Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) l/. BYGMESTEREN DANSK ARKITEKT FORENINGS TI D S S K R I F T. 1932. UDGIVET AF DANSK ARKITEKTFORENING.

(4)

(5) TEKST-INDHOLD Side. A. Autorisation af Kloakme stre i København ... 22—24 Arkitektens Ansvar ....... 32—33 og 48 Af Lyngby—Taarbæk Kommunes Aarsberetn. 36 Autorisation af Kloakme stre m. m....................... 180 Arkitekterne og Licita tionsprincipper ........... 191 Aalborg-Udstilling i Aar hus ........................ 247—249 Arkitekterne og Licita tionerne ............. 283—284 Aarbog for Bygge- og Bo ligvæsen ............... 286—287 Anvendelsesmuligheder for Radiatorer ved Cen tralvarmeanlæg (ikke afsluttet i denne Aarg.) Reg.-Bygmester Dr. Ing. Fr. Klein ........................ 313 Aarhus-Udstilling i Kø benhavn ........................ 317 B. Boligen som Brugsgen stand. Arkitekt Anthon Bendix .................... 25—29 Do................................... 31—32 Bebyggelse ved Prags Boulevard—Vermlandsgade. Ark. G. M. Gjeraa 33—34 Boganmeldelser 54, 78, 90, 102, 116—117, 126, 156, 174, 198, 216, 233, 246, 257, 276, 294, 312, 323, 324 Bulldog-Plader. (Profes sor E. Suenson (Efter »Ing.«) .................... 70—72 Belysningsteknisk Tids skrift .............................. 78. Side. Bygningsindustriens nær meste Fremtid ... 115—116 Byggematerialer i Krise tiden .............................. 131 Byggevirksomheden i Stor københavn... 154—156, 316—317 Byggespareforeningen ... 211—214, 259—260 Byggevirksomheden pr. Juli 32 ....... 219—221, 226—227 Beboelseshus ved Aarhus. Ark. Peder Møller ....... 221 Byg »Eget Hjem« ... 227—228 Beretning vedr. de tekni ske Skoler .................... 233 Boligkultur — Arbejder kultur. Ark. Anthon Bendix ............... 241—245 Boligkuben og dens Ud vikling. Ark. Anthon Bendix ............... 271—274 Byggeomkostninger for et Husmandsbrug Septem ber 1932 ........................ 286 Betonhuse ............... 301—302 D. Den nye Stadsbygmester 13 Den Raben-Lewetzauske Eonds Prisopgave. Ark. C. E. O. Petersen . 55—56 Dommen i Arkitekt Erik Eiskers Sag .................... 60 De nye Bygningskontrol lører ................................ 123 Det voksende Hus ........... 124 Dekoration.skunst i Hotel ler. Reg.-Bygm. Dr. Ing. Fr. Klein ........... 145—146 Dekorationskunst i Vare huse. Reg.-Bygm. Dr. Ing. Fr. Klein ... 151—152. Side. Dom i en Licitations sag ........................ 161—162 Dom vedr. Husleje og Mo dernisering af Lejlig hederne ............... 179—180 Den permanente Udstil ling i Aarhus ... 197—198 Dansk Spare- og Bygge forening. H. C. Gandil ........................ 223—224 Dansk Standardiseringsraad .................................. 227 Det danske Sanitetsporce læn ........................ 250—251 Det danske Studenterhus i Paris ............... 267—269 Danske Gummigulve 287—288 E. Et Byggespareblad ........ 24 En pricipiel Sag om Klo akbidrag ........................ 30 En Smedebog .................... 49 En interessant Dom i en Honorarsag ........ 160—161 En Bungalow ved Aarhus. Ark. Peder Møller ....... 214 F. Finland, hvor Nordens Bygmestre samles i Aaret 1932 ....... 39 og 52—54 Fra Statsprøveanstaltens Aarsberetning 57—60 og 76—78 Fuldmægtig C. Levinsens Hus, Tonysvej 25. Ark. Frode Holm ........... 69—70 Forretnings- og Beboel sesbygning i Skærbæk. Ark. P. J. Petersen ....... 89 Fremtidens Storby . 106—108 Forretningsbygning i Sil keborg. Ark. Chr. Ras mussen ................ 133, 135.

(6) Side. Fra Generalforsamlingen. Ark. Heinrich Han sen ........................ 153—154 Forslag til »Dansk Stan dard for Maalestoksforhold og Maalestokke . 245—246 Fra Agitationens Over drev ...................... 247, 281 Foreningsmødet den 29. Oktober .......................... 275 Feriebesøg paa Gotheanum ...................... 319—322 G. Gashaner ............................ 51 Glas som Byggematerale. Af Fritz Hansen, Ber lin ............................ 79—82 Gratis Tegning. Ark. C. E. 0. Petersen ....... 97—98 Do. II do.................. 112—114 Do. III do.................. 121—122 Gavlmures Tykkelse ....... 144 Gratis Tegning. IV. Ar kop ........................ 157—160 Glashuset. Fritz Hansen, Berlin .................... 205—206 H. Hus i Gladsakse. Ark. Anthon Bendix ........... 16—17 Huslejeniveau ................... 18 Hus ved Grøndalsvænge. Ark. Anthon Bendix ... 22 Hvorledes bør man bo? Reg.-Bygmester Dr. Ing. Fr. Klein ............... 37—38 Husbukke — og andre vilde Dyr. Ark. T. A. Thierry ............... 127—128 Henvendelse til Regerin gen ................................. 150 Hjælpen til Boligbygge riet ........................ 166—167 Huslejestatistik. Novb. 31 167 Husbukkens Bekæmpelse 167—168 K. Kronborg. Arkitekt Volmar Jensen ............... 1—11. Side. Kredit- og Hypotekfor eningernes Virksomhed i 1930—31 .................... 17 Konkurrencen om en Kommuneskole i Silke borg ......................... 44—48 Kunstneriske Synspunk ter ved Udførelse af elektriske Anlæg. Af Re geringsbygmester Dr. Ing. Fr. Klein ....... 85—86 Kampen mod Husbukke ne .......................... 100— 101 Konkurrence om Alumi nium .............................. 192 Kommunen og det gamle Banegaardsterræn 253—254 Konkurrence om Tegnin ger til Eenfamiliehuse 275 Københavns Bygnings kommissions Bestem melser af 1. November 1932 vedr. Anbringelse af Afløbsledninger og andre Ledn. i Forhold til Fundamenter ......... 291 Ledige Stillinger under Kbh.s Belysningsvæsen 13 Landsforeningen »Bedre Byggeskik«s Bygmester kursus ............................. 18 Ligkapel m. m. paa Aal borg ny Kirkegaard. Ark. K. W. Orland 61—65 Do. m. m. do. Ark. Bodil Paludan ................... 73—75 Laugssalen i Aarhus Haandværkerforening. Ark. O. Bornø ... 206—210 Lampers Anbringelse i private Badeværelser . 252 Luftskibstrafik og Arki tektur. Friz Hansen, Berlin ................... 277—279 Lys og Arkitektur . 281—282 M. Meddelelse fra Dansk Standardiseringsraad . 40—41, 42, 51—52, 254 256, 261—264 Mellem Konkurrenter __ 60. Side. Mindre Meddelelser 90, 102, 108, 120, 131, 132, 150, 162, 168, 192, 198, 204, 216, 222, 233, 258, 264, 269, 292, 294, 324 Mere om stærkt Glas ... 210 Moderne Arkitektur og Tradition. Peter Meyer, Zürich ....... 235, 236, 238 Meddelelse til Fagfolk om Blaasplint. Ark. Svane, Kolding ......................... 250 Møbeludstillingen i Tek nologisk Institut . 256—257 Moderne Linoleumskon struktioner ..................... 269 Medlemsmødet den 3. De cember ............... 305—^306 Moderne Glasarkitektur for Forretningsbygnin ger. Fritz Hansen, Ber lin ......................... 307, 311 Meddelelse fra Statsprø veanstalten om Tagpap undersøgelser. Af H. H. 314—316 N. Nordisk Bygningsdag 1932 30, 82, 125—126, 143— 144, 222 Nyordningen inden for Københavns Bygnings væsen ............... 43, 86—87 Naar Ingeniøren leger Ar kitekt 65—66, 83—84, 117—120, 148—149 Nyt Tidsskrift for Kunst industrien ..................... 84 Noter fra Dagbladene ... 174, 180, 186, 192, 198, 204, 210, 216, 222, 228, 234, 240, 246, 251, 258, 264, 269, 276, 282, 288, 292, 299, 306, 311 Nogle Materialebetragt ninger ................ 203—204 Ny Slags Glasbyggesten. Fritz Hansen, Berlin ... 260—261 O. Om Arkitekturen nu. Ark. Poul Henningsen ... 14—15.

(7) Side. Omkring Byggelovsrevi sionen ...................... 19—20 Oversigt over Byggevirk somheden i København, paa Frederiksberg og i Gentofte Kommune i Januar Maaned 1932 . 87 Do. for Maj-Juli 1932 239—240 Opsætning af Gasmaalere i Maalerstativer. Ing. K. Frost Hansen ....... 91—92, 96 og 98—100, 173—174 Om Isolationsmaterialer . 228 Ombygning af Udstil lingsvinduer. Fritz Han sen, Berlin ........ 284—286 Oliefyret i Udvikling 293—294 Præmierede Nybygninger 101 Præmiering af Nybygnin ger i Københavns Kom mune .............................. 156 Præmierede Nybygninger paa Frederiksberg .... 172 Problemer ved Tegnebrædtet. Ark. Anthon Bendix ............... 217—219 Præmiering af Nybygnin ger i Gentofte Kommu ne ......................... 265—267 Prisopgave om Fjernelse af Dagrenovation fra Beboelsesejendomme ... 289—291 Permanent Udstilling for Bygningsmaterialer m. m. i Odense ....... 322—323 R. Bos og Dadel 67—68 og 69 Regnestokkens Indretning og Anvendelse. Ark. C. E. O. P. 128—130, 140 —143, 200—203, 229—231 S. Staalkonstruktionernes Indflydelse paa Nuti dens Byggeformer. Dr. Ing. Fr. Klein, Heilbronn ................... 109—111. Side. Siedlungs - Bevægelsen i Tyskland. Ark. Peder Møller ................... 163—166 Specialudstilling af Hus skadedyr og Svampe kulturer ............... 292—293 Støtte til Boligbyggeriet. 323 T To Honorarsager ........... 42 Teglhusets Værdi i Nu tidens Bygningskunst. Dr. Ing. Fr. Klein, Heilbronn ................... 103—106 Telefonhuset i Odense. Ark. Mogens Mencke og Vald. Voeler ....... 169—171 Do. do. Ark. A. Erik sen ........................ 175—178 Tekniske Fremtidsper spektiver. Dr. Fr. Klein, Heilbronn ........... 279—281 U. Uddrag af Beretning om Statsprøveanstaltens Virksomhed i Finansaaret 1930—31 .... 49—50 Udfald af Konkurrence . 180 Udvidelsen af St. Josephs Hospital i Fredericia. Ark. H. Zachariassen . 187, 190, 191, 193, 196—197 Udstilling i Wien vedr. det metriske Maalesystem ................................ 216. ILLUSTRATIONER. Side. B. Bulldog-Plader. Professor E. Suenson. (Efter »Ing.«) .................... 71—72 Beboelseshus ved Aarhus. Ark. Peder Møller 220—221 D. Det voksende Hus ...132, 147__148 Det danske Sanitetspor celæn ............................. 232 E. En Bungalow ved Aarhus. Ark. Peder Møller ... 215 F. Fuldmægtig C. Levinsens Hus, Tonysvej 25. Ark. Frode Holm ................ 69 Forretnings- og Beboel sesbygning i Skærbæk. Ark. P. J. Petersen 88—89 Forretningsbygning i Silkeborg. Ark. Chr. Rasmussen ......... 133—142 Feriebesøg paa Goetheanum ............... 319, 320, 322 G« Gratis Tegning. IV. Ar kop ........................ 158, 159 H. Hus i Gladsakse. Ark. An thon Bendix ............... 16 Hus ved Grøndalsvænge. Ark. Anthon Bendix ...21. V. Vejledning i Afløbsfor hold ................................ 24 Werkbundsiedlung ved K. Lainz, Wien. Ark. Pe Kronborg ........................ 1—12 der Møller ........... 181, 186 ! Konkurrencen om en Villa ved Aarhus. Ark. Kommuneskole i Silke Peder Møller ............... 226 borg ......................... 45—48 Vore Landbrugsbygninger. Landbrugskonsulent R. L. Hansen-Larsen ............ Laugssalen i Aarhus 295—298, 303—306 Haandværkerforening. Ark. O. Bornø ... 207—209 Lampers Anbringelse i private Badeværelser . 252.

(8) Side. Ligkapel m. m. paa Aal borg ny Kirkegaard. Ark. K. W. Orland 61—04 Do. Ark. Bodil Paludan 73—75 Luftskibstrafik og Arki tektur. Fritz Hansen, Berlin ............................. 279 M. Meddelelse fra Dansk Standardiseringsraad . 255, 263 Møbeludstillingen i Tek nologisk Institut ......... 318 Opsætning af Gasmaalere i Maalerstativer. Ing. K. Frost Hansen 91—92, 94—96, 99 og 174 Ombygning af Udstillings vinduet. Fritz. Hansen, Berlin ............................. 285. Side. P. Præmiering af Nybygnin ger i Københavns Kom mune ........... 237, 248, 249 Præmierede Nybygninger paa Frederiksberg .... 172, 173, 199 Præmiering af Nybygnin ger i Gentofte Kommu ne ......................... 265—268 Prisopgave om Fjernelse af Dagrenovation i Be boelsesejendomme ....... 290 Regnestokkens Indretning og Anvendelse. Ark. C. E. O. Petersen ... 129, 231 S. Siedlungs - Bevægelsen i Tyskland. Ark. Peder Møller ................... 164—165. Side. T. Telefonhuset i Odense. Ark. Mogens Mencke og Vald. Voeler ....... 169—171 Telefonhuset i Odense. Ark. A. Eriksen... 175—179 U. Udvidelsen af St. Josephs Hospital i Fredericia. Ark. H. Zachariasen ... 187—190, 193—196 V. Werkbundsiedlung ved Lainz, Wien. Ark. Pe der Møller ........... 182—186 Villa ved Aarhus. Ark. Pe der Møller ........... 225—226 Vore Landbrugsbygnin ger. Landbrugskonsu lent R. Hansen-Larsen ............... 296, 297, 298.

(9) Kronborg set fra Nordøst.. KRONBORG E t stort og sm ukt Arbejde, Kronborgs R estaurering, næ rm er sig nu sin Fulden delse. Det m aa glæde enhver, at m an i vor forjagede Tid h a r haft T anke for at bringe dette enestaaende M inde om en svunden Tids B ygningskunst tilbage til noget af sin gam le im ponerende Skønhed. Initiativet til R estaureringen toges i sin Tid af daværende Indenrigs- og nuvæ ren de H andelsm inister H ans Peter Hauge, der er Form and for den Kom m ission, der paa hans F oranledning nedsattes til at varetage A rbejdet med Istandsæ ttelsen. Selve Ledelsen af A rbejdet h ar været overdraget til kongelig B ygningsinspektør A rkitekt M agdal-Nielsen, og m an kan, selv ved en forholdsvis flygtig Gennem gang af det store Kom pleks, overalt spore den Næn. som hed og Kærlighed, hvorm ed A rbejdet er ledet. Af den aller ældste Del af Slottet, den Del, som stam m er fra E rik af P om m ertns Tid, er der nu frem draget saa m eget, som før var skjult af indskudte Bjælkelag og Skillerum , at m an kan faa et nogenlunde Begreb om den Storhed og Skønhed, som dette første Bygværk h ar rum m et. Der er i Stueetagen frem draget et velbevaret Fag af de seks Fag, som h ar udgjort et m æg tigt Rum . Y derm urene er blottet og den sm ukke gam le M ur af røde M unkesten er igen blevet synlig. Ved de senere Tilbyg ninger er en Del af Y derm urenes Facader kom m et til at vende ind mod Tilbygningens Stuer, m en ogsaa her er der fjernet et Bjælkelag, for at m an kan faa et sam let. 1.

(10) n:. Udtagning af det indskudte Bjælkelag og de mange Bindingsværks Skillevægge i søndre Fløj, 2. Sal, hvorved den oprindelige Biddersal — Se tillige Billederne paa Side 6 og 7 — fremstaar i sin oprindelige Størrelse (Indretningen er foretaget ca. 1774)..

(11) CO. Riddersalens Østmur, efter at det indskudte Bjælkelag og Bindingsværksvæggene var fjernede. Imellem Vinduerne ses Bag siden af den oprindelige Kamin — som blev fremdraget..

(12) Øsire F/ø; 2. Sal. Bræddevægge langs de smaa Sidegallerier, som blev indrettet til militær Brug 1 forrige Aarhundrede, er nu fjernede og det oprindelige Galleri — Dronningens Gang — er bragt tilbage i sin oprindelige Dimension. Dronningens Gang forbinder nordre og søndre Fløj — Biddersalen og Kongens og Dronningens Lejlighed. — Se ogsaa Billedet paa Side 8..

(13) o\. Udtagning af de i forrige Aarhundrede i »Dronningens Gang« indrettede militære Lejligheder. De mange Kakkelovne og de ” ' letfængelige Skillevægge var en stor Fare for Slottet..

(14) 05. Riddersalen efter Restaureringen. Man lægger Mærke til det smukke Flisegulv, som er genopbygget ved Hjælp af Fliser, som s er fundet i Kanalen. En Detaille af Loftet ses paa næste Side. Til venstre i Salen ses den med den smukke Ibenholtsportal, indi rammende Udgang til Trappetaarnet. Møblerne er tegnet at Arkitekten og udført i Palisandertræ..

(15) Det i 1926 afdækkede Bjælkelag i Riddersalen er oplagt 1630 — 100 Bjælker (14 X 15”) i Salens Længde (100 Alen). Bjælkeenderne laskede ca. 1880. Bjælkelaget retstaureret. Ses nu i den store Sal. O verblik over Y derm uren med de sm ukke Vinduesfalse. I det hele taget h ar m an overalt, hvor det Uar væ ret m uligt, afdæ k ket den røde M unkestensm ur, saaledes at m an kan se de m orsom m e Skydeskaar og V induesindfatninger, og den k arak teristi ske F orbandt, hvor alle Skifter er ens, og bestaar af en Kop en Løber, en Kop en Lø ber osv. I gam le Dage h ar m an ikke taget det saa nøje med Bevarelsen af Fortidens A rbej der, saaledes h ar m an opført det store fir kantede T aarn lige m idt gennem det andet Fag af den før om talte 6 Fag store Sal, det virker højst ejendom m eligt at se det svære m assive T aarn skyde sig op gennem de sm ukke, slanke Hvælvinger.. I nogle Værelser i Stueetagen h ar A rki tekten indrettet et interessant Museum, her er opbevaret alt, hvad der er fundet af gamle Sandstensforsiringer m. m., ligesom m an ved en Række gode Fotografier kan følge, hvorledes R estaureringen er skredet frem . Ved Indretningen af dette lille Mu seum kom en gam m el, sm uk V indeltrappe til Syne, den er udført i M unkesten og er nu tilgængelig, den fører ned til en Kæl der med sm ukke, gamle Hvælvinger, som dog skæm m es af senere tilm urede Skille rum , ligesom der paa et senere T idspunkt er opført en m orsom Kam in, m en den har en højst uheldig Plads, idet den dæ kker den halve Indgang til V indeltrappen; det vilde jo være fristende at fjerne denne Ka-.

(16) Dronningens Gang. Efter Restaureringen..

(17) Middelalderlig Mur af Krogen Slot. Spidsbuevindue med Brudstykke af Taarn med muret Vin deltrappe (punkteret ind paa Nr. 24 i nederste Etage). Fundet i Slotskirkens Mur første Sal i det med Nr. 23 betegnede Rum. m in og Skillerum m ene og føre R um m et til bage til dets oprindelige Skikkelse, m en det tjen er i høj Grad Bygm esteren til Æ re, at han her, som m angfoldige andre Steder, h ar ladet saa m eget som m uligt blive staaende, th i som han selv sagde, det kan altid fjernes, m en aldrig erstattes, n aar det først er væk. D ertil kom m er, at det jo altid m aa væ re vanskeligt ved et Byggeforetagende af denne A rt at bestem m e, til hvilken T ids periode det skal føres tilbage, det hele bestaar jo af en Række Tilbygninger, som er foretaget til alle m ulige Tider. Riddersalen er vel nok den Del af A rbej det, der er ofret m est Interesse, her var i T idens Løb for at skaffe Plads til M ilitæ ret indskudt et Bjælkelag, og i de derved frem kom ne to lavloftede Rum var opført en Mængde Skillerum , for at dette kunde. gøres, m aatte m an dele V induerne i H øj den, nu er der, efter at Bjælkelaget er fjer net, indsat ny V induer, som stem m er godt baade m ed det udvendige og indvendige. H er var noget at tage fat i. Gulvet m ang lede, Loftet var um uligt, og V induerne som sagt ødelagte. I det hele er det utroligt, som m an h ar vanrøgtet alt; hvis en sm uk Sand stens Kam in stod i Vejen for de Skillerum , m an ønskede at belem re Bygningen med, slog m an ganske rolig de frem springende Dele væk, selv om det var en Arm eller hele Hovedet af en Figur. Det h ar væ ret m eget vanskeligt at faa Salen bragt tilbage til sin oprindelige Skikkelse, idet der kun findes yderst faa O plysninger om, hvorle des den h ar set ud, de bedste O plysninger findes i F ran krig i et Skrift, som beskriver en Fest paa K ronborg og herunder ogsaa.

(18) lindes i Sverige, m edens de 20 er gaaet til Grunde. Der er af A rkitekten tegnet 2 Bor de og nogle Stole sam t Væg bænke, de staar godt til det øvrige, uden paa nogen Maade at gøre F ordring paa at blive antaget for gam le Sa ger. De giver Ø jet et Maal til Bedøm m elsen af Rum m ets Størrelse. Kan det en Gang lykkes at bringe denne Sal tilbage til sin gam le Pragt, vil det blive en Seværdighed af Rang; det første S kridt er gjort, saa m an har Lov at Samme Kamin efter Restaurerin gen.. En gi. Kamin i vestre Fløj, 2. Sal. Tilmuret og tildels ødelagt ved Indrettelse af militære Lejlighe der i forrige Aarhundrede, frem draget 1928 og restaureret. Salens Udseende. — Det er lykkedes at rekonstruere Gul vet i R iddersalen; ved Fund af Fliser i K analen h ar m an kunnet genopbygge det sm uk ke Gulv, saa det nu er en tro Kopi af det oprindelige. Loftet er ganske raat med de svæ're B jæ lker synlige, det gør selvfølgelig et noget ufæ r digt Indtryk, m en virker paa ingen Maade frastødende. Lof tet var oprindelig Kassetloft, og der skulde anbringes 50 M alerier, af disse skal de 30 10.

(19) haabe, at det en Gang vil ske. De 7 gam le Gobe lins, som er overladt Kronborg af Natioalm useet, er for lidt til at ophænge i R idder salen, m en er anbragt i en m indre Sal, hvor de passer godt. Saa er der jo et Utal af Værelser, Gan ge og T rapper, men en stor Del staar end nu tom m e, alt er jo noget ufæ rdigt, m en m an h ar Indtrykket af, at her vil alt til sin Tid kom m e paa rette Plads. E r der noget, som ikke med absolut Sikkerhed kan siges at stem m e med Tid og Sted, saa venter m an og lader Tiden afklare Spørgsm aalet. K ronborg er en solid gam m el Kæmpe, som har Raad til at vente. Plan af nederste FAage. 1—9 bestemt til Musæum for Kronborgs Fæst nings- og Garnisons-Historie. 10 Indgang til Kasematterne. 11 Slots Følgende H aandkøkkenet. 12—14 Gamle Forraadskamre. 15—19 Bygningsmuseum. 20 va'rkere m. m. har Telegraftaarnet. 21—24 Herregemakker. 25 Kirken. 26—35 Østfløjen. m edvirket ved Re 36 Ridderstuen. 37 Forstue til samme. 38 Rilletsalg. staureringen : Volnmr Jensen. Følgende Haandværkere m. m. har medvir Stenhuggerarbejdet: Hans og Jørgen Tarsen, ket ved Restaureringen: København. do. E. Nielsens Stenhuggeri, Murerarbejdet: J. Nielsen, Helsingør. København. Tømrerarbejdet: L. Søgaard, Helsingør. Kohberdækker: G. Paulsen & Søn, Helsingør. do. Søgaard Petersen, Helsingør. Modeller: Iâmherg Petersens Eflfl. København. Snedkerarbejdet: R. Andersen, Helsingør. Varmeværk: Beck Opvarmnings Co., Køben do. J. Bagge, Helsingør. havn. Glarmesterarbejdet: Axel Andersen, Køben Møbler i Riddersalen: Bud. Basnmssen, Kø havn. benhavn. Malerarbejdet: Møllmann A Co., København. Rilledbuggerarbejdet: V. Albertiis, København. do. Wilh. Johansen, Helsingør. Varmeanlæget er projekteret af Ingeniør J. O. Smedearhejdet: Nielsen & Schmiegelow, Hel P. Krogboe, København, og Sanitære An singør. læg er projekteret af Statsingeniør A. C. Stenhuggerarbejdet: Voss Eflfl., Helsingør. Karsten.. 11.

(20) Mellemste Etage. Han dels- og Søfartsmæseet optager hele Etagen. 1 —7. De gamle Kongevæ relser. 8—12. Kancelliet. 13—23 tjente til Indlo gering af Hofsinderne og Tjenerskabet. 24 Slotskirkens Pulpitur. 25. »Dronningens Gang til Kirken« (Galleri). 26. Dronningens Kam mer.. Øverste Etage. 1—2. Forstue, k—k. Konge værelser. 3—7. »Hertu gen af Brunsvigs Kam re« i tidligere Officers forening. 8—12. »Kong Jacob af Skotlands Kam re«. 15. Den lille Sal. 16. Riddersalen (Den lange Sal). 17. Galleri. 18. Hjørnestue.. 12.

(21) D. DEN NYE S T A D S B Y G M E S T E R .. et fra første F ebruar ved Stadsbygm e rykker ind paa de m ere vellønnede Pladser, ster Axel Møllers Afgang ledige Em uden først at have indhentet den E rfaring bede er nu i forrige M aaned bleven besat og Indsigt, som det dervæ rende Personale m ed V icestadsbygm ester L aurits I. Larsen. h ar anvendt A aringer paa at opnaa. Denne Udnævnelse At den nye Stads vil sikkert blive m od bygm ester, ligesom taget med Tilfredshed den nuvæ'rende, er blandt de Byggende, forhandlingsvenlig, thi den nye Stadsbyg ved jo alle, der søger m ester er jo opvokset Raad og V ejledning i med Institutionen, og de m ange Sager, der det var jo det, vi i vor ikke kan passes ind A rtikkel her i T ids under den nuvæ rende skriftet gjorde os til Byggelovs forældede T alsm and for, at Em R am m er, og derfor bedet nødigt skulde kræ ver nødvendige besæ ttes med en D ispensationer, og det U denforstaaende, der er derfor et alm inde vilde staa frem m ed ligt Ønske, at Ved for det hele og derfor kom m ende m aa have hehøve en længere Arkitekt I.<aurits I. Larsen, fra 1. Februar d. A Held til at løse den Stadsbygmester i København, Tid til at blive fortro nye O m ordning af lig med hele Forretningsgangen. Bygningsvæsenet paa en Maade, der kan Vi m ente ogsaa, det i al Alm indelighed er blive tilfredsstillende for de Byggende, og af stor Betydning, naar der indtræ der Va saafrem t — hvad der Mand og M and im el kance i de højere Stillinger, at O prykning lem er meget stor Tvivl om — at O rdnin sker indenfor R am m erne; naar der blandt gen ikke virker, som den skal, da søge de Personalet findes brugbare Kræ'fter, thi det eventuelle M angler og Gener snarest m u virker altid sløvende og lidet tilfredsstillen ligt fjernede. de i en E tat, naar helt U denforstaaende LEDIGE STILLINGER UNDER KØBENHAVNS BYGNINGSVÆSEN. I. ra 1. Februar 1932 bliver at besætte Stil lingen som Arkitekt under Bygningskommissionen (Vicestadsbygmester). Stillingen normeret i 2. Lønklasse.. F. II. Fra 1. April 1932 bliver i Henhold til det af Kommunalbestyrelsen vedtagne Forslag til Om ordning af Bygningstilsynet og under Forud sætning af Kommunalbestyrelsens Vedtagelse. af den fornødne Bevilling og Indenrigsministe riets Godkendelse af den nødvendige Vedtægts ændring at besætte følgende Stillinger: 1) 4 Stillinger som Bygningsinspektør, norme rede i 2. Lønklasse. er2) 4 Stillinger som Vicebygningsinspektør, normerede i 3. Lønklasse. 3) Indtil 12 Stillinger som Bygningskontrollør, normerede i 8. Lønklasse. Ansøgere om Kontrollørstillingerne maa væ re i Besiddelse af fuld Uddannelse, saavel teo retisk som praktisk, som Bygningshaandværker, fortrinsvis Murer eller Tømrer. Kontrollø-. 13. iliiii'.

(22) rerne niaa, forinden fast Ansættelse kan ven tes, efter Kommissionens nærmere Bestemmel se eventuelt underkaste sig en Prøvetid, i hvil ken Tid dog ydes normeret Løn. Ansøgninger om samtlige ovennævnte Stil linger stiles til Københavns Bygningskommis sion og indsendes under Adresse Raadhuset se nest Lørdag den 16. Januar. Ansøgere om de under I og IIi nævnte Stillinger maa, for saa vidt de ønsker subsidiært at komme i Betragt ning ved Besættelsen af en af de under Ila nævnte Stillinger, udtrykkelig bemærke dette i deres Ansøgning.. ste teoretiske F unktionalister. R aadhuset i Stockholm er det rene Teater. Københavns gamle B anegaard var derim od rigtig og na turlig. A rkitektur og B rugskunst stiller sig nu i det m oderne og frie M enneskes T jene ste. Man m aa gaa ud fra, at det er i O verens stem m else med Rafns Hensigt, at hans sen sationelle U dtalelser bringes ud til en stør re O ffentlighed. Det kan kun gavne den Ar kitekturopfattelse, han nu er gaaet over til. Det tjener ham til Æ re, at han h ar sat sig ud over Hensyn til sig og sit for Sagens Skyld, og det er dobbelt godt, naar han slut OM ARKITEKTUREN NU. sig til et S tandpunkt, m an finder for I N ytaarsbetragtninger om Mode, Stil, Na ter standigt. er en begavet A rkitekt, og det turlighed og Rationalitet skriver A rkitekt er sikkertHanalvorlige Overvejelser, der har Poul H enningsen i Dagbladet »Politiken« faaet ham til at skifte saa afgørende Stil følgende fornuftige Ord. ling. Man kan derfor vente, at hans nye Ar rk itek tu r afhæ nger af saa naange vig bejder ikke bare vil være præget af Tidens tige S am fundsfaktorer, den økono Mode, ihen m ere af dens Aand. m iske, sociale, politiske Situation, men Med F ornuftens Sejr m aa ogsaa A rkitek uafhæ ngig af de knugende Forhold opfor turen glide ind i andre Opgaver. Det vilde drer den Aand, der nu hersker i A rkitek være Spild at ofre flere O rd paa Stilefter turen, til O ptim ism e. Der er kom m et en ligninger, villet O riginalitet, Luksusbygge Sundhed i U dform ningen, en N aturlighed ri, overflødig O rnam entik og Mangel paa i R æ sonnem enterne og en Retlinethed, som Økonom i. Tiden h ar saa grundigt dræ bt m aaske aldrig før h ar væ ret kendt. Den disse Fejltagelser, Ungdom m en staar helt nye A rkitektur er ikke alene en Stil, den uforstaaende over for de Problem er, der fik er ogsaa et Princip. Tendensen er paa fem Vaabnene til at blinke for fem Aar siden. A ar hlevet revolutioneret. Det ordner sig selv nu. Man h ar den ratio Det kan ikke klargøres ved Fotografier. nelle Indstilling paa F orhaand. Hvad der Man kan ikke fotografere et Princip, en nu m aa være K ritikens Opgave er at under F ornuft, en Retning i Tingene. Bedre kan søge, hvor dybt det hele stikker, om P ro det illustreres ved et Eksem pel paa A rki gram m et er m ere end O verflade og M unds tekternes nye Syn. Aage R afn, som ovenfor vejr. Derved kom m er m an ligesom i gamle O ffentligheden vel staar med det egentlige Dage til at skille A rkitekterne i de gode og kunstneriske A nsvar for Politigaarden, h ar de daarlige. Tiden h ar i m indst lige saa høj i A arets sidste M aaned i et Foredrag k arak Grad faaet sin Stil, som E m piren havde det. teriseret denne Bygning som foræ ldet og Hvad m an h ar sukket efter i tredive Aar forkastelig. H an skildrede A rkitekturens er til Overflod kom m et. Spørgsm aalet er Udvikling fra den blom strende i verdslige nu, om vi ikke h ar for m eget Stil. I E m pi og gejstlige F yrsters Tjeneste, til K unsten ren spurgte den kloge K ritiker ikke, om døde under Borgerskabet. Politigaarden, Tingene var i Tidens Stil, for det var en C hristiansborg og R aadhuset var urigtige Forudsæ tning, en Selvfølge. H an spurgte, Bygninger, selv om Nyrop hørte til de før hvem der lavede det væ rdifulde inden for. A. 14.

(23) Tidens Stil. Dér staar vi igen i Dag. De kan al*e — selv Professor Thom sen — arbejde i Lagkage- og Staalm øbel-Stil, m en duer det? Her er det igen svæ rt at svare med Bille der, som kun giver os H usenes Ansigt. Der fra kan m an slutte sig til Sjælen i Tingen, m en det m aa ske m ed Forsigtighed. Det daarlige er altid lettest at fotografere, og jeg kan ikke finde noget finere Eksem pel i saa Henseende end Sygeplejerskernes Hus paa Tagensvej .^) I dette grufulde K varter, hvori jeg h ar boet, og som e r vokset op for m ine Øjne, bæ rer Sygeplejerskernes Hus vel Prisen. Der er ellers ikke det, der ikke er. L angt det bedste er M andrup Poulsens første Hus i Guldbergsgade ved Jagtvejen med de første et Væselses Lejligheder med alle Bekvem m eligheder. H uset er Eksem pel paa, at m an ikke altid kan slutte fra F a caden, for den er ikke god. Gadeplanen i dette K varter m ellem N ørrebrogade, T a gensvej, Alm indeligheden og Jagtvejen er et m ønstergyldigt Sam m ensurium af Skraagader. Hvis Udviklingen ikke tager sig sam m en og standser, vil der paa faa Aar blive Brug for seksten T rafiklanterner. Nu h ar den nye Stil holdt sit Indtog med Sygeplejerskernes Hus, og m an kan kun beklage, at A rkitekten ikke h ar holdt sig til den B arokstil, som han heller ikke m ag ter, m en som efter H uset at døm me hidtil har sysselsat ham . Det er en Gang Bonde huse m ed sm aarudede V induer kravlet oven paa hinanden i fem E tager — m en meget m oderne adskilt ved vandrette Baand! H vordan kan en officiel Bygning kom m e til at se saadan ud? E r det en ufravigelig Ke gel, at de, der sidder ved Magten, kun omgaas Talentløse? Der er noget uappetitligt ved saadanne Folk, der er med paa, hvor dan V inden blæser, m en ikke h a r forstaaet, hvorfor den blæser, og hvad det skal føre til. I Sam m enhæ ng m ellem A rkitekt og Byg. ning er Linoleum shuset ved A aboulevarden en langt hæderligere Bygning end for E k sempel det forskabede F rim æ rkehus ved Rosenørns Allé. K unstnerisk er det vigti gere at være i O verensstem m else m ed sig selv end med Tiden. Det falder naturligt ved en A arsoversigt ogsaa at nævne et godt Hus, bygget færdigt i A ar: T horkild H enningsens paa Ø rsteds vej. Han døde for et knapt Aar siden uden at se det færdigt. H er er K unstner, Tid og Værk ét, og m ere kan ikke naas. H uset er stort og stæ rkt i Forholdene, naturligt, m a skulint, nyt i de solvendte K arnapper og ganske uden overfladisk A rtisteri. Det var T horkild H enningsen, som i B rydningsti den gjorde det store Arbejde. M etodisk fik ban sine Huse m ere og m ere rationelle. Nu kan de allesam m en. Nu, da det er saa meget lettere, m aa vi spørge efter dem, der fører A rbejdet videre, som han vilde have gjort det, om han havde levet — dem, der kan finde det helt naturlige U dtryk for Tiden, det typiske, ikke bare det m oderne. Det er blevet nem m ere at være A rkitekt m aaske, m en ikke at være en god A rkitekt. E fter T horkild H enningsens Død var der blandt Beboerne i bans m ange H use — han byggede en bel Provinsby her i København — Stem ning for at rejse ham et M indes m ærke. Det vilde være sm ukt, om m an lag de en Sten oppe paa Bellahøj — det m aa gerne være af Cement — med hans Fød sels- og Dødsdag og Navnene paa de Huse, han byggede i Aarene efter Krigen. For det nye Aar kunde det ønskes, at Al voren i Tiden i endnu højere Grad m aa præge A rkitekturen — og Moden m indre. Det er jo ikke D am ehatte, vi beskæ ftiger os med. Nu træ nges der til K larhed over det Skinproblem , som hedder Stilen. F ra Staalm øblerne og Lagkagehusene til det n a tu r lige og typiske er der langt igen. Poul Henningsen.. ') Opført af Arkitekt Hygom. Red.. 15.

(24) HUS I GLADSAKSE. tæ nkte U dnyttelse — V arm e i V arm tvandsette Hus er projekteret som Bolig for forsyningen agtes taget fra den tætved ligLederen og K ontor for en m indre F a briksvirksom hed; derfor er Kælderen ret højtliggende med K ontor og andre Rum til lignende Brug. E n Stigning i T erræ net gør det m uligt at indrette Garage sam m e Sted. Stueetagen er udelukkende Bolig, med alle Rum fordelt med Hall som Centrum . Da Kælderen h ar rigelig Plads trods den paa-. D. J iu :. ni^ s :: = izz:: \. 1. '. li. s. sB o5 DD fla|[. St mM n. H. ■■. i. 1. <. ABKITEKT ANTIION BENDIX.. HUS I GLAD.SAKSE.. 16. MAAL 1:200,.

(25) gende F abrik — er L oftsrum unødvendig, Kreditforen. Hypotekforen. Indfr. Laan; tgso/,, 1929/^ 1929^ hvorfor Taget er ganske fladt. Antal ............ 8.210 6.929 2.190 1.8.10 De frem kom ne Tilbud ligger sam lede, Hovedstol incl. Kloak og Lys, Kr. 24.700. Varm e- og lOOJKr. . 59.297 48.377 17.980 14.064 V arm tvandsanlæ g anslaas til Kr. 2,300. Ialt Nye Laan: Antal ............ 26.803 20.590 6.236 5.536 Kr. 27,000. (Bebygget 144,6 m^). Hovedstol Anthhon Bendix. 1000 Kr. . 359.999 250.505 53.515 43.006 Netto Tilg.: KREDIT- OG HYPOTEKFORENINGERNES Antal ............ 18.593 13.661 4.040 3.086 VIRKSOMHED I 193Ü- 31. Hovedstol 1000 Kr. . 300.702 208.128 35.535 28.942 aii Grundlag af Indberetninger fra Kreditog Hypotekforeningerne har Det statisti ske Departement foretaget en Opgørelse af dis Som det fremgaar af Oversigten, var det sam se Foreningers Virksomhed i Regnskahsaaret lede Udbud af nye Kreditforeningsobligationer 1930 31. i 1930 31 300 Mill. Kr. og af Hypotekfor Opgørelsen omfatter samtlige Kredit- og Hy eningsobligationer 54 Mill. Kr., samtidig lagde potekforeninger, samt Kreditforeningen af Kommunekreditforeningen Beslag paa ca. 9 Kommuner i Danmark, den Danske Land Mill. Kr., saaledes at der ialt har været et Ud mandsbanks Hy])otekafdeling, der yder baade bud paa omtrent 422 Mill. Kr. Paa den anden Prioritetslaan og Kornmunelaan, og Køben Side gik der ca. 113 Mill. Kr. ud af Markedet, havns Diskonto- og Revisionsbanks Hypotek hvoraf ved Udtrækning ca. 43 Mill. Kr. afdeling. Oplysningerne vedrører for fire af Den samlede Kasseobligationsgæld i KreditKreditinstitutionerne Regnskahsaaret, der slut og Hypotekforeningerne samt Kommunekredit tede 31. December 1930, for alle de øvrige foreningen var ved Begyndelsen af 1931 ca. Regnskahsaaret, der sluttede 31. Marts 1931. 4.604 Mill. Kr., eller 99,91 pCt. af Debitorernes I følgende Oversigt gives Oplysning om den Restgæld; dette Beløbs Fordeling paa de for samlede Udlaanssum, saavel Hovedstol som skellige Rentesatser fremgaar af nedenstaaende Restgæld ved Begyndelsen af 1931. Oversigt.. P. Samlet Udlaan ved Begyndelsen at 1931. Antal Laan. Hovedstol 1000 Kr.. Kreditforeninger ................................................. 394.922 Hypotekforeninger .............................................. 63.083 Landmandsbankens Hypotekafdeling: Prioritetslaan .................................................... 546 Kornmunelaan ................................................... 289 Kbhvns. Disk. og Rev.banks Hypotekafd. ... 20 Kreditforeningen af Kommuner ................... 1.149. 4.461.263 515.337. Tilsammen... 460.009. 5.132.459. Det samlede Antal Laan var saaledes ved Be gyndelsen af 1931 ca. 460.000, hvoraf c. 395.000 Kreditforenings- og ca. 63.000 Hypotekfor eningslaan. Den samlede Restgæld var 4.655 Mili. Kr., hvoraf 4.041 Mili. Kr. i Kreditforeningerne. Afgangen og Tilgangen fremgaar for de to sidste Regnskabsaars Vedkommende omstaaende Oversigt.. — — — 155.859. Restgæld 1000 Kr.. 4.040.859 449.118. Gsnt;ttestgæld pr. Laan. 10.000 7.100. 12.164 c. 22.000 32.751 c. 113.000 1.866 93.000 117.905 103.000 4.654.663. 348.100. Af Kasseobligationerne forrentes 1930/30 1930/31 193«/,Kr. 9 med 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 3 pCt.......... 2.609 2.675 2.730 3% » ....... 252.184 261.188 269.443 4 » ....... 791.927 793.451 797.299 iVz » ....... 2.850.606 2.607.757 2.455.168 706.614 628.931 557.635 ...... Tilsammen . 4.603.940 4.294.002 4.082.275. 17.

(26) LANDSFORENINGEN »BEDRE BYGGESKIK«S BYGMESTERKURSUS. ur.su.set finder Sted i Tiden medio Januar til Udgangen af Marts. Undervisningen er gratis. Enhver Bggningshaandværker kan deltage. Der kan deltages i den samlede Kursustid el ler i kortere Perioder, dog ikke under 10 Dage. Tidsrummet angives ved Indmeldelsen. Stlpendienydende Deltagere skal dog deltage mindst 1 Maaned. Undervisningen bestaar i, at Deltagerne un der Vejledning optegner og detaillerer de Byg geopgaver eller særlige faglige Detailler, som de ønsker at beskæftige sig med. Opgaverne kan vælges frit eller være til direkte Brug i Bygmesterens praktiske Virksomhed. Hvis en speciel Byggeopgave ønskes udført paa Kursuset, er det af Betydning, at Deltager ne medbringer en Skitse, som viser, hvorledes han har tænkt sig den paagældende Bygning. En Situationsskitse, der viser den paatænkte Bygnings Forhold til Vej, Verdenshjørner, even tuelle Naboejendomme, Udsigtsretninger eller andre for Opgaven betydende Faktorer, bør ligeledes medbringes. Amatørfotografier af Byggepladsens nærmeste Omgivelser kan være meget oplysende. Til Støtte for det praktiske Arbejde afholdes en Række Lysbilledforedrag om bygningsmæs sige Emner. En samlet Foredragsrække vil blive afholdt i Tiden fra Midten af Januar til Midten af Fe bruar, hvorfor de Deltagere, som ikke ser sig i Stand til at deltage i den samlede Kursustid, saavidt muligt bør vælge Undervisningens Isle Maaned. Kursusets Arbejde er lagt saaledes til Bette, at det samtidig med at yde Deltagerne direkte Hjælp til et specielt Byggearbejdes Projekte ring tillige tager Sigte paa hans almindelige Dygtiggørelse som projekterende Bygmester. Kendskab til Bygningsbaandværket og de ele mentære Tegnefag — geometrisk, stereometrisk og faglig Tegning ---- er nødvendigt, men sær lig Færdighed i Tegning kræves ikke.. Eventuelt kan Støtte til Kursusophold søges gennem lokale Haandva'rkerforeninger, hvis Ansøgeren er Medlem. For Deltagere, der ønsker Selvforplejning un der Ophold ved Kursuset, er Køkken til Raadighed. Alle yderligere Oplysninger ved Henvendelse til Bedre Byggeskiks Kursus, Set. Pederstræde 19, København K. Tlf. Byen. 8143.. K. HUSLE.IEN1VEAU.. Sammenlignet med Oslo, Stockholm og Gøte borg. kom Borgmester Hedebol i Iflg.sin »Politiken« Biidgettale ind paa en Sammenligning mellem Huslejeniveauet i København, Oslo, Gøteborg og Stockholm og udtalte bl. a.: - Der regnes efter Antallet af Rum. 1-Værelses Lejligheder med Kammer og 2-Værelses Lejligheder tages under ét, dernæst kommer 2-Værelsers Lejligheder med Kammer og 3Værelsers Lejligheder, og endelig 3-Værelsers Lejligheder med Kammer, altsaa 4 Rum. For Københavns og Oslos Vedkommende omfatter Opgørelsen Lejligheder saavel med som uden Centralvarme. For den første Gruppe er Leje niveauet i København 459 Kr., for den anden 653 Kr. og for den tredie 804 Kr. 1 Oslo er de tilsvarende Tal 483 Kr. eller 5 pCt. mere end i København, dernæst 738 Kr., 13 pCt. mere, og 1048 Kr., 30 i)Gt. mere. For de svenske Byers Vedkommende er det gjort op dels for Lejlig heder med Centralvarme, dels for Lejligheder uden. I Gøteborg er Tallene for Lejligheder uden Centralvarme henholdsvis 721 Kr. eller 35 pCt. mere, 1086 Kr. eller 06 pCt. mere og 1473 Kr. eller 83 pCt. mere end i København. I Stockholm henholdsvis 975 Kr. eller 115 pCt. mere, 1452 Kr. eller 122 pCt. mere og 1915 Kr. eller 138 pCt. mere end i København. Endelig er Tallene for de centralopvarmede Lejlighe der i Gøteborg henholdsvis 1085 Kr. eller 136 pCt. mere, 1497 Kr. eller 129 pCt. mere og 1974 Undersløllelse. Kr. eller 146 pCt. mere end i København, og i Et begrænset Antal Deltagere kan — ved Stockholm henholdsvis 1552 Kr. eller 239 pCt. Støtte fra »Kalk- og Teglværksforeningen af mere, 2151 Kr. eller 229 pCt. mere og 2760 Kr. 1893« — opnaa en maanedlig Understøttelse af eller 243 pCt. mere end i København. .50 Kr. Iflg. disse Tal bor vi altsaa billigt. Ansøgning med Uformuenhedsattest og An befaling sendes til Bygmesterkursuset. 18.

(27) OMKRING BYGGELOVSREVISIONEN. 23. Septem ber 1931 blev A kadem isk Ar kitektforenings B etænkning vedrørende Byggelovene udsendt til alle K om m uner, hvor der i Ø jeblikket gælder Byggelove, Vedtægter eller Reglem enter. I en Følge skrivelse udtalte Foreningen H aabet om, at K om m unerne m aatte slutte sig til Ønsket om en Landslov, og at de, indtil en saadan var gennem ført, i videst m ulig Grad vilde tage Hensyn til de i B etæ nkningen frem sat te Synspunkter ved Æ ndringer af nugæ l dende Vedtægter. I Fortsæ ttelse af denne Skrivelse bad m an — 29. O ktober — de respektive K om m unalbestyrelser udtale sig om, hvorvidt 1 ) de kan slutte sig til Ø nsket om en Landslov, 2) i Hovedsagen kan tiltræ de det i B etæ nk ningen frem satte som R etningslinier for Udarbejdelsen af en ny Landslov. I den siden da forløbne Tid h ar Akade m isk A rkitektforening m odtaget en stor Mængde Svarskrivelser. E t halvt H undrede K om m unalbestyrelser har direkte besvaret de stillede Spørgsm aal, m edens nitten har bedt om at faa udleveret flere E ksem plarer af B etæ nkningen for at kunne underkaste Sagen en nøjere Drøftelse. I det hele viser Besvarelserne, at der rund t om kring i Landet er en levende In teresse for Spørgsm aalet, ligeispni de af A kadem isk A rkitektforening frem satte S ynspunkter h ar m odtaget en varm Til slutning. Kun fra en enkelt Landkorq..rnunc siges det, at m an ikke m ener, en Landlov vil faa Betydning for Byggeriet paa Landet. Syv K om m uner m ener ikke. Sagen h ar In teresse for K om m unen for Tiden eller øn sker ikke paa næ rvæ rende T idspunkt at. udtale sig. Nogle O m egnskom m uner ved A arhus og København h ar dels for nylig faaet fælles Bygningsreglem enter eller har saadanne under U darbejdelse. De føler der for ikke nogen Interesse i at faa disse æn dret foreløbig. De udtaler sig dog ikke mod Betæ nkningens Idé, m an m aa meget sna rere sige, at de i P raksis h ar vist deres Forstaaelse af T anken om en Fælleslovgivning. De øvrige Skrivelser viser lutter T ilslut ning. Vi skal tillade os at citere nogle Be svarelser. Frederiksvæ rk B yraad: / Besvarelse af den ærede A rkitektfo r enings Skrivelser af 23. Sept. og 29. O kto ber d. A. m ed frem sendte B etæ nkning ved rorende Revision af Byggelovene og Sæ r tryk af »A rkitekten« Sagen vedrørende — meddeles, at Sagen har foreligget for den hervæ rende B ygningskom m ission, der eenstem m igt har vedtaget at give sam m e sin Tilslutning, og at Byraadet i sit Møde den 15. ds. ligeledes har tiltraadt Tanken om en fæ lles Landslov — (Byggelov) indeholden de alle B estem m elser, som vedrører B yg geriet. Holbæk B yraad: . . . I A nledning heraf skal m an m edde le, at Byraadet kan slutte sig til Ø nsket om den næ vnte Landslov efter de i B estyrel sens B etæ nkning frem satte Retningslinier II Køge B yraad: I A nledning af den ærede Forenings ^Skriv^lse af 23. f. M. angaaende en R evisi on af Byggeloven skal m an meddele, at B y raadet for sit Vedkom m ende kan tiltræde, at den foreslaaede Revision ivæ rksæ ttes i O verensstem m else m ed den udarbejdede B etæ nkning. 19.

(28) M iddelfart Byraad h ar tiltraad t følgende af Bygningsinspektøren frem satte E rklæ ring: Jeg kan paa det bedste anbefate Titstutning tit Ø nsket om en R eform af den nu gældende Byggelov, indenfor alle B estem m elser for Byggeri; og kan i det væsentlige som R etningslinie tiltræ de det i B etæ nknin gen frem satte.. 29. O ktober d. A. undlader m an ikke at meddele, at Byraadet kan slutte sig til Øn sket om en Landslov som anført i Skrivel sen sam t, at m an netop under H ensyn til, at en saadan paatæ nkes gennem ført har udsat Udarbejdelsen af en kom m unal Byg gevedtægt. Som før bem æ rket, synes der at være stor Interesse for Sagen, og et godt G rundlag for den ønskede Revision m aa herm ed si ges at være tilstede. Vi vil derfor gerne paany erindre om og om m uligt faa dette slaaet saa fast, saa det ikke kan rokkes, at selv om der selvfølge lig ved U darbejdelsen af den nye Byggelov skal tages Sigte paa en U drensning af alle de Urim eligheder, som de gamle Byggelove indeholder og K onstruktionsbestem m elserne gøres brugelige før alle brugbare Byggcmaterialier, saa m aa det centrale dog være, at den nye Byggelov kom m er til at indeholde Bestem m elser, der um uliggør den nu til ladte og i stor Stil praktiserede tæ tte Byggem aade i Beboelses-Kvarterer, som afsted kom m er, at V induerne fra Beboelsesrum vender ud til en lille bitte Gaard eller lig ger næ sten klods op ad en B randm ur, som virksom t udelukker enhver Solstraale fra at trænge ind i det paagældende Rum, men at den i Stedet frem tvinger, at Beboel sesrum og Rum, hvor der i det hele taget skal opholde sig M ennesker faar rigeligt med Lys og L uft og Sol til sin Raadighed, og her m ener vi, at A kadem isk A rkitektfor enings Forslag ikke er vidtgaaende nok i sine Krav, hvorfor der her bør ske en Æ n dring til det bedre.. Ringsted B yraad: I A nledning af den ærede Forenings Skrivelse af 23. Septem ber og 29. O ktober d. A. skal m an m eddele, at Byraadet kan slutte sig til Ø nsket om en Landslov inde holdende alle Bestem m elser vedrørende Byggeriet, ligesom Raadet kan tiltræde det i B etæ nkningen frem satte, som R etningsli nier ved Udarbejdelse af en saadan Lov. Svendborg B yraad: Som Svar paa Deres Skrivelse af 29. O k tober d. A. om Deres frem sendte B etæ nk ning vedrørende en Landslov for Byggeriel skal m an m eddele, at Byraadet i sit Mode den 7. ds. vedtog at udtale, at m an for sit V edkom m ende vilde være glad ved om alle Bygningsbestem m elser blev sam lede paa en overskuelig Maade i en enkelt Lov, lige som det udarbejdede Forslag syntes godt og form aalstjenligt i det store og hele.. Sønderborg B yraad: I A nledning af den af A kad em isk A rki tektforening under 23. Septem ber d. A. frem satte B etæ nkning vedr. en Revision af Byggelovene skal m an herved tillade sig at meddele, at Byraadet kan tiltræ de det af Foreningen i om handlede B etæ nkning frem satte Forslag. Lad os hellere — om nødvendigt — gaa Nibe B yraad: i Højden. Pointet m aa væ re: Sol, L ys og I Besvarelse af Foreningens Skrivelse af L u ft og bort m ed Støjplagen.. 20.

(29) ARKITEKT ANTHON BENDIX.. Maal 1:200. Se Teksten næste Side.. 21. n u s VED GRØNDAESV.ENGE..

(30) HUS VED GRØNDALSVÆNGE.. 1903 om Berettigelse til at udføre Arbejder ved Vand-, Gas- eller Elektricitetsværker nistaaende Hus er projekteret for en • samt Kloakledninger og indvendige HusspilFam ilie paa 4 Personer, hvor H errens devandsledninger, selv om Betingelserne for daglige A rbejde overvejende kan udføres Autorisation iøvrigt er tit Stede, medmin dre der efter Bødens Erlæggelse er forløbet hjem m e, og hvor F ruen ikke ønsker fast mindst 3 Aar, H ushjæ lp, og hvor m an forlæ ngst h ar ind 3) at han opfylder et af følgende Vilkaar: ført den ikke daarlige Skik at træ kke sig til a. har bestaaet den at Magistraten anordne bage til hvert sit Værelse, n aar Middagen de Prøve for dem, der ønsker Bemyndi ved 18-Tiden er overstaaet. Der er 2 Børn i gelse som Kloakmester i København. b. er polyteknisk Kandidat enten som Byg Skolealderen. ningsingeniør med teknisk Hygiejne som D erfor er 1. Sal indrettet med Værelser Hovedfag, eller som Maskiningeniør, der og K am re uden indre Forbindelse, hvert af har suppleret sin Eksamen med en Til F ruens og H errens 3 X 38 m, stort nok til lægsprøve i teknisk Hygiejne i samme baade Sovedivan og A rbejdsbord og andre Omfang, som er gældende for Bygnings ingeniørernes Specialstudium i dette Møbler, passende som Arbejdsværelse, og F'ag. Eksamenskarakteren i de paagæl K am rene ea. 2,2 X 3, et for hvert B arn. De dende Specialfag skal i begge Tilfælde frem kom ne Tilbud ligger sam lede paa ca. være mindst »godt«. Kr. 16.000 inkl. Hegn, Kloak o. s. v. Varme- 4) at han har stillet et Depositum paa .500 Kr. til Sikkerhed for Opfyldelsen af de Pligter, og V arm tvandsanlæ'g anslaas til Kr. 1.600 der vil komme til at paahvile ham som Klo (Bebygget 63,2 m^, ialt Kr. 17,600. akmester. Hvis vedkommende allerede som Anthon Bendix. Gas- og Vandmester med udvidet Autorisa tion') har stillet Depositum, er dette Depo situm ogsaa gældende for hans Forpligtel AUTORISATION AF KLOAKMESTRE: ser som Kloakmester. .5) at han har underskrevet Instruksen for au I købe: n h a v n . toriserede Kloakmestre i København, og øbenhavns M agistrat h ar vedtaget fra 0) at der ikke er forløbet over 5 Aar fra det 1. Maj 1932 at indføre A u t o r i s a Tidspunkt, han har bestaaet Prøven. t i o n som K l o a k m e s t e r i Staden Kø Som en O v e r g a n g s b e s t e m m e l s e benhavn, om hvilket na'rm ere Meddelelse har Magistraten derhos fastsat, at der, uanset, foreligger i følgende at Vedkommende ikke opfylder de ovenfor un Bekendtgørelse fra Københavns Magistrat. der Punkt 3 a og 3 b angivne Betingelser, kan Magistraten har bestemt, at der fremtidig skal meddeles følgende den ommeldte Autorisation lulfærdiges A u t o r i s a t i o n s o m K l o a k - som Kloakmester, nemlig: m e s t e r i Staden København, og at der ind Saadanue Entreprenører, som efter Stadsin føres en Prøve for dem, der ønsker at erholde 1. geniørens Direktorats Skøn har udført Afen saadan Autorisation. løbsarbejder paa fuldt ud -tilfredsstillende Magistraten har derhos fastsat følgende Be Maade, og derhos inden 1. Maj 1932 over tingelser for Udstedelse af Autorisation som for Stadsingeniørens Direktorat godtgør, at Kloakmester i Staden København: de uøje har sat sig ind i den af Magistra Forinden Autorisationen gives, maa vedkom ten udgivne Instruks og Vejledning i Afløbsmende for Magistraten godtgøre: faget, og 1) at han har Bopæl i København eller inden *) Angaaende den udvidede A utorisation som Gas- og for en af de Kommuner, med hvilke Kø Vandm ester henvises til M agistratens Bekendtgørelse benhavn har truffet Overenskomst angaadesangaaende. ende Autorisation, For at kunne føre Betegnelsen »Autoriseret Gas-, Vând- og Kloakm ester« kræ ves der, at Vedkommende 2) at han ikke efter Forlig for Retten eller foruden A utorisation som K loakm ester tillige h ar er efter Dom har maattet erlægge Bøde for hvervet den udvidede A utorisation som Gas- og V and Overtrædelse af Lov Nr. 9 af 23. Januar m ester.. O. K. 22.

(31) II. saadanne Entreprenører som i en af de hver af Kommunerne gældende Bestemmelser. Kommuner har Overenskomst om Autorisa Der kræves ikke Autorisation til Udførelse tion af Gas- og Vandmestre, har Autorisation af Tagnedløb og til at foretage saadan Rensning som »Kloakmester«. af Afløbssystemet, der kan ske, uden at Instailationsgenstande nedtages, eller uden at Led Med Hensyn t i l O m f a n g e t a t de Be ninger beskadiges eller adskilles. føjelser, som følger med den for Der vil derhos af Stadsingeniørens Direkto n æ v n t e A u t o r i s a t i o n s o m K l o a k rat undtagelsesvis kunne gives Selvbyggere i m e s t e r fastsættes, at tre Maaneder efter at den Byens Yderdistrikter Bemyndigelse til at udføre fornævnte Prøve for Kloakmestre er afholdt for de ovenfor nævnte Arbejder paa egen Grund, første Gang, maa kun den, der har erholdt Au saafrerat Stadsingeniørens Direktorat anser torisation som Kloakmester i København, ud vedkommende egnet dertil. Skriftligt Andragen føre følgende Arbejder paa Staden Københavns de derom skal i hvert enkelt Tilfælde frem Grund. sendes til Stadsingeniørens Direktorat, og Be a) Indsætning af Grenrør og Indmundingsstyk- myndigelsen gives kun for vedkommende en ker i Gadekloaker for Stikledninger fra kelte Arbejde. Ejendomme samt Lægning af saadanne Ga Københavns Magistrats 4. Afdeling, den 22. destik med tilhørende Sideledninger, Brøn September 1931. de etc. P. J. P e d e r s e n . h) Paa privat Grund: 1) Sætning af Brønde, /V. T b o r b a 11. Vandlaase for Gaardpissoirer, Bøjninger og Vandlaase for Tagnedløbet etc., 2) Lægning Man h ar derefter vedtaget at æ ndre Be af de i Afløhsregulativets § 13 omhandlede Afløbsledninger samt Drænledninger saavel tingelserne for Aflæggelse af Prøve til Gasudenfor som i Bygninger, 3) Lægning af og V andm ester, hvorom er udsendt følgende Sideledninger for Faldrør, Eodbøjningen for disse indbefattet (men ikke selve Faldrøret Bekendtgørelse fra Københavns Magistrat ved eller Sideledninger til dette), 4) Sideled rørende Bemyndigelse for Gas- og Vandmestre. Det bekendtgøres herved, at Magistraten har ninger for Gulvafløb i underste 15tage og Sætning af nævnte Gulvafløb, samt Sideled bestemt, ninger for Installation i underste Etage af a t den for Tiden krævede Prøve for Personer, Vandklosetter, Vaske etc. og Fodbøjning for der agter at søge Bemyndigelse som Gas- og disse (men ikke Udførelsen af selve Instal Vandmester i København, kun vil blive af lationen af paagældende Genstande), 5) holdt 2 Gange endnu i Løbet af de kommen Montering af Vandlaas, Standrør og Tragt de to Aar, hvorefter man ophører med den for Gaardvandklosetter (men ikke Anbrin ne Prøve, og gelse af Cisterner eller Vandforbindelse til a t der, naar der er forløbet 2 Aar, efter Af disse), 6) Reparations- og 7) Rensningsar holdelsen af den sidste af disse Prøver, ikke bejder ved de ovenangivne Dele af Afløbs mere vil blive udstedt Bemyndigelse som systemet. Gas- og Vandmester i København efter de Ovennævnte Arbejder maa under Strafansvar hidtil gældende Bestemmelser. i Henhold til Lov Nr. 9 af 23. Januar 1903 ikke Magistraten bar derhos bestemt, udføres af andre end de af Magistraten dertil a t der fremtidig maa udfærdiges Bemyndigel bemyndigede. se, der giver den paagældende Beføjelse som En i København erhvervet Autorisation som »G as- og V a n d m e s t e r m e d u d v i Kloakmester er ogsaa gældende for de Kom d e t A u t o r i s a t i o n«, muner, med hvilke København har særlig Over a t der skal indføres en Prøve for dem, der enskomst angaaende Autorisation. ønsker at erholde en saadan Autorisation, Omvendt vil Autorisationen i samtlige Kom samt muner, med hvilke Overenskomst er truffet, a t der hvert Aar i de første 5 Aar skal afhol bortfalde, naar Retten til at udføre Kloakme des en Prøve kun omfattende Afløbsanlæg, sterarbejder fratages den autoriserede i en af hvilken Prøve skal give Gas- og Vendmestre, Kommunerne. som er autoriserede i Henhold til de nu De autoriserede er i deres Forhold overfor gældende Bestemmelser, Adgang til, naar de Kommunerne underkastet de til enhver Tid for har bestaaet Prøven, at faa Bemyndigelse 2d.

(32) som »Gas- og Vandmester med udvidet Au torisation«. Med Hensyn til Betingelserne iøvrigt for at opnaa den omhandlede Bemyndigelse som »Gas- og Vandmester i København med udvi det Autorisation«, og med Hensyn til de af en saadan Autorisation flydende Beføjelser henvi ses til Magistratens herom samtidig hermed ud stedte Bekendtgørelse. Københavns Magistrats 5. Afdeling, den å. Oktober 1931. A n t h. A n d e r s e n . / J. Ï o j) s 0 e - .1 e n s en. VEJLEDNING I AFLØBSFORHOLD. I Forbindelse med foranstaaende Be kendtgørelse om A utorisation al' K loakm e stre i København har Stadsingeniørens Di rektorats Byggesagsafdeling paa M agistra tens F oranledning udarbejdet en V e j l e dn i n g i A fl ø’b s f a g e t, som det bliver nødvendigt for de kom m ende K loakm estre at studere for at kunne aflægge den kræ vede Prøve. Men ikke alene de vordende K loakm estre vil kunne drage Nytte af den i alle M aader veltilrettelagte og med en Mæmgde Illu stra tioner over de i det alin. Husbyggeri fore kom m ende T ilfa'lde vedrørende A fløbsfor hold forsynede Bog. F. Eks. vil den ogsaa være en stor H jadp for den projekterende A r k i t e k t i det daglige A rbejde paa et Felt, hvor m an hidtil saagodtsom kun h ar haft H andelsfirm aernes K ataloger at ly til, hvorfor den udenfor al Tvivl her vil kunne afhjæ lpe et stort Savn. Bogen kan for en P ris af 5 Kr. købes i Stadsingeniørens D irektorat, Byggesagsaf delingen, Raadhuset.. V. ET BYGGESPAREBBLAD. i h ar m odtaget 1. Hefte af et nyt Byggeblad »D e n D a n s k e B y g g e s p a r e r«, som er udgivet i T ilknytning. 24. »Dansk Sj)are- og Byggeforening«, der har Kontor R aadhuspladsen 45 og h ar til Op gave at skaffe rentefri Laan til m indre be m idlede til Opførelse af egne Boliger. Et særdeles sm ukt Form aal, som desværre næppe har nogen større Udsigt til at kunne realiseres i større U dstræ kning. De E rfarin ger, der hidtil h ar væ ret gjort paa dette O m raade, i)cger ihvertfald ikke i gunstig Retning; m en naturligvis: T iderne skifter jo, og m aaske Jordbunden nu er bleven bedre. En Støtte vil det jo være med det ud givne Blad, saafrem t det kan lykkes at hol de delte i Live. Det første Nr., der pravsenterer sig med en tiltalende Forside, indeholder bl. a. et P ar udm æ rkede A rtikler, der dels om hand ler Køb af Byggegrund og Tilrettekeggelse ‘>1 Byggeforetagende, sam t en Del Villateg ninger, som dog er af noget blandet Art, hvorfor det sikkert vil være heldigt, om Bla det skal vinde Fagfolks Bevaagenhed, at underkaste den Afdeling en betydelig sta'rkere Censur, ligesom de tekniske Raad og saa kunde være af m ere lødig A rt; en For klaring paa, at naar Cem entpuds faar Rid ser og Revner, skyldes, at H æ rdningen er (oregaaet for hurtigt, er saaledes noget tvivtsom. (Læ>s f. Eks. G nudtzm ann). Naa, m en al Begyndelse er svæ r; naar lidt U drensning h ar fundet Sted, kan der m uligvis nok kom m e noget ud af det, og T anken med at vejlede de vordende B ygherrer i Tilrettela'ggelsen af Byggesa gen er ihvertfald god, og kan det hlot lyk kes Bladet at bibringe P ublikum Forstaaelsen af, hvor vanskelig en saadan T ilretteheggelse i G runden er, naar Byggespørgsm aalet skal løses med det hedst m ulige Re sultat for Vedkomm ende, vilde ihvertfald en Del være naaet, da i saa Tilfælde ved kom m ende Bygherre i Tide vilde være ind stillet paa at søge den rette A ssistance og derm ed have de bedste Betingelser for et tiltilfredsstillende Resultat..

(33) p. BOLIGEN SOM BRUGSGENSTAND.. Af Arkitekt Anthon Bendix. landt A rkitekter hører m an ofte den kan tæ nkes at undvæ re; m en Boligen — P aastand, at det gode Hus altid er den 2-Værelses-, 3-Værelses- og 4-Værelsesbygget ud fra det Indre, ud fra det eller de Bolig m ed og uden Kam m er, blev under Krav der stilledes til Boligen, og naturlig hele A fsnittet bestandig den sam m e. Uden vis, naar en saadan P aastand frem sæ ttes, stort Besvær, blot med større eller m indre m aa den vel have nogle T ilhæ ngere; m en Afvigelser i Rum m enes Størrelse, kunde selv om det gode Hus, i Sam tidens Bedøm den klem m es ind i alle Tidens R am m er. T il melse naar det ellers er U dtryk for sin Tid, syneladende var Boligen for A rkitekten u n i sin Skabelsesakt h ar væ ret underkastet derordnet; det var Facaden, der spillede en de sam m e Luner, Love og Paavirkninger Rolle, Boligen var kun den H andelsvare, der som Sam tidens andre Rørelser i L itteratur, skulde bringes paa M arkedet, og den skulde M usik, Billedkunst, og for den Sags Skyld svare til den form entlige Fordring og ind ogsaa Paaklæ dningen, tvivler jeg en Del pakkes i en for Sam tiden tiltalende Serve paa denne P aastands Berettigelse; i al Fald ring, ja ofte faar m an det Indtry k ved Un hvad Tiden, Slutningen af forrige A arhun- dersøgelse af Boliger i nogle af de i sin Tid drede og de første 10— 20 Aar af dette. Ikke lovpriste Huse, at Boligen i sine Forhold er faa Huse fra denne Periode var Genstand m isdannet i Fødslen, for at et i dobbelt for Sagkyndiges og Ikkesagkyndiges dybe Forstand udvendigt K rav kunde ske Fyl Beundring, saa længe de havde Nyhedens dest. Interesse, for senere at blive træ ngt tilbage E dgard Høyer overdriver aldeles ikke i sit i H ukom m elsen for andre nyefe og m ere Lystspil »Niels Peter Svane«, hvor han la interessante. der A rkitekten besvare en Indvending fra Stukperioden blev afløst og flakkede hid Bygherren m ed følgende Replik: »Hvad og did over i R enæssancekopiering, denne Pokker rager Deres K økkener mig? T ro r De, atter af B arokefterligninger, fortsattes i et jeg vil ødelægge m in Facade for de skalde Opkog af Klassicism en, for til Slut at gaa de K okkeners Skyld?« over i noget, som Frem tiden m aaske vil kal Men nu i vore Dage! E r Boligen blevet de U tilism en, uden i væsentlig Grad at af bedre? Aa-jo — nu er Køkkenet næ sten sætte sine Spor i Boligens Planinddeling. G enstand for Dyrkelse, nu bygges der Jeg tæ nker her næ rm est paa E tagehuset næppe et Hus, hvor K økkenet ikke in dret — B yhuset — , og i det efterfølgende er det tes m ed U dtræ kningsplader, T allerkenræ k væ sentlig den iîndre Bolig, jeg skal om ken forsvundet. Skuffer under Bordpladen, tale; den h a r i højere Grad end den større Plads for Skonæserne under Bordets F or m it H jerte; og forøvrigt — den større Bolig stilling, ru stfri Vask, ofte med TJérrazzovil i Frem tiden næppe være saa stæ rkt paa plade eller Linoleum sklæ dning o. s. v., m en krævet. det er tvivlsom t, om disse Goder vilde være Ganske vist: netop i denne Periode m od frem kom m et uden den energiske Kamp, tog m an de tekniske Goder som Gas, W . C., som Lederne af H usm oderforeningerne ud elektrisk Lys, Bad og Centralvarm e, som foldede. ....................III ■■ ■ .................... vel næppe noget nybygget Hus i vore Dage Og — naturligvis — Badeværelset gøres. B. 25.

(34) nu med indm uret Kar, selv i m indre Boli ger, hvor et Brusebad vilde være tilstræ k keligt, isæ r ved Avendelse af den kendte Gum m islange med B ruser og H aandgreb i Stedet for den hidtil benyttede, ophæ ngt et P ar M eter over Gulvet, og under Brugen oversprøjtende hele K um m et til Overflod. Men den øvrige Bolig? ganske den sam m e 2-, 3- eller 4-Værelses Bolig med eller uden Kam m er, V a'relserne fra 12 til 20 m''^ og K am m er 6 å 7 m^, om trent ganske som vore Bedstefædre og Fæ dre byggede. Dog — lyve tør jeg ikke — A rkitekten af i Dag forstaar paa rationel M aade at undgaa de i Fortiden besynderlige, for os uforstaaelige. Skævheder og form aar at skabe Kum menes Skillelinier som et velordnet, ofte sm ukt. O rnam ent indenfor og i Forbindelse med den ydre sam lende Ram m e, Y derm uren. Men ellers er Boligen den sam m e. Dette m aa ingenlunde opfattes som en Bebrejdelse mod vore A rkitekter, de h ar hidtil ikke kunnet gøre stort andet, frem ti digt vel helst lidt m ere, end opfylde, højst rettede, de af en Bygherre frem satte Ø nsker og Forslag, og da H usene fra den berørte Periode staar den Dag i Dag, m aa de be tragtes som V idnesbyrd om den Enighed, der herskede m ellem A rkitekt og Bygher re, og som Bevis for, at A rkitekterne ikke forvaltede deres Hverv helt daarligt efter Sam tidens O pfattelse. E llers var Husene vel næppe kom m et op, som de forefindes. (D er for kan det godt være m uligt, at de P ro jek ter, som aldrig saa Dagens Lys, var bedre — hvem ved? Sam tidens Dom kan være ubarm hjertig; m en E ftertidens sikkert ikke m ere overbæ'rende. Vi er vel ikke alle væk, naar vor Tids Byggeri skal for vore E fter kom m eres Dom stol.) Ej heller Bygherren kan vel stort bebrej des; han m aatte form e sine Krav i Over ensstem m else med de Ø nsker, han m ente herskede blandt det boligsøgende Publikum (som altid var og stadig er henvist til det, der forefindes), og selv om han i Sam arbej. de med sin A rkitekt kunde og lystede at gennem føre en ny og uprøvet Boligtype, saa kunde et saadant E ksperim ent let være ru i nerende for ham og hans H aandværkere. De kreditydende Institutioner kunde nægte Bistand, og Publikum kunde blive bor te fra Boligerne. Saadan ræ'sonneres der ogsaa den Dag i Dag. E ndnu er det ikke gaaet op for vore kæ re Landsmærnd i Sognet D an m ark, at f. Eks. en Fordvogn ikke havde Købere, før den fandtes paa M arkedet. Om Lejerne altid var tilfredse m ed de forhaandenvæ rende Boliger — bortset fra det T idsafsnit, da disse saa godt som ikke fandtes paa M arkedet — er svæ rt at klare. For den bedrestillede A rbejder og T jeneste m and er den 3-Værelses Bolig med K am m er G enstand for hans drøm m ende Længsel, m en m aa oftest klare sig med en m indre, og for den m indre Em bedsm and og lille selvstændige M iddelstandsm and Lavm aalet for det, han kan indlade sig paa. Og for de daarligst lønnede er den lille 2-Værelses Bolig, m aaske endda m indre, den han forlæ ngst h ar slaaet sig til Ro i; m en for dem alle gælder det, at Udvalget altid i om handlede Periode har væ ret tem m elig ensartet, hvad Typen angaar, kun U dsty relsen, W . C., o. s. V. og P ris h ar væ ret noget forskellig. Det kan virkelig synes, som om det boligbrugende Publikum var og sta dig er tilfreds med Boligen planm æ ssigt set, som den hidtil forefandtes; i al Fald kom m er der sjæ ldent noget frem derom , og naar der endelig klages, bortset fra T a pet og m anglende R eparation af M alerar bejdet, og det i Reglen over daarlige Op varm ningsforhold, m anglende eller ubru gelig Bad, Boligens ubekvem m e Beliggen hed i Forhold til A rbejdssted, og endelig de fa a Rum, F a m i l i e n m a a t t e n ø j e s m e d . Dette sidste P u n k t er den alvorligste Klage; her kan det kun hjæ lpe at flytte til en større Lejlighed, hvilket i Reglen vil sige dyrere, i m ange Tilfælde en uoverkom m elig Udgift. De øvrige M angler 26.