Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk
S 4799
DER STURM
DIREKTION: HERWARTH WALDEN
INTERNATIONAL KUNST
E K S P R E S S IO N IS T E R O G K U B IS T E R M A LER IER / G R A F IK O G SK U LPTU RER
fjern Mag
UDS TI LLEDE I
O LE H A S L U N D S H U S K Ø B E N H A V N
G. W. B L O M Q U I S T K R I S T I A N I A
V A L A N D G Ö T E B O R G
F O R L A G D E R S T U R M
19 2 3
Kunstakademiets Bibliotek
3 0 00 0 0 3 0 7 2 1 5
Alle Billeder er til Salg. Spørgsmaal angaaende Priserne og Salg af Billederne rettes til Sekretariatet.
Ved Køb af et Billede betales en Trediedel med det samme og Resten forinden Udstillingen slutter.
Efter et afsluttet Køb kan ikke rekla«
meres.
Forsendelse af solgte Billeder kan først finde Sted efter Udstillingen, og den hermed forbundne Udgift paahviler Køberen.
D E R S T U R M / B E R L I N W9
D E T
KONGELIGE KUNSTAKADEMIS
BIBLIOTEK
DER STURM
DIREKTION: HERWARTH WALDEN
INTERNATIONAL KUNST
E K S P R E S S IO N IS T E R O G K U B IS T E R M A LER IER / G R A FIK OG SK U LPTU RER
UDSTI LLEDE I
O LE H A S L U N D S H U S K Ø B E N H A V N C. W. B L O M Q U I S T
K R I S T I A N I A V A L A N D G O T E B O R G
F O R L A G D E R S T U R M 1 /9 2 3
i
Definition af den nye Kunst
Enhver Definition i Kunsten er uheldig, fordi den fors vandler Formerne til Formler. Der er udkommet mange Formelbøger til den nye Bevægelse i den bildende Kunst.
De er værdiløse, fordi de ikke fører til ny Kunst, det vil sige til selve Kunsten, men fordi de i Stedet for et Begreb sætter et andet. De er værdiløse, fordi de er skrevet paa Grundlag af tilfældige Billedbekendtskaber, fordi de ikke adskiller Kunstneren fra Efterligneren. Fordi Forfatterne af disse Bøger kun ser Teorien og ikke Billederne.
Som Slagord for den samlede nye Kunst bruges meget ofte Ordet Futurisme. Hvis man vil definere ganske kunsts historisk, maa man sige følgende: Futuristerne danner Overgangen fra Neoimpressionisme (Pointiilisme) til Ekss pressionisme. Futuristerne er egentlig kun en enkelt Gruppe italienske Malere, som har Forfatteren F. T.
Marinetti til teoretisk Ordfører. Gruppen omfattede tre betydende Kunstnere. De hedder Umberto Boccioni f, Carlo D. Carra og Gino Severini. Futuristerne gaar ud fra Objektet, men anvender det uden Hensyn til Fores stillingsformer, Tid og Rum, og ikke som noget hvilende, men som noget bevæget. De vil altsaa f. Eks. ikke afbilde en eller anden Danserinde, men anskueliggøre Dansens Begreb. De anvender ikke mere Objektet som Model for en Genstand, men som Del af et Billede. De har en objektiv Vision. De former det optiske Indtryk til en Billedenhed. Naturefterlignelsens Formler bliver atter Former. Formen staar for dem højere end Farven. Det drejer sig hos Futuristerne om Formlernes Ødelæggelse til Fordel for Billedet — og ikke om Formernes Ødelægs gelse, som det altid saa urigtigt siges.
Denne Befrielseskamp er saa stærk, at Farvernes Renhed og Farvesammenstillingernes kunstneriske Logik ikke er saa stærkt synlige i Billedet, som disse Maleres Længsel ønsker og fordrer. Det samme kan fastslaaes om de første Kubister. De konstruerer Fladen thematisk og former Fars
■ *»
2
!
vefladerne efter Formsammenstillingerne. Denne Bevægel*
ses første Kunstnere var: AlhertGleizes og Jean Metzinger og ikke Pablo Picasso, hvilket med Uret er paastaaet. Gleizes ogMetzinger var desuden Kubisternes teoretiske Ordførere.
Denne Bevægelses bestemmende Kunstnere hedder — foruden de nævnte —: Fernand Léger, Robert Delaunay, George Braque.Jacoba van Heemskerckf, Louis Marcoussis.
Overgangen fra Impressionisme til Ekspressionisme søgte Oskar Kokoschka. Denne Bevægelse, som man kalder Ekspressionisme, udgaar fra det genstandsmæssige. Kun genkendes dette som Billedets Element og ikke som Billedets Mening. Billederne males efter Farve* og Form*
relationer uden at man tager Flensyn til eller tilstræber Efterligning, kun med Blik for Billedet som en formet Flades Enhed. Billederne maa ikke betragtes som pyn*
tende (eller som man udtrykker det daarligere: dekorative), de er Udtryk for en Vision, en Aabenbaring, som bliver synlig, en Følelse, som bliver levendegjort med Maleriets Midler: Form og Farve. Følelsen bliver umiddelbart til Form, ikke middelbart gennem det genstandsmæssige.
Farve og Form er som Midler, der skaber Følelse, lige saa umiddelbare som Tonen. Denne Bevægelses vigtigste Kunstnere hedder: Kandinsky, Marc Chagall, Franz Marc, Paul Klee, Kurt Schwitters, Johanfies Molzahn.
Den første fremragende ekspressionistiske Billedhugger var Alexander Archipenko. Han er den første Kunstner, der i Stedet for Kropformens Efterligning har naaet Dannelsen af legemlige Former. — William Wauer har skabt den ab*
solute Plastik. Med sine monumentale Buster har han desuden løst det Problem at forme det genstandsmæssige umiddelbart plastisk, altsaa uden Efterligning af Naturen.
Enhver Definition er uvigtig. Vigtigt er det derimod at se. Vigtigt er det at føle. Vi er alle for dannede.
Det er paa Tide, at vi lader os danne paany. Det er paa høje Tid. Og dertil er det en lykkelig Tid, vi lever i.
Herwavth Walden
3
I
Malerier / Akvareller / Glasbilleder
Alexander Archipenko
1. Kvinde / Akvarel
Rudolf Bauer
2. Symfoni Nr. 12 3. Allegretto / Akvarel
Adolf Bauer=Saar
4. Farvekompösition
• f . ■ • • •
Willi Baumeister
5. Stor og lille Figur 6. Cirkelbillede
Aure'l Bernåth
7. Jorden
ILL
jik
K. S. Boguslawskaja
8. Pige / Akvarel
Marc Chagall
9. Billede
Alexander Ardiipenko / Siddende Kvinde
. '• '
_______
Serge Charchoune
10. Outremer et rouge / Ornamental Kubisme 11. Stilleben / Ornamental Kubisme
Robert Delaunay
12. Sankt Sévérin
Tour Donas
13. Pigebuste 14. Portræt 15. Stilleben
Oskar Fischer
16. Kosmisk Tryllekunstner / Akvarel 17. Dukathuset / Akvarel
18. Skypumpe / Akvarel
Paul Fuhrmann
19. AstrabVerden
Albert Gleizes
20. Landskab med Træer
21. Perspektiv -
22. Tre siddende Mennesker J1L 23.
6
Kvinde med Frugtskaal / Akvarel
m
Rudolf Bauer I Symfoni 12
Hans Haffenrichter
24. Kvinde i gult / Pastel 25. Husar / Pastel
Jacoba van Heemskerck f
26. Billede
[F1
27. Billede
HL
Paul Klee
28. Stilleben fra Skydeboden 29. Slangedræbersken
30. Trappegang 31. Vinteridyll 32. Dukke / Akvarel
33. Bævende ung Pige / Akvarel
34. De Følsommes Promenade / Akvarel 35. Lys« og Luftsport / Akvarel
36. I Græsset / Akvarel
37. De Maskerede i Græsset / Akvarel
Walter Krug
38. Kellneren / Klæbebillede (Pa=Fa=Ma)
39. Kat og Hanekylling / Klæbebillede (PasFa«Ma) 40. Træ / Klæbebillede (PasFasMa)
Franz Marc f
41. Heste / AkvarelV ‘
8
Louis Marcoussis
42. Bar 43. Stilleben
44. Etude / Akvarel 45. Spilleren / Glasbillede
M. H. Maxy
46. ' Ved Slottet
Moholy=Nagy
47. Konstruktion 48. Konstruktion
Johannes Molzahn
49. Stigende Former 50. Akvarel
Georg Muche
51. Billede med lille Figur
Oscar Nerlinger
52. Blaat Hus
53. N N 1 / Akvarel 54. Rosa / Akvarel
10
Aurel Bernâth I Jorden
Peri
55. Vand mellem Huse 56. Seng, Dør og Vindue
Lothar Schveyev
57. Den skønne Brud Luzifer
Kurt Schwitters
58. Arbejderbillede
m.
59. Franz Müllers Foraarstraad
ilL
60. Merztegning 61. Merztegning
62. Opbrud / Merztegning
Hanz Mattis Teutsch
63. Komposition 64. Komposition
Arnold Topp
65. Dødssøndag
66. Billede med tre Kors / Akvarel 67. Venedig i Brandenburg / Glasbillede
Nell Walden
68. Foraarsstemning | Jll.
69. Min skønne Jord 70. Stilhed / Tempera 71. Solvhaven / Glasbillede
1 2
»
Robert Delaunay / Sankt Severin
William Waue r
72. Farvestilleben / Akvarel
73. Herwarth Walden tilegnet / Akvarel
Zadkine
74. Mand / Kvinde / Barn / Akvarel 75. Havn / Akvarel
14
Albert Gleizes / Tre siddende Mennesker
Tegninger / Træsnit / Litografier Raderinger
Alexander Avchipenko
76. To Kvinder / Rødkridtstegning 77. Paa Hug / Farvetegning 78. Kvinde / signeret Litografi 79. To Kvinder / signeret Litografi 80. Kvindehoved / signeret Radering
Rudolf Bauer
81. Kosmos / signeret Radering
Willi Baumeister
82. To Figurer / signeret Litografi
Georges Braque
83. Stilleben / signeret Radering
Emil Filla
84. Stilleben / Farvelagt Tegning
Oskar Fischer
85. Karrosseri / signeret Træsnit 16
Jacoba van Heemskerck I Billede
Albert Gleizes
86. Signeret Træsnit 87. Signeret Træsnit
Jacoba van Heemskerck f
88. Parkvej / signeret Træsnit 89. Landskab / signeret Træsnit 90. Skibe / signeret Træsnit
Paul Klee
91. Lidenskabernes Have / signeret Radering
Oskar Kokoschka
92. Portræt Rudolf Bliimner / Tegning 93. Model / Tegning
94. Tegning 95. Tegning
96. Rudolf Bliimner / Portrættegning
Michael Larionoff
97. Nonne / Tegning
Fernand Léger
98. Siddende Kvinde / Tegning 99. Model / Tegning
100. Abstrakt / Tegning
18
L
Franz Marc f
101. Heste / Original Træsnit fra Tidskriftet „Der Sturm“
Johannes Molzahn
102. Forénd en ny Rejse / signeret Radering
Max Pechstein
103. Festmaaltidet nedlægges / Original Træsnit fra Tidskriftet „Der Sturm“
Peri
104. Model / Tegning 105. Signeret Træsnit 106. Signeret Træsnit
jwan Puni
107. Tegning 108. Tegning
Lothar Schreyer
109. Engel ved Barselseng / Farvelitografi / signeret 110. Den lystne Mand / Farvelitografi / signeret 111. Maria i Maanen / Farvelitografi / signeret
20
Kurt Schwitters / Arbejderbillede
Georg Schrimpf
112. Pige / Tegning
113. Pige med Fugl / signeret Træsnit 114. Liggende Pige / signeret Træsnit
» ' .
Arnold Topp
115. Signeret Litografi
Maria Uhden f
116. Gøgler / signeret Træsnit 117. Himmel / signeret Træsnit
118. Dyr og Mennesker / signeret Træsnit
William Wauer
119. Synderinden / Tegning 120. Pietå / Tegning
22
Skulptur
Alexander Archipenko
121.
122.
Siddende Kvinde (Konkav) Bronce
Torso / Blank Metal
HL
Hans Haffenrichter
123. Knælende / Gips 124. Staaende / Gips
Hans Mattis Teutsch
125. Abstrakt Komposition / Træt 126. Abstrakt Komposition / Træ
24
Nell Walden Foraarsstemning
Die französischen Kubisten
Die französischen Kubisten suchen die künstlerische Ordnung nicht durch Auflösung, Verschwimmenlassen der realen Formen zu erreichen, sondern sie zerlegen sie in Unterformen. Sie lassen also die ehemals Realitäten bedeutenden Formen in größeren oder kleineren (nun«
mehr für sich nichts mehr bedeutenden) Formen bestehen, sodaß diese neuen Formen als ehemalige Teile vort Rea*
litäten (oder Teile von ehemaligen Realitäten) noch er«
kannt werden können. Aber die französischen Kubisten sind sehr bald über dieses bloße Zerlegen hinausgegangen, haben auf die Zusammenhänge der zerlegten Formen mit der ehemaligen ReakForm verzichtet und abstrakte, das heißt Assoziationen ausschießende, primäre Formen geschaffen. Es muß also etwas anderes als diese Zer*
legung und der Uebergang zu abstrakten Formen sein, das für die Kubisten entscheidend ist. Kubisten haben gelegentlich gleichzeitig (auf dem gleichen Bild) die Dinge von mehreren Seiten gemalt. Es hat nicht an Schrift*
steilem gefehlt, die hierin das Wesentliche des Kubismus zu erkennen glaubten: weil nämlich das optische Bild das reale Ding stets nur von einer Seite zeigt (also zu*
fällig ist und von den Dingen selbst nur eine schwache, sogar verzerrte, falsche Vorstellung gibt), sollen die Kubisten das Ding von vielen Seiten zeigen. Wäre dies das Wesentliche des Kubismus, dann müßte sich diese Malweise bei allen Kubisten finden. Sie ist aber nur vereinzelt vorhanden. Also kann auch dies nicht das Wesentliche des Kubismus sein. Und immer deutlicher stellt sich heraus, daß es überhaupt nicht möglich ist, eine weder kurze noch ausführliche Formulierung für das Wesentliche des Kubismus zu geben. Und wenn man sich erinnert, daß das Wort Kubismus zuerst als Schimpfwort auftauehte, wird diese Unmöglichkeit der Formulierung
"noch begreiflicher. Wenn man ferner bedenkt, daß es der Wille zur künstlerischen Einheit, Organisation war,
26
der den Kubismus geschaffen hat (richtiger: der zu den sehr verschiedenartigen, „Kubismus“ geschimpften Formen geführt hat), dann stellt sich die kubistische Malerei als (im höheren Sinne) zufällige Erscheinungsform eines Kunstwillens heraus, der auch für Nichts Kubisten maßgebend war. Zum Beispiel auch für die sogenannten Absoluten. Oder mit anderen Worten:
die „Kubisten“ genannten Maler wollen dasselbe wie die Absoluten, und es gibt nur einen einzigen Unterschied, der aber mehr zufällig als wesentlich ist: die Kubisten machten den Organisationswillen deutlicher, sichts barer, äußerlich erkennbarer als die Absoluten. Bei ihnen ist das, was ich abstrakte Form nannte, nicht durchs weg sichtbar scharf getrennt. Die abstrakten Formen gehen ineinander über, sind nicht immer mit dem Finger zu umschreiben. Die Kubisten haben die abstrakten Formen schärfer (nicht immer scharf) gegeneinander abs getrennt. Das Auge kann deutlicher erkennen, was eine malerische, zeichnerische Form ist. Es sind einfachere, leicht erkennbare, leichter erfaßbare Formen. In diesem (kubistischen) Bilde sind die einzelnen Teile im Ganzen noch deutlich sichtbar. Und wir können, bis wir noch mehr wissen, den Kubismus so formulieren:
Das Bild, in dem wir alle Ausdrucksformen deutlich er*
kennen, Formen, die nur Formen sind, ohne Bedeutung außerhalb des Bildes, nennt man heute kubistisch. Was aber „bedeuten“ diese Formen? Was gibt ihnen eine
„Bedeutung“? Ihr W esen als Teil des Ganzen, also ein Verhältnis, eine Beziehung zum Ganzen und im Ganzen.
Rudolf Blümner
Et vigtigt Kapitel af Bogen: „Der Geist des Kubismus und die Künste“ af Rudolf Blümner / Verlag Der Sturm / Berlin
2 7
/s/z -te ,
HifJtfcM æ-u/r/p.mu-l <4
Kunstausstellung Der Sturm
B erlin W9 / P otsdam er Strasse 134a
INTERNATIONAL KUNST
Ekspressionister og Kubister
