Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk
D 61.468
V
Catalog
ovor
C h r i s t i a n s b o r g Sl ot
Af
Emil Bloch, Inspecteur ved Samlingen.
Å n d e t O p la g .
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.
1884.
, > £ : , v /
1 Aaret 1821 blev det besluttet at samle i et Billed
galleri de mange gode Malerier af ældre Kunstnere, som fandtes spredte omkring paa de kongelige Slotte.
Omtrent 1300 Malerier bleve beskrevne og 900 af disse optagne i den Samling, som 1825 blev ophængt paa Christiansborg Slot; ved Galleri-Lokalets Istandsættelse (1840) blev Samlingen formindsket med 400 Billeder.
I Tidens Løb var der en Tilgang af 300 Malerier (paa enkelte Undtagelser nær alle af nyere Malere), saa at Samlingen nu (1884) bestaaer af 800 Billeder, 500 af ældre og 300 af nyere Malere.
Skjøndt der Ira ældre Tid fandtes flere tildeels udmærkede Malerier (Salomons Dom af Rubens, Chri
stian Il s Portrait, Admiral Ruyter af Bol, to smaa Landskaber af Ruysdael, Vinterbillede af I. Ostade, Lægen af Dov, Paris’ Dom af Cranach o. il.) er dog det langt overveiende Antal Billeder erhvervet i sidste Halvdeel af det 18de Aarhundrede. I Aarene 1750—60 blev der kjøbt adskillige Malerier af en tydsk Konst- handler ved Navn Morell; de vigtigste af disse Billeder vare: Christus i Emaus af Rembrandt, Dameportrait og Englene ved Graven af Bol, Søstykke af Dubbels, Boths store italienske Landskab og Portrait af en Mand i Lænestol af van der Helst. Senere foretog nævnte Morell større Indkjøb af Billeder i Udlandet for offentlig Regning, blandt andet i Holland paa Cardinal Valentis
i*
Billeder er nu kasseret, men enkelte udmærkede Ar- beider fandtes ogsaa iblandt: Mantegna, Filippino Lippi, Luini, Vliegers store Sømaleri og Th. de Keysers Portraitbillede.
I dette Aarhundrede har Galleriets største Tilgang, foruden de aarligt gjorte Indkjøb af nye Malerier, be- staaet i Erhvervelsen af Etatsraaderne West og Boden- dicks Samlinger. Af Wests 180 Malerier bleve 110 ud
skudte; de bedste af de øvrige vare: Abbed Irselius af Rubens, de to Portraitskizzer af Samme, Sorghs
„Hyrdernes Tilbedelse“, Jan Plackaerts Landskab, „Maa- nens Opgang“ af van der Neer og Portraiterne af Victors og van der Helst. Af Bodendicks 116 Malerier ere 86 kasserede; af Resten kan fremhæves: Gyldenløve af Fr. Mieris, Maaneskins-Landskab af van der Neer samt Aften og Morgen af Backhuysen. — De vigtigste af de seneste Erhvervelser (1837—84) ere: Antonii Fristelser af David Terners, Flodlandskaberne af van Goven og Salomon Ruysdael samt Dameportraitet 223 a af M. J. Miereveld.
Den almindelige Ordning — efter Skoler — er ikke lulgt i denne Fortegnelse, da enkelte Skoler desværre ere altfor sparsomt repræsenterede. Ligesom ved Op
hængningen er ogsaa her sondret mellem „Ældre Malere“
(indtil Udgangen af det 18de Aarh.) og „Nyere Malere“, og i hver Række er da den alphabetiske Orden fulgt.
Maalet er angivet i danske Tommer, Høiden først. En Streg over to eller flere Bogstaver i Konstnernavnet betegner, at disse paa Billedet ere sammenslyngede. L = Lærred, T = Træ, K = Kobber.
Ældre Malere.
Willem van flelst, f. i Delfft 1620, d. i Amsterdam efter 1679.—
Willem eller Guillielmo var Elev af sin Onkel Evert van Aelst.
Efter en Reise i Frankerig og Italien, kvor han arbeidedé for Stor
hertugen af Florens, vendte han tilbage til Holland og bosatte sig, gift med en tydsk Dame, i Amsterdam.
1. Stillelivsbillede. L. 22. 17 J — En Spegesild og nogle Løg paa en Metaltallerken ved Siden af en Kande, to siirlige Glas og noget Brød. Betegnet: W. v. Aelst 1651.
2. Stillelivsbillede. L. 37f. 30. — En død hvid Hane ophængt ved det ene Been mellem nogle Jagtredskaber.
Pieter Aertsen, f. i Amsterdam 1507, d. i s. By 1573. — „Om jeg saa skal tjene Pengene dertil ved at spinde, vil jeg lade ham lære at male“ -sagde Moderen, og „lange Peer“, saa kaldet paa Grund af sin usædvanlige Høide, blev Maler — og ikke Strømpe
væver, som hans Fader, der øvede denne Gjerning, bestemt havde besluttet. Han kom i Lære hos Allard Klaesz., en berømt Maler i Amsterdam, men forlod snart denne, udviklede sig videre paa egen Haand og blev 1535 optaget som Frimester i Malerlauget i Antwerpen, hvor han senere blev Borger (1552) og giftede sig.
Han malede en stor Deel større bibelske Billeder, som fordet- meste gik tilgrunde under Billedstormen 1566; foruden disse har han malet større Genrebilleder, sædvanlig Markedsscener Localiteter med Figurer og Kjøkkensager o. s. v. og var tillige en dygtig Glasmaler. Tre af hans Sønner vare Malere; af disse døde den Yngste i Frankerig medens de to andre tilligemed Faderen bleve begravne i Amsterdams Oude Kerk, hvor følgende Gravskrift fandtes:
Den konstigen Schilder Lange Pier Met bey sijn Zoonen leggen hier.
3. Boden hos en hollandsk Spisevært. T. 43. 82. — Kjøbt 17B6.
Jacques d Arthois, 1. i Brüssel 1613. — Jacques d’Arthois kom som Dreng (1625) i Lære hos en nu ubekjendt Maler, Jan Mertens, og blev indskreven som Mester i Brüssels Malerlaug 1634. Hans Landskaber, som ere af meget forskjellig Værd, ere ofte forsynede med Figurer af P. Bout, Teniers og Gonsales.
4. Egn ved Brüssel. L. 19. 34.
5. Frodig Skovegn. I Forgrunden en Familiegruppe. L. 49. 61.
Pieter Jansz. van Asch, f. i Delfft 1603. — Yan Asch var Søn at en Portraitmaler. Om end en ganske dygtig Konstner, er han dog nu næsten ubekjendt. Stedet hvor og Tiden naar han døde, ligesom hvad der ellers angaaer hans Liv, kjendes ikke.
6. Landskab. T. 22*. 30. — Prospect af et hollandsk Landsted
„Oversteen“ ved en Kanal.
Jan Asselyn (Krabbetje), f. i Dieppe 1610, d. i Amsterdam 1660.
— Blandt de hollandske Malere som for en længere Tid tog Op
hold i Italien indtager Jan Asselyn en betydelig Plads, om han end ikke staaer paa samme Høide som de berømte samtidige Land
skabsmalere, der aldrig kom udenfor deres Fødeland. Hans Bil
leder, sædvanlig Flodpartier med Bjerge og Ruiner, ere som oftest forsynede med godt tegnede Figurer og Dyr; flere Slagbilleder og mindre Figurbilleder haves ogsaa af ham. Rembrandt har raderet hans Portrait.
7» Italiensk Landskab. L. 44*. 63* — En Flod bugter sig gjen- nem Landskabet, hvis Baggrund dannes af Bjerge; i For
grunden har en Hyrdefamilie leiret sig ved Foden af en Byg
ning, medens Kvæget græsser noget derfra. Betegnet: LA) Kjøbt 1744.
8. Krebsfangst om Natten. L. 22*. 19 — Betegnet: LÄ Kiøbt 1763.
9. Ryttere i Kamp med Røvere. L. 19. 25*.
10. Gustav Adolph i Slaget ved Lytzen. T. 27. 36 — Betegnet:
Ian Aslein f. 1634 (?). Kommet til Saml. 1781.
Ludolf Bakhuyzen, f. i Emden 1631, d. i Amsterdam 1708. — Faderen, Embedsmand i Byen Emden, bestemte sin Søn, der ud
mærkede sig ved en særdeles smuk Haandskrift, for Handelen og
fik ham anbragt i Amsterdam. Den store Mængde Skibe, der daglig færdedes paa Kanalerne, blev Gjenstand for hans første Forsøg i Tegning, og disse Tegninger bleve efterhaanden mere og mere anerkjendte og søgte, ja, betaltes ham endog med Priser af indtil 100 fl. for Stykket. Banen var brudt. Han opgav Handels
væsenet og gav sig i Lære hos den berømte Landskabsmaler Everdingen; Dubbels nævnes som hans senere Lærer (?). Med stor Udholdenhed, ja, ofte med Livsfare paa den oprørte Sø, gjorde han sine Studier, og det varede ei heller længe før han saae sine Anstrengelser lønnede. Hans Berømmelse voxede og udbredte sig til fremmede Hoffer, og Bestillinger paa Billeder indløb i Mængde.
Ved Siden af denne Virksomhed glemte han ikke sine Evner som Galligraf, graverede og udgav en Deel Forskrifter, ja, underviste endog i Skjønskrivning. Han blev gift i Aaret 1680 med Anna de Hooghe.
Der er stor Forskjel paa Backhuysens Billeder; ligesaa smukke og fine, fulde af Følelse ogSkjønhed flere af hans mindre Billeder ere, ligesaa kolde, kjedelige, haarde og tomme ere atter andre, og navnlig lindes saadanne blandt hans store Søstorme og Bataille- billeder.
11. Søstykke; Morgen. L. 16. 23! — Solen stiger og bringer Liv og Lystighed med sig; Vinden lufter, kruser Vandet, fylder Smaafartøiernes Seil og driver Skyerne afsted — ingen Begn idag. Betegnet: L. B.
12. Søstykke; Aften. L. 16. 23|-. — En stille Aften paa Amster
dams Rhed. Vinden er kun svag og formaaer neppe at fylde det lille Fartøis Seil; Skyerne drive langsomt afsted, ligesom trætte af Dagens Besvær,
13. Søstykke. L. 16. 16^. — Indseilingen til en Havn i Zuyder- søen; i Forgrunden tilvenstre ere et Par Fiskere beskjæftigede ved deres Fartøi. Betegnet: L. Ba. 1689.
14. Vinterlandskab. L. 34|. 49. — En Skøiteløber skyder en Slæde foran sig paa den tilfrosne Kanal, som gjennemskjærer Landskabet. Betegnet: L. B. Kjøbt 1759.
15. Figurbillede. L, 11|. 9*. — Fiskehandleren bag sin Disk;
en Kone tæller Penge op for den kjøbte Fisk. Betegnet:
L. B.
16. En Storm. L. 27}. 35}. — Ude paa det vilde, oprørte Hav sees to hollandske Skibe; Tønder og andet Gods svømmer om mellem Bølgerne. Betegnet: L. B.
17. Et Søslag. L. 52. 90. — Søtræfning mellem den hollandske og engelske Flaade. Daglyset er i Aftagende og Ilden blin-
ker stærkt i den tykke Røg. I Forgrunden tilvenstre synker et Skib. Betegnet: L. Back. Kjøbt 1752.
Antonio Balestra, f. i Verona 1660 d. i samme By 1740. — Skjøndt Balestra levede i en for Konsten i Italien ugunstig Tid, var han dog en alvorlig stræbende og ganske dygtig Konstner.
Noget vist Livligt og Lyst i Farven og Noget af det samme i Billedernes aandelige Indhold skaffede ham altid et ikke ringe Publicum. Han var Elev af den venetianske Maler Antonio Bellucci.
18. Jesuiterordenens Forherligelse. L. 53]-. 35], _ Maria, der sidder i en himmelsk Glorie, har rakt den hellige Ignatius Ghristusbarnet, som han knælende betragter. Ned fra Skyerne bringer en Engel en Lilie til Filippo Neri. Foran denne knæler den hellige Francesco Borgia, hensunken i from Beskuen. Smaa Engle sysle forrest tilvenstre med Jesuiter-Helgenes Attributer. Kjøbt 1837.
Federigo Barocci(o), f. i Urbino 1528, d. i samme By 1612. — Navnlig Rafael var Baroccios Forbillede, da han, efter at have lært Begyndelsesgrundene i sin Fødeby, var kommen til Rom;
dog var han tillige meget indtagen af Correggios Arbeider. En Fiinhed og Ynde, som vel minder om disse store Konstnere men paa den anden Side er heel og holden Baroccio egen, gjennem- strømmer hans Arbeider. Han vandt Berømmelse og blev af Pave Pius IV tilligemed andre Konstnere beordret til at male Frescobilleder i Vaticanet; hans Medarbeidere, fortælles der, vare misundelige paa ham, fordi hans Arbeider bestandig vare de bedste, og gave ham Gift; vel døde han ikke deraf, men hans Helbred var efter den Tid saa svækket, at han kun kunde male to Timer om Dagen; ikke desto mindre har han efterladt en Mængde Arbeider.
19. Mariæ Bebudelse. L. 73. 56f. — Den hellige Jomfru mod
tager knælende det hellige Budskab, som Englen med Lilien i Haanden forkynder hende. Gjennem det aabne Vindue seer man et Landskab. Fra Cardinal Valentis Samling 1764. . Bassano, Jacobo da Ponto, f. i Bassano 1510, d. i s. By 1592. — laderen, Francesco da Ponto, var Maler og underviste Sønnen samtidigt med at denne uddannede sig videre ved at copiere litians Arbeider. I Begyndelsen af sin Konstnerbane malede han fordetmeste store historiske Billeder, men efterhaanden forlod han dette og fremstillede nu som oftest landlige Scener, helst virk-
ningsfuldt belyste og med Figurer i mindre Størrelse. Der findes ligeledes meget dygtige Portraiter af ham som ofte gaae for Ar- beider af Tintoretto. Han arbeidede med overordentlig Lethed, og hans Billeder ere derfor i stort Antal tilstede i de forskjellige Gallerier. Tre af hans Sønner bleve Malere.
20. Johannes den Døbers Henrettelse. L. 50. 48. —• Bøddelen bereder sig til at henrette Johannes den Døber; en Opvarter venter med Fadet for at bringe det afhugne Hoved hen til Herodias, der sidder i Samtale med Herodes. Kommet til Konstk. 1755.
Barthoiomæus van Bassen, f. 1580. Hollandsk. — Van Bassen, Architekt og Architekturmaler, blev optagen i Delffts og Haags St.
Lukas Gilde 1613 dg 1622; i Haag var han Forstander 1627 og og 1640.
21. Pladsen foran en pragtfuld Kirke. L. 53^. 72j. Betegnet:
B. van Bassen 1623.
22. Sal med 5 converserende Par. T. 28. 40. — (?)
I van Beecq, sidste Halvdeel af det 17de Aarh. Hollandsk. — Van Beecq er en ukjendt, og, saavidt vides, intetsteds omtalt Konstner.
23. Den stille Sø. L. 30. 50^. — Paa det rolige Vand sees for
skjellige Krigsskibe blandt hvilke det største er ifæi'd med at heise Seil. Betegnet: I. van Beecq. 1677.
24. Havet i Bevægelse. L. 30. 50|. — Et stort Linieskib ligger for Anker i den bevægede Sø, medens andre seile for fulde Seil i forskjellige Retninger. Betegnet: I. van Beecq. Begge Billeder kom til Saml. 1787.
Gjovanni Battista Benvenuti kaldet l’Ortolano, d. 1525 i Ferara
— Denne Iionstners Arbejder, der ofte forvexles med Garofalos, ere temmelig sjeldne. Han tog Rafael ttl sit Forbillede. Tilnavnet l’Ortolano (Gartneren) fik han efter sin Faders Haandtering.
25. Den hellige Margrethe. T. 71. 46. — Den hellige Margrethe har ved sin Fromhed seiret over den fristende Djævel, der nu ligger fældet paa Jorden; hun træder paa Djævelens Hoved og løfter Øiet takkende mod Himlen. I Baggrunden er hendes senere paafulgte Martyrdød fremstillet. Betegnet:
MDXXIIII. Fra Valentis Samling 1764.
2 (i. De hellige tre Kongers Tilbedelse. T. 13*. 9*. — Fra Car
dinal Valentis Saml. (for Garofalo). 1764.
Claes (Nicolaas) Pietersz. Berchem, f. i Haarlem 1620, d. i Amsterdam 1683. — Berchems Fader, Pieter Glaesz., var Maler og gav sin Søn den første Underviisning i Konsten ; en Række andre Konstnere nævnes som hans senere Lærere, men den største Indflydelse paa hans Udvikling har dog nok hans Studier efter Naturen havt. Berchem har forsøgt sig i flere Retninger, har malet større og mindre Figurbilleder, Strandpartier, Landskabe)' og Dyrbilleder, men er absolut bedst i disse sidste. Flere af lians Landskaber ere gjennemglødede af den stigende eller synkende Sol, have en saa let og gjennemsigtig Luft, at man deraf har taget Anledning til at lade ham henleve en længere Tid i Ita
lien; muligt at det forholder sig saa, dog- kjendes hans Bolig i Haarlem, hvor han var gift med en Datter af en af sine Lærere, for Aarene 1642, 1656 og 1670. Senere flyttede han til Amster
dam, hvor han var vel anseet som Konstner. Rembrandt har .malet Portraiter af ham og hans Hustru. Ved sin Død, d. 18 lehr. 1683, efterlader han sig, foruden sin „Papierkonst“ (Teg
ninger og Raderinger af ham selv), en lille Samling af Malerier af andre Konstnere, der bliver solgt ved Auctioner 4 Mai og 7 Dcbr.
1683. Tilnavnet: Berchem, som Faderen ikke har, mener man er antaget efter en lille Landsby i Nærheden af Brüssel, hvorfra Bedstefaderen i de daværende urolige Tider mulig er udvandret.
27. Græssende Heste. L. 23J. 21. — Foran den brune Hest, der græsser under Træerne, slaaer en hvid og sortplettet, et ikke just smukt men dog yderst tiltalende Dyr, som man ikke kan andet end kalde venligt paa — og den hører det, vender Hovedet mod os og spidser Øren.
28. Den skimlede Hest. L. 23f. 21. — Udenfor en forfalden Stald røres en Hest, rigtignok paa en eiendommelig Maade, idet den nemlig bunden til en Pæl faaer Pidsk af en Karl;
en Hund gjøer ad den, medens en Gjed staaer roligt ved Siden.
2!). Hyrderne. T. 12. 15. - Det er henimod Aften; Hyrden vender hjemad og taler med Konen, der rider paa Æslet.
Dét lille Vand, hvorover Kvæget er gaaet, er næsten skjult i Træernes favnende Skygger. Betegnet: N. Berchem 1675.
Gerrit Berck-Heyde, f. i Haerlem 1638, d. i samme By 1698. — Gerrit Berck-Heyde var rimeligviis Elev af sin 8 Aar ældre Brodér Job, en dygtig, alsidig udviklet Konstner; Gerrit indskrænkede sig til at male Architekturbilleder, undertiden ogsaa Landskaber, og har i denne Retning ofte frembragt meget smukke Arheider.
Houbraken meddeler, at han en Aften (d. 10 Juni 1698), da han kom fra et Gilde, druknede i en af Byens Grachter.
30. Flodlandskab ved Byen Heidelberg. L. 25j. 39. — Fra denne Side Floden, hvor adskillige Mennesker og Dyr færdes, seer man over Vandet til den modsatte Bred, hvor Byen Heidel
berg ligger. Betegnet: Gemt Berek. Heyde. Kjøbt 1764.
fl. Beerstraaten. 17de Aarh. Hollandsk. — Under Navnet Beer- straaten er hidtil tre forskjellige Konstnere regnet for een og samme Maler, skjøndt deres Arbeider dog ere temmelig ueens- artede. Ja n (eller Jo h a n n e s ) B e e r s tr a te n ,.a f hvem man har Billeder signerede 1660—70, var egentlig Marinemaler, skjøndt han ogsaa har malet Stad- og Havnepartier (i Rotterdam findes af ham: en italiensk Søhavn); ogsaa enkelte Vinterbilleder skal han have malet — hvis man ikke har taget feil, og tillagt ham Ar- beider, der tilhøre A. B e e r s tr a a te n , thi denne Art Billeder var netop dennes Specialitet. En fra dem forskjellig og intet Sted nævnet tredie Maler er A. B e e r s tr a e t, der, som efterfølgende Billeder viser, var Architecturmaler.
31. Vinterbillede. L. 36. 49 — Naar man fra Amsterdam spad
serer til Haarlem træffer man paa den her afbildede Port.
Det er skyet Luft men dog lystigt Vinterveir; Stadsgraven er fuld af Skøiteløbere. Betegnet: A. Beerstraaten 1664. Kjøbt 1759.
Jan Beerstraten f. i Amsterdam 1622. — I. Beerstraaten blev blev 1642 gift med Magdalena van Bronckhorst; d. 31 Marts 1665 indskrives hans fem Børn i de Forældreløses Stiftelse.
32. Søstykke. L. 29. 35. — Jævn Sø mellem nøgne Klipper, men det masteløse Skib antyder, at en Storm for kort Tid siden maa have raset. Betegnet: I. Beerstraten.
A. Beertraet. 17de Aarh. Hollandsk.
33. Det Indre af en Kirke. T. 25. 19*. Betegnet: A. Beerstraet.
C(ornelis) A(braham) Begeijn. f. 1620—30. Hollandsk. — Et Maleri i Brüssel af Begeijn, betegnet med dette Navn samt Forbogstaverne C. A. og Aarstal 1659, bar forsaavidt tydehggjort denne Konstner, som det har befriet ham for Navnet Bega og det hidtil angivne Fødselsaar: 1651. Vor Konstner, som en Tid har opholdt sig i Italien, har taget Berchem til Forbillede, om han ikke ligefrem er Elev af denne Konstner.
34. Vadestedet over en Flod. L. 24. 34*. - En Drift Kvæg gaaer over Floden; Hyrden med sin Kone og noget af Kvæget dvæler endnu nedenfor Klippen i Forgrunden. Betegnet:
(udtydel.) ABegeijn. Kjøbt 1764.
35. Et Jagtselskab ved en Havn. T. 22*. 32. — Forbi den høie Kyst med det gamle Taarn har man Udsigt til Havet. I Forgrunden et Jagtselskab; en af Rytterne modtager sin Falk af en Tjener. Betegnet: CABegein.
36. Italiensk Søhavn. T, 22*. 28. - Moloen i en italiensk Sø
havn; i Forgrunden en Baad med Søfolk.
(Jacques) Jacob Biltius. Sidste Halvdeel af 17de Aarh. Hol
landsk. — Muligt er Jacques van der Bilt, en Ornamentmaler, der levede i Haag og 1661 forlod denne By for at bosætte sig i Am
sterdam, een og samme Person med Jacques Biltius, der tillige
med sin Kone levede i Antwerpen 1671, og som 1672 blev op
taget som Mester i denne Byes St. Lucas Gilde. Formodentlig er han senere vendt tilbage til Holland og er død der, da han ikke findes opført i de Antwerpenske Begravelsesregistre.
37. Dødt Fuglevildt. L. 30. 23. - Paa et Steenbord ved Siden af en Jægertaske ligger et Par Kramsfugle og tre andre Smaafugle; en Agerhøne er ophængt ved Benene. Betegnet:
Jac. Biltius. fecit. Ao. 1674.
Oaniel de Blieck. 1ste Halvdeel af det 17de Aarh. Hollandsk
“ De Bheck Ievede > Byen Middelburg, hvor han var Opsyns
mand ved Mønten. Hans Billeder, skjøndt meget siirligt malede dog fordetmeste middelmaadige Arbeider, have som oftest det Indre af Kirker til Indhold.
38. Det Indre af en Kirke. T. 24*. 32. - Betegnet: D. D.
Bliebk 1601. Kom til Saml. 1658.
39—40. Tvende Udsigter mellem Steenarcader. T. 10. 8 — Betegnede: D, D. B. 1658.
Abraham Bloemaert, f. i Gorkum 1565, d. i Utrecht henimod 16 . Cornehs Bloemart, Billedhugger ogArchitect i Dordrecht, gav sin Søn, Abraham, den første Underviisning i Tegning; senere fik denne adskillige andre Lærere, navnlig i Utrecht, men da disse ikke tilfredsstillede ham, reiste han 16 Aar gammel til Paris, hvor han besøgte flere nu ubekjendte Konstneres Værksteder.’
Efter henved tre Aars Ophold i Paris vendte han tilbage til sit Fædreland og boede sammen med Faderen i Amsterdam, hvor denne nu var Stadsbygmester. Her malede han (1591) efter- følgende Maleri „Niobe“, som findes meget rosende omtalt hos
Van Mander. Da Faderen var død, bosatte vor Konstner sig i Utrecht. Hans Billeder, af hvilke en stor Deel (c. 200) ere stukne i Kobber, ere af meget forskjelligt Indhold, dog behandle Største- delen ^mythologiske og bibelske Gjenstande. Han var to Gange gift, 1592 og 1614; fire af hans Sønner bleve Konstnere.
41. Niobe og hendes Børn. L , 97. 100. — Niobe, som havde
f Lrodset Guderne, hovmodig af sin Vælde og af sine mange Sønner og Døttre, staaer nu fortvivlende mellem sine Børn, der falde for Apollos og Dianas Pile; selv blev hun for
vandlet til Steen. Betegnet: Anno 1. 5. 91. A. Blommaert.
Opført i Konstkammerinventariet af 1690.
42. Hercules og Omphale. L. 57). 73. — Omphale hviler paa Leiet med Løvehuden under sig og.med Haanden paa Køllen;
ved Siden af hende Hercules, der med Foden bortstøder den paatrængende Pan. Betegnet; (utydeligt Navn) 1007. Kommet til Saml. 1732.
43. Venus og Adonis. L. 51. 72). — Venus søger forgjæves at holde Adonis tilbage fra den farlige Jagt. Betegnet: A.
Bloemaert fe. An. 1032. Kjøbt 1763.
Johannes Franciscus van Bloenien, kaldet Orizonte, f. i Ant- werpen 1656 (58), d. i Rom 1748 (?). — I ung Alder begav van Bloemen sig til Italien og henlevede sin Tid der. Han blev Eftei ligner af Gaspar Poussin. Om end flere af hans Landskaber
>■ uavnlig paa Grund af den smukt fortonede Baggrund, hvilket hos
Italienerne forskaffede ham Tilnavnet „Orizonte“, ere ret vakkre Arbeider, mangle de dog, hvad der først og fremmest hører med med for at gjøre et Maleri til et Konstværk: Originalitet.
4 4 - 4 5 . Tvende italienske Landskaber. L. 27. 32).
Pieter vnn Bloemen, kaldet „Stendardo“, f. i Antwerpen 1649, d. 1719. - Pieter var ovennævnte Johannes van Bloemens ældre Broder, og reiste ligesom denne tidlig til Italien, men vendte dog efter nogle Aars Ophold der tilbage til sin Fødeby.
46. Fanesmedens Værksted. L. 30). 39. — Betegnet: P. V. B. 4705.
Maerien Boeleina „de Stomme“ fra Leeuwarden. Første Halv- deel af det 17de Aarh. — Kun nogle faa Billeder (i Nantes 3) ere kjendte af denne Konstner; om han end ikke hører med til de Betydeligere af de talrige hollandske Stillelivsmalere, er hans efterfølgende Billede dog ikke uden Fortjeneste. Han var Elev af Willem Klaesz. Heda og blev 1642 optaget i Haarlems St. Lukas Gilde.
47. Resterne af et Frokostbord. T. 22. 32. — Betegnet:
BOELEMA. 1642.
Ferdinand Bol, f. i Dordrecht 1611, d. i Amsterdam 1680. — Ferdinand Bol kom som Barn til Amsterdam -- lykkeligt for ham, thi her fik han Ledighed til at besøge den store Rembrandts Atelier og blev dennes fortrinligste Elev. Hans Billeder før 1650, stærkt paavirkede af Rembraudt, ere i Reglen de bedste, og blandt disse er „Hospitalsforstanderne“ (i Leprozenhuis i Amster
dam), dateret 1649, et Billede af første Rang. Senere hen kom der undertiden noget mere Overfladisk og en mindre god, noget for rød Farve ind i hans Billeder, dog findes der, selv fra hans sidste Leveaar, fortrinlige Malerier som f. Ex. efterfølgende Portrait af Admiral Ruyter. Nogle, dog ikke mange, af hans Bil
leder have bibelsk Indhold; de allerfleste ere Portraiter. Bol blev gift 1653 og levede anseet i gode Formuesomstændigheder;
han blev begravet i Amsterdams Zuiderkerk d. 24 Juli 1680.
48. Kvinderne ved Graven. L. 107. 137. — Kvinderne forfærdes ved at see Englene i de lysende Klæder ved Christi Grav.
Foran ligge de bortflygtede Soldaters Vaaben henkastede paa Jorden. Morgenen bryder frem over Landskabet, som man seer gjennem Hulens Aabning. Lucas 24, i —8. Be
tegnet: F. Bol. fecit 1644. Kjøbt 1760.
49. Dameportrait. L. 48. 37. — Hollandsk Dame af'Stand, sid
dende méd en Fjervifte i den ene og et Lommetørklæde i den anden Haand. Hun er iført en sort Dragt med hvid Krave. Knæstykke. Betegnet: F. Bol 1656. Kjøbt 1759 (1760).
50. Portrait af Admiral Ruijter. L. 50. 44). — Han er fremstillet staaende med Commandostaven i den høiere Haand; i Bag
grunden et Søslag. Knæstykke. Betegnet: (F. B)ol 1668.
Bol har flere Gange malet Ruyters Portrait; tre Exemplarer findes i Holland af hvilke de to i Amsterdam ere daterede 1667 og 1677, det tredie i Haag 1669. I Saml. fra ældre Tid.
Jan Both, f. i Utrecht 1610, d. i samme By 1650. — Efter l'ujdendt Læretid hos Abraham Bloemaert reiste Jan og hans Broder Andries over Frankerig til Italien og bosatte sig i Rom.
Jan Both tog Claude til Forbillede men saae med egne Øine og naaede saa herlige Resultater som i de fine og elskværdige smaa Billeder med Solnedgang i Amsterdams Museum, som i det store fortræffelige Maleri med hans og Broderens Portraiter i van der Hoops Samling sammesteds, og som i saa mange andre, blandt
hvilke dét efterfølgende store Billede indtager en meget betydelig Plads. Efter længere Tids Ophold i Rom reiste Broderen til Venedig, bvor han druknede i en af Canalerne. Jan begav sig hi em til sin Fødeby og døde samme Aar som hiin Ulykke skete.
Jan Both var en stor Konstner og dog mangler han Noget, noget af Det, der netop fmdes i saa høi Grad hos Ruysdael og Hobbema
— der ingensinde besøgte Italien.
51. Raliensk Landskab. L. 57. 80. — Forbi Klipperne og et Par store løvfulde Træer har man en viid Udsigt til Baggrun
dens fortonede Bjerge. Det er Morgen, Solen skinner;
snart vil Taagen, som endnu hviler i Dalen være dreven paa Flugt — og med den den kjølige Friskhed som endnu hersker overalt. Langs med Bakken i Forgrunden drager en Hyrdefamilie forbi med sin Hjord. Betegnet: jTlloth f.
Kjøbt 1759.
52. Italiensk Landskab. L. 37£. 36). — Paa Veien ved Foden af Klipperne driver en Fragtmand sine Lastdyr.
Andries Both, f. i Utrecht 1609, d. i Venedig 1050. Hollandsk.
— Andries var Broder til ovennævnte Jan Both. Staffagen i Jans Billeder er for det meste malet af Andries. I en af Venedigs Ganaler faldt han i Vandet fra en Gondol og druknede.
53. En Kjeddelflikker. L. 18J. 15f. — En ung Mand i pjalte Dragt, med bare Been, sidder paa en Trappe ved et Huus med en Kridtpibe i Haanden og seer ud paa Beskueren;
hans Værktøi ligger ved Siden af ham. Kjøbt 1756.
Jan de Bray, f. i Haarlem, d. efter 1687. — Salomon de Bray, en dygtig Maler og Architect, født i Haarlem 1597; havde en talrig Familie, som imidlertid hurtig blev adsplittet; 1663 døde hans Hustru og Aaret efter i April og Mai Maaned, af den da herskende Pest i Haarlem, først en Søn, Jacob, derpaa Salomon selv, saa en Søn, Joseph, og endelig to Døttre. De to eneste (?) af Familien, der bleve tilbage, vare Malerne Jan og Dirk, (denne sidsté tillige en meget dygtig Træskjærer). Jan har man indtil den nyeste Tid aldeles ikke kjendt, eller rettere, de af ham malede Billeder ere altid anførte under den tidligere døde Broder, Jacobs, Navn. Jan, som var en meget dygtig Konstner, har malet en Deel store Portraitbilleder, Forstandere og Forstanderinder for forskjellige Stiftelser, af hvilke der i Haarlems Museum findes ikke mindre end ni betegnede med Aarene 1663—1683.
54. David med Goliaths Hoved. L. 32)-. 25|. — David er frem
stillet som en ung Mand med stort brunt Haar; Bryst og høiere Skulder er blottet. Halv Figur. Kjøbt 1755.
Bartholomæus Breenbergh, f. i Utrecht omtr. 1620, d. (1660, 63).
— Poelenburgh siges at have været Breenberghs Lærer. Breen
bergh har i længere Tid opholdt sig i Italien og har malet flere Partier derfra; sædvanlig valgte han da saadanne, hvor Ruiner eller gamle Bygninger spille en fremragende Rolle, og disse ofte meget elskværdige Smaabilleder ere langt at foretrække for de enkelte historiske Billeder, der haves fra hans Haand.
55. Italiensk Landskab, T. 13}. 20}. — Aftensolen skinner paa den gamle Ruin. Kjøbt 1744.
56. Elias’ Offring. T. 32. 27. — Herrens Ud fortærer Elias’
Brændoffer; Kong Achab forfærdes. 1ste Kong. Bog, 18.
Betegnet BBreenberch f. 1645.
Jan Breughel, (Fløielsbreughel), f. i Briissel 1568, d. i Ant- werpen 1625. — Jans Fader, Pieter Breughel (Bondebreughel kaldet) var Figurmaler og har vel givet sin Søn Underviisning i Konsten, skjøndt en vis Pieter Goekindt nævnes som hans Lærer.
Hans første Malerier vare Blomsterbilleder, men senere paa en Reise i Italien, hvor han traf sammen og sluttede Venskab med Ruliens, lagde han sig tillige efter at male Figurbilleder og Land
skaber. Hans Billeder, som altid vare yderst siirligt behandlede, hvilket forskaffede ham Tilnavnet Fløielsbreughel, vare tidligere i langt høiere Pris og mere skattede end nu. Van Dyck har raderet hans Portrait.
57. Gudernes Gjæstebud. K. 13). 17}.
Carl le Brun, f. i Antwerpen, d. i s. By 1805. — En i de hollandske Konstlexica ikke omtalt Arcbitectur og Landskabs
maler, af hvem der kun findes faa overordentlig udførte men kjedelige Billeder. Han kaldte sig selv „den udødelige van der Heydens Efterfølger“ og var i sin sidste Levetid noget forstyrret i Hovedet.
58. Et Landskab med en gammel Borg. T. 16. 23. — Figurerne og Kvæget i Forgrunden af Van Regemortel Betegnet: G.
Le Brun f. Antv . . . 1784.
Camphuysen. 17de Aarh. Hollandsk. — Der hersker megen Uklarhed med Hensyn til Familien Camphuysen. Den, hvis Navn er mest bekjendt, og hvem derfor samtlige Billeder betegnede:
Camphuysen tillægges, er Dirk Rafaelsz. C. f. i Gokum 1586, d. i Dockum 1627; denne forlod imidlertid Konstens Bane allerede i sit 18de Aar, studerede Theologi og blev bekjendt som Forfatter, især som Psalmedigter; da der nu desuden findes Billeder med Camphuysens Navn og Aarstal efter 1627, er det rimeligt at
17
anlage at saadanne ere malede af Dirks Søn: Herman Camphuysen,
• hvis Livsomstændigheder iøvrigt ikke ere bekjendte. Endvidere kjender man endnu (af enkelte Archivdocumenter) to Malere med samme Familienavn, nemlig: Rafael, f. i Gorkum 1598, og Joachim, f. sammesteds 1602, begge Sønner af Gowert Rafaelsz. Cam
phuysen, en Broder til forannævnte Dirk Rafaelsz. C. endelig findes en Gowaert Camph. optaget som Borger i Amsterdam d. 16 Marts 1650; var nu ogsaa denne Gowaert Konstner (d. henimod 1702), saa har man altsaa i det Hele fem Malere med Navnet Cam
phuysen.
39. Det Indvendige af et Bondehuus. T. 18. 24. — Manden røgter Køerne medens Konen vugger det grædende Barn;
forskjellige Huusgeraadsgjenstande ligge rundt omkring. Be
tegnet: (GJ ?) Camphuysen. Kjøbt 1744
Michel Angelo Amerighi Caravaggio, f. i Caravaggio 1569, d. i Porto. Ercole 1609. — Caravaggio blev uddannet i Mailand, hvor han i sin første Ungdom ernærede sig ved at male Portraiter;
herfra'drog han til Venedig, studerede især Gjorgiones Arbéider, derpaa atter til Rom, hvor han bosatte sig.
Caravaggio var en overordentlig begavet Konstner, men hans Sind var tungt, melankolsk; han var stridbar, pirrelig og heftig, energisk og voldsom i sine Handlinger — og som Manden var, saa blev hans Malerier: ofte forbausende dygtige, men tillige som oftest alt andet end skjønne i deres aandelige Indhold; i Rom findes to af hans mest characteristiske Arbeider, nemlig: Spillerne i Palazzo Sciarra, noget af det Smukkeste, han har malet, og i Vaticanet: en Christi Gravlæggelse, overordentlig dygtigt, men langtfra skjønt.
Fra Rom maatte han flygte paa Grund af et Drab og kom til Neapel og Malta, hvor han ligeledes indviklede sig i Stridigheder, blev kastet i Fængsel, men undflyede og kom til Sicilien og til
bragte nu længere Tid her. Da han endelig var bleven benaadet af Paven for Drabet og vilde vende tilbage til Rom, blev han plyndret underveis og overfaldtes derpaa i Porto Ercole af en ondartet Feber, der gjorde Ende paa hans urolige Liv.
60. Spillerne, L. 57. 91f. — En ung Soldat, som troer sig be
draget, truer den ene af sine Medspillende med.Dolken. Nogle af hans Kammerater søge at berolige ham, Andre see lige
gyldigt til. Anført i Konstkammerinventariet. af 1690.
Lucca Carlevaris, f. i Udine 1665, d. i Venedig 1726 (1718, 1731). — Architectoniske Billeder og Sømalerier af denne Konstner
di
— som italienske Forfattere liave kaldt fortræffelig! — hænge om
kring i de venetianske Paladser; andre Steder findes hans Arbeider • kun sjeldent.
61. En Regatta i Venedig. L. 51$. 100, — En Pragtseilads i Venedig under Frederik IV’s Ophold der 1708. Kongen, til
ligemed Geheimeraad Walter, sidder i Baaden, som roes af de gule Sluproere. Kommet til Konstk. 1713.
Euxenius Caxesi, f. i Madrid 1577, d. i samme By 1612. — Endeel Billeder af denne Konstner findes i Spanien, og deriblandt flere Frescoarbeider, som han udførte for Philip III. Han roses for en livlig Farve. Faderen, Patricio, var ligeledes Maler og selvfølgelig Sønnens Lærer.
62. De onde Engles Fald. L. 28$. 15$. — Betegnet: euxenius caxesi fa 1605. Kommet til Konstkammeret 1701.
Franz du Chatel (Duchatel), f. i Brfissel 1625. — Skjøndt en saa dygtig Konstner er du Chatel dog meget lidt kjendt og lige- saalidt omtalt af de forskjellige Konsthistorikere; den nærmeste Grund hertil er vel den, at hans Billeder, der med al deres Selv
stændighed og Originalitet dog minde stærkt om D. Tenier d. Y., af hvem han ogsaa var Elev, ere meget sjeldne. Du Chatel har foruden sine Figurbilleder ogsaa malet Portraiter; i Gent findes et større historisk Maleri.
63. Brætspillerne, L. 24$. 33$. — I en smuk Stue ere nogle stadselig klædte Herrer beskjæftigede ved Brætspillet; den Ene har gjort et heldigt Træk, som Medspilleren betænksom betragter; et Par Andre see til, medens en tredie galant Herre har den ikke smukke Pige tilbedste, der med et dumt Udtryk rækker ham et Glas Viin. Ved et Bord med Østers staaer en Dreng, som med drenget Vistuositet skjænker Viin af en Kande i et Glas. Kjøbt 1763.
Carlo Cignani, f. i Bologna 1628, d. i samme By 1719. — Efter at have lært hos Franc. Albani, hvis Smaabilleder imidlertid ikke tilfredsstillede ham, uddannnede han sig videre ved Studiet af Correggios, Tilians og Rafaels Arbeider og vandt snart stor Be
rømmelse ved sin Konst. En Mængde Bestillinger indløb og Elever strømmede til for at uddannes under den berømte Mester. Der findes en Deel Frescoarbeider i Kirker og Paladser i forskjellige italienske Byer, som han udførte, navnlig i Forening med Marcant.
Franceschini (en Elev af Cignani), men foruden disse, tillige ikke faa Staffelibilleder i de offenlige Malerisamlinger. Skjøndt man
vel maa kalde Gignani en dygtig Konstner staaer han dog uendelig langt tilbage for de store italienske Mestere. Samtiden over
vurderede ham stærkt.
64. Josephs Kydskhed. L. 100. 71. — Potiphars Hustru søger forgjæves at holde Joseph tilbage. Til Konstkammeret 1732.
65. Tarqvinius og Lucretia. L. 28J. 212. _ Sextus Tarqvinius har overrasket Collatini Hustru, Lucretia, og truer med at ville dræbe en af hendes Slaver tilligemed hende selv og vanære hendes Rygte, hvis hun bliver ved med sin Mod
stand.
6 6. Den hellige Familie. L. 52i. 112. _ Maria sidder med Ghristusbarnet paa Skjødet og seer mildt hen til Joseph, der synes at tale til tiende. Kjøbt 1755.
FranciSCO Collantes, f. i Madrid 1599, d. i samme By 1656. -—
Gollantes siges at være Elev af Vincentio Garducci, men har ikke destomindre en saa stor Lighed med Ribera, idet.mindste i enkelte af sine Arbeider, at man snarere skulde tro at denne havde været hans Lærer. Skjøndt Collantes vel har malet flere dygtige og liv
lige historiske Billeder, var han dog bedst som Landskabs- eller Frugt og Blomstermaler. Han levede og døde i Madrid.
6 8. Den hellige Hjeronimus. L. 41. 35-2. — Med Henrykkelse vender den hellige Hjeronimus Øiet mod Himlen; han hører Englenes Basun. Halv Figur. Betegnet: Fran. Goli...
Kommet til Konstkammeret 1787.
Adam G. Colonia, f. i Rotterdam 1634, d. i London 1685. — Golonia tilbragte Størstedelen af sit Liv i London.
69. Noah forlader Arken. L. 37. 32J-. — Betegnet: A. G. Golonia.
Francesco Cozza, f. i Istilo i Calabrien 1605, d. i Rom 1682. — Cozza var Elev af Dominichino, hvem han efterlignede.
70. Landskab med Englen, som henviser Hagar til Kilden.
L. 49. 67. — Betegnet: F. Cozza PA. 1664.
Lucas Cranach den Ældre, f. i Cranach 1472, d. i Weimar 1553.
— Sunder ver Cranachs Familienavn, men efter den Tids Skik fik han Tilnavn efter sin Fødeby, Cranach (Cronach), en Landsby i Nærheden af Bamberg. Faderen, hvem man kun kjender af Navn, siges at have været hans Lærer. Den særdeles begavede Lucas gjorde hurtige Fremskridt og erhvervede sig snart saa stor Be
rømmelse, at Churfyrst Frederik den Vise af Sachsen 1504 kaldte ham til sig som sin Hofmaler og blev ham en bestandig bevaagen
Herre; efter dennes Død arbejdede han for de efterfølgende Her
tuger Johan og Johan Frederik. I Aaret 1504 bosatte Granach sig i Wittenberg og levede her indtil 1550, almindelig agtet og æret, og flere Gange Borgemester i denne By. De tre sidste Aar af sit Liv tilbragte han i Weimar, hvor han blev begravet i Kirken St. Jacob.
Sønnen, Lucas Granach den Yngre, f. i Wittenberg 1515, d. 1586, blev en dygtig Maler, hvis Arbeider ofte have megen Lighed med Faderens.
71. Venus og Amor. T. 22. 14|-. — Amor har stjaalet en Bikage og er naturligviis bleven stukket af Bierne. Han beklager sig derover for Venus, som imidlertid ikke synes at ændse det videre. Betegnet med Konstnerens Monogram: en Drage, og Aarstallet 1530. Kommet til Konstk. 1743.
72. Paris’ Dom. T. 19. 14J. — Mercur, iført en rød Rustning, holder en Krystalkugle i Haanden, der skal gives til den smukkeste af de tre ved hans Side staaende Gudinder, men Paris, der nylig fortumlet er vaagnet, har svært ved at træffe sit Valg, hvis han ikke bliver veiledet af den i Luften svævende Amor. Betegnet med Monogram og 1521. Kjøbt 1744.
73. Allegorisk Fremstilling. T. 20. 37. — En kvindelig Figur med Vinger sidder og skjærer smaa Løftestænger af en Green til tre nøgne Drengebørn som ere ifærd med at rulle en stoj Kugle gjennem en Ring. I Baggrunden et Landskab med en Hexefart gjennem Skyerne og en Ridderfægtning neden under i Skoven. Betegnet med Monogram og 1532. Kommet til Konstk. 1743.
74. Hercules lærer at spinde. T. 31£. 44^. — Hercules sidder ved Spinderokken mellem tre unge Piger, af hvilke den ene giver ham et Fruentimmer Hovedtøi paa, den anden lærer ham at trække Traaden, medens den tredie smilende seer til.
Betegnet: Monogram og 1535. I Grunden ved Siden af et Par Agerhøns: Cardinal Albrecht af Brandenborgs Vaaben.
Til Konstk. 1784.
75. En Parforcejagt. T. 21A. 30J. — En Deel Hjorte, som ere drevne ind paa Halvøen og ivrigt forfølges af Hunde og Jægere, springe i Floden for at søge Redning paa den anden Side af denne, men her ere andre Bueskytter opstillede, rede til at tage imod dem. Betegnet med Monogram.
I Invent. af 1737.
76. Portrait. T. 20. 14. — Mandsportrait i sort Dragt. Halv Figur. Betegnet med Monogram og 1534. I Inventariet af 1690. (Morten Luther)?
77. Dameportrait. T. 20. 14. — Hun er iført en perlestukken Hue, aabentstaaende fløielsbræmmet Trøie, som lader det smukke perlestukne Linned tilsyne; Hænderne, med Ringe paa Fingrene, holder hun foldet i Skjødet. Anført i Invent.
af 1690. (Catharina Bora, Luthers Hustru)?
Aelbert Cuijp-, f. i Dordrecht 1605, d. i samme By 1691. — Denne Konstner var Søn af Maleren Jacob Gerritsz. Cuijp, der snart stod tilbage i Dygtighed for sin Elev. Cuijp har været længe om at naae den Plads, der tilkom ham som Konstner.
Lige indtil Midten af det 18de Aarh. naaede selv hans betydeligste Arbeider kun Priser af indtil 30 Fl., medens de nu betales med mange Tusinder. Cuijp har malet de mest forskj ellige Gjenstande:
Dyrstykker, Figurbilleder, Blomster, Frugter, Portraiter, men ube
tinget høist staaer lian dog i de store Morgen- og Aftenlandskaber med Kvæg, af hvilke England har saa smukke Exemplarer. Cuijp synes bestandig at have været bosat i sin Fødeby, hvor han blev gift 1658; han eiede et Landgods „Dordwijk“ i Nærheden af Dordrecht.
78. Landskab med Ryttere. T. 14. 20^. — Tvende Ryttere ere ifærd med at forlade den kjølige Skygge, hvor de have hvilet; nogle Jagthunde følge dem. Betegnet: A. C.
Co rn el is Decker, f. i Haarlem, d. i samme By 1678. — Man kjender ikke Deckers Livsomstændigheder, veed kun at han levede og arbeidede i Haarlem, hvor han døde og blev begravet i Kirken St. Bavon d. 23 Marts 1678. Flere af hans Billeder, der paa eengang minde om Ruysdael og Hobbema, ere forsynede med Staffage af Berchem og Adr. van de Veide. Hans Farve er for- detmeste mørk, bruun, paa enkelte Undtagelser nær, som f. Ex. i et fortræffeligt Billede i Mad. von Loons Samling i Amsterdam, en Væverstue, med Figurer af Adr. van Ostade.
79. Udkanten af Egeskoven. L. 42^. 59. — Det er seent paa Dagen. I Udkanten af Skoven staaer en gammel Ruin mellem høie Træer; henad Veien komme nogle Hyrder med en Flok Kvæg. Betegnet: C. D. 1666. I Inventariet af 1775.
Dirk van Deelen, f. i Alkmaar el. Heusden 1602—10, d. i Arne- mijden (i Zeeland) 66 Aar gi. — Dirk van Deelen har havt det Uheld at flere meget middelmaadige Architechturmalerier af for-
længst ukjendte Konstnere ere bievne ham tillagte, og da nu tilmed hans originale Billeder ere meget sjeldne, hvilket rimeligt maa tilskrives hans Stilling som Borgemester, er han i det Hele ikke kjendt, som han paa Grund af enkelte gode Arbeider (i Haag) har Fordring paa. Palamedes o. fl. A. har flere Gange malet Fi
gurerne i hans Billeder. Han var tre Gange gift.
80. Gonversation paa Gaden. T. 16}. 12. — Betegnet: D. Van Delen 1636.
Balthaser Denner, f. i Hamborg 1685, d. i samme By 1747. — Uagtet Denners store Lyst til Tegning og de Fremskridt han gjorde hos sin Tegnelærer fik Forældrene ham dog anbragt paa et Handelscontoir. Dog snart opgav han Handelen, blev Maler og var meget søgt ved Tydsklands forskjellige Hoffer, da hans Portraiter i Udførelse overtraf — saa mente man — hvad man endnu havde seet. Man har enkelte Figurbilleder af ham.
81. Mandsportrait. Halv Figur. K. 14. 12 j. — En ubarberet Olding sidder ved sit Arbeidsbord iført en lang Hjemme- frakke med Pelsværks Kant. Betegnet: Denner feei. Kommet til Itonstkammeret 1740.
H(enrik) Dittmarz, f. i Holsten (?). 17de Aarh. Hollandsk. — Dittmarz har arbeidet i Danmark i sidste Halvdeel af 17de Aarh.
og var navnlig beskjæftiget som Portraitmaler. Han havde ud
dannet sig efter hollandske Mønstre.
82. En Eneboer i sin Hule. Halv Fig. L. 38^. 34i. — Betegnet H. Dittmarz, f. 1665. I Invent. af 1690.
Jacob van der Ooes, f. i Amsterdam 1623, d. i Haag (?) 1673
— Nicolaas Moyaert, hos hvem flere berømte Konstnere lærte, underviiste ogsaa Dyrmaleren Jacob van der Does; dog tilbragte denne ikke lang Tid i hans Atelier men reiste kun 21 Aar gi. til Italien. Efter nogle Aars Ophold i dette Land vendte han tilbage, bosatte sig i Haag og giftede sig (1650) med en ung, bemidlet Pige, som døde efter at have født ham fire Sønner og en Datter;
med hende mistede han tillige en temmelig betydelig Livrente.
Af melankolsk Temperament — Noget, man ligesom sporer i hans skjønne Billeder, der som oftest have et mørkt alvorligt Præg, saa ganske modsat den livlige, friske, sommervarme Stemning, der ellers pleier at herske paa Marker og Enge — tog han sig Hustruens Tab meget nær og siges i fire Aar ikke at have malet noget Billede. Samtidig med Ansættelsen i et Embede i Amster
dam begyndte han atter at arbeide og giftede sig nu igjen, men
ogsaa denne Ægtefælle døde efter et kort Samliv. Af hans Sønner bleve to, Simon og Jacob, Konstnere; den sidstnævnte, der blev Elev af Karel Du Jardin, døde i Paris som ung, lovende Konstner.
Van der Does’ Billeder ere meget sjeldne; intet Arbeide findes saaledes af ham i saa store Samlinger som i Paris, Amsterdam, Dresden og Berlin.
83. Faarehjorden. L. 26. 32, — Hyrdedrengen sidder, afsondret fra Skoven ved Siv-Hegnet, paa Bakken, hvorfra han har en god Oversigt over sin smukke Hjord; nogle af Faarene ere i hans umiddelbare Nærhed, men de fleste have leiret sig nedenfor Bakken, og blandt disse synes det bragende Faar at have tiltrukket sig Drengens Opmærksomhed. Længere nede drives en større Hjord over Vandet. 1 Baggrunden Bjerge. Betegnet: I. v. Does M.DC.LXI. Kjøbt 1756.
84. En Flok Faar og Geder. K. 17. 21. — Tæt ved nogle Ruiner under et Par større Træer har den lille Vogterpige leiret sig med sin lille Hjord, men Dagen er varm og hun er falden isøvn, hvad vel heller ikke er videre farligt, da et Par af Faarene allerede have gjort hende Selskab. Betegnet:
J. V. D.. . . 68. Kjøbt 1762.
85. En Gruppe Faar og en Ko. T. 21. 24. — Under et Par større Træer er en lille Faarehjord leiret, formodentlig ventende paa at Røgteren skal drive den hjem, thi det er henimod Aften; tilvenstre en Ko. Kjøbt 1762.
Simon van der Does, f. i Amsterdam 1653, d. 1717. — Jacob van der Does ældste Søn, Simon, modtog sin første Underviisning af Faderen; senere blev Karel Du Jardin hans Lærer. Han var bosat i Haag, gjorde herfra flere Reiser, blandt andet til England, giffede sig, førte et ødselt Hus, blev fattig og derpaa optaget i en mild Stiftelse i Haag. Senere levede han atter selvstændig og opholdt sig en Tid i Brussel og Antwerpen. Han staaer langt tilbage for Faderen i Dygtighed.
80. Hyrdinden ved sin Hjord. T. 15|. 22^. — Under et Par store Træer sidder Hyrdinden med sine to Børn, af hvilke det mindste ligger sovende paa hendes Skjød; hendes lille Hjord bestaaer af et Par Faar og en Ko. I Baggrunden Bjerge. Betegnet: S. van der Does MDCCVII.
Carlo Dolci, f. i Florens 1616, d. 1686. — Jacopo Vignali var Carlo Dolcis Lærer. Eleven var overordentlig tidlig udviklet;
allerede i sit 12te Aar malede han Billeder af egen Opfindelse og
vandt snart stor Berømmelse. Hans Billeder gjorde megen Lykke, deels paa Grund af det eiendommelig milde Indhold, deels paa Grund af den flittige Gjennemførelse, Egenskaber, som endnu den Dag idag skaffer ham et stort Publikum, uagtet disse Smaabilleder
— fordetmeste Madonna- og Christushoveder — staae langt under de tidligere store italienske Iionstneres Arbeider.
87. Ghristus - Hoved. L. 18. 14). — Et Ghristus-Hoved med smertefuldt Udtryk.
88. Madonna-Hoved. L. 18. 14). — Hovedet af Maria, Frelserens Moder, smertefuldt, som da hun stod ved Sønnens Kors.
Gerard Dov (Gerrit Dou), f. i Leiden 1613, d. i samme By 1675. — Dovs Fader var Glasmaler og hans Søn blev først under- viist i denne Konst, men allerede i sit 15de Aar (1628) kom han i Lære hos Hollands største Maler: Rembrandt; dennes Billeder havde ved denne Tid en meget siirlig Gjennemførelse, en Egen
skab, der særligt har tiltalt Dov og som hos ham blev endmere udviklet. Mange af Dovs Billeder ere — maaskee netop paa Grund af denne Forkjærlighed for Udførelsen — mindre ind
holdsrige, medens atter andre, og saadanne falde navnlig i Pe
rioden 1650—60, ere betydelige Konstværker, der altid vil sikkre ham en høi Rang iblandt de saakaldte „smaa Hollændere“. Dov har henlevet sit Liv i Leyden og kun været borte fra denne By i Aarene 1651—57 og 1668—72, men hvor han i denne Tid har boet, veed man ikke. Hans Billeder have bestandigt været stærkt søgte, og selv i hans levende Live ere de bievne betalte med meget høie Priser, Dov blev begravet d. 9 Febr. 1675 i Leydens Peters Kirke.
89. Lægen. T. 14)-. 11). — Bag det optrukne Vinduestæppe staaer en Læge omgiven af sine Sager og betragter op
mærksomt Uringlasset, som Konen bagved har bragt ham.
Stakkel! han trøster hende ikke, det er kun daarligt med hendes Mand. — Diplomet og Barbeerbækkenet, Skærfet og den aabnede Medicinkasse, som fylde Vindueskarmen, be
tegne den omreisende Kvaksalver. Betegnet: G, Dov.
Kommet til Konstk. 1700.
90. Pigen med Lyset. T. 10). 7). — En ung tækkelig Tjeneste
pige løfter med den ene Haand Vinduestæppet op og holder i den anden et tændt Lys for at see efter Noget, og Noget tiltrækker sig ogsaa hendes Opmærksomhed, dog ikke Det, hun saae efter. Gjenboen er nu altid saa galant! Betegnet:
G. Dov 165(8)? Kommet til Konstkammeret 1793.
Hendrik Dubbels. 17de Aarh. Hollandsk. — Dubbels er saa godt som aldeles ukjendt; man veed Intet om ham, uden hvad man seer i de meget faa Billeder, der haves fra hans Haand: at han var en af de betydeligste Sømalere, der nogensinde have levet. Backhuysen siges snart at have været hans Lærer, snart hans Elev.
91. Søstykke. L. 52. 78. — Hollandske Orlogsskibe krydsende mellem lave Kyster; en Baad nærmer sig nogle Fiskere, der staae paa Bredden i Forgrunden. Det er frisk Veir; vældige Skymasser drive afsted for Vinden, og Bølgerne rulle langt ind paa Landet. Betegnet: Dubbels.
Anthonie van Dyck, f. i Antwerpen 1599. d. i London 1641. — Den berømte Anton van Dyck, Søn af en velstaaende Kjøbmand i Antwerpen, blev først Elev hos Hendrik van Balen, men er ikke længe efter kommen i Lære hos Rubens. 1623 reiste han til Italien og opholdt sig der en Deel Aar i forskjellige Byer, be- skjæftiget med at male Portraiter af de fornemste italienske Familier. Henved 1626 vendte han over Paris tilbage til sin Fødeby og malede her nogle Altarbilledei’; i Foraaret 1632 begav han sig til England, hvor han blev modtaget med særdeles Vel- villie af Carl I, og hvor han var stærkt beskjæftiget til sin Død, der indtraf i en Alder af kun 42 Aar. 1640 blev han gift med en ung, rig Dame, Marie Ruthwen.
Næsten overalt i de offentlige Samlinger seer man, om ikke historiske og bibelske Billeder, saa dog nogle af hans smukke Portraiter; efterfølgende Malerier give imidlertid kun en yderst tarvelig Forestilling om denne store Konstner.
92. Dameportrait. Knæstykke. L. 38. 31. — En engelsk Dame, ifærd med at bryde en Rose af Busken, der staaer foran hende.
93. Den hellige Familie. T. 22i. 25|. — Maria med Barnet paa Skjødet; bagved staaer Joseph. Den øvrige Deel af Maleriet med den knælende Engel og dennes Skytshelgen, Antonius, har en Maler af van Eycks Skole udført omtrent i Midten af det 15de Aarh.; oprindelig have Billederne dannet to Fløidøre til en lille Altartavle. Kjøbt 1764.
Gerbrand van den Eeckhout, f. i Amsterdam 1621, d. i samme By 1674. — Blandt Rembrandts talrige Elever indtager Eeckhout, Søn af en Guldsmed, en betydelig Plads, ja, enkelte af hans bibelske Billeder komme den store Mester saa nær, at de i lang Tid have baaret dennes berømte Navn (Jairi Datter i Berlin).
2
Billeder af denne Art synes at tilhøre hans tidligere Aar; jo ældre han blev, des mere frigjorde han sig for Rembrandts Ind
flydelse, men desringere bleve ogsaa hans Billeder. Han har malet bibelske og historiske Malerier, saavelsom Genrebilleder og Portraiter. Hans Livsforhold ere ukjendte.
94. Musikunderviisningen. L. 29. 24£. — En Herre giver en Dame udmærkede Raad om hvorledes hun skal synge Par
tiet, medens en anden Herre, der sidder hos og har mere Interesse for Damen end for Sangen, lader som han op
mærksomt hører efter, Betegnet: G. V. Eckhout. A°- 165o.
Kjøbt 1739.
N. Eeckhout. 17de Aarhundrede. Hollandsk. — Saavidt vides er der ikke noget Sted omtalt en Maler med Navnet: N. Eeckhout, og dog findes denne Signatur paa efterfølgende Billede; rigtignok kunde der opstaa Spørgsmaal om ikke dette N. skulde læses som A. V., især da der virkelig har existeret en A. v. Eeckhout, men denne Konstner var Blomstermaler og — Flamlænder; Maleren, der har malet nærværende Billede er absolut Hollænder, er ab
solut Elev af Rembrandt, og har i det Hele taget meget tilfælles med Rembrandts bekjendte Elev; Gerbrandt van den Eeckhout — men Billedet er som sagt betegnet med Forbogstavet N eller AV.
En ganske interessant Omstændighed ved dette Maleri er den, at Rembrandt har raderet den samme kvindelige Model, og rimelig- viis paa samme Tid, som hans Elev har malet sit Billede; Stil
lingen er ganske den samme, Drapperiet ligger paa samme Maade omkring hende, men, medens Figuren hos Eleven forestiller Su- sanna', der overraskes af de Gamle, har Rembrandt gjort hende til en Diana (Bartsch, Peintre-Graveur Nr. 201, kalder hende en Venus), givet hende Pilekogger og Landse istedenfor Susannas Æske med Smykker og Glasskaal med Salve, og udeladt de to Gamle. Diana i Raderingen — tegnet paa Kobberpladen efter Modellen — vender Kroppen til venstre Side; Susanna modsat.
95. Susanna i Badet, overrasket af de to Gamle. L. 47. 64. - Susanna sidder nøgen paa sit Linned ved Foden af et stort Træ med Fødderne i Vandet; hun holder Armene over et blaat Drapperi, som for at gribe det og kaste det over sig, da hun har hørt den Støi, de to Gamle, der ivrige kige frem mellem Løvet tilvenstre, have frembragt ved deres Komme.
Foran hende staaer en Æske med hendes Smykker, ved Siden et Glas med Salve. Betegnet: N eeckhout. Kjøbt 1763.
Jacob Esselens. 17de Aarh. Hollandsk. — Jacob Esselens er en kun lidet kjendt Konstner, hvis Billeder, rimeligviis fordi man ikke har sat videre Priis paa dem, nu ere meget sjeldne; han har malet Landskaber og Strandpartier.
96. Et hollandsk Fiskerleie. L. 18J. 23f. — Fiskerne have alt for en stor Deel bragt deres Fangst iland; et Par Qvaser nærme sig Bredden. Betegnet: C. J. Esselens.
Allart van Everdingen, f. i Alkmaar 1621 (?), d. i Amsterdam 1675. — Everdingen har sandsynligviis modtaget sin første konst- neriske Uddannelse i Utrecht, da Savary (f der 1639) angives som hans Lærer, men er senere kommen til Haarlem, hvor P. de Molijn underviste ham; her ægtede han 1645 Janneke Cornelisje med hvem han havde fire Børn, der alle døbtes i denne By.
Senere hen (1651?) flyttede han til Amsterdam; her lode „Allart van Everdingens Enke og Arvinger alle denne Malers smukke Landskaber, som ogsaa en Samling Malerier af andre Mestere“
bortsælge ved Auction d. 11 Marts 1676; Everdingen var død i Novbr. 1675. Man har fortalt, at Everdingen ved en Stranding blev kastet iland paa Norges Kyster, og at han der har gjort en Mængde Studier, som han saa senere udførte — en Fortælling, som ikke er støttet paa noget Beviis, og som rimeligviis er bleven til, fordi han malede Vandfald og Klippelandskaber. Ruysdael burde i saa Fald ogsaa være strandet der; ikke blot i Billedernes ydre men ogsaa i sjæleligt Indhold have disse to Konstnere saare meget tilfælles: det er den samme storladne, høitidelige, melan
kolske, altid skjønne og poetiske Aand, der gjennemstrømmer Begges Billeder.
97. Bjergegn med Vandfald. L. 84. 74. — Gjennem en snever Dal skummer en Bjergstrøm i Vandfald hen over den ujevne Grund. Ovenover Faldet ligger en Vandmølle, og op over Skoven, der fylder Dalens Baggrund, hæver et nøgent Fjeld sig med en Borgruin. Bet.: A. v. Everdingen.
98. Bækken i Granskoven. L. 32. 46. — Dybt inde fra den melankolske, mørke Granskov skyder Strømmen sig stille og sagte frem, men nu kom den ud under den deilige, sky
skinnende Himmel, tog Farten hen over de ujevne Steder, og gled ned i den dybere liggende Grund — see, hvor den hemmelighedsfuldt hvisker om de underlige Lyd og sæl
somme Sukke, den hørte derinde! Bort herfra! Brusende trænger den eig frem gjennem Snevringen, som Klipperne danne, og modigere, alt som den fjerner sig, sladdrer og løber den lystigt afsted, men stolt kneise Granerne med
2*
t t
Hovedet mod Himleu og lee ad den Skræk, som de indgjøde.
Betegnet: A. v. Everdingen.
99. Klippefuldt Landskab. L. 42j. 63. — Gjennem den klippe- fulde Egn har den stride Strøm snoet sig frem indtil den fik Magt; da maatte Alt vige: vældige Klippeblokke bleve undergravede og revne bort — nu flyder den uhindret og derfor roligt videre. Graner voxe paa de optaarnede Fjeld
masser hiinsides Strømmen; paa den anden Side skinner Solen venligt paa en Deel hist og her opbyggede Smaa- hytter. Betegnet: A. v. Everdingen. Kjøbt 1763.
100. Vildt Bjerglandskab. L. 42 { 57*. — Mellem de bratte Fjelde, hist og her bevoxet med Skov, har Strømmen banet sig Vei og danner et lille Fald mellem Forgrundens vældige Klippeblokke. Tilvenstre hæve Klipperne sig til en betyde
lig Høide — Kvæg og Mennesker blive saa saare ubetyde
lige i den store Natur. Betegnet: Allart: van Everdingen 1648.
101. Floden mellem Klipperne. L. 32. 42. —* Fra Forgrundens Klipper kan Øiet forfølge en Flod, der bugter sig ud mod den fjerne Slette; mellem de høitliggende Fjelde tilhøire har der dannet sig et Fald, hvis Vand finder Vei til Floden.
Betegnet: A. Everdingen 1647.
Bernart Fabritius. 17de Aarh. Hollandsk. — Bernart Fabritius var hidtil ganske ukjendt, eller rettere, gik under andre Navne i de forskjellige Gallerier, og var i det Hele taget endmere gaade- fuld end den gaadefulde Van der Meer de Delfft; først i den nyeste lid er man kommen til det Resultat, at han maa være Elev af Rembrandt, under hvis Navn flere af hans Arbeider indtil fornylig have figureret, blandt andre et fortræffeligt Portrait i Rotterdam, som vakte alle Tilreisendes Beundring og som var forsynet med Rembrandts Signatur; denne viste sig imidlertid falsk og gik bort tilligemed en senere Overmaling i Grunden, ved hvilken Ledighed den ægte Signatur opdagedes. Efterstaaende Billede minder vel om den Rembrandtske Skole, men er dog af saa underordnet Værd, at man, selv om det var forsynet med Rembrandts Navn, dog umulig kunde antage det for et Arbeide af den store hollandske Mester.
102. Fremstillelsen i Templet. L. 41. 70. — Simeon har standset Joseph og Maria og knæler nu bærende Christusbarnet paa sine udstrakte Arme; den fromme Anna nærmer sig fra den modsatte Side. Ved et Bord tilvenstre modtages Offergaver. Betegnet: BFABR1TIVS. 1668. Kjøbt 1755.
Ciro Ferri, f. i Rom 1634, d. 1689. - Pietro da Cortona var Ferris Lærer; Eleven hjalp sin Mester med mange store Arbeider, saaledes Fresco Billederne i Pitti (Florens), hvilke Ferri fuldførte da Cortona var død. Hans Oliemalerier ere meget sjeldne, hvad dog ikke har videre at sige, da de ikke blive søgte.
103. Saul og David. L. 109. 119. — David vil ei bruge den Rustning, som Saul tilbyder ham; fuld af Tillid til Jehovah vil han møde Goliath med sin Slynge.
Govert Flinck, f. i Kleef 1615, d. i Amsterdam 1660. Handels
standen havde ikke synderlig Tiltrækningskraft for Govert Flinck;
han paadrog sig Bebreidelser fra sin Principal, fik ideligt For
maninger af sin Fader — men ligemeget hjalp det, og endelig satte han da ogsaa sin Villie igjennem og blev Maler. Noget havde han lært i sin Fødeby, men Rembrandt blev dog hans egentlige Lærer. Snart gjorde han Lykke, blev en anseet Maler og fik Borgerskab i Amsterdam 1652; han var to Gange gift skjøndt kun 45 Aar gammel da han døde, har han efterladt et temmelig betydelig Antal Arbeider: Portraiter og Portrait-Grupper i naturlig Størrelse, samt historiske og bibelske Billeder, af hvilke flere levende minde om Rembrandt.
104. I ortrait. 1. 15J. 11 j-, — Brystbillede af en ung Mand med Overskjæg og langt mørkt Haar; om Halsen har han en bred hvid Krave.
105. Portraitgruppe; halve Fig. T. 27. 22|. — Brystbilleder af Moder og Søn fremstillede som Venus og Amor. Kjøbt 1837.
_ Franz Floris de Vriendt, f. i Antwerpen henim. 1520, d. i s. By 1570. Mellem de nederlandske Konstnere, paa hvem den ita
lienske Konst, og da navnlig Michel Angelo, havde meget stor Indflydelse, indtager Franz Floris en betydelig Plads; idetmindste var han paa sin Tid en særdeles vel anseet Maler, der bestandig omgikkes de Store, altid havde en Mængde Bestillinger og en Mængde Elever. Nutildags er Bedømmelsen noget anderledes man savner i hans Arbeider den Originalitet, som i saa høi Grad udmærker saamange af hans senere Landsmænd. Flere Medlemmer af Familien Floris de Vriendt vare Konstnere.
106. Kain dræber Abel. T. 52. 66. — Kjøbt 1759.
Marcantonio Franceschini, f. i Bologna 1648, d. 1729. — Fran- ceschini uddannede sig efter Cignani og sluttede sig saa nøie til denne Konstner. at han arbeidede sammen med ham saagodtsom
*
