Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Hafstrøm, S. M. K.; af Fængselspræst Hafstrøm.
Titel | Title: Optegnelser fra Horsens Straffeanstalt
Udgivet år og sted | Publication time and place: Horsens : A. Backhausen, 1890 Fysiske størrelse | Physical extent: 143 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
*
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130020164434
lI
I é
. 4
• f r
»•
l
s
fra H orsen s S t r a f f e a n s t a lt
|
111I '■ if! j
111 i I
u
I ii I • »
• «
I IM
*r *
!l II
I Iil 1
f*
af
Fængselspræst H a f s t r o m .
:x>-<>-fj-c:
V
DET STOKE i KONGE !/HKK
BT 11 L I O T i l E l v ,
Horsens.
A. B a c k h a u s e n s Forlag og Tiyk.
1890.
■ -f ^
/
V / 'T
; (
V t
' H
’
Optegnelser
V
^
f r a H o r s e n s S t r a f f e a n s t a l t
s • "v. •- ^ ’ - r v*
,•- * r -
* r - t -
i* —
—‘ - - ■_'..' .^:. ■- '«v ■
■ <"■
•r -.
\®* •
i--'-'. C' V^.,.
| v ; : '
<- ,
\ -v
- c?-.;
. /. • . • — >•
. ' v*.";
• _ • • ,£•
4- .V - *u- > . . i
: v ’■• ..• '■
v ■•• '• - ' '
>. . -^/'•••: :
> v *
-J'
:;'-7. W;
'■, Y
•T • -■ .
V 0 J
Y ' - 'Y\r. * - ->7 . " ..X '-' .
>/
' ' ;
*Y< .
yy'y-V ,. ■"
i ' .
V7
v.
T ~iT K O N G E L I G S E B U t 1 i v-’v^a •>-«». 'or* **• r/*ft . U 5 V .
-T1*
u .
i* t * • ■■*■ *- f *.
. y -T
•* *•• .. 1 . -
k v
ærværende Samling Optegnelser for Horsens Straffeanstalt er bleven til paå den Maade, at jeg siden 1886 hvert Aar med Fængselsselkabets Beretning har udsendt 2 Ark Optegnelser. Tildels har det været heldigt, at de enkelte Afsnit saaledes ere udkomne efterhaanden. Jeg har kunnet samle mine Tanker til Behandlingen af de enkelte Omraader, og meget af, hvad jeg efterhaanden har udgivet, er' bleven disku
teret i Bladene. Paa den anden Side vil man maaske spore nogen Ulighed i Behandlingen af de først og de
sidst skrevne Afsnit; et og andet af, hvad jeg har skrevet for 4 Aar siden, har jeg senere faaet videre gaaende Erfaringer om. Dog ere mine Opfattelser ikke paa noget væsentlig Punkt bievne • forandrede. I I de 6 Aar, i hvilke jeg nu har været Fængsels
præst, har jeg gjort Bekjendtskab — nærmere eller løsere — med mange Piundrede Forbrydere og har lært at kjende, hvorledes de have forsyndet sig; hver Domsakt giver et Billede fra Dybderne af Folkelivet;
som oftest ere disse Billeder baade ensformige og mørke; men ingen kan vel tvivle paa, at man ved at
læse 1000 slige Domsakter igjennem lærer en hel Del om, hvad der gaar for sig i Verden. Til min Embeds-
gjerning hører at gjennemlæse alle Breve til og fra Fangerne. JDe mange Tusinde Breve give Oplysninger om Forbrydernes Familieforhold og Livsvilkaar. Om end Udtalelserne i dem naturligvis ofte ere noget for
beholdne, da Brevskriverne vide, at Brevene læses af Straffeanstaltens Embedsmænd, ere dog Brevvex- lingerne for den, der virkelig intereserer sig for Fangerne, en meget værdifuld Kilde til Fjendskab om deres Forhold.
Jeg har søgt at efterspore, hvad det er, der gjør Mennesker til Forbrydere, og hvorledes de faldne Mennesker i det hele taget ere bievne, hvad de nu ere. Jeg tror, at mine Optegnelser ville vidne om, at jeg saa godt som muligt har undgaaet at dømme efter forudfattede Meninger. Hvad jeg vil lægge frem for Læseren, er, hvad jeg har set og hørt.
Jeg tror, at man i Tugthuset lærer meget om, hvad der bor i Menneskene. Det er vist nok, at det
er vanskeligt at forstaa Menneskers Tankegang og Bevæggrunde. Meget som man sporer, og ikke mindst det, der er af det onde, er saa uklart som en forvirret, næsten ulæselig Skrift; Trækkene ere som oftest halv udviskede ved Omverdenens Paavirkning. Hos For
bryderne er denne Skrift mere iøjefaldende, har grovere Træk, ja kan være saa læselig, at man ræddes derved.
Man kjender Anlægene fra sig selv, om end Ud
viklingen er bleven hæmmet.
Men det er væsentlig en anden Interesse end den psykologiske, som jeg kunde ønske at vække. Der
gives sørgelige Livsforhold af forskjellig Art med lok
kende eller trykkende Fristelser, der kunne b live over"
mægtige for den svage, Vel mener jeg aldeles af
gjort, at Hovedskylden for Forbrydelserne ligger hos Forbryderne selv. Ikke de mest ideale Samfunds
tilstande kunne holde den oppe, der ikke vil følge Sandhed og Ret. Men det skal dog ikke overses, at
Samfundet saare ofte er medskyldigt i Ulykkerne paa forskjellig Maade.
Mange Kilder til Ødelæggelse kunde stoppes, om Regering og Lovgivningsmagt gjorde, hvad der kan gjøres. Og mange Laster, der ikke kunne bekæmpes med Lovenes og Øvrighedens Magt, vilde dog mod
arbejdes ganske anderledes, end det nu sker, dersom kun de retsindige Mennesker hver i sin Kreds gjorde, hvad de formaaede. Naar jeg i denne lille Bog om
taler forfærdelige Forhold, beder jeg Læseren ikke at glemme, at det ikke er Fantasier, jeg nedskriver, jeg skildrer de Forhold, som virkelig findes her i Dan
mark; det er altsammen, hvad der er voxet op paa vor hjemlige Jordbund. Jeg skriver ikke for dem, der kun ville høre, hvad der stemmer med deres Parti
interesser eller deres Fordomme, men for dem, der ville høre Sandheden.
!
Fattigdom og Fattigforsørgelse.
Ingen Forbrydelser er man med Rette mere til- bøjlig til at undskylde end Ejendomsindgreb, be
i l gaaede af Nød og Trang. Vistnok behøver ingen fattig her til Lands ligefrem at sulte, da han i værste Fald kan ty til Fattigvæsenet; men det er ikke med Urette, at enhver gyser for at skulle under Fattig
forsørgelse. Endog afset fra , at Forplejningen af fattige, især paa Landet, plejer at være langt ringere
end i Straffeanstalterne, er den Udvej, at „ligge Sognet til Byrdeu og at betragtes og behandles som Fattiglem, saa pinlig og krænkende i alle Henseender, at der vel kan være Fristelse til at begaa en Synd, der dog har Mulighed for at blive uopdaget og ' ustraffet.
Og dog spiller selveFattigdommen ingenlunde den Rolle, man kunde vente, i Retning, af at drive Folk r til Uærlighed og Forbrydelser. Vel ere de tre Fjerde-
» dele af Straffefangerne Tyve; men det er kun en c ’ ringe Brøkdel af disse, der ere drevne til Misgjer- [ fj ninger ved uforskyldt Trang. Man kan, som man r jj vil, se det glædelige eller det sørgelige heri. Glædo- [ • ligt er det, at der i Landets fattige Befolkning er
saa megen. Ærlighed og Modstandskraft overfor de Fristelser, som Nøden fører med sig; men det er sørgeligt, at det mest er .uden virkelig Nød, at Mennesker ere uærlige.
Hvor tarveligt, og dog hvor lykkeligt Fattig
folk kunne leve f. Ex. mange Steder i Jylland, er utroligt for den, der ikke har set det. En kjøben- havnsk Arbejder drikker ofte meget mere op i Bajersk
0] og Brændevin, end hvad mangen fattig Stakkel paa Landet har at leve af, og dog — eller vel netop derfor — er det ikke disse, men hine, der altid er utilfredse og hadefulde mod Samfundet. Hvor be
tegnende er det ikke, at i mange Aar har Antallet af Forbrydere af den fattige Husmandsklasse paa Landet været i stærk Aftagen, i de 5 Aar 1878—83 med en Nedgang af over 28 Procent, medens den nævnte Klasses materielle Kaar dog vist ikke i den Tid har. bedret sig synderligt, men Antallet af For
brydere af Haand værkerklassen, navnlig i Kjøben- havn, er tiltagen, saa at der i de samme 5 Aar har været en Forøgelse af over 25 Procent.
Det er vist, at der i Tusinder af Hjem paa Landet ere stadige Sorger for dagligt Brød; men det er ogsaa min Overbevisning, at hvis ikke Kristen
dommen gav Kraft til at taale Modgang, at gjøre hvad Ret er og endog at være glad og taknemlig mod Gud under ublide Kaar, vilde det se galt ud baade med Ejendomsretten og med al anden Orden- Men Hovedmassen af dem, der fylde Fængslerne, er ikke ulykkelige, fattige Mennesker, hvis Ærlighed
er bleven'overvundet af Nøden; de allerfleste For
brydere ere Drankere og Dagdrivere. Det er mod Lasterne, Kampen skal føres, og alle andre Samfunds
onder ere ringe i Sammenligning med den moralske Fordærvelse. Næsten alle Tyve begynde deres For
brydelser, medens de ere unge, arbejdsdygtige Menne
sker, der meget godt kunde have ernæret sig selv paa ærlig Maade. Ogsaa med Hensyn til Antallet af u n g e mandlige Forbrydere har der i mange Aar vårnet en stærk Stigning. Fra 1873 til 1883 er An
tallet af Personer under 25 Aars Alder anholdte i Kjøbenhavn steget fra 5G5 til 1010, altsaa 78,8 Procent eller over 2 72 (lange saa stærkt som Folkemængdens Stigning (der har været omtrent 30 Procent i samme Tid), og hvad særligt angaar mandlige Tugt- og Forbedringshusfanger, har der alene i de 5 Aar 1878—83 været en Stigning af de unge Forbryderes Antal med 41,3 Procent hele Landet over. Disse Tal ere uimodsigelige Beviser paa, at en forfærdelig
Demoralisation griber om sig blandt de unge.O O o
Dog kan man ogsaa her i Tugthuset træffe dem, der virkelig ved uforskyldt Trang ere bievne bragte til Fortvivlelse og derved til Forbrydelser. Er det end kun under sjældne, sørgelige Forhold, at Nøden er saaledes overvældende og tvingende, saa findes de Forhold dog.O
At Aagerkarle ved deres samvittighedsløse Ud
sugeiser kunne drive deres Ofre til Fortvivlelse og til Forbrydelser, er let forstaaeligt. En herværende Fange var Gaardmand. Han skulde ved Overtagelsen
al Gaarden udbetale en Del Penge og laante derfor 2800 Kr. i Marts 1875; for dette Laan ‘maatte han
x
give en Yexel, lydende paa 3400 Kr., forfalden i Juni sL A. Han maatte i Juni fornye den ved en 3 Maaneders Yexel paa 4000 Kr., hvorhos han maatte give thinglæst Skadesløsbrev for „indtil 6000 K ru.
I September stillede Aagerkarlen ham de Vilkaar, enten at give ny Yexel paa 6000 Kr. eller at miste Gaarden. Rasende over dette Forhold skjød Gaard- manden Aagerkarlen ihjel og fratog ham Yexelen, men gjorde intet Forsøg paa at fragaa Gjælden for Retten. Han blev for Drabet indsat i Tugthuset, men er gaaet aldeles fra Forstanden. — At Fattig
folk ved lignende Udsugeiser kunne drives til Tyveri o. a., er ikke underligt. Et andet Spørgsmaal er, om det er muligt for Lovgivningsmagten at fjerne den Slags Onder, og det er vel meget tvivlsomt.
Men hvad der er særlig Opmærksomhed værd, er Behandlingen af dem, der ere komne under F a t t i g f o r s ø r g e l s e .
En Fange, en meget godlidende og .flink, skjønt tidligere straffet Person, anbefaledes af sin Dommer til Fængselsbestyrelsens Velvilje af Hensyn til den Behandling, han havde været underkastet fra Sogne- raadets Side. Han havde i 6 å 7 Aar været under Fattigforsørgelse,- der fandt Sted paa den Maade, at han af vedkommende Sogneraad blev sat ud i Tje
neste hos Bønder, af hvilke han aldrig fik en Øre i Penge, idet Lønnen blev betalt til Sogneraadet, der beholdt Pengene som Erstatning for Omkostning' rne
ved hans Families Forsørgelse og hans egen Be
klædning, for hvilken der dog kun meget maadeligt blev sørget. Ofte. blev han desuden behandlet ilde i saadanne Tjenester, men hans Forsøg paa at sætte sig i Frihed bragte kun Ulykker over ham, Tvangs
arbejde o. s. v ., indtil lian for Tyveri kom i Tugt
huset.
Da en herværende Fange havde fortalt sin Kone hvorledes han havde det her, svarede hun i sit næste Brev, at hun vilde ønske, at hun kunde være i Tugt
huset med sine 5 Børn; „det var meget bedre at være i Fængsel end at bede Bønderne i Sogneraadet om Hjælpu. Hun fik som Fattighjælp 10 Øre daglig til sig og sine Børn, og da hun bad Sogneraadet om mere, blev hun udlet, hvorpaa hun svarede med at minde dem om Herrens Ord: hvad I gjøre mod en af disse smaa, gjøre I mod mig. „Baade jeg og Børnene vide, at du begik Tyveri, for at de skulde faa Mad. Det er Synd du har begaaet, men det er og Synd af en rig Bonde at lade en fattig Mand slæbe fra Morgen til Aften for 66 Øre 1 Daglønu.
Manden havde rigtignok begaaet en bel Række Indbrudstyverier, der umuligt kunde undskyldes;
men Ubarmhjertigheden mod Konen og Børnene er dog lige uforsvarlig.
En Kone tilskrev sin herværende Mand, at hun var bleven boende i deres Lejlighed, da Husets Ejer, Madsen, af Barmhjertighed ikke forlangte Husleje;
men nu havde „ Sogneta været hos Madsen og bedet ham om at smide hende ud, for at Familien ikke
skulde blive boende i Kommunen; det vilde lian dog
|| ikke, skjønt de truede med, at de skulde nok huske ham det. — En anden meddeler, at Eattigvæsenet paa Bøn om et Par Sko svarede: „man kan godt i' vænne sig til at gaa barbenetf
[ Værst er Tilstanden i mange Pattiggaarde. At
• der gives mange saadanne, hvor Behandlingen af de
! , fattige er baade human og fornuftig, er vist nok;
p _
I jeg selv har kjendt Tilstanden paa flere Fattiggaarde,
1 hvorom jeg ikke kan sige andet end godt. Men det ' er ikke enkelte, men en Mængde, og deriblandt
\ nogle af de skikkeligste Fanger, der opgive som
| eneste Motiv til deres Gjerninger, at de vilde i Tugt
huset for at slippe for Fattiggaarden. Engang i I min Tid blev lier i én Uge indsat fire Forbrydere fra forskjellige Egne af Landet, opgivende samme
Grund.
9
| En løsladt Forbryder skriver fra Fattiggaarden,
| • hvor han var bleven indlagt, at han bønfalder om
! at blive hjulpen til at forlade den. „Her ses kun Drukkenskab og Liderlighed, som er de fattiges eneste Fornøjelser; det kunde de nyde efter Behag.
Her er aldrig hverken Præst eller Gudstjeneste, men
| saa meget mere Eder og Forbandelser, skjøndt Be
styreren er en særdeles herlig Mandf (Bestyreren bevidnede, at Brevskriveren var ædruelig og flittig
og opførte sig høfligt og ordentligt.)
En anden Fange, en Skomager, var.ved Løs
ladelsen kun bange for at komme paa Fattighuset;
var han først kommen der, vidste han nok, at han aldrig slap derfra, da der var Brug for Haandværkere.
En gammel Maiid har afbrændt en andens Gaard, da han var „fortvivlet over sin Tilværelseu paa Fattiggaarden og heller vilde gaa i Tugthuset
end begaa Selvmord.
Adskillige Forbrydelser begaaede i Fattiggaarde, f. Ex. Voldtægt af Pigebørn m. m. ere gaaede for sig under Omstændigheder, der give Forestilling om de forfærdeligste Tilstande.
En fordrukken, halvgammel Mand, der var ind
lagt i en Fattiggaard, havde bedrevet unaturlig Utugt med en Ko i Stalden og straffedes derfor.
Næste Aar blev han atter straffet for samme For
brydelse med selvsamme Ko. Bestyrelsen af Fattig
gaarden har altsaa ikke fundet Anledning til saa hieget som at skaffe Koen bort eller at hindre ham
i at faa Adgang til den.
E11 Fange var efter udstaaet Straf bleven hjem
sendt. Kort Tid derefter bad hans Kommune vort Fængselsselskab om Hjælp til ham; men da han var en Person, der intet Haab gav, afsloges Andragendet.
Sogneraadet i den rige og ivrigt venstresindede Kommune søgte derefter om Hjælp hos et af Konge
husets Medlemmer, der svarede, at hvis Fængsels
selskabet ikke kunde hjælpe, vilde han. Selvfølgeligt bevilgede !vi nu Hjælp; men som det var at vente, kom Fangen snart i Tugthuset igjen. Medens han var her, indløb Brev om, at lians Broder, der var i Fattiggaarden, havde hængt sig, fordi han ikke kunde
udholde at være der; . „det er det tredie Selvmord her i kort Tid, og flere ere at venteu.
Selvfølgelig kan der være en god Del Trods og Egenraadighed i adskillige Forbryderes Modstand mod Fattigvæsenet. (En løsladt Fange, en rask, duelig Arbejder, skrev hertil, at vi maatte sende ham Understøttelse, thi „ellers vil Følgen blive, at jeg bliver tvungen igjen paa Forbryderbanen, for til
Fattigvæsenet vil jeg ikke ty u.) Men Klagerne ere dog for almindelige og for højrøstede til at anses for lutter Bagtalelser. E11 Herredsfoged har oplyst, hvorledes et Sogneraad har skilt sig af med en løs
ladt Fange ved strax, da han kom hjem, at true ham til at forlade Kommunen og blive borte; hvis han vendte tilbage til den, skulde han strax indlægges paa en Tvangsarbejdsanstalt; det er med andre Ord at henvise ham til Vagabondering. Fanger, som komme tilbage til Straffeanstalten, kunne fortælle, hvorledes de mere eller mindre tydeligt have faaet Vink om, at de blive bedst forsørgede, naar de komme i Tugthuset paany. Her fortælles jævnligt en Historie om, at et tidligere 'straffet Fattiglem var for svag og hjælpeløs til at gaa ud at stjæle, saa at Sogneraadet maatte lade en Krone blive lagt frem i et Vindue, hvor han kunde naa den. Den Anekdote er sagtens nok usand, men hvad der er vist og sandt, er, at hvis Kommunerne ikke havde Fordel af, at Fattig- lemmernekom i Tugthuset, vare vi fri for mange Fanger.
Nu gribes med Begjærlighed Lejligheden til at blive af
med dem, om de kun stjæle til nogle faa Øres Værdi. 1
Man kjender desuden tilstrækkeligt, fra andre u Omraader til hvad adskillige Sogneraad finde tilladeligt
»r( : og hæderligt. Yort Fængselsselskab modtog et An-
i;i dragende om Hjælp fra en straffet Mand, der beskrev i- sine huslige Forhold, talte om sin Hustru og sine fl Børn, hvoraf et nu skulde konfirmeres o. s. v. Op- pci givelsernes Rigtighed var bekræftet af en Mand, der us underskrev sig som „Medlem åf Sogneraadetu. Ved jf; at undersøge Forholdene fik jeg at vide, at Ansøgeren
vr var en Drukkenbold, der slet ikke var gift. (I Pa- yr renthes bemærket leverer den samme Kommune, et ri ligt Landsogn i Sjælland, flere Forbrydere end et uf helt Stift. Om Behandlingen af de fattige dér lyde
;g særligt højrøstede Klager, og fra intet Sogn faa vi ift flere og mere urimelige Andragender om Hjælp.)
Man kan jo hermed sammenligne Historier som
.1 f. Ex. den, der findes, i Beretningen for 1884 fra /I Kong Frederik VIIs Stiftelse om, hvorledes et Sogne
f r i raad har forsøgt ved et plumpt Bedrageri at paaliste
S Stiftelsen et Bam, der var forsørgelsesberettiget i
>b dets Kommune, i Stedet for et, der hørte hjemme ra andetsteds. Selvfølgeligt er det dog kun faa Steder, oi man vilde bære sig saaledes ad.
Det er naturligvis en saare vanskelig Opgave at d forene human, velvillig Behandling af de Fattige or med den nødvendige Fasthed, og det er ikke blot iy en god Bestyrer, det kommer an paa. Fattiggaarden id . bør ikke være et ønskeligt Sted for dovne, daarlige
<1 Personer, der kun ville fødes paa andres Bekostning;
oi men Behandlingen skal dog heller ikke være saadan,
S \ -
' ■ ■ ■ : ■ O • ■ V - ' - r:-- \ \ V ■ ■ ’
12
at Fattiglemmerne maa se hen til Tugthuset som til
lokkende. Som f orholdene nu ere, kan de over
ordnede Autoriteters Tilsyn næppe være tilstrækkeligt indgribende.
Opdragelse.
Kn slet Opdragelse har givet mange Fangers Liv en skjæv Retning lige fra Barneaarene. Vel viser dette sig ingenlunde saa ofte atvære Fangens Hoved
ulykke, som man maaske paa Forhaand vilde forud
sætte; de allerfleste Fangers Barneaar have været henlevede under hverken bedre eller værre Kaar, end hvad der er sædvanligt i Almuestanden. Bog kan det naturligvis ofte paavises, hvorledes dels for
sømt Opdragelse, dels Forførelser og Forargelser have virket til Ødelæggelse.
Særligt ulykkeligt stillede ere de uægte Børn lige fra Fødslen af. Undertiden véd en Fange slet ikke, hvem lians Fader har været. En Fanges Mo
der var Sypige; men hverken han eller Moderen véd, hvem Faderen var. Hun havde indladt sig med en hende aldeles ubekjendt Person, som hun traf en Af
ten i et Anlæg uden for Byen, og som hun ikke har set hverken før eller siden. Og lige saa løst er Bekjendtskabet overmaade tidt mellem et uægte Barns Forældre. En Tjenestepige, der fik et Barn, vidste kun om Barnefaderen, at det var „en, som de kaldte for Jerns alems Skomager “.
Undertiden opdrages de uægte Børn under Fattig- r væsenet, og det pl ej er endda ikke at være det værste.
I Bog er den Skik at udbyde fattige Børn ved Licita- :: tion næppe allevegne ophørt; og da overtages de i I Beglen af Mennesker, hvis eneste Tanke dermed er
ii at tjene saa meget som muligt. Et uægte født Pige
barn, der hørte under en jydsk Kjøbstadkommunes
■! Fattigforsørgelse, blev af Fattigudvalget anbragt i I Pleje hos et bekjendt, løsagtigt Fruentimmer, hos [ hvem Barnet var fra sit 2det til sit 6te Aar. - Fruen
timmeret bedrev jævnlig Utugt i Barnets Paasyn og
;i : lærte det Uterlighed. Fra sit 6te Aar var Pigebarnet
; af samme Udvalg anbragt hos en Arbejdsmand, som j efter hendes Opfordring deltog med hende i Uterlig- I hed, hvorhos hun forførte to Drenge, den ene 12,
!> den anden 8 Aar gammel, til Utugt, som navnlig h flere Gange blev iværksat med den yngste af Dren-
gene. Endelig satte Fattigudvalget hende, da hun 1 var 8 Aar gammel, i Huset hos en Mand, der tidli-
2 gere havde været 6 Aar i. Tugthuset, og som levede i i utugtigt Forhold til et halvf jollet Fruentimmer. At
> ogsaa han efter Pigens Opfordring indlod sig i Uter- [ lighed med hende, er vel ikke overraskende. — Lad
;> ogsaa dette Exempel være noget enestaaende, saa er
» det dog skandaløst, at sligt k a n findeSted. Fattige [ Børn kunne altsaa anbringes hos Skjøger og For- f brydere til Opdragelse!
Men det plejer ganske vist ikke at være bedre, i naar Forældrene til det uægte Barn selv anbringe ) det i Pleje, ofte mod Betaling „en Gang for alleu.
14 «
En Person, der li ar været straffet for Giftmord, liar efter Løsladelsen levet af at modtage uægte fødte Børn i Pleje.
At Forældre ligefrem lære deres Børn Forbry
delser, bar man Exempler paa. Det er da gjerne Moderen (sjældent Faderen), som bruger sit Barn til at stjæle for sig o. lign. Dogsker det ikke tidt. Endog meget slette Forældre ville nødigt, at Børnene skulle blive som de selv. Men Hjemmene kunne nok være saa slette, at den enkelte skal have ondt ved at und- gaa at smittes deraf.
En Sagførers Kone liavde 4 Børn med sin Mand, før hun forlod ham og derefter med en gift MandO O fik 2 Børn. Af liendes ægte Børn ere 2 komne i
Forbedringshuset og 1 i Tugthuset; en har mest le
vet af at gaa til Haande paa Bordeller og er ved at gaa til Grunde i Selskabet med løsagtige Fruen
timmer; og af hendes uægte Børn er en Søn for Tiden i Tugthuset. En anden Fange er uægte Barn af en Tjenestepige, der foruden ham havde 5 Børn, alle med f'orskjellige Fædre. To af hendes Brødre og to af hendes Sønner have været i Tugthuset. Og hvor betegnende ere ikke de korte Notitser, her fore
ligge om en 20aarig Karl: „Uægte født, mangelfuld Opdragelse, siden Konfirmationen mest i Fængsel, drikfældig, ugift, har et Barn, Opholdssted sidst i længere Tid under aaben Himmel.u
Hvorledes en Moder kan lære sit Bam at synde, skal jeg fortælle et Exempel paa, en simpel „Hver
dagshistorie. “ r'
i'j-
K
y' .
&
I:
u
i
i e
- 7
9
li
3
9
O'
-J
4
J. I _ *
h
-J T II 0
3
_ 4v.
b 4 I
En Dreng, livis Moder levede som Enke i meget U trange Kaar, havde sparet nogle faa Kroner sammen ii i en aflaaset Sparebøsse af Blik. Moderen, der iøvrigt
37 var en særdeles agtværdig Kone, var en Gang i For
si legenhed for Penge. Havde hun bedet Drengen om
36 dem, havde han uden al Tvivl med Glæde givet ni hende dem, da han var meget blødhjertet af Naturen.
IL Men af en Slags Egenraadighed eller Stolthed vilde id hun ikke bede sit Barn om noget, men brød hans fe Sparebøsse op og tog Pengene, maaske nok i den iT Tanke ved Lejlighed at erstatte dem. Drengen fandt
iE :• sin Sparebøsse opbrudt og tom og kom bedrøvet og o"! forundret til Moderen; men hun gav ham endda ikke to et venligt Ord derfor. Hun sagde ham, hvad hun
ral havde gjort, men tilføjede koldt og haardt, at disse M Penge jo intet vare i Sammenligning med, hvad han yd kostede hende. Drengen tav; men hans Retsfølelse
;y var krænket, og Ulykken blev ej blot, at han, som
ral han selv siger, aldrig sparede i de første 20 Aar der- iø efter, men han blev en Tyv. Han havde lært, at ri I hvad man vil have, kan man tage. Han stjal først
& Smaaskillinger fra Moderen, idet han nøje holdt Regn- Ja skab dermed, til han naaede den samme Sum, han sil havde mistet. Saa holdt han op at stjæle en kort iT Tid; men han var kommen i Vanen, og han begyndte gi igjen at stjæle ej blot fra Moderen, men ogsaa i Bu
dt tikker. Naar han svirede med Kammerater for de [ta stjaalne Penge, plejede han at sige: „Det er af en
?g gammel Sparebøsse, jeg har, at jeg tager Pengene44, bu uden at ville give nærmere Forklaring. Endnu som
16
midaldrende Mand glemte han aldrig den Sparebøsse- historie; den vedblev at staa for ham som den værste Ulykke, der var overgaaet ham.
'En ung Forbrvder skriver herfra til sin Fader:O %j
„Ja, Fader! nu er jeg endelig kommen til dette Sted, hvor du saa tidt fra min tidligste Ungdom har bandet
mig hen. Ak, Fader! maaske naar jeg var bleven opdragen i et Hjem, hvor jeg havde hørt lidt mere Velsignelse og lidt mindre ondt og Forbandelser, jeg saa aldrig havde gjort Bekjendtskab med dette Sted.
Men Skylden er dog min egen, hvorledes jeg end ræsonn erer.u — Naar Faderen svarede herpaa, at Sønnens Ulvkke var Dovenskab on ikke andet, kan godt den halve Sandhed være paa hver af Siderne.
Man kan naturligvis' ikke stole paa Fangernes Bedømmelser af deres Opdragere. De mange, der søge Undskyldninger for deres egne Fejl, have let ved at fremføre Klager, der umuligt kunne mod
bevises. Den ene vil vælte hele sin Skyld over paa den barbariske Ilaardhed ved hans Opdragelse; en anden finder, .at hans eneste Ulykke er, at han i sin Opvæxt aldrig fik Prygl, hverken for Løgn eller Tyveri. Der kan være noget sandt i det ene saa vel som i det andet, halve Sandheder eller hele Usand
heder. I det hele taget ér det dog sikkert, at en slap Ledelse i Barndommen er værst.
Medens jeg taler om Ødelæggelsen i Hjemmet maa jeg nævne, at det meget hyppigt sker, at sietfe unge Piger ligefrem bedrive Utugt med Drengebørn.
Uagtet den Slags Ting sjældent blive bekjendte, og
i
i
J
l
r
s
f
jeg som Fængselspræst er meget varsom med at ind
lade mig i Samtale med Fanger om sligt, fordi jeg tror, at det ofte kun ophidser Sanseligheden at tale derom, véd jeg dog flere Exempler paa, at Drenge
børn, endog saa unge som i 6 Aars. Alder, have været brugte af Tjenestepiger til legemlig Omgang.
(Hvorfor en Pige, der forfører et Drengebarn, ikke straffes derfor, medens den Mandsperson, der for
forer et Pigebarn under 1(> Åar, straffes med indtil 8 Aars Tugthus, begriber ieg ikke.)
Ikke faa Fanger ere utroligt uvidende; nogle have aldrig kunnet skrive deres Navne. Det værste er, at disse Mangler stamme fra en forsømt Skole
gang,. hvorved Barnet tillige unddrages den religiøse og moralske Indvirkning fra Skolen. Som forhen
værende Sognepræst paa den jydske Hede, kjender jeg godt den Iver, hvormed mange Forældre bruge
alle mulige Kunstgreb for at holde Børnene fra Skole; de lade dem saa gaa og vogte Gæs og Faar.
Børn ere ofte ikke at faa i Skole, før de ere 8 Aar gamle, og møde saa uden at kjende et Bogstav.
Have de naaet 11—12 Aars Alder, ere de saa meget værdifuldere i Hjemmet. Saa udmeldes de ved For- aarstid til „privat Undervisning14, der bestaar i, at de hele Sommeren gaa ude i Solheden og passe Faar, uden at læse et Ord, og næsten uden at tale med et Menneske. Om Efteraaret kunne de intet og ind
skrives altsaa i Skolen; men den er i Reglen for yngste Klasse om Vinteren kun 2 Dage ugentlig.
Naar saa Koraaret kommer, ere de maaske saa minde,/ O /
at de maa op i ældste Klasse, og der er Sommer- undervisningen kun 1 Gang ugentlig. Det skal der nok komme noget ud af.
Jeg har set den Landsbyskole, hvor ikke ét Barn i øverste Klasse kunde dividere med ubenævnte Tal paa en Tavle. En Skolelærer har fortalt mig, at han af en Mand, hvem han opmuntrede til at holde sin Søn til Skolegang, tik det Svar : „Drengen har lært nok til at kunne holde paa en Møggreb “.
Unægteligt kan der ogsaa være alvorlige Farer i selve Skolen. I adskillige Skoler, navnlig i Kjøb- stæder, lære Drengene hverandre Liderlighed, bo ado Selvbesmittelse og andet. Dette er en unægtelig og sørgelig Sandhed, og mange klage over at være fordærvede fra Skolen. Men om det, endog i den.
Henseende, er bedre for Drengene ikke at søge Skolen og altsaa at have mindre Samkvem med an
dre, er et stort Spørgsmaal.
I det hele taget tror jeg, at Forførelserne til al Slags ondt mest pleje at komme efter Konfirmations
alderen. Da kommer Fristelsen til at søge slet Sel
skab, at „være rask paa detu ved ' at tage Del i al Slags Uvæsen og at sætte en Ære i sin Skændsel.
Maaske den farligste Tid i hele Livet er Ungdoms
tiden, 16—20 Aars Alderen. Vi have Fanger, der have været fordrukne, siden de vare 15—16 Aar gamle, og ikke faa, der have begyndt kjønslige Ud
svævelser i samme Alder. I den Tid begyndes der paa Letsindighedssynderne; man skal i vildt Liv
„løbe Hornene af sigw, som det undskyldende hedder;
i men de fleste, som begynde derpaa, faa ikke løbet I Hornene at sig, før de ere saa gamle, at baade T Viljekraft og Følelse og Fornuft ere gaaede med i I Løbet. En ældre Fange sukkede: „man begynder i.
I Letsindighed og ender i Elendighed; første Gang
3 stjal jeg for at pynte en Kjæreste, jeg havde, sidste ) Gang var det for at faa det tørre Brød til Kone og I Børnu.
Familieforhold.
De fleste Fanger ere ugifte, og af dem, der have / været'gifte, ere forholdsvis 'mange separerede eller [1 fraskilte. Forholdet mellem Aarsag og Virkning er h da vel i Reglen det, at Forbryderne som oftest for- d blive ugifte, fordi de ikke kunne eller ville gifte sig.
i En fordrukken Vagabond eller raa Voldsmand har v vel vanskeligere ved at faa en Hustru, end en almin- b delig skikkelig Mand; man maa snarere undres over n at der dog er mange Kvinder, som tør indlade sig n med saadanne Mænd. Og at Separation eller Skils- n misse ofte er Følgen af Fangens uregelmæssige Liv io og Ophold i Fængsler, er lige saa forstaaeligt. Men [3 sikkert er det paa den anden Side, at et godt Ægte-
[3 skab er det bedste Middel til at holde en Mand oppe
;0 og rejse ham, naar han er falden, medens den ugifte
iy ved sin Hjemløshed er langt mere udsat for Fald.
Det er en Glæde at se, hvor trofaste og udliol-
ib * < dende de fleste Hustruer ere, medens dores MændJ
s +*
i ,
1
afsone Straf for forbrydelser. Der viser sig ofte den Kj ærlighed, der „tror alt, liaaber alt og fordrager altw, og saa længe Hustruen er god, er der gjerne Haab om Manden. Ogsaa de fleste Mænd, hvor dybt sunkne de end ellers kunne være, hænge dog med Kjærlighed ved deres Hustruer- og Børn. Den Æ r
bødighed, som Ægtefællerne selv pleje at have for deres Ægteskab — og ikke mindst for Vielsen med
„Løftet for Herrens Al ter “ — viser netop ved Mod
sætningen, hvor dybt alle løse Forhold staa, og hvor grundigt disse mangle Velsignelsen. Det er rørende at læse Hustruernes trofaste, kjærlige Breve til Mænd, som i mane’e Aar have siddet indenfor Fængslets Mure. En Kone skriver bestemt hver Maaned til sin Mand og har for Skik at nummerere sine Breve;
hun er nu naaet til det 101ste. De gifte Fangers største Sorg er da ogsaa gjerne den, at de have bragt .Ulykke over deres Familier. En ældre Mand, en flere Gange straffet Tyv, fik Brev om, at hans Kone var død. Han kom grædende til mig for at søge Trøst. „Ak Gud, ak Gud! hvad skal jeg nu blive til? nu har jeg hverken Kone eller Hjem.
Hvor det ligger tungt paa mig, at hun skulde dø paa Fattiggaarden! hun havde stridt saa au’ligt for at rede sig selv, hun som aldrig har gjort nogen Uret for en eneste Øreu. Han tog taknemlig mod Trøst og styrkede sig ved Haabet om Gjensyn i det andet Liv; men han ansporedes ogsaa ved Tanken om, at hun nok var kommen i Himlen, og at han altsaa maatte omvende sig alvorligt, om han skulde
haabe at møde hende. Det var Alvor, og lian liar efter Løsladelsen taget fat med en for en ældre, svag og straffet Mand usædvanlig Energi. „Min Kone staar i mine Tanker Dag og Natu.
Men er der stor Velsignelse i et godt Ægteskab, saa er ogsaa eb slet Forhold mellem Mand og Hustru en af de største Ulykker. I mange Tilfælde er det let paaviseligt, at en slet Kone har havt en Hoved- andel i Mandens Fordærvelse. Man skal vel ikke altid stole paa hans Paastand i saa Henseende; men dels ved at se Breve til Fangerne fra Konerne selv eller andre, dels véd at forhøre mig om Forholdene, har jeg ofte faaet Indblik i saadanne Familieforhold, der vel kunne ødelægge en Mand.
En Møllebyggersvend, en ualmindelig flink, god
hjertet og alvorlig Fange, var bleven ødelagt af sin usædelige Hustru. Tre Gange havde han, naar han kom hjem efter at have været bortrejst paa Arbejde, fundet Lejligheden tom og udptyndret. Konen havde da solgt alt eller var med Sagerne rejst bort med en Mandsperson. Gjentagne Forsøg paa at forny Samlivet havde kun fornyet Elendigheden, og Ulyk
kerne i Hjemmet havde drevet ham fra det til slet Omgang. -
En Kurvemager, en Stakkel, der var forkuet og forkvakl et af Modgang og Usselhed, klagede over, at hans Kone, medens han var her, levede med en anden, eller, som han kaldte det, „havde Kapellan11.
Han skildrede, hvorledes hans daglige Liv med Ko
nen havde været. Om Morgenen maatte han op og
lave Kaffe. Konen blev liggende og drak Kaffe og store Snapse til Kl. 10, saa „var Dampen oppea, og hun skjældte ham ud med Eder og Forbandelser.
„Havde hun havt en anden Mand, saa havde han forlængst taget en Stok og banket Nykkerne ud af hendes fordrukne Krop; men jeg er en fred
sommelig Mand, som enhver védu. Inden Manden blev løsladt, var Konen rejst bort med sin „Kapellanu, men det var uden Tvivl det bedste for Manden.
E11 mere dannet, men vist ikke bedre Kone, havde en anden Fange, som straffedes for Tj^veri.
Hun sendte ideligt private Breve til mig, paa en Maade vel skrevne, men yderligt bitre og hadefulde mod Manden. Ved at forhøre mig om Forholdene fik jeg at vide, at han var gift med en Enke med 2 Børn; han selv havde et med hende. Ægteskabet bidrog meget til at umuliggjøre det for ham at rejse- sig. Efter at han en Gang var straffet, lod hun ham idelig høre det i Børnenes Paahør og fordrede, at han skulde tilbagebetale hendes lille Medgift, hvad han ikke kunde. Hun behandlede ham i det hele urimeligt og lunefuldt. En Gang vilde han forsøge sin Lykke i Amerika, og han kom virkelig derover, men efter hendes indtrængende Opfordring maatte han vende tilbage, og kort efter Hjemkomsten lod hun sig separere ffa ham. Han har ikke været drik
fældig eller udsvævende, men Trang og Mangel paa Fasthed under de vanskelige Forhold have ødelagt ham, Hun vedblev sit Forlangende, at han skulde
tilbagebetale, hvad han „laante“ af hende ved Bryl- lupet, o: hendes Medgift; videre skulde han yde Bidrag til hendes Underhold, men hun kaldte det
„en højst mærkelig Bestemmelse i vor Lovgivning14, at Manden kan tale med om Barnet eller have nogen Del i Boet. — Han var en stille, meget flittig og i alle Maader flink Fange, der passede sig selv og ved Løsladelsen kun ønskede at komme et Sted hen, hvor hans Kone ikke kunde opspore ham.
En Fange fik Brev fra sin Kone, der fortalte, at naar han kom hjem, havde hun noget at sige ham.
Paa hans Anmodning om at faa det at vide strax, sva
rede hun først, at det ikke kunde nytte, at han vilde banke hende paa Tænderne, og han skulde heller ikke tro, at hun vilde bede ham om Forladelse;
men da han vedblev at spørge, svarede hun, at hun havde faaet et Barn . med en anden, men hun fandt det meget udelikat af ham at spørge derom. Han lovede alligevel at være en Fader for hendes Barn, og hvis der skulde komme flere af samme Kuld, da ogsaa for disse.
Et ejendommeligt Tilfælde var det med en kjøbenhavesk Murers Ægteskab. Han var bleven gift med en Pige, der havde et Par Børn og derfor helst vilde hedde gift Kone. Men efter Vielsen næg
tede hun at følge med ham til hans Hjem, og da han vilde hente hende, fik han Prygl af hende og hendes Moder og blev kastet ud. Om denne Begi
venhed forresten haj* havt nogen Indflydelse paa
lians Livsskjæbne, som han vilde paastaa, skal jeg ikke kunne sige.
Der er nok af de Historier, der ere ublandet sørgelige og uhyggelige. En Arbejdsmand, der var svag af Alder og rlieumatiske Lidelser, blev idelig udskjældt af sin Kone og Steddatter, fordi han intet fortjente og var dem til Byrde. En Aften sent kom Steddatterens Kjæreste, skjældte og truede med at smide den gamle ud og blev hos Pigen til henad Morgen. Da han var gaaet, og noget derefter de to Kvinder, besluttede den gamle Mand, der havde tilbragt Natten fortvivlet og søvnløs, at tage Livet af baade sig selv og sin niaarige Søn, som han holdt meget af, for at gjøre Ende paa Elendigheden. Han forsøgte at hænge dem begge i et Peb med to Løkker, men det mislykkedes, da den ene Løkke gik op, og Folk kom til. Han forlod derpaa Hjemmet og gik nogle Mile ud i Landet, til han overvældet af Græm
melse og Sult gik hen for at angive sig selv, men blev anholdt paa Vejen.
En Stenhugger, oprindelig et skikkeligt og ret
tænkende Menneske, giftede sig med en Pige, der havde en uægte Datter, og som i det hele var et usædeligt, daarligt Fruentimmer. Lige fra Begyn
delsen af Ægteskabet havde han huslige Plager;
oftere skete det, at Mandfolk, som kjendte hans Kone fra tidligere Tid, vilde ind til hende om Natten.
Datteren blev tidligt løsagtig og fandt Medhold hos Moderen. Saa drak lian, pryglede Konen, blev mulk- teret derfor o o- maatte afsone Bøden med Fænr-sel
R'l
oo
0>.
'ff.
M f'8 sA
■>%
bl
f t
Kr d) 3ilQO
>[i
■fit dj
di d) i/l
f t
ed
fB d>
G?.
.1
if f l
paa Vand og Brød. Konen flyttede til sidst, fra ham og gav sig til at leve sammen med et Mandfolk, som hun tidligere havde staaet i Forhold til. Han drev da om, levede uordentlig, stjal et Par Sko og blev angiven af sin Kones Søster. Datteren var fra sit 17de Aar offentligt Fruentimmer. Hun var 20 Aar gammel, da Faderen kom hertil. Jeg syntes godt om hendes kjærlige Breve til Faderen Hun klagede over sit ulykkelige Liv og lovede, at naar Faderen kom hjem, vilde hun bo hos ham og gjøre det hyggeligt for ham. Jeg fandt Anledning til at tilskrive hende for at faa hende til at ophøre med det Levnet, hun førte. Hun ytrede stor Taknem
lighed derfor; men da der blev gjort Alvor af Sagen, og man tilbød at hjælpe hende til en Plads, var hun ikke at forman dertil. Uagtet hun laa paa Hospi
talet næsten sin halve Tid, tjente hun saa godt ved Utugt, at hun ikke vilde høre op dermed, „det er ikke saa lige en Sagu, fandt hun; hun tilskrev Fa
deren, at hun netop havde kjøbt, en Kaabe til 100
Kroner. Faderen var meget taknemmelig for de Forsøg, der bleve gjorte, og udtalte sig i det hele baade fornuftigt og angerfuldt. Han frygtede for, at det var Datterens Tanke at bo lids ham kun for derved at slippe for Politiets Tilsyn og forresten fort
sætte sit Levnet. Det vilde han dog ikke finde sig i. Han forlod Straffeanstalten med gode Forsætter, men han kunde ikke udholde de sørgelige Forhold,
og lian faldt snart igjen.
Om mange Fangers Hustruer vides det, at de
‘S I'1t Hc s
Jtv ’O m <
$
i
I«S1
T y - T '
ere løsagtige eller drikfældige; om tiere Fanger vide.' det, at de først begyndte at drikke og stjæle, da deres Hustruer vare løbne fra dem eller bievne utro.
En Skomagersvend var gift med en fordrukken Kone, der skilte ham af med alt, hvad han ejede.
Saa længe hun levede, blev han atter og atter straffet;
men da hun var død af Delirium (hvorover lian dog sørgede meget), viste han sig at være i Stand til at rejse sig igjen. Skjønt under usædvanligt ugunstige Forhold arbejdede han sig hurtigt op og er nu flittig
og lykkelig i Friheden.
Om mange Fanger kan det siges, som det hedder om en af dem i en Erklæring, der er indført i Over- retsdominen: „hans Viljekraft og Selvstændigheds- følelse er i Aarenes Løb under det ægteskabelige Livs Konflikter reducerede til et Minimumw.
I mange Tilfælde, hvor det ægteskabelige For
hold har været slet, og hvor Konen er utro eller drikfældig, kan det være meget tvivlsomt, hvem der har den største Skyld. En og anden Fange tilstaar ærligt, at Konen er bleven ødelagt af ham selv; ofte er det ogsaa vitterligt, at Manden har plejet at mis-
handle Konen i Drukkenskab, har jaget hende ud * hi;
at tigge o. s. v. Naar Konen er Manden utro, me
dens Manden er her, udtaler lian ikke sjældent med øjens3rnlig Sorg, at han har større Skyld mod hende J end hun mod ham. Jeg har set mere end ét smukt j og rørende Brev i saadanne Anliggender. J
En Arbejdsmand, som straffedes for Brandstiftelse, en angrende og særdeles flinkKange, var dybt bedrøvet
fij .o
w
. ‘i
T(
Ta Ta TG '■hf) -di -ai
ha
J>
■dj
<9S
V
27
• over, at hans Hustru levede i Utugt, men han vilde Ir ikke skilles fra hende. Efter Løsladelsen betalte ri han endel Gjæld, hun havde stiftet, levede fredeligt rt med hende og fandt sig taalmodig i, at hun behan-
>[ lede ham med Ringeagt, fordi han var straffet. — En s anden løsladt Fange er ikke slet saa taalmodig; det ri hedder i en Meddelelse om ham: „Han er flittig, o; ædruelig og ærlig; han er meget uheldigt gift og
d banker jævnligt sin Kone; men hun f o r t j e n e r d e tu.
To Arbejdsmænd ere for Tiden i Tugthuset for tø ..at have dræbt deres. Koner under Omstændigheder, f» der paafald onde ligne hverandre. Den ene var Ar- d bejder paa Orlogsværftet, var flittig og sparsommelig
*0 og rostes for meget tilfredsstillende Opførsel; men
;il han havde en drikfældig Kone, som i højeste Grad )i forsømte Manden og sit Hus og jævnligt begyndte
.8 Slagsmaal med ham. Naar han blev vred, pryglede id han hende, medens hun med Neglene forkradsede id hans Ansigt. Nogle Gange er han om Natten st.aaet [O op af sin Seng for at faa Fred og har overnattet munder aaben Himmel. En Dag kom han hjem og liffandt hende beskjænket som sædvanligt. Hun be
da skyldte ham for at have stjaalet Flæsk fra hende i HKjøkkenet og slog ham i Tindingen med en Glas- id karaffel, saa denne gik i Stykker. Han greb hende gbda om Halsen, medens hun kradsede ham, og holdt jdhende fast, til hun var kvalt. Derpaa gik han ud, romen vendte strax tilbage da han vilde se, om .hun [loendnu kunde reddes, men blev paa Foranledning af
! -o
; ,-j
i r
i v•
’ . I ■
i'
■ ^•j
•; ;*
r •
T
±-
I
Naboerne anholdt af Politiet. Han har senere flere-*-vi f.
Gange søgt at aflive sig selv. Ji sn i f G
ir- Den anden Arbejdsmand havde ligeledes en umed- j -f gjørlig og trættekjær Kone, der sjælden var aulru.
Da han ikke kunde holde det ud hjemme, tog han
fast Tjeneste paa en Gaard, hvor hun jævnligt kom f m<
for at faa Penge og da altid gjorde Støj og skjældte.
Efter sin Husbonds Opfordring gik han en Dag hen j at besøge hende. Hun var drukken, udskjældte og • kradsede ham, og Vidner liave set, at hun tilligo/ O > o , r-t huggede efter ham med en Øxe, hvad han selv mag
ter at have lagt Mærke til. Han fandt sig længe ■ ^ ;oj taalmodigt deri, men hun fik ham tilsidst ved sine I gi Overfald ophidset, saa at han greb hende i Struben |-n a og kastede liende i Sengen. Der laa hun og skjældte ri - jf og forlangte, at der skulde gaa Bud efter Bramdevin.,:' ..ri- Han greb hende atter i Struber for at tvinge hende [g til at tie og mærkede ikke selv, at han kvalte hende r J K- derved. Sundhedskollegiet har bemærket dertil, at)? i;
• m J !u
hun som et beruset og ved stadig Drik svækket?-!) , , ! Individ maatte kvæles noget hurtigere end andre.
--- f
Naar en Mand, som en Fange, vi have her, for-fri m id lover sig med en Pige uden at fortælle hende, atl t, han har været straffet, gaar ud at stjæle Natlen to rim*
Brylluppet og strax efter dette bliver arresteret, daj af er det forstaaeligt nok, at hun forlanger Skilsmisse.!
Og det er i al Fald menneskeligt og undskyldeligt,!t r at ikke alle Kvinder ere selvopofrende nok til atif«
J ** ^
>•
fis;
L s o g A
iwente taal modigt, til deres Mænd komme hjem fra T’Tugthuset, for saa maaske at skulle ernære Mændene :o:og faa Prygl oven i Kjøbet. Jeg har dog sjælden
^ set nogen Skilsmissebegjæring fra en Fanges Hustru,
■u uden at den har opgivet Mandens Utroskab eller 'upersonlige Mishandlinger'som Grund, enten det nu rfhar været med mere eller mindre Føje, og enten hun u forresten ogsaa paa sin Side har havt større eller in mindre Skyld. Enkelte urimelige Koner, der ikke
18. selv vide, hvad de ville, og handle etter Luner eller r-> efter andres Raad, gjør man selvfølgeligt ogsaa Be-
dkjendtskab med. En Kone skriver til sin Mand:
r, „Du er det eneste Menneske paa -Jorden, der kan g -gi øre mig glad og lykkelig14! 2 Maaneder derefter:
[n „Kjære, uforglemmelige Mand! lev vel, til vi ses! det o ønskes af din til Døden tro og hengivne Ven44; næste ,/L Maaned anholder hun hos Øvrigheden om Separation;
o 13 Maaneder derefter har hun betænkt sig: „Nu skal L det staa hen, til du kommer ud, saa tales vi ved.
l/[ Mange kjærlige Hilsener fra din til Døden tro og il hengivne Kone, og du kan tro, det kommer fra et o oprigtigt Hjerte44, og G Maaneder derefter forlanger il hun fuldstændig Ophævelse af Ægteskabet.
En anden Kone skriver: „Min egen, elskede [Æ Mand! bare du var fri, saa var jeg helt lykkelig44,
;o og ikke lang Tid derefter søger hun om Skilsmisse.
I begge disse Tilfælde, saa vel som i mange s andre, var det efter Mændenes Mening gode Venner,
>8 som havde „sat det i Konerne44 at ville skilles.
At der gives urimelige Koner saa vel som slette
Mænd, er jo dog ikke videre paafaldende. Mere underligt er det at se, hvor ivrige mange Mennesker ere for at faa Ægteskaberne ødelagte, endog mod begge Ægtefællers Vilje. Undertiden mene de Menne
sker, som skille Ægtefællerne, at de virkelig, handle rigtigt ved at faa Konen ud af de slette Forhold, uden at tage Hensyn til, at Manden ødelægges der
ved ; men ikke sjældent spores ogsaa en nederdrægtig Lyst til at gjøre Fortræd.
En meget karakterisk Historie maa jeg her med
dele. En forhenværende Kjøbmand, der var indsat her for Bedrageri, havde levet i særdeles godt For
hold til sin fortræffelige Hustru. Hendes Venner støttede hende meget i pekuniær Henseende, baado før han kom i Straffeanstalten, og medens han var her, men have ogsaa, allerede før han kom her, i flere Aar hensynsløst arbejdet paa at skille Æ gte
fællerne ad, vistnok af Interesse for hende, mon. med Benyttelse af aldeles uforsvarlige Midler, bl. a. ved for hende at ville gjøre ham mistænkt for ægte
skabelig Utroskab og til ham at bringe usande Kap- porter om, hvad hun skulde have sagt om ham. I Spidsen for disse Venner stod en gammel Frøken, der, efter hvad jeg har faaet at vide, er „fuld af vældigt Had til alt Mandkjønb, men ogsaa: saa fuld af Energi, at Manden trøstesløst klagede til mig:
Vil hun have mig ødelagt, saa bliver jeg ødelagt, og vil hun ikke taale mig i Landet, saa' kommer jeg ud af Landet.“ — Medens Manden blev straffet, her, maatte Hustruen ernære sin selv med deres 5 Børn
;0 og blev hjulpen dertil af Vennerne; men disse fore- al holdt hende, at hun for at faa Næringsbevis nød- r/ : vendigvis maatte søge Separation., Hvorledes h e n d e s T Tanker vare derom, fremgik af et Brev fra hende [ri til Manden: „Jeg har givet dig mit Løfte og maa )b dog paa~ en Maade bryde det; men du kjender bedst ni mine Følelser i mit Hjerte, og du véd, hvor hellige m mine Løfter ere til dig. Vi maa jo finde os i det, di ikke sandt, min kjære Carl? Derfor vil jeg bede dig m saa bønligt ikke at have noget mod Andragendet,
gu naar det bliver dig forelagt. Det er haardt for dig, P ra t jeg maa bede derom, men det gjælder jo vore iu uskyldige smaa Børn. Det har været mig haardt ,'U nok; jeg har været syg over det, men hvad skulde o[ jeg gjøre? I al min mørke Tilværelse kommer der in undertiden saa lyse Tanker over mig for vor Frem- )i! tid, at jeg bestemt tror paa en glad Alderdom- for so os, støttende hinanden og glædende os over vore kjære Børn.u De gode Venners Fremgangsmaade oi forat faa Separationen iStand var saadan, at den næppe Hø engang var rigtig lovlig; men da der for Tiden næppe av var noget at gjøre, gik Manden ind paa Forlangendet io - om Separation, uagtet han var saa rystet derved, at lid han tabte Bevidstheden. Samtidigt med det anførte [2 Brev ankom til mig et Par Breve fra Vennerne med v/L ivrige Forsikringer om, at Konen for Alvor og for ad bestandig vilde af med Manden, hvem de skildrede os som et Uhyre af Siethed; jeg maatte ikke tro; at det rÅ kun var pro forma, hun søgte Separation. Nogen
iT Tid efter fik jeg flere Breve, som gik ud paa, at
Manden ved Løsladelsen skulde rejse til Amerika, og dertil vilde man hjælpe ham; men kom han hjem til sin Kone, skulde hele Familien øjeblikkeligt paa Fattiggaarden. — Jeg skaffede mig personligt Be- kjendskab med Konen og Underretninger ad andre Veje, og da Manden syntes at være alvorligt paavirket til det gode, besluttede Fængselsselskabet at tage sig af ham. Ti.l Amerika vilde han ikke, og han var vistnok ikke paa nogen Maade skikket til at bryde sig en Bane under de derværende Forhold. Men at komme strax hjem til Hustruen kunde ikke gaa an overfor de fremsatte Trusler. At disse vare alvorligt mente, viste sig, da- der den Dag, lian skulde løs
lades, mødte et Par Mænd, som vilde have ham ud
leveret for at passe paa ham, til lian kom paa Fattig
er aarden. Selvfølgeligt bleve de afviste; men Manden var bleven saa angst for Efterstræbelser,. at han var næsten ude af sig og forst slog sig til Ro, efter at Politiet havde lovet at beskytte ham. Han er nu bleven hjulpen til nogenlunde at kunne ernære sig selv i en jydsk Kjøbstad, og har i al Fald begyndt med at stræbe ærligt; han har ogsaa sendt lidt Hjælp til sin Hustru, men tage hende til sig tør han ikke endnu. Det er at ønske og haabe, at han trods de overordentlig store Vanskeligheder inaa kunne holde
sig paa de gode Veje. ' /-
En af de alvorligste og bedste Fanger, her har været i min Tid, fortalte mig sin Historie. Han havde været ordentlig og havde et smukt Hjem. Han var oift, med en net og dannet Kone, som han altid
omtalte med en vis Beundring; men hun hørte vist
nok hjemme i et andet Samfundslag end hans. Hun var noget forfængelig og vilde leve finere end Mid
lerne tillod, men var ellers en god Kone; han paa sin Side havde sine Fejl, navnlig drak han undertiden for meget, men var dog ingenlunde forfalden. En Plejesøster af hende var særdeles godt gift, og af i ensidig Interesse for Konen fik hun hende overtalt r til at forlade sin Mand. Han blev da rent fortvivlet,
» opgav sit Hjem og tog til Kjøbenhavn, hvor han [ • levede af løst Arbejde, til han paavirket af Spiritus s stjal og blev straffet. Konen forlangte nu Skilsmisse^
og Manden sank dybere og dybere, søgte slet Sel
skab og blev drikfældig, til han endelig kom i Tugt
huset for Tyveri, hvor han dog syntes at have om
vendt sig, saa at han kan gjenvindes for Samfundet.
Meget ofte, navnlig paa Landet, er det Sogne- : raadet. der ser Kommunens Fordel i at tvinge en
’ Kone til at søge Skilsmisse. En Kone klagede saa- [ ledes sin Nød, da hun var indlagt paa Fattiggaarden,
* og Sogneraadet vilde presse hende til at søge Skils- i misse; hun kunde snart ikke udholde Pinen længer
> - og bad Manden, ikke være vred, om hun nødtes til at l give efter. Jeg skrev til hende og opmuntrede hende
1 til Udholdenhed, navnlig fordi der endnu kunde være I Haab om Manden. Hun takkede mig i et meget
^ godt Brev og lovede mig at holde ud. Om hendes 7 virkelige ægteskabelige Forhold vidner formentlig 'i følgende Brev tilstrækkeligt; det er skrevet kort Tid g senere end de andre Breve. „ ... Otto (deres
3
Barn) er .saa ofte syg, og naar jeg er alene med ham hele Natten, og han sidder og græder, da kan du tro, det er tungt. Saa spørger han ofte, om hans Fader ikke snart kommer hjem til mig, og siger, at naar han kommer op til Vorherre, skal jeg nok faa noget godt, fordi jeg sørger saa godt for ham. Du kan tro, kjære Mand, at det er rørende at høre ham;
han er dog kun 3 72 Aar, og han læser sin Aftenbøn saa pænt. I Morges var Doktoren her. Han holder saa meget af ham, og han sad og talte længe med ham, og saa sagde lille Otto: til September kommer Fader hjem, og saa maa han aldrig rejse mere fra Moder. Saa klappede Doktoren ham og sagde, at naar han kom hjem, saa skulde han ogsaa nok blive hjemme. Naar han taler saaledes om dig, er jeg saa bedrøvet, kjære, elskede Mand, for du er dog ung og rask. og vi behøvede ikke at have det saaledes.
Du maa aldrig volde os saadan Sorg- mere. Gjør dig nu stærk overfor Fristelser og tænk paa den kjære Gud og din Kone og dit Barn. Vær hilset fra din tro Kone! Tusinde Kys medfølge.“
At Øvrigheden som oftest er uforsvarlig villig til at indrømme Separation eller Skilsmisse, er en Kjendsgjerning, som ofte er fremdragen. Det er let forstaaeligt, at det virker fordærveligt, at Æ gte
fællerne ved den første Strid, der opstaar mellem dem,4 vide, at de ikke behøve at føje sig efter hinanden;
„Gemytternes Uoverensstemmelseu er en Skilsmisse
grund, der er god nok. Jeg véd, at der i flere end et Tilfælde har været Tale om Skilsmisse samme
m ul
311
ta ae
n(
:n
r a s
T9
b s
1 9
a f
t a
9V
a a
S*.3£
i o i 91<
nil
Sil ns
19 - 9 t
i .rrr-
41
;
v bu
3 , 9 0 3
