Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

F U N D A T I O N

FOR

d e t K o n g e l i g D a n s k e n

SKILDRE- BILDHUGGER- oo B Y G N IN G S-

ACADEM IE

I K i o b e n h a v n .

T r y k t h o s

LU D 0 L P H H E N R I C H LILLI. E.

H FRIDERICH

d e n

FEMTE, af

Guds Naade, Kon­

ge til Danmark og N orge, de Venders ogGothers, Her­

tugudi Slesvig, Holfteen, Stormarn og Dytm eriken, Greve udi Olden­

borg Og Delmenhorft ^, Giore alle vit- terligt: at, ligefom V i, til Vore Rigers og Lan­

des Beile, foruden Sprog og Lærde Videnfeaber, have været betænkt p a a , at bringe nyttige og fmukke Kuniler udi en ilorreFloer ogO pkom it, og til den E n d e, ifær i Henfeende til Skildre- Bild-Hugger- og Bygnings-Kuniler, viffe Værel-

A

²

fer

fer paa Vores Slot Ch ar lottenbor g ladet indrom- m e ; famt beikikket erfarne Mænd, hvilke under Pr&fidio a f Os EUkelig Vores Geheim e-Raad og OLer-Ho f-M arechal Hr. A D A M G O T T L O B Græve a f M O L T K E derudi med god Frem­

gang hidtil haver underviift; Saa have Vi o g , til ydermeere at befordre en Os faa behagelig Begyndelfe, Allernaadigft for godt funden her- . ved , at tage dette faaledes allereede ftubflfterende Acaderme, hvorved alle og enhver paa Vores Allerhoyefl egen Bekoftning haver at nyde den forlangende Lære og Underviisning med alt hvis dertil fornodiges, under Vores Kongelig Pro - teBion, fam t, til dets beftanaigeVedligeholdelfe, folgende at anordne og befale:

I .

I

Skal dette Skildre- Bildhugger- og Bygnings - Academie beftaae a f en Prxfide , en D ireel c ur, et Antal Profejforer, fom ey ere under Sex og ikke overgaae det Antal af T o lv , en Secretaire, et U-indhcrænket T al a f Membris Academicis, item Fem eller Sex bcqvernme Perfoner , hvoraf tvende heal onderviife Ungdommen i Fri-Tegning, tvende i Geometrie, Perfpecliv og Bygnings-Kunflen, og een eller toe i Anatomie, for faavidt Tegning vedkommer, famt Mytbologie} Antikvitet og derhen horende Viidenikaber.

2 .

■ •

A f Profejforerne heal enhver have fin Maaned paa de dertil anviifte Dage at flille Modellen og at uddeele Gibs- Figurerne til Eftertegning, men de forbenævnte Informatores fKulle daglig fortfetce deres Lære og Underviisning.

3

^- _*

Tillade Vi Allernaadigfl, at DireEleuren Og Prof 'eforerne, med Prcefidis Godtiindende til Academiets defto tneere An- feende, felv maae udvælge og indbyde adfeillige Membra bonor a ria, fom tage deres Sæde paa den venftre Side a f

A 3 Prcefide,

P ræ fid e, ligefom D ireSlenren og Profejptrerne og deriblandt forft d en , fom haver Maaneden, tage deres ved hans hoyre Siide.

4 *

Bevilges at M odellern e, hvortil de beqvemmefte Skab­

ninger bor antages, udi den T iid , de faaleedes tiene A ca­

dem iet, maae bære Vores ringede L iv ré e.

5

^-

Ved Academ iet bor holdes de fornodne a f Præ fide authoriferede og forfeglede Protocoller og Dage-Boger, hvor- udi bor indfores, baade hvad i Forfamlingerne foretages, faa og alle Academ iet vedkommende O rdres, dets Breve, Erklæringer, A ttefter med viidere, item famtlige Academ ifke

faavel Honoraire fom ordentlige Lemmers Diplom ata ; Saa bor og alle de, fom f g af denne Vores Indretning ville betiene, fig forhen ved Academ iet lade indforive.

6 .

6 ^.

Approbere V i Allernaadigft de her neden anforte Tegninger til tvende Academ iets Segl:

Det ftore, fom med rodt V o x maae bruges, til D iplo-

viatum, ^{A ttejlers} og andre A caJem ifke Beviifers Udftædelfe, og det mindre, hvoraf man iig til Academ iets Correfpondence

kand bedene , faafom V i famme frie Brev-/W ø hermed Allernaadigft ville have bevilget, dog at den , fom Seglet er betroet, ingenlunde bruger eller lader det bruge til andet, end det, fom til Academ iets Forretninger virkeli' gen henhorer.

P rofejfortrne ved dette Academ ie have V i Allernaadigft bevilget, at maa nyde Rang med Vores virkelige Can-

cellie-

cellie-Raader, faaleedes, at de under Hg felv, fra d en T iid , de udi Academiet ere ancagne , tage deres Gang og Sæde, dog at den , hvis Maaned det er at hille M o dellen, haver Forfædet.

8 .

Naar nogen forlanger, fom M em lrum Academ icnm, udi

Academ ict at vorde optager, fnal han fig hos famtlige Pro- fejjo rern e anmælde, da ham af dennein et Prove-Stykke udi den Kunft, han paaftaaer at viife fig udi, til Forfærdigelfe, fKal forelegges, hvorefter, om hans Beqvemhed ogAnta- gelfe, ydeligere foal foionnes og paakiendes; M en, de, der, fom Begyndere i en eller anden Kunft, det være fig, hvilken det e r, agte at freqven tere A cadem iet, ikal fig fdrft hos D ire& euren anmælde, og af ham til det færdedes Sted,

hvor han forlanger at nyde Læ re, henviifes.

9

^-

For defto meere at opmuntre enhver til Fliid og VindfKibelighed, ville Vi Allernaadigft aarlig tillegge dette

Academ ie 41'e Præ m ier eller Belonninger, nemlig: en Guld-, tvende ftorre og en mindre Solv-Æ/i?d a ille r, fom dertil i Særdeeleshed ftculle forfærdiges, hvoraf de 3de fidfte ud- deeles hver 4 Gange om Aaret, faafom den mindre Sblv-

M ed a ille,

M edaille, fom er befidkket for den tegnende Ungdom, tildeeJes den blant famme, fom af famtlige Profefforeme, ved hver tredie Maancds Udgang befindes, den beile Tegning i faadan Tiid at have forfærdiget 5 For den eene a f de andre tvende Solv-M edailler, dilles hver Maaned ved det levende Modelle en A B ion, hvorefter fxal tegnes, hvilke Tegninger hver Fierding Aar a f famtlige ProfeJJorer bor efterfees, og til den, fom den bede har forfærdiget, Præmien derfor uddeeles ; For den anden dorre SdAv-Medaille, have de, fom legge Vind paa ArchiteSluren og Perfpe&iven, lige- leedes et maanedlig Prove-Stykke at forfærdige , deraf det bede, hver Fierding Aar udfoges, og med Præmien, efter ProfeJJbrernes bede Skionfomhed, belonnes ; Men til Guld- Me dat lien derimod at erhverve, fkal udi den Profejfors Over- værelfe, fom haver Maaneden, et Prove-Stykke, enten af Skilderie-Tegning, hvorunder ArchiteBur og PerfpeEliv og henhorer, eller PouJJering, paa Stedet, fom dertil anviifes, forfærdiges, hvorefter det heele C o lleg iim, paa Vores Aller- hoyede Fodfels-Dag, ikal tilfammen komme, for at efterfee diife og forhen i denne A rtic u l ommældte Prove^Stykker, for de 3de fidde Maaneder, og da, efter bede Skionnende tildoinme dem Belonningerne, iom hver i fine T in g , (amme med Rette fortiener og tilkommer.

B 1 0 .

IO .

For at fette dette Academ ie paa en defto beftandigere F o ed , og fom det tilforladeligftc Middel, til at forfyne Landet med beqvemme og erfarne Kunftnere, ville V i Allernaadigft faftfette et Fon d a f 2400 Rdlr. Aarligcn, hvorfore ifedfe Sex a f de fig ved A cadem iet befindende flittigfte og beqvemmefte Perfoner, fom bor være af Vores indfodte Danfice, Norfee og andre Underfaatter, og tillige faadanne, fom allereede havde erholdet det ftdrfte P ram ium ,

ved de berommeligfte dertil henhorende A cadem ier Uden­

lands , efter den enhver medgivende In ftru B io n, til deres Kunft at fuldfore, fig fulde Sex Aar feulle opholde, faalee- des at hver tvende A ar, tvende faadanne M em bra udreyfer og tvende andre hiemkommer, hvorved i Henfeende til et Udreyfende, ikal iagttages, at Skildre-Bildhugger- Kaaber- ftikker- og Bygnings-Kunften ftedfe, naar a f alle dygtige Perfoner haves, med hinanden om vexler; Ligefom Vi og ville, at de, til faadan Udreyfe beqvem eragtede Perfoner, alleene af A cadem iet bringes udi F o rfla g , faafom V i Os Vallet Selv Allernaadigft forbeholder.

I I .

Paa Skildre- og Kaaberftikker-Kunften; maae fig ingen her i Kiobenhavn nedfette, uden tilforne, med A cadem iet:

Beviis,

Beviis, om fin befiddende Duelighed, at være foriynet, og fkulle alle faadanne, fom ey fortiene flig A tte ft, ald

P ra x is hermed for Fremtiden aldeeles være forbuden, med mindre de for denne Fundations Udftædelfe allereede udi nogen af dille Kunfter havde pratticeret.

12 .

Ville Vi end videre efterdags være betænkt paa alt hvis, der kand tiene og geraade til dette Academ ies beftan- dige Fremgang og Vedligeholdene, og til faadan Ende, paa derom gibrende alierunderdanigfte Foreftilling, foroge, forbædre, ja, efter Befindende og Tidernes Omftændighe- d e r, forandre, hvis til denne Fundations ydermeere Fuld­

kommenhed maatte kunde tienligt eragtes;

Hvorefter Vi Allernaadigfl ville, at alle og enhver feal viide iig allerunderdanigfl at rette og forholde; Forbydende derhos, under V or Kongelig Hyldeil og Naade, nogen imod dette, fom forferevet ilaaer, at handle, eller i nogen

B 3 Maade

Maade Hinder og Forfang at gio re; Givet paa Vort Slot

C h r i s t i a n s b o r g

udi Vores Kongelig Refidentz - Stad Kiobenhavn den 31te Martii Anno 17 5 4 .

Under V or Kongelig Haand

og Signet.

F O R B E D R I N G

OG

T I L L Æ G ,

UDI DEN,

F O K D E T

K o n g e l i g e D ^{a n s k e}

SKILDRE-BILDHUGGER- oo B Y G N IN G S-

ACADEM IE

UDI K ^iôbenhavn ,

A l l e r n a a d i g s t u d g i v n e

F U N D A T I O N

AF 3 1. M ^{a r t i i} 1 7 5 4 .

Wr^ÉL/rw &

4

f c f â ^

^{5 3}

^

å

T r y k t h o s

LUDO LP H H E N R I C H L I L L I E .

il FRIDERICH

D E N F E M T E , a f Giids Naade, Kon­

ge til Danmark og N orge, de Venders og Gothers, Her­

tug udi Slesvig, Holfteen, Stormarn og D ytm eriken, Greve udi Olden­

borg og Delmenhorft ^, Giore alle vit- terligt, at, da V i Allemaadigft havde fundet for godt, i Aaret 17 5 4 - at give Vores Kongel. Dan- ike Skildre- Bildhugger- og Bygnings -Academie en Fundat ion a f Indhold : At efterfom V i til Vore Riigers Gavn og Bette, havde forefadt O s, ey alleene at fette de fmukke Videnfeabers og

A 2 Vittig-

Vittighedens Dyrk elfe i en blomftrende Tilftand, mens éndogfaa tillige at befordre de ziirlige Kun- iters Frem gang, faa havde V i Allernaadigft be- fluttet, at tage dette Academie under Vor H oy- Kongel. Beikyttelfe, anviife det nogle Værelfer udi Vort Slot Ch ar lottenbor g , og at antage til beftandig Tienefte de duelige Perfoner, fom alle­

reede med Nytte havde arbeydet paa at fuld­

byrde Vores Allernaadigfte Heniigt, under Pra- fidio a f Os Elftelige Hr. A D A M G O T T L O B M O L T K E , Græve til Bregentved, Ridder, Vores Geheime-Raad og Ober - H o f- M are ch a l, og ville Allernaadigft, at alle og enhver udi famme Academie ft u Ile, paa Vores egen H oy- -Kongel. Bekoftning, nyde Underviisning og Lærdom , lamt alt hvis fornodent giores, til at

kunde

kunde have retikaffen Nytte a f faadan Stiftelfe og Indretning. Saa ville Y i hermed atter Al- lernaadigil, for at give dette Academie et nyt Beviis paa Vor H oy-K on gel. Yndeil:, Velvillig­

hed og Beikyttelfe, ey alleene confirmere det, de famme Naader og Bevillinger, fom i ovenmeldte Fundation a f 17 5 4 - ere dette Academie tillagde, men og ydermeere extendere famme med de T illæ g, fom V i Allernaadigit have fundet for­

nødne til Horre Nytte og haftigere Opkomft for K underne; Saa at V i , for at gióre denne Stiftelfe deito meere grundig og beftandig, ville Allernaadigft, at den i Fremtiden fcal vedblive paa den i fólgende Funder forefKrevne Maade.

A 3 _{i .}

I. Articul.

Konfirmerer V i Allernaadigil: dette Academie i den Stand, det nu befinder d g , men ville derhos Allernaadigil, at det for fremtiden fxal formeeres , og i Steden for een Præ fes, een D ireQ eur, Stx Profejforer , een Seer etair e , og et uindixrænket T al af MemUris Acqdem icis, fx al beilaae a f een Præ fide, fom Vi Allernaadigil: forbeholde Os Selv

•at udnævne , af een DireSlenr, een ReSleur, Sex Profejforer for M odel-Skoelen, af een Profeff'cr i Bygnings - Kunden, -een Profeffor i PerfpeSlive, af 2de Academie-Raader, a f een P r of efor i Anatomien, af een Profefor i Geometrien, af een Secretaire, og a f et uindfitrænket T al af tilforeenede inden'

£)g udenlandske Academifke M ed-Lem m er, famt ligefom Omitændighederne det tillade, indtil det T al af Fem og T y fv e at foroge dets Officialer, nemlig : een DireSienr, tvende R eSleu rer: T o lv Profejforer for -MwW-Skoelen, T c e i Bygnings Kuniten , og een i P erfp eS liven, Fiire Academ ie-

Raader, een Profeffor i A natom ien, een i Geometrien , og een

Secretaire.

Hvilke alle Officiales i Forfamlingerne ikal have Raadforelfes-Stemmer.

Og for at giore Fordeelerne ved Bygnings-Kunflen faavidc mueligt e r , ligefaa ilo re, fom ved de andre

Kunfter,

K u n der, ikuile FrofeJjbrerne i PerfpeSHven udvælges iblandt de Academifke Med-Lemmer af Bygnings Kunden.

Fremdeeles cwfirmere Vi de 3de Informator?s, iom nyde Lon , for at lære Ungdommen de forde Begyndelfer, nemlig: T o e for deSkoeler, hvor de forde Begyndelfer til T eign in ger, og een for den Skoele, hvor Bygnings- Kunden læres-

IL Art.

DireSieuren Tital herefter ved de fleede Stemmer udvæl­

ges, og omfeiftes hvert 3die A ar, med mindre Academ iet

agter det tienligt, at han fremdeeles vedbliver, han ikat tages af Hectorernes, eller ligefom Omdændighederne det udkræver af Profejforernes A ntal, Profeforerne a f Anatomien1 og Geot?ietrieii undtagen.

Han ikai felv imodtage Fræfidis Befalninger angaaende, alle Academ iets Sager, og famme Forfamlingerne og alle’

vedkommende m e d d e e l e I P ræ fidis Fraværelie fkal han i Forfamlingerne have overde Sæde, og d a l i g e f o m P ræ . fe s , have et overvigtig Votum eller Stemme, hvilken Pod

pa r bonneur og uden Indkomd beklædes, og naar der vælges en anden, fkal han bære T ita l a f Oide - D ireE leu r, og nyde famme Æ re og F o rtrin ; Efter en vis forloben

T iid ,

Tiid , maaehan, om Academ iet finder det fornødent, paa nye igien v'ed de fleefte Stemmer til D irefteu r udvælges.

Re&ores ikulle ligeleedes ved fleefte Stemmer udvælges, og tages af de famme heroven meldte P rofejforer - ^Clajfe.

I P ræ fidis eller D ire& eurens Fraværelfe , fkal den virkelig Tienftg.ibrende R ttfor have det overile Sæde, hvilken Poft ligeleedes p a r bonnenr og uden Indkomft beklædes.

Kun {[-P r ofrfforerne og Academ iets-U izzåzY, ikulle ligelee­

des ved fleefte Stemmer udvælges, og maae ikke være andre, end de, fom have været A cadem ifke Med-Lemmer, hvoraf det forfte Slags, fom virkelig underviiiér Ungdom­

men , nyder Lon. De andre Profejforer angaaende , da udvælger Academ iet med Præ fidis Samtykke, famme af de dueligfte C hirurgis og Land-Maalere, fom de agte for at være de beqvemmefte til at underviife Ungdommen i

Anatom ie og Geometrien.

Samme ficulle, ligefom de andre Med-Lemmer, efter de fleefte Stemmer antages, og nyde Lon.

Secrctairen fkal ligeleedes efter de fleefte Stemmer antages og nyde Lon.

v IH. Art.

Ville Vi Allernaadigft, at alle ovenmældte Tienft- giorende med yder fte Fliid fKulle forrette det udi Academ iet

havende

havende Embede og Forretning, faa at derudi faavel kand holdes en god Orden , fom og at Ungdommen rigeligen kand nyde ald den Underviisning fom Vi Allernaadigft ere betænkte paa , ved denne Stifcelfe, at tilveyebringe dem..

D ire& eu ren, Oldz-D ireSleuren, R e Horer og Olde-R ettorer,

ficulle hver ficifces til i T re Maaneder ugentlig hver Lo- verdag, at være tilftede udi Skoelerne, for tillige med de

P ro fefo rer der have Maaneden, at rette Lærlingerne.

De P ro fe fo re r, fom ved M odellet feulle give LeSlion er, maae offentligen, hver fin Maaned efter T ouren, under- viife, og hver Dag Klokken 5 om Aftenen være der tilftede, for at begynde Undervisningen, og T o e gange om Ugen at ftille M odellet, og at afteigne eller m odelere

d e t, for derved med et godt Exempel at foregaae Lærlin­

gerne , fam t, i de tvende Underviisnings-Timer, for at rette og holde dem i Arbeyde. De ficulle og ved deres Maaneds Udgang, udi Skoelcn efterlade, et afteignet eller

m odelleret A cadem ie, for derved, at give Ungdommen Ley- lighed desmeere ae lære.

P ro fefo rem e i Bygnings - Kunften , ficulle ligeleedes fkiftes til maanedlig , offentljgen at lære , famt paa den Tim e M odellet ftilles, ugentlig om Mandagen udi A rc b i-

B teElure-

teShtre-Skoelen Være til Stede, for fammefteds at give

Lc& ioner og rette Ungdommen.

Den i Perfpe& iven værende P ro feffo r, fkal ogfaa hver Loverdag een Tim e , forend M odellet Dilles , udi een af

A rthite& ure-Skoelerne være tilftede , for der offentligen at lære, farnt aarlig at igiennemgaae den.heele Cvrfum af P er- fp e& iven, alt til Underviisning, for dennem der underviifes

og fdge Lærdom i fleere Skoeler.

De andre Profefforer angaaende, da fKal ProfeJJor A n a ­ tom ia , hver Sommer være pligtig til , at igiennemgaae heele O fteologien, og hver Vinter heele M yologien, han fkal om Sommeren give fine Letilioner een T im e, forend M odellet

Dilles, og om Vinteren paa de dertil beqvemmefte Tider og T im er, til hvilke LeB ion er Vi Allernaadigft ville, at de fornodne Sujets hannem ficuile anfKaffes.

Profejforen i Geometrien fi-tal ogfaa een T im e , forend

M odellet Dilles, hver Onsdag, i een a f ^¿/'^¿/r-Skoelerne være til Stede, for der aarligen at igiennemgaae heele

G eom etrien, og endeel a f M athem atiqven iom er nddvændig for Kunftnerne, Perfpe& iven undtagen.

Re& orer og Profejforerne kunde enten efter T i Aars forrettede T ienefte, eller en lige lang Tids Fraværelfe, faavelfom og for Svagheds og derved foraarfagende Ube-

qvemheds

cjvemheds fkyld, fra A cadem ht tillades at afgase, og maac i faa Maade nyde famme Værdighed og Fortrin, fom tilforn, famt bære T ita l af (D \åt-ReBorer og Profefforer.

M en , faafremt nogen forinden denne forefiirevne Tiid, ophorer at forrette fit Embede , ikal han have tabt de Rettigheder og Fortrine, fom han nöd.

P ro fefo rern e, fom forfremmes til OldQ -Profeffbrer, nyde ikke meere nogen Lön , men de maae, naar Academ iet finder det fornoden, efter fleefte Stemmer, ligefom Olde-R e£larer,

opftige til höyere Grad.

Inform atorerne fkulle være forpligtede, dagligen , paa den T im e, naar M odellet dilles , udi de fmaae Skoeler fig at indfinde , for famme Steds udi de förfte Elem enter at underviife Ungdommen. De fKulle ftaae under de Tienft- giörende P ro feffo rer, hvilke udi Forfamlingen fKulle giöre Kegnfkab , baade for Inform atorernes Opförfel , faa og for hvad ellers uiædvanligt kunde forefalde i Skoelerne , faa længe fom deres Maaned varer. Samme Informatores nyde

Lon.

Fremdeeles ville Vi Allernaadigfi:, at Academ iet her­

efter fical være forfynet med de nödvendigfte og beile Boger, til hver Kunftes Stu derin ger, nogle til Skildrer- og Bildhuggerie , til Bygnings - Kunden , til P erfpeE liven, til

i

Anatomien og G eom etrien, og nogle til den Bibelfice og

B 2 Verdflige

Verdflige Hiftorie. A f dille Boger fRulle Profejforerne og de andre Underviifende bedene fig dl deres givende LeSlio- jic r, og naar nogen af Academ iets Lærlinger maatte befindes at behove nogen af bemelte Boger, final det ftaae dem frit for, at bedene fig a f dem til deres p riva te Oplysning, men ingenlunde at bringe dem udaf Academ iet.

IV . Art.

For at give dette Academ ie deftomeere Anfeelfe, igien- tage V i hermed Allernaadigft den Tilladelfe V i forhen have givet famme, fom er, med P ra fid is Samtykke, Selv at ud­

vælge fig adfidllige M embra honoraria eller Æ res Med-Lemmer, og det indtil 8te udi Tallet, hvilke udi Forfamlingerne fKulle have Stemme.

V. Art. •

Academ iet fkal fremdeeles vedblive at iamles, hver forfte og fidfte Mandag i Maaneden, for at raadflaae over dets A ffa ire s, og overlegge hvis der angaaer Kunfterne, famt at meddeele hverandre deres Tanker og Indfigt, alle andre M aterier fisulle ikke have Sted.

I de Generale Forfamlinger, fom ikulle holdes hver Fierding-Aar, Heal Secretairen oplæie alle Overleggelier, fom i bemeldte Tiid kunde være fneede.

I den

I den forfte G eneral-Forfamling om Aaret, feal han oplæfe Academ iets Fundation og Reglem ents.

Saadanne Forfamlinger fKulle tilfiges ved Sammen- kaldelfes-Sedler, hvilke den Profejfor fom (amme Maaneds Tienefte tilhorer, bor underdrive, og faafremt det er en ufædvanlig Forfamling, da dal det fom man vil raadflaae om, anfores paa bemelte Sedler.

I Forfamlingerne d a l Academ iet tage Sæde paa folgen- de Maade.

D ir c Sleuren d al fidde ved hoyre Side af P ra jid e og neft ham den Maaned-havende ReSlor og P ro fejfo r, dernæft Olde-

D ireSleuren, 01de - ReSlor es og R eSlores, 01de - P ro fefo rer og Kunft-P ro fefo rern e, efter deres Alders Rang i Academ iet.

Næft dem fidde Academ iets Raader, ligeleedes efter deres Rang, Og endelig ProfeJJ'orerne i Anatom ie og Geom etris.

M enibra honoraria, eller Æ res M ed-Lem m erne, dulle, tage Sæde paa venftre Side af P r a jid e, alt efter deres T itu l

og CaraSlere, og naar der til Befkitninger i Raadforelfe d a l famles fleefte Stemmer, da d al det d e e i famme Orden

hvilken man og ligeleedes d a l fblge i at underdrive Be- flutningerne i Protocolkn.

Med-Lemmerne af Academ iet dulle fidde efter deres Antagelfes-Rang, bag ved OfficialesogÆresMed-Lemmerne,

B 3 de

de fkulle have Friehed, til at indfinde {ig ved alle Forfam- linger, men de indbydes ikke, uden til General-YovfavnWn- gerne, for der at hore det afvigte Qyartals Beflutninger oplæfes, de fkulle og underfknve C/v7Wtf/-Foriamlingernes f 1 utmn^er, men de fkulle ingen Stemmer have, undta­

gen i at tilkiende nogen flor Præ m ie,

VI. Art.

A cadem iet fkal fremdeeles og beftandig holde tvende af

Præ fide autborifeerte og forfeiglte ProtocoUer. I den eene af dem fkal indfdres alle Academ iets Lemmers Diplom ata og Beflalninger, faavel deres, der ere Kunflnere, fom deres, der ere Æ res Med Lemmer i Kunftnernes Beflallinger fkal være anfort, hvad Stykke Arbeyde, de, til deres Antagel- fe, have foreviifl, for derved at lade fee, paa hvad Grund, de i Academ iet ere antagne, og fo r, at de kunde nyde de Fortrin, deres Duelighed tilkommer.

I den anden Protocol fra I indfores Academ iets Beflutnin­

ger, hvad Ordres Vi dennem Allernaadigft maatte tilflille, eller de ar Præ fide kunde bekomme, alle Academ iets Lem ­ m eis, faavel Ojjicialium foin boner arierum , faa og alle Acade- m ifke Med-Lemmers Udvælgelfe og Antagelfe, Præ m iernes

og andre Arbeyders Paakiendelfer, Breve, Erklæringer,

A ttefiationer & c ., og fral alt, hvad foin indfores i beinelte

P ro-

Protocol, underfkrives a f de" Officialibus*og M em bris honorariis, fom ved Beflutningerne have været tilflede. I Henfeende til de Arbeyder, hvorover A eaditniet fKal fporges til Raads, da ikal den iærdeeles Kiendelfe , fom det derover affiger, itrax underftcrives af D ireB euren og de Maaned-havende

O fficialibus, paa det den, faafom en Academ iets A fhgt, kand have Gyldighed, og naar F rx fe s haver iéet faadan A fhgt, fttal den indfores i D cliberations- Protocollen, og ikal de Ud­

toge , fom Secretairen deraf udgiver, ikkuns af ham alleene underfkrives, og kaldes:

Udtog a f

A c a d e m ie t s P r o- to c o l.

• T

V IL Art.

Vi igientager hermed Allernaadigil:, Vores til A caåe.

miets Tvende Seig l, givne Approbation. Det ftore at trykkes med rode V o x , og bruges til D iplom ata, aabne Breve, Skudsmaale og Academ ijke Beviifer, og det mindre, fom ikal bruges til Academ iets Correfpondence \ faafom V i famme frie Brev - Porto hermed Allernaadigil ville have forundt, dog at det ingenlunde bruger eller lader det bruge til andet, end det, fom til Academ iets Forretninger virkelig henhorer.

VIII.

V III. Art.

V i ville fremdeeles Allernaadigfl: have forundt alle

Officialibus ved dette A cadem ie, nemlig D ireE len rer, ReElores,

K u n it-P ro fejjb rern e, Academ ie-Raaderne, ProfeJJorerne i A n at o- m i en og Geom etrien, lamt Secrctairen, den famme Rang, foin Vore virkelige Cancellie-Raader nyde. Imellem lig felv indbyrdes tage de R a n g , alt efterfom de have Sæde i

A cadem iet.

Hvad % de A cadem ifke Med-Lemmer angaaer, da tillade V i dem at fore T itn l af

Kongel. Skildere, Bild—

huggere, Bygm eftere, eller Kaaberilikkere.

Og forbyde Vi herefter alle og enhver, at bruge faadan T itn l,

med mindre de have været antagne til Med-Lemmer a f dette Academ ie.

IX. Art.

Ville V i Allernaadigfl: at Academ iet i Fremtiden til

A cadem ifter ikke alleene antager Hiftorie Skildere og Bild- huggere, men endog Skildere i alle Slags, fom for E x e ta­

p e !, R o rtra its, Feld-Slags, D yrs, Landfcabs, Soe, Blomfters, F r u g t, Bygnings, M iniature og ZTrø/w7Z?-Skildere, ligefom og de der flikke ud i Kaaber, til M edailler og i fiine Steene.

Academ iet

A cadem iet íkal ogfaa efter Hunden og efter de fleefte Stemmer, udvælge P rofejJbrer til fyíodel-Skuelen, af de due- ligfte Hiftorie Skildere og Bildhuggere; det ÍKal og ftaae

A cadem iet frit fo r, naar Omftændighederne det udkræver, at tage dem af P ortraits- og B a ta ille-Skildrernes C laJJe, farne a f Kaaberftikkerne entailie douce efter den hiftoriike Maade, naar der et ftort Pund hos dennem maatte findes nedlagt.

Hvad fig andre Academ ijkeMed-Lemmer angaaer, fom formedelft deres Kunfters Beftcaffenhed , ikke kunde lære offentligen, eller opnaae Profejjoratet udi A cadem iet, ville V i Allernaadigft, for at fee de fortreffelige G aver, fom iblanc dem kunde findes, vel aflagte, at de efter fleefte Stemmer, maae giores til Academ ie-Raader, og feulle de nyde famme Æ re og Fortrin , fom P ro feso r evn e, undtagen at de ikke kunde komme udi G age.

X. Art.

Academ iet íkal fremdeeles ikke antage til Academ iets

Med-Lemmer, uden de Perfoner, fom ere bekiendte for en færdedes Dygtighed , i Skildre- Bildhugger- Bygnings- og Kaaberftikker-Kunften, og paa det, at de om iaadan en Dygtighed kunde være forviffet, ville Vi Allernaadigft, at de for Eftertiden iagttage folgende Pun&er.

C Enhver,

E n h ver, fom vil antages til M ed-Lem i ''A cadem iet,

fnal foge Adgang til een af de O fficialibus, fom over famme Kunft. Denne O jficialis ikal, naar han haver efterfeec den fogendes A rb eyd e, foreftille ham for A c a d ein iet, i dets Forfam ling, og efter den der giorende Foreftilling, be- ilemme , hvad enten den bemeldtes Arbeyde maae dem ftrax foreviifes, eller oin det længere iKal opfettes.

I Fald A cadeiniet beflutter, at det ikal foreviifes, ikal den Sogende fremviife det for Academ iet i For- famlingen, fom voterer p e r Scrutinium, og faafremt de fleefte Stemmer ere for den Sogende, da fcal han biefaldes, hvis ikke feal han advares, at giore nye Prove-Stykke, og at beflitte fig paa Forbedring, for at blive faadan Æ re værdig.

Saafnart han da er biefaldet, da ikal Academ iet i For- famlingen give ham et Sujet at udarbeyde til Antagelfes- S ty k k e , herefter ikal han da giore en Udkaftning og foreviife A cad em iet, fom efter fleefte Stemmer, enten feal antage det, eller og i Fald det findes nodig, henviiie ham til at giore et nyt.

Den biefaldte Perfon ikal da giore det i ftort cg fuld­

færdige fit Antagelfes-Stykke, i den Tiid ham a f Academ iet

fettes, der og ikal udnævne nogle Officiaks, fom , a f og til

til ikulle gaae hen og fee ham arbeyde, og hvis det kand bringes i Erfaring , at han, til at udarbeyde fit Antagelfes- Stykke, har betient % af nogen fremmed Hielp, eller i Fald Arbeydet ikke i den af Academ iet foreførevne Tiid bli­

ver færdigt, (lovlig forfalds Tilfælde altid undtagen) fKal det ham forhen givne Biefald ikke komme ham til Nytte.

Naar Antagelfes-Stykket er forfærdiget, feal Academ iet p e r Scrutinium paakiende d e t , og hvis det da faaer de fleefte Stemmer , da fKal den biefaldte paa den fædvanlige M aade, antages til A cadem ifk Med - Lem , derpaa tager han fit Sæ de, og hans Antagelfes - Stykke bliver i ^{A ca ­}

dem iet.

XI. Art.

For at opmuntre Lærlingerne, der loge 'A ca d em iet, til defto meere Em ulation eller Efterftræbelfe, og for at giore Belønningerne liige, iblant dem’, der legge fig efter Kunfierne, ville V i Allernaadigft formeere E r ærmernes T a l, og i Steden for een G u ld-M edaille for Skildere, een for Bildhugger, og een for Bygnings - Kunften , fom efter Vores Allernaadigfte Fundation a f 1 7 5 4 haver været given, tillade tvende Guld - M ed ailler om Aaret for hver a f bemeldte Kunfier, fom expres dertil ikulle forfærdiges.

C 2 N em lig:

N em lig: Een ftor, kaldet forfte P ræ m ie, og een af mindre Værdie, kaldet anden Præ m ie.

For at erholde difle P ræ m ier, til hvilke UdenlandfKe ogfaa maae concourere, fKulle Lærlingerne være pligtige til, hver forfte Februarii at com parere, og udi det ovede

Talent at com ponere, fkildre , m adelere, eller teigne een Udkaft, efter det S u je t, fom Academ iet forfamlec dennem foregiver.

Concourfen ftcal 8 Dage forud , ved opflagne P lacater

i M odel-Skoelen bekiendtgiores.

Og fom V i ligeleedes Allernaadigft have forefat Os, i Naade at anfee Kaaberftikker - Kunften , og derved at befordre dens Opkomft ; Saa ville Vi Allernaadigft, at de der have lært denne Kunft, ogfaa- maae concourere til de ftore P ræ m ier. T il dfen Ende ville Vi Allernaadigft for- unde dem , ligefom Lærlingerne i Skildre- Bildhugger- og Bygnings Kunften 2de Guld-M edailler om Aaret.

Materien, hvilken de, ligefaavel fom Skildre og Bild- huggerne, ikullc traSiere, feal tages a f Bibelen.

D ireEleuren fttal angive tvende Materier for Skildrer og Bildhuggerie, tvende for B ygnings, og tvende for Kaaberftikker-Kunften, hvoraf Academ iet efter fleefte Stem­

mer et feal udvælge.

Og

Og for at forebygge, at Lærlingerne, ikke a f nogen fremmed Hielp fig fkulle betiene, ikulle de udi Academ iet

indfluttes, indtil at deres Udkaft er giordt og a f den Maa>

ned-havende ProfeJJbr paateigned.

Efter at A cadem iet da famles, og haver paakiendt iaa- dan Udkaft, fKulle de a f Lærlingerne, der maatte være i Stand til at concourere for de ftore P ræ m ier, udi hver for iig afdeelte og til faadant Brug i A cadem iet bygte L o g e r, i ftort fuldfore deres Stykke, og aldeeles ald Underviisning og Hielp være berovet.

Skildrerne, Bildhuggerne og Bygmefterne fttulle være forpligtede til d. 30 Martii fuldkommen at forfærdige deres Stykker, paa hvilken Dag Academ iet ftcal forfamles, for at paafidonne, hvilke deraf, Dagen næft efter d. 3 1 fom er Vores Hoye FodfelsD ag, paa Academ iets ftore Sahl, til of­

fentlig Beftcuelfe kunde udfettes, hvorpaa A cadem iet, udi næfte Forfamling p e r Scrutinium ikal tildomme dem Præ m ier­

n e , fom iåmmc have fortient, og paa famme D ag, naar de paakiendes a f P ræ fid e, til dennem vorde uddeelt. De Styk­

ker fom vinder Præ m ien, ftculle forblive i A cadem iet.

Hvad fig Lærlingerne i Kaaberftikkcr-Kunften angaaer, da fom det ikke kand være dem mueligt, i en T iid a f toe Maaneder at fuldfore een fuldkommen Teigning, og efter det foregivne Sujet at udftikke een Plade, faa ikal dem Sex

C 3 Maa-

Maaneder forundes, fom er at reigne fra i Februarii, fom er den Dag, der (kal begyndes at concourere til de ftore Præ - m ier, indtil d. i Augufti, da de feulle være pligtige dl, udi den P ro fefo rs Nærværelfe, der haver Maaneden, til

Secretairen at indlevere deres Teigninger og udflukne Plader, fom feal bevare dem i et dertil indrettet Skab, hvilket indtil Dagen for Vores Hoye Fodfels-Dag udi næft- folgende A ar, fical være under Forfeigling, da A cadem iet

ikal for fa mies at paafkionne, om de Concourerendes Arbeyde for de flor c Presm ier, ere i Stand til, offentligen at kunde udfættes.

De feulle være forpligtede til, ligefom de i Skildrer- Bildhugger- og Bygnings-Kunften Lærende, udi Academ iet

i afdeelte, tillukte og dertil indrettede L o ger, at giore deres Teigninger, og flikke deres Plader.

Derfom nogen a f de Concourcrende, imod Academ iets R eglem ent, enten indforer nogen' anden i fin L o ge, eller bringer did ind noget Stykke, enten a f Bildhuggerie, Skil­

derier, Teigninger, Kaaber-Stik, eller og andet Hielpe-Mid­

del, i hvad Navn det og nævnes kand, da fical han fra at

concourere aldeeles være udelukt.

Solv-Medaillerne, eller de fmaa Præ m ier betreffende, hvoraf V i udi Fundationen a f 17 5 4 . Allernaadigft have for­

undt Academ iet hvert Fierding Aar 3de at lade uddeele, da ville

ville V i Allernaadigft, at deres T al feal foroges, og paa det Vort Allernaadigfte oyemerke kand opnaaes, nemlig Kunfternes Fremgang med lige Fordeel, faa ville V i, at

M edatlierne herefter paa følgende Maade feulle uddeeles.

Een ftor MedaiUe kaldet den forfte MedaiUe og een a f mindre Værdie kaldet den anden M e d a iU efeal gives den- n em , der efter det Levende M odel, have teignet de befte

A cadem ier, Iigeleedes een forfte og anden MedaiUe til dem, der efter det levende M odel, have m odeleret de befte A cade­

m ier, og endelig een forfte og anden M edaille til dem, der have giort beft i A rchiteEiur - Skoelerne. Samme M edaiUer

feulle i Forfatningerne, hvert Fierding Aar tilkien- des, og uddeeles hvert A ar, paa den Dag, naar de ftore

P r am ier uddeeles. For at concourcre til dille P r a m ier, fkulle de Maaned-havende P rofeffbrer, hver Maaned ftille een F i­

g u r, hvilken de ikke maae rette, og Lærlingerne ey heller bringe ud a f A cadem iet, og til en defto ftorre Sikkerhed, feal hver Teigning eller m odeleret Stykke’, den forfte Dag a f den Maaned-havende P rofejfor paateignes, og hver Aften leveres een dertil befeikket Perfon i Hænder.

Den i Bygnings-Kunften Maaned-havende P ro fejfo r, feal ligeleedee til den Ende hver Maaned opgive een Mate­

rie, og feal i faadan Henftgt bruges famme P racaution er,

fom i M odel-Skoelen.

End

End viidere ville V i Allernaadigd, at de Lærlinger udi MwW-Skoelen, fom ingen Præ m ier dg haver erhvervæt, aarlig for de overile Steder Tital conconrere; T il hvilken Ende den Maaned havende ProfeJJor derfor alleene, udi Januarii Maaneds Forlob, fKal dille een F ig u r, og ikal i det Heniéende, Tamme Forfigtigheder, Tom ved Concourfen for

M edaiUem e iagttages, de for denne Conm trs teignede eller

modelerede A cadem ier, Tital til Enden af Tamme Maaned paa- kiendes, og den Tom haver giort det bede, dtal være be­

rettiget, hver D ag, at ModeUct biiver fadt i en nye Stilling, ned efter dem, der have oppebaaret de dore og imaa

Præ m ier, ford at gaae ind udiSkoelen, og fammededs udioge dg det bede Sted, paa hvilken den ned bede giorte igien folger, og Taaleedes de ovrige, indtil den, Tom haver giort det flettede, tilddft indgaaer.

Hvad dg de fmaa Sltoeler angaaer, for hvilke V i og- iaa ville bære Vores Hdy-Kongl. Omhue, da ville Vi Aller- naadigd, at Em ulation og Stræbfomhed, der, formedeid en Concours, Tom hvert Fierding Aar udi hver Sltoele dtal gaae for d g , dtal ved at opdige fra een Sltoele til den an­

den, holdes vedlige, det er fra forde Begyndelfes Skoelen, til den, hvori man teigner efter Teigninger, fra den Skoe- le igien til den, hvori man teigner efter ophoyet Arbeyde, eller Gibs-Billeder, og fra denne ddde Skoele til M odel-

Sltoelen. Samme Orden dtal holdes i A reh iteélu r-S k o clerne, hvor

hvor Lærlingerne Ugeleedes hvert Fierding Aar fkulle con- courere, og ikal de, fom have giort beft i den liden Skoe- le , derfra opftige i den forfte.

Ingen maae i Fremtiden gaae til Liere udi dette A cade- m ie, med mindre at han med en Protsclions -B illet a f een a f

Academ iets Lemmer er forfynet, hvilken Seer etair en udftæ- der og D ifciplen overleverer den Maaned-havende P ro fejfo r, der feal anviife ham Underviisnings-Stædet.

. XII. Art.

For at vedligeholde og formeere Kunfternes Opkomft

i

vore Riger og Lande, og for at fee Academ iet efterhaan- den med duelige Kunftnere fornyet, ville Y i Allernaadigft, at 4re af dem, der have lært Skildrer, Bildhugger, Byg­

nings og Kaaberftikker-Kunften, og ere af Vores indfodde Danfee, N orfce, og andre Underfaatter, og fom have erholdet de forfte P ræ m ier, fkulle fremdeeles nyde den Her­

lighed paa Vor Bekoftning med T itu l af

Kongelige Pen- fionairer

at reyfe Udenlands, for i fulde Sex A ar, at f r e ­ kventere de berdmmeligfte udenlandike A cadem ier, til deres Kunft at fuldfore, famt ved deres Hiemkomft at foreviife

Academ iet noget a f deres Arbeyde, og der at udftaae den

E x amen, hvorefter de, i Fald de dertil dygtige maatte erag- tes, til Academ iets Med-Lemmer kunde vorde antagne.

D Naar

Naar faadanne Perfoner udreyfer, fcal dem paalegges, paa det kraftigfte fig at forbinde, naar deres Tiid er for­

løben, i Vore Riger og Lande at komme tilbage, og ikke uden Vores Allernaadigfte Tilladelfe, at træde i nogen anden Herres Tienefte.

Ydermeerc foal Præfes meddeele dem et Brevet, hvori de ikulle anbefales, hvert Aar til A cadem iet, a f deres Ar- beyde, noget at indfende, hvoraf den Frem gang, fom de giore , kand fKionnes. Vi ville ogfaa , at de til faadan Ldreyfe beqvem eiagtede Perioner, alleene a f Academ iet

bringes udi Forflag, faafom V i Os Vallet Selv Allernaadigft forbeholder.

Det fkal tillige, fan vidt mueligt er, iagttages, at der- iblant dem , fom udreyfe, vexelviis findes Perfoner a f Skildrer- Bildhugger- Bygnings- og Kaaberftikker-Kunften, og lige fom nogen af bemeldte Penfionairer efterhaanden hiemkommer, fkal deres Sted med andre, hvilke ligeleedes dertil ere fundne værdige, og af Os Allernaadigft udvaldte, igien befettes.

XIII. Art.

Ville V i Allernaadigft, at ingen efterdags, fom Skil­

drer, Bildhugger, Bygmefter eller Kaaberftikker i Vores Reiidentz-

Refidentz-Stad Kidbenhavn maae nedfette i i g , med mindre han til Med-Lem i Academ iet har været antagen, eller udi Byens oprettede Lauge , med mindre de for denne Fun- datiom Uddædelfe, allereede udi nogen af dille Kunder, havde p ra B iferet.

Iligemaade ville V i Allernaadigd, at de a f Vores Underfaatter, fom have gaaet paa A cad em iet, og erholdt een af de dore P ræ m ier, maae overalt i Vore Lande iig foin

privilegerede Frie-Meftere

nedfette, og det uden ald anden T yn ge eller A fgift, end alleene at tage lit Borger- ik ab , og uden at dennem a f de værende M edere, paa de Steder, hvor de iig vil nedfette, ringede Hinder maae tilfoyes.

End ydermere tillegge V i hermed Allernaadigd A ca ­ dem iet den Friehed, naar det til Kundernes Opkomd og Ungdommens Forbedring finder det fornodent, at tage dem i deres Befsyttelfe, fom her i Byen ville fælge faadanc Arbeyde, hvilket dependerer af, eller henhorer til Kunder, faa fom Skilderier, A n tiqve - ^Statuer eller andre M odeler- Teigninger, Kaaber-Stykker, fåavelfom og omreyfende

Fortnere, dog altiid med Vilkaar, at de findes at have faa- danne F o rm er, fom i Smukhed og Kund overgaaer dem, fom findes hos de i bemeldte Kiobenhavn værende Forrn- magere, hvorfore Vi og Allernaadigd ville, at ingen maae

D 2 giore

giore dem nogen Hinder, fom med de a f Academ iet dertil udgivende Beviifer ere forfynede.

X IV . Art.

Ville Vi fremdeeles Allernaadigft, at det OverfKud af de 2400 Rdlr., fom V i efter Fundattonen af 1 7 5 4 have

aßgneret til E levernes eller Lærlingernes Udenlands-Key fer, feal tiene til Lön for de O fficiales, der bruges til Ungdom­

mens Underviisning, og til den Ende Allernaadigft fundet for godt, at de P r o f effarer i M o d elSkoelen , fKulle, foruden den allereede havende, eller herefter bekommende, L ö n , til en flags Belönning for hver gang de have Maaneden, oppebare 25 Rdlr. Og da den Profeffor i Bygnings-Kunften, og den i PerfpeSHven ere forbundne , at anvende dobbelt Tiid imod de andre, ikulle de til Belönning aarligen hver nyde 50 Rdlr. Men naar der ere tvende Profefforer i Byg­

nings-Kunften, da, fom de begge maae tage Deel i det ril Tieneften henhorende Arbeyde , ikulle de og deele Ind- komften.

Hvad lig dem anbetreflfer, fom offentligen ikulle lære

Anatom ien og Geom etrien, da , liden de i deres Talents Na­

turs BefKaffenhed, egentlig ikke udgiör det Corps afKunfter, fom Academ iet beftaaer a f, og hvilke e y , fom de andre

P rofefforer,

P ro fe fo re r, opftige i G ra d ern e, fkullc de nyde hver 200 Rdlr. om Aaret.

Derfom nogen ProfeJJor i M odel - Skoelen , a f hvad Aarfag det maatte væ re, ikke

fKuIle

kunde forrette fin Tienefte i fin Maaned, hval han i Forfamlingen melde det for A cad em iet, fom da bör udnævne en anden P rofcjfor at gaae i hans Sted, og den, fem forretter hans Maaned i hans Sted, ikal og nyde Indkomften.

ProfeJJhrerne i Bygnings-Kunften og P erfpeE Iiven, ikulle o g , naar fornoden giores, paa famtne V iikaar, træde i hinandens Sted.

Ligeleedes , i Fald ProfeJJhrerne i Anatom ien og Geome­

trien , formedelft lovlig Forfald, nodes til at udeblive, fKulle de beftille nogen anden i deres Sted , hvorved det af fig felv forftaaes, at de , foin de beftiller, a f Academ iet

ikulle approberes.

Desuden ville Vi fremdeeles Allernaadigft udreede alle

Academ iets Omkoftninger, faafom : M edailler til P ræ m ierne, Secretairens L ö n , Inform atorernes eller Ridfe-Mefterens Salaria,

hans Lö n , forn haver Academ iets Statuer, Skilderier, Teig- ninger, Boger og andre E ffeB er udi Forvaring, M odellernest

og andre til de adfkillige Skoelers Tienefte anvendte Perfo­

ners G a ge, med Brænde, L y s og alt övrigt.

D 3

XV. Art.

V i ville og Allernaadigft tillade, at alle Udenlandfke a f færdedes M erite og Dygtighed, og hvad Landsmænd de end maatte være, og fom kunde opholde fig i Vore Stater, maae vorde antagne til M ed-Lem m er a f dette A cadem iet

og derudi nyde faavel Em beder, fom de til Embederne horende Fortrinne.

I Henfeende til dem, fom maatte tragte efter at blive Med-Lemmer a f dette A cndem ie, endfkiont fraværende, da tillade Vi Allernaadigft, at de efter det Arbeyde , fom de vitterligen have g io rt, og indfende til A cadem iet, maae blive antagne, fom :

tilforeenede Udenlandike Med- Lemmer.

Og paa det at dette Reglem ent for faadanne UdenlandfKe defto bedre kand blive bekiendt, feal det i de meeft bru­

gelige Sgrog vorde overfar.

X V I. Art.

V i tillade ligeleedes Allernaadigft, at d e , fom ere

M odeller i A cad em iet, og hvortil man fkal udvælge de befte dannede

dannede Perfoner, maae, imedens de i Academiets Tienefte forbliver, bære Vores ringeile Livrée.

X V II. Art.

Fremdeeles ville Vi og i Særdeeleshed bære ald Hoy- Kongelig Omhue, for ak hvad der kand tiene til dette

Acadetnies beftandige Vedligeholdelfe og Opkomft , og til faadan Ende, paa derom giorende allerunderdanigfte Fore- ftilling, foroge, forbedre, ja efter Befindende og Tidernes Omftændigheder, forandre, hvis til dette Academ iets For­

bedring og ydermeere Fuldkommenhed maatte kunde tienligt eragtes.

Hvorefter Vi Allernaadigft ville, at alle og enhver fxal viide lig allerunderdanigil at rette og forholde; Forbydende derhos, under Vor Kongelig Hyldeil og Naade, noget imod dette, fom forfkrevet ilaaer, at handle, eller i nogen

Maade

Maade Forfang at gio re; Givet paa Vort Slot

C h r i s t i a n s b o r g

udi Vores Kongelig Rendentz- Stad Kiobenhavn den 3 1 Martii Anno 1758-

Under Vor Kongelig Haand og Signet.

F ^riderich R.

T A B E L

OVER HVER

Å R T I C U L S I N D H O L D .

4-$ -f-%■4 ■ Q-k-i? ■$*•$•■k •§-?- 1. Articul. D it A n ta l a f M ed - Lemmer fom Academ iet mi

beftaaer a f, og i Frem tiden kand voxe til.

II. Art. Academ iets Ofjicialium U d valgelfe.

III. A rt. E n h ver O fficialis F o rretn in g , fa m t biformaterrernes F lig t.

IV. Art. Angaae?ide M em bra honoraria.

V . Art. Academ iets Forfam linger angaaende, og hvorkedts enhver tager fit Seede.

VI. A rt. Indeholder Academ iets Frotocoller.

VII. Art. B ctrejfer Academ iets tvende Se i g i.

VIII. Al't. Academ iets O fjicialium , deres Rang og Cara& ere.

IX . Art.. D e a dfkiliige T a len ts, fom kand adm itteres i A cade- m iet, og det fom, hetreffer Academ iets O ffcia liim

U dvalgelfe.

X . Art. Academ iets M ed-Lem m er: An- og Optage Ife..

E XI.

XI. Art. P ræ m iern e, fam t de a d fk illige Concourfer fo r Præ ­ m ierne o tf Stederne._O

XII. Art. D e Kongelig reyfende Penfionifter angaaende.

XIII. Art. D e a f Hans Kong!. M ajejl. Academ iet A lleriia a d ig ft tilftaaede P riv ile g ie r, \ 1

X IV . Art. D en , Academ iet efter Fundationen a f 1 754 .

tillagde Fonds Em ployering.

X V . Art. D e Frem m edes A dgan g t il Academ iet.

£ V I . Art. Academ iets M odeler angaaende.

X V II. Art. D et Kon g e l. Forbud, im od hvis fo refkrevet ft a aer, enten at handle eller i nogen M aade H inder og F orfan g at g io re.

~ r

F O N D A T I O N

D E

LACADEMIE ROYALE

D A N O I S E

D E

PEINTURE, SCULPTURE, et A R C H I T E C T U R E

E T A B L I E A C O P E N H A G U E .

A C O P E N H A G U E ,

C h e z l e s F r e r e s P H I L I B E R T .

M DCC LVIII.

¿ l o : I- i.

'

.

3

i ! U T X > n IH

^{J ¡1}

ous F R E D E R IC V.par

la grâce de D ieu, R oi de Danne- m arc & de Norvège, des Vandales

& des G o th s, D u c de Slefvig, de H o lftein , de Stormarie & de Dithm ariie, Com te d’Oldem bourg

& de Delmenhdrft, &c.&rc. Faifons fçavoir à to u s, que N ou s étant propofé pour le bien de N o s Royaum es & E ta ts non feule­

m ent de faire fleurir l’étude des langues & des belles let­

tres, mais encore de favorifer le progrès des arts foit libé­

raux foit méchaniques en les m ettant fur le meilleur pied qu’il fera poiïïble, & ayant pour cet effet aiïigné en parti­

culier quelques apartements de N ô tre Château de

Chariot

- tem bourg à la Peinture, la Sculpture & l’Architecture, éta­

bli des perfonnes expertes, qui ont déjà travaillé avec fuccès à remplir nos vues , fous la préfidence de N ô tre

" bien aimé A D A M G O T L O B C om te de M O L T K E , N ô tre Confeiller privé & grand M aréchal de N ô tre Cour, C e ft pourquoi auffi afin de porter toujours de plus en plus à un nouveau degré de perfeéflon un commencement qui N ous eft il agréable, N ous avons trouvé bon de prendre fous N ô tre royale protcétion cette Académ ie ainil fubllftante établie, dans laquelle tous & u n chacun à N o s propres dé­

pens peut jouïr des inftruélions & enfeignemens, avec tout ce qui lui eft néceffaire pour profiter, comme auffi d’ordon­

ner & établir, pour la rendre folide & durable, les articles fuivans :

A 2

^L

I.

Cette Academie fera compofée d’un Préfident, d’un Directeur &

de ProfeiTeurs dont le nombre ne doit pas être moindre que iix, ni plus grand que douze, d’un Secrétaire, d’un nombre illimité de Mem­

bres 8c Académiciens, de cinq ou fix maîtres habiles, dont deux en- feigneront aux jeunes gens le ^deffein, deux la ^géométrie, la p erjp télive

8c YarchiteBurc, 8c un ou deux Y anatomie, la mythologie, les ^antiques, 8c les autres connoiiTances de ce genre autant qu’elles font nécefl’aires au deifein.

I L

Chaque Profeiïèur enfeignera un mois à fon tour les jours mar­

qués pour cela, il placera le modele & diftribuera les figures de plâtre qu’on doit copier, mais les maîtres donneront leurs leçons tous les jours.

I I I .

Nous permettons que le Dire&eur 8c les ProfeiTeurs, avec l’agré­

ment du Préfiident & pour donner plus de luftre à l’Academie, choi- fiifent eux-mêmes 8c invitent divers membres honoraires qui prendront '*■

place au côté gauche du Prefident. Le Directeur 8c les ProfeiTeurs auront place à fa droite, 8c parmi les ProfeiTeurs celui qui fera dans fon mois d’exercice aura la préféance.

iv.

Nous permettons que ceux qui fervent de modeles 8c qui doivent être les mieux faits qu’on pourra trouver, portent nôtre petite livrée, pendant qu’ils feront au fervice de l’Academie.

V .

On tiendra à l’Academie des regiftres 8c un journal autorifés 8c fcélés par le Préfident, on y inférera tout ce qui fe refoudra dans les af-

femblées,