V
Skibhusvej setmod nord.Denbymæssige bebyggelse sluttede ved Sandhusvej.Billedet viser Sandhuset, hvor sandmanden boedeog solgte sand.Husethar haft mangenavne og tilnavne:Skovhus,Pan
dekagehuset, Enokshu-set,Sandmandens hus, Sandhusetog Fredly.
Detblev revet nedi 1971. Foto 1954.
Stige 0 udgjorde nordspidsenaf minbarndomsland. På en cykelturtilStige 0 kunne jegdrømme og legeopdagelsesrejsende. På den ubeboede ø følte jegmigsom Robinson Crusoe.
Stige0 var både verdens endeog dens begyndelse. Her græssede køer og får, og havfuglene skreg, mens fragtskibe satte kurs modverdenshavene.
Menførst kom man til Skibhusene, en tidslomme af en landsby lige nord for Skibhuskvarteret. Marker, skove ogmosehuller adskilte landsbyen fra by kvarteret.
Skibhusene opstodi1600-tallet,længe førOdensebyggedesin kanalog sin havn. Prammelagde til ved en skibsbroog et skibhus,hvorOdense Å løber ud i Odense Fjord. Købmænd fra Odense kørte dereshestevogne ad den hul lede Skibhusvejog hentede varer iskibhuset.
Husetfiknaboer ogblev tilflertal, Skibhusene, Odenses fremskudte hav
neby. Her slogskippere, fjordfiskere,gartnere, købmænd, husmænd og dag lejeresig ned i små hvideoggulehuse.
Da Skibhusene i 1804 fik Odense Kanal som nabo, voksede landsbyenog mønstrede både træskibsværft, kanalfærge,skole, kroog missionshus.
EN KRO VED NAVN RØVEN
Skibhusene blev et populært udflugtsmål, især da værten på kroen, kaldet Røven,i 1834 etablerede en badeanstalt vedkanalen.
1
KAPITEL 7
En lokal legende fortæller, atkroværtenvargodt træt af øgenavnet Røven.
Han foretrak navnet Sølyst oginviterede derfor i 1846 kronprins Frederik (den senereFrederik 7.), der var guvernør over Fyn,til at besøgekroen og få etkrus øl.
Frederik og hans ledsager, den senere grevinde Danner, åd og drak den armekrofatter udaf huset. Dakroværtenvilledrøfte navneændringen, sagde kronprinsen derfor ifølge legenden: ”Hvis tønden er tomog tappen tør, skal stedet hedde Røven som før.”
Røven brændte i 1910 ogblev afløstaf Skibhuskroen påhjørnet af Færge vejog Skibhusvej.Den overtog både kunderneog øgenavnet Røven.
Skibhusene mistede i 1904sin placeringvedskibenes motorvej. Et stykke af Odense Kanal blev rettet ud og flyttet mod vest. Dermed havnedeSkibhu
sene ved en blindtarm,”dengamle kanal”, en stillegadetil søs.
Fynsværket,opført 1953, plantede sine elmaster midt ude i vandet i ”den gamle kanal”, og kraftværkets bjergeaf kul og askevoksede klos op ad Skib
husene. Men landsbyen overlevede somen anakronistisk idyl i skyggen af kraftværkets skorstene.
A
I Hjul byenpå Færge-vænget boedefamilier, der kaldte sigfor
"rejsende”,selv om deres husvognestod stille.Foto 1961.
HJULBYENOG DE GRÆSSENDE SKIBE
En lavbro over ”den gamle kanal” ledte minekspedition videretilhalvøen Bågø. Lige efterbroen fulgteet T-kryds. Her sluttede Havnegade, mensFær
gevejfortsatte ligeud, før den blev begravetafkul- og askebjerge.
På en lille sidevej til Færgevejlå en sigøjnerlandsby. Sådan blev den kaldt, men det var nu ikke sigøjnere,derboede i de 16 vogne og skure på Færge
vænget.
Hjulbyen ogVognbyen hed den også i folkemunde, for her boedefriefugle på hjul.Husvognenestod stille, men beboernekaldtesigselv for ”rejsende”, et særligt folkefærd af familier med kræmmer- og gøglerblod i årerne: kurve
magere,skærslippere, musikere,tivoli- og cirkusfolk. Nogle gikfra dørtildør i Skibhuskvarteretogfalbød børster, blomsterog stearinlys.
De havde etsærligt udtrykom mennesker, der levedeet almindeligtliv på fast grund. Oskaldte de for ”deprivate”.
”Derejsende”afskrevdog ikke alt, hvad der hørte til et småborgerligt par celhusliv: Flere af husvognene var udstyret med blyruder, fjernsynsantenner og sågar tilbyggede udestuer.
Hjulbyen måtte vige pladsen, da Fynsværket skulle bruge mere plads til kul, og de sidste vogne i Hjulbyen blev kørt væk i 1978. Et paraf dem fik
KAPITEL 7 / KANALEN OG STIGE 0 87
ny adresse på Sedenvej i Skibhusene, men idag er der ingen”rejsende folk” tilbage iOdense.
Inden jeg nåedehelt frem til Odense Kanal, visteden herligste illusion sig:
skibe, der sejlede på en græsmark. Illusionen skyldtes, at den lavtliggende kanal varskjult bag et dige, så kun skibsmasternestak op i synsfeltet.
Odense Kanal var stænglen,dersugede næring ind fra de storeoceaner, til Odense i almindelighed og tilSkibhuskvarteret i særdeleshed.Værftet, Thri-ge, Haustrup,de store møller og mangeandrevirksomhederhavde af gode grunde placeret sig nær havnog kanal.
På kanalen sejlede skibe med eksotiske hjemhavne somHull, Rotterdam, Stettin og Gdansk.
V
Et fragtskibsejler gen nem Odense Kanal ved Stige. Jeg er tilskuer i forgrunden sammen med min farmor; min farfarog min far Foto 1955.
>
Færge-Hans (til højre) har sænketkablet,så
”Ruth” kanpassere.
Han trak indtil 1965 færgen vedhåndkraft.
Færgen kunne medtage otte passagerer med cykler ellerknallerter.
Foto 1965.
>
Færgen ”Stige” var motoriseret og havde plads til 18 passagerer.
Den blevligesom den gamle færge trukket på et kabel. Herer Oden sesvelklædte byråd på udflugt. Bagest tilven stre står Færge-Hans og borgmester Holger Larsen. Foto 1966.
FÆRGE-HANS
Fremmeved kanalen mødte jeg noget lige så eventyrligt: den mindstefærge
rute i Danmark. Enkabelfærge sejledefra halvøen Bågø på Skibhussiden til landsbyenStige.
Færgen havde ingen faste afgangstider. Ventende passagerer på Skibhus
siden slogpåen klokke,hvis færgen låi Stige. Derpå forlodfærgen straks sit leje, og færgemanden opkrævede 35 øre forsejladsen.
HansNielsen hed den rødmossede og vejrbidte færgemand med kasket.
Færge-Hans, som han blev kaldt, boede iet lillebindingsværkshusvedfærge
lejet i Stige. Han fragtede i et halvt århundrede - fra 1932 til 1982 - fodgæn
gere og cyklisterover kanalen.
Færge-Hans havde overtagetfærgen efter sine forældre. Han ville gerne ud at sejle, da hanblevkonfirmeret, fortalte han.Det kom han også, men aldrig mere end 80meter ad gangen, kanalens bredde.
KAPITEL 7 / KANALEN OG STIGE 0 89
En af færgemandens få ferierejser fandt sted, dahanhavde 40-års-jubi læum. Den gik til Kielerkanalen.
Færge-Hans og konen trak deresfærge medhåndkraft påetmetalkabel,en wire, der var spændt udover kanalen,ogsom de sænkede, når skibe skulle forbi.I 1965 blevkabeltrækketmotoriseret, men efter en dødsulykke i 1977 blev kablet helt forbudt. En amerikansk slæbebåd sugede kablet ind iskruen ogvæltede færgen omkuld, så to børn druknede. En motorfærge erstattede kabelfærgen.
PILEKRATTET
Tætpå færgelejet på Skibhussidenvoksedeet pilekrat, hvorvi drenge byg
gede huler ogfrygtede for Skibhusenes bander,der havde ry for atødelægge andreshuler.
Om der overhovedetfandtes bander i Skibhusene, blev aldrig opklaret. Jeg så demikke, men måske hærgede de om natten. Jeg turde i hvert fald ikke færdesalenei pilekrattet, men havdealtid et par kammerater med.
Modkrævede det ogsåatkrydse kanalen uden hjælp fra Færge-Hans. Nogle svømmedeover. Det turdejeg ikke. Menjegprøvede atsejle overiet trak tordækog medtæerne i kanalensvand. Det turde jegkun én gang. Kanalen ersyv meter dyb.
V
Færgemanden Hans Nielsen (til højre) kryd sede kanalengennem et halvt århundrede.
Han og konen Emmy boede ibindingsværks huset påStigesiden.
Foto 1978.
A
En lille bro førtetil Stige0.Den blev er
stattet afen dæmning, daOdense Kommune i 1967 flyttede sin lossepladsud påøen.
Foto 1966.
PÅEN ØDE 0
På Skibhussidenkunneman cykle videre til enbro, der førte tilStige 0. En kunstig ø, som kanalbyggerne skabte, da de kastede opgravet jord på flad stranden og beskyttede kanalenmeddæmninger.
Nårmanhavde passeret lystbådehavnen,kajakklubben og den såkaldte re gattakiosk på Stige 0, forlod man den bymæssige civilisation, og øen var slank som enål. En stenetog hullet vej udgjorde på en delaf strækningen en dæmning- med Odense Kanal på den ene sideog OdenseFjordpå den anden.
Nogle stederbredte øen sig ud. Herlåskalleværker, hvor muslingeskaller fra fjordenraslede på transportbånd,ofte uden at detvar muligt at øjne et menneske.
DE SORTE HUSE
Længere udepå Stige 0 fandtes et samfund uden lige, Sorthusene. Eller De Sorte Huse, som vi kaldte dem. En klynge sorte og grønne træhuse, hvor strandjægere og jollefiskere nød naturen, fuglelivet, fjordens stilhed og hin andensselskab.Flere af husene varbygget afdrivtømmer fra kanalen.
1 1960’erneboede der åretrundtfamilier under dettjæredetagpap, selvom husenemanglede rindendevand, toiletter og elektrisk lys.
Friserede haver, parasollerogdannebrogsflagvarder heller ingenaf. Det skulleikkeligne enhavekoloni.
Udendørsarealer, røgeovne, værktøj, redskaber og en lille bådehavn tilhørte alle, og sådanerdet ogsåi dag.
KAPITEL 7 / KANALEN OG STIGE 0 9
<
Stige0 var flere steder blot endæmning med enhullet jordvej. Men lossepladsen voksede, og øen ændrede facon.
Foto 1970.
Beboerne sejlede efter vand veddenvingeløse mølle godt to kilometer væk og transporterede det i mælkejunger.Tøjetvaskedede itønder med opsamlet regnvand. Køleskabetvar et hul i jorden, fyldt med isblokke. En papkasse fungerede som vuggefor denyfødte.
Mændene i De Sorte Huse arbejdede på værftet eller levede af at fiske i fjordeneller samle skaller til skalleværkerne.De større børncyklede til Set.
HansSkolegodt fem kilometer væk.
Jeg hørte senere de mangeanekdoter om stedetsoriginaler. Enblevkaldt Skaftet, fordi der kun var skaftet tilbage af hansstrømper. En andenbar til
navnetAutomaten, fordi hantømte enautomat ved hjælp af falske mønter.
Entredje hed Rinso.
— Han døde,da de vaskede ham. Det ku’ han ikke tåle. De havde ham i bad femgange på en dag ude påsygehuset. Da de var færdige, var der kun etlig tilbage, sagde de efterladte.
V
Strandjægereog jolle fiskere opførte Sort husene, enklynge af sorte og grønne træ
husepå Stige0.
Foto 1967.
V
Cirka75 motorpram-me, skydeprammeog robåde fylder Sort
husenes lillenaturhavn.
Foto 1969.
Efter en mindre brand,sombeboerne selv slukkede, fik myndighederne øje på faren ved den tættebebyggelse. Det blev i 1967forbudt at have fast bopæl ihusene, ogkommunen revover halvdelen ned. 36 stårtilbage.
Ejeren, Odense Havn, satte huslejenop til 61 kroner om året. De Sorte Huse overlevede som et fritidsparadis.
MOD KOHOLM
Lige efter De Sorte Huse sluttede denoffentlige jordvej ved et led. ”Adgang forbudt uvedkommende”, stodder på etskilt.
Bag leddet og på heleden nordligedel af Stige 0 græssedekøer og får.
Nogle gange plaffede strandjægerne efter fugle. Såholdt jegmigvæk. Men om eftermiddagen åndedesom regel fredog ingen fare, og jeg kunnecykle på de fugtige ogsvagt kuperede strandenge, der virkedesomen cykelcrossbane, naturenselv havdemodelleret.
Kanalens kystlinjeerievig forandringpå den nordlige delaf øen, så der dukker ofte nye småøerop. Nogle erså små, at man kan skræve fra den ene endetil den anden.
En sådan ø opdagede en klassekammerat og jeg,og på mit gammelkloge forslagdøbtevi den Tveø, ”fordi tvebetyder to”. Navnet indgik aldrig inoget stednavneregister. Bølgerne ådden sikkert hurtigtigen.
Ved Stige Øsnordspids fandtes en trædæmning,dervar smalsom enstige.
Den lille dæmning førteover til en noget mindre ø, Koholm. Dæmningen var ofte oversvømmet, men Odense Kommunesnordligstepunkt skullejeg hver gangerobre. Herfra er der vid udsigtover OdenseFjord, til Vigelsøog tilkranerne påLindø.
KAPITEL 7 / KANALEN OG STIGE 0 93
A
Fra Koholm,Skibhus
kvarterets nordligste lokalitet, er der udsigt over OdenseFjord til værftskranerne på Lindø. Nutidigt foto.
<
På den nordlige delaf den kunstige Stige 0 sopper mangennem strandenge, der virker heltnaturlige. Nutidigt foto.
ROTTEROG MÅGER
Idyllen bristede i 1967, da Stige 0 blev udset til at tage skraldet. Odense Kommune lagde sin nye storlosseplads på øen.
Træbroen blev erstattet af en dæmning, som kunne bære skraldebilerne, og de kørte derefter dagrenovationens papkasser, konservesdåser og andet usorteretaffald direkte udi OdenseFjord.
Stige 0 ændrede med årenefacon og komtil at ligne en af lossepladsens velnærede rotter. Papir-ogplasticstumper fløjom kap med skidende måger.
A
Odense Kommune kørte sit skrald direkte ud i OdenseFjord og hældte jord oven indtil et renovationsdirektiv befalede brug af papir
sække. Foto 1967.
95 KAPITEL 7 / KANALEN OG STIGE 0
A
Vildfarnepapir- og plasticstumper fra losse
pladsen skæmmede i mange år Stige 0 og omegn. Foto 1967.
KAPITEL 8 / DEN SORTE SKOLE
Udefra lignerdet et hospital. Fløjen ud modSkibhusvej er påmalet to røde kors.
Men bygningerne udgør kvarterets kommuneskole. Korsene skyldes, at tyskerne mod slutningen af Anden Verdenskrig beslaglagde skolen og brugte den som kaserne og lazaret.
Inden for murene var det småt med barmhjertighed, dajeg frekventerede Set. Hans Skole i 1960’erne. Jeg husker mest skolen for frygt og kadaver disciplin.
Jeg begyndtei første klasse i august 1960.Vi varfem parallelklasser, og jeg blev anbragtiD-klassen.
Fradet første skoleår erindrer jeg duften af fernis og fiskelim. Gulvene blev ferniseret hver sommer.Og“frøkenen”,fruBøg Hansen, limede glans billederi vores skrivehæfter, nårvi 25 gange havde skrevet ”is”og ”so”med pen og blæk.
Noget af det første, vi lærte,var respekt for autoriteter. Vi skulle rejse os op, når frøkenen trådte ind i lokalet, og vi måtte først sætte os, nårhun havde sagt:
- Sæt jer.
Lærerens katederstod på en forhøjning,der markerede,at rundkredspæda
gogik lå langt udei fremtiden.
Jeg husker kakofonien afover 1100 råbende børni de toasfalterede skole gårde, “den store” og “denlille”.
Piger sjippede eller hoppede i hinkeruder, som de kridtede på asfalten.
Drenge kastede med plasticringe, de såkaldte esser, byttede samlemærker, skubbede hinanden i “pisserenden” itoiletbygningeneller gav hinandenbuk
sevand i gårdens vandposte.
Der var også engræsplæne, men denmåtte kun betrædes, når vi spillede rundbold i gymnastiktimerne.
<
De røde kors på Set.
HansSkole skyldes, at den var lazaret under Anden Verdenskrig.
Nutidigt foto.
<1
D-klassen påSet. Hans Skole, formentlig da vi gik i anden klasse, sko
Merete, Inge, Jette,Inge, Lise,Lise,Marianne, Kirsten, Anni, Marianne og Lillian. Forrest: Kjeld, Lars,Preben og Bent.
MED PENOG BLÆK
Vi sad dc første par årved enkeltmandspulte af træ. Bordpladerne var skrå og havde nederst en rille til penneskaft og blyant. I øverstehøjre hjørne var der et hul med plads til et blækhus.
Skrivninghed etfag på skemaet. Det foregik med penogblæk.Jegskrev med venstre hånd, og det lignede etvæltet blækhus. Venstrehåndede trakhån
den hen over det skrevne ogtværede blækket hen overpapiret, så det skrevne
I faget regning lærte vi om sparsommelighed. Frøkenen fortalte os om PeterSpar ogSørenSold,to figurer i enbog. Peter satte sine penge i spare kassen,og ham gikdet godt, mens Søren var en ødeland, såham gik det ilde.
Frøkenen uddelte sparemærkebøger,så eleverne selv kunne grundlægge en sund sjæl og en sund økonomi. Jeg fik småpenge med hjemmefra og købte sparemærker, som jeg klistrede indi en lille bog. Nårbogen var fyldt, blev beløbet indsat på en konto i Fyens Stifts Sparekasse på Skibhusvej, og det kunne først hæves, når man blev konfirmeret.
KVARTERETSKENDTE
Trompet-Petersen blev minister
Selv et arbejderkvarter kan fostre berømtheden Eller huse dem. Skibhuskvarteret har haft flere kendte folk boende.
Hvem kender fxikkeTrompet-Petersen? Nå, ikke? Han blev senereradikal under
visningsminister og kulturminister Kristen Helveg Petersen hed han.Fra 1932 til 1934 var han timelærer påSet. Hans Skole, hvor hansyndlingsinstrument gav ham tilnavnet.
Hanssøn,Niels HelvegPetersen, senere radikal udenrigsminister; kravlede somlille rundt i en lejlighedi ejendomskomplekset Døckerslund. Herboedeforældrene i 1940.
Og nu vi er vedministre:A.C. Normann, radikal Grønlands- og fiskeriminister boede i 1936-1946 i Hørdumsgade,mens han var forretningsfører påHaustrups Fabrikker.
Socialdemokraten Chr N. Hauge lejede i 1931-1933 en boligiKræmmergården, Skibhusvej3, mens han var handelsminister
DEN SORTE SKOLE 101 blevbeggerevet nedi
1970’eme for atskabe plads til en nyfløj langs Egebæksvej.
Foto cirka 1960.
Et andet fag hed bad. Skolen i Skibhuskvarteret forventede ikke, at børn komrenskurede iskole.Mange huse og lejligheder manglede badeværelser. Så vi blev sendtunder bruserne i badekælderenmed pedellensom “underviser”. Vi fik dog ikke evnen til atbadeudmålt i karakterbogen.
Senere kom faget til athedde svømning, og det foregiki Klosterbakkens svømmehal, hvor de modige plaskede rundt med ét korkbælte, mens krystere som jeg bandt to bælter om maven og holdt sigtil den ende, hvor man kunne bunde.
SORTERING, STRAF OGFRYGT
Jeg opdagede snart, at skolegang var et udskilningsløb. Først blev de mest utilpassede sorteret fra. De blev sendt i hjælpeklasse på Overgades Skole.
Ordet hjælpeklasse mistede hurtigt sin klangaf at være til nogen hjælp. I børneører løddet nærmere som enfængselsstraf.Overgades Skole lå da også ligeved siden af Politigården. Dertil deporterede de store Dan, som både snøvlede og bankede os andre. maet, metalsløjd,og de styrede mod stålskibsværftet eller mod mesterlære hos en håndværker.
I alle faglærte jeg at frygte. Jeg frygtede at blivehørt ilektien.Jeg frygtede atkomme til tavlen.Jeg frygtedeat lavefejl. Jeg frygtede for dårligekarakte rer. Jeg frygtedeat blive sendt uden for døren.Jeg frygtedefor en eftersid
ning. Jegfrygtede lærernes lussinger.
Jeg frygtede at komme ”iskammekrogen”, et hjørne af klasseværelset,der fun geredesom afsoningssted. Herblevsyndere sat til at kigge ind i krogen, til timen var forbi. Denne straf havde dogden fordel, at man slap foratblive hørt i lektien.
Skolebænkenvar pinebænken. Lærernavne som Grossmann, Holt, Kain, Thyregod, Ussing og Pukkel-Larsen lød skræmmende for et porøst drenge sind. Det brændende helvede, som vi hørte om i religionstimerne, virkede som det rene vand i sammenligning med lærernesregime.
Når jeg fiken dårlig karakter, for eksempel ”jævnttilfredsstillende” i fysik, gik jeg grædende fra skole.
Også i frikvartererne herskede frygten. Havde man overtrådtendiffus or densregel i frikvarteret, blev man sendt til “muren”. Her stod man til spotog spe ogstirrede ind i gymnastikbygningens røde mursten, mensman somen indfangetberlinskgrænseoverløberventede påsin straf.
“At komme til muren”var også straffen, hvis man stod uroligt på rækkerne, indenman klasse for klasse marcherede fra skolegården og ind idekaserne lignendebygninger.
Når klasserne varmarcheret vækfra skolegården, stod de ”uartige” elever tilbage vedmuren. De fiket par påkassen og blev derefter sendt som bagtrop afstedtil klasseværelserne. Her fikdeentillægsstraf, en røffel og undertiden en lussingafderesegenlærer, fordidekom for sent til timen.
LUSSINGEROG SPANSKRØR
Lærernes lussingerhar brændt sig fast, ogsåselv om den afstraffelse, jegopleve de, efterdatidensmålestok hørte hjemme i småtingsafdelingen. Jeg var normalt et dydsmønster ogfik kuntolussinger på ni år. Andre fik to eller flere om ugen.
Hr. Jørgensen gav mig en lussing, fordi jeg løb rundt i gymnastiksalens omklædningsrumi stedet for at blivepå minplads.
Hr. Ussing stak en øretæve i skolegården, fordi jeg beholdt hænderne i bukselommerneenvinterdag,mens hantalte til mig.
-Hænderne op aflommen,nårmantalertil en voksen, lød kommandoen.
De to lærere nævnes her ved navn, da det er deneneste straf, de får. Fysisk
De to lærere nævnes her ved navn, da det er deneneste straf, de får. Fysisk