Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) 3 • MAJ • 1901 NUMMER • 345. ORGAN • FO R • DEN • DANSKE BYGGEINDUSTRI • • •. RED IG ERET • AF • ARKITEKT • • • ALFRED • M ØLLER. Et Bidrag til Belysning af Entreprenørvirksomhedens Udvikling i det 19. Aarhundrede. t. Af Etatsraad, Entreprenør N. Andersen. (Efter „Arbejdsgiveren“.). I b l a n d t de Erhversvirksomheder, som det afsluttede Aarhundredes stærke Udvikling har skabt saa godt som fra nyt, er den saakaldte Entreprenørvirksomhed, ikke alene i begrænset Forstand, altsaa den Virksomhed, som omfatter offentlige Arbejder, men tillige ogsaa Entreprenørvirksomheden i Bygningsfagene. 1 tidligere Tider var der nemlig saa godt som intet af det første. O g naar en Mand skulde have bygget et Hus, var det almindeligt, at han engagerede en Tømmermester og en Murmester til at udføre Arbejdet fo r hans R egning; han leverede selv alle Materialer og skaffede alt, hvad der skulde bruges. Først hen imod Midten af Aarhundredet udviklede ogsaa denne Del Entreprenørvirksomheden, der angaar Bygningsfagene, sig med rivende Fart, samtidig med at det økonomiske Opsving foranledigede Opførelsen af en stor M ængde Nybygninger, dels paa Grund af Byernes og Københavns stærke Udvikling, dels paa Grund af den forøgede Velstand i Landbruget, som ogsaa der paakrævede nye Bygninger. Resultatet af denne Udvikling er da nu dette, at det nu er ret almindeligt, at større Nybygninger, saavel paa Land som i By, udføres i Entreprise af Bygningsentrepre nører. Paa dette Omraade er Udviklingen gaaet ganske regelmæssig frem, saaledes at Uddannelsen af dygtige Bygningshaandværkere har holdt Skridt med Behovet, og man ikke her har været nødt til at ty til Udlæn dinge. Endog saa betydelige Arbejder som det konge lige T eater, de sto re H o sp ita le r, ja e n d o g v o r stø rste. Bygning, Københavns ny Raadhus, er udførte af danske Entreprenører. Noget anderledes har Udviklingen været med Hen syn til Entreprenørvirksomheden i snævrere Forstand, altsaa Virksomheden ved større, offentlige Arbejder, saasom Arbejder i Samfærdselens Tjeneste, Jærnbaneanlæg og Havneanlæg, endvidere Fæstningsanlæg, Ud tørringsarbejder o. 1. Der var det ganske naturligt, at man maatte ty til Udlændinge, fordi man ikke havde Kræfter her i Landet, men disse først skulde uddannes. Hele denne Virksomhed var jo i tidligere Tid ukendt, ikke alene her i Landet, men i den største Del af Europa. Kun i England har man vel nok allerede ved Aarhundredets Begyndelse været inde paa Rækker af Anlæg af den Beskaffenhed. Her i Landet er hele denne Virksomhed først udviklet hen imod Slutningen af den første Halvdel af Aarhundredet, navnlig derved, at der da Landet over dels paabegyndtes A nlæ g a f nye Veje, Chausseer, til Forbindelse mellem Byer, og dels de ældre anlagte Veje grundforbedredes. Disse Arbejder blev straks fra Begyndelsen under Ingeniør korpsets Ledelse udbudte ved Licitation, i Almindelig hed i ganske smaa Parceller, saaledes at fra første Færd nogle enkelte Arbejdere slog sig sammen om at overtage en lille Strækning paa Akkord under Vej væsenet, deraf udviklede sig saa efterhaanden Begyn delsen til en Entreprenørvirksomhed paa dette Omraade. Ligeledes omtrent ved Midten af Aarhundredet be gyndte Jærnbaneanlægene her i Landet. Som bekendt.

(4) 224. ARKITEKTEN. begyndte det jo med Anlæget af København—Roskildebanen. De første Anlæg blev udførte udelukkende ved fremmede Entreprenører, selvfølgelig Englændere. Det var Englænderne, der overalt startede den Slags Virk somheder omkring paa Europas Fastland, i alt væsent ligt da. Selv det første virkelige store Jærnbaneanlæg her i Landet, nemlig den østjyske Længdebane fra Vamdrup til Aalborg med Tværbanen fra Langaa til Struer blev paa et Bræt bortkontraheret af Staten til det store engelske Jærnbanefirma Peto, Brassey &> Betts. Denne Foranstaltning fra Regeringens Side maa erkendes at være ganske selvfølgelig, dels fordi der her i Landet manglede personlige Kræfter og til dels ogsaa økonomiske Kræfter og tilstrækkeligt Mod til at binde an med en saa betydelig Risiko, som var forbunden med dette store Anlæg, og dels fordi det engelske Firma paatog sig Forpligtelsen til at overtage største Delen af Betalingen for Anlæget i Statsobliga tioner, som man den G ang frygtede for ikke kunde anbringes paa Verdensmarkedet til en saadan Kurs, som det lykkedes at faa det engelske Firma til at over tage dem til. Dette store engelske Firma begyndte her som andet Steds at anvende det noksom bekendte System, hovedsagelig kun at benytte Englændere i sin Tjeneste, ogsaa i Udlandet. Det viste sig imidlertid, at det store Antal brugelige engelske Kræfter, som stod til Firmaets Raadighed, langtfra var tilstrække lige og det kom derfor meget hurtigt ind paa at be nytte den i Chausséanlægets Tjeneste udviklede Stab af danske Entreprenører til at overtage disse mindre Entrepriser som Underkontrahenter. Deraf fulgte atter, at der efterhaanden uddannede sig en egentlig Entre prenørstand her i Landet, saaledes at da den omhand lede Del af Statsbaneanlægene var tilendebragt i Slut ningen af Tresserne, og Fortsættelsen af den østjyske Længdebane laa for, nemlig Strækningen N ørresundby— Frederikshavn, blev det gamle engelske Firma, — der imidlertid havde sat sin tidligere overordentlig store, oparbejdede Formue over Styr, idet Firmaet som saadant, ikke Personerne, et Par Aar i Forvejen var kom met under Konkurs — distanceret ved Anlæget af den saakaldte „Vendsysselbane“, og den blev overdraget til et dansk Interessentskab, hvoraf mærkelig nok ingen v a r fa g u d d a n n et Entreprenør, idet Hovedmanden var en af Københavns Veksellerere, den noksom bekendte Baron Gedalia, i Forbindelse med Overintendant Svendsen og Konsul Steenberg 1 Randers, og med Oberst Brum m er som Overingeniør. Dette Firma fort satte i det af Englænderne angivne Spor og bort akkorderede derfor i mindre Parceller hele det paa gældende Anlæg, men udelukkende til danske Entre prenører. Noget lignende var Tilfældet med det næste Anlæg i Statsbaneudviklingen, nemlig Skanderborg— Silkeborgbanen, der ligeledes overdroges af Staten i Generalentreprise til danske Entreprenører, denne Gang dog til M æ nd a f Faget. Imidlertid var Jærnbaneanlægene paany begyndte paa Sjælland under det pri vate sjællandske Jærnbaneselskabs Æ gide, nemlig i. 3. Maj.. 1862 med Anlæget af Jærnbanen fra København til Helsingør med Sidebane til Klampenborg, hvilket Anlæg udførtes af Selskabet direkte under daværende Kaptajn H edem anns Ledelse som Overingeniør, og det udførtes paa den Maade, at Selskabet kontraherede direkte med en Række danske Intreprenører, hver for sin Del af den omhandlede Jærnbanestrækning. Det samme System fortsattes for det sjællandske Jærnbane selskabs Vedkommende ved de senere Anlæg, hen holdsvis Jærnbanen Roskilde—M asnedsund, Falsterbanen, Roskilde—K allundborg og København—Frederikssundbanen. Herefter har der ikke været Tale om eller Trang til at anvende fremmede Kræfter under den stærke Udvikling af Jærnbaneanlægene, idet der efter haanden har udviklet sig en selvstændig Erhversgren paa dette Omraade, endog i saa rigeligt Maal, at Kon kurrencen ikke sjældent har været saa skarp, at det har været meget vanskeligt for de paagældende at erholde et i Forhold til den betydelige Risiko nogenlunde til fredsstillende Udbytte af disse ret vanskelige og ret betydelige Foretagender. Ogsaa paa Vandbygningsvæ senets Omraade maatte man fra Begyndelsen, da disse Arbejder begyndte at tage Fart her i Landet, henvende sig til fremmede. Saaledes kan eksempelvis nævnes Frederik den 7.s Kanal ved Løgstør, der i Halvtresserne blev givet i Entreprise til Civilingeniør Krøncke, ligesom Havne anlægene ved Helsingør og Esbjærg blev overtagne i Entreprise af den den Gang bekendte tyske Entrepre nør Carlé. Men ogsaa paa dette Omraade vandt danske Entreprenører frem til at overflødiggøre de frem mede, idet saavel de seneste Havneudvidelser og An læg ved Helsingør, som Fuldførelsen af adskillige større Udvidelser af Esbjærg Havn og ikke mindst Frihavnsanlæget ved København, den ældre og den nyere Gas værkshavn, de store Tørdokker paa Refshaleøen og ved Helsingør, Frederikshavns Havn, Kystsikringsarbejderne paa Jyllands Veskyst, M iddelgrundsfortet o. s. v., for uden i de senere Aar en M ængde Udvidelser og For bedringer af Provinshavne rundt omkring i Landet, Dampfærgehavne o. s. v., udelukkende er udførte af danske Entreprenører. I den sidste Halvdel af Aarhundredet har danske Entreprenørfirmaer endog af og til overtaget Entrepriser saavel paa Jærnbaneanlægenes som paa Vandbygningsvæsenets Omraade i vore Nabolande. Intet tidligere Aarhundrede har jo kunnet opvise en saadan Frem gang paa Samfærdselsmidlernes og de store Byggeforetagenders Omraade som det nu for løbne, særlig den sidste Halvdel. Udviklingen paa dette Omraade er i det forholdsvis korte Tidsrum gaaet frem med Kæmpeskridt, og denne Udvikling har som skabt denne særlige Erhvervsvirksomhed, Entreprenør virksomheden. Vort Fædreland er fulgt godt med i denne Udvikling, og det er al Æ re værd, at vi nu staar uafhængig af Udlandet og er i Stand til fuldt ud ved egne Kræfter at løse de Opgaver, som stilles paa dette Omraade..

(5) 3. Maj.. 225. arkitekten. Arbejderboliger. I London er en Mønsterarbejderby ved kommunal For anstaltning næsten bleven fuldført. Det drejer sig ikke om Arbejderkaserner, men om en Villaby for 40000 Men nesker i alt Fald i Ordets beskednere Betydning, som det lader sig anvende paa en Arbejderbefolkning. Kommunal bestyrelsen har afstaaet et stort Areal paa 225 Acres Land, hvorpaa der er to Hovedbanestationer. Baneselska bet har forpligtet sig til for betydeligt nedsatte Priser at sætte Arbejdertog i Gang og i saa stort et Antal, at Ar bejderne fra denne Villaby baade tidligt om Morgenen og til en billig Pris kan begive sig til Arbejde og om Af tenen vende hjem. Ligesaa løber der en særlig Sporvogns linie fra City, hvorfra Arbejderbyen ligger omtrent en Mil borte. Der skat bygges fire Slags Villaer: 346 1ste Klas ses for omtrent 3000 Personer, 950 2den Klasses for 12000, 1900 3die Klasses for 11400 og 336 4de Klasses for 3360 Personer. Dette bliver altsaa kun for de 30,000 Mennesker; Villaerne for de øvrige 10,000 bliver først paa begyndt, naar de første 2700 er fuldendte og beboede. Hver enkelt Villa har sin egen Have og Forhave, der kun er bestemt for én Familie. Kun Villaerne af 4de Klasse er byggede i større Blokke, hvor Arbejderfamilierne skal bo i Etager. I Centrum bliver anlagt en større Park, om hvilken de nødvendige offentlige Bygninger bliver opførte. Den ny Arbejderby faar en Hovedgade, hvor der bliver indrettet Mønsterbutikker, hvis Leje alene skal forrente en stor Del af Kapitalen. Kapitalen er fastsat til 27 Millioner Kroner og bestemt til Amortisation i Løbet af 60 Aar, saaledes at hele Byggeplanen kan blive gennemført uden nogen Skatteafgift. Den nødvendige Kapital er allerede sikret. Lejen for Villaerne med Haverne er bestemt til 6 — 8 V2 Krone pr. Uge.. Haandværkernes Uddannelse. I Haandværkerbladets Nr. 37 fremkom undertegnede med en alvorlig Protest mod en Ytring, der af Forstan deren for den tekniske Skole i Randers, Hr. Nic. Petersen var benyttet i et Foredrag, der refereredes i Haandværker bladets Nr. 26. Ytringen lød: Af det tidligere udviklede vil det være klart, at Ele verne i Aftenskolen, altsaa de egentlige Lærlinge, ikke i 4 å 5 Vintre kan naa nogen faglig Uddannelse, som har Indsigt og Færdighed i Tegning til Grundlag. Men hel digvis beror denne indgroede Fordring paa en Misforstaaelse. „Det manglede jo blot, at en saadan lille Læredreng, som vi i 7 Aar ikke har kunnet lære at skrive et Brev, nu pludselig kunde læres, ikke alene at tegne, men ogsaa at anvende denne Videnskab eller Kunst paa sit endnu kun svagt lærte Fag. Der ser De, mine Herrer, et af de Punkter, vore Ammer har fejlet paa. Denne Fordring om. Fagtegning som obligatorisk Fag i Aftenskolen maa slaas ned.*) „Denne Fordring sidder som en ond Byld og forgifter hele Standens Uddannelse.“ Imod denne vor Protest har Hr. P. i Haandværkerbla dets Nr. 45 taget til Genmæle, og af dettes Form og Ind hold vil man se, at vore Udtalelser alt har haft noget af den tilsigtede Virkning. Hr. P. skriver nemlig: Lad være, at min omhandlede Ytring var fo r stærk*), men dens Tendens kan utvivlsomt ikke betegnes som „for ældet“ uden netop af den, der ikke har fulgt eller haft Lejlighed til at følge de nævnte Rørelser paa dette Undervisningsomraade.“ Grunden til at vi har betegnet Hr. P.s Anskuelser paa dette Undervisningsomraade som forældede er, at vi, der trods Hr. Petersens Insinuation, har benyttet enhver Lej lighed til at følge Rørelserne paa dette Omraade, véd, at Midlet „abstrakt Tegning“ forlængst har maattet bukke under i Kampen kontra Midlet „Fagtegning.“ Naar denne „Fagtegning“ doceres af dygtige Lærere, der har saavel praktisk som teoretisk Uddannelse, er den naturligvis lagt saaledes til Rette for Eleverne, at den paa ethvert Undervisningstrin er funderet af den fornødne teo retiske og praktiske Viden. At Hr. P. er bleven saa nervøs over vor Protest, at han ikke har undset sig for at tage til Genmæle paa den Maade, som sket er, kan vi kun for Sagens Skyld be klage. Hensigten med vort Indlæg var at give vort Bidrag til at faa rammet en forsvarlig Pæl igennem den gamle Gen ganger, den abstrakte Tegning, som nu begynder at spøge; derfor opfordrede vi ogsaa Mestre og Værger til, nu som altid tilforn, at støtte de egentlige Haandværlærlinger i deres Fordring om hurtigt muligt at komme til Fagtegning, en Opfordring, der sikkert har sin Berettigelse, da en saadan Ordning finder Sted ved det tekniske Sel skabs Skole i København, hvor Eleverne nu naar til Fag tegning, normalt efter 3 Kvartalers Undervisning. København, d. 25. April 1901. O. V. Huth. J. Metz.. Ophejsning og Fordeling af Murmaterialier. (Med Illustrationer.). Som det maaske vil være bekendt, blev der af Mur mesterforeningen i København i Sommeren 1898 indbudt til en Konkurrence angaaende et nyt Apparat til Ophejs ning og Fordeling af Murmaterialer. Der indkom en Række Forslag af hvilke det af Mur mester Gram og Ingeniør Schouboe foreslaaede erholdt 1ste Præmie. Med dette Apparat, hvoraf der findes en *) Fremhævet af os..

(6) 226. ARKITEKTEN. Beskrivelse i „Ingeniøren“ Nr. 29 1899 Forenings Tidsskrift Septbr. 1900, har et sat Udvalg bestaaende af Ingeniører og været beskæftiget og mener nu at have stillende Resultat. Saavel Ophejsningen. og den tekniske af Murlavet ned Murmestre siden naaet et tilfreds som Fordelingen. Fig. 2. skulde efter Forslaget foregaa fuldstændig automatisk. Da der imidlertid viste sig en Del praktiske Vanskeligheder, blev der foretaget nogle Forandringer i Konstruktionen, saa at Apparatet kom til at virke mindre automatisk, men mere sikkert. Med dette, der muligvis kan komme til at tjene som et Overgangsled til det oprindelige og mere. 3. Maj.. automatiske, er der i Vinteren 1901 afholdt en ny Række Forsøg paa Aktieselskabets „Titan“s Maskinfabrik. Apparatet omfatter som antydet paa hosstaaende Grund rids Fig 1 én i Trapperummet opstillet Elevator. Denne bestaar kun at to lodrette Vinkeljærns Styr og en Eleva torstol, saaledes konstruerede, at de med Lethed kan opstilles ved et almindeligt Stillads. Ved Si den af Elevatoren kan hejses op eller føres ned. I Stueetagen ligger et fast Spor bestaaende af en enkelt Skinne, der ved Bukke er fastspændt til Stilladsbomm.ene. Dette Spor fører fra Elevatoren forbi Materialbunkerne og tilbage til denne, og det har saa meget Fald, at Vognene kan løbe rundt af sig selv. Foroven i den Etage, hvor der arbejdes, ligger et vandret Fordelingsspor (se Grundridset Fig 1), der lige ledes bestaar af en enkelt Skinne, som ved Jærnbukke enten fastholdes til Bommene eller til Rideplankerne. Naar Buk kene fastgøres til Rideplankerne, kan de paasættes og aftages uden Anvendelse af Bolte eller Søm, saa at Opsætningen og Nedtag ningen kun tager kort Tid. For at man kan komme ind til alle Mure og Skillerum med Materialierne benyttes 2 Systemer af Bukke og en Del Skiftespor. Apparatet arbejder paa føl gende Maade: Naar Kasserne, der hænger i smaa tohjulede Vogne, er fyldte ved Materialbunken, løber de automatisk hen til Elevatoren. De føres her med Haandkraft ind paa Elevatorstolens Skinnestykke, hvorefter den hejses op, indtil nævnte Skinnestykke kommer i Flugt med Fordelingssporet. Vog nen med Kassen føres da med Haandkraft rundt paa Stilladset og tømmes, medens en tom Kasse føres ind i Stolen og føres ned til den øverste Ende af Paafyldningssporet. Den skubbes ud paa dette og løber da auto matisk hen til Materialbunkerne og fyldes igen. Af hosstaaende Afbildninger viser Fig. 2 hele Forsøgsapparatet. Fig. 3 viser Elevatorstolen forneden og Fig. 4 viser den foroven i Niveau med Fordelings sporet. Ved Forsøgene blev Apparatet betjent af en Maskinist,.

(7) 227. arkitekten. 3. Maj.. 1 Mand til Fyldning af Kasserne og 2 Mand til Forde lingen. Med denne Betjening kunde der ophejses 6000 Mursten med tilhørende Mørtel pr. Dag. Elevatoren vil dog utvivlsomt kunne besørge en hel Del mere, naar der anvendes et mere fuldkomment og hurtigere hejsende Spil end det ved Forsøgene brugte. Som Drivkraft benyttedes en 3 HKPetroleumsmotor, der forbrugte 7 å 8 Potter pr. Dag. Apparatet har allerede været prøvet i praktisk Virksomhed ved Opførelsen af Andreaskirkens Taarn, hvor det arbejdede fuldt ud tilfredsstillende.. Fagnyt. Et nyt Tegneblyant. Blyantet bærer ikke sit Navn med Rette; thi den graa Masse, med hvilken vi tegner og. Litteratur. Lommebog for Mekanikere, en praktisk Haandbog indehol dende Principper, Formler, Tabel ler, Regler og Data tit Brug for Mekanikere, Tegnere, Maskinkonstruktører og andre mekani ske Arbejdere, af P. Lobben. Tredje yderligere forøgede Ud gave med ca. 300 Tegninger og over 125 Tabeller. København. H. Hagerup (for Norge H. Aschehoug & Ko.), 1901. Fra alle Sider er det anerkendt, at dette er en praktisk Bog, skrevet for det praktiske Livs Behov af en praktisk Mand. Bogen udkom for 5 — 6 Aar si den og blev trods den høje Pris udsolgt. En stor engelsk-amerikansk Udgave udkom i Fjor og endelig for 8 —9 Maaneder siden kom 2den Udgave, der var om trent 3 Gange saa stor som 1ste og dog billigere end denne. Det meget betydelige 2det Oplag er allerede udsolgt, et Bevis paa, hvor skattet Bogen er. hvorfor ogsaa yderligere Omtale udover, hvad vi alt tidligere har fremsat her i Tidsskriftet, vist nok vil være overflødig. 3die Udgave, hvorpaa der nu indbydes til Subskription, vil blive ca. 760 Sider stor og udkomme i 10 Hæfter til en Pris af 50 Øre pr. Hæfte med 2 Ugers Mellemrum. Første Hæfte foreligger.. Fig. 3.. Fig, 4.. skriver bestaar ikke af Bly men af Grafit, et blødt ^Metal, som findes i Bøhmen, England, Nordamerika og Sibirien; Til Fabrikation af de almindelige Skoleblyanter anven des ikke ren Grafit men en Blanding af Grafit og Lerjord. Bægge Bestanddele bliver før deres Blanding rensede.

(8) 228. ARKITEKTEN. (slemmede), tørrede og atter gjort vaade for derpaa at blive malet og blandet ved Hjælp af et Par store Mølle sten, som gaar rundt i en Beholder. Jo mere Grafit Blandingen indeholder, desto blødere er Blyantet, jo mere Lerjord desto haardere. Naar hele Massen er fuldstændig tør, kommes den i en særlig Maskine og presses ved et stærkt Tryk gennem en lille rund Aabnlng, hvorved den formes som en tynd sammenhængende Traad. Grafittraaden bliver nu afskaaren i Stykker af et Blyants Længde, tørret og brændt. Til Tegne- og Skoleblyanter bruges næsten udeluk kende Cedertræ til Grafittens Indfatning, hvorimod Linde træ og undtagelsesvis Fyrretræ anvendes til Blyanter af ringere Kvalitet. Cedertræet kommer fra Florida, hvor de bedst egnede Sorter findes, og sendes her til Europa enten i store Blokke eller i ganske smaa tilpassede Fla der. Disse Smaaflader forsynes hver med 6 Riller eller Fuger, i hvilke Grafittraadene bliver fastlimede. En anden tyndere Flade limes nu oven paa, de sættes i Presse og tørres, hvorefter de gaar i en Skæremaskine, der afleverer hver Plade som 6 Blyanter. Fra denne Maskine gaar de til Polering og Stempling. De ældste Blyantsfabrikker fandtes i England; nu er Verdens største Fabrikker i Nürnberg. Fabrikant H. C. Kurz i Nürnberg har bragt et Blyant i Handelen, som vi herved henleder Opmærksomheden paa, da det synes at være et særdeles vel egnet Blyant saa vel til Tegne- som Skrivebrug. Grafitten 1 det er fri for Sand eller andre ridsende Substanser og Træet let at spidse. De forskellige Numres Haardhed er ogsaa vel af passede, men det synes som om Numrenes Haardhed er noget større end de tilsvarende Numre af de øvrige i Handelen værende Tegneblyanter. Støvfri Møbler. Firmaet Gustav Berger &• Søn, Kron prinsessegade har henledt vor Opmærksomhed paa en af Firmaet indført Forbedring ved Fremstillingen af Bunde til Siddemøbler o. s. v. Forbedringen bestaar i at de hidtil almindeligt brugte Lærredsremme, hvorpaa Fjedrene hviler, er erstattede af bølge formede Metaltraade, saa at de Ulemper, der fremkom ved at Støv aflejrede sig paa Remmene nu helt kan undgaas. Samtidig er de tidligere timeglasformede Spiralfjedre erstattede af koniske Spiralfjedre, hvor Fjedringen fordeles jævnt over hele Fjedren.. Byggepraksis. (I København og Omegn.). opførelsen af Arbejderboliger i Gentofte Kommune. En Kres af Mænd i Gentofte-Ordrup Kommune har i disse Dage taget Initiativet til Dannelsen af et Byggeselskab for Opførelsen af billige Arbejderboliger i nævnte Kommune. Det er Meningen, at saadanne Boliger, der iøvrigt agtes indrettede paa landlig Vis med Have og lign., kun maa befolkes med Arbejdere, hvis Erhverv er i selve Gentofte Kommune. Der føres for Tiden Forhandlinger med flere. 3. Maj.. Ejere af forskellige større Arealer for at faa den billigst mulige Jord paa de allerede udpegne heldigst beliggende Steder. Man agter tillige at henvende sig til det kommu nale Raad for der igennem at opnaa et Laan a f Stats kassen til Opførelse af Arbejderbolider. (I Provinserne.). Aalborg Teglgaard, der nu er nedlagt som Teglværk, var iflg. „N. Tdsskrft f. Lervare- og Stenindstr.“ en af Lan dets ældste og hørte oprindelig ind under Aalborg Slot og Kronen. Efter at være bleven ødelagt under Krigene med Sverrig i Midten af det 17de Aarhundrede, blev den gen opbygge! 1663 og 1664 af Kristian den 5. bortforpagte! til en Dr. N. Jespersen i Aalborg med Ret til tage Leret til at brænde Stenene af paa Aalborg Byes Jorder efter Frederik den 3.s Brev af 5. Decbr. 1648, mod at han ud leverede et kongeligt Gældsbrev af 20. Februar 1679 paa 200 Rdl. og ly^ Aars Rente og aarlig betalte 10 Sletdaler paa Amtstuen, samt at der, for hver Gang Gaarden arve des et Led længere ud end til hans Børn, desuden betal tes 100 Rdl.; denne Kontrakt var kgl. konfirmeret d. 4. Decbr. 1683. Telggaarden blev derpaa d. 20. April 1746 af kgl. Majestæt tilskødet Chr. Nielsen, ørsnes for 381 Rdl. Kurant med samme Ret til Leret som oven fo r; desværre for senere Ejere solgte en Ejer denne Ret imod at faa 2 Tdr. Land Ler. I Aaret 1866 blev Teglgaarden solgt til en tidligere Skibsfører Dinesen, som udvidede Værket betydeligt og tillige anlagde et Koks- og Kalkværk. 1873 blev det hele solgt til et Interessentskab, af hvilket Dinesen var Med interessent for en Halvpart; der blev bygget Ringovn og indlagt Maskiner, saa at en Produktion af 4 Millioner Sten kunde præsteres. 1878 døde Dinesen, som var adm. Direktør, og Hr. Olaf R. Toftgaard, som den Gang havde været Bogholder og Forvalter paa Værket i 5 Aar, over tog da hans Post, som han har beklædt med udmærket Dygtighed til Fabrikken blev solgt og nedlagt. Det har for Fabrikken gaaet op og ned med Priser varierende fra 36 Kr. til 14 Kr. pr. 1000 Sten, dog har det mest været gode Aar, og der har ved Aalborg ikke været Konkurrence før i de senere Aar, idet der her, ligesom over alt i Danmark, nu er skudt Værker op som Padde hatte, hvad enten der har været Ler eller ej, saa den Tid er nu forbi, hvor der kan tjenes Penge ved Stenproduk tionen her. Det store Held, som fulgte Interessentskabet, holdt ved til det sidste, idet en Køber som „Det danske Gaskompagni“ købte den 91,000 Kv.-Alen store Plads for en Sum, der gav en betydelig Avance paa den i 1873 betalte Købesum, hvortil desuden kommer, at der tidligere er bortsolgt et Areal til Havneplads, saa det har været en god Forretning, som nu er nedlagt, og der er blevet et Teglværk mindre i Danmark, og det endda et af de ældste. Ringovnen og Bygningerne er nu nedrevne for at give Plads for et moderne, nyt Gasværk, som faar en udmær ket Beliggenhed mellem 2 Havne. Nyt Teglværk. Teglværksejer C. Nielsen, Nørresundby, er for Tiden ved at opføre et Teglværk i Gandrup, i Nær heden af Stationen. Teglværket er beregnet paa en Pro duktion af ca. U/j Million Mursten samt paa Tagsten (ube stemt Mængde). Der bygges Ringovn og indlægges Damp maskine. Fabrikatet er rødt og efter foretagne Prøve brændinger har det vist sig at have en smuk Farve og at være af en god Kvalitet..

(9) 229. arkitekten. 3. Maj.. Patentmeddelelser.. Konkurrencer.. (Af C. J. N. Nieuwenhuis.). Bebyggelseskonkurrence. Odense Byraad havde i December Maaned indbudt til Konkurrence mellem Arki tekter angaaende Bebyggelse af nogle Odense By tilhørende Arealer ved Skøjteløberbanen. Ved den nu stedfundne Bedømmelse af Konkurrencearbejderne er første Præmie tildelt Arkitekt Kjær. Odense, medens anden Præmie er delt mellem Arkitekterne Vilh. Fischer, København og A. Rosen, København. Den af Dansk Livsforsikrings-Aktieselskab „Frem“ i Januar Maaned d. A. i Bladene udstedte Indbydelse til Deltagelse i en Præmiekonkurrence med et Udkast til en Policetegning, blev efterkommet af 30 Kunstnere, der ind sendte 48 Udkast. En Kommission bestaaende af d’Hrr. Arkitekt Gudme, Arkitekt Erik Sdiiødte og Kunstmaler C. Thomsen, R. af D., har nu bedømt de fremlagte Tegninger og tilkendt Hr. Kunstmaler H. Koefod 1. Præmie og Hr. Kunstmaler H. Slot-Møller 2. Præmie. Præmierne er paa henholdsvis 500 og 200 Kr.. Brandsikker Tagbeklædning af blødt Materiale. Paa en saadan har Tækkemester li. Christen i Rostock faaet Patent her i Landet den 19. Marts d. A. Tagbeklædninger af blødt Materiale, ved hvilke der skal opnaas Brandsikkerhed ved Beklædning med Plader og tjærede Rør, er allerede kendte. At den herved opnaaede Brandsikkerhed kun er ret indskrænket ligger i Sagens Natur. Den ny Opfindelse angaar imidlertid bløde Tagbeklædninger med betydelig større Brandsik kerhed, nemlig samme Brandsikkerhed som et Tegltag, hvorved Fordelene ved den bløde Tagbeklædning alligevel ikke gaar tabt. Det for Opfindelsen karakteristiske ligger i, at den af blødt Materiale bestaaende Tagbeklædning overdækkes med Falsteglsten. Paa hosstaaende Tegning er der vist to Udførelsesformer. Fig. 1 viser et Tværsnit gennem den første af disse, Fig. 2 et Snit efter Linien A—B i Fig. 1, Fig. 3 og 4 den til Tagbeklædningen anvendte Falstagsten, Fig. 5 et Tværsnit gennem den anden Udførelsesform, Fig. 6 et Snit efter Linien C—D i Fig. 5, Fig, 7 og 8 den til denne Tagbeklædning anvendte Falstagsten og Fig. 9 en Straamaatte. Ved den i Fig. 1—4 viste Udførelsesform er der anvendt. Personalia. Udnævnelse. Arkitekt A. C. Jensen, R. af Dbg., er udnævnt til Professor. Jubilæum. Gas- og Vandmester A. F. C. M. Bentzen i København fejrede den 1. Maj sit 25 Aars Jubilæum som Mester her i Staden.. Alle Vegne fra. En ny Slags Gader, særligt egnede for Forretnings kvarterer, har været foreslaaet af en engelsk Arkitekt, og det er ikke usandsynligt, at hans Idé en skøn Dag bliver til Virkelighed. Hans Forslag gaar ud paa at anlægge Gaden med Kørebane og Fortov paa hver Side. Stueeta gerne i Gadens Bygninger lader han springe stærkt frem, dækker dem med et fladt Tag, paa hvilket anlægges en Spadseresti paa 15 Fods Bredde, forsynet mod den neden for liggende Gade med et Rækværk. Med passende Mel lemrum fører Trapper fra det nederste Fortov til det øver ste. Dette sidste forsynes med et Halvtag, baaret af slanke Søjler, saa Fodgængerne ogsaa i Regnvej kan betragte Vinduesudstillingerne. Meningen er nemlig at Indrette Bu tikker med direkte Indgang fra Gaden, saavel ved det nederste som det øverste Fortov. Over alle Sidegader lægges Broer, der forbinde de øvre Fortove, ligesom Broer hist og her forbinde Gadens to Sider. Fordelen ved hele Forslaget er, at der kan indrettes Butikker i to Etager, hvorved Bygningernes Lejeværdi vil stige be tydeligt. I arkitektonisk Henseende vil man efter paagældende Arkiteks Anskuelse kunne opnaa baade malerisk og kunstne risk Afveksling, ligesom den foreslaaede Ordning vil give Gaden bedre Luft og Lys. Q.. Straamaatter a af Bredde som Teglstenslagene, hvilke Maatter anbringes paa og sømmes fast til Tagets Lægter b, og oven over hvilke Falstagstenene c ligger. Af disse sidste er en Udførelses form eksempelvis fremstillet i Fig. 2 i Snit, i Fig. 3 set oven fra og i Fig. 4 set fra neden. Tagstenen har Sidefalse d og e og foran paa Undersiden en Liste /, hvis Højde er lig med Tykkelsen af Straamaatterne. Den nævnte Liste kan hensigtsmæssig være udskaaren saaledes, at Luften faar Adgang til Straamaatterne og hin drer disse i at skimle. Denne Fordel kan ikke opnaas ved tidligere kendte Tagbeklædninger af denne Slags. Foruden at man hindrer den bløde Beklædning i at skimle, bevirker Lufttrækket ogsaa, at Tagrummet udluftes, hvilket er et Fortrin ved Straataget. Ved den anden i Fig. 5—8 viste Udførelsesform er Straabeklædningen gennemgaaende og anbragt paa de i passende Afstande svarende til Tag stenene anordnede Lægter b. Umiddelbart oven over Straabeklæd ningen lægges Teglstensbeklædningen uden særlige Lægter. De hertil anvendte Falstagsten har foruden den paa Undersiden anbragte Liste / ogsaa bagtil en Tværliste g, der tjener til at understøtte de efterfølgende Tagsten. Bægge Lister / og g' er udskaarne for at afgive Passage for Luften. Som Sikkerhed mod Storme findes der ved bægge Udførelsesformer Baand h, med hvilke Tagstenene er fastgjorte til Lægterne b. Bonemaskine. Paa en saadan har Smedemester P. J. Schrøder i Hamburg fornylig faaet Patent i Norge..

(10) 230. 3. Maj.. arkitekten. Den ny Maskine tjener til Boning af Gulve og frembyder i Sammenligning med de hertil sædvanlige primitive Redskaber — de saakaldte Bonekoste og lign. — den Fordel, at man ved at. F ig J .. ca. 25 Kg. Kultjære, , 1—2 , Mel (helst Rugmel), „ —2 „ Jærnvitriol, „ 2'la—6 „ slemmet Kridt, „ 2V2—7‘4 . Kalk og , 14 , Vand. Ved Bestemmelsen af Mængdeforholdene bør der tages Hensyn til den Konsistens, som passer bedst til den Brug. der skal gøres af Tjæremalingen. Medens almindelig Tjære er flygtig og hurtig omdannes ved at udsættes for Luften og Solen i tynde Lag, bevirker de anvendte Tilsætningsmidler ved den ny Tjæremaling, at denne bliver holdbar og uforanderlig og f. Eks. paa Pap danner et sort blankt Lag. der er fuldkommen tæt og meget elastisk samt ikke paavirkes af Temperaturforandringer eller smelter i Solen. Samtidig er Paastrygningen bleven fuldstændig brandfri. I Stedet for Kul tjære kan der ogsaa anvendes Trætjære, finsk Tjære eller lign. I saa Fald tilsættes ingen Kalk. I Stedet for Kridt kan man ogsaa benytte samme Mængde Engelskrødt eller Okker. Vandet tilsættes sidst i det oven for angivne omtrentlige Forhold, idet man sørger for, at Tjæremalingen bliver passende tykflydende, saa at den kan paasmøres med en Pensel.. Firma-Anmeldelser. For Københavns Magistrat er anmeldt; Firmaet Københavns Asfaltkompagni, Aktieselskab, har under 20. April 1901 vedtaget Lovændringer, hvorefter Selskabets Firma tegnes enten af to Direktører i Forening eller af en Direktør i For ening med Formanden for Bestyrelsesraadet, f. T. Jacob Ludvig Busch. Aktieselskabet Glad &• Marstrands Fabrikker har udvidet sin Aktiekapital med 200,000 Kr. til 1,000,000 hvilket Beløb er fuldt indbetalt. benytte den kan opnaa et bedre Resultat paa en lettere Maade og i Løbet af meget kort Tid. Maskinen er vist paa hosstaaende Tegning, i Fig. 1 set i Længdesnit under Brugen, i Fig. 2 set fra oven og i Fig. 3 set fra Siden ude af Brug. Maskinen bestaar af en transportabel kasseagtig Beholder a, der er aaben for neden og i hvis Sidevægge der er anbragt en drejelig og lodret forskydelig Aksel d. Denne er forsynet med Løbehjul b og en Kædeskive c, fra hvilken de to med Kædeskiver e forsynede Børstevalser w sættes i Omdrejning ved Hjælp af en over en indstillelig Lederulle g ført Kæde k. For at kunne bevæge Maskinen frem og tilbage og for at frembringe et passende Tryk paa Maskinen er der drejelig paa Akslen d anbragt et gaffelformet Skaft h. Fortil og bagtil er der desuden i ringe Afstand fra Gulvet anbragt Tværbørster i. Naar Maskinen føres frem og tilbage hen over Gulvet vil det derpaa tyndt paalagte Bonemateriale blive for delt meget regelmæssig og vil meget hurtigt blive stærkt glinsende. Efter Afbenyttelsen eller hvis Maskinen skal transporteres, bliver Skaftet h, som vist i Fig. 3, trykket ned, hvorved saavel Stativet som ae arbejdende Organer løftes, saa at Børstevalserne ikke kom mer i Berøring med Gulvet. I dette Øjemed er Stangen h ved sit Omdrejningspunkt forsynet med en Vinkelarm /, der er saaledes forbunden med en om faste Tapper m drejelig Arm p, at Apparatet ved Nedtrykning af Stangen h hæves som anført. For at kunne stramme Kæden k er Lederullen g indstillelig ved Hjælp af en Fløjmøtrik s. Tjæremaling. Herpaa har Handelsfirmaet Thorvald Møller & Ko. i Esbjærg faaet Patent i Norge den 1. April d. A. Den ny Tjæremaling, der er vand- og lufttæt, egner sig i for trinlig Grad til Paasmøring paa Tagpap, Tagsten, Tagspaan eller lign. Ligeledes kan den anvendes til Plankeværker og Gavlvægge for at beskytte disse mod Fugtighed og for at gøre de sidste tætte. mod Vejr og Vind, samt som Mellemvæg mellem Grundene og Murværk for at hindre Fugtighed i at trænge op i dette fra Grunden. Tjæremalingen tilberedes ved Blanding af følgende Stoffer.. For Aalborg Magistrat er anmeldt.' Landstingsmand Jørgen Berthelsen og Tømmermester Rasmus Petersen er udtraadte af Bestyrelsen og Malermester Elvinus Jør gensen og Murmester Peter Ferdinand Cordes, bægge af Aalborg, er indtraadte i Bestyrelsen for „Aktieselskabet De forenede nordjydske Teglværker“.. Udfald af Licitationer. Ved Licitationen d. 30. Marts over Entreprisen til Opførelse af 2 Beboelsesbygninger med Forsamlingssal, som „Foreningen for kristelige Mænd og Kvinder“ agter at opføre i Griffenfeldsgade Nr. 9, „Sabbatshvile“ kaldet, indkom ialt 47 Bud, hvoraf de laveste vare: Murm. Sofus Nielsen 106,500 Kr. Murm., Carl Olrich 106,567 Kr. Murm. Johansen 107,500 Kr., Tømm. Martin Petersen 107,872 Kr., Tømm. H. J. Hansen 108,011 Kr. — Højeste Bud var 129,000 Kr. Bestyrelsen forbeholdt sig Ret til at vælge blandt de indkomne Tilbud.. Dødsfald. Arkitekt Frederik Wiihelm Treschow, København. Murmester P. C. Kalhauge, København. A b o n n e m e n t k an te g n e s p a a B la d ets K o n to r, V e s te rv o ld g a d e 4, 3. S al, p aa P o s th u s e n e o g h o s e n h v e r B o g h a n d le r i D an m a rk , N o rg e o g S v errig . „ A rk ite k te n “ u d g a a r h v e r F re d a g o g k o s te r 2 K r. 50 Ø re K v a rta le t. F o rs e n d e lse n ib e re g n e t.. Annoncer modtages å 20 Øre pr. Nonpareillinie — ca. 2 Kr. pr. Tomme paa den 1 8 /4 “ brede Enkeltspalte. Der indrømmes 25 pCt., 15 pCt. og 10 pCt., eftersom Pladsen forudbestilles 52, 26 eller 13 Gange. Annoncerne skifte paa de forskellige Sider..

(11) ORGAN • FO R • DEN • DANSKE BYGGEINDUSTRI • • •. 10 • MAJ • 1901 NUMMER • 346. R ED IG ER ET • AF • ARKITEKT • • • ALFRED • M ØLLER. STATSPRØVEANSTALTENS VIRKSOMHED I 1900. A f den os tilsendte Aarsberetning skal vi anføre følgende: Der er i Aarets Løb afsluttet 155 Cementandersøgelser mod 118 i 1899, 173 i 1898 og 259 i 1897. Indtæ gten herved har været 3949 Kr. 40 Øre mod 3759 Kr. 38 Øre i 1899 og 4819 Kr. 87 Øre i 1898. Iblandt de indsendte Cementprøver var mindst 13 ikke Portland-Cement mod 5 i 1899. Foruden de lø bende Cementundersøgelser har Anstalten fremdeles fortsat Undersøgelserne for Kommissionen vedrørende Restaureringen a f Thorvaldsens M useum s Façade eller rettere for det af denne Kommission nedsatte U nderudvalg, bestaaende af Hr. Direktør G. A. Hagemann og Direktør for Statsprøveanstalten, H. J. H an nover. I Efteraaret fremkom fra dette Underudvalg en Redegørelse for de indtil September Maaned udførte Forsøg. Denne Redegørelse har været trykt i „Arki tekten“ sammen med Underudvalgets første Redegø relse. Der var til bægge Redegørelser knyttet en Be retning fra Underudvalgets Assistenter, Fru Cand. polyt. H. Nielsen, f. KUngberg og Hr. Cand. polyt. H. C. Nielsen, om deres Arbejder, navnlig paa Statsprøve anstalten og i polyteknisk Læreanstalts Laboratorium. En Sammenstilling af Resultaterne af disse Forsøg vil blive offentliggjort som Meddelelse fra Statsprøvean stalten. Da et vigtigt Resultat af Forsøgene nemlig, a t Cementmørtels absolute Volumen aftager under Afbindingen, ogsaa nylig er konstateret af Prof. H. le Chatelier ved Collège de France i Paris og af ham blev meddelt ved den internationale M aterialprøvnings kongres i Paris i Juli 1900, har Anstaltens Direktør, som deltog i denne Kongres, meddelt Anstaltens Re. sultater til Optagelse i den officielle Kongresberetning, idet disse Resultater tillige konstaterer, at Fluatering m odvirker næ vnte Kontraktion, hvad der — saavidt vides — ikke har været kendt tidligere. I Anstaltens forrige Aarsberetning var angivet, at det syntes at være lykkedes at finde en Metode til Fremstilling af farvet Cementpuds, der hverken udvitrer eller revner, men Metoden var den Gang kun prøvet til Fremstil ling af sort Bund paa et Par af d’Hrr. Kunstmaler W illumsen og Terrakottafabrikant Ipsen udførte Prøver i Rammer, der var henstillede i Thorvaldsens Museums Gaard, men det anførtes, at der paatænktes udført en selvstændig Prøve. Denne blev fremstillet i Somme rens Løb og har siden holdt sig uden at udvitre eller revne, men Teknikken er noget mangelfuld, og Sgraffitoen smitter noget af, hvorfor der i Efteraaret blev udført et Par nye Prøver, blot paa en anden Fremstil ling af Sgraffitoen, og disse vil blive opstillede i Mu seets Gaard, naar de er fluaterede. Som omtalt i forrige Beretning var der i Somme ren 1899 afsluttet en Forsøg over F eref s ny Undersøgelsesmetode fo r Cement og endvidere taget fat paa en ny Række Forsøg med større Forsøgstærninger (med ca. 150 Q cm. Sideflade). Om disse Forsøg var det Hensigten, at den skandinaviske Cementfabrikantforening, som lod dem udføre og be kostede dem, vilde gøre en Meddelelse til den inter nationale M aterialprøvningskongres i Paris i Juli 1900. Af Grunde, som ikke her skal anføres, fremkom en saadan Beretning imidlertid ikke. Cementfabrikantforeningen har i August Maaned modtaget Anstaltens Meddelelser om de her udførte Forsøg og har lige-.

(12) 232. lo. Maj.. A R K ITEK TEN. ledes ladet Forsøg udføre andet Steds. Der maa altsaa afventes en Offentliggørelse fra Foreningen om Resultalet af samtlige Undersøgelser. Hvad M etalundersøgelser angaar, er der i Aaret 1900 gjort Prøver med 813 Prøvelegemer af Metal mod 543 i 1899, 409 i 1898 og 157 i 1897. Af de nævnte Undersøgelser var 714 Trækprøver mod 222 il 1899, medens 68 var R ørprøver for det af Dansk Itigeniørforening nedsatte Rørudvalg, hvis Opgave er at finde, hvilke Fordringer der kan stilles til almindelige Gas-, Vand- og Damprør af smedeligt Jærn. Endskønt Udvalget nu har arbejdet siden Juli 1898, er der endnu intet endeligt Resultat naaet. Der har i Aar været prøvet flere forskellige Bøjemetoder navnlig. jordbrændt, fin s k Tjære (fra Jørgen Jensen & Ko., Kø benhavn) og Tjære fr a det danske Hedeselskab, ind leveret af Skovrider Dalgas. For at sammenligne de to Tjæresorter foretoges først en D estillationsprøve. Resultatet af denne var følgende: Finsk Tjære Hedeselskabets Tjære Letolie 6 1®/ 10®/ vandigt Destillat . ^. 10^5 — 20 Tungolie 31V __ 82 gg’g g ^ g ^ 0*2 __ g’g g’^ ------/ ----------- !_____ 100.0 ®/o 100,0®/o. for al se, om Svejsningen udholdt Bøjningen og en bekvem saadan Metode er udfundet men det har nyhg vist sig at man ad denne Ve, ikke kan naa til at skelne mellem gode og daarlige Rør, idet baade Rør, der har vist sig gode og saadanne, som har vist Sig slette ved Brugen, altid har taalt Prøven naar de var fyldte med Sand, men undertiden, selv naar de angaves at have været gode ved Brugen, har aabnel sig 1 Sveisfugen, naar de blev prøvede tomme nemlig for de gode Rørs Vedkommende, hvis deres Qodslykketse kun var ringe, i det de i saa Fald blev klemte saa meget flade, at Svejsfugen aabnede sig ved Sammenk emningen og ikke ved Bøjningen. AÍ nye Undersøgelser kan bl. a. narvnes Styrkeprøve med en Lysekrone-Jærnkrog samt af Spænde-. Del maa bemærkes, at medens Destillationen af f¡„sk Tjære forst albrødes, da Dampenes Temperatur „„ ,|| Destillationen af Hedesel skabets Tjære holde op, da Dampene var 201" varme. ( „ j , j e r „emlig paa dette Tidspunkt begyndte en Destruktion af Tjæren V rsro s/fetø af Tjæresorlerne bestemtes ved Tempera ,„rer mellem 25" og 55". Resultaterne udviste, at medens forskellen ved de lavere Temperaturer er betydelig, idet ¡¡„^ke har den største Viscositet, har de to Tjæresorter ved ca. 55" omtrent samme Viscositet. Derfor ^^„sr Hedeselskabets Tjære sig bedst til varm Paastrygning, hvorved den tillige har den Fordel at indeholde saa lidt lelftygtigt Stof, at der kun kan gaa en M ængde bort ved almindelig Temperatur. -. ®. t AA a .. .d. ,. u. • irynay. a. Fof at uudcrsøgc, kvorledes de næ vnte to Slags. i. d“" o å T f « ‘ ?åor '’'" “i “ “f »s TræforT ao« ri? u U ' * '" * '• — nlignet med 1679 Kr. 33 Ø re i 1898. Del vil saa ledes ses a „ ,¡,,,^ 1 Træ, blev der gjort følgende Forsøg: Smaa disse Undersøgelser er i s adig stærk Tiltagen, hvilket Træstykker af prlsmatisk Form nedsænkedes i Tung for en væsentlig Del skyldes den M ængde Prøver, .„ „ j^ n ved Destillation af Hedeselskabets Tjære, som Anstalten har udført for Burmeister & Wains Ma- „ g 54 Timers Forløb toges de op og vejedes; skin- og Skibsbyggen, som Følge af det af Selskabet j , henstilledes derefter i Luften og vejedes fra Dag. anlagte hydrauliske Storsmederi, det største i sin Slags. • FA a a a A a 1 r. u j a 1 Skandinavien. Del største Antal Prøver har vedrørt den russiske Krydser .Bojarm s- Bygning Af saakaldte andre Undersøgelser har Anstalten udført en ret betydelig M ængde, hvoraf 4 omfattende en større Række Forsøg. Den første af disse er en Række sammenlignende Forsøg til Bedøm m else a f den her i Landet almindelig benyttede Tjærings og M alings B etydning fo r K onservering a f Træ og M etaller. Disse Undersøgelser, som foregaar under Ledelse af Prof. Steenberg paa den polytekniske Læreanstalts teknisk-kemiske Laboratorium, er udførte af Cand. polyt. H. C. Nielsen, der med Prof. Dr. med. Carl Salom onsens velvillige Tilladelse har gennem gaaet et bakteriologisk Kursus paa Universitetets bakteriologiske Laboratorium, og en foreløbig Beretning forelagdes Anstaltens Bestyrelsesraad den 26de September tillige med Forslag til en Plan fo r de videre Undersøgelser. A f den foreløbige Redegørelse skal her anføres følgende U dtog: Der er undersøgt to Trætjæresorter, nemlig fin, . „1. at. norr ; i. of i aao__. a. fa. a. c. ‘ Løbet af 1 Maaned. Det samme Forsøg Forandring, at der tilvejebragtes Tungolien, medens Træet var deri. Regultatet var følgende-. " '. Optages Tungolie i Løbet af 24 Timer, angivet Vægtprocent af Træstykkerne: Uden Vacuum 33,7, Vacuum 35,4. Timers Forløb, angivet som Vægtprocent af Træstykkerne: Uden Vacuum 24,6, Vacuum 22,4. bortgaaede Del af Olien, angivet som VægtProcent af den oprindelig optagne: Uden Vacuum Vacuum 63,2. Træstykker sænkedes i Hedeselskabets Tjære i 24 Timer, toges op og vejedes. En Del af dem sænkedes i Vand sammen med utjærede Træstykker af samme Form, optoges derefter og vejedes, og alle Træstykkerne tørredes dernæst ved 68 ® og vejedes. Resultaterne af disse Forsøg ses samlede i følgende Oversigt:.

(13) 10. Maj.. a r k it e k t e n. Optaget Tjære i Løbet af 24 Timer, angivet som Vægtprocent af Træet: 5,9. Optaget Vand i 24 Timer angivet som Vægtpro cent af Træet: Tjærede Træstykker 11,6, utjærede Træ stykker 19,6. Tab ved Tørringen ved 68 ® i 24 Timer angivet paa samme M aade: Tjærede Træstykker 9,8, utjærede Træstykker 8,5. Tab ved Opløsning i Vandet, angivet som Vægt procent af oprindelig optaget Tjære: 22,7. Det ses heraf, at Vand trængte betydelig langsom mere ind i tjæret end i utjæret Træ. Mindst 22 % af den optagne Tjære gik bort ved Tørringen ved 68 ®. Vandet, hvori de tjærede Træstykker har henstaaet kom til at reagere surt. Den anden større Række Undersøgelser var P røv ning m od S lid a f 62 forskellige Sorter Klinker, som hovedsagelig var udtagne af Anstalten ved den Ud stilling af Teglværksprodukter, som var knyttet til det 2det nordiske M øde fo r Lervare- og Stenindustri i København den 11— 13de September 1899. Det har ved Prøverne vist sig, at de daarligste Klinker blev slidte henholdsvis 19 eller 11 Gange saa stærkt, som de bedste, eftersom man beregnede henholdsvis Vægt tabet eller Højdesliddet. Der vil altsaa være meget stor Grund til ved Leverancer af Brolægningsklinker at lade Leveringen eller forud fremsendte Prøver deraf undersøge. Det har endvidere ved Prøverne vist sig, at der her i Landet ogsaa udenfor Bornholm fremstil les Klinker, der modstaa Slid lige saa godt som de bedste prøvede svenske Fabrikater. Den tredje større Undersøgelsesrække har omfattet Forsøg fo r Børsens B yggeudvalg dels for at finde, hvor vidt nogen varig Beskyttelse a f Børsens Sand sten mod Frostskade kan opnaas ved Fluatering og da at finde, hvor stærk Fluatopløsning man bør an vende, dels for at prøve et Par ny Sorter gullandske Sandsten i samme Henseende. Hvad Forsøgene med de ældre Sandsten angaar, blev der fra Børsen frem skaffet Prøver dels af 2 Sten, der har holdt sig meget slet, dels af en, der har holdt sig godt. Det viste sig ved Forsøgene, over hvilke en indgaaende Beretning er udarbejdet, at Tærningerne fra de nye Sten i ufluateret Tilstand taalte Frysningen siettere end Tærninger fra de gamle Sten, og det saavel de gode som de daarlige, endvidere, at Fluatering i det hele beskyt tede meget mod Frostvirkning, og at de gode, gamle Sten i Børsen blev beskyttede mod Frostprøven ved Fluatering med 25® Baumé; selv de daarlige Sten synes ved Fluatering at blive saa meget beskyttede mod Frost, at de staar sig bedre derimod end de gode Sten i ufluateret Tilstand. Samtlige Prøver blev fore viste Børsens Byggeudvalg ved et Møde paa Stats prøveanstalten den 27de November. Efter Anstaltens Forslag vil der blive udført yderligere Forsøg dels til Undersøgelse af Bremerstens M odstand mod Frost dels til Undersøgelse af gode og daarlige gullandske Sandstens Modstand mod Paavirkning af Kulsyre af. 233. vekslende med Ilt samt Svovlsyrling og Fugtighed efter den nylig af Prof. Dr. Seipp angivne Metode.*) Den fjerde Undersøgelsesrække er udført efter An staltens eget Initiativ med Linoleum. Til Undersøgel sen mod Slid har Anstalten angivet en ny M etode, idet tidligere Slidundersøgelser med Linoleum, som var offentliggjorte fra Berliner-Prøveanstalten og andet Steds fra, havde g iv e t det usandsynlige R esultat, at Linoleum stod sig bedre mod S lid end Granit, Ved Anstaltens Metode blev Resultatet det modsatte, om hvis Rigtighed der ikke kan være Tvivl.. Københavnske Nybygn.: Beboelseshus paa Værnedamsvej. Arkitekt: A. Preisler.. Foruden disse Undersøgelsesrækker har Anstalten af saakaldte „andre Undersøgelser“ udført en ret be tydelig Mængde. Af nye Undersøgelser herimellem kan nævnes, foruden de anførte Slidprøver med Klin ker samt Linoleumsprøver, følgende: Prøver med imi teret Granit og Sandsten, Kalksandsten, Gips-Rørsten, Tagskifer mod Bøjning, Cementfliser for Slid, Asfalt for Slid og Tryk, Styrken af Bambus, Hampereb, vul kaniseret Fiber og Smergelpapir, endvidere Prøvning af en ny Rørsamling, en Donkrafts Løfteevne, Hold*) Se hans nylig udkomne Værk: Die Wetterbeständigkeit der natürlichen Bausteine etc., Jena, 1900..

(14) 234. ARKITEKTEN. kraften af Spigre i Sveller samt Brandprøver med en ildfast Farve og Tagpap, endelig Brandværdibestemmelser med Kul, Koks, Tørv, Tørvekul, Tørvebriketter og Brænde.. Arbejderboliger i Udlandet I disse Dage har Kontorchef i statistisk Bureau Cordt Trap i Pieceform udsendt et Foredrag om Arbejderboliger i Udlandet, holdt i „Nationaløkonomisk Forening“ den 28de Marts d. A. I den lille instruktive Piece gør Hr. Trap Rede for de. 10. Maj.. udvider det offentliges Ekspropriationsret sig senere til hele Kvarterer. Naar Ekspropriationerne af usunde Kvarterer, trods Kommunernes store Myndighed, igennem lange Tidsrum blev et uvirksomt Vaaben i deres Haand, var det begrundet i disse Foranstaltningers Kostbarhed. Erstatningsbeløbet blev væsentlig fastsat ved en Kapitallsation af de gæl dende Lejesummer. Jo mere hensynsløst en Ejendom var udnyttet, desto kostbarere blev det at ekspropriere. Herpaa blev der Imidlertid raadet Bod ved „The housing of the working classes act“ af 1890, der i det offentliges In teresse nedstemmede de Ejerne af de de eksproprierede Ejendomme tilkommende Erstatningssummer. Hovedreg lerne paa dette Omraade var følgende:. Københavnske Nybygninger: Hj. af Vesterbrogade og Værnedamsvej.. Arkitekt: Fred. Levy. Erfaringer, han har høstet, dels paa den i Juni 1900 i Paris afholdte Kongres for Arbejderboliger, hvor Forf. var Repræsentant for Københavns Kommune, dels paa et Besøg i London, hvor han paa Vejen til Paris ved Selvsyn gjorde sig bekendt med de engelske kommunale Arbejder boliger. De engelske Love vedrørende Arbejderboliger falder i to Hovedgrupper, hvoraf den første omfatter alle saadanne Bestemmelser, der angiver det Mindstemaal af Fordringer, som det offentlige i Sundhedens og Sædelighedens Inter esse maa stille til saadanne Boliger, og ordner Kontrollen med samme. Den anden samler sig om Tilvejebringelsen af bedre Boliger for Arbejderstanden og maa ses i For bindelse med de Ekspropriationer, som de elendige Bolig forhold i mange engelske ¡Storbyer har ført med sig. Fra i Begyndelsen kun at omfatte enkelte usunde Ejendomme. 1) Naar Lejesummerne er høje paa Grund af Lejlig hedernes Overfyldning eller deres Anvendelse til ulovlige eller usædelige Formaal, skal der ved Vurderingen ude lukkende tages Hensyn til den Lejesum, der vilde være indkommen, hvis Bygningerne kun har optaget det af Lov givningen tilladte Antal Beboere eller kun har været an vendte til lovlige Formaal. 2) Naar Huset er i sundhedsfarlig Tilstand eller forfal dent, skal man ved Vurderingen fradrage saadanne Udgif ter, der er nødvendige til Fjernelse af den sundhedsfarlige Tilstand eller til Husets forsvarlige Istandsættelse. 3) Naar Huset ikke findes egnet til Beboelse af Men nesker og ikke kan gøres brugeligt dertil, skal der kun betales for Værdien af Grunden og Bygningsmaterialerne. Med Hensyn til Opførelsen af de Arbejderboliger, som Kommunen efter det foregaaende er forpligtet til at tilveje-.

(15) 10. Maj.. ARKITEKTEN. bringe, kan den enten træffe Aftale med private Personer eller Selskaber — og det er det hyppigste — eller selv optræde som Bygherre. Det betydeligste kommunale Kompleks af Familiebo liger er Kvarteret Bethnal Green omkring Boundary Street. Det Areal, som „Boundary Street“ Kvarteret indtager, er omtrent 11 Tdr. Land stort. Paa dette Sted laa, for omtrent et Decennium siden, et af Londons usundeste Kvarterer, omfattende ialt omtrent 730 Beboelseshuse for uden Værksteder, Butikker m. m. Husene, hvoraf en stor Del laa 12 til 14 Tommer under Gadens Niveau, var op førte af Materialier, det opsugede Grundens Fugtighed, saa at Vandet drev ned ad Væggene. Mange Ej’endomme savnede ethvert Spor af Gaardsplads, idet hele Arealet var indtaget til Bebyggelse. Ogsaa til Gaden var Luftrummet. 235. Plads 1 Midten, paa hvilken der er opført en lille Musik pavillon. Fra Pladsen gaar syv 50 Fod brede træbeplantede Gader straaleformet ud. Husene er anselige gavlfor mede Bygninger med 5 Etager, hvoraf dog den øverste er indrettet i det høje Tag. En afvekslende Arkitektur og Brugen af lysfarvede Mursten mellem de røde Stenmasser bryder Husrækkernes Ensformighed. Karreernes Bygnin ger danner ikke et afsluttet Hele, men er gennembrudte paa flere Steder for at skaffe livligere Luftveksling, saaledes at man fra Gaden kan se ind 1 de store brolagte og vel vedligeholdte Gaarde, der tjener som Legeplads for Børnene, og hvoraf én er indrettet som Have. Ialt findes der paa Arealet 25 Bygninger eller Bygningsrækker, der indeholder 15 Etværelses, 533 Toværelsers, 388 Treværel sers, 98 Fireværelsers, 7 Femværelsers og 3 Seksværel-. Københavnske Nybygninger: Hj. af 01. Kongevej og Værnedamsvej. Arkitekt: Ph. Smidth.. ringe, idet Husrækkerne kun var adskilte ved ganske smalle Gyder. Befolkningen, omtrent 7000 i Tal, hørte for en stor Del til den laveste Forbrydertype og førte udenfor Lands Lov og Ret sit uafhængige Liv. I nogle af de snævreste Gyder vovede ingen udenforstaaende sig ind, og selv Politiets Efterforskninger standsede her. At Dødeligheden i disse Huler krævede mange Ofre, er let forstaaeligt; den naaede i 1886—88 40 p. m. mod 22,8 for Bethnal Sognet og 18,8 for hele London. Benyttende sig af de gunstige Ekspropriationsregler be sluttede man at ekspropriere og rasere hele det nys be skrevne Kvarter og paa den ryddede Grund at opføre gode og sunde Arbejderboliger. Allerede i 1891 tog man fat paa Værket, der fremmedes med stor Energi og nu i det væsentlige er fuldført. Et godt Overblik over „Boundary Street“ Kvarteret faar man ved at stille sig paa den runde terrasseformige. sers Lejligheder. Foruden Beboelseslejligheder er der i Bygningerne indrettede 77 Værksteder og 18 Butikker samt et Centralværksted til Udførelse af Reparationer, som de talrige Lejligheder nødvendiggør. Opgangene gør et lyst og meget tiltalende Indtryk. Her som ved Valget af Bygningsmaterialier i det Hele er der lagt særlig Vægt paa at sikre Husene mod Brandfare. Fra hver Trappeaf sats er der i Regelen kun Indgang til 2 Lejligheder, og disse er saaledes beliggende, at der er sørget for Luft træk, og at alle Soveværelserne i alt Fald nogen Tid af Dagen har Sol. Boundary Street Bygningerne indeholder baade „self contained dwellings“, i hvilke Vadskerum, „water-closets“ m. m. tigger indenfor Lejligheden selv, og andre Boliger, hvor disse Bekvemmeligheder er afsondrede fra de egentlige Beboelsesværelser. Lejlighederne er des uden udstyrede med Komfur, automatisk Gasovn, et stort ventileret Spiseskab, Kulkasser m. m. Beboerne er for-.

(16) 236. ARKITEKTEN. lO. Maj.. pligtede til at bringe alt Affald fra Husholdningen ned i J u b ilS Ø U IT l en Beholder i Gaarden, og til hver Lørdag skiftevis at vddskc TrQDDGr „ j ^ , Nylig kunde Blikkenslagermester August Steffens fejre For at undgaa den Fughghed, der i store Huse følger 3, Mesterjubilæum. S., der er født i Ham med Vadsk og Tørring af Tø], er disse Virksomheder helt ^urg 1825, turede i sin Ungdom banlyste fra Beboelsesbygningerne og henviste til et stort Tyskland rundt for at vinde faglig centralt Dampvadskeri, hvor Beboerne kan bringe deres og efter en Del Genvorsmudsige Tøj hen og selv vadske det i smaa Rum, der ligheder fik han Lyst til at be er forsynede med koldt og varmt Vand, hvorpaa Tøjet 3 København, hvor Lykken fulgte tørres ved en fortrinlig indrettet Maskine. Med Vadskeriet barn; han fandt hurtig her baade er forbundet en Badeanstalt, og i samme Bygning findes ^^bejde og Lejlighed til at stifte nogle store Sale, der anvendes til Koncerter, Møder og blev Mester 1851 og skafselskabelige Sammenkomster for Beboerne, der danner en j • . . ju ■ j , L , isde sig snart en indbringende For stor Klub med sine egne Love. . . r, o-rn . retning. Fra 1872—90 var han Pmerne for Lejlighederne *a„e,er naturligvis noget javels Oldermand, stiftede megen Nytte og vandt a|. efter deres Beliggenhed I Etager m. m. Tovmrelsers Lej. mindelig Agtelse blandt sine Fagfmller. lighederne koster 6 sh.. Treværelsers Lejlighederne 8 sh. ugentlig, svarende altsaa til Aarslejer af ca. 280 og 375 _________ Kroner. Trods disse ret høje Lejesummer er Lejlighederne altid udlejede.. Dette store og smukke Anlæg staar naturligvis Kom-. Haandværkemes Uddannelse.. munen i meget betydelige Summer. Ved de store Ekspropriationer plejer man at afskrive som Tab Forskellen mellem det Beløb, i hvilket de erhvervede Grunde med alle paaløbende Udgifter til Nedbrydning m. m. staar Kommunen, og den Sum, som de antages at være værd, et Tab, som Skatteyderne altsaa maa bære. Til Gengæld fastsættes Lejesummerne saaledes, at de baade kan forrente de i Anlæget anbragte Kapitaler (å 3 pCt.) og amortisere dem 1 Løbet af 60 Aar. Med denne Forklaring som Udgangspunkt vil følgende Tal angive Udgifterne for Boundary Street Anlæget:. ------Ved Afslutningshøjtideligheden i Randers tekniske Skole den 28. April d. A. holdt Forstanderen, Bygningsinspektør Petersen et Foredrag om Haandværkemes Uddannelse, vil undlade at henlede Læsernes Opmærksomhed paa, idet vi nedenstaaende gengiver dets Hoved indhold efter Referat i „Randers Dagblad“ : Efterhaanden som Folkene vaagner eller vækkes af den Sløvhedstilstand, som var herskende under tidligere Samfundsformer, opstaar Spørgsmaalet om Uddannelse af Samfundets Medlemmer. Da der i Haandværkerkrese for Tiden hersker nogen De eksproprierede Ejendomme staar Kommunen i. . 5,400,000 Kr a ^^ * a iiaa 1 t. TM •« vedA Nivellering, II • Tiji V- j m. m. . . 881,000 ™ —• ,Uenighed Udgifter Udlæg afi Gader . V , om, , hvad , . der forstaas ved Uddanne se, om hvor------------------ledes denne skal foregaa, og hvad den tilsigter, vil jeg <A r A u u A i . 6,281,000 Kr. tillade mig i Korthed at yde et Bidrag til Forstaaelse af Værdien af de Grunde, paa hvilke der er opført j • . ^ ° Bygninger, er anslaaet t i l .................................... 1,244,000 — denne vigtige Sag. T h 5 047 non IC lab; 5,087,000 Kr. hører ofte Folk sige, at det er nødvendigt at kunne Udviklingen.. Grundens Værdi...................................................... 1,244,000 Kr De nye Bygninger har kostet............................ .. . 4,725,000 Nuværende Værdi ialt: 5,969,000 Kr.. Vi ser jo alle, at der foregaar en idelig Omformning p^^bold, hvorunder vi lever og virker. Man er Vidne til, at hele Industrier gaar til Grunde. Foruden Boundary Street Anlæget er der i flere af Londons Kvarterer opført Bygningskomplekser af forskellig Karakter, baade høje, fler-etages Bygninger, rummende mange Familier, de saakaldte „blocks“ og Huse i Villastil. lalt er der rejst Huse med 1908 Lejligheger, men desuden er der under Opførelse Bygninger med 1190 Lejligheder og yderligere store Planer under Forberedelse. Vi skal i et følgende Nummer omtale andre engelske Arbejderboliger og kortelig berøre de Institutioner af lignende Beskaffenhed, som var Genstand for Omtale ved Kongressen.. forsvinder, at de ved saadanne Industrier eller » a a ^ v ^ k ^plæ rte og beskæftigede Folk bliver brødløse.. .. Faktorer, som ‘ forskellige er Modstanden uprøvede og ukendte. Modstand er. her gør sig gældende, to KræfRetninger, mod Indførelsen af det ny, det. naturlig, og den er nødvendig Krav, som melder sig. Enhver, som vil indføre noget nyt, maa derfor søge at fyldestgørende Forklaring af det, der tilstræbes; dette er simpelthen en Pligt. Den anden er Bestræbelserne for at indføre, hvad man anser for Fremskridt eller Forbedringer. Der finder al Tid en Kamp Sted mellem disse to Kræfter; denne Kamp kan under Tiden være ubetydelig, næsten ikke.

(17) 10. Maj.. arkitekten. til at mærke; til andre Tider føres Kampen med stor Kraft, desværre ofte med Bitterhed. Kampen føres dels om store Prindpspørgsmaal, som deler et Lands, under Tiden en Verdensdels Befolkning i Partier, dels om specielle Spørgsmaal, hvor der inden for visse Krese tages en Tørn. Det er af største Interesse for den enkelte at kunne følge disse Kampe, som i Virkeligheden er Kulturkampe. Disse Kampe betyder Udvikling, deres Styrke og Ud strækning er en Slags Strømmaaler for Udviklingen. Finder ingen Kampe Sted, hersker der Dødvande; i saadanne Tider er Folkene hensunkne i Sløvhed, Udviklingen standset. Samfundet i Forraadnelse. Det gælder derfor om, at enhver Samfundsborger har Forstaaelse af Udviklingen. Betingelsen herfor er, at han selv er underkastet Udvik ling, altsaa er i Besiddelse af Udviklingsmuligheder. Dersom man kunde blive enige om at forudsætte, at et Menneske, som ikke har nogen Forstaaelse af Udviklingen i Almindelighed, ejheller indenfor specielle Omraader er i Stand til klart at skelne mellem Fremskridt og Tilbagegang, saa kunde man ogsaa blive enige om, at al speciel eller faglig Uddannelse skal være underbygget med en Almen uddannelse. Man vilde maaske endog indse, at den faglige Uddannelse overhovedet ikke kan erhverves uden dette Grundlag, og dersom den alligevel proppes i Folk, bliver den en Karrikatur af Uddannelse — en Dressur, som gør Mennesket til en Automat, der al Tid siger det samme med de samme Ord, al Tid gør det samme paa den samme ensformige Maade Hvorledes skabes nu disse Kræfter, denne Bevægelse? Ved den menneskelige Aands Granskning. I tidligere Tider granskede Menneskene kun i den aandelige Verden, man vilde spekulere sig til alt, ogsaa til Natu rens Hemmeligheder; senere blev man klogere, man forsøgte og prøvede. Herved opdagede man Naturlove, som al Verdens Tæn kere aldrig kunde have udtænkt. Det er væsentlig Opdagelsen af Naturlove og disses geniale Anvendelse, som i de sidste 100 Aar har behersket Udviklingen, givet denne sit Præg. Hele vor Kultur hviler saa at sige paa Kendskabet til Naturkræfterne — hvad er i vore Dage ikke underkastet Videnskabsmandens Undersøgelse, og hvilken Revolution i det økonomiske Liv kan ikke en tilsyneladende ubetydelig Opdagelse sætte i Gang. Paa Basis af Opdagelserne gøres der en Mængde Op findelser, som vender op og ned paa alle Ting. Hvorledes vilde det vel være gaaet vort Landbrug, den Gang Kornudførselen stoppede op og Udførselen af foræd lede Produkter skulde begynde, om de danske Bønder ikke havde forstaaet at slutte sig sammem og alliere sig med Videnskab og Kapital? Skønt Kampen var haard, forblev dog den danske Bonde som Herre paa den danske Jord. Har Haandværkerne i samme Grad forstaaet Udviklingen,. 237. forstaaet at holde sig som Herrer paa den „Jord“, der var deres? Har Haandværkerne forstaaet at slutte sig samman for at fremstille gode ogbillige — eventuelt til Eksport egnede Artikler? Dette har Haandværkerne ikke gjort. Der er ej heller rejst Bygninger til pernamente Udstillinger af Haandværksfrembringelsen, hvor det købende Publikum kunde finde Udvalg og tidsvarende Ekspedition. Den Finesse, at den lille Haandværkers Frembringelser lige saa let kan finde Vej til de rige og velhavende Hjem eller Udlandet, som den store Mesters, er ikke opfundet eller ogsaa er Opfindelsen ikke benyttet. Se, hvor smukt Lanbruget har løst Opgaven m. H. t. Smørproduktion. Husmanden leverer nu lige saa fint Smør som Herremanden, og det føres frem paa Verdensmarkedet under de fineste Mærker. Nu mener vi, at Haandværkeruddannelsen skal lægges saaledes til Rette, bygges paa et saadant Grundlag, at den i første Linie giver Eleven Muligheder for Udvikling, Mulig heden for at forstaa Udviklingen i Samfundet og forstaa at finde sig til Rette i Forhold, som ikke kan forudses. Personligheden skal udvikles gennem Uddannelsen. Vi har haft de Tider, da Folk ikke kunde skrive eller læse. Det var en god Gerning, der blev gjort, den Gang dette Forhold blev torandret. Vi har haft de Tider, da Haandværkerne ikke kunde tegne eller „læse“ en Tegning, og det var en god Gerning, der blev gjort den Gang, Tegneskolerne blev satte i Gang. Men Udviklingen er gaaet frem med store Skridt; det er ikke længere fyldistgørende, at en Mand kan skrive og læse, han maa ogsaa have Tanker og Meninger at nedskrive, de blotte Bogstaver, om de end er nok saa smukt skrevne, klarer ikke Sagen; ligeledes maa man have en vis Viden for at faa den rette Mening ud af det, man læser. Det er saaledes ej heller nok, man kan tegne, man maa ogsaa have Tanker og Anskuelser, Ideer, som skal udtrykkes ved Tegningen. Idéforladte Opsæt, baade skriftlige og grafiske er langt fra nogen Sjældenhed. Derfor er det. Skridtet maa gøres fra Tegneskolen til tekniske Skole, ikke blot at Navnet, men at Indholdet — Undervisningen — forandres. Naar nu Udviklingen væsentlig foregaar paa Grundlag af Kendskabet til Naturkræfterne, maa det centrale i vor Undervisning ogsaa være Naturlære. Et Menneske, som er blottet for Kundskab i Naturlære, kan i Nutiden ikke ret forstaa Udviklingen og kommer, trods sin bedste Vilje, let paa den gale Side af Linien mellem Fremskridt og Reaktion. Opdrager vi en Haandværkerstand, som mangler Kend skab til Naturlæren, sætter vi Standen uden for Kulturen. Lad os derfor være aarvaagne, lad os ikke ofre Ung dommens Tid paa Nedkrasningen af Bogstaver eller Linier, der intet udtrykker, eller hvis Betydning Eleven ikke forstaar. Lad os huske paa, at forud for Løsning af enhver Op gave, der af Skolen stilles Eleven, maa gaa en omhyggelig Forklaring, ikke af denne eller hin Opgave, men en For klaring af Sagen i sin Almindelighed..

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library K&oslash;benhavn / Copenhagen

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen