S I s ö g t s f o f s k s f n s s v i b l i o t s k
L i s s g i s f o ^ k s m s Z 6 > b > > o is k s z s n cis> s f f o z s u in g s z i O i S - v s ^ m s z k , 8> ssg1 Li v s i s . v s i s z s l 8 p s c > s > - d i b H o is k m sc> v s s z k s z , c>sz s z s r i c ls ! s f v o i 's s fss>>s8
disncji 3>ic>6t om fsN sucls 8>ssgl3-, >oks>- 0g PSZ80Z13»1>8ic)Zl6.
3 > s s g t8 fo > '8 > < s m s 8 ö i d ü o i s k : liN p ://d > d > > o ts k .c I> 8 -c > 3 > im 3 z k .c » <
^ o z s u iz ig s z i V I S - O s z i m s z k , S I s s g i L O s t s : WWW.3>36gt0gc>3l3.c>K
ösmssz^kt, Sk üzD/zoksktskzz?L/6/7o/L/sz^ izss^ktsz^ dsc/s m oc/ 0 9 uc/sn opkzsvsz^ok. /Vsz^ c/sk c/z^s/oz^ s /9 o m Ls/c/^6 vss/^tSf, kzi/oz^ opkisi/s-z^skksz? 6/^ uci/okisk, kcsz? ckzz kn'k ckoi^zzz/osc/s 0 9 sz?>/sz?L/o PO/^-kz/oz?.
kVsz^ c/ok c/z^s/sz^ s /9 o m vsz^ktoz, s o m sz^ omkskksk sk o/o/zsi/sz^sk, oz^ c/ok v/gsk/gsk sk i/ssz^o
o/omssz^/tsom /os, sk PO^-kz/sz? ktzzz? sz^ k// z^snk /osz^soz?//9, p n V sk d m 9 -
Ettrrretninger
0M
K a l l i i n - b o r g .
Samlede
af
Frcdmk Ulgreen-Assing.
lHermed tre Grundtegninger af Kallundborg.)
Kjobcnhavu.
Trvkt hoS Z. H. Schultz.
1869.
Radewi ch.
ladte Sam linger fandtes ncrrvcrrende „Efterretninger om Kallundborg", en B y , for hvilken Han altid havde havt en scrrlig Interesse og til hvis Historie Han tidligere har leveret sorfljellige B idrag. Disse Efterretninger ere for en vcesentlig Deel uddragne af Byens Archiv, hvortil Han havde uindstrcenkel Abgang, og de ere afsluttede med Aaret 1858 med nogle enkelte Tilfoielser for de folgende A ar. I Uvished om, hvorvidt det havde varet Forfatterens Hensigt at lade dette S k rift udkomme i Trykken, og da man i ethvert Fald maatte onske at have en sagkyndig M ands Mening om det dertil egnede sig, fore- lagde man Manuskriptet for vor forste Historiograph, til hvem den Asdode havde staaet i venskabeligt Forhold, og da denne har erkläret, at Arbeidet i det Hele er et smukt Vidnesbyrd om den BortgangneS F lid og Talent, og at det upaatvivlelig fortjener at trykkes, men som et oxns xostkum um , uden at deri foretages nogen Forandring, da Forfatteren ikke selv har kunnet lcrgge sidste Haand derpaa, har man ladet det trykke i et begrcendset A ntal Exemplarer, ncermest som Mindeskrift for Hans mange Venner, og for at det som Vidnesbyrd om Hans utrcrttelige S am lerflid kan opbevares i de enkelte Bibliotheker, hvis Eiere satte P riiS paa S am ling er af denne A rt.
Kallundborgs Oprindelse... 1.
Kallundborg S lo ts H is to r ie ... 4.
Kallundborg S lo ts Lehnsmcrnd... 9.
Kallundborg S lo t som S tatsfcrn g sel... 16.
Moder, Herredage og fyrstelige Besog i K allu n d b o rg ... 24.
Lcerde Mcrnd, fodte i eller bencrvnede efter K a llu n d b o rg ... 28.
Kallundborgs P riv ile g ie r... 37.
Kallundborgs Historie in dtil 1 6 6 0 ... 41.
Kallundborgs Beskatning... 47.
Kallundborgs P rcrster... 54
Kallundborgs M a g is tra t.. . 71.
Kallundborgs H andel... 82.
Kallundborgs S k ib s fa r t... 91.
D en to p o g rap W e Usdeting: I. Sycns Topographie. Kallundborgs Beliggenbed, Storrelse, Gader m. m ... 97.
Kallundborgs Forstad og Markjorder ... 102.
Kallundborgs offentlige B yg n in g er... 108.
Kallundborgs H avn og S kibSbro... 127.
Kallundborg S lo ts Lad eg aard ... 129.
Kilder til Kallundborgs H is to r ie ... 132.
I I . S yrns Gconomie. Kallundborgs Formuesforhold ... 137.
Gavebreve til Kirken, Skolen og de F ä llig e ... 138.
Kallundborgs Fatligvcrsen... 149.
Kallundborgs Skolevcrsen... 153.
KirkenS Formue og Prcrsternes Indtcegter... 158.
Kallundborgs Jndvaanere... ... 163.
(See B idrag t il KallundborgS Historie I i Kallundborg A vis 1859 N r . 8 ).
3 8 i kjende aldeles In t e t t i l Kallundborg fo r Esbern S nares T id . B e l henlcrgges et P a r S a g n her t i l Siedet, saaledes lader Saxo Kong S ig a r, E ignes Fader, her blive overvundet og drcebt af Hagen, en B rod er t i l Eignes Elster, og et andet S ag n lader Kong V r e blive drcebt her og derpaa begravet i Kongsore Skov i O d s Herred^). M e n begge S a g n ere uden Historist G rund .
Ester de celdste historiste Beretninger laa her et Fister- leie, Hcerviig, der vistnok havde sit N avn deraf, at det var S ta tio n for Vikingernes Flaader, h v o rtil den rolige og dybe Kallundborg F jord var fo rtrin lig egnet. M a n har ogsaa villet udlede Navnet af Gudinden H ertha, der navnlig dyrkedes i Leire; men det er kun etr G isning .
Hcerviigs heldige Beliggenhed ved Havet foranledigede Helten Esbern Snare t i l at anlcegge en Fcestning her; men rim e lig viis har Han havt endnu en anden G ru n d : Hans S lcrg t, der igjennem Aarhundreder har indflettet sit N avn i D a n - marks Historie, nedstammede fra Knud Lavards Fosterfader S kja lm Hvide og fra Palnatoke, Svend Tvestjcegs Fosterfader, H arald B laatands Banemand og Jom sborgs S tifte r . Disse
») Thiele I . 9 - 1 0 .
0 )
Mcend og deres Afkom eiede udstrakte Jordegodser i Sjcelland, ligefra Ringsted t i l T iis S o . Flere Herreborge vidnede alle
rede om deres M a g t, og Esbern har vistnok seet det Gavnlige i foruden de befcrstede Gaarde Pedersborg, Tygestrup, T o r- benfeldt og Scebygaard inde i Landet at have en Fcrstning ved Havet. Medens derfor Hans Tvillingbroder Absalon an- lagde Axelhuus fo r at befceste sin nye Besiddelse H a fn , byggede Esbern samtidig sit Kallundborg ved störe B e lt. A a r 1 1 7 0 omtrent saae begge Tvillingsostrene Lyset-).
Esbern S nare — S o n af Asger R y g , dsd 1 1 5 1 , og F ru In g e — blev fodt paa Fjenneslsvlille G aard 11"28. Han kcrmpede i S laget paa Gratehede for Kong Valdemar og for- fcegtede siden som Hans Drost Hans S a g i Norge, S ve rrig og Wenden. Ogsaa i Freden oar Han rastlos, byggede Borge og K irke r, som Udby ved K allundborg, og gav en stör Deel G ods t i l S o ro Kloster, som Hans ncrrmeste Slcegtninge stiftede.
H an var g ift 3 Gange, forst med H u ld frid , dsd 1 1 7 0 , derpaa med Jngeborg, dsd c. 1 1 9 0 , og endelig med den svenske J a r l G u tto rm s D a tie r, Helene, der overlevede Ham. I Aaret 1 2 0 4 endte Han sit virksomme Liv paa Scebygaard, idet Han efter Sagnet styrtede ned ad en Trappe og brak Halsen.
Ved Borgens Anlceg forandredes ogsaa det gamle Navn.
K allundborg har rim e lig viis sit N avn af Kaaernes eller A lli- kernes Lund, og vi skulle blot berore P ontani G is n in g , at den havde Navnet efter det jydske Folk C a lli, som — maaskee — ogsaa gave Kalloe Navn.
«) S u h m satter 1167: V H . 235, .385, 4 6 9 ; V I I I . 597. H v itf.
I . 170.
D e t er uvist, hvem af Esberns B o rn Kallundborg t il- fa ld t, men det har dog rim e lig viis vcrret Daueren, „ F r u Jnge- borg af K allundborg"^) som hun kaldes i vore gamle Kroniker.
H u n var g ift med en af Baldemar den 2dens ypperste Raad- givere, Drosten Peder Strangeson, der dode 12 4 1 i Ribe, netop som Han stod i Begreb med at tiltrcrde en Reise l i l det hellige Land. Medens Jngeborg eiede Kallundborg, kom en S tare Franciscanermunke hertil og f it 1 2 3 9 paa Forbon af Jngeborgs S lcegtning, Jacob Sunesons D a tie r I n g r id , T i l - ladelse l i l at oprette et Kloster her. I n g r id , der efter nogle Beretninger var g ift forst med M arfken S tig Andersen og senere med Grev Conrad af Regenstein^), skaffede ogsaa F ra n - ciscanermunkene Jndgang i Nestved, hvor de anlagde S kov- kloster, nu H erlufsholn?).
F ru Jngeborg blev im idlertid, uagtet sin mcrgtige S lcrg ts Jndflydelse, beskyldt fo r hemmelig Forstaaelse med Rigets Fjender; i 1 2 6 2 blev hun forviist Landet og drog l i l S le s v ig , hvor hun dode 1 2 6 7 ^ ). Ved hendes Landflygtighed bleve ogsaa hendes Io Gaarde Kallundborg og Scebygaard con- fiskerede, og kom altsaa ind under Kronen i 1 2 6 2 og ikke, som P aludan i „Befkrivelse over Staden K allundborg" S . 14 siger, forst 1 2 7 6 .
2) S u h m I X . 56.
*) Efter Andre gift med 1. Marfken S to r i eller S co rio , der endnu levede ved 1230. 2 . Grev Eonrad af Regenstein, som var dod 1257.
S u h m I X . 673.
->) S u h m I X . 6 9 6 ; X . 37 8.
«) S uh m X . 4 5 9 - 6 0 . H v itf. I . 264.
(I*)
Hassuiidöorg Stots Historie.
(See „Kallundborg V " i K all. A vis 1858 N r . 95).
Forgjceves ssger man nu Sporene af Kallundborg S lo t, i sin T id Danm arks stcerkeste Fcrstning. D e t laa m idt i B yen, og paa de to S id e r sinder man endnu Erindringen derom bevaret i Gaderne „bag G raven" og „paa Dolden".
Hovedbygningen udgjorde 4 Langer, der indefluttede en S lo ts - gaard med en B ro n d ; den ene Lange havde ved hver Ende et T aarn , hvoraf det ene brugtes t i l Kapel, det andet ü l Fangsel. I den ydre S lo tsg aa rd vare fire andre fritstaaende T aarne: „F aersh at"? ), der brugtes t i l Fangsel, „F o le n ", hvor Rigets Archiv (Dressel) gjemtes, og M a lt- og Bagertaarnet.
E fterat S lo tte t var kommet ind under Kronen, forfaldt det, saa at det 1285 blev overvundet af den berygtede norske S o ro v e r, J a rle n M in d re A lf^ ) , der plyndrede Egnen her.
Derefter blev det istandsat og yderligere befastet, og af E rik Menved overdraget som Lehn t i l Broderen Hertug Christopher (som Konge senere den 2den). I Aaret 1297, den 8de S ep
tember, aflagde Köngen Ham et Besog her, men Hertugens Folk, der syntes at Hans Folge var vel mandstarkt, lukkede Portene fo r Ham, saa at Han maatte tiltvinge sig Abgängen.
Hertug Christopher fralagde sig ved sin Eed al Andeel i denne
' ) P a a det gamle B ahuus S lo t, der tilhsrte F ru Jngeborg, Hertug Knud PorseS Gem al, vare to störe T a a rn e , som den D ag idag ere bevarede; det ene af dem kaldes i gamle Documenter „Fa'ers H a t" , det andet „M o 'ers Messe". ( D . Maanedsskr. 2den R . I I . 243).
°) S u h m X . 900.
oprorfke H andling, og Nogle af Hans Folk maatte — maaskee ufkyldigt — bode derfor med Livet^).
D a Christopher var bleven Konge, forlehnede Han den hallandske Herremand, Knud P o rs e ^), som havde forstrakt Ham med flere Laan, med H a lla n d , S sbo rg, Holbek, „G re v fla b e t"
K a llu n d b o rg ") og S a m s s , og ophoiede Ham l i l Hertug 1 3 2 3 . Knud Porse cegtede den 21 de J u n i 1 3 2 7 F ru Jngeborg, fsdt 1 3 0 1 og Enke efter Hertug E rik af Ssderm anland, dod 1 3 1 8 , ved hvem hun var M oder l i l Kong M a g n u s Eriksen Smek, fodt 1 3 1 6 , dod iste December 1 3 7 4 . Knud dode 1 3 3 0 , men efterlod sine Eiendomme t i l Sonnerne Hakon og Knud (begge dode 1 3 5 0 ) og F ru Jngeborg. Ved et F o rlig af I21e November 1 3 2 9 pantsatte Christopher t i l sin Halvbroder G rev Johan Kronens S lo tte i S jc rlla n d : dog tog Johan forelobig H indsgaul som Vederlag fo r S oborg og Kallundborg, dog saa, at disse Io S lo tte stulde vcrre Ham forbeholdte, hvis Christopher indloste dem fra Knud Porse, fo r Han indloste de andre sjcrl- landske S lo tte fra G reven^). J m id le rtid var Valdem ar Atterdag kommen paa Thronen og sogte at raade B od paa sine F o r- gcengeres Letsindighed i at adsplitte Rigets Provindser. S a a - ledes gjorde Han ogsaa F ru Jngeborg Besiddelsen af K allu n d borg stridig og begyndte at beleire S lo tte t i Sommeren 1 3 4 1 . Allerede den I5de J u li var Han der; th i da afsluttede Han i Leiren en Forbundstractat med Stcrderne Lybek, Rostok, * *
») H vitf. I . 309. S u h m X I . 2 6 3 - 6 4 .
*0) Resen i fit A tlas kalder Ham feilag tig: C laudius.
" ) S u h m X I I . 183.
" ) Wegener'Asserbo og Soborg. x. 9 4 — 96.
W is m a r, S tralsund og G ripsw alde — saa al disse Stcrder ikke, som P aludan S . 15 siger, holdt med Hertuginden. H u n blev derimod virksomt understottet af de holsteenske Grever Henrik og C la u s , saa a l Köngen omsider maatte hceve B e - leiringen med et T ab af 2,000 M a n d ^ ) . Hvad Han ikke künde naae ved M a g t udvirkede Han derimod ved Underhand- lin g e r, og ved et F o rlig af iste September 1341 afstod F ru Jngeborg Kallundborg mod at beholde Halland sin L iv s tid : S on de r-H allan d havde hendes M a n d allerede faaet og nu fik hun N o rre -H a lla n d t i l " ) . — „E ster H v itfe ld t fik Valdemar ferst Kallundborg 1 3 4 4 ", siger S u h m 1. e . , men dette er u rig tig t. E fterat H v itfe ld t har aftrykt Fredstractaten af S o n - dagen efter S t . Hans Baptistce 1341 4 7 9 — 80), siger Han: „K allundborg affstod hun hannem strax." Nedenfor ved 1344 x . 491 gjentager Han vel: „ F r u Jngeborg opdrog t i l Kong Voldem ar Kallundborg, formedelst en F orhandling", men det maa beroe paa en Feiltagelse. A a r 1357 den 16de A p ril forsamlede Kong Valdem ar f it Raad i Roeskilde og handlede med B ispen der om , at dennes Gods i A rs Herred skulde lcrgges under Kallundborg S lo t " ) .
Ved et B rev af Kjobenhavn then M andag nest effther S t i. M ichels D a g , A a r 1 4 9 2 *6) bekjendtgjor „ B ir g itta O lo ffs dotther aff Hammersted, at haffue opladet Hoie boren Forste w or kcere naduge Herre Hans N adis og Kronens gard
» ) H v itf. 478. S u h m X I I I . 3 2 - 3 8 .
" ) H v itf. 478. S u h m X I I I . 108.
" ) S u h m X I I I . 339.
" ) Knudsen: D anm ark i Middelalderen. x. 108.
D rotningholm met alle the lifss breff oe alle andre breff, som jeg haffuer ther paa. — — — O c haffuer Hans Nade loffuet meg, at strax jeg tha haffuer antwordet for"e gard fran meg, T ha skall jeg strax igen fange oc annamme 1 h e t K r o - nene T o r n i K a lu n d e b o r g m e t a l l k o n n in g lig e R e n t t e oc R e tte t i l l i g g e l s s e som M orthen S iid friid z haffde, oc thet beholde i m in liffs tiid uden a ll konninglige tywnge."
F ru H ylle M atzs Lamidsens Efterleverske fik L ivs B rev paa Torngaarden i Kallundborg, dat. K a ll. M andag fs r B artholom . 1524. (Register over alle Lande i Geh. Arch.). N is Jegere fik Eiendomsbrev paa Samme, K a ll. Torsdag efter B a rth . 1524. (Ld.).
Niogtyve danske Adelsmcend udstedte den 22de M a r ts 1567 i Kjobenhavn et B re v , hvorved de erklcerede, at Kong Frederik den 2den havde gjort dem hver iscer Fyldest fo r 100,000 D a le r, som de havde betall D a nie l Rantzau paa Köngens Vegne, og hvorfor Kallundborg S lo t og Lehn var givet dem i P ant. T illig e erklceres Köngens Gjceldsbrev fo r u g y ld ig t^ ).
M ed Undtagelse af S lo tte ts Afbenyttelse t i l M od er o. desl. og t i l Statsfcengsel, trceffe v i forst dets N avn igjen i Historien A a r 1524. D a Kong Christian den 2 den var fordreven, var der kun to faste Stceder, der vcegrede sig ved at hylde Hans Farbroder Frederik (den 1 ste): Kjobenhavn og Kallundborg.
D a man kjendte dettes Styrke, besluttede man at anvende List, og Rigets Hofmester M ogens G joe formaaede ved Lofter Commandanten, Claus Erichsen B ö lle r, t i l at overgive Fcest- ningen. O m Natten anbragte Han de tydske S oldater, der
" ) Pergamentsbrev i Geh. Arch. Dom m e etc. 1567 N r . 90.
fkulde forsvare Fcestningen, paa forskjellige Steder og overtog selv med nogle Enkelte Forsvaret af „F o le n ". 50 af Kong Frederiks Folk bleve hidsede op i T a a rn e t, rettede Skydset mod Forsvarerne og kom saaledes i Besiddelse af S lo tte t^ ).
T i l E rin d rin g om denne Troloshed fik Commandanten T i l - navnet „S lip p e s to t".
I Krigen efter Frederik den istes D s d , Grevens Felde, blev Kallundborg alter 1535 beleiret og indtaget i den fangne Christian den 2dens Navn af Grev Christopher, og en O lden- borger, Lang Herman, udncevnt t i l Befalingsm and " ) . men den udncrvnte Konge Christian den 3die sendte en Hcer imod Byen fo r at afskcrre den T ilfo rse l og efter „K raagens" Overgivelse 1536 blev herfra „under V o lff Krytzes og M elchior S v ig s Fennicker" sendt 12 Kartover imod Kallundborg. Saaledes afskaaret fra al T ilfo rse l maatte Lang Herman „ fo r at und- gaae Hungersdsden", paa S t . J u lia n i D ag 1536 overgive S lo tte t t i l M ogens Gjoe paa Christian den 3dies Vegne^o).
S id en den T id lod man S lo tte t som Fcestning forfalde, kun vedligeholdt man det saameget som nodvendigt var t i l imellemstunder at modtage kongelige Besog. Endelig indtoge de Svenske i Krigen 1658 Kallundborg og odelagde S lo tte t * *
" ) H v itf. I I . 1254.
" ) H v itf. I I . 1443.
*0) H v itf. I I . 1469. I Geh. Arch. findeS et originalt „Jnuentorium weS H er M agnu s Goje R . van Jobst van Glabegk up Kallingborch empfangen, als Lang Herman dath Husz upgeuen Ao. 1536", dateret s. A . Fredagen efter Reminiscere. Heraf fees, at S lo ttet ikke overgav fig af Hunger.
paa den grundigste og meest vandalifke Maade. D en 26de October 1659 maatte Byen betale Oberst von der Wich og M a jo r Christian Karlsen 400 Lod S o lo og 50 R d l., fo r at de ikke skulde stikke S lo tte t i B ra n d , og senere maatte den betale 50 R d l. t i l de O fficerer og Betjente, der bessrgede Nedbrydningen.
A lt blev nedbrudt og Stenene brugte t i l B ygninger, deels i Kallundborg, deels i Aarhuus.
HassuMorg Slots Lehnsnmnd.
( F o g d e r , H s v id s m c e n d , E m b e d s m c e n d ).
(S am tlig e Lehnsmcrnds Historie findes i B idrag t il K all. Historie I I - V I I . K all. A vis 1859 N r. 10, 12, 14, 16, 18 og 2 0 ).
V i have neppe Eflerretninger om alle disse, men v i skulle her ncevne dem Historien kjender, idet v i dog bemerke, at Paludans Bemcrrkning x. 30 om deres Bencevnelse langtfra altid holder S tik .
H a n s M e r k e var Foged 1355 og blev senere Lands- dommer i Sjcelland.
H e r m a n F le m m in g ^ ) . Foged 1397.
E n Hermann Flemming af W a fn og Hustru Jngerd havde Abrahamstrup og H orns Herred i P a n i og gav det den 3die M a i 1396 tilbage t i l D ronning M arg rethe , der har fyldestgjort
" ) D . M a g . I V . 3 0 2 ; I I I . 179. S u h m X I V . 3 1 8 ,3 7 2 ,4 2 1 ,
615.
Ham fo r P antel (Molbechs og Petersens Udv. af danfle D ip lo m e r x. 4 9 — 50).
A n d e r s J e p s e n Lung e? ?), Hsvidsm and 1419, ncevneS 1417 som Landsdommer. B le v maaskee senere Köngens H o f- mester og Hsvidsm and paa Tranekjcrr (1423?^).
Anders Jäcobsen Lunge, Nidder, t i l G underslevlille (1 4 0 3 ), Egede (o: Jom fruens- 1417, 1419) var E rik af Pommerns H o f- mester (14 13 , 1417, 1423 24), 1397 Hsvidsm and paa Calm ar.
H an levede endnu i J u n i 1426. Den 8de August 1401 qvitterer Han D ro nn ing M argrethe fo r 8 1 3 t ly b fl M a rk , som hun flyld er Hans B roder F o lm e r; den I9de Februar 1403 skjoder Han alt sit G ods i Rye (Voldborg Herred) t i l sin ncevnte Broder.
D en 13de November s. A . skjoder Jens Paulsen af F rs s lo f t i l Ham sit G ods i A as og flere B y e r; den 19de October 1404 skjoder Han to Agre og tre S kpr. Land J o rd t i l Jeppe Nielsen Reentoff i Reenstrup; den I ste November s. A. skjoder Han Astrach Svendsen id . Io Agre. 1402 gjorde Han et Mageskifte med S o rs -5 ) og 1417 et lignende (8. L . v . IV . 4 7 6 — 77).
H an var en S o n af H r. Jacob Olufsen sAndersenj og Julian e T h o tt, og B roder t i l H r . Folmer t i l M agleby, Hoistrup etc., Biskop N iels i Strengnces og H r. Ove Lunge.
T o r b e n J e n s e n a f f W a p n ^ ) , dode 1435 og er be
graset i S o ro . * *
* *) D an fle M agazin I . 36 7. '
«») H v itf. I . 694.
" ) D . M a g . I V . 30 0.
*5) Molbechs og Petersens Udvalg af danfle D iplom er x . 131, 16 6, 175, 192, 194 og 196.
««) D . M a g . I . 367 ; I I I . 181.
C l a u s G r u b e n d a ll 1410.
J e p L a n g var Foged 1439.
J o a c h im F le m m in g 1444.
M ic h e l R u d , R ., t i l Vedby, Foged 1 4 4 6 ^ ) . Faaer Q v itta n ts 1448.
D y d r i k J e n s e n 1465.
H a n s N a g e l, Hovidsmand 1 4 8 3 , g ift med Cecilie Carlsdatter.
Hans Nagels Efterleverske, Cecilie Carlsdatter og Brsdrene Jorgen og Lasse N agel, H ans Nagels Senner, folgte og fljodede 1489 t i l D ronning Dorothea deres fcedrene G aard, liggende synden Torvgaden i Kallundborg-^).
C h r i s t i e r n R a n tz o w blev Hovidsm and S t . H ans D ag ante k o rta m la tina m 1 5 1 4 ^ ) . Ved tvende Aabne Breve af S t . M a rc i D ag 1514 og hvinta keria post vorotlreW v ir§ . 1516 fik Han „p ro servieio taeto et kaeieväo" fo r sin og Hustrues Livstid B rev paa G illstrop G aard i O d s Herred, med t il- liggende G ods og H erlighed^). H an ncevnes sidste G ang som Hovidsmand 1517. I Lobet af denne T id ncevnes im idlertid ogsaa
P e d e r L a u r id s o n som Hovidsmand i Breve af 1513, 1515 og 1 5 1 6 ^ ) . H an har altsaa rim e lig v iis vceret con-
^i) Vedel Simonsen I . 4 8 — 54.
r«) Doc. i Geh. Arch.
S u h m s S a m t. I I , Imo. 1Z9, 153; 2^0. 17, 18.
S uh m s S a m t. I I , Im o. 117, 141.
" ) S u h m s S a m t. I I , Im o. 124, 1 4 0 , 141. Nye S a m t. I . 53— 54 (Q vitterin g as S t . Margarethes D a g 1513).
stitueret fo r Rantzow. M aaflee har Han ogsaa vcrret blot Com m andant, da det hedder, at Han havde S lo t og Lehn „ i
B e fa lin g ". "
H a n s K ra s s e (ikke som P aludan u rig tig , maaflee efter Resens Johannes Krabbius, kalder Ham: Krabbe) fik Lehnet Onsdagen ncest efter Ssndagen „D om ino no 1on§o" 1 5 1 7 ^ ).
H a n ncevnes endnu som Embedsmand her 1520. (F ik Q v it - tants Q v itt. af H fn. Sabbato xrox. x. Bartholom ei 1525).
(R . o. a. L. i Geh. Arch.).
C l a u s E ric h s e n B e l l e r t i l Kindholm i Sjcelland og Nakkebolle i Fyen var Hsvidsm and t i l 1524. O m Hans F o r- rcrderi ogOgenavnet „S lip p e s lo t" see ovenfor S . 7 — 8. H an var S e n af E rik Ibsen R ., dsd fo r 1513, g. m. In g e r Rantzau t i l Kindholm i H orns H erred^). H an blev 1528 forlehnet med Haraldsborg. Frederik den iste flog Ham senere t i l Ridder. H an dode den iste Ja n u a r 1541 paa E rh o lm ; var g ift med Susanne Eylersdatter Belge t i l Nakkebolle, dsd 28de J u n i 1569 som Jacob Brockenhuus t i l Damsboes Hustru.
L a n g H e r m a n ^ ) , en Oldenborger, blev af sin naturlige B ro d e r, G rev Christopher udncevnt t i l Hovidsmand 1535, men maatte overgive S lo tte t t i l Christian den 3die Aaret efter. Hans A rvinger fik af Köngen Ret t i l at drive Rokke- fangsten paa Fohr.
««) S u h m s S a m t. I I , Imo. 151, 186, 191.
öb) G l. Dom me ved Kolderup - Rosenvinge I . 1 2 0 ; M a g . f. d.
Ad. Hist. I . 93.
" ) D . M a g . I . 254. H v itf. I I . 1443. Krag Chr. 3 Hist. I . 90, 119, 14 1.
K n u d G y ld e n s t je r n e t i l T h im blev Lehnsmand 1 5 3 6 ^ ) og senere forflyttet t i l D ragsholm , dod fs r 1652.
J o a c h im B e c h , 1551, senere Frederik den 2dens Rente- mester. H an fik Ellen B roks D onation t i l Sogneprcrsten i Kallundborg draget ind under Lehnet, men den kom dog siden igjen tilbage t i l Kaldet.
S t e e n R o s e n s p a r r e t i l S k a rh u lt, Danm arks Rigens Raad, Hovidsmand 15522«), blev studt i svenfleKrig i S la ge t paa Aastrup Hede den 18de October 15652^). Hans Enke, M ette Rosenkrands^) af B a lls (dod 1575 u. B . ) crgtede i September 1567 Hofmesteren Peder Oxe t i l Gisselfeldt, fodt 7de Ja n u a r 1520, dod 24de October 1575.
H o lg e r R o s e n k ra n tz . Dersom denne overhovedet har vcrret Lehnsmand Her20), har det kun vceret en ganske kort T id , th i P e d e r B i l l e t i l S vanholm , D . R . R ., oar Lehnsmand fra 1565 t i l 1580*0). H an var en udmcerket Forretningsmand og brugtes t i l Gesandtskaber i S v e rrig , R usland og T y d fl- land. K gl. B ef. af Frederiksborg I2 te A p r il 1566 t ilB o r g e - mester, Raadmcend og wenige Borgers om at vcere D . R . R .
*5) Q u itta n ts udstedt til F r u Sitzele, Kbh. S t . Michels Asten 1552. ( R . o. a. L. i Geh. Arch.).
bb) Brev ang. Forlehningen t il Krönend Bonder og Dienere, Kbh. OnSdag efter vor Frue D ag viZ itation is 1552.
^ ) O m Mindestenen over Steen Rosensparre ved Kjonge i Halland see A . Berntsen I . 8 2 —83.
bb) Mette Rosenkrantz fik 5te November 15 65 B rev paa at beholde Kallundborg S lo t . (R . o. a. L. i Geh. Arch.).
bv) Ncrvnes hos Resen.
*0) HofmanS danske Adelsmcrnd I I I . 3 3 6 — 37 . D . M a g . V I . 3 4 8.
Ipeder B ild e hörig og lydig i hvad Han befaler paa KongenS Vegne (D oc. i Geh. Arch.). T i l Bonder og Tjenere om det samme, af s. D . H an underflrev den Kallundborgfle Reces, udgiven af Frederik den 2den den 21 de October 1576. Han dsde I7de M a r ts 1 5 8 0 , er begraven i V alloby Kirke, og var g ift med B irg itte Rosenkrantz, S ofter t i l Peder Oxes H u s tr u " ) .
H e r m a n n J u u l fik 1581 som Hovidsmand Befaling t i l at sorge fo r Borgernes Udrustning (B rev i Raadstue- Archivet). V a r her t i l 51e J u l i 1587, da Han k o m tilD r a g s - holm og fik B efaling at overlevere Kallundborg t i l
F r a n tz R a n tz o w t i l Rantzowholm og S o h o lm ^ ) , fodt paa Segeberg 28de August 1555, celdste S s n af den lcrrde Henrik Rantzow og Kirstine von H a lle , var Hovidsmand paa K orsor t i l 1587, paa Kallundborg t i l 1 5 8 9 ^ ) , da Han blev forlehnet med Silkeborg, og sidst med Tranekjcrr, som Han havde i eet A a r.
H an dsde 21 de Februar 1612, dodeligt saaret i en Trcrfning ved B a h u u s , hvor Han anfsrte Regim ents „den hvide jydfle F a n e " " ) . H an var g ift 4de October 1584 med Anne Rosen
krantz, fodt 1 5 6 5 , dod 1618. * **)
R yge: Peder Oxe. x . 4 2 1 — 25.
* ' ) Hofmans d. Adelsm. I . 125.
* *) D oc. om Hans Overtagelse af K all. 16de J u li 1587, 19de J u li, 5te J u li s. A .
" ) ResenS Liigprcrdiken. Kbh. 1 6 1 2 , 8vo: PoenitentziS Schot, ved Biscettelsen i N ico lai Kirke i Kbh. den 20de M a rts 1612. Jfolge Liigprcrdikenen blev Han „paa det sibste omringet, drcrbt oc ihjelsiagen, den 21de Februarij i H alland". — F . R . og Hans Hustru ere be- gravne i Magleby Kirke (S u h m s S a m t. I , 2^<>. 1 2 2 — 23).
Hack U l f s t a n d . 1588.
C o r f i t z W i f f e r t , bisat i Kirken 27de Februar 1592.
S t e e n B r a h e t i l Knudstrup, B arrilskov, Ncesbyholm, D . R . R ., var Lehnsmand her fra 8de J u n i 1592 t i l 1 1le A p r il 1620, da Han dode^). H an var Tycho Brahes Broder, fodt S t . Thomcr D ag 1547 og g ift 1) I3de September 1575 med B irte Rosenkrantz, fodt 1555, dod 9de September 1588, Sodfkendebarn t i l Frantz Rantzöws H u s tru ; 2) 6te September 1590 paa Kallundborg med Kirsten Holk, Hans Krasses Enke, dsd 10de Februar 1599 (41 A ? b ); 3) 30te J u n i 1602 paa Kallundborg med Sophie R ostrup, Enke efter M a d s Sandberg t i l O strup (Liigp r. har „Ly s tru p "). Steen Brahe stiftede flere Legater, hvorom nedenfor. H an er bisat i Kallundborg Kirke 26de A p r il 1620.
K a y R a n t z o w t il Rantzowholm, en Broderson af H o v id s - manden Frantz Rantzow, fodt 61e J u l i 1591 paa Rantzow
holm , S o n af Breide Rantzow, D . R . R ., var her t i l 51e A p r il 1623, da Han dsde, 32 A a r g l? i) . G if t 1615 forste
Sondag efter T rin ita tis med Anne Lykke.
O t t o P e d e r s e n B r a h e t i l Torbenfeldt og Krogholm , g ift med M ette Rosenkrantz, ncevnes i Resens A tla s , og var Lehnsmand her fs r 16 2 5 : fee et B rev fra Ham (10de Ja n u a r *
*5) Wegners Liigprcrdiken. Kbh. 1621.
*b) Jorgen JacobsenS Liigprcrd. over Christum Holch, Steen Brahes Hustru. Kbh. 1599.
B . Köhlers Liigprcrd.: „Lxeoulum m a§i8tratu8«. Kbh.
1626. 4to.
" ) Hofmans d. AdelSm. I I I . 1.
1625) l i l Köngens Rentemester Axel A rnfeld om Hans Gjceld af Lehnet i Geh. Arch. H an dode 1642, 60 A a r gl.
H a n s L in d e n o v den Z E ld r e , t i l H undslund, B rs le v Kloster og G a u n o , en S o n af H ans Johansen Lindenov t i l G au ns og M argrete Rosenkrantz, g ift 27de Ja n u a r 1635 med en S o fte r t i l Steen Brahes Hustru. Hans Lindenov var fodt 1573 paa F obislev, blev 1622 R ig s ra a d , senere Commissair i Krigen mod Keiseren og dode 1642. H an var g ift forste G ang 1601 med Sophie Seefeld, dod 1 6 0 2 ; anden G ang 1605 med Elisabeth Sophie Rantzow, dod 1 6 5 2 , en Ssster t i l Kay Rantzow.
H a n s L in d e n o v den U n g r e t i l Jversnces, den Fore- gaaendes S o n , g ift med Frsken Elisabeth Augusta, Christian den Fjerdes D a tie r med Kirstine M un k. Paa sin B ry llu p s - dag 27de October 1639 blev Han forlehnet med Kallundborg, blev R igsraad 1640 og dode 1659 i Kjobenhavns B eleiring.
H ans Frue, der var fodt 28de December 1 6 2 3 , bortspillede A lt hvad hun eiede og levede siden af Christian den 5tes Naade.
J o a c h im G e r s d o r f t i l Turebyholm og H ovedstrup^), Rigets sidste Hofmester, den eneste D rost efter Souveraineteten, Präses i S ta ts-C o lle g ie t, P atro n fo r Kjobenhavns Universitet, Nidder af Elephanten og Commandant i Kjsbenhavn under B e - leiringen, var den sidste Befalingsm and over Kallundborg. H an var fodt den 1 1te November 1611, g ift 3dieO ctober 1641 med D lleg aa rd H v itfe ld t t i l B erritsgaard (fodt 16de M a i 1622, dod
" ) Hofm ans d. Adelsm. I . 5 1 - 5 6 .
U te M a r ts 1655), dsde den idde A p r il 1661 og blev be- gravet i N icola i Kirke i Kjsbenhown.
O m Lehnsmcendenes Fortjenester af B yen i forfljellige Retninger stal siden blive ta lt.
Den yngre Lindenov byggede den anseelige Lindgaard i Byens vestre Ende. Ester Ham beboede Amtmanden, Geheime- raad Jorgen Bjelke den. J b la n d t dens senere Eiere kunne mcrrkes: Justilsraad Peder Thogersen Lassen, G rev C a rl Ahlefeldt, A m lsforvalter Rasm us S alte n, Grev Frederik Ahle- feldt t i l Grevstaberne Langeland og Laurvigen.
O m Rigets A rc h iv ^ ), der forvaredes paa S lo tte t her, savne vi ncesten ganste E fterretninger; hvad vi vide, flyldes Conferentsraad W erlauffs S am lerflid . D a E rik af P o m mern romte ud af Riget, medtog Han „a f Rigens Dressel t i l Kallundborg al Rigens S kat og Klenodier" 5 '). I sin Haandfcestning af 1483 lover Kong H a n s : „ito m stal Rigens Dressel og Breve i Danm ark blive paa Kallundborg og to Aandelige og Io Verdslige skulle have Noglen d e rtil, med Kammermesteren, og Han stal vcrre en af de sire, og stal gjsre os og Rigens Raad Regnfiab en T id om Aaret fo r al O p - bsrsel og U d g if t " ^ ) . Pave Leo den lode sendte en vis Johannes Heitm us t i l Christian den 2den med en B u lle af 8de November 1517, hvori Paven udbad sig tillaan s for at
C. E . V e rla u fs : „Efterretninger om det gamle R igs-A rchiv paa Kallundborg S lo t " , i N y M in e rv a . 1807. I V Q v a rta l. x. 97 - 1 0 5 .
bl) H v itf. I . 821.
b«) H vitf. I I . 97 0. See B idrag t il Kallundborg Historie X V i „K all. A vis" 1859 N r . 36.
(2)
lade affkrive, „ lid io s novnu1l 08 vetu8to8 anetorum elariZsi- m o rn m , R o m a n e xrse86rtim di8toria8 60n tiu 6n t68 " , som skulde vcrre „ in ea8tro 0a1l6ndnr§6N8l 0 t t 0n i6N8i 8 v io ee e^Z ".
O m bisse 6oäie68 virkelig have existeret, om Paven har faaet dem og hvor de senere ere blevne af, er ubekjendt. I et B rev fra Lauge Brockenhuus af 1558 og fra Frederik den 2den af 51e J u l i 1569 omtales Archivet e n d n u ^ ); da H v ilfe ld t flrev sin Historie (c. 1596) siger Han: „Foelen, hvorpaa udi fordum forvaredis Rigens Breffve og D re s s e l"^).
E n i Aaret 1476 forfattet Fortegnelse^ over Adkomst- documenter t j l G ods, erhvervet af den danske Krone i den katholske T id , og som bleve opbevarede i Archivet paa K allund- borg S lo t, sindes in d fs rt i T . A . Beckers: „ D e celdste danske Archivregistraturer", iste B in d p. 1— 86. De Kallundborg vedkommende Documenter sindes samlede i Registret x. 335 og 44 6.
Hallundöorg Slot som Statsfcrngset.
Ncrsten alle gamle danfle Borge have i sin T id vcrret benyttede som S ta ts fc rn g fle r, men ikke alle ligemeget eller t i l lige vigtige Forbrydere. I over 300 A a r blev Kallundborg brugt paa denne Maade og af de Statsforbrydere her have siddet fangne skulle vi fremhceve Folgende:
s») V erlau fs 1. e. 1 0 2 - 4 . 5-) H v itf. I I . 1254.
I 1294 bemcrgtigede E rik Menved sig ved sin B roder Christophers List Erkebiskop Jens G rand og Domprovsten Jacob Lange i Lund, begge rnyndige og indflydelsesrige Mcend, som mistcrnktes for Forbindelse med E rik G lip p in g s M ö r d e r s ) . Jens G rand blev paa en vancerende M aade fo rt t i l S oborg S lo t, v r . Jacob paa en ligesaa usommelig Maade t i l K allu nd- borg, og der fcengslet i Taarnkjelderen, med tunge Jernlcrnker og H alsjern, som vare fcrstede t i l en B lö k saa tu n g , at otte Karle maatte bcrre den. Ester nogle Maaneders Forlob saae Domprovsten Leilighed t i l at undvige. H an flygtede t i l Rom for at söge Understottelse hos P aven, B on ifacius den 8de, men dode uden at naae sit M a a l.
Ester S laget ved Falkoping i Vester-Gothland 1388, hvor D ronning M argrethe overvandt Kong Albrecht af S v e rrig , fordeelte hun sine fornemme Krigsfanger rundt om i Fcest- ningerne. T i l Kallundborg kom Grev O tto af R u pin , G rev Geert af Holsteen, Biskop Rudolph af S kara o. fl. Ester et gammelt S ag n skal Kong Albrecht selv have vceret fcrngflet her, men kun Resen og Pontoppidan tale herom; alle andre Beretninger tie , saa det er efter al Sandsynlighed en F e il- tagelse^).
Christian den 2den lod i Aaret 1520 Steen S tu re s Enke, F ru K irstine, fodt Gyllenstjerna, den heltemodige F o r- svarer af Stockholm, som hun dog maatte overgive den 5te
bS) Suhm XI. 159 ff.
5b) Jfr. et Sagn i Thiele I. 51. — Resen: ^o. 1388 eaxtns Lex LveeLss Albertus Ln arels OalunäLNW eareerem 68t eon- jeetn8.
(2»)
September, med hendes M od er F ru S ig rid B an er, hendes S o n Gustav og Datieren Magdalena, samt nogle svenfle Adelsmcends F ruer henscette i Fcrngsel her??) Bornene dode i D anm ark, efter svenste Forfatteres Beretning i Fcengsel i Kjobenhavn; de ovrige bleve efter nogle A ars Fangenstab fr i- givne af Frederik den iste.
Den nceste Stalsfange paa Kallundborg var Nordens storste M o n a rk , Kong Christian den Anden ^ ) . Hvad der styrtede Ham, var egentlig at Han var forud for sin T id og ikke formaaede at lempe sig efter Forholdene; de Forandringer Han vilde indfore vare fo r störe, fo r gjennemgribende og for pludselige og desuden gik de ud paa at berove Adelen en Deel af dens M a g t. I Aaret 15 25 opsagde Adelen Ham H u ld stab og Trostab og Han forlod Landet med sin Fam ilie for at söge Hjcrlp i Udlandet. D a Han vendte tilbage t il D a n mark i J u l i 1532 for at underhandle med sin Farbroder, Frederik den Iste, brod denne det Ham givne Leide og lod Christian fore som Fange t i l Ssnderborg S lo t , hvor Han blev holdt i strcengt Fcengsel i henved 17 A a r; den I7de Februar 1549 blev Han fra A ls fo rt t i l Kallundborg S l o t ^ Christians O phold her havde ikke Udseendet af et Fcengsel.
H v itf. I I . 1161.
5b) O m Christian den 2dens Fcrngsel og nogle Penge til Ham at give F a ltig e , fee D . M a g . I V . 8 8 . — H . B ehrm anns: Christian den 2dens Fcrngsels- og Befrielses-Historie.
5v) H a n kan ikke vare fort til Kallundborg for i 1550, thi hoS Behrm ann S . 1 8 0 - 82 findes et B rev, dateret 31te December 1549, Sonderburgh, og underfkrevet af Christian den 2den.
Jndkomsterne af Kallundborg og Scrbygaards Äm ter vare Ham tilla g te , en Halo Snees Adelsmcend udgjorde Hans H o f og Omgang (heriblandt fra I7de J a n u a r 1 5 5 1 : A rild Urup, Jorgen M arsvin, Jorgen R ud og Eskild G joe). Hans dag- lige Liv var indrettet paa fyrstelig V iis og ikke engang F r i- heden t i l at jage var Ham form eent.^) Christian den 3die besogte Ham engang her, men frygtede endnu Hans Talenter og Hans H evn, saa at Han ikke turde give Ham fr i. Ikke lcenge efter Christian den 3dies D odsdag, Nytaarsdag 1559, hensov Christian den 2den paa Kallundborg, den 25de Ja n u a r, efter 27 A ars Fcengsel, 78 A a r gammel. H an er begravet i Odense i Graabrodrekirken.
Under U te J a n u a r 1559 fik Peder R ud t i l Vognstrup, Jorgen Nagel, Jorgen W alkendorff og H ans Lauritsen Köngens B rev fra Koldinghuus om at give sig ind paa Kallundborg S lo t og der at blive beliggende i S lo ts lo v e n , t i l saalcenge Köngen anderledes derom tilsigende vorder, og at rette sig efter hvad Steen Rosenspar, Embedsmand sammesteds, dem tilsigende vorder. Senere fik R ud Köngens B rev af K olding, 7de Februar, om at blive beliggende paa Kallundborg S lo t og med Hovidsmanden og Kncegtene sammesteds have flittig t Opseende med A ltin g , t i l saalcenge Han fanger videre Besked;
b<>) O m Hans Fcengsel paa Kallundborg see HolbergS D an ne- marks Historie I I (N y Utzgave 1856) x 2 6 0 — 61. — S ee: „Kong Christian den 2den som Fange paa Kallundborg S lo t " . E t B lad af Kallundborgs Historie veo F r. Algreen - Ussing i K all. A vis 1858 N r. 5 1 , 5 2 , 5 3 , og senere scerfkilt aftrykt, 12 S id e r i 8vo.
hvorimod Jorgen Nagel og Jorgen Walkendorff fik B efaling at folge Kong Christierns Liig t i l Nyborg.
Under Frederik den 2 den sad flere Svenskere fangne her, deriblandt den svenske Gesandt Steen Eriksen, 1566.
D en svenske Feltherce og Lcerde, C a rl M o rn a y , af fransk Slcegt, b le v g jo r t t i l Fange i et S la g Han tabte imod General Frantz Brockenhuus. H an blev forst fo rt t i l Kjobenhavn og derfra t i l K allundborg, hvor Han skal have siddet i 7 A a r fra 1566. P aa G rund af Svagelighed blev det Ham i O k tober 1569 tilla d t at tilbringe 8 Dage paa Kjobenhavns S lo t fo r at raadsporge nogle Lceger^^); det maa vcrre t i l dette B rev P aludan sigter x. 24 nederst. Paa Vcrggen i fit Fcengsel ffrev Han folgende O r d :
61e 86xt6nnio eomsäi xaneni äoloriZ.^)
" 6. ä. N.
Den sidste S ta ts fa n g e , der havde O phold paa K allund
borg, var en reen politifk Forbryder. v r . mell. Christopher Dybvad, en udmcerket Lcerd, harmedes under Christian den 4des Regjering over Adelens B alde og Overmod og over den R ingeagt, der vistes de svrige Stander.^) M u n d tlig t og skriftligt yttrede Han sig bittert om de bestaaende Forhold, hcevede Christian den 2den t i l Skyerne og talte endogsaa om en Regjeringsforandring. M e n Heller ikke hertil var Tiden
" ) Ryge: Peder Oxe. x . 2 1 7 - 1 8 . .
6*) Narm. van. I. 140.
6b) v o n t. ^nna1e3 I I I . 7 1 6 — 23. W orm s Lex. I . 2 6 5 — 6 6 . Nyerup Lit. Lex. x . 142. N . Slanges Christian den 4des H i
storie, x . 4 3 8 - 3 9 . „K all. A vis" 1858 N r . 95.
endnu moden nok; Regjeringen anlagde S a g imod Ham, med Adelsmanden Axel Arnfeld t i l A ctor paa Köngens V egne; den 22de December 1620 blev Han stcrvnet for Consistorium, dsmt fra sine academiske P rivileg ie r og frakjendt det lillagte Cano- nicat i Lunds C a p ite l; io v rig t blev Han domt paa Köngens Naade. S o m Fange sad Han nogen T id i B la a ta a rn , men blev allerede den 27de J a n u a r 1621 fo ri t i l Kallundborg (Pontoppidan mener t i l D ra gsh olm ). T o A a r tilbragte Han i Fcrngselet og dode en Asien, qvalt af K ulrog , som Han selv ved Uforsigtighed havde foraarsaget.
H an var den sidste Fange paa K allundborg, th i S v e n skerne hcrvnede sig 1659 grundigt paa det S te d , der havde vcrret saa mange og stolte Svenfles Fcengsel.
A f N . S v a n s o e s v 6 8 e r i p t i o vanise^).
lugve Oalendnr^nm 8pnmo8a8 re8piei8 unäa8
Laltbiea per Maria, et nune urd8 mem0radi1i8 inäe 68,
^ntiyvunuive tunm retin68 in eareere re§em.
Re§idn8 lioe ma^nnm 68t exemplum nempe tremenäum
^emo äiu kelix, nutat eum tempore vita, Xegve 8tatn remanent morta1e8 8emper eoäem.
Lxemplum äoeet koe, rex 1on§o in eareere ma§nn8.
Lr§o äei timor in vodi8 6xn8 remanedit Re§idn8, i8 8ervat, eontemtn8 turpiter ankert Imperium.
" ) Nye S a m l. I . 339.
Moder, Herredage og fMetige Nesog i Hassundöorg.
Valdem ar Seiers S o n , den udvalgte Konge Valdemar den 3die, boede en T id paa Kallundborg S lo t med sin D ro n - ning Eleonora. H u n dsde i Barselseng med en S s n den 13de M a i 1231, og fo r at forslaae Sorgen gav den unge Valdem ar sig meget af med Jagten. D a Han en D ag jagede paa det dengang fkovbevoxede Refsnces, kom en af Hans H o f- mcend — Kjcrmpevisen kalder Ham E flilh — t i l at saare Ham i Foden med en P i i l , som var sigtet efter en H in d , der lob fo rb i Köngen. A f dette S a a r dsde Köngen paa Koldinghuus den 28de November 1231, og blev begravet med sin D ronning i Ringsted^). Kjcempeviserne tilfo ie , at Refsnces's senere Skovloshed og Ufrugtbarhed var en Folge af Valdemar den 2dens Forbandelse .over det S ted, hvor Hans S o n blev saaret.
1237 den' I6de J u n i holdt Erkebiskop Uffo med sine Lydbisper og andre Prcelater et k ro v in e ia l-O o n e ilin in h e r ^ , men Tiden har berovet os hvad der blev afhandlet og be- sluttet.
Sam m e A a r, den 4de J u l i , har den udvalgte Konge E rik (Plovpenning) vceret i Kallundborg og der udstedt et B rev t i l Ribe B isko p^).
1249 holdt Erkebiskop Uffo med alle Danmarks B i
S u h m . I X . 6 0 6 — 9. Udvalgte danfke Biser. I I . 1 0 2 — 6.
««) S u h m . I X . 673.
« ') S u h m . I X . 673.
stopper og Kapitlernes Fuldmcegtige et C oncilium her, hvor nogle geistlige Beslutninger, navnlig med Hensyn t il Kirke- godsernes Sikkerhed, bleve tagne.
1 2 9 7 havde, som allerede ovenfor f o r ta lt, Hertug C h ri- stopher Kallundborg t i l Lehn og modtog Erich Menved her.
1 3 1 4 i September afholdt Erkebiflop Esger en P ro v in - cialsynode^), hvor Han stadfcrstede en Deel crldre Constitu- tioner og bestemte de 11,000 Jom frue rs D a g t i l 21 de October.
1 3 5 0 og 1 3 5 1 samledes her Valdem ar Atterdag og de holsteenske Herrer fo r at flutte F red, men Sammenkomsten forte t i l In te t.
1 3 5 7 holdt Kong Valdem ar her et M ode med C laus Limbek, N iels Bugge og andre jydske M a g n a t e n ) . I Aaret 1 3 5 9 afholdt de alter et M ode i Slagelse, og da de droge hjem herfra, lod Köngen N iels Bugge t i l H a ld , der var en af Hovedmcendene for de M is fo rn o ie d e , og flere Andre drcrbe ved M id d e lfa rt. Alligevel modte Pintse S sndag 1 3 6 0 paa en Herredag i Kallundborg Fuldmcegtige fra Hertugen af S le svig og den norrejydfke A d e l, hvor de forligede sig med Köngen ved en ny Reces, som findes hos H v it f e ld t ^ ) . I
«») D . M a g . I V . 235.
ob) E t Brev af Valdem ar as Iste J u n i 1329 i S u h m . X I I . 180. D en 25de M a rts 1357 holdt Köngen Danehof her. S u h m . X I I I . 339.
iO) Kong V ald em ar, Hans S s n Hertug Christopher af Lolland, Hertug Valdemar og Hans S o n Hertug Henrik af J y lla n d , 6 B i - flopper og 61 Adelsmcrnd modte her. S u h m . X I I I . 4 0 5 — 13.
den bestemies blandt Anbei, at Dannehoffet i 3 A a r skulde holdes i Kallundborg og siden i Nyborg.
D ro nn ing M argrethe opholdt. sig ofte paa Kallundborg, f. Ex. 1 3 7 5 " ) .
1 4 2 3 , den 28de October afsluttedes her et F o rlig med engelske Gesandter, i Anledning af at nogle norste Gesandter paa Reisen t i l Kjobenhavn vare blevne optagne af Englcrnderne, der desuden havde plyndret i Norge og Is la n d . E rik af P o m mern udstedte et B rev i Kallundborg 1433 ( D . M a g . I I . 36).
Desuden har man Breve, givne af Ham paa Retterting her af 1400 og 1 4 0 6 ^ ) . Christian den Istes P rivileg ie r fo r Holbek ere givne Kallundborg keria yvarta. xo8t v o m . esto m id i 1454.
(A ntiq v. Tidsskr. 1 8 4 6 — 48 x . 175); P rivileg ie r for K a l
lundborg: K a ll. Orastino deati v u e ü pupB 1454.
1482 lod Kong Hans forskrive Rigets Stcender, Prce- later, Adel, Kjsbstadmcend ( o : 1 Borgemester og 3 Raadmcrnd fra hver B y ) og Bonder t i l Kallundborg og modtog der deres H yldings-E ed. (Jahns Unionshist. p. 5 6 4).
F ra samme T id udvalgte Christian den I stes Enkedronning Dorothea sig S lo tte t t i l Enkescrde, og residerede her med Sonnen, P rin d s Frederik (senere som Konge den forste) fra 1482 t i l sin D od.
n ) Ved et Brev af Kallundborg 25de September 1375 qvitterer Hertug Henriks Enke, Kunigunde „af S lesvig og S o n d e r-J y lla n d ", for hvad der tilkom hende efter den asdode Hertug. Herved faldt S lesvig t il D anm ark. S u h m . X I I I . 7 4 5 — 46, 8 7 5 — 76. D . M a g . I V . 291.
'«) Beckers Archivregistr. I . 32, 51, 58.
Kong Hans besagte ofte sin M oder her, som v i kunne see af Hans her underfkrevne Breve.
>494 samledes her Rigets Raad, Biskopperne, fire A d e ls - mcend af hvert S t i f t , en Borgemester og Raadmand af hvev Kjsbstad og Fuldmcegtige fo r Bonderne, for at raadslaae om Hertug Frederiks Begjcering om Land og Lehn i Danm ark — navnlig Lolland, Falster og M oen med deres S lo tte og Stcrder.
Forsamlingen var enig om at svare Ham, at Rigets S lo tte og Stcrder ei med deres Samtykke maatte partes og deles i flere Herrers B old end een^).
Christian den 2 den gav sine Kallundborgs P rivile g ie r S t . M atthcri ap08t. et evan§. D ag (2 ! de September) 1514.
1522 i November sammenkaldte Christian den 2den i sin Forlegenhed en Herredag i Kallundborg, men det jydske Raad udeblev, og Köngen modtog kort efter, som Frugten af sin Vrede, den jydske Adels Opsigelsesbrev.
Frederik den iste udstedte fra Kallundborg et B rev af 1523 ( D . M a g . I . 1 8 4 ), af 1526 ( D . M a g . IV . 6 5 ), af 1530 (il). 4 1 ), af 1 5 2 9 , Fredag ncrst efter vor Frue D a g
^.ssum xtionis, Knud R uds Forleningsbrev paa K orso r (Bedel Sim onsen: De Ruder. I. 89), af 1525 og 1526 (i Geh. Arch.)
Frederik den 2den vifer ligesaa megen O m hu fo r K allu nd
borg som Bekjendtskab med dens locale Forhold. Dette var en Folge af Hans gjentagne O phold i Byen. Den hos Paludan S . 29 citerede Jndskrift paa Kirkestolene: „E sa icr4 9 . Konzerne skulle vcere dine Fosterfcedre og Dronningerne dine
H vitf. 1009.
Ammer. ^.0. 1 5 7 8 ", kan vel vise, at Köngen har op- holdt sig her, men besterntere fees det af Hans her udstedte B re v e , f. Ex. af 3 lte J u l i 1 5 7 5 .^ ) Ester Sagnet var det ogsaa her, at en Bonde fra Sam sse berettede Longen, at en H avfrue havde spaaet Christian den 4des Fodsel; dette skulde vcere passeret 1576 i Efterhssten, da Köngen var her t i l den almindelige H erredag.^)
Frederik den 3die vides ikke at have besogt B yen, hvor- imod Frederik den 4de var der 1717 og Frederik den 5te i 1750, da Han bessgte Greve Lerche paa LerHenborg.
L«rk>e U«nk>, fodte i eCer ömavnede ester Sassunöborg.
V e l er disses A n ta l kun rin g e , men det er n a tu rlig t, at en B y , som ncesten alene lever af Handel, som mangler det, der skulde formaae Privatiserende t i l at vcelge deres B o lig der,' og som i over 100 A a r har vceret uden nogen hoiere Under- viisningsanstalt, ikke v il have mange Lcerde at opvise. F o l
gende kunne her mcrrkes:
J e n s J e n s e n , Prcest t i l M agleby i S tevns Herred, har udgivet: 00N8o1a ti0ntz8 aä A od. Herlukum Leliaäs 1 5 8 2 ;
6ov8. aä nod. Letiaäs 1590.
Ryge: Peder Oxe. x . 3 2 7 ; Brev af 27de November 1561
< D . M a g . V I . 5 7 ); af 23de J u li 1568 (D e Ruder I I . 55).
^ ) Thiele I . 5 6 - 5 7 . Holbergs Historie I I . (N y Udg.) 3 5 7 - 5 8 .
M a g . H a n s P e d e rs e n C a lu n d a u u s , fodt her 1605 (neppe, som Paludan har, 1 5 9 9 ), hvor Hans Fader (Peder Jacobsen, fodt 1571 i B arde, dod 1 6 4 1 , g ift med B o d il Christensdatter, fodt 1 5 7 9 , dod 1649) var Borger og Vcever.^) D im itte ret fra Roeskilde 1 6 2 4 , blev Han 3 A a r efter 5te Classes H örer ved samme S k o le ^ ). 1630 blev Han Rector i sin F sdeby, men resignerede og reiste fo r at besage fremmede Universiteter. Kom hjem 1635 og blev M agister, men reiste strax igjen. E fter Hjemkomsten 1638 blev Han Conrector i Roeskilde Skole, 1639 Rector i M a lm o og 1641 Rector i Roeskilde og Oanonleus O a x itu li; paa dettes Vegne underfkrev Han 1660 Souverainitets - Acten. H an blev 1640 g ift med P aula Danclevia af M a lm o , dod 1 7 0 0 ^ ) , med hvem Han havde 16 B o r n , hvoraf 9 levede, der antoge T i l - navnet Schade. H an dode 5te A p r il 1669 og er begraven i Roeskilde, hvor Hans G ravskrift ender saaledes:
Ui86ro8 eoimtn8 bumano8 riäoo, d6ati88imR LmmortalL- ta.t.18 eanäiäatu8.
M a g . S o r e n P e d e rs e n K a l l u n d a n ^ ) , den Forriges yngre B ro d e r, fodt her 23de October 1 6 0 7 , S tudent 1626.
H an reiste ogsaa udenlands, blev ved sin Hjemkomst 1633
7«) W orm I . 2 0 2 — 3. Nyerup S . 304. N a r m . v a n . I I . 2 8 2 — 83. A . N . Ryge: I . P . C alundani Levnet. Kbh. 1759.
4to. Giessing I I . 1.
i^) Gode Oplysninger om Ham i Blochs B idrag til Roeskilde Domfloles Historie I . 5 5 —59.
G ift anden Gang med M a g . Arnold Rhoumann, Conrector og Lector i Roeskilde.
W orm . I . 204. Nyerup x . 30 4. Giessing I I . 180.
M agister og Provst paa Klafteret, 1635 Conrector, 1638 Rector ved Kjobenhavns Skale og 1646 krok. Ltlliee 8. Han var g ift med Kirsten Caspersdatter Bechmand, (fodt 27de Ja n u a r 1 6 1 4 , dod 20de M a i 1659) og deres Efterkommere antoge Navnet H jo rt. H an dode 25de November 1657 og legerede 300 R d l. t i l Frue Skole i Kjobenhavn.
M a g . H a n s J v e r s e n C a lu n d a n , fodt 1608, dod 1 6 6 6 , S o n af Borgemester J v e r Hansen i Kallundborg (dod 16Ä 0, over hvem ovenncevnte H . P . Calundan har udgivet et la tin fl ZErem inde), blev efter nogle A a rs Udenlandsreise Rector ved Kjoge Skole. H an vedligeholdt en fo rtro lig B re v- vexling med H . P . Calundan og dode 1666. G if t med B o d il Brochm ann, M e in e rl Henrichsens Enke, fodt 1623, dod 1666.
N i e l s H a n s e n C a lu n d a n , Broder t i l Foregaaende, var S tudent.
C h r is t e n O lu f s e n K a l lu n d b o r g har udgivet „ L x i - ttia lu m lu in v a v iä ie u m " i Anledning af Rentemester Joachim Beck t i l Gladsaxe og Else Grubbe t i l Thorup, deres B ry llu p 1629. H an ncevnes hverken hos W o rm eller Nyerup.
J o r g e n O lu f s e n K a l l u n d b o r g , blev 1 6 7 5 Student fra Kallundborg S ko le , 9de September 1 6 8 2 Sogneprcrst t il Lillebrcrnde, i ite October 1 6 9 2 Sogneprcest t il G unslev, hvor Han dode 1 7 0 2 . G if t med M ette . . . . , levede endnu 1 7 2 5 . B a rfo d Falsterfke Geistlighed I I . 6 3 .
L t t i e u o l ^ a u r e u t i i O a lu n ä a n u s , OolIe^a LellolN L o s e llllä . 25 uuni8, fodt 1 6 4 4 , tog theologisk Examen den
1 7 d e M a i 1670, Köm. non. eont. 3die M a r ts 1683. ( B a r - fod Danske Geistlighed I I . 95).
H a n s L u n d , dod som Klokker og Chordegn i K allund- borg 1 7 7 6 ; see Nyerups L it. Lex. x . 354.
L a r s E r ik s e n , Sogneprcest t i l M agleby fra 1 6 4 1 ,.lid - ligere Capellan t i l H erlufsholm , flrev sig ogsaa Calundan, saa at Han ventelig er herfra.
M a g . J e n s S o r e n s e n K a llu n d b o r g eller ssiden 1654) K a a lu n d , Provst og Sogneprcest t i l Herfolge og Scedder.
H an var 3 Gange g ift og havde 13 B o r n ; dode 1669.
N i c o l a i L a u r i t s H o lm , fsdt i Kallundborg 20de D e - cember 1768, theologisk Candidat 1802, Sogneprcest i Louns og Alstrup 18 1 1 , dod U te M a i 1818. G if t I7de J u n i 1808 med Dorthea M a rie Ovesen, fodt 29de M a i 1785, dod iste J u l i 1835. (E rslew I . 683. S u p p l. 8 2 8 — 29).
Foruden disse fortjene her at ncevnes som udgaaede fra K allundborg:
N i e l s V in d e k ild e , Sogneprcest t il Norre - Lyndelse i
Fyen. -
C a r l U l r i k A m u n d in , Provst og Sogneprcest i K a l
lundborg, dod 1772.
H a n s C h r i s t i a n A l r u m , Prcrst t il Nceraas i T hrond- hjems S t if t.
J a c o b B a g g e r ^ ) , fodt 1717, deponerede c. 1735 fra Kallundborg S kole, var 1740 Decanus ved Communitetet,
°«>) W o rm . I . 54.
reiste udenlands og blev siden Sogneprcest t i l Skamstrup, 1771 t i l Hagested og 1779 t i l Kundby. H an var g ift med C a- Ihrine Hedevig von Aspern og dsde 1789. '
C h r is t e n S c h m i d t ^ ) , fsdt I5de September 1721 Kelleklinte ved Kallundborg, deponerede herfra 1 7 3 9 , tog Lxu m . plülos. 1 7 4 0 , Lxara. tbeol. i J u li 1 7 4 1 , prcedikede fo r V iin i8 i September samme A a r , blev 1756 A o ta riu s xud1ien8 i Kjobenhavn. H an dsde som Justitsraad 1810 og efterlod Kallundborg et meget betydeligt Legat.
A f de to Sidstes Jevnaldrende mcerkes:
C h r is t o p h e r G o ts c h a lk , fsdt 17de J u l i 1717 i V id flin de, hvor Faderen var Sogneprcest, dimitteret 1730, dsd 28de A p r il 1778 som Prcrst i Odense.
P e t e r V o r n d r a n , Directeur i Rentekammeret og fo r Finantserne, Conferentsraad, Ridder af Dannebroge, var fsdt 14de December 1752 i Kallundborg, hvor Faderen Casper V orndran var Kjsbmand. H an dsde 8de M a r ts 1822 og Hans Enke M a rie Kirstine H allander, fsdt Ssrensen, 20de J a n u a r 1832. — S e Thaarups fcedr. Nekrolog, p. 162— 63.
H o lg e r R s r d a m , dsd som Provst i Ringsted Herred.
F r a n t s R e e n b e r g , dsd som Skibsprcest.
O t t o L a n g e m a k , dsd som Borgemester i Kallundborg.
C h r is t o p h e r B e r g e n , dsd som Prcest i Helsinge.
H a n s B o n u m , dsd som Klokker i Ringsted.
J e n s B u c h , dsd i Daarekisten i Helsingsr.
bi) Nyerup x. 5 3 4 — 35.
P e t e r E p h r a im M o n r a d ^ ) , fsdt 2 6 d e M a i 1712 i Tommerup, hvor Faderen Peter Manaseis M o n ra d , g ift med G u n d il Pedersdatter B orkop, var Prcrst i 45 A a r. H an besagte Latinflolen i K allu ndb org , men blev 1730 af Faderen dimitteret t i l Academiet. 1739 blev Han P a g e -In fo rm a to r, 1743 residerende Capellan t i l H ille ro d , 1746 Sogneprcest t i l Nysted i Lolland, 1757 t i l Jdestrup paa Falster og 1766 S tiftsp rovst og Sogneprcest i A arhuus. H an var g ift med Christine Dorothea Berg og dode 27de M a i 1793.
J o h a n B a r t h o l d L o d d e ^ ) , fodt i Kjobenhavn 31te October 1706, flulde vceret dimitteret herfra 1721, men Rec
toren dode og Han deponerede privat 1 7 2 2 , tog 1726 Lxam . tbeol., men dode 1 7 8 8 , uden at have vceret i Embede.
I den nyeste T id ere endelig Folgende som Forfattere bekjendte Mcend udgaaede fra K allundborg:
P e d e r B e c k ^ ) , E ta ts ra a d , Ridder og Borgemester i Kjobenhavn, dod 1818, var fodt 8de December 1757 i Kallundborg, hvor Faderen Lanritz Beck var Skomagermester.
Eiede 1790— 95 Kallundborg Ladegaard.
H e r m a n n A d o lp h Hertz^), fsdt i Nsrhaa Prceste- gaard iste November 1 7 9 6 ; blev S tudent fra Roeskilde 1814, tog i Efteraaret 1818 chirurgist Examen med 2den Characteer og har siden 1819 practiseret i Kallundborg. B le v 16de M a i
b*) W o rm I I I . 533. Nyerup x . 396. Hertels AarhuuS D o m kirke. I I . 4 2 0 - 2 2 .
Nyerup x. 349.
«*) E rslew. I . 8 4 - 8 5 .
«5) Erslew . S u p p l. 787. „B erl. T id ." 1856. N r . 22.
(3)
1858 udncevnt t i l Districtslcrge i Kallundborg og Landdistriclet.
F o r et t i l Köngen af S v e rrig og Norge oversendt storre Hi
storist D ig t : „G ustav Erichson Vasa, S v e rrig s B e frie r", modtog Han 1856 W resm edaillen „N om oriW xi§ n n 8 " i G u ld . G if t forste G ang 3die September 1816 med Catharina Thomassine P olte r, fodt 25de September 1 7 9 9 , dsd iste J u l i 1826 i K allundborg; anden Gang 16de M a i 1828 med Catharina Elisabeth B a y e r, D a tie r af Cancellieraad, Apotheker i Kallundborg Chr. Fredr. B ayer og Johanne S ophie Gercken.
M ic h a e l H e r m a n T h e o d o r H e r t z ^ ) , den Foregaaendes S o n , fodt 5te J u n i 1820 i Kallundborg. Ester privat Underviisning af davcerende Catechet i Kallundborg Johan Fredr. Holst, nu Prcest i S valle ru p, dimitteredes Han i 1837 fra Roeskilde Skole med L a n d illa u ä , tog 1838— 40 philo- logist-philosophist Examen med A on. eon. og 28de A p r il 1845 theologist Attestats med A on. eon. Ester at have tilb ra g t en halv Snees A a r som Huuslcerer, Hjelpeprcrst, Bestyrer af et Drenge- J n s titu t i K a llu n d b o rg , personel Capellan hos flere Proester, blev Han den 17 de J u n i 1854 constitueret som Feltprcrst for Tropperne i Holsteen. I de 3 A a r 1 8 4 8 , 49 og 50 vandt Han 3 Prcrm ier af det evangelist-christelige Prcedike-Legat.
G if t 3die J u l i 1854 med Cecilie Larsen, fodt 28de J u li 1829 i Bogense. H an har strevet D igte og Prcedikener.
C h ^ r is t ia n A d o lp h H e r t z ^ ) , Foregaaendes B roder, fod
»«) E rslew . S u p p l. 7 8 8 - 9 1 . ErSlew . S u p p l. 780.
