Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk
For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk
KUN TIL BRUG PÅ LÆSESALEN
KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEK • KONGENS NYTORV 1 1050 KØBENHAVN K • TLF. (01) 12 86 59 & *12 68 60
Udvalgsbetænkning angaaende Akademiets medailler, rejsestipendier og Biblioteket.
1918
Kunstakademiets Bibliotek
300000065327
U D V A L G S B E T Æ N K N I N G
I
Tilslutning til Akademiets Fundats af 28. Decbr. 1916 er der — som bekendt — af Fundatsudvalget udarbejdet og af Akademiraadet vedtaget en Række Reglementer, nemlig: »Valgregulativ for Akademiets Plenarforsamling og Kunst
nersamfundet«, »Reglement for Akademiets Udvalg«, »Bo- ligreglementet«, »Regi. for Akademiets Administration« samt
»Akademiraadets Forretningsorden«
Tilbage er endnu at behandle Reglementer for Aka
demiets Medailler, for Rejsestipendier, for Undervisningen og for Biblioteket — A f disse Reglementer tilkommer det Skoleraadet at udarbejde Undervisningsregi.; Biblioteksregi., til hvilket der foreligger Udkast fra Bibliotekaren, vil blive behandlet af Biblioteksudvalget. Hermed forelægger Fundats
udvalget for Akademiraadet Forslag til de øvrige Regle
menter, altsaa for Medailler og Rejsestipendier (I og II) samti
dig med at det under Afsnit III og IV foreslaar Ændringer i en Række Legatfundatser, tildels i Overenstemmelse med Raadets tidligere Beslutninger.
I. AKAD EM IETS M EDAILLER
Akademiets Medailler er (jvfr. Fundatsen § 48): Thor
valdsens Medaille (Udstillingsmedaillen), C. F. Hansens Me
daille, Akademiets Aarsmedaille og Akademiets store og mindre Guldmedaille, som alle kun kan tildeles Kunstnere med dansk Indfødsret.
Inden Udvalget gaar over til at motivere de Ændringer, det foreslaar med Hensyn til de hidtilgældende Regler for
. 2>tS
2
disse Medailler, vil det ikke være ufornødent at give en kort historisk Redegørelse for de tre førstnævnte Medailler.
Det vil af denne Oversigt fremgaa, at Medaillerne i Tidens Løb har skiftet Karakter og Værdi, at de altsaa ikke — saaledes som det ret almindelig menes — er saa faste og urokkelige akademiske Institutioner, at det skulde være utilstedeligt Traditionsbrud at ændre dem efter Tidens Krav.
I. Th o r v a l d s e n s Me d a i l l e (»Udstillingsmedaillen«), der blev stiftet efter Forslag i Skrivelse af 24. April 1837 fra N. L. Høyen og approberet 22. Aug. s. A ., var nærmest tænkt som et Supplement til de lige ¡forvejen (18. Marts) approberede »Præmier for de Neuhausenske Konkurser«, idet Høyen ønskede, at der ogsaa skulde kunne tildeles Præmie for »saadanne Arbeider, som iblandt de Kunstværker, der findes paa den aarlige Udstilling, fortrinligen røbe Talent og heldig Bestræbelse« (han tænkte ikke mindst paa Por
trætkunst, som var udelukket i de Neuhausenske Konkurser).
Præmien (et Eksemplar i Sølv af Christen Christensens først i 1838 fuldendte Medlemsstykke: Medaillen i Anledning af Hidsendelsen af Thorvaldsens Arbejder) kunde tildeles et Arbejde af enhver i Indlandet eller Udlandet værende dansk Kunstner — Akademiets Medlemmer undtagne — , forsaavidt det paagældende Arbejde ikke var »foranlediget ved, eller belønnet ifølge en academisk Concours.«
I Modsætning til Neuhausens Konkursarbejder, der be
dømtes midt i Februar, og Hansens Medaillearbejder hvis Bedømmelse faldt i Marts, blev Tilkendelsen af Thor
valdsens Medaille henlagt til »Slutningen af Udstillingen, naar det kan antages at Academiets Professorer og Med
lemmer have haft tilstrækkelig Lejlighed til at giøre sig bekiendt med de udstillede Arbeider.«
Erhvervelsen af Medaillen, der tilkendtes med 2/s Stem-
*) Skønt Reglementets Ordlyd i og for sig ikke udelukkede, at Thor
valdsens Medaille blev tildelt for Bygnings- og Dekorationskunst, har den dog altid været forbeholdt Malere og Billedhuggere.
3
mer, gav ikke Kunstneren nogensomhelst akademisk Ret
tighed.
Bestemmelserne i det fornyede Reglement af 20. April 1866 om denne Medaille har enkelte redaktionelle Ændringer, men er ellers ganske uforandret, og approberes atter ganske enslydende i Reglementet af 27. Februar 1888. Paa dette sidste Tidspunkt er der imidlertid ved Fundatsen af 18. Ja
nuar 1887 sket den gennemgribende Værdiforskydning i Medaillens Betydning, at Erhvervelsen af den giver Med
lemsret til Akademiets Plenarforsamling. Fundatserne af 15. Maj 1913 og 28. Decbr. 1916 gør ingen Forandring heri.
II. C. F. Ha n s e n s Me d a i l l e blev efter Forslag af Hetsch oprettet af Akademiet 30. Juli 1832. Karakteren af denne »Æresmedaille i Architekturen« er givet ved R eg
lementets § 1: »At den ovennævnte Æresmedaille aarligen skal udsættes for de Artister og Elever af Bygningsfaget, som have vundet den store Sølvmedaille, indtil de vinde den store Guldmedaille, for at de derved maae holdes i Øvelse« (Der udførtes Skitse i Loge i Akademiet).
Medaillen rangerer altsaa her u n d e r Akademiets store Guldmedaille, er saa at sige en Station paa Vejen til denne.
Den giver ingensomhelst Rettigheder til Rejsestipendium eller til nogen Stilling indenfor Akademiet.
Akademiet forandrer i sin Forsaml. 7. Maj 1860 (appro
beret 29. s. M.) Medaillens Navn fra »Æresmedaille« til
»Hansens Medaille« og fastslaar, at hermed »kan belønnes ethvert monumentalt Project, som ikke udføres til nogen anden Konkurs, og hvori Architekturen er anvendt i en heldig Forening med Maler- eller Billedhuggerkunstens Vær
ker, eller ogsaa med begge Dele.« Medaillen kan tildeles
»enhver herværende, ældre eller yngre, indfødt eller fremmed, Kunstner« og der fordres 2/s Stemmer til Tilkendelsen. »Vin
des denne Medaille af en Kunstner, som kan søge Akade
miets Rejsestipendium, skal dens Erhvervelse komme i sær
deles Betragtning ved Stipendiernes Fordeling.«
4
Fundatsen af 31. Dec. 1882 gør ingen Forandring heri, medens Fundatsen af 18. Januar 1887 (Reglement af 29.
Febr. 1888) bestemmer, at Medaillen ogsaa-kan tildeles for
»et alt udført Bygningsarbejde.« — Medaillens Erhvervelse giver efter disse Fundatser livsvarig Valgret indenfor »Kunst
nersamfundet« og rangerer i denne Henseende lige med store Guldmedaille og een Aarsmedaille, medens den paa den anden Side i k k e regnes for saa betydningsfuld, at den i Forbindelse med een af disse Medailler giver Adgang til Plenarforsamlingen.
Heri gør Fundatsen af 15. Maj 1913 en afgørende Ændring, idet Hansens Medaille nu løftes op i Højde med Thorvaldsens Medaille, saaledes at Erhvervelsen af den ogsaa giver Medlemsret til Plenarforsamlingen. I Regi. af 17. Okt.
1914 er Bestemmelsen om, at det monumentale Projekt, der skal kunne belønnes med Hansens Medaille, ikke maa være
»udført til nogen anden Konkurs,« bortfaldet.
Det anførte vil vise, at Karakteren af Hansens Medaille har ændret sig i ganske betydelig Grad: Fra at være en Skoleopmuntring paa Vejen til Guldmedaillen, er den nu Akademiets højeste Belønning for et Bygningsarbejde eller Projekt, rangerende med Thorvaldsens Medaille eller 2 Aars- medailler.
Ak a d e m i e t s Aa r s m e d a i l l e r blev indstiftet ved Fun
datsen af 18. Janr. 1887. Denne Medaille er i Modsætning til de to forannævnte udtrykkelig blevet til af Hensyn til Akademiets Supplering. Medaillens særlige Karakter kan klarest belyses ved Citat af Kommissionsbetænkningen af 6. December 1886:
»Hovedkilden, hvorigjennem det valgbare Korps (d. v. s. Plenarfor
samlingen) faar sin Forøgelse, er dog A a r s m e d a ille n . Denne Kilde maa imidlertid hverken strømme for rigeligt, eller være udsat for helt at udtøm
mes, selv om det kun var for nogle Aar. Akademiraadet kan derfor ikke uddele mere end 7 Medailler hvert Aar. D e t s ka l u d d e l e 1 for derigjen- nem at vedligeholde Forbindelsen med Kunstnersamfundet udenfor, og det maa i k k e u d d e l e me r e end 7> forat Plenarforsamlingen ikke skal være
5
udsat for en Masseforøgelse, der nødvendigt vilde formindske Gjennemsnits- værdien af dets Medlemmers kunstneriske Evne og aabne en Mulighed for, at der i Akademiraadet optoges Medlemmer, der savnede de kunstneriske Betingelser. — Et Tilbageblik paa, hvad der er præsteret af virkelig god Kunst paa vore Udstillinger i en lang Aarræklce vil ogsaa vise, at der næppe noget Aar vil være Trang til en mere udvidet Adgang til at benytte Aars- medaillen, saa meget mindre som det jo maa erindres, at den ikke kan gives til dem, der allerede ere Medlemmer af Akademiets Plenarforsamling.
Med samme Udgangspunkt har man troet uden Risico at kunne gjøre dens Uddeling hvert Aar obligatorisk.
A a r s m e d a i l l e n t i l kj e nd e s — ligesom Udstillingsmedaillen og Guldmedaillen — i H e n h o l d til et b e s t e mt K u n s t v æ r k . Man har ved denne Fordring forladt det tidligere Fundament for Optagelse af Med
lemmer til Akademiet, forsaavidt som Afgjørelsen her hvilede paa den Paa- gjældendes hele tidligere Virksomhed og paa den Dom, hvortil man ved et Tilbageblik paa denne maatte komme. Kommissionens Flertal underkjender vel ikke den Betydning, som et saadant bredere Grundlag har for Vurde
ringen, og kan indrømme, at der heri kan findes en god Maalestok for, hvorledes Grændsen bør drages mellem hvem der skal tages med og hvem ikke; men man maa paa den anden Side fastholde, at et saadant Skjøn over en Kunstners hele Virksomhed let vil være af en noget elastisk Natur, der kan medføre, at der af uvedkommende — navnlig et Slags Anciennitets
— Hensyn slaaes af paa Fordringerne. At man har en Garanti herimod gjennem Aarsmedaillens Krav paa et bestemt foreliggende offentlig udstillet Arbejde, og at den her valgte Form hviler paa et rationelt Grundlag, maa saa meget mere erkjendes som man tør gaae ud fra, at en Kunstners For
tjenester og Betydning dog tilsidst bør kunne føres tilbage til bestemte, paaviselige Arbejder.
Som Regel skulle Arbejderne have været offentlig udstillede paa Aka
demiets aarlige Udstilling. Det er imidlertid ikke udelukket, at der af Akademiraadet kan tages Hensyn ogsaa til andre Kunstværker, der maatte have været offentlig til Skue — hvad navnlig overfor arkitektoniske og andre monumentale Arbejder vil kunne være af Betydning.«
Med Fundatsen af 15. Maj 1913 fik Aarsmedaillen sit eget Reglement (17. Okt. 1914), hvori angaaende Medaillen bestemmes, at »den kan tildeles:
1) for Kunstværker, som er optagne paa Foraarsudstillingen ved Akademiet
2) for Kunstværker, som inden 1. Maj indsendes til A ka
demiets Bedømmelse;
3) for udførte Bygninger, Dekorationsarbejder, offentlige Monumenter eller andre Kunstværker, som efter deres
6
Natur ikke egne sig til at indsendes til Bedømmelse eller til Optagelse paa Udstillingen. De kan dog kun komme i Betragtning, forsaavidt der er givet Akademiet tilstræk
keligt Grundlag for en Bedømmelse.«
Det Princip, der har været bestemmende for medfølgende Gennemarbejdelse af Medaillereglementerne er det, at Akade
miets Medailler bør kunne tilfalde alle danske Kunstnere, uanset hvilken Udstillingsfraktion de har sluttet sig til.
Denne Regel gælder for Akademiets Stipendier og Legater, den bør ogsaa gælde for dets Medailler. Ligesaa naturligt som det i sin Tid var, at disse Medailler var knyttede til
»Akademiets egen Udstilling,« saalænge det var den e ne s t e Udstillingsvirksomhed, der overhovedet fandtes, ligesaa una
turligt er det nu, at Medaillerne stadig er knyttede til een Udstilling, Foraarsudstillingen, efter at dansk kunstnerisk Udstillingsvirksomhed har spaltet sig i den Grad som T il
fældet er. Akademiet, der bør repræsentere alle danske Kunstnere, kan ikke undgaa en Anklage for ensidig Partisk
hed, naar det til Stadighed forbeholder de kunstneriske Udmærkelser, som dets Medailler er, til Charlottenborgud- stillingen alene. Det er et Forhold, en Slags Stavnsbaand, som efter Udvalgets Mening i Længden vil være absolut svækkende for Akademiets Stilling.
A t det uheldige i, at Medaillerne saaledes var stavns
bundne til en enkelt Udstilling, oftere er følt af Akademi raadet, er der flere Beviser for. Der er da ogsaa gjort en
kelte Tilløb til at frigøre sig, men det er kun blevet til spredte Forsøg. Her skal blot mindes om, at Viggo Jo
hansen i 1902 foreslog at tildele Aarsmedaille til Joakim Skovgaard og Viggo Pedersen for Arbejder paa den frie Udstilling, og at Præmie- og Medailleudvalget i 1906 stillede Forslag om at uddele Thorvaldsens Medaille paa samme Ud
stilling (til Niels Skovgaard), og om den lidet heldige Redak
tion i Regi. for Aarsmedailler af 10. Oktbr. 1914, hvor det
;
hedder, at Medaillen kan tilkendes »for Kunstværker, som inden i. Maj indsendes til Akademiets Bedømmelse.« Dette Forsøg paa at emancipere Aarsmedaillen fra Forårsudstil
lingen har heldigvis været godt gemt i Reglementet og ganske ubekendt for rette Vedkommende, ellers havde Akademiet ved denne ganske betingelsesløse Bestemmelse kunnet risi
kere at være blevet overstrømmet af Arbejder fra Kunstnere, der mente sig forurettede og som ønskede at appellere til Akademiets D om : Akademiet kunde paa den Maade hvert Aar i Maj have været udsat for at maatte arrangere en
»Salon des refusés.« Med Hensyn til den her omtalte Be
stemmelse bør det ogsaa betones, at den — ved at forud
sætte at Kunstnerne s e l v sendte bestemte Arbejder ind til Paakendelse — brød med det ellers overalt anerkendte Prin
cip, at det var Akademiet, der frit søgte det særlig ud
mærkede ud og belønnede det.
Det vil i denne Forbindelse være naturligt at pege paa, at Akademiet ogsaa paa andre Omraader har følt Forholdet til Foraars udstillingen som et Baand, man har søgt at fri
gøre sig for. Der sigtes her til Akademiets Præmiekon
kurrencer (Neuhausens, Eibeschiitz og Hertzogs), hvor A ka
demiet jo faktisk gaar udenfor Foraarsudstillingen, idet den i sin Bedømmelse ogsaa medtager de kasserede Arbejder (i 1914 blev saaledes Eibeschiitz Præmie tilkendt et kasseret Arbejde af Svend Rathsack). I 1915 blev der endog trykt en officiel Formular fra Akademiet angaaende disse Kon
kurser saalydende: »Herved undlader Akademiet ikke at meddele Dem, at Deres til d en ... Konkurs anmeldte Arbejde vil kunne tages under Akademiets Bedømmelse, selv om det ikke er optaget paa Udstillingen.«
For at vende tilbage til Aarsmedaillerne, saa har de siden 1888 været uddelt 138 Gange (92 første Gang, 46 anden Gang) og heraf 8 Gange til Arkitekter for udførte Bygningsarbejder, hvoraf der i k k e var fremsendt Tegninger eller Fotografier til Udstillingen. Alle de øvrige 130 Gange er Medaillerne tilfaldet Kunstværker paa Foraarsudstillingen,
og der er saaledes ikke en eneste Maler eller Billedhugger udenfor denne Udstillings Kreds, der har modtaget Medaillen.
Og dog havde Kommissionen i 1886, skønt der paa dette Tidspunkt ikke var Tale om nogen anden Udstillings
virksomhed (de saakaldte »December-Udstillinger« kunde man paa Grund af deres gennemgaaende ringe kunstneriske Værdi lade ude af Betragtning), i sin Betænkning været fri
sindet og fremsynet nok til at bestemme: »Som Regel skulle Arbejderne have været offentlig udstillede paa Akademiets aarlige Udstilling. Det er imidlertid ikke udelukket, at der aj Akademiraadel kan tages Hensyn ogsaa til andre Kunst
værker, der maatte have været offentlig til Skue . . . .« Denne Tilladelse til »Undtagelse fra Reglen«, der her direkte var givet Anvisning paa, har Akademiraadet aldrig fulgt — fraset de faa ovenfor nævnte Arkitekter.
Da den frie Udstilling blev stiftet i 1891, stillede A ka
demiet sig solidarisk med Udstillingskomiteen i dens Syn paa de Kunstnere, der havde skilt sig ud fra Foraarsud- stillingen; det vilde dengang have været betragtet som at lyse den frie Udstilling i Kuld og Køn, saafremt Akademiet havde uddelt sine Medailler ogsaa der.
Naar Medaillerne saaledes ikke blev tildelt Kunstnere paa den frie Udstilling, kunde disse ikke ad denne forfat
ningsmæssige Vej blive Medlemmer af Plenarforsamlingen og derved heller ikke af Akademiraadet. Akademiet der efterhaanden indsaa, at det blev berøvet Tilgang af en Række fremragende Kunstnere, udvirkede ved kgl. Resolu
tion af 12. Februar 1904 en Tilføjelse (§ 1. g) til Fundatsen af 18. Januar 1887, saaledes at Akademiraadet med */s at de afgivne Stemmer kunde vælge Medlemmer til Plenarfor
samlingen og umiddelbart derefter valgte Raadet Malerne Kr. Zahrtmann, Theodor Philipsen, Joakim Skovgaard og
Viggo Pedersen.
Ved denne § 1. g. var der vel nok raadet Bod paa den mest iøjnefaldende Urimelighed, men man havde løst Knuden med et i høj Grad tveægget Sværd: Paa den ene Side var
9
de Kunstnere, der saa at sige tjente sig op gennem Gra
derne,' — som ved en Udmærkelse af 2 bestemte Arbejder opnaaede Adgang til Plenarforsamlingen, — paa den anden Side var der de Kunstnere som direkte — efter Akademiets Skøn om hele deres kunstneriske Virksomhed — blev op
taget i Plenarforsamlingen. Bedømmelsens Grundlag var her for forskelligt til, at denne kunde blive helt retfærdig, og da man nu yderligere foretog Valg til Plenarforsamlingen af Kunstnere, der som stadige Udstillere paa Foraarsudstil- lingen k u n d e erhverve Medaillerne, saa fik dette i nogen Grad Udseende af et ret vilkaarligt »Springavancement;*, samtidig med at det ikke kunde undgaas, at Medaillernes Værdi i det almindelige Omdømme blev nedsat herved.
Akademiet har ved saa mange Lejligheder udtalt sig for den kunstneriske Kvalificering gennem Medailler, at man er berettiget til at tro sig i Overensstemmelse med Akademiraadet, naar man søger at bevare Medaillernes grund
læggende Betydning for Akademiets Tilvækst af Medlemmer.
— Men skal Medaillerne være Reglen, Valget til Plenar
forsamlingen kun den sjeldne Undtagelse, saa er det nød
vendigt. at Akademiets Medailler kan uddeles paa a l l e d e r til k v a l i f i c e r e d e Ud s t i l l i n g e r .
Herimod kan der af Retfærdighedshensyn sikkert ingen som helst Indsigelse gøres, den eneste Indvending, der med nogen Vægt er fremsat, er den ofte anførte, at Gennem
førelsen at denne Plan i Praksis vil være uoverkommelig, idet Akademiraadet ikke kan gøre sig bekendt med de efterhaanden talrige Udstillinger og navnlig ikke vil kunne afholde Møder rundt i disse.
Den første Side af denne Indvending kan ikke aner
kendes som gyldig. A f Akademiets Stipendie- og Legat
midler og af andre Legatmidler, som uddeles efter A ka
demiets Indstilling, (ialt aarlig 48,019 Kr.) er c. 39,000 Kr. knyttet til Formaal, der kræver et alsidigt og indgaa- ende Kendskab til, hvad der fremkommer indenfor dansk Kunst. Naar Statens Stipendiesum til Kunstnere er over-
IO
givet til Akademiets Forvaltning, naar en Række Legatbe
styrelser har overladt Akademiet den afgørende Bestemmelse med Hensyn til de af dem administrerede Legater til Bedste for Kunstnere, saa er dette jo sket under den velbegrun
dede Forudsætning, at man i Akademiet — hos Akademi- raadets Medlemmer — havde den mest betryggende alsi
dige Indsigt med, hvad der fremkom indenfor dansk Kunst.
Det Arbejde at følge med paa dette Omraade er — det skal indrømmes — i de sidste io — 20 Aar mangedoblet, men der er ikke nogen Vej udenom dette Arbejde, saafremt den foran omtalte Forudsætning for Akademiets Prærogativ stadig skal kunne hævdes. Efter det her bemærkede mener man altsaa, at Akademiraadet maa have samme Lejlighed til at gøre sig bekendt med Arbejder, der kan komme i Betragtning ved Uddeling af Akademiets Medailler, som til Arbejder, der kvalificerer til Stipendier og Legater.
Den anden Side af Indvendingen, at Akademiraadet - ikke vil kunne afholde Møder rundt paa de forskellige Ud
stillinger, er derimod fuldtud berettiget. Men herpaa be
høver Forslaget om, at Akademiets Medailler skal kunne uddeles paa disse Udstillinger, jo ingenlunde at strande.
Allerede i Fundatsen af 18. Janr. 1887 har man tænkt paa Aarsmedaillens Tildeling for »udførte Bygninger og monu
mentale Arbejder udenfor Kjøbenhavns og har bestemt, at de kan komme i Betragtning »forsaavidt der er givet A ka
demiraadet tilstrækkelig Lejlighed til at dømme om dem,«
i Reglementet af 17. Okt. 1914 er Bestemmelsen »udenfor Kjøbenhavn« bortfaldet, og Reglen gælder altsaa ogsaa indenbys Kunstværker. Her er det altsaa forudsat, at de enkelte Medlemmer fø r Akademiraadsmødet gik ud og gjorde sig bekendt med en Bygning eller et Monument og havde Grundlaget for deres Dom rede, naar Sagen kom til Afstemning i Raadet. Hvorfor skulde denne Bedømmelses- maade ikke ligesaavel kunne praktiseres overfor udstillede Malerier og Billedhuggerarbejder? En Betingelse herfor er naturligvis, at Akademiraadets Medlemmer i god Tid før
Mødet averteres om, hvilke Arbejder der er udpeget til Medailler, saaledes at der gives dem en rimelig Frist til at gøre sig bekendt med disse. Det er jo en kendt Ting, at Kunstnere har en særlig udpræget og sikkert skolet »Billed- Erindring«, saaledes at der ikke vil kunne være nogen Be
tænkelighed ved at basere en Dom paa denne Erindring i Stedet for paa selve det aktuelle Synsindtryk.
Til selve Reglementforslagene skal man yderligere ud
tale følgende med Hensyn til de Realitetsændringer, der findes i Forhold til de tidligere Reglementer.
1) Man har fundet det naturligt at samle alt vedrørende Akademiets Medailler i eet Reglement i Stedet for at splitte det i 4 forskellige Reglementer.
2) I Henhold til den gennem mere end 80 Aar hævdvundne Skik er det nu udtrykkelig fastsat, at Thorvaldsens Me- daille tildeles for Maler- og Billedhuggerarbejder, sam
tidig er C. F. Hansens Medaille forbeholdt Bygnings- og Dekorationskunsl.
3) Hansens Medaille har altid kunnet tildeles Akademiets Medlemmer, medens de har været udelukket fra Thor
valdsens Medaille. Her bør absolut være en ensartet Regel ved disse to Medailler af samme Betydning. Ud
valget mener, at disse Akademiets højeste Udmærkelser bør kunne tildeles e n h v e r Kunstner, uanset om han er Medlem af Akademiet eller ikke. Derimod bør Aars- medaillen kun kunne tildeles Kunstnere, der i k k e er Medlemmer af Plenarforsamlingen (saaledes ogsaa rigtigt i Fundatsen af 18. Janr. 1887, men glemt i Regiem. af
17. Oktbr. 1914).
4) Hvad angaar Indstillingsretten til Medailler har der hidtil været den Uensartethed, at Præmie- og Medailleudval- get har indstillet til Thorvaldsens Medaille og Aars- medaillen, medens Arkitekternes Fagudvalg har indstillet til C. F. Hansens Medaille. Under Hensyn til den friere
12
Tildeling, der for Fremtiden vil finde Sted, anses det for rimeligt, at baade Præmie- og Medailleudvalget og Fagudvalgene faar Indstillingsret, og at samtidig denne Ret ogsaa forbeholdes for mindst 6 Medlemmer af Raadet (analogt med Bestemmelserne i Fundatsens §§ 2 og 6 c.) 5) Med Hensyn til Reglementet for Guldmedaillerne har man bestræbt sig for en mere kortfattet Redaktion, men har i Realiteten ingen Ændringer foretaget.
II. AKAD EM IETS REJSESTIPENDIER
Fundatsen af 28. Decbr. 1916 § 47 lyder saaledes: »Den aarlig bevilgede Stipendiefond uddeles af Akademiraadet til Kunstnere, som har dansk Indfødsret, og for hvis Ud
vikling og Virksomhed en Studierejse skønnes at ville være frugtbringende. Beslutningen indstilles til Ministeriet, som forelægger den for Kongen til Stadfæstelse. Stipendier kan ikke tildeles Medlemmer af Akademiraadet. løvrigt forholdes efter det særlige Reglement.«
Fra forskellig Side er der oftere udtalt Ønsket om at Akademiets Stipendier ikke skulde forpligte til at rejse, men at Kunstneren, naar han mente at have mest Udbytte deraf, maatte anvende Beløbet til Studier, Uddannelse eller PIjælp til Udførelse af større Arbejder el. lg. Fundatsens ganske klare Ord udelukker dette, og Udvalget maa ogsaa mene, at der til de andre Formaal findes ikke ubetydelige aarlige Midler (f. T. ca. 12,400 Kr.) i Akademiets Legater og i de Legater, Akademiet gør Indstilling om. En oftere drøftet Plan om Forhøjelse af de store Rejsestipendier som Følge af Pengenes synkende Værdi mener man ikke nu under de ved Krigen skabte ekstraordinære Forhold at kunne behandle med Udbytte; Forhandlingen - herom maa vente til bedre Tider*); man har valgt den Udvej at tillægge
*) En lille Sammenligningsskala vil vise Nødvendigheden af, at hele dette Spørgsmaal engang løses. Det Anckerske Legat giver i m a a n e d l i g Rejseunderstøttelse 500 K r., Rejselegatet »Firenze* c. 600 K r., Kauf- manns Legat 350 K r., Akademiets Rejsestipendier 250 Kr. og Stoltenbergs Legat c. 210 Kr.
i3
Direktøren Bemyndigelse til at afkorte Rejsetidens Varighed ved Forhøjelse af de udbetalte Maanedsrater. De mindre Stipendier er ansat til IOOO og 500 Kr. (det sidste Beløb hævet fra 300 Kr.).
Indstillingsretten ligger som hidtil hos Stipendie- og Legatudvalget. Akademiraadets Møde den 4. Tirsdag i April i Foraarsudstillingens Lokaler foreslaar man bortfalder, og skal hertil knytte følgende Bemærkninger:
1 Fundatsen af 28. Juli 1857 § 37 bestemtes: »Efter at Stiftelsesfesten er høitideligholdt den 31. Marts, samles Aca- demiet den iste og 2den April i Udstillings Localet, for at de der udstillede Arbeider at tage Bestemmelse saavel med Hensyn til Udstillings Medaillens og de Neuhausenske Præ
miers Tilkiendelse, som ogsaa for i Forbindelse med ved
kommende Comitees (d. v. s. Stipendieudvalgets) Beretning at tage indkomne Ansøgninger om Reisestipendier under Forhandling.« Denne Bestemmelse bliver uforandret og af
skrives omtrent enslydende (Dagen forandres til »den fierde Tirsdag i April«) ogsaa efter at Udstillingsbygningen var taget i Brug, og man har herunder helt overset, at de 2 Momenter, der fra først af var bestemmende for Mødets Afholdelse »i Udstillings Idealet«, efterhaanden helt er bort
faldet. Det første Moment var ganske simpelt det, at »Ud
stillings Localet« i den Tid var det samme som Akademiets Lokale, idet Akademiets Plenarforsamlings Mødesal i Maa- nederne April og Maj blev inddraget til Udstillingsrum; naar derfor Akademiet vilde holde Møder »hos sig selv« i dette Tidsrum, saa blev det nødvendigvis i Udstillingen. Det andet Moment var det, at Akademiets Stipendier til langt op i Firserne i væsentlig Grad uddeltes paa Basis af Aarets Høst paa Udstillingen, idet man dér var sikker paa at have de Kunstnere repræsenterede, der søgte Stipendier. Dette Forhold er jo ganske anderledes nu. En løselig Oversigt over Ansøgningerne i en Række af de sidste Aar sammen
holdt med de paagældende Aars Kataloger over Foraars-
14
udstillingen vil belære om, at Begrundelsen for dette andet Moment slet ikke længere er tilstede.
Hvor fjernt fra Bestemmelsen i 1857 og hvor ganske inkonsekvent dette Forhold i Virkeligheden har udviklet sfg, viser bedst følgende: Stipendie- og Legatudvalget, (hvis Indstilling i de senere Aar altid følges uforandret af Aka- demiraadet) holder Møde i »Forsalen«, og uden at have de udstillede Arbejder for Øje træffer det sin Afgørelse. Det burde selvfølgelig først og fremmest være Udvalget, der holdt Møde foran Kunstværkerne, saafremt man stadig ud
delte Stipendier paa Grundlag af de aarlige Frembringelser.
I Modsætning til Udvalget samles derimod Akademiraadet i Udstillingen; i Tilfælde af at der i k k e indkommer Æ n
dringsforslag, er dette jo overflødigt, og i Tilfælde af, at der indkommer saadanne, er det alligevel ikke fyldest
gørende, fordi hele det sammenlignende Materiale, der skulde begrunde en Ændring af Udvalgets Indstilling, jo ikke findes paa denne enkelte Udstilling.
Naar man derfor foreslaar, at Mødet paa Udstillingen for Fremtiden bortfalder, er det fordi man drager den lo
giske Konsekvens af Stipendie- og Legatudvalgets Syn paa Rejsestipendierne, at de ikke skal uddeles paa Basis af de enkelte Arbejder, men efter et almindeligt Skøn om ved
kommende Kunstners Modenhed og Udviklingstrin med Hen
syn til at drage Nytte af en Studierejse.
III. EN SA R TED E ANSØGNINGSFRISTER FOR L E G A T E R
I Akademiraadsmødet den 15. Januar 1917 vedtoges enstemmigt et principielt Forslag om at søge gennemført faste Ansøgningsterminer for Akademiets forskellige Stipen
dier, nemlig saaledes at der blev een fast Ansøgningsfrist for R e j s e - og S t u d i e - og een fast for U n d e r s t ø t te ls eslegater. I det nævnte Møde fremhævede den da
værende Direktør (Prof. Aarsleff) særlig, at der i langt højere
15
Grad vilde kunne øves Retfærdighed, naar Akademiet blev i Stand til at sammenligne og bedømme de Ansø
gendes Kvalifikationer under eet, at det endvidere blev lettere for Udvalgene at have samlet deres Arbejdsstof til faste Tider og endelig ligeledes lettere for Ansøgerne, der vilde søge Stipendier og Legater, at have ganske enkelte Terminer at rette sig efter.
Idet Udvalget helt kan slutte sig til de her anførte Motiver, stiller det Forslag om at alle Akademiets Rejse
stipendier og Studielegaters Ansøgningsfrist sættes til i j
Marts og alle Understøttelseslegaters til i j. Novbr. Føl
gende Rejsestipendier kommer her i Betragtning: A ka
demiets Rejsestipendier (hidtil ogsaa 15. Marts), Dronning Alexandra af Englands Legat (ligeledes), Stoltenbergs Legat (hidtil 30 Januar), Kaufmanns Legat (hidtil 28. Septbr) samt de 2 Legater, der endnu ikke er traadt i Virksomhed: I. R.
Lunds Fond og Rejselegatet »Firenze« samt Studielegaterne:
Krafts Legat (hidtil 18. April) og Købkes Legat (hidtil 15.
Marts).
Og følgende Understøttelselegater: Sødrings Legat, Zim- mers Legat, Kittendorffs Legat, Holga Reinhards Legat, Ravn- Hansens Legat (hidtil vilkaarlig Frist), Heinr. Hansens Sølv
bryllupslegat (5. Decbr.) og Wolfs Legat (30. Novbr).
IV. SAMMENSLUTNING A F FO R SK ELLIG E UD VALG.
Da man i Foraaret 1917 for første Gang lod trykke
»Aarslisten* over Akademiraadets Medlemmer og alle Ud
valgene, fremkom der Forslag >om, at man skulde prøve at begrænse Antallet af Udvalgene ved en rationel Sammen
slutning af to eller flere, hvad der i høj Grad vilde simpli
ficere Forretningsgangen. Fundatsudvalget har drøftet dette Spørgsmaal, og er kommet til det Resultat, at man under Hensyn til de særlige Legatudvalgs Sammensætning finder det forsvarligt at foreslaa følgende Ændringer:
1) » U d v a l g e t for N e u h a u s e n s Kon ku r s « ophæves, og dets Hverv henlægges under P r æmi e - o g Me d a i l l e -
i6
u d v a l g e t , der maa siges at være fuldt ud kompetent til saavel at give Opgaver som at foretage Bedømmelse.
Udvalget bliver altsaa for Fremtiden 6 Malere, 3 Billed
huggere og 3 Arkitekter i Stedet for 6 Malere, 3 Billed
huggere og 2 Arkitekter.
2) U d v a l g e t f or S t o l t e n b e r g s L e g a t ophæves, og dets Hverv henlægges under S t i p e n d i e - og L e g a t u d v a l g e t , under hvilket alle andre Rejselegater sorterer.
Udvalget kommer herved til at bestaa af 6 Malere, 3 Billedhuggere og 3 Arkitekter i Stedet for 4 Malere, 2 Billedhuggere og 1 Arkitekt.
3) Det særlige Udvalg for den hvert 4— 5 Aar stedfindende K r a f t s k e K o n k u r s for S k ø n s k r i f t ophæves og dets Hverv henlægges under F a g u d v a l g e t for D e k o r a t i o n s k u n s t . Udvalget kommer derved til at bestaa af Professoren i Dekorationskunst, 2 Malere, 2 Billedhug
gere og 4 Arkitekter i Stedet for nu Direktøren og 4 Medlemmer uden Bestemmelse af Fag.
V. KUNSTAKAD EM IETS FOTOGRAFISAM LING Fundatsudvalget har fundet det rigtigt at udarbejde et midlertidigt Regulativ for Fotografisamlingen. Regulativet har været forelagt for og er tiltraadt af Bibliotekaren og Museumsdirektør Krohn.
Forslag I.
REGLEMENT
FOR A K A D E M I E T S M EDAILLE R
(FUNDATSEN § 48)
§ i. Akademiets Medailler er Thorvaldsens Medaille (Udstillingsmedaillen), C. F. Hansens Medaille, Aarsmedaillen, den store og den mindre Guldmedaille, som alle kun kan tildeles Kunstnere med dansk Indfødsret.
A. M EDAILLER UDEN KONKURRENCE
§ 2. Thorvaldsens Medaille (Udstillingsmedaillen) er forbeholdt Malere og Billedhuggere og tildeles for det gan
ske særlig fremragende Kunstværk indenfor disse Fag. Me
daillen, som tilkendes af Akademiraadet med 2/s af de af
givne Stemmer, kan kun tildeles samme Kunstner een Gang og bestaar i et Eksemplar i Sølv af den Medaille, som Akademiet lod præge til Minde om Hidsendelsen af Thor
valdsens Arbejder; den forsynes med den Vindendes Navn og Aarstallet.
§ 3. C. F. Hansens Medaille er forbeholdt Arkitekter og Dekorationskunstnere og tildeles for det ganske særlig fremragende Kunstværk (udført Arbejde eller Projekt) inden
for disse Fag. Medaillen, som tilkendes af Akademiraadet med 2/s af de afgivne Stemmer, kan kun tildeles samme Kunstner een Gang, og bestaar i et Eksemplar i Sølv af den ved C. F. Hansens Jubilæum som Overbygningsdirektør i 1830 stiftede Medaille; den forsynes med den Vindendes Navn og Aarstallet.
i8
§ 4. Akademiets Aarsmedaille kan tildeles Kunstnere, som ikke er Medlemmer af Akademiets Plenarforsamling, og er bestemt som Paaskønnelse af de i Aarets Løb frem
komne betydeligste Kunstværker indenfor alle Fag. Der skal hvert Aar uddeles højst syv og mindst een Aars
medaille. Medaillen, som tilkendes af Akademiraadet med mindst een over Halvdelen af de afgivne Stemmer, kan tildeles samme Kunstner 2 Gange, og uddeles første Gang i Bronce, anden Gang i Sølv. Som Aarsmedaille benyttes den i Anledning af 100-Aarsdagen for C. W. Eckersbergs Fødsel af Akademiet indstiftede Medaille, som forsynes med den Vindendes Navn og Aarstallet.
§ 5. Indstilling til Akademiraadet om Tildeling af de
* §§ 2— 4 nævnte Medailler kan ske paa et hvilket som helst Tidspunkt af Aaret og skal ske mindst een Gang aarligt i Begyndelsen af Maj. Denne faste aarlige Indstilling sker ved Præmie- og Medailleudvalget, forøvrigt kan saavel Fagudvalgene som 6 Medlemmer af Akademiraadet fore
tage Indstilling.
For at en saadan Indstilling skal kunne behandles ved det førstkommende ordinære Akademiraadsmøde, maa den være Akademiets Kontor i Hænde mindst 10 Dage før det paagældende Møde. Meddelelse om Indstillingen sendes derefter omgaaende i fortrolig Skrivelse til Raadets Med
lemmer med Anmodning om at gøre sig bekendt med de indstillede Kunstværker inden Raadets Møde.
B. M EDAILLER E F T E R KONKURRENCE
§ 6. Ved Akademiet afholdes hvert Aar Konkurrencer for Malere, Billedhuggere, Arkitekter og Dekoratører om Akademiets store og mindre Guldmedaille. Tildeling af den store Guldmedaille giver Adkomst til Akademiets store Rejsestipendium, den mindre tilkendes som Opmuntrings
præmie.
Den store og mindre Guldmedaille kan i hver Kon
kurrence og indenfor samme Fag tildeles flere Konkurrenter.
19
Indenfor de enkelte Fag kan hver af Medaillerne kun vin
des een Gang af samme Kunstner.
§ 7. Adgang til at deltage i Konkurrencerne har Kunstnere indenfor det Fag, hvori de har erhvervet Akade
miets Afgangsbevis, for saa vidt de ikke inden Konkur
rencens Begyndelse (d. v. s. 1 April) er fyldt 35 Aar eller er Medlemmer af Akademiet.
Undtagelsesvis kan Kunstnere, som ikke har Akade- demiets Afgangsbevis, men forøvrigt opfylder nævnte Be
tingelser, efter særlig Ansøgning faa Tilladelse til Delta
gelse, naar de under Henvisning til bestemte Arbejder op- naar Godkendelse af at have en Uddannelse og kunstnerisk Modenhed, der svarer til den, som kræves for at opnaa Akademiets Afgangsbevis (§ 9).
§ 8. Opgaverne skal være, for:
Ma l e r e : Et Figurmaleri, omfattende en Komposition med hovedsagelig nøgne Figurer, hvoraf Hovedfigurerne ikke maa være under halv naturlig Størrelse, eller en enkelt Figur i naturlig Størrelse.
B i l l e d h u g g e r e : En Gruppe eller et Relief med hoved
sagelig nøgne Figurer, ikke under halv naturlig Stør
relse, eller en Statue i naturlig Størrelse.
A r k i t e k t e r : En omfattende Komposition af et større Bygningsanlæg.
D e k o r a t ø r e r : En større malet eller modelleret Kompo:
sition.
Akademiraadets Fagudvalg udarbejder Opgaverne, som bekendtgøres ved Akademiets Stiftelsesfest og ved Med
delelse i Bladene.
§ 9. Deltagelse i Konkurrencerne anmeldes skriftlig til Akademiet inden 1. Maj.
Ansøgning i Henhold til § 7, andet Stykke, skal til
stilles Akademiet skriftlig inden 10. April; umiddelbart efter skal Akademiraadets Fagudvalg afgøre, om de paagældende kan faa Tilladelse til at deltage i Konkurrencen.
2 0
§ io. Arkitekter og Dekoratører udfører først, efter den givne Opgave, en Skitse, som indsendes til Akademiet senest den 8. Maj og bedømmes af Fagudvalget, (men ikke udstilles for andre end dette), og af hvis Antagelse Delta
gelsen i Konkurrencen er betinget Den samme Fordring vil kunne stilles for Maleres og Billedhuggeres Vedkommende.
Den antagne Skitse lægges til Grund for selve Kon
kurrencearbejdet, og der afgives til Akademiet et Fotografi eller en Kopi, som mærkes tydeligt og forsynes med Aka- miets Segl. Den originale Skitse indsendes tilligemed selve Konkurrencearbejdet.
§ n . Konkurrencearbejderne til Guldmedaille skal af Malere og Billedhuggere indleveres til Akademiet senest den 31. Oktober samme Aar, Opgaven er givet, og af Ar
kitekter og Dekoratører senest den 31. Januar det følgen
de Aar.
Arbejdet ledsages af en Erklæring paa Tro og Love om, at det er udtænkt og udført af Konkurrenten personlig.
§ 12. Bedømmelsen af Konkurrencearbejder sker, for- saavidt der foreligger Skitser, efter følgende Regler: Fag
udvalget afgør først, om Arbejdet er i tilstrækkelig Over
ensstemmelse med den antagne Skitse. Er dette besvaret bekræftende, gaar Udvalget til Afstemning:
Først stemmes der, om den store Guldmedaille kan tildeles. Faar et Arbejde ikke mindst Halvdelen af de af
givne Stemmer, stemmes der, om den mindre Medaille kan tilkendes.
§ 13. Konkurrencearbejder, hvortil der ikke er forlangt Skitser, bedømmes af Fagudvalgene paa samme Maade som anført i § 12, andet Stykke.
§ 14. Om Fagudvalgenes Afstemninger afgives skriftlig Indstilling til Akademiraadet, som foretager den endelige Tildeling af Medaillerne.
Til Indstillingen kræves, at Arbejdet i Fagudvalget har faaet mindst Halvdelen af de afgivne Stemmer. Dog kan et Arbejde efter Akademiraadets Bestemmelse optages til
21
Behandling og Afstemning, naar det i Fagudvalget har faaet mindst Vs af de afgivne Stemmer.
Tildelingen sker i Akademiraadet med 2/s af de af
givne Stemmer.
§ 15. Guldmedailierne overrækkes de paagældende Kunstnere ved Akademiets nærmest følgende Stiftelsesfest.
Forslag I I
REGLEMENT
FOR AKADEMIETS REJSESTIPENDIER
(FUNDATSEN § 47)
§ i. Akademiets Stipendier, der bevilges paa de aar- lige Finanslove, kan tildeles Kunstnere i alle Fag, der har dansk Indfødsret, dog med Undtagelse af Akademiraadets Medlemmer.
§ 2.' Stipendierne er bestemte til Studierejser i Ud
landet. Dog kan der undtagelsesvis gives et mindre Sti- pendie (§ 3.) til en Studierejse i Danmark, naar denne skønnes at have særlig Betydning for Ansøgeren.
§ 3. Det til Raadighed værende Beløb uddeles i større og mindre Stipendier. De store Stipendier er paa 2500 Kr.
og paa 2000 Kr.; de førstnævnte er forbeholdt Kunstnere, der har vundet Akademiets store Guldmedaille, og kan efter Ansøgning tildeles for 2 paa hinanden følgende Aar. De mindre Stipendier er paa mindst 500 Kr., højst 1000 Kr.
§ 4. Forsaavidt Midler haves, kan et Stipendie for
højes med 500 Kr., dog at de mindre Stipendier ikke maa overskride IOOO Kr.
§ 5. Ansøgninger om Rejsestipendium skal være Aka
demiet i Hænde senest den 15. Marts. De skrives paa der
til bestemte Blanketter og skal indeholde Ansøgerens fulde Navn, Fødselsdag og Aar, Fødested og Oplysning om Ind
fødsret samt en detailleret Rejseplan.
22
§ 6. Tildelingen sker saaledes, at Akademiraadets Sti- pendie- og Legatudvalg gør Indstilling til Akademiraadet, hvis Beslutning indstilles til Ministeriet som forelægger den for Kongen til Stadfæstelse.
§ 7. Rejsen i Henhold til den i Ansøgningen anførte Rejseplan skal tiltrædes inden Udgangen af Juni Maaned.
Dog kan Akademiets Direktør efter skriftlig Ansøgning be
vilge en Udsættelse af Rejsen, ligesom han efter Omstæn
dighederne kan bevilge Ændring i Rejseplanen. Er Rejsen ikke tiltraadt inden det løbende Finansaars Udgang, bort
falder Stipendiet. Stipendier kan forlanges tilbagebetalt, saafremt de ikke benyttes i Overensstemmelse med nærvæ
rende Reglement.
§ 8. Udbetalingen sker ved Rejsens Tiltrædelse efter skriftlig Anmodning fra Stipendiaten paa dertil bestemt Blanket indeholdende dennes Erklæring om at være bekendt med og at ville efterkomme Reglementets Bestemmelser.
De store Stipendier udbetales med 1000 Kr. ved Rejsens Tiltrædelse, hvorefter Restbeløbet anvises i maanedlige Ra
ter, hvis Størrelse bestemmes af Direktøren. De mindre Stipendier udbetales samlet ved Rejsens Tiltrædelse.
§ 9. Efter Rejsens Slutning indsendes en skriftlig Be
retning til Akademiet med Oversigt over Rejsens Forløb og Studier.
Forslag I I I
Akademiets Direktør bemyndiges til at indhente Mini
steriets Approbation paa, at de forskellige Legatfundatsers Fundatser ændres med Hensyn til de dér angivne Ansøg
ningsfrister, saaledes at alle Rejse- og Studielegater søges til 13. Marts og alle Understøttelseslegater til 13. November.
Forslag I V
Akademiets Direktør bemyndiges til at indhente Mini
steriets Approbation paa, at de i Fundatserne for Neuhau-
23
sens Legat, Stoltenbergs Legat og Kraffts Legat (vedrø
rende Konkursen for Skønskrift) fastsatte Udvalg ophæves og at deres Hverv henlægges henholdsvis under Præmie- og Medailleudvalget, Stipendie- og Legatudvalget og F ag
udvalget for Dekorationskunst.
F o rs la f/ V
MIDLERTIDIGT REGULATIV
FOR AKADEMIETS FOTOGRAFISAMLING
§ i. Kunstakademiets Fotografisamling raader over en Kapital paa 150,000 Kroner, der som et særligt Fond an
bringes paa den til enhver Tid fordelagtigste Maade efter nærmere Bemyndigelse af Ministeriet. Fondet ophæves, naar Kapitalen med paaløbne Renter er opbrugt. — Endvidere er paa- de aarlige Finanslove til Samlingens Drift og V ed
ligeholdelse bevilget et Beløb f. T. paa 6,000 Kr., som for
valtes under Akademiets Plovedkasse.
§ 2. Fotografisamlingen er en selvstændig Institution i uadskillelig Forbindelse med Akademiets Bibliotek. Indtil særlige Magasin- og Arbejdslokaler kan indrettes, overlades der Samlingen Rum indenfor det nuværende Bibliotek, og Samlingens Leder maa i hvert enkelt Tilfælde med Hensyn til dette Rums Benyttelse (Anbringelse af Skabe, Reoler o. lg.) indhente Bibliotekarens Samtykke.
§ 3. Leder ad interim af Samlingen er Museumsdirektør Mario Krohn, der har paataget sig dette Hverv uden V e derlag og ligeledes har forpligtet sig til at afgive sin Sam
ling af Fotografier til Samlingen.
§ 4. I den Tid, Museumsdirektør Krohn forestaar Grund- læggelsen og Ordningen af Samlingen, engagerer han den fornødne Medhjælp og foretager Anskaffelse af Inventar og Indkøb af Fotografier. Honorarer for Arbejde ved Samlingen og Regninger for Anskaffelser indstilles med Lederens Attest til Akademiets Direktør til Anvisning til Udbetaling.
% jp ■ S
U
!-<<*? B-
i? f t24
§ 5. Naar Fotografisamlingen er ordnet og afleveret af Museumsdirektør Krohn til Akademiet, vælges af Akademi- raadet en Inspektør til at forestaa Ledelsen af den. Inspek
tøren skal være en videnskabelig uddannet Kunsthistoriker og skal sortere direkte under Akademiet i en af Biblioteks
bestyrelsen uafhængig Stilling. Dog forbeholder Akademiet sig ved det første Valg af Inspektør, at Stillingen kan over
tages af Akademiets nuværende Bibliotekar, saafremt han maatte ønske det. Med Hensyn til Inspektørens Løn (dens Størrelse, om den skal være Lønning — med eller uden Stigen — eller Honorar) tages Bestemmelse til sin Tid, hvorhos dog bemærkes, at Lønningen i IL t. Anmærkninger til Finanslov 1918— 19 vil være at afholde af den aarlige bevilgede Sum (f. T. 6,oco Kr.)
Udvalget for Fundats og Reglementer.
C harloitenborg i Septbr. iq i8 . STORCK.
L. BRANDSTRUP. VIGGO JOHANSEN.
M. NYROP. L. TUXEN. SIGURD W ANDEL.
Medundertegnede STO RCK tager Forbehold med Hen
syn til Bestemmelsen om, at Akademiets Medailler kan uddeles udenfor Foraarsudstillingen, hvad han ikke kan til
træde.
