Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Balslev, Rasmus.; af R. Balslev.

Titel | Title: Opbyggelige Betragtninger for Syge

Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. Oplag.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Haderslev : trykt hos J. Seneberg, 1822 Fysiske størrelse | Physical extent: 232, [5] s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

/

H /

O k l K 0 ^ 6 k l.I6 k KISl.IOI'kK v/^ 1.-2.8 5 8°

s

I

» >

I

1 1 05 0 8 06161 Z _/

V

H,

»

»

» 1

!

> «

' ^

/Z

!

Opbyggelige

*

B e t r a g t n i n g e r

for

S

.'i*. -

e

n f

R . B alslev,

Sogneprcrst for Haarslev Menighed i Fyen.

,

V.

»> . »

V'

Andet Oplag.

7

- > o V . ^ .-, , H a v e r s l e v .

« ,

Tr^kr hor Z. Seneberg.

r t z r r .

» .

i / - i

^

!

.

k-"'

^ ^'

x

f f '

k

s

7 ^S'

'Li '"s

>

» s

, > '

tz>

» /

»

-

>

,,x tz

>

/

/- v>

» >

. . . - E" > ' ' '

, Xk^r

» . x >.

» ' >

- ' „ " M

-

F o r t a l e .

^ e t har vcrret m it O nske, ved denne lille B o g ar kunne biedrage noget t i l mine syge lidende Medmenneskers O pm untring og T ro st, ved ar veilede dem t i l saadanne B e tra g tn in g e r, som kunde vcere passende fo r dereS Tilstand D e ll S y g e foler vist nok ister T ra n g kil R aad og Trost a f G u d s O rd , og man finder derfor og»

saa scrdvanlig hos saadanne en Lyst t i l at lerse eller lade sig forelcrse noget a f en eller anden gudelig B o g kil Opbyggelse. M e n blandt de adskillige kildeels gode Opbyggelses » B o g e r, som gives, synes mig dog, at man savner et saadant S k r iv t , som egentlig,var skreven for S y g e , med Hensyn paa deres sårdeles T rang og deres fore ssiellige indvortes og udvortes Omstcendighedrr.'

Je g troede d e rfo r, at et S k r iv t a f d^nue Be»

, sVaffenhed ikke vilde vcere overflodigt, men kunde maaskee Vcere mangen en Lidende kiert og n yttig t.

M a n v il i -v rig r finde, a t ChkistendommenS

r A L Hoved,

i .

Hovedlcerdomme om Forlosningen ved Jesum og >

Retstrrdiggiorelsen ved Troen paa ham , med ^ ! hvad deraf flyder og dermed folger, ikke ere i F

dette S k r if t forbicgaaede, men meget mere aller vegne lagte t i l G ru n d for a l Trost og B e r o li­

gelse i Liv og D o d . Ester m in OverbeviiSning er det et sandt O rd og al Antagelse v å rd ig t, at . Jesus Christus er kommen t i l V e rd e n , fo r at giore Syndere ^salige. Tager jeg denne S a n d ­ hed b o rt, saa vidste jeg ikke, hvad jeg skulde sige mine lidende og doende Medmennesker, der

kunde give dem tilstrækkelig Beroligelse og haa- , besuld F rim odighe d, at gaae D-VenS vigtige >

T im e imsde med. !

F o r at ellers Laseren desto lettere kan finde >

det, som maatte v«re meest passeydt med hans

Tilstand og som han helst onskede at lrrse, er ! hver A fde lings H o v e d -In d h o ld anfort.oven over ^ den, og tillige et Register- over hele B ogens ! In d h o ld tilfs ie t.

Herren lagge fin Velsignelse paa disse B e - >

tra g tn in g e r, ar de maatte blive mangen Laser !

t i l Opbyggelse! D e t snster '

Forfatteren.

. ^ *

, I n d l e d n i n g .

'i

!? u n s saare faa Mennesker opriaae nogen, betydelig Levetid, uden at de i fisrre eller mindre G rad komme t i l at erfare, hvad Sygdom og'Skrøbelighed er. M ange ere endog disse underkastede i en hoi G ra d . S aare mange ere d e 'P la g e r, hvorunder det arme Legeme maae lid e ; man veed neppe N avn t i l alle de Sygdomme, som det er,underkastet. S aare mange a f disse ere forbundne med mange S m e rte r, ofte ere de meget langvarige, ofte formaae alle Loegekonstens Opfindelser ikke at skaffe den ' S yge H elbred, neppe engang en kort L in ­ dring. D et er da vel uncegteligt, at v i Mennesker under saadanne Omstændighe­

der ret besynderlig trcenge t i l Deeltagelse, Medlidenhed, Overboerelse,, L rs s t, R aad og H je lp . ,

M a a tte

«

M a a tte da denne lille B o g , som her gives d ig , kjcere syge Medmenneske, i Hcende, »bidrage noget t i l at opklare dig dine morke Lidelses T im e r, og iscer tjene t i l at gjsre dig opmcerksom paa det a lle r - . vigtigste, det som angaaer din evige Lyk.

salighed, da er Hensigten opnaaet, i h v il­

ken Bogen er skreven og udgiven. >

§. 2.

O m Jesu Omgang med Syge.

. D et fortjener ganske besynderlig a t bemcerkes, at vor store Forloser Jesus, medens han vandrede synlig omkring her paa J o rd e n , saare meget befattede sig med de S yg e . H a n , den store og almindelige Menneskeven, viste iscer en besynderlig Opmærksomhed fo r disse. Hvad fortcelles vel oftere om ham, end hans S am taler med og Velgjerninger imod de Syge. Disse maatte vcere hvo de vild e , saa havde de a ltid en aaben Adgang t i l ham, deres N sd vakre a ltid hans Medlidenhed, hans D re var a ltid a a b e ritfv r deres Klager og hans Haand udrakt t i l deres H je lp . O fte finde v i endog, at han selv har sogt de S yge, fs r de endnu sogte ham, og a ldrig .sinde v i, at een eeneste gik utrostet eller uhjulpen

bort

bort fra ham. Denne hans kjerligheds- fulde Omgang med de S yge og milde Ned- ladelse t i l alle deres Svagheder forskaffede ham ogsaa snart alles T illid . Enhver som feilede noget, agtede sig lykkelig og ansaae sig allerede saa got som hiulpen, naar den kun kunde komme fo rh a n s D jn e o g andrage sin N sd fo r ham. H vo der ei selv kunde gaae, lod sig ved andre fore hen t i l ham, saa at han ncesten a ltid var omgiven af en Mcengde S y g e , som hos ham ventede og haabede at finde, hvad de ellers a ld rig fa n d t, H je lp og Lcegedom fo r deres S k ro - beligheder. F o r mange a f dem blev end­

og deres legemlige Sygdom en.Anledning t i l et langt saligere Bekjendtskab med ham og hans Lcere; saa gt de ved deres S y g ­ dom kom t i l Troe paa ham og evigt'S am -

fund med ham,, og bleve saaledes helbre- dcde baade paa S je l og Legeme. - ..

M en skulde det ikke, kjoere S y g e ! voere D ig uendelig k ja rt og v ig tig t,, a t l«gge Moerke r il dette Jesu H jertelag imod S yge. H an er dog endnu og bliver a ltid den samme; hans inderlige Menneske kjer­

lighed og smma Medlidenhed med de Elen- ' dige er endnu lige stor. Skulde det ikke indgive ogsaa dig en hjertelig Fortrolighed, t i l ham. B ild e du ikke,' om han endnu

> > - ' van-

8

vandrede synlig her paa Jo rd e n , ogsaa opsoge ham, klage din Nod fo r ham, og i Forvejen t ilt r o r ham det, at han vilde , forbarme sig over d ig , som over saa mange andre. Maaskee beklager d u , at de Dage ere ikke mere, men — hvad v il du klage?

E r det dig om at gjore, at soge og finde ham , saa er han dig jo endnu lige saa noer, som hine. den Gang. D u har hans dyre­

bare O rd og F o rs ik rin g * ): H e r r e n er noer h o s a l l e d e m, som k a l d e p a a h a m , som k a l d e p a a h a m a l v o r l i g ; h a n h o r e r d e r e s S k r i g og h i e l - p e r d e m. P a a d it S vgeleie, hvor du lig g e r, er han hos dig. Hvad du vilde g jo re , ifa ld du havde ham synlig ncervce- rende —-'udose d it H jertes Kummer fo r ham og anbefale dig hans Barm hjertighed

— det samme kan du g jo re , som du der ligger o-x i denne T im e, og vccre vis paa, a t han horer d ig , i hvo du end e r, med den samme milde Nedladelse, med den

samme kjerlige Opmærksomhed og inderlige, Medlidenhed, som han horte hine Elen-, dige. D et er vel sandt, han g jo r ikke mere nu som den Gang M ira k le r, im id le r­

tid staaer det dog ogsaa endnu i hans . - M a g t,

» »

") Ps. 145, ¹⁸. l§.

M a g t, at helbrede d ig , om han finder det tje n lig t fo r d ig , og du to r ogsaa gjerne

bede ham derom, men om d it D n fle end i den Deel ikke bliver o p fyld t ol saat r oen-

tzer du dog vel i.ankre Henseender h o ilig , t i l ham. D e l er dog han allene,, der kan '

tzjsre D ig salig, og jo ncermere den store Regnflabsdag og den uendelige Evighed kommer d ig , jo mere levende maae du dog fole det, hvor saare h o jt du Lrcenger^til hans Naade og Venskab. Gloed dig a lt- saa ved den treftefulde Tanke, at han saa scerdeles tager sig af de S yge og at ogsaa d u , i hvo d.u e r, har Adgang t i l ham.

>

§»

3

<8ard har de kjerli^ste ^enfigler dermed, naar han paalcrgIer oa Spgdonr.

E r du angrebcn a f Sygdom — er du maaflee m idt i dine bedste Dage udreven fra ' dine Fornojelser og nedlagt paa et

maaflee smerteligt S ygeleje; da tceuk:

dette er ikke en Hoendelse, eller et b lo t T i l ­ falde. R e il'in te t som moder dig i Verden

er Hoendelse; alle dine Skjcebncr styres a f en viiS og kjerlig G u d , ' som v il d it sande

Bedste.

B edste.*) K a n end i kke en S p u r v f a l d e t i l F o r d e n u d e n F a d e r e n s V U l i e i H i m m e l e n — forsikrer J e ­ s u s * * ) a t e n d o g a l l e d i n e H o v e d - h a a r er e t a l t e , og altsaa det aller­

mindste, som angaaer d ig , staaer under hans faderlige O psigt, hvor meget mindre kan en Sygdom ramme dig uden hans D il- lie og Vidende — Allerede dette maae voere trostefuldt og beroligende fo r dig. M en endnu mere maae det tilfredsstille dig, naar du betcenker, at a lt hvad han tilsender dig, var det endog det allerubchageligste, b li­

ver dig tilskikket i de kjerligste Hensigter, og skal, nagr du kun selv v il anvende det ret, ganske sikkert bidrage t i l din Lyksalig­

heds B e fo rd rin g . Den morke Tanke stal altsaa ikke nedslaae d it S in d , at du er fo rla d t a f G u d , at han i Vrede har over­

givet dig t i l en ulykkelig Skjoebne og ikke mere v il vide a f dig at sige. D et kan vcere, a t d it eget H jerte bebreider d ig , at du nok havdss fo rtje n t dette; men om du end var den allerstorste S y n d e r, saa viid dog, at din Gud og Frelser v il have dig frelst og salig, og dersom du ikke selv v il forhindre«

det, saa stal just denne Sygdom vcere et M id -

**) Jbi». v. Zv.

*) Match. ro, 29.

»

'4

1

M id d e l i hans Haand , .hvorved han v il redde din S je l* ) . G u d er K i e r l i g - . h e d ; denne Sandhed vcere dig en veder-

qvcegcnde.Straale fra Himmelen, som op­

lyser dine morke Dage' og Ncetter. N a a r ogsaa de rcedsomste M odgangs S kye r trcekke sammen over d it H oved, da troe du stadig: G u d er K j e r l i g h e d . Denne Sandhed holde du fast ved, hvad ogsaa . d it bange H jerte maatte indvende derimod.

Denne Sandhed er bevidnet i hans D rd , om staaer, naar J o rd og Himmel, selv orgaaer; den er beseglet med M idlerens B lo d ; at tv iv le om denne Sandhed vilde vcere' en Forncermelse imod hans evige Sanddruhed — vilde vcere den. stsrste U re t, du kunde gjore ham.

. >

8

4

D et maae vcere dig v ig tig t at kjende, hvilke disse hans kjerlige Hensigter ere.

. A t din Gud og Frelser har Fredstan­

ker over D ig , det er da u p a a tvivle lig t.

H o rh a n s c g n e O rd :* * ) J e g veed, h v a d T a n k e r j e g h a r o v e r E d e r , n e m ­ l i g F r e . d S t a n k e r og i kke t i l E d e r s

U l y k k e ') r 2»h. 4, :6. '*) Zkr. 29, n .

*) r 2»h. 4, :6.

I S

U l y k k e e l l e r F o r d o e r v e l s e . HanS Hensigter med den S yg d o m , han har paa­

la g t d ig , ere altsaa v ift kjerlighedsfulde;

men— hvilke ere disse Hensigter? og hvad er det, som han egentlig v il sige dig / eller opnaae hos dig med denne Sygdom ? dette maae nodvendigvoeredig e tv ig tig t S p s rg s - maal at .tcenke over. Z Almindelighed gjoreMemiestene sig desvoerre ingen Tanke derom. M oder dem en Sygdom eller an­

den M o d g a n g , saa ganer deres hele Toen­

ken og T ragten kun allene ud p a a , at de kunde blive Roden lo s , slippe frie fo r deres Sm erter og Besværligheder; men a t toenke ovkr, hvorfor denne Rod moder dem og hvorledes de kunde anvende den' t i l deres sande Bedste, at Guds kjerlige Hensigter derved maatte opnaaes , o hvor sjelden finder denne Tanke S te d . E r du, kjoere Lcrser! overbeviist om, at dine L i­

delser tilsendes dig a f en kjerlig F ader, at han g jo r intet uden Aarsag og isoer ingen . Lidelse paalcrgger dig uden Nedvendighed,

at han ved disse Lidelser v il danne og op­

drage dig fo r den salige E vighed, o skulde det da ikke og saa fremfor a lt vocre dig der­

om at g jo re , at hans kjerlige Hensigt maatte opnaaes. D e t er vel n a tu rlig t,

a t

, ' " 'i

. - * »

iZ at du gjerne snsker Befrielse fra dine L i­

delser, og at du g js r , hvad du paa ret- mcessig Maade kan, fo r at ende dem, jo fo r jo bedre, dog med Hengivenhed i Guds V illie , i det du henstiller det t i l ham, h vorvidt de anvendte M id le r skulle lykkes t i l din Helbredelse, eller ikke. M en saa inderlig som din snsker det, at du maae komme dig a f din Sygdom ,, saa maae det dog vare dia endnu mere magtpaaliggende, at du kunde drage den reZte og tilsigtede N y tte a f dine Lidelser. Skulde saa vig ­ tige D age, en saa mærkelig Besogelsestid fra Gud, blive udek velsignet N ytte fo r dig, hvor beklageligt var ikke dette. D in forste Tanke veere altsaa denne: H v o rfo r og i hvilken Hensigt tilsendes mig denne L i- delse? og hvorledes kan denne Hensigt hos mig blive opnaaet? Bede maae du om Befrielse fra dine Lidelser, men bede maae du tillig e : K ja re 'G u d og Frelser, du seer hvad der tjener mig bedst, g jo r med mig hvad du v i l ; end mine Lidelser, men end' dem ikke forend du har naaet det, du sigter t i l med m ig , ferend du ganske har vundet m it H jerte og faaet mig dannet efter din V illie .

»

Velan,

r

14

/

V e la n , m in G u d ! saa kaster sig m in S j « l » D in e Hcrndcr;

.la g D u ,m tg an og danne m ig, in d til m it Liv sig ender,

fom D u bedst seer, at a lting skeer

D i t store N a v n t i l A L re , og ak derved

m in S a lig h e d

fo r m ig kan sikker vare.

» §*

5

Diste G uds Hensigter kunne vcere forskjeft lige efter enhvers forskjellige Tilstand.

I Almindelighed er Let, som allerede , sagt, u p a a tv iv lc lig t, at Gud ved Lidelser v il fremme v o rt sande Gavn og Beste; men sporge v i nccrmere: Hvorledes han v i^

dette og hvilke de soerdeles Hensigter ere, som han hos enhver Lidende i Besynder­

lighed soger at opnaae? da kunne disse Hensigter vcere forskjellige efter enhver Lidendes egen scerdeles SjcelS-Tilstand og Beskaffenhed. E r d u , kjoere syge M ed­

menneske ! endnu uomvendt og har tilb ra g t dine Dage i Syndens Tjeneste, da maar du forestille d ig , at, din evige Forvarm ers

H o - .

>

Hoved - Djemoerke med den tilsendte S y g ­ dom e r, at han ved denne v il vakke,dig t i l gavnlig E ftertanke, og hvad han ved V elgjerninger ikke har kunnet naae hoS d ig , det v il han nu om mueligt opnaae ved Lidelser, nemlig at drage dig t i l en sand Omvendelse. - O at du da vilde agte paa hans kjerltge D isst, som ved disse Lidelser ta le r t i l d it H jerte og tilra a b e r d ig : S k y n d d i g og r e d d i n S j e l ! M a a - skee er dette nu det sidste Forsog, som hans Langmodighed anvender paa dig, efter at du har g jo rt saa mange hans B e ­ stræbelser fo r d it B e l frugteslsse. D e t er

mere Naade end du er vcrrd, at han endnu ardcider paa din fordcervede S j a l , at han endnu aabner sine kjerlige Arme fo r a t modtage dig. M aaflee har du faa Dage tilb a g e , saa lukkes Naadens D o r fo r evig, o! antag da hans F o rfla g til. d it V e l, maaflee det sidste, som din S j a l i E v ig ­ hed stal hore!

E r du derimod allerede i Forvejen et omvendt og sandt benaadet Guds B a rn , da have de Lidelser, som tilskikkes dig, dog ogsaa de kjerligste og fo r dig selv sa­

ligste Hensigter. D in eviggode Gud og Frelser v il derved bevare dig fra Letsindig-

hed, fra Verdens Kjerligbed og andre farlige S n a re r, i hvilke du saa let t i l din evige Skade kunde hildes og fanges. H a n v i l lcrre dig at kjcnde dig selv re t, i det han prover dig ved Lidelser, at du skal komme t i l at see, hvordan det staaer t i l med d ig , hvor stcerk eller svag din Troe og .

Hengivenhed er, Maaskee tiltroede du dig selv i /;ode Dage mere Troe og Bestan­

dighed, mere urokkelig Hengivenhed-og . Taalm odighcd, end du virkelig besidder.

D u stal nu l« re at kjende dine Svagheder- fo r at du mere og mere kan helbredcs fra dem, du skal oves i T ro e n ; Noden skal drive dig ncermere t i l Jesum , lcere dig at bede med Inderlighed og A lv o rlig h e d , da.

skal du erfare, at han bekjendcr sig naadig t i l dig i dine Svagheder og uirgtet dine Skrøbeligheder; denne E rfa rin g skal styrke d in T ro e , soroge din Kjerlighed , knytte S a m fu n d s-B a a n d e t med din Frelser im­

mer fastere. Endnu flere.salige Hensigter kan han maaskee have med dig. D u stal maaskee under egne Lidelser lcere at. fole Medlidenhed .med A ndres, dannes t i l Folsomhcd ved Andres R o d , og saaledes mere og mere ifores din Jesu mennestekjer- lige og medlidige S in d ela g . D u skal

. ' samle

samle mange S la g s Kundskab og E rfa rin ­ ger i Lidelsernes S k o le , at du siden i S t i l ­ lin g e r, 'som Forsynet kan behage a t soette dig i , kan komme andre t i l H je lp med T r o f i, Raad og Veiledelse. O hvor kjerlige c>g velgjorende ere, ikke din G uds Hensigter med den S yg d o m , han paalocg- ger dig. Og hvorledes skulde jeg kunne opregne alle de Fordele, som du kan have a f dine Lidelser? Opmærksomhed pga dm egen S je le tils ta n d , dine F e il og M a n g le r, kan bedst lcrre dig hvilkell den scerdeles Hensigt e r, som din evige Forbarmer har med den Lidelse, han i ethvert eNkelt T i l - - scelde paalcegger d ig ; o g ,overalt maae d».

v'oere forsikkret om, at enhver N y tte , som du ved en v iis Anvendelse a f Lidelserne kan uddrage deraf, er ogsaa af Gud tils ig te t, og horer med t i t det kjerlige Djerqcerke, i hvilket han har paalagr dig dem.

' '

8

6

Der er altsaa v ig t ig t , rer at undersøge din Gjels Tilstand.

' A t undersoge din S je l- T ilstand maae altsaa vcerc dig en saare v ig tig G ag, at du kan komme ester, om du i Sandhed,

B staser

i - r r

8

staser i Naadehos G u d , eller om du end­

nu er et Verdens B a r n , dod i S ynder og . Overtrædelser, uden Omvendelse, uden L ro e . T i l saadan a lv o rlig Selvprovclse giver den dig paalagde Sygdom dig baade den k r a f t i g s t e O p f o r d r i n g , og t i l ­ lige den bedste L e i l i g h e d . D u seer dig maaskee bragt ind fo r Evighedens P o rte , og er end din S ygdom endnu ikte just dodelig, saa giver den dig dog en kra ftig Mindelse om , at holde dig foerdig, da du ikke kan vide L id eller S tu n d , naar din H erre kommer. Skulde det da ikke vcere dig magtpaaliggende, at vide med V ished, om du og er skikket t i l at modtage ham, ' stikket t i l at gjore det vigtige S k rid t a f L id e n ind i Evigheden, ind fo r din evige Dommers Ansigt. H vilken kraftig O p­

fo rd rin g giver han dig ikke da ved den paalagde Sygdom t i l saadan a lv o rlig Un­

dersøgelse a f din T ils ta n d .. M en d in S ygdom giver dig tillig e den bedste Lejlig­

hed t i l saadan Selvprovclse. Ligesom v i l«se om den Dovstumme, hvilken Jesus fordum h e lb re d te ,*) a t h a n to g h a m a f s i d e s f r a F o l k e t , fo r at handle mere allene med ham , saaledes har ogsaa

» ^ din

*) Mare. 7, ZZ.

-9

din forbarmende Gud ved Sygdomme«

ligesom taget dig afsides^ fo r at tale med dig i Eenrum.

'D u var maafkee i dine sunde Hage indviklet i mange Forretninger og trimle­

des i mange Adspredelser, som fo rjo g a lv o rlig Eftertanke fra din S je l. N u ligger du paa din Sygeseng, du er kaldet ud fra dine soedvanlige Forretninger og Adspredelser , dy kan ikke mere tage Deel id e glade Selskaber- Forlystelser- som maastee fo r var d it Liv. D er ligger du nu overladt t i l dine egne B etragtninger. D e r er mangen Time , i hvilken du Maafkee er ganske ene uden menneskeligt Selskab. I saadanne rolige Tim er paatroenger sig

ligesom af sig selv Tanken om G u d , om d it Forhold r il ham og den forestaaende E v ig ­ hed dig. D , imodstaae da ikke disse k r a f ­ tige indvortes O p fo rd rin g e r! kan du end­

nu imodstaae disse, endnu vcere ubekymret om din T ils ta n d , ligegyldig i Henseende t i l din tilkommende Skjcebne; opfylde endnu b lo t jordiske Tanker vg Bekym rin­

ger d it H je rte , sandelig da er du kammen saare v id t i Sikkerhed og Forhærdelse, og just derfor i en saare ulyksalig T ilstand.

X

I

S a n d (Omvendelse burde allerede vcerek steec i de sunde Dage.

' D is t nok er det ikke nu fs rs t, at du skulde toenke paa d it evige V e l og berede dig t i l din Udgang a f Verden. Allerede fo r lcenge siden, allerede i dine sunde Dage skulde det voere fleet. D it hele Liv skulde jo vcere en Forberedelse t i l din D o d , og , hvor lykkelig var du ikke n u , naar du og- saa virkelig saaledes havde anvendt det, og d it H jerte nu kunde give dig det V id ­ nesbyrd: ( * a t d e t d u l e v e d e , l e v e d e L u i G u d s S o n s T r o e , som elske­

de d ig og g a v s ig sel v hen f o r d i g , ja naar du vidste med dig selv, a t du ved sand Omvendelse og T ro e havde erholdet Naade og alle dine S ynders F o r­

ladelse og derefter, uagtet alle dine ved­

hængende Skrobeligheder, dog var bleven din Gud og Forloser troe. D u behsvede da ikke nu forst at berede dig t i l Doden, nu da den maastee er forhaanden; . ikke nu fsrst at toenke paa, at faae d it Regnstab med Gud asgjort, nu da du maastee strax kaldes t i l at mode fo r hans Domstoel.

M e n ' -*) Gal. 2, 20. ' - '

M en ak! maaskee har du desvcerre ikke / anvendt dine sunde Dage saaledes, t i l a t Lerede dig mod Evigheden, maaskee t i l ­ bragte du dem i tankelss Letsindighed eller i Lasternes og Vellysternes usalige Tjeneste, l D u lod dig maaskee Ledaare a f Syndens Tillokkelser og indvikledes jo loengere jo mere i dens S n a re r. D u maae gjore den ydmygende Bekjendelse om dig selv: Vee - m ig , at jeg saa mangenlund I ' V e l l y s t

! j haver svsmmet, Og NaadenS dyrebare S tu n d S a a skjsdeslos forsommet; N a a r . Gud sin Raadesoel paa nye H ver M orgen

over mig lod g rye , D a lukte jeg m it D ie . Maaskee du er endog bleven gammel i

> S yn d e n , du har opnaaet mange Lcveaar og har dog ikke samlet V iisdom . O ! i saa mange Leveaar hvor mange kjerlige K ald t i l Guds M ig e , hvor mange kraftige

! O pfordringer t i l Omvendelse har du ikke faaet af G u d , og dem alle har du mod-

> staaet og foragtet. H vor. stor er da ikke diu S k y ld , hvor mangfoldige dine S ynder og hvilken bedrsvclig Dkjcrbne har du ikke beredt dig selv, th i ( * v e d d i n H a a r d -

; hed og d i r u b o d f c e r d i g e H j ' e r t e

; h a v du s a m l e t , d i g sel v V r e d e

*) Rim. 2 ,5 .' ' ' , ' .

/ «

I

' ' ,

> ^ I

S

2

p a a V r e d e n s og G u d s r e t f o e r d i g e D o m s A a b e n b a r e l s e s D a g , h v i l ­

ken skal b e t a l e e n h v e r e f t e r s i n e ! G j e r n i n g e r . I Stedet f o r , at du nu

kunde have ligget paa d it Sygeleie med et glad H je rte , med T illid t i l Gud og et vederqvcegende Haab om det evige L iv, saa maae du nu fry g te , naar du toenker dig om ; du har saa meget paa din S a m v ittig ­ h e d / mange S yn d e r anklage d ig , og du har maaskee en saare kort T id t i l at oprette det Forsomte — ja hvad siger jeg — du kan a ld rig oprette det. De forspildte Levedage komme jo aldrig mere tilbage, og hvad du i dem syndede, kan ei kaldes t i l ­ bage, ei gjores u g jo rt. V is t nok, om- endskjsnt a lt Haab om Redning endnu ikke er ude fo r d ig , saa har du dog a ltid den ftorste Aarsag t i l at begroede din D q a r-.

lighed.

- > !

8 . ⁸ . . !

D e t er daarligk ac opscette Omvendelsen r il der Sidste. .

J a hvad Daarlighed kan vel voere stsrre.end den, at opscette sin Omvendelse t i l sin D sdsstim d; og dog ere mange

Tusinde Mennesker saa daarlige. D e r er nok ingen V ild fa re lse , der styrter flere Tusinde i evig Fordærvelse, end den, a t man indbilder sig, at det er tid s nok a t omvende sig, naar man stal dse, og vist nok er det saare sieldent, at der nogensinde bliver noget a f den saaledes opsatte O m ­

vendelse. S ynderen indbilder sig gjerne, at han har endnu mange A a r at leve, om- endstjont hanS E ndeligt maafkee kan v«re ham ganste ncer. M en lad ogsaa vcere, at Synderen virkelig opnaaer den hsie A ld e r, som han stolede paa at opleve, hvo svrsikkrer ham da om at en foregaaende S ygdom stal give ham Varsel i Forveien om den ncermende D od. H v o r mangen en doer pludselig, uden at der levneS ham mindste T id t i l Beredelse. M en lav os end antage, at dette ikke skeer, men at Synderen ved en foregaaende Sygdom virkelig advares om sin ncermende Ende, mon han derfor a ltid a lv o rlig omvender sig. Jeg v il ikke tale om, hvor ofte F o r.

standens Forrykkelse i Sygdommen g js r ham det um ueligt, eller heftige Sm errer gsore ham 'del vanskeligt , at tcenke

. nogen ret Rolighed over sig selv, men om og ingen af disse H indringer finder S te d ,

hvor '

hvor. ofte smigrer ikke den S yge sig med cl falskt Haab om Helbredelse, som endnu i Livets sidste Dage g jo r ham ligegyldig fo r Omvendelse; og lad nn ogsaa vcere at dette Haab fa ld t b o rt, lad og vcere, at .den S yge selv troer at hans E ndeligt er nu forhaanden, mon han derfor virkelig a f H je rte t omvender sig? Akner ! hos de allerfleste a f saadanne Mennesker er H je r­

tet ved den lange Syndebane, ved den oste gjentagne Modstand mod Guds Aands kraftigste Naadevirkninger, bleyen saa / forhcrrdet, . at de nu ikke mere kan rodes ved noget, ikke mere ved nogen Forestilling komme t i l sand Crkjendelse og Fortrydelse a f deres S ynder. J a det er sandt, dersom der t i l at doe salig intet andet horte, end at sige: ( * G u d vcer m i g a r m e S y n ­ d e r n a a d i g , eller at lade sig paa S yge­

sengen betjene med den hellige Nadvers, faa dode vel de allerfleste meget vel beredte, men saa daarlig kan dog ingen, oplyst C h ri­

sten tcenke. E n retskaffen Omvendelse maae jo bestaae i Sindelavets og H je rte ts ganske F o ra n d rin g , saa at den omvendte S yn d e r nu a f ganske H jerte hader og a f­

skyer S y n d e n , som han fo r elstede, i en sand

sand Troe annammer sin Forloser og hen­

giver sig ham saa o p rig tig , at man> om lcengcr Levetid forundes, virkelig v i l an­

vende den paa en bedre Maade end h id til, og leve sin Forloser t i l Behag. M en give v i A g t paa de fleste Menneskers F o rh o ld , som komme sig af en fa rlig S yg d o m , og som oftest blive igjen de samme Syndens S la v e r, som forhen, saa have v i vist nok ikke Aarsag t i l at gjsre os de bedste Tanker vm Omvendelsen paa Sygesengen, men maae desvoerre snarere troe, at det er . saare faa Mennesker, som da fsrst omvende sig a f H je rte t. Langt lykkeligere er den, som toenker paa sin Skaber i sin sUngdom og Velstand, forend de onde Dage komme;

i han har i den unge Alder langt lettere ved

> a t omvende sig,- han nyder langt lyksa­

ligere Dage i L iv e t, da han kan gloede sig ved Guds Naade og Velbehag, og to r ikke frygte fo r D oden, .da han veed, a t denne, enten den kommerj tid lig eller

I sildig, skal aabne ham..Veien til et evigt saligt Liv r Himmelen.

tz. 9.

§» 9 *

Omvendelse paa Sygesengen er dog ikke

uinuelig. !

Im id le rtid saa vanskelig, ^ saa usikker, ^ som Omvendelsen paa Sygesengen e r, saa

<er den dog ikke umuelig. Den med Jesu >

korsfcestede R over sik Naade og Forsikring om P a ra d is , da h a n , faa L im e r fo r han skulde doe, anbefalede sig Jesu B arm hjer­

tig he d , og Guds O rd soetter intet S ted no­

gen Groendse fo r Guds Naade eller betager nogen S ynder Haabet om, at finde B a rm ­

hjertighed saaloenge den endnu lever. D et forsikrer meget mere uden nogen Indskrænk­

n in g , a t h v e r d e n , som p a a k a l d e r H e r r e n s N a v n (det forstaaer sig alvo r­

lig og a fH ie rte t) den skal b l i v e s a l i g , og (*d e , som h u n g r e og t o r s t e e f t e r R e t f æ r d i g h e d , de s k u lle mcet t es.

J a Guds H rd vidner om Jesu F orlosnings , uendelige Voerd, ( * * a t h a n h a r f u n ­ den en e p i g g i e l d e n d e F o r l o s n i n g

og paa den G rund ( * * * k a n h a n f u l d ­ k o mme n g j o r e dem s a l i g e som kom­

me t i l G u d f o r m e d e l s t h a m , e f t e r ­ d i h a n a l t i d l e v e r t i l a t hede f o r

dem. !

*)'Matth. ^5. **)Lbr.5>, ^{i r .} "*)E br.7,25.

i

. 27 , d e m. V i have altsaa ingen R et t i l at be­

tage nogen boende S y n d e r, som i sin U n­

gest indflyer t i l Guds B arm hiertighed, Haabet om at frelses, men bor meget mere henvise enhver saadan t i l alle Synderes milde Frelser, at den kan faae B a rm h ie r­

tighed og finde Naade t i l H je lp endnu i T i ­ den. D et kommer allene an paa, om

Mennesket ikke allerede ved den lange F o rr­

ettelse af sit syndige Levnet er hleven saa 'orhoerdet i det O nde, at det modstaaer alle F o re s tillin g s og ikke mere lader sig ypvcekke t i l a lv o rlig E ftertanke, sdm des-- voerre ofte er T ilfc e ld e t.. Lykkelig er du altsaa , kiere syge Lceser! ifa ld du endnu kan fole nogen Unger over dine S y n d e r;

la lykkelig maae du ansee d ig , dersom paa L in Sygeseng din S am vittighed endnu yaagner og g jo r dig u ro lig over din T i l ­

stand. Dette maae du ansee som Naade a f G u d , som en V irk n in g a f hans gode hellig U and, som et B e v iis paa, at han endnu ikke har overgivet d ig , men arbeidev endnu tro lig paa din Frelse. Just dette er dig altsaa og et B e v iis f o r , at dev end- yu et Redning fo r dig. Gnd din Frelser har vakt denne Bedrovelse i d it Hierte over

dine S ynder ^ og det i ingen anden Hen-

«8

sig t, end fo r at han kunde evig gloede dig.

Lad dig altsaa ikke bedaare a f d it eget H ie rte , eller indbilde a f Verdens Menne- fke.r, at den Uroe, du foler over dine S y n ­ der, er farlige Fristelser a f Dievelen, som du stal imodftaae og ssge ved allehaande Adspredelser at fordrive disse Tanker. D e t v a r jo u fo rn u ftig t at ville tro e , at saa- danne Folelser a f Anger og Fortrydelse over S yn d e n , som sigte t i l at gjsre dig S ynden ret afskyelig og vcekke Lcengsel efter Naade i d it H ierte, skulde voere V ir k ­

ninger a f den onde A a n d , som jo lan g t heller skulde, ifa ld han kunde, holde dig ro lig i Sikkerheds S s v n , at du maatte doe i dine S ynder og evig fordoerves. A n ­

ser altsaa meget mere denne Bedrovelse ester G ud som det forste S k rid t t i l din Red­

ning. D er ere saa mange Tusinde ulykke­

lige S yndere, som gaae den evige Fordær­

velses Afgrund ligesom med tilbunpueD ine imode og ende deres Dage i den samme fo­

leslese Ligegyldighed, i hvilken de t i l ­ bragte dem, uden at komme t i l nogen a l­

v o rlig Eftertanke. H v o r langt lykkeligere er du d a , at du endnu vaagner forend det ' er aldeles fo r sildig. G iv altsaa Guds

Aand R u m , giv Gud N et og kiend dig

M - '

r

»

>

/ i1?

skyldig i Betcenk dine S ynders M a n g ­ foldighed og S to rh e d , — betcenk-de mange Welgjerninger du har n y d t, og den megen Utaknemmelighed, hvormed du har gjengjeldet dem, at Skamfuldhcd maae opfylde d it H ie rte , og en levende Afskyr fo r Synden maae vcekkes hos d ig !

i o .

D e t er ikke blot den aabenbar grove S yrn , der, dcr har Omvendelse behov.

D og du har maasiee ikke just g jo rt dig skyldig i grove Laster, men deraf fs l- gcr dog langt fra ikke, at-du har vceret en retskaffen Christen og et sandt Guds B a rn . D u kan fo r Verden have passeret fo r et ganske skikkeligt og ustraffeligt Menneske, og dog alligevel have vceret langt borte fra Guds R ige. H ovm od, V e lly s t, G je r- righed kan hemmelig have behersket d it H ic rte ; maaskce tilbra gte du dine Dage i den storste Ligegyldighed mod G ud. A t behage ham,, vax slet ikke M aa let fo r dine Bestroebclscr. D et Gode, du undertiden gjorde, gjorde du b lo t af urene Bevæg­

grunde, blot fo r at vinde Fordele eller ALre og B ifa ld hos Menneskene. D et O n­

de

^ '

>

de afholdte du dig fr a , b lo t fo r at iind- gaae Verdens Dadel og S kam , eller fo r .at undgaae andre Lastens ubehagelige F s l- ger, paa Gud tcenkte du ikke, eller dog horst sielden ved dine Foretagender, og let var du rede t i l at opofre hans B ifa ld og Venskab fo r Verdens Undest og Roes, eller fo r den ringeste timelige Fordeel. GudS mange Velgierninger rorte ikke d it H ierte t i l at elske eller takke ham.. Takkede du ham , saa var det med blotte Serbers O rd ; bad du t i l ham , saa var det med et koldt H jerte. ( * D u oerede h a m maaskee med d i n e Loe b e r , men d i t H j e r t e v a r l a n g t b o r t e f r a ham. ^ * * D u k a l d t e J e s u rn d in H e r r e , m«:n g j o r d e i kke F a d e r e n s V i l l i e , f o m e r i H i m m e l e n . .K je rlig h e d t i l dine.

Medmennesker — dette Mcrrke paa Jesu sande Disciple — fandtes ikke hos dig, men d it H jerte beherskedes af H a d , Hevn- gjerrighed, Misundelse og andre saadanne slette T ilboiclighedcr. D in h e le 'H u . og A ttraae var henvendt t i l det Jordiske, kun fo r disse forgjcrngelige T in g folte du en overdreven Kjerlighed. Alle dine Begjer- ligheder vendte sig fra Gud t i l Verden.

S a a - >

') Match: 15, 8. **) Morchi 7, s i.

1

1

SaaledeS levede du hen i T id e n , vg aldrig folede du nogen sand Kummer over din elendige S je le tils ta n d , eller om du solede noget saadant fo r et D ie b lik , folte en O verbeviisniag, at det maatte og burde blive anderledes med d ig , saa stod du dog denne OverbeviiSning imod og det blev stedse ved det samme, eller rettere, du

sank stedse dybere ned i S yn d e n , det jo r . diste S in d fik meer og meer Overhaand, du blev stedse koldere, stedse ligegyldigere mod din gode Gud og Frelser, og forag­

tede hans Kjerlighed og V elgjerningqr, hans B lo d og D o d , hvormed han dog havde fo rlo ft dig fra den forfængelige Om­

gængelse. I a lt dette trostede og beroli­

gede du dig ved Verdens B if a ld , som holdt dig fo r et stikkeligt Menneske, ved dine udvortes GudstjenesteS-Dvelser, som du maastee flittig nok ia g tto g , enten fo r

— som hine Pharisceer — at ansees a f Mennesker/ eller fo r at have en S kotte) som du i din Ubodfcerdighed kunde helde dig t i l . Finder du i dette, som her er sagt, en rig tig og tressende S k ild rin g a f

din T ils ta n d ) o da seer du selv, at det endnu fattes dig paa Omvendelse og Troe.

- D u har da. henlevet h id til i en fordommelig

,

*

T ils ta n d , og skulde du i den.ne Gindsfor«

fa tn ing gaae ud a f Verden,, da vilde der see ilde ud fo r din S je l, D u er ligeså«

. la n g t borte fra Guds R ig e , som den a'ller- groveste-S ynder, og h a r, ved a lt de^

GndfrygtighedS S k in , som du maaskee kan have fo r V erden, dog et ligesaa for-j darvet H je rte , som mangen grov F o rb ry ­ der. D giv da Guds Naade R u m , naar han endnu paa Sygesengen arbeider pa«

a t bringe dig t i l dille S ynders levende E r - kjendclse, og boi dig a f ganske H jerte foy L in Gud og Frelser, med ydmyg B o n omj

Naade og Forbarmelse. j

»

^ ,

Z. n. - !

Gomme have ved egen S k y ld paadragek!

dem den S yg d o m , hvorunder de lide.

D og maaskee har du og vceret aaben- bar ugudelig og selv din Sygdom kan rnuelig vcere en Folge a f Laster og Udsvce- velser, som du har g jo rt dig skyldig i.

S a a vist, som der gives mange L ilfa 'ld e , i hvilke den S y g e ikke kan ansee siy S y g ­ dom fo r nogen umiddelbak Folge. a f en eller anden egen begaact Forbrydelse eller Udsvoevelse; mange Tilfoesde, siger jeg, i

hvilke

^ - ^{. .}

/

! i derme Henseende; saa gives der dog og- saa mange Tilfcelde, i hvilke den ncermeste

og umiddelbare Kilde og Aarsag t i l S y g -

^ dommen er at soge i den S yges eget fore, i gaaende F orhold. H vo veed ikke i hvilke >

skene allerede her i Livet. Jeg v il ikke tale

kunne have hos.et Menneske, der ei har

> sit S in d . Saaledes kan yeftig Vrede og B itterhed jo forvolde de voldsomste R y ° . stelser i Legemet. ' Ved V antroe og M is ­

tillid t i l Guds Forsyn hentoeres saa mange

> Mennesker under unyttige S o rg e r og

34

U d s v « v e ls e r— og Drankeren — ikki nok at han foroder sin Form ue, forsom, mer sit K a ld og g jo r sig ustikket t i l al iagttage samme; ikke nok at han dervel forarmes og g jo r sig og sin F a m ilie , ost«

mange uskyldig? Mennesker med sig, ulykke, lig e ; men hans Helbred maae ogsaa ost«

bukke mider fo r hans Umaadelighed, Harri . Krcester svoekkes. Hukommelse og Tcenke«

krast floves, han bliver gammel fo r Liden, .og ender ofte pludselig, oste ved smerte«

lige Sygdomme, sit ilde anvendte L iv .

E r d u , kjcrre Loeser! en a f disse Ulyst kelige, som saaledes paa en eller ander«

Macide ved Laster har paadraget dig dia S y g d o m , nu saa er det vel sandt, at da har Aarsag t i l med Angers b ittre T a a re t a t begroede din D aarlighed. D u hoster nu hvad du selv har saaet, du erfares nu hvorledes Synden lonner sine Tjeneres vg hvor b ittre de F ru g te r cre, som folgis paa Syndens kortvarende Fornorelser^

D havde du h o rt paa din kjerlighedsfuldt G uds og Frelsers advarende Stemme, som i Fristelsens Time uden T v iv l stcerkt nok talede t i l din S am vittighed og adva--!

rende tilra a b te d ig : M in S o n ! naa^

Syndere lokke d ig , da kom ikke — hvof - lyk- !

lykkelig kunde du ikke nu have vceret, men da var du maaskee letsindig og daarlig nok t i l at foragte, ja vel at spotte, hans tr o ­

faste Advarsler og vove Sam vittighedens Stemme. D er ligger du n u , et adva­

rende Skroekkebillede fo r alle froekke S y n ­ dere. D u faaer det dine G jerninger

forskyldte, og dobbelt tunge Maae dine Lidelser voere d ig , fo rd i du veed z at de cre forskyldte og du har selv paadraget dig dem. Im id le rtid kunne og skulle dog efter din evige Forvarm ers Hensigt ogsaa

disse selvvoldte Lidelser tjene t i l d in R e d - ning fra endnu storre evig Elendighed, de . skulle tjene t i l at voekke dlg E l Eftertanke

og virke hos dig en sand Afskye fo r a lle . S y n d e r, og et redeligt Forseet, arvende

om med den forlorne D o n t i l din Fader, og skeer dette, da kan der endnu voere Haab t i l din Redning. E r der end sor d it Liv og- d it Legem maaskee-ingen Red­

ning mere, o da maae du jo dog end­

nu kalve dig lykkelig,

naar kun

- kan

4

E r 8. i r .

»

§.

.

Lidelser ere dog i intet Dlfeelde ar ansee som Afsoning eller Fyldestgørelse fo r , begangne Synder«

Mange Mennesker, naar'de lide paa Legemet, isser smertelige Sygdom m e, og fornemmelig naar disse Sygdomme ere F olger a f deres begangne S y n d e r, da betragte de disse Lidelser som et S la g s Forsoning og Fyldestgørelse fo r deres S y n d e r. Uden videre Hensyn paa Om­

vendelse eller S in d sfo ra n d rin g troe de,

>. a t fo rd i de lide her fo r deres S y n d e r, saa kulle de hisset ingen S t r a f have at be- 'rygte; men de bedrage sig med falske Forestillinger. D et er ingen F olg e , kjcere Lceser! at du d erfo r, fo rd i du lider her,

^ stal flippe frie hisset. Syndens ulyksalige Folger roekke ind i den uendelige Evighed.

A lle dine Lidelser, ere de end nok saa smer­

te lige, kunne ikke udflette en eneste a f dine begangne S yn d e r. De hvile alle paa dig t i l evig Fordommelse, dersom du ikke ved en sand Omvendelse faaer Forladelse fo r dem sot Jesu S k y ld . Kene hans Fyldest­

gørelse, men ikke dine Lidelser, kan ud­

flette dine S ynder og stal udflette dorn, saa-

saafremt du som en angergiven bsiet S y n ­ der i Sandhed tager din T ilflu g t t i l ham.

Skeer dette ikke, da er du ulykkelig her, men endnu langt ulykkeligere v il du blive hisset, hvor de U g u d e l i g e s ' O r m a l d r i g d o e r og d e r e s I l d a l d r i g u d s l u k k e s * ) . Betcenk dette og flye t i l Naadestolcn, forend du stilles fo r Dom ­ stolen. D rive dine Sm erter dig d e rtil, have de denne V irk n in g hos d ig , at de voekke dig op af din Syndessvn og t i l ­ skynde-dig at soge Synderes Frelser, da - og ellers ikke bliver Sygdommen dig et M id d e l t i l at und'gaae' evig S t r a f — da reddes d u , ikke fo rd i du har lid t her i V erden, men fo rd i Jesus har lid t fo r dig vg du forer dig dette ved Troen t i t N ytte r T h i dette maae du vide: er du end den storste S ynder og har du end selv ved

Laster og Udsvcevelser styrtet dig i den Jam m er, hvori du ligger og er dig selv og a n d re -til Afskyc og Vcemmelse; saa staaer dog cndogsaa fo r saadanne Jesu milde H jerte aabent. E rindre dig den W e rkb ru d n e **), som liggende paa sin Seng blev. baaren hen fo r .Jesu Fodder.

D e t er tr o lig t, at dette Menneske ved sine

S yn-

*) Marc. 9, 44. '*) Match.. 9, 2. ,

-M

i ' ' S y n d e r og Udsvævelser havde paadragel sig den smertelige S yg d o m , som havVO i j g jo rt ham saa yderlig elendig, at han ikki

> mere kunde komme a f Sengen og ikke uder!

i ved andres H je lp kunde komme hen t i l Je<

i sum. F uld a f nagende Bevidsthed om sir>

! B rede laae han der, skamfuld og taus, v i lcrse i det miydste ikke, at han talede cl eneste O rd . H an folte saa dybt og smer- : te lig sin Uvoerdighed t i l Jesu H je lp , al

^ han maaffee ei engang vovede at bede ork

! den. M en Jesus skuede ind i hans Hjer-

! tes In d e rste , han saae, hvad fo r Folelssr

§ der sirede i hans S j e l , saae hvad dcr.tryk- . kede ham mere end al hans udvortes Elen.

> , d ig h e d ,'n e m lig hans S yn d e r. Og loe§

da Moerke t i l , hvorledes Jesus omgaaei

> denne arme forsagte S yn d e r. D a Jesui j saae deres T ro e , (saaledes fortoeller Evan.

gelisten) nemlig den faste T i ll i d , hvilker saavel den Verkbrudne selv, som de der h ja lp ham frem , havde t i l hans hjelperig«

Naade, hvilken Troe de tydelig nok lagd<

fo r Dagen ved al' den Umage de gjord«

- sig, fo r b lo t at faae den Elendige bragl t i l ham; saa sagde han t i l den Verk, ' brudne: veer f r i m o d i g ; d i n e S y n ­

d e r ere d i g f o r l a d n e . Endnu forenk

' . Jesus

Jesus foretager noget t i l at helbrede ham paa Legemet, helbreder han ham fsrst paa S jelen og loeger Sam vittighedens dybe indvortes og skjulte S a a r. H an var ned­

slagen og forsagt. Veer f r i m o d i g , siger Jesus; men han giver ham i det samme den Forsikring,, som allene va r i

S ta n d t i l at oprette hans synkende M o d og gjore ham frim o d ig : D i n e S y n d e r ere d i g f o r l a d n e . D det var dog det Allerbedste, det A llertrosteligste, Jesus kunde sige t i l dette arme Menneske; nu va r den storfte Nod afhjulpen og ffulde han nu end have ladet sig boere syg bort igjen fra Jesu A n s ig t, saa var han dog ikke mere den Ulyksalige som fo r. H ans H jerte va r bleven l e t t e t , hans Sygdom s B y rd e kunde ikke vare ham halv saa trykkende mere, th i Stenen var v a lte t fra hans H jerte. M en Jesus helbreder ham ogsaa

paa Legemet. D t a a e op og t a g d i n S e n g og g a k , siger den almagtige J e ­

sus fremdeles t i l ham; og med det samme vender S ty rk e og Sundhed tilbage t i l hans udmattede Lemmer, han staaer op, tager sin Seng og gaaer trostet og helbrc-,

det bort fra Jesu Ansigt. .Og hvorfor er nu denne Tildragelse »Optegner fy r os i de

" .. hellige

/ >

hellige B sg e r. Kjcere Lceser! du som be­

finder dig i lignende Omstændigheder, v iid , at den staaer der besynderlig fo r din S k y ld , at du skulde see, hvordan Jesu H jertelag er imod saadanne S yndere, du >

skulde lcegge Mcerke t i l , hvordan han om­

gases dem, som med Skamfuldhed maae - bebrejde sig selv, at de have g jo rt s ig t il ' a l Naade uvcerdige og hvis storste N od, der trykker dem mere end alle udvortes Lidelser, er den' nagende Bevidsthed om deres bcgangne S yn d e r. H v o r maae ikke h iin t Exempel opvoekke Haab og T illid i den bange S ynders H jerte. Ogsaa den Shge ved Bethesda D a m , om hvilken,der , fortoelles J o h : 5 , 5. synes at have vceret en a f de Ulykkelige, som ved Laster havde nedbrudt sit Helbred. I den lange L id as Z8 A a r havde han ligget der og ventet forgjoeves paa H elbredelse, in d til.d e t lykkelige D ieb lik kom, da Jesus saae i Naade t i l ham og tselbredte ham. S iden gav han ham den mcerkvoerdige Advarsel, som staaer der endnu fo r alle dem, som , ere blevne reddede af lignende Elendighed:

( * S e e ! d u er b l e v e n s u n d , s y n d h e r e f t e r i k k e m e r e , a t d i g i k k e

voer r e

' ) Joh. 5, - 4 . ' - '

/

vcer r e skal v e d e r f a r e s . Ogsaadenne Syge er altsaa et Vidne om , at Jesus fo r­

barmer sig ogsaa over saadanne S ynders.

8. 13.

E t O rd ril saadanne, hvis S a m v ittig h e d kan vcere besvcerer med visse hemmelige

S yn d er.

Hvad enten du nu ved en eller anden Last har paadraget dig din udvortes Elen­

dighed eller ikke, saa kan det maaskee vcere, at du ved at tanke.alvorlig over dig selv og d it F o rh o ld , kan vcere dig en eller anden S y n d bevidst, som dn har begaaet og som

iscer trykker din S am vittighed. Dette e r ' ofte T ilfa ld e t hos de S y g e , og det kan undertiden vcere, at a l den T ro s t,, som gives dem a f Gnhs O rd og Evangelio ikke ret kan berolige dem, sust fo rd i dex er no­

get Hem m eligt, som ligget dem paa Hser, te ; en eller anden S y n d , som iscer cengster

dem. D et forekommer dem, at om end alle deres andre S ynder kunde

forlades,

dem, saa kan dog denne ikke. > Den er saa stor og skrcekkelig, .at intet Haab synes a t , vcere tilove rs fooden bange S y n d e r. De

almindelige Forsikringer, at Gud forvar«

mev

mer sig over enhver S y n d e r, som vendel om t i l ham , at Jesu Fyldestgørelse gjel- der fo r alle Syndere og fo r a lle , endog de groveste S y n d e r, kunde maastee foi Dieblikke berolige, men'stedse kommer doc den oengstende Tanke om hiin Forbrydelse tilbage og qvcrler H je rte t med nye T v iv l.

Besinder du dig i dette T ilfc rld e , kjoeri Lceser! da g jo r du vel, pm du har en fo r­

tro lig .og chrisieligsindet V e n , med hverr du kan tale. fo rtro lig og fo r hvem du kar aabne d it hele H je rte , at du da taler reeni ud med en saadan Ven om din Tilstand, og hvad der ligger dig paa H jerte. Ha, du iscer en kjerlig og christeligsindet Loerer t i l hvem du kan have F o rtro lig h e d , dc yccre han den V e n , som du udoser dr H jerte fo r. Han kan da> naar han kjen der din hele Tilstand ret , destp bedre vidl

at tale med dig passende med dine Omstcen dighcder. S e lv den udtrykkelige Forsik rin g , som han kan give d ig , at ogsaa ju f den S y n d , som du saa inderlig fo rtryd e r er dig fo rla d t, v il vcere dig mere beroli aende end alle. almindelige Forsikringer som kunde g iv e s ., D et er i denne Hen seende, at Apostelen Jacob siger: ( * B e

kje.n-

43

I

k j e n d e r S y n d e r n e f o r h v e r a n d r e og b e d e r f o r - h v e r a n d r e , a t I k a n lceges. M en ikke maae du tcenke, a t

naar du kun b lo t har bekjendt din S y n d fo r din Sjeleso'rger, saa er a ltin g dermed

^ g o d t; jeg behover dog vel ikke at sige dig, ' at det hverken staaer i Proestens eller i no^-

get b lo t Mennskes M a g t paa J o rd e n , a t - forlade dig dine S y n d e r. D et er kun den

meget Vankundige og Uoplyste, som kan

! bilde sig in d , at han uden Omvendelse og

! Lroe kan ved PrcestenS A flo sn ing erholde , Syndernes Forladelse. A lt hvad den , christelige Lcerer kan gjsre e r, at henvise ' den Bodfæ rdige t i l ham , som ene har , M a g t paa Jorden at forlade S yn d e r og l forsikre ham om , a t , naar han af H je rte t

! angrer.sine begangne S yn d e r og scettcr sin - T illid t i l Jesu Fortjeneste, saa v il G ud ' fo r Jesu S k y ld forbarme sig over ham og

* tilg iv e ham. A t bekjende sine S yn d e r fo r - sin Gud og Frelser og afbede dem i dyh t ydmygelse hos ham , dette er Hovedsa-

k gest. Ikke ansee du det derfor som en

« absolut Nodvendighed, eller gjore dig , det t i l en strceng P l i g t , at bekjenhs hind ' S yn d e r fo r Mennesker, veere sig fo r hin ' Lcerer eller andre, som om Synden ellers

44 1

ikke kunde tilg iv e s uden du bekjendte den.

G uds O rd paalcegger dig ingen saadan T v a n g ; det fordrer ingensteds en saadan alm indelig Syndsbekendelse fo r Menne­

sker som en absolut Nodvenvighed. H a r Lu altsaa ingen saadan fo rtro lig V en, fo r hvilken du kan aabne d it H jerte,, eller er du fo r frygtsom , fo r undseelig og t i l ­ bageholden t i l at kunne aabenbare d it H je rte s Hemmeligheder fo r noget M en­

neske, saa voere det dig nok, at du udoser L it H jerte i S tilh e d fo r din alvidende Gud og Frelser. D e r maae du dog i al F ald alligevel aflcegge din ydmyge Bekjendelse, og hvad der ogsaa maatte ligge dig paa H je rte , var det endog T in g , som du a ld rig kunde noevne fo r noget Menneske L«a J o rd e n , saa kan og to r du dog f r i t sige det t i l ham. H a n kjender desuden d it H je rte s skjulteste K ro ge , han veed alle dine Hemmeligheder, hans D ie fulgte dig paa alle dine msrke Syndeveie, og han veed godt, hvor slem, hvor ugudelig du har vceret. D e t kan altsaa ikke hjelpe d ig , at du v il skjule noget fo r ham, men Lu to r ikke heller frygte at han forstyder d ig , . naar du med et angrende H jerte bekiender d in S k y ld og v il forlade dine

S ynde-

, > 45

Syndeveie. ( * D e r s o m v i b e k j e n d e v o r e S y n d e r , saa lyder hans eget O rd , d a e r h a n t r o e og r e t f c e r d i g a t h a n f o r l a d e r os S y n d e n og r e n ­

ser o s a f a l U r e t f æ r d i g h e d . O a kom ogsaa D avrd t i l Fred og Roe i sit H je rte , da han bekjendte sine S yn d e r fo r H e rre n , som v i kunne lcese i P s. Z 2 , v. Z.

J e g b e k j e n d t e , siger han, m in S y n b f o r d ig o g s k j u l t e i k k e m in M i s - g j e r n i n g ; j e g s a g d e , j eg v i l be- k j e n d e m in e D ' v e r t r c e d e l s e r f o r

H e r r e n og d u , d u f o r l o d m i g m i « S y n d s M i s g j e r n i n g .

r i

'tz. r

4

Den fo r alle bekymrede tr-stefnlde S and, hed: ar Jesus annammer Syndere.

E r du nu ved G uds Naade komme«

t i l en levende S y n d s Erkjendelse og F o r­

ø v e ls e , o hvor dyrebar maae da nu den Sandhed vcere d ig , at Jesus annammer Syndere, som fole S yndens M o rd e rp ile , vg el Mod deres Sjelevee kan finde T ro s t, . H je lp eller H v ile . D in egen S a m v ittig ­

hed fsrdommer d ig . Loven viser dig den

* Straf,

) r .

3

/ »

S t r a f , som du med dine S yn d e r i T id og Evighed har fo rtje n t, den viser dig dm hele Elendighed, din Afm agt t i l det Gode, og 'aabner dig ingen V e i t i l Redning.

D in F o rn u ft kan i Overensstemmelse med GudS O rd sige d ig , at du har med en uendelig hellig og retfcerdig Gud at gjore, som v i l , og i Folge sin N a tu r maae straffe det Onde. I n t e t Menneske, ingen S kab­

ning i Himmel eller paa J o rd kan redde dig a f hans Hcender, ingensteds er T i l ­ flu g t fo r dig — kun Jesus annammer dig.

D u hsrte fo r ofte tale om denne Sandhed.

Jesu K je rlig h e d , Jesu D sd t i l din F o r­

losning blev dig forkyndet, men denne Sandhed gjorde intet In d tr y k paa d it H je rte ; du blev fsleslos og ligegyldig ved den, du-foragtede maaskee endog denne dyrebare Sandhed. D it stolte H jerte indbloeste d ig , at du kunde nok ved dine egne G jerninger bestaae fo r G u d ; din D y d og Retskaffenhed var det, hborpaa du stolede, du var ikke a f de S yge i aandelig Forstand, som Jesus taler om ( * d e r h a v e Loegen B e h o v . N u derimod ere dine D ine blevne opladte, nu seer d u , at ( * * d u f a t t e s den R o e s , d u s k ul de

h a v e

*) Hr'atth. ⁹ , »r. Nom. A, 2Z.

h a v e f o r G u d . ' ( * D i n e g e n R e t ­ f æ r d i g h e d f o r e k o m m e r d i g n u sock e t b e s m i t t e t K l « d e . N u indseer du, a t der er in te t, som kan hjelpe dig uden

Jesu Naade. og B a rm h jertig he d ; in te t kan gjelde fo r Guds Dom uden allene Jesu Retsoerdighed. N u siger du med P a u lo :

( * * D e t er et s a n d t O r d og a l d e ­ l e s vcerd a t a n t a g e , a t J e s u s

C h r i s t u s er k o m m e n t i l V e r d e n , f o r a t g j s r e S y n d e r e s a l i g e . D e t lyder nu som en Rost fra H im len af fo r dig dette Budstab — det falder som en Undrende Balsom i dine S je lesa a r, ja du sige,r nu med D a v id : ( * * * H e r r e ! d e l t e d i t D r d er m i g d y r e b a r e r s , end T u s i n d e S t y k k e r G u l d og S o l v .

J a ! havde bu nu ingen Frelser a l henstye t i l , var hans B lo d ikke udost fo r dig t i l dine Synders Forladelse, og turde du ikke

tilegne dig denne hans Fyldcstgjorerse, da soler d u , at du var Let ulykkeligste a f alle

> Mennesker og da eiede den hele Verden rngen Trost fo r d it bange H jerte. M en o hvor lykkelig er du dog! .a t du har en Frelser, og ^ ^ saadan en Frelser,

som

I

: l ,

> . ' -

i

>i

>

. i M

48

1 ( * s o m e n g a n g er g a a e t i n d i d e t 1 H e l l i g e med s i t eget B l o d og h a r <

f u n d e n en e v i g F o r l o s n i n g . E n i saadan F orloser, ( * * s o m k a n g j o r e ! a l l e dem s a l i g e , s o m ^ k o m m e t i l 1 G u d f o r m e d e l s t h a m - e f t e r d i h a n i l e v e r a l t i d t i l a t bede f o r dem , j ja en saadan F orloser, som aabner sit ; H je rte og sine Naadcarme fo r alle endog 1 de groveste S yndere, som vende om t i l ' 1

ham , og hvis Fyldestgørelse, just fo rd i ^ han var GudS eenbaarne S o n , er a f en ^ i saa uendelig Vcerd, at den langt over- , veier alle S ynders S k y ld , i hvor mange i

og store de end ere. !

' !

8* ^

5

Den bodfcerdtge S ynder stal nu ogsaa f-re sig denne Sandhed rer r il Nyere._{' »}

M en benyt dig nu ogsaaj ret deraf.

T roe de herlige F orjettelser, som gives dig i Evangelio om Naade og S alighed fo r Jesu S k y ld . D et er godt nok at du er kommen t i l dine S ynders Kundskab og t i l Bedrsvelse derover; men derved er du jo endnu ikke hjulpen. Guds Aand har op­

* * ,vakt

-) Ebr. §, rr. **) Ebr. 7, 25.

, <

1

!

/