Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Hjørring, Anders Matthiesen.; enfoldigen samlet, og som en kort Memorial
sammenskrevet af Anders Matthisøn Hiøring.
Titel | Title: Lejers-Krantz, det er: hvor underligen Gud
haver hiulpet og bevaret det Kongel. Huus og Residentze-Stad Kiøbenhavn i denne Belejrings-Tiid, fra den 11 Augusti 1658...
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt udi H. K. Maj. privileg.
Bogtrykkerie, 1729 Fysiske størrelse | Physical extent: 164 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
OLI' XLI.. LISI.I()?LX IVI.
1300203S2494
Kjers -Zmntz,
Det er:
„Wr uiiderllgmDUd haver hjulpet og bevaret det Kongel.Huus ogResidenhe-
Stad KiobeNhaVN i dM-
ne Belejrings-TiD/
i Fra den n Anguki -658. indtil den 27 May Aar i66c>.
Alleene til den Ende og af
denAarsaae, atGUDafalle, j.?
tnd af don soin ikke endnu ere foddt, tkal have Brc.
Enfoldige» samlet, og fom en kort l^e- morial sammenskrevet
M»> .>K Af
?«
-»NZ»»-
Med Kongcl. Allernaadigste?rivilegio.
KISBENHAVN,
Trykt udt H.K.Maj. pnvileg.B»strykkerie,
»
Zojbaarne
onge og Mcrre,
en
Venders ög Gothas Kön
ning, Hertug udl Slesvig, Holsten, Stormarn ogjlDvtincrsten , Greve, , , ndl Oldenborg og Delinenhorst,
) o ( 2 M m
^ 5
Mftrrt,Rvkke,WEdeog Fred med al VeMnel- fe afDUD, ved JE- sum Ihristum evin
delig.
- i
Vll j
ll en Patient, naar Hand er lagt, agte fln Skade ringe, og sine Krafter store tilatimodstaa Sygdommen, dafaaerL«genik»
te fln tilb»rligVre.
^ Dette haver rettelig fln Udtydning i dette Fald i denne Belejring; Thi ville vi i Kisben»
havn beffrive os af stor Magt, stark Befast.
ning, ovcrflodig Proviant, mangfoldige Sol
daters og Krigs Udrustning til at tage imod flig en ni-rgttg og klog Fiende, som var moxcn al Verden til Forffrckkelft, og et Lor^onis
^spur, og cn Redekyvscl, det forste vi fornam Fiende n vilde os bessge: da derover vi GUD fln Me, og maa frygte, GUD kommer igien, og giver os i vor egen Magt, at Hand viger fra vS, og lader os hielpe os selv. Men naar vt ville, GUDi?al havealleeneZkreforal dettt Berk, betamker vi, hvad FordeclFicnden toa
»smed, og vi uiidrcr saesom vi ikke selv vide
»«er betanke rand, hvorledes vi saa lange ha«
ver holdet det ud, vi afRood og Grund over»
« vejer
c-)
vejer «or Formue, og S'ver Agt 'paa. hvor merkelia og u-begribelig detteVerk af GUD
dnvcn. at den Fiendc. som t«n»te at udt^e oa udade o«, og paa os at mdlegge sig U'd»de- lia Vre ogRavn, erTid efter anden Av udtar«
M. ja haver svekket sig Mv.og'Magt sig avigBestiemmelse. At saahottsom Hand var af alle anseet og o,hojct,forlandbMii- ttBelciringenforKiodenhavn. <aa dybe er band af al Verden nedtrykt med Forundring MadanForandring. at den som t, fon, ikke torde fee paa Svendsten vredelig. s«lte
si>nu ?m.d vannem. fom at"iltr«dc paa
< ani em dristelig. Og om bi von« Indgang«
?«rkc i vvreSS>celanddildc maale og ve,e cf.
tcr d-ris Udfarther «fLandet igien, maa vi iiaa som bestyrtzet, og v,de ikke, hvad vi stal siae om den Lykke, de havde at komme her ind med Det syntes ligesom 6 Dage vare dem folanac. fer de komme herind, nusynte- 5uacr d m alt sor korte at komme her fta Wien. nu her er nogle tusinde flagne fork'»- tmhavn, nogle tuende slagne og fangne i Knkn noale mange dode her. Landene, nog-
?e mange fta dem aftakkede ogdortlobnc, og cnd dertil med saa mangfoldige Fart»» af SkrdcrPrammer,Ferier. Smakker ogSk"
^rum vaade afZremmedc. Hollander og an.
dre!?°m lader sig nok see med Umage at br.u-
O -'s) G
ge dem her fra Laudet: Saa at, naarmand ligner og regner det eene mod det andet, maa
mand i hojeste Maade forundre siq, hvorledes
^ kunde saa snart og gesvindt komme hid, efterdi de med »igLangdr«qtighcd komme bort herfra igicn. Dog Landsens fede Ko«
Hvo maa flg ikke herover forundre, og sonderlig naar vt overvejer ef- terfslgende Omstaendigbeder.
DerFicuden ankom for Kwbenhavn, dend l« August« IÜ53. var voris Soldater oa Rvt.
tere udlagte i Landet, nogle mange overtki«
det til Kl-enog til Jylland, hvilke Stader Fienden endda beholdte, alligevel derfor et halv Aar tilforn var giort en evig Fred: o«, da paa det at Svenffen ikke ssulle havcAar.
Ag til ringeste Mi,tanke om nogen Ufreds- Tanke, lod voris naadigste Könning mee»
stendeel Soldaterne komme ud i Landene t Lvarteer, som Svensken havde inde, og dertil med aldcel.s afraklede alle orlogs-Skibei e.
lagdc dem ind , tog Stykkerne af dem, oa giorde dem flet bare, saa vi og ei kunde mis, tamkt nogen Miendlig Indfald i vores Lande Alt dette voris Folk, baade Rytter og Sol«
dater beholt Svendssen, uden nogle faa vffi- ecrer og Ryttere, som havde Lvarteer her ud, Sialand n«r omkring Kiobenhavn, som flg i en Hast her ind retirerte, Men her var
A - noglt
O ( 4 ) G
nogle saa ringe agtede Jydsse Dragoner, Norrebager og nogle arme dolligeSmland- Soldater og etCompagme Gynger tilsammen
400 Soldater, foruden nogle Ryttere, som afLandct, der Fienden indfaldt, kom her ind.
Alle disse Soldater vare fra B»ndcrne udffrc- vcn, oa ikke her var i Byen en eeniste gammel aevorben Soldat, faa at regne. Hvorfor og Svenffen mod sit Knas-Folk, som alle vare
^mlc forsogte Karle, ikke agtede demv-d si
ne gamle Sko: Men langt mecre holdte det
'"S «»>>
Hastig uformodcnde Indfald, end vare stor Akrck 'blandt all c, som vare ud, K,»benhavn
en ?eel deraf, de vidste alSvensl'tn var baa»
dccnkloa ogmagtig bevabnet Meudt, og vi vare blotte, ikke vandt ved Canon og Skud, ikke hcUer vandt Natte og Dage tillige at itaae udi Post imod Fienden. Endeel deraf,
at det var paa denTiid at Fetal,e. Foderatz Nrende-Äeeb var siet udtærede. ^?aa at, dcrwm den Tstersiun ogBeffrivelse, som efter L friaheden« Anordning blev giort 2 Dage
Arcnd Fiendcn var her for Bven.hvorlen«
ae hver Indbygger var fors»rgedtiln»dt»rf'
^ 'Huu-holding, var ,or asie .
O ( 5 ) G
ffulle hver eftertenke, som veed hvad en be
lejret Stad behsver, vel flge: Deteru-troe- ligt etter u-mueligt, at de udi Kisbenhavn haver tankt paa nogen Krig eller Felde, og at det kunde ikke andet end vare forurettet, efterdi der var ingen Fetalie: Thi en Part af de Rigeste vidste flg ikke for deris Huus for
sikret med 14 Dags Fetalie, og mange gemee- ne Almues Folk ikke med 4 Dages Fetalie, at det var som et Mirakkel at flge af, atdetor- de tale om nogen Mod-Berge, efter fligrin, geForraad, ja er ald Verden til Forundring, at de af ringe, ta som ingen Forraad havde, torde begynde Beleyringen, ja hvorledes de kunde holde det ud, nu saa nar to gandffe
Aar cm! ring.
Saa kunde og aldrig Svensken ramme en belejligere Tiid, og sig meere til Fordeel, at beleggeKiobenhavn. Nu vidste Hand vi ven
tede Fetalie, Brendeved, Skuder fra Island, Ferroe, Norrig, Jylland og andre Stader, hvormed vi os til Vinteren skulle forfiune.
Dennem hindrede Svenffen.
Nu stod Kornet paa Marken for vore Sj- ne, hvoraf vi ventede god Nedtorft til M og Brsd: Det skar Svensken os af, saasom Hand vilde vi skulle flet fvtlte til dsde: Men GUd vilde det ikke saa. Og paa det vi fra Dantzig eller andre Stader skulle intet fa a,
A A lagde
O ( 6 ) O
lagde fand st» sterke Svcnffc Skibs-Flode bcr ude» syr Byen paa Stimmen, at hin«
drc os ald Tilsorsel.
Men over alt da var det hannem det aller
belejligste og som den fornemste Fordeel at be
tage o« med. Her var paa den ene Side af Byen nogle nyligen begyndt og u-fo>fardl«
gede Volde og Graver, mangesteds torre og mestcndeel ikke Vand udi dennem over en MandS Kn«, mangen Steds ingen Bryst«
Verk i »g hvor der var Brystverk var de ikke faa hojc, som de stullc verge sorBeenene, in«
oen Batterier, ikke en Storm-Pal og ej hel
ler Palisater, saa dersom GUd Me sonder- liq havde holdet Svensken tilbage og hindret hannem hans Lob, Forsat og Fart, maatte Hand ved den ene Side af Byen med alt sit Rytterie over Bolde og Graver riddet. og
»aa den anden Side med Soldater og Fod
folk lettelig have bestormet og opstiger dend forste Nat eller Pag de ankom, og ikke tro
ligt nogen skulle rnysted imod hannem, om Hand saaledis vilde faret fort i en Hast, og ikke for lange raadfort og bespurt sig: Hvor
af det kom hannem sor Lrne, som etMiddel GUD vilde bruge, der ffulle gisre hannem hans forste Tog disputeerligt, at Hand skul
le have noget at ventilere ^ pynse paa, ind
til VM fik screenet alle Byens Indbygge-
« ( 7 ) O
reSAande, og ladet saa den indtagen Skrek
ken fulde fra dens Hierte, og oprettede dem til Mandelighed.
Forfarenhed udvi<er det, at detersaaledes med det Modgengeligt, som ffeer hastigt, at det giver Fryat og Skrekken, end for dem , som have nok Mod og Mands Hierte: Men naar mand derudi lidet bliver ovet, saa kom
mer mand til at recoliqere sig, oe Frygt oe Stretken latter oe saqter flg med Tiden.
Saa gik det med Kivbenhavn.
Saadan hastig u-formodende Indfald kun
de ikke andet, end have givet vel de sterkeste og magtigste Skrekken: Thi der mand tank
te paa Mod-Verge, saae mand ikke Volde oe Graver, ikke Batterier mand kunde have no
gen Sikkerhed inden sore, men var ligesom voris bare Legemer ssulle baade vare Bern oc Barge. Stykkerne mand skulde bruge paa Volden, laae endnu u-reede i Toj-Huu- set, mange foruden Lader oc Hiul. Der vi skulle mod saadan en magtig bevabnet oe udrusted Fjende giere Modstand, skulle vi paa en Tiid baade verge oS, ocsoge efterdet vi skulle verge os med, oc tillige med een Haand bygge paa vores Bolde, oc med een anden passe paa Fjenden. Saa det er ikke troligt, mand haver hsrt noqen Stad i ald Verden, der torde med flig Tilredelse , Bern
A4 oe
O ( 8 ) O
eeSuarnison, mod saadin en ma^iig, klog oc sterk Fiende anfange cn Belejring: Om a>l.i.d end ti gange havde ventet sig Succurs anden Sttds fta, som ikke kunde komme snart samme Tiid. Der kunde alt have va
ret giort med os, forend vi kundefaaetBud ester Smeurs, havde GUD ikke af Naade afverget det.
s. Efter saadan Adgang sporgis, om det
»ar Svenskens fulde Billie, Sind oc For«
sat, at Hand vilde »emagtiget sig Kioben«
havn; Thi mangen Eenfoldig, som vccd oc laser denne Lejlighed, om end ikke nogl«
Spitzfindige af Svensken selv, til den Spot at afstryge GUD haver giort dem for Kis«
benhavn, skulle torde sige: Havde det varet Svenskens Alvor og fulde Billie, eftersom band vidste ald Kig Kiobenhavns Beskaffen«
hed, at Hand vilde bemagtigtt sig Kioben, havn, efterdi der var hannem intet i Vejen, havde Hand vel angaaet den strax, or indta
get den«
Hertilsvaris: AfSvenskenSsardclis eget Hicrti« Tanker dommer vi, ikke af hans Hier«
je, som vi ikke seer, men hvad hans Billie var, lod Hand see aabenharlige af hans For«
sat, Berk og Gierninger ( Havde det irre varet hans fulde Billie oc Forsat, havde Hand vel agtet saa mangen brav Karle, man,
gen j
' K ( 9 ) O
genHerre s og brav CavaleersBlc d hsjere,end fsredetan til at udgydes og spildes udi Kw- benhavns Graver, oc paa dcud vide aaben Mark, og ikke nogle faae, men noale hun-
drede, ia nogle tusindeMenniffers Blod ud- Aydet for Kiobenhavn, vil visselig raabe oc smge, ta saa stor en Hob oc Mengde i hun
drede Tal, der laa for den klare Gool, som Hand stormede Kivbenhavn med, bar noksom Vidnisbyrd om Svenffens Hierte og Tan
ker , hvor gierne band vilde haft Kiobenhavn, om Hand den kunde faaet: Om end Kongen selv ikke beseglet samme sin Villie med eget Blod og Dod: Det staar i GUds Domme.
Men lad det saa vare og det altsammen gaae forbi, satter jeg et emiste, som for ald Her
den gior det beviisligt, at det var Svew ffens fulde alvorlige og u-igjenkaldelige Vil
lie at vilde have Kwbenhavn, jeg vil ikke flge hvor snart, som jeg selv horde med mine ö- ren, inden tre Dage, og t det längste inden otte Dage« Der Rygtet kom den sAugusti i65ß, til Kisbenhavn , at Svensken var udi Sialand indfalden, blev strax tvende af vo«
ris de fornemste Rigens Raad udflikket til Kongen, at afbede Krigen og Blods« Ud«
styrtning, og bede om Fred, da vidste vel Evenssen, der Hand saae vorts Gesandter, som nogle hsjsbetrangte Supplicanter, at
Ä 5 Hand
O d o ) G ' ' ^ Vand kunde have faaet afos, hvad Hand baf- de vilde begioere, uden alleene Kronen, Kon
gen, Kiebenhavn og Siceland; Havde Hand begiert hellers derforuden hvad det havde vae- ret, havde detfsr bleven hannem indrsm- met, ssr vi j?ulle torde begyndt en Belej
ring at udstaa mod hannem: Da viistehand dem saa meget haanligt af, som den der vil
de vel snart uden dennem faae, hvad Hand vilde, og blev det tkrax for alle aabenbaret, om Hand det tilforn for ffg og stne holdt det hemmeligt, at det var Danmarkis Krone Kand vilde have, og det Kongelige Huu6 at ruinere og udflette af Danmark; siden vilde Hand selv raade som Hand lystede. Dette ene noksom udviser, hvor alvorlig det varSven- jkens Villie, at vilde have DanmarrisKro
ne, hvortil Hand Meente Kisbenhavn var Nogelen og LaaS. Zeg vil her intet tale om, hvor ofte jeg med mine Sren horte, at de Svenske selv sagde og drammede der af, de vare nu herind kommen, at vilde gisre og handle med Kongen og Kronen afDanmark, som Dansse Dronning Margrete mod Kon
gen og Kronen af Sverrig. De agtede ikke det stod til GUd hvad Hand vilde gisre, og ikke til denncm.
z. Efterdi Svensken havde saadanBillie, og dertil flig Fordeel og Lejlighed, monne
der
O dl) G
der ikke have varet Fejl paa hans Magt?
Hertil svares: Der Svenffenudi ^anuario 165 s. kom ind udi Siceland over Iiftn fra Fyen, havde de ruineret vores Armee udi Kyen, og kom en Miil narKiobenhavn med sin For-Trop oc Vagt, enddog her var da udi Byen saadan en Atmee, somveltordesee Fienden under Mn, varSvcnffenafMagt saa stor, at Hand var os til stsrste Forffrek- kelse, at vi maatte bede om Freden. Der Hand ffulde drage af Landet, maatte vi give ham af voris Folk fire tusinde Mand, hvad andet Folk vi havde igien af voris Armee, blev udlagt i Landene, som oc blev Svensken til Deel, uden alleene 400 og nogle Rytte«
re, som sig herind retereret, som tilforn er sagt. Ru tand hver Eenfoldig eftertanke, hvad Magthand havde: Tilforn havde Hand saadan en Armee, som moxen ald Europa var jil Forffrekkelse, ja end Tyrken gruede der for, og da havde de lagt i vores Lande, ud- spekket og udmunderet flg, oc siden sig for- hedret mcd voris egen store Armee, som l Vel
stand nok kunde bestaaet hannem: Jeg vil Met tale om, at der lever endnu de, som kunde vare det bekiendt, at de havde Hort af Svenffe Kongens egen Mund, at Hand hav
de iblandt andet 5000 Mand, som hand selv syrdc, med hvilke Hand torde gaa den gand-
G tt-) O
<?e Romerste Kejsers Magt under Sjen.
Hvad ville vi da giore hans Magt disputter«
lig, at Hand ikke fik Kisbenhavn. Men vi ville beskue GUDSGicrning og give GUD Vre.
4. Ru maa de enfoldige, som vil hos Men«
visten s»ge nogen Aarsag til, at Svensken efter flig Aordeel og Magt ikke fik Kioben- Havn og Danmarke« Krone, give skyld paa Lykken. Dennem svans, og indstilles selv at eftertanke: Bar det Svenskens fulde At«
traa og Mllie, «t Hand vilde bemagtige flg Danmarkt« Krone, da var det jo en stor Lyk
ke for hannem, at Hand blev moxen alle Dan«
warkes Soldater og Krigs-Folk m-rgtig, forend Hand lod sig merke at vilde temers t'xnvn g, med Danmark sig at underlegge.
Derncst, at Hand havde alle Kastninger og Lande vorte, som kunde vare til hans Lykke, undtagen de to ringeste i Silland. Der hånd nu vilde stikke sit Folk, og fore over til Si«land, var Kartoj, Skibe og Skuder han nem faa rede og Belejlig, som Hand mcest ynste vilde. Der de vare fardigt at fejle, var Vind og Vejr Sannem saa ynstclig, at Lykken siuntes skinbarlig at forehanneman:
Der Hand kom til SialandS Land, var al
ting hannem saa belejligt, at ikke en Mand af hans Folk var behindret og ufardig, ja
G ( i z ) O
ikke saa megct som en Hund giode mod han
nem til nogen Viderv-erdighcd, at det flun- tiS ligesom Lykken selv havde givet den, som kunde tilforn havde vaeret halv dod, frisk Lif og Heldred, til at folge Troppen, at alle raavtefort, fort til Kiobenhavn, at ingen bad hale, holde og sig beknde; Men da var det alt saa betankt at lobe ind i Kiobenhavn.
Der Hand var paa Vejen i fuld god Mars, motte hannem ikke Fejde »Breve eller Bud, som forkyndede hannem Modstand, men som bad om Raade oe Kordrag, alle ynskte til Lykke, oe lode Porte oe Dorre op for han- nem, at tage vel imod hannem, uden Kio
benhavn. Ja Lykken var saa med de Sven
ske, at ald Menniskelig Fornuft kunde ikke andet siunes, end at Hand skulle varet dend anden Lasar Julius, der alting skulle gan- aet til Fode, det forste Hand kom her f»r oe saae det an. Lg derfor flunte« det, som den vidunderligste Ting for ald Verden, at en
aaden Flerke med Borgere, Studentere oc HandverkS-Bursse, uden Soldater oeFor- beredning, torde byde saadan en Herre, som de »«overvindelige gamle Jomfruer havde.
lagt under Slag, nogen ringeste Modstand.
Vg end der de kom for Kiobenhavn, fandt de Bolde oc Verk for sig, som de kunde bruge?
til dere< Nytte »g Fordeel. Saa det stun->
S ci4) «
tis udi Adgangen intet andet end idel Lyk
ke. Herpaa vil jeg alleene fremsatte tvende BeviiSninger paa GUdS merkelige Giernin- aer, som jegselv saae med mine Sjne, oc horde med mine Orne aftrovardige got Folk, oc end af Svenffens egen Mund; Som det oc er aabenbare af Breve fra Svenffen til Sverrig, som af voris Folk blev optagen.
Der Svenffen den n Augusti 165«. kom for Kiebenhavn, havde de meget ffisnne Heste, som hver maa troe; Thi de beste Heste af Poten, Prydsen, Pommern, Holsteen, Jyl
land, Fyen, Lolland, Falster, Moen, Siw- land , var kommen dem til Deel: Saa hav
de de or dem i vore feede Lande vel udspektet;
Oc der de komme her for Byen, stoed Agre
ne oc Marken runden om fuld af Sad oc Korn, hvor de ocjstoge deres Rytter-Lejer, i det beste Korn i Byens Vange og om Uters-
lef, Lade-Gaards Marken, Valby oc gam
mel Barto. Dog alligevel vandtrivedlS de
ns Heste, og af den store gode Landsens Fed
me, blev saa afmagtig og slunken, at deselv syntis som Forbandelse oc Ulykke var over dem, hvilket de og klagede end i deris Skri
velser til deres Venner: At hvo der vilde have deris Heste anseelig, maatte de lade dem Aaa stille paa Stalde oc bruge dem maade-
G (15) O ,
liae, oc i den Sted bruge andre, stmdetoge i Landet. Ve saadant hamgte over dem,
indtil de begyndte at handle omFred.
Derimst, eftersom de meente sig at siulle
beholde Sandet, havde de meget viiseli^di- spenseret bos Bsnderne med Commi« til S»l-
datei?cn, som hver ottende Dag skulle »dit oc leveriS til Proviant-Mesteren. Da saae vi med vores Sjne, at Brod nogle L«s tilli
ge , strax efter at det af Bonderne var ydet»
blev mullen, rodden oc fordervct, at Sol
daterne ey »o Dage havde got afden Commis, de ssulle have at holde sig med otte Dage, at der blev mange L«e Brod mullen vt rodden udtast, ve udvaaren paa Marken oc i Gaar- den, baade i Tarto fra den Guarnison, saa- oc i Uterslof af det Magaz!in«HuuS, at V»
saae oc horde Soldaterne lide saadan R»d, som havde det gode fede Land for sig, at det var baade at ynke og undre, saa de Belejre»
de i Ki-bcnhavn aldrig lidde saa stor enten Hunger, Sult eller Torst.
«. Ru ffeer det ofte, at mangen Mand haver baade Lejlighed oc Lykke, Billic oc Magt, oc kunde vel fortbringe sit Forstet, men fejler paa Raad oc Anslag; Maatte derfor nogen sporge, om det fejlede ikke Ho5 Svenssen i Hertil svaris forst Exemplar!- ter: Der David gik en blot oc bar Mand ud
fra
G (16) O
fra hans Ssn Absolon, som hannem vilde fordrive oc omkomme, oc i hans Sted vilde vare Konge, u-anseet David vidste fuld vel, at a!d Israel hängte efter Absolon, oc at Hand havdevaade Magten oc Fordeelen, var Da»
vid ikke saa bange ocbekymmerlig foraldAb- solons Magt, som for det Raad Achttophel kunde give imod David til at fremme Abso- lons Koretagende. Oc troe det at David
var bange oc frygtagtig for. at Achitophel gav Absolon det Raad, at Hand strax paa frisk Fod ftulde forfslge Düvid» Da beder David fsrst Hand hsrde, at Achitophel vat mevAbsolon, at GUd stulle giere AchitophclS Raad til Daarlighed, oc var David glad hand havde Husm, som dertil kunde brugis af GUd. Dar det ikke da merkeligt, Der Achitophel raade, Absolon skulle aabenbare vaa Taget ligge hos hans Faders Medhu
struer, dliver derom intet bespurt: Men der Achitophel kommer frem med dette Raad,
og siger: Jeg vil udvale mig tolv tusinde Mand, oc gwre mig reede oe sorfslgeDa»
vid i Nat, oc jeg vil overfalde hannem den Stund Hand er trat ve modig. Dette siun»
tes Absolon oc alle de Bldste i Israel at vas re got: Oc flunis afSkriften, ligesom dend samtykker det, at dersom Absolon havde fuldt dttte Raad, havde det varet hannem got,
G (r?) O
saa dct havde gaaet an, ogTMidbtvdt ble, vcn omkommet: Bkcn hvad Mc? Skriften?
HErrc» ssikkcde dct faa SMtophclsgvde Kaad blcv forhinditt, atHSrtcnffuldcfore Ulukkc ovcr Avfolon. See oy'merk her Ad«
gangen, tilforn bttv her MitbphclS Raad intet dlMtcrctcllcr ventileret; Men inidet«
tcRauvkom, blcvHufai kaldet og frittet hvad hans Mceiiing var. Da gaar dct ud der paa, at David fik Tiid og Rum at de.
tanre og colligcre sig, famle fin Magt, ta
ge GUd med fia og bie Absolon, saa David bliver alligcvtt en Konge > der Mfelon, som hannem vilde fordrive, var fin Vej»
Nu vced vi at Svcn<?<n forsagde ikke Kuiidssab og Raad; Men hvo der hannem kunde bringe Kundssab oc give gode Raad, dem »rede vand, i hvo de vare. Dct aller- f»rste Svensken '.'om til Vartou om Ratten,
!avdc en Svensk Obcrst-Leutenant ved Stavn Johann Häusern Ordre af Kongel. Majest.
if Sverrige , som selv da var t Narv«rclsc i Merslsf, en god Fjerding Vejs fra Kisben havn, at Hand strax ssulde gaa det n«stc band kunde under Byen, at sorkundsrabe i hvad Coii tincntzie vcIorhold Hand fandt og fokitam L-s«tn!Ngen,oc bvsrledesdet med Sravrn og Bolden vardeMffed. Denne Obcrst Licii!
eenant var en graach«rdigMaiid,s,afdc l«ngc
' N tient
ttmt i Mg§n,vg tilforn varet fangen baadei Glyckstad »c Krempe, oc af de Svenfferan«
honereti Hand fsrfomte kg intet, men strax samme Nat-tager tvende overgivne Vovehal- sc til flg, hvilke samme sorsteNat gikhenfor hannem og h?nd efter dennem under Volden, or selv vådte frem oc tilbage over Graven oc forssgte Bandet oc Dybet, ja som Hand selv paa flt Yderste bckiendte, da Hand blev be
rat, og det med hej Eed bekrastct, at Hand var oven paa Kiobcnhavns Vold, ncdcn for Mer Port mod Strgndcn imellem Bagten, oasaaeflguojefor, dog Hand havde dcrover nar faaet U<lytte: Men der Hand kom der
fra, foer Hand strar til den Sveiisse Konge,
oq «av ham all Lejlighed , saasom Hand selv
Havde forfarct,tiikie»de, og dertil medpra- scntercd flg og vad at Kongen vilde lade ud«
vale 2000 Mand, og dermed tilstade, da dct var faa stet med Buens Besatning , strax at aaa an paa Byc«, der, som Hand selv havde forkundffabct, og tilstade Wrangel ssulle med nogle tuflnde Mand sorssge ved Vester
«ort oa giere Ällarm, da vilde Hand see Tid oa Lejlighed uden Sster Port mod Stran
den under dcsmaa Skantzer, at bestige Bol
den med flue to Tuflnde, oc vilde sorflkrc det ved Liv oc Belfart, at Hand flullelevercKon- gen afSverrig Kivbenhavn. Dette Raad
og
G (-9) G
og Anslag blev sagt forvist, at Mille varet Wrangcl og c» stor Deel af de hojc Perso
ner saarc tcrktcliqt. oq sxare gierne det l>av«
de iVcrkfulddrcvcl. Straxoni Morgenen kom nogle sorncmmcPcrsoiicrsraKongentil Varto, og lod Prirstui, som da var hos flne Fattige, til flg paa Volden udfordre. Han»
nem iblantand.cttilspurdcdc: omderkunde bringis meere Vand i Graven for Byen end der var ? Derpaa blev svaret: Der var ad»
skillige Denininger lagt mod Stranden, ble»
ve de udssaaren,bamaas?cedefikh»jercVand i Graven. Og strax derefter blev samme Demninger asByensFolk opgraven,atVan«
det fluntes hsjcre. 2. Om Borgerne vilde gi »re Modstand? Derpaa blev svaret: Bor»
gerne vare givne nye Privilegier, som de meente. at ingen Potentat dennem ssiille lin
de, dersom de opgave Staden; Derfor vare dc rcsolvcred til Modverge. Dette var dem faa betomkeligt, at en af de Fornemmeste svarede: Dersom Borgerne giorde Modstand, og de Svcnsse fik Staden, hvilken de faade de fik visselig, skulle ikke sparis det Barnt Vuggen laa. z. Blev adspurt, om der vare nogleSteder b> tankte atreterere Ag hen,vm dc bleve dreven af Volden? Blev dem svaret:
Der gik Tale om et Castel skulle vare ved Stranden, »c »m den runde Kirk« ve Kov-
geus
O (20) G
åens Have, at de der kunde legge Stykker at beskyde Volden, inden hvilte Mm fra
Volden sig kunde rcterere. Hvorledes stigt Mv af de kloge Svcnffe optagen, blcv det
saa tagen i agt, at der kom hastig Bud sia den Svcnffe Ronge, ikke efter Prasten fom d« havdesagt, men ester Forstanderen ve cn anden ung Mand. som da var ud. Var-
tö atdcffuldcrommct'I-pansKongcl.Ma- iettat. Og toa gongen selv fat paa den u».
ac Mand, at Hand maatie paa Papnr for ssanncm aftitz- dette Vastcl, og v»,e bvorlc- deSde af bet >uude bcffydc Volden, med an
det. Han- Maiestott fpurde, om Borgerne
vare derecd til Modvcrge, og anden fl>g Le),
«abed, saa dersom det var fra Haus Ma>est.
af Sverrig hid indffitkct, hvorledis Kis«
^nwvn til Modstand var resolveret, var ud- ridket, ffulde mand sige ringe Middel, som kunde gi-rc kloge gode Raad for Svenffeii
Der vare hoje Personer, som heftigst urge-
^ n!ksom fore. som drev nrgercde- Hauers
i- ^ ^ O (21) G
55aad oc Anflag, at hsjesteMagt kaa paa Kl>«
tenhavn, fik de ikke den, da havde de kun li
den Fordecl af Cronborg. Oc fortrod det mangcn Svensk Herre, saaogKongen ftlv om- sider allcrhaardcst, at de ikke fulde.HauserenS Anflag. Men det var det, som GUd giorde HauscrS Raad til Daartighed ved, at Kon
gen havde ladet sig forsikre, at Borgerne var resolveret til yderste Modvarge, og at der var betankt paa deStceder hvortil de sig kunde retirere, og Svenden torde ikke eventyre de Kolk Hand da havde hos sig, fordi Hand fryg
tede, fleede Modstand, vidste Hand ikke saa lige om det kunde faa lykkis for hannem, at Hand kunde gaa fort, med mindre Hand hav
de andre, som dennem kunde secundere; For- ssgte Hand det, oc blev afflagen, kom derZor-
^rekkelse iblant hans Folk, og disstorreKri- modighed iblant Borgerne, og saa skulle de
Allierede snarere falde os bi udi Kisbenhavn.
Oc det var et med de fornemste som forsikrede Kongen, at Hand fir Morand, som var at Forstaden blev afbrændt. Men Kongens Meentng var, at Hand skulde faaet Kieben- havn uden Blod: Saasom hand oc var i fuld Forhaabning, atHollcrndernesk'ullcikke kor
de assistere os: Oc om de end vilde, ventede Hand alt snarere at have beagt det til Ende med Kivbenhavn, end der skulle komme os
B z Sucs
G (22) B ,
SueeurS til afHolland. Dcrsor blev det ofte spargerttat baade Kiobenhavn oc Cronborg vare over, at HoUcrnderne ssulle efterlade dercS SuccurS. Oc end derfor, som Hand vidste Borgerne vare resolveret til Modvoer- ae, laa Hand endda her fori nogle Dage, for
end Hand for Alvor anfangedemedCronborg, i det Haab, at Hand ventede, Borgerne ssuke
besinde sig oc frygte for hansMagt, oc g,ve
Byen over: Men der band fornam idel hal- Karrighed og wgenBcqvcmmelighed, torde ikte heller vove sig at folge Hamcrens^aad, refolvende Hand sig forAlvor atanqnbc Cron- bora,tcdogiForhaabtungl)olt Hand Kloben«
havnbelejret. Hvorom alting cr, vardel al-
»eeneGUdS eget synderlige Verk, at denne Hauserens Raad, som mange fornewmepof»
dinger uraercdc saareyderlia.blcv til intet, at Kivdent,av» fik Tiid oc Rom til atbcbyg.
ae fla, hvikct som indtil Deden er baade af Herrer oc Knegte, ja af gandsse Svernge«
Rige hojligst paa-anket oc fortrsdt. Wien GÜd alorde fln Villie, hannem bor Vre.
6. Saa mange som vidste SvcnffenS Trekker, kand ikke negte, Hand jo haver d«ret baade klog oc listig mcd Pranqvervc Anstaa. Bil >eg derfor sremsette tvende flytter, som Svenffen havde ansiaaet, og Hand meente var saare klogelig,til at vesnare
O (-Z ) W
de Belejrede med. Til at ftcmviisc BUdS Barmbiertighed og Forsi,n sor Kiovenhavu, til at gwre FiendenSAnstag tüDaMighed.
Den 17 Augusti i6?S- lod de wcd VUlu' og fuld Forstet en Vfficcrer. som var enSLer«
gant, oc ret en Vovehals, gaafrg kg fra Var.
to ind ad Kwbenhavn vc den samme kömigitn paa ficrde Dag derefter. Den st-imye Nat ester Hand vargasen fra Vart?, kom dex m stor Hob baade afFodfolkogAyttere til Dar- to, ve sicre var i Refcrva udi BrWgcr-Vange«
„e, oc blev dcr, indtil samme overloverc kom Iqitli. da marcherede dc bort, fordi de fu»dc>r-
tt v-rrc mange ved Varto, for den ideligeSkY- dcn afBvcii, at »aardessiod paa Husene og Steeiitnc.giordeSteelicucVemmkcreSkade end Kuglerne. Saa bleve de Ute Wen, Be«
strtningen over ios Mvsqviterer. Vg holdt de deniic Tr«ksaafordorgei>, ikke Soldaterne lod flg merke at vide hvad det skulle betyde» at de saahastig tom saa starke, oc saa snart kom bort igien. Da blev sagt, de skulle til Crom borg, derfor ffulle saa mange bott. Dismid- lertid var herhoS en Mand som boede uden Oster-Port tilforn, og som lmnd vcr hos sit Gods, der blev reddet fra Ilden, oeikaffede noget ester Haandm deraf med Hustru oc B-rnindadByen, oghandvcntcdeVognen tgien atssulle hente weere Bods ind, blevPo^
O (24) O
tcn tillukt fpr hannsm , at Hand ikke kunde k mmeind, somdetoc gikmed andre, derfor segte hMTilstugt hosde Fattige, men intet . afsttGodS fik Hand der ind, men kom ikkun selv der ind. Denne fattige Mand kunde in
tet komme fra Kienden, derfor, som Hand da var en TydssafNation, varder iblanl andre afdeSvenske een hans Landsmand, som saae, at Hand saa jamrede flg altiid, hånd gaf flg i Tale nvd hannem, oc udspurde, hvorfor Hand lamrede sig? der Hand svarede, det var for HustrüogBo^nsom halid ikke kunde komme til i K iobcnhavlu Fjorten Dage derefter gik denne Leutenant fra Valto, oc blev borte i fem Uger, da kom Hand jgien til Varto, oc be- xiendehand,atvennehanSLandSmand havde talt med hannem, oc Hand havde lovet at hiel
te hannem ind i Byen, oc da sagde denne Leut-
nant, hvorledes til var gaaen , hvilketdenne
hans Landsmand Borgeren aldrig vidsie, ik
ke heller kimdehand eller nogen Eenfoldig det t«nke eller vide, fsrend denne Lieutnant det selv for mig bekiendte: Oc var dette et mer-
keligt StyrkeafdeSvenffe, som vi oc flden Hc^re kunde toenke. Thi som denne Mand, Zndvaaner udi Kiobenhavn, gik saa oc jamre
de sig, at Hand ikke kunde komme ind i Byen, blev vet saa beftillt, efter denne Leutnants^
Tilbringende, at en Dag bad Eommendanten
G (25) O
Tiennerne! Dario at gaaud:i denVmigsom ligger til Verner Klaumands Have under Volden ved Varto, oc var saaed med Hauvre, at indhente Foderafle til Heste, da fik dew:e Mand Leilrghed at gaa med som en Tienere ar hente Hauvrefoer ind i Varto. Der Hand kommer der ud, lagde Hand sig ned i et Dige,,
som er om denne liden Vang, indtil Hand saae Officererne vare af Vartoes Bold, at Hand kunde liste sig om Klaumands Have ind ad Byen. Denne Svenffe Leutnant fortalde mig det fem Uger der efter, soer Hand ved hoje- ste Lcd, det var et oplagt Trak afSv^nffcn, ellers sagde Hand, maatte vi, som vart tttstede, ventet 06 noget andet afSvenssen, fordi de kiendte Manden, oc brugte hannem ogsaa for Sproget skyld, dog iwod hans Vlllie; Hvil
ket vi nu kand eftertanke oc give Magt; thi havde de ikke haft noget der under, havde de ikke haft fornsden, der at hente Foderafle, oc lade det indboere udi Armene, thi hcr var Heste oc Vogne i Varto, som de tunde have brugt,
(Nten tilVartoesVangeeller Byens Lange, oc der uden Fare he ndt Foderasie ? Menstrax dcr Manden var borte, samme Aften kom en stor Mangfoldighed, oc end var frq Sven
skens Slibe udkommanderede Soldater, til Varto, der til med holdte dcresRytteriefcr^
dig: Saa en fornemme mdfsd Svenff saade
B 5 iTroe-
« (26) O
iTroemaal,atdervar denneNat kommen til Darto over^OOo Soldater, foruden Nytte- rie, sock holdte neder ved RigcnsHofmesters Park, ocdetalti denMeening, at de ventede, dedaafByen paaVarto skulle gisre Udfald, efter denne Mands Beretning, thi de vidste vel, Hand blev overhsrt, saa vidste de oc vel, Hand kunde ikke sige andet end det Hand saat for sine Ajen, derfor havde de taget Folket fra Darto, at der var ikke over loo Soldater, der denne Mand gik bort. Men nu er GUDS Maad oc underlige Domme at merke, hvorle
des Hand, ja Hand alleene, gjorde dette Fjen
dens Auflag til Daarlighed,oc bevarede vores naadigste Herre med de faa Ryttere oc Sol-.
dater Hand havde. Det hver Retsindige af sine sandfærdige Omstandigyeder kiende oc domme GUD til Vre oc Lof. Denne Mand lever endnu, oc vidste aldng, at Fienden vilde bruge stig en Tr«k med hannem. . Jeg troer det oc aldrig Hand veed det endnu; Men at det er saa skeet oc tilgaaet, ffal ingen billigen kunde modsige, men hver som agter ymstoen- dighederne, giver det Magt; Thi den 2z Au- gusti 165g. gik Hand fra Varto, ved den Mid
del som set er sagt. Den 24 Augusti, som dar Bartholom«! Dag, blev Hand forhort af Gyldenlove ; samme Dag blev betankt oc raadsiaget et Udfald paaVarto, hvottilblev
> Sol-
G (2?) O
Soldater oc Ryttere udkommanderet afhver tzompagnie den 25 Augusti. Den 26 Augusti om Aftenen fik denPrast, som var forordnet Tienisten ved den runde Kirke, Bud, at Hand tilia om Morgenen, som var den 27 Aug.
skulle vare der ude paa Posten tilstade, at raade de Udkommanderede til Mandelighed, oc bcde GUd omHielp, oc lyse HErrens Vel
signelse ovcr dem: Oc da var Hans Majestat selv i Kredsen med, vc derPrasten var noget vidtlsftig, bad Majestäten Hand vilde giere Formaningen kort, oc gaae ti! Vennen oe Velsignelsen: Og dette var en Fredags Mor
gen. Der de M-commandercde tog ud til Markcn, oc Majestcrten »c Gyldenlsve var selv med, blev vons Folk vaer, at en Raqvet eller andetFyr, som et sardeUSTegn opsloj eller afgik, hvilket giorde voris Naadigste He^re Mistanke om Forraderie, strax bleve de Ud-commandercde kaldet tilbage, som nog
le vare uden Porten, oc nogle vare indenfor, oc blev enhver igicn dimitteret til fln Post.
Dermed strå? paa stand blev randsaaet i Ul
feldts Gaard i Love<Stradet med stor Flid
for Mistanke ssyld, om nogen flg der skulle forborget, saasom vet lod sig tilsyne, ligesom dette Tegn derfra ffulle kommet. Men hvor
om altilrg var, da havde GUd sit synderlige Verk derudi. Thi havde Doris paa den Tid
? u lu) ; oc
G (28) O
oc Dag kommet ud til Varto, omdeendhaft oe varet 2000Mand sterk, som de dog itke var over fem Hundrede, havde Svenffen la
det dem gaa ret Passagen ind, og siden havde nep et Menniffe kommen fra dem, de joen^
ten havde bleven fangen eller dræbte. Thi disse Dage fra den 2) til den 27 Aug., hvil
ket jeg sårdeles observerede, vare de Svenffe saa mangfoldige oc sterke, som aldrig tilforn . paa denne Sted, oc var saa stille oc parat, som der ikke var 20 Mand der lod sig see paa Voldene at gaae, eller uden om at ride:
Men der den 27 Aug. var forbi, smeltede oc bandede de, oc vare u-taallige og ilde tilfreds.
Oc der med samme Natflildes deadfraVar- to hver paa fin Post, undtagen den sædvan
lige Bestetning oc Rytter-Vagt. Hvad sy
nes dig Menniffe om saadant etVerk?Var ver itteGUdS skinbarlige Gierning? O giv G Ud Vre, o c see hvad for en «del Ting det er at forlade sig paa HErren. Saa legges ofte en Snare, som end de Gudfrygtige itke kand mer?e, men GUd bevarer sine derfra.
7. Der vi nu saae Flenden forvores Sjne i saadan Postur, vi vidste hans store Magt, vi vidste oc vel Hand var klog, som moxen i alle Krigs - Stykker var forsegt , stulle vel all Zornnft have viist os hen til MiStrsstelse, at staae, som bestyrte, og ventt hvad Kienden vilde gisre, oc hvorledes
O
( 2 9 )G
Hand det med os vilde have: Da kommer ^ GUd,driver al Fornuft bort, ja end synes >
at have taget Fjendens Fornuft slet fangen, , saa at de Eenfoldige, som saae hans Anslag oc hsrde hanS Tale, maatte en stor Detter»
undre sig ret overDaarlighed udi Han6 Gier->
ninger oc Ansiag, saa mand maatte sperge>
hvor hans Viiödom oc Klogffab var«^
udi mange hans Foretagende Stykker« Da<
sinde GUd rct en eeniste Aand ud over vor konge, overRaadet, overHsfdingeroc Her
rer, Gejstlige oc Verdstige, Borgere oc Ge- meene, Studenter ocHaandverks-Burs, ja end de fattige Folk, som uden Portene havde mist all dens Formue, glade stg ved de kun
de holde Fjenden ude: Oc det udi saadan Fy
righed oc Lorrespondentz, at ingen fandtes den anden for viis, ingen af sirrdeelis Ind- bildingEgensindig, ingen ssgteegen Bre oc Versmmelse, ingen syntes det umueligt at afvergeFjenden, deneene vilde vare snarere
fardig end den anden, den med Raad, den med / Daad, at ej Gemeene, men end fornemme .
Borgere gik selv ud til de afbromdte Huse ) uden Porten, ej saae ved, at Fienden laae der t' uden fore, oc derfra paa deris Rygoc Axel / indbar ti!Pallsater,Storm-Paele oc Bryst- >
Vern, selv gravede, selv luffede ved Rat oc / Dag: Ja endGeveralS^Ptrsonerne, som da
var z
G (z°) S
/ var her udi Byen, selv tog i med Haanden, ) stlv arbejdede oc hjalp til, at inden 14 Dage
havde de saa forbygget oc bessantzetsig,atde torde trodse imod Fjenden: At end Fjenden selv maatte sig forundre, hvorledes vi inden
> saa faaeDage jkk saadant et Arbejde giort. Oc vi end selv, naar vi agter hvor snart oc ge
svindt det gie for sig, ssndcrlig der mand saae intet for sig ligge til rede af dette, som 1/ skulle bruges; Men hver skulle söge ocleede, hvor band det kunde sanke og sinde , da maa
»i bojlig forundre os, ikke selv at vide, hvor»
^ ledis det gik saa fort og vel til, oc det alt med saadan Ecnighed, at mand ikke horte as no- gm, nogen Ubillighed eller Bcderknnr, ja . cnd ikke derover blev skift noget fortrodcn cl»
t ler modtvillig Vrd: Men maa kiendeGUdS synderlige Haand, ja een eeniste eenige Aan«
de as Gud, over alle til saadan Burde, ja til saadan Fare ved hine lange kolde Natter oc j Dage sig at paatagcoc undergive.
t>. Men maa vi ikke da sige BUd tilBre, atGUd havde ret ladct Ficnden betages med Kaarlighed, oc vtcensoldelig maa sporge, hvor FiendenS Klogskab var i det Stykke.
Hand vidste voriS Bestyrkelse var hans Ska
de oc Bcskiemmelse, oc hand laasaa digt her
»ndcr Volden runden om, saae med si,,e Sine vc vidste til fuldt atKiobcuhavns Folkglk nd udc»
O (sU G
uden Porten til de afbrændte Huuse, vc der
fra inohmdte Stolper 0c Bielkcr, som ikke / dare siet forbrandte, oc hugge Piile-Tra i Haverne at indbringe tilPalisatcr ocStorm«
Pale, til Brystvern oc Batterier; Jade saae, at de qf Byen gik for deres Sjen uden for Volden ve Portene, oc der arbejdede paa Revelinen , giorde 8. eller 10. fardige uden for Voldene, oc de dog ikke hindrede dem el»
ler giorde Indfald paa dcm, eller forssgre at ruinere faadanne Uden-Berker, men lvdc dem aaa saa ftkkre, ligesom de afG Ud havde hast vrdre, at de ssiille lade dem gaa n-hin- / dret, vc fare fort med derrS Vcrk. Men derimod faasnartBorc saae, atFicnden med noget Berk kom dem for nar, straxvar de udc at hindre det. Jeg vll troc dette, der- som Fienben ret til fulde saae alt dette Berk an, som var giort her for Byen ikkun dend forste Maaneds Tiid, fra den fsrsteDag Hand bcgyndre Belejringen, skulle Hand vel staa stet bestyrt, oe tanke, hvor mon voris Klogskab oc Forsigtighed have virret ? Hvor mon vores Bctankningoc gamle Fyrighed have varet ? Der vi gave dem Rum oc Frist til saadan Vcrk at fuldfardigc. Jeg er visse paa, at alt Berk som blev giort fra Norre-Port hm om Oster«
Port indtil S> randen, ikke ved et eneste Skud afFiendcn blcv hindret. Men hvorom alting
G ^2) K
er, hvo dette eenfoldtligen betanker, oc vil ta
ge sig Umage til at cftcrsee, saasom det endnu for Men er, maa Hand tilffrive pet GUds son derlige Forsyn, oc ikke saadan en klog oc dre
ven Kiendes U-agtsemhed. Hertil er det oc meget at betanke, vores Folk afBvcn gik udi Sorte-Dam, ocde flog det lange Grces til Fo^
deraflc, oc gik nd i Koxn-Vengene, oc hente Kornetind, oc laa digt vcdSiden afSortc- Dam, oc de ikke endda hjndrede Byens Folk derfra, enten ved Skud eller Udfald paa dem.
Vi som saae det med vores Aen, kunde ikke andet end forundre 06, oc tilffrivedetGUds synderlige Naade mod en belejret Nye. Men
den laa mr for Byen atleene i dcnIntent, at Hand ildl alle maader ville giorcNyenAforek,oc at afvttgcdetder kunde komnuVven tilNytt^
oc dog hverken hindret det, som v^r til Fortis cation eller anden Nutte, saaasomdevelkuck de fundet Lejlighed til. , ' ^
Vi dens arme Fanger hsrdtt ofte adsstilj- ae Officerer, som de glt i Gangene oc Kirkm l Vartö/bespnrde sig med hoje Svende Com manoerere, hvorfor de lod saa ByenS Folk
U'dehindret forbvgge sig; Dem blev afstoor Overmood svarcd: At det var Svenffens Mittle ve maatte more dens Besse i Kieb^-
uu eyt or saa
ffulli
G (zz) S
skulle de Velcirede faa dis storre Beklem
melse, naar all deris Umage ved Svenffen var giort tll Intet, oc Svenssen indlegge flg dlS jterre We, naar det kunde hannem esterflges, at Hand ikte vilde giore Alvor med ^ Kisbenhavn , for de udi Byen havde giort det alleryderste oc beste de tundeatbebygaeoc beffantze stg. Saavi som hsrdte deris Ord, hsrte intet andet, der vi saae hvor flittig Byens Folk vare, end idel Overmod oc stolt:
Jndbilding af Svenffen. Men naar GM vil hindre oc afvende noget, giver Hand vel Tilladelse og Lejlighed.
9. Hvo der eftertanker, hvad Frimodighed - voris faa, oc tilforn ringeagtede Soldater,
ja end Borgerne, Studenterne oc HandverkS- Burs havde, at fremtråde udi Udfald mod Svensson, oc agtede, hvor gierne Borgerne ville selv gaaet af Volden, ud at secundere voris Udfald, havde ikke Majestäten selv oc Generalen det formeent, ja end hvor frimo
dig Qvinde-Kisnnet tilraade, oc vilde at de
ri res Mamd skulle angrtbe Fieyden, maatte lk med stsrste Forundring bettende GUds egen or Gierning ved en eenig frimodig Aand ud; de is KelejeredeS Hierter. . ^ ; ö-I Tvende Stykker tand jeg her ikke gaa for- N di, som vi ssnderlig maa ttlssrive den Stand, aa af GUd, der i Farlighed, naar stor Ryd er, gi- lli ver Krimodighed. < Dct
O t)4) K
. / Det ferste sseede den 29 Aug. 1653. da gior- >
de vore Soldater, Studenter, Baads- oc Handverks-Folk ct Udfald, oc Borgerne vaa i Bolden saae, at der kom nßgle sterke Partyier Svenske Ryttere ind ad det Hul, som Nat- Manden havde til Mforfel, vare noglehun^
drcde Borgere ret af egen Frivillighed, Hver4 ken begiert ellcr tilsagt, for Udgangen i Por-i
ten, vilde de vcrret ude oc secunderet voris Folk, saa at Generalen havde nok at bestilte med tum , at hakd kunde holde dem inde, at de afdel Sven^ e Rvtterie ej ssulde ov.'rrum^
/ ples; Ja de vare saa ivrige, at mand maatte lukke forten til for dem, at de ej ssuldekom- l me ud mod Fienden. Denne synderlige Fri
modigbed maattt mandgiore en Forundring ' over, at saa stor Dristighed var at ßnde udi saa gemeene Borgere, som Svenssen tilforn . agtede at kyse.
// Den anden Dristighed var endda storre ' i' W de Borgere, Studentere, oc HandverkS^
^ / Bursse, som havde de farligste Poster fra . Bryggerset', paa Sviin-Batteriet, hen ad . Longangen, om ad Vester oc Norre Port,
hvilke Poster Svenssen heftigst angreb oc be^
stiod, bvorforKongl.Majest. oc Raadet be^
t«nkte BorgernisBilkor for Hustru oc Bern, vllde derfore have dem henflyt fra Rnndw
len oc Batterierne, hvor Stykkerne laae, sow aMd
G (35) O / . altid fyrede, oc hvorhrn Svendens Skud var mcest diriqeret, til dc Poster som vare ) mindre uden ffaer ocPaassud, da vilde de^
mcd stor Nedmon forlade deresPladtzer, som i dcm fsrst var tilffikket. men vilde der blevet t oc holdet flg som årlige Mand. Dog var det
te Borgerne til Nytte viiselig betankt afdeni hsjeOfrighcd, som vel saae, at detva, be
dre at en eenlig Karl eller Soldat var i Ka
re oc blev, end en Borger fraHustru ocBorn.
Oc endda efter at de var flyt fra Rundelene oc farligste Poster, havde de dogsaa resolve
rede oc uforsagde Hjerter, at de oftebesogte dens gamle Poster, om de med Racch ellet Daad runde gwre Fjenden Aibrek,indtil nog*
le fromme Borgere kom over deres Forma
lelse oc Dristighed: Skade, blev dsdeocqva-/ I te; At hoje Officerer havde nok at bede dem,
>e ikke vilde satte stg i Fare, forend den yder»
leNoddet hojligere udkravede. Er dette it»
te at undre, at vare saa dristig udi stig Fa»
re, hvor Naturen giver Frygt oc Afffye. / Hvor spodff Svensken var over vore Sol» V dater, Borgere, Studentere oc Handverks»
Bursc, at de ssuldetorde scebans gode gam») le Soldater under Sjen, oc Fjenden derover /
fattedeTwghed,som den de: aldeles intet fryg»
tede for vore Folk, oc ej ventede stg nogen Be- ' sogelseafdem; Der til med havde Stenden
E 2 saa
/
, , ' G ( Z 6 ) O
V saa forgravkt vc forssantzet sig, at dersom
^ Byens Folk vilde forfoge noget mod dem, . Meente de faaledes dennem at afviise, at de 5 , <j ssulle lystis vcd at komme igien: Saa de
> ' Meente sig at v«re nogle rette Gorgoner, som
' vare bestikket til at roede og kyse Folk. Da aiorde GUd det saa, at voris kommer her nd, ret saa modige og lystige som til enDantz,
! arider Fienden an l hans beste Fordeel om ' b»j lys Dag, gaar ind i hans Graver oe Ra«
, z vc.Hnnler til hanucm, flider oe siaar om
kring sig, ret som nogle Lover, siaar Fienden ' ned, son, de vare nogle Hnnde, de skulle flaa
»aa, driver dem fra deris Stykker oe saar dem ind i Bven med sig, nogle hundrede flöge de jhiel, oe nogle hundrede Svenske, dreve de fangne ind for sig, fom mand driver en flok Gedder, hvoriblaut vare mangeHojc.oe Un- der-Officcrer: Da fikSvenssen tvende stykker ! at bide paa, forst maatte Hand tage imod det band ikke ta-nkte: Thi mindst troedehanSoS til,at vi faa flullehave giested haiiem,eftersom band et tankte, at nogen afKwbenhavntor- de see vredt til det Sted Hand stod paa, men de tvert imod kommer afStadciiocgiorhan»
nem vred. Dernest fortrod det hannem, at be Danffe ikke kom ud til hannem med Bos
ser oc Gcvehr, som mand kommer til gamle Soldater; Men de kom med Morgen<Stier-
^ ^ ner.
/ ' G (Z7) G
ner, brede VM som halve Niaaner, Leer oe Skiareknive udrakte xaa Stager, ret lige«
som til nogle Hunde, ej^ia weget at ffyde, som at lnigge oc flaa for Panden. at de Sven
tkc saaledcS maatte undgicide dms egen Spot, ligesom en StrafakGUd; Thi de til
forn ej aqtede oS anderledes end Hunde, nu skulle de selv antastie oc medhandli« ret som nogle Hunde. For det tredje, da vilde de Svenske (som tilforn holdt andre for Giekke) i selv qiore flg til Aber efter vons Folk . l det haud straz derefter lodgwreflg SM. Leeroc
Morgcu-Stierner. Ve var her „itet andet at see, eudGUdS cgenBlermng, der satte Mod i voriS Folk, gav dem Lykke, oc selv drev Berket sor dem, at de, som fsr syntes at grue for at see en dsd Mand , ssulle da med Ar«, modighed faa Lyst at dråbe oc Sagte Fienden
^ z?est>m var med, oc kom u ssaddc ind, kand >
ikkeandetend fort-elleGUdSGiernwger i det. . te Kald: Een af vores Udcommanderede, en Cavitain, som udi Udsaldet gik foran , oc en zrvrverker hos hver hansS'de, om hsj ly»
Dag, som mig er sagt medfforund»mg. Da
kvmfnnfflre Svensse Musqveterere < et lidct Gat, oc gaf Fyr paa Eapitainen, oc ikke ramte det ringeste nogen afdem, da traade to afvore Soldater stem, oc i en Hast stwd dem alle fire,
^ O (Z8) G
dercfttrkomFyrverkerne frem, gavlosMant de^ venstlSHob. ftmdastilledesiqiGevehr, medsineHaand-Granater, hvoraf hver Fyr- . hverker havde sex paa sig ; Da Granaterne
aitl»s,ocspilledeiblantdeSvensse, kom dei saadan en haflig Forffrekkelse oc Confusion, atdemeeresegte efter at undlsbe oc bede om Qvarteer, end at varge sig. Med Forundring tand ingen udsige, hvor ivrig vore Folk angreb og ruinerede de Svenskes Pallisater, som var sat om deres Eraver og Kuler, dc giorde sig ik
ke Umag athuggedem ned, men med Handcr- mrevdemunder,ocryktedem ned, at de var et anderledes for dem at omrive, end detbavde Varet nogle smaa Kiappe : Hvorover oe Svenffen blevdis snarere overrumplet, thi de mcente, de havde sat deres Pallisater end saa faste, at vore Folk ffulde vel lade dem staae.
Ve endnu et, til Forundring over det Sind eg Mood, GUD da i Bcgyndllftn , forend vi si?
nogenSnccurs, havde givet vore Danffcoc NorffcHarletilatgaae denstolteFiendeun- / der ^jen. Een Norff Capitain, ved Navn Peter Normand, gik i forbemeldte Udfald for sin Trop, havendes hos sig adeFyrvertere, een wd hver Side, oe hver med 6 Haand,Grana
ter. Ta de nu havde nedrevet Pallnaterne, oc besieget Volden, kcm en Svenff Officerer stem, cc gjorde Angreb med si: Efterfslge, paa den
G c??) G
dcnDanike oe hansParti; da Fyrvcrk^rne saaedette, kastede l»s med deres Granater, oc braarc d! Sve>'ske in Lonfuston, 'M.dlert.d , dlcv den Svensse Capitain 'S'ennc^ 'or t af
d ndanske, som stak ham mcd sinBarnM.
o ^? ve eontinuercde n.cd Granaterne paa
dc Svenffe.blevnogledsdc, nogle qv-rste, oc noale nndwd, da den Dansse Capitain wae, at hand beholt Bal-Pladsen, bad handF»rvcr>
at band ffnlde plyndre den Sven,re C.'vitain, som laa kl«d i cn Fl-jels K'vrtc, eft tcrsom band havde ingen flere ^ stc, men Soldaterne befalede hand .Mg >md
at forfslac Flenden , mens
havde mee. e L.,st at f-lge mcdTroppen oc for.
folge Fjenden, end at plyndre ^ap'taimn. -x
varbct merkeligt, at cndffwnt voreFo c var ene, oe havde ingen (^uccurs, loi d^uignb Ficnden, siaaham.0. havtemencUst a^
flk endda Fyrverkeren den FlojelS Kwrtel af
den ibiclstnkne Svenske Capitain, oe forde den
medflg ber ind i Byen; Saa at baad^ >.ap>- winen oe den ene Ky' vcrttr k°m udstad t.l
»isbcnhavn ; Men de>:T»d de ovuiske fik Snccurs.maatte vi retirercvs,oc > Z>ctuao>n
olt den ene Fyrverker sig wr lange ft.r Byttet, hvorover toSvensse kom
G (40) O
l - «^m,oe gwrde sannem saar, da de Dansse,som . var noget fra hannem,saae dette, gik4afdem
ven oc frelste den halv-dode Fyrverker fra de Svens?esH«nder, sioge nogle ihiel, tog Byt
tet fra dem, Kyrvert'eren bar de til Kisben- havn, hvor Hand blev cureret, ockom tilffn Helbred.
5 Udi disse Puneter er intet andet, end at for- tindre sig over GUds Gierning.
De som saae oc hsrde Svenskens Ad
gang mod den Pram som laa ncden for Barto, oc glorde dem storAfbrek paa deres Besat- ning, kand ikke andet end undre ssg over GUdS eget Berk. Den iz Sept. 1658. lod deSvensse ^ opfere et Battene paa Vartois ZZold,oc lagde Ao St ytker derpaa, hvormed de vilde beskyde oc splindre Prammen i lusende Stykter, tegynte at skyde paa den den 14 Sept. oc kontinuerede i tre til paa surde Tag, saa at efter dens ConstablerSReigning, er hver Dag af hver Stykke giort z6 Stud paa Pram
men, oc endda laa den baade da. oc to Aar der efter til Bern imod dem, uden ringeste Skade i nogen Maade. Om denne Sag sin
des vidtloftiaere jkreven i de Tragedisse Traetater. Men der var intet at see, uden GUds synderlig Forsyn, at GUd vilde lade Svensken selv maale ind oc tage imod den Spot, Skam oc Stade, de taytte at giere
Kongk.
G (41) «
Kongl. Majestoet paa den Pram Hand hav
de ladet udlegge til at bryde dennem med, oc at gisre de gotFolk, denCapitainocCon- stabler, som var paa denne Pram, at Sven
sken selv fik ret storste Spot oc end storre Skade paa fornemme Canstabler oc Folk ud- af Prammen. Saa vi. som saae oc horde de
res Adgang oc Begyndelse i Trusel, Tale oc Anfang, hvormed de havde deres Lyst at bry
de os fattige Fanger, oc vi flden saae og Hör
de, der de bavde ladet af, hvor skamfuld de dreve bort oe forde deris Stykker derfra, oc hvor svage de blev i deres Tale, og vi som horde adstillige Tale oc Domme afSvenssens egne Officerers Munde om samme Bert, kun
de ikke andet, end undre os over saadan For
andring, der vi end horde hvorledis de beram
mede den Eapitain, som var der paa, oc de Lonstabler som betiente Stykkerne. Var det oc ikke i hojeste Maader at undre flg over?
Svenssen havde Nige skionne iv store Stok
ker paa fast Land paa Bolden, oc der omkring bygte med Fascmer og Jord, oe Traverktil Batterier, som de kunde staa inden fore, oc med hver Skud sigte paa Prammen, hvor dem siunteS, oc hvor de vilde, oc Prammen laae siet bar aaben, havde ingen Bern for sig, uden GUdS Beffiermelse, oc hvor de ramte paa Prammen, kunde ikke vare andet mue-
E 5 ligt,
'
G ( 4 2 )
G
ligt »end der maatte gaaet store Splindrc af ved Skuddet, som maatte tave giarr wc?«
Skade end Kuglerne oc saa mange n-aflade- lige Skud paa fierde Dag blev giort; Hvo
skulle efter Fornuften kunde troet, at Fol
kene paa Prammen, fom laae stille for ail
den Skud, skulle kunde baret sig ved at re«
giere Stokkerne, oc endda holdt det nd.ndcn Afladelse mod Svensken, og svarede til hver Skud, ja ofte gav to modet, saa at mangen brav Karl maatte paa VartoeS Vold ved Skud af Prammen lukke Ljene. Saa at de Svenske vare glade de fik Ordre de kunde komme der fra.
Tank hvor visse de vare paa Prammens hastige oc snare Ruin og Undergang: Den ferste Dag de skulle fyre oc skyde af VartoeS Vold paa Prammen, kom ordre fraKongen afSverrig, de skulleikke fyre for de fra han.
nem fik Bud, fordi Hand selv vilde see sin Lust, bror den Pram oc de Folkder paa kunde sum- lis: Derfor begynte de ikke strax tiilig om Morgenen atskvde: SaadetvarderisMee«
ning, som de aabenbar sagde ud med Orde
ne, at Prammen ikke skulle staa for fligede- ris Stvkker to Salver. Ligesom Kongen vc de hoje Officerer ikke skulle saa at see hvor den blev af, om de skiod for titlig. Oc gik Krngen selv paa dcBauker uden for gammel Varto
G ( 4 Z ) O
xorto med andre GeneralS«Personer oc For«
ser, bvor VartoesHyrde-Drenge bolt nogle ak dcreS Heste. Hvad tscnkte vi for Haan«
hed GM aav dem, der de saae Prammen saa holde det ud, oc endda blev liggende, da de maatte vige.
I Got Folk.somdavar paasammePram, saae GUdS underlige Befficrmelse imod ald McnnisslligKvrhaabntng:Jkkc bavdeSven- sken tankt en Mand af eder skullesaa bleven frelst, det forste Hand begyndte, maa ffee end ikke nogen afEmincntzicudiKiobenhavn,der saae, hvor I blev tracteret, som forstod flg vaa hvad det var laa at ligge for Sknd, som
et vist Maal for Flenden, havde tankt enten nogen Mand, eller noget afPrammen ssnl«
le bleven falveret, forglemmer ikke at tale om det GUd giorde der., N som med vore Ljen saae, hvorlcbeS der blev skienkel i til
eder, havdc ikke tankt, at Ficnden paa eder s ulle have indlagt sig saadan Spot, oc I ssulle undkommet med saadan Vre, Kongel.
Majestät, som eder oc Prammen havde ud
redet, til storste Reputatz. Det er GUD allecne, som bor Wre oc Tak.
> l - Nu vilde Svcnflen, der de havde bragt til Ende med Eronborg, for Alvor giore dct til .Ende med Kiobenhavn, derfor ankom h»je , Vfticercr her ti>Varto,at besigttKiobenhavnS For«
G (44) G
ffortisteation, daderdesaae, hvorledes de Be
lejrede havde bebygt oc forssantzet siq, og de fornam, at vi var resolveret tilModvern, oc!
havde vons Vold oc Udverk i Stand som vi vilde have dend. Da fortrsd det de Svensse, at de havde ikke adlyd Hauserens ocWran- gels Raad, oc ikke givet Kisbenhavn saa lang Tiid oc Respit at beffantzeoc bcbyggesig , da kunde mand af alle Omstandighcder forfare, at de Svenske var resolveret til at sette Ild paa Byen. Derfor lod Svenssen giere alle de Kuaeler gloende, som Hand ssisd med, oc der til med lod gisre stor Omkostning paa Grana
ter, Zyrmsrsere oc Kyrkugler, som aldrig til
forn meentest at voereseet iDanmark, ocspa- rede intet paa Mestere, Konstnere oc Vove- Halse, som stg for den Svenske Konge angave, til at bringe Byen i Brand ; Thi Svenssen ved sit Liv ikke vilde have den Spot, Byen skulle ikke blevet hannem til Deel, enten sde eller afbrendt. Da saae vi ret ldel Mirakel afGUD, til at bevare denne By sta Ulykke.
Det tand ikke nagtes, her sseede jo Skade, men baade vi selv saa og Fjenden ssulle have forsoeret, der disse Kugler i stor Mengde ved Nat oc Dag idelig tillige med Granater oc Fyrkugler indkastes, at der ikke sseede stsrre Skade. Oc u-mueligt havde det vaeret andet, dersom GUD ikke selv ssinbarlig havde giort Ilden
N (45) O
Ilden ladssclig, oc disse gloende Kugler u-i?a.
delig, uden nogen Effect, der lo havde sseed stsrre Ulykke. At end Svensken selv forde det hentil nogle sårdeles Personer, at ssulle vide den Konst , at dampe oc siukke Ild oe ' Brand, eftersom Hand saae oc fornam sig over / samme fln Fyrverpen siet bessarmmct, for Hand ikke kunde naae oc fremme sin Villie.
Hvad for Instrumenter Svensken havde»
ladet anrette, oc hvad Hand brugte, finde« >10- get omtald herefter udi Dagenes optegnelse.
Men det maa oc vil vi troe oc tanke, det vi,som vare fangne i Varto, horte medvoreSrne, at forend de Svensse ssulle have forladt Byen, ve dermed ikke forsogt det Yderste der kunde v«re opt«nkt til Byens Ruin oc Brand, oc det alt tilden Ende, Hand over den ssulle itte have det Rygte, hand ssnlle gaaet derfra med Skamme, ssulle band forre have eventyret Sverriqes Krone - HviS Eventyr hannem noksom blev spaaet, oc haver GUD det ssi»
barlig i alle Stykker»siden Hand kom for Kis»
benhavn, ladet Svenssen fee for Sjne, at over den Belejring stod Sverriges Krone i Fare,
havde alleeneste Hollanderne hiulpet vores Egn, oc vore Allieredes Armeer maatte kom»
met fort over til Fienden paa Silland, oc der fra til Skaane. Men hvad vil vi sige andet, end dette ? Udi alle Bierninger som GUD
G (46) O
gior, oc som Hand tillader, haver GUD sitt Hemmelighed oc hemmeligt Raad, som for - Fornuften er ffiult oc forborgen. Havse i GUDikkebeholdtflgiiogethemmeligt i dette Berk, saasom Hand gav Lykke oc Fremgang, havde det velbleven videre , end det blev. Vi nsicsmcd GUdS V'Uie, oc giver hannem Vre oc Priis, der hialp os, oc dermed synderlig giorde sin egen Gierning.
Udi en fornemme Mands HuuS her i Byen,
> tande en Fyrkngle Ild, der var adssillig tor Materie, som var lct at brande, oc dog blev Ilden ladffet, al den ikke giorde synderlig S kåde. De got Folk, som det saae, oe vidste alBeffaffenhcd udi Huset, kand ikke »oksom forundre oc prise BUdS Naade i saadan Farc;
Vc haver got Folk derfor ikke til nogen Bra
vering, men tilGUdSGierningersIhukom«
melsc, ladet indmure oc indsatte disie Kugler hvor de tornede. Den 21 Augusti blev cn gloende Kugle indffisdt i Vor Frue Kirke, o j
^ ssiod cn Stang sonder afSprinklet for Cho>
V ret, oc tornede paa enTra-Pille, giorde do^
ingen anden Skade. Dettc at ihukomme, e>
en dre»ct Kvgle sat paa Pillen som den torne
I de. Et Stykke maa jcg her frcmfttte, som ei ' Mirakel af GUD, BUds Navn alleenc ti>
Are. Her laae udi Byen en fattig gammel Mand syg xaa et L»ft, der blev en gloend«
Kugl«
O
G ( 4 7 ) O
7^ Kugle af Ficndcn indffydt. Denne syge Mand agtede det ikke, men Folkene i Huset oc Naboerne fornam der kom en Kugle ind, lob . derfor strax op, oc fsgte, om der blev Skade ^ in giort. Der de kommer til den syge Mand,
lugtede Branden af Senge. Kloedcrne, men
^ Kuglen saae de ikke. Derfor toge de Man«
den op. oc sogte i Kladerne, som de da ryste»
" de Dynen, falder Kuglen ud asDynen paaLoft tet, ve fviede Tegn i Fialenc, saa Heed var den
^ oidda. at Folrcm'daikkestraxrundersreved den, fsr den blev sval. Det bar jo st°indar.
,-a lig at see GUdS Gierning, hvorledes Hand giorde Fjendens Ild ikke br«ndende. Dend , „ syge Mand, som Kuglen fall paa, fik ingen
^. Si ade, oc ikke fangde den an, oc dog giorde fa« den Tegn paa Loftets Fiorle.
m. Idlant andre Hytter paa Bolden bygte, bavde treBorgere, alle tre veldckicndte,dyg« Z get sig en Hytte paa Volden; Som de een ^
" Dage Morgen var fastende, lod de hente sig ko. Brandevttn oc Kringler, i det samme kom '
^ HanS Kongel. Majestoet oc Gyldcnlove / ridende paa Volden, da de fornam Kon»
i,, gens Ankomst, gik de alle tre hannem til BreudafHytten. Devare aldrig saa snar c tii trintudafHytten, fsr enÄngle kom staden
«cl Svenffe Lejer, oc flwd deres Hytte neder, at nd< hver Stykke Fi«l af Hytten foer fln Vej, oc s
iglt »'»'Le/
G ( 4 S ) O
tillige med en Bysse som hängte derinde, blev faasmaa splittet, at det fl»j om deres Sren, menBr«ndeviinet oeBrodet stod u.stad paa Bordet. Men dette var deres Lykke, at dc
fluide trine ud for Kongen, ellers havde de alle tre bleven dr«bt i Hytten, da de saae, hvorle
des Tommeret af Hytten var adspredt, oe Bramdeviinet tillige med Brodet stod u-ffadt paaBordet, or de selv vare frelste, kunde deik«
ke andet end forundre sig derover, oe holt dette for et Mirakel af GUD- Saa kunde mand oe giore sig Tanke, at denne Kugle maaffee var meere sigte» efter Kongen, som va reed paa Volden, end efter Hytten.
Her var nogle got Folk med en beel Hob Born udi en HermandS Gaard i Kiobcnhavn, did faldt Idelig de SvensscS Granater, iblant andre faldt en stor Granat ved Vinduerne oc Deren paa Huuset, ved den Stue hvor Lvin- den med Bornene var i»de,men Manden var yaa sin Post paa Volden. Da denne Gra
nat sprang i stykker, flog den saaledeS tilBin- duerne, at Karmen oc Jernstangcrne med GlaS oc alt foor ind i Stuen, oc blev split- tret iblant Bornene oc Qvinden, saaledesat det var tilsyne paa Gulv, Beg oc Loft, men Lvinden oc Bornene flk aldeelis ingen Ska
de, som Naboer, Gienboer oc Folk fra Ga
den berette, som stra, t»b ind i Huuset at
>r 1 I- ! kt" ^ d K f49) G
set, VM nogen der inde havde faatt Skade,
Men uden for xaa Gaden blev ct Ovindfolk ^ drabr, da Granate» sprang i stykker.
Endnn vil <eg fortalle videre,GUdallcenc til Mc, at kicnde GUdsBeffiarmelse forst
ue. Paa Rorre-Gade udenfor en god from Dannemands Huns, faldt en Granat meget stor, indskydt afSvenMn den 20 Oc- tvbcr 1653. ve gik der los, stog alle Vinduer i Stuer've Kamre t stykker, og faaledeS f s
stncllet allevegne om i Huuset. Og Berte»
i Huuset gik selv i Forstuen, ve havde uden Dorren tåled med en fornemme Mand» oc firax efter, som de v«re fra hverandre skilt ad, faldt denne Granat, vciktt noget Men- nisse i hanSHuus stkSkadt.
Dog hvad ville vi sige, ffulte vi ret regne alle siige Mirakler op, somGUDlodskinbar«
ligen tilfyne forMenniskenSVjen, vilde det blive en meget stor Bog: Dog efterdi GUD bar oS Kctracngte oc Belejrede saa god , at Hand lod stige «terninger ssee for vmisSjne öc Arne, skulle oc burde vi af hsjeste Pligt, som denncm vide, ikke spare Umage med at skrive oc tegne denncm. Thi der GUD lod saadantskee for os, lod Hand vS josce.bandt hilde selv for o« imod ffiendeu indlegge Vre,' ve derover ladeFienden blive beffiammet, som oc sseer, saa oftcmand h»r Uicr l«ser dme.j
D Mm
