H. M U N C H - P E T E R S E N
DEN DANS KE R E T S P L E J E
ANDEN GENNEMSETE OG ÆNDREDE UDGAVE
TREDJE DEL
G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1924
DEN BORGERLIGE RETSPLEJE
ANDE T H O V E D A F S N I T :
TVANGSFULDBYRDELSE
OG FORELØBIGE RETSMIDLER
IN D H O L D .
Tvangsfuldbyrdelse (Eksekution og Auktion).
Side
§ 1. Indledningsbemærkninger ... 1—4 8 2. De tvangsfuldbyrdende Myndigheder... 4—12
Første Afsnit: Tvangssikring.
I. Eksekution.
§ 3. Eksekutionsgrundlaget ... 14—32
§ 4. Eksekutionskraftens Indtræden og Standsning__ 32—39
§ 5. Parterne ved Eksekutionen ... 39—47 E k s e k u t i o n e n s G e n s t a n d .
§ 6. Om Genstanden for Eksekution i Almindelighed.. 48—65
§ 7. Om Genstanden for det enkelte Tdlæg... 65—71
§ 8. Fremgangsmaaden ved Eksekution og Proceduren
under denne ... 71—86
§ 9. Udlægets Retsvirkninger... 86—95
§ 10. Retsmidlerne mod Eksekution ... 95—102 II. Udpantning.
§11... 102—112 Andet Afsnit: Tvangsfyidestgørelse.
Første Underafdeling: Auktion.
§ 12. Indledende Bemærkninger... 113—118
§ 13. Grundlaget for Tvangsauktionen... 118—122
§ 14. Parterne ved Tvangsauktion ... 122—128
§ 15. Om Tvangsauktionens almindelige Gang og Ka
rakter ... 1*9—131
’ F r e m g a n g s m a a d e n v e d T v a n g s a u k t i o n .
§ 16. A. Ved Tvangsauktion over Løsøre... 132 138
§ 17. B. Ved faste Ejendomme ... 138-145
§ 18. Auktions V irkninger... 145 -153
§19. OmProceduren under og Retsmidlerne mod Auktion 153—159
§ 20. Ved hvem de holdes... ..160—166
§ 21. Fremgangsmaaden ved frivillig Auktion... ..166—170 Anden Underaideling: Andre Fyldestgørelsesmaader
end Tvangsauktion.
§ 22. I. For Pengekrav ... ..171-176
§ 23. II. For andre Krav. A. Paa Grundlag af Dom eller
F o rlig ... ..177—184
§ 24. B. Uden det sædvanlige Eksekutionsgrundlag---184—194
Foreløbige Retsmidler (Arrest og Forbud).
§ 25. Indledning... ..197—201 I. Arrest.
§ 26. De almindelige Betingelser for A rrest...202—207
§ 27. Særlige Betingelser for Arrest paa Person...207—211
§ 28. Genstanden for Arrest ...211—213
§ 29. Fremgangsmaaden ved A rrest... ..213—217
§ 30. Arrestens Virkninger ...217—222
§ 31. Retsmidler mod Arrest og Erstatning for ulovlig
Arrest ... ..222—229 II. Forbud.
§ 32. Betingelserne for Nedlæggelse af Forbud...230—238
§ 33. De nærmere Regler om Forbud...238—243
TVANGSFULDBYRDELSE
(Eksekution og Auktion).
Indledningsbemærkninger.
I. A. Som p aa et tidligere Sted1) udviklet, o m fatter den borgerlige Retspleje ikke blot de Regler, der skal gælde, n a a r en P a rt ønsker fastslaaet et R etsforholds E ksistens eller et R etskravs Rigtighed. Den om handler tillige Reg
lerne om den F rem gangsm aade, der skal følges, n a a r det ved Dommen fastslaaede R esultat søges gennem ført ved S ta tens Tvang, jfr. Rpl. § 14, 1. Stk., der udtrykkelig henregner ogsaa F ogedforretninger til »den egentlige Retspleje«.
Denne »Tvangsfuldbyrdelse« er nemlig indenfor Civilproces
sen enten u m iddelbart hen lag t til judicielle M yndigheder, eller den foregaar ialtfald u n der nøje Tilsyn og Kontrol af saadanne. Desuden er Frem gangsm aaden ved disse ekseku
tive S kridts Foretagelse, sæ rlig hvor de i en eller anden R etning giver A nledning til Tvist, i væ sentlige R etninger overensstem m ende med den, der gæ lder for den egentlige D om ssagsbehandling. Dog er B ehandlingens »kontradik
toriske« K a ra k te r ingenlunde gennem ført i sam m e Grad som ved egentlige Søgsmaal-), idet Retsforfølgningen i vidt Om fang kan g aa frem, uden at den, mod hvem den rettes, træ ffes til Stede eller engang er stæ vnet eller h a r m odtaget nogen anden M eddelelse om Forretningen, og denne end- ogsaa un d ertid en kan frem m es, uden at den, der h a r be
gæ ret den, giver Møde, jfr. herved § 517, som den er æ n d ret ved Tillægsl. 1. Maj 1923 § 8. Udeblivelsen h a r derfor heller
*) I. Del S. 4.
-) H a g e r u p : Civilproccs, 2. Udg. II. S. 277. Efter den nye norske Tvangsfuldbyrdelsesl. 13. Aug. 1915 er derimod den judi
cielle Karakter af Tvangsfuldbyrdelsen blevet væsentlig begræn
set, jfr. H a g e r u p ' s anf. Ya>rk 3. Udg. III. S. 4 og nærmere nedenfor.
D e n d iu ia lc« li e t sj »leje. III. i. l ’ cl;/. I
%
Ikke den sam m e præ klusive V irkning som u n der Doms- behandling, og der gives P a rte rn e en fri A dgang til a t frem kom m e m ed nye P a a sta n d e og A nbringender i Appellen, jfr.
§ 594.
Det m aa dog erindres, at det p aa den ene Side ingen
lunde er alle Domme, der overhovedet kan give A nledning til T vangsfuldbyrdelse3), og a t der p aa den anden Side i visse Tilfælde kan finde Tvangsfuldbyrdelse Sted uden Dom (eller Forlig), m en i H enhold til et andet k la rt G rundlag.
E n saad an K l a r h e d i G r u n d l a g e t er en fælles Be
tingelse for al Tvangsfuldbyrdelse og indeholder F o rk la rin gen til m ange af de derom gældende Regler, sæ rlig den sum m ariske K arakter, som Forfølgningen h er sædvanlig antager.
B. Til D om haverens endelige Fyldestgørelse vil sæ d
vanlig flere eksekutive S k rid t være nødvendige. N aar der saaledes til Fuldbyrdelse af et P engekrav fratages Dom
fældte visse Ting, vil den alm indelige F rem gangsm aade være den, a t der først ved » E k s e k u t i o n « eller »U d 1 æ g«
(»til Forauktionering«) gives D om haveren en Sikkerheds- re t i Tingen, og derefter den endelige Fyldestgørelse finder Sted, sæ dvanlig gennem Tingens B ortsalg ved » T v a n g s a u k t i o n « . En vis Sondring m ellem den foreløbige
»T v a n g s s i k r i n g« og den endelige » T v a n g s f y l d e s t - g ø r e 1 s e« frem byder sig h erefter n aturlig. Men det m aa dog ikke glem mes, a t begge hæ nger p aa det nøjeste sam m en og tjen er sam m e reale F orm aal, D om haverens Fyldest
gørelse. E fter vor tidligere Ret var det af sæ rlig Vigtighed a t understrege dette Forhold, fordi det let kunde udviskes ved den O m stændighed, a t de to Led i Tvangsfuldbyrdelsen sæ dvanlig v a r fordelt m ellem to forskellige Em bedsm æ nd, Fogeden og A uktionsforvalteren. Men ved Rpl. h a r T vangs
fuldbyrdelsens E nhed fu ndet sit natu rlig e U dtryk derigen
nem, a t den sam les hos Fogeden som det eneste eksekutive O rgan4).
II. H vad a n g a ar L i t e r a t u r e n sæ rlig vedrørende a) Jfr. II. Del S. 86 ff.
4) Ved den københavnske Fogedret foregaar dog Behandlingen
Tvangsfuldbyrdelse, er den første sam lede danske F rem stil
ling givet af B a n g og L a r s e n , som i tiende K apitel af deres system atiske F rem stillin g af den danske Procesm aa- de (III. S. 185—584)5) behandler Læ ren om F ogedforretninger i civile Sager (herunder dog ogsaa de foreløbige R etsm idler A rrest og Forbud) og i tolvte K apitel (IV. S. 470—543 og V.
S. 1—256)“) behandler A uktions væsenet; sæ rlig for T vangs
au k tio n s Vedkom m ende v ar dog F rem stillingen som Følge af senere Love allerede før Retsplejeloven for en stor Del forældet. D erefter havde J. N e l l e m a n n behandlet Em net, oprindelig i en sam let Frem stilling af Execution og A uction, m en siden tredje Udgave i sæ rskilte F rem stillin g er af disse A fsnit7).
I n o r s k Ret er Læ ren om Eksecution og om A uction frem stillet af A. S c h w e i g a a r d , henholdsvis i sekstende og syttende A fsnit af hans Proces8), og af F r a n c i s H a g e - r u p behandledes Tvangsfuldbyrdelse efter den h id til gældende Ret som ottende H ovedafsnit af han s Civilproces9).
l)er er im idlertid u n der 13. A ugust 1915 ogsaa kom m et en ny sæ rsk ilt Lov om Tvangsfuldbyrdelse, som dog endnu ikke er tra a d t i K raft9*); p a a denne Lov bygger H agerups nye F rem stilling10).
F o r sv e n s k Ret m aa m æ rk e s: E r n s t T r y g g e r : K om m entar tili U tsökningslagen11). 1904 (af an d e t Oplag er der kom m et det første H æfte 1916) og T o r e A i m é n : Om au k tio n såsom m edel a tt åvag ab rin g a aftal. I. 1897, II. 1900.
ved to forskellige Afdelinger, hver beklædt af en særlig Dommer, jfr. nærmere næste §.
5) Ogsaa trykt som Supplement til Juridisk Tidsskrift Bd. 38 S. 181—580.
6) Ogsaa trykt som Supplement til Juridisk Tidsskrift Bd. 39 og 40.
7) Læren om Execution. Tredie Udgave. 1896. Læren om Auc
tion. Tredie Udgave. 1894, Fjerde Udgave (som her er citeret).
1898.
8) II. Fjerde Udgave. 1893. S. 203—435.
9) II. Anden Udgave. 1905. S. 271—444.
e*) Ved en Lov af 1. Maj 1923 er den nye Rettergangsordnings Ikrafttræden udsat til 1. Januar 1925.
10) I tredje Udgave af hans Civilproces III. S. 1—209.
J1) Denne er af 10. August 1877, men der er ved senere Love foretaget forskellige Ændringer i den.
4
I t y s k Ret behandles L æ ren om T vangsfuldbyrdelse (»Zwangsvollstreckung«), som i sin A lm indelighed findes ordnet ved C ivilprocesordningen (VIII. Bog), i de alm indelige F rem stillin g er af Civilprocessen, jfr. dog ogsaa et Special- sk rift af R. F a l k m a n n : Die Zw angsvollstreckung. 2.
Aufl. 1914, m edens T vangsauktion over faste Ejendom m e, som er o rd n et ved en sæ rlig Lov af 24. M arts 1897 jfr. 20.
Maj 1898, sæ dvanlig gøres til G enstand for sæ rsk ilt F rem stilling, jfr. saaledes K om m entarer til »Reichsgesetz über die Z w angsversteigerung u n d die Zw angsverw altung« af P a u l J a e k e l , 5. Udg. (1915) ved Georg Güthe, og F e r d i n a n d K r e t s c h m a r (1904), sam t A r t h u r N u s s b a u m : Die Z w angsversteigerung und Zw angs Verwaltung (1916). I Ø s t r i g findes der en særlig E xekutions-O rdnung af 27. Maj 1896, jfr. navnlig en Udgave af H u g o S c h a u- er . I f r a n s k og e n g e l s k Ret behandles L æ ren om T vangsfuldbyrdelse sam let, hyppigst i Forbindelse m ed den alm indelige F rem stilling af Civilprocessen, saaledes for fra n sk Rets Vedkom m ende af E. G a r s o n n e t og C h. C é- z a r - B r u i deres T raité de procédure. Tome IV.—VI., 3.° ed.
1913—14, — jfr. dog ogsaa Specialvæ rker af C h. C é z a r- B r u : Théorie et p ratique des voies d’exécution, 2.° ed. 1909 og af E. G a r s o n n e t : T raité élém entaire des voies d ’exé
cution, 6.° ed. p a r L. Josserand. (1920) — og for engelsk Ret T. K e r r A n d e r s o n : Law of execution. (1889).
§ 2 .
De tvangsfuldbyrdende Myndigheder.
1. A. E fter den tidligere P rocesordning1) henhørte — bortset fra en begræ nset U ndtagelse m ed H ensyn til vis?*' m indre U d p an tningsforretninger — T vangsfuldbyrdelsen i sin H elhed u n d er de re n t judicielle M yndigheder, Fogeden og A uktionsforvalteren-, (i København »Byfogeden« m ed to U nderfogeder og »A uktionsdirektoren«).
I P rincippet er denne O rdning ogsaa opretholdt ved Rpl.
I K ø b e n h a v n foretages nem lig saavel Udlæg og T vangs
au k tio n e r som i Reglen ogsaa U d p antninger af t o F o g e -
*) Jfr. M u n c h-P e t e r s e n i Civilproces III. S. 6 ff., 122.
2) I visse Købstæder Borgmesteren som Auktionsdirektør.
d e r , der er Dom m ere i B yretten, Rpl. § 15, jfr. § 539. Fo
gedretten er herefter delt i 2 Afdelinger, saaledes a t der til den første er h en lag t alle Fogedforretninger u ndtagen A uk
tioner3), m edens A uktionsforretningem e er henlagte til den anden A fdeling3*). Fogedforretninger kan dog ifølge § 16 efter Dom m erens Bestem m else udføres, enten af to Fuldm æ gtige ved B yrettens S kriverkontor, hvem der u n d er Benæ vnelsen U n d e r f o g e d e r tillægges B em yndigelse til p a a eget A n
svar a t afsige K endelser, som p aa alm indelig M aade kan paa- ankes eller paakæ res (disse Underf ogeder v irk e r dog k u n under første Afdeling;, eller af e n F u l d m æ g t i g e l l e r e n a n d e n d e r t i l a f B y r e t t e n s F o r m a n d b e m y n d i g e t P e r s o n , f. Eks. en A ssistent p a a K ontoret, m en dog kun, for saa vidt der ikke derved bliver Spørgs- m aal om Afgørelse af Tvistigheder.
U d e n f o r K ø b e n h a v n skal vel som Regel ogsaa U d
læg, U dpantninger og T v angsauktioner foretages af U n d e r r e t s d o m m e r e n, der i denne sin V irksom hed benævnes Foged, jfr. § 480, første Sæ tning, § 600, første Sæ tning, §§
538, 2. Stk., og 539, 1. Stk. U nderretsdom m eren kan dog iføl
ge § 17, næ stsidste Stk., lade F orretningerne udføre ved P e r
soner, der af L and sretten s P ræ sid en t fa a r Bem yndigelse d er
til; disse vil ogsaa kunne afsige K endelser un d er F o rre tn in gen4), m en de h a n d le r h e lt igennem p a a Dom m erens Ansvar.
Den U ndtagelse, der tidligere alene gjordes m ed Hensyn til U dpantninger efter L. 29. M arts 1873 § 5, hvorefter U d p an t
ninger p aa L andet, n a a r F ordringen ikke oversteg 100 Kr. og G enstanden for U dpantning ikke v a r faste Ejendom m e, sk u l
de k unne ske ved S o g n e f o g e d e n , har.dog ved Rpl. fu n det en væ sentlig Udvidelse. En lignende Ordning skal nem lig derefter ogsaa gælde i K ø b s t æ d e r n e , idet F orretningen her i de tilsvarende Tilfælde skal foretages af P o l i t i m e s t e r e n (eller h an s Fuldm æ gtig eller en anden af A m t
0>) Ved Byfogedens Velvilje er jeg hievet sat i Staiul til at be
nytte ogsaa de utrykte Kendelser, der er afsagte ved Fogedrettens Afdeling I; de findes i det følgende anførte som »utr. kbh. F. R. K.«
3*) Visse Udlæg i faste Ejendomme foretages dog ogsaa ved den anden Afdeling.
4) Cfr. dog de nedenfor S. 8 omhandlede Personer, der ikke op
ly 1 der Dommerbetingel serne.
G
m anden p aa Politim esterens A nsvar dertil bem yndiget P e r
son). Endvidere skal O rdningen finde Anvendelse ikke blot p a a U dpantninger, m en o g s a a p a a U d l æ g , jfr. §§ 480, 1.
Stk., 600, 1. Stk.4*), som de er æ ndrede ved Tilægsl. 3.
Ju n i 1919 § 20. I tilsvarende Tilfælde, nem lig n a a r Udlæ- gets eller U dpantningens G enstand ikke er fast Ejendom , og de udlagte eller udpantede Løsøregenstandes Værdi ikke overstiger 100 Kr.5), kan ifølge § 538, sidste Stk., og § 605 og
sa a A uktion afholdes af Sognefogeden eller Politiet.
Endelig skal ifølge den Æ ndring, der ved Tillægsl. 30. J u n i 1922 § 47 er sk et i Rpl. § 600, 1. Stk., saavel i K ø b e n h a v n og p a a F r e d e r i k s b e r g som i K ø b s t æ d e r n e U d p a n t n i n g f o r S k a t t e r , Afgifter og andre Ydelser til det offentlige efter K om m unalbestyrelsens Bestem m else kunne foretages ved d ertil af den bem yndigede k o m m u n a l e T j e n e s t e m æ n d uden H ensyn til Fordringens Størrelse og U dpantningens Genstand.
Ogsaa de Forretninger, der sker ved Politim esteren, Sog
nefogeden eller de kom m unale T jenestem æ nd, m aa vistnok anses for j u d i c i e 11 e, sa a at de navnlig ikke kan omstø-
**) Sognefogeden (eller Politimesteren) maa kunne foretage Ekse
kutionen, selv om den oprindelige Hovedstol andrager et Beløb af over 100 Kr., naar det senere ved Afdrag er nedbragt til dette Beløb, eller hvis Rekvirenten giver Afkald paa Resten, jfr. RR.
Nr. 65 og 78 i U. f. R. 1921 B S. 16 og 126. Det er Fogeden i den Jurisdiktion, hvor Forretningen skal foregaa, der bestemmer, ved hvem den skal foretages, jfr. Dom i U. f. R. 1922 A S. 643, RR Nr.
128 og 136 i U. f. R. 1922 B S. 142 og 171. Angaaende den nærmere Fremgangsmaade, som Sognefogeden skal følge, jfr. Vejledning (Nr. 38) 7. Febr. 1920 med Tilføjelse i Bekgør. (Nr. 417) 12. Septbr.
1922. Om Gebyrerne og Sportuleringen se J. M. Cirk. (Nr. 285) 10.
Decbr. 1919, Skattedep. Skr. (Nr. 28) 26. Jan. 1922, J. M. Cirk. (Nr.
66) 20. April 1922.
5) Efter § 605 synes det dog med Hensyn til Udpantning at
•skulle være en Betingelse for den lettere Realisationsmaade, at Værdien er u n d e r 100 Kr., idet Løsøre »til Værdi af mindst 100 Kroner« skal bortauktioneres paa sædvanlig Maade. Det har dog sikkert ikke været Meningen i denne Retning at gøre nogen For
skel mellem Udlæg og Udpantning, men med Hensyn til begge Forhold, ligesom efter den tidligere Ret, jfr. Tvangsauktionsi. 9.
April 1891 § 1, sidste Stk., at lade den lettere Ordning gælde til en Værdi af 100 Kr. i n cl.
Retsm idler, der haves m od disse F orretninger, er begrænsede, idet de in d sk ræ n k e r sig til den ved §§ 524, 527 og § 604, som den er æ ndret vedTillægsl. 30. Ju n i 1922 § 49, hjem lede Adgang til a t rejse Indsigelser overfor Fogeden. Derim od kan disse F o rretn in g er ikke direkte gøres til G enstand for Anke eller Kære, jfr. § 593, hvorefter k u n K lager over egentlige » F o g e d forretninger« kan gøres gældende, og det sker ved Anke eller Kære til den L andsret, h v o ru n d er F o g e d e n staar.
Derim od fører Fogeden i flere R etninger en vis Kontrol m ed F o rretningens Foretagelse, jfr. saaledes § 480, 1. Stk. i Slutn., og § 600, 3. Pkt., som er tilføjet ved Tillægsl. 30. Ju n i 1922 § 47, om de Bøger, P'ogeden til B rug ved saadanne F o r
retn in g er skal autorisere, § 516, 1. Stk., om den Anm odning, som Fogeden skal udfæ rdige til P olitim esteren eller Sogne
fogeden om en E ksekutionsforretnings Foretagelse, og § 598 om den Kendelse af Fogeden, der altid skal g a a forud for U dpantningens Foretagelse — sam t § 519 i Slutn., hvorefter personlig Undersøgelse af R ekvisitus ikke m aa ivæ rksæ ttes af P olitim esteren eller Sognefogeden uden i H enhold til sæ r
lig Ordre fra Fogeden7).
6) Jfr. saaledes ogsaa med Hensyn til de af Sognefogeden fore
tagne LTdpantninger efter den tidligere Procesordning M u n c h - P e t e r s e n : Civilproces III. S. 110, hvor der henvises til Mo
tiverne til Forslaget til Udpantningsloven S. 22 (i Rigsdagstid.
1872—73 Tillæg A Sp. 1083—84).
7) Hvad fremmed Ret angaar, skal efter den n o r s k e T vangs- fuldbyrdelseslov, jfr. navnlig §§ 18—20, Tvangsfuldbyrdelsen dels høre under »Namsretten« (som er Herreds- og Byretten), dels un
der »Namsmanden« (der ikke behøver at være Jurist). Ekseku
tioner vil saaledes som Regel blive foretaget af en Namsmand, medens f. Eks. Tvangsauktion over fast Ejendom i Reglen vil høre under Namsretten, jfr. § 116 ff. Namsmændene kan sædvanlig selv algøre Tvistspørgsmaal vedrørende Forretningens Foretagelse, men der antages af I l a g e r u p anf. Sted S. 4 ikke at tilkomme deres Afgørelser nogen judiciel Virkning, skønt efter § 49 den, som er misfornøjet med Namsmandens Afgørelse eller Handlemaade, kan klage til Namsretten. Efter den s v e n s k e Utsökningslag § Iff.
hører Afgørelsen af alle Tvistigheder, der opstaar under Tvangs
fuldbyrdelsen, under »öfvereksekutor«, medens selve Forretningen foretages af en »kronofogde«, »stadsfogde« eller »länsman« som
»utmätningsman«. Ogsaa efter d e a n d r e f r e m m e d e P r o c e s o r d n i n g e r plejer selve Eksekutionen at ske ved underord
8
Særlig om T v a n g s a u k t i o n e r m aa endnu nævnes, a t de, n a a r p a n tsa tte G enstande skal bortsælges ved en saa- dan fra et A r v- og G æ 1 d s f r a g a a e 1 s e s b o og et K o n k u r s b o , ifølge § 679 skal foretages af S k i f t e r e t t e n 8).
B. Hvad H a b i l i t e t s b e t i n g e l s e r n e , der m aa stil
les til de fuldbyrdende M yndigheder, angaar, er det m ed Hensyn til d e n a l m i n d e l i g e H a b i l i t e t klart, a t da det ifølge Loven er selve LTnderretsdommerne, P olitim estrene og Sognefogedem e eller nogle kom m unale T jenestem æ nd som saadanne, hvortil T vangsfuldbyrdelsen er henlagt, m aa de Egenskaber, der kræ ves af hv er af disse K lasser Tjeneste
m ænd, ogsaa ved deres eksekutive V irksom hed væ re baade nødvendige og tilstræ kkelige. Om de Personer, hvem der ef
ter § 17 udenfor K øbenhavn m eddeles alm indelig B em yndi
gelse til a t udføre Fogedforretninger, gæ lder det efter § 45, 1.
Pkt., vel som Regel a t de skal opfylde væ sentlig de sam m e B etingelser som Dommere. Men ifølge den Tilføjelse, der er sket ved Tillægsl. (Nr. 737) 22. Decbr. 1920 § 2, skal der dog, hvor O m stæ ndighederne tale r derfor, ogsaa kunne m eddeles andre dertil skikkede P ersoner Bem yndigelse til at udføre saadanne Fogedforretninger, hvis G enstand ikke er fast E j
endom, og u n d er hvilke der ikke bliver Spørgsm aal om Af
gørelse af T vistigheder9).
H vad a n g a ar den s p e c i e l l e H a b i l i t e t , er det lige
nede Organer, saaledes foretages efter nstrigsk Ret Udhvg sæd
vanlig af ved Eksekutionsretten ansatte »Vollstreckungsbeamten«, efter tysk Ret Eksekution i Løsøre af »Gerichtsvollzieher«, efter fransk Ret Eksekution i Almindelighed af »huissiers«, efter en
gelsk Ret i Reglen af »sheriffs« eller »high bailiffs«. Der føres dog sædvanlig et nøje judicielt Tilsyn med dere;s Virksomhed af Ekse
kutionsretten, som plejer at beklædes af den almindelige Under
retsdommer, medens det er tilfældigt, om det netop bliver den samme Dommer, som har afsagt Dommen i Sagen. Efter fransk Ret er det dog selve Domsretten, under hvis Overtilsyn Ekseku
tionen foregaar; efter Code de procédure civile art. 472 skal en Aippelretsdoms Eksekution foregaa ved Underretten, naar dennes Dom er blevet stadfæstet, men ellers sædvanlig ved Appelretten.
8) Denne Bestemmelse kan dog kun antages at have TTensyn til det Tilfælde, at Skifteretten, der behandler Boet, selv afholder Auktionen, men ikke, hvor denne skal foregaa ved en fremmed Retskreds, jfr. RR. Nr. 106 og 122 i U. f. R. 1922 B S. 22 og .102.
9) Jfr. I. Del S. 81—2.
ledes efter Loven utvivlsom t, a t de alm indelige Regler om Dommere ogsaa m aa finde Anvendelse p a a U nderretsdom m eren, n a a r h a n virker som Foged. Derim od findes der in gen udtrykkelige B estem m elser om P o litim esteren og Sogne
fogeden eller den kom m unale Tjenestem and, og u n d e r H en
syn til, a t disse ikke selv kan træ ffe Afgørelser, kunde m an m aaske være tilbøjelig til a t ville nedsæ tte K ravene til deres specielle H abilitet. Det synes dog p a a den anden Side givet, at heller ikke disse T jenestem æ nd f. Eks. kan foretage ekse
kutive F o rretn in g er hos sig selv eller deres næ rm este P a a rørende, saa a t der a ltsa a m aa gælde visse specielle Inhabili- tetsgrunde ogsaa for dem, og m an h a r da vistnok u n der vor Lovgivnings fuldkom ne Mangel p aa positive B estem m elser om Forholdet ingen anden Udvej end a t anvende de for Dom
m ere og Fogeder gældende B estem m elser analogisk.
C. Om R e t s v i d n e r gæ lder der ved disse F o rretn in g er nogle særlige Bestem m elser. Ved E ksekutionsforretningers Foretagelse skal der saaledes, hvad enten den sker ved Fo
geden, P olitim esteren eller Sognefogeden, som Regel være to Vidner til Stede, jfr. de næ rm ere Regler herom i § 480, 2. Stk.
L-dpantninger, som foretages af P olitim esteren (eller Sogne
fogeden eller vedkom m ende kom m unale Tjenestem and), skal ifølge § 602, 2. Stk., ligeledes i Reglen ske i Overværelse af to af ham tilkaldte Vidner, som h er ud try k k elig siges a t væ re pligtige at følge h a m 10). Men ifølge de Æ n dringer, der ved Tillægsl. 30. J u n i 1922 §§ 44 og 48 er sket i Rpl. §§ 480, 2. Stk., og 602, 2. Stk., skal dog, n a a r Fogeden (Politim esteren, Sog
nefogeden eller vedkom m ende kom m unale F unktionæ r) a n ser det forsvarligt, og ingen af P a rte rn e protesterer, F o rre t
ningen kunne foretages i Overværelse af k u n eet Vidne, og dette plejer m an i P ra k sis a t nøjes med. A ngaaende U d p an t
ninger, der foretages af Fogeden selv, er der ingen u d try k 10) Efter den tidligere Ret antoges Pligten ifølge en analogisk Anvendelse af Kane. Prom. 14. Novbr. 1795 at kunne fremtvinges ved Mulkt, men til saadanne Tvangsmidlers Anvendelse er der næppe tilstrækkelig Hjemmel efter Rpl., jfr. RR. Nr. 59 i U. f. R.
1921 B S. 13. Cfr. dog RR. Nr. 208 i U. f. R. 1923 B S. 271, hvorefter Pligten til at være Vurderingsmænd i Medfør af § 493, 3. Stk., og § 480, 2. Stk., 3. Pkt., antages at kunne fremtvinges efter Ana
logien af Reglerne om Syns- og Skønsmænd i §§ 198 og 206.
10
kelige B estem m elser truffet, m en N ødvendigheden af et eller to V idners T ilstedevæ relse ogsaa ved dem frem gaar af den alm indelige H envisning til Reglerne om Udlæg i § 602, 1. Stk.
Derim od er ved T vangsauktioners Afholdelse ifølge § 540, 1. Stk., sæ rlig T ilkaldelse af V idner ikke fornøden11).
D. Der forudsæ ttes a t være en særlig » F o g e d b o g« og en sæ rlig » A u k t i o n s b o g « , jfr. §§ 525 og 588. Til Brug ved E ksekutionsforretninger, der foretages af Politim este
ren eller Sognefogeden, skal der, som berørt, leveres dem en af Fogeden a u to rise ret Bog, jfr. § 480, 1. Stk., og i denne Bog skal ifølge § 602, 2. Stk. i Slutn., ogsaa U dpantningsfor^
retninger, der foretages af P olitim esteren eller Sognefoge
den, indføres. Til B rug u n d er U dpantningsforretninger, der foretages af kom m unale Tjenestem æ nd, leveres der efter § 600, 1. Stk., som det er æ n d ret ved Tillægsl. 30. J u n i 1922 § 47, disse en eller flere af Fogeden autoriserede Bøger.
II. H vad a n g a a r de eksekutive M yndigheders s p e c i e l l e K o m p e t e n c e , gæ lder der
A. m ed H ensyn til E k s e k u t i o n s f o r r e t n i n g e r (og U dpantninger, jfr. § 602, 1. Stk.) en lokal Begræ nsning, idet efter § 481 ingen Foged kan foretage saadanne F o rretninger udenfor sin egen R etskreds, m edm indre disse blot er at anse som en Fortsæ ttelse af en i R etskredsen paabegyndt E ksek u tion; i dette Tilfælde er h a n nem lig i tilstødende R etskredse kom petent til at foretage E ksekution i rø rlig t Gods (men ikke i faste Ejendom m e). Dog er Fogeden ikke pligtig (men vel berettiget) til a t rejse længere end 15 K ilom eter ud over G ræ nserne af sin R etskreds.
T ilsvarende Regler m aa vistnok gælde, n a a r F o rre tn in gen foretages af P olitim esteren eller Sognefogeden eller en kom m unal T jenestem æ nd.
12) Hvad frivillige Auktioner angaar, synes det nærmest at følge af L. (Nr. 95) 11. April 1916, der indtil videre opretholder den ga'ldende Lovgivning, at ligesom hidtil, jfr. N e l l e m a n n : Auc
tion 4. Udg. S. 14, Retsvidner vel ikke kan være nødvendige i København, men at det udenfor København maa kræves, at der er to Retsvidner til Stede, jfr. saaledes ogsaa RR. Nr. 59 i U. f. R.
1921 B S. 13. Det er dog tvivlsomt, om man strengt vil fastholde Kravet herom, efter at Rpl. ved de langt vigtigere Tvangsauk
tioner har erklæret Tilkaldelse af Vidnor for ufomøden.
B. T v a n g s a u k t i o n over udlagt (eller u d p an tet, jfr.
§ 605) Gods skal efter § 539 i Reglen foretages af den Foged, som h a r iv æ rk sat Udlæget.
A uktionen bliver i A lm indelighed a t afholde i den J u ris diktion, hvor U dlæ get er sket. F ra denne Regel kan der im id lertid gøres visse U ndtagelser for det Tilfælde, a t U d
læget er foretaget i en L a n d j u r i s d i k t i o n . F or det før
ste k an nem lig R ekvirenten da altid saavel m ed H ensyn til faste Ejendom m e som m ed H ensyn til Løsøre frit bestem me, a t A uktionen i Stedet sk al foregaa i den ved Udlægsste- det næ rm este Købstad eller H andelsplads. Endvidere kan der sæ rlig for B ortsalg af Løsøre ogsaa vælges et andet Sted, m en dette kan dog k un ske m ed Fogedens Billigelse. T an ken herm ed, som selvfølgelig er, a t forskellige Løsøreeffek
ter efter deres N a tu r kan være lettere afsæ ttelige i en a n den Ju risd ik tio n end den, hvor U dlæget er sket, m aa tte i og for sig lige saavel m edføre Adgang til at vælge et andet Salgssted, hvor U dlæget v a r foretaget i en B yjurisdiktion, m en efter F orm uleringen af Bestem m elsen, sm h. med Ud- tryksm aaden i K om m issionsud k a ste t til den tilsvarende Br- stem m else i T vangsauktionsi. 9. April 1891 § 212), kan der in gen Tvivl være om, at m an netop h a r villet begræ nse U nd
tagelsen til Tilfælde, hvor U dlæget er foretaget i en L and
ju risd ik tio n , og Lovens norm ale O rdning vil a ltsa a ellers k u n k u n n e fraviges m ed alle V edkom m endes Sam tykke.
Ved A uktion over en fast Ejendom vil V anskeligheder kunne frem kom m e, n a a r den ligger i flere Retskredse. Lovens oprindelige Regel m aatte n æ rm est føre til den, rig tignok i høj G rad uprak tisk e, Ordning, a t der foranstaltedes B ortsalg af h v er Del af E jendom m en for sig, m edm indre alle V edkom m ende kunde enes om en anden O rdning13), eller A uktionen afholdtes i den vedU dlæ gsstedet næ rm este K øbstad eller H a n delsplads14). Ved det nye Stykke, der ved Tillægsl. (Nr. 169) 1. Maj 1923 § 6 er føjet til § 481, er der im id lertid aab n et M u
lighed for a t lade E ksekution i en sa ad a n Ejendom foregaa 12) Heri fandtes nemlig ikke Begrænsningen »for saa vidt Ud
læget er foretaget i en Landjurisdiktion«.
13) Jfr. fra den tidligere Ret Jmskr. (Nr. 204) 31. Maj 1893.
14) Jfr. RR. Nr. 179 i U. f. R. 1923 B S. 124.
12
sam let i en enkelt R etskreds, og A uktionssalget vil da ifølge
§ 539 ogsaa foregaa sam let.
1 de Tilfælde, hvor efter det anførte A uktion undtagelses
vis kan afholdes i en anden Ju risd ik tio n end den, hvor U d
læget er sket, er dette Steds Foged pligtig a t afholde A uk
tionen, m en dog skal ogsaa den Foged, som h a r foretaget Ud
læget, være beføjet til at afholde A uktionen, dersom baade R ekvirenten ønsker det, og h a n selv dertil er villig.
Det m aa vistnok ligesom ved frivillig A uktion15) forud
sæ ttes, a t de Genstande, der skal bortsælges, saa v id t det efter deres N atu r er m uligt, forefindes p a a A uktionsstedet.
Dette behøver dog ikke ju st a t være det alm indelige Ting
sted, m en A uktion vil kunne afholdes p aa hvilketsom helst Sted i Ju risd ik tio n e n 16;.
1 ■'*) Jfr. n æ r m e r e h e r o m nedenfor.
16) Jfr. saaledes tidligere om Mark- og Skovauktioner PI. 3 S^ptbr. 1823.
Tvangssikring.
Til den gennem førte Tvangsfuldbyrdelse h ø rer selvføl
gelig, a t den berettigede bliver endelig fyldestgjort for sit Krav. Dette vil im idlertid som ovenfor berørt k u n u n d tagelsesvis ske ved en enkelt Tvangsakt, f. Eks. n a a r K ravet g a a r ud p a a a t sæ ttes i Besiddelse af en bestem t Ting; denne Besiddelsestagelse vil da Fogeden kunne ivæ rksæ tte, og der
med vil den tvangsfuldbyrdende V irksom hed være afsluttet.
Hvor der derim od er Spørgsm aal om a t skaffe F yldest
gørelse for e t P e n g e k r a v , vil k u n i det særlige Tilfælde, at der forefindes Penge, hvori der kan gøres Udlæg, disse stra k s kunne overleveres K reditor til Ejendom , og h an s a a ledes blive endelig fyldestgjort. I A lm indelighed vil i N u
tiden F rem gangsm aaden være den, a t K reditor gennem Udlæget kun o p naar en vis S ikkerhedsret i Skyldnerens Ting eller Effekter, saaledes a t h an s endelige Fyldestgørelse først sker gennem en ny Akt, hyppigst T vangsauktion. Hvor en ved Dom fastslaaet H andleforpligtelse i Medfør af Bpl.
§ 493 om sæ ttes til et P engekrav, vil m ed H ensyn til dettes Fuldbyrdelse lignende Regler som om Pengedom m e finde Anvendelse.
Indenfor T vangssikringen gør der sig en vis Forskel gæ l
dende m ed H ensyn til S ikkerhedsrettens F oru d sæ tn in g er og de næ rm ere Regler om den. Der sondres herefter m ellem
»Eksekution« eller »Udlæg« (»til Forauktionering«) i egent
lig F o rstan d og »U dpantning«1). I O verensstem m else mod tidligere F rem stillin g er og m ed selve Lovens O rdning vil E ksekution h er blive gjort til H ovedgenstand for F re m stil
*) Det særlige Forhold »Afsætning« er bortfaldet ved Rpl.
14
lingen, m edens denne m ed H ensyn til U dpantning væsentlig vil indskræ nke sig til at frem hæ ve de Afvigelser, der gæl
der fra Eksekution.
I. Eksekution.
S 3.
Eksekutionsgrundlaget.
En fælles F o rudsæ tning for al E ksekution er, som oven
for berørt, en vis K l a r h e d i G r u n d l a g e t .
I. A. Ifølge § 478, 1) kan E ksekution ske p a a G rundlag af »Domme og Kendelser, afsagte af Domstole eller andre M yndigheder, der efter Loven er beføjede til a t afsige eksigible Kendelser«.
Det er a ltsa a k u n D o m m e og K e n d e l s e r , der kan gøres til G enstand for selvstæ ndig E ksekution, m en i k k e blotte B e s l u t n i n g e r 1); til en egentlig Fuldbyrdelse af disse vil der forøvrigt sjæ ldent være Träng, da Dommeren, der træ ffer B eslutningen, selv vil sæ tte den i Værk. De blot foreløbige Domme, der kan afsiges angaaende enkelte Søgs- m aalsgrunde, Indsigelser, M odfordringer m. m., k an dog ifølge § 295, 2. Stk., som Regel ikke sæ rsk ilt fuldbyrdes2); en foreløbig Edsdom er efter § 308, 1. Stk., heller ikke eksigibel.
E ksigibilitet er dog som alm indelig V irkning k u n k n y ttet til Domme og K endelser, der er afsagte af » D o m s t o l e«.
Dette U dtryk m aa h e r antages a t være b ru g t i egentlig For
stan d som k un om fattende de Retter, der behandler Søgs- m aal i borgerlige Sager3), i M odsætning til Foged- og Skifte
retter. Om D ekreter afsagte af disse R etter gald t det efter den tidligere Procesordning, at de vel i et vist Omfang kunde ivæ rksæ ttes af den vedkom m ende Ret selv, m en a t d e r ikke tilkom dem alm indelig E k sekutionskraft. Denne O rdning m aa som Regel antages at være opretholdt ved Rpl., der fo ru d sæ tter den ved de specielt begræ nsede U nd
*) Jfr. om denne Modsætning na>rmere I. Del S. 286—7.
*) Jfr. II. Del S. 247—8.
3) Jfr. I. Del S. f>5.
ged- eller Skifteretskendelser, jfr. § 527, sidste Stk., §§ 660, 1. Stk., og 672, som de er æ ndrede ved Tillægsl. 30. Ju n i 1922
§§ 51 og 57; en sa ad a n E ksigibilitet m aa sik k e rt ogsaa under- forstaas ved Udøvelsen af den R ettergangspolitim yndighed, der ved § 151, 2. Stk., er tilla g t ogsaa Skifte- og Fogedret, og
▼ed disse R etters P aalæ g af R ettergangsbøder efter § 329, Bom den er æ ndret ved Tillægsl. 1. Maj 1923 § 5.
Ogsaa D ekreter afsagte af visse a n d r e M y n d i g h e d e r er der ved Loven tillag t E ksekutionskraft. Dette gæ l
der saaledes navnlig ifølge L. 30. Decbr. 1858 § 17 om Ken
delser, der er af sagte af L andvæ senskom m issioner4), og lige
ledes om nogle D ekreter, der h id rø re r fra visse offentlige
»Voldgiftsretter«, nem lig Domme afsagte af »den faste Vold
giftsret« efter L. (Nr. 536) 4. Okt. 19195) § 16 og visse Ken
delser afsagte i Medfør af L. (Nr. 234) 12. Ju n i 1922") om Voldgift i Tvistigheder om H andel m ed H usdyr, nem lig for saa vidt de g a a r ud paa, at en P a r t i A nledning af M angler ved det afhæ ndede skal m edvirke til H andelens Tilbagegang eller iøvrigt tilbagelevere noget, som h a n i K raft af H andelen h a r m odtaget, eller yde E rstatn in g , jfr.
Lovens § 9; derim od finder B estem m elsen om E ksigibilitet f. Eks. ingen Anvendelse p a a Sælgerens K rav p a a Købesum m ens B etaling7). Endelig er der i § 478, 5) udtrykkelig H jem mel for E k sekutionskraften af visse Domme, der ifølge L.
(Nr. 35) 15. Febr. 1895 afsiges af danske K onsuler i U dlandet, jfr. tidligere Lovens § 5.
En selvfølgelig F orudsæ tning for E ksekutionen er det dog, a t D om m en eller Kendelsen overhovedet efter sit In d
4) Disse vil dog i visse Tilfælde kunne være ekstraordimure Retter, jfr. I. Del S. 21 og 72 Note 10).
5) Den har afløst en Lov af 12. April 1910. Ifølge Bekg. (Nr. 263) 14. Maj 1918 § 11 gælder det samme om Domme afsagte af det dér omhandlede Mæglingsraad for kommunal Lægehjælp.
e) Denne har afløst tidligere Love af 19. April 1907, 8. Juni 1912 og 22. Juni 1917, jfr. II. Del S. 507, 522 ff.
7) Jfr. U. f. R. 1909 S. 94, 1915 S. 1020; jfr. herved ogsaa de i IL Del S. 523 Note 56) anførte Domme.
16
hold er bestem t og egnet til at fuldbyrdes. En blot »Fast- sættelsesdom « k a n der saaledes ikke blive Tale om at ekse
kvere. Og ligeledes er E ksekution udelukket, hvis den er fak tisk eller ju rid isk um ulig, f. Eks. Tvang m od en gen
stridig Æ gtefæ lle til at genoptage Sam livet m ed den anden eller for a t bringe et Tyende tilbage i T jenesten8). E ndvidere m aa D ekretets Indhold ikke være sa a u k la rt eller ubestem t, a t selve Afgørelsen angaaende K ravet i V irkeligheden h e n skydes til Fogeden i Stedet for til Domstolen. En A nven
delse af dette S ynspunkt er det ogsaa, n a a r der som Regel k u n kan gives eksigibel Dom for allerede forfaldne Krav, jfr. om denne G rundsæ tning og om de U ndtagelser, der hjem les fra den, næ rm ere II. Del S. 83 ff. Denne B egræ ns
nin g m aa ogsaa antages at være un d erfo rstaaet ved Rpl. 8 478, der overhovedet kun hjem ler, at E ksekution af Rets- d ekreter i visse Tilfælde » k a n « finde Sted, m en ikke, at dette ubetinget skal ske. E fter den tidligere R etspraksis ansaas det for en absolut Betingelse for E ksekutionskraften, a t Dommen var forsynet m ed den saak ald te T v a n g s - k l a u s u l (»at efterkom m es un d er A dfærd efter Loven«), m en dette kan ikke efter Rpl. fastholdes som form elt nød
vendigt Krav, n a a r blot der efter det foreliggende ingen Tvivl kan være om, at det h a r væ ret M eningen a t hjem le K ravets Eksigibilitet. —
Det er dog k un i n d e n l a n d s k e Domme og Kendel
ser, som der er tilla g t E ksekutionskraft. At den sam m e V irkning ikke i A lm indelighed er k n y tte t til u d e n l a n d s k e R etsdekreter, frem gaar af § 479, der k un u n d e r visse næ rm ere B etingelser tillæ gger Domme og K endelser afsagte af udenlandske R etter eller M yndigheder E k sekutionskraft h e r i Riget.
Ved denne Bestem m else er der dog k un tæ n k t p aa frem m ede R etsafgørelsers u m i d d e l b a r e E ksekutionskraft, jfr. sæ rlig §’ens S lutning: »Udenfor de i denne P a rag ra f næ vnte Tilfælde kan E ksekution ikke ske u m i d d e l b a r t p a a G r u n d l a g af en uden lan d sk Dom eller Kendelse.«
Der kan derim od selvfølgelig in te t være i Vejen for, a t den 8) Jfr. N e 11 c m a n n: Execution S. 22.
udenlandske Afgørelse forelægges vore Domstole og da efter af disse a t være stad fæ stet forsynes med sæ dvanlig Ekse- kutionsvirkning. I disse Tilfælde er denne jo nemlig’ um id
delbart k n y tte t til den danske Dom, ligesom det ogsaa er vore Regler om F rem gangsm aaden ved E ksekution og om dennes F oru d sæ tn in g er og V irkninger, der h elt igennem finder Anvendelse. Det følger da endvidere af de p a a et tid ligere Stedtí) udviklede Regler om udenlandske Dommes R etskraft, at den danske Domstol, for sa a vidt den frem m ede S tats R etter h a r væ ret kom petente til a t paakende Sagen, i A lm indelighed uden næ rm ere Prøvelse vil lægge den udenlandske Dom til G rund for sin Afgørelse, saa a t Forfølgningen til Opnaaelse af det fornødne »Exequatur«
væ sentlig vil blive af form el K arakter. Dette gald t efter den tidligere Procesordning, idet Hovedtilfældene, hvor uden
landske Dommes R etskraft gjordes gældende, netop v ar dem, hvor de ønskedes beklæ dte m ed E ksigibilitet. At R ets
kraften lige saa vel m aa virke, hvor Dommen paaberaabes for a t tjene som m uligt E ksekutionsgrundlag, som hvor den i andre R etninger gøres processuelt gældende, synes ogsaa saa n a tu rlig t, at der m aa positiv H jem m el for a t udelukke denne K onsekvens10).
F or a t knytte u m i d d e l b a r E k s e k u t i o n s k r a f t til udenlandske Domme og K endelser opstilles der i den anførte § 479 en Række B etingelser11).
9) II. Del S. 372 ff.
10) Saaledes som den til en vis Grad haves i den norske Civil- proceslovs § 168, der kræver en særlig Overenskomst, foruden den almindelige om Retskraften efter § 167, for at en udenlandsk Dom uden Prøvelse af dens Rigtighed skal kunne fuldbyrdes i Norge efter en Dom af en norsk Domstol, jfr. H a g e r u p : Civilproces, 3. Udg. I. S. 113.
X1) Efter Kommisionsudkastet af 1877 § 436 var der aabnet en mére almindelig Adgang til umiddelbart ved Fogeden at faa udei. • landske Domme og Kendelser eksekverede. Men det gjordes ud
trykkelig til Betingelse, at Dommen eller Kendelsen »ikke gaar ud paa noget, hvis Gennemførelse ved Statens Tvangsmyndighed vilde stride imod ufravigelige Forskrifter eller Grundsætninger i den danske Ret«. Desuden skulde det ved kgl. Anordning bestem
mes, hvilke Stater Ordningen skulde finde Anvendelse paa, hvor-
D en ila n s k e R e t s p le j e . III. U d rr. 2
18
Der kræ ves dertil for det første altid en særlig T r a k t a t m ed vedkom m ende frem m ede Stat og en i H enhold dertil u d ste d t A n o r d n i n g . P a a G rund af de store F or
skelligheder, der gør sig gældende i de forskellige Landes m aterielle Retsorden, h a r m an nem lig n æ ret Betæ nkelighed ved a t k n y tte en alm indelig E ksek u tio n sk raft til frem m ede R etsdekreter, idet den danske S tat da vilde kunne blive nød
saget til a t eksekvere udenlandske Domme, der hvilede p aa F orudsæ tninger, som var i bestem t Strid m ed d ansk Rets alm indelige G rundsæ tninger. Dette undgaas, n a a r O rdnin
gen betinges af en særlig T ra k ta t, idet den danske Regering ikke k a n antages a t ville slutte en saadan mod nogen frem med S ta t uden forinden a t have forvisset sig 0 111, a t vedkom m ende S tats Lovgivning hviler paa lignende alm indelige G rundsæ tninger som den danske, eller uden i hvert F ald at have taget de i sa a Henseende fornødne Forbehold12).
En saad an T ra k ta t m aa dog k u n indgaas p a a B e t i n g e l s e a f G e n s i d i g h e d . E ndvidere kan E ksekutions- kraften k un tillægges Domme og Kendelser, f o r s a a v i d t d e b e s t e m m e r a n d e t e n d S t r a f . Endelig er det en Betingelse for E ksekutionskraften, at de paagæ ldende D ekreter er forsynede m ed en af de i A nordningen angivne u denlandske M yndigheders B e v i d n e l s e om at være u d færdigede i den Form , der fordres til E ksekution, sa m t om a t have den Egenskab a t give A dgang til E ksekution efter den udenlandske Lovgivning.
Ifølge § 486 skal der sam tidig m ed Begæ ringen om E kse
k utionen forelægges Fogeden de Oplysninger, som udkræ ves efter § 479.
Allerede før Rpl. v ar der indgaaet enkelte T ra k ta te r m ed frem m ede S ta te r om visse R etsdekreters E ksek u tio n sk raft h e r i L andet, og disse T rak tater, der forøvrigt opfylder Be
tingelserne efter § 479, m aa være opretholdte ved Rpl. Dette gæ lder saaledes om den i Medfør af L. (Nr. 37) 28. Febr. 1908
§ 2 skete T iltræ delse af H aager-K onventionen af 1905, jfr.
ved der altsaa kunde tages Hensyn til Retstilstanden i de forskel
lige Stater.
12) Jfr. Mot. t. K. U. t. B. R. Sp. 137—8 (239—40).
Bekgør. (Nr. 119) 19. Maj 1909, Art. 18 og 19, hvorefter d er under visse næ rm ere B etingelser er k n y tte t u m iddelbar E k sek u tio n sk raft til Domme og K endelser, hvorved en Sag
søger eller In tervenient i U dlandet er blevet idøm t Sags
om kostninger, n a a r Dom m en er afsagt i en af de Stater, der h a r tiltra a d t K onventionen13). Denne Bestem m else s ta a r i Forbindelse m ed den ligeledes konventionsm æ ssig hjem lede Forpligtelse, jfr. den næ vnte B ekendtgørelses Art. 17, til ikke af en Sagsøger eller In terv en ien t at forlange S ikkerhed for Sagsom kostninger (»cautio ju d ic a tu m solvi«)14). Til Bekgør.
19. Maj 1909 Art. 18 og 19 s lu tte r der sig nogle næ rm ere Ud- førelsesbestem m elser overfor T yskland i Bekgør. (Nr. 162) 6. J u li 1910 Art. 4 og (Nr. 128) 13. Ju n i 1914. Frem deles er der ved Bekgør. (Nr. 135) 30. Septbr. 1897 om D anm arks Tiltræ delse af den in tern atio n ale O verenskom st af 14. Oktbr.
1890 om G odsbefordring p a a Jernbanerne, Art. 56, aab n et Adgang til a t fuldbyrde de i H enhold h e rtil afsagte Dom
m e15). Det er dog tvivlsom t, om denne Bestem m else k an betegnes som egentlig U ndtagelse fra den alm indelige Re
gel, idet den forudsæ tter, a t de sæ dvanlige »Betingelser og Form aliteter« skal iagttages, hvortil jo m aa siges at høre en Stadfæ stelse af Dom m en ved en egentlig Domstol, k u n a t denne, som det ligeledes sæ dvanlig vil følge af den alm in delige Ordning, ikke m aa indlade sig p aa en Prøvelse af Dom m ens Realitet.
Endelig opretholdes udtrykkelig ved § 479, 2. Stk., den saak ald te M ellemrigslov af 19. Febr. 1861, efter hvis §§ 1—5 Domme og K endelser, afsagte ved s v e n s k e R etter, k a n fuldbyrdes h er i L andet, m en dog kun, for sa a v id t de be
stem m er a n d e t e n d S t r a f , og k u n ved E ksekution i 13) Jfr. nærmere om, hvilke disse Stater er, I. Del S. 54, Note 5).
14) Jfr. ligeledes I. Del S. 53—54.
15) Ved den i Henhold til L. (Nr. 268) 22. Novbr. 1913 udfær
digede Bekgør. (Nr. 17) 12. Febr. 1914, Art. XV., er Domme afsagte af russiske Domstole vedrørende Arveretten med Hensyn til rør
lige Ejendele erklærede for eksigible i Danmark; ifølge J. M. Cirk.
(Nr. 194) 23. Septbr. 1922 maa disse Bestemmelser dog paa Grund af de nuværende politiske Forhold i Rusland anses for bortfaldne eller i alt Fald indtil videre sat ud af Kraft.
20
G o d s 16). D erim od findes der ingen tilsvarende B estem melse m ed H ensyn til norske Domstoles Afgørelser17), hvad der m aa anses for et u n a tu rlig t F orhold18).
B. E ksekution kan endvidere ske p aa G rundlag af o f- f e n t l i g e F o r l i g , jfr. § 478, 2).
Io. H ertil henregnes for det første alle Forlig, der ind- gaas f o r F o r l i g s k o m m i s s i o n e r , hvad enten det er den alm indelige Forligskom m ission eller de særlige Kom
m issioner i Sø- og H andelssager i K øbenhavn eller i Tyende- sager p aa L an d et19).
2°. E ndvidere gæ lder det sam m e om alle Forlig der ind- gaas f o r R e t t e r . H eru n d er m aa ikke blot henføres de egentlige »Domstole«, cfr. U dtryksm aaden i § 478, 1), men de judicielle M yndigheder i videre F orstand, saaledes Foged- og S k ifteretter20) og ogsaa visse offentlige »Voldgiftsretter«.
E k sek u tio n sk raft er saaledes udtrykkelig k n y tte t til de i L.
(Nr. 234) 12. Juni 1922 § 9 om handlede Forlig u n d er Vold
gift i T vistigheder angaaende H usdyrhandler, og det sam m e m aa sik k e rt gælde om Forlig, der afsluttes for den faste V oldgiftsret i Medfør af L. (Nr. 536) 4. Okt. 1919 § 7, 2. Stk , skønt Lovens § 16 ku n udtrykkelig fastsla a r Fuldbyrdelses- virkningen for de af R etten afsagte Domme.
16) Skatterestancer gaar ikke ind under Bestemmelsen, jfr.
j'mskr. (Nr. 187) 23. November 1885.— Ifølge Kundgor. 13. Juni 1801 vil omvendt ogsaa danske Domme og Kendelser blive fuldbyrdede i Sverrig. Jfr. om den nærm°re Fortolkning af disse Bestemmel
ser M. S a n d e r i U. f. R. 1885 S. 33 ff., navnlig S. 44—51, og Domme i U. f. R. 1891 S. 845, 1900 S. 951.
17) Det har, jfr. Bekg. 22. November 1861, været antaget, at og
saa Domme afsagte i Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauen- borg skulde kunne eksekveres her i Riget, men denne Adgang maa i hvert Fald være bortfaldet ved den statsretslige Forbindel
ses Ophør.
18) Jfr. om den gensidige Fuldbyrdelse af de skandinaviske Landes Domme Forhandlingerne paa det 11. nordiske Juristmøde (1919) S. 183—214 med Bilag V. af N. A 1 e x a n d e r so n . samt II.
M u n c li-P e t e r s e n i Svensk Juristtidning 1919 S. 367—8.
10) Jfr. II. Del S. 132—3.
, 20)- Raa samme Maade forstod man før Rpl. Bestemmelsen i PL 21. Jøn. 1820 om, at de Forlig, der blev indgaaede ved Retterne, skulde have Eksekutionskraft, jfr. Kskr. 12. Juni 1821 og 9. Novbr.
1822.
3°. Frem deles knyttes der E ksigibilitet til Forlig ind- gaaede f o r O v e r ø v r i g h e d e n , m en dog k u n i saadanne Sager, hvor det ved Lovgivningen er p a a la g t denne a t mægle. D ette er vistnok n u k u n T ilfæ ldet ved den »Mæg>
ling« (som dog ikke i sig selv kan give A nledning til eksigibelt Forlig) og »V ilkaarsforhandling«, der ifølge Æ gte- skabsl. 30. Ju n i 1922 § 76 skal finde Sted, før Separation eller Skilsm isse m eddeles21).
4°. E k sek u tio n sk raft er ogsaa, ligesom allerede efter L.
30. Decbr. 1858 § 8 i Slutn., u d trykkelig k n y tte t til Forlig, d er indgaas f o r L a n d v æ s e n s k o m m i s s i o n e r .
5°. Endelig skal det sam m e gælde om Forlig, indgaaede for a n d r e M y n d i g h e d e r , o m h v i l k e L o v e n e b e s t e m m e r , a t de for dem afsluttede Forlig skal k u n n é eksekveres. Dette er T ilfæ ldet m ed de Forlig, der i M edfør af Instr. 28. Aug. 1795 § 8 b) indgaas for K øbenhavns Ma
gistrat. E ndvidere k n y tte r § 478, 5) ud try k k elig E ksekutions- virkning ogsaa til de for d anske K onsuler i U dlandet i H en
hold til L. 15. Febr. 1895 indgaaede Forlig. Derim od m aa v ist
nok den P o litid irek tø ren tidligere efter L. 11. Febr. 1863 § 20 tilkom m ende Beføjelse til i private P o litisager a t m edvirke til Indgaaelsen af eksigible Forlig være ophørt m ed B ortfal
det af Begrebet private Politisager. Frem deles er det efter Rpl.’s F orm ulering klart, a t E ksigibilitet ikke er k n y tte t til Forlig, indgaaede u n d e r en Mægling, som det k un ved a d m in istrativ In stru k s er p a a la g t en offentlig M yndighed a t foretage, saaledes P olitiassisten tern e i K øbenhavn ifølge Instr. 7. Ju n i 1869 § 46, jfr. Jm skr. 27. Novbr. 1867.
Ikke blot Forlig, der frem træ d er som A fslutning paa en M ægling til a t afværge en p a a tæ n k t Proces, tilkom m er der E ksekutionskraft. Men Rpl. opretholder ogsaa den hid til be- staaende A dgang til f o r F o r l i g s k o m m i s s i o n e n a t g o d k e n d e ( » r a t i h a b e r e « ) e t u d e n f o r d e n s l u t t e t F o r l i g for derved a t give det E k sek u tio n sk raft (eller blot a t sikre sig Bevis derfor), jfr. § 276. Denne P ra k sis havde u n der den tidligere Procesordning udviklet sig m ed
21) Jfr. tidligere § 5 i Fr. 18. Okt. 1S11, som er ophævet ved Ægteskabsi. § 91.
22
re t tvivlsom Støtte i Fr. 10. Ju li 1795, idet dennes B estem m else i § 43 om Forligets V irkning som et Slags »Doms- surrogat«22) efter dens M ening og Sam m enhæ ng k u n syntes a t skulle finde A nvendelse p a a det af den tvungne Mægling frem gaaede Forlig. N aar denne P rak sis er opretholdt ved Rpl., skyldes dette, a t den im ødekom m er en Trang, der m aa siges a t være til a t opnaa E ksek u tio n sk raft for K rav uden a t behøve at g aa den besværlige Retsvej, og som ogsaa i adskillige frem m ede Procesordninger er tilfredsstillet gen
nem Skabelsen af særlige »eksekutoriske D okum enter«23}.
Der opstilledes im idlertid ved Rpl. — for a t m odvirke vis
se M isbrug, der v a r gaaet i Svang u n d er den tidligere Ord
ning — nogle regulerende B etingelser, som dog for en væ
sentlig Del er bortfaldet ved Tillægsl. 30. Ju n i 192224). Tilbage e r h erefter alene blevet Bestem m elsen om, a t de O m k o s t n i n g e r , Skyldneren in d g aa r p a a a t betale, bortset fra de m ed E ksekutionen forbundne (som Fogeden efter § 502 al
tid skal skønne over), skal være a n f ø r t e d e r i m e d e n b e s t e m t S u m 23).
Jfr. II. Del. S. 155.
23) Jfr. saaledes den tyske C. P. O. § 794, 5), den østrigske Ekse- kutionsordning § 1 Nr. 17, den norske Tvangsfuldbyrdelseslov § 3 Nr. 6, svensk Utsökningslag § 12, fransk Code de procédure art.
545 og 551.
24) Saaledes skulde efter § 27G, 2. Pkt., saadan Godkendelse kun gyldig kunne finde Sted ved en Forligskommission, u n d e r h v i l k e n e n t e n K r e d i t o r e l l e r S k y l d n e r e n h ø r t e ; dette ophævedes ved den nævnte Tillægslovs § 29. Fremdeles skulde efter § 478, 2), 2. Stk., Forlig, der var sluttede udenfor For- ligskommissionen og godkendte i en saadan, kun kunne tjene til Grundlag for Eksekution, naar de var f o r s y n e d e m e d t o med Stilling ogi Bopæl anførte V i d n e r s P a a t e g n i n g om, at Forliget førend Skyldnerens Underskrift var lydelig oplæst for og vedtaget af ham; denne Betingelse slettedes ved Tillægslovens
§43.
25) Jfr. herved Domme i U. f. R. 1922 S. 657, 1923 S. 122, RR. Nr.
140 i U. f. R. 1922 B S. 172, samt utr. Kbh. F. R. K. 22. Juni 1921 (herefter ansaas Betingelsen ikke for fyldestgjort ved følgende Klausul: »I Tilfælde af, at Fordringen eller dens Rest overgives en Sagfører til Inkassation, betales 10 pCt. af Restsummen, dog ikke under 10 Kr., eller der foretages Eksekution for samme, be
tales paaløbende Omkostninger, herunder Befordring«).
Det er dog et Spørgsm aal, om der ikke ogsaa m aa opstil
les visse B etingelser angaaende d e n n æ r m e r e K a r a k - t e r a f d e t K r a v , der ved O verenskom stens Indgaaelse el
ler R atihabition i Forligskom m issionen skal gøres eksigi
belt. Det synes p a a F o rh a an d k lart, a t der m aa gøres vis
se B egræ nsninger i saa H enseende, s a a a t der f. Eks. ikke k an sikres E ksigibilitet for alle Krav, der m ulig senere m aatte o p staa af et gensidigt O bligationsforhold som et Lejeforhold, en K øbekontrakt20) eller et Interessentskabsm el- lem værende. E fter Sagens N atu r vil det være rim eligt først a t tillæ gge E ksek u tio n saftalen B etydning, n a a r de enkelte K rav ifølge M ellem værendet h a r a n ta g e t K arak teren af be
stem t præ ciserede og ensidige Ydelser27), og m eget kunde tale for, p a a lignende M aade som m ed H ensyn til Domme28), i A lm indelighed at forlange, a t K ravet allerede p a a den Tid, da E ksigibiliteten fastsæ ttes, er forfaldet, da Skyldne
ren lider S k a a r i den h a m tilkom m ende Retsbeskyttelse, n a a r Spørgsm aalet, om K ravet mod h a m h a r an tag et sin endelige frem tvingelige K arakter, henvises til sum m arisk Afgørelse ved Fogedretten i Stedet for til indgaaende P rø velse ved Domstolene. Ogsaa selve Begrebet »Forlig« leder næ rm est T anken i R etning af et endeligt R etskrav, som P a rte n allerede n u kunde forlange opfyldt, og om hvis n æ r
m ere A fvikling der ved Forliget træ ffes en Ordning.
Vor Rpl. nøjes im idlertid m ed a t søge B eskyttelsen for Skyldneren gennem O pstillingen af r e t s t r e n g e B e v i s k r a v m ed H ensyn til K ravets M odenhed til E kseku
tion, jfr. § 484, 2. Stk. E r den ved Forliget hjem lede F o r
d ring k n y tte t til en B etingelse eller T idsfrist eller afhæ ngig af Erlæ ggelse af en Modydelse, maa. det nem lig efter denne Bestem m else v e d F o r l i g e t s e g e t I n d h o l d (hvoraf m aaske F orfaldsdagen um id d elb art frem gaar) e l l e r v e d
26) Jfr. fra den tidligere Procesordning Jmskr. (Nr. 86) 11. Marts 1891, Kskr. 25. Novbr. 1837, U. f. R. 1909 S. 682.
27) Jfr. Dom i U. f. R. 1912 S. 99 og nærmere om hele dette Spørgsmaal M u n c h - P e t e r s e n : Civilproces III. S. 28—29 og Afhandling i U. f. R. 1908 B S. 5—8. Ogsaa efter de fremmede Procesordninger plejer der at kræves en vis Likviditet.
28) Jfr. II. Del S. 83. ff.
a n d r e o f f e n t l i g e D o k u m e n t e r e l l e r v e d S k y l d n e r e n s e g e n I n d r ø m m e l s e være givet, at Betingelsen er in d tra a d t eller T idsfristen udløbet, eller at F orligshaveren fra sin Side h a r erlagt Modydelsen, for saa vidt ikke lovligt og betim eligt Tilbud herom frem kom m er u n d e r s e l v e F o r r e t n i n g e n .
Ved R atihabition af private Forlig vil det forøvrigt ofte om vendt være en n a tu rlig F orudsæ tning, at denne sker inden den vedtagne F orfaldstid eller dog i en vis K ontinuitet med selve O prettelsen29;. —
Om um iddelbar E ksekution af u d e n l a n d s k e Forlig k an der i A lm indelighed endnu m indre end af Domme være Tale, allerede fordi O rdningen af Forligsvæ senet er saa vekslende i de forskellige Lande, at det vilde være m eget vanskeligt at opstille en alm indelig Regel. De U ndtagelses
bestem m elser, der h idtil h a r lijem let um iddelbar Ekseku- tionsadgang for frem m ede R etsakter, h a r ogsaa k un H en
syn til Domme og Kendelser, saaledes navnlig ogsaa Mel- lem rigsl. 19. Febr. 1861 § l :,n). ‘Derimod aab n er § 479 M ulig
hed for, i H enhold til T ra k ta t a t knytte um iddelbar E kse
k u tio n sk raft ogsaa til udenlandske offentlige Forlig.
C. En um iddelbar E k sek u tionsvirkning er endvidere k n y ttet til v i s s e P a n t e b r e v e .
I o. Pantebreve i f a s t E j o n d o m.
Herom findes nu Bestem m elsen i § 478, 3), (ler ganske stem m er m ed den tidligere Bestem m else i U dpantningsi. 29.
M arts 1873 § 1531), kun m ed den Forskel, at der ikke længere skal kræves nogen udtrykkelig Vedtagelse af E ksekutions- adgang i Obligationen, m en den u n d erforstaas som »naturale negotii«3-). Der opstilles dog en Række B etingelser for, at P an th av eren saaledes »uden Lovm aal og Dorn« skal kunne søge Fyldestgørelse i P antet.
Man h a r saaledes k un villet tilsta a P a n th av e ren denne lettere E ksekutionsadgang u n d e r F orudsæ tning af, at han
20) Jfr. II. Del S. 159-160.
;i0) Ved Kundgør. 13. Juni 1801 § 1 er derimod omvendt med Hensyn til Fuldbyrdelse i Sverrig danske Kommissions- og Dom- stolsforlig stillede lige med Domme.
rn) Jfr. om d en n e T o r p - < r u 11 d t v i g: Tin gsr et S. (M8 —i).
;;-i Jfr. Mot. l. K. U. 1. B. K. Sp. 137 (SW).
fyldestgør Betingelserne for a t nyde R etsbeskyttelse overfor Tredjem and, og derfor alene k n y tte t den um iddelbare E k se kutions virkning til t i n g l æ s t e P antebreve. D et H ensyn til K larhed i G rundlaget, som gør sig sa a stæ rk t gæ ldende ved E ksekutionsordningen, h a r for det første ført til a t op
stille d e n f o r m e l l e B e t i n g e l s e , a t P an teb rev et skal være o p rettet eller vedkendt enten af N otarius publicus eller to V itterlighedsvidner. Endvidere skal der være givet P a n t for e n b e s t e m t a n g i v e n P e n g e s u m 33)f sa a a t um iddelbar E ksekution f. Eks. ikke kan ske p a a G rundlag af blotte »Skadesløsbreve«34). Frem deles skal F o r f a l d s t i d e n v æ r e i n d t r a a d t p a a v i s s e b e s t e m t e M a a d e r , nem lig enten p a a G rund af Opsigelse, eller fordi den oprindelig fastsatte B etalingsterm in er kom m et, eller, m en dog k u n for sa a vidt sa ad an Følge u dtrykkelig er be
tinget i P antebrevet, p a a G rund af Udeblivelse med R en
ter35). Derim od kan um iddelbar E ksekution ikke finde Sted, fordi m uligvis F orfaldstiden m a a tte være in d tra a d t som Følge af, a t Ejendom m en ikke er holdt ordentlig vedlige, idet m an h a r væ ret betæ nkelig ved a t henvise dette ofte v a n skelige Spørgsm aal til su m m arisk Afgørelse ved F ogedret
ten, og næ ppe heller, n a a r ifølge udtry k k elig B estem m else i P antebrevet Udeblivelse m ed et enkelt Afdrag b ringer hele Gælden til at forfalde36); ogsaa dette Forhold falder nem lig udenfor de i Loven opregnede Tilfælde, der synes at skulle være udtøm m ende37). U dlæ get skal kun n e ske ikke blot for K apitalen eller A fdrag p a a denne, m en ogsaa sæ rsk ilt for Renter. Det kan dog aldrig udstræ k k es til andet end P a n tet.
Ved nogle sæ rlige B estem m elser hjem ledes der tidligere visse B anker og K reditforeninger en noget videre Ekseku- tionsadgang, m en disse B estem m elser er bortfaldet ved Rpl.88).
33) Jfr. U. f. R. 1882 S. 1018.
“*) Jfr. U. f. R. 1903 A S. 459, cfr. 1910 S. 739.
•'',) Jfr. Højesteretsdom i IL f. R. 1919 S. 113 (115).
:{«) Jfr. U. f. R. 1885 S. 330.
•7) Jfr. ogsaa U. f. R. 1894 S. 830.
38) Jfr. Mot. t. K. II. t. B. R. ad § 324 Sp. 140—1 (243), RR. Nr.
107 i U. f. R. 1922 B S. 23. — Ogsaa i det i § 680 omhandlede Tilfælde er der hjemlet en umiddelbar Eksekutionsadgang.
26
2o. B o d m e r i b r e v e efter § 478, 4), jfr. Søl. 1. April 1892 § 185.
B estem m elserne i § 484, 2. Stk., om Beviset for, a t K ravet er forfaldet, skal ifølge § 485 ogsaa finde Anvendelse paa P a n te- og Bodm eribreve. Det er dog k u n de »G rundsæ t
ninger«, der i § 484 er opstillede om Forlig, som er erklæ rede for anvendelige ogsaa p a a P an te- og Bodm eribreve, sa a at enkelte Lem pelser i Reglerne ikke kan være ude
lukkede. Saaledes m aa det sik k e rt tages som tilstræ kkeligt Bevis for, a t en R entebetaling ikke er erlagt, a t Skyldneren ikke er i S tand til a t frem lægge K vittering derfor.
Der k an næ ppe være Tvivl om, a t ogsaa P antebreve op
retted e i U d l a n d e t , n a a r de fu ld tu d opfylder de u n d e r C.
fastslaaede B etingelser, m aa k unne give A dgang til um iddel
bar E ksekution. Dette vil jo for Bodm eribreves V edkom m ende p a a G rund af Soretsreglernes in tern atio n ale K arakter have større p ra k tisk B etydning end m ed Hensyn til P a n te breve i fast Ejendom .
D. Der kan selvfølgelig ikke være Tale om a t anvende B estem m elsen i § 478, 3) analogisk paa P a n t i Løsøre, hvor Forholdet i flere R etninger frem byder lan g t større U sik
kerhed. At Forholdet iklæ des K arakteren af et »Møbel- laan«, bør sik k e rt ikke gøre nogen F orskel39), da en saadan T ra n sa k tio n ikke forfølger det norm ale økonom iske Form aal m ed en Ejendom soverdragelse, m en k u n skal tjene til Sik
kerhedsstillelse39*).
I det hele m aa det antages, at enhver Adgang til a t ved
tage um iddelbar E ksekution udenfor de lovhjem lede Tilfæ l
de m aa være a fsk a a re t40). At det i al A lm indelighed sk u l
de være en K reditor tilla d t a t betinge sig E k sek utionsad
gan g for sit Krav, k an um ulig tæ nkes, m en der m angler i vor Ret enhver H jem m el for den B egræ nsning i sa a H en
seende, der ganske nødvendig m aa tte opstilles. I frem m ed Ret knyttes da som berørt ogsaa denne eksekutoriske V irk
39) Jfr. nærmere Afhandling i U. f. R. 1908 B S. 8—9. I modsat Retning gik dog før Rpl. den herskende Teori, jfr. T o r p-G r u n d t - vi g: Tingsret S. 344—5, og vistnok Praksis, jfr. Højesteretsdom i U. f. R. 1888 S. 613 (616), cfr. dog maaske 1889 S. 518.
39*) Jfr. J u l L a s s e n : Haandbog i Obligationsret. Aim. Del. 8.
Udg. S. 160 Note 27).
40) Jfr. nærmere Ne 1 l e m a n n: Execution S. 38 ff.