Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) SOMMERHUSE Huset gengivet side 159 er bygget 1920 på en grund, der støder op til Dyre haven mellem Fortunen og Hjortekær. Bygningen er opført af træ på betonfunda ment; den udvendige beklædning er brædder, eet på to, uden maling eller anden be skyttelse. Indvendig er væggene i stuen i midten og alle lofter pudsede, alle andre indvendige vægge er beklædt af tømreren med lodret bræddepanel. K. g o t t l o b Veksellerer Max Horn’s Havehus ved Enrum Park, Vedbæk, (Side 160) er opført af 4 X 4” Bindingsværk, som udvendig er beklædt med 1 ^/4" ru pløjede Brædder, indvendig med IV4” høvlede og pløjede Brædder med 1 X ’^/a” Lister over Samlingerne. Til Søjler er anvendt runde barkede Birketræsstammer, som i Roden holder 9” å 10". Ovenpaa Bræddebeklædning er lagt to Lag Tagpap, hvorover der er sømmet Birkebark i dobbelt Lag paa Vægge, tredobbelt Lag paa Taget i saa store Stykker som muligt. Rækværket om Søjlegangen udført af l^/a” X 2^/a" høvlede Lægter. S V E N R IS O M. Landretssagfører Gamborgs Sommerhus ved Asserbo Plantage (Side 161) er bygget i Maj 1925. Indvendig er Vægge, Loft og Døre beklædt med 3 mm pudset Krydsfinér, hvis Pladestørrelse, 122 X 122 cm, har bestemt Bindingsværksnettet. Pladerne er fæstnet med Døkker og bærer frit paa 61 cm, de er kun paa udsatte Steder behandlet med Politur og har ikke krævet nogen Tilpasning eller Efterpudsning. Endnu har ingen Plade kastet sig, men Huset er ogsaa meget tørt. Haandværkere fra Liseleje opførte Huset. Lyngby Maskinsnedkeri leverede Materialer. Byggesummen ind. Udhus var 5860 Kr. eller ca. 75 Kr. pr. m^. h . g. s k o v g a a r d Det Side 162 gengivne Hus er opført 1919 for Hofjægermesterinde von Bech paa et Hedeareal syd for Tisvilde Hegn ca. 1 km vest for Sandkroen. Udvendig ru Beklædning med Lister og Straatag, indvendig dels pudset dels oliemalet Brædde beklædning. Opholdsstuen er ført op i Tagkonstruktionen med skraa Beklædning langs alle Vægge. po u l h o lsø e Direktør C. Mouriers Sommerbolig (Side 163) er bygget i 1924 paa en smuk Bakke ved Kong Valdemarsvej i Nærum. Den skulde bygges, saa den uden Vanske lighed kunde ændres til Helaarsbolig. Dagligstuen har en Kamin af schlesisk Mar mor. Et Centralvarmeanlæg giver Varme til enkelte Rum og varmt Vand. Huset har kalkede Vægge paa Sokkel af Nexøgranit. Taget er tækket med Rør. Tømrermester L. P. Petersen, Lyngby var Hovedentreprenør. Murermestrene Brandstrup & Petersen, Vedbæk, Lyngby Maskinsnedkeri og Tækkemand N. Nielsen, Hjortekjær var Underentreprenører. Byggesummen for Hovedbygningen ind. Honorarer, Stik m. m. var 59000 Kr. eller 372 Kr. pr. rnL h . g. s k o v g a a r d 157.

(4) I Nærheden af Farum Sø paa en granbevokset Grund med stærk Fald mod Syd er det Side 164 gengivne Hus opført 1919 til eget Brug. Udvendig er Huset be klædt med ru Brædder med Lister, Taget med Tagpap. Indvendig er Lofter og Vægge udført dels af Compoboard, dels af høvl. pløj. Brædder. s. c. L A R S E N Forfatteren Hans Ahlmanns Hus (Side 165 og 166) er opført Aaret 1923 paa en meget smukt beliggende Grund sydvest for Hornbæk, væsentlig bestaaende af Lyngbakker og Skov. Takket være Ejerens Forstaaelse har Grunden faaet Lov at beholde sin Karakter uden misforstaaede Forsøg paa Haveanlæg eller anden uved kommende Beplantning, ligesom Indhegning ogsaa er undgaaet. Bygningen er opført af 1 Stens Mur m. Hulrum og Taget er dækket med Straa. Den samlede Byggeudgift var Kr. 10,000. Murermester N. F. Petersen, Horn bæk, har haft Arbejdet i Hovedentreprise. TA G E R U E ENGL ISH SUMMARY The county of Copenhagen, surrounding the city of Copenhagen, has of late years, on aceount of the proximity of the hig city, experienced a very great increase of population. This has rendered the hospitals at hand too small, and the County Council (Amtsraadet) has therefore erected a new County Hospital. After a competition in 1918 the architects Mr. Emil Jørgensen and Mr. Helge B. Møller were put in charge of the work, the engineering work being executed hy Messrs. Birch & Kroghoe Pedersen. The foundations were dug in 1921 and the year after the building was started. So far a medical and a surgical section have been erected, with operation house and a building for baths, light, and röntgen treatment. Further an administration building, apartments for the chief physician and the chief surgeon, a kitehen, laundry, and machine house. As will be seen from the ground plan, considerable extensions can be made. All the buildings are connected by underground tunnels. The garden has been planned by Mr. G. N. Brandt, Municipal Gardener. The reliefs shown in the illustration were executed by the young architect Mr. Jacob Bang. The country cottages shown are all located more or less in the vicinity of Copenhagen. House by the Deerpark, built in 1920 by Architect Kay Gottlob. Built of wood with facing of unpainted boards. Vexellerer Max Horn’s garden house near Enrum Park is framebuilt with facing of boards. The pillars are round birch stems, abt. 10 c at the root. The roof and walls are covered with two layers of roofing paper, on to which is nailed birch bark, in a double layer on the walls, in three layers on the roof. The railing round the colonnade is made of laths. The cottage belonging to Landsretssagfører Gamborg situated near Asserbo Plantation was built in May 1925 by Architect H. G. Skovgaard. The inner surface of the walls, the ceiling, and doors are all covered with 3 mm polished cross veneer. The size of the sheets (122 by 122 cm) has been determining for the framework. The cost including outhouse was 5800 Kr. or c. 75 Kr. per sq. m. Hofjægermesterinde von Bech’s house south of Tisvilde Hegn was built in 1919 by Architect Poul Holsøe. It has a thatched roof and board facing. The living room is carried up under the roof with slanting facing along all the walls. Direktør C. Mourrier’s country house at Nærum was built in 1924 by Architect H. G. Skov gaard. The house which can also be used for a winter residence has whitewashed walls on a granite plinth. The roof is thatched with reeds. Cost 59000 Kr. or 372 Kr. per sq. m. House by Farum Lake built in 1919 by Architect S. C. Larsen. Facing of boards with moulding. Roofing paper on the roof. House near Hornbæk belonging to the author Hans Ahlmann. Built in 1923 by Architect Tage Rue. The house is surrounded by wood and heather-covered hills without any garden or fencing. The outer walls are hollow. Thatched roof. Cost 10000 Kr.. 158.

(5) jf 'z 'i. K aj Gottlob: Eget Sommerhus ved Dyrehaven. 1:800.. 159.

(6) 160. Sven Risom: Havehus for Veksellerer M ax Horn i Enrum. 1 : 400..

(7) H. G. Skovgaard: Sommerhus for Landsretssagfører L. Gamborg ved Asserbo. 1:400.. 161.

(8) 162. P oul H olsøe: Som m erhus for H ofjæ germ esterinde S . von B eck ved T isvild e. 1 :4 0 0 ..

(9) H. G. Skovgaard: Sommerbolig for Direktør C. Mourrier i Nærum. 1:400.. 163.

(10) 164.

(11) Tage Rue: Sommerhus for Forfatteren Hans Ahlmann ved Hornbæk. 1:400.. 165.

(12) ...'^3^"'•Ji’i. 17W. i. ■V'jf. et. 166. ■ ■■ '■. ^. i. ’. Tage R u e: Sommerhus for Forfatteren Hans Ahlmann ved Hornbæh..

(13) OM. SIKRE. OG. USIKRE. VÆRKER. AF. NICOLAI EIGTVED OG H V A D D E R A F K A N S L U T T E S OM H A N S. STIL. Hvis man spørger, hvad der er Eigtyeds Hovedværker, vil de fleste vist uden Betænkning svare: Palæerne paa Amalienborg og Ridebaneanlægget ved Christians borg. Det første har han dog ikke været helt ene om, og det andet har han kun fuld endt efter en anden Architekts Planer. Paastanden om, at Eigtved har komponeret Ridebaneanlægget, er oprindelig fremsat af Er. Schiøtt her i Tidsskriftet (IX Bd. S. 344 ff.), dog kun som en Formodning. Men som det saa ofte gaar, en løst hen kastet Hypothese bliver gentaget af andre og tilsidst betragtet som en Kendsger ning. For nylig er imidlertid de approberede Tegninger, der har ligget i Hofmar skallatet, kommet til Nationalmuseets Arkiv. De er ganske vist ikke signerede; men Approbationen er af 12. Maj 1738,3^2 Aar førend Eigtved afløste Hausser som Slotsbygmester. Desuden findes der en Kopi af en af Planerne, som har en Paategning af Hausser om, at Planen er approberet, og at Bygningerne skal opføres saaledes af ham. Endelig er der i Rigsarkivet en af Hausser signeret Plan fra 27. August 1739, ganske vist kun et løst Rids, der skulde tjene til at udregne Antallet af Kobberpla der, som vilde medgaa til Tagene; men det viser dog, at Hausser ikke har overladt Ledelsen til Eigtved. Det samme viser Regnskaberne. Da Hausser fratraadte ved Aarsskiftet 1741 —42, var Ridehuset og de nordre Staldbygninger opført, og de tilsvarende paa Syd siden paabegyndt under hans Ledelse. Hausser har ogsaa tegnet det indre af Ride huset, medens det paa selve Slottet var overdraget Thura og Eigtved at tegne In teriørerne, i hvert Fald i de to Hovedetager, Kongens og Kronprinsens. Tegningen til Kongestolen paa Ridehusets Galeri med Haussers Signatur ligger i National museets Arkiv. Hausser har ikke noget stort Navn som Architekt, og jeg kunde tænke mig, at mange selv efter disse Oplysninger vil bevare nogen Tvivl, om han nu virkelig uden Hjælp, f. Eks. af Thura eller Eigtved, har skabt dette smukt komponerede Anlæg. Men man maa ikke glemme, at meget af det 18de Aarhundredes Architektur, som nu synes os betydeligt eller endog monumentalt, i Virkeligheden er fremkom met som et naturligt Produkt af givne Forhold, Bygherrens Krav og Tidens hele Retning mod det storslaaede. Kort i Forvejen var Fløjbygningerne ved Frederiks berg Slot, som forbinder Hovedslottet med Portbygningen, blevet bygget. Dette meget smukke Gaardparti skyldes Thura, og Planerne maa være udkastet i Vin teren 1733—34. Thura, som lige var hjemkommen fra Udlandet, har uden Tvivl be nyttet fremmede Forbilleder. LignendeSlotsgaarde har han kunnet se paa sin Rejse, særlig i England og Holland; disses Planer gaar igen tilbage til Palladios Tegninger 159.

(14) “•'1. iüiÄ*. ^m 7.'*cct.\’l>'"5thint iinb‘ârtcni^•iw»i>rniiiti io sv iitf .S a tl^ - .^n.m lf; lO^XllHV.«. I , .tfy ¿Xi»m|i'^*»* S.anui iw >n .‘«••iil*Juuur Kwert )«Ia/>«rn ainft‘h«n>yit H?Jc‘. •f. ¿1. C O cy»“uo- cf /■'VTifpcctuic dit CâîUt ctfûrdui dc dc!:vcitlvuii '«I/V J<9aT-?II .t. V-\'utxAitif /ttn.tiüiop’urAJtixkn-tr'cf >.. Fischer von Erlach: Udkast til Slottet Schönbrunn ved W ien.. 160.

(15) Christiansborg set fra Frederiksholms Kanal. Thura: Den danske Vitruvius.. 161.

(16) Detailler fra Pavillonerne ved Marmorbroen udført af Petzholt.. af Villaer og Landslotte. Den stærke Tradition, som gør sig gældende i det 18de Aarhundrede, baade i Kunst og i Haandværk, har været en mægtig Støtte for Architekterne, særlig naturligvis for de mindre fremragende. Hausser, der var indvandret fra Mellemtyskland, har naturligvis ogsaa kendt saadanne Slotsplaner. Særlig maa man tænke paa Slottet Schonhrunn ved Wien, som var paahegyndt før Hausser kom til Danmark. Arbejdet blev standset 1711 og først genoptaget 1744; men Fischer von Erlachs Planer var vel kendte gennem Kobberstik. Bygningerne omkring Slotsgaarden har ved Schonbrunn en lignende rythmisk Afveksling som ved Christiansborg. For øvrigt er den her fremkommet paa ganske naturlig Maade ved Fordringen om et stort Ridehus. Efter Barokkens almindelige Regler maatte der være en tilsvarende Bygning paa den modsatte Side, uanset at den fik en ganske anden Anvendelse, for neden Stalde, for oven et Rustkammer, der senere blev omdannet til Hoftheater. Hermed var Motivet givet; men vi kan ikke nægte Generalbygmesteren vor Aner kendelse for den smukke Gennemførelse. Eigtved har givet hele Komplekset sin Af slutning med de to elegante Pavilloner ved Marmorbroen. Paa Planerne fra 1738 er der en stor Portbygning ligesom paa Frederiksberg. Hvad nu Amalienborg angaar, er det jo en Kendsgerning, at Palæerne er op ført af Eigtved, og man kan gerne, om man vil, kalde det for hans Hovedværk. Men Spørgsmaalet bliver alligevel noget kompliceret ved det, som fra forskellig Side er oplyst om Marcus Tuschers Medarbejderskab. I sin fornylig udkomne Bog om Eigtved har O. v. Munthe af Morgenstierne søgt at vise, at baade Planen til Pladsen og Tegningen til Palæerne i alt væsentligt skyldes Eigtved, og at Tuschers Andel er af underordnet Betydning. Han hævder, at den Tegning af Eigtved til Chr. VII.s, oprindelig A. G. Moltkes Palæ, som findes i Bregentveds Arkiv, og som er gengivet 162.

(17) Detailler fra Pavillonerne ved Marmorbroen udført af Petzholt.. forneden paa Side 164, maa være ældre end Tuschers Forslag. Skønt det ikke direkte kan bevises, er der meget, der taler for, at det virkelig forholder sig saaledes. Men hvis dette nu er rigtigt, kan det ikke nægtes, at Projektet er blevet meget væsentlig forbedret ved de Forandringer, som Tuscher foreslog. Paa Eigtveds Teg ning fortsættes Palæerne til begge Sider af Fløje med flade Tage, men ellers af samme Fløj de som Flovedbygningen ; det hele udgør een lang og noget ensformig Façade. Tuscher erstattede de Eigtvedske Fløje med Pavilloner, der forbindes med Flovedbygningen ved de lave Mellembygninger, som han kalder Løngange. Derved opnaas den rythmiske Afveksling, som man satte saa megen Pris paa i Baroktiden. Det eneste, som man kan indvende mod hans Projekt og mod det, som Eigtved byg gede, efter at han i Princippet havde akcepteret Tuschers Ændringer, er at Mellem bygningerne er for lave. De er som bekendt senere forhøjet med en Etage af Harsforff, og det forekommer mig, at Helhedsindtrykket har vundet derved. Om Eigtveds Forslag siger Tuscher i sit Overslag: „Men i det Tilfælde, at Pa villonerne skulde helt udelades, og derimod Hovedbygningen føres helt ud til Gaden, vilde det ikke give Pladsen, som i sig selv ikke er altfor stor, noget godt Udseende. En vel anbragt Afveksling er i en Bygning altid det behageligste for Øjet.“ Amalien borg Pladsen har virkelig i Palæernes bevægede Silhouet et stort Fortrin for de Pladser i Udlandets Hovedstæder, som maa regnes for dens nærmeste Forbilleder. Her maa først og fremmest nævnes Vendômepladsen i Paris; dernæst en lille Plads i Byen Versailles (Place Dauphine), som mere end Vendômepladsen nærmer sig til en regelmæssig Ottekant. I begge Tilfælde pege Pladsens ene Akse mod en Kirke, ganske som paa Amalienborg. Det er for øvrigt mærkeligt, at Eigtved ikke paa sin Tegning har antydet 163.

(18) Fugleperspektiv af Amalienborg set fra Set. Annæ Plads.. r. :7-W ^77^. Place Vendôme, Paris. 1:10000. 164. Place Dauphine (nu: Place Hoche). Versailles. 1 : 10000 .. E igtved: Forslag til M oltkes Palæ . Ik k e udført. Bregentveds A rk iv ..

(19) Amalienborg set fra Frederiksgade. Mellembygningerne ( „Løngangene**) i deres oprindelige Højde.. Amalienborg af Tuscher. Marmorkirken og Omgivelser efter Eigtveds approberede Plan. 1: 10000.. Amalienborg af Eigtved. M armorkirken efter Planer af Meldahl. 1: 10000.. Eigtved: Facade af Moltkes Palæ (Chr. V lls Palæ) Kobbersiiksamlingen.. 165.

(20) Frederiks Hospital 1926 set fra Bredgade.. Knækket mellena Hovedbygningen og Sidefløjene. Man skulde næsten tro, at Eigtved har tænkt sig Pladsen som et Kvadrat, hvis Hjørner kun er afskaarne i den Bredde, som de her indmundende Gader har. Helt utænkeligt var det vel ikke; Vendomepladsens Hjørner er ogsaa temmelig kort afskaarne; men der indmunder ingen Gader der. Det er vel dog rimeligere at antage, at Eigtved i Tegningen har villet vise Facaden udfoldet. Heldigvis findes der andre Værker af Eigtved, som baade er helt sikre og saa betydelige, at de maa regnes til hans Hovedværker. Af Sophienberg staar desværre kun en sørgelig Rest tilbage; et andet Slot, som nedenfor skal omtales, er ganske forsvundet; men endnu har vi Prinsens Palæ og Frederiks Hospital. Det er besyn derligt, at endnu for 30 Aar siden, da „Nyt dansk Kunstnerleksikon“ udkom, var man ikke klar over, at disse Værker skyldes Eigtved, Prinsens Palæ troede man var af Thura, og Hospitalet blev—dog ikke i Leksikon’et, men f. Eks. i Carl Bruuns „København“ — tilskrevet George David Anthon. Philip Weilbach har berigtiget denne Fejltagelse i en Artikel „Hvem har bygget Frederiks Hospital“ i dette Tids skrifts første Aargang (1899). At Eigtved har bygget Prinsens Palæ, var allerede for inden paavist af F. R. Friis og F. J. Meier. Thura har kun efter Eigtveds Død tilbygget de 4 Fag længst henne imod Stormgade. Saa længe der var en saadan For virring i Begreberne, kunde man naturligvis ikke have nogen rigtig Forestilling om Eigtveds Betydning og Særegenhed som Architekt. Men endnu hersker der megen Usikkerhed paa dette Omraade, og Eigtveds Virksomhed er langtfra tilstrækkelig oplyst. Omridsene af hans Kunstnerpersonlighed begynder først nu at tegne sig klarere. I Stedet for Ridebaneanlægget ved Christiansborg og det noget problema tiske Amalienborg bør man gaa ud fra hans sikre Arbejder, som Prinsens Palæ, Sophienberg, det gamle Kongelige Theater og Frederiks Hospital. Det sidste er sær lig oplysende, fordi man der har en bekvem Lejlighed til at sammenligne Eigtveds 166.

(21) Prinsens Palæ set fra Taget af Ridebanens Bygninger.. Bygninger omkring Grønnegaarden med de fire store „Pavilloner“ ved Bredgade og Amaliegade, som er af Thura. Eigtved ynder en lettere Formgivning, og hans Byg ninger virker aldrig tungt, hvilket undertiden er Tilfældet med Thuras. Dette kan tildels ligge i en Forskel i deres kunstneriske Temperament, men maa dog tillige for klares ved at Eigtved, hvis Udenlandsrejse falder 4 Aar senere end Thuras, har væ ret under stærkere Indflydelse af det Omslag, som netop i disse Aar fandt Sted i Ud landet. Samtidig med, at den indre Dekoration omformes i den Retning, som be tegnes ved Ordet Rokoko i dets specielle Betydning, er der en Tendens til en roligere og mere diskret Fagadebehandling. Alle de nævnte Værker af Eigtved viser denne Tendens. Paa Prinsens Palæ, som dog egentlig var et kongeligt Palæ og kaldtes saaledes (Navnet Prinsens Palæ synes at stamme fra Christian VII.s Tid, da det blev indrettet til Bolig for Prins Carl af Hessen), er der hverken anvendt Søjler eller Pilastre, hvormed Thura saa rigelig har udstyret sin lille Eremitage. Munthe af Mor genstierne anfører fra Slotsbygningskommisionens Papirer et karakteristisk Eks empel, som viser, at den samme Forskel fremtraadte i deres Arbejde med den indre Dekoration. Begge Hofbygmestrene havde efter Kongens Ordre givet Tegning til den indvendige Udsmykning af Slotskirken. Men Kommissionen fandt, at „des Capitain Eigtveds Dessein das heste zu sein schien, weil seine Inventions aus einer simpleren und doch zierlichen Idee geflossen als des Herrn Thura“. Munthe af Morgenstierne har i sin Bog fremdraget flere hidtil ukendte Værker af Eigtved, deriblandt det store Slot Friderichsruhe, som Christian VI lod bygge i Stedet for det gamle Drage Slot ved Itzehoe til Bolig for Svogeren Hertug Friderich Ernst af Brandenburg-Culmbach, som var Statholder i Hertugdømmerne. Slottet er desværre senere nedrevet og kendes nu kun fra Afbildningerne i Thuras Danske Vitruvius II, Tab. 154—57. Ligheden med Prinsens Palæ har allerede tidligere været mig paafaldende, og jeg har gjort opmærksom derpaa i min Bog om Thura (S. 176). 167.

(22) Nic. Eigtved: Riddersalen i Christian den Syvendes Palæ. Detaillerne af Le Clerc.. I Fagadens Behandling er der den samme Beherskelse og Maadehold i Anvendelsen af Ornamenter som paa Sophienberg og Prinsens Palæ. Amalienborg staar isoleret i Eigtveds Produktion. Det kraftige Barokpræg i Palæernes Midtparti forklares bedst, naar man antager, at han fra først af har benyttet Tuschers Medhjælp. At Samar bejdet varede ved indtil Tuschers Død, kan bevises af Partikulærkassens Regnska ber. I 1750 blev der efter Eigtveds Ordre bestilt en Model til et af Palæerne hos Sned ker Schæffer; men Regningen, som blev betalt 8. Januar 1751, er attesteret af Tuscher, hvilket betyder, at Snedkeren har arbejdet efter hans Anvisninger. Blandt Eigtveds Værker har Munthe af Morgenstierne ogsaa optaget J. S. Schulins Landsted Frederiksdal. Det er en Hypothese, der er fremsat af Dr. Vilh. Lorenzen,* som dels finder Lighed mellem Frederiksdal og Amalienborg, dels læg ger Vægt paa, at Eigtved omtrent paa samme Tid var Schulins Architekt ved en Til bygning til hans Bolig i København, den gamle Renæssancegaard paa Østergade (Efterslægtsselskabets Gaard), som nu desværre er nedrevet. Men naar man sam menligner Frederiksdal med de Værker af Eigtved, som vi kan regne for sikre, og særlig med Landslottet Friedrichsruhe, finder vi, at Frederiksdal viser en mere massiv Barokstil, som for Eigtved var et overvundet Stadium. Frederik Schiøtt, som i en Artikel i Arc/ijíe/cíen, (IV Aarg. S. 234) har fremdra get den aldeles glemte Architekt Joh. Gottfried Rosenberg og paavist, at han ikke blot har bygget de tre store Palæer i Bredgade; v. Dehns, Bernstorffs og Berckentins (Koncertpalæet), men ogsaa Herregaarden Margaard paa Fyn og Land stedet Kokkedal i Nordsjælland (nu ombygget), finder Lighed i Stil mellem de to sidstnævnte og Frederiksdal, og han anser det for muligt, at Rosenberg er FrederiksI Teksten til de Opmaalinger af Frederiksdal, som er udgivne i Tegninger af ældre nordisk Architektur III.. 168.

(23) Riddersalen i Christian den Syvendes Palæ. Amalienborg.. dals Bygmester. Men heller ikke dette er synderlig overbevisende. Rosenberg staar Eigtved nær i Stil; paa Kokkedal har han anvendt de samme Rammepilastre, som Eigtved bruger, og Fagadebehandlingen er fladere og roligere end paa Frederiksdal. Der er jo heller ikke noget i Vejen for, at Frederiksdal kan skyldes en mindre kendt Bygmester, f. Eks. Hofbygningsinspektør J. A. Soherr eller Hofstenhugger Jacob Fortling, der ogsaa blev Bygningsinspektør og efter Thuras Død endogsaa kongelig Bygmester. Spørgsmaalet om Frederiksdals Architekt er et aabent Spørgsmaal, og det gaar ikke an at anføre noget saa usikkert mellem Eigtveds Værker. Det mærkelige Havehus i Frederiksborg Slotshave, som gik under Navnet „Det kinesiske Hus“, har Munthe af Morgenstierne ikke taget med blandt Eigtveds Værker, og jeg troer, at han her har truffet det rette. Dr. Beckett har i sit store Værk om Frederiksborg paavist, at Bygmesteren er J. A. Soherr, men mener dog, at Tegningen maa stamme fra Eigtveds Haand. 1 Artiklen om „Nogle lidet kendte Architekter“ har jeg sluttet mig til denne Opfattelse, og Redaktionen har— uden For anledning fra min Side — slaaet dette yderligere fast ved at sætte Eigtveds Navn under Afbildningen af Huset (S. 215). Men lad endelig ikke dette blive til en Kends gerning; det er nemlig ikke rigtigt. At Fagaden viser nogen Paavirkning af Eigtveds Stil, beviser ikke noget; der kunde paa denne Tid ikke godt være Tale om nogen anden Stil. Den Regning, som Eigtved har medunderskrevet, betyder heller ikke noget; Regningen angaar nemlig ikke Bygningen, men nogle Lervaser m. m., som blev leveret et Aarstid efter at Huset var færdigt og formodentlig skulde staa i Ha ven. Men Partikulærkassens Regnskaber giver andre Oplysninger, som er af større Betydning. Først blev Hovedbygningen opført i 1743—44, uden at der dengang var Tale om de lange Sidefløje, som først blev bygget senere ifølge Kgl. Resolution af 27. August 1745. Betragter man nu Hovedbygningen for sig, viser det sig, at den 169.

(24) baade i Plan og Opbygning er en temmelig nærgaaende Kopi af „Det norske Hus“, som Thura havde bygget i Hirsehholms Have. Endog de løjerlige smaa „Retirade kabinetter“, som var tilbygget ved Gavlene af det norske Hus, gaar igen, kun med en ny Tagform, som skal være lidt kinesisk. Der kan selvfølgelig ikke være Tale om, at Eigtved paa den Maade skulde have kopieret Thura; derimod er det let forstaaeligt, at den i Embedsstilling underordnede og som Architekt ubetydelige Bygnings inspektør Soherr har benyttet et Havehus af Thura som Forbillede. Frederiksborg hørte paa denne Tid til Thuras Departement, og han har maaske selv givet Soherr Anvisning paa det norske Hus. De lange Sidefløje, som blev tilføjet i 1745—46, ser ikke særlig Eigtvedske ud og synes mig som Architektur meget middelmaadige. Samtidig med, at Havehuset fik denne Udvidelse, blev Hovedbygningen noget forandret. Dels blev der foretaget en „Ausrückung des mittleren Vorsprungs“ paa Bagsiden, saa at det blev til en hel Fløj, dels blev alle Døre forhøjede. De kasserede Døre og Paneler blev kørt til Søllerødgaard som en Foræring til Grevinde Danneskjold-Samsøe. Snedkeren, som besørgede Flytningen, indsendte en Regning, som var „von dem Oberstlieutenant Eigtved zugleich mit attestirt“ altsaa attesteret baade af Eigtved og Soherr. Dette kunde maaske tyde paa, at Eigtved var Grev Frederik Danneskjold-Samsøes Architekt ved Opførelsen af det store Landsted i Søllerød, som blev meget beundret af Samtiden, navnlig paa Grund af en Altan, der var anbragt ovenpaa Taget, og hvorfra der var en herlig Udsigt, ikke blot over det nærmeste Landskab, men ud over Sundet og helt ind til København. Men naar man ser paa hosstaaende Prospekt, som er taget faa Aar efter Bygningens Opførelse, maa man indrømme, at særlig Eigtvedske Kendetegn ikke er synlige. Man kommer sna rere til at tænke paa Philip de Lange, navnlig fordi Vinduerne er Skydevinduer, de saakaldte „engelske Vinduer“, som Philip de Lange ogsaa har brugt ved Postgaarden paa Købmagergade og det Hansenske Palæ i Helsingør (se Artiklen „Bygmester Philip de Lange i Arc/uiekien Bd. XXVII, S. 73 ff.). Det vil stemme godt med, at Philip de Lange i de samme Aar byggede flere Bygninger for Søetaten, hvis øverste Chef netop var Grev Danneskjold-Samsøe, bl. a. den saakaldte Admiralitetsbygning paa Gammelholm. For at danne sig et rigtigt Skøn om Eigtveds Kunstnerpersonlighed maa man ogsaa tage Hensyn til bevarede Tegninger, som ikke er komne til Udførelse eller ud ført paa en anden Maade. Munthe af Morgenstierne har givet en Fortegnelse over de Tegninger af Eigtved, som findes i Rigsarkivet. Men der findes ogsaa interessante Udkast andetsteds. I den Kochske Samling, som nu gemmes paa Kunstakademiet, er der en stor og smuk Fagadetegning med tilhørende Plan af Hovedbygningen paa Bregentved, som Grev A. G. Moltke lod opføre, efter at han havde faaet Godset for æret af Frederik V. Tegningen er signeret N. Eigtved 17. Juli 1749. En ganske lig nende Tegning (vist fra Bregentveds Arkiv) er gengivet i „Danske Herregaarde ved 1920“ ; men her er som Variant tilføjet Tegning af en 3 Fags Kvist i Stedet for det Spir, som Eigtved havde tegnet over Bygningens Midte. Signatur ser man ikke, og det bliver derfor tvivlsomt, om Varianten, som blev fulgt ved Opførelsen, stammer fra Eigtved selv eller fra G. D. Anthon, der skal have opført eller fuldendt Bygnin gen. Men selv om Spiret ikke kom med, er Bygningen dog i det væsentlig, opført efter Eigtveds Tegning. I denne Skikkelse stod Bregentveds Hovedfløj, indtil den omkring 1890 hlev ombygget af Axel Berg. 170.

(25) Nie. Eigtved: Friderichsruhe. ca. 1:600. ( M aalestokken maa være forkert. Læs Fod i Stedet for Alen). Efter Thura: Den danske Vitruvius.. Nic. Eigtved: Sophienberg. Façade mod Søen. ca. 1:600. Efter Thura: Den danske Vitruvius.. 171.

(26) Det vigtigste af Eigtveds Projekter bliver dog hans Udkast eller rettere hans forskellige Udkast til Marmorkirken, som tidligere har været behandlet her i Tids skriftet („Gabriel eller Jardin“ i X X 11 Aargang S. 285 ff.). Det er mærkværdigt, at dette Projekt sjælden omtales, tiden at der følger en Beklagelse over den Tilsidesæt telse, som Eigtved maatte lide ved at Arbejdet blev overdraget til den indkaldte franske Architekt Jardin. Intet kan være mere urigtigt. Forslaget om at indkalde Jardin kom først frem efter Eigtveds Død; mens han levede var der slet ikke tænkt paa Jardin. Det som skete dengang, var at Eigtveds Tegninger blev sendt til Paris for at korrigeres af Louis XV.s Arehitekt Ange-Jacques Gabriel. Selv om der heri var noget af et kunstnerisk Nederlag, da det var selve Stilen man var misfornøjet med og fandt forældet, er det dog ikke sikkert, at Eigtved har taget sig det videre nær. Det var nemlig ikke noget usædvanligt; man havde tidligere konsuleret den samme Autoritet med Hensyn til Udsmykningen af Dronningens Galeri paa Christiansborg; og selve Jardin maatte jo senere finde sig i, at hans Tegninger blev sendt til Akademiet i Paris til Bedømmelse. Der har aldrig været Tale om at sætte Eigtved fra Bestillingen som Kirkens Bygmester og altsaa heller ikke om nogen Til sidesættelse for en anden Architekt. Det blev kun forlangt, at han skulde omarbejde sit Projekt i mere klassicistisk Retning, hvilket ogsaa skete i hans sidste Tegning, som blev approberet kort før hans Død (afbildet i Meldahls Bog om Frederikskirken, PI. 13). Saa snart man saa, at Eigtved var villig til at komme den nye Retning imøde, godkendte Kongen hans Tegning uden at afvente Gabriels Forslag, som først ankom efter Eigtveds Død (7. Juni 1754). Fra Arkivet paa Bregentved er der for nylig indgaaet til Rigsarkivet som Gave en Pakke Dokumenter, som giver nye og interessante Oplysninger til Marmorkir kens Bygningshistorie. Selv efter Eigtveds Død og Jardins Indkaldelse stod Spørgsmaalet om, hvilken Tegning der skulde følges, aabent i næsten 2 Aar. Eigtveds mangeaarige Medhjælper George David Anthon kæmpede tappert for hans Projekt, som det synes støttet af Overhofmarskal A. G. Moltke. Denne lod Anthon udarbejde Overslag over de 3 Projekter, og Resultatet heraf var, at Eigtveds vilde koste ca. 600.000 Rdl., Gabriels 1.100.000 og Jardins endog 1.700.000 Rdl. Anthon arbejdede ogsaa stadig paa at omdanne Eigtveds Projekt, idet han optog nogle af Gahriels Former og derved søgte at komme den nye Retning imøde (Meldahl, PI. 14). Han udarbejdede ogsaa et helt nyt Forslag, hvoraf Meldahl har enFagadetegning (PI. 24); i de Bregentvedske Papirer ligger Forslaget helt udarbejdet med 8 Tegninger. Med Hensyn til de saakaldte Gabrielske Tegninger, som jeg i den ovennævnte Artikel har søgt at bestemme (PI. 17—20 hos Meldahl), bekræfter Dokumenterne fra Bregentved, at disse virkelig fremstiller Gabriels Projekt. Anthon ledsager nemlig sit Overslag over Gahriels Projekt med nogle Bemærkninger om, at Fagadetegningen i alle Maader er prægtig, men hvis man vil gøre en perspektivisk Tegning, vil man se, at den er uheldig. Denne af Anthon udførte perspektiviske Tegning findes hos Meldahl som PI. 22; han kalder den for en temmelig talentløst udført perspektivisk Fremstilling af Projektet PI. 20. Men Tegningens Svagheder kommer altsaa ikke saa meget af Mangel paa Talent som af Anthons Bestræbelser for at vise de svage Sider ved Ga briels Forslag. Hans Bemærkninger er for øvrigt ikke uberettigede. I Eigtveds For slag var der taget ganske anderledes Hensyn til den perspektiviske Virkning. Han viser sig her som den erfarne Architekt; men hans Tegning rummer tillige store 172.

(27) i. 1 II — 1 1 ■ Hil 3. I. 1<. ijlir i ' _j|■ Jri i i [. 1“ T 1. Jkm. am mM *t«<i^¿ar e4ilb«w<'*.. N ic. Eigtved: Bregentved. Tegning i den Kochske Samling, Kunstakademiets Bibliotek,. Søllerødgaard. Tegning i den Hegelske Samling paa Øregaard,. 173.

(28) Skønheder, og den er nok værd at studere for den, der ønsker at forstaa Eigtveds Kunstnerpersonlighed. f r . w e il b a c h. Nie. Eigtved: Det kongelige Thealer. 1:400. Efter H afnia hodierna.. E N G L IS H SUMMARY Nicolaj Eigtved was born 22 June 1701. He began as a gardener, but during a journey abroad to study this profession, he also took up the study of Architecture. As an officer he worked under the direction of the architect colonel Poeppelmann on the erection of the Zwinger at Dresden. In 1732 the danish king Christian VI requested him to return to Denmark. Having with royal support com pleted a journey to Italy, he was appointed colonel and arehitect to the royal court. Besides Thura (a contemporary danish Architect) Eigtved designed most of the greatest and most beautiful danish buildings erected about the middle of the 18th eentury. When Christian VI was building the palace Christiansborg (see page 161) Eigtved succeeded the headarchitect of the palace Hausser, and has at least completed the whole eomplex, by the erection of the two elegant pavilions at the marble bridge (see page 161,162 and 163). At the same time Eigtved designed „Prin sens Palæ“ (see page 167), where the danish nationalmuseum now has its domeeil. The centrepart of „Frederiks Hospital“ now the museum of applied arts (see Architekten, the monthly edition for January this year) is also a work of Eigtved. Moreover he has designed the palace Friderichsruhe at Itzehoe, and Sophienberg near Rungsted, the latter erected 1744 (see page 171), and made the project to the mainbuilding atBregentved (see page 173), possibly he has also designed the coontrysite Søllerødgaard (see page 173) but most probably the architect here has been Phillip de Lange. The first royal Theater in Copenhagen was build by Eigtved, and he has superintented the ereetion of several great private residences. His most signifieant works is the palace of Amalienborg (see page 164,165,168 and 169), and his project to „Marmorkirken“. After the death of Eigtved 1754 this latter work was continued by the french architect Jardin. The Church was, however, not completed until 1894 by the architect F. Meldahl. Eigtved was on his journeys abroad greatly influeneed by the change in architectural taste, which set in during this years. He prefares a light and elegant moulding, his buildings gives never a severe impression, as often is the case with the works of the contemporary very prominent danish architect L. L. Thura. In the cause of the last thirty years the discovery of documents and thorough investigations have thrown new light on the importance and activity of Eigtved as an architect, and the present article by Fr. Weilbach adds to this endeavour. Billederne er udvalgt af Redaktionen. Fotografierne Side 162, 163, 168 og 169 er optaget af .lulie Laurberg og Gads Atelier, der velvilligst har stillet dem til Disposition. Flyverfotografiet af Amalienborg er udfort af Løjtnant Erlind, Hærens Flyverkorps.. 174.

(29) K N U D V. E N G E L H A R D T Efterfølgende Billedudvalg skulde nogenlunde give en samlet Oversigt over Knud V. Engelhardts Virksomhed, saaledes at Billederne talte for sig selv. Det har imidlertid haft sine Vanskeligheder. Dels er det en utrolig Mængde forskellige Ting, han har udført, og saa mange forskellige Teknikker, han har sat sig ind i, at alene Mængden stillede Hindringer. Dels egner mange af hans Arbejder sig slet ikke til Gengivelse i Fotografi. De skal ses og bruges— først ved Brugen kommer ofte deres Værdi frem, de er praktiske Ting, ikke Paradenumre, hvilket vel er den fineste Kom pliment, man kan give en Brugsgenstand. Saaledes gaar det til, at der her ikke findes Prøver af, f. Eks. hans Møbler, Bogbind, Plakater, Smaaarbejder i Bronze, Sølv og Tin, hans Behandling af Skrift i stort Maal paa Fagader, og saaledes gaar det til, at man har maattet udelade selv hans Signeter, der i al deres Enkelhed maaske er hans fineste Arbejder. At man her kun kunde bringe en lille Prøve paa hans Tryksager, er en given Ting. Det er en meget stor Del af hans Virksomhed og hans Hovedindsats. Man burde tage sig over engang at foranstalte en særlig Udstilling deraf. Der er mere end nok. En saadan Udstilling vilde hævde Engelhardts Fortjenester som Accidenssætter ud over Lan dets Grænser, og den vilde vise Taabeligheden af det Overfald, som visse Bog trykkere fornylig foranstaltede i „De grafiske Fag“. Engelhardt har en egen Evne til at grave sig til Bunds i Tingene. Hvad der betros ham, bliver til Opgaver, der skal løses paa ny fra Grunden og een Gang for alle. Til det Formaal stiler han mod saa omfattende en teknisk Viden som muligt, og han kender hvert Omraades specielle Teknik lige til de udspekulerede tekniske Raffinementer. Kendskabet til Materialer og Fremstillingsmaader sætter hans formende Evne , i Sving og gør Fantasien frodig. Men Idéerne kommer ikke farende fra Luften til ham, bliver ikke løsrevne, dekorative Indfald. Opgaverne er for ham altid bundne til Tingenes Funktion under Brug. Der skal bibringes dem sluttet Form og Anven delighed, de skal „standardiseres“ saaledes, at de gør Fyldest under alle forekom mende Tilfælde. Begrebet „Skønhed“ er efter hans Opfattelse væsentlig ensbety dende med Orden og praktisk Anvendelighed— eller som han selv udtrykker sig: „Naar bare det kan bruges! Skønheden faar man gratis, den kommer af sig selv.“ Karakteristisk for Engelhardt er hans Sporvogn. Det drejede sig om en kom bineret Træ- og Jernkonstruktion, der samtidig med, at den løste Vanskeligheder som Fremstillingen af lukkede Perroner, havde en hensigtsmæssig og architektonisk tilfredsstillende Form. Hans Type indeholder ingen Detailler af pretentiøs Form eller Profil. De er rolige og bragte i overskuelig Orden, betyder en Hvile for Øjet. For en Del skyldes dette den gennemførte Profilering med runde Hjørner og Kanter. Den opstod hos Engelhardt dels af et æsthetisk Ræsonnement, dels af praktiske Fordele. Han iagttog, at Sliddet— Afrunding af Kanter og Hjørner— kunde give XXIX. 8. 183.

(30) gamle Ting en egen Skønhed og ræsonnerede saaledes: Hvorfor sætte noget paa Tingene, som Brugen slider af? hvorfor ikke straks give Tingene den Form, som de alligevel faar med Livets Tilslibning? — saa maa de jo falde lettere i Brug, og hvad Udseendet angaar, maa man kunne tage Lære af Sliddet; det rette Slid giver jo Skønhed. Paa den anden Side foregaar al Rengøring ikke alene væsentlig lettere og hur tigere (hiiver altsaa hilligere), men ogsaa grundigere, naar der ikke findes støvsam lende Listeprofileringer og Kroge. Tillige undgaas derved Kanter, som det er ube kvemt at læne sig til, som man kan støde sig paa, eller som let læderes under dag ligt Slid. Hensyntagen til praktiske Krav og formende Evne har paa den Maade virket sammen. Engelhardts Formsans har direkte dannet sig gennem Arbejdet, og et sær egent Formsprog er vokset frem under hans Hænder. Saa tidligt somi 1910 har han udført en saadan Hverdags Ting efter Arbejdsprincipper, der nu 17 Aar senere er fuldt ud tidssvarende, og i et Formsprog, der er ved at blive og i alt Fald paa visse Omraader (f. Eks. Automobilindustrien) er blevet en fastslaaet, international Norm! Hele Sagen viser iøvrigt typisk, hvorledes den Slags Arbejder virker: Da Tingen én Gang for alle var gennemklaret, kunde Ingeniørerne arbejde videre paa det givne Grundlag og i Engelhardts Stil. En lignende Indflydelse øver praktiske Hensyn paa Engelhardts Løsninger af selv rent dekorative Opgaver. Han har en naturlig Evne til at danne Ornamenter af Bogstaver, baade faa forenede til Monogram og mange i Sammenstilling. Men han omformer eller fordrejer aldrig dem eller deres enkelte Led i dekorativ Hensigt. Deres organiske Struktur — deres sande Natur — forbliver uforandret. Ornamentet dannes alene ved den Maade, hvorpaa de føjes sammen. Man kan sige, at han har Blik for de dekorative Muligheder, der ligger i hvert Bogstavs saa at sige architektoniske Struktur. Dertil skal Bogstaverne være tydelige og føje sig sammen i logisk Rækkefølge i Overensstemmelse med den Rolle, de spiller i Ornamentet, saaledes at de uden videre læses i rigtig Orden af udenforstaaende. Hans Bogejer- og Forret ningsmærker vidner om stor Kombinationsevne og en levende Fantasi, hvis Sund hed disse stadige, uden for Dekorationen liggende Hensyn har bevaret. Hele hans Arbejde med Skrift hviler iøvrigt paa et indgaaende Studium af Bogstavernes Bygning, paa en Viden og en Indsigt, som kun meget faa besidder. Dette har sat ham i Stand til at behandle Skrift under næsten enhver tænkelig Form og i enhver tænkelig Teknik. Til hans mest vellykkede Arbejder — rent bortset fra Tryksagerne — hører hans Gadenavneskilte med støbte Bogstaver, der enten nittes enkeltvis paa Plade eller støbes i eet med denne. De viser hans Bestræbelser for at bringe Orden og ligelig Fordeling, Klarhed og anskuelig Oversigt, og foruden den Bekvemmelighed, de medfører i Brug, har de den gode Egenskab, at de virker som Ornament paa de Bygninger, hvor de anbringes. De har da ogsaa vist sig i Besid delse af den Evne til at skabe Norm og fremkalde Efterfølgelse, som kendetegner virkelig gode, moderne Opgave-Løsninger. Paa det blandede Omraade, man med uklare Udtryk alt efter Omstændig hederne benævner dekorativ Kunst, Kunsthaandværk, Kunstindustri, foregaar der for Tiden en Svingning. Der er en voksende Trang til Kunstnere af en helt anden Støbning end den gængse, ensidigt æsthetisk-artistiske. Nu kræves der af Kunst184.

(31) nerne først og fremmest Arbejde paa et langt mere omfattende Grundlag, efter Ret ningslinier, hvor de praktiske Hensyn overvejer de æsthetiske, og som tillige be stemmes af videre rækkende sociale Hensyn, ja endog rent etiske. Endnu er Kunstnere af denne Støbning sjældne her i Landet, skønt Kunsthaandværk og Kunstindustri savner dem haardt. Engelhardt er en af de faa, vi har, maaske den eneste virkelig udprægede, og han har været det i omtrent tyve Aar. Det er et Tidens Tegn, at man drager hans Virksomhed frem til Eftertanke — Ud viklingen gør ham aktuel. s ig u r d s c h u l t z. Automobil-Landevejsskilte. 1:25, Serie af Emailleskilte, 70 cm i D iam., med blaa Bund, udførte 1916 for Kgl. dansk Automobilklub og Forenede danske Motorefere.. K N U D V. E N G E L H A R D T EN G LISH SUMMARY The Danish architect Knud V. Engelhardt, some of whose work is shown in this number, is a very versatile man, and often undertakes tasks that have hitherto heen very little dealt with hy architects. Samples of his actual building work are the country house at Skagen (pp. 186 and 188), and the shop arcade (pp. 187 and 188). In 1908 he raised the question of uniform kilometer stones for the country roads, and put forward a complete proposal for the shaping of such stones (p. 189). In 1910, in conjunction with the engineers of the Copenhagen Tramway Co. Ltd. (A/S Københavns Sporveje), he made complete designs for the interior as well as the exterior of a tramcar. He chose simple rounded forms, the same that have since been adopted throughout in the motorcar industry (illustration p. 190 below; above, an earlier type of tramcar). In 1922 he worked out a series of stove types, 30 variations, which can be built up from 11 dillerent parts (p. 191). Of special importance is his type designing, comprising all sorts of printed matter, stamps, notices, signboards, and posters. He is an unusually line job-printer, and has put printed matter into shape for a great many public and private institutions. As a sample we give his work for the Academy of Arts, Copenhagen (p. 194). It is always remarkable for legibility and conciseness of arrangement, and for the high degree of eultivation of the scripts. A number of seals (p. 192) and owners’ marks (p. 193) further show his imagination and culture. His designs are widely used in Copenhagen in streetnames, house numbers, name plates, and posters. On p. 195 are seen examples in enamel, painted and gilded cast iron, and in brass. His many different works can but poorly be reproduced within the narrow bounds of a periodical, we may, however, further mention his designs in white embroidery and damask weaving (pp. 196 and 197). Engelhardt’s work has ever been primarily determined by functional considerations and further by a due regard to the technique of the craft and material concerned. In this way he has entirely eseaped the dangers of style imitation, and has been able to give to such modern problems as the tramcar their typical and final solution.. 185.

(32) ,iHøjen'\ Sommerhus i Højen By, Skagen, for Skibsmægler Chr. Thomsen, Aalborg. Fuldført 1917.. 186.

(33) „Trom m esalen“. Basarbygning paa den gamle Banegaards Terrien jor Inieressentselskabel „Trom m esalen“. 1921.. 187.

(34) Tegning til ,^Højen'\ Sommerhus i Højen By, Skagen. 1:300. 1916. Tegning til „Trom m esalen'\ Basarhygning paa den gamle Banegaards Terræn. 1:500. 1920. Da Spejlglas paa den Tid, da Bygningen skulde opføres, var paa sit højeste Prisniveau, foreslog K .V .E . at anvende almindeligt Rudeglas i V in duerne. For at inddrage disse i Bygningens Architeklur som et virksomt Led og for at opnaa visse praktiske Fordele, gav han dem den Brilliant-Form , der gjorde dem populære under Navnet „Flueøjnene**, Den tragtformede Grundplan for de enkelte B utikker i forreste Række, og deres Placering ved Siden af hinanden med den smalle Del vekselvis til den ene og den anden Side anvistes af Bygherren. Oprindelig skulde de kun have været U dstillingsrum, men under Opførelsen ændredes de til B utikker. Den nuværende Gennembrydning af Fagaden paa to Steder er ligeledes en senere Æ ndring. Selve Skiltningen danner hele Bygningens Hovedbjælke: Indskrifterne gennemførtes oprindelig paa Grundlag af det Side 194 afbildede Stenskrift-A lf abet. —. —. 188.

(35) Foroven: Forslag til Kilomeiersten. 1:30. .April 1908. T il venstre over hinanden oprejst og i Brolægning nedfældet Udgangspunkt for Maalingen. Forneden: Forslag til Kilometersten 1:30. Aug. 1909. T il 1 km-Stenene er tænkt anvendt gamle Bordursten. Ved Foden af 10-km-Stenen et Fi.xpunkt for Generalstaben.. P. 1^ f l f i f l f i f i f. n n f if if if lf if if iB. liM. Forslag Hl et System af Kilometersten for en 105,222 km lang Vejstrækning. Febr. 1910. O— 50 km vist med brede. Besten med smalle 10 km -Sten. Med Amtsskel.. 1908 rejste K .V .E . Spørgsmaalet om Landevejsafmærkning med ensartede Kilometersten over alle Landets Hoved landeveje (ca. 1000 M il). Hans Forslag benyttedes ikke, men et Grundlag, der ikke kunde fraviges, var dermed givet, og Sagens Gennemførelse bevirkedes som Følge af hans Agitation.. 189.

(36) Københavnsk Sporvogn ¡ør K .V .E .’s Model.. Sporvogn, bygget for A jS „De københavnske Sporveje“ i „Scandia“, Randers, 1910, efter Tegninger, udarbejdede aj K .V .E . sammen med Selskabets Ingeniører: K .V .B .'s Arbejde omfatter hele Karosseriet, baade Indre og Ydre, med alle Detailler af Træ og Metal. H an har ikke siden da haft med Sporvejenes Materiel at gøre, men de i de seneste Aar byggede Bivogne staar dog hans oprindelige Type meget nær.. 190.

(37) Ovnserie med danske H usdyr (T yr, Vædder, Hest), udført 1922 for A f S H. Hasmussen ^ Co., Odense. Tyren efter Teg ning af Joakim Skovgaard, modelleret af Johan Thomas Skovgaard. A f 11 forskellige Dele kan sammensættes over 30 gængse Typer alene med Tyr. Her gengives følgende Serienumre, regnet fra venstre til høfre: I første Række: 700 I (Serie med lav Askedør; Høfde 1 m; varmer 60 m^), 700 (varmer 74 m^), 700 g (varmer 89 m^), 700 æ (varmer 89 m*; med Tallerkenvarmer), 700 g 2 (Høfde 1,66 m; varmer 108 m^). I anden Række: 700 læ g (varmer 108 m?; med Tallerken varmer), 700 Ipæ (varmer 108 m“; med Kogested og Tallerkenvarmer), 720 (Serie med høf Askedør, uden Indfyrings laage; varmer 74 m^), 710 (Serie med høf Askedør og Indfyringslaage; varmer 74 m^), 730 (Serie med glat Led mellem Askedør og Indfyringslaage, Døgnbrænder; varmer 106 n?).. Nye Goderaadsfern. Gibsmodeller til Støbefern. 1:3 v. St.. 191.

(38) A ftryk af Signeter, udførte for offentlige Institutioner, Privatfolk og Forretninger. 2:3 v St. I tredie Række Signeter for Universitetsbiblioteket, Lenskontrollen og Kunstgewerbemuseum der Stadt Flensburg. Nærværende Udvalg om fatter baade ældre og nye Arbefder imellem hverandre. Det samme gør sig i endnu høfere Grad gældende ved Mærkerne paa modsiaaende Side.. 192.

(39) §. * Ä. ( im. uÄ%.. *v,. ^ UlTT Uv*'. c :4 é m. luKBI ^ 9/S^. '. ^ 1.. < |4. Bogejer~y Forretnings-^ Fabriks- og andre Ejer-M ærker. 2:3 v. St. I øverste Række Køge Værfts og Dansk Porcellænsfabriks Initialm æ rker; imellem dem Mærke for Motorcyclen „Star**^ hvor Opgaven var et Mærke, der baade paa Engelsk og T ysk kunde læses „Star*'’ {henholdsvis Stjerne og Stær). Alle de private Mærker indeholder en symbolsk Idé, /. Eks. havde Zoologen A nnie Quensel særlig studeret den i hendes Mærke gengivne Ferskvandsin/usori'e Planaria striata.. 193.

(40) 194. Stenskriflalfabet til Bru^ for Ilaandværkere, udarbejdet 1914 til Malmø Udstillingens danske A . f deling. I: l0 v. St..

(41) S p y t* ik k e paa Fortovet. O. Ø RECAARD S ALLE. (jj). Gadeskilte af Emaille. 1:10 v. Si. Sort B und; Korset i „Spyt ikke . . . “ rødt. Gadenumrene oprindelig udførte til Gentofte Kommune.. STORE K O N G E N S Gadenavneskilie. 1:10 v. St. Støbt M eialskrifi (ialt udført i 7 Størrelser) nittet paa Plade. Bogstaverne forgyldte. I nederste Skilt er Bunden malet sort, i de tre øverste lysere.. A f t K I T É K T I EIS P E: R. T V E D E Architektnavne til Studiebyen. 1:5 v. St. Støbt M etalskrift nittet paa Plade. Bogstaverne forgyldte.. ti li rr. J W V I J U 'M " « ’». B. ti. «. V < C V* )ts. JX ti «. i. .ti- m : jt v ilKt.iV f! St U JV W' ‘. M. ..a . ~w. X. T B iU ■ X.. O. l i. 1 i.. '2i. >. «i. 'iPsi i? - H N. 1’. i. åî. K> .u. tW.;". ÎV. ÎÎ. ’:i. ‘.,1 ii. ^. V». Î jsr T >i R iy A S i 5> ii-, ,A r. Î•i i>r. T É X .iii « I< ¿V 1» li £ 'K . iÎ A. JM s F 1 & i'’, « Xi 25 •s t i 2s: JK. Navneplade. 1:10 v. St. Blankpoleret. M essingskrift, nittet paa Plade.. 5T ; A Hr. '. '¿î!. Dørplade. 1:3 v. Si. Blankpoleret. M essingskrift nittet paa Plade.. 195.

(42) Foroven Lysedug, udført hos Clara Wæver. Diam. 90 cm. Hvidsøm bygget over gammel Hedebosyning. Forneden Lysedug, udført hos Clara Wasver. 1,20 "X. 0,20 m. Hvidsøm bygget over gammel Hedebosyning. K .V .E . var Medstifter af Selskabet Hedebosyningens Fremme. T il sine M ønstre benyttede han kun delvis de overleverede Hedebo motiver, men komponerede iøvrigt frit paa Grundlag af den gamle Teknik.. 196.

(43) Foroven „Sommerdagen^^ syet af Fru Ingeborg Larsen. D iam. 2 m. Hvidsøm. Forneden Damaskes Servieiy udført for A /S De forenede Linnedvarefabrikker, København ^ Randers. 62 cm 1. og br. K un Halvdelen gengivet her. I samme Mønster er ogsaa udført Dug. Hjørnemotivet efter Tegning af Niels Skovgaard. — T il en anden Damaskes Dug af K .V .E . med Evangelistsymboler i Hjørnerne har Joakim Skovgaard givet Tegning til to af disse.. 197.

(44) PRÆMI EREDE NYB YGNI NGE R har i aarene 1924-25, efter tegning af arehitekterne Kay Fisker og C. Holst, opført den her gengivne karré paa en grund ved siden af Den evige Tilhedelsesordens kloster paa Jagtvejen. Grunden har et samlet areal af 7980 m^, deraf er bebygget 3765 m^. Bygningen indeholder 23 op gange med 5 beboelseslag, ialt 226 lejligheder og 4 butikker, deraf 20 Fireværelsers med kammer og bad, 55 Treværelsers med kammer og bad, 136 Toværelsers med kammer og brusebad, 10 Toværelsers med brusebad og 5 Etværelsers med kam mer og brusebad. Den samlede anlægssum var 3,602,000 kr., byggesummen 2,638,000 kr., hvilket svarer til en enhedspris af 700 kr. pr. m^. I statsboligfondslaan var bevilget 1,391,400 kr. Grunden er behæftet med en servitut, der kun tillader 4 fulde beboelseslag og udnyttet tagétage, men det lykkedes mod at afgive areal til gadeudvidelse i Samsø gade at opnaa tilladelse til at erstatte manzardétagen med en attcaétage. opført af røde haandstrøgne sten, der efter afsyringen er strøget med en blanding af carbolinium og kultjære og derefter fuget med en mørtel iblan det hvidtekalk. Taget er røde tegl. Alle aftræk fra køkken og toiletrum er ført op til tværgaaende, vandrette kanaler over hanebaandet, der udmunder i tagfladen. Vinduerne sidder 25 cm tilbage for murfladen, hvorved der opnaas en stor bespa relse paa snedkerarbejdet. De udvendige vindueslysninger er pudsede. Hovedtrap perne har rækværker af jern og vægge og trappeundersider oliemalede. Foreningens formand under opførelsen var S. Hellberg. Ingeniørarbejdet er projekteret af Ludvig Birch og J. O. Pedersen-Krogboe. Haveanlægene er projek teret og tilset af G. N. Brandt. Højesteretssagfører C. C. Heilesen var foreningens juridiske konsulent og Architekt H. Hjortenberg tilsynsførende under opførelsen. Parkkvarterets Boligforening. Beboelsesbygningen paa Hjørnet af Vennemindevej og Adolphsensgade er op ført af Architekt E. Ambt for Tømmerhandlerfirmaet I. F. Fengers Eftf. med offent lig Støtte. I det ydre er tilstræbt Harmoni med de nærliggende Bygninger. Ved Ud arbejdelse af Planen er der særlig lagt Vægt paa Køkkenets Indretning. Fri Adgang til Vinduet over et smalt Køkkenbord, Spisekammer med Ventilation, god Køkken bordsplads, Kosteskab, Plads til Høkasse og fornuftig Anbringelse af Gasmaaler og øvrig Installation. Ved at trække Entredørene ca. 24 cm tilbage, bliver der bedre Plads i Entreen og navnlig god Plads til Elektricitetsmaaleren. I alle W.C. er der Afløb med Brusebad, hvorfor W.C.-Rummet er projekteret dobbelt saa stort som lovbefalet. I Firmaet I. F. Fengers Efterfølger havde Architekten en forstaaende Bygherre, som lagde megen Vægt paa en solid Udførelse af Bygningen. Ingeniør Sehat Behrend var projekterende Ingeniør ved Byggeforetagendet og Architekt N. Westergaard har været en samvittighedsfuld Konduktør. Bygge summen uden Omkostninger var Kr. 902,363.00, pr. m^bebygget Areal ca. Kr. 575.00. Andelsboligforeningen Isafford. bebyggede med Louis Hygom som Architekt i. 1926 den Trælastfirmaet Tiemroth og Brandt tidligere tilhørende Plads grænsende. 198.

(45) ^. n SS 0 ■ *-û 1. ,. , ^0. 1 1. 1" E. a. J_.L ^ 1 1^ H i * 4 1 f> Y^ "i&j » ". H. j N 1 Q -. u'*". Kay Fisker og C. Holst: Boligkarré ved Jagtvejen. Lejlighedstype 1: 200. Helhedsplan 1: 1000. Tilkendt Københavns Kommunes Præmie for smukke og gode Bygninger 1927.. 199.

(46) Einar Ambt: Boligforeningsbygning ved Adolphsensgade. 1:800. Tilkendt Københavns Kommunes Præmie for gode og smukke Bygninger 1926.. til Njalsgade, Isafjordsgade og Egilsgade af en Størrelse paa 4146 m^, med det viste Kompleks i 6 Etagers Højde med et Flademaal af 2291 m^. Paa Grund af den ringe Blokdybde, som er anvendt overalt i Islands BryggeKvarteret og som har medført de ganske utilfredsstillende smalle Gaarde, krævede Magistraten, for at yde sin Støtte til nærværende Byggeforetagende, at der skulde gøres noget for at skaffe mere Lys og Luft til Gaardsrummet. Derfor blev den mod Egilsgade — mod Sydvest — liggende Fløj afbrudt af en ca. 20 m bred Aabning mod Gaden (se Situationsplan i Architekten XXVIII Side 64). Da Gaarden herved er aaben mod Gaden maatte følgelig Bygningens Ydre vise sig ens mod Gaard og Gade og da Gaardens Lysforhold var bestemmende for det 200.

(47) Louis Hygom: Boligforeningsbygning ved Isafjordsgade. 1:800. Tilkendt Københavns Kommunes Præmie for gode og smukke Bygninger 1927.. anvendte Fagademateriale blev der overalt anvendt gule haandstrøgne Sten, me dens Tagene blev dækket med graa Teglsten. Komplekset indeholder 186 Lejligheder i Størrelse: 2 Værelser, 2 Værelser og Kammer, 3 Værelser samt 8 Butiker alt fordelt paa 15 Stk. Opg. og 2 Stk. Opg. Der findes Centralopvarmning ved varmt Vand. Komplekset er delt i 5 selvst. Matr. Nr. og det er værd at bemærke, at medens disse ved passende Deklarationer kan have fælles Portindkørsel, fælles Afløbsordning og anden fælles Indretninger, kan Sundhedskommissionen ikke give Til ladelse til at nøjes med f. Eks. 2 Stk. Gaard-W.C. fælles for Komplekset, men har forlangt 1 for hver Ejendom. Den hedder ikke noget med Kommission for ingenting!. 201.

(48) “I i___ Ü _ j E. Monberg: Beboelseshus paa Hjørnet af Sølvgade og Rigensgade. 1: 500. Tilkendt Københavns Kommunes Præmie for smukke og gode Nybygninger 1927.. Ejendommen Sølvgade N r. 24, Hjørnet af Rigensgade, er opført i Aaret 1926 af Architekt E. Monberg for Overretssagfører L. A. Langenholt. Bygningen, der er opført i 3 ret høje Etager foruden en næsten i Gadehøjde beliggende Kælder og Tagetage, indeholder 5 Stk. Butikker og 3 større, herskabe lige Lejligheder, hvoraf den øverste, 2. Sals Lejligheden, har sine Soveværelser i Tagetagen. Da de 3 Beboere ønskede hver sin Inddeling af Lejligheden, er alle 3 Lejligheder ret forskellige baade i Form og Udstyrelse. Bygningens Fagader er pudsede i en varm lys Tone, afstemt efter Gadens Farver. Taget er dækket med graa Tegl. Architekt V. Berner Nielsen har ført det daglige Tilsyn. 202.

(49) E. Erstad Jørgensen: Johan Levins have.. V ILLAH AV E R Begrebet have er ligeså omfattende som begrebet hus, vi har ikke ord, der nøje nok betegner de forskellige former. Idet ordet villahave bruges her, må det under forstås, at det betyder fine, æstetisk bestemte haver, som slet ikke eller kun i ringe grad tjener nytteformål, hvilket ikke gælder alle villahaver. Noget kunde tale for i denne forbindelse af sige blomsterhaver, men blomsterdyrkning er heller ikke det eneste formål, så denne betegnelse er for snæver. Villahavens udformning må ses som en kunstnerisk opgave i lighed med hus bygning, dog mere æstetisk bestemt. Vilkårene kan ligne de, der gælder for en til architektur knyttet billedudsmykning. Men iøvrigt unddrager begrebet have sig en hver lighed ved sit levende og foranderlige indhold. Der findes hele bibliotheker af bøger om haver og havespørgsmål og der skrives utallige artikler derom. Men de kunstneriske og formelle problemer behandles næ sten ikke i vor for publikum bestemte literatur. Det der behandles atter og atter er havens planter og havedyrkningens teknik, som omtalen var om en slags sport. Således ser ejerne af den art haver kun i de færreste tilfælde på det, selv om de udfører lidt havearbejde. De må, om de kan og vil gøre sig forholdet klart, erkende, at den glæde haven giver, er en lignende, som den malerier, bøger og musik skænker.. Desværre er de, hvad haven angår, mere nøjsomme end på andre områder. Interessen er i så høj grad fæstet ved indholdet, at en dårlig form værdsættes lige så højt som en god, ja endog foretrækkes. Det er forståeligt, at publikum i første række er optaget af havens indhold, af planternes livsudfoldelse, men da haver dog altid fremtræder i en vis form er det trist, at mennesker, som i deres stuer viser en kræsen smag og som har X X IX . 9. 203.

(50) Georg Georgsen: Grosserer Andreas Petersens have. Hellerup. Eksempel pd en formbesiemt havedel der er nøje knyttet til en af bygningens akser. Græsfladen ligger ca. en halv meter lavere end det omgivende terræn, hvilken niveauforskel pd siderne optages af en stensætning, hvorover der er plantet kinesiske syrener. Modsat bygningen findes en større hækkeindrammet siddeplads. Billedet kan ikke gengive havedelens rolige skønhed.. forståelse for god architektur, ikke engang viser haven den interesse at foretrække det formløse for en dårlig form. I kunstnerisk henseende rangerer ni og halvfems af hundrede villahaver ikke højere end de „malerier“ der sælges i glarmesterbutikker for fem og tyve kroner pro kvadratmeter med ramme. Blot har havernes pris ikke været så lav forholdsvis. Det er sikkert en stor fejl, at vor omfattende og til dels udmærkede havelitte ratur så ensidigt omhandler planter og deres dyrkning, og at havens form kun be handles lidt og lidet interessant. Al denne teknik har den mand, som lader fremmede forme og anlægge sin have, ikke i første række brug for, så lidt som den der lader et hus bygge har brug for håndbøger i murer- og tømrerarbejde eller den der køber et maleri har interesse i en farvelære. Villahaven er et resultat af mange faktorer. Først og umiddelbart fæstes op mærksomheden på de materielle: arealet, dets tilstand og beliggenhed, bebyggelsen og de disponible midler. Men ikke mindre vigtige er de menneskelige faktorer. I første række den projekterendes indstilling, dernæst ejerens og endelig architektens, når haven anlægges samtidig med, at huset bygges. At havearchitektens indstilling er rigtig er selvfølgelig det afgørende, men det er lige så betydningsfuldt, at ejerens synspunkter er rigtige. Det er de imidlertid sjældent og derfor er de fleste haver ikke så gode som de kunde være, og derfor har fagmænd dårlige betingelser for deres arbejde. I havebøgerne beskrives gerne hvilke ydre betingelser der er ideelle for en have, men det er af større betydning hvorledes ejeren er, og derfor skal jeg forsøge at tegne et rids af den ideelle haveejer. 204.

(51) Georg Georgsen: Grosserer Andreas Petersens have. Hellerup. Siaudegang pd tværs af den på foregående side afbildede lange græsplæne. I og for sig er denne type stauderabatter et ornamentalt haveelement i lighed med de bladgrupper, tæppebede o. 1., som de har afløst. For skellen ligger i, at medens tæppebedet har det samme udseende hele sommeren, så skifter stauderabatten stadig udseende, idet forskellige planter hver til sin tid behersker billedet.. Idet han ser begrebet have som kunst i lighed med maleri eller skulptur, reg ner han det planlæggende og formende arbejde for det vigtigste, og stilles på ingen måde tilfreds af dilettantiske løsninger. For at opnå det bedste tillægger han sine særlige ønsker mindre betydning, end når det gælder husbygning f. eks. Derfor går han dog ikke med til en haveform, der ikke modsvarer hans program, kun er det ikke havearchitektens opgave at opfylde dette bogstaveligt, men bedre. Den ideale haveejer giver et program, der ikke udtrykker hvorledes han har tænkt sig haven ud fra rejseindtryk, barndomsminder og fine billedbøger, men hvad haven skal give ham. Dette er på engang noget meget vigtigt og noget meget ligetil. De allerfleste mennesker har et stærkt primært ønske om at fornemme årets afveks ling ved at følge mange planters vækst indenfor havens hegn. De holder af de hække, de har set vokse op om haven, de slyngplanter, der dækker murene og det træ de ser vokse sammen med huset og give det karakter. De har en naturlig, smuk og dyb menneskelig følelse for planteselskab, der rimeligvis bedst tilfredsstilles i en have, hvor planterne vokser og virker i sig selv, således at de kan ses og følges i væksten enkeltvis. De kan nok imponeres af ornamental planteanvendelse, men de har dog mere glæde af få krokus, der vokser op i græs under buske, end af hundredetallige tulipaner i et rundt bed. Imidlertid er der mange mennesker som ikke er så indlevede med naturen, at havens planteindhold er det vigtigste for dem. Det gælder flere end almindelig an taget og mange som ikke selv ved det. For dem passer en formbestemt have bedst, den er umiddelbar som et billede, hvor den indholdsbestemte have skal læses som 205.

(52) Birger Erboe: Overretssagfører Harald Steinthals have i Hellerup. Den lave sandstensmur, som støtter stauderabatten bagved, giver gode voksepladser for den slags lave planter der ellers bygges „stenhøje“ til; et haveelement som kun i meget sjældne tilfælde er sm ukt udformet, i reglen er det både smagløst og hæsligt. M uren her virker naturligt og kønt, og den byder i virkeligheden også plan terne bedre vækstbetingelser end stenspækkede jorddynger. En sm uk, prim itiv løvgang danner baggrund for de højere stauder og hegner mod vejen.. en bog. Den ideale haveejer søger altså at blive klar over, om en indholdsbestemt have passer ham bedre end en formel, fordi udformningen er bestemt af dette. Dernæst sætter han sin havearchitekt ind i, om han har lyst til at arbejde med sine planter, hvilke midler han kan og vil ofre på anlæget og den senere vedligeholdelse og om han særlig foretrækker stauder, roser, buske eller træer. Men han taler ikke om, at et eller andet skal efterlignes i hans have. At reproducere et indtryk eller minde, det være sig aldrig så smukt eller menneskelig forståeligt, vil altid give et dårligt re sultat, fordi de givne forhold er anderledes, end der hvor erindringen stammer fra. Den ideale haveejer frigør sig også for tilvante forestillinger om, at græs ikke er til at gå på, at buxbom minder om kirkegård, at barnagtige opstablinger af kampe sten med blomster imellem er kønne, at fliser ikke hører hjemme i en have og meget mere af den slags. Også fra fjollede forestillinger om havers stilarter, om hvad der er moderne og hvad der er tilvant. Om haven får en udformning med krumme eller lige, smalle eller brede, mange, få eller slet ingen gange er heller ikke noget afgørende. For den ideale haveejer er det først og fremmest afgørende, at den i hans program udtrykte hensigt er opfyldt. Her skal han sætte ind og stå fast og kan gøre det med rette. Hvorimod han for sin egen skyld bør vise den største velvillie overfor en god, harmonisk og klar udformning, selv om den er meget anderledes end hans egne fore stillinger. Det er meget uklogt at forringe en plan af hensyn til betænkeligheder over manglende detailønsker, som næsten altid senere viser sig at være ganske under ordnede. Endvidere forstår den ideale haveejer, at en god have er værd at ofre nogle penge på. Dermed er ikke sagt, at en god have behøver at være dyr. Ejeren kan så 206.

(53) c. Th. Sørensen: Skibsreder Arne Schmiegelows have i Hellerup. E n bred rabat, plantet på sydvendt, skrånende jord med temmelig høj sandstenskant mod gangen. Modsat et klinkeindfattet bed med lave buske. A f sådanne findes talrige smukke og interessante arler; buske vil utvivlsomt blive af større betydning i fremtidens haver, efter at de i en lang periode har været temmelig ringeagtede. I billedets baggrund en lindeplantet høf.. udmærket stille krav om billig udformning og alligevel få en god have. Men det kan ikke stærkt nok fremhæves, at det er den slettest mulige økonomi at nøjes med dårlig planlægning og dårlig udførelse af anlægsarbejdet. Planlægning værdsættes næsten slet ikke. Det vækker således hos mangen haveejer ligefrem forargelse, at et jordstykke opmåles og nivelleres ganske nødtørftigt, før haveplanen udarbejdes. Det betragtes vist som en ganske unødvendig, nærmest humbugsagtig forestilling, af samme art som en medicinmands kunster. Nej, forholdet er et helt andet, og det er godt for mange haveejere, at de ikke forstår så meget, at de må ærgre sig over de penge der bortkastes til slet forberedte anlægsarbejder. Hvad selve planlægningen angår, er det dog givet, at værdien af en have med æstetisk formål i første række er betinget af det formende arbejde. Er et sådant ikke udført eller er det af den humbugsagtige beskaffenhed, der desværre ikke alene accepteres, men ofte foretrækkes, vil selv kostbare anlægsarbejder i bedste tilfælde være unyttige, i mange ligefrem skadelige. For det praktiske havearbejde gælder, at forskellen på det godes og det dår liges pris er noget lignende som for herreskræderi, om en sammenligning ellers går an. Men den der aldrig vilde fristes af det færdigsyede sæt til tres kroner, skønt skræderen tager fem gange mere, fristes ofte af havemanden, der lover at gøre det for seks hundrede kroner som ordentlig udført må koste tre tusinde. Det er blot ikke billigt og det er uklogt at disponere således. Skal haven anlægges for sekshundrede kroner er der ikke noget at sige dertil, men så bør den formes på en sådan måde, at det kan blive godt for disse penge. Endelig forstår den ideale haveejer også vedligeholdelsens afgørende betyd207.