^ SKA’ DU m 'N

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af Dansk Skovforening

August 1974

^ SKA’ DU m 'N

MASKtND£MONSTRATtON

\D£N / 9 , S£PT£MB£R ? ^ JA - ^ SKA’ DU IKKi ?

i »■'

* j*

m

;■ <

<Sl m:4i i/

tfSsyzai m ^ft: ■

£9

■i /,

m-

%

TREND afkvistningssystem

Mekanisering i skov­

bruget med HK-kvister og

Kuxmarin kævlesaks til skovning og ud- slæbning af gran.

(Se omtalen i SKOVEN nr. 2 1974).

Nærmere oplysninger ved

Hans Kieldsen

tlf. (08) 63 62 13

Vallø Stifts Savværk

Oparbejdning af BØG Råtræindkøb, tlf. (03) 66 74 13

QN Alle arter skovplanter

I prima kvalitet Forlang venligst tilbudt

T i l s l u t t e t H e r k o m s t k o n t r o l l e n m e d s k o v f r ø o g - p l a n t e r .

Geisler-Nielsens Planteskole I/S 8723 Løsning - Telf. 05-65 12 11

'JjPL>

: t 4ci

Paludans

Planteskole A/S

Klarskov — 4760 Vordingborg Telefon (03) 78 20 09

Skovplanter, Læ-, Hæk- og Hegnsplanter

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter

SKOVKONSULENTEN

Skovtilsyn Skovadministration Planlægning Vurdering Driftsanalyser Skovrider E. Tolstrup

Hedegrænsen 38, 2600 Glostrup Tlf. (01) 96 10 69

Kævler af ASK, BØG og EG købes

A/S Koids Savværk

Grundlagt 1888 Kerteminde. Telefon (09) 32 15 15

NÅLETRÆ

til bygningstømmer og master købes.

StHjøllund Savværk og Imprægneringsanstalt

Hjøllund . 7362 Hampen - Telefon (06) 8691 00

Kristtorn

Unge planter med klump og lær­

red. Udvalgt fra hårdføre moder­

træer med høj bærydelse.

Forlang vor pjece om dyrkning af Kristtorn.

Chr. Pedersens planteskole

Bogense - Tlf. (09) 81 13 60

\

ANLÆGNING

DimsK

iENING

%

%₇

*0

rS

*

V f% *

den mekaniske skovhesi

Produceret af Valmet i Finland, afprøvet i de finske skove.

Arbejder let og ubesværet i kuperet terræn, blødt terræn og høj sne.

Variatorstyring giver smidig manøvrering uden kraftkrævende bremsning af bælterne.

Demonstreres ved Skovteknisk Instituts redskabsdemonstration i Nørreskoven torsdag den 19.

september.

Importør og agent for Danmark

URM»

v.

Tekniske specifikationer:

MOTOR:

35 HK DIN. 2 cyl. Benzin. Luftkølet.

GEAR:

2 fremadgående, 1 bak + variator.

KØRSELSHASTIGHEDER:

Min. 3-4 km/t. Max. 30-35 km/t.

VÆGT:

480 kg. Jordtryk 30 g/cm²

MASKINFABRIKEN

jj\noi~)QD n_n _LTTl

SCANIA DB VALMET-DIESEL

FISKERIHAVNEN. 8000 ÅRHUS C.TELEFON (06)129055

DIMENSIONER:

Længde 2780 mm. Bredde 1340 mm.

Højde 1370 mm.

TRÆKKRAFT:

1500 kg.

BREMSER:

Mekaniske skivebremser.

143

V... **i

‘ am

-

\

rn_r

*€T

1

m

ir*

w _{' ♦}

fej I «L

- $ . •

V 4-

&

"4

««

■

MSP

r

N

Aut. afbarkningsmaskine »PRIMA«

Barkmaskine for traktordrift kraftoverføringstrukket Midtkløvrundsav

»PRIMADONNA« 500 og 700

BMR - afbarkningsmaskiner er særlig velegnet til afbarkning af rafter fra 3,5 - 18 cm i diameter i længder fra 1 — 3 m.

BULOW MØLLER MASKINFABRIK

Ternevej 3, 4000 Roskilde tlf. (03) 351898.

Øst for Storebælt:

A. Andersen, Hvalsø

Tlf. (03) 40 83 44

Vest for Storebælt:

A. Pedersen Silkeborg Tlf. (06) 82 23 41

Danmarks

41 David Brown

forhandlere sælger også Case

Alle landmænd kender David Brown og Case land­

brugstraktorer. Men vi hører nogle ikke ved, at DAVID BROWN TRAKTOR A/S forhandler begge mærker.

Den lille misforståelse vil vi gerne udrydde.

Samtidig vil vi slå fast, at der er 41 autoriserede

forhandlere fordelt over hele landet, og de ta’r sig af salg og vedligeholdelse af David Brown og Case landbrugstraktorer.

Klip forhandlerlisten ud og gem den. Så ved De, hvem De skal kontakte, når De får brug for det.

SYSTOFTE (4800 Nykobing F.) Brdr. Ibsen. Tlf. (03) 86 81 81 ASA (9340 Aså)

Strandvejens Auto Service v/Ole L. Rasmussen & Son Strandvejen 16 Tlf. (08) 85 11 27

BREDEBRO (6261 Bredebro) Boi Davidsen Smede- &

Maskinforretning Brede Bygade 48 Tlf. (04) 74 13 38 BÆKMARKSBRO (7660 Bækmarksbro) E. Sorensen Maskinforretning Tlf. (07) 88 10 90

CHRISTIANSFELD (6070 Christiansfeld) Motorgården v/Hans Jessen Lindegade 57

Tlf. (04) 56 13 84 FLEMLØSE (5632 Flemlose) Maskinfabrikken »Flemlose«

v/Otto Pedersen Tlf. (09) 72 14 60

GRINDSTED (7200 Grindsted) Palner Lundgaard

Nymarksvej 19 Tlf. (05) 32 05 88

GUDBJERG (5892 Gudbjerg) Gudbjerg Autoværksted v/Jens Dyhr Nielsen Ørbæk Landevej Tlf. (09) 25 11 10

HERNING (7400 Herning) Herning Maskinfabrik A/S v/A. Flensborg Søndergade 13-17 Tlf. (07) 12 63 00 HJØRRING (9800 Hjørring) Traktorgården v/Egon Jensen Alborgvej 114. Tlf. (08) 92 25 89 HOBRO (9500 Hobro) Hobro Maskinlager I/S v/L. Lund Nielsen & Sønner Randersvej. Tlf. (08) 52 16 03 HOLBÆK (4300 Holbæk) E. Fallesens Maskinforretning A/S Postboks 23. Meilemvang 1 Tlf. (03) 43 42 81

HOLSTEBRO (7500 Holstebro) R. A. V. Landbrugsmaskiner v/A. Braagaard, Nørregade 48 Tlf. (07) 42 06 85

HOMÅ (8500 Grenå) I/S Homå Traktor- &

Maskinforretning v/H. Sielemann & Michelsen Tlf. (06) 33 16 46 HORSENS (8700 Horsens) Kaj Møllers Eftf.

v/Aage Due Andersen Landbrugsmaskiner Åboulevarden 3 B Tlf. (05) 61 06 22

KALUNDBORG (4400 Kalundborg) Entreprenorværkstedet Kalundborg I/S, Hovvejen Tlf. (03) 51 33 80 KELDBY (4780 Stege) Chr. Christiansens Eftf.

Landbrugsmaskiner Tlf. (03) 81 31 07 KIRKEDAL (9690 Fjerritslev) Orla Jacobsen

Smede- & Maskinforretning Tlf. (08) 21 50 41

KIRKE SÅBY (4060 Kirke Såby) Helge Jørgensen

Traktor- & Maskinforretning Acacievej 10. Tlf. (03) 39 21 44 Værksted: (03) 36 38 40 KLIPLEV (6381 Kliplev) P. Chr. Lausen & Søn v/Hans Lausen. Tlf. (04) 68 79 28 LIME (8544 Mørke)

Eigil Thomsen

Traktor- &/ Maskinforretning Tlf. (06) 97 40 19 NEKSØ (3730 Neksø) Maskinhandler Ejnar Jensen Brogade 7. Tlf. (03) 99 23 38 NORDBY (8795 Nordby - Samsø) Sven-Erik Friis Hansen Nordby Autoværksted Tlf. (06) 59 60 89

RAUNSTRUP (9670 Logstør) Raunstrup Smede- &

Maskinforretning v/J. Chr. Jensen Tlf. (08) 67 13 19 RØSTOFTE (4735 Mern) Maskinhandler Asger Nielsen Tlf. (03) 78 50 99

SILKEBORG (8600 Silkeborg) Silkeborg Maskinforretning v/Egon Nielsen, Vestergade 26 Tlf. (06) 82 54 33

SKALBORG (9200 Skalborg) Traktorforhandler Jørgen Bang Nibevej 13. Tlf. (08) 18 19 44 SKJERN (6900 Skjern) Skjern Traktor

v/Leo Lægsgaard, Østergade 85 Tlf. (07) 35 01 26

SNEDSTED (7752 Snedsted) Snedsted Traktor- &

Maskinværksted

v/Brdr. Harry & Knud Damsgaard Tlf. (07) 93 40 45

SDR. HYGUM (6630 Rødding) Traktorforhandler Anders K. Lassen Tlf. (04) 84 53 11

TRANBJERG (8310 Tranbjerg) A. Petersen & Søn A/S Maskinforretning

Hovedgaden 54. Tlf. (06) 29 05 11 VESTER ULSLEV (4894 Øster Ulslev) Frede Nielsen & Sønner

Vester Ulslev Maskinforretning Tlf. (03) 86 52 10

VOLLING (7681 Balling) Salling Traktorservice v/Henry Nielsen. Tlf. (07) 56 42 37

ÅLESTRUP (9620 Alestrup) Ålestrup Traktor- &

Maskinforretning v/Paul Jacobsen Testrupvej. Tlf. (08) 64 17 20 HADSUND (9560 Hadsund)

Hadsund Maskinværksted v/smedemester V. Lange Nielsen Ringvejen. Tlf. (08) 57 11 98 HARLEV (8462 Harlev J.) Frøkjær Maskinforretning v/Holger Jorgensen Frøkjærvej 15. Tlf. (06) 94 14 14 HELSINGE (3200 Helsinge) Nordsjællands Maskinforretning A/S Nørretoftevej. Tlf. (03) 29 58 19

ÅSTEDBRO (8763 Rask Mølle) Åstedbro Maskinforretning A/S Tlf. (05) 67 62 11

THORSØ (8881 Thorsø) Thorsø Maskinforretning v/K. E. Nielsen

Vestergade 4. Tlf. (06) 96 60 26

VIBORG (8800 Viborg) Viborg Maskinforretning v/Harry Nielsen LI. Set. Hansgade 4 Tlf. (06) 62 17 99

ØSTER VRÅ (9750 Øster Vrå) Alfred Nejsum Traktor- &

Maskinforretning Tlf. (08) 95 12 11

DAVID BROWN TRAKTOR A/S

Bymarken, 4000 Roskilde, tlf. (03) 3661 62

Klip ud og gem

l

145

Bøgeskovs-lov i Sverige

En særlig lov om bevaring at' bøge­

skov trådte 1. juli i kraft i Sverige.

Efter denne lov må hugst i bøgebe­

voksninger over 0,5 ha - bortset fra udrensninger og tyndingshugster - kun ske efter tilladelse fra Lånsstyrel­

sen (de svenske lån modsvarer vore amter). Det er ligeledes forbudt uden særlig tilladelse at overgå til anden træart end bøg på arealer, som er el­

ler har været bevokset med bøg. Disse bestemmelser gælder også blandings­

bevoksninger, hvis bøgen udgør mindst 70 % af den stående vedmas­

se.

Lovens baggrund er myndighedernes frygt for en decimering af den sven­

ske bøgeskov. Spørgsmålet om bøge­

skovenes fremtid blev rejst for den svenske rigsdag allerede i 1964, og dette førte til udarbejdelsen af be­

tænkningen Bokskogens bevarande 1971 (se SKOVEN 6-7/72). Lånds- styrelserne i de sydlige lån fandt i 1973, at afviklingen af bøgeskoven foregik i et sådant tempo, at man ind­

førte midlertidige forordninger om forbud mod afdrift af bøgeskov. En­

delig fremsatte de centrale naturfred­

ningsmyndigheder forslag om en sær­

lig lovgivning, som stort set er blevet fulgt.

Loven rammer ca. 50-60.000 ha, men ifølge udsagn fra svenske frednings­

folk er det næppe rimeligt eller mu­

ligt at opretholde hele dette areal.

Ved bedømmelsen af ansøgninger om overgang til anden træart m. v. skal lånsstyrelsen arbejde for, at bøgeskov, som er af værdi ud fra fredningssyns­

punkter, bevares så længe som muligt.

En gennemgang - inventering - af bø­

geskovsarealet med bedømmelse af de enkelte bevoksninger ventes sna­

rest påbegyndt.

Der gives ingen erstatning for afslag på ansøgning om overgang til anden træart end bøg (til kultur- og pleje­

foranstaltninger i bøg kan der deri­

mod ydes støtte, smig. nedenfor).

De samlede erstatningskrav, som kun­

ne ventes som følge af træartsbin­

dingen, blev af de svenske natur- fredningsmyndigheder anslået til stør­

relsesordenen 100 mill. sv. kr. Dette beløb fandt man så voldsomt i for­

hold til f. eks. bevillingerne til natur­

reservater (9 mill. sv. kr. pr. år), at det næppe var politisk muligt at frem­

skaffe bevilling hertil.

Fremgangsmåden er iøvrigt i overens­

stemmelse med de almindelige erstat­

ningsbestemmelser i den svenske na­

turfredningslov, hvorefter erstatning ikke kan kræves for tab, som beror på forventninger om ændring af ud­

nyttelsen af jorden, (princippet an­

vendes f. eks. ved afslag på ansøgning om udnyttelse af grusforekomster, be­

byggelse m. v.). Erstatning gives kun, hvis igangværende udnyttelse af jor­

den besværliggøres i væsentlig grad af forskrifter fra myndighederne. Erstat­

ning vil derfor kun komme på tale, hvis ,,rationellt bokskogsbruk avse- vårt lorsvåras”, f. eks. ved krav om forlænget omdrift.

Derimod gives der støtte til kultur- og plejeforanstaltninger i bøg, også på tidligere landbrugsarealer eller area­

ler, som har været bevokset med an­

den træart. Støtten opgår til 60 % af udgifterne, og i forbindelse med be­

villingen udarbejdes en plan for bø­

geskovsdriften på vedkommende ejendom. Ejeren forpligter sig samti­

dig til at bibeholde bøgen i 50 år på de arealer, hvor staten har ydet til­

skud til kultur- og plejeforanstaltnin­

ger. Bidraget gives kun, hvis lånssty­

relsen finder, at det er af frednings­

mæssig interesse, at vedkommende areal er bevokset med bøg, og skogs- styrelsen finder, at der er udsigt til et rimeligt teknisk resultat. - Omkost­

ningerne anslås til 500.000 sv. kr. om året.

Foruden økonomisk støtte kan skov­

ejeren få gratis rådgivning vedr. drif­

ten samt gratis udvisning i forbindelse med udrensning, tynding og foryngel­

seshugst. Denne rådgivning sigter sær­

lig på de mindre bøgeskovs-ejere.

Det er næppe for meget sagt, at Lag om bevarande av bokskog har vakt bitterhed blandt de svenske skov­

ejere. Tilbud fra en række store sven­

ske bøgeskovsejere om at bevare bø­

geskov uden erstatningskrav, men mod selv at stå for driften og mod økonomisk støtte til kultur- og pleje­

foranstaltninger, kunne i forbindelse med offentlig ejet skov sikre cirka 25.000 ha bøg. Myndighederne har dog ikke taget notits af dette tilbud.

Skåneskog har i øvrigt beregnet, at det national-økonomiske tab ved at bevare yderligere 30.000 ha opgår til ca. 1 milliard sv. kr. (kapitaliseret ved 7 % p.a.). - Og man rejser det spørgsmål, om det på den baggrund dog ikke var rimeligere at prioritere andre miljøtiltag højere.

Måske bør man i relation til de hjem­

lige forhold tilføje, at bøgens alders- klassefordeling i Sverige er meget ujævn - iflg. udtalelser fra frednings­

folk er 75 % af arealet over 100 år.

Aldersklassefordelingen i Danmark er betydelig mere jævn. Samtidig går det samlede løvskovareal i Skåne til­

bage, idet „skråpskogar” af div. bløde løvtræarter i udstrakt grad „sane­

res” med nåletræ. 1 modsætning hertil har det samlede løvskovsareal i Dan­

mark været konstant igennem en lang årrække.

Tom Nielsen.

Fra Dansk

Skovforening:

DANSK SKOVFORENING har pr.

1. september d.å. ansat forstkandidat Bo Michael Ravn som medarbejder, han skal som sit primære job vare­

tage sekretær- og kontorholdsfunktio­

ner for Skovbrugets Arbejdsgiverfor­

ening.

Ture i danske skove

Dansk Skovforening har igen i år med støtte fra Miljøministeriet udarbejdet tre vandretursbrochurer på Vallø og Vemmetofte samt Skjoldenæsholm plus Bidstrup. I forbindelse med bro­

churernes udgivelse afholdtes der den 2. juli en presseekskursion på Vallø Stift. Foreningens medlemmer vil ved lejlighed modtage et eksemplar af hver brochure.

Vejledende fortolkning

Vejledende fortolkning vedr. klassi­

ficerings-bestemmelser for kævler af bøg og ask.

Denne tryksag, som er udsendt til skovkredsens medlemmer, er resul­

tat af et langvarigt arbejde udført af repræsentanter for Træindustriens Fællesrepræsentation og Danske Sko­

ves Handelsudvalg.

Den »vejledende fortolkning« er en detailleret beskrivelse af de sorte­

ringskriterier, der indgår i sorterings­

skemaet i den vejledende prisliste for løvtræ, og der er således hverken tale om skærpelse eller lempelse af de hid­

tidige kvalitetskrav.

Personalia:

Godsejer Fl. Juncker fylder 70 år den 12. september d. å. og det danske skovbrug har al mulig grund til at ønske ham hjertelig tillykke på dagen.

I 1931 startede godsejer Juncker

»Junckers savværk« i Køge med fa­

brikation af gulvbrædder af bøgetræ.

Det skete på et tidspunkt, hvor dansk skovbrug havde hårdt brug for afta­

gere af bøg i mellem-kvalitet. 1 årenes løb har denne fabrik, takket være godsejers Junchers dygtighed, initiativ og fremsynethed udviklet sig til at bli­

ve den største indenfor sit felt i Euro­

pa. 1 perioder, hvor dansk skovbrug har haft svære salgsvilkår, har afsæt­

ningen af træet til Junchers savværk bogstavelig talt reddet dansk skov­

brug for en katastrofe-nær situation.

P. H.

Skovrider O. J. Marstrand Jørgensen, Langesø er pr. 12. juli d. å. udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.

P. H.

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af DANSK SKOVFORENING Vester Voldgade 86 1552 København V Telf.: (01) 12 21 66*

Postgirokonto: 1964 Redaktionsudvalg:

Hofjægermester I. Estrup (formand) Professor N. K. Hermansen Statsskovrider Vagn Johansen Forstfuldmægtig M. Elbæk Jørgensen Skovrider

Aa. Marcus Pedersen Skovrider

Ole Fog

Ansvarshavende redaktør:

Forstkandidat Mikal Herløw Dansk Skovforening Annoncetegning:

Redaktør P. Hauberg Dansk Skovforening Abonnement:

Tegnes hos Dansk Skovforening Koster for 1974 kr. 65,- (incl. moms) Medlemmer af Dansk Skovfore­

ning modtager et ekspl. af Dansk Skovforenings Tidsskrift vederlagsfrit.

Stof til SKOVEN's september nummer må indsendes inden 1. september.

Forsiden:

SKA’ du m 1 ASKIK DEMONSTRATION DtH T9. SlFlimaiK f JA -

SKA’ DU mi ?

På en arbejdsplads i august 1974.

Lay out: Karen Svahn, Skovteknisk Institut.

Tryk:

Juelsminde Bogtryk Telf.: (05) 69 30 94 AUGUST 1974

SKOVEN nr. 8

Med dette nummer af SKOVEN er der lavet et special-nummer som op­

takt til »Maskindemonstrationen«, der arrangeres af Skovteknisk Institut den 19. september i Nørreskoven under Haderslev statsskovdistrikt.

I den anledning har vi bedt repræsen­

tanter for det praktiske skovbrug og skovbrugets organisationer om at give udtryk for deres syn på skovbrugets mekanisering samt udviklingstenden­

serne for fremtiden. Det er naturligt, at man hermed formidler de krav, der må stilles for at få en attraktiv ar­

bejdsplads, hvor produktiviteten sta­

dig er høj.

Der er tre ting, der som en rød tråd går igennem de indlæg, der bringes på de følgende sider.

Det er for det første et stort behov for en mekanisering af afkvistnings- arbejdet i ungt nåletræ.

For det andet stiller man krav til øget sikkerhed ved skovarbejdet, og fol­

det tredie prioriterer man trivsel på arbejdspladsen højt.

Formanden for Skovløberforeningen, Frede Skov Nielsen, skriver, at man­

den på traktoren har været glemt i næsten 20 år, og at det først er i de senere år, at man ved udformning af hans maskine er begyndt at tænke på hans velbefindende. Frede Skov Niel­

sen håber, at nye »maskimuedlem- mer«, der skal optages i »familien«

ikke bliver arbejdsmiljøets sorte får.

C. Phillipsen, næstformand i Skov­

brugets Arbejdsgiverforening, forud­

ser i nær fremtid en overgang til ny lønformer som følge af mekaniserin­

gen.

Fast løn (måske månedsløn) med en bonusordning som overbygning kan være en løsning.

DASF’s lb Schelde mener, at skovar­

bejderne hidtil har betalt den største del af investeringerne ved skovbrugets mekanisering, idet de selv har ejet deres motorsave.

Han mener, at arbejdernes usædvan­

lige investeringslyst bør værdsættes af arbejdsgiverne.

Dette kan gøres ved, at arbejdsgiverne indbetaler en procentdel af den udbe­

talte arbejdsløn til et af arbejderne og deres organisationer administreret fond.

Dette fond skal bruges til udlån til fremtidige maskinin vesteringer.

ØD i skovbruget!

Statsskovbruget, Hedeselskabet - ja endog Arbejdsgiverforeningen - om­

taler ikke kr./m³ eller mulighederne for øget dækningsbidrag. Man kan stille det spørgsmål til organisationer­

ne: Er produktiviteten trådt i bag­

grunden, og er trivsel (bl. a. fritagelse for hårdt arbejde) kommet i første række?

Hvis dette er en generel politik fra organisationernes side, vil erhvervet være sikker på til enhver tid at få den nødvendige arbejdskraft.

Markedsberetningen fra Danish Hardwood vejrer ikke just morgen­

luft for prisstigninger på træ i den kommende tid, hvilket i denne sam­

menhæng er kedeligt, da det dog er skovenes indtjening, der skal være baggrund for realiseringen af de gyld­

ne drømme.

Mikfd Herløw

147

Mennesket i skovbruget -

Mekanisering og arbejdsmiljø

Vi må lære af de dumheder vi har gjort. Nye maskiner i skoven må ikke blive ar­

bejdsmiljøets sorte får.

Af FREDE SKOV NIELSEN, formand for Skovløberforeningen.

Manden blev glemt

Lader man de sidste årtier passere revue i tankerne, og ser på hvilken udvikling, der er sket, hvilke tekniske hjælpemidler man i dag råder over og bruger indenfor skovbruget, må man smile medlidende over den måde disse tekniske hjælpemidler blev mod­

taget på for ti til femten år siden. Her tænkes navnlig på den konventionelle landbrugstraktor og motorsaven. De fleste mindes vel deres egen fordøm­

melse af traktorer, der ville ødelæg­

ge alle nykulturer. løvrigt var man jo vant til at se på de »hængemule- de«, som kæmpede en evig kamp mod alskens utøj, samtidig med at de slæb­

te kævlerne og alt andet ud. Selv om undertegnede er opvokset sammen med »hestekræfter« med fire ben, sav­

ner jeg dem absolut ikke, selvom jeg altid har stået på god fod med dem, og de mine tæer. Dengang kendte man jo ikke sikkerhedsfodtøj. Udviklingen kender vi jo forøvrigt. Da man først opdagede, hvad traktorerne kunne udrette, gik det ellers løs - men man glemte een ting: Manden på traktoren.

Først nu - snart tyve år efter - er man begyndt at tænke på hans arbejds­

miljø. Med den viden vi har i dag, sikkerhedsmæssigt og teknisk, vil det være fuldstændigt utilladeligt, om man begik den samme dumhed med de fremtidige skovningsmaskiner eller andre tekniske hjælpemidler for skov­

bruget.

Der gik 15 år

Den gamle skovsav har man brugt si­

den Svend Tveskægs tid, både som gravsav og 1’ældesav. Går man en tur i en gammel vandmølle, der daterer sig helt tilbage til 1500 tallet, og ser de gamle svære fyrrebjælker på om­

kring Vi X Vi meter, og op til 15-18 meter lange, kommer man til at tæn­

ke på datidens hypermoderne sav­

værker - ham ovenover, og ham ne­

denunder, med savsmuldet. Hvordan har arbejdsmiljøet ikke været den­

gang, hvor de vigtigste sociale goder

var - såvidt vides - øl, brændevin og kvinder. I den henseende har tiderne vel næppe ændret sig væsentligt. Vi har ganske vist foruden disse goder, nu også de velkendte statussymboler, det siges, at vi ikke har råd til. En anden del af befolkningen kan ikke leve uden, at vi køber dem. Vi får iøv- rigt også tid til andet, noget så glæ­

deligt som lønforhøjelse, og så stan­

der landet som følge deraf - siges der - i svær økonomisk våde. Så opkræ­

ver man det hele i skatter og afgifter, som så fordeles...Det var et si­

despring for at forklare, hvorfor ar­

bejdsmiljøet sommetider bliver dår­

ligt på grund af lommesmerter. For at vende tilbage til buesave, fukssvanse, disstonsave, økser og andet djævel­

skab så har jeg det fromme ønske, at de må få lov at rådne op på et eller flere museer.

Jeg husker tydeligt, hvordan mine øj­

ne hævede sig mod himlen, da argu­

menterne mod motorsaven blev di­

skuteret. Alle skovens dyr ville flygte - hvorhen iøvrigt! Motorsaven ville skabe arbejdsløshed, altså et fuld­

stændigt asocialt redskab - som vi alt­

så har brugt siden. For da man op­

dagede, hvad der kunne tjenes med den (i første omgang) så gik det løs, og da man endvidere opdagede, hvad den kunne præstere, klodset og tung som den var, gik det som med trak­

torerne; ræset begyndte, og så gik der femten år ...

Skovfolk er ikke pivede

Skovfolk er ikke et pivet folkefærd, men derfor kan der godt blive inva­

lidepensionister ud af dem. Nu er man ved at finde den gyldne mellem­

vej i brugen af et godt redskab; en arbejdsvenlig sav - betydeligt forbed­

ret, brugt med omtanke, med god skoling og uden ræs, er motorsaven vel nok det redskab som vil være

»frisørkammen« i skovbruget et styk­

ke tid fremover endnu - og så ved vi efterhånden også (forhåbenlig), hvor­

dan nye »maskinmedlemmer« skal

optages i »familien« uden at de bliver arbejdsmiljøets »sorte får«. I den forbindelse skal da lige nævnes, at de afskedigelser, der er sket indenfor Statsskovbruget ikke skyldes maski­

ner eller motorsaven, men politisk bestemte nedskæringer i driftsbud­

getterne. Resultatet heraf er bl.a. at de unge bevoksninger er blevet for­

sømt (som bekendt groede de jo al­

ligevel, selvom traktoren holdt sit ind­

tog). Hvad dette senere vil dreje sig om i tab af træmasse, vil i alle til­

fælde komme til at svide til landets økonomi, da industrien snart kan bru­

ge alle former for træmasse, om det så er skovfolkenes gamle træsko.

Vejen til et godt arbejdsmiljø

Skal man drage en parallel mellem udviklingen i henholdsvis landbrug og skovbrug, hvad angår beskæftiget personale på større enheder, må det konstateres, at den gamle form for landbrugsmedhjælpere og skovarbej­

dere ikke kan være med i udviklingen.

En landbrugsuddannet specialarbej­

der kan ikke regne med mindre end 9 mdr.s uddannelse på landbrugs­

skole, excl. diverse specialkurser, for at regne med en vellønnet stilling ved praktisk arbejde. Udviklingen inden­

for skovbruget går ganske givet i sam­

me retning. For at hestene ikke på et eller andet tidspunkt skal bides over en tom krybbe, må fremtidens ar­

bejdsfordeling nøje planlægges. Dette kræver uddannelse. Vi må regne med, at arbejdsopgaverne med tiden bliver flere indenfor skovbruget, og den er aldrig så langt væk, som man tror.

Hvis fremtidens skovfoged skal ko­

ordinere arbejde, salg, rokering med diverse maskiner, regnskab og hvad ved jeg, så bliver der ingen tid til at forklare medarbejderne, hvor de træ­

er står, der skal hugges, afbarkes el­

ler på anden måde gøres klar til for­

sendelse, eller andre arbejdsoperatio­

ner. Det skal medarbejderne kunne klare selv. Selvstændigt vellønnet ar­

bejde, hvor både hjerne og muskler er aktiveret, plus et godt arbejdskli­

ma, må være vejen til et godt arbejds­

miljø.

Arbejdsmiljø og fritidsmiljø

Vi må iøvrigt ikke glemme, at skoven som arbejdsplads er nøjagtig det, som vi selv gør den til, både ledelse og medarbejdere, det gælder såvel den indre struktur, som forholdet udadtil.

Der er mange som elsker at gå en tur i skoven, og eftersom luftforurenin­

gen vel desværre ikke kan siges at væ­

re stagnerende, har man kun disse

»grønne tider« til at genopbygge de legemlige skader, som resten af årets forurening forvolder. Mon ikke den

»grønne« del af landet har større be­

rettigelse end man umiddelbart fore-

stiller sig, både som råstofkilde og som rekreativt område. Vi må derfor - som samfund betragtet - hæge om vore skove. Vil politikerne lave spa- replaner, vil det nok være den bedste ide, om de ville støtte råstofprodu­

centerne (skovbruget) og spare på ser­

viceorganerne Jeg tror på en fremtid for skovbruget, hvis uundværlighed man slet ikke kan overskue i dag. Vi ved, at det er vores forgængeres ar­

bejde, vi høster nu, og de kunne lave skov. Måtte vores efterkommere kun­

ne sige det samme om os!

De sære snegle

Skovfolk som sådan er i manges øjne

»nogle sære snegle«. De kan lide en­

somheden ude i skoven. De vil hellere tænke end tale, uden derfor at være mundlamme, når der skal siges noget.

De har deres egne meninger om man­

ge ting. De er (gudskelov) umulige at indoktrinere, hvert emne bliver nø­

je gennemtygget, duer det ikke, ryger det uden barmhjertighed ud til højre, og er det godt bliver det forsvaret kontant. Det er også derfor, at ene­

gang er så populært for de fleste, de vil helst passe sig selv, men derfor kan man af sikkerhedsgrunde udmær­

ket arbejde sammen, eller ved siden af hinanden. På den skovpart hvor jeg arbejder, praktiseres det på den måde, at vi skiftes til at arbejde ved siden af hinanden, eller sammen, alt efter arbejdets art, og det fungerer ud­

mærket, og giver et godt arbejdsmil­

jø. Det afvekslende arbejde må også siges at være medvirkende til at gøre skovarbejdet attraktivt.

Skovspecialarbejderen

Mekaniseringen med større skovnings­

maskiner kan muligvis blive aktuel enkelte steder og måske kun som statussymboler. Vores skove ligger som bekendt spredt ud i småklatter over hele landet, og når der også skal tages hensyn til terrænet, så må ma­

skinparkerne vist »skræddersyes« in­

dividuelt efter behovet pågældende sted.

Skovteknisk Instituts Maskindemon- stration på Haderslev distrikt den 19.

september skulle gerne give nogle go­

de idéer rent maskinmæssigt, men det er et emne, som er bedst at udtale sig om bagefter. - Men eet er sikkert, uden skovspecialarbejdere kan hju­

lene ikke snurre. Derfor er et velbe­

talt job og et godt arbejdsmiljø for­

udsætningen for en veluddannet med­

arbejderstab inden for skovbruget.

Tryghed i ansættelsen må også være en forudsætning. Derfor er det vores opgave, at sørge for at arbejdsforhol­

dene er sådanne, at alle i skovbruget kan holde til arbejdet hele deres liv, uden at skulle nyde deres velfortjente otium som hel eller delvis invalid.

stager lægter og tømmer købes

nørlund savværk nørlund hegn

9510 Arden Telefon 08-65 41 66

Special - sprøjtning af skov

Har De ukrudts-, skadedyrs- eller sygdomsproblemer i skov eller plan­

teskole, så lad os klare problemerne.

Indhent tilbud både på sprøjtning og kemikalier.

A/S Fyns Sprøjte - Service Nyborg . Telefon (09) 31 27 06 Firmaet med mange års erfaring.

Vi er købere til bøg og ask samt lidt ege- og elmekævler.

HVALSØ NY SAVVÆRK OG TØMMERHANDEL A/S

4330 Hvalsø Tlf. (03) 40 81 36

Bøge-, Ege- og evt. Askekævler købes

a / s KORINTH SAVVÆRK

5783 KORINTH (09)*6510 09

Køb af

sawærkstømmer

Kontant betaling

FAX E LADEPLADS SAVVÆ R K E. Svendsen 4654 Faxe Ladeplads Tlf. (03) 71 61 73

149

Mekanisering og overenskomst

Væsentlige ændringer i skovarbejderens løn- og arbejdsforhold må forventes i de kom­

mende år. Skovbrugets arbejdskraft skal fremover rekrutteres fra byerhvervene, fastslår forfatteren til denne artikel.

Af skovrider CHR. PHILIPSEN, Skovbrugets Arbejdsgiverforening.

Baggrund

Opbygningen af Arbejdsoverenskom- sterne for det private skovbrug var indtil 1967 næsten identisk med over­

enskomsterne fra omkring 1950. Mo­

torsavens stærke udbredelse i 50’erne og den dermed øgede effektivitet i skovningsarbejdet medførte ingen større ændringer i de anvendte skov­

ningsmetoder. Overenskomsten var derfor ikke særlig egnet til at fremme den rationalisering og delvise meka­

nisering af skovningsmetoderne, der blev påbegyndt omkring 1967. Mo­

torsavens varierende effektivitet i de forskellige diametergrupper havde endvidere medført, at skovningsak­

korderne, navnlig for småt nåletræ, ikke svarede til tidsforbruget ved skovning af disse effekter.

Arbejdsstudier

Efter aftale med Dansk Arbejds­

mands- og Specialarbejderforbund indledte Skovbrugets Arbejdsgiver­

foreninger i 1967 ret omfattende tids­

studier for at få belyst tidsforbrugets afhængighed af trædimensionerne samt tidsforbruget ved de enkelte del­

operationer i skovningsarbejdet.

Undersøgelserne blev udført af Skov­

teknisk Institut, og formålet var dels en mere rigtig akkordfastsættelse for de enkelte effekter og dels at tilveje­

bringe tal-materiale, der kunne dan­

ne grundlag for ændringer i arbejds­

overenskomsten, efterhånden som der blev gennemført en delvis mekanise­

ring af skovningen.

I årene 1967-70 udførtes studier over bl. a.: Enkeltmandsskovning i rød­

gran, skovning og transport af småt nåletræ i forskellige længder, udbæ- ring og sammenlægning i relation til sporafstande og opstilling af rm-ef- fekter.

Undersøgelserne medførte, at der i arbejdsoverenskomsten pr. 1. april 1971 blev foretaget en opdeling af skovningsakkorderne i hugst - sam­

menlægning - opstilling. Sammenlæg­

ningsarbejdet blev opdelt med akkor­

der for varierende sporafstande til­

passet det på forskellige skovdistrik­

ter gennemførte stiksporsystem. Her­

ved kunne en væsentlig del af det fy­

sisk hårde udbæringsarbejde mekani­

seres og overtages af traktorer.

Undersøgelsernes resultater over tids­

relationerne mellem forskellige ef­

fektdiametre og -længder medførte en stigende overgang til længere effekt­

længder, og efterhånden som træin­

dustrien accepterede denne længde el­

ler fremkom med ønsker om varie­

rende længder, blev der i 1972 truf­

fet aftale med Forbundet om ret om­

fattende undersøgelser af tidsrelatio­

nerne ved skovning af disse nye ef­

fekter. Undersøgelserne blev udført sammen med Statsskovbruget, og i Arbejdsoverenskomsten af april 1973 blev nye effekter medtaget. Akkord­

erne for samtlige effekter blev opdelt efter diameter og længde, og så vidt det var muligt, blev akkorderne fast­

lagt ud fra det konstaterede tidsfor­

brug. Dette medførte meget væsent­

lige stigninger for de mindre dimen­

sioner navnlig af nåletræ og med de mere relevante akkordsatser var der samtidig tilvejebragt et rimeligt grund­

lag for at vurdere økonomien i en yderligere mekanisering.

Ændringer i skovningsmetoden samt delvis mekanisering af enkelte arbejds­

operationer har dog ikke kunnet op­

veje de sidste par års stærkt stigende lønomkostninger.

Selv med stigende træpriser må skov­

bruget regne med et ringe eller måske negativt dækningsbidrag for de mind­

ste effektdimensioner. De senere års

mangel på arbejdskraft i skovbruget har endvidere medført, at gennem- hugning af yngre nåletræsbevoksnin­

ger er blevet et påtrængende problem for mange distrikter.

Mekaniseringsundersøgelser

Skovbrugets Arbejdsgiverforeninger har derfor anset det for meget vigtigt at få igangsat undersøgelser vedr. en egentlig mekanisering af skovningen.

Frijsenborg skovbrugs anskaffelse af

»Logma 310« i 1971 har vist, at dan­

ske terræn- og bevoksningsforhold er velegnede for skovningsmaskiner.

På grundlag af projekter udarbejdet af Skovteknisk Institut har Skovbru­

gets Arbejdsgiverforeninger i 1973/74 bevilget ret betydelige beløb til under­

søgelse af materiel til fældning, af- kvistning og udslæbning af småt nå­

letræ.

Der er også fra anden side ydet støtte til undersøgelserne.

Materiellet, der bl.a. omfatter fælde­

hoved, stationære og traktormonte­

rede afkvistningssystemer, samt klem- bankesystemer vil blive vist på Ma- skindemonstrationen den 19. septem­

ber d. å.

Sikkerhedspjece

Samtidig med mekaniseringen er der opstået en række sikkerhedsmæssige problemer, og Skovbrugets Arbejds­

giverforeninger har sammen med Statsskovbruget og Forbundet iværk­

sat udarbejdelsen af en sikkerheds­

pjece. Skovteknisk Institut forventer at have pjecen færdig i løbet af kort tid, og den kan anbefales til brug for distrikternes sikkerhedsgrupper og -udvalg.

Fremtiden

Selv om skovbrugets arbejdsoverens- komster i de senere år er tilpasset nye skovningsmetoder, må det nok for­

ventes, at udviklingen i de nærmest kommende år vil medføre væsentlige ændringer i de nuværende løn- og ar­

bejdsforhold.

En mekanisering og den deraf følg­

ende geografiske koncentration af ar­

bejdet vil genindføre det tidligere holdarbejde, dog formentlig med en specialisering for den enkelte mand.

Enkeltmandsakkorderne må nok for­

ventes afløst af andre lønsystemer f.

eks. bonusordning.

Den frihed i arbejdet, som mange skovarbejdere værdsætter så højt, bli­

ver vanskelig at opretholde. Til gen­

gæld vil arbejdspladserne give øget mulighed for kontakt og omgang med arbejdskammerater, og dette er måske en nødvendighed for at kunne fast­

holde en arbejdskraft, der fremover hovedsagelig skal rekrutteres fra by­

erhverv.

Skovarbejderne og maskinerne

Skal kapitalen til den fremtidige mekanisering i skovbruget fremskaffes gennem en mere tidssvarende form for arbejderinvestering. Dette mener forretningsforer Ib Schelde, DASF er nødvendigt for at femme arbejdsgivernes investeringslyst og skovarbejdernes forstålse for indførelse af nye arbejdsmetoder.

Af IB SCHELDE, DASF.

Den klassiske beretning om de en­

gelske væveres optøjer for mere end hundrede år siden, da kombinatio­

nen af Watt’s dampmaskine og Cart­

wright’s vævemaskine truede arbej­

derne med arbejdsløshed, har natur­

ligt sat sig spor i dansk arbejderbe­

vægelses historie. Det er stadig ikke umoderne at protestere mod denne form for trusler mod arbejdspladser­

nes bevarelse. Navnlig de faglærtes organisationer har gennem tiderne set det som en opgave at bevare deres faglige monopol ved sådanne aktio­

ner. Senere hen har bl. a. eksklusiv­

bestemmelser i de oprettede aftaler afløst tidligere tiders håndfaste ak­

tionsformer. Sideløbende med denne opfattelse af arbejdernes kampmidler har der eksisteret en stor drøm om, at maskinerne skulle overtage det hårde slid, uden at arbejdernes stil­

ling forringedes. Også arbejdsgiverne har interesseret sig for denne side af sagen, om end ud fra ganske andre motiver.

Landets gamle hovederhverv - land­

bruget - har siden sidste verdenskrig og navnlig fra 60’erne beskæftiget sig indgående med overgangen til me­

kaniseret drift. Hvor landbruget har haft pisken over nakken i form af fal­

dende verdensmarkeds-priser, nye toldmure, konkurrerende staters sti­

gende interesse for subsidering o.s.v., har skovbruget ikke i samme omfang haft de problemer. (Dette være sagt i erkendelse af, at diverse støtteforan­

staltninger for landbruget ikke just befordrer interesse for en rationalise­

ring). Skovbruget kom ganske ander­

ledes fra start efter verdenskrigen, hvor motorsaven holdt sit indtog. Og her er vi ved noget specielt for er­

hvervet: At arbejderne ejer en ikke

ringe del af produktionsapparatet. I et erhverv, hvor produktivitetsfrem­

mende foranstaltninger bl.a. på grund af specielle ejerforhold ellers ville være vanskelige at gennemføre, må det siges at være en heldig løsning på et kompliceret problem.

Skovarbejdernes investeringslyst Hvordan er det da gået for disse to erhvervsgrene i de seneste år? Dan­

marks Statistik fortæller os her, at med et næsten uforandret høstudbytte i årene 1959-60 til 1969-70 faldt ar­

bejdskraftforbruget i landbruget fra 130.000 til 31.000 helårsarbejdere.

Den samme nedgang i arbejdskraft­

forbruget har skovbruget vel ikke haft, men tendensen har været den samme i en periode, hvor den samle­

de hugst i årene fra 1960-61 til 1969- 70 steg fra 1,7 millioner kubikmeter til 2,3 millioner kubikmeter.

Skovbruget har populært sagt fået mere ud af sit produktionsapparat på trods af en betydelig nedgang i antal­

let af skovarbejdere. Med mine tidli­

gere bemærkninger om motorsaven tør man nok med en smule dristighed påstå, at skovarbejderen som investor i skovbruget har haft en ikke ringe andel i denne stigning i produktivite­

ten. Når talen derfor som her drejer sig om mennesker og maskiner må jeg gi’ skovbrugets arbejdsgivere det råd ud fra almindelige økonomiske be­

tragtninger at værdsætte skovarbej­

dernes usædvanlige investeringslyst efter fortjeneste.

Fortsat mekanisering

Det vil være en fordel for skovbruget - såvel økonomisk som miljømæssigt - at fortsætte denne linje, når det

drejer sig om motorsaven, men sam­

tidig også at skele til dette særlige for­

hold ved fremtidige investeringer i mekanik.

Skovteknisk Institut har ved adskilli­

ge lejligheder, som et resultat af et dygtigt undersøgelsesarbejde, påvist, at behovet for større grad af mekani­

sering i skovbruget er til stede. Ikke alene på grund af konkurrenceforhol­

dene, som de i øjeblikket tegner sig, men behovet for en mere rationel ud­

nyttelse trænger sig navnligt på, når talen drejer sig om FAO’s fremskriv­

ninger af verdens råstofforbrug sam­

menholdt med de senere års beretti­

gede debat om naturressourcernes udnyttelse.

I denne diskussion om endnu færre mennesker og flere maskiner i de for­

skellige erhverv til fælles bedste vil det være ret naturligt at spekulere på kapital. Uden at påstå, at skovarbej­

derne har for mange penge, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på det prøvede middel i mekaniserings­

processen, som nævnt under afsnittet om motorsaven, og dermed opfordre til dannelse af en mere nutidig form for „arbejderinvestering”. Man kunne måske tænke sig, at dette spørgsmål blev drøftet ved de kommende over­

enskomstforhandlinger, på den måde, at arbejdsgiverne indbetaler f. eks.

1 % af den udbetalte arbejdsløn til en fond, hvis formål skulle være, at formuen anvendes til udlån i forbin­

delse med arbejdsgivernes køb af ma­

skinelt udstyr. Skovarbejderne og de­

res organisationer kunne administrere kapitalen og efter ansøgning fra det enkelte distrikt bevillige et større eller mindre lån til hel eller delvis dæk­

ning af udgifter forbundet med ud­

styrets indkøb. Om det enkelte skov­

distrikt skal anskaffe sig udstyr, bliver i første række et spørgsmål, som af­

gøres på samarbejdsudvalgsmødet, og hvor et sådant ikke finder sted efter aftale arbejderne og ledelsen imellem.

Skovbrugets mekanisering kunne efter dette forslag således tage sit udgangs­

punkt i diskussioner på den enkelte arbejdsplads, hvor det mange steder kniber gevaldigt med at komme af med det hårde fysiske arbejde, dels fordi arbejdsgivernes investeringslyst ikke er særlig udtalt og dels på grund af arbejdernes vægring mod at indfø­

re arbejdsmetoder, der i visse tilfælde betyder lønnedgang eller nedlægning af arbejdspladser.

Tanken om opsamling af en sådan arbejderkapital har været rejst før i andre lande på et langt tidligere tids­

punkt, men det var også før, man her i landet begyndte at tale om økono­

misk demokrati. Med de herskende politiske tilstande her til lands vil jeg lade læseren afgøre, i hvilket omfang et sådant forslag bør nyde fremme.

Mekanisering, sikkerhed og trivsel i Hedeselskabet

Dette er nøgleordene i de fremtidsplaner plantningsafdelingen under Det danske Hede­

selskab her gør rede for. Mekanisering kræver store investeringer. Sikkerhed og trivsel på arbjdspladsen større forståelse.

Af EBBE UDSEN, Det danske Hedeselskab.

Mekanisering og dens følger inden for

Det danske Hedeselskab

Et af Hedeselskabets hovedformål ved oprettelsen var at frugtbargøre de jyske heder ved beplantning.

Gennem dette arbejde har Hedesel­

skabets plantningsafdeling medvirket til oprettelse af ca. 105.000 ha fred­

skovsplantager og skønsvis ca. 50.000 ha ikke fredskovspligtige småplant- ninger.

I dag består plantningsafdelingens vigtigste opgave i at administrere og lede hugst- og kulturarbejdet i over 2000 større og mindre plantageejen­

domme, med et samlet bevokset areal på over 65.000 ha, samt at udføre forstlige entreprenørarbejder på yder­

ligere 4-5000 mindre ejendomme.

Plantningsafdelingens virksomhed er hovedsageligt koncentreret i Jylland og er foruden hovedkontoret i Viborg baseret på 14 plantagedistrikter med ca. 60 skovfogeder.

I større plantager findes sædvanligvis en fast arbejderstab, medens arbejdet i mindre plantager udføres af mobile skovningshold.

Til plantningsafdelingen er knyttet en større maskincentral med svært ma­

teriel til jord- og rydningsarbejder og mindre lokale distriktsmaskincentra- ler.

Til produktion af planter til skovbrug, læplantning og rekreative formål rå­

der plantningsafdelingen over en cen­

tralplanteskole samt flere distrikts­

planteskoler med en samlet årlig pro­

duktion på 10-12 mill, planter Under plantningsafdelingen hører også en træindustri med hovedpro­

duktion lagt på havehegn, flagstænger og trækul.

I samarbejde med lokale plantnings­

foreninger og læplantningslaug udfø­

res et omfattende Jæplantningsarbej- de. De vigtigste opgaver i dag er for­

nyelse af gamle, udlevede nåletræ­

hegn i Midt- og Vestjylland med 3- rækkede løvtræhegn.

Endvidere udfører plantningsafdelin­

gen opgaver med rekreative formål, herunder beplantninger og etablering af kunstige søer.

Større mekanisering nødvendig

Plantningsafdelingen har således i ti­

dens løb gennemlevet en betydelig udvikling, afpasset efter de opgaver, der har foreligget.

Mekaniseringsgraden har hidtil været relativ lav, idet man i vid udstræk­

ning har benyttet sig af lokale under­

entreprenører.

Afdelingens opgaver har i de senere år i antal og omfang været stærkt sti­

gende. På den ene side melder mange nye rekvirenter sig p. g. a. arbejds­

kraftsituationen og specialiseringsten­

denser i al almindelighed. Hertil kom­

mer, at råtræsituationen peger mod en mere intensiv drift og bedre udnyttel­

se, ikke mindst af landets småskove.

Plantningsafdelingen gennemfører så­

ledes nu en ret omfattende gødskning af større og mindre plantageejendom­

me med det formål at hæve råtræ­

produktionen. (Se SKOVEN nr. 5, 1974).

Or-l

Figur 1. Hedeselskabets læplantningsar­

bejder i Vendsyssel har konstrueret en 3-furet plantemaskine, som er velegnet til plantning af 3-rækkede læhegn. Den er komponeret af tre enkeltfurede Tolne- plantemaskiner. Fuldt bemandet kan ma­

skinen i en 8 timers arbejdsdag plante 8 km 3-rækkede læhegn med i alt 24.000 planter. Det er 3 gange flere, end der kan plantes manuelt. Herudover sikrer maskin- plantningen lettere renholdelse af plan­

terne og mindst mulig udtørring, når plant­

ningen udføres i én arbejdsgang.

Det hidtil aftagende udbud af ar­

bejdskraft og de stærkt stigende om­

kostninger stiller større krav til ratio­

nalisering. En rationalisering, der for­

uden yderligere uddannelse og stær­

kere specialisering af plantningsafde­

lingens personale, også omfatter af­

lægning af træ i færre sortimenter og større længder, kemisk udtynding, kulturer med færre planter o. lign.

S

Figur 2. Hedeselskabets plantningsafdeling har i samarbejde med Skovteknisk Institut udviklet et klembankeudstyr til montering på de traktortyper, der er mest anvendt ved afdelingen. I stiksporet lægges effekterne i klembanken med den tagmonterede hydrau­

liske kran, som også er i stand til at „fiske” i mellemparcellerne. Aflæsningen foretages ligeledes ved hjælp af den hydrauliske kran. Herved undgås det tidsrøvende arbejde med påsætning af kæder eller stropper.

Balancen i denne udvikling kan kun opretholdes ved, at der gennemføres en større mekanisering. Plantningsaf­

delingen satser herpå og står i dag overfor store investeringsopgaver.

Dagens foranstaltninger

De aktuelle metoder og systemer un­

derkastes løbende kritik, primært for at hæmme den eksplosionsagtige om­

kostningsudvikling og for at lette det tunge manuelle arbejde.

Hensigtsmæssigt kvasrydningsmateriel er under udvikling, nye plantemaski­

ner og traktorer med hydraulisk kran­

udstyr anskaffes og afkvistningsaggre- gater afprøves. Udviklingen vil uden tvivl fortsætte efter linier, hvor meka­

niseringen i første omgang og i hoved­

sagen baseres på egnet tilbehør til standardlandbrugstraktoren. - Der lægges herunder stor vægt på indret­

ning af arbejdsmiljøvenlige traktor- førerhuse.

Morgendagens opgaver og løsninger

I de større skovlande satses stærkt på stormekanisering. Man regner endog med, at motorsaven snart helt erstat­

tes af helmekaniserede skovningsma­

skiner. Af særlig interesse for vore forhold er maskinudvikingen inden for tyndingshugsten, men endnu synes der ikke at findes brugbare løsninger.

Plantningsafdelingen overvåger nøje denne udvikling og er i påkommende tilfælde rede til at hjemtage egnede maskiner. I det hele taget ser Hede­

selskabet det som en væsentlig opga­

ve at medvirke til et udvidet udvik­

lingsarbejde, primært inden for hede­

skovbruget.

Udviklingen peger i retning af en ud­

bygning af distriktsmaskincentralerne, der i hovedsagen skal satse på enkle, motormanuelle metoder og systemer, og formentlig stadig opbygget om­

i

Figur 3. På Hedeselskabets 6. plantage­

distrikt benyttes en forbedret CN skov­

vogn til udbringning af rummetertræ. Ef­

fekterne læsses med den tagmonterede hydrauliske kran, og ved fast vej kan en øvet traktorfører tippe læsset, så stab­

ling med håndkraft undgås.

kring landbrugstraktoren som basis­

maskine. Sideordnet hermed forven­

tes samlet større specialmaskiner fra samtlige Hedeselskabets afdelinger på regionale maskincentraler med servi­

cemuligheder og reservedelslager for herfra at kunne supplere lokalt ma­

skineri.

Helmekaniserede systemer til kultur- og hugstarbejde, måske mobile flis- hugningsanlæg og udstyr til pynte­

grøntklipning vil formentlig høre hjemme på de regionale maskincen­

traler.

Cent ral planteskolens planteprodukti­

on og træindustrivirksomheden vil li­

geledes gennemgå en tidssvarende ud­

vikling. Klumpplanter og råtrætermi- nalanlæg til småt træ er nærliggende løsninger.

Det er en given ting, at hele denne udvikling må ske i et nært samarbejde med planteskole, skovbrug og træin­

dustri.

Trivsel og sikkerhed er to vigtige nøg­

leord i forbindelse med al mekanise­

ring, og i den fremtidige udvikling må der stadig stilles krav om større for­

ståelse for de problemer, der opstår for mennesket bag maskinen.

OPRENSNING AF GRØFTER OG VANDLØB kan vi tilbyde os med special­

maskine, der for at udføre arbejdet kun kræver lidt plads;

den er også velegnet i blødt terræn.

Er der problemer med

Nærmere oplysninger kan uden forbindende indhentes hos ENTRPR. BRDR. SVANEBJERG Leestrup 4733 Tappernøje Tlf. (03) 82 53 77 & 82 54 25

Cypresgrønt købes i

EGON JØRGENSEN ØSTERLED

STAUNSHOLT

større partier

3460 BIRKERØD TLF. (01) 8114 82

Købes:

Brugt Texas grenknuser

Stadsgartnerens Kontor

8700 Horsens

(05) 62 32 22 lokal 277

153

Mekaniseringen i statsskovbruget

Af STEFFEN JØRGENSEN og J. C. BRIAND PETERSEN, Direktoratet for Statsskovbruget Indledning

Mekaniseringen i statsskovbruget har stort set fulgt de samme retningslini­

er som indenfor den private skov­

brugssektor. Kravet om rationalise­

ring og øget effektivitet har bevirket, at en stadig større del af arbejdsop­

gaverne er blevet mekaniserede. Sam­

men med en omlægning af arbejds­

metoderne har denne mekanisering betydet, at omkostningsniveauet pr ha. ved skovdriften trods de gennem de sidste 10 år stærkt stigende løn­

ningsomkostninger, har kunnet holdes på et rimeligt niveau.

Mekaniseringen har samtidig mulig­

gjort, at en væsentlig del af den ratio­

naliseringsgevinst, der er opnået, og­

så er kommet skovarbejderne til gode gennem en øget indtjening og mærk­

bar lettelse af de tungeste arbejder.

Det vil dog være rimeligt at drage én forskel frem, når man taler om me­

kanisering indenfor det private og det offentlig drevne skovbrug. Der tæn­

kes her på financieringen af mekani­

seringen, hvor der inden for stats­

skovbruget opereres med en fast årlig bevilling til investering og udskiftning af materiel. Med andre ord er der ta­

le om en adskillelse af den umiddel­

bare sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Bortset fra, at de stadige og nødvendige sparebestræbelser på statsbudgettet har bevirket, at bevil­

lingerne til investeringer i nyt materi­

el hele tiden har været knappe, har dette system medført, at udskiftning, fornyelse og modernisering af ma­

skinparken ikke altid har kunnet fore­

gå udfra et rent lønsomhedsprincip.

Ofte har bevillingerne kun kunnet dække den mest nødvendige fornyel­

se af materiel, medens investeringer i f. eks. moderne kranudstyr har måt­

tet foregå i en langsommere takt end ønskeligt. En anden faktor, der i det private skovbrug er af betydning for investeringstakten, er de skattemæssi­

ge afskrivninger, som ikke påvirker maskininvesteringerne i den offentlige forvaltning.

Mekaniseringens omfang i dag

Statsskovbruget inch det tidligere klit­

væsen råder i dag over en maskin­

park, der som grundstamme har 122 traktorer. Af disse er 5 stk. over 80 hk, 107 stk. mellem 60 og 80 hk og 10 stk. mindre end 60 hk. Desuden råder man over ca. 9 mindre special­

traktorer (f. eks. Bristol-traktorer og

selvtrukne græsslåmaskiner), 12 mo­

derne skoventreprenørvogne med hy­

draulisk kran samt 6 ekvipager med mekanisk eller delvist forældet hy­

draulisk kranudstyr. Hertil kommer 28 grenknusere, 26 fræsere samt brændekurve, spil, landbrugsvogne, plove, harver, sprøjter, frontlæssere, udstyr til vejanlæg og -vedligeholdel­

se, samt kævlevogne i et større antal.

Til forskellige specialformål findes der 12 vare- og lastvogne samt et an­

tal motor joller til inspektion i store statsejede søer.

Til brug for udskiftning og nyinveste­

ringer i denne maskinpark råder stats­

skovbruget i finansåret 1974-75 over en bevilling på ca. 1,5 mill, kr., me­

dens driften og vedligeholdelse går over en anden konto.

Fordelingen af denne maskinpark til skovdistrikterne er selvfølgelig helt afhængig af de enkelte distrikters hugstmængde, geografiske struktur, samt hvilke opgaver distriktet iøvrigl bestrider.

Den distriktsvise organisering af ma­

skinparken følger 2 modeller:

1. Skovpartsvis fordeling af materiel­

let.

2. Central distrikts-maskinstation.

Fordelene og ulemperne ved disse modeltyper er velkendte. Kort skal nævnes, at den traditionelle skov­

partsvise fordeling har den fordel, at maskinerne altid vil være til rådighed for skovparten, når man skal bruge dem. Der kræves altså ingen overord­

net koordinering. Ulempen er den op­

lagte, at det vil være både unødven­

digt og økonomisk uforsvarligt at ud­

styre hver skovpart med en komplet maskinpark. Skovparterne er i hen­

seende til maskinopgaver uensartede enheder, og det nødvendige behov for maskiner vil f. eks. sjældent svare til fuld kapacitetsudnyttelse af en skov- udrustet landbrugstraktor - endsige specialmaskiner.

Når samtidig skovparten er ansvarlig for de maskiner, der er blevet statio­

neret på skovparten, opstår der let af forståelige grunde en følelse af ejen­

domsret, som kan hæmme en hen­

sigtsmæssig maskinudnyttelse.

En vis central styring af maskinud- nyttelsen eller en direkte oprettelse af distriktsmaskinstationer, må direkto­

ratet derfor anse for en både nødven­

dig og fornuftig administrativ løsning.

Det kræver ganske vist en betydelig koordinering af arbejdet på de en­

kelte skovparter samtidig med, at der

kan opstå problemer med at få effek­

ter på alle skovparter ud til den må­

nedlige regnskabsoptagelse. Disse problemer kan dog løses ved smidig administration, og til gengæld vil det være muligt at etablere en maskin­

park, der udnyttes optimalt. Det vil endvidere være økonomisk forsvarligt at anskaffe sig visse specialmaskiner, der ved anvendelse over hele distrik­

tet kan udnyttes rimeligt. En yderli­

gere fordel er, at vedligeholdelse og småreparationer af maskinerne kan samles ét sted og under den bedst mulige kontrol.

Statsskovbrugets indkøbspolitik Som det er sædvane for statslige ind­

køb, foregår indkøbene af traktorer og større maskiner centralt, d. v. s.

gennem direktoratet. Det sker på grundlag af forud modtagne indstil­

linger fra distrikterne, hvor anskaf­

felsen normalt har været drøftet med traktorføreren og evt. forelagt sam- arbejds- og sikkerhedsudvalg. - Til mindre anskaffelser råder distriktet over en ordinær bevilling.

Denne fremgangsmåde har flere for­

dele og også nogle ulemper. Fordele­

ne består hovedsageligt i, at det dels gennem forhandlinger med importø­

rer af traktorer og maskiner er lyk­

kedes at opnå ikke uvæsentlige rabat­

ordninger, dels at udstyr og materiel indenfor statsskovbruget som helhed standardiseres. Ved fortrinsvis at ind­

købe bestemte mærker, har det end­

videre været muligt at gå ind i udvik­

lingen af specialudstyr, til materiellet.

Som eksempel kan nævnes skovaf­

skærmningen og udstyret til trakto­

rerne. Statsskovbruget har i de senere år hovedsageligt indkøbt Massey-Fer- guson traktorer, og sammen med importøren Nordisk Diesel A/S og Skovteknisk Institut er der udviklet et afskærmningssæt, som synes veleg­

net, ligesom lygteplacering, kæde­

kasser, hjulstørrelse, dækmontering og hydraulisk udrustning efterhånden har fået en velegnet udformning.

Ved de større indkøb indkalder direk­

toratet normalt konsulenttjeneste fra Skovteknisk Institut. Man opnår her-

Figur 1. MF 50 TC (industritraktor) med momentomformer og hydraulisk vende­

gear bruges på Jægersborg statsskovdi­

strikt sammen med Håglingevognen til udkørsel af alle afkortede effekter.