Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk
ÆLDRE NORDISK ARCHITEKTUR
MED TILSKUD FRA UNDERVISNINGSMINISTERIET UDGIVET AF MOGENS GLEMMENSEN
X
VALLØ
AF
VILH. LORENZEN CHARLES CHRISTENSENOG
G. A. REITZELS BO G H ANDEL
K Ø BEN H A V N M G M X X X V I I I
UDGIVET MED TILSKUD FRA VALLØ STIFT
NY CARLSBERGFONDETOG
KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEK
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & CO. • KØBENHAVN
FIG. 1. V A L L Ø S E T F R A SYD
VALLØ
21 TAVLER MED OPMAALINGSTEGNINGER AF JOHAN NIELSEN, SØREN LEMCHE OG CHARLES CHRISTENSEN
D
e t berømte Vallø, som nu er en fornem adelig Stiftelse, ligger i en af Sjællands smukkeste og frugt- bareste Egne, omgivet af Skov og Park og med en lille Funktionærby af lave Barok-og Empirehuse syd for Slottet.
Med sine Bygninger fra saavel Renæssance- som Baroktiden hører Vallø arkitekturhistorisk set til Landets særlig interes
sante Herregaarde, hvis Bygningshistorie da ogsaa gentagne Gange har været behandlet og derfor ikke i Enkeltheder skal gentages i denne Beskrivelse. Derimod har de paa T. 1—14 gengivne omhyggeligt udførte Opmaalingstegnin- ger af Murene, som de stod efter at Slottet fuldstændig ned
brændte Natten mellem d. 19. og 20. Marts 1893, aldrig været publicerede som Helhed. De er udført af Arkitekterne Johan Nielsen og Søren Lemche for Professor Hans J. Holm, der genopførie Vallø, som det nu staar. Disse Opmaalings- tegninger er af arkitekturhistorisk Værdi, fordi de brandhaér- gede Mure viste mange Enkeltheder, som tidligere var skjult og heller ikke nu er synlige, af Betydning for Studiet af Valløs Bygningshistorie. Ny Carlsbergfondet har bekostet de af Arkitekt Charles Christensen foretagne Opmaalinger af den skulpturelle Udsmykning fra Renæssancetiden, gengivet
paa T. 15—21. M. CL
1
G
a m m el er Vallø af Aar, men Gaardens Oprindelse taber sig i Mørke, Er det en Særbrudsgaard, opdyrket i endog meget fjærne Tider? Og har romanske
Søjlefragmenter, der er fundet ved Gaarden, hørt til her fra første Færd? (Fig. 14.) I saa Fald har der ligget Bygninger til
en større Ejendom paa Valløs Grund allerede omkring Aar 1200. Eller har Vallø fra første Færd ligget inde i Valløby, hvis Kirke efter en sen middelalderlig Tradition siges at være „bygget af Valløgaard“? Er den følgelig begyndt som Landsbyhovedgaard, men paa et eller andet Tidspunkt flyt
tet ud til sin nuværende Plads?
Det eneste man ved, er, at Vallø var til i Kong Erik Men
veds Dage, i andet Tiaar af 14. Aarhundrede. Da ejedes Gaarden af en Mand af Slægten Krage, senere kaldet Falk, og saa længe den var i Privateje — helt til Gaard og Gods 1737 blev en selvejende Institution — et „Frøken-Stift“ — er betydelige Navne indenfor Højadelen knyttet til den, snart som samlet Ejendom, snart delt i to —Vester og Øster Vallø.
Efter Slægten Falk kom Mænd af Slægten Podebusk og Thott og derefter Rosenkrantzer. Den første af denne frodige og livskraftige Slægt, der sad inde med Vallø, var Niels Rosen- krantz, der havde giftet sig den til med Birgitte Thott; der
efter fulgte — fra 1528 til 1545 — Sønnen Oluf Rosenkrantz, gift med Ide Lange, der overlevede ham i 41 Aar, til hun døde 1586. Af de tre Døtre døde den yngste, Karen, i sine unge Aar og af de to andre, Birgitte og Mette, ægtede den ældste af dem, Birgitte, Peder Bille til Svanholm i Horns Her
red og den yngre, Mette, Sten Rosensparre til Skarholt i Skaane. Begge gjorde baade timeligt og menneskeligt set gode Partier. Efter Karens Død 1553 ordnedes Ejerforholdet Aaret efter ved Skifte mellem de to overlevende Søstre og deres Ægtefæller saaledes, at Gaard og Gods — og nu for anden Gang — deltes i et Øster og Vester Vallø — en Deling, der skulde vare til 1651. Birgitte blev Enke 1580. Mettes Mand faldt i Syvaarskrigen, 1565, men to Aar efter ægtede hun Rigshofmester Peder Oxe til Gisselfeldt, Tølløse og Løgis- mosem, m.; 1575 blev hun Enke for anden Gang. Fra 1580 sad der da to Enker som Ejere af Vallø, til ogsaa de maatte forlade denne Verden — Fru Mette 1588, Fru Birgitte 1592.
Den ældste Søster ejede Øster Vallø, den yngre Vester Vallø.
Vil man gøre et Forsøg paa — ud fra det overmaade be
skedne Materiale, der foreligger, at danne sig et Skøn over, hvorledes det Vallø var og saa ud, de to Søstre Rosenkrantz som Enker sad inde med, er det først af Vigtighed at se lidt nærmere paa Gaardens Beliggenhed og hvorledes Voldstedet, der skulde bære Bygningerne var udformet. Thi Voldstedet bliver selvsagt altid bestemmende for Bygningsanlæget som Helhed. (Fig. 2.)
Vallø ligger lavt, i et Terræn, der fra Valløby falder ret jævnt mod Vest. Og selve Stedet, hvor Gaarden blev lagt, baade var og er overmaade vandrigt. Her var Forholdene som skabt til en Vandborg og at Vallø tidligt har været ind
rettet til Forsvar, viser netop Valget af Beliggenhed. Vi ved imidlertid kun, at Gaarden i Begyndelsen af 15. Aarhundrede
FIG. 2. B E L I G G E N H E D S P L A N C A . 1800 (Efter danske Herre^aarde ved 1920.)
har haft det for Datidens større Herregaarde ret sammensatte Anlæg, idet den 1421 bestod, foruden af Hovedanlæget, af Forborg og Ladegaard, samt en Abildhave. Hvad der skal forstaas ved „Forborg“
er imidlertid ret gaade- fuldt. Af det latinske Ord derfor — Propugnaculum
— kan man dog slutte, at en „Forborg“ har noget med Forsvarsværker at
gøre. Men at det meget store, flerdelte Voldsted, Vallø har haft og endnu til Dels har bevaret, skulde gaatil en saa fjærn Tid, er lidet troligt. Slige store og flerdelte Voldsteder, tilmed som Valløs af Firkantform, træffes normalt først op igennem 16. Aarhundrede. De har til Forudsætning Landbrugets øgede Forrentningsævne og den deraf følgende tiltagende Stordrift. Man kommer derfor uvilkaarligt paa den Tanke, at medens selve Borggaardsvoldstedet kan være fra ældre Ti
der, er de to anselige Voldsteder Syd og Øst derfor, og et nu forsvundet Voldsted i Sydvest, først bleven udgravede efter Delingen i 1554. Det vilde for de to ualmindelig foretag
somme Ægtepar, der kom godt ud af det med hinanden, være en saare naturlig Foranstaltning; derved kunde de netop faa en vestre og en østre Ladegaard — og endda Plads til en fælles Staldgaard midt imellem.
Naar Borggaardsvoldstedet, omend næppe helt og holdent i sin nuværende Form, maa anses for ældre, er det for det første, fordi der har kunnet paavises Rester af senmiddel
alderlige Mure i det nuværende Valløs Bygninger nordligt og vestligt paa Voldstedet — vestre Hus var kun kort — men tillige, fordi Vallø under Grevefejden, i Oluf Rosenkrantz’
Tid, var et fast Sted; 1541 omtales „Taarnet“^). Vallø havde under Fejden været forsynet med Skyts og Krudt og vedblev at være det ogsaa efter Krigen, da Ejeren af Kongen fik Kanoner — en halv Slange og tre Falkonetter — foræret;
endnu saa sent som 1578 var der paa Vallø Krudt, Salpeter, Svovl, Lod (Kugler) og Kanoner — Kobber- og Jærnstyk- ker — samt en Faikonet af Kobber, dobbelt slindet; des
uden Hager og halve Hager (Bøsser)*). Har Oluf Rosenkrantz bygget paa Gaarden? En Vaabentavle, nu paa Billesborg, der alt da hørte under Vallø, kunde tale derfor! (Fig. 15.) Den — og Gravstenen over ham og hans Hustru i Valløby Kirke — viser i al Fald, at han har haft Forbindelse med Martin Bussert, Christian lll’s højtbetroede Bygmester og Billedhugger, der døde ca. 1553.
Netop i 1550’erne begynder Adelen for Alvor at hævde sig med anselige, endog storslaaede Byggeforetagender og de to Rosenkrantzsøstres Ægtefæller stod sandelig ikke til
bage for deres Standsfæller. Sten Rosensparre ombyggede Skarholt, Peder Bille byggede paa Svanholm og Peder Oxe
FI G. 3. P A R T I A F S Y D F L Ø J E N S S YDS I i DE M O D B R O E N
var en af Landets største og ivrigste Bygherrer — navnlig Gisselfeld vidner endnu derom! Om de og deres Hustruer ogsaa har bygget Vallø, ved man ikke, udover at Peder Oxe og Peder Bille 1568 enedes smukt om i Fællesskab at opføre en Skillemur mellem Øster og Vester Vallø „over Gaarden og ind udi Husene“; den skulde „opmures af Grund“ og paa begges Bekostning.
Men udover de alt anførte spinkle Antydninger vides in
tet om Valløs Borggaardsbygninger ved Aar 1575-80. Og fra Tiden derefter er man ganske uvidende om eventuelle Byggeforetagender paa Øster Vallø, Fru Birgittes Part. Men vi kender hendes Korbygning paa Valløby Kirke med dens rige, men noget klodset komponerede Østgavl fra 1590 og hendes overordentlig fornemme Udstyrelse af denne Kirke med Inventar®); man kan vanskeligt tænke sigen saa virksom Dame sidde helt stille hen, medens Søsteren var i fuld Gang med at bygge paa sin Del af Voldstedet.
Thi paa Vester Vallø, hvor Fru Mette Rosenkrantz resi
derede, rejste sig i hendes Enkestand det store Bygværk, der endnu holder Mindet om denne stolte og rige Adels
dame levende og friskt. Det er, som om hun ikke har villet staa tilbage for sine to Ægtemænd. Ogsaa hun vilde skabe noget, der skulde kunne ses og kunne synes vidt og bredt i denne flade sjællandske Egn. Helt almindelig var hun aabenbart ikke! Og godt saa hun ud. Som Antonius
Sandfeldts Portræt af hende paa Gisselfeld viser det, har hun været en smuk, men aabenbart meget bestemt Dame!
Klaus Kristoffersen Lyskander, der 1587 var bleven Præst i Herfølge og maa have kendt Fru Mette Rosenkrantz i hen
des sidste Levetid, har skildret hende i stærke og malende Ord. Selv var hun en Frue, mægtig og fro,
som det vel en Ridder kunde anstaa, udi Adfærd og alle sin’ Lade, og havde under det Kvindebryst en Ridders Hjærte med Mod og Lyst et rømmeligt Navn at lade.
Og han fortsætter, i en Tilføjelse 1602, med følgende smukke og poetiske Skildring af det Vallø hun rejste:
Hun bygde slet Vallø hen op af Ny over grønneste Skove, saa Højt i Sky, med Taarn og rødeste Tinde,
med Sale og Galleri, Port og Bro,
som der vel bliver, mens Verden kan staa, hendes Navn til evig Aminde.
Hvad der skal forstaas ved Vester- og Øster- Vallø er imid
lertid ret gaadefuldt. Man har været tilbøjelig til at mene, at kun den vestligste Del af nuværende Borggaardsvoldsted var bebygget i Delingens Aar, i Øst begrænset af Linien
FI G. 4. S Y D F L Ø J E N S H O V E D P O R T A L F Ø R B R A N D E N 1893.
mellem nuværende Syd- og Nordfløjs Gavle, og saaledes som Conings Maleri af Vallø fra 1710 viser det (Fig. 6). Denne Del af Voldstedet skulde saa have været delt i en nordre og sydlig Del, hvoraf Fru Mette havde den sydlige og Fru Bir
gitte den nordlige. Benævnelsen Vester og Øster Vallø skul
de gælde Fordelingen af Ladegaardene eller Markjorderne.
Et virkeligt Bevis kan ikke føres, før der er foretaget yder
ligere Gravninger i Gaardspladsen efter Skillemuren mel
lem de to Ejendomme, da de hidtil gjorte Fund kun er lidet vejledende. (T. I.) Det er dog et Forsøg værd nærmere at prøve denne Mulighed, der i al Fald byder paa den Fordel, at den giver en rimelig Forklaring paa, hvad Fru Mette Rosenkrantz vilde opnaa ved sit Byggeri. Ganske vist
— indtil de meget ønskede Gravninger kan finde Sted — har man kun den Kendelse at holde sig til, der af en Kom
mission paa 6 Adelsmænd afsagdes 23’August 1588 angaa- ende Trætte mellem Fru Birgitte og hendes Søsters Søn, Oluf Rosensparre, om denne Mur og det af Lyskander om
talte Galleri; dette — tilligemed et Trappetaarn — var byg
get op med den ældre Mur og var paabegyndt af Fru Met
te, men endnu ikke færdigt ved hendes Død^). Læser man dette Aktstykke omhyggeligt igennem, springer visse For
hold i Øjnene. Fru Birgitte har haft et Hus, der stødte op til det af Søsteren ejede Hus’ „Gavl og Mur“ og maa have ligget i Nærheden af det store firkantede Taarn. Thi i dette Hus havde hun sit bedste Kammer med en Kamin op mod Søsterens Hus; den kunde imidlertid ikke trække og, som hun mente, paa Grund af det høje Taarn, her utvivlsomt det firkantede Østtaarn. Kommissionen gav hende dog Lov til at lade trække Murankre gennem Oluf Rosensparres
„Gavl og Mur“ til Forbedring af Kaminskorstenen. Men
Fru Birgitte har ogsaa „et andet Hus“, der har ligget „næst til“ det paabegyndte Trappetaarn ved Galleriet; dette Taarn maatte nu ikke bygges saa højt, at det kunde genere Skor
stenstrækket paa hendes Hus. Man faar unægtelig det Indtryk, at Fru Birgittes to her omtalte Huse har ligget overfor hin
anden. Og sammenholdes dette med et Blik paa Maleriet af 1718, bliver der en overvejende Sandsynlighed for, at den omtalte Skillemur virkelig er gaaet i Vest—Øst og har delt Borggaarden i en nordre Del, tilhørende Øster-Vallø
— og en søndre Del — Vester-Vallø. Skillemuren er ikke blot gaaet mellem et venstre og østre Hus, men ind igennem Husene, som Kontrakten af 1568 jo ogsaa forudsætter. At Forholdet var saaledes, kunde bekræftes af Fru Birgittes Klager — særlig over Muren, der var ført højere op, end Kontrakten tillod, men ogsaa over Galleriet, der var bygget
„mod hendes Ja og Samtykke“, fordi det ikke alene „for
hindrede hendes Gaard fra Luften“, men ogsaa „fra Solen den halve Dag“. Thi naar Fru Birgittes Kaminkammer laa i øst
re Hus, op til den Del, den søndre, af det Hus, Oluf Ro
sensparre ejede, havde hun Sol nok her om Formiddagen, men om Eftermiddagen maatte selvfølgelig den høje Mur genere hende. Galleriet, der var bygget paa Søstrenes Grund,
„indenfor den Mantelmur, som gør Skel mellem begge Borg
pladserne“, var selvsagt indrettet udelukkende til Fru Met
tes Bekvemmelighed, for at der under Galleriet kunde „ha
ves Indgang af det ene Hus og paa det andet“. Men dette har netop særdeles naturligt kunnet lade sig gøre, naar Fru Mette foruden søndre Del af den vestre Fløj ogsaa har ejet Del i den Fløj, der laa ligeoverfor i Øst. Det ser saaledes ud, som Fru Mette Rosenkrantz’ Vestre- Vallø virkelig har udgjort den sydlige Del af Borggaarden, og man forstaar i saa Fald bedre hendes Byggearbejder og Meningen med dem.
Da der kun stod et kort Hus i Vest, har hun villet lukke sin Del af Borggaarden i Sydvest, samtidig med at hun luk
kede den i Syd. Disse samstødende Huse har, tilligemed hendes Del af et østre Hus og Galleriet langs med Skille
muren, kunnet give hende den helt lukkede Borggaard, hun aabenbart har ønsket sig, hvad forøvrigt kun var det sam
me, hendes Standsfæller overalt stræbte efter. Det gav tillige større Tryghed, hvis Fejde skulde paakomme.
Hun begyndte med det søndre Hus med to Taarne, og skubbet frem mod Adgangen som Portfløj. Samtidig hermed byggede hun tilstødende Del af Vestfløjen. Først senere tog hun fat paa Galleriet inde i Borggaarden. Lyskander har frydet sig over dette Mette Rosenkrantz’ Værk. Dengang han besang det, var det dog ikke slet saa anseligt, som det senere blev, efter Forhøjelsen af Huse og Taarne. Men det var anseligt nok — ikke alene ved sine Dimensioner, men ogsaa ved den rige dekorative Dragt, hvori det var klædt.
Og det var mærkeligt ved sit Gallerimotiv!
Det store og dybe søndre Hus, med Port, var kortere end nu, idet dets Gavlmur flugtede med det firkantede Taams Vestmur, saa dette dengang var et virkeligt Hjørnetaarn, for saa vidt svarende til det runde Taarn i Vest (T. 1). Selve
Huset fik Kælder og derover to Stokværk, Taarnene tre.
Ogsaa en Bro over Graven lod hun bygge, og at Lyskander nævner den, kunde jo tyde paa, at dette Arbejde har været betragtet som noget særlig bemærkelsesværdigt. Men efter en Afbildning fra ca. 1740 (Fig. 10) synes Broen dog kun at have været af Træ. Hvor og hvorledes de herlige, sner
rende, vaabenbærende Sandstensløver — nuværende Bros største Pryd — først har været anbragt, er gaadefuldt! Og
saa den samtidig opførte søndre Del af nuværende Vestfløj fik Kælder og derover vistnok to Stokværk som Sydfløjen.
Naar Fru Mette begyndte at bygge, vides ikke — i sin Byggeindskrift har hun ikke anført det. Over Sydporten staar Aarstallet 1581 og Arbejdet er sikkert paabegyndt — i al Fald planlagt sidst i 1570'erne; 1586 er Portfløjen under Tag.
Om Byggearbejderne fortæller hun selv paa den store Tav
le, der nu sidder over Nordportalen, indfattet af Sandstens
fragmenter (T. 17), hugne til andet Brug; mulig har den haft Plads andetsteds, paa Adgangssiden over Portalen her.
Efter Tidens fromme Sædvane begynder hun sin Skildring med Bøn og Paakaldelse.
ICKE os HERRE ICKE OS MEN GIF DIT NAFN ÆRE FOR DIN NÅDE OC SANDHED-Psal. CXV.— UDI NAFN GUD FA
DERS SØNS OC TEND HELLIGAANDT HAFFUIR lEG MET
TE ROSENKRANDTZ TIL WALLØE SALIG HER OLUFF ROSENKRANDTZIS DAATIR TIL WALLØE ANNO 15. . BE- GØNDT AT BØGE TETTE STORE HUSS MED THISSE TOW STORE TORNE HER PAA WALLØE OC HAFFVIR lEG AFF GUDTZ NÅDE GVD WERE THER FOR LOFFVIT Y EVIG
HED FANGITT THED WNDER SPER OCH TAG 1586-GUD ALERMECTIGSTE GIIFFVE NU NAADELIGNN SIN AAND OCH NAADE TIL AT TET MAA VÆRE FAST OCH BE
STANDIGT OPSAT OCH BØGIT TEND HELLIGTREFOL- DIGHEDT TIL LOFF PRYS ÆRE OCH TACKSYGELSE MEG MYN BØRN OCH WORIS EFFTERKOMENDIS ARFFVIN-
GER TIL GAFFVEN OG GODE AMEN-
I visse Henseender er Mette Rosenkrantz’ Bygninger paa Vallø mærkelige - endogsaa meget mærkelige! Men i og for sig er de saare betegnende for den Brydningstid inden
for vor Bygningskunst, i hvilken de blev til. Idet der henvi
ses til den Tolkning af Stenhuggerarbejdernes Tale, Arki
tekt Charles Christensen fremsætter, skal her kun kortelig gøres Rede for de væsentligste, rent arkitektoniske Egen
skaber ved Fru Mette Rosenkrantz’ Bygninger. Forudskik- kes skal dog den Bemærkning, at de senere Forhøjelser, vigtige Ombygninger i 18’Aarhundrede og endelig Branden 1893 har udslettet mangfoldigt af hendes Værk. Men — som alt antydet - der er nok tilbage, til at man kan faa fat i nogle af dets væsentligste Egenskaber.
Som Forholdene laa, maatte Sydfløjen blive Portfløj og efter en i Datiden ikke ualmindelig Skik byggedes to basti
onært fremspringende Taarne paa Hjørnerne ud mod Gra
ven (T. 1-11. Fig. 1,13). Men som disse Hjørnetaarne blev, skulde de ikke fungere som Forsvarstaarne; de er kun et Rudiment fra Tider, hvor slige Taarne var alvorlig ment og udstyrede til Flankeforsvar af Adgangen til en virkelig Borg.
Fru Mettes Taarne er for fredelige Karnapper at regne! Alt i denne Portfløj aander Fred, Fryd og festlig Stemning!
FI G. 5. S Y D F L Ø J E N S P O R T A L M O D G A A R D E N
Bred og gæstfri aabner ogsaa Portgennemkørselen for Ad
gangen. Og den Karnap, der fra første Færd har siddet over den overdaadigt udstyrede Sydportal af romersk Triumf
buetype (T. 15—16) har intet krigerisk Formaal haft; thi og
saa den er nærmest et Rudiment fra mere barske Tider at regne. Dertil kommer, at de smukke, store Vinduer (T. 18) er saa højst uforsigtige i Tilfælde af Belejring. Og føjes til alt dette den rige Udsmykning af Facaderne med dekora
tive Stenhuggerarbejder, kan man uden Overdrivelse hæv
de, at Mette Rosenkrantz’ Vester Vallø har været en fred
sommelig, fuldkommen civilt præget Bolig, bestemt for en af Tidens Aristokrater. Herreborgene fra Christian III’s Tid staar den — trods Taarnmotivet — saa fjærnt som muligt.
Den hører afgjort til de fornemme, festlige Hjem, Adelen begyndte at rejse paa sine Gaarde i Frederik II’s senere Aar.
Vester Vallø er et Herresæde\ Dens nærmeste Nabo af sam
me Art, men endnu mere moderne af Karakter, er Ejler Grubbes Lystrup.
Efter Tidens solide Byggemaade er Murene svære og der har været trygge Stenlofter. I Portfløjen var Kælder, i Stu
en var i al Fald Portrummet hvælvet fra første Færd og i det firkantede Taarn fandtes Hvælvinger i alle fire Stok
værk; i det runde Taarn var Kælder og Stue hvælvet, mulig ogsaa de to følgende Stokværk. I begge Taarne var der i de
FI G. 6. V A L L Ø S E T F R A SYD 1710. M A L E R I A F JAG. C O N I N G
tykke Mure udsparet Vindeltrapper, der gav Adgang til samt^
lige Stokværk. Men udover disse hvælvede Rum vides kun lidt om Rumdelingen i Fru Mettes Tid, ej heller, hvorledes Trappeforholdene har været. Det eneste man ved er, at der i andet Stokværk over Porten var et Rum med den omtalte Karnap i Syd. Branden blottede her en større Rest af en Krydshvælving, der har haft en Dekoration med forgyldte Blade og Blomster og forgyldte Grater. Det er, bortset fra nogle Kaminfragmenter (T. 20), eneste Hilsen fra Fru Mette Rosenkrantz’ Hjem i intimere Forstand, der er naaet os gennem Aarhundrederne. Hvad og hvormeget Fru Mette har gjort ud af den tilstødende Del af vestre Fløj — 2 Fag — er det nu umuligt at afgøre; kun saa meget kan siges, at hun, ved at bygge op til den ældre Vestfløjs Sydgavl, dermed har lukket Vester Vallø helt til denne Side. I dette Bygnings
parti var Kælder og vistnok Stueetagen hvælvede (T. 1, 5,
10, 11, 12).
Fru Mettes Bygmester eller Bygmestre har arbejdet i den Stil og Tone, der er den samtidige nordeuropæiske Renais
sances. Men Renaissancens Krav til Symmetri i Plan, Op
bygning og Facader mærker man ganske vist ikke meget til.
Taarnene er af forskellig Form; Porten sidder ikke i Mid
ten af Huset og Vinduerne var anbragt paa temmelig tilfæl
dig Vis. Portfaget var dog kraftigt markeret ved dekorative Portaler og Adgangssiden ved Karnap over Portalen her, uden at det nu vides, hvorledes den arkitektoniske Ud
formning mellem de to Bygningsdele har været og om Ind
skriftstavlen oprindelig har været her. Derimod er Renais
sancens Forkærlighed for vandrette Delinger sket Fyldest ved profilerede Sandstensbaand over Hus- og Taarnfacader.
Gaar man til de dekorative og ornamentale Enkeltheder, alt i Sandsten — Syd- og Nordportalen, Vinduer og Medal
joner — er det Renaissancens Motiver, der helt og holdent præger dem. Selve det at anbringe Medaljoner med Hove
der i højt Relief — her mellem Vinduerne — er et Tidens Træk. Overmaade gerne vilde man vide, hvorledes Portfløj
ens Gavle har været, thi efter alt at dømme maa de have
FI G. 7. V A L L Ø S E T F R A S YD F Ø R B R A N D E N 1893.
haft en interessant Form og Skikkelse, og fristende er det at tænke sig visse volutsvungne Sandstensskulpturer, (jfr.
T. 20) som stammende fra Gavlafdækningerne. Det i dem anvendte Motiv, Løvepoten, kendes fra en bremisk Gavl®).
Ogsaa Kendskab til Taarnenes Afslutning foroven maa man desværre savne.
Da Fru Mette 1586 havde faaet de store Huse færdige, begyndte hun Opførelsen af Galleriet med Trappetaarnet, der stod ufuldendt ved hendes Død. Fragmenter af ret brede Arkadebuer (T. 20) og Stykker af Hvælvinger stammer øjen
synlig fra dette Bygningsværk, der maa have bestaaet af en søjle- eller pillebaaren, hvælvet Arkadegang, „hvori Indgang var af det ene Hus og paa det andet“. Men derover var atter det egentlige „Galleri“, der —efter Kendelsen af 1588 — har været under Tag. Det maatte nemlig ikke forhøjes paa Ta
get — ej heller paa Muren; „dog, hvis ufærdigt er, som oven- paa med Slutningen af huggen Sten er begyndt“ maatte nok fuldføres, hvorimod Trappetaarnet med Vindeltrappen ikke maatte bygges saa højt som projekteret. Ad denne Trappe er man aabenbart kommen „ovenpaa“. „Gallerier“ var ikke helt ualmindelige paa Datidens Herregaarde, og har kunnet paavises paa Ejler Grubbes Lystrup og Ludvig Munks Nør- lund i Nørrejylland; mindst kendt er det tilsvarende Galleri paa Jørgen Rosenkrantz’ Skaføgaard, ligeledes i Nørrejyl
land. Men alle disse Steder løb de langs Hovedfløjen, paa de to førstnævnte Gaarde endda afbrudte af etTrappetaarn.
Paa Torup i Skaane findes, men fra en noget ældre Tid en Arkadegang indbygget i Vestlængens nederste Stokværk — altsaa efter et helt andet Princip. Galleriet paa Vallø har været noget helt for sig! Det var et helt selvstændigt Led i det samlede Anlæg og minder mest af alt om tilsvarende „Galle
rier“ i franske Herregaarde og Slotte. Paa en vis Maade foregriber det Portgalleriet paa Frederiksborg.
Hvem der som Bygmester har Æren og Ansvaret for Mette Rosenkrantz’Vallø, vides der intet om. Begyndte hun at bygge allerede i 1570’erne, kan man gætte paa den da
værende kongelige Bygmester, den temmelig gaadefulde
FIG. 8. S T I F T S B Y G N I N G E N S F A Ç A D E M O D G A A R D E N . E F T E R D A N S K E V I T R U V I U S . 1749
Hans Paaske. De talrige bevarede Stenhuggerarbejder, der som paavist af Charles Christensen, skyldes forskellige Mænd, yder ingen Vejledning. Indtil videre maa man nøjes med Forestillingen om en Bygmester, der har været med til at indføre den festligere og rigere Stil i vore Herregaards- bygninger i Frederik II’s senere Aar, da de store Bygge
arbejder paa Kronborg fandt Sted.
Kort efter Mette Rosenkrantz’s Død i Aaret 1588 var det, den sikkert længe ulmende Misfornøjelse hos Søsteren fik hende til at rejse Klage. Striden bilagdes nogenlunde smær- tefrit ved Kendelsen af August samme Aar.
Af det Vallø, der gik i Arv henholdsvis til Oluf Rosen
sparre og Oluf Bille, var sikkert Vester Vallø langt det an
seligste, hvad Bygninger angaar. Den følgende Tid var Øster Valløs Ejerforhold ret urolige. I 1630’erne bestyredes det direkte under Kronen; Christian IV paabegyndte Byggear
bejder og lod et Hus nedbryde. Men Arbejderne gik i Staa og 1641 var der stor Brøstfældighed paa den gamle Bygning.
1651 forenedes Vester og Øster Vallø atter til een Ejendom.
Vester Vallø, som Oluf Rosensparre havde overtaget, tilfaldt efter hans Enkes, Elisabeth Gyldenstjernes Død 1638 Dat
terdatteren Birgitte Rud, gift med den rige og meget tilta
lende Christen Skeel til Fusingø; det var ham, der erhvervede ogsaa Øster Vallø. Han døde 1659, men til 1707 ejedes Vallø af hans Efterslægt.
I de to Slægtled, der var forløbet efter Birgitte og Mette
Rosenkrantz’ Død, er sket betydelige Forandringer med Byg
ningerne paa det gamle Vester Vallø, men de er vanskelige at tidsfæste. De øverste tre Stokværk paa begge Taarne er byg
get paa, med brede Kanonskydeskaar og høje Etagespir rejst over begge Taarne, kendte fra Billeder fra 18. Aarhundrede (Eig. 6,10,11). Sydfløjen forhøjedes samtidig med een Etage med Kvist over Porten, og Sydfløjen forlængedes i Øst, saa dens Gavl kom til at flugte med Taarnets Østmur. Alle disse Arbejder synes udført samtidig; men uvist naar. Er det sket allerede i Oluf Rosensparres Tid eller i Christen Skeels og mulig Sønnen Otto Skeels Ejertid. Skulpturerne her har en anden Karakter end de fra Fru Mettes Tid. Paa et eller andet, men ret sent Tidspunkt, har ogsaa hele Vestfløjen faaet en Etage paabygget. Atter her markerer Skulpturerne en ny Byggeperiode, men stadig er Stil og Tone fra Mette Rosen
krantz’ Vallø bibeholdt.
Christen Skeels Sønnesøn solgte 1707 Vallø til C. S. v.
Piessen, der atter overdrog det til Kong Frederik IV. Kongen skænkede igen 1713 Gaard og Gods, nu ophøjet til Grev
skab, til Anna Sofie Reventlow. Grevskabet blev dog først komplet 1721 og fik 1. Januar 1723 de sædvanlige grevelige Privilegier. I Dronning Anna Sofies Tid ombyggedes Nord
fløjen radikalt i 1721 og følgende Aar med tre Etager — lige
ledes Vestfløjen, men — og ejendommeligt nok — med det Paabud, at Arkitekten, I. C. Krieger, skulde rette sig efter Slottets ældre Dele, ogsaa hvad Sandstensskulpturerne an-
Grund T ynin^ ¡^^¿¿undaJleSInktverk
i^kfaJJJe SleUro^
PLul du premurEtc^c dut d du Sl^de Pailot.
Ghjini)£yiv(m2enLunta’^ in SLockwcrck ^
dixSchl^esuiQ des S^Les PPalLit.
FIG. 9. P L A N A F S T U E N . E F T E R D A N S K E V I T R U V I U S . 1749
gaar. (T. 1—4, 10—13.) Dette skete og Skulpturerne fra denne Periode anstrænger sig ivrigt, men ikke med synder
ligt Held, for at ligne Renaissancens. Vistnok samtidig om
flyttedes Vinduerne i Sydfløjen, saa de kom til at sidde mere regelmæssigt. Den lille Udbygning ved det runde Taarn skriver sig mulig ogsaa fra denne Periode; her blev 1718 indrettet et Kapel, men 1723 indrettedes et større og bedre i Nordfløjens Stueetage. Med den meget omfattende Moder
nisering af det Indre, under Ledelse af Krieger — og med dygtige Medarbejdere, som Billedhuggerne J. F. Ehbisch, D. Gercken og J. C. Sturmberg, og Stukkatørerne Auzoni og Abraham Stoy — har Vallø sikkert haft mange skønne Gemakker og Sale, vel at mærke i Tidens egen Stil! Rigt og interessant var Kirkens Udstyr! Hvornaar Galleriet er for
svundet er uoplyst. Men alt taler for, at det ikke har over
levet Frederik I V’s Byggearbejder i 1720’erne. Thi til Zirater over en Dør i Vestfløjen fra denne Periode har man be
nyttet de tidligere omtalte Hvælvingsfragmenter fra Galle
riet og omhugget dem.
Imidlertid fratog Christian VI efter sin Faders Død 1730 Enkedronningen Vallø og skænkede i Stedet Grevskabet til sin egen Dronning, Sofie Magdalene. Hun fortsatte de af Forgængerinden paabegyndte Byggearbejder og 1735—38 opførtes paa østre Del af Voldstedet helt nye Bygninger, det saakaldte „hvide Stift“. De nye Bygninger var en Forudsæt
ning for det 28. November 1737 oprettede kongelige Froichen Stift — et adeligt Frøkenkloster, og den 14. Maj 1738 kunde Stiftelsen indvies med Pomp og Pragt.
Dermed var Vallø traadt ind i en helt ny Tilværelse og med Opførelsen af det „hvide Stift“ skulde det fra et renais- sancepræget Herresæde blive til et storstilet Landpalæ.
Det Vallø, der stod tilbage ved Kong Frederik IV’s Død var bleven til et i nogenlunde ensartet Stil gennemført tre
længet Anlæg, aabent mod Øst.
Men i visse Henseender var det bleven præget af den Stil, der var Tidens! Barokkens Krav om Orden i Fagaderne var sket Fyldest, saavidt det lod sig gøre. Nordfløjens var helt ordensbestemte. Vinduerne sad her i rolig Takt og i Lod over hverandre. De andre Fløje kneb det med at bringe ind under den rette Tugt. Men Krieger har bestræbt sig for at samle Vinduerne i Grupper og anbringe dem i Lod — selv om det ikke lykkedes at gennemføre en virkelig Regularitet.
Krieger har ligeledes ønsket at give det trelængede Anlæg den for et saadant naturlige Ligevægt — her om en Vest-Østgaaende Akse. Det er sket ved at anbringe den omtalte Dør saa aksialt korrekt i Vestfløjens Gaardfacade, som det nu engang var muligt og samtidig give den en monumental Skikkelse med Sandstens
indfatning og Fronton. Overfor, paa Fløjens Vestside, var der Udgang til en Bro over Graven over til Haven; den var anlagt af ham selv®) og saaledes, at en Midtergang i Døre
nes Akse opdelte dette Parti af Haven regelmæssigt i Kvar
terer. Ved dette Arrangement, hvor Bygnings- og Haveanlæg knyttedes sammen, gav han den gamle Gaard en ny Hold
ning — i al Fald antydedes en Nyorientering.
L. Thura, der 1733 afløste Krieger som Bygmester paa Vallø, arbejdede videre ud fra denne Antydning, da han op
førte de nye Bygninger til Klosteret — det saakaldte „hvide Stift“. Han gjorde i Aarene 1735—38 det nye Vallø til et An
læg i Barokkens store aksefaste Stil.’’) (Fig. 2, 9).
Tæt op til, og i Flugt med nordre og søndre Fløj, byg
gede han to nye Huse paa 7 Fag med Kælder og derover to Etager, dækket af et svært Mansardtag. I Bygningsmasse kom disse to Huse til saa nogenlunde at svare til de ældre Fløje. Men mellem dem, helt mod Øst, lagde han en lav Bygning — kun i een Etage over Kælder (Fig. 8); Taget blev et fladt Altantag med Balusterrækværk, og midtfor indbyg
gede han en 8-kantet Pavillon, ligeledes med fladt Tag. En Dobbelttrappe førte op til Indgangsportalen, anbragt i en bal
dakinagtig Opstilling af stor komposit Orden og kronet af en Trekantfronton. Barokkens romantiske Glæde over det sym
bolske fik her en rig Tumleplads. Over Portalen holder to vingede Genier eller Engle Skjoldet med Kongens og Dron
ningens Navnetræk. I Frontonen stod Dronningens Buste i Marmor og, med Fare for at glide ned, balancerede to store Figurer, vistnok forestillende Fromheden og Gavmildheden paa Frontonens Sider, medens en forgyldt Stjerne eller Sol paa dens Top straalede festligt ud over det hele Arrange
ment!
Thura var en fremragende Arkitekt, og Rumfordelingen og den praktiske Ordning har han ogsaa her klaret fortrin
ligt. I Midten af „Altanfløjen“ laa Damernes Fællessal, der som „salle å l’italienne“ gik gennem begge Pavillonens Etager. Dekanessens Appartementer var bag Korridoren, der førte til Sidebygningerne med Damernes Værelser (Fig. 9).
Tydeligere kunde Stiftelsens monarkiske Organisation og Fælleslivet ikke markeres.
Men hvorfra fik Thura Idéen til det hele Nyanlæg?
Det er den bærende Tanke i ældre fransk Slotsarkitektur, 8
FI G. 10. V A L L Ø S E T F R A ØST, c a. 1 740. S T I K T H I E L E FI G. 11. V A L L Ø A A R 175 5. S T I K A F J. J. B R U U N
der her gaar igen — tre jævnhøje Fløje med en lav Fjerde- fløj. I Danmark var Typen sidst benyttet i Ahlefeldternes Graasten Slot. Men Typen forudsætter normalt, at den lave Fløj er Adgangs- og Portfløj og at Portgennemkørselen mar
keres paa særlig Maade ved en taarn- eller pavillonagtig Paabygning. Thura regnede imidlertid stadig med Mette Rosenkrantz’ Portindkørsel fra Syd, og for nu at faa den lave Altanfløj udnyttet til, ud fra sine Forbilleder, at betone den nye Vest—Østgaaende Akse paa virkningsfuld Vis, maatte han skabe noget opragende i Fløjens Midte. Det blev den høje Pavillon, meget muligt, som Weilbach mener, inspire
ret af Orangeribygningen i Cassel.
De nye Bygninger i smaa, gule Sten og de ældre i store, røde Sten vilde ikke klæde hinanden, og Barokken krævede nu engang Ensartethed i det Stoflige. Der er heller ingen Tvivl om, at Thura resolut har ladet i alt Fald alle Gaardfacader hvidte, saa han fik et roligt, enstonigt Gaardinteriør frem — Bygningernes Forskelligartethed til Trods.
Som slotsagtigt Palæ, nu med tydelig ny Orientering og intimt sammenknyttet med Haveanlæget, var Vallø blevet et pompøst og fornemt aksefast Anlæg. Kun Ladegaard og andre Økonomibygninger kunde ikke bringes ind under Ba
rokkens strenge Krav til Overholdelse af Akser! Det var Valløs Hovedanlæg, der alene havde gennemgaaet Forvand
lingen fra Adelsgaard over Grevskabssæde til kongelig Stift- telse i et Landpalæs Form.
Af Taarnene skulde det runde Taarn i den følgende Tid undergaa visse Ændringer. Det 17’ Aarhundredes Spir var Kuppelspir med Lanterner og har i nogen Grad mindet om Rosenborgspirene. 1740 maatte imidlertid det runde Taarns Spir nedtages og 1746 blev de tre øverste Etager ommure
de og gjort noget lavere. Da havde Hofbygmester N. Eigt- ved afløst Thura som Bygmester paa Vallø®). Taarnet fik nu nyt Spir — Kuppel med Lanterne — men sidsti Aarhun-
dredet ombyttedes dette med et grumme tarveligt Keglespir, i hvis Top en Skorsten demonstrativt ragede op (Fig. 13).
Det misprydede det hele Vallø til 1863, da der af J. T. Zelt- ner paa begge Taarne rejstes nye ensartede Renaissance- spir®) (Fig. 7).
Ogsaa Broen over Graven maa have undergaaet en For
andring. Kan man tro Thieles Stik fra ca. 1740, var Broen endnu dengang af Træ (Fig. 10). Naar den nuværende stærke og skønne Bro af Sten, med Balusterværk i Renais- sancestil og med de drabelige Vaabenløver er blevet til, er gaadefuldt.
Atter ændredes Valløs Hovedanlæg, da Hof bygmester D. G. Anthon 1764 udarbejdede Tegning til „den Etage, som over Altanens Bygning skulde bygges“^®). Arbejdet udførtes i de følgende Aar og forandrede fuldstændigt Thuras Værk, ja! slog egentlig hans Idé med det hele i Stykker! / Stedet for det aabne Gaardinteriør kom nu det lukkede. Men i og for sig løste Anthon sin Opgave diskret og smukt i Klassicismens Aand, og til de runde Medaljoner over Stueetagens Vinduer havde han en god Hjælper i Hofstukkatør C. L. Fossati. I Plandisposition bibeholdt Anthon det overleverede (Fig. 12).
Branden 1893 hærgede Vallø i Bund og Grund. Da det af H. J. Holm genopbyggedes — med megen Pietet overfor de renaissanceprægede Bygninger — gik det stærkt ud over
„dethvide Stift“. Dets Sidebygninger forsvandt og kun Mure mod Gaarden blev tilbage; dog beholdt man Anthons Byg
ning. Man er taknemmelig for den Indsats, der blev gjort, men Bygningsanlæget som Helhed kan ikke mere maale sig med det Vallø, der var Anthons, og endnu mindre med det, der var Thuras. Valløs egentlige Glansperiode som gennemtænkt Kunstværk er og bliver den Thuraske Periode
fra 1738 til 1765.
Vilh. Lorenzen.
y é y*»- 9 M ^** ^ \'n n \ ^7^ X t - , f ... /yff^ r ^ y, ^. f vyt jr / ‘‘ o »~ » ^ ^
^ r , \ *, j x ^ ix x y . X x ’ x fx ¿ J / x * ^ x i fx x ^ < ^ x y y y y yx, f y* :
^ x ^ y • ■ ' ■’% •i ^ »*’» .t: 1 ^ 'y r/'/> .y y . C ^ /a ^ x i . . f f ^ x r - i’' i / / x j ^ / f ' ^ , ' y x “, ' i i ' . |j ' i'
FI G. 12. E F T E R O R I G I N A L T E G N I N G P A A V A L L Ø , S I G N E R E T 23. N O V B R. 1 763, G. D. A N T H O N
STENMESTRENE OG DERES ARBEJDER PAA DET ÆLDRE VALLØ
Ældst af alle Stenhuggerarbejder paa Vallø er de Granit
søjler med romanske Terningkapitæler, der nu er opstillet i Haven. Ved mit første Besøg paa Vallø 1931 laa de, lige
som mange Sandsten, spredt paa flere Steder. Opmaalingen viste, at nogle af de adskilte Stykker passede nøje sammen.
Om deres oprindelige Plads i Bygningen kan ikke siges noget bestemt. (Fig. 14.)
Det er særlig Sten- og Billedhuggerarbejder fra Oluf Rosenkrantz og hans Døtres Tid, der herskal omtales. Des
værre er mange af de skønne Sandstensarbejder fra det 16.
Aarhundrede nu kun sørgelige Brudstykker, som dog kan oplyse mange Ting om Vallø’s oprindelige Udseende, og den Række af Stenmestre, der udsmykkede de røde Mure.
Fra Hr. Olufs Tid er den Vaabentavle af Kalksten med Rosenkrantz og Ide Langes Vaaben og Aarstallet 1551, der nu sidder inde i Forstuen paa Billesborg, som hører under Vallø. (Fig. 15.) Stenen er uden Tvivl kommet med Ned
brydningssten fra Øster Vallø, og burde igen opsættes paa Slottet. Den er, ligesom Hr. Olufs og Fru Ides skønne Grav
sten i Valløby Kirke, udført af Martin BusserP^). En noget
tilsvarende Vaabensten til en Bygning er fundet ved Hr.
Olufs Gaard i København.^^)
Fra Tiden før de store Byggearbejder paa Vallø i Aarene 1580—86 er endvidere de Kridtstensrester fra en Kamin (Fig.
16), der nu er samlede med andre Fragmenter i et af østre Taarns øvre Rum. Kaminstenene viser en helt anden og ældre Form og Stilfølelse, end den senere saa velskolede neder
landske Kunst, der fra 1581 behersker alle Valløarbejderne.
Denne Kamin har derimod afgjort Lighed med Stenarbej
derne paa Nakkebølle ved Svendborg (1559).
Ogsaa en anden Kridtsten, nu tilfældig henmuret, gør Indtryk af at være fra tidlig Renaissancetid, da Sachsen og Danmark havde saa mange Tilknytningspunkter. Stenen er antagelig en Kamin- eller Portaloverligger og har som Ud
smykning Rosenkrantzernes Vaaben og til Venstre derfor en løjerlig Dyre- og Menneskefremstilling antagelig et reli
giøst Motiv. (T. 20 tilvenstre.)
Disse Arbejder i Kridtsten mener jeg staar i Stil nærmest ved Martin Bussert og hans Efterfølgere, der til dels efter
ligner den store Kunstners Stilformer efter hans Død i 1553.
10
FI G. 13. V A L L Ø 183 8. M A L E R I AF T H O R A L D L Æ S S Ø E
Fra et andet Værksted er en anden ret ødelagt Kamin
overligger med Dele af tilhørende Udkragningssten (T. 20 tilhøjre), der vel er udført i Sandsten, men ikke den ret lyse gotlandske Sandsten, der altid benyttes ved senere Arbejder paaVallø^®). Paa Frisen over den stærkt profilerede Arkitrav sidder en Maske af en Mand med Turban omgivet af en Bladkrans. (T. 20 tilvenstre.) Paa Siden af Stenen findes to Konsoldekorationer med Blade, Frugter og Løvemasker.
Paa Udliggerstenen, der er meget sønderslaaet, er et nu ret uforstaaeligt Dyr fremstillet mellem Kassetteornamenter. Der synes at være en Del Lighed mellem Enkeltheder paa For
porten ved Frederiksborg Slot og omtalte Kaminrest. Porten med de to Karyatider er vel fra ca. 1562, og Stenmeste
ren for denne har formentlig ogsaa udført Peder Oxes Grav
mæle i Broby Kirke fra Tiden før Peder Oxe kom til Vallø.
Den ledende Stenmester fra Lystrup (1579—80) virker paa Vallø ved den store Ombygning 1581-83-84, men har maaske ogsaa arbejdet paa Gaarden inden Peder Oxes Død i 1575 og udført en Portal i Muren mellem Gaardene til Øster og Vester Vallø. Formodentlig er det ham, der omtales under
Navnet Herman. Hans største Arbejde er Valløs store Syd
portal med fire Søjler, der efter Branden blev forsynet med en Karnap — der gør et noget fremmed Indtryk — selv om der oprindelig har været en saadan efter Sporene at dømme.
Denne store smukke Hovedportal af gotlandsk Sandsten bærer Aarstallet 1581 (T. 15—16) og viser Lystrupkunstne
rens særlige personlige Stil. Den er formet som en romersk Triumfbue, men savner desværre sin oprindelige Afslutning paa Midten om den store firkantede Vaabentavle med Mette Rosenkrantz fædrene Vaaben (T. 19). Til Siderne er Peder Oxes og Rosensparres Vaaben i cirkelformede Sten — der i Tidens Løb er flyttet noget og ligeledes mangler deres gamle dekorative Forbindelsesled til den svære Gesims ved Por
talen. Ved Restaureringen blev de to Sideornamenter skjult af Skjoldet med det fædrende Vaaben; de findes paa Af
støbningssamlingen og er vist paa Tavle 19. Søjlerne er dorisk-toskansk med mange dekorative Led.
De to Spandrillefigurer er mandsstærke kvindelige Genier, der bærer Evighedskrans og Palmeblade (klassiske Grav
symboler); Hovedet paa Figuren til Vestre er fornyet. Det
11
I
FIG. 14
R O MANS KE S 0 J LE F R A G M E N T E R
1 : 20
FIG. 16 K A MI NVANGE
1: 20
FIG. 15
V A A B E N S T E N PAA B I L L E S B O R G 1 : 20
FIG. 17 K A R Y A T I D E H O V E D
1 : 20
samme maa være sket med de to Leopardfigurer med Kug
ler, der findes paa Søjleplinterne. — løvrigt er Sandstens
arbejdet paa Portalen ret velbevaret. I de underste Buesten sidder smaa Jernringe, antagelig til Ophejsning af en Bro.
Til Vallø har samme Mester leveret Vinduernes Sand
stenskarme, og deres med Hoveder udsmykkede Trekant
gavle, samt de runde eller firkantede Medaillonfelter imel
lem Karmene i de oprindelige to nederste Etager — desuden de smaa sandstensindrammede Kældervinduer (T. 18.). En
keltformerne ved Vinduernes Stenkarme er derimod forskel
lige paa de to Gaarde Lystrup og Vallø. Karmene paa Ly
strup er antagelig hugget af en Mand ved Navn Gert, som har leveret en Del af Vinduerne til Kronborg efter den Skabelon, han havde hos sig^^).
Af de bevarede Brudstykker fra Hermans Haand, nu i Østre Taarns øvre Rum, skal særlig omtales Resten af en Karyatideportal, der har været en stor Seværdighed (T. 20 nederst tilvenstre). Der er en betagende Kraft og Vildskab i dette øvre Stykke af en vred moseslignende Mand, der bærer en ionisk Volutpude. Efter dens store Maal at dømme, maa man antage, at den Port, Figuren har været hugget til, kan have været ret bred; antagelig har den siddet i Mantel
muren mellem Østre og Vestre Gaard. Størrelsen har svaret til Karyatideporten ved Frederiksborg Slot fra ca. 1560—62, hvorimod Karyatideportalen paa Lystrup er meget mindre.
Der er ingen andre af Hermans Figurer, der har saa meget
„Trold i sig“, som den ensomme Torsorest fra Vallø’s indre Port. Det er omkring Øjnene og deres mærkelige lodrette Pupiller, Stenmesteren har udformet Hovedets Vildskab.—
Desværre er Munden ødelagt. — De seks snerrende Løver
ved Broen har ogsaa den samme Øjenbehandling, og des
uden andre af samme Stenmesters Kendetegn, som den sær
lige Behandling af Lokkernes sidste spiraldrejede Afslutning, en Enkelthed der ogsaa findes ved andre af Hermans De
korationer, f. Eks. Akantussvingene paa Vaabenskjoldene (T.
19). Om de seks Løver oprindelig var bestemt til deres nu
værende Plads, er vel et Spørgsmaal. De to forreste bærer Langernes og Rosenkrantzernes Vaaben, og Løvefigurerne er betydelig højere end de øvrige fire, der støtter Skjoldene med Fru Mettes otte Anevaaben. Mellem disse fire Løve
figurer har antagelig ikke i ældre Tid været Stenbro, men en Bro af Træ, der maaske kunde drages op. (Jvnfr. de to om
talte Jernringe hertil paa Portalen.)
Det kan tænkes, at de vredladne Løver har staaet øverst paa Fru Mettes „Tow store Torne“ inden de forhøjedes med tre Etager, eller paa Gavlene. Paa de Tiders Bygninger, som f. Eks. Kronborgs store Taarn, viser gamle Stik, at der sad kronede Løver med Vaabenskjolde. Ved Koldinghus og paa Sparepenge ved Frederiksborg stod Hjørnefigurer; end
og paa det 16. Aarhundredes Kakkelovne af brændt Ler stod paa Hjørnerne Løvefigurer med Vaabenskjolde.
Løverne paa Vallø-Broen er i Hovedsagen vel bevarede, men Balustraden under — og særlig Plinterne — har Orna
mentformer i en Udførelse, som jeg ikke tror er nær saa gammel. Meget er jo paa Vallø i Tidens Løb restaureret i gammel Stil.
Der findes endnu en Del Sandstensfragmenter (T. 20), som bestemt kan tilskrives Herman —som jeg her kalder ham. — Det er Rester af Halvsøjler, antagelig fra ydre Portaler ved de nu nedbrudte Vindeltrapper, maaske sekskantede (efter Vinkelen paa Gesimsstykker). Ornamentiken er tilsvarende ved Lystrup, og de nedbrudte Trappeportaler har været af mindre Størrelse, som Badstuens Stenportal ved Frederiks
borg, hvis Stenhuggerarbejde ogsaa ligger ret nær op til Valløarbejderne. Ligeledes er et Stykke af Vindeltrappens snoede Spindelsøjle bevaret. Formen her er som ved Ly
strup og den store Trappe paa Kronborg.
Der findes ogsaa en lille Rest af en Sten til en Kamin — fra Hermans Haand (T. 20 nederst tilhøjre). Den har paa sin Yderside Begyndelsen til en springende Hest eller Pegasus, der viser den overlegne Behandling af Dyr, som Herman mange Steder har givet smukke Prøver paa.
Et helt frit Hoved med stor Haarfylde (Fig. 17) er ogsaa fra den Tid. Der har paa Vallø tillige været en Kvindebuste med blottet Bryst og i Højrelief, som paa Kaminen fra 1580 paa Lystrup. Ved Vallø er Stenen ret ødelagt. En Del af Figurerne har som nedre Afslutning et paafaldende Orna
ment af Form som et dobbelt, nedadrettet Horn, der des
uden benyttes som et noget ubestemmeligt Smykke ved Halsen. — Dette hornformede Ornament regnes i Syditalien, Napoli, som heldbringende og Værn mod onde Øjne.
Sammenligner man det smukkeste Arbejde paa Vallø med Hermans Gravmæle i Valløby Kirke for Jomfru Karen“) (T. 21), finder man alle de samme Enkeltformer, omend i
12
FI G. 18. S A N D S T E N S F R A G M E N T E R FIG. 19. S A N D S T E N S F R A G M E N T E R
noget forskellig Udførelse, som atter og atter genfindes ved Kunstnerens øvrige Arbejder. Dette Epitafium har endnu bevaret en ret stærk Farvebelægning paa de fire øvre Ane- vaaben. (Rosenkrantz, Lange, Hak ogThott.) Detmorsomme ved Gravmælet er den Friskhed alle Enkeltheder endnu staar med, uden Slid eller Overlast, og at han har gennem
arbejdet alle Smaaformer med den største Kærlighed, selv om Materialet i Gravmælet er forskelligt; Midten er i Kalk
sten, Siderne og Over- og Underdelen i gotlandsk Sandsten.
Hovedformen er, som om en Arkitekt og Billedhugger havde samarbejdet. Ingen af Cornelis Floris gengivne Grav
mæler har helt tilsvarende Form“).
Herman kom antagelig ikke til at afslutte Arbejdet for Fru Mette eller hendes Søn. Nordportalen og de bevarede Sten fra Galleriets Buer, ligner ikke helt Hermans ældre Stil; selv om der kan være foretaget store Forandringer ved Nord
portalens noget forvirrede Arkitekturformer (T. 17).
En særlig Form paa Dekorationsled findes paa Vallø i tre forskellige Variationer. To har der været i løse Sten (T. 20), og er ogsaa benyttet paa Nordportalen, som f. Eks. en Volut- sten, der slutter sig til en Løvefod. — Begge Fru Mettes Byg
mestre er fortrolige med dette klassiske Motiv. — Det fore
kom paa Lystrupportalen; ogsaa andre Steder i Danmark kan man træffe Formen i mindre Størrelse^’). I ret stort Maal er Motivet benyttet flere Steder i Udlandet, saaledes i Danzig i noget ældre Tid (1559) ved det „Engelske Hus“ og andre samtidige Bygninger.
At den store Bue, der nu er indsat ved et Pumpehus i
Haven, er bygget med Sten fra Galleriet kan ses af den glatte Behugning, der er paa de tre Sider af Buestenen, med Ornamentik paa de to. (T. 20 øverst tilvenstre.)
Denne Kunstner, der har Æren for saa mange skønne Værker paa Vallø, var ikke nogen ny Mand i Sydsjælland.
Som alt tidligere klarlagt, har han virket ved Kongsted Kirkes Kapel i 1575. For Ejeren af Lystrup, Ejler Grubbe, er det atter denne Kunstner, der løser Opgaverne, da Ly
strup skal ombygges fra Grunden i 1579, og da samme Hr. Ejler skænker et stort Stenalter til Domkirken i Lund.
Med Karen Rosenkrantz Gravmæle fra 1578 viser han en saa smuk Prøve paa sit Talent, at det vel ikke er mærkeligt, at de store dekorative Opgaver ved Sydfløjens Opførelse bli
ver ham betroet. Men ingen Steder er hans Signatur be
varet. Antagelig fuldførte han ikke Vallø, muligvis fordi Kong Frederik II selv fik Brug for ham, særlig paa Kron
borg.
Det er ogsaa en given Sag, at samme Værksted arbejdede for andre af Rigets betydeligste Mænd og Kvinder, som ved Gravmælerne til Anna Hardenberg og Sidsel Oxe.
Desuden mener jeg, han har leveret en Vaabensten og maaske mere til Løgismose, ligesom flere Enkeltheder ved Sandstensprædikestolen i Svinninge Kirke (for Walkendorf) viser stor Lighed med særlige Sandstensformer paa Lystrup.
En mærkelig Rest af en ældre Egetræs Altertavle paa Brahe Trolleborg kan maaske ogsaa regnes med i Rækken af hans Værker. Kunstnerens Navn mener jeg kan udfindes af hans Arbejder paa Kronborg Kirkegavl fra 1577. Her er Enkelt-
13
FI G. 2 0. S A N D S T E N S F R A G M E N T E R
heder, der aldeles svarer til de Former, Lystrupkunstneren saa ofte benyttede — saaledes Løvemasker. Ved Kirkegav
len paa Kronborg er ofte i Tidens Løb foretaget Fornyelser, men enkelte oprindelige Sten er bevaret.
Efter gamle bevarede Kronborgregnskaber kender man Navnet paa Stenmesteren. Han hed Herman og er sand
synligvis en af de mange nederlandske Kunstnere og Haand- værkere, der fra Antwerpen kom til Danmark i sidste Halv
del af 16. Aarhundrede. Ved Kronborg udførte han desuden Forporten i 1577, men man hører ikke noget om andre Ar
bejder heri Aarene fra 1578—82, da Lystrup rejses ogValløs Sydfløj paabegyndes. Fra 1584 er han atter paa Kronborg og udfører desuden en Brønd til Frederiksborg Slot og til Havehuset (nu Marienlyst) udfører han 23 Fag Sandstens
karme efter Kronborgs Fuldførelse i 1586. I 1589 leverer han Sten til det nye Slot ved Nykøbing F. — En Kamin paa
Skarhult er antagelig ogsaa hans Værk. — Det menes lige
ledes at han har arbejdet for Tyge Brahe paa Uraniborg — dette bør dog nærmere undersøges — men ved enkelte Sten herfra findes Lighedspunkter af særlig Betydning. 1 de ca.
15 Aar vi hører om ham, har han haft utrolig mange Op
gaver. Sandsynligvis er det en anden Stenmester, der blev den ledende ved de senere Arbejder paa Vallø, som Tavlen paa Nordsiden angiver Aarstallet til 1586 (T. 17), og de løse Sten fra Galleriet i Slotsgaarden (T. 20) viser en noget anden Linieføring i Ornamenterne, end den Herman og de ældre Stenmestre arbejdede med. Det var overvejende C og S for
mede Linier, nu efter 1584—85 bliver det ofte G formede.
Man har ikke Navnet paa den ledende Stenmester, som af
løste Herman. Eller er det samme Mand, der saa afgørende skifter Stil ved Ophold paa Kronborg, og her møder de nye Strømninger i Kunsten fra 1584—86.
Om Herman’s Stil og Arbejders særlige Karakter er rede
gjort i Værket om Lystrup, samt i Bogen om Uraniborg og Stjærneborg, men her tilskrives disse Arbejder Hans Paaske.
I Gregor Paulssons: Skaanes dekorative Kunst, kaldes han Ejler Grubbes Billedhugger. At Herman er Elev af Cornelis Floris i Antwerpen er en givet Sag, men det ser ud, som om han desuden har benyttet og tilegnet sig flere rent klas
siske Motiver, maaske paa Studierejse i Italien. — Her tæn
kes f. Eks. paa den Mæanderfrise, der er benyttet ved Karen Rosenkrantz Gravmæle. Paa den samme Mindesten findes, over de to dekorativt fremstillede Nicher, Muslingeskallen, der har Centrum eller Udstraalingspunkt foroven; alminde
ligvis ligger det forneden. Vindueskroningerne paa Urani
borg havde ligeledes Muslinger med højtsiddende Samlings
punkt som paa Gravmælet. Motivet er ægte italiensk.
Mæanderfrisen kan dog ogsaa paavises paa et Hus i Zwolle fra 1571. Denne Bygning har desuden andre Former, der er benyttet af Herman. Ogsaa den for ham saa ejendom
melige Fremstilling af den himmelske Fader med Verdens
kuglen, der findes flere Steder paa denne Stenmesters Ar
bejder, er udført efter Motiver, der er benyttet ved Altre eller Gravmæler i Italien. Ogsaa Bladkransen under de joniske Pilastre paa Jomfru Karens Gravmæle er et velkendt Motiv fra Italiens Kunst i det 15.-16. Aarhundrede.
Charles Christensen.
14
LITTERATUR. Valløs Bygningshistorie er tidligere behandlet af:
F. R. Friis i Bidrag til Dansk Kunsthistorie, p. 260 ff.; S. Lemche i „Ar
chitekten“ VI og Chr. Axel Jensen i Danske Herregaarde ved 1920,1.
Desuden kan henvises til Plan af det middelalderlige Valløs Mur
værker af C. M. Smit i Nationalmuseets Arkiv. Th. Thaulow: Vallø Stift 1888—1938. — Jvf. L. Thura: Vallø i „Danske Vitruvius“ 1749.
F. Beckett: Renaissancen i Danmark, 1897. Gregor Paulsson:
Skaanes dekorative Kunst, 1915. Charles Christensen og Francis Beckett: Uraniborg og Stjærneborg, 1921. Charles Christensen:
Indberetning om Kronborg og Frederiksborg til Indenrigsministeriet, 1935. Danmarks Kirker, Præstø Amt. Chr. Axel Jensen og Charles Christensen: Lystrup i „Ældre Nordisk Arkitektur“ IX, 1936.
NOTER: ') A. Thiset: Adelige Brevkister 1897, p. 126. Ryge: Peder Oxe.
1765, p. 409 ff. ®) Danmarks Kirker, Præstø Amt. p. 311. — Opmaaling af Gavlen i „Tegninger af ældre nordisk Architektur“. 3. S., 1. R., T. 8. *) Ryge:
Peder Oxe, p. 422 ff. Arkitekt M. Clemmensen har gjort mig opmærksom paa dette Forhold. *) Velvilligst meddelt af Oberstløjtnant Thaulow. ’) Jvf. F. Weil- bach: Architekten Laurits Thura, 1924, p. 61 ff. — Her ogsaa Oplysninger om den paatænkte Stiftelse paa Lellinge, fra hvilken en Del af Skulpturarbejderne paa det „hvide Stift“ stammer. ®) Jvf. Arkivet i Vallø Stifts Sekretariat, Kbhvn. *) „Ar
chitekten“ VI, p. 214. *“) Arkivet, Vallø Stifts Sekretariat, København. *') Har i
Hist. Med. om København fremsat den Tanke, om ikke en stor Del af Busserts gode Figurfremstillinger paa Ligsten er udført efter Fortegninger eller Skitser af Jacob Binck, der paa anden Maade har samarbejdet med Bussert. Der kan i deres Ar
bejder paavises flere Lighedspunkter. **) Gengivet i Værket: Vor gamle Hoved
stad, Side 98. En Stenhuggermester fra Roskilde mente det var Sten fra et gi.
Brud ved Lellinge Aa. Maaske ogsaa skaansk Sandsten kan komme i Betragt
ning. Lignende Stenkarme findes paa Lindenborg og Urup i Jylland. '*) Nær
mere beskrevet i Danmarks Kirker, II. Præstø Amt. p. 311. **) Jvfr. R. Hedi- cke’s Værk om Floris. Ved løs Sten paa Jullinge, ved Karise.
FIG. 1, 3. 5. 18, 19, 20 FOTOGRAFEREDE AF KR. HUDE. FIG. 4 FOTOGRAFERET AF E. HEICKELMANN OG FIG. 7 AF E. JANSEN
^ ■
V - ; /
' t-
I t
r*' '
%
*• ■ '• ■'
-It
(f
Mr ■ 4: ^:i*: .
VALLØ
P L A N AF 2. SAL
? f ? ? t f ? • ? ‘® >5 >5 17 18 19 20 21 22 25 24 25 M tttr
" I- - ‘ ‘ I I I ■ I I- I I I I -t I I I I I I I . I . I I I I---1
Æ. N. A. X. TAVLE 4
VALLØ
i I 1 i ^
] r
’
^
1™ l
XI
f t
©
a l i i1
ft n n -ij
1 1 1 A j ! i . i _
S Y D F L Ø J E N S G A A R D S I D E T V Æ R S N I T AF V E S T F L Ø J
? if if ( ( '
ffi I
:
1
[Tiiri— i n i Z x d x x a c x n n n r T n i i m
S Y D F L Ø J E N S S Y D S I D E
9 * 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 25 24 25 Mtttr
I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I - I-- -- I.... I I
Æ. N. A. X. TAVLE 5
VALLØ
L Æ N G D E S N I T AF S Y D F L Ø J MOD N O R D
T ,„
L Æ N G D E S N I T AF S Y D F L Ø J MOD SYD
? ? * ? ‘ ^ IJ W >5 li 17 IS 19 20 21 22 23 24 25 M«tr.
I I I I I I I ■ I I 1 I I I I I I I 4 ■ I I I I I
Æ. N. A. X. TAVLE 6
f ez
>
X
H>
<r
w
■3?
___3L_ ______
1
T
□
T V Æ R S N I T AF S Y D F L Ø J MOD ØST T V Æ R S N I T AF S Y D F L Ø J OG F I R K A N T E D E T A A R N
MOD ØS T Ø S T S I D E AF F I R K A N T E D E T A A R N
r
>
0
r? f ? I- I I I I' 1 I I I I ! I I I ■ I- I I 1 I■ I I I ■ I -|’ ‘ ? ? ? » * >0 I.l 1? 13 14 15 16 17 IS 19 20 21 22 23 24 25 Mi«r.
VALLO
R U N D E T A A R N
fÜ iw m -IT
T V Æ R S N I T MOD N O R D V E S T T V Æ R S N I T MOD N O R D T V Æ R S N I T M O D N O R D Ø S T
P L A N AF 3. SAL P L A N AF 4. SAL P L A N AF 5. SAL
f ! ? ? ‘0 I? 13 14 13 16 17 18 19 20 21 27 23 24 25
* I I 1 j I I 1 I I I I t ^ í 1 !■ ] I ' — i---1— I ■*
Æ. N. A. X. TAVLE 9
f e
z>
X
o : i j [
❖ T
I
^ > y ..A. ? >V
?
T
r T T r
¿¿L)
? ?
o
\ ? ? If
ZI.,u
Æ T O
T ?
feirri-T X J-cm
< >
r r
0
H>
Cr
w
o
V E S T F L Ø J E N S V E S T S I D E
2 3 4 5 4 7 S 9 10 II 12 13 14 IS 16 17 IS 19 20 21 22 23 24 2S Meter
I I I I I , I I I I I - t ...!■ t I I - ;l I I I I I I I =(
.fe
z
>
y j j ' f
i/-...f ... ^
i i i i x i n i r i r j i
C >
r r
0
H><
rw
L Æ N G D E S N I T AF V E S T F L Ø J E N MOD V E S T
f ? t ^ f [ * ? ‘i‘ ” Y ? *f Y y ‘i’ ? V ? ? ? ?
f eZ
>
X
H>C
rw
h-»K)
> r
0 r
VALLØ
L Æ N G D E S N I T AF N O R D F L Ø J E N MOD N O R D
0 1 2 3 4 5 7 « 9 10 II 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Mettt.
■t' t I I I I I I I I I I I t I t !■ I I
Æ. N. A. X. TAVLE 13
VALLØ
S T I F T S B Y G N I N G E N S V E S T S I D E MOD G A A R D E N
M
N-S T I F T S B Y G N I N G E N S N O R D F L Ø J
S T I F T S B Y G N I N G E N S S Y D F L Ø J
o I 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 H 19 20 21 22 23 24 25 M«Mr.
. 1 -t- I t . L. - t . I I- 1 I I I I I — I I I I - I ' I- I H
Æ. N. A. X. TAVLE 14
Vi
Æ. N. A. X.
