Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

Kunstakademiets Bibliotek

MARIO KROHN

ORDNINGEN AF VORE KUNSTMUSEER

E F T E R L A D T E F O R S L A G

K Ø B E N H A V N 1 9 2 4 H E N R I K K O P P E L S F O R L A G

K U N S T A K A D E M I E T S B I B L I O T H E K ,

H. H. THIELES BOGTRYKKERI. KØBENHAVN

D

Efter hans Død mente Emil Hannover, at en større Kreds af Museumsfolk burde gøres bekendt med Skriftet og lod det derfor trykke i Maj 1922 i Forstaaelse med dem, til hvem det var stilet: Otto Andrup, Chr. Axel Jensen, K. Friis Johansen, Aage Marcus, Frederik Poulsen, V. Thor- lacius-Ussing og Erik .Zahle. Det udkom i et begrænset Antal Eksemplarer og udsendtes i Fortrolighed til de danske Medlemmer af Skandinavisk Museumsforbund og nogle en­

kelte Andre.

Da der fra forskellig kunstinteresseret Side er fremkommet Ønske om at faa offentliggjort disse Betragtninger over aktuelle Spørgsmaal med den Motivering, at de vilde have Interesse ogsaa udenfor selve Museumskredsene, og da i den senere Tid nogle af de i Skriftet fremsatte Tanker er kommet offentligt frem, har jeg efter nøje Overvejelse ment det rigtigst at Skriftet blev alment tilgængeligt.

A STA KRO H N

M A R IO K R O H N

Født i København den 18. December 1881.

Student (Metropolitanskolen) 1899.

Assistent ved Kunstindustrimuseet 1905-11.

Medredaktør af »Tilskueren« 1908-09.

Assistent ved Kunstmuseet 1912-15.

Direktør for Thorvaldsens Museum 1916-21.

Død i Hornbæk den 8. Januar 1922.

Fortegnelse over M. Rørbyes Arbejder. 1905.

Italienske Billeder 1 Danmark. 1910.

Fortegnelse over C. Købkes Malerier. 1912.

Maleren Chr. Købkes Arbejder. 1915.

Thorvaldsens Gratier og Amor med Lyren (Kunstmuseets Aarsskrift, II). 1915.

Thorvaldsens første Romertid (Kunstmuseets Aarsskrift, III). 1917.

En italiensk Madonna i Kunstmuseet (Kunstmuseets Aarsskrift, IV). 1917.

Tocqués Portræt af Frederik Berregaard (Kunstmuseets Aarsskrift, V). 1918.

Om Fournier’ s Porcellæn (»Kunst og Haandværk«). 1918.

Danmarks og Frankrigs kunstneriske Forbindelse i det 18de Aarhundrede (efterladt Manuskript). Udgivet i 2 Bind 1922.

Efterladte Forslag (do. do.).

Grundlægger af Kunst-Bibliografien i Kunstakad.’s Bibi. 1909.

Planlagde og organiserede den kunsthistoriske Fotografisamling. 1917.

/

museets danske Afdeling er mangedoblet baade i Værdi og Antal af Kunstværker. Glyptoteksbygningen, om hvis Opførelse Julius Lange taler, er bygget og en Nybygning for Antikerne senere føjet til. Glyptotekets og Frederiks- borgmuseets Indhold er flerdoblet. Den Afstøbningssam­

ling, om hvilken Lange fantaserer, er bleven til Virke­

lighed. Kunstindustrimuseet er aabnet og har vokset sig stort og betydningsfuldt. Ved privat Initiativ er der grundet store offentlige Kunstsamlinger: Nivaagaard, Hirchsprungs og Faaborg Museum. I det kongelige Biblioteks nye Byg­

ning er der indrettet en Udstillingssal for dets store Skatte.

En Række topografiske og kulturhistoriske Samlinger er stiftede og for største Delen gjorte tilgængelige for Pu­

blikum : Folkemuseets Friluftsafdeling i Lyngby, Bymuseet,

Musikhistorisk Samling, Landbrugsmuseet, Sø- og Handels­

museet, Amagermuseet, Bakkehusmuseet, H. C. Andersen- Museet og talrige andre Provinsmuseer. Kort sagt Kø­

benhavn og Omegn har faaet en ny offentlig Samling hvert andet-tredie Aar og hele Danmark et nyt Museum omtrent hvert Aar.

Som den Olympier Julius Lange var, vilde han paa et Besøg i København særligt glæde sig over talrige til­

komne antike Mesterværker og en stor ypperlig Række nyerhvervede Kunstværker af Verdenskunstens største Navne.

Hvis han tog gamle Thomsen med fra sit Elysium og fik ham under Armen paa en Vandring fra Museum til Museum, vilde der ogsaa blive Anledning til mange for­

nøjelige Begejstringsudbrud over Kander, Vaser, Kister og alskens kunstindustrielle og kulturhistoriske Genstande.

Der er samlet med største Iver, Kundskab og Omsigt i den sidste Menneskealder. Men hvad Museumsafgræns­

ningen og Museumsordningen angaar, er ikke alle Langes eller gamle Thomsens Planer fulgte eller bievne til Virke­

lighed. Thomsen vilde maaske et Øjeblik med Vemod tænke tilbage paa de gode gamle Dage, da Museums­

verdenen ved hans Bestræbelser var udformet efter en fastere Plan, og Julius Lange kunde med et maliciøst Smil pege paa følgende manende Grundbetragtninger i sin Pike: »Der er i aandelig og kunstnerisk Henseende noget aldeles uøkonomisk ved at sprede Indtryk, som i Følge deres Karakter og historiske Oprindelse hører sammen;

og omvendt kan man blot ved Anordningen fremhjælpe

i hele Sider af Aandsvirksomheden«.

»Det er i Almindelighed og i alle Retninger af den største Vigtighed for de mindre Nationer — og til dem siger man jo, at den danske maa henregnes, — at Ni­

veauet for de aandelige Værdier ikke sænkes under det, som de større Nationer anse for gældende for deres Ved­

kommende. Og denne almindelige Regel er netop ganske umiddelbart anvendelig paa Kunstsamlinger«.

De Kunstgenstande, som i Følge Karakter og Oprin­

delse hører sammen, er for Tiden langt mere spredte end for 28 Aar siden, og de offentligt tilgængelige Magasiner eller Studierum, som Lange anbefalede for at højne Ni­

veauet i Museernes Hovedsamlinger, eksisterer endnu kun paa Papiret.

Da jeg begyndte at nedskrive de efterfølgende Betragt­

ninger over Forhold vedrørende dansk Fagstudium og danske Museer, havde jeg kun tænkt mig at sende dem til en enkelt Kollega: derfor den subjektive Form, særlig i første Afsnit. Jeg kom imidlertid til at brede mig mere, end jeg fra først af havde ment, og kom til at berøre saa forskelligartede Forhold, at jeg ogsaa fik andre Kolleger i Tanke. Jeg sender disse Sider til en halv Snes Museumsmænd, hovedsageligt til de yngre, fordi det er dem, i hvis Lod det falder at tage de fleste Fremtids­

opgaver op, — i Haab om, at en eller anden Betragt­

ning maaske kan fremkalde Tilslutning og foranledige en lille Forbedring paa vort Interesseomraade.

Jeg indser vel, at det, som jeg her har skrevet, baade er for meget og for lidt, men den foreliggende Form faldt mig naturlig herude paa Landet, hvor jeg ikke har anden Litteratur til min Raadighed end Julius Langes lille Skrift, og hvor jeg er afskaaren fra al Drøftelse med Fagfolk af de foreliggende Emner. Det er mig ligeledes i høj Grad bevidst, at jeg kender mindre til de enkelte Museers Indhold end disse Institutioners Em­

bedsmand, men til Gengæld tror jeg, at jeg har et ret fuldstændigt Overblik over Museumsgenstandene som Helhed, hvilket skyldes den tilfældige Omstændighed, at jeg har arbejdet ved flere Museer end andre danske Museums- mænd. Jeg er endelig ganske klar over, at kun et lille Antal af de her projekterede Planer vil blive virkeliggjort, og at man vil kunne finde andre og bedre Løsninger end de foreliggende paa de omhandlede Spørgsmaal. Men ligesom i 1893, da Lange udgav sin Pièce, staar vi nu foran store Forandringer i Museumsverdenen: Kunstindu­

strimuseet faar sit nye Hus, Nationalmuseets Flytning er under Ventilation, Kunstmuseet under Omordning, Frede- riksborgmuseets Samlinger vil snart kræve større Plads.

Nu som dengang er Tiden inde til en Drøftelse af fælles Museumsanliggender.

Jeg lader ikke mit Bidrag til denne Diskussion trykke, fordi jeg hverken er i Besiddelse af Langes mesterlige, overbevisende Fremstillingsevne eller af hans Autoritet.

Spørgsmaalene om Museumsbegrænsning og Museumsord­

ning, der har sysselsat mig gennem mange Aar. Jeg haaber, at jeg af denne Grund vil faa Tilgivelse for de følgende Blades suveræne Dispositioner. De skyldes ikke nogen udpræget Lyst til at blande mig i mine Kollegers Planer, men, tør jeg nok selv sige, en varm Interesse for den samlede danske Museumsverdens klare Orden, gode Kaar og sunde Vækst.

Ellekildero, Marts 1921.

MARIO KROH N

1. KUNSTHISTORISKE BIB LIO TEK ER , AR K IV ER O. LIGN.

J

rørende forskellige Foretagender til Gavn for det kunsthistoriske Studium (som dels ikke er af­

sluttede, dels end ikke paabegyndte), i Haab om, at Kolleger vil hjælpe med til deres Løsning.

For godt og vel en halv Snes Aar siden fattede jeg den Plan at søge tilvejebragt en Seddelfortegnelse over den kunsthistoriske og kunstindustrielle Litteratur vedrørende Udlandets Kunst og Kunstindustri, som findes paa samtlige københavnske Biblioteker, idet jeg mente, at man paa denne Maade vilde kunne bøde paa det upraktiske Forhold, at den omhandlede Lit­

teratur er spredt paa mangfoldige Steder, saa at det meget ofte er vanskeligt at orientere sig med Hen­

syn til, hvad der findes i vor alt i alt velforsynede Hovedstad. Da jeg kort Tid i Forvejen havde faaet Understøttelse af Carlsbergfondet til Udgivelse af min Bog om italiensk Kunst, fandt jeg det mest praktisk, at jeg ikke selv ansøgte om Penge til dette Foretagende. Docent P. Johansen gik elskværdigt

'4

ind paa min Anmodning om at søge Fondet om Understøttelse til det angivne Formaal, og Pengene blev bevilgede. Der afholdtes et Møde af danske Kunsthistorikere, ved hvilket den praktiske Udfø­

relse blev drøftet. Til Arbejdskomité valgtes Docent P. Johansen, Bibliotekar Victor Madsen og jeg, der paatog mig Ledelsen.

I de første halvandet Aar arbejdede jeg dagligt med Foretagendet. Da vi var naaet saa vidt, at det hele gik sin jævne og naturlige Gang, mente jeg ikke, at det længere var nødvendigt for mig at efter- gaa hver eneste Seddel, som mine Medhjælpere havde skrevet, og efterat der atter var gaaet nogen Tid, fik Hr. Sigurd Schultz, hvis Paalidelighed jeg kendte, Overopsynet med Arbejdets Gang. A f forskellige Grunde har dette i de sidste 6— 7 Aar staaet for meget i Stampe. Jeg besluttede mig derfor for ca.

2 Aar siden til, naar Fotografisamlingen, som imid­

lertid var grundlagt, var kommen godt i Gang, at anvende et Aarstid til selv at bringe Bibliografien til Afslutning. Paa Grund af Sygdom har jeg i den sidste Tid desværre hverken formaaet at lede det ene eller det andet af de to Foretagender.

Saavidt jeg erindrer, er følgende Bibliotekers Be­

stand udskrevet paa Sedler: Universitetsbiblioteket, kgl. Bibliotek (kun de rene Kunstkataloger, endnu ikke de mange Værker, der vedrører Kunst i andre Kataloger), Kunstakademiets, Kunstmuseets, Kunst-

>5

industrimuseets og Glyptotekets Biblioteker. Der mangler saaledes bl. a. de forskellige Afdelinger i Nationalmuseet, Thorvaldsens Museum, delvis kgl.

Bibliotek, arkæologisk Laboratorium o. a.

Det har hele Tiden været min Hensigt at faa Seddelfortegnelsen trykt, naar dens Ordning var af­

sluttet. Dersom det viser sig umuligt at faa Penge til denne nu ret kostbare Trykning, bør i hvert Fald Udskrivningen af Sedlerne afsluttes paa de sidst nævnte Biblioteker og en fornuftig Ordning efter Bøgernes Indhold tilvejebringes. Ordenen i Kasserne er for Øjeblikket den samme som den, der er fulgt i de forskellige Bogsamlinger. Desuden burde hele Seddelfortegnelsen afskrives af en Skriver, for at man tillige kan bringe en bogstavordnet Forfatter­

fortegnelse i Stand. Det maa nøje efterses, at de sidste Aars Accessioner i de forskellige Biblioteker kommer med. Saavidt jeg erindrer, har vi i kgl.

Biblioteks Kataloger — med Overbibliotekarens Bil­

ligelse — sat Mærker ved de Bøger, der er udskrevne.

Desværre er vore Pengemidler opbrugte, eller næsten opbrugte. Da hele Foretagendet ikke er til nogensomhelst Nytte, uden at den ovenfor skitserede Ordning er tilvejebragt, vil det være absolut nød­

vendigt at søge om flere Penge hos Carlsbergfondet eller at fremskaffe dem ad anden Vej. Noget meget stort Beløb drejer det sig ikke om, antagelig en 3-4000 Kroner.

Naar Seddelfortegnelsen er ordnet, bør den de­

poneres i Kunstakademiets Bibliotek, det største kunsthistoriske Bibliotek i Norden. Der maa da endvidere skaffes Sikkerhed for, at den aarlig for­

øges med Sedler paa de af de forskellige Biblioteker nyanskaffede Bøger. Dette vil forholdsvis let kunne ske, idet man af det trykte Accessionskatalog ud­

klipper de Bogtitler, der vedrører Bibliografien, og tillige afskriver de mindre Bibliotekers Accession, som ikke optages i det trykte Katalog. Det er af praktiske Grunde nødvendigt, at denne Pligt paa­

hviler en enkelt Mand, som f. Eks. kunde lønnes med 100 Kroner fra hver af de interesserede Kunst­

institutioner.

Naar Seddelfortegnelsen først er bragt i endelig Orden, vil man kunne søge tilvejebragt en fornuftig og praktisk Bogbytning mellem de forskellige Insti­

tutioner, der forholdsvis nemt lader sig udføre med Seddelfortegnelsen som Grundlag. Jeg har ved for­

skellige Lejligheder talt med Institutionslederne, bl. a.

Overbibliotekar Lange, Docent Johansen og Direktør Karl Madsen, om dette Forslag, og de har alle stillet sig velvilligt til Sagen. Saavidt jeg ser, bør man følge følgende Plan: Kunstakademiets Bibliotek er det største Bibliotek af ren kunsthistorisk Litteratur, det bør derfor gøres endnu større, idet det er af Betydning for den studerende, at saameget af Litte­

raturen som muligt er samlet paa ét Sted. Det

17

kongelige Bibliotek maatte da afgive til dette Bi­

bliotek alt, hvad Kunstakademiet ikke i Forvejen besidder. Kunstmuseets Bibliotek afgiver alt, hvad det kan undvære. Almindelige Haandbøger og Værker og Bøger om de i Museet repræsenterede Kunst­

nere kan selvfølgelig ikke fjærnes fra dets Bogsam­

ling; men Museet ejer desforuden en lang Række af specielle Værker og Kunstnermonografier, som vilde gøre langt mere Gavn i Akademiets Sale, f. Eks. ældre Kunstnermonografier. For at tage et konkret Eksempel blandt talrige andre har 1^{. P.}

Richters Bog om Leonardo ikke nogen speciel In­

teresse for Museet som saadant, hvorimod den na­

turligt hører hjemme indenfor Akademiets Leonardo- litteratur.

Kobberstiksamlingens Bibliotek bør være Hjemstedet for al Litteratur vedrørende Tegninger og grafiske Kunstarter. Dels findes her i Forvejen den største Litteratur paa disse Omraader, og dels kræver det store Antal Blade i Samlingen en nøjere Tilknytning til de videnskabelige litterære Hjælpemidler, end det er nødvendigt for Kunstmuseets Bibliotek. En Af­

givelse af Litteratur til K. S. fra kongelige Bibliotek og Kunstakademiets Bibliotek vil derfor være øn­

skelig.

Kunstindustrimuseets Bibliotek er den største kunst­

industrielle Bogsamling i København, og dets Stilling som Centralsted bør — udfra lignende Synspunkter

som de tidligere anførte — forøges ved Afgivelser fra de andre Kunstbiblioteker og fra kgl. Bibliotek.

Afgivelser fra Nationalmuseets 2 den Afdelings Bi­

bliotek, der ikke har et større Omfang, vil af prak­

tiske Grunde næppe kunne finde Sted i større Maa- lestok.

Da jeg var ansat ved Kunstmuseet og dér varetog dets Biblioteks Interesser, fik jeg elskværdig Tilslut- ning fra Overbibliotekar Lange og Docent Johansen til en fremsat Tanke om Samarbejde mellem kgl. Bi­

bliotek, Kunstakademiet og Kunstmuseets Biblioteker for at forhindre, at kostbare udenlandske Værker anskaffedes af flere af vore Biblioteker, medens andre ligesaa vigtige Bøger ikke kom over Landets Grænser, saaledes som det ofte tidligere havde været Tilfældet.

Vi mødtes en Gang om Maaneden paa kongelige Bibliotek og forhandlede os nemt til Rette. Da Verdenskrigen udbrød, faldt dette Samarbejde bort af sig selv, fordi Bogmarkedet standsede. Naar Bog­

produktionen atter begynder at tage Fart, burde det maaske tages op igen. [Dette er siden sket. Udg.]

Foruden det her omtalte Arbejde, der er gaaet ud paa at gøre den forhaandenværende Bestand af Bøger lettere brugbar for den studerende, har der tillige selvfølgelig stadig været arbejdet paa mange Hold for at forøge denne Bestand.

1. Den danske kunsthistoriske Litteratur. 1 Kunst­

museets Bibliotek fik vi tilvejebragt en saa godt som

' 9

fuldstændig Samling af Auktionskataloger, Udstillings­

kataloger o. 1., dengang ca. 2500, der fremkom der­

ved, at Generalkonsul Johan Hansen skænkede den betydeligste Samling (med værdifulde Oplysninger og Tilføjelser af dens tidligere Ejer, Grosserer Budde- Lund), at jeg overlod Museet min egen Samling, og at vi lod foretage Afskrifter af de ældre Kata­

loger i kgl. Bibliotek og Den Hirschsprungske Sam­

ling, som vi ikke i Forvejen var i Besiddelse af.

For denne Katalogsamlings fremtidige Vækst blev der sørget derved, at det kongelige Biblioteks Chef gav Tilladelse til, at Biblioteket hvert Aar afgiver som Depositum til Museet det ene af de to Eks­

emplarer af alle de herhenhørende Smaatryk, som Biblioteket modtager fra danske Bogtrykkere.

A f den øvrige danske kunsthistoriske Litteratur har jeg i Tidens Løb tilvejebragt en Samling, som jeg antager er den største eksisterende. Til Grundlag for den gjorde jeg i sin Tid Forarbejder til en Bi­

bliografi over dansk Kunsthistorie til eget Brug.

Senere har forskellige Kolleger overvejet, om man skulde søge at faa en saadan Bibliografi, saa fuld­

stændig som mulig, bragt i Trykken. Denne Plan blev gjort overflødig derved, at der paabegyndtes Udgivelsen af en almindelig dansk historisk Biblio­

grafi, i hvilken ogsaa Kunsthistorien indgaar som Led.

Jeg har bestemt, at min egen Samling skal over- gaa til Kunstakademiets Bibliotek paa Betingelse af,

3»

at den danske Kunsthistorie i Biblioteket opstilles som en Samling for sig, ordnet efter Indhold, altsaa ikke indordnes i Accessionsrækkefølge som den øv­

rige Bestand. Naar jeg har sat denne Betingelse, er Grunden den, at min Samling bestaar af talrige Smaatryk (Tidsskriftsartikler o. 1., vistnok henved 1000). Det vil falde Forskeren meget vanskeligt at foretage en Specialundersøgelse, ved hvilken mange Artikler o. 1. skal gennemgaas, dersom han ikke kan bruge Samlingen som en Art Haandbibliotek uden at behøve at rekvirere hvert enkelt Nummer efter et Fagkatalog. Saafremt Akademiets Bibliotek ikke mener at kunne gaa ind paa denne Betingelse, skal Samlingen tilfalde Kunstmuseets Bibliotek, hvor Op­

stillingen foretages efter Bøgernes Indhold. [Før sin Død skænkede Mario Krohn alligevel den nævnte Samling til Kunstmuseets Bibliotek. Udg.]

Jeg gør opmærksom paa, at min Samling uden større Vanskelighed kan forøges i betydelig Grad derved, at man hos Bogantikvarerne anskaffer de Tidsskriftshæfter o. 1., som jeg endnu ikke har er­

hvervet. I mine Forarbejder til en dansk kunst­

historisk Bibliografi (som er indbundne i fire mindre Bind) er der sat Mærker ved de Artikler, som jeg er i Besiddelse af. Ved en Gennemgang af disse Bind og af den trykte historiske Bibliografi vil man nemt kunne forfatte en Fortegnelse over manglende Tidsskriftshæfter.

2. Den udenlandske kunsthistoriske Litteratur. Des­

værre er der en betydelig Del vigtig udenlandsk kunsthistorisk Litteratur, som ikke findes i Køben­

havn. Jeg har engang talt med en Biblioteksmand om, at det næppe vilde være vanskeligt at frem­

skaffe en større Pengesum til at afhjælpe dette Savn.

Man kunde henvende sig til Mænd og Institutioner, der staar i Interesseforhold til forskellige Lande, og anmode dem om hver at give 1-2000 Kroner ti!

Indkøb af den kunsthistoriske Litteratur, der ved­

rører vedkommende Land, eller som er trykt i dette.

Naar Kunstakademiets Bibliotek raadede over en Sum af 15-20.000 Kroner, vilde væsentlige Savn kunne afhjælpes. Som Forarbejde hertil vil det være nødvendigt i Tide at søge dannet en Seddel-For­

tegnelse over desiderata, som lettest og bedst frem­

skaffes derved, at man anmoder de forskellige Kol­

leger om, hvergang de opdager, at en Bog af Be­

tydning ikke findes herhjemme, da at sende en Seddel med denne Bogs Titel f. Eks. til Akademiets Bibliotek.

Om Fotografisamlingen behøver jeg ikke at skrive noget ned her, idet jeg stadig har staaet i For­

bindelse med Hr. V. Th.-Ussing, som med stor Dyg­

tighed har ledet Sagerne under min Fraværelse, og med ham drøftet adskillige Fremtidsplaner for dens Vækst og Ordning. Det er mit Haab, at de for-

22

skellige Kolleger ogsaa fremtidig vil yde deres gode Hjælp. Uden deres Bistand ved Ordningen og uden Fotografiindkøb af dem paa deres Rejser i Udlandet vil Samlingen ikke kunne faa den tilsigtede viden­

skabelige Værdi.

For Kunsthistorikere, der ikke har nogen historisk Uddannelse, er det vanskeligt at orientere sig med Hensyn til Arkivsagerne, og det vil derfor være af Betydning, om der oprettes et Centralsted, paa hvilket man kan faa en orienterende Oversigt over det store Materiale. Det eneste Museum, der har taget den Opgave op at samle Arkivsager i Al­

mindelighed, som ikke angaar selve Museets Historie, er den Hirschsprungske Samling. Arbejdet ved dette Museum vil i Fremtiden næppe blive stort, dels paa Grund af Samlingens afsluttede Karakter og dels paa Grund af, at Direktør Hannover har bragt alt, Museumsgenstandene og Arkivet, i mønstergyldig Orden. A f disse Grunde forekommer det mig na­

turligt, at den ovenfor antydede Opgave bliver taget op paa dette Sted. Thorvaldsens Museum har to Arkiver, ét, der omfatter Thorvaldsens egen Brev­

veksling, et andet, der rummer Breve angaaende Museets egen Historie. Begge Arkiver er fortrinligt ordnede og katalogiserede af en Arkivar og af Mu­

seets tidligere Kustode, Schumacher. Det har været min Plan at tilvejebringe en Seddelfortegnelse over

25

alt væsentligt af disse Arkivers Indhold for at supplere den eksisterende kronologiske Ordning og Afsender­

fortegnelse, men jeg er ikke naaet videre end til at forfatte en saadan Seddelfortegnelse over Haand- bibliotekets Indhold.

Glyptotekets Arkiv bringes for Tiden i Orden af Fru Brunckhorst, Kunstindustrimuseets Arkiv er let overskueligt, og Kunstmuseets Arkiv, der var ordnet kronologisk, har jeg i sin Tid omordnet efter Bre­

venes Indhold, hvorved der bl. a. er fremkommet en Afdeling, der omfatter en i Bogstavorden op­

stillet Kunstnerrække, i hvilken man kan søge Op­

lysninger om de enkelte Maleres og Billedhuggeres Arbejder.

Om den danske Arkitekturs Historie vil man i Fremtiden forhaabentlig kunne orientere sig i Kunst­

akademiets Bibliotek, idet Hr. FY. Schiøtt efter Si­

gende har testamenteret sine værdifulde Samlinger til dette. Billedmaterialet vil ogsaa være lettere til­

gængeligt end- tidligere, dels gennem de Kochske Samlinger, dels derved, at Rigsarkivet for tre Aar siden er begyndt at forfatte en Seddelfortegnelse over det store Antal af arkitektoniske og øvrige kunst­

neriske Tegninger, som ikke findes i Arkivets Sam­

ling af Tegninger, men er bilagt de forskellige Sager.

For Kunstakademiets Arkiv, som har Betydning for det 18de og 19de Aarhundredes Kunsthistorie, er en Nyordning stillet i Udsigt.

24

Tilbage er de største, interessanteste og vanske­

ligst overskuelige Arkiver: Rigsarkivet, kgl. Biblio­

teks og Universitetsbibliotekets Arkiver (foruden Landsarkiverne o. a., der selvfølgelig kan have In­

teresse ved Specialundersøgelser). Det staar vel alle danske Kunsthistorikere klart, at man f. Eks. skal søge Eckersbergs og Wiedewelts Papirer paa Uni­

versitetsbiblioteket, Wasserschlebes, J. L. Lunds og Frølichs Breve, Weilbachs og Ant. Petersens Pa­

pirer paa det kgl. Bibliotek, Oplysninger om Kunst­

værker, der er anskaffede for Statens eller Hoffets Regning, i Rigsarkivet. Men iøvrigt har vist de fleste Kunsthistorikere, der ikke selv har drevet Arkivstudier, næppe større Begreb om, hvor frugt­

bare paa Oplysninger af alle Arter vore store Ar­

kiver er. Uden den elskværdige Hjælp, som Rigs­

arkivets Embedsmænd yder, vilde det falde os alle vanskeligt, ja umuligt, at arbejde til Gavns i Rigs­

arkivet. Nogen Hjælp har man i de fortrinlige Publikationer, som vort Hovedarkiv har udgivet i de senere Aar, Laursens danske Kancellis Brevbøger, som er naaede til Christian IV.s Tid, Marquards Kammerregnskaber fra Christian den femtes Hof o. a.

Men selv med den Hjælp, som de trykte Kilder og den personlige Beredvillighed byder, kan det meget nemt hænde, at man lader betydningsfulde Afdelinger ligge paa Grund af Ukendskab til deres Eksistens.

25

De store Arkivers Hovedordning kan og skal ikke foregaa efter kunsthistoriske Principer.

For at raade Bod herpaa og tillige for at lokke Fagfæller ind i Arkiverne — hvad der ikke er af mindre Værdi, idet hele vor ældre Kunst og Kunst­

industri trods F. I. Meier er saa at sige ubearbejdet

— kunde en Kunsthistoriker og en Arkivmand i Forening udgive en Oversigt over de Afdelinger af Betydning for Faget, som vore Arkiver og arkiv­

forsynede Biblioteker rummer. En 50— 75 Sider nok saa tør Tekst om dette Spørgsmaal vilde be­

tyde uhyre meget for dansk Kunsthistorie. Og ikke mindre for vore Museer! En meget stor Del værdi­

fulde, ukendte Oplysninger om Rosenborgs og Na­

tionalmuseets 2den Afdelings Museumsgenstandes Hi­

storie ligger f. Eks. gemt i Rigsarkivet. Det er maaske i for høj Grad Fremtidsmusik, men jeg kan ikke lade være med at tænke paa, hvor bekvemt det vilde være, dersom man i Hirschsprungs Museum kunde finde en Seddelfortegnelse over de Kunstner­

breve, der findes i de forskellige Biblioteker, Ar­

kiver og Museer, og andre specielle Oplysninger, som ikke var medtagne i den ovenfor projekterede trykte Oversigt.

Men hvad kan det altsammen nytte, Bøger, Foto­

grafier og Dokumenter, naar Kunsthistorikerne ikke ser sig i Stand til at foretage Studierejser?

26

For Tiden er danske Fagfællers Stilling i denne Henseende meningsløs vanskelig. Medens Kunstnerne kan søge snesevis af Rejsestipendier, har Kunst­

historikerne ikke et eneste til deres Disposition, skønt aarlige Udenlandsrejser er langt vigtigere for dem end for Kunstnerne eller for de allerfleste stu­

derende af andre Fag. Hvis der var en Snes tusind Kroner aarlig til Brug for vort Fags Udøvere, vilde denne Sum knapt slaa til for en Maaneds Rejse til hver, — og det var næppe for meget. Det Hirsch- sprungske Rejselegat, hvis Fundats vistnok endnu ikke er fastlagt, vil give én Mand Chance for én lille Rejse hvert Aar. Der maa staa betydeligt større Midler til Disposition, dersom Savnet skal kunne siges at være nogenlunde afhjulpet. Det forekommer mig, at dette er en Sag, der rammer i Centrum af

»Ny Carlsberg Fondet«s Formaal, naar dets Ind­

tægter engang bliver saadanne, at det kan tage andre Opgaver op end Glyptotekets.

Ogsaa ad andre Veje maatte der kunne søges For­

bedringer i denne Henseende. De forskellige Mu­

seers Rejseconti er latterlig smaa. Kunstmuseet har ialt iooo Kroner til Disposition, der ikke rækker langt for de 6 ved Museet ansatte Embedsmænd og Konservatorer, som alle kunde kræve Midler til læn­

gere aarlige Rejser. Nationalmuseets Embedsmænd har, saavidt jeg ved, kun Mulighed for at rejse i Indlandet, hvorved de afskæres fra at tage de tal-

27 '

'Is­

rige videnskabelige Opgaver op, til hvilke der kræves Studier i andre Lande, o. s. v. Det maatte kunne gøres Statsmyndighederne begribeligt, at Museernes sunde Vækst og rette videnskabelige Bearbejdelse er afhængig af, i hvilken Grad deres Embedsmænd ser sig i Stand til at foretage Studierejser i Udlandet.

II. VORE MUSEER

De upraktiske Forhold, der for Tiden raader ved de fleste danske Museer, hvad Kunstgenstandenes Fordeling angaar, skyldes hovedsageligt to Grunde.

* Dels er Kunstindustrimuseet først blevet oprettet paa et sent Tidspunkt, paa hvilket der gjorde sig mange praktiske og kollegiale Vanskeligheder gældende ved Fastsættelsen af dets Grænser, og dels er der siden Thomsens Dage, hvor alt var forbavsende klart og dygtigt tilrettelagt, ved privat Initiativ opstaaet flere Samlinger, hvis Indhold delvis indgaar under de samme Afdelinger, som omfattes af de ældre Museer.

Ved en omfattende Bytning mellem Museerne og ved en konsekvent Fastlæggelse af deres Samler- omraader vil disse Institutioner til Gavn baade for Fagfolk og Publikum vinde fast Form, og vigtige Kunstperioder eller Fagafdelinger, om hvis Betyd­

ning man for Tiden paa Grund af de herhenhørende

28

Genstandes spredte Anbringelse kun med Vanskelig­

hed gør sig Begreb, kan tillige ved en saadan Ny­

ordning faa en ret fyldig Repræsentation.

I . MUSEERNE FOR M ALER- OG BILLEDHUGGERKUNST SAMT GRAFISK KUNST.

A f praktiske Grunde er det næppe muligt paa alle Punkter at afgrænse Museerne saaledes, at hvert enkelt kun rummer Genstande af én Art, der ikke findes andetsteds i København. Men et meget langt Skridt nærmere mod dette Ideal vil man ved fælles Imødekommenhed kunne gøre.

Glyptoteket bør i Følge dets Indhold være Cen­

tralstedet for Studiet af Billedhuggerkunstens Historie og den antike Kunsts Historie. Hvis Kunstmuseet afgiver alt, hvad det ejer af Originalskulpturer til dette, vil man her kunne faa et fortrinligt Overblik over den danske Billedhuggerkunst Udvikling*), og Glyptoteket vil da tillige byde paa en — efter Lan­

dets Størrelse — ikke ringe Samling af italiensk Skulptur. Dersom hele Antiksamlingen overgik til Jacobsens Museum, vilde København endvidere give et saa udmærket samlet Overblik over Kunstens Histore fra Ægyptens ældste Tider indtil Roms Forfald, som kun Europas allerstørste Hovedstæder

*) Det kunde selvfølgelig ogsaa tænkes, at den danske Skulptur for- anedes i Kunstmuseet.

formaar det. Ved en saadan Indlemmelse af Antik­

samlingen i Glyptoteket vilde der opstaa visse Van­

skeligheder bl. a. med Hensyn til de Fagfolk, der i større Antal maatte knyttes til Glyptoteket, men disse Vanskeligheder kunde sikkert løses med lidt Behændighed, bl. a. ved at sætte en vis Overgangs­

periode*).

Parthenonshovederne blandt Glyptotekets herlige græske Skulpturer, de to Samlingers ægyptiske Af­

delinger forenede, Glyptotekets ikke særligt betyde­

lige Samling af Smaabronzer, Vaser, Tanagrafigurer etc.

suppleret med Antiksamlingens særdeles betydelige Samlinger af de samme Genstande — alt dette er Fremtidsdrømme, som den kunstinteresserede Køben­

havner forhaabentlig vil se realiserede inden altfor længe.

Til Gengæld for denne store Tilvækst maa Glyp­

toteket kunne afgive Tegninger af danske og uden­

landske Kunstnere til Kobberstiksamlingen. Dets danske Malerier vil naturligt blive indlemmede i Kunstmuseets danske Afdeling, og dets ældre Bil­

leder vil komme til at udgøre en højst ønskelig Tilvækst for Kunstmuseets ældre Afdeling. »Stu-

*) For at skabe en gunstigere Ramme om Glyptotekets Samlinger maatte en dygtig Arkitekt søge at raade Bod paa Bygningens værste Smagløsheder.

— Efter at det imiterede Glasmaleri i Forhallen er blevet fjærnet, Danser­

inde-Stukken ligesaa, staar det endnu tilbage at lade overhvidte en Del af Væg- og Loftsdekorationerne, forbedre de moderne Wienergulve i de græske

30

denten« er først paa sin rette Plads mellem Kunst­

museets betydelige Samling af Rembrandt og hans Elever; Tizians Portræt vil være en væsentlig For­

øgelse for den lille italienske Afdeling osv.

Kunstmuseets og Glyptotekets franske Billeder burde maaske forenes i Museet i Sølvgade. [Som bekendt er disse Planer delvis blevet realiserede, idet Glyptotekets ældre Malerier nu er deponerede i Kunstmuseet, mens Kunstmuseets moderne franske Billeder er deponerede i Glyptoteket. Udg.]

Gennem et Medlem af Carl Jacobsens Familie ved jeg, at C. J. var i høj Grad interesseret i at faa Antiksamlingen indlemmet i Glyptoteket mod at bort­

bytte Dele af dettes Samlinger. A f Pietet mod den afdøde Samler kan man derfor ikke med Rette mod­

sætte sig den her skitserede Plan.

Hvad Kunstmuseets Forhold til andre Samlinger end Glyptoteket angaar, kommer den Hage’ske Sam­

ling i første Række. Det er bestemt, at der syv Aar efter Testators Død skal træffes Bestemmelse, om Billederne skal blive paa Nivaagaard eller ind­

lemmes i Kunstmuseet. Hvis dette sidste sker, vil man i Kunstmuseets Sale faa et ret fyldigt Begreb om den italienske Malerkunsts Storhed og Udvikling, medens de disjecta membra af denne væsentlige Peri­

ode i Kunstens Historie for Tiden mangler den Støtte, som konsekvent og naturligt Sammenhold giver.

Naar derpaa Kunstmuseets, Glyptotekets og de Hage’ske Billeder af ældre Kunst bliver iklædt de gamle Rammer eller Imitationer af saadanne, om hvilke Karl Madsen taler i det sidste Aarsskrift, vil vor Samling af gammel Kunst have faaet dobbelt Værd.

I Øjeblikket har man intetsteds et samlet Over­

blik over den danske og udenlandske Miniaturekunsts Historie, ordnet efter Kunstnerne. Det vilde være rimeligst, om Kunstmuseet paatog sig den herhen hørende Opgave. Kunstindustrimuseet maatte da af- staa de faa Miniaturer, det er i Besiddelse af, og fra Rosenborgs og Frederiksborgmuseets Samlinger vilde det være formaalstjenligt at afgive alle Por­

trætminiaturer forestillende anonyme og lidet bety­

dende historiske Personer.

Endvidere kan Kobberstiksamlingens Ornamentstik­

afdeling forenes med Kunstindustrimuseets Ornament­

stik mod Afgivelse af det sidstnævnte Museums Sam­

ling af danske og udenlandske Litografier, der hører hjemme i en grafisk Samling. [Denne Udveksling er senere blevet foretaget. Udg.]

Saavidt vides paatænker man at flytte Afstøbnings­

samlingen til en Nybygning (»Carl Jacobsens næst- kæreste Tanke«), som skal opføres for de Penge, C. J. har sat fast til »Spirets« Fuldendelse. I en saadan Nybygning vilde man kunne faa Plads til den stærkt paakrævede Udvidelse af Samlingens mo-

derne Afdeling d. v. s. fra de sidste tusind Aar.

Hvis man for den gamle Afdelings Vedkommende anbringer Afstøbningerne af de græske Originaler helt for sig, Kopierne efter disse for sig og de ro­

merske Originaler for sig, vil der i kunstnerisk Hen­

seende være meget vundet.

Hirschsprungs Museum beholder antagelig i Frem­

tiden sin nuværende Skikkelse; — udfra et alment ideelt Museumssynspunkt vilde det maaske være til­

talende at omforme det smukke lille Museum til et Hjemsted for vor største Indsats i Malerkunstens Historie: alt, hvad der findes i offentlige Samlinger af Eckersberg og hans Skole (fremfor alt den ho­

vedsagelig af Karl Madsen tilvejebragte fortrinlige Samling i Kunstmuseet); men dette lader sig paa Grund af Hirschsprungs Museums Statuter næppe udføre.

Heller ikke i Thorvaldsens Museum kan der blive Tale om større Forandringer. I Kælderen mod Slots­

siden vil man kunne indrette en Afdeling for den danske og udenlandske Skulptur, som er opstaaet under Indflydelse af Mesteren, og til denne Afdeling kan der søges om Afgivelse af ganske enkelte Kunst­

genstande fra Glyptoteket. Fra Kunstmuseet vil det være rimeligt at afgive et Par Arbejder af Thor­

valdsen. Men bl. a. fordi Museets oprindelige ln- terieurer er saa kunstnerisk fuldkomne, at de maa siges at høre til de allerypperste europæiske Mu-

35

seumsinterieurer fra det 19de Aarh., vil der ikke kunne blive Tale f. Eks. om Overladelse af dets Antiker til Glyptoteket. Museet afgiver som Hel­

hed et saa fint og mærkeligt kulturhistorisk og kunst­

nerisk Billede af Datiden, at alle større Forandringer bør være udelukkede. For ikke her at blive sigtet for at være partisk skal jeg tilføje, at jeg skriver dette efter at have taget min Afsked som Museets Direktør.

A f de rene Kunstsamlinger, som er offentlig til­

gængelige for Publikum, resterer der kun at omtale den private Moltkeske Samling (Johan Hansens Sam­

ling, der har Karakteren af en leksikografisk Studie­

samling, kan overspringes i denne Sammenhæng).

Der har i den senere Tid mellem Museumsfolk været megen Tale om, hvad man skulde bruge det pragt­

fulde Christian VII.s Palæ til, naar det snart bliver ledigt. Det forekommer mig, at den bedste Brug, man kan gøre af det, vil være at søge det omformet til et Hædersminde for A. G. Mokke og hans Tid, en af de rigeste og mest frugtbare Kunstepoker, Danmark har kendt. Udfra dette Synspunkt kan man maaske bevæge Familien Moltke til at deponere den Moltkeske Samling i Palæets iste Sals Værelser mod Haven, hvor disse Malerier i gamle Dage har hængt. Hvis Palæets Interieurer endvidere bliver supplerede ved Udlaan af forskellige Billeder fra Frederiksborg (hovedsageligt de franske), ved Laan

j

af Kunstakademiets og Kunstmuseets franske Billeder fra det 18de Aarhundrede (eventuelt nogle franske og danske Kunstværker fra Bregentved), vil man her i pragtfulde dansk-franske Omgivelser — hvad man tidligere aldrig har troet vilde være muligt her hjemme — være i Stand til at danne sig et Begreb om den store franske Kunst fra det 18de Aarhundrede.

[Mario Krohns Forventning om, at Christian VII.s Palæ skulde blive ledigt, gik ikke i Opfyldelse. Udg.]

2. ROSENBORG OG FRED ERIKSBORG.

Man har for nogle Aar siden bestemt, at Chri­

stian den niendes Værelse skal være det sidste i Rækken paa Rosenborg. Denne Bestemmelse er vist­

nok taget af dynastiske Grunde. Man vilde ikke sætte Punktum med Frederik den syvende, fordi Kongefamilien ønskede at pointere, at Glücksborgerne hører sammen med Oldenborgerne. I Fremtiden vil det være naturligere at slutte med Frederik VI eller Christian VIII og at føre Genstandene fra de senere Kongers Tid over til et andet Slot (Slotsplads synes vi ikke foreløbig at skulle mangle). Ved en saadan Foranstaltning knyttede man fremdeles Glücksbor­

gerne til deres Forgængere, der vilde vindes bedre Plads i Rosenborgs altfor sammenstuvede Samlinger, og man slap for at se Smagløshederne fra Frede­

rik VIl’s og Christian IX’s Tid i Forbindelse med alle de tidligere herlige Kunstgenstande.

3 5

Der vil selvfølgelig være Vanskeligheder forbundne med en Afgivelse fra Rosenborg til de andre Mu­

seer, men den burde dog kunne finde Sted, i hvert Fald under Form af Depositum. Rosenborg er saa rigt paa vidunderlige Sager, at en fornuftig, natur­

ligvis ikke for omfattende, Afgivelse næppe vil mær­

kes i Slottets egne Samlinger. Derved vil man til­

lige opnaa Plads til Udstilling af de mange fortrinlige Ting, der nu er magasinerede. Først og fremmest burde der skaffes Rum, forsynede med Fortræks­

gardiner og andre Sikkerhedsforanstaltninger, til de persiske Pragtstoffer, der er det ypperste af orien­

talsk Kunst, som findes i København, ja i deres Art det ypperste i hele Verden. [Disse Stoffer er nu udstillede. Udg.] Hvad Afgivelserne angaar, kunde nogle Genstande, Malerier, Miniaturer osv., der har mere Relation til dansk Historie end til det danske Kongehus, overgaa til Frederiksborg (hvorfra der maaske kan indgaa tilsvarende Byttegenstande). En­

kelte Stykker Kunstindustri vil finde deres rette Plads i Kunstindustrimuseet. Flora danica Stellet og Sévres-Porcellænet, som blev brugt af det danske Hof, hører selvfølgelig hjemme i Christian lV ’s Slot, medens f. Eks. de smaa Kopper af Fournier-Porcel- læn burde samles med de tilsvarende Stykkeri Kunst­

industrimuseet. Jeg kan ikke lade være med her at erindre om Rosenborg-Samlingernes Mangel paa videnskabelig Bearbejdelse.

?*

?6

I Frederiksborg-Museet har man for nogle Aar siden foretaget en Udskilning af de moderne »hi­

storiske« Malerier. Men der er meget tilbage at gøre i samme Retning. De moderne Kopiers An­

bringelse mellem de gamle Billeder er stadig en højst uheldig og unaturlig Ting. Det fornuftigste vil vel være at anbringe alle disse Kopier + de tilbageblevne

»historiske« Billeder (Dronning Dagmars Død osv.) i en egen Afdeling i Slottets øverste Vaaning.

Fra Stueetagen paa Frederiksborg har man for nogen Tid siden ligeledes fjærnet de horrible mo­

derne »historiske« Statuer og lignende Sager. Ved mit sidste Besøg paa Slottet erfarede jeg, at man var begyndt at tage Afstøbninger af gamle Grav­

stene i danske Kirker til Opstilling i Stueetagens Værelser. Det forekommer mig at være meget hen­

sigtsmæssigt at fortsætte dette paabegyndte Fore­

tagende saaledes, at denne Etage kommer til at om­

fatte en større Samling Afstøbninger af de betvd- ningsfuldeste Gravstene, Gravmæler, Epitafier og Par­

tier af Altertavler (Claus Bergs i St. Knud o. 1^{.) fra} dansk Middelalder, som det ikke er muligt at faa repræsenteret ved originale Arbejder. Den danske gotiske og tidlige Renaissance Skulptur er lidet kendt (og lidet bearbejdet) og trænger til den Oprejsning, som en saadan Oversigt vil medføre. Slottets Ind­

hold vinder desuden i Overskuelighed, dersom den læge Besøger straks er klar over, at nederste og

3 7

øverste Etage indeholder Kopier, Rekonstruktioner og Afstøbninger, medens de øvrige Etager kun om­

fatter originale, samtidige Arbejder.

?. BYM USEET.

Bymuseet hører til de sent oprettede Institutioner, hvoraf Følgen er, at man finder herhenhørende Bil­

leder og Genstande spredte paa flere Hold. Føl­

gende Ombytninger kunde tænkes. Frederiksborg afgiver de malede Prospekter fra København, som denne Samling ejer (nogle store interessante Pro­

spekter fra Østerbro af I. C. Dahl, et Billede fra Frederiksholms Kanal osv.) — naturligvis forudsat at disse Malerier ikke fremstiller historiske Scener.

Nationalmuseets 2den Afdeling og de Windingske Samlinger i kongelige Bibliotek afgiver saadanne vig­

tige Blade og Billeder, som Bymuseet ønsker at ud­

stille, mod at de nævnte Samlinger modtager gode Fotografier af disse Blade. Fra Kobberstiksamlin­

gens danske topografiske Afdeling overgaar enkelte Blade til Udstilling i Bymuseet, ligeledes fra Rigs­

arkivet.

Foruden disse kunde man samtidig søge andre Veje til at centralisere de spredte og noget forvir­

rede Forhold, der ved Skæbnens Magt hersker inden­

for den danske, specielt københavnske Topografi.

Det er overmaade upraktisk, at 3 Samlinger (kgl.

Bibliotek, Nationalmuseets 2den Afdeling og By-

3

museet) for Tiden ligger inde med større Mængder af ikke-udstillede Billeder. Den Maade, paa hvilken man nemmest og mest praktisk vil kunne naa til en fornuftig Centralisation, er vel den, at kgl. Bibi. og Kobberstiksamlingen til Nationalmuseet afgiver alle ikke-københavnske Billeder, medens alle københavnske Billeder (ogsaa Kobberstiksamlingens og Nationalmu­

seets) samles i kgl. Bibliotek, hvor det sidst nævnte Museums Embedsmænd vil have let Adgang til viden­

skabeligt Studium. Til Gengæld for de ovenfor pro­

jekterede Afgivelser forpligter Bymuseet sig endvidere til ikke at samle Billeder og Tryk i Mapper, men overlader alt saadant Materiale til kgl. Bibliotek.

Ved en saadan Ordning vil man imidlertid ikke være ude over alle Vanskeligheder. Den Kochske Samling af danske Arkitekturtegninger danner et for­

trinligt Grundlag for et kommende dansk Arkitek­

turmuseum, om hvis Oprettelse der flere Gange har været Tale Mand og Mand imellem. Jeg kan imid­

lertid ikke se andet end, at det vilde bringe yder­

ligere Forvirring (baade i det forhaandenværende Materiale og ved fremtidige Indkøb), dersom man bestemte sig til at oprette et saadant Museum som en selvstændig Institution. Halvdelen af Bymuseets Genstande hører hjemme i et dansk Arkitekturmu­

seum, idet man kun for de færreste Bygningers Vedkommende kan fremskaffe Arkitekternes egen­

hændige Tegninger og derfor maa benytte andre

3 9

Kunstneres Gengivelser af eksisterende og af for­

svundne Huse og Slotte. Som en Følge af disse Betragtninger mener jeg, at det mest frugtbringende vil være at forene Bymuseet og det projekterede danske Arkitekturmuseum til en Institution, der inde­

holder en Hovedafdeling : københavnsk Arkitektur i Arkitekternes egne og andre Kunstneres Gengivelser, og desuden en mindre Afdeling: Landets øvrige Ar­

kitektur i Kunstnernes egne Gengivelser — dog saa- ledes, som tidligere nævnt, at alt Materiale bliver udstillet.

Det vil endelig utvivlsomt være af stor Interesse at forene de interessante Arkitekturfragmenter o. 1^., som for Tiden opbevares paa Raadhusets Loft, med Billederne i et saadant Museum, og man bør vistnok derfor allerede nu begynde at tage under Over­

vejelse, om der ikke er Mulighed for at skaffe bedre Plads end den ret indskrænkede, der kommer til at staa til Bymuseets Raadighed paa Nicolai Kirkes Loft. For ret at lade en ideel Fantasi raade i disse Fremtidsbetragtninger foreslaar jeg Frederiksberg Slot

— en vidunderlig Ramme for en saadan Samling*).

Der har paa et tidligere Tidspunkt været Tale om, at Bymuseet skulde samle kunstindustrielle Gen­

stande af københavnsk Production f. Eks. 18de Aar- hundredes Fayence og Porcellæn. Denne Tanke blev

*) Lægger man Vægt paa at faa en gammel Bygning i Kommunens Eje, vil ogsaa Vartov kunne anvendes til dette Brug.

40

heldigvis hurtigt opgivet og bør næppe tages op igen. Enkelte Jordfund, der ikke er af større Be­

tydning for de andre Museer, er paa deres Plads i Københavns Kommunes Museum; men iøvrig vil dette naturligst forme sig som en topografisk-arki- tektonisk Samling med en kulturhistorisk Underafde­

ling (Uniformer, Brandsprøjter, Vægterstave osv. osv.), til hvilken Afdeling Folkemuseet kunde afgive en Række Numre.

For nogle Aar siden bestræbte Bymuseets dygtige Leder sig for at faa den Hegelske topografiske Sam­

ling indlemmet i det af ham bestyrede Museum, hvad der mislykkedes. Den Hegelske Samling skal ulykke­

ligvis opretholdes som en selvstændig Institution. Det er vigtigt for de danske Samlingers sunde og na­

turlige Vækst, at man fremtidig ser sig i Stand til at lede privat Samlervirksomhed og private Dona­

tioner ind i fornuftige Spor til alle fælles Interessers Gavn. En permanent Museumskommission (se herom senere) vil paa saadanne Omraader kunne optræde med større Autoritet og Vægt overfor Staten og Privatsamleren, end en enkelt Museumsleder.

i 4. NATIONALM USEETS 2 DEN AFDELING OG

KUNSTINDUSTRIM USEET.

Ved Kunstindustrimuseets Grundlæggelse blev der fastsat en Række Statuter, som i høj Grad begræn­

sede dettes Samleromraade. Jeg har desværre ikke

4i

disse Statuters Ordlyd ved Haanden, men det gør forsaavidt mindre, som de efter mer eller mindre stiltiende Overenskomst med Museerne i Prinsens Palæ heldigvis aldrig er bievne fulgte. Kunstindu­

strimuseet maatte ikke samle orientalske Genstande, der reserveredes for etnografisk Samling; da man nu er kommet bort fra den Betragtningsmaade, at virkelig Kunst og Kunstindustri kun stammer fra Europa, er det af stor Betydning, at man paa Vestre Boulevard har indsamlet persiske, japanske og ki­

nesiske Bronzer og keramiske Arbejder fra et kunst­

nerisk, ikke blot etnografisk Synspunkt. National­

museets 2 den Afdeling omfatter danske kunstindustri­

elle Genstande og udenlandsk Kunstindustri, der har været brugt af dansk Samtid, indtil, saavidt jeg er­

indrer, Aar l 6 6 o ; først efter dette Aar giver Kunst­

industrimuseets Statuter Tilladelse til, at der samles dansk Haandværk i det yngste Museum. Men hvis det sidstnævnte Museum ikke af sine rigere Midler havde set sig i Stand til at erhverve enkelte ældre Stykker dansk Kunstindustri (f. Eks. den Frohneske Kiste), vilde disse Hovedværker af dansk Haand­

værk være gaaede ud af Landet. Man kan derfor kun være glad over, at Grænserne har været noget flydende.

Nu turde imidlertid det Tidspunkt være kommet (bl. a. fordi Kunstindustrimuseet har taget fast Form og kan sidestilles med de andre Museer), hvor man

42

bør søge en Løsning af den ret vanskelige Opgave:

at fastslaa en Grænse mellem de forskellige Museer, der samler paa kunstindustrielle Genstande. At Kunstindustrimuseet maa have fri Adgang til at er­

hverve al Slags udenlandsk Kunstindustri, baade eu­

ropæisk og orientalsk, kan ikke længere være Tvivl underkastet. Alene de Genstande, der indsamles af Antiksamlingen, bør reserveres for Samlingerne i Prinsens Palæ.

Vanskeligere er det at finde en Formel for For­

delingen af den danske Kunstindustri. At sætte Aaret 1660 eller 1700 som Grænse vil af kunst­

historiske Grunde være meget upraktisk, idet disse Aar falder midt i en Stilperiode. Som en foreløbig Foranstaltning (der kunde gælde en Aarrække, indtil Museerne har vokset sig større og en mere ind­

gribende Ændring af forskellige praktiske Grunde bliver nødvendig) vil Grænsen vistnok bedst kunne sættes omkring Aarene 1730-1740. Kunstindustri­

museets danske Samlinger vil da begynde med en ny Stilperiode, Rococoen, der falder sammen med den Stil, i hvilket dets nye Hjem, Frederiks Hospital, er bygget. Ved at lægge Grænsen ved disse Aar

— og ikke senere — opnaar man tillige, at en vigtig Gruppe i det nuværende Museums Samler­

virksomhed, den danske Keramik, bevares ubeskaaret for dette.

Dersom man bestemte sig for en saadan Ordning,

4 3

maatte man, nu eller paa et senere Tidspunkt, af­

give den tidligere danske Kunstindustri til National­

museets 2den Afdeling. Hvor betydningsfuldt det end er for Kunstindustrimuseet at eje enkelte smukke Stykker dansk Renaissancesølvtøj og f. Eks. Træ­

arbejder af Hans Gudewerth, kan jeg ikke se andet end, at disse Arbejder vil komme ganske anderledes til deres Ret ved at forenes med Nationalmuseets pragtfulde Renaissancesamling. En Forudsætning for en saadan Afgivelse maatte selvfølgelig være den, at man i dette sidste Museum paa en for den besøgende tydelig Maade sondrede mellem de Genstande, som er af dansk Oprindelse og de af Samtiden impor­

terede udenlandske Arbejder — hvad enten dette i Nationalmuseets nye Bygninger skete ved en sondret Opstilling eller en særlig Etikettering.

Til Gengæld for en saadan Afgivelse kunde man i Kunstindustrimuseet indlemme en længere Række Genstande, der med Rette har deres Plads i dette, og ogsaa vilde være havnede her, dersom Thomsens Planer var blevet realiserede paa et tidligere Tids­

punkt. Ved Omtalen af Rosenborg er det allerede nævnt, at man kan tænke sig Overgivelse eller Ud- laan af flere betydningsfulde Stykker, der ikke har nogen Relation til det danske Kongehus’ Historie.

Ogsaa Folkemuseet og Frederiksborg ejer danske Arbejder, som med større Ret hører hjemme paa Vestre Boulevard end paa Vesterbrogade og i Hillerød:

44

et Par Eksempler blandt adskillige, — en pragtfuld stor Vase af dansk Porcellæn fra det 18de Aar- hundrede i Folkemuseet og danske Kunstnermøbler paa Frederiksborg. Dubleteksemplarer, f. Eks. af Store Kongensgade-Fayencer, vilde sikkert blive mod­

tagne med Glæde i Kunstindustrimuseet. Endelig burde der finde en rationel Afgivelse fra National­

museets 2den Afdeling Sted. Alle de Genstande af udenlandsk Oprindelse, som ved en omhyggelig Gen­

nemgang af Katalogerne viser sig at være komne til Landet i en senere Stilperiode end den, fra hvilken de skriver sig, er paa deres Plads i det yngste af de to Museer (Eksempel: Verona-Tallerkenen, der allerede tidligere er overgaaet til K. I. M.).

Den her skitserede Bytning vil, dersom den bliver realiseret, sikkert vise sig kun at være en foreløbig Foranstaltning til de to Museers Udlignelse og Be­

grænsning. Senere Tider maa kræve en mere ra­

tionel Løsning. Der vil, naar disse Tider er inde, først fremstille sig to Muligheder, i) Man samler alt Haandværk af dansk Oprindelse, og kun dette, i Nationalmuseet og alt udenlandsk i Kunstindustri­

museet — en Tanke, som man næppe vil lade blive til Virkelighed, fordi Nationalmuseet vilde blive be­

røvet sit Præg, naar det meste af dets middelalder­

lige Afdeling — alle Tingene af udenlandsk Op­

rindelse, der i romansk og gotisk Tid var saa godt som eneraadende i Danmark, — udgik af dets Sam-

4 5

linger. 2) Man indretter Kunstindustrimuseets danske Afdeling til et Slags Luxembourg for Nationalmuseet (Louvre), saaledes at K. I. M. kun samler paa danske Sager fra de sidste 100 Aar, der efterhaanden som Tiden gaar indlemmes i N. 2. tilligemed de af K. I. M.

nyerhvervede Genstande af udenlandsk Herkomst, som bevisligt oprindeligt har været i dansk Eje, Dette Princip er en logisk Følge af Nationalmuseets nuværende Samleromraade, men praktisk talt af uhel­

dig Karakter. Man maatte skille samhørende Grupper og Genstande — hvad man netop efter moderne Museumsanskuelse søger at undgaa. F. Eks. vilde Meissener-Porcellæn fra danske Herregaarde blive indlemmet i Nationalmuseet og derved komme ud af Sammenhæng med det meget Meissener-Porcellæn i Kunstindustrimuseet, som stammer fra senere Tiders Indkøb i Udlandet.

Efter min Mening er den eneste baade rationelle og praktiske Løsning af dette vanskelige Spørgsmaal en tredie, som er en Kombination af de to tidligere omtalte. Nationalmuseets 2 den Afdeling beholder sine Samlinger af baade udenlandsk og indenlandsk romansk og gotisk Kunst, men afgiver til Kunst­

industrimuseet alle*) Genstande af udenlandsk Op­

rindelse fra det Tidspunkt at regne, da dansk Haand-

*) eller saagodt som alle; der kan naturligvis findes Undtagelser, hvor en Genstand af udenlandsk Oprindelse f. Eks. er knyttet til en berømt dansk historisk Personlighed og med Rette hører hjemme paa Frederiks­

borg.

46

værk ved Landets egne eller indkaldte Arbejdere faar Magten i Landet d. v. s. fra Frederik den II.s Tid, eller maaske noget tidligere. Disse Genstande betegnes paa særlig Maade, udstilles maaske i egne Værelser, i Kunstindustrimuseets Samlinger. Til Gengæld afgiver Kunstindustrimuseet al dansk Kunst­

industri til sit Søstermuseum, som maaske opretter en selvstændig ledet (Luxembourg-)Afdeling for de sidste ioo Aars Kunstindustri. Paa denne Maade vil Nationalmuseet blive et virkeligt nationalt Mu­

seum, i hvilket man kan studere først det uden­

landske middelalderlige Kunsthaandværk, der satte sit Præg paa Landet, og derpaa i fortsat Række uden vilkaarlig Adskillelse det danske Kunsthaandværk.

Kunstindustrimuseet bliver Centralstedet for Studiet af alt europæisk udenlandsk Kunsthaandværk fra Re- naissancen til de nyeste Tider og tillige Hovedstedet for Studiet af orientalsk Kunst og Kunstindustri (herom mere senere).

Til Støtte for en saadan Ordning kan ogsaa den praktiske Ting tale, at den udenlandske europæisk­

middelalderlige Afdeling i Kunstindustrimuseet ikke er stor, næppe 1/2o af Museets Omfang, og sikkert aldrig vil faa den Størrelse, som den paa Grund af sin kunstneriske Betydning burde have. De middel­

alderlige Genstande, der findes paa Markedet, er ringe i Antal og meget kostbare. Denne Afdeling vil ikke naa et saadant Omfang, at den formaar at

4 7

konkurrere med Nationalmuseets herlige Samlinge^

som altid vil blive Hjemstedet for Studiet af uden­

landske middelalderlige Emailler, Elfenbensarbejder, Altertavler, Drikkehorn, Aquamaniler, Alterkalke osv.

Hovedfordelingen mellem de to Institutioner bliver derfor ved den her projekterede Afgrænsning paa alle Punkter klar, formaalstjenlig og konsekvent, baade for Fagfolk og læge Besøgende af Museerne.

Rundt om i Europa er der i den sidste halve Snes Aar udkastet og delvis realiseret Planer om Grundlæggelse af orientalske Museer, hvilken Be­

vægelse utvivlsomt ogsaa snart naar vore Kyster.

Landet vil dog næppe kunne skaffe tilstrækkelig rige Pengemidler til Oprettelse af et omfattende orientalsk Museum i København. Her — som paa alle andre Punkter — gælder det om at benytte, hvad vi har.

Kunstindustrimuseet er det naturlige Hjemsted for en større orientalsk, maaske selvstændig ledet, Under­

afdeling, i hvilken Indholdet af Glyptotekets lille Væ­

relse med japansk, kinesisk og indisk Skulptur na­

turligt vil kunne indlemmes, idet det for Orientens Vedkommende maa anses for mest praktisk at holde Kunst og Kunstindustri samlet paa ét Sted. En Overdragelse til en saadan Afdeling af enkelte Gen­

stande af særlig kunstnerisk Værdi fra etnografisk Museum kunde utvilvlsomt gavne vore Museums­

forhold som Helhed. Der er næppe mange kunst­

interesserede Københavnere, som i Øjeblikket er for-

48

trolige med den pragtfulde indiske Stenskulptur i Prinsens Palæ. Kun meget faa kender den blot om Sommeren tilgængelige indiske Portal i National­

museets Have. Enkelte mindre Genstande af be­

tydelig kunstnerisk Værdi — en japansk Tegning, en persisk Miniature, en kinesisk Vase o. 1. — druk­

ner ganske mellem den etnografiske Samlings tusinder og atter tusinder af Museumsnumre. Man kunde endvidere tænke sig, at Rosenborg til en saadan orientalsk Afdeling overgav eller udlaante enkelte ikke udstillede Ting, persiske Tæpper, maaske ogsaa de tidligere nævnte persiske Vægtapeter, saafremt det ikke bliver muligt at finde Plads til Udstilling af dem i selve Slottet. Dersom en saadan Sammen­

dragning af herlig orientalsk Kunst finder Sted, vil København være en stor Seværdighed rigere.

Hvad endelig Kunstindustrimuseets ved dets Grund­

læggelse meget omdisputerede Opstillingsplan angaar, kan jeg ikke se rettere end, at den Fremgangsmaade, som Direktør Hannover har benyttet ved Ordningen af den italienske Afdeling, og som han, saavidt mig bekendt, ogsaa vil følge i Museets nye Hjem, er den eneste rigtige. En Typesamling (d. e. Glas, Ke­

ramik, Sølvtøj osv. i egne Afdelinger) maa der vist­

nok altid findes i et Kunstindustrimuseum, bl. a. fordi der er opbevaret saa uforholdsmæssigt meget af en­

kelte Afdelinger, at disse Afdelinger faar for stor Overvægt i en udelukkende interieurmæssig, stil-

4 9

historisk Opstilling. Den store Sal i South Ken- sington-Museet med Guld- og Sølvsmedearbejde er et afskrækkende Eksempel paa, hvor fortvivlende ukunstnerisk en sammenhobet Typeopstilling virker.

Det gælder derfor om at neutralisere disse Type­

afdelinger saa meget som muligt, hvilket enten kan ske ved at samle saa mange Genstande fra disse A f­

delinger, som det af Smagsgrunde lader sig gøre, i den stilhistoriske Opstilling (se det italienske Væ­

relse), eller ved at man foruden at bruge denne Fremgangsmaade tillige gaar frem paa den Maade, at man ophæver de samlede Typeopstillinger og op­

stiller Dele af disse i Tilslutning til Interieurerne, f. Eks. et Værelse med 18de Aarhundredes uden­

landske Fayencer ved Siden af Rococoværelset.

Kunstindustrimuseet er ikke et kulturhistorisk Mu­

seum, og en gennemført Interieuropstilling (d. e. en Opstilling, der indtil de mindste Detailler søger at efterligne Fortidens Interieurer) er derfor ikke paa sin Plads her. Forbilledet maa være det italienske Værelse, d. e. et stilhistorisk interieurmæssigt Ar­

rangement, der brydes af Montrer med samhørende Genstande. A f dette Værelses Indretning kan man lære, at de smaa Montrer er de mest klædelige for mindre Genstande — hverken store og dybe Mon­

trer eller Montrer, der kun omfatter en enkelt Gen­

stand, giver den rette kunstneriske Virkning eller den rette Lejlighed til videnskabelig Sammenligning

4