Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) KUNSTMUSEETS AARSSKRIFT XXIIl.

(4) KUNSTMUSEETS AARSSKRIFT 1936. KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG H. H. THIELES BOGTRYKKERI. 1936.

(5) INDHOLD C h r istia n E l l in g : Bendix le Coffre........................................................................... 1 K arl Ma d se n : Nivaagaard-Satnlingen......................................................................... 26 L eo S w a n e : Et Breda-Portræt...................................................................................... 37 J ørgen S t h y r : Nyerhvervede Rubenstegninger....................................................... 50 E rik Z a h l e : Niels Bjerres Harboørefolk.................................................................. 61 H aavard R o s t r u p : Polignac, Winslow, Ferrein..................................... 72 V. T horlacius -U ssin g : Nyerhvervede Kunstværker af Melchior Lorck............. 91 O tto An d r u p : Noter vedrørende Karel van Manders BiograO V I ......................... 101 J ørgen S t h y r : Et Selvportræt af C. M. Tuscher fra 1 7 3 1 ...................................... 123 Georg Ga l s t e r : Et Par Breve fra Johan Chr. Dahl 1818—1 8 2 1 ........................ 127. Maleri- og Skulptursamlingens Tilvækst............................................................. 136 E r ik Z a h l e : Kobberstiksamlingens Erhvervelser.................................................... 137 Fortegnelse over Illustrationerne................................................................................... 148 Register over Kunstnernavne.......................................................................................... 150.

(6) '’^ rÀ W ^. ,'“v. ■. ■*f•> ^m. ■-. ■ ;;•'. ■ iîi»i'''fc. . 1 •. ¿s a ; ;. '. V. •'. '. . •. /. •/. J/*•• ^ * /'-' • .... ,-' .• •. ’ -:V ^' ^'■ '•••■»-■■■,. {■. -•-. ■•■ ' -> V. :" 1 ^ ÿ îIv î-V T A. *. ■ y:.- ^ . .. '. . ^. ' ■■. ■. ' ■'. r:. .■. V '. -. y. ., ■;. ■> i ' ■■■■ ; ■ ' i. '.• '.. _. ‘v- • ■. ■. ÍT. -V’. *. . v;- ■*. •. y^r. A. ■. Lv>h^..' :.-. i - . :. Ç iH .' y. ■. - ■;.. ■f* : ' ' .. ./--•. -Jii'•. ■ '.> .. - ’ > íí 'í k ;-.

(7) B. Coffre; Skitse til M askaradebilledet. Statens Museum for Kunst.. BENDIX LE COFFRE AF. CHRISTIAN ELLING I 1671 fødtes Benoît eller— som hankalder sig — Bendix(Benedix) le Coffre i København som ældste Søn af den franskfødle Kunstner Claude le Coffre og dennes Hustru Marie Trouillet de la Briére^ Me ster Claude og hans Broder Étienne havde opholdt sig her i Landet i al Fald saa tidligt som i 1669; i delte Aar blev Claude’s ældste Datter Cornelia Anna døbt og Étienne nævnes da som Fadder. De to fran ske Brødre tilhørte den Kunstnerkoloni, der dannede sig omkring det i Begyndelsen af 1670’erne opførte Sofie Amalienborg Slot. 1674 traadte de i fast Tjeneste hos Enkedronningen. De skulde ud føre Arbejder i Gips, Marmor og Vox og gøre diverse Malerarbejde efter hendes Ordre, for hvilket der blev dem tillagt 1000 Rd. aarlig tilsammen, — en relativt betydelig Sum —, endvidere fri Bolig og 2 Lispund Lys, samt 4 Rd. om Maaneden til en Haandlanger. Del forbydes dem udtrykkelig i Kontrakten at paatage sig Arbejde for andre uden Dronning Sofie Amalies Tilladelse; men vigligere er. I.

(8) det at konstatere, at Claude og Étienne le Coffre ikke blot har virket som Stukkatører, selvom Gipserkunsten var deres egentlige Métier, men ogsaa som Malere. I Griffenfeld’s Regnskaber optræder en af Brødrene,— hvilken kan ikke oplyses—, i Aaret 1675 med et Krav paa 40 Rd.; han kaldes her »schildrer«^ Naar de to Kunstnere saaledes vel har arbejdet for Storkansleren i hans nye, af Lambert von Haven ombyggede Gaard paa Købmagergade®, er det jo ikke urimeligt at antage, at de ogsaa har været virksomme for Griffen feld’s Ven Ulrik Frederik Gyldenløve, da han nogle Aar senere lod Charlottenborg udsmykke i det indre. Et Par af de pragtfulde Stuklofter paa Charlottenborg er i ren fransk Stil, minder saaledes meget om Lofter i Fouquet’s Vaux-le-Vicomte, og »det grønne Gemak«s oprindelige Dekoration — Dørenes Hermepilastre og Panel fyldingernes Malerier — gaar øjensynlig tilbage til Ornamentstik af Jean Lepautre^. Desværre har Skæbnen maget det saaledes, at medens Charlottenborg savner sine Arkivalia, har det forsvundne Sofie Amalienborg en god Del af sine i Behold. Her træffes Claude le Coffre nogle Gange. I August 1680 kvitterer han for 9 store Ark Papir, iflg. Paaskrift »verbraucht umbZeichnungen auff den grossen Sahl zu machen«, d. 1. Januar 1683 sender han Regning »Premiere ment pour commancer a trauaillé au modelles de terre pour Esbauscher les portraits que La Majes*® La Reyne demande Et le tout fait alantique, et pour les figures des fontaines... «; og endelig findes en ikke dateret Mémoire »pour achever la Salle de S. M. La Reyne«, dels for et stort Basrelief, 18 pieds langt, 5 pieds bredt, dels for 4 andre »aux bout[s] de la salle«, 4 pieds lange, 5 pieds brede ®. Mester Claude har altsaa vel forsynet den store Sal i Sofie Amalies Villa med Stukdekorationer; de nævnte Portrætter à l’antique kan have været Medaillonrelieffer i Stuk med Profilhoveder, anbragt over Dørene, — en paa den Tid, som senere i Klassicismen, meget al mindelig Dekoration®, — Fontænerne har maaske været i Vesti bulen eller i en Havepavillon. Ved Sofie Amalies Død 1685 var Claude» le Coffre, Bendix’s Fader, stadig i Dronningens Tjeneste; i 1688 nævnes der pousse rede Arbejder af ham, 10. Jan. 1690 begravedes han i København. Muligvis allerede før Faderens Død drog den unge Bendix le Coffre til Paris for at uddanne sig til Kunstner, vel med den Hen sigt at kvalificere sig til Kong Christian V’s Tjeneste, hvor der var god Brug for en duelig Historiemaler ved Siden af Portrættisten.

(9) Jacques d’Agar. Han traadte da ind i Tidens bedste Skole, det Colbert’ske Académie Royale de Peinture et de Sculpture. Her var Undervisningens eneste Formaal at lære de unge Kunstnere, baade Malere og Billedhuggere, at tegne Model, — udelukkende at tegne, thi hverken Maleriets Teknik eller Modellering stod paa Program met. Denne akademiske Uddannelse kompletteredes ved Kurser i Geometri, Perspektiv og Anatomi, og de unge Malere opbyggedes yderligere ved Foredrag om de store Mestre og om vigtige prin cipielle Spørgsmaal som Clair-Obscurets Betydning, Drapperibehandlingens Kunst, Forholdet mellem Skulptur og Maleri og lig nende Emner i Lebruns Aand. Indtil 1692 fandtes Skolens Lokaler i Hôtel Brion, ved Siden af Palais-Royal, og her har Coffre (som han sædvanlig kaldtes, ogsaa i Samtiden) foretaget sine første Studier, men nævnte Aar flyttede Akademiet til Louvre. Deres egentlige kunstneriske Uddannelse nød Akademiets Elever imidlertid i private Ateliers; vi véd ikke, om Coffre har arbejdet i et saadant, men det maa ansés for hævet over enhver Tvivl. Den mest søgte Mester i Paris i Aarene omkring 1690 var Bon Boullogne, en kedelig Maler, men en nidkær og elsket Lærer Blandt hans Elever var Raoux og Santerre, to udprægede »Modernister«, hvis Kunst paa flere Punkter har Berøring med Coffre’s hvad Helhedskarakteren angaar. Det er muligt, at Coffre har arbejdet i Boullogne’s Værksted, men det er en ren Hypothèse. Sikkert er kun, at han i 1692 var i Besid delse af en saadan Skoling, at han kunde antages til at konkurrere om Akademiets store Pris, der blev uddelt én Gang om Aaret. Den 26. April nævnte Aar blev hans Prøvetegninger approbe rede, og han gik strax i Gang med Arbejdet. Den 24. November faldt Dommen i et højtideligt Møde, præsideret af Overintendanten for Kunstadministrationen Colbert de Villacerf, — Louvois’ Efter følger og Mansarts’ Forgænger — og Akademiets Direktør Mignard. Coffre fik tilkendt den store Pris forsit Billede »Hagar i Ørkenen«,— hvilket Arbejde iøvrigt det følgende Aar blev skænket af Akademiet til en Advokat, der havde indlagt sig Fortjenester af Læreanstalten ^ Har Coffre benyttet den kgl. Pension, der fulgte med »Le Grand Prix «, til et Ophold i Rom ved den derværende franske Kunstskole? Intet tyder derpaa®; det synes, som om han ret hurtigt er draget tilbage til København, hvor hans Families Forhold efter Faderens Død maaske har gjort hans Nærværelse ønskelig. Med Sikkerhed vides Coffre dog først i København i 1696; et Portræt i hel Figur af Niels.

(10) Juel (paa Egeskov) er betegnet med dette Aarstal, og samme Aar udbetales der ham et Beløb af Kongens Kasse for et Portræt af Prinsesse Sofie Hedevig, Christian V’s ældste Datter^“. I denne Konges sidste Aar maa Coffre overvejende have virket som Portrætmaler, der gaves ham ingen Lejlighed til at løse større monumentale Opgaver i de kgl. Slotte; kun en Plafond til den be skedne ældste Eremitage i Jægersborg Dyrehave vides han at have malet, formodentlig 1699“ . Men efter Frederik IV’s Tronbestigelse samme Aar aabnede der sig en vældig Arbejdsmark for den unge Maler. Under den kunstglade Konges direkte Ledelse begyndte en af de største Byggeperioder i vor Arkitekturhistorie. Det faldt nu i Cotfre’s Lod jævnsides med Krock at udfolde en Virksomhed som Slotsdekoratør af saa stort et Omfang, som det ikke er bleven nogen anden Kunstner herhjemme beskaaret. Men ikke blot som Historie maler blev der lagt Beslag paa Coffre’s frodige Arbejdskraft; han udførte talrige Portrætter for Hoffet og blev i vid Udstrækning taget i Anvendelse som kunstnerisk Altmuligmand. Han restaurerede Billeder, dekorerede Pragtkarosser, tegnede Festdekorationer, gav Udkast til Textilier og kunstindustrielle Genstande. Med en fabel agtig Lethed og Frodighed løste han sine talrige Opgaver og maatte dog til Stadighed kæmpe med Armod. At han har gjort adskillige uhjælpeligt svage Arbejder kan let tilgives ham, naar man betænker Omfanget af denne næsten febrilske Produktivitet. Hans Livsværk lader sig i Virkeligheden endnu langtfra overskue. Kun til hans Dekorationsarbejder for Kongehuset har vi ret fyldigt Kendskab“ . Til det ældste Frederiksberg Slot malede Coffre i Aarene 1702—05 adskillige Loftsmalerier; den 9. August 1702 sluttes der Kontrakt med ham om »3 Plafonds og 4 Kabinetter« for ialt 1400 Rd., i Ok tober 1705 udbetales der 200 Rd. til ham for lo Plafonds under Arbejde. Endnu større blev det dekorative Arbejde, efter at Slottet 1707—08 var blevet udvidet med de to Sidefløje. Ved Kontrakt af 1708 med Generalbygmester Wilh. Fr. von Platen paatog Coffre og Krock sig tilsammen at levere »20Stuck Plafonds«, — hver en Halv del? Den sidste Udbetaling herfor fandt Sted i Decbr. 1712“ . To Aar senere, 1714, leverer Coffre atter en Plafond, »de fire Aarstider«, for hvilken han beklager ikke at kunne forlange mere end 200 Da ler, — den sædvanlige Pris for et Loftsmaleri uanset Størrelsen —, »quoyquil soit un des grands et quil soit seul« (Mémoire tit Platen, paategnet af denne den 27. Oktb.)“ . Paa Rosenborg, som Frederik IV.

(11) lod modernisere i det indre, har han været beskæftiget 1705—06; til Riddersalens Loft malede han fire Optrin af Kongens glorvær dige Historie, fik dem ogsaa betalt, men benyttede blev de ikke; derimod smykkede hans »Paris’ Dom« Loftet i Kongens Kabinet. B. ColTre: U dkast til Gravmæle, form entlig over Chr. og U lrik Chr. Gyldenløve. Laveret Tegning i Privateje.. (nordre Taarnkammer i Stuen) og hans »Bacchanal« blev opsat som Plafond i Dronningens nye Kabinet, den tidligere Badstue; maaske har han ogsaa bistaaet Wilh. Fr. Böhme med at male Friser om kring de ældre Plafonds i Stueetagens to Endesale Da Frederik IV havde installeret Anna Sophie Reventlow, Fyrst inden af Slesvig, i Palæet bag Børsen, blev CofFre ogsaa her taget i Anvendelse; han modtog saaledes i 1712 Betaling for fire Loftsma lerier, hvis Emner var skønsomt valgt med Henblik paa Palæets charmerende Herskerinde: »Venus’ Fødsel«, »Gratierne og Amor«, »Unge Piger, der leger med en Papegøje«; hertil sluttede sig en stor femdelt Plafond, hvis Midtfelt viste Aurora med adskillige andre allegoriske Figurer, medens de fire Sidefelter fremstillede Dagens Tider. Dette Arbejde, der kostede 250 Rd., var undtagelsesvis malet direkte paa det gipsede Loft..

(12) Om Coffre ogsaa har malet Plafonds til Københavns Slot, vides ikke med Sikkerhed, men det er overvejende sandsynligt; et Lofts billede med Apollo og Muserne, signeret og dateret 1721, der tid ligere fandtes paa Christiansborg, stammede maaske derfra^®. Til den nyopførte Kancellibygning paa Slotsholmen har han ihvertfald leve ret tre Loftsmalerier (Kontrakt af 18. Maj 1720)^^. Og i de kongelige Regnskaber findes angivet adskillige dekorative Arbejder af Coffre, der ikke med Sikkerhed lader sig henføre til bestemte Lokaliteter. Dog, Hovedparten af hans Oeuvre som Plafondskildrer har vi vel arkivalsk Kendskab til, og af denne Produktion existerer endnu sytten nogenledes velbevarede Arbejder: elleve paa Frederiksberg Slot, fire, der i 1850’erne blev flyttet fra dette Slot til Rosenborg, hvor de endnu findes, endelig en Plafond i Kancellibygningen (Fi nansministerens Venteværelse) og Loftsbilledet af et Racchanal paa Rosenborg^*. Men foruden sine store historiske og mythologiske Kompositi oner har Coffre ogsaa malet religiøse Rilieder og især talrige Genre billeder. Paa Gaunø findes seks Apostel-Brystbilleder(dat.1716),fire Evangelister anføres (No. 416) i Kataloget over Gerh.Morells efterladteSamling, ogi ValløSlotskapel er opstillet en Altertavle, »Nadve rens Indstiftelse« der bærer hans Signatur og Aarstallet 1719. Hans store Produktion af mindre Staffelibilleder med genreagtige, pasto rale eller mythologiske Sujetter skal ikke omtales nærmere her, men bør engang gøres til Genstand for en selvstændig Undersøgelse; kun enkelte Karakteristika i motivmæssig Henseende skal frem hæves nedenfor. Derimod vil det være rimeligt her at omtale tre hidtil ukendte Tegninger af Coffre, der paa mærkelig Vis demonstrerer hans Al sidighed som Billedkunstner. Thi det drejer sig om Udkast til et Gravmæle. Disse Tegninger findes indklæbet i en Bog (Privateje), der oprindelig har tilhørt Arkitekten Christoph Marselis; denne »Studiebog« indeholder dels Marselis’ egne Rids, dels Studier og Udkast, som er skænket ham af Venner og Fagfæller, baade ude og hjemme^®. Blandt disse sidste har Coffre været; medens de to Mænd, — Generalbygmesterens »Fuldmægtig« og Historiemaleren— , arbej dede paa de kongelige Slotte, har de ofte maattet træffe hinanden, bl. a. paa Frederiksberg Slot. Det er derfor naturligt nok, at Coffre’s Tegninger har fundet Vej til Marselis’ Bog, hvor de udtrykkelig er.

(13) betegnet »von Coffer« med Ejermandens egen Haand. Disse Udkast turde da være særdeles godt afhjemlede, i Virkeligheden kan de regnes for de eneste uomtvistelig sikre Tegninger af den franske Kunstner, der kendes^®.. Nicolas Poussin: Sandhedens Trium f. Plafondm aleri, nu i Louvre.. Det største af de tre Blade, en laveret Pennetegning, fremstiller to ruslningklædte Mænd staaende foran en let opridset Baggrunds pyramide af den Type, der hyppigt anvendes paa Tidens Væggrav mæler; mellem dem en liggende Løve, til Siderne alskens Armatur. Begge Mandsfigurerbærer Feltherrestave ogElefantordenensBaand; da de synes omtrentlig jævnaldrende, er det nærliggende — selv følgelig ikke nødvendigt —- at opfatte disse to fremstaaende Per sonligheder som Brødre. Naar det nu bemærkes, at de to mindre Tegninger, der er gjort med Rødkridt, forestiller sørgende putti, af hvilke den ene bærer Krigerens Mars-Hjælm, den anden Neptuni Trefork, kan en Bestemmelse af det glorificerede Broderpar ikke s}mes tvivlsom: der maa være Tale om Udkast til et Gravmæle over.

(14) Frederik IV’s to Halvbrødre, Feltmarskalløjtnant Greve Christian Gyldenløve (fl703) og Generaladmiral Greve Ulrik Christian Gyl denløve (t 1719). Maaske lader disse Blade sig datere til 1719 el. 20; det var vel rimeligt at henføre dem til Tiden strax efter Ulrik Christian’s Død (V12 ), og da Marselis saavidt vides forlod Danmark i 1720, maa de være udført tidligere for at kunne blive optaget i hans Studiebog. Naturligvis kan dog Udkastet godt være gjort, medens Generaladmiralen endnu var i Live. Interessant er det i sig selv at konstatere, at Coffre har haft — eller søgt — en vis Forbin delse med de straalende unge Gyldenløver, — eller maaske med Christian’s Enke, Hendes høje Naade Dorthe Krag, af hvilken Dame et Portræt paa Gisselfeld sikkert med Rette er tillagt C o f f r e o g betegnende for Kunstnerens Alsidighed er det, at han formaar at give et saa udmærket Projekt til et Gravmonument. I og for sig er Betegnelsen »Projekt« lovlig massiv, thi det er jo ikke en Arbejds tegning, men et løst Rids, maaske en Improvisation, der er givet Marselis som Vennegave. Om Coffre er gaael videre og har udar bejdet et virkeligt Projekt, det véd vi ikke; sikkert er det kun, at et Dobbeltmindesmærke med to Statuer som det af ham skitserede, er ikke blevet rejst i Slægtskapellet ved Frue Kirke. Om de udførte Gyldenløve-Monumenter og deres Skæbne findes en hel lille Special litteratur, til hvilken der henvises^^. Den slanke franske Figurstil i Udkastets Hovedblad belyses bedst ved en Jævnføring mellem dette og det kun faa Aar ældre, nederlandsk-barokke Gravmæle af Quellinus over Hans og Chr. Ahlefeldt i St.Knuds Kirke i Odense^®. II Det Milieu, i hvilket Coffre færdedes! København,er saa interes sant og kaster saa meget Lys over hans levende og fantastiske Kunst, at det her skal omtales med nogle faa Ord. Allerede fra sin første Ungdom er han sikkert kommet i Forbindelse med de franske Ak tører, der var i Sofie Amalies Tjeneste ligesom de to Stukkatører Claude og Étienne leCoffre^^. Her i København blev den senere saa berømte Aktrice Mlle Desmares født, vist i 1682, — hun, der senere blev Regenten, Hertug Philip af Orléans’ Maîtresse. I 1685 drog endel af Komedianterne atter bort, men da Coffre var vendt tilbage til København, knyttede han gennem Familiebaand den mest in time Forbindelse med de ny indkaldte franske Skuespillere, hvilket.

(15) Ensemble som bekendt gav de første Forestillinger paa det i 1722 aabnede Komediehus i Lille Grønnegade. Selve Komedianternes Direktør, René Magnon de Montaigu, blev’gift med Marie-Madeleine. B. Coffre: P luto fører P roserpina til Dødsriget. Plafondm aleri, Frederiksberg Slot.. la Croix, en Datter af Coffre’s Søster Martha og Kgl. Sukkerbager, senere Theskænker Nicolas-Jean-Baptiste la Croix; efter at Coifre’s Enke var død i 1728, kom Malerens tre forældreløse Børn i Huset hos Montaigu. Cotfre’s ældste Søster Cornelia Anna ægtede Frede-.

(16) 10. rik Pilloy, der ligeledes var Skuespiller og tillige Dansemester ved den franske Hoftrup; ogsaa deres Søn Frederik Daniel Pilloy var Skuespiller. Coifre’s Nièce Marie-Madeleine var Aktrice, og efter Benoît’s Død i 1722 fulgte hans Enke Hélène samme Kald og optraadte i de følgende Aar paa den nyaabnede danske Skue plads, bl. a. i Holberg’ske Roller; i Perioden 1726—27 var ogsaa en af hans Døtre knyttet til Scenen. Det skulde da i Sandhed være mærkeligt, om Bendix Coffre ikke som Maler havde arbejdet forTheatret; det er ubekendt, hvem der har gjort Dekorationerne baade til Operahuset (opført 1701—02), til det lille Hoftheater paa Københavns Slot og til Grønnegade-Scenen^®. Maaske vil fremtidige Undersøgel ser kunne klarlægge denne Sag, foreløbig kan vi kun bestemme Goffre’s Plads i Komedianternes Kreds og finde et psykisk Slægt skab mellem hans Kunst og Theatrets æventyrlige Verden. Men Frederik IV’s Festmaler levede i smaa Kaar, tilsidst i Ar mod. I 1712 fik han »Moratorium« af Kongen, Beskyttelse for sine Kreditorer; da han i Begyndelsen af 1721 blev ramt af et Slagtil fælde, blev Moratoriet fornyet for 3 Aar, og under sin Sygdom nød han en ugentlig Understøttelse paa 4 Rd. d. G. fra Kongens Kasse. Bendix le Coffre døde i November 1722 og blev den 28. s. M. begra vet fra Trinitatis Kirke. III Naar man skal vurdere Goffres Kunst, forsøger man naturligt nok først at finde Sporene fra hans fleraarige Læretid ved Pari serakademiet, Frugterne af hans klassiske Uddannelse i Lebruns Skole. De er ikke vanskelige at paavise. I flere af sine Arbejder har han grebet tilbage til Kompositioner af selve Nicolas Poussin. Og karakteristisk nok er det netop Poussinbilleder, malede for Frankrig, in casu til Kardinal Richelieu, der har været hans For billeder. Samtidig med, at Poussin under sit korte Pariserophold 1641—42 havde malet det Kaminstykke til Kardinalen med »Moses i den brændende Tornebusk«, der efter mange Omskiftelser er havnet i vort Kunstmuseum, leverede han til samme Bestiller et cirkelrundt Loftsbillede,der skulde anbringesi Kirkefyrstens Kabi net^®. Dette Maleri, — nu i Louvre —, der i allegorisk F'orm skil drer »Sandhedens Triumf«, Sandhedens Genius, der af »Tiden« løftes op i Himmelens klare Lys, bort fra »Hadet« og »Misundel sen«, hvis smudsige Hænder vil besudle den og drage den fagre.

(17) 11. Skikkelse i Dybet, var et af Datiden højt vurderet Arbejde; i et fyn digt Formsprog symboliserer det den store franske Statsmands Triumf over Kongens og Statens Fjender. Naar jeg siger, at dette Arbejde af Poussin var højt vurderet af Datiden, kan det sluttes deraf, at det ret tidligt er blevet stukket (af Gérard Audran) og at det i flere Tilfælde er blevet efterlignet af andre Kunstnere; i Virkeligheden er selve Billedet ikke omtalt i den datidige fyldige Litteratur om Poussin, det er Audrans Stik, der har gjort det bekendt. Sandsynligt er det dog, at Coffre har set Originalen, der efter Richelieu’s Død blev overtaget af Louis XIV og anbragt i Kongens store Kabinet i Louvre, thi delte Rum hørte vistnok allerede fra 1692 til de Lokaler, der var overladt Kunst akademiet til Brug. Er dette rigtigt, erCoffre’s akademiske Studier saaledes i Ordets egentligste Forstand foregaaet under Paavirkning af Poussins Kunst. Yderligere maatte det styrke dette Billedes aka demiske Reputation, at Motivet var blevet overtaget af Lebrun, da han ca. 1660 malede sine berømte Plafond’er i Nicolas Fouquet’s Vaux-le-Vicomte. I et Loftsbillede, der smykkede la Chambre du Roi, gentages Hovedtrækkene af Poussins Komposition^^. Da Coffre herhjemme malede sin Plafond i det store nordøstre Kabinet paa Frederiksberg Slot, har denne Komposition staaet ham for Øje; men unægtelig har han omtydet Themaet komplet: hos Poussin en Himmelflugt, her et Helvedfald, Pluto, der drager Proserpina ned i Underverdenens gabende Slugter. Ændringerne af Poussins Thema skyldes dog ikke blot SujettetsOmlægning, men ogsaa den Omstændighed, at Coffre øiensynlig mere bygger paa den Lebrun’ske Variant i Vaux-le-Vicomte med dens slankere og mere rejste Figurer, end paa den Poussin’ske Ori ginal. Coffre’s Plafond er saaledes i Forhold til Poussins Værk et Arbejde i tredje Generation; og det er blevet til i det Slægtled, hvis Mænd grundlægger Rokokoen. Billedet har ingen Mindelser om den Lebrun’ske Baroks svære og skingre Kolorit, — det er lyst og fagert. Landskabet venligt, et tamt Inferno, kun Ruinen og det tørre Træ, Sumpene og de mørke Dunster forneden tilvenstre antyder diskret Underverdenens Boliger. Heller ikke Proserpina er i den heroiske Stil, kun en veldrejet Nymfe med rosa Fingre og en Opera primadonnas smægtende Aasyn. Og Mørkets Fyrste har en Fauns saligt grinende, vellystige Fjæs, ikke en Djævels. Ogsaa i et andet af Coffre’s dekorative Arbejder kan vi paavise.

(18) 12 motiviske Laan fra Poussin, — ligeledes fra Arbejder, der er malet for Frankrig, for Kardinal Richelieu. Coffre’s Plafond fra 1706 i Dronningens nye Kabinet paa Rosenborg maa betragtes som et Ud tog af de Poussin’ske »Racchanaler« fra ca. 1640, leverede til Riche lieu, senere splittede^®. Gillot, Coffre’sjævnaldrende, har ogsaa elsket disse dejlige Festbilleder med deres sonore Farveklang, — et Par Raderinger bærer Vidne herom —, og i Watteau’s Verden finder vi Panhermerne som Poussin-Kunstens yderste Milepæle, — der rig tignok ikke mere saa meget viser Vejen bagud, som de vegeterer i tilgroet Ubemærkethed. Coffre’s Racchanal er at regne blandt Kunst nerens fortrinligste Arbejder ved sin duftigt blomstrende Kolorit og varme Gyldentone; henrivende erTambourinpigenslyse Dragt,hvis Farver glider fra sart grønt over blegt violet ud i lysende Sølv, alt sammen blot antydet, flygtigt skiftende. Men Billedets herskende Tone akcentueres stærkt i den gyldne Vinkandes Metal, — Coffre har flere Gange benyttet Poussin’ske Kander, oftest med Broncelød, i sine Billeder, — og dets koloristiske Stemning har fundet sit Symbol i den skarlagensrøde Maske, der er henslængt paa Jorden under Druerne. Det er udenvidere klart, at den »Poussinisme« hos Coffre, der var en Følge af hans akademiske Skoling, kun er et overfladisk Fænomen hos vor Kunstner. Ogsaa hos Rubens har han gjort Laan^®. Det interessante og mærkelige ved Coffre som Kunstner er netop hans »Modernisme«, at han saa helt og fuldt er præget af de nye Idealer og den nye Motivverden, der kom frem i 1690’ernes franske Maleri, — at han saa helt og fuldt er Antiklassiker. Hans parisiske Læreaar falder jo i en af de mest fængslende Overgangs perioder i fransk Billedkunst, det Tidsrum, i hvilket den Lebrun’ske Akademisme med dens eklekticerende Formsprog var i Færd med at overvindes af en mere levende og farveglad, rent fransk Billed kultur. I 1690’erne forberedes Overgangen til Regentskabstidens straalende Maleri i Gillots og Watteau’s Tegn. Det kan ikke noksom fremhæves, at Coffre i en forbavsende høj Grad er blevet præget af dette unge Parisermaleri, — forbausende, fordi han dog kun i re lativt kort Tid har været indenfor dets Tryllekreds. Det skal da for søges her at optrække nogle — særlig motiviske — Hovedlinier i hans franske Modernisme. En mere systematisk Gennemgang og en Analyse af hans Farvegivning maa være en senere Undersøgelse forbeholdt..

(19) 13. Skønt overvejende virksom i Danmark som Historiemaler, deler Coffre sin Generations Forkærlighed for »la petite manière«, for en genremæssig Opfattelse af de historiske og mythologiske Sujetter. B. Coffre: Bacchanal. Plafondm aleri. Rosenborg Slot.. for det rene Genrebillede; af sidste Art har han leveret talrige Arbejder, højst ulige af Værdi, men i Modsætning til fx. Krocks smaa Staffelibilleder alle rene i Typen, anekdotemæssigt tilspidsede, ikke sjældent galante af Indhold®“. Som Historiemaler har Coffre langtfra haft en saa gediegen Uddannelse som sin Medbejler Krock, Og.

(20) 14. man faar Indtrykket af, at Mester Bendix er rendt af Skole i sine Læreaar — eller dog med Forkærlighed har studeret ved andre »Akademier« end det Kongelige. Han savner i sine helt selvstæn dige Kompositioner ganske den Evne, som Krock besad, til at forme bredt opbyggede, vægtige Figurgrupper; ganske uitaliensk (i videre Forstand) er hans Kompositionssæt, han er saaledes en slet Perspektiviker, der ikke kan føre sine Grupperinger ind i Dybden, ikke lægge sine Figurer roligt til Leje ind i Billedrummet. Gerne udfol der hans store Opstillinger sig i Forgrundsplanet med spidse, noget usikre Sammenføjninger af Figurerne og Tendens til episodisk Op løsning af Kompositionen. De fleste af Goffre’s Plafond’er »aflæses« fra den ene Side til den anden som et Relief, Krock organiserer sine Figurer til en fast plastisk Gruppe, hvis Midtaxe fører ind i Dybden. Coffre’s Loftsmalerier er derfor oftest at betragte som an vendte Staffelibilleder, medens Krocks er malet med Placeringen i Rummet for Øje. Til disse Forskelle mellem de to Kunstneres Anlæg og Forud sætninger svarer en udpræget Kontrast mellem deres Menneske typer, særlig de kvindelige. Hos Krock Maratta-Skolens bredt favnende Romerinder®\ hos Coffre rent franske Typer, — slanktbyggede, gracile Skikkelser, forfinede Ansigter med smaa Træk og maliciøse Smil, — Pigebørn, stundom »Damer«, ikke »Kvinder«, endsige Heroiner. Man betragte det lille kokette Næb, der i »Bacchanalet« karesserer Faunen øverst til venstre. Alt dette er ikke blot Tidsstil hos Coffre, — Krock er jo omtrent en Snes Aar ældre —, det er Pariser-Manér. Men det giver kun en meget almindelig Ka rakteristik, mere specielle Træk finder vi ved at undersøge Coffre’s Forhold til Billedrepertoirets Modestrømninger i Parisermaleriet fra 1690’erne og det 18. Aarhundredes første Tiaar. Denne Periodes Malerkunst har ikke sit eget Navn i Stilhisto riens store Katalog; man fastholder dog nogle af dens væsenligste Træk ved at bruge Betegnelsen »Barok-Romantik«. Det er Barok kens sidste Fase før Opløsningen, før Rokokoen. Den kendetegnes ved sin store Aabenhed udadtil, ved sin stærke Modtagelighed for de mest forskelligartede Paavirkninger udefra. Først og fremmest Aabenhed i koloristisk Henseende: ud mod Flandern, Holland, Venedig. Med den rigere og mere sammensatte Kolorisme følger en mere broget Figurverden; den kristelige og hedenske Mythologis Skikkelser beholder vél endnu Hegemoniet, men under dem.

(21) B. Coffre: M askerade. Plafondm aleri, Frederiksberg Slot..

(22) 16. trænger en frodig Vrimmel af fremmede og sære Folketyper og af Mennesker i gamle Dragter sig frem og vinder Magt, dels i det pro fane Historiemaleri og ganske særlig i saadanne »lavere« Kategorier som Genrebilledet og Portrættet. Ligesom i andre romantiske Pe rioder henter Kunsten sin Inspiration bag de fjærne blaa Bjærge og i svundne Tiders Liv. Og endelig finder Malerkunsten Fornyelse ved at søge Berøring med andre Kunstverdener: Theatrets og Mu sikkens. Naar den her omtalte Periodes Parisermaleri viser en saa ud præget Interesse for Rembrandts Kunst, er det dens Kolorit i videre Forstand, Æventyret, det mystisk-fjerne, der fortryller, — ikke Rembrandt selv, den store Ener, men det ydre »Rembrandt’ske«. Det er derfor de lettest tilgængelige Billeder fra hans tidlige Tid og Arbejder af Elever og Efterlignere som Dou, Schalken, Netscher, der kommer til at bære den Rembrandt’ske Raptus i Paris. Af ClairObscur-Billederne med skjult Lyskilde udleder man de saakaldte »Chandelles«, romantiserede Koketter med brændende Kærter bag den hævede Haand, — ogsaa i Portrættet anvendes Genren. Rem brandt’ske (og Hals’ske) Portrætter af leende og drikkende Kavallerer bagatelliseres til et professionelt »Buveur«-Skema. Og den sorte hollandske Dragt med Pibekraven og den brede Hat træffes atter og atter i franske Billeder. 1 Bon Boullogne’s og i Santerre’s Værksteder var disse »Rembrandtiader« højt i Kurs, og deres Elever af Coffre’s (Generation dyrkede dem med Iver, — saadanne Folk som Raoux og særlig Grimou, der er Specialist i »Buveurs«®^. Men »det romantiske Holland« er kun en af de sælsomme Kunst provinser, der vakte franske Maleres curiosité og Fantasi. Lidt Lo kalkolorit, nogle frappante Masker og i hvert Fald da en Samling pittoreske Kostumer kunde selv de ringere af dem indfange og udnytte. En meget bevidst Stemning af Maskarade hviler over dette Pa risermaleri. Hos de nævnte Malere og andre af deres Retning, — ogsaa hos en saa repræsentativ Personlighed som François deTroy, — myldrer nu fremmede Nationers og forgangne Tiders Kostumer frem: Espagnolette!’, Armeniere, Polakker, Venezianerinder; godt tre Fjerdedele af Grimou’s Portrætfigurer bærer Fantasidragter. Dertil kommer Kineseriet (Audran, Bérain, Gillot) ogendeligTurkomanien, — to Retninger, der vinder stedse mere Terrain ind idet 18. Aarhundrede. I »den lille Manér «’s Aand og under romantisk Regie frem-.

(23) 17. staar »Anekdoteportrættet«, der er skarpt afgrænset baade mod (Ba rokkens) Repræsentationsportræt og (Rokokoens) »mythologiske« Portræt. Man tænke paa en Santerre’s, en Desportes’ Fremstillinger af Damer, der, — iklædt »spansk« eller hollandsk Kostume —, po-. B. Coffre: Muserne. Plafondm aleri, Frederiksberg Slot.. serer med en Maske eller et Brev i Haanden, Genstande, der ikke er personlige Attributer, men pointerer en Situation. Endelig Theatrets Betydning, — der er saa almenkendt, at den her kun skal antydes med faa Ord. Vigtigst er jo Commedia dell Arte-Figurernes Optagelse i Billedkunstens Repertoire, Gillots store Indsats. Denne Proces finder dog vist ikke Sted, medens de italienske Komedianter spiller i Paris (indtil 1697), men først nogle Aar ind i det 18. Aarhundrede, antagelig inspireret af Théâtre de la Foire’s Forestillinger^®. Men saa vinder dette pragtfulde Figurgalleri ogsaa en straalende Sejr i fransk Maleri. Samtidig feteres Komedian terne og særlig Aktricerne, baade de italienske og de franske fra.

(24) 18. Comédie française, af Tidens ypperste Portrætmalere: François de Troy maler fx. Baron, Constantin! som Mezzetin, Adrienne Lecouvreur og den dejlige Silvia; Charlotte Desmares portrætteres af Santerre og Raoux og tegnes af selve Watteau; Raoux har ogsaa malet Silvia som Thalia^^. Og Musikken, — ja næppe før eller siden har der i fransk Maleri været musiceret saa meget, — eller i det mindste syslet saa meget med Musikinstrumenter —, som i Perio den fra 1690 til 1730; i Portrætmaleriet er det Mode at male Damer som Sangerinder. I Lebruns Barok har Muserne beholdt deres Privilegium paa at spille, ellers høres her kun Famas Basuner. Hele denne brogede Æventyrverden, Barokkens sene Romantik, der i spiritualiseret Form indgaar i Watteau’s Kunst, er den Bag grund, mod hvilken Coffre’s Værk skal ses. Kun under denne Syns vinkel forstaar man ham. Men man maa da gøre sig klart, at naar Coffre saa tidligt som i 1690’ernes første Halvdel har kunnet tilegne sig Grundtrækkene af Tidens mest moderne Stil, har han hørt til - sin Generations fremmeligste, — eller lad os hellere sige: har han haft intim Tilknytning til Periodens førende Kunstnerpersonlighe der eller deres Kreds. Thi den Stilretning, vi ovenfor i store Træk har karakteriseret, kommer først til fuldt Gennembrud adskillige Aar efter Coffre’s Bortrejse fra Paris, og dens vigtigste Værker i Ma leri og Grafik bliver til, medens han sidder i København. Vi maa ansé det for rimeligt, at Coffre herhjemme har faaet Stik i Hænde fx. gennem de franske Hofaktører, der gjorde kortere Rejser til Frankrig^®; og vi nødes til at antage, at han under sit Pariserop hold, takket være sine Slægtforbindelser, har faaet Føling med de unge Talenters Inderkreds, baade Malerkunstens og Theatrets. Da Coffre begyndte sin første Manddomsgerning i København, havde han den Lykke at arbejde for en Konge, der samtidig ind ledede sin Regering med en Række af Fester, med Operaer og Komedier, Redouter, Karousseller og Maskarader. Og, som nævnt, med Byggeforetagender. I det 18. Aarhundredes første Tiaar op levede vi vor »Regentskabstid« (i kulturhistorisk Forstand), flere Aar før Frankrig fik sin. Disse ydre Vilkaar maatte vise sig frugt bare for den unge moderne Maler. Ud af sine parisiske Kunstnerdrømme og ægget af det lystige Hoflivs Atmosfære skabte han saa sin navnkundige »Maskarade« paa Frederiksberg Slot, vistnok i 1704®®. Det er meget vel tænkeligt, at Sujettet er opgivet af Kongen selv, men det udelukker ingenlunde vor Berettigelse til at betragte.

(25) 19. dette Værk som helt igennem karakteristisk for Coffre’s romantiske Barok. Til Krock kunde Emnet umuligt betroes, — han har aldrig betraadt disse Stier —, og et Udblik over Coffre’s øvrige Produktion viser klart, at »Maskaraden« baade indholdsmæssigt og kunstnerisk set er et for ham fuldt typisk Værk paa godt og ondt. Som kunst nerhistorisk Dokument betragtet er denne Plafond et endogsaa usædvanligt talende Stykke, det reneste Demonstrationsobjekt. Til Held for os — og for Kunstneren — skal nu »den store Maskarade« suppleres med »den lille«, den underdejlige Skitse paa Kunstmuseet. Det betyder, at vi faar Coffre selv paa Tomandshaand, faar Kendskab til hans helt personlige Udtryksform og lærer hans Grebethed af Emnet at kende. Før vi analyserer det store Værk,— Bestillingsarbejdet —, for at udskille dets enkelte Bestand dele og aflede dem af franske Forudsætninger, gives der os Lejlig hed til at føle hans Puls og fornemme hans Sind. Det er betryg gende at kunne finde »Djævelen i Kroppen« og ikke blot Gøgleren i Stadsen. Og det er den temperamentsfulde Romantiker, vi finder, en fyrig Malerpoet, et stort Talent. Skitsens Komposition er holdtsammen med et Mestergreb. Som i et Scenebillede er Figurerne grupperet bag en Rampe, beklædt med vinrødt Fløjl, og under et Drapperi af samme Stof, der for oven og til Siderne lukker Fremstillingen. Kun Damen med Ma sken i Billedets forreste Plan støtter sig til Rampens udvendige Side og leder derved vort Blik ind i Scenens Rum til den rolige og tætte Midtgruppe, der er Optrinets Tyngdepunkt. Til højre taler to Personer »afsides«, til venstre indledes Intrigen af den diabol ske Mand, der snigende løfter Masken for den hvilende Dame. Bagved er Uro, Ansigter, der lyser op, og flakkende Omrids. Et lille Orkester spiller, Tjenere tumler med Buflfefens Kander og Glas. Gennem det varme gulgrønne Clairobscur falder Lyset skraat ned paa Midtgruppen, saa Ansigterne hvidner, medens Figurerne længst inde helt gennemtrænges og opløses af Skæret. I dette ma giske skiftende Lys bliver alt fantastisk. Rummets Grænser bagud glider bort, man aner dybe Udblik, pludselige Fald, det hele bølger som i en Drømmeverden, der kun er Farver og Musik. Koloritten er fyldt med sære og brudte Klange, — midt i de nedstemte Grisailletoner pludselig en hidsende Akkord. Hvor mild i Tonen er ikke For grundens dejlige graa Dame, hvis Ærmer har et Stænk af Laxefarve, — ogsaa, som Modsætning,den pragtfulde sværeTyrk, en Bramarbas,.

(26) 20. der med Hænderne paa Ryggen lytter til sin F'ælles indtrængende Monolog; hans Dragt er gulgrøn som en kostelig Likør, Kappen blegt layendelblaa med rosa Lys, Turbanen sort og metallisk blaa. Og Ansigtet er grøngult. 1 Sandhed, det er ikke et Maskebal ved Frederik IV’s Hof, men en stor Kunstners Drøm om Fest blandt graciøse og dæmoniske Mennesker. I Loftsbilledet er den sluttede maleriske Helhed opløst, idet Figurerne grupperes frit udenom en Søjlehal, set »da sotto in su« i et meget maadeligt Perspektiv. Det er faldet Kunstneren svært at beherske den illusionistiske Opbyg ning, særlig at bringe Forbindelse mellem Langsidernes og Kort sidernes Optrin, der skærer sammen paa en meget ufølsom Maade. 1 Virkeligheden er Endegrupperne kompositionelt isolerede. Søjle stillingernes Diagonallinier begrænser dem. Indenfor disse Tre kantfelter er Scenerne fortrinligt sat op, ved Buffet’en roligt hvi lende med de tre Mænd i Forgrunden, medens Figurerne i Orkest ret, — alle med fine og kloge Kunstnerhoveder —, forskyder sig for hinanden i en duvende rytmisk Vexlen, dels med, dels imod Søjlernes Retning. Imellem disse to Poler fordeler Maskeradegæ sterne sig bag den røde Rampe som i to F'riser. Ingen Sammen hæng, en episodisk Fremstilling. Vi gaar hastigt Figurtyperne efter; mange er Gengangere fra Skitsen, alle hører hjemme iden franske Barok-Romantik. Den Rembrandt’ske Figur, der i Skitsen domi nerede Midtgruppen, er her trukket helt op blandt de Statister, der befolker det øvre Galleri, og de to Damer, med Masker i Hænderne, paa Langsidernes Midte hører til samme »hollandiserende« Ret ning, er ogsaa nær beslægtet med en Santerre’s Anekdoteportrætter. Den blege luthspillende Dame med Blikket sværmerisk rettet mod Himmelen er af tydelig veneziansk Herkomst, synes at høre til Veronese’s Efterkommere. Der er adskillige orientalske Figurer af forskellig Art, — en Morian, et Par »Haremsdamer«, — den ene med et mærkeligt »indiansk« Ansigt —, en tartarlignende Skalde pande, tre imposante Tyrkere. Endelig flere ubestemmelige Fan tasikostumer. Og saa en Polichinel som Repræsentant for den ita lienske Komedie. Adskillige af disse romantiske Figurtyper, der i saa høj Grad har befrugtet Coffre’s F'antasi, findes ofte i hans øvrige Værk, særlig Orientalere, fx. »Hoved af en Tyrk« (Grosell-Auktion II, No. 18), »Orientalerinde« (Joh. Hansen-Auktion VI, No. 20), »Orientaler« (Kunstmuseet, sign. og dat. 1705), den vældige pauke spillende Tyrk paa Plafond’en i Ministerialbygningen, adskillige.

(27) 21. Blyantstegninger med orientalske Scener i Kobberstiksamlingen, — hertil maa vel ogsaa regnes »En grækisk Biskop« (Ledreborg). Kineseriet synes derimod ikke at være trængt igennem, med mindre. B. Coffre: Frederik den Fjerde. B rahetrolleborg.. man vil finde det antydet (Baggrundsfiguren!) i det dejlige Lofts billede paa Frederiksberg Slot, der kaldes »Fløjtespillersken« (vel: »de fem Sanser«), et Billede, der altid bringer mig til at tænke paa Vermeers’ »Fløjtespillerske« (tidligere i Goudstikkers Eje), — hvor dybt forskellige, de end er, — dog ikke blot for Sujettets og Kinese riets Skyld. Men i Coffre’s Tolkning raader det Rembrandt’ske Clairobscur. Om Theatrets og Musikkens Betydning for Coffre’s Kunst vil det efter de her givne Analyser af »Maskaraderne« ikke være nød-.

(28) 22. vendigt at tale yderligere. Det kan blot tilføjes, at en udpræget theatermæssigRumvirkning, — med »Spil i Prosceniet« —, vistnok findes i Frederiksberg-Plafond’en med »Muserne«. Kun et af sine Portrætter, Helfigursbilledet af Frederik IV paa Bl ahetrolleborg^^, har Coffre formaaet at gøre til et stort og origi nalt Kunstværk, af lige Værd med Maskaraderne. Billedets Hold ning bestemmes helt af de mægtige Drapperier, der er matte, blødt graagrønne, skumringsagtige, dæmpende al Lyd, med hvide Lys, der ligger i Flager som støvet Spindelvæv. Scenen er mørk, bag Søjlen aabner Baggrunden sig ud til en Tusmørkehimmel. Det for nemmes, som om lune Nattevinde stryger ind og sætter de svære Stoffer i sagte Bevægelse. Og der staar Kongen alene i Maanelyset, en lille mistroisk Mand med hule Øjne og askefarvet Paryk, iført en Guldmorsdragt, der glimter og tindrer med smaa Rislinger af gult, hvidt og rødt paa den brune Bund; Hoserne er røde. I dette mærkeligt selvstændige Kongebillede er Rigaud-Typiken overvundet, den majestætiske Magt er brudt, ja selv det menneske lige ndhnlet. Kongen behersker ikke Scenen i gængs Forstand, fylder den ikke med sin Vitalitet, end ikke med en Imperator-Gestus; han føles som ene, forladt, en natlig Gæst i et øde Hus. Han er baade sky og hovmodigt afvisende, nervøst griber hans venstre Haand med et hastigt Tag i Kaabens Hermelin. Det hele er nok fheater, men det er en aandfuld Komedie, ikke en Haupt-und StaatsAction. Kunstneren har digtet sin Figur ind i en dramatisk Stem ning, han har, — som den Romantiker han er —, fantaseret over Begrebet »Konge«, har tryllet med sine Rumvirkninger, med sine Farver og Toner, og har naaet at give et ubeskriveligt Billede afen Komedianternes Fyrste, Maskaradernes sære Giver.. HENVI S NI NGER OG NOTER ^ — Jfr. Louis Bobé i Personalhistorisk Tidsskr., 6. Rk., III. Bd., pag. 84; Rigs arkivet. Sofie Amalies Regnskaber. Diverse Sager vedr. Hoffester, Komedi anter etc.; flere personalhistoriske Op lysninger, der supplerer Bobé, skylder jeg Hr. Kontorchef R. H. Brask.. ' - Rigsarkivet. Griffenfelds Arkiv. XVII. Forhandling med Schumachers Kredi torer. — Det skal iøvrigt fremhæves, at en Coffre i 1664 har været Elev ved Akademiet i Paris, jfr. Procès-verbaux de l’Académie Royale de Peinture et de Sculpture, ed.A. de Montaiglon, I (1875),.

(29) 23 pag. 243—44; maaske er her Tale om Claude eller Étienne. s — Flere Oplysninger om Indretningen af Griffenfelds Gaard under von Ha vens Ledelse kan uddrages af Regn skaberne i nævnte Pk.XVII; det ses bl.a. heraf, at Martin Grunwaldt (Grønvold) i 1675 faar Betaling for »et italiensk Decke« efter Generalbygmesterens Fortingning, og at Chr. Nerger i 1673 har udført et Sovekammerloft af Træ i »Stukkatur Arbeiths Arth« (jfr. Charlottenborg); Maleren Sivert Sivertsen har bl. a. i 1676 dekoreret et stort Loft med »Kindergen«, Blomster og Frugter efter van Havens Ordre; efter sammes Anvisning malede han Kapellets Loft paa Solie Amalienborg. * — Sé (Fr. Weilbach:) Charlottenborg (1933),Tavlerne 26, 28, 51, 53,54,Flgg. 15, 16; Vilh.Lorenzen: Københavnske Palæer I (1922), p. 100-03, 111; Jean Cordey; Vauxle-Vicomte (1924). ^ — R.A. Sofie Amalienborgs Bygnings regnskaber; om dette Slots Historie sé endvidere: P .Brock i »Fra Arkiv og Museum« I (1899-1902), p. 8 9 - 9 7 ; Fr. Schiøtt i »Architekten« IX (1906— 07), p. 245 IL; Lorenzen, anf. St., p. 62 —65; om dets Forbilleder sé Chas. Christensen i »Arch.« XXVHl (1926), p. 370 ff. og Vilh. Wanscher: Architekturens Historie IH (1931), p. 384; her til kan nu føjes Villa Allieri i Rom (afb. i Vasi: Delle Magniflcenze di Roma antica e moderna, 1761, Tab. 195). Til dette Spørgsmaal skal jeg andetsteds vende tilbage, ligeledes til Problemet: L. von Haven som Sofie Amalienborgs Bygmester. ®— Malede Portrætter som Dørstykker var ogsaa i Brug, jfr. Horatius Paulijns Portræt af Sofie Amalie Moth (Gisselfeld) og Riddersalen paa GI. Estrup.. Pierre Marcel: La peinture française au début du 18® siècle, 1690—1721 (Paris, U. A.), pag. 92. * Procès-verbaux ..., Ill, 87, 97. ®— Coffre omtales ikke i Correspon dance des Directeurs de l’Académie de France à Rome avec les surintendants des Bâtiments, ed. Montaiglon (1887 ff.). — Krohn; Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse i 18. Aarh. (1924) II, 180. 11 —F.R. Friis: Kulturhistoriske Studier I (1904), 16. 1^ — Om Coffre’s dekorative Arbejder for Hoffet henvises i Almindelighed til E. Marquard : Kgl. Kammerregnskaber fra Frederik I l l ’s og Christian V’s Tid (1918), Krohn, anf. Skr., II, og F.R. Friis; Samlinger til dansk Bygningsog Kunsthistorie (1872—78). Spec, om Frederiksberg-Lofterne: F. J. Meier: Frederiksberg Slot (1896), Louis Bobé: Bogen om Frederiksberg Slot (1919), Niels Maare i Samleren, 8. Aarg., pag. 177 ff. (om Restaureringsarbejder). En Redegørelse for Coffre’s (og Krocks) Loftsmalerier paa Frederiksberg Slot vil blive givet af nærv. Forf. i et Værk om nævnte Slot, udg. af Fr. Weilbach. — Partikulærkammeret, BygningsRegnskaber, Bilag, 1708 N° 93 (Udbe tal. af 400 Rd.), 1709 N°70 (Udbetal, af 1000 Rd.); Regnsk. 1711 ®^/i2 , 1712 ®/i2 . — ibid. Bilag 1714 N» 11. — Bering-Liisberg: Rosenborg (1914), pag. 127. — Friis: Samlinger . .., pag. 105. —Vilh. Lorenzen i »Den danske Central administration« (1921), pag. 47—48; Leo Swane i »Ministeriernes Maanedsblad«, Sept.-Oktb. 1917. — Om en defekt Plafond af Coffre paa Rosenborg (»Paris’ Dom«) se BeringLiisberg, anf. St., pag. 180—81. ’.

(30) 24 — Fr. Weilbach i »Architekten« XXXII; de i »Studiebogen« indklæbede Teg ninger af Oppenordt er publicerede smsts. af C. Elling. — I Kobberstiksamlingen findes endel Tegninger, der tillægges Coffre, for de flestesVedkommende sikkert med Rette. Direktør Leo Swane har vist mig den Venlighed at gennemgaa dem sammen med mig. — Otto Andrup; Fortegnelse over Ma lerierne paa Gisselfeld Kloster (1918), N“ 62. —Erik Pontoppidan : Theatrum Danice veteris et modernae. Oder: SchauBühne des alten und jetzigen Dänemarcks (afsluttet 1727, udgivet 1730), pag. 31; Thurah; Hafnia hodierna (1748), pag. 241 ; Jonge: Kjøbenhavns Beskrivelse(1783), I, 169—70; Andreas Reinhardts Stik af Chr. Gyldenløves Sarkofag i Nat. Mus. II Afd.’s Arkiv; O. Andrup i Fra Arkiv og Museum, Serie 2, Bd.I (1917); L. Bobé: Die deut sche St. Petri Gemeinde (1925), pag. 233 ; Mme Louis Hermite : La vie d’un Palais Danois (1933), pag. 51—52. 23 _ V. Thorlacius-Ussing: Billedhugge ren Thomas Quellinus (1924), pag. 80 ff. — Eiler Nystrøm ; Den danske Kome dies Oprindelse (1918), pag. 37—51. 26 _ Nystrøm, anf. St., ogsaa pag. 173, 183 ff; H. Rostrup i »Tilskueren« 1932, II, 4 3 3 -3 4 . — L. Hourticq: De Poussin à Watteau (1921), pag. 23 —29; W. Friedländer: Nicolas Poussin (1914), p. 76, 82. — Cordey: Vaux-le-Vicomte, pag. 74; vedr. Coffre’s Proserpina-Figur jfr. fx. M. Eisenstadt: Watteau’s fêtes galantes, 1930, p. 69 og fig. 8 og 9. — Friedländer, anf. St., pag. 66—68. — Ogsaa i Coffre’s Plafond »Parnasset« (Apollo og Muserne), nu paa Rosen borg, findes Reminiscenser fraPoussin’s. Bacchanaler; jfr. »En Bacchantinde« (sign., dat. 1710), Winkel & MagnussenAuktion N° 112 (1932), Bille Brahe, Kat. N“ 7. Om Rubens-Laan se Karl Madsen ogO.Andrup : Fortegnelse over to hundrede af Baroniet Gaunøs Ma lerier (1914), pag. 12; Karl Madsen i Kunstens Historie i Danmark (1901— 07), pag. 109. — Expl. : »Ruffersken« (Joh. HansenAuktlon VI, Kat. N“ 19); »En gammel Koblerske omfavnende et ungt Fruen timmer, halv nøgen« (C. A. LorentzenAuktion Kat. N° 79). — Krock fik 1710 Betaling for »to Stykker med Børn og Blomster, malet af Carl Maratti« (Part. Ka. Regnsk.). — Der henvises til P. Marcels ovenfor citerede Skrift, til E. Goldschmidt: Frankrigs Malerkunst (1924), endvidere til Monografierne i: Les Peintres fran çais au 18® siècle, ed. Louis Dimier, I—H, 1928, 1930; spec, om Santerre se Gunnar W. Lundberg i Tidskrift for Konstvetenskap, 17. Aarg., pag. 28 ff. — Jfr. Émile Dacier i Revue de l’Art anden et moderne, XLV, 1924, I, pag. 44—56, 119—26. — Om Watteau og Mile Desmares se Goldschmidt; Frankrigs Malerkunst (1924), pag. 119—21. 85 _ Nystrøm, anf. Skr., p. 43—45: Montaigu var fx. i Paris 1708, ledsaget af Coffre’s Søster Cornelia Anna, i 1711 og 1717. — »Maskarade«-Plafond’ens Datering er ret utydelig; 1704 synes at være den rette Læsemaade; jfr.Friis: Samlinger, pag. 95; om Maskarader ved Hoffet i Aarene 1701—03 (med »tyrkiske, moskovitiske, persiske og polske Kostu mer«) jfr. L. Bobé i »Danmark i Fest og Glæde«, II (1935), p.l89. — Nogle Maskaradefigurer ses paa et Loftsmaleri (»Vinteren«) i Pal. Rosso, Genova. Det.

(31) 25 angives at være færdigt 1694; s. A. var Frederik IV i Genova, jfr. Weilbach: Frederik IV’s Italiensrejser (1933) p.53; om Musikernes Portrætter jfr.C.Thrane: Fra Hofviolonernes Tid (1908), 45—46. — Dets Datering er usikker, da Coffre flere Gange og med Aars Mellemrum. ses at have faaet Betaling for Por trætter i hel Figur af Kongen, bl. 1704 og 1707 (jfr. Friis: Samlinger, pag. 95 og Krohn II, 181). — Billedet paa Pederstrup er kun en stærkt formindsket Replik af Brahetrolleborg-Portrættet, ikke en Skitse dertil.. B. Coffre: »Fløjtespillersken«. Plafondm aleri, Frederiksberg Slot..

(32) Claude L orrain : L andskab med Flugten til Æ gypten. N ivaagaard-Samlingen.. NI VA AGAARD-SAMLINGEN AF. KARL MADSEN ra Fyrst Putbus paa Rygen modtog Godsejer Johannes Hage i 1895 et tilsyneladende fordelagtigt Tilbud om Køb af en Række Gilieder af Fortidens store Mestre. Hage havde fra sin tidligste Ung dom haft Sans og Ærbødighed for Kunst, han havde en stor og smuk Samling af danske Malerier, ogsaa af og til købt nogle faa gamle Billeder, alle ubetydelige med Undtagelse af et stort Maleri, købt paa Auktionen efterWilhelniMarstrand i December 1872. Marstrand havde fundet det paa »Loppetorvet« ved Palazzo Farnese i Rom; dets Maler var ukendt, — først mange Aar senere blev det oplyst, at det var et af Vasari omtalt Værk af den i sin Tid højt skat tede italienske Kunstnerinde Sofonisba Anguisola. — Listen over de af Fyrst Putbus tilbudte Malerier havde berømte Navne. Skønt. F.

(33) 27. hans Samling i Tyskland havde et daarligt Ry, blev Hage interes seret af Tilbudet, og fik sin paa dette Ornraade mere kyndige og erfarne Ven Kaptajn Griinwaldt til at følge sig ned til Rygen for at se paa Varerne. Resultatet blev Købet af en Cranach, en lille, men ægte Teniers og tre italienske Billeder, af hvilke det bedste var en »Sacra conversazione« af Bonifazio Veronese^ Hage var lykkelig; han erklærede aldrig at have troet det muligt at erhverve slige Ma lerier til en overkommelig Pris. Griinwaldt tilraadede ham ivrigt at fortsætte med Erhvervelsen af Fortidskunst. Hage fandt denne Opgave tillokkende. Han havde baade Vilje og Evne til at bringe store Ofre for at erhverve gode Kunstværker; det var ham heller ikke ukært, at hans Handelstalent derved maatte tages i Brug. Endnu mindre, at det medførte Even tyrets Overraskelser, dets Farer, dets Kampe og dets forhaabentlige Sejre. Vigtigst var det alligevel, at det, som Griinwaldt betonede, var en sand patriotisk Gerning at skaffe værdifulde Berigelser af god ældre Kunst til vort Land. Hvert Aar drog nu Hage og Griinwaldt ud paa Erobringstogter til Udlandet for at finde og hjemføre Skatte. Lykkelige Aar for dem begge, uvant lykkelige Aar for Griinw'aldt, der hjemme ofte led af Sorger over sine utilstrækkelige Indtægter. Han søgte engang at forbedre dem ved at søge en Stilling som Assistent ved et mili tært Bibliotek; Oberst Rist paastod, det var umuligt at besætte denne Plads med et Menneske, der i sin store Slængkappe saa ud som en forulykket Kunstner. Da Griinwaldt som Sekondløjtnant paa Kunst akademiet var avanceret ind i dets Modelskole, havde han haabet paa at kunne forene Malerkunsten med sin militære Stilling, men netop da brød Krigen ud. Under denne udmærkede han sig ved sit Heltemod; da Dybbøl-Skanserne stormedes, toges han først til Fange efter at have affyret alle Kuglerne i sin Revolver mod den ind trængende Fjende. Senere forsøgte han sig fra Tid til anden som Maler og fik endog tre Billeder paa Foraarsudstillingerne, før han opgav at virke som Kunstner. En vis Dygtighed som Tegner maa han have haft, thi da paa Auktion i København en under Viggo Jo hansens Navn opført Tegning skulde sælges og Griinwaldt saa den, raabte han til Auktionarius: »Det er ingen Viggo Johansen, det er 1 En O m tale og en Gengivelse af dette ligesom alle Samlingens bedste italienske Billeder findes i E rik Zahles 1934 i Serien »Kunst i D anm ark« udgivne A fhandiing om vort Lands ældre italienske K unstvæ rker, hvor N avnebestem m elsen i nogle Tilfælde afviger fra de i Mario Krobns Bog 1910 opgivne..

(34) 28. mig, der har tegnet den!« Erhvervelsen af gode Tegninger var en af Griinwaldts Passioner. Den glimrende Samling af J. Th. Lundbyes, han havde fra en af dennes Brødre, fik han ikke Raad til at beholde; den findes nu i den Hirschsprungske Samling. Saa slog han sig paa at samle Haandtegninger af de gamle Mestre, købte eller tilbyttede sig mange gode, hos C. A. Jensen, men maatte atter afhænde dem og beholdt kun nogle faa, som han med den hos Samlere ikke ualmindelige Tilbøjelighed til at overvurdere deres Fund tilskrev Verdenskunstens største Mestre. Men det turde være det eneste Punkt, hvor han viste en svigtende Opfattelse af de mange højst forskelligartede Sager, han havde Fornøjelse af at erhverve, nette Smaabilleder af ikke fremragende hollandske Malere, gamle Vaaben, antikke Ting, Renæssanceudskæringer eller smukke græske Mønter, af hvilke han efterlod sig en Rest ved sin Død. Han havde et hurtigt og skarpt Blik for alt, hvad der var godt. Hage kunde nok være tjent med at have ham til Raadgiver. Men Hage fulgte ikke altid hans Raad. Naturligvis forlangte han, at de Billeder, han købte, skulde være god Malerkunst, men han ønskede tillige, at de kunde virke tiltalende paa enhver, der betragtede dem med tilstrækkelig Opmærksomhed. Derfor var heller ikke Billedernes Emner ham uden Betydning. Griinwaldt beklagede, at Hage ikke lod sig over tale til at købe et Pragtværk af Paolo Veronese med en nøgen Kvinde skikkelse. Lyttede han end opmærksomt til, hvad nogle af Europas bedste Kendere anbefalede ham, fulgte han alligevel sit eget Hoved. Hans egen Smag var afgørende for de Billeder, han indlemmede i sin Samling. Allerede i 1899 gjorde han et godt Fund i Paris. Kunsthand leren Haro havde her et rigt Lager i et Rum bag den snævre Rue Visconti, den Gade, hvor Balzac engang havde haft sit Trykkeri. I dette Lager stod et stort Maleri, der fremstillede den hellige Familie roligt slumrende i Bethlehemsstalden. Det havde i en fin Samling været opført som el Værk af Rembrandt, men alle de Kendere, Haro havde vist Billedet, havde enstemmigt erklæret, at del umuligt kunde skyldes ham, hvorfor Haro gerne vilde afhænde det for en lav Pris. Hage kom derved i Besiddelse af et ualmindelig smukt Arbejde af Ferdinand Bol, der her utvivlsomt var inspireret af det lille Billede, hvor Rembrandt havde vist en Engel aabenbare sig for den sovende hellige Familie for at opfordre den til at flygte til Ægypten. Mellem den Høst, Hage i 1902 hjemførte fra Paris, var det hos Sedelmeyer.

(35) 29. købte glimrende Portræt af en robust Herre, et Billede, som fra alle Sider var anerkendt for at være et egenhændigt Arbejde af Rubens. Alligevel hævdede den ansete østrigske Kunsthistoriker Glück, da han besøgte Nivaagaard, at det efter hans Overbevisning var et Ungdomsarbejde af van Dyck. Glück har indgaaende beskæftiget sig med den vanskelige Opgave at udrede, hvad der skyldtes den ene eller den anden af dem i Arbejder fra den Tid, da van Dyck var Rubens’ højst skattede Medhjælper og saa godt havde tilegnet sig dennes Stil, at han aldeles ikke stod tilbage for sin Mester i Henseende til Friskhed og Dygtighed i Behandlingen. Det er sand synligt, at Glücks Navnebestemmelse for dette Portræt er rigtig. Da dette blev købt, havde Samlingen allerede ikke faa, men gennemgaaende ikke fremragende hollandske Malerier. Efter at Hage var kommen i Forbindelse med Hofstede de Groot, hvis Kend skab til hollandsk Malerkunst var indgaaende og vidtomfattende, forøgedes Samlingen med autentiske Billeder af Dou, Pieter de Hooch, ter Borch og Jan Steen. Desuden henledte Hofstede de Groot Hages Opmærksomhed paa det 1903 paa en Portrætudstilling i Haag opdukkede og paa dennes Plakat gengivne Dameportræt af Rembrandt. En højst anselig Erhvervelse for Nivaagaardsamlingen. Det er ualmindelig velbevaret, fuldt betegnet med Rembrandts Navn og 1632, fra samme Aar som Billedet af Professor Tulps Anatomi forelæsning. Omhyggelig gennemført, klart og skarpt i Opfattelsen, er det et af Rembrandts bedste Arbejder fra denne Tid, hvor han endnu ikke havde naaet den magtfulde Dristighed, der udmærkede hans senere Værker. Desværre afbrødes snart Hages Forbindelse med Hofstede de Groot. Den efter det andet Kejserdømmes Fald slemt reducerede Hertug af Morny mødte en Dag hos Hage med en Ledsager, der fremviste et Vinterbillede, som Hertugen sagde havde været i hans store Samling og som han nu desværre var nød saget til at sælge; det ledsagedes af en Attest fra Hofstede de Groot for at være malet af Aert van der Neer. Uden at vise det til nogen herhjemme, købte Hage Billedet og sendte det til Berlin for at faa det renset hos den berømte Restaurator Hauser. Hauser meddelte Hage, at ikke alene han selv, men alle hans Medhjælpere straks havde set, at Maleriet var nyt. Dygtige Kunsthistorikere kan lige som alle andre Mennesker begaa slemme Fejltagelser, og Hofstede de Groot vilde næppe have mistet sin Stilling som Hages lønnede Konsulent, hvis han, efter at Hausers Dom var ham meddelt, havde.

(36) 30. sagt, at han i hvert Fald havde fundet Billedet for ringe til Hages Samling; men Hofstede de Groot formede i utilgivelig Klodsethed sit Svar saaledes: »Hvis De havde spurgt mig om min Mening, vilde jeg bestemt have fraraadet Dem at købe dette Billede«. 1 1904 fik Hage foruden en ægte van der Neer og en god Salomon Buysdael Hobbemas idylliske Landskab med en Vandmølle, et Bil lede, som tidligere gennem mange Aar havde været i dansk Eje. En endnu lykkeligere Erhvervelse var det i enhver Henseende her lige Maleri, hvor Jan Steen viser sig fra sin mest elskværdige Side som den fornøjede Iagttager af Børnenes kaade Løjer. Hage skattede Hyggen i de gamle hollandske Billeder, og da Tilbudet paa disse var størst, fik han flest af dem i sin Samling. Dog vedblev han at supplere denne med Malerier fra andre Lande; nogle Aar senere fik den det smukke og velbevarede Portrætbillede, hvor den flamske Maler Cornelis de Vos har fremstillet en Fader, der med Rette er glad for sin flinke unge Søn. Samlingen fik ogsaa enkelte Billeder af de tidligere Nederlændere og Tyskere. Den var allerede i 1903 bleven beriget med et hos Sedelmeyer i Paris købt Mesterværk af en af Frankrigs mest berømte Kunstnere. Ved sin skønne, stilfulde Komposition, sin poesirige Stemningsfylde, sine fine, bløde og blonde Toner er Claude Lorrain i dette Landskab en Forgænger af Corot. Det er det eneste Maleri, vort Land ejer af Claude Lorrain og en af dets ypperste Kunstskatte. Fra de Aar, da Hage begyndte at samle Fortidskunst, havde han ønsket og bestræbt sig for at forøge Danmarks beklageligt fattige Repræsentation fra den italienske Malerkunsts Guldalder. Mellem den rige Tilvækst, hans Samling fik i 1904, var der to anselige ita lienske Portrætter. Det ene fremstillede en skøn og stolt Venetianerinde; efter en det ledsagende vidtløftig Afhandling var det et Værk afTizian og fremstillede dennes Datter. Renset for allede det paasmurte varme, brunlige Toner kunde denne Navnedaab ikke opretholdes; det henføres nu af de fleste til Veronese, ogsaa et godt Navn. Det andet Portræt gengav en ung, maaske ikke hver ken synderlig smuk eller tiltalende ung Herre, skønt han ved at holde en Rosenkrans i sine Hænder viste sin Fromhed. Det var i hvert Fald et udmærket Maleri. Bode havde henført det til Ridolfo Ghirlandajo, men Gustave Frizzoni paaviste under et Besøg paa Nivaagaard, at det i Baggrundslandskabet og Behandlingen af alle Enkeltheder havde en saa nøje Overensstemmelse med andre.

(37) 31. Arbejder af Lorenzo Lotto, at der ikke kunde være mindste Tvivl om, at Portrættet var malet af denne mærkelige og fremragende Mester, hvad allerede Morelli havde ment. Frizzoni var ikke alene en udmærket Kender, men et ualmindelig indtagende Menneske;. B ernardino Luini: Madonna med Barnet. Nivaagaard-Samlingen.. han, der engang havde været en ivrig og tapper Garibaldist, blev Hage en kær Ven. Da Adolfo Venturi i 1921 besøgte Nivaagaard, blev han her en særlig velkommen Gæst, fordi han med sit elsk værdige Væsen erindrede om den afdøde Frizzoni, hvem de begge mindedes med lige varm Lovprisning. Venturi sagde, da jeg fulgtes med ham paa Hjemturen, at Besøget paa Nivaagaard og hos Hage havde været den herligste, den mest uforglemmelige Oplevelse, han havde haft, ikke blot i Danmark, men under mange Maaneders Færden rundt om i Europa..

(38) 32. Medens jeg i 1907 var i London, opfordrede Hage mig til at af lægge et Besøg hos Sir Donaldson for at se et Billede, Hage havde købt eller vilde købe af ham. I dennes store og smukke Samling var den af Hage attraaede Luini afgjort et af dens allerbedste, men skæmmedes af de paa flere Steder med grove Farver tilføjede Re staureringer. Hauser i Berlin havde tidligere med stor Dygtighed istandsatflereafNivaagaardsamlingens Malerier, deriblandt Adriacn van Ostades »Kuglespillere« og Cima da Coneglianos Alterbillede, hvor han rigtignok har overset, at Landskabet oprindeligt var Bag grund for begge Helgenfigurer. Men Skumlere paastod, at Hauser ofte malede saa meget paa et Billede, han skulde restaurere, saa det blev »verhausert«, og Hage fulgte Frizzonis Raad ved at lade Be skadigelserne af Luinis Maleri blive udbedrede af Professor Cavenaghi i Milano. Frizzoni var til Stede, da denne foretog en yderst forsigtig Rensning af Billedet og fjernede dets nyere Tilsætninger. Kun enkelte Steder havde det taget saa megen Skade, at det var nødvendigt at give dem en sparsom Udbedring med F’arver, der ikke har vist sig holdbare, hvorfor Konservator Svend Rønne har maattet erstatte dem med andre og bedre. I Hovedsagen er det et særdeles velbevaret Maleri. Det var ikke uden Grund, at Frizzoni gav den Afhandling om det, der i August 1908 fremkom i Rassegna d’Arte, Overskriften: »Et Mesterværk af lombardisk Kunst i Danmark«. Næppe noget andet Billede i Nivaagaardsamlingen tilfredsstiller i højere Grad Hages Ønske om, at de til den købte Malerier ikke alene vilde be hage kunstforstandige, men gøre et stærkt og dybt Indtryk paa en hver, der værdigede dem en opmærksom Betragtning. Jomfru Maria har taget Plads i en fra Verdens Støj fjern Klippegrotte, hvor en Alpeviol blomstrer, medens hun betragter sin nøgne, kraftige, spil levende Dreng; hun fastholder ham med begge sine Arme, og han strækker sine op mod hendes Hals. Hun ser ned paa ham med et sært alvorligt Blik, der ikke røber hendes Følelser for den dejlige Unge; hun er en meget fornem Dame, hvis fine Træk i det ædelt formede Hoved viser, at hun er i nær Slægt med Leonardos ari stokratiske Kvinder. Hvor er dette Billede skønt i sin Komposition, i sin Formgivning, i sine klare og stærke Farver! Og hvor passer det vidunderlig godt til at have en Hædersplads i denne efter Hages Smag valgte Billedsamling, hvor intet er vildt eller voldsomt, nerve eller sansepirrende, hvor alle Portrætterne kun viser os stilfærdige.

(39) 33. Mennesker, hvor de gamle Hollændere i Regelen kun fortæller os om Hjemmets Hygge eller Glæden over deres Hjemlands ejendom-. Ludvig B randstrup: Jo h an n es Hage. E fter det originale G ibseksemplar.. melige Natur, og Claude Lorrain har fæstnet en Drøm om et Pa radis paa Jorden. Denne Samling er foruden at være et Kunstens Hjem tillige næsten et Fredens Tempel. Efter et Besøg her sagde en Hollænder: »Der var visselig ad5.

(40) 34. skillige smukke Billeder i Samlingen paa Nivaagaard. Jeg har al drig besøgt en mere fuldkommen fredelig og tillokkende Plet end denne Park med Duften fra Æbleroserne, Fuglesangen og Udsigten over det stille Sund. Men det bedste var jo alligevel Manden. Jeg fik det stærkeste Indtryk af, at han i Bund og Grund var en saadan Hædersmand, hvis Lige man kun sjældent træffer«. Vi, der har haft den Lykke at kende Johannes Hage, giver Hol lænderen Ret. Johannes Hage var et ualmindeligt Menneske. Han havde mange Særheder, blandt andre den, at han afskyede at lade sig portrættere. Han havde brændt det Portræt, Constantin Hansen havde malet af ham; han havde et Utal af Indvendinger og Betænke ligheder, før han indvilligede i, at Brandstrup modellerede en Buste af ham til Statens Museum for Kunst. Den gengiver tro Johannes Hages kraftige Hoved, hvis Former vidner om et nervøst Tempera ment og en ubøjelig Viljestyrke. De Idéer, der engang her havde faaet Plads, var uudryddelige. I en Verden, der vrimler afSancho Pansaer, kunde han undertiden minde om Ridderen fra LaMancha. Han var allerede en ældre Mand, da han drog til Grækenland for at hjælpe de betrængte og personlig deltage i Kampen mod Tyr kerne, hvad han dog opgav, da han straks mødte store Skarer af Grækere paa ilsom Flugt. Han havde fra sin Ungdom bevaret sin Begejstring for alt, bvad der forekom ham ædelt og stort, men havde dog vundet for megen praktisk Livserfaring til at trodse al sund Fornuft. Til hans mange priselige Egenskaber hørte foruden Rid dersindet en stor Godhed og en ualmindelig Finfølelse h Han understøttede de syge og hjalp de nødlidende uden at kræve Tak derfor; al ydre Ære afviste han helst. Især tog han sig af de nervesvage. Mellem disse var en Finne, som under sit Op' H ans elskværdige og dygtige Niece, der gennem mange Aar h a r væ ret ham en omhyggelig og trofast stø tte , h a r engang betro et mig et saa betegnende Eksempel paa hans Finfølelse, at det efter m it Skøn fortjener a t røbes. Da Hage en Dag efter en R idetur vendte hjem til Nivaagaard, styrtede h an a f H esten, blev liggende ude af Stand til at røre sig og blev derfor b a a re t ind i sin Seng. To af K øbenhavns m est ansete Læger tilkaldtes straks, tilsaa ham og gav den Besked, at han i nogen Tid burde blive roligt iiggende, før han tog til et ty sk Badested. Da han skulde rejse, kunde han ikke stø tte paa Benene og førtes sengeliggende til B erlin, h v o r han led saa ulidelige Sm erter, at en Læge strak s m aatte tilkaldes. Det var Søndag, ingen a f de store Kapa citeter til a t træffe. En fra en Lægevagtstation h en tet ung Mand konstaterede, a t Hage havde bræ k k et begge sine Ben. Da Hage havde genvundet sin Førlighed og det ikke v a r tillad t den unge Mand a t modtage noget H onorar, skæ nkede han en stor Sum til Lægevagtstationen. Men han tillod ikke, at K apaciteterne i København fik a t vide, hvor lidt de ved en y d e rst overfladisk Undersøgelse af ham havde fortjent deres H onorar; de m aatte gerne tro, a t d et skyldtes deres Raad, a t h an vendte fuldt h elbredet tilbage efter et længere Ophold i Tyskland..