). V. Rummcnes indre Dekoration blev der stillet det Forlangende, at Havesalens Vægge inddeltes i Felter til Anbringelse af nogle store Aquarel-Blomsterbllleder, der udførtes af Fyrstinde K o u d a c h e f f . Rammerne skulde have Rococcoornamenter og Loftsdekorationen rettede sig saa derefter. Vægrammernes Ornamenter, der blev skaarne i Træ og Loftets Stuk modellere des af L a m b er q - P e t e r s e n efter mine Tegninger i Maalestok 1 : 10. Kaminen er af Pavonazzo Marmor. 329 EDRØRENDE.

(36) PARTI FRA GAARDEN.. -,, . P. HAVESAL.. 330. il') , !.

(37) Dekorationen af de øvrige Rum i Stueetagen indskrænker sig til Spisesalens, Kabinettets og Hallens Gulv, Loft og Vægge. Som allerede nævnt er der Parketgulv i de to første og Flisegulv af røde og graa Jemtlandsfliser i det sidstnævnte Rum, hvor Væggene i Stueetagens Højde er beklædte med Egetræs-. HAL.. paneler. Trappe med Rækværk, og ligeledes Galleriets Rækværk, er helt af Eg. Loftet er Bjælkeloft med Dragere af Pitch-pine. Rummet har en Sand stenskamin med Søjler af græsk Cippolin Marmor. I Kabinettet er Væggene inddelte i Felter, som er betrukne med rødt Silke331.

(38) stof, i det ene Hjørne af Stuen er en Brændekamin af Callacata Marmor, over Kaminen en lille Niche i Kaminmuren, der er dekoreret med Rococcoornamenter i Stuk. Spisesalens Vægge er ligeledes inddelte i Felter, disse er foreløbig oljemalede svagt grønne, senere tænkes anbragt Gobelin deri; paa den søndre Langvæg. FRA SPISESALEN.. er en hvid Fajanceovn, indrammet af et Søjleparti af poleret Arnlalto Marmor. Kapitæl og Baser af Savonniéresten er forgyldte. Søjlerne bærer Skorstens rørene i de øverste Etager; Ovnen er forøvrigt indrettet saaledes, at Indfyringen foregaar fra Garderoben, men desuden kan den benyttes som Kamin fra selve Spisestuen. De to faste Vægskabe er tegnede af mig, men ¡øvrigt har jeg ikke haft nogen Del i Bygningens Montering. 332.

(39) Arbejdet er for Størstedelen udført af stedlige Haandværkere: Murerarbejdet af F. K ie l b e r q , Hillerød, Tømrerarbejdet af C h r . K ie l b e r g , Hillerød, Snedkerarbejdet af N e l l e m a n n -H e m p e l , Hillerød, Malerarbejdet af ScHWALBE, Fredensborg, Glarmesterarbejdet af P e t e r s e n , Hillerød, Blikken slager- og Kobberarbejdet samt drevne Kaminskærme af S oland S k o q st a d ,. GALLERIET, SET FRA HAVESALEN.. Hillerød, Smedearbejdet af C h r is t e n s e n s Maskinfabrik, Hillerød, Morsø Støbe gods af M e s s e r s c h m id t , Hillerød; det elektriske Lysanlæg er udført af C h r . C h r is t e n s e n , Charlottenlund. Desuden har følgende københavnske Firmaer og Haandværkere udført Arbejde. L u d v iq sen og H e r m a n n : Varmeværk og Sanitets anlæg, B ir d : Kloak og Septlc-tank, C arl M ø l l e r : Drivhus og Spejlglas, H ans & J ø r g en L a r s e n : Marmorkaminer, Qulvfliser m. m., M o h r : Bremerstensarbejdet 333.