Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Fibiger, Mathilde.; udgivet af Forfatterinden til Clara Raphael [i.e. Mathilde Fibiger].
Titel | Title: En Skizze efter det virkelige Liv
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C. A. Reitzel, 1853 Fysiske størrelse | Physical extent: 146 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
/ L 5. -s
-.5^> ^
v ^ X0^6^>_>6^ S l6 l , l 0 ^ X
1 30 0 2 1 5S9S62
s
1
<
n , ^ . "1.
U U D W ^
. .1 .
ester -et virketige Liv.
Udgi vet
*
as
Forfatterinden t il C lara Naphaet.
Kjobenhavn.
F o rla g t a f Universitetsboghandler C. A . R e i t z e l .
Trykt i B i a n c o L u n o s Bogtrykkeri.
1853 .
^ v l . a n kan ikke let forestille sig to Sostre, h v is S kjonhed er a f en mere modsat N a t u r , end M a rg re th e og V ic to ria Rosens. B illedhuggeren vilde med Overraskelse betragte M argrethes adle og rene F o rm e r, og uden Betcenkning er- klcrre hendes fkjonne Skikkelse og regelmæssige A nsigtstrcrk fo r en herlig M odel t i l en S ta tu e . M e n D igteren vilde ved S y n e t af den unge V ic to ria med glad B e u n d rin g ud
bryde: Skjonheden er A a u d og L iv ! A t hendes T ra k ere la n g tfra at udmcerke sig ved en regelmcrsstg F o r m , lagde han neppe stor Vcegt paa, th i h vo r Aanden saaledes triu m - pherer over F o rm e n , glemmer m an D ie t fo r B likket, M u n d e n fo r S m ile t, F ig u re n fo r Bevcegelserne — at sige, naa r D ie t ikke steler, naa r M u n d e n ikke er stjav, eller F i
guren aldeles vanstabt. M ed V ic to ria va r ingen a f De
lene T ilfa ld e t; om en Kunstkjender end kunde gjore mange In d ve n d in g e r mod hendes F o rm e r, vilde han dog indrom m e, at der er ualm ind elig H arm onie i den hele Skikkelse, saa selv Feilene synes uundvcrrlige, og at man ikke uden in d e rlig t Velbehag kan betragte den ungdom sfriste P ig e .
I *
I den P ro v in d s b y , h vo r de to Sostre vare opvorede, g ja ld t de uom tvistelig fo r de storste Skjonheder i mange M ile s O m kreds, og m an paastod endogsaa, at R ygtet om dem lokkede Fremmede t i l E g n e n ; th i a ld rig havde Gjcest- givergaarden vceret saa besogt af reisende K u n stn e re , der tilb ra g te hele S om m eren med at tage Prospekter a f de saa smukke Udsigter og målelige S k o v p a rtie r, som den temmelig ode E g n frembod. E n d n u m indre havde det vceret en a l
m indelig S k ik b la n d t unge Studerende at trcrkke sig tilbage fra det bevcegede L iv i K jobenhavn, fo r at losse t i l Embeds- eramen paa Landet, fo r de to sidste A a r efterat „R o se rn e "
som vorne P ig e r va r in d fo rt i de selskabelige Kredse, og deltoge i de offentlige B a lle r og Fester, der t i l deres W re hyppigere end nogensinde foranstaltedes i R r . M a n skulde n u rig tig n o k tro e , at disse Adspredelser betydeligt maatte forstyrre de unge H errers Lcesero, saa de ligesaa gjerne kunde blevet i K job enhavn , som indlogere sig Som m eren over i M o lle r og F orpagterboliger i O m egnen a f R r . , men de maae dog selv have fundet dette L iv scerdeles tje n lig t fo r deres S tu d ie r, th i det hcrndte endogsaa undertiden, at E n og Anden overvintrede derude; og M a le rn e fulgte a f og t i l deres E re m p e l, under Paaskud a f i uforstyrret R o at kunne udfore de store M a le rie r, de Som m eren over havde taget Skizzer t il. Saaledes dannede sig efterhaanden en C olonie af Udvandrere fra Hovedstaden, der ikke lid t bi
drog t i l det selskabelige L ivs U d v ik lin g , da alle F a m ilie r i
R r . med stor Begjcerlighed sogte at inddrage dem i deres private Kreds a f O m gangsvenner.
Begge Sostrene vare n a tu rlig v iis i Begyndelsen G je n - stand fo r udelukkende Hyldest, dog var M argrethes fuldendte S kjonhed V ic to ria s saa la n g t overlegen, at denne tildeels vllde vcere bleven sat i Skygge, dersom ikke hendes m untre, utvungne Vcesen og livlig e , piquante S a m ta le , havde staf- set hende et R y fo r A andrighed, der vel kunde rivalisere med Sosterens S kjonhed. E n a f disse indvandrede T ilb e dere stylde de unge D am er den pvetiste Bencrvnelse, som snart blev alm indelig T a le b ru g : han forandrede nem lig det provindstelle U dtryk „ J o m fr u Rosenerne" t i l „ J o m f r u r o serne", hvilket m an forkortede t i l Roserne.
M e n — „R osen ohne D o rn e n " — findes kun i M usik og i flette R o m a n e r. I Virkeligheden udgjore T o r nene en vcesentlig Bestanddeel a f et Rosentrce, selv om det tages fig u rlig t. Dette maatte M argreth es og V ic to ria s mest enthuskastiste Tilbedere bekjende, da de ikke lagde V e s- sels R aad paa H je rte , men forst bleve kloge a f E rfa rin g . Denne ubehagelige E rfa rin g forbittrede mange im od de unge P ig e r, de fo r saa lidenskabeligt havde svcermet fo r;
og da M a rg re th e ved sin K uld e og tid t forncermende S p o t overstred endog den simple H ofligheds Grcendse, blev hu n efterhaanden ligesaa forha dt, som hun tidligere havde vceret forgudet. S e lv det ubarm hjertigste Coqnettene tilg iv e H e rre rn e , da det forudscetter en Interesse, som medrette sm igrer dem. M e n M argrethe var ikke coquet; hun va r
strseng, a lv o r lig , og en B la n d in g a f Ligegyldighed og b it ter F o ra g t udtalte sig i hendes Adfcrrd im od dem. I sit H je m var hun vel indesluttet, men m ild , tjenstagtig og kjcerlig mod sine Ncermeste; men i Selskab, overhovedet i Fremmedes Ncrrvarelse, forvandledes h u n : det saae ud, som hendes Trcek stivnede; det U dtryk af J ro n ie , der a ltid dcrm- rede om hendes Laber, det stolte B lik , der ellers mildnedes a f elskeligere F olelser, traadte talende fre m , som det her
skende U dtryk i hendes A n sig t. H u n skjulte aldeles ikke sin S te m n in g og tog intet Hensyn t i l hvad der er vedtaget som passende, som sagt, ikke engang t i l den alm indelige H oflighed, men forskandsede sig bag sin bidende J ro n ie som indenfor en T ry lle k re d s , hvilken tilsidst ingen af de tappre Riddere vovede at overskride. E ndelig blev hun saagodtsom fo rla d t a f den hele S kare a f Tilbedere, der tidligere havde flokket sig om hende, og im od a l menneskelig F o rm o d n in g lod hun t i l at befinde sig vel derved.
J o mere den hele F lo k trak sig tilbage fra M a r grethe, desto mere sluttede den sig med udelukkende Hyldest t i l S osteren; th i vel svede ogsaa hun af og t il sin V i t
tighed paa A n d re s B ekostning, men hun sigtede mere t il Begreber end t i l P e rso n e r, og naar hun undertiden tr a f disse, vidste hun enten at gjore det godt igjen ved sin na
tu rlig e Elskværdighed, eller at stemple sine O ffe rs som C a- ricaturer, hvilke m an havde Lov t i l at vise i det rette L y s , og P lu ra lite te n sluttede sig t i l hende a f F ry g t fo r at blive
stillet i Klasse med de om talte mislykkede Vcesner.
V ic to ria s liv lig e , modtagelige A a n d gjorde hende snart de G ra n d se r, Conveniensen h a r draget i det selska
belige L iv , yderst fo rh a d te , paa samme T id som hendes S to lth e d oprortes over den nedværdigende F o ra g t fo r al sand Menneskenatur, der udtaler sig i det indbyrdes F o r
h o ld , H errer og D a m e r der staae i t i l hinanden. O g ved den In d fly d e ls e , hun havde opnaaet i hele sin O m g a n g s kreds, lykkedes det hende snart at organisere en F ris ta t — som hun i sin S to lth e d og G lade kaldte den — hvor Frihed og Lighed var G ru n d lo v ; en L o v , der bedre end konveniensens F o ro rd n in g e r stemmede overeens med hen
des hoie Begreb om Menneskevard og Menneskelykke.
Havde denne Lighed varet mere end en uskyldig I l l u sion, vilde hun maaskee ikke have fo lt sig saa ganske t i l freds dermed, da der udfordres en la n g t storre Energie og M andhaftighed t i l at gjennemfore den, end denne unge fo rva n te P ig e havde at raade over. Uden at vide det, bar hun sig ad som en a f de Frihedshelte, der kjam pe fo r en republikansk F o rfa tn in g , og ende med at lade sig krone t i l A eiser; hun vilde have anseet del fo r den skammeligste B agtalelse, om nogen vilde lade sig forlyde med at Ene
voldsmagten var in d fo rt i hendes F r is ta t, endskjondt hu n uden at ane det, selv udsvede det uindskrankede H erre
domme, og skyldte det alene, at' A l t gik ester Onske. E n hver flog gjcrne ind !paa den Tone, hun a n g a v, da den stillede ham i et la n g t friere F o rh o ld t i l hende, end S k ik og B r u g tilla d e r, men paa den anden S id e vogtede man
8
sig fo r at m isbruge denne F rih e d , af F ry g t fo r derved at beroves den; th i V ic to ria v a r , tiltro d s fo r a l sin S p o t over den saakaldte Kvindelighed selv fo i meget Kvinde t i l ikke, ledet af en ubevidst Folelse, a ltid at holde sig inden
fo r Søm m elighedens og Skjonhedens Groendse. H u n va r frim o d ig , men ikke frcrk; aabenhjertig, men ikke fo r
t r o lig ; hun hengav sig t i l sine V e n n e r, men overgav sig ikke t il dem ; hun kunde proclamere Lighed — men ikke
indgaae Kammeratskab.
^ det sidste A a r var der im id le rtid foregaaet en p a a fa l
dende F o ra n d rin g i de unge P ig e rs L iv , da deres T ante tog i Huset t i l dem, efter deres Faders D o d . H a n havde ingen storre Gloede kjendt end den, at see sine D o ttre , iscer sin kjoere V ic to ria , glim re frem for alle andre i det selskabe
lige L iv . D e rfo r indforte han hende i alle anseete F a m i
lie r , tog med hende i Selskab og paa B a lle r , h vo r han med en E lsiers Henrykkelse og uden hans Skinsyge va r V id n e t i l den O p sig t, hun vakte, og gjorde fre m fo r a lt sit eget H u u s t i l et S am lingssted fo r alle hendes Beundrere.
Saaledes levede hun i en evig Selskabelighed: den ene Fest afloste den anden, den ene Lysttou r fulgte den anden saa u a fla d e lig t, at hun fra sit sertende t i l sit attende A a r ikke havde Leilighed t i l at prove hvad Ensomhed e r, undtagen naar hun sov. Saameget sorgeligere overvældede den hende under Faderens sidste, langvarige S y g d o m , og efter hans D o d forekom det hende, som al hendes Ungdom s Gloede va r dod med ham . I saa ung en A ld e r, med et saa liv lig t og heftigt S in d , lader m an sig ikke kue a f S o rg e n . V ic to ria begroed sin Fader med a l den Lidenskabelighed, hvormed hun havde elsiet h a m , men hun elsiede ogsaa
Gloeden og L iv e t, og vendte snart med sin Loengsel tilbage d e rtil. M e n Gloeden va r udelukket a f det fo r saa m u n tre H u u s : M a rg re th e va r nedboiet a f S o r g og maatte bruge a l sin S ty rk e fo r at boere den med F a tn in g ; og F r u S ta a l, en Soster t i l deres tidligere afdode M o d e r, som tog i Huset t i l sine Niecer i denne sorgelige T id , benyttede sig a f sin Indflydelse t il at udvirke en F o ra n d rin g i hele deres Levemaade. H u n havde tidligere voeret et m isfo rn o ie t V id n e t i l den M aade hvorpaa hendes S vo g e r tillo d V ic to ria at realisere sine Frihedsideer i det selskabelige L iv , da hun indsaae den V ildfarelse, der fra den unge P ig e s S id e laae t i l G ru n d derfor, og den Fare hun kunde blive udsat f o r , hvis hun under andre Omstændigheder fik isinde at gjennemfore dem. Havde hun nu ligefrem t yttre t denne M isfo rn o ie lse fo r V ic to r ia , og erklaret det fo r sin Hensigt at gjore Ende paa det Lighedsforhold, der var hende saa- meget im od, vilde hun have m odt en heftig O p p o sitio n , og I n t e t have opnaaet. M e n dertil va r hun fo r klog.
H u n sagde ikke: D e t er upassende at omgaaes F o lk paa den M aade, D u udscetter D it R yg te fo r Folkesnak — hun hentydede t i l , h vo r bleg og lidende M argrethe endnu saae u d , og V ic to ria sagde selv med et S u k : Jeg v il blive hjemme hos hende, e lle r: D e t er ikke vcerd at her kommer Fremmede fo r det forfte, det piner hende! — D a der va r gaaet lcrngere T id hen, og V ic to ria med mere utaalm odig Langsel tankte paa at tage ud og more sig, havde F r u S ta a l a ltid et eller andet P aasiud fo r at holde hende t il-
bage, og hvad der tid t h ja lp , n a a r a lt andet blev tilbage- viist — B o n n e r. Saaledes blev V ic to ria lid t efter lid t vant t i l at finde sig i det stille og ensomme L iv , og da det forst va r blevet V a n e , tcenkte m an ikke lcenger paa nogen F o ra n d rin g s M u lig h e d .
E n smuk S om m erefterm iddag, A a re t efterat den gamle Rosen var dod, sad de to S ostre udenfor den aabne Have- stuedor, hver med sit H aandarbeid. M a rg re th e s O p m æ rk
somhed va r henvendt paa de smukke B lo m ste r, hun syede i fin store Brodeerram m e. Id e t h u n med et U dtryk a f F o r - noielse bolede sit fine A n s ig t over det kunstige Arbeide, som hun med stor O m hyggelighed udforte, saae h u n overordent
lig deilig ud — hvid som en L ilie . og guldhaarfager som en nordisk G udinde.
V ic to ria s A n sig t straalede a f Gloede; m an syntes at kunne see de m u n tre , forh a a b n in g sfu ld e Tanker skinne ud a f hendes klare O in e , og vugge sig i S m ile t om hendes M u n d — og dog vidste hun ikke felv hvad hun tcenkte p a a ! A f og t i l strikkede h u n et P a r M aster, hvorved hun bevoegede Pindene med u va n t H a a n d , derpaa sank A rbeidet ned i hendes S k jo d , mens hun med Fornsielse lod B likket hvile paa den R o s e n flo r, hun ikke uden lid t S kjcrlm erie havde ladet plante i saa overflodig M a n g fo ld ig h e d paa T errassen, h v o r be yndige B lo m ste r netop nu glimrede i a l deres nysudfoldede, friste S kjonhed. H v o rfo r m o n hu n med saa smilende Forkjcerlighed seer paa de hoistammede
Rosentræ er, der danne A llee n op t i l H avedoren? — de have t i l hendes W r e faaet N avnet V icto ria ro se r.
Ved en Jdeeforbindelse kom hun t i l at tomke paa sin S oste r, og saae pludseligt op t i l hende, idet hun u d b ro d :
„ D u er a llid smukkest, naa r In g e n seer D ig ! A l t hvad D u tager D ig fo r herhjemme klceder D ig saa godt — at sijcenke Thee, stryge, brodere! D u seer saa venligt paa de dumme T in g , D u h a r med at gjore, og tager saa omhyg
geligt paa dem , at det ret fljcerer m ig i H je rte t — th i paa saadanne livlose Redstaber spilder D u D in O m h u og Kjoerlighed, iftedetfor at gloede Mennesker dermed."
„ D e t er ogsaa la n g t alm indeligere, at Them astiner og S try g e je rn svare t i l deres Bestemmelse, end at Mennesker g jo r d e t! O g er der N oget iveien med T in g e n e , kan jeg lade dem reparere — men n a a r de ere aldeles ubrugelige, befatter jeg m ig heller ikke med d e m ! "
„ H v o r to r D u tale med en saa groendselos H o vm o dighed om Mennesker*— D u , som saa vel har forstandset D ig bag D in ukjcrrlige Ligegyldighed, at D u ingen a f dem h a r lc rrt at kjende undtage D in e Noermeste. O s holder D u a f , os er D u god og kjcerlig im od. T ro e r D u d a , at Tante og jeg ere Id e a le r, som fra en hoiere Sphcere ere faldne ned paa J o rd e n , siden D u endogsaa rangerer os o v e r S try g e je rn og Theekopper i D i t H je rte , iftedetfor at stjoere os over een K a m med hele den ovrige forulykkede Menneskehed, som D u ikke anseer fo r bedre vce> d, end a t feies ud og kastes i S krallem andens V o g n ."
„J e g skulde ikke have sagt at de vare ubru gelige! deri havde jeg U re t, th i N oge t udrettes der jo a ltid ved dem.
M e n hvad fo rla n g e r D u ellers a f m ig ? — at jeg stal elste dem? — Jeg har — G u d forlade m ig ! — ikke nogen kjcerlig Folelse fo r dem , og det vilde kun vcere H yklerie, om jeg viste m ig venlig mod Folk, som jeg ikke kjender."
„Lcer dem at kjende, saa kommer det ovrige a f sig s e lv ! " — „J e g har ingen Lyst d e rtil. D e r maa dog vcere en indre Bevcrggrund fo r at m an stal give sig a f med F o lk, men hos m ig er der siet ingen. Jeg kan begribe m an g jo r det, f o r d i m an interesserer sig fo r dem eller holder a f dem, men ikke at man g jo r sig a fh o ld t, fo r om m u lig t at finde noget at elste igjen. E r Kjcerligheden ble
vet levende i H je rte t — saa er der N o k i H im le n og paa Jorden, den kan slutte sig t il, den behover ikke at gaae paa Opdagelse! N a a r jeg veed det — skulde jeg da see paa Vcerelse ib la n d t Mennesker, t i l den Kjcerlighed, jeg gjerne vilde fo le ?
— M ed D ig er det en anden S a g ! D e r er — det troer jeg v is t! cn levende F o re stillin g t i l G ru n d fo r D it Mennestesvcermerl'e! D u seer V erden med andre O in e , og jeg ncenner ikke engang at onste, at D u skulde see den med m ine. D e rfo r v il jeg nodigt disputere, th i n a a r D u ikke k a n overbevise m ig , og jeg hverken v il eller rim e lig v is kan
overbevise D ig , forer det jo t i l In g e n tin g ."
„H v a d seer D u , som jeg ikke veed eller kjender?"
udbrod den letbevcegelige V ic to ria heftigt. Veed D u noget
2
O n d t om dem, har eet a f disse Mennesker, som D u be
handler med den fornærmeligste S p o t og G ro v h e d , ved en årelos Handlem aade givet D ig R e t t i l en saadan Adfcerd, saa slig m ig det rent u d , heller end pine m ig med disse gaadefulde H e n ty d n in g e r."
„ G u d hjcelpe os, skulle v i stole paa Menneskers A I r e ! "
svarede M a rg re th e sagtmodigt. „Lad os ikke tale mere derom, kjoereste V ic to r ia ! jeg kan ikke taale, at D u er vred paa m ig . Jeg veed intet om nogen enkelt a f D in e V e n
ner, som jeg troer D u vilde kalde cerelost, og selv om jeg vidste det Vcrrste, vilde det a ld rig berettige m ig t i l at fo r
agte noget Menneske. G jo r jeg det, er det en stor S y n d , og en S ka m fo r m ig se lv!"
V ic to ria kunde mindst af a lt finde sig i Selvbebrek- delser) h u n sogte derfor ved en hastig V ending i S a m talen a t bringe M a rg re th e paa andre Tanker. „ D e t Hele er igrunden en S m a g s s a g , og jeg kan ikke beklage m ig o ve r, at D u ikke h a r samme S m a g som je g , skjondt det baade crrgrer og bedrover m ig . S o m B a r n va r det en a f m ine storste S o r g e r , at jeg a ld rig kunde faae D ig t i l at lcese de D ig te , jeg h o ld t af. M e n n u er det en dob
belt S o r g , da D u ikke bryder D ig om de Mennesker, jeg interesserer m ig f o r ! th i D u taber ikke alene ved a t und- vcere dem, men de tabe ved at undvcere D ig . Jeg holder a f dem ! N a a r je g , som idag, venter et Menneske h e rtil, lo m jeg ret h a r glcrdet m ig t i l at gjore Bekjendtskab med, saa v il jeg gjerne modtage ham godt og meddele ham det
Bedste, jeg veed og kjender. O g naa r jeg tcenker paa, hvor sod D u er herhjemme, h vo r ejendommeligt D u ta le r, naar D u undertiden indlader D ig paa N o g e t, h vo r glad D u b live r, naa r D u seer noget smukt, som gaaer D ig t i l H jerte — saa synes jeg v o r Gjcrst b live r bedraget, naar han reiser herfra i den T r o , at D u er ligesaa stiv og fo
leslos, som D u er deilig at see t i l ! "
F r u S ta a l, som va r kommet ud fra Havestuen, og havde h o rt V ic to ria s sidste O r d , sagde venligt t i l hende:
„ D e t va r ret, m it sode B a r n ! D u g jo r D it Bedste fo r at bevcrge M argrethe t il at vcere lemfceldig im od H r . V o lm e r.
M e n plag hende ikke fo r m eget, hun g jo r dog hvad hun v i l ! D u er bleg id a g , m in M a rg re th e !" vedblev hun,
idet hun saae hende med m oderlig O m hed i A nsigtet, og strog det lyse H a a r fra hendes P ande. „ M e n V ic to ria h a r sit kjcere S ondagsansigt p a a ! Jeg to r vcedde, D u gloeder D ig t i l at her kommer en ny R id d e r t i l Egnen — D in gamle trofaste T ilb e d e r ikke at fo rg le m m e ."
» 3 a , jeg glceder m ig d e rtil. T a n te !" svarede V ic to r ia fo rn o ie t. „ K a n D u fortcrnke m ig deri? Jeg holder meget a f F re d rik , han er ikke alene m in Fcelter — han er m in V e n , som jeg ikke h a r seet i et helt A a r . G ives der nogen storre Lykke, end at lcrre Mennesker at kjende, og leve sammen med dem? Jeg tro e r det ikke! D e t er m o r
somt at lcrse gode B o g e r, og jeg begynder altid med en lyksalig F o rv e n tn in g derpaa. M e n V o rh e rre er dog den bedste F o rfa tte r — paa eengang D ig te r og M a le r ! "
2 '
„ D e r kommer to smukt indbundne B og er af D in U n d lin g s fo rfa tte r!" sagde F r u S ta a l, idet bun pegede paa to unge H e rre r, som kom gaaende paa Landevejen, h v o ra f m an oversaae en Strcekning fra Haveterrassen. „T a g e r jeg ikke meget fe il, saa er det netop dem, v i vente! I maae tage im od dem, B o r n ! Jeg v il hilse paa Fredrik i m in egen S tu e , h vo r jeg har N oget at udrette! stig det t i l ham , og hold Lieutenanten med Selskab im id le rtid , V ic t o r ia ! "
V ic to ria imodesaae D o lm e rs Ankom st med al den liv lig e F o rve n tn in g , unge P ig e r fole, n a a r de ere i Begreb med at gjore Bekjendtskab med en H e rre , som de tid t a f ubetydelige Omstæ ndigheder, tid t kun paa G ru n d af kvin deligt Lune, have dannet sig en fordelagtig F o re stillin g om,
og besijaftiget sig med i Tankerne. H u n fandt selv at de O p ly s n in g e r, der kom hende tilh jc rlp med at udkaste hans P o r t r a it , vare ligesaa mange siaaende Beviser paa at det m aatte svare t i l O rig in a le n . H a n var den kjcere, fo rtræ f
felige Fredriks V e n , altsaa maatte han vcere n a tu rlig og ligefrem a f V a s e n ; — og at han va r mere underholdende og vittigere end den gode F redrik, kunde hun slutte sig t i l a f nogle morsomme T ra k a f h a m , som hun havde med- deelt hende i sine B reve. Desuden var han Soeofficeer,
— en Adkomst t i l V ic to ria s livligste S y m p a th ie ; saa h o it elsiede h u n H avet og de B e d rifte r, h v o rtil det fra gammel T id har fo rt de Danske. Ved en S o m a n d tankte hun sig en S o h e lt, der kun behovede at komme i K r ig , fo r at blive en anden Tordenskjold; th i paa den S ta n d , der besad hen-
des udelte F o rk æ rlig h e d , overforte hun alle de Egenskaber, hvorved Havet g jo r et saa m a g tig t In d tr y k paa os Danske:
dets V ildhed og Freidighed, K r a f t og A lv o r .
D en H e rre , som hendes F a tte r, kort efter at T ante n havde fo rla d t Vcerelset, presenterede fo r hende, var saa fo r- s ije llig fra den F o re stillin g , der nu i otte Dage havde be- skjcrftiget hendes Phantasie, at hun i sit H jerte va r noerved at ftakjende ham de F o r tr in , han uncegteligt v a r i Besid
delse af. M e n hendes Retfoerdighedsfolelse seirede dog, idet hun gjordej den stiltiende Jndrom m else: igrunden seer han ganske godt ud, skjondt han ikke er smuk. — H vad der mishagede hende saameget, va r den cavalleermoessige M aade, hvorpaa han narmede s ig , og i en T o n e , der indeholder en B la n d in g af A rtig h e d og S kjodesloshed, som er meget alm indelig, indledede en Conversation med nogle intetsigende Talem aader. H a n beklagede sig over den kjedsommelige Landevej, den krattende V a n d rin g i Solheden, og undskyldte med megen Belevenhed, at han a f den utaalm odige Fredrik havde ladet sig overtale t i l at vise sig fo r Dam erne i sine
skovede Reiseklader.
„ H v is De onsker det, sial jeg strar lade D em G jaste- kammeret anvise!" svarede den utaalm odige V ic to ria med siet skjult J ro n ie . „ D e seer virkelig ud t i l at vare sårde
les medtaget a f Dagens B esva rlig heder, og naa r jeg be
tanker, at De har gaaet to hele M i i l i S to v og Hede, indseer jeg godt det U forsvarlige i at lade D em udtomme
den sidste Rest af K rcrfter i en S a m ta le , t i l at jeg ikke skulde unde D em en kort F ris t fo rin d e n ."
V o lm e r betragtede hende med et skarpt B lik og et tilbagetrcrngt S m iil, idet han svarede: „ H v is m in F ry g t fo r at have tilsidesat den Opmærksomhed, jeg skylder Dam erne, h a r paadraget m ig denne F o rv iis n in g t i l Gæstekammeret, er det desvarre ikke forste G ang jeg seer mine redelige B e stræbelser fo r at vcrre dem t i l Behag, faae et uventet sor- geligt U d fa ld ."
„D e scetter da saa stor P r iis paa en Dam es D o m , at D e er b a n g e — fo r at lade hende see et P a r skovede S t o v le r ! " udbrod V ic to ria . „ D e t er igrunden i sin O r den. N a a r vi ansee sligt fo r en Fornærmelse, kan man ikke fortcenke Herrerne i at de bruge denne Maalestok med Hensyn t i l den „Opmærksomhed, m an er os skyldig." F o r m ig lyder det besynderlig fo rry k t! Jeg staaer, G ud flee L o v , udenfor Damebegrebet. Jeg kjender kun een L o v , som jeg ikke taaler at m an forsynder sig im o d , og det er
„M e n n e ske re t!" H vad vi- skylde hinanden indbyrdes, er at tale sammen som levende Mennesker, istedetfor som Pape- goier at variere tillc rrte , intetsigende T alem aa der, hvilket kaldes at konversere."
„ M e n , svarede V o lm e r med paatagen Uskyldighed, jeg indseer ikke at der er noget Umenneskeligt i at benytte sig af den alm indelige O m g a n g s to n e , som engang er an
taget fo r passende og hensigtsmæssig i det selskabelige L iv , i S a m ta le med en fremmed D am e. V ild e det ikke vcere
anmassende at gjore det ferste S k rid t t i l en storre T iln æ r
melse, fe r D am en h a r givet sin V illie tilkjende? V i skylde hendes fine T a k t, hendes anerkjendte Skjonhedssands, at lade hende give Tonen a n ."
„ D a jeg virkelig troer at v i i Regelen have mest S kjenhedssands, h a r jeg intet im od at denne Rettighed b liver g jo rt gjaldende. M e n saameget kjender jeg da t il S e lska b slive t, at jeg veed det kun er vaa S k r e m t, m an indrom m er os den! E r D am en D r o n n in g , saa er H erren M inisteren, der skriver de T a le r, hun holder, og forfcerdiger de Love, hun understriver. D e t maae nu vare hendes S a g ! K a n hun noies med et saadant S kin h e rre d o m m e , er hu n sikkert ikke stikket t i l det storre. M e n n a a r E n af os h a r virkelig Begejstring fo r Livet og Sandheden, maae hun fo r A lv o r kunne gjore de R ettigheder gjaldende, m an paa S k ro m t indrommede hendes K jo n . — D e t er altsaa m i g , der stal give Tonen an — D e har selv sagt det! M e n det b liver ikke Selskabstonen! Jeg kan ikke lide den; den lig n e r T a le n , som en Abekat lig n e r et Menneske! — Jeg har svoret t i l det frie og friste O r d s F a n e ; h v o r det lyder, er m it F a d re la n d , hvo der taler det, erkjender jeg fo r m in L a n d sm a n d ; n a a r jeg i saadanne O rd verler Tanker og F o - lelser med Mennesker, flaner m it H jerte hoiere af G la d e ."
„D e t er jo u m u lig t andet end at O rd e t, som v i hore det i dette O ie b lik , kan faae mange H je rte r t i l at flaae hoiere — men h a r De betankt, K ro k e n ! at det frie og friste O rd paa den M aade er istand t i l at berove Flere
Friheden og S undheden, end det alm indelige, der beskedent skjuler sig under den antagne F o r m ? " svarede V o lm e r, der ikke kunde rive sig los fra den Tone h v o ri han va r vant t i l , h a lv t i J ro n ie , at conversere D a m e r, saameget m indre som han morede sig over den U v illie , der udtalte um iskjendeligt i hans Modstanderindes udtryksfulde A n s ig t.
„D e rim o d kan D e vcere vis paa at det frie O r d , n a a rd e t gjores t i l et O rg a n fo r Raahed og Anmasselse, vilde genere dem selv i den G r a d , at D e ikke lang er kunde er- kjende det fo r Deres M o d e rsm a a l. De vilde maaskee vare den Forste t i l i Skjonhedens N a v n at fo rd re det tvunget tilbage inden sine G ra n d s e r."
„ N e i ! " udbrod V ic to ria . „S kjonheden taaler ingen T v a n g s lo v , th i Tvangen i og fo r sig er uskjon."
„ M e n v il De da kunne afvabne S yn d e n ved at snakke fo r den som fo r et egensindigt B a r n ? T ro e m ig, der stal mere t i l ! K a n Skjonheden bevare sig selv ube
sm ittet, saa v il jeg sige at den g jo r det U tro lig e . M e n det U m ulige maa m an ikke vente sig a f den, a t den stal gjore Logn t i l Sandhed — smile S yn d e n ud af Verden.
V i l m an fo r A lv o r kjampe im od d e n , maae det vare ved T v a n g ."
„ T v a n g ? ! " gjentog V ic to ria u v illig t , men vedblev efter et O ie b lik s B e ta n kn in g i en forandret T o n e : „ J a , u n d e r tvinges stal den, ikke t i l b a g e t v i n g e s ! den maae rykkes op med R o d . A f en u tilg iv e lig Egenkjarlighed indflranke v i os som oftest t i l at hindre V irk n in g e n af det O nde, istedet-
fo r at udrydde Aarsagen, der odelcegger det Menneske den h a r rodfcrstet sig i. V i give mere fo r at fritage s fo r at see og kjende noget, der maae vcrre os ubehageligt, end v i vilde give fo r at befrie den d e rfra , som det tilin te tg jo r og odelcegger i B u n d og G ru n d . H a r m an taget sikkre F o r
holdsregler fo r selv at forulempes af det O n d e , bryder man sig kun lid t om at det raser i det S k ju lte , og udbreder D o d og Odelcrggelse om kring sig — th i vo r egen M a gelighed er os kjcrrere end A n d re s S a lig h e d !"
„D e tager S agen saa a lv o r lig t, at D e maae tilg ive m ig om jeg sm iler derover, F ro k e n !" svarede V o lm e r.
„F o lk s L iv og S a lig h e d , D o d og Undergang bestemmes vist a f andre M a g te r end dem , der raade i det selskabelige L iv . T ro e r D e virkeligt, at Lasten i Hovedsagen fo rm in d skes, fo rd i den uhindret kan overfalde E nhver med sine raae A n g re b ? U ttrin g e n v il tveriim od virke tilbage paa A arsagen, saa den tager t i l i Krcefter, th i M ode t vorer n a tu rlig v iis i samme G ra d , som Foretagendet lykkes. T ro e r D e at F enrisulven stiftede storre Skade da den va r bundet, end da den gik lo s ? "
„ D e n skulde vcrret d rc rb t!" svarede V ic to r ia i en af- gjorende Tone.
„ D e t er Skade at D e ikke kunde give T y r det gode R a a d ! saa havde han sparet sin H aand ifald han var istand t i l at folge det. O g m an maa dog antage at h a n ikke stod tilbage i M o d eller S ty rk e fo r vo r T id s H e lte !" sagde
V o lm e r smilende.
V ic to ria sogte, som hun pleiede, naar h u n im od Scrdvane ingen In d v e n d in g havde ved Haanden, at hjcrlpe sig ud a f Forlegenheden ved et pludseligt T ankespring!
T ro e r D e da ikke at vi have A nsvar fo r hvorledes v i om gases F o lk , hvor v i saa trceffe dem ? E r det ikke B edrageris a t bero.ve dem den gode In d v ir k n in g , det vilde have paa dem at lcere n a tu rlig e , oprigtige Mennesker at kjende? O g er det ikke F o rra d e n mod Sandheden at vare tvetydig i sit F o rh o ld t i l P lu ra lite te n , b lot a f M agelighed at give efter im od sin bedre O v e rb e v is n in g — kort sagt, at sijotte sig selv og lade fem vare lig e ? "
„ J a og n e i!" svarede V o lm e r t i l dette tredobbelte S p o rg s m a a l, idet han trak paa S kuld eren. S agen er at v i alle have syndet, og sattes den R oes o. s. v. H v o r der er Usandhed i det In d re , er den ydre Falskhed, — om D e v il bruge et saa stra n g t U dtryk — ikke absolut paa
tagen; og er den n a tu r lig , kan den ikke kaldes uberettiget.
D e r horer meget mere t i l at udfore R e fo rm e r i S a n d hedens Tjeneste, end at forkynde den K je n d sg je rn in g fo r Verden — at fem ikke er lig e ! O g n a vn lig hvad det sel
skabelige L iv angaaer troer jeg ikke Deres P la n e r ere hen
sigtsmæssige. D e t kan have mange svage S id e r som det n u e r, men jeg tro e r alligevel det vilde tabe ved at fo r andres t i l et F o rbed ringshuu s, eller en P a a virkn in g sa n sta lt.
Forestil D em en saadan S tiftelse, Froken! S ku ld e det gaae ordentligt t il, maatte den siydes ind under K irke - og U nder- viisningsvcesenet, h vis m an ikke fa n d t det hensigtsmæssigt
a t indscette et O m g a n g s m in is te riu m . T ro e r D e vi vandt ved denne F o ra n d rin g , eller in d ro m m e r D e at den vilde ophave a lt virke lig t S a m liv uden at give andet isteret end en ny S la g s K irk e , h vo r Menigheden bestaaer a f lu tte r Prcester? — Jeg h a r da besluttet at blive i m in S tu e , h vis den S tiftelse kommer istand, th i hvor kan jeg vente der at finde hvad jeg soger i det selskabelige L iv : O p m u n tr in g , U nde rholdnin g, Adspredelse?" —
„ J a , soger D e ikke andet, saa er det intet Under at D e er tilfre d s , som S agerne nu staae, th i de kan lettere blive spredt ad§ end de kan vente at blive samlet igjen.
I det bedste T ilfa ld e gaaer det dog med klinkede Mennesker som med klinket P o rc e lla in — det er a ld rig saa godt, som fo r det gik i t u ! " — D a V ic to ria va r t r a t af en S a m ta le , h v o ri hun ikke la n g e r ventede a t vinde S e ie r, gik hun ud i H aven efter at have givet fin In d ig n a tio n L u ft i dette energiske U d b ru d .
V o lm e r havde, medens han talte med V ic to r ia , a f og t i l med stor Interesse betragtet M argrethe, der sad stille ved sit A rb e id e , uden at lagge videre M a rk e t i l de A n d re s S a m ta le . H u n kjendte Sosterens Id e e r fo r godt t i l at enhver U d viklin g deraf kunde interessere hende, og hvad V o lm e r angik havde hun opfattet saameget, at han var som de fleste andre H e rre r, men besad u a lm in d e lig Fcerdighed i at fore en D is p u te paa en let og liv lig M aade. H u n blev meget fo ru n d re t da h a n , vel med en v is Beskedenhed, men fuldkom m ent ugeneert fortsatte S a m -
talen, idet han henvendte sig t i l hende efterat V ic to ria var gaaet.
„ D e t er fo ru n d e rlig t! sagde b a n , hvor a lm in d e lig t det er at mode K la g e r og M isfornoielse over de bestaaende F o r
hold. D en samme H igen efter noget N y t , den samme Folelse af S a v n og T ry k i det Ncrrvcerende, som her b rin ger en b a rn lig og liv lig A a n d t i l at lege K r ig med sine O m givelser, bryder voldsommere srem hos sygelige, m islyk
kede C haractcrer, og virker derfra i en videre K reds. E n ung P ig e er saa uheldig at forfeile sin rette P la d s i L i
vet , eller at mangle M o d t i l at tage den i Besiddelse — strar saaer S a m fu n d e t S k y ld fo rd i der ikke er sorget bedre fo r „K v in d e n s S t i l l i n g " , strar raabes der paa R e fo rm , paa E m a n cip a tio n . O g t i l disse M is fo in o ie d e slutte sig snart de unge opvakte P ig e r, som kjede sig fo rd i de blandt andre D a m e r ikke sinde en O m g a n g , der tilfre d s s tille r dem.
M e n S p o rg s m a a le t bliver om de v ille sinde d e t de savne, dersom de soge det i et Ligheds-Forhold t i l v s !
„D e g jo r dog vist de unge P ig e r U re t! Jeg er netop overbevist om at jeg ikke er den Eneste, der fore
trækker Ensomhed fo r s l e t S e lska b !" svarede M argrethe idet hun reiste sig, og fo rlo d Vcerelset.
V o lm e r stirrede med den hoieste Forbavselse efter hende, idet han sagde t i l sig selv: D e t er dog et u tilg ive lig t M is g re b a f V o rh e rre , at gjore den S la g s halvgale D am er saameget smukkere end alle andre, at man fristes t i l at foretrække flet Selskab fo r Ensomhed, alene fo r S y -
nets S k y ld ! D e r kommer vist den tredje emanciperede G r a tie ! ( F r u S ta a ls T r in og S tem m e hortes paa G a n gen). E r hun ligesaa smuk som de to A n d re , saa giver jeg m ig aldeles fo rta b t!
S y n e t a f F r u S ta a l beroligede ham im id le rtid i denne Henseende, og den overordentlige V enlighed hvormed hun hilste paa ham og indlod sig i en m unter S a m ta le , var ham meget behagelig efter det sidste uforskyldte N eder
lag. Im id le rtid interesserede den liv lig e og forekommende D am es Selskab ham ikke saa udelukkende at han jo a f og t i l lid t adspredt saae l M t i l den D o r , M a rg re th e v a r gaaet ud a f, og da hun endelig kom ind ig je n , fu lg t af P ige n med Theetoiet, da V ic to ria n u ogsaa kom op fra Haven tilligem ed F re d rik , blev han u n d e rlig t nok meget mere interessant end f o r , og det lykkedes hans og T a n te n s forenede Bestræbelser at tilvejebringe en alm indelig S a m ta le , h v o rtil M argreth e va r det eneste tause V id n e . V ic - -to ria glemte a t V o lm e r havde overvundet hende i en D is p u te , morede sig, og var folgelig meget elskværdig.
Begge Herrerne kappedes ogsaa om at underholde hende paa den interessanteste M a a d e , (h vilke t t i l V o lm e rs store W rg re lse gik M argrethe aldeles ucrndset f o r b i! ) og det va r seent ud paa A ftenen at m an skildtes ad fo r at gaae t i l R o .
„ N u har D u da seet m in C o u s in e !" sagde Fredrik, da han var ene med V o lm e r paa Gjoestekammeret. „ S v a rede hun t i l D in F o rv e n tn in g ? " — „ H u n er jo en fu ld -
endt S k jo n h e d !" svarede V o lm e r. „ M e n fo ru n d e rlig fra stødende og kold — desuden er hun fo r bleg, og der m angler L iv i U dtrykket! vedblev h a n , da han ikke kunde glemme hendes besynderlige T ilbagetog. — „ B le g ? ! H u n blom strer jo fom en R o s e !" — „ D e t maa da vare en hvid R ose! M e n , fo r at blive ved B lom sterlignelsen! — h u n mindede m ig snarere om de store hvide L ilie r. S lig m ig h v o rfo r D u a ld rig har ta lt t i l m ig om h e n d e ! " —
„E n te n taler D u i V ildelse, eller D u maa have mistet al F arvesands, saavelsom Hukommelsen — jeg forstaaer det ikke!" sagde F redrik med en betcenkelig M in e ) men V o lm e r udbrod u ta a lm o d ig t: „ D e t er jo D ig , som phantaserer hen i V in d og V e ir ! H v is D u kan komme saameget t i l D ig selv igjen efter Gjensynets Henrykkelse, a t m an kan faae et fo r n u ftig t O rd ud af D ig , saa stig m ig h v o rfo r D u a l
drig har ta lt t i l m ig om D in Cousine M a rg re th e ? " —
„M a rg re th e ? ! — Hvem tcenker paa M a rg re th e ? ! S a a det va r M a rg re th e , der lig n e r en L ilie , M a rg re th e , der er en fuldendt S kjonhed — aa j a ! det e r hun jo ogsaa!
M e n hun falder igjennem ved S id e n a f den blomstrende V ic r o r ia , som Skyggen ved S id e n a f Lyset. D u h a r ganske R e t i a t h u n h a r et udtrykslost A n s ig t! N u fo r
staaer jeg D i g ! " — „ D e t har jeg ikke s a g t!" svarede V o lm e r langsom t. „ D e r er netop et stcrrkt fremprceget U d tryk i hendes A n sig t — men tillig e noget stivt og koldt i hendes Treek, som svarer t i l hendes utilgjcengelige V a s e n ."
— „ H u n seer ud som et H u u s , h v o r der er ru lle t G a r-
diner ned fo r V in d u e rn e , at In g e n skal see hvad m an ta ger sig fo r d e rin d e !" bemarkede F re d rik ; og n u fo rta lte han mange S m aatrcek, der vidnede om M a rgreth es Soer
hed og frastodende V a s e n , som han paa ingen M aade fremstillede i et m ild t Lys, men som im id le rtid mere vakte V o lm e rs N ysg je rrig h e d og Opmæ rksomhed, end hans U v illie , da han deraf sluttede at hendes fornoermelige A d - fcerd ikke kunde betragtes som en M is h a g s y tr in g mod h a n s Personlighed, men som et U dbrud a f en fo ru d fa tte t U lyst t i l at indlade sig med H e rre r i A lm in d e lig h e d — en Egenskab, der er saa sjelden hos D a m e rn e , at den vakte V o lm e rs Interesse fo r den uscrdvanlige P ig e .
Im id le rtid v a r de to unge P ig e r alene tilbage i Have
stuen. M argrethe va r ifcerd med at satte Skodder fo r V in d u e rn e , og S ta n g fo r D o re n . V ic to ria gik i liv lig Bevagelse op og ned ad G u lv e t, standsede pludseligt fo ra n det aabne In s tru m e n t, og begyndte at spille en S to r m - marsch. „H v a d tanker D u dog p a a ? " udbrod M a rg re th e forskrakket. „ D u vakker Tante med den S t o i . " — „ O , kunde jeg vakke a lt hvad der s o v e r!" udbrod V ic to ria , saa vilde jeg spille " — „ T i l D u selv fa ld t is o v n !" sagde
M argrethe afbrydende, idet h u n lukkede Slaveret i. M ed et S u k onskede V ic to ria sin S oster G o d n a t, og hver gik t i l sit Sovekam m er.
^ e t var la n g tfra at D o lm e rs uventede O vp o s ltio n havde overbevist V ic to r ia , og ligesaa la n g tfra at hun opgav H a a - bet om at overbevise ham . A l t hvad der kunde stges t i l F orsvar fo r hendes U n d lin gsideer blev gjennemgaaet i T a n kerne tilligem ed de In d v e n d in g e r, hun kunde vente at faae at hore , og endelig de uimodsigelige F o rn u ftg ru n d e , h vo r
med hun v a r forberedt paa tilsidst at beseire ham. F o r V ieblikket betragtede hun ham som Seierherre og respekte
rede hans Rettigheder t il at conversere, og sin egen F o r
pligtelse t i l at lade sig conversere, saalcenge t i l han var over
bevist eller idetmindste overvundet. M e n hvormeget hun end lcrngtes efter at oprette sit Tab ved den forventede af- gjorende S e ir , var der dog en Folelse, som afh o ld t hende fra selv at give A n le d n in g t i l en ny D is p u ts . Im id le rtid trpstede hun sig i Fredriks Selskab, og foretog saa hyppigt lange N idetoure alene med h a m , at V o lm e r vilde have vceret mere overladt t i l sig selv, end Hofligheden tillo d , der
som ikke T a n te n ved den overordentlige Forekommenhed og smigrende Forkjcerlighed, hvormed hun behandlede ham, havde strcebt at gjore sine Niecers M a n g e l paa Opmærksomhed god igjen.
F ru S ta a l var et usoedvanlig n a tu rlig t Menneske, i
h vis Ncerhed m an maatte fole stg veltilm ode, da h u n fo r enede en opvakt og liv lig A a n d med den godmodigste F o r dringsloshed. H u n realiserede paa sin V iis V ic to ria s sel
skabelige Frihedsbegreb, men forenede dermed en saa stor Liberalitet mod A ndres M e n in g e r, at hun ikke generede nogen. „Leve, og lade A ndre l eve! " va r Indbegrebet a f hendes P h ilo so p h ie ; og ligeoversor V ic to ria s overdrevne F o rd rin g e r t i l Mennesker, stillede hun den simple, bekjendte S c e tn in g : A t enhver A r t kan vccre g o d , kun ikke den kje- delige. — D a hun nu selv paa ingen M aade kunde reg
nes t i l den sidste, var det intet Under at V o lm e r snart tilg a v hende den „eneste F e il" at hun va r tyve A a r aldre end hendes S osterdottre, og tilb ra g te mange morsomme
T im e r i hendes Selskab.
De talte meget sammen om de to unge P ig e r, og V o lm e r markeds snart at V ic to ria va r Tantens U n d lin g , fljo n d t hun tid t beklagede den skjave R e tn in g , hendes E n - thusiasme havde b ra g t hende ind paa. „ V ic to r ia h a r R e t i mange enkelte P u n k te r !" sagde hun engang, „m e n selv der h a r hun U ret i M a a d e n , hvorpaa hun v il forandre det. Hvem kan f. E r . negte, at Selskabslivet tra n g e r t i l en R e fo rm ? Hvad er det nu andet end en M aadeholds- fo re n in g , hvor den overtroiske S k ia k fo r a l Meddeelsombed og M odtagelighed snart forer t i l Totalafholdenhed fra a lt virkeligt S a m liv . M a n tager jo heller ikke derhen i F o r
ventning af en aandelig Nydelse — man gaaer som S kue
spilleren t i l sin R o lle , eller som Tilskueren. M a n kommer
jo heller ikke hjem med andet Udbytte end i det Hoieste den gloedelige Bevidsthed, at m an udforte sit P a rtie godt.
— N a a r hun kalder Conversationen et eget S p r o g , der danner en Modsætning t i l S a m ta le n , saa har jeg heller in te t a t indvende; th i gaaer denne ud paa at udtrykke sine Tanker i den klareste F o r m , saa gaaer Conversationen aabenbart ud paa a t indvikle dem , eller paa at udtrykke Tankeloshed i saamange O r d som m u lig t. D en drives som et E rp e rim e n t, en Ovelse, et Kunststykke, og har a ltid m indet m ig om Zigeunerbornene, der dandse med tilbundne D in e im ellem A § g , der er la g t i F ig u r e r , uden at trcede paa dem. N a a r V ic to ria blev ved den uskyldige Bestræbelse a t bringe L iv og N a tu rlig h e d ind i disse forkeerte F o rh o ld , vilde jeg onske hende a l Lykke d e rtil, fljs n d t jeg er over
bevist om , at hun kun kan virke i denne R e tn in g ved fo r s i t Vedkommende at frig jo re sig fra Soedvanens T y ra n n ie , men hun forncrgter den oprindelige Forskjel paa M a n d og K vin d e , h u n proclamerer Lighed, uden at ville grunde den paa den n a tu rlig e U lig h e d , hun ignorerer den Kjoerlighed, der har sin R o d i deres Vcesens M odscetning, og scener en selvlavet F o re stillin g om Menneskekjosrlighed istedet. P a a dette Hjernespind v il hun grunde sin B y g n in g , istedetfor at erkjende N a tu re n s L o v , som visselig ikke lader sig b o rt- raisonere."
„ T a le r D e a ld rig t i l hende derom? S o g e r D e ikke at overbevise hende?" udbrod V o lm e r. — „Bedste V e n ! "
svarede F r u S ta a l. „J e g h a r ta lt t i l hende mange Gange
paa den M aade, saalcrnge jeg havde H aab om at det vilde fore t i l noget. M e n D e fjender kun lid t t i l svoermerisie F o lk, dersom D e troer m an kan overbevise dem eller bringe dem t i l Eftertanke. Jeg er bleven klog a f E r fa r in g ! Hvad hjcrlper det, jeg beviser hende med klare O r d at S o r t ikke er H v id t, naa r hun paastaaer at have udfundet en aande
lig T in c t u r , der kan ophave den oprindelige F o r flje l paa -disse F a rv e r. Jeg svarer: Lad m ig fee, saa v il jeg tro e !
„ J a om nogle hundrede A a r v il det vare k la rt som D a g e n !" faaer m an t i l S v a r . H vad er saa at gjore? — Modbevise hende kan jeg ikke, da ingen a f os kan vente at faae U dfaldet at fee, og Modsigelse o p irre r kun et G e
m yt som V ic to r ia s ." — V o lm e r kunde in te t indvende, sijondt det argrede ham at V ic to ria saaledes gik sin egen sijave G a n g , uden at hendes Om givelse a lv o rlig t bestrabte sig fo r at rive hende ud af en I llu s io n , der tilsidst vilde berede hende en haard K a m p med V irkeligheden.
E n D a g tr a f han F redrik i Haven, og blev fo ru n d re t over det m isfornoiede U d tryk i hans A n sig t og den U t il- boielighed. han viste t i l at indlade sig i en S a m ta le . Im o d S a d va n e svarede han adspredt og med korte S a tn in g e r paa a lt hvad V o lm e r sagde t i l h a m , og da denne endelig opgav sine Bestræbelser, gik de tause op og ned ad A lleen ved S id e n a f hinanden, t i l F re d rik pludseligt u d b ro d :
„D e t er ubegribeligt at V ic to ria , der ellers er saa u a l
m indelig opvakt, og i mange Henseender t i l Forbavselse fo ru d fo r sin A ld e r, kan have m indre Begreb end et to lv -
aars B a r n om den Folelse, som pleier at vcere den forste I m p u ls t i l hoiere L iv og Bevcegelse hos de unge P ig e r.
H u n veed ikke hvad Kjoerlighed e r ! "
„ S la p det d e ru d !" udbrod V o lm e r smilende. „ D e t vilde jeg ikke i D i t S te d antage fo r en Ulykke! N a a r en ung P ige indro m m er at hun ikke veed hvad Kjoerlighed er, saa er hun allerede et S k r id t videre end de A n d re , der tro s ty ld ig t udkramme deres Rom ankundstab — th i det viser-
at hun h a r tcenkt over S a g e n !"
„ D u kjender ikke V ic to r ia ," svarede F re d rik, „dersom D u troer at hun vedkjender sig nogen Uvidenhed i dette P u n c t! D e t er jo netop hende, der h a r gjennemstuet det underlige M y s te riu m , der siden A d a m og E va s T id har fo rv ild e t Menneskehedens Begreb og h o ld t den i en græsse
lig V ankundighed med Hensyn t i l sin hoie Bestemmelse.
O g med trium pherende M in e forelcegger hun nu os R e sultatet af sin Opdagelse: A t den Kjoerlighed mellem M a n d
og K v in d e , som m an h a r givet N a v n af E ls to v , er en I llu s io n , som h a r sin O prindelse fra S y m p a t h i e , der er gaaet over sin rette Grcendse!! A t der ikke gives an
den sand Kjoerlighed end Mennestekjoerligheden, der fo rm a ler de to K jo n med hinanden, saa de blive t i l eet i Ideen
— jeg kan knap gjentage den taabelige S n a k ! Jeg be
griber allerm indst hvorledes saa vanvittig e F ore stillin g e r have faaet In d p a s i en saa klar og i andre Henseender sund og sand A a n d , som V ic to ria s . I d a g , da v i vare ude a t rid e , sagde h u n t i l m ig : Jeg forstaaer godt at
W g te fla b e t kan have sin N y tte : „Ligesom m an spomder to Heste fo r en V o g n , h vo r een vilde sicrbe sig ih je l, er det maaskee godt at m an er to om at trcekke det V o g n m a n d s- lces af jordiske Besværligheder, m an faaer med p a a V e ie n !"
E r det en Tale fo r et Menneske, der ellers ubevidst opfat
ter og tilegner sig det S kjo n n e i Livet. A f Forkjcrrlighed fo r sine hjem m egjorte F o re s tillin g e r, hvorpaa hun gjerne v il overfore a lt det Poetiske i Tilvæ relsen, g jo r hun dens bedste og skjonneste F orhold — t i l en B e fo rd rin g fo r t i melige A nliggender — et A dresseavissporgsm aal!"
„J e g kan kun sige: som m an reder, saa ligger m a n !"
svarede V o lm e r. „ H v o r fo r bestyrke I den unge P ig e i disse forrykte Id e e r, ved tilsyneladende at gaae ind derpaa, saa hun virkelig tro e r hun er paa V e i t i l at bevirke en R e fo rm ? V a r der ikke bedre at tage M o d og M andshjerte t i l sig og sige hende a lv o rlig t im o d , om end den gruelige Ulykke fluide folge dera f, at hun blev vred og kaldte D ig en P h ilis te r. H vad forer dette r il? A t hun i sin ubegribe
lige T ro flyld ig h e d b liver ved a t omgaaes Eder paa sin soster- lige M a a d e , t i l I blive kjede as Legen — der ikke fo re r t i l noget — og tabe Masken, saa hun seer h vo r uvcerdigt h u n er fo rt bag Lyset. Havde nu en Folelse af en anden N a tu r begyndt at udvikle sig hos hende, hvor maatte h un da ikke flam m e sig ved den, naar hun seer h vo r cujon- agtigt den M a n d h a r handlet im od hende, som hun i sit H jerte havde foretrukket fo r enhver anden. O g den S k a m v ille I hellere bringe over Eder selv, den Ulykke over
hende, end engang fo r alle udscrtte jer fo r det unge P ig e barns Vrede og barnagtige F o r a g t!"
„H v e m ta le r D u om, og t il h v e m ? " udbrod Fredrik hceftigt.
„J e g taler t i l D ig om D in Coustnes Tilbedere, D ig selv iberegnet, som lege „B ro d é r og S o s te r" med hende, mens I hver fo r sig noere ganske andre O nster og F o r
ve n tn in g e r."
„ S a a svarer jeg D ig fo r m it Vedkommende (G id Fanden havde de A n d re !) hvad jeg troede D u vidste: A l jeg e l s k e r V ic to r ia , men i den Henseende aldeles intet Haab h a r. H v is det er B ed ra gene , kun at vise en Deel a f sine Folelser, da bedrager jeg hende, th i jeg h a r a ld rig ta lt t i l hende om Kjcerli'ghed. M e n den Hengivenhed jeg viser, den foler je g , og jeg har a ld rig sagt et O r d t i l hende, som jeg behover at stamme m ig ved at have u d ta lt, ligesaa lid t som hun stal komme t i l at stamme sig ved at have h o rt d e t."
„ D e t lyder jo prcegtigt! M e n stig m ig h v o rfo r D u absolut v il spille den resigneerte Elsters triste R o lle , istedet- fo r at gjore et Forsog paa at vinde hendes Kjoerlighed ved at lcegge D in aabenhjertigt fo r D agen? S k a l en P ig e som V ic to ria elste D ig , maae D u vise D ig som en M a n d , ikke som en M a r t y r , — og ovenikjobet som en M a n d , der er forelsket. Saam eget hun end svoermer fo r det b ro derlige Venstab, vinder det dog ikke hendes H je r te !"
„ V ic to r ia v il a ld rig komme t i l at elste m i g , jeg
veed det ligesaa vist som om hun selv havde sagt m ig det.
D e t er hele Hemmeligheden ved m in R e sig n a tio n , der ikke er niere heltemcessig end Rcevens beromte R esignation med Hensyn t i l Ronnebcerrene. D e r er intet i V e rd e n , jeg i den G ra d vcrmmes ved, som ved den resigneerte K jc rrlig - hed, dette M isfoster a f en forsiruet R o m a n tik ! D en M a n d , der opgiver Haabet iK jcrrlighedssager a f andre Hensyn end det ene, at han ikke er elsiet igjen, — boerer sig efter m in F orm enin g ja m m e rlig t ad. M e n denne Omstændighed m a a e han re
spektere, hvis han ikke v il gjore sig t il N a r . E r det n u ikke en N n k, at han ikke kan trcekke sig tilbage uden R o m a n sagter og D eklam ationer om Opvfsrelse og Forsagelse? D e t er ligesom om en T y v vilde gjore sig t i l a f sin Resigna
tio n i det O ie b lik m an klynger ham op i G a lg e n ! — Jeg er ogsaa bekymret over det M is fo r h o ld , V ic to ria er in d viklet i , " vedblev han efter et O p h o ld . „ M e n hvad hjcelper det at gjore hende F o re stillin g e r? — hun tro e r paa sit eget S vcerm erie! D e t er blevet en Lidenskab hos hende, som er sicerkere end de fleste andre unge P ig e rs forste Kjcerlighed. S k a l h u n nogensinde faae O ie t op fo r det Usande i disse Id e e r, maae det voere ved Kjcrrligheden
— lcerer d e n hende det ikke, kunne v i A nd re spare os U le j
ligheden, th i saa er hun utilgjcengelig sor Sandhed og V irkelighed. D og det forbyde G u d ! D e t er vel egentlig en daarlig T r o ft fo r m i g , at ogsaa hun v il komme t i l a t elske, men jeg vilde ikke undvcere den, th i det er den
eneste Sikkerhed jeg har fo r at hun bliver hvad hun er stabt t i l at v a re ."
„ M e n hvis nu A m o r havner stg over hendes deter- mineerte M odstand, ved at gjore denne K ja rlig h e d ulykkelig, hvad stal det saa blive t i l ? "
„ S a a v il hun dog gjennem den fores ud af de usa
lige Illu s io n e r og indvies i Lilvcrrelsens A lv o r og S a n d hed. H u n er fu ld af L iv s k ra ft; hun v il ikke hengive sig t i l en sygelig M elancholie, men kjanipe paa L iv og D od med S o rg e n . D e Characterer der have T ra n g t i l Lykke og M o d t i l at lide fo r den — dem h a r S o rg e n i L a n g ben ingen M a g t ove r."
„ S a a b liver Enden nok, som det saatidt gaaer i R o m a n e r, at hun tilsidst i sin Ungdomsvens uforanderlige K ja rlig h e d faaer E rsta tn in g fo r hvad hun h a r tabt, og Lon fo r hvad hun har l i d t ! " sagde V o lm e r smilende. „ O m end hendes hoie Tanke om Menneskeheden b liver nedstemt
— det kan jo ikke vare andet! — saa maae hun dog tilstaae at der er uegennyttig Hengivenhed i V e rd e n , saa- lange D u flaner hende n a r . "
„J e g har jo sagt D ig at jeg paa ingen M aade g jo r F o rd rin g paa den W r e at optråde som anden Elsker i V ic to ria s R o m a n ! " svarede Fredrik. „Je g er la n g fra uegennyttig nok t i l a t stille m ig i Klasse med disse opof
rende V a s n e r , der som en usynlig S kytsaand omsvave H eltinden, og endogsaa fo r hendes S k y ld hjalpe den lykke
lige Elsker ud a f alleflags Fvrlegeuheder, t i l han endelig
bliver tro lo s eller doer. S a a troede de frem i Egenskab a f V en eller Beskytter, og ende med at tage hans E fte r
ladenskab i Besiddelse. Jeg noies med anden P la d s i V ic - to ria s H jerte saaloenge forste er ubesat, — hvis den nogen
sinde ved D o d sfa ld eller ved uforudseete Omstændigheder, b liver „le d ig " — saa v il jeg ansee m ig fo r god t il at vare S te d fo rtræ d e r."
„ S id e n D u ta le r om ledige P la d s e r!" sagde F r u S t a a l, som i det S am m e ncermede sig dem , „saa v il jeg lade dem vide at der er P la d s ledig fo r dem begge to oppe i S tu e n , h vo r stakkels V ic to ria taler sig hces i D is - pute med en D am e, som er her i V is it. H v is I to v ille voere Voldgistsmoend i S trid e n , faaer da V ic to ria den S a tisfa ktio n at udvikle sin Veltalenhed fo r et mere tilfre d s stillende A u d ito riu m end den lille P a p a g o ie , der vel h a r lcert at snakke, men ikke a t fo rsta a e !"
D a Herrerne kom ind i S tu e n udbrod V ic to ria netop med et satirisk S m i i l : „T ro e r D e da ogsaa at G u d har sammensoiet B y flr iv e r Ludvigsen og hans K o n e ? Jsaafald h a r han virkelig ikke g jo rt det bedre end Guldsmeden, der h a r sammenfoiet m in Jnseparable saa Kjeden gik m id t over forste G a n g jeg havde den p a a !"
„ H v is D e har isinde at fortscette denne S a m ta le , Froken R o s e n !" sagde den unge P ig e med et B lik t i l de
*
to H e rre r, „saa b live r jeg desvcerre nodt t i l at forlade D e m !" E fte r at have u d ta lt disse O r d med uendelig Vcerdighed, sank hun med en gratieus Bevcegelse tilbage i
I i > .
38
tz
Lånestolen, som om hun dog ikke tcenkte paa a t reise sig deraf igjen fo r det Forske. „Maaskee Frokenen er en B e- kjendt a f den om talte B y s iriv e r, siden De foler D em saa krcenket ved at Froken Rosen hentyder t il at han har g jo rt et uheldigt V a l g ? " spurgte V o lm e r ondskabsfuldt. „ D e t va r ikke dette enkelte T ilfa ld e , vi afhandlede, eller rettere Froken Rosen afhandlede fo r m ig ! " svarede h u n . „ D e t v a r Wgteskabets kirkelige B e tyd n in g h u n bestred, og ikke det alene, men overhovedet A Z g t e s k a b e t s Nodvendighed
— men er det ikke bedst at vi afbryde denne S a m ta le , Froken V ic to ria ? Jeg v il saa nodigt satte D em i F orlegenhed!"
M ed funklende D in e udbrod V ic to r ia : „ D e t va r ikke godt fo r m ig , om en Dam e kunde satte m ig i Forlegen
hed ved at gjentage hvad jeg har sagt t i l hende da v i vare alene, naar der er H errer i S tu e n . Jeg talte om den Usandhed der ligger i at F o lk , fo r hvem K irke n ikke er andet end en B y g n in g , h v o ri der pradikes bver S o n d a g , og Prasteembedet kun en Levevei, ansee det B aand P ra fte n knytter i K irkens N a v n , eller i den G uds N a v n , paa hvem de ikke tro e , fo r saameget starkere end det sjalelige B a a n d , hvormed K ja rlig h e d e n sammenfoier dem, at h in t sial agtes h e llig t, selv om dette brister. Jeg siger dette er et usselt H ykleris og en feig F o ra g t fo r den bedste Folelse, de ere istand t i l at n a re ! D e rim o d indvender Froken M o lle r me
get sindrigt at der staaer i F o rm u la re n : Hvad G u d h a r sam m enfoiet, sial Mennesker ikke adskille. N u sporger jeg ig je n : E r det alle AEgtesiaber, hvorom m an kan sige at
3S
G u d stifter dem? E r det ikke meget mere som oftest F o r- deel og verdslige Beregninger der lede t il dette S k r id t : — paa den ene S id e T ra n g t i l en Huusholderste, der ikke kan stge op t i l S k ifte tid — paa den anden S id e Hensyn t i l en nogenledes sikker Forsorg el se? O g hvis Froken M o lle r a f skyldigt Hensyn t i l sin Kvindelighed ikke to r indlade sig paa at afhandle dette frivo le S p o rg s m a a l i V id n e rs O v e r
værelse, saa henvender jeg m ig t i l D ig , F re d rik , eller t i l D e m , Lientenant V o lm e r, om S v a r . "
„ E n kirkelig Forening fa n n a tu rlig v iis kun have B e tyd n in g fo r de C h ris tn e !" svarede V o lm e r. „ M e n hvor de findes og hvordan deres A n ta l forho lder sig t i l den store Mcrngde — det maae V o rh e rre vide. Jeg betragter dem som en forsvindende S to rre ls e , og jeg vilde ligesom D e onske, at deres Skikke og F o ro rd n in g e r maatte forsvinde med dem , at v i kunde see den saakaldte K irke give sin urim elige og stadelige M yndighed fra sig. E t stort F rem skridt vilde det allerede vcere om det borgerlige W gtestab kunde blive a lm in d e lig t hos o s ."
„ M e n Froken Rosen bestrider ikke alene det kirkelige W gtestab — hun anseer W gtestab overhovedet i hvilken- somhelst F o rm , fo r unodvendigt — saavidt jeg sorstaaer!"
udbrod Froken M o lle r , der i sin In d ig n a tio n over at V ic to ria fandt M edhold hos V o lm e r, aldeles glemte at hendes kvindelige Folelse n y lig tilstyndte hende t i l at forlade Væ relset, dersom denne M a te rie blev bragt paa B ane.
„ J a ! " svarede V ic to ria u fo rs a g t, idet hun tilkastede
4 *
sin M odstanderinde et stolt B lik , og henvendte sine O rd t il de A ndre. „S a a s n a rt T a le n er om Kjcerlighed, saa er jo Foreningen sluttet, uden at Loven behover at scette Hcrnge- laas fo r. M e n er T alen om det aldeles verdslige A n lig gende, f. E r . at en M a n d onsker at anskaffe sig en Kone fo r L iv s tid , og fo rp lig te r sig t i l at fode og klcrde hende, im od at hun erkjender ham fo r sin rette E ie rm a n d , og lover at tjene og adlyde ham t i l sin sidste T im e — ja ! saa b o r der oprettes en C ontra ct, som begge P a rte r underskrive, saavelsom der oprettes Leiecontract mellem en H uuseier og hans Leiere, hvorved megen Ulempe forebygges i Frem tiden.
O g saa nag ler jeg heller ikke at det er meget naturligere at flig t afgjores a f den verdslige O v rig h e d paa Raadstuen, end at K irken skal befatte sig dermed og G u ts N a v n b la n des ind deri. Jeg mener kun, naar T a le n er om en aan
delig F o re n in g , ( D u behover ikke at see saa cengsteligt t i l m ig , Fredrik, jeg veed godt hvad jeg sig e r!) naar Talen er om den Folelse, d e r, ncest den guddommelige Kjcerlighed, maae agtes hoiest hos Mennesker, fo rd i den giver dem, der ikke have K r a ft t i l at gribe det Hele, en A fspe jling deraf i det E nkelte, hvorved ogsaa deres L iv faaer ideel B e tyd n in g og Sammenhceng med den store Enhed — og denne Folelse er S y m p a th ie n ! — (her tilkastede Fredrik V o lm e r et betyd ningsfu ldt B l i k ! ) da er det en Bespottelse, at dens G yldighed eller Ugyldighed stal vcere afhcrngig af C ontrak- ter og P ro to k o lle r! T h i at forudscette den M u lig h e d at en saadan T ilboielighed kan gaae o ve r, er det S a m m e
