Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

'

■k¿

P '

¿>y .

'%

iS

N. L. HØYEN

FOE

D e .

VILH. ROTHES DOMSTOL

I SAGEN ANGAAENDE

ROSKILDE DOMKIEKES ÅLDER 0& STIL.

J A C O B H E L M S .

KJØBENHAYN.

FORLAGT AF DEN GTLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL), T H I E L E S B O G T R Y K K E R I .

1871.

KUNSTAKADEMI ETS BIBLIOTEK

I

findes i Hefte VIII S. 441 ff. en Artikel af Dr. theol. Vilh.

Rothe »Om Roskilde Domkirkes Alder og Stil«. For­

fatteren fremkommer deri med en Mængde højst over­

raskende Paastande og Slutninger, af hvilke nogle tillige blive særdeles paafaldende derved, at det ikke i mindste Maade antydes, at netop de samme for ganske nyligt fra kompetent Side ere bievne imødegaaede i et Tidsskrifts- Hefte, som dog ellers ses at have været benyttet under Artiklens Udarbejdelse. Men hvad der i denne dog især maa støde Læseren og fortjener en alvorlig Misbilligelse, er den aldeles uberettigede og utilbørlige Maade, hvorpaa afdøde N. L. Høyen deri angribes i Anledning af de to Afhandlinger, hvilke han, nu allerede for temmelig længe siden — nemlig i Aarene 1860 og 1864 — angaaende det samme Emne lod udkomme i »Ny kirkehistoriske Samlingers« andet og tredie Bind. En Betydning, som den ikke i sig selv vilde have, har Dr. R .’s Artikel faaet derved, at den er bleven optagen i det nævnte Tidsskrift.

Den kommer derved ikke blot en meget stor Kreds af Læsere for Øje og i Hænde, men den kommer ogsaa til at fremtræde for dem, som om der medfulgte den højt agtede Redaktørs Anbefaling for, at den fortjente at læses og at paaagtes. Medens det nu med Hensyn til

»Theologisk Tidsskrifts« Læsere med Grund kan forud-

sættes, at mange af dem ville have Interesse for det her omhandlede Spørgsmaal, saa er det dog paa den anden Side en Selvfølge, at forholdsvis kun faa af dem ville kunne danne sig en selvstændig Mening om Stridspunktet, tilmed saaledes som dette hidtil foreligger. Det er da sandsynligvis gaaet Adskillige — og maaske Mange — af dem, der have læst Dr. R .’s Artikel, saaledes, at de, om end stødte ved E t og Andet, dog i det Hele ere bievne imponerede af den overlegne og sikre Tone, hvori Forfatteren taler, saavelsom af den fremførte, stort ud­

seende Overflødighed ai latinske Citater, og have sluttet Læsningen eller Gjennembladningen med det Indtryk, at Dr. theol. Rothe nu tilfulde eller dog i Hovedsagen har gjendrevet Partimanden Professor Høyens »ny og dristige Hypothese«, »løseHypotheser«, »løseTale«, »personligeInd­

fald«, »sporadiske Lærdom«, »uventede Opdagelse« m.m.m.

Med disse og mange flere lignende Betegnelser er det nemlig, at Dr. R. har ment sig berettiget til at karak­

terisere alt det. Høyen og de med ham samstemmende Forskere ere komne frem med i denne Sag.

Sandelig ikke egen Tilbøjlighed har tilskyndet mig til fra mit stille Fristed at træde frem paa den for mig uvante litterære Strids Kampplads for der med hvasse Vaaben at møde en Mand, som i tidligere Dage paa andet Omraade har vundet sig et agtet Navn som For­

fatter. Allerede i forrige Aar, da Høyen strax efter sin Død blev saa heftigt angreben af Dr. R. i en i »Dansk Tidsskrift for Kirke- og Folkeliv« indrykket Afhandling, burde maaske ogsaa jeg have taget til Orde derimod.

Dengang overtog imidlertid Professor J. L. Ussing sin af­

døde Vens Forsvar. Men skulde nu den i »Theologisk

Tidsskrift« optagne Artikel med alle sine Forhaanelser imod Høyen gaa upaatalt hen, vilde der paa mig falde et Ansvar, som jeg ikke vilde vide at frigjøre mig for. Thi ogsaa for mig har Høyen, om jeg end ikke ved enhver Lejlighed har kunnet følge ham, været en trofast Ven og en Lærer i en Betydning af Ordet, som ingen Anden har været det. Og hertil kom endnu, at jeg med Hensyn til den særligt foreliggende Sag uden Tvivl var istand til at fremkomme med visse Oplysninger, som næppe nogen Anden kunde give. I Følelsen af alt dette, og dertil endnu særligt opfordret af Andre, skrev jeg, saa snart det kunde ske, en af faktiske Oplysninger ledsaget »I nd­

s i gel s e«, som jeg anmodede Redaktøren om at faa op­

taget i det nævnte Tidsskrift. Er nu end denne derfra bleven mig tilbagesendt som ikke egnet til Optagelse, saa ser jeg dog ikke rettere, end at der ligefuldt fremdeles paahviler mig ikke blot en personlig Forpligtelse overfor Høyens Minde, men ogsaa en videnskabelig Forpligtelse overfor Sagen selv, til offentlig at fremtræde med de Bidrag til de herhenhørende Forholds Opklaring, hvis vig­

tigste Hovedpunkter jeg under hin Overskrift havde ønsket optagne i »Theologisk Tidsskrift«.

Dr. R. begynder sin Artikel med at fremhæve, at der ikke herskede nogen Tvivl med Hensyn til Spørgs- maalet om Roskilde Domkirkes Alder før den Dag, da Høyen pludselig »fremkom med en ny og dristig Hypo­

these «, idet han herved sigter til den første af de to foran berørte Alhandlinger, i hvilken H. paaviste, at den nu staaende Bygning ikke kan være den samme som den,

6

hvis Opførelse omtales i det ellevte Aarhundrede. Resul­

tatet af denne Afhandlings Indhold betegner D r.’ R. et Par Sider længere frem i sin Artikel (S. 444) med disse Ord: »denne u v e n t e d e O p d a g e l s e , p a a h v i l k e n I n g e n h a v d e t ænkt «. Hertil maa nu bemærkes, for det Første, at forsaavidt Ordet »Opdagelse« her er paa sin rette Plads, saa er denne ingenlunde kommen saa

»uventet« for Alle, som det maa være sket for Dr. R .;

og dernæst, at det har været meget uforsigtigt af Dr. R.

med overlegen Sikkerhed at sige, at »Ingen havde tænkt paa« denne Sag, eftersom det kan oplyses, at der længe før 1860, da Høyen skrev sin Afhandling, ikke blot er blevet tænkt meget paa og talt meget om, at den nu staaende Roskilde Domkirke ikke kunde være ældre end i det Tidligste fra Tiden ved omtrent Aar 1200, men at der ogsaa er blevet skrevet og trykt derom i meget an­

sete Forfatteres Værker, og at der har været at læse derom i et hos os meget bekjendt og let tilgængeligt videnskabeligt Tidsskrift. Naar dette er godtgjort med Hensyn til selve Udgangspunktet for Angrebene, mon da Dr. R. ogsaa for Fremtiden vil føle sig tilskyndet til, eller faa Lejlighed til, i videnskabelige Tidsskrifter at føre Ordet, som om han stod som den ene Sagkyndige og Grundige overfor Høyens og andre Forskeres Uviden­

hed, Overfladiskhed og Løshed?

Jeg skal nu tillade mig at godtgjøre min nys frem­

førte Paastand; kun tilgive man, at jeg herved nødes til ogsaa at tale lidt om mig selv.

Ogsaa jeg var nemlig allerede flere Aar før 1860 under mit ivrige Studium af Middelalderens Kirke­

bygninger kommen til de stærkeste Tvivl om Rigtigheden

af den hidtil almindelige Mening om Roskilde Domkirkes A-lder, hvilken ogsaa Høyen i en tidligere Tid (1842) offentlig havde vedkjendt sig. Hvor fandtes vel nær beslægtede, eller dog lignende, Bygninger, der overfor en grundig Prøvelse kunde hævdes som tilhørende det ellevte Aarhundrede? Ja der var jo de to store berømte Abbedi­

kirker S. Trinité og S. Etienne i Caen. De vare jo grundlagte af Vilhelm Erobreren i det navnkundige Aar 1086, og ihvorvel Roskilde Domkirke i meget væsentlige Punkter afveg fra den i dem fremtrædende Architektur, maatte det dog indrømmes, at, var det sjkkert, at de, som de nu staa, hidrørte fra hint Aarhundrede, saa var der dog dermed givet et foreløbigt Holdepunkt for Formeningen om, at det Samme mulig ogsaa kunde gjælde vor Dom­

kirke. Nu var jeg imidlertid af J. H. Parkers værdifulde

"Introduction to the study of Gothic architecture. London and Oxford. 1849« p. 37 bleven oplyst om, at det — for ikke at tale om Choret i S. Etienne, i hvilket dog vel ingen blot nogenlunde Sagkyndig har villet mene at se en op­

rindelig Del af Bygningen — kun var saare Lidet af de to Kirker, som de nu staa, der kunde henføres til saa fjern en Tid. At de i alt Væsentligt begge først vare Bygninger fra det t o l v t e Aarhundrede, har jeg siden fundet med Bestemthed bekræftet af mange andre grun­

dige Forskere, af hvilke jeg i Øjeblikket med fuldkommen Sikkerhed kan nævne Caumont, Mertens, Kugler og

V. Quast. Det fortjener endnu at tilføjes, at for de store Hvælvingers Vedkommende heldede allerede for godt en Menneskealder siden den grundige Kjender af Norman- diets gamle Bygninger H. Gally Knight til samme Mening.

8

Saavidt jeg erindrer, var det under Høyens Besøg i Ribe i Sommeren 1856, at jeg, særligt med Hensyn til Roskilde Domkirke, berørte for ham den Oplysning, jeg havde faaet af hint nævnte engelske Skrift. Jeg husker endnu tydeligt, med hvilken levende Interesse H. strax greb denne Bemærkning og, efter selv at have set For­

fatterens Ord, udtalte sig om dens Betydning. Ogsaa i de nærmest følgende A ar, naar jeg mødtes med Høyen, mærkede jeg flere Gange, hvorledes dette Spørgsmaal om Roskilde Domkirkes Alder næppe mindre stadigt var i hans Tanker end i mine, og hvad mig angaar, da er det ikke første Gang, at jeg nu omtaler, at jeg i Efter- aaret 1858 selv havde skrevet nogle Bemærkninger derom, hvilke jeg imidlertid undlod at lade trykke, fordi jeg kun var kommen paa det Rene med Hensyn til Sagens negative Side, men derimod aldeles ikke var istand til at klare for mig selv eller Andre, med hvil­

ken Kreds af senere Bygninger Kirken da kunde siges at vise n æ r t Slægtskab.

Omtrent ved denne samme Tid var det ogsaa, at Høyen engang kom til mig med det Spørgsmaal, om jeg havde lagt Mærke til, og hvad Mening jeg havde om det, den noksom bekjendte tydske Konsthistoriker C. S c h n a a s e havde skrevet om Roskilde Domkirke S. 430 i sin »Ge­

schichte der bildenden Künste«, 4de Binds 2den Afdeling, som var udkommen 1854. Denne Forfatters Ord kunde saa meget mindre være undgaaede mig, som hele det i hin Del af Værket værende Afsnit om Konsten i Skandi­

navien jo var blevet oversat af N. Nicolaysen og af ham indrykket i » No r d i s k U n i v e r s i t e t s T i d s s k r i f t 1 854- 5 5 « , 4de Hefte S. 175 If. Vi havde da en længere

9

Samtale herom, af hvis Indhold jeg, for det Følgendes Skyld, her blot skal anføre, at H. nævnede en bestemt Mand, igjennem hvem han havde Grund til at formode, at Schnaase havde faaet Tegninger af Roskilde Domkirke og særligt da de i sin Tid af »Kunstforeningen« i Kjøhen- havn udgivne meget bekjendte otte store Tavler med Af­

bildninger af den.

Her skal jeg ikke undlade at hensætte Schnaases Ord om Domkirken fuldstændigt, saaledes som de lyde i Nicolaysens Oversættelse S. 178 f:

»Domkirken i Roskilde, saadan som den nu er,

»ligner i det væsentlige domkirken i Braunschweig og

»den efter denne formede domkirke i Ratzeburg, kun

»at hvelvingen er bleven fornyet, maaske ved en for-

»skjønnelse af bygningen omkring aaret 1300, maaske

»efter branden 1443. Den maa saaledes i al f al d

»være y n g r e e nd den T y d s k e k i r k e og m a a s k e

»f ør st v ær e o p f ø r t i b e g y n d e l s e n af d e t t r e t -

»t ende a a r h u n d r e d e . N a v n l i g t y d e r k o r e t he n

»paa d e nne s e n e r e t i d, da det, afvigende fra sit

»Tydske forbillede har en omgang, vel uden kapel-

»krans, men med stræbepiller og elegante grupper af

»tre smaa rundbuede vinduer.«

For ret at forstaa Forfatterens Mening om vor Kirkes Alder maa det fastholdes i Erindringen, at det med Sikkerhed vides, at Domkirken i Braunschweig først er bleven paabegyndt af Henrik Løve 1171 eller 1172. En Indvielse af den falder, som Professor Ussing nyligt har gjort opmærksom paa, i Aaret 1227. Men ogsaa en tid­

ligere Indvielse 1194 omtales, og saavidt jeg erindrer, er det denne, Schnaase nærmest lægger Vægt paa.

10

Denne Dom om Roskilde Domkirkes Alder liar altsaa været at læse paa Tydsk siden 1854 og paa vort Moders- maal næsten lige saa længe, — i alt Fald siden 1856.

Dog Schnaase var ikke den eneste ansete fremmede Konstforsker, som, allerede før den første af Høyens to Afhandlinger saa Lyset, havde forskaffet sig Oplysning om Roskilde Domkirke og udtalt sin Mening om dens Alder. I Løbet af Aaret 1858 udkom 2det Bind af den da nyligt afdøde F r. K u g l e r s »Geschichte der Baukunst«, hvori der handles om vor Kirke S. 590 f. Forfatteren meddeler os i en Note, hvilke Hjælpemidler han har be­

nyttet for at kunne udtale en Mening om denne Kirke, som han ikke selv havde set. Foruden »Den danske Vitruvius« og Fergusson’s »Handbook of architecture« II, p. 930, hvori der, ifølge det af K. brugte Udtryk, synes at være optaget en eller flere Tegninger efter Steen Friis’s Beskrivelse, har han tillige haft for sig Rejseskitser af sin Ven, den bekjendte Architekt F. H. Strack. Medens Kugler tildels udtaler sig med fornøden Varsomhed overfor Spørgsmaalet om Kirkens formodede Lighed med Dom­

kirken i Ratzeburg og andre »sent romanske« Bygninger i Mecklenburg, karakteriserer han den dog helt igjennem som tilhørende den romanske Stils Slutningstid, ja fremhæver udtrykkeligt, at der i det Indre af Choret giver sig en

» s e n e s t - r o m a n s k « Ejendommelighed tilkjende. Han betegner herved Kirken som hidrørende ingenlunde fra en tidligere, men snarere fra en endnu lidt senere Tid end den, Schnaase havde antydet.

Om a l t d e t t e h a r a l t s a a Dr. R. s l e t I n t e t v i d s t ! Derimod har Dr. R. sørget for, at der ikke i samme Grad skal kunne frakjendes ham psychologisk

11

Skarpsindighed. For at forklare, hvorledes det da kunde gaa til, at Høyen pludselig kom til at gjøre »denne uventede Opdagelse, paa hvilken Ingen havde tænkt«, og h v o r f o r H. saa dernæst strax gav sig til at skrive sin førstnævnte Afhandling derom, — for at forklare dette ogsaa for os, har Dr. R., denne ivrige Bekæmper af løse Hypotheser og løs Tale, i sin Artikel S. 443 ladet trykke disse Ord: »Medens F o r h a n d l i n g e r n e s t o d e p a a om R e s t a u r a t i o n e n af V i b o r g D o m ­ k i r k e , s k r e v Pr of . Hø y e n den f ø r s t n æ v n t e A f ­ h a n d l i n g , som d e t s y n e s , u n d e r I n d f l y d e l s e a f Ø n s k e t om a t f a a e V i b o r g K i r k e g j e n o p f ø r t af h u g n e Q u a d r e med fine F u g e r og f l a d t Loft.«

— -— Ja det var i saa Fald unægtelig slet ikke honnet gjort af Høyen, og man begynder nu at forstaa, at Dr. R.

har maattet tage Roskilde Domkirke i Forsvar imod denne Ildesindede, der — maaske endog »under Ind­

flydelse af« jydske Rænker — har villet fraliste den halvandet hundrede Aar af dens Alder for at ofre dem paa Viborg Domkirkes Alter!

Hvad nu selve Sagen angaar, hvorom Striden drejer sig, kunde der vist med Grund spørges, om man dog ikke nu snart vilde tinde det paa Tiden, at vi ogsaa hos os naaede til Ende med en Debat, som man i andre Landes videnskabelige Litteratur for længst er kommen ud over. Det er saaledes, om vi ville vende Blikket til vore Naboer imod Syd, nu imellem tyve og tredive Aar siden, at denne Strid udkæmpedes hos dem. Nu til Dags træffer man kun af og til i Forbigaaende den

12

saakaldte »Lepsius’ske Theori« berørt i nyere tydske archæologiske Skrifter, men stedse kun som en tor længst gjendreven og almindelig forladt »Hypothese«. Navnet skriver sig fra to af Theoriens ivrigste Forkæmpere, Fader og Søn, nemlig den ved sine Beskrivelser og Af­

handlinger om Domkirkerne i Naumburg og Merseburg, samt flere andre sachsiske og thiiringske Mindesmærker bekjendte C. P. Lepsius, og den senere som Ægyptiolog meget ansete Dr. C. Rich. Lepsius. Denne Sidste aab- nede nærmest Striden, idet han 1841 udgav en tydsk Oversættelse af Gally Knights Værk om Architekturens Udvikling hos Normannerne, til hvilken han selv havde føjet en udførlig Indledning »om den u d b r e d t e A n ­ v e n d e l s e af S p i d s b u e n i T y d s k l a n d i de t t i e n d e og e l l e v t e A a r h u n d r e d e « . Det næste Aar kom Wiegmann med sit Skrift »om Oprindelsen til Spidsbue­

stilen i . Tydskland«, i hvilket han videre udførte samme Anskuelse, og atter det følgende Aar optraadte den ældre Lepsius med den i 2den Afdelings 1ste Bind af Dr. L. Puttrichs bekjendte Pragtværk om de sachsiske Bygningsmindesmærker fra Middelalderen. Disse For­

fattere, ligesom blandt Andre ogsaa faa Aar senere (1847) den tydske Oversætter af M. H. Bloxam’s Skrift om den kirkelige Bygningskonst i England i Løbet af Middelalderen, anvendte den antydede Theori paa endel Kirker, hvilke nu alle anerkjendes som i alt det Væsent­

lige tilhørende det t r e t t e n d e Aarhundrede, saasom Domkirkerne i Merseburg, Naumburg, Bamberg og Basel, Sebalduskirken i Nürnberg o. fl. a. Blandt dem, der med Dygtighed bekæmpede Paastandene om disse Kirkers meget højere Æ lde, og som førte det til, at de efter-

13

haanden »faldt hen af sig selv« (hvilket Dr. R. hidtil forgjæves har ventet paa med Hensyn til Høyens »Hypo­

these«), finde vi Fr. Kugler i forreste Række. Men hvad der nu for os er af stor Interesse at lægge Mærke til, er, at hin Strid i Fyrrerne i Tydskland drejede sig netop om dfet Samme, som nu Uenigheden hos os med Hensyn til Roskilde Domkirke. Hvo der er modtagelig for Be­

læring, maatte da kunne lære Noget af den. Ligesom i vor Kirke optræder i alle hine Kirker i Tydskland den runde og d en s p i d s e Bue i broderlig Forening. Lige­

som med Hensyn til Roskilde Kirke gjælder det navnlig om de tre førstnævnte af hine Domkirker, at man havde paalidelige Efterretninger om deres Opførelse i det ellevte Aarhundrede, men derimod ingen saadanne om deres Ombygning i det trettende. Ligesom hos os klagedes der, ja harmedes man dengang heftigt over den Mangel paa Pietet og Kjærlighed til Fædrelandets Mindesmærker, som man bildte sjg ind at se hos dem, der jo ligesom vilde Ens »kjære gamle Domkirke« til Livs, berøve den en Del af dens Ærværdighed, — denne dyrebare gamle Bygning, som man i saa mange Tider selv havde kjendt saa godt og med Overbevisningens Varme beskrevet for Andre som et beundringsværdigt Mindesmærke om Guds­

frygt og Konst i de sachsiske eller de frankiske Kejseres Dage. Men Striden maatte høre op. Omfattende og paalidelige Forskninger førte til det Resultat, som den archæologiske Videnskab i den nyeste Tid endnu besterntere fastholder, end det dengang kunde ske, at der fra hele det t o l v t e Aarhundrede ikke kan paavises en eneste Bygning i Tydskland, i hvilken den spidse Bue optræder som et karakteristisk Mærke. Men nu skulde hine nævnte

14

K irker, der ogsaa, selv bortset fra Bueformen, i mange andre ikke mindre betydningsfulde Henseender staa den i det trettende Aarhundrede i Tydskland fremtrædende Gothik meget nær, være et eller to hundrede Aar æ l d r e end de ublandet romanske og rundbuede Kirker fra det tolvte Aarhundrede. Det Urimelige og Selvihod- sigende i denne Antagelse maatte snart blive enhver redelig Fofsker indlysende.

Men ogsaa med Hensyn til Middelalderens S k r i ­ b e n t e r fik man under hin Strid Øjet ret op for en Kjendsgjerning, som man hidtil ikke havde agtet saa meget paa. Det kom nu til at vise sig klart, at medens Skri­

benterne i den tidligere Tid og navnlig i Løbet af det ellevte Aarhundrede havde været meget meddelsomme med Hensyn til Kirkebygningers Opførelse, tale de der­

imod fra Begyndelsen af tolvte Aarhundrede af, sand­

synligvis nærmest fordi Byggevirksomheden nu sjeldnere øvedes eller lededes af gejstlige Mænd personligt, i Regelen kun yderst lidet derom. For Tydsklands Vedkommende staar det nu fast, at man fra det ellevte Aarhundrede har mange Bygningsefterretninger, men kun faa endnu be­

varede Bygninger, medens der omvendt fra det tolvte og den første Halvdel af det trettende Aarhundrede fore­

findes en stor Mængde endnu bevarede Mindesmærker, men oftest kun ere saare sparsomme, og tidt aldeles ingen, skriftlige Efterretninger om deres Opførelse for Haanden. Nærmere med Hensyn til denne Kjends­

gjerning, som ogsaa vi nok have Grund til ikke at overse, kan blandt andre Steder findes i H. Ottes endnu ikke sluttede Værk: »Geschichte der deutschen Baukunst«

S. 286 f.

15

Hos os, hvor Antallet af betydeligere monumentale Bygninger er saa ringe, falder det for dem, der kun kjende vore egne Mindesmærker noget nøjere, vel ikke i den Grad, som det hist skete, slaaende i Øjne, hvor urimeligt det er at ville gøre en Bygning som Roskilde Domkirke til en ældre end Domkirkerne i Lund, Ribe og Viborg. Men ogsaa allerede ved vor egen lille Kreds af mærkeligere Kirkebygninger maa vi dog ledes til en bestemt Besvarelse af det Spørgsmaal, om det er den- skriftlige Kildes, eller om det er Mindesmærkets eget Vidnesbyrd, der bør have Forrangen ved Fastsættelsen af Bygningens Alder. Vi have jo f. Ex. med Hensyn til Domkirken i Lund den Efterretning, at den er «gaaet til Grunde«, eller, som det i en anden Kilde hedder, »er f u l d s t æ n ­ dig opbrændt« (»totaliter combustum«) i Aaret 1234.

Naar vi alligevel holde den nu staaende Bygning for ældre end denne Brand, er det saa ifølge de skriftlige Kilders Vidnesbyrd eller ifølge Bygningens eget? — Og dernæst: det er jo bekjendt, at mange af de Efterret­

ninger, der med Rette benyttes i Architekturhistorien, ikke findes i mere end i én eneste endnu bevaret skriftlig Kilde. Men hvis nu netop dette for den vedkommende Begivenhed eneste Kildeskrift tilfældigvis havde været iblandt de mange, der i Tidernes Løb ere gaaede til Grunde, vilde det paagjældende Faktum da derfor i sig selv være mindre sandt? Og dog vilde vi i saa Fald ad s k r i f t l i g Ve i slet ikke kunne bringe bedre Vidnesbyrd derfor, end der nu fra skrevne Kilder kan bringes for den Antagelse, at Roskilde Domkirke er ombygget i første Halvdel af det trettende Aarhundrede. Hvilken skriftlig Kilde er der vel og, som siger os noget Tilforladeligt om

16

Opførelsen af Domkirkerne i Slesvig og Viborg? Og dog, til Trods for de bevarede Kildeskrifters Tavshed, er deres Tilblivelse engang i Middelalderen, jo ikke mindre en Kjendsgjerning end f. Ex. Domkirkens i Canterbury, om hvis Opførelse vi have de omstændeligste Beretninger.

Men fremfor alt af den Grund maa Bygningens eget Vidnesbyrd sættes i Forgrunden, fordi det altid i Hen­

hold til dens Stil og hele Karakter først maa afgjøres, hvorvidt en i en skriftlig Kilde opbevaret Efterretning kan gjælde den nu staaende Bygning, eller angaar en tidligere for Haanden værende, der i sin Tid er bleven afløst af den nu staaende. Og da det nu af Forskerne er blevet tilstrækkeligt oplyst, at der i i n t e t L a n d p a a J o r d e n f r a en t i d l i g e r e T i d end s i d s t e Ha l v d e l af to lv 'te A a r h u n d r e d e f i n d e s en By g n i n g , hvi s S t i l i si n H e l h e d s t e m m e r med R o s k i l d e Do m k i r k e s , s a a vi l d e t s t a a f a s t , a t S a x o s og Æ l n o t h s B e r e t ­ n i n g e r om K i r k e n s O p f ø r e l s e i e l l e v t e A a r ­ h u n d r e d e i k k e k u n n e g j æl d e den nu for vor e Øj n e s t a a e n d e Bygni ng.

Det skulde synes overflødigt at bemærke, men viser sig ikke at være det, at der ved Benyttelsen af Mindes­

mærkernes egne Vidnesbyrd ingenlunde tør anvendes mindre Kritik end ved Brugen af de skriftlige Kilders.

Til Intet fører dog al Forhandling paa hint Grundlag, hvis ikke Øjet er tilstrækkeligt skærpet for dette: 1) om den Lighed, man finder med en anden Bygning, er af den Art, som i paagjældende Tilfælde kan have nogen Vægt;

— 2) om den Forfatter, hvis Angivelse følges med Hensyn til Alderen af en til Sammenligning brugt Byg­

ning, virkelig kan gjælde som Autoritet; — 3) om det

17

Led af en Bygning, hvilket man vil paaberaabe sig, er oprindeligt i denne eller maaske først indkommet som en senere Tilsætning. I sidstnævnte Henseende er der Anled­

ning til her at omtale Følgende. Der er næppe nogen Grund til at betvivle, at vi jo i den store mærkelige Kirke St. Maria paa Kapitolium i Köln endnu have den 1049 af Pave Leo IX indviede Bygning for os. Men langtfra Alt ved den kan paaberaabes som bidrørende fra det ellevte Aarhundrede, og navnlig maa det ikke overses, at denne Kirkes Midtskib oprindeligt har haft Bjælkeloft, og at dets nuværende Hvælvinger først ere bievne indsatte i det trettende Aarhundrede *). —

Saa interessante og i og for sig betydningsfulde som Spørgsmaalene om den rette Forstaaelse af de skriftlige

*) Naar Justitsraad St. Friis i »Ny kirkehist. Samlinger»

V. S. 58(5 anfører denne Kirke, véd je g ik k e, h v i l k e t Punkt eller Led af den han sigter til. Hvo der kjender den, vil vist indrømme, at næppe N oget, der hører til dens oprindelige Bygning, kan have direkte Betydning for Be­

stemmelsen af Roskilde Domkirkes Alder. — I sin Be­

skrivelse af denne sidstnævnte Kirke i »Danske Mindes­

mærker«, II. er Professor J. Kornerup, idet han har overset, at Kapitolskirkens Midtskibshvælvinger ere senere indsatte, kommen til S. 14 at gjøre en Indrømmelse, der let kunde være bleven farlig i sine Konsekvenser, hvis den havde maattet befindes at være fornøden. Med Hensyn til Köln og dets videre Omegn kan det bemærkes, at man ikke kjender noget overhvælvet Midtskib d e r , som med Grund kan antages at være ældre end det i Abbedi­

kirken i Laach, og ifølge de nyere Forskninger er denne Kirkes Langhus først paabegyndt 1138. Se H. Otte;

»Geschichte der deutschen Baukunst», 3die Hefte, 1865.

S. 311 fif.

18

Kilders Efterretninger, om Materialet o. s. v. kunne være, inaa de dog, som. alt bemærket, i Forhold til Spørgsmaalet om Kirkens Stilejendommelighed vedblive at være absolut underordnede, hvad den her foreliggende Sag angaar. Jeg skal derfor her slet ikke indlade mig paa hine Spørgsmaal, hvor saare meget der end kunde være at bemærke ved det. Dr. R. har fremført derom.

Dog én Ting, hvortil der allerede foran er gjort en Hentydning, maa her ikke forblive uomtalt. I det i Foraaret udkomne Hefte af »Ny kirkehist. Samlinger«

(V. Binds 3die H.) tindes optaget en Artikel af Roskilde Domkirkes højt agtede og af dens Bygning saa fortjente Værge Justitsraad St. Friis, hvori han anfører sine Grunde for, at han ikke kan forlade sin tidligere Mening om Kir­

kens Alder. Denne Artikel har Forfatteren haft den Velvillie, før den blev trykt, i Manuskript at tilsende Professor Dr. J. L. Ussing til Gjennemlæsning, saaledes at dennes Modbemærkninger have kunnet optages med i Slutningen af samme Hefte. Og nu gjentager Dr. R. i sin Artikel i »Theol. Tidsskrift« en stor Del af det, St. Friis har sagt, ja henviser endog med Angivelse af.

Sidetallet til dennes trykte Artikel; men ikke desto mindre har han fundet det passende ikke at tage det allermindste Hensyn til de af Prof. Ussing i samme Hefte trykte, vægtige Modgrunde, ja at lade, som om de slet ikke vare til. Det er den samme Forfatter, Dr. R., som derimod i sin Artikel S. 456 har skrevet et »hvi l ke t H ø y e n f o r b i g a a e r « i en saadan Forbindelse, at det i det Mindste for Læseren kommer til at se ud, som om det dermed var tilsigtet at kaste en Skygge paa Høyens Redelighed som Videnskabsmand.

I

af de Punkter, hvori Prof. Ussing har imødegaaet

^■gt pj.js, er Spørgsmaalet om, hvorvidt Efterretningen W i 1234 angaar Domkirken eller ej. Idet

nu intet Hensyn har taget til U.’s Modgrunde, komme^*^®* til at staa for ham som en aldeles uimod­

sigelig S.^^’ Høyen i denne Henseende har taget fuld­

stændigt udbryder da: »nu falder igjen det

Hele«' ^ noget tvivlsomt, paa

hvis Retten er i denne Sag. Ogsaa vil det af jjgyOns egne Ord (i »Ny kirkehistoriske Samlinger«, III S . '^ ^ i l f u l d e fremgaa, at han ikke selv har lagt nogen e-^tfor s t ^ 'Yægt paa denne Efterretnings Betydning.

J ^ e n har Dr. R. virkelig ment, at »det Hele« — Hoved­

punktet i Høyens Antagelse — maatte falde, i det Til­

fælde at det kunde fuldstændigt godtgjøres, at Branden 1234 ikke har berørt Domkirken, saa synes han rigtignok ikke altfor vel skikket til at deltage i denne Diskussion.

Maaske vil nu Dr. R., ja maaske ogsaa Andre, be­

tvivle, at Høyen eller nogen Anden hos os har med til­

strækkelig Udholdenhed og Held sat sig ind i den herhen- hørende Videnskab eller selv arbejdet saaledes med i dens Tjeneste, at de ere naaede til, i Henhold alene til Bygningens Stil og øvrige Ejendommelighed at kunne have en begrundet Mening om Roskilde Domkirkes Alder.

Lad saa være! Men hvad ville saa disse Tvivlere sige til, at de to Mænd, der iblandt alle Tydsklands Lærde staa med de største Navne som Konsthistorikere, begge to udmærkede og selvstændige Forskere netop særligt med Hensyn til Middelalderens kirkelige Bygningskonst, at begge disse ved at betragte de dem foreliggende Teg­

ninger efter Roskilde Domkirke ere komne til ganske

20

I

samme Resultat som Høyen? Og det er vel

huske paa, at ikke mange Aar før de skrev, var ^^riden' bleven ført i deres Fædreland med største Ive^ n e t^ ' med Hensyn til saadanne Karaktertræk ved

Bygninger, som saa stærkt fremtræde i vor jg_

den ene af dem — Kugler — havde jo , som

mærket, selv paa den virksomste Maade tage^ p g | j denne Strid *).

Eller vil man hellere høre en hekjendt

chæologs Dom? J. F e r g u s s o n siger i sin »Histo architectureII. Vol. I. 1865 p. 659 f. (hvor der er opifi^^

Tegninger efter St. Friis), at Roskilde Domkirl^-<.'er blovi^'n paabegyndt efter Midten af tolvte Aarhundrede« og føi<^

synes fuldendt sent i det trettende. Sandsynligvis staar der da heller ikke anderledes i denne Forfatters foran nævnte, længe før 1860 udkomne »Handbook of architecture».

Saa lidet vanskeligt det har været for de to tydske Forskere at bestemme Roskilde Domkirkes omtrentlige Alder, saa meget ere de begge komne i Forlegenhed og paa Vildspor, idet de saa sig om efter nær beslægtede Bygninger, der kunde gjælde som dens Forbilleder. Hvad

*) Da Dr. R. ved en tidligere Lejlighed med et vist Efter­

tryk har beraabt sig paa Dr. W. Lübke, er det ret mor­

somt at se, hvad denne utrættelige Kompilator og Udgiver af Haandbøger i sin »Geschichte der Architektur. 3 Äuli.

1865« siger om vor Kirke. S. 460 skriver han: »So hat Danemark in seinen Dom zu Roeskild eine Nachahmung des Braunschweiger und Ratzeburger Domes.» Da nu Domkirken i Ratzeburg S. 403 henføres til t r e t t e n d e Aarhundrede, vil Dr. R. se, at selv »den berømte Liibke«

i dette Stykke slet ikke er bedre end den lidet æ sti­

merede Høyen.

21

angajar de to nævnte nordtydske Domkirker, da vil / IiKgen, der med aabent Øje selv har set alle tre Kirker,

^edkjende sig den først af Schnaase udtalte Mening.

Ogsaa tør det her med temmelig stor Sikkerhed paa- staas, at der heller ikke i det øvrige Tydskland findes nogen Kreds af Bygninger, til hvilken Roskilde Domkirke kan siges nøje at slutte sig. Men her komme vi til det, som maa kaldes Høyens Hovedfortjeneste i denne Sag, — det, hvorfor, saavidt jeg véd. Æren udelt tilkommer ham alene, da han først fandt og paaviste, hvad ingen Andre havde kunnet faa Øje paa, det nemlig, at Roskilde Domkirke viser sig at have som sin Forudsætning og at staa i et nært Slægtskabsforhold til en Kreds af tidligt gothiske Kirker i Nordfrankrig, hvilke med den fuldeste Sikkerhed vides at være opførte i sidste Halvdel af tolvte Aarhun- drede. Enhver, der med et tilstrækkeligt Antal fyldest- gjørende Afbildninger ved Haanden har sat sig ind i Høyéns Fremstilling heraf, vil vistnok finde, at den er slaaende og overbevisende. Og der var i alt Fald vist kun s a a F aa, der før Høyen vare bievne opmærksomme paa dette Slægtskab, at m ed H e n s y n t i l d e t t e P u n k t kunde Dr. R. uden at vente stor Modsigelse have sagt, at H. her havde gjort en »uventet Opdagelse, paa hvil­

ken Ingen havde tænkt«.

Til Slutning endnu blot dette. »Foreningen for Ud­

givelsen af danske Mindesmærker« har jo nu begyndt at udgive Roskilde Domkirke paa den samme smukke Maade som flere af vore andre gamle Kirker. Texten hertil skrives af en Mand, der selv paa det Nøjeste kjender Domkirken, og hvem Dr. R. vel ellers næppe vilde have

22

\ regnet iblandt dem, han spotvis kalder »Høyens Lajida- torer«. Men i denne Text vil man i det hidtil udkomme første Hefte finde Resultaterne af Høyens to Afhandlinger' i alt Væsentligt fastholdte. Disse have altsaa fundet en Anerkjendelse, som vel nok opvejer den nedsættende Bedømmelse, Dr. R. har givet dem. Uden Tvivl vil denne Forfatter dog ikke selv indrømme dette. Efter hans Udtalelser synes det jo at være hans Mening, at alle andre Forskere i dette Stykke befinde sig i et fuld­

stændigt Vilderede. Men Dr. R. vil dog hjælpe dem ud deraf, og har i sin Artikel, endogsaa gjentagne Gange, lovet snart at ville give os alle fornøden Belæring i en eller flere nye Artikler. Men mon vel Tidsskrifters Læ­

sere ville være vel tjente med at belæres ved endnu flere af Dr. R .’s konstarchæologiske Artikler? Mon en Theori, hvorved det blandt saa meget andet Lignende skal godt- gjøres, f. Ex. at der blomstrede gothisk eller »gammel- gothisk« Bygningsstil i Karl den Stores Dage, eller at Abbedikirkens Taarne i Saint-Denis for en væsentlig Del skulle hidrøre fra samme Kejsers Tid, eller at den nu for vore Øjne staaende St. Knuds Kirke i Odense ogsaa skulde være bygget i ellevte Aarhundrede, — mon en saadan Theori i vore Dage skulde have Fremtiden for sig? Mere vil der være Grund til at tro, at der er e t A n d e t , som vil have Fremtiden for sig, — den a l ­ mi n d e l i g e Anerkjendelse af N. L. Høyens Værd og videnskabelige Fortjenester. Det er forklarligt nok, at Høyen, medens han levede, ikke kunde have Alle med sig, at han tværtimod maatte faa Mange imod sig. Han har, som han er bleven kaldet, i mange Maader været

»en Stridens Mand«. Han var sat til at være det.

23

»Overraskende kunde hans Dom lyde, fordi han tænkte paa, hvad Andre ikke havde tænkt paa; men vilde man høre ham til Ende, skulde man fornemme, at man havde hørt en Sandhedens Røst, som man ikke kunde unddrage sig for.« Sikkert Mange, der ifjor den 5te Mai hørte Pastor J. Fibiger tale ved Høyens Kiste, have følt sig trufne af disse Ord, der mindede dem om, hvad de selv mere end én Gang havde oplevet overfor den Afdøde.

Maaske En og Anden, der nu har læst disse Blade, deri har fundet det, der gav hine Ord en ny Stadfæstelse.

Men hvad enten dette Indlæg i nærværende Sag vil be­

findes fyldestgjørende eller ikke, saa vil Dommen over Høyen som Videnskabsmand ikke komme til at lyde anderledes i det sildige Eftermæle, end den lød hin Dag i Frue Kirke fra hans nævnte Vens Læber:

»Han var en mærkværdig kundskabsrig Mand, en genial Videnskabsmand og en utrættelig grundig Forsker.»