Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til

personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

ANDERS WEDEL BERTHELSEN

OM FORFATTEREN

Anders Wedel Berthelsen er født i 1953 på Egebæksvej i Skibhuskvarteret og er opvokset på Ibsensvej i samme kvarter

Han gikpå Set.HansSkole i niårog blev student på Mulernes Legatskole.

Uddannet cand.mag. i dansk, engelskog skrivekunst/retorik fraOdense Universitet.

Hanhar arbejdetsomjournalist og redaktør på en lang række medier:

AvisenFyn,Skulkenborg Tidende,RadioFyn, Fyens Stifts­ tidende, Berlingske Tidende, TV2,TV2/FynogHøjskole­

bladet.Siden 2005 ”sprogdok­ tor”på Fyens Stiftstidende.

Han er forfattertil en bogserie om Odenses bykvarterer og har skrevet ellerbidraget til cirka 50bøger

Formand for Boldklubben Marienlystfra 2009.

Byrådsmedlem i Odense fra 2010.

HJEMME I

SKIBHUSKVARTERET

HJEMME I

SKIBHUSKVARTERET

ANDERS WEDEL BERTHELSEN

FORLAGET SKULKENBORG

Anders Wedel Berthelsen:

HJEMME I SKIBHUSKVARTERET

Udgivet af:

Forlaget Skulkenborg

E-mail: awb@awb.dk Hjemmeside: www.awb.dk

Grafisk tilrettelæggelse:

Anne Ejlsmark Berthelsen MikkelSchebyeJohnsen

Tekstkonsulent:

Maja Lucas

Tryk:

HelmerTryk,Odense

ISBN978-87-88475-40-1 I. udgave

Odense 2013

Trykt i 2.500eksemplarer

f ;r ’

/ /

jyjfted

K* ^fFwk

♦y,S/

aï

”9 Æt

,'jK^

V* F*

"♦___

:

Z/ / zfc

$t<^

F

&/ /

«vl

»?!

•a

?r,

/tt/Ofuh'avt!

■^’r- X

3

B

[OJ'e.

/1. z»i/ ÀSDf T

K

\\

' «

Jiaagø Strand

•<

■\

/ ! t !

Hdc/vigsluni

! Z..Z---

Il3

x-

Strandskov

jMaru

V

w-

V/

<?>

'<>><>. J

w

/ / / /'

^s&- vUh

/ 7 /7d

^5*?/

/ ////

.SwW

Ê >

Jtar

^”'

'

>

I

\7

>j

li(

Igÿ ^ÎLÀ

) 7<-'M

: Zfe7*£?

ASfelfTr^" 1

Heltzensgadc

iMh ^'''Lsè

\~\ //a*

<7^'’

OW

g t0^??ci2££z2£-®:&

US®

jloi.k.

< P

"Xv

!—

I

p»

/<■■ J

L*

i

Sporfi pfadt

//J

E

~1 !! •

d+-• î

c

, V^sTT. Jtrg^

’/n

' ' J Cotv/r»*'Â'

^Ss

Kc/omhjvtr

6

—

f IV--F

^7 •

"1

37^^77

—

—

'7;

/*]r'-/

a

r<-

^Mtllr, .

£</. Pork^

► QS»<

LœB^9.

|f|■ -- :

^-Jri.ritlianrnn,/» b/flil — •"

fø I / * I

f

V'

I

9

25

37

51

59

69

83

97

109

I 17

125

133

138 143

r

Kapitel I Skibhusdreng

Kapitel 2 Vores gade

Kapitel3 Skibhus-ånden Kapitel 4

Værftet

Kapitel 5 Nørrebro

Kapitel6

De

Kapitel 7

KanalenogStige

0

Kapitel 8

Den

skole

Kapitel 9

”Marens

Lyst

Kapitel 10

Tabueroguskrevne regler

Kapitel I I

Mulernevarmoderne

Kapitel 12

Etsnigende oprør Biliedregister

INDHOLD

Kilder

I / SKIBHUSDRENG

V

Skibhuskvarteret stræk­ kersig fra jernbane­

skinnerneogudtil Odense Fjord.

Fotofra 1950’eme.

Jeg voksede op mellem skibe og huse i et bykvarter. Skibe løb af stabelen i Odense Kanal eller lastedeog lossede i OdenseHavn. Velholdte huse stodi deres haver og gav arbejdereogsmåborgere tagover hovedet.

Jegvoksede op iSkibhuskvarteret, etpar kilometer nord for Odenses by­

midte.

Skibhuskvarteret ernoget for sigselv. En byi byen. Eller måske snarere en by uden for byen. Skibhusfolk hardet med Odense,somdanskerne har det medEU. De vil gerne væremed, men de andre skal ikke bestemme.

Skibhuskvarteret minder om en mindre købstad.Denlever sitegetliv.Med en hoved- og handelsgade, Skibhusvej, hvor husestikkerop til fem etager i vejret. Og med sidegader og parallelgader med række- og parcelhuse. Med en kirkeog en skole midt i kvarteret, med treskove ogmed et deltalignende landskab,som Odense Å, Odense Kanalog ”den gamle kanal” danner ved Odense Fjord.

Skibhusvej pumper folk frem og tilbage mellem Skibhuskvarteret og det indre Odense. Vejen udspringer i nord - smal som en bæk- i landsbyen Skibhusene.

KAPITEL I / SKIBHUSDRENG I

Pulsen stiger, jo nærmere man kommerjernbanen mod syd, hvor vejene bliver brede somfloder. Hushøjden vokser, trafikkenbliver tættere, og støjen tagertil. På denanden side af jernbanenbegynderden store, brølende verden.

“Inde ibyen” siger Skibhusfolk om den verden, som ligger syd forjern­

banen, der nærmestfungerer som en bymur. Deter, somom Skibhuskvarteret både er en del af Odense og alligevel ikke. Odensehar heller ikke ligefrem forkælet sin nordligebyende, der har lagt ryg til bådeenrygende losseplads ogetosende kraftværk.

Serman på et kort, ligner Skibhuskvarteret en dråbe. Kvarteretsnordspids er den kunstige Stige 0, somstikker ud i Odense Fjord. Østgrænsen erud­

mundingen af Odense Å samt Kochsgade, udfaldsvejen mod Kerteminde.

Mod syd: jernbanen.Mod vest: Odense Kanal.

Engang var Skibhuskvarteret et udpræget arbejderkvarter, dervar ugleset i det fineOdense. Kvarteret blevnedsættendekaldtSkarntyde Landsogn. Men ukrudtetslog rødder. OdenseStaalskibsværft og andrestore industrivirksom­

heder gav det næring.

I dag er Skibhuskvarteret et blandetarbejder- og middelklassekvarter, men det har stadig ensærlig skibhus-ånd.

ÅRGANG 1953

Her kom jeg til verden i1953. Jeg tilhøreren stor efterkrigsårgangi Odense

A

Hovedjernbanenskiller Skibhuskvarteret fra den middelalderlige købstad. Husene til venstre i billedet forsvandt,da ThomasB.

Thriges Gade blev ført igennem til Odense Havn. I baggrunden ses Thriges FabrikkerTil højre boligkomplekset Kræmmergården.

Foto I960.

>

Egebæksvej 21 - her kom jegtil verden. På billedet er jegsammen med min mormor og en barnepige.

Foto 1955.

Kommunes største sogn, Fredens Sogn, der dengang husede over 17.000 indbyggere. Skibhuskvarteret udgør størstedelen afdette sogn, som i 1953 registrerede 56 nyfødte drenge og50 nyfødte piger.

Min morvar 21 år, dahun fødte mig, min far var lige knap24.De boede til leje ien sidegade til Skibhusvej, på første sal imurermestervillaenEgebæksvej 21. Herklippede en jordemoder navlestrengen. Dengang var det almindeligt at føde hjemme.

Ibsensvej 10er dog huset,jeg betragter som ”vores”. Minmorfar købte det i1956. Han var en velnæret viktualiehandlerfraMidtfyn og bar stoltsin fede og fedtedetegnebog ibaglommen. Hanhavde penge nok til at købe et husi Odense med to lejligheder: stueetagen tilos og førstesalen til minonkelog tante.Pris: 40.000kroner.

Jeg husker ikkeretmeget fra1950’erne, hverken fraden store verden eller fra min egen. Men enkelte fragmenter dukker op.

Jegmindes ubehaget vedatfå vandog sæbe iøjnene, nårmin morbadede migien zinkbalje påkøkkenbordet.

Jeghusker også, at jeg stakafhjemmefra og kørte på trehjulet cykelden to kilometer lange vejtilmin fars værksted. I minkonfirmationssang står, atjeg var tre-fire år, da jeg vovede mig ud på denne ekspedition. På føiste del af etapendannede jegmakkerpar meden jævnaldrendedrengfra gaden,men på Skibhusvej gikjeg i udbrud, oghan vendte om.

Jeg genkalder lydene af den gnistrende trolleybus på Skibhusvej og af lyntogene imørket. Togene symboliserede både den trygge, faste rytme og drømmen om en større verden.

KAPITEL I / SKIBHUSDRENG 13

Duften afmedicin hos doktor Grinsted på Skt. Anne Pladssamt lattergas­ sen på sygehuset, hvor jeg fik fjernet mine mandler, hænger i erindringens næsebor. Forældremåtte ikke besøge deres børn på stuen, forså ville bør­ nene få hjemve. De måtte kun kigge gennemruderne i døren.

Jeg erindrer også, at jeg spiste Foska-havregryn, mest fordi tegninger af fodboldspillere fra Bl909, Bl913, OB og landets øvrige topklubber prydede pakkerne. Den førsteserie udkom i 1958, da min mor var gravid med min bror. Hun hjalp mig med at klippe tegningerne ud, mens hun lå i barselsseng.

VORES HUS

Voreslejlighed bestod af en stue medkakkelovn, et fælles soveværelse for børn ogvoksne,et køkken med gaskomfur og et lille toilet. Et forhæng delte soveværelset op ito. På den eneside sov de voksne i dobbeltseng,og påden anden sidelåbørn i køjesenge.

Kælderen indeholdt et værkstedog et rum til kulog koks. Det blev brugt som brændsel i kakkelovnen, der varmede stuen op og sendte røg gennem skorstenen. Kakkelovnen blevskrotteti1961,dakommunen gravede fjern­ varmerør ned i gaderne i vores del af kvarteret.

Velstandsstigningen ide glade 60’ereforekom ustoppelig. Overboerne flyt­ tede i 1964 og købte egethus. Senere købte mine forældre helehuset af min

V

Trehjulede cyklister ud for Remo Bar på Skib­

husvej. Foto 1960.

A

Ibsensvej 10, en typisk murermestervillafra

1930’erne. Her vok­

sede jeg op. Foto 1934.

morfar for 115.000 kroner. Den øverstelejlighed blevnedlagt, og tofamilies­

huset blev til et enfamilieshus.

Sådan gikdet med de flesteaf Skibhuskvarterets murermestervillaer, mens jeg var barn.Og således blev kvarteret affolket. Indbyggertallet faldt i1960’erne med4.000 mennesker.De tilbageværende fik tilgengældmere plads.

Soveværelsetrykkede ovenpå,hvor min farogså indrettede børneværelser.

I kælderen forsvandt gruekedlen, og brændselsrummet blevsenere forvand­

let til en bar. Badekar, fryser og vaskemaskine flyttede ind i kælderen, og køkkenetfik elkomfur.

Stuensvulmedetil dobbeltstørrelse. Den varlang ogmørk og havde kun vinduer i enderne. Herophobede mine forældre almuemøbler, porcelæn, antikviteter, souvenirs ognips i en blandingaf arvegods og marskandiser­

tilbud.

Til møblementet hørte karlekammerskabe, kommoder,et kakkelbord,en tallerkenrække og et tobaksskab. Det nyeste var et skrummel af et firbenet teaktræsmøbel, der indeholdt både fjernsyn, grammofon og radio.

Alle stuens siddepladser vendte mod fjernsynet, som præsenteredeleven­ de, sort-hvide billeder hveraften fra klokken 20. Her viste doktor Lieberkind

KAPITEL I SKIBHUSDRENG 15

dyrefilm, Jørgen Clevin klippede og klistrede, politikere blev skudt iUSA, og NeilArmstrong gikpå månen.

Møblets grammofon var et teknisk vidunder. Mankunne lægge tre plader klar til afspilning, hvorefter den selvsænkede dem nedpå drejeskiven. Min fars gamle 78-plader medLouis Armstrong,Fats Waller, Leadbelly ogLeo Mathisen åbnedemine orer forjazzmusik.

På radioens langbølgebånd indfangede jeg den ofte skrattende Radio Lu­ xembourg, der spillede den nyeste beatmusik,indtil den danske statsradiofoni ændrede signaler ogsendte pigtrådsprogrammer til den store, frembusende efterkrigsungdom.

Af stuens øvrige rariteter kan nævnes en samlingaf langpiber og mer­

skumspiber, en falk af porcelæn, et spædbarnaf gips,enlandsoldataf kobber og endåse,der kunne spille ”An der schönen blauen Donau”.

På væggene hangromantiske malerier af landsbyidyl,af købstadsidyl og af en piberygendefisker. En Skibhus-platte med Fredens Kirkeog enrække juleplatter ikronologisk ordenknebsig ind pådenresterende vægplads.

I stuevinduerne udmod gaden monteredemin farblyindfattede ruder med motiverafJesus og Jomfru Maria. Ruderne afspejlede ingen stærk tro,men gavstilogstatus, for de vardyre. Min far skaffede dem billigt, da han arbej­ dede i et glasfirma.

Ligesom flertallet af kvarterets huse knopskød vores hus i flere retninger.

Min far tilbyggedeen udestuemod haven samten portalmod gaden, såvores hus kom til at ligneen kirke med et lille våbenhus.

I haven groede æbler, blommer, pærer, solbær, ribs og stikkelsbær. Men træer blev fældet, og buske fjernet, og nyttehaven sprangud som prydhave ligesom i resten af kvarteret, da supermarkeder begyndteatsælgeimporte­

rede varertil spotpris.

<

Malerier af landsbyidyl, juleplatter og blyruder med kristnemotiver prydede stuen imit barndomshjem.

Nyere foto.

hi s ru mi . < .

P n* ii ; ¹ . . Ja-rj

J

A

Sådan så Skibhusvej ud, da jeg var helt lille. Be­

mærk den begrænsede bilirafik.Foto 1954.

>

Hushøjden vokser, når Skibhusvej nærmer sigbymidten. Cykli­

sterne har kurs mod Bredstedgade-krydset.

Foto 1954.

KAPITEL I / SKIBHUSDRENG 17

FRA LAND TILBY

Begge mine forældre var indvandrere i Skibhuskvarteret. Minmor hed Tove Kromann Hansen og varfødt i Hillerslev på Midtfyn. Hendes forældredrev enslagterforretning. Hun gik syv åri friskole og blev derefter ”pige i huset” hos den senere landbrugsminister Karl Skytte, som ejede en gård ved Hil­ lerslev.

Hun kom på husholdningsskole i Korinth,inden hun fulgte folkevandrin­

gen fra land til by og uddannede sig til barneplejerske på børnehjemmet Åløkkegården iOdense.

I min vennebog skrev hun som ønsketitel: forfatterinde.

Etlivsomhjemmegående og medhjælpende hustrusamt senere pædagog­ medhjælper og plejehjemsassistent indsnævrede dog poesiens plads.

Hun udstak kursen for sinebørn, gik dl porcelænsmaling, skrev sange til familiefester og digtede til skrivebordsskuffen.

Hun holdt sig godt, affarvede sithåroggav det en ganglak, og hun so­ lede sig i mandlig opmærksomhed, når dervargæster til sild ogsnaps om lørdagen.

Selv om hun kom fra landet, så hun ned på dem,der talte”bondsk” - dem der sagde ”slawter” og ”stejt flæsk” istedet for slagterog stegt flæsk. Gamle skolekammerater skulle helst holde sig væk, hvisdetalte ”forfynsk”. Hvad villenaboerne ikke tænke om deres sprogog deres lugt af kostald. Men hun

V

Skibhusvej, kvarterets hoved- oghandelsgade.

Foto 1954.

kunne ikke selv skjule sine skarpe fynske vokaleri smykker og kyst (udtalt med yogikke ø)samt ”Mitfyn”.

Min mor sattevarm mad på bordet hver dag på slaget 17. Hun førte om­

hyggeligt husholdningsregnskab og så ingen grund til at købe dyrevarer, når mankunneblive mæt afde billige. Hun noteredei sinkalender, om menuen stod på medister, frikadeller, hakkebøf, stegt lever eller stegte sild, og om dagens anden ret var stikkelsbærgrød, rabarbergrød, øllebrød eller tvebakker.

Klokken21 satte hun kaffeog købekage på sofabordet.

Søndage havdesærligeregler. Da spiste vi varm madklokken 12,ikkei køk­ kenet, men ved stuebordet, som blevbelagt med en hvid stofdug. Spisetider låfastsom på landet.

Minmorstemte som regel borgerligt. Hun mente imange år ligesom den avis, vi abonneredepå,at den konservative ErikNinn-Hansen,var“sådan en pæn mand”.Det var længe førtamilsagen.

Daarbejdsmarkedet fik brug for kvinder, begyndte hunatcykle hjemmefra om morgenen. Såvar ekstraindtægten vigtigereend kontrollenmedhalvstore børn.

-VI ER FLIPPROLETARER

Min farhed WaltherBerthelsen. Hanvarfødt ogopvokset i Skive somsøn af en tømrermester. Da min far forlod mellemskolen, komhanilære hos en kolonialgrossist.

Somknap 20-årig forlod han hjemstavnen,idet grossistfirmaetChr. Hen­

nings i Dronningensgade i Odense søgte en lagerekspedient. Han fik job­ bet,flyttede tilOdense og mødte min morpå danserestauranten Landsbyen i Asylgade.

Min far var en praktisk mand uden højtflyvende drømme og ambitioner.

Som25-årig købte han en lille kemisk virksomhed, somhandrev i otte år.

Derefter blevhan kontorassistent.

I min vennebog- ud for ønsketitel - skrev han ingen ting.

Medmørkttilbagestrøget hår, høje tindinger og briller medmørktstel min­

dede han om statsministerViggo Kampmann og tegneseriefiguren Rip Kirby.

Han udviklede et blandingssprog, hvorfynsk aldrighelt udslettede jydemå­ let. Gloser som ræd, bette, kjælleog fjale gledmed årene ud,men tænke og travei stedet for tro ogspadsere havde bidtsigfast ihans tunge.

Han ville have ”fred”, når han kom hjem efter enlang arbejdsdag.

- Walther, nu må du altså sige noget til drengene,beordrede min mor, når vilavede ballade.

- Hvad erdet for ethus, råbte han så og fortsatte med at læse avis,mens vi fortsatte med at lave ballade.

Hans hulevar et kælderrum, derlignede en velassorteret isenkramforret- ning medværktøj til ethvert formål. Her kunne han lide at save, hamre, høvle og regere.

Min far stemte som regel socialdemokratisk.

- Vi erikke andet endflipproletarer, fastslog han.

KAPITEL I / SKIBHUSDRENG 19

<

Vi er netopflyttet indi stuelejligheden påIbsensvej,og jeg spejder ud mod gaden.

Foto 1956.

<1

Mormed mig og min lillebror i baghaven på Ibsensvej. Foto 1959.

<

Far med min lillebror og mig på verandaen.

Foto 1959.

A

Drenge i Skibhuskvar­

teret stimlede sammen, da Handelsbanken blev udsat for et røveri­

forsøg.Ellers skete der sjældent de store dramaer i kvarteret.

Foto 1968.

Jegundrede mig over, hvaddet ord betød, men læstei min ordbog, at det brugesom lavdønnede handels- og kontorfolk, der går klædt som overklas­

sen ihvide skjorter med flip.

Min far var tiltrukket af Amerika. Derfra kom hans ungdoms jazzfeber.

Derboede hans fætter, som vistnok var millionær. Og amerikanerne havde hjulpetDanmark under krigen.

I ungdommens fotoalbum skrev han ord som ”good luck”, ”myself”,

”friends”og ”allright”.Men hankom aldrig selv tilUSA. Det var fordyrt og forlangtvæk.

Så var Vesttyskland tætterepå. Og krigensbesættere var vel ikkeværre, end at man kunne drikke deres billige øl ogkakaolikør på vores årlige camping­

rejse, der foregik i en tyskOpel. Min far spændte villatelt på taget, pakkede primuskomfur ogdåsemad ned i bagagerummet, og så satte vi kurs mod Rhinen,Mosel ellerNeckar.

NÅR BREVSPRÆKKEN KLAPPEDE

En spændende verden faldt ned på dørmåtten hver eftermiddag. Vi holdt den konservative Fyens Stiftstidende,ogjeg kastede mig over den, så snart brevsprækken klappede.

KAPITEL I / SKIBHUSDRENG 21

Først fortærede jeg sportssiderne. Odense brillerede med tre hold i den øverste fodboldrække. De blev kaldt ”de røde”, ”de blå” og ”de stribede”.

Demholdtavisen med, så dem holdtjeg også med. Alle tre. Men jeg holdt mest med ”de røde” fra Bl909, som havdebaneri Kochsgade,pågrænsen tilSkibhuskvarteret.

Avisens forside rapporterede om uhyggelige hændelser i 1960’erne: En kvinde i Bolbro blev stranguleret i en vaskekælder. En pige blevvoldtaget, dræbt og smidt i en mose af en hovmesterfra Fjællebroen. Enmand blev rovmyrdet på Paarup Rådhus. I forstæderne Tarup og Paarup hærgede en brandstifter. I Kongensgade forsvandt et spædbarn, somaldrig blev fundet.

Ogved Nyborgvejskete en togulykke med 11 dræbte.

Min mor bidrog til gysene ved at fortælle historien om dengang, hun mødte “Keldernæs-morderen”. Han havde begået et rovmord i Keldernæs på Lolland og flygtede i 1952 fra fængslet i Nyborg. Min mor arbejdede dengang hos Proki Foto iJernbanegade,hvor morderen henvendte sig og spurgte, om han kunne lejeetværelse ovenpå. Om min mor så spøgelser, ved jegikke, men avisen havde bekræftet, at Keldernæs-morderen var set i Odense.

Skibhuskvarteret trak ikke de store avisoverskrifter. Men det hørte jo også til Fredens Sogn. Handelsbanken på Skibhusvej blev udsat for et kikset røveriforsøg, og politiet fandt et stjålet pengeskab i skoven ved Marienlund. Enletlevende kvinde forsvandt i 1961 i Skibhusene og blev først fundet 23 år senere — som skelet under gulvbrædderne, da huset havde fået nyejer.

EN SVINDLERPÅ BESØG

En aften i 1962 bankede kriminaliteten også på vores dør. Efter at min far havde afhændet sin kemiske virksomhed, læste han en avisannonce for et firma, der søgte forhandlere af et polyfilla-agtigt produkt. Han lagdebillet ind,og envelklædt herrekompå besøg.

Min far skrev under påenkontraktogbetalte hametpar tusinde kroner for rettighederne tilat forhandle det fineprodukt.Gæstenbukkedehøfligt efter underskrivelsen og sagde:

- Det var vist Dereskuglepen.

Min far modtog etpar sække med et pulverprodukt, som han anbragtei kæl­ deren.Også var høfligheden forbi. Far fikaldrig flere varer,og firmaet var fup.

Det nummer rejste “sælgeren” medi hele landet, og minfarmåtte senere vidne mod ham i retten i Nørresundby. Men pengene var spildt. Ogdetvar mange dengang. Cirka enmånedsløn.

Mendet lysnede. Min far søgte arbejde mange steder, sendte kortfattede håndskrevne ansøgninger, hvor han lagde vægt på athave ”ordnede forhold”, og at han ejede en telefon.

Der var bud efter lønmodtagerei de buldrende 60’ere. Hosglasgrossisten Thorvald Pedersen A/S i Grønnegadevar der bid. Her fik min far job som kontorassistent med fast månedsløn ogtre ugers ferie.

LØRDAGSHISTORIER

Mine forældres venner ogde nærmestefamiliemedlemmervar ogsåenslags flipproletarer:funktionærer,håndværkere og handlende.

De skiftedes til at feste hos hinanden — ogaltidom lørdagen.Når det var

”vores tur” til at invitere lørdagsgæster, diskede min mor op med det tra­

ditionelle kolde bord, og min far satte sig for bordenden, forsådangjorde familiefædre. Børn holdt mund og lyttede.

Oversilden og snapsen, den lune ret og tilsidstostenfortalte mændene de samme historier, som de også grinede af, sidst de varsammen. Anekdoter, der vendte magtforhold på hovedet og gjorde grinmed borgermusikken og autoriteterne,var altid populære.

Dengang cirkulerede historierne om to odenseanske spasmagere, Poul Støvle og Poul Søndergaard, en smed og en bogtrykker, der excellerede i practical jokes og absurditeter. De var uopslidelige som festlige samtaleem­ ner. De havde trukket en hest op i enlejlighed, brugt en flagstang som op­

tændingsbrænde, kørten sej bøfgennemenkødhakkerpå en fin restaurant, kastet glatteål ud på et dansegulvog meget andet.

Fjerenevar med åreneblevettilfem høns. Historierne endte endda på bio­

graflærredet, daPalads i Odense i 1964havde danmarkspremiere på filmen

”Don Olsenkommertilbyen”.Dirch Passer og Buster Larsen spilledede to spøgefugle.

Min far fortalte flere gange en historie om en storjyskjordbesidder, der havde spærret en vej medtunge sten for at havevejen for sig selv. Men det lykkedes alligevel en lille mand ibilatforcere afspærringen. Jordbesidderen stoppede manden ogspurgte:

- Så duikke, jeg havde satstore sten op?

Hvorpåden lille mandsvarede:

-Jo, a tøwsnok, ate dohavdestrøet lidt perlegrus.

Enaf defaste gæster, værftsfunktionær Clement fra Victoriagade, varleve­

ringsdygtigi historier omrappe replikker blandt værftsarbejderne.

Enaf dem, givetvis envandrehistorie, lød: Engang fik værftet besøg affine folkfrahovedstaden.

- Hvor mangearbejderder så her? spurgte de.

- Cirka halvdelen, svarede en kvik værftsarbejder.

Også gik mineforældre ogderesgæsteri kælderen ogdrakøl ibaren,kig­

gede påminfarssamling af øldåserog dansede til Bjørn Tidmand og Birthe Kjær.

KAPITEL I / SKIBHUSDRENG 23

<]

Vores kernefamilie i tryggerammer ipæn­ hedens reservat Nårvi fikgæsterom lørdagen, kom der øl på bordet Foto 1965.

<1

Velklædte og tørstige familiemedlemmer til fest påIbsensvej.

Foto 1965.

Denpiberygende fisker kigger medfra væggen på Ibsensvej, mens min morfar (længst til venstre)ogmin farfar (længsttil højre) har ild i cigaren. Foto 1965.

Ibsensvej er ikke opkaldtefter den berømte digter, menefter en lokal gartner, somejede den jord, der i 1930’erne blevtil parceller. Finedigtergader findes i finere kvarterer.

Ibsensvej er ensidegadetil en sidegade. En lillevene, hvorfrablodet løber videretilDøckerslundsvej og derfratil Skibhusvej, hovedpulsåren.

Vores nærmeste naboer på Ibsensvejbar i 1960’erne titler somoverbetjent, forretningsfører, tapetserer,lærer, værftsarbejder,chauffør, murermester, ma- skinsnedker,skoleinspektør, uldhandler og vulkanisør. De flestekvinder var hjemmegående husmødre.

Vi udgjorde en småborgerlig enklave i et kvarter, hvor flertalletellers var arbejdere. Ibsensvej og denærmeste gader dannede ettrygt reservat,præget af murer mestervillaermedto etager, høj tagrejsning, høj kælder og bilgarage.

Murermestervillaer varsom regel tegnet ogopført af håndværkere. Murer­

mestre kopierede hinandens huse ellerbyggede flere ens huse, så hele gader fiktypehuspræg.

At bo sådanvar imit barnehoved det ”normale”. Andre boformervirkede mærkelige eller midlertidige. Boede man i en etageejendom, var det vel, fordi man endnu ikke havderåd tilandet.

De fleste husei kvarteret stod nøgnemed deres røde sten, andre var ma­ lede. Voreshushavde encigarhandler fået opførti 1934. Min far malede det lysegrønt,håbets farve,som en modpol tilhusets indre mørke.

Foran husene lå små haver, somingenopholdt sig i. Udelivet foregik i de lidt større baghaver, der var omgivet af hækkeog stakitter.Devoksne duk­

kedefrem, når de klippede hæk, vaskedebiler eller skovlede sne. Pænt skulle dervære.De var “Des” og på efternavn.De hilste påhinanden, men de fær­

reste gikpå besøg hos hinanden.

En overgangkom mine forældre sammen med remisearbejder Jensen og hanskone fra Vilhelminevej. Men det gik over igen, for Jensen ville drikke øl med min far, og detsyntes min mor ikke, at han havdelysttil.

D>

Ibsensvej eren stillesidegademellem Døckerslundsvej og Monbergsvej.

Nutidigt foto.

KAPITEL 2 / VORES GADE 27

Mellem Ibsensvej og parallelgaden Agnetevej løb en usynlig grænse. På Agnetevejboede arbejdere i småboligforeningshuse.Børnene derfra kendte viikke. Vi legede med dem fraVilhelminevej.De boede også i murermester­

villaer.

Pigerne i de nærmeste huse hed typisk Jytte, Inge, Birte, Lise og Mona, mens de nærmeste gadeskilte vidnede om en ældre generation med en anden navnemode: Vilhelminevej,Margrethevej, Agnetevej, Ingeborgvej, Irenevej, Emilievej, Elisevej, Birgittevej, Helenevej og Henriettevej.

Vilhelminevej, som krydser Carl LundsVej,var i 1901 opkaldt efter Vilhel- mine, datter af urmagerCarl Lund. Hanvar formand for det aktieselskab,der udstykkede gården Døckerslund.

Andrebyggederede i enfuglegade: Svanevej, Tranevej,Hejrevej.Den æld­ ste af dem, Tranevej,var dog navngivetefter en lokalgartner Thrane.

Af en blomstrende kommunalfantasi udspranggadenavne som Lathyrus- vej, Lavendelvej,Bellisvej, Primulavej, Gyldenris vej,Blomsterbakken, Pæon­

vænget, Valmuevænget,Mimose vænget, Jasminvængetog Syrenvænget.

På den vestlige side af Skibhusvej var spundet et netaf øgader, hvoraf de ældste bærer navne efter øer i det sydfynske øhav:Ærøgade, Lyøgade,

A

Døckerslundsvej - med tryk på ”lunds” -er opkaldt efter ejendom­

men Døckerslund, der blev revet nedi

1930’erne for at give plads til et boligkom­

pleksaf samme navn.

Slægten Døcker lagde navn til ejendommen.

Ibsensvej stikker til venstre midt ibilledet.

Foto 1950.

>

Murermestervillaer med to etagerpræger den nordlige del af Skibhuskvarteret.

Nutidigt foto.

KAPITEL 2 VORES GADE 29

Drejøgade, Thurøgade og Strynøgade. Navnene skyldes A.P.Møllerssydfyn­

ske rødder.

Sådanså min verden udi en radius af 700 meter.

U’E PÅ GA’EN

Kun bilermed ærinde kørtead Ibsensvej, der forbinderDøckerslundsvej og Monbergsvej.

Stilheden blev sjældentafbrudt afandre begivenheder endde faste besøg afmælkevognen eller af en grønmilitærbilmed soldater, der fikrepareret tøj hos en af gadens husmødre.

Gadenvarbørneneslegeplads. Ja, vi kaldte Ibsensvej for en gade.

— U’e på ga’en, sagde vi.

Vilegede der, fra vi kunne gå. Ud over at lege ”cowbojdereog indianere” løb viom kap ”hen til den røde”,gadens brandhane, kørte kapløb påcykel

”rundt om husene” og spillede bold på asfalten ogi baghaverne.

Buskadset ved Vilhelminevej-bakken var et godtgemmested forgadens små cowboys, der bevæbnede sig medskydevåben fra legetøjsforretningen i Døckerslund.

Mit bedste legetøjvar dog hjemmelavet. Min farfar havde snedkereret en borg af træ og en ”skyder” af træ ogjern. Min farmor havdesyet mit ynd- lingstøj: en rød cowboydragt med frynser. Cowboy-mytologien ramte plet i et nybyggerkvarter, ogjegstoltseredeblandtgadensknickers-klædte drenge.

Det meste af dagen var der børn på gaden. Man gikblot derud ogfandt strakslegekammerater.

Ietaf gadenshuse havde de otte børn med stor alders spredning. Antallet var ikke i sig selv angribeligt eller i modstrid medden småborgerlige moral.

Men gadens voksne kendte sandheden, og efterhåndengikden også op for os børn.

De to mindste drenge varfødtuden for ægteskab. De varbørn af de to størstepiger, som var”kommetgalt af sted”.Deto drenge, der længe troede,

<

Tv-serienBonanza smittede. Herposerer jegsom ”cowbojder”

på Ibsensvej, med hjemmesyet tøj og hjemmelavet gevær Til venstre står min bror Foto 1961.

>

Legekammerater på trappenforan vores hus.Deter min lillebror ogmig til højre.

Foto cirka 1963.

>

Heste trak mælke­ vogne rundt i Odenses gaderi samme årti, som amerikanerne sendte mænd til månen. Otterup Mejeri drev en mejerigård på Skibhusvej og dækkede cirka en femtedel af Odenses mælkefor­

syning. Foto 1961.

>

Om vinteren skøjtede kvarterets drenge på HannebergSø og Svanedammen.Billedet erfraHannebergSø, som er opkaldt efter engårdvedKochsgade.

Gårdenblev revet ned i 1960’eme og afløstaf enbenzinstation.

Foto 1966.

KAPITEL 2 VORES GADE 31

at de var brødre, var i virkeligheden fætre. Ogmanden og konen, somde kaldte ”far og mor”, var deres bedsteforældre.

Det varalligevelikke alt, der varhelt normalt i vores gade.

FODBOLDGUDEN FRAMILANO

Gadensgud hed Jørgen Leschly Sørensen. Tænkat boi sammegade som en tidligere professionel fodboldspiller fraAC Milan.

Dervar kunéthusimellemhans og vores.Hos Leschlyringedejeg på med en særlig ærefrygt, når jeg besøgtehans søn Ib, som var minlegekammerat.

Leschlyshusvaret af denyeste på Ibsensvej.En villa, som familienhavde købt,da den i 1955 vendte hjem fra Milano,ogLeschly blevlærerpå Ejby- skolen.

I garagen holdt en Studebaker, et amerikansk dollargrin, som kun en fod­

boldgud og folk i finere kvarterer havde rådtil.Min far ejededengangkun en sort herrecykel.

Leschlys kontor var et skatkammer. Her hang fodboldbilleder, nåle og em­

blemer fra klubber i hele Europa. Ib foræredemig en dag en bunke bille­

der, taget af italienske pressefotografer. Demgemte jegsom en særligskat.

Mange af billederne havde endda været trykti Leschlys bog, “Fodbold for ottemillioner”, somjeg læste flere gange. Jeg troede,at deottemillioner var depenge, han havde tjent på at spille fodbold, men det var vistnokdet antal mennesker, der havde set hamspille.

Det var også Ib, der skaffede mig et andetklenodie: et ark, hvor spillere på det danske OL-bronzehold fra 1948 og det danske OL-sølvhold fra 1960 havde skrevet deres autografer. På samme ark stod en signatur fra selveste Stanley Matthews, der blev betragtet som verdens bedste fodboldspiller, i hvert fald af englænderne.

Leschlys kælderrummede nogetså usædvanligtiSkibhuskvarteret som en gildesal med bordtennisbord, ogkælderens væg varprydet afenstorkarika­ turtegning afLeschly, skabt af den lokaleavistegner Kai C.

<

FodboldspillerenJørgen LeschlySørensen var gadens gud. Her har pressenbesøgt ham hjemme ogfotografe­

ret ham med sønnerne Finn og Ib.Foto 1959.

A

Godt 18.000til­

skuere så landsholdet vindemed 2-1 over et udvalgt Odense- hold. Jørgen Leschly Sørensen scorede for odenseanerne.

Foto I960.

Leschly havde ry for at være en kontant herre, både som skolelærer og i fodboldens verden.Jeg oplevede det selv,da jeg som syvårig ville vise mig som cykelakrobat og overmodigtstilledemigop på cyklens stang, mens jeg drønede ned ad gaden. Jeg styrtede naturligvis ogslog begge knæ til blods.

Det så Leschly,oghan råbte:

- Det var din egen skyld!

Min mor forbandt mig, ogjeg kunne ikkecykle i flere uger. Somet plaster på såret forærede hun mig en tur til Odense Stadion. Mens gadens drenge grinede af en syvårig i børnesadel, cykledehun mig til dethellige stadion i Bolbro. Herskulle et udvalgt Odense-hold i maj 1960 spille mod Danmarks landshold,derhavde Henry From på mål og Harald Nielsen i front.

Vi var flere end 18.000 tilskuere,som så landsholdet vinde med2-1. Hvem scorede forOdense-holdet?Jørgen Leschly,naturligvis. Som38-årig.

GADEFODBOLD

Da vi følte os for store til at lege ”cowbojdere”, blev fodboldden førende drengeleg. Vispillede ihaver, påasfaltenog i kvarterets grønne lommer:an­ læg og ubebyggede arealer. På gaden lavede vi målstolper af grusbunker. I haver og anlæglagde vi tøjbunker som stolper.

Familien Leschly ejede en have, der var længere end vores, og den var velegnet til fodbold, hvis vi blot kunne undgåat ramme kælderruderne. Jeg sparkede desværreen skævert og smadrede en rude.Såvar det slut med ha­ vefodbold hos Leschly.

At spillebold på gaden krævede også en vispræcision.Man skullehuske at dribleuden om depærer, som mælkemandens hest efterlod på asfalten.

Man skulle også undgå at sparke bolden indi havenhosden frygtedeJu- stefar, også kaldet boldministeren. Hans rigtige navn var Justesen. Han snup­

pede boldene og gav dem ikke igen.

Som regel spillede vi hold mod hold, men vi dyrkede ogsåetspilved navn baryler. Det foregik“alle mod alle” ogmed spil til étmål.Når manskød ved siden af målet, udgik man. Spilletmåvære vandreti arv frabørnegeneration til børnegeneration. Jeg er aldrig stødt på nedskrevne regler.

KAPITEL 2 / VORES GADE 33

Da jegvaren halv snes år, dannede vivores egen fodboldklub på Ibsensvej.

Denbar skiftende navne som San Real, Dynamo og Sulfo. Vi arrangerede kampe mod andre gadehold,udendommerog med enboldaf plastic.

Midt i 1960’erne udkæmpede vi en hel turnering mod andre gadehold.

Sulfomødte hold, der kaldte sig Rinso, Valo og Snevit. Hvorfor vi navngav holdene efter sæbeprodukter, husker jeg ikke.

Nogle af kampeneforegik i anlægget vedSvanedammen. Andre kampespil­

lede vi på Stenhuggerpladsenved Tolderlundsvej ellerpå ”marken”, som var et ubebyggetareal for enden af Ærøgade,endda medetpar frønnede målaftræ.

Enkelte gange klatredevi overtrådhegnet omkring håndboldklubben Stjer­

nensudendørs banervedTranevej og spilledefodboldpå håndboldbanerne.

Manglede vi modstandere, gik vi en tur ned til fritidshjemmet Svanegården påTeisensvej. Bag hjemmet lå en bane med håndboldmål og højt hegn,så hverken bolde eller børn kunne forsvinde. Her overtalte vifritidspædagogen WillLudvigs med det storegrå skægtil atarrangere en fodboldkamp mellem Svanegården og Sulfo.

KVARTERETS KENDTE

Martha og Regitze var tæt på en Oscar

Fritidshjemmet Svanegården på Teisensvej beskæftigede i årene 1952-1986 en pædagog vednavn Martha Christensen.Hunvarogså forfatter ogskrev romanen

"Dansenmed Regitze".Romanen blev filmatiseretog var i 1990nominerettil en Oscar,dog uden at vinde.

Svanegården havde en pige, Kirsten Fabrin,med på holdet. Det var før, kvindefodboldhold blev opfundet. Hun avancerede senere til Bl909- og landsholdsspiller.

Da fjernsynetbegyndte at vise ishockey med røde russere og gule sven­

skere, blev vi også grebet af den sport. Vi manglede dogofte en afgørende forudsætning,nemlig is, så vores version blevudkæmpet påasfalt med hjem­

melavede hockeystaveaftræ ogmed en træklods som puck. Stavene knæk­

kede ustandselig og blev lappet sammen med isolerbånd.

SAMLERMANI

De fleste af gadens drenge samlede på frimærker,og vi mødteshos hinanden og analyseredederes takker ogvandmærker medlup og halogenlampe. Jeg samlede desuden på ølkapsler ogtændstikæsker, somjeg fandtpå gaden, samt på tegneseriehæfter, mønter og samlemærker afenhver slags.

Uansetomman i 1960’erne købtekaffeerstatning, tyggegummi, halspastil­

ler eller havregryn, fulgte samlemærker med. De forestillede seværdigheder, flag, skuespillere,sportsstjernereller eventyrfigurer,og jeg klistrede dem ind i tilhørende albummer.

>

Etklenodie imin autografsamling: en karikaturtegningaf fodboldspilleren Jørgen Leschly Sørensen, som harskrevet en person­ lig hilsen.

Autografjæger varjeg også. Sammenmed ligesindedeventede jeg vedspil­ lerindgangenpåOdense Stadion,uanset hvor længe spillerne var ibadefter en fodboldkamp. Og når spillerne styrtede ud tilbusser og biler, gjaldt det om at antaste de mest kendte og stikke autografbogenfrem.

-Må jeg bede om Deres autograf, spurgte jeg høfligt. Jeg opbyggede en samling med signaturerfra samtlige divisionsspillere fra B1909, B1913, OB og Odense KFUM samt diverse landsholdsspillerefra andre klubber.

KEJSER NAPOLEON PÅ RUGBYBANEN

En søndag formiddag cyklede minlegekammerat Ib og jeg tilrugbybanen vedVictoriagade. Rugbysportenhavde sine få baser omkring de større by­ ers værfter og havne.Odense Rugby Clubspillede på en knoldet græsplæne, der også fungerede som Set. Hans Skoles fodboldbane. Banenhavde ikke engang rigtige rugbymålrammer. Lodrette stænger var skruet fast oven på fodboldmålene.

Men første division lød af noget, så vi bad omautografer hos en floknoget forundredespillere i de rødeogsortetværstribede kampdragter.

De var ikke vant til tilskuere og slet ikke til autografjægere. Enaf auto­ graferne var jeg bagefter særligt stolt af. ”Napoleon Bonaparte” havdeen af spillerneskrevet.

Hans navn kendte jeg fra historietimerne, hvorlærer ThøgerJensen havde belært os om, at en fransk kejser hed sådan, fordi han var ”bund-aparte”. Pudsigt, at kejseren havde ennavnebror i fynsk rugby, især når alle de andre rugbyspilleres navne vartotaltukendte.

DRØMMER OG DETEKTIV

Illustrerede Klassikere hed et populært tegneseriehæfte, hvor børn fik dan­

nelse oglitterær lærdomind med skeer.Nogleaf hæfterne handledeom store opdagelsesrejsende som Dr. Livingstoneog Frank Buck iAfrikas jungle. Jeg ville ogsåvære opdagelsesrejsende og organiserede ekspeditioner til skoven ved Sandhusvej,hvor detdog skortedepå vilde dyr.

Jan-bøgerne, serien om en drengedetektiv, pirrede ligeledes vores fantasi.

KAPITEL 2 / VORES GADE 35

<

Rugbyspillerne dyrkede deres nichesport på en bane vedVictoriagade.

Foto 1961.

Som andre halvstore drenge i hele landet dannedevi en Jan-klub og legede detektiver. Vi udgav endda et medlemsblad på skrivemaskine, Jan-Posten, der rapporterede fra klubbensturneringer i gade fodbold, gadehockey, skak og bob.

Men en detektivklub skulle også fange forbrydere. En af Jan-bøgerne handlede om smuglere. Sådan énville viafsløre.

Var der ikke noget mystisk ved en person, derklirrede med flasker ved et skur i skovenved Marienlund? Nu skulle enstorsmugler tages på fersk gerning grundet årvågne drengefraIbsensvej. Vi ringede til politiet,som ryk­

kedeud med tobetjente. Storsmugleren viste sigdog at være en mand, der samlede på tommeflasker.

- Men det er godtatvære opmærksom,sagde betjentene til os. Ogvi var stolte over at samarbejde med ordensmagten.

Den russiske rummand

En russisk rummand har besøgtSkibhuskvarteret. Kosmonauten Jurij Gagarin blev i september 1962 kørt påæresrunde i åben vogn.Han varpåhyldest- og pr-rejse rundt i verden og besøgte Københavnog Odense. Hansrutegennem Skibhus­

kvarteret gikfra Havnegadetil Windelsvej, hvor borgmesteren boede, videre ad Egebæksvej og ad Skibhusvej tilbagetilbyen.

Vi skibhusbørn stod på fortovene og kippedemed dannebrogsflag af papir Og vifandtbesøgetlige såfantastisk,som at Gagarin året før havde fløjet rundtom Jordenpå 108 minutter - som det førstemenneske i rummet.

I

A

UdsigtoverSkibhus­

kvarteret Destore bygninger nederst i bil­ ledet erThrigesFabrik­ ker somproducerede motorer og maskiner i firkantenmellem Skibhusvej, Bredsted- gade,Tolderlundsvej og Buchwaldsgade.Til højre sesThomasB.Thriges private villa iBredsted- gade. Nederst løber den forsvundnegade Nørrebro vandret i bil­ ledet. Fotocirka 1952.

Min horisont blev større, og jeg opdagede, at Skibhuskvarteret rummede Odensesstørste arbejdspladser. Odense Staalskibsværft,Thriges Fabrikker, Haustrups Fabrikker, Fynsværket oghavnensvirksomheder beskæftigede et femcifret antal medarbejdere. Det gav kvarteretstolthed og mad påbordet.

I Skibhuskvarteret boede mænd, der skabte store, holdbare og nyttige pro­ dukter som skibe og motorer. Engangimellem strejkedede for atvisefanen og for at demonstrere,hvem deregentlighavdemagten. Mensom regel pas­

sede de deres arbejde, deres huse og haver. Flertallet boedenogenlunde ens, tjente nogenlunde samme løn, betalte fagforeningskontingentog stemte på samme parti,Socialdemokratiet.

Hvis der fandtes en overklasse i Skibhuskvarteret, skjulte den sig godt.

Værftets direktører residerede på finere adresser. De vakte opsigt, når de kørtegennem kvarteretideres direktørbiler.

Arbejderne sagde om den lilledirektørKalm,at han sadpå tre puder for at nå optilratteti sin Cadillac,når han kørte hjem tilHunderupkvarteret. Efter­

følgeren, direktør Hoppe,havde privatchauffør. I min barnlige optikvirkede han som verdens rigeste efterJoakim von And.

KAPITEL 3 / SKIBHUS-ÅNDEN 39

Kvarterets anden storkapitalist, Thomas B. Thrige, havde bygget siteget lille palæ i Bredstedgade, klos op ad sinemotorfabrikker,men han var død i 1938, og hanspalæblev revet ned i 1975.

KAMPEN FOR INDLEMMELSE

Som voksen forsøgte jeg at beskrive den særlige skibhus-ånd, hvor selvbe­ vidstheden ogstoltheden over at producerevarertilden vide verdengik hånd i hånd med et modsætningsforhold og en underlegenhedsfølelse over for

”demder bestemmer inde i byen” - den følelse,som omgavminbarndom.I Skibhusbogen (1993) skrev jeg:

“Had, kærlighed, trods, oprør, bitterhed, fællesskab og samhørigheder fø­ lelser, der er forhåndsbestemt i et kvarter som skibhusfolkets. (...) Bitter­ hed over det fine Odenses ringeagt, over lossepladsen (på Stige 0) ogover kulbjergene (ved Fyns værket). Samhørighedpå grund af den fælles skæbne,

<

Thriges Fabrikker udvidede i 1956 med en jernbetonbygning langs Skibhusvej.

Foto 1969.

<1

Ved stabelafløbninger fik Odense Staalskibs- værft fint besøg.Fra venstreskibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller og fruEmma sammen med admi­

nistrerende direktør Knud Kalm, gud­ moderenfru Petersen og kaptajn A.J.Petersen.

Skibet,dersøsættes, er

"Thurø Mærsk”. Foto 1964.

det ensartede sociale tilhørsforhold, lykke iboldklubben og i baghaverne,på fjorden og påkanalen.”

Bag broddenmod detfine Odensegemte der sig konkrete historiske hæn­ delser.

Distriktsbestyrelsen (sognerådet) for Set. Hans Landsogn, som Skibhus­

kvarteret var en del af, havdeallerede i 1905 søgt om indlemmelsei Odense Købstad. Landsognet ejedefor fåskattekroner tilat oprette renovationsvæ­ sen ogvandværkog til atudvide skolen i det børnerige kvarter.

Odense Købstad afviste gang på ganglandsognets henvendelser, selv om bådeLandbrugsministeriet og Indenrigsministerietpåpegede, atdet bestemt var rimeligt, at købstadenoglandsognet blev fusioneret.

Mendetkonservative styre i Odense frygtede at miste flertallet, hvis det lodskibhusfolk fåstemmeret ikøbstaden. Skibhuskvarteret var enarbejder­ præget forstad med bl.a. byggeforeningshuse,udlejningsejendommeog huse, opført af værftet.

Det var ikke noget tilfælde, at gadenavnei kvarterethyldede arbejderbevæ­ gelsens pionerer og idealer: Piosgade, Hørdumsgade og Enighedsvej.De var blevetnavngivet,da kvarteret tilhørte et selvstændigt landsogn med socialde­ mokratisk styre.

Ved kommunalvalgeti 1929 satte Socialdemokratiet sig på 8 af 11 plad­

ser i Set. Hans Landsogns distriktsbestyrelse. Radikale, Konservative og en upolitisk borgerliste tog én plads hver. Ved folketingsvalget i 1929 sugede Socialdemokratiet8 ud af 10 stemmer i Set. Hans Landsogn.

Købstadsborgerne skulle hellerikke have noget afat påføre sig økonomiske byrderi rabarberkvarteretved Skibhusvej. Skarntyde Landsogn blev det også kaldt efterden ukrudtsplante, derspredte sig i samme hast som nybyggerne, indtil Skibhuskvarteret i 1960’erne fik ligeså velfriseredehaver som i definekvarterer.

Skibhusfolk demonstrerede i 1920’erne underrøde faner i anlægget over forFredensKirke, og lokaleafstemninger gavstortflertal foren fusion, men lige lidthjalp det.

Kommission efter kommission søgte forgæves at løse striden indtil 1929, da der endelig kom skred isagerne. Landsognet henvendte sig til Stauning- regeringens nye indenrigsminister, den radikale Bertel Dahlgaard, som var venligtstemtover for landsognets ønske.

Endnu en afstemningblev holdt i 1929på Set. HansSkole.Fyns Social-De- mokrat agiteredefor et ja tilindlemmelse,hvorimod den konservativeFyens Stiftstidendeanbefalede vælgerne atblive hjemme. Et massivtflertal stemte for en sammenlægning.

Indenrigsministeriet nedsatte prompte en række nye kommissioner, som skulle undersøge vilkårenefor enfusion, og endeligi 1931 vred Indenrigsmi­

nisteriet armen om påOdense Byrådog den konservative borgmester, triko­ tagefabrikant H. Chr. Petersen fra Hunderupkvarteret.

Ministeriet bestemte imod byrådets flertal, at Set. Hans Landsogn skulle indlemmes i Odense 1. april 1932. “Overgrebet mod Odense fuldbragt,”

skrev FyensStiftstidende.

KAPITEL 3 / SKIBHUS-ÂNDEN 41

Indlemmelsesdagenbleven festdag med strålende sol over Skibhuskvarte­

ret.Dannebrog vajedelangsSkibhusvej.

Fra dennu forhenværende kommunegrænse ved Nørrevængetmarcherede et orkester med flere hundredemennesker i hælene hen til kommunekontoret på Skibhusvej 142, den senere KFUM-bygning.

Skibhusfolkmed bløde hatteoglange frakker samt deres børn i træskoog gummistøvler stimledesammenforan kommunekontoret, der varpyntetmed granguirlander, dannebrogsflag og Odense-liljen.

En satiriskhappening i bedste arbejderkulturelle 1930’er-stil kaldte latteren frem. En mandmed høj hat kom ridende på en hvidhest. Manden havde en overdimensioneret nøgle under armen,og omhestens hals hanget skiltmed påskriften ”Velkommen Brødre”. Det hele blev overvåget af politibetjente med hjelme.

Manden på hesten skulle forestille borgmester H. Chr. Petersen, kaldet Spare-Petersen.Optrinnet lignedeen parodi på kong Christian 10.s ridtover Kongeåen, da Sønderjylland 12 år tidligere blev genforenet med Danmark.

Hesten kom fra Marienlund Hovedgård og blev redet af gårdens heste­

passer, som boedei en af husvildeboligerne på Helenevej. Nøglen var flik­ ket sammen pået rammeværksted på Skibhusvej. Sådanlyder den mundtlige overlevering i kvarteret.

Og der blev holdt taler.De blev referereti aviserne:

V

Skibhuskvarteret tilhørteindtil 1932 Set.Hans Landsogn, en forstadskommune tilOdense. Densenere KFUM-bygningpå hjør­ net af Bøgebjergvej og Skibhusvejvar kom­

munekontorBilledet er fra indlemmelsesdagen.

Foto 1932.

>

En rytterpåhvid hest dukkedeop,daSkib­

huskvarteretfejrede sin indlemmelsei Odense Købstad. Indslagetvar en parodi på kong Christian I O.s ridt over Kongeåeni 1920, da Sønderjylland blev gen­

forenet medDanmark.

Foto 1932.

- Viventer i fremtiden at blive behandlet på samme gode mådesom andre odenseanere, sagde den afgående distriktsformand for landsognet, den so­ cialdemokratiske overlærer Søren Petersen.

Men borgmesteren fra Odense “kunneikke byde Set. Hans Landsogn hjer­ teligvelkommen”.

- Deter dog ikke beboerne iSet.Hans,vi har nogetimod, men Indenrigs­ ministerietsafgørelse, sagdehan i sin festtale ved kommunekontoret.

Af hele denne langtrukne kontrovers opstod en mental bymur mellem Odense og Skibhuskvarteret.

De Konservativesfrygt for at mistemagten iOdenseviste sig at værevel­ begrundet. Borgmester Spare-Petersen bevarede flertalletved detførste valg efter indlemmelsen, men i1937 sluttede den borgerlige epoke. Den socialde­ mokratiske smedeformand I. Vilh. Wernervandt borgmester-posten.

Efter ham blev en skibhusmand Odenses førstemand. Tidligere værfts­

arbejder Holger Larsenovertog borgmesterkædeni 1958. Han boede til sin død på Windelsvej 56.

BRUSERUM UDEN VAND

Et af de meregroteske udslagaf den langvarige strid mellem Odense Køb­ stad og Skibhuskvarteret var, at Set. Hans Skolei 14 år stod med moderne bruserum udenvand.

DaA.P. Møller i 1918 opførte Odense Staalskibsværft, sikrede han sig, at Odense Købstad leveredevand tilværftet ogtildets boliger.Odense Købstad førtederfor vandledninger udtil dennordlige del af Skibhuskvarteret— forbi kvarterets øvrige beboere, som selv måtte grave brønde eller hente vandved fælles vandposte.

Enafvandpostene stod på hjørnet af Skibhusvejog Oliemøllevej, ligepå kommunegrænsen. Her hentede skibhuskoner postevand i mælkejunger og zinkbaljer. På den anden side af kommunegrænsen tappede beboerne rin­

dende vand fravandhaner i deres egne køkkener.

KAPITEL 3 / SKIBHUS-ÅNDEN 43

Midsommervisen

Poeten og journalisten Povl Sabroe (DenGyldenblonde) skrev i anledning af striden mellem Odense oglandsognet en ironisktravesti overHolger Drachmanns ”Vi elskervort land”, også kaldet Midsommervisen.Versetblevbragt idet radikale Fyns Venstreblad.

”Vi elsker vort landsogn, ogvi en sjatvand,havdegerne jer givet foruden lidt andet.Ja, vi elsker jer højt, detvilsige ej endøjt, vi har ønsket jerpokker i vold ud pålandet...” I

_________________________________________________

Odense Købstad medborgmester Spare-Petersen i spidsen tøvede med at brugepengepå vandforsyning til de private husstande i størstedelen af Skib­ huskvarteret. Købstaden gav dog undertiden dispensationer. Meni skibhus­ mytologien antog kampen om vandet karakter af apartheid.

Set. Hans Skole byggede i 1922 bruserum identro, atvandet varpå vej til hanerne. Men først i 1936-efter 14 års kamp -fik skolen vand gennemrørene.

Detrindendevand komfra et nyt vandværk, somOdense Købstad i1934 opførte ved Bøgebjergvej.

DEN SYNLIGEGRÆNSE

Dengamlekommunegrænseog de gamle modsætninger mellem Odense og landsognet levede videre i manges bevidsthed. Og flere steder er grænsen fortsat synlig.

Mellem Nørrevænget og Skt. Hans Gadestikker en lille grusvej mod vest.

Det er den tidligere Oliemøllevej, også kaldet Møllevej, som førte ned tilen oliemølle. Her gik kommunegrænsen,og her står stadig en mur af beton og med rester af ståltråd. Muren skiltebeboerne i den fine,engelskinspirerede

<1

Muren mellem land­ sognet og det gamle Odense står der stadig.

Stien til højreer den tidligereOliemøllevej.

Husenetil venstre vender forsiden ud modNørrevænget.

Nutidigt foto.

V

Sporvogneraslede på Skibhusvej fra 1926til 1939. Foto cirka 1930.

haveby Nørrevænget, som hørte til Odense Købstad,fra plebejernei land­ sognet.

Konsortiet,som byggede Nørrevænget, havde tidligere afgrænset haveby­ bebyggelsen med en kæde, fortælleren sejlivetmyte ikvarteret. Det er dog aldrig opklaret, om kæden kun fandtesi beboernes bevidsthed.

Den gamle kommunegrænse er ligeledes tydelig, hvor Henriettevej ogjuels- gade støder sammen, og hvorMarienlystvej og Billesgaderammer hinanden.

Her slår vejstrækningerne et knæk lige pågrænsen. Vejenes retninger nåede ikke atblive koordineretdengangunder mellemkrigstidens byggeboom, da Odense Købstad byggede fra syd, og landsognet byggede franord.

SPORVOGN OG TROLLEYBUS

Også sporvognsnettet blev viklet ind i den politiske kamp. Set. Hans Land­

sogn badgentagne gangeom at fåsporvognslinjeni Odense ført nordpå ad Skibhusvej. Menforst i 1926 mente dethalvkommunale aktieselskab Odense Elektriske Sporvej,at Skibhuskvarteret havde befolkningsunderlag nok tilen sporvogn. Selskabet lagde skinnerud tilkommunekontoret ved Bøgebjergvej, og den nyerute fik navnetSkibhuslinjen.

Landsognetsøgte forgævesatfå skinnerne strakt endnulængere mod nord.

KAPITEL 3 / SKIBHUS-ÂNDEN 45

<

Trolleybussertrillede på Skibhusvej fra 1939 til 1959. Foto 1939.

Men hellerikke efterindlemmelseni 1932 blev sporvejen forlænget. Tvært­

imod blev Skibhuslinjen nedlagt syv år senere og erstattet af trolleybusser, derrulledetil Emilievej, kvarterets nordligste bymæssige bebyggelse.

De grå og vinrødetrolleybusser blev ligesomradiobiler i et tivoli drevet af elektricitet. To antennelignende stængerstak op frabussenstag og hentede strøm fra et net afledninger, der gnistrede over Skibhusvej.Trolleybusserne trillede iSkibhuskvarteretfrem til 1959, da de blevafløstaf dieselbusser.

Bussenpå Skibhusvej forbandt kvarteret med ”byen” og var endda linje nummer 1.Den krydsedeOdenses bymidte og fortsatte ud ad Læssøegade.

Der var næppe mange, der togheleturen.For hvad skulleskibhusfolk udei det fine Hunderupkvarter vedåen?

Dadieselbusserne indtog Skibhusvej, blev rutenda også lagt om, så den endte på den socialt blandede Hjallesevej.

I 1960 boede over 18.000 menneskeri Fredens Sogn, så der var grundlag for hyppige busafgange. I dagtimerne kørte busser hvert tiende minut på Skibhusvej, og manspadseredeoptil stoppestedet uden at kiggei køreplanen.

Alle Odenses buslinjer mødtes på Flakhaven, hvor man kunne købe en

”omstigning” hoschaufføren og skifte til enanden af byens seks linjer.

Både trolleybusserne og deres dieseldrevne afløsere var udstyretmed bag­ perron for rygereog med enautomat, hvor mønter kunne veksles eller kon­

verteres tilpoletter.

Passagererne betalte ved udstigning. Detvar tillidenstidsalder. Havde man glemt at få penge med, badman chaufførenom en skyldpose og betaltenæste gang, manskulle med bussen.

DEN KLØFTEDE KIRKE

Kvarterets kirke står i en påfaldende kontrast til dens mere prosaiske om­

givelser. Kirken eret monumentog et fikspunkt. Ligesomlandsbykirkerrager den op som et pejlemærkefraflereretninger.

A

Fredens Kirke med det kløftede tårn er et for­ studietil Grundtvigs- kirken iKøbenhavn.

Foto 1958.

Og tænk: Det flotte bygningsværkvar blevetforkastet i Aarhus. Deroppe havde de vraget tegningerne fra dendengang ukendte arkitekt P.V. Jensen- Klint. Han fik kun tredjepræmie. Det var etheld for Skibhuskvarteret, hvor en kirkekomité indsamlede 125.000 kroner, halvdelen af prisen for en ny kirke.

Deter ikke tilfældigt,at kirken medde gule sten og det kløftede tårn ligner

KAPITEL 3 SKIBHUS-ÅNDEN 47

Grundtvigskirken i København.De to kirker er tegnet af samme arkitekt.

MenkirkenpåSkibhusvejkom først og er således originalen.

Arkitektenønskede, atkirken skullehedde Set.Hans Tvejepågrund af det todeltetårn, to = tve. Menlokaltvar der stemning for navnet Fredens Kirke.

Selvom navnet kan mistænkesforat symbolisere densøvnige sølvbryllups­ stemning,derofte har hviletover kvarteret, ersandheden en anden. Fredens Kirke blevindviet i 1920,daverdenskrigen ligevar slut.

Dermed fødtes den babyloniske forvirring omkvarterets navn.Indtil1932 hed det Set. Hans Landsogn eller Set. Hans Landdistrikt. Derforhedder kvar­

terets skole Set. HansSkole.

Da sognet blevindlemmet i Odense, skiftede detnavn tilFredens Sogn.

Odense havdejo i forvejen et Set.Hans Sogn.

Men størstedelen af Fredens Sogn hedder i folkemunde Skibhuskvarteret.

Ondetunger kaldte det også Sutskokvarteret på grund af fattigfolkets fod­ beklædning.

EN SMELTEDIGEL

Skibhuskvarteretblev ensmeltedigel forbåde fynboer,jyder,sjællændere,ty­ skere og polakker. Nogle varandengenerationsarbejdere, andre varindvan­

drede bønder.

Den første storebølge af tilflytterekom fortrinsvis fradet indre Odense.

En opgørelseoversognetsskatteydere i 1929-1930viser,at 2.168 var tilflyt­ tere fra Odense.1.223 varankommet andre steder fra, og kun 164 skatteydere varfødt i sognet.

Bøndertog landtraditioner med. Skibhusfolk holdt høns,duer, kaniner og sågar grise - det var længe før loven om by- og landzoner.Hundeafalle racer og krydsninger bjæffede i gaderne, og i haverne groedeikke blot skarntyder, men ogsåkartofler og grøntsager, frugttræer og buske, der gavnyttigetilskud til en arbejderhusholdning.

De sanitærefaciliteter i de ældste huse bestodaf udendørs lokummer med nattømning,som dogofte blev forhindret af sparsommelige haveejere, der tømte spandene med værdifuld gødning inden natmændenesankomst.

<1

Fredens Kirke står på en bakkeskråning ved Skibhusvej.Den blevindviet i 1920, samtidigmed atSet.

HansLandsogn blevet selvstændigtkirkesogn.

Foto 1954.

Imin barndom fandtes der i Skibhuskvarteret stadiglejligheder,hvor nat- mænd hentede lortespandene. Menda havde langt de fleste fåetvandværks­ vandog vandklosetter.

Trods materiel fremgang blevskibhusfolkene dogikke mere borgerliggjor­

te, end at de fortsatte med at sikrerødt styrepå Odense Rådhus.

Set.HansSkole blev afstemningssted igen ved byrådsvalget 1974. Da snup­ pede Socialdemokratiet 6 af10 stemmer.

SKIBHUSSPROG

Om nybyggerne også opfandt en særlig skibhusdialekt nord for jernbanen, har sprogforskerne aldrig undersøgt. Men rigsdansk er detikke. Heller ikke højodenseansk.Skibhusfolk snakkernok snarereen moderniseret afart af det fynske bondemål.

Skibhussprog er det blandingsprodukt,der opstod,dakvarterets virksom­ heder tiltrak arbejdere og bønderfra nær og fjern.

I modsætning tillandbomålet følger de lavodenseanske dialekter nogen­ lundeden rigsdanske grammatik, mentonen er den syngende fynske.

Skibhusfolksiger ”sette”og ”sat” i stedet for siddeog sad. ”Ha ka”i stedet for han kan.”Skiv” og”ævle” istedet for skib ogæble. Og byen kalderman

”Ojense”. Varianter, jeg forsøgteataflæggemig, da jeg senerekomi gymna­ sietog lærte at talerigs fynsk.

En anden fonetisk ejendommelighed er udtalen af bogstavet o i ord som opleve og omtale,der i Skibhuskvarteretog i andreaf byens gamle arbejder­

kvartererofte bliver til ”apleve” og ”amtale”.

De kaik amskoles.

Og ”køwenhavnere”og andrefine folk skal ikke tro,deer noget. De må tilpasse sigden stedligemundart, hvis de vil integreres.

FAKTA

Folke- og dyretælling 1928

Ikke kunmennesker; men også husdyrblev optalti alle danske sogne i 1928.

Her er tallene for Set.Hans Landsogn:

9.412 mennesker 6.126høns 279 stk. hornkvæg 79 heste

50 svin 6 får

KAPITEL 3 / SKIBHUS-ÅNDEN 49

KVARTERETS KENDTE Gøglerkongen Labri

Professor Labri( 1863-1935), kendt som gøglerkonge af Gudsnåde, boede i cirka 20år i Skibhuskvarteret, når hanikkevar på farten framarkedsplads til markeds­ pladsmedsine tryllerier;bluffnumreog ordekvilibrisme.

- Kom ind og se frikadellens flugt over plankeværket med en kniv iryggen,skarpt forfulgt af to røgede sild.

- Kom indog se ProfessorLabriløbe en hankat svedt i regnvejr Sådan lød nogle af hans ordblomster

Hanpræsenterede også illusionsnummeret "Odense ved nat”.

-Kom ogse en sensation, noget eminentogpirrende,råbte han med sin kendte fistelstemme.

Han løftede derpå teltdugen, såpublikum kunnekigge udpåden odenseanske nattehimmel. Når hanoptrådte i Skive ellerKolding, heddet samme nummer "Skive ved nat" og"Kolding ved nat".

Professor Labrinåede at bopå tre adresser i Annasholmsgade, og fra 1914 til 1923 lejede han sig ind på Enighedsvej 2.

KVARTERETS KENDTE Røde Aksel

Politikeren Aksel Larsen ( 1897-1972)boede iperioder hosforældrenei Skibhus­

kvarteret, mens han var en ung løsarbejderpåOdenseHavn.

Forældrenekøbte i 1917 Skt. HansGade 13, halvdelenafet tvillingehus. Faderen var støberiarbejderModeren med detmærkelige fornavn Ehrengottgik med aviser bådeden kommunistiskeLand &Folkog den konservative Fyens Stiftstidende, og hunpassedeni børn.

Som kommunistvar Aksel Larsen minister i befrielsesregeringen 1945.Men han brød med Danmarks Kommunistiske Parti og stiftede i 1959 SocialistiskFolkeparti.

Det nyeparti opnåede ved valget i 1960hele I I mandaterMange mente,at han trak en del sympatistemmer fordi han med et brækket benførtevalgkampfra en sygeseng. Efter valgetsendte Aksel Larsen i fjernsynetsinberømte "hilsen til min gamle mor” i Skt. Hans Gade.

Både Aksel Larsenogforældrene hviler på FredensKirkegård.

>

Fyraften på det gamle værft i Havnegade.

Cykler og ekstrabusser fragterværftsarbejdere hjem.Foto 1965.

Skibsreder Arnold PeterMøller købte i1917 Marienlund Hovedgård og dens jorder nord for Odense.Året efter åbnedehanOdense Staalskibsværft i Hav­

negade, lige ud til Odense Kanal og med adgang tilverdenshavene.

Her søsatte værfteti 1920 sit førsteskib,fragtdamperen”Robert Mærsk”.

Værftet blevde følgende mange årtierSkibhuskvarteretsguldmine og en af Fynsstørstearbejdspladser.

Tusinder af mænd i kedeldragter trådte deres sorte herrecykler gennem Hedvigslundskoven,også kaldet Smedeskoven eller Værftskoven.

Lyden af nittehamrebølgede udover kvarteret som et trygt signalom, at lønningsposen kom i hus torsdag eftertorsdag.Arbejdere fik nemlig ugeløn, mens funktionærer fik månedsløn. Værftet turde ikke overlade en hel må­ nedsløn tilarbejderne af frygt for, at de straks ville formøble formuen på Nørrebros knejper.

Mange af mine klassekammerater var værftsarbejderbørn. En af dem var Erik, hvis farvar skibsbygger og boede tillejei etaf værftets ældste huse på Skibhusvej. Det var værd at besøge Erik isærom torsdagen. Så havdehans mor bagt amerikansk brunsviger til ære for manden, som kom hjem med ugelønnen fra værftet.

ØGENAVNE GAV IDENTITET

Værftet - eller Stålen, som det også blev kaldt - var stedet, hvor tilflyttere fik en nyidentitet som bymennesker ogindustriarbejdere.De mange person­

øgenavne, som cirkulerede på værftet,medvirkede til at skabe kammeratskab og til at give arbejdslivet kulør. Nogle fik navn efter, hvor i landet de kom fra:

Sønderjy’en ogKøwenhavneren. Nogle måtte høre for deres størrelse: Lille LauritsogStore Ole. Andre øgenavne var mere fantasifulde: Skyggen,Kryk­ ken, Mågeungen, Fladfisken, Grisemorderen, Christian Ydervægm.fl. Sidst­

nævntebyggede etlille hus i Ankergademed 10 ydervægge. Han var i øvrigt far til Ruth Larsen, senere rådmand.