Værftet hvervedeen stabil arbejdsstyrke ved at bygge boliger og sælge bygge grunde til sine ansatte. Til Marienlund Hovedgård hørte udstrakte marker, lige til at bebygge.
Nord for Monbergsvej rejsteværftet i 1918-1919en snes fritliggende, sym metriske to- og firefamilieshuse, en nyskabelse i odenseansk arkitektur. Bag den første haveby-inspirerede bebyggelse stod endda den kendte arkitekt Niels Jacobsen.
”Havebyen” af røde udlejningsejendomme fik tilnavnet Lille Flensborg. Her boede en pænportion tyskfødteværftsarbejdere, fremgår det af folketællingen 1921. Mangeaf dem kom dog fra den dansktalende befolkningsgruppe og bar derfor danske efternavne. Men også polske og tyskeefternavne somIdimek, Woyde, Halle og Lembke krydrede værftet og Skibhuskvarteret. Senere blev navne fra endnufjernerekulturer omplantet til Fyn,alene på grundafværftet.
NordforEgebæksvejsolgte værftet i 1930’ernebyggegrundetil arbejderne.
De opførtederes egne huse eftertegninger, som værftet skulle godkende.De fleste selvbyggerhuse ermurermestervillaer med to lejligheder, én til ejeren og éntil lejeren. Men der findes også funkisvillaer og andretidstypiske model ler i A.P. Møllers Villaby,som dette område blev kaldt. Husene står i ens af
stand fra gadenog understreger, at i Skibhuskvarteret skiller man sig ikke ud.
Værftet låntepenge ud til selvbyggerne, som afdrog lånene via den ugent
lige lønningspose. Arbejdsgiveren trak 8-10 kroner ud aflønnen.
Derefter byggede værftet igen udlejningsejendomme. Toetages rækkehuse med haver stod i 1939 klar til indflytning iThurøgade. I årene 1947-1956 fulgteen stokbebyggelse i parklignendeomgivelser i Strynøgade.
Værftet opførte fra1958små, røde parcelhuse og rækkehuse påSprogøvej
V
grunden tilvenstre ses brugsforeningen på hjørnet af Skibhusvej ogDrejøgade.
Foto 1961.
og på ©vængerne ved Windeis vej. Samtidig byggede virksomheden en hel fabriksby af småhuseved detnybyggede Lindøværfti Munkebo.
Odense Staalskibsværft A/S dannede i 1958 Ejendomsselskabet Lindø A/S, somderefter ejede og udlejede værftets boliger iOdense,Munkeboog Kerteminde.
Lejekontrakter og boliglån bandt arbejderne til deres virksomhed. Blev manfyret, eller sagde man op, varmantvungettil at flytte. Værftsarbejderfa milier slog rødder.
En gang værftsarbejder, altid værftsarbejder. Sådanlød mottoet formange -trodsfarenfor liv og lemmer. Frygten for arbejdsulykker hørte til hverda gen, og på værftet skete der dødsulykker.Sånedlagde makkerne arbejdet og gikhjem”i sorg”, somdet hed.
Men værftsarbejdere var trofaste. Utallige 25-års-jubilarer blev hyldet i ti dens løb, sågar mange 50-års-jubilarer.Værftsarbejdertraditionengiki arv fra generation til generation, også efter atværfteti1966 forlod Skibhuskvarteret ogsamlede alt skibsbyggeripå Lindø.
VARIGE SPOR
Værftets huse udgør det største odenseanske boligområde,hvor alle beboere har hafttilknytning til den sammevirksomhed. I de gamlevejvisere vrimler det med titlersom skibsbygger, stemmer, nitter, svejser, værftsarbejder,ma skinarbejder, smed, skibstømrer m.m. - især iværftets boliger, menogså i resten af Skibhuskvarteret.
Uden værftet ville udbygningen af Skibhuskvarteret utvivlsomtvære sket et par årtier senere, og kvarteretshuse ogbyplan ville havesetanderledes ud.
Uden værftet er det også tvivlsomt, om Boldklubben Marienlyst havde overlevet.Klubben blevstiftet i 1922 under den store folkevandring til kvar
teret. Værftetstillede arealer til rådighed for klubbens boldbaner, og klubben sugede hundredevisaf værftsarbejdere og deres børn tilsig.
>
lejligheder, én tilejeren og éntil udlejning, som her iDrejøgade.Foto 1937.
KAPITEL 4 / VÆRFTET 55
Determåske for megetsagt, at Odense Staalskibsværftogsåhar ændret ver denshistoriens gang. Man vil jo nødig prale i Skibhuskvarteret. Mendet er en kendsgerning, at værftsarbejdernes modstand modtyskerne og mod den danske regering fik afgørendebetydning underAndenVerdenskrig.Værfts
arbejdere førte an i modstandskampen, og Skibhuskvarteret blev kaldt for Røde Barrikade.
Kampen kulminerede i juli 1943, daværftet fik en tysk ordre:Bygfragtski
bet Linz omtil et mineskib.
Med Korvettenkapitän von Behlen - af værftsarbejderne kaldet Bæhlam-met - ispidsen førte tyskerne strengtopsyn med værftet, somvar afspærret af et over to meter højt pigtrådshegn. Alleværftsarbejdere måtte fremvise pas-sérsedlerfor at komme på arbejde, og omnatten overvågede politiet området.
Den skarpe kontrol tog ikke modet fra modstandsbevægelsen. Den alli
erede sig med en elektriker, der arbejdede på værftet, Sigurd Weber, født i 1918på Skibhusvej.
Det lykkedes Weber at smugleen magnetbombe ind påværftet og anbringe den medtidsindstillingunder vandlinjen. Bomben eksploderede ud på afte
nenogsænkedeLinz.
Aktionen fik Hitlers nazi-regime til at stejle,ogtyskerne sattebevæbnede vagter indpå værftet. Værftsarbejderne nægtede at arbejde, og de følgende dage gik tusinder af arbejdere påenlang række odenseanske virksomheder i sympatistrejke.
Demonstrationer, strejker og uro prægede Odenses gader i august 1943.
Modstandsfolk og medløbere raserede butikker og lejligheder ogbrændte indbo på gaden, bl.a. på Skibhusvej.
Augustoprøret spredte sig til andre danskebyer ogførte til, at den danske regering sidst på måneden afbrød samarbejdet med den tyske besættelsesmagt.
>
Efter at modstands bevægelsen havde sænketettysk skib på Odense Staalskibsværft, gik flere og flere til oprør modden tyske besættelsesmagt. Her har en folkemængde raseret enslagterfor
retning i Døckerslund, fordi forretningen handlede med ty
skerne. Foto 1943.
>
Underaugustoprø
rethar en flokunge stormeten lejlighed på Skibhusvej, smidt indboet ud pågaden og sat ild til det.
Foto 1943.
>
Motorcykelbetjente patruljerer under augustoprøret, mens skibhusfolk følger med frafortove og altaner Forrestkører en højttalervogn, som meddeler hvordan beboerne skal forholde sig. Foto 1943.
KAPITEL 4 / VÆRFTET 57
<
Politiet rydder gaden, efter at en folke
mængde har raseret en lejlighed på Skibhusvej.
Foto 1943.
V
Nørrebro, engade, som forsvandt Gavl reklamen på hjørnetaf Nørrebro og Ejlskovsgade var skrevet på engelsk"You are now in Odense, and here we drink Albani Pilsner”. Foto 1975.
Engang var der noget, der hed Nørrebro i Odense. Nørrebrovar en mini
udgave af KøbenhavnsNyhavn ellerHamburgs Reeperbahn.Nørrebro var en gade, der lå på kanten afSkibhuskvarteretogtæt på Odense Havn.
Svajende sømænd på vulkaner, ledevende damer på rov, bumser, lomme
tyve og originaler gav Nørrebro profil, dengang fragtskibe fyldte den indre havn.
Mange søfolk fra ind- og udland nåedealdrig ind dl selve Odense, når de gik i land. De strandede på en af Nørrebros lisdge knejper.
JeghuskerNørrebro, især fordi min far arbejdede ien af de små sidegader.
Jeg undrede migover mosset på fortovene. Sådan så fortove ikke ud på villaveje.Måske vardetbajerpis, der gavdenne fugtafhængigeplante næring omkringNørrebro.
Jeg huskerogså detvestlige fortov, der hævede sig 1-2 meter overgade niveauet. Denne mærkværdighed var opstået, fordi kørebanen i 1914 blev sænket, så den kunne kravleindunder jernbanetunnellen. Lige efter tunnellen lå dennuforsvundne Alykkegade,der af samme grund endte i en trappe.
Jeg erindrer en børnefødselsdag, hvor fødselaren som en selvfølge gik rundt på gadensværtshuseog ledte efter sin far.
61 KAPITEL 5 / NØRREBRO
Måske stod han henne på hjørnet af Nørrebro og Ejlskovsgade ved det store gavlmalerimed teksten, som udenlandskesømænd kunne forstå: ”You are now inOdense, and here we drinkAlbani Pilsner”. Her var dagen igen
nem et udendørs mødested fortørstige mænd.
Eller måske var han gået på Assam, værtshuset, hvorvinduespynten for en sikkerheds skyld var lænket fast, så den ikke blev stjåleteller brugt som kasteskyts.
EllerpåRestaurantSprogø,somintet havde med øen iStorebælt at gøre, men vargrundlagt afskuespilleren Ove Sprogøes oldefar.
EllerpåMontmartre, somblev kaldt Korea, dader ifølge folkeviddet var lige så mange slagsmål som i Koreakrigen.
EllerpåFatter Jahn,hvoret skilt på facadenforkyndte: ”Aflæsning affyld er strengt forbudt.” Det var en høflig henstilling til taxachauffører om at undlade at parkere berusede personer. Fatter Jahn var også kendt for den udstoppede alligator, dervistetænder i barlokalet.
A
Entunnel (udtaltmed trykpåsidstestavelse) førte Nørrebro under jernbanen. Sydfor tunnellen mødteman Nørregade ogdet indreOdense.
Foto cirka 1960.
>
Fatter Jahnmidt i billedet var et afNør
rebrosmange værts-huse.Thrige-højhuset i baggrundenoverlevede gadegennembruddet i
1970’erne. Alt andet på billedet blev revetned.
Foto cirka 1970.
siurrrM
""“'Zrrr i«’1!!!!
■■■■■!!!
HIRIIgll
KAPITEL 5 / NØRREBRO 63
PILSNERE,PORNO OG PETROLEUM
I 1960’erne levede mange stadig af småhandel med et minimalt varesorti
ment.Nørrebro og dens sidegaderudgjorde en sådan verden af småhandel.
Fra små byhuse med baghuse, små virksomheder og værksteder handlede Nørrebro: pilsnere og porno, spøg og skæmt, kul og koks, proviant og petro leum og meget andet.
På Nørrebro lå ogsåCarlWebers Protokolfabrik. Herblev flere af de kvinde lige medarbejderegravide samtidig,så virksomheden fik i folkemunde et nyt navn: Carl WebersBorne- ogProtokolfabrik.