Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Mumme, Hans Peter.; af H. P. Mumme.

Titel | Title: St. Knuds Kirke i Odense, dens Bygning,

Monumenter og andre Mærkeligheder : en historisk Beskrivelse

Udgivet år og sted | Publication time and place: Odense : Den Hempelske Boghandling, 1844 Fysiske størrelse | Physical extent: [12], 235 s., [7] tav.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

2 2 3 .

^ ---— - ^

!— v k l K0^I6^^I6k 6I6l_I0IkK - , » ^ 1.-2.8 33 8°

!

>

!

1 1 z z o 8 0 2 4 6 9 1

«

F

(

-

K

/

/

l

/

/

l

t

B

)

O X

( -

/

>

t

/

5

> x

»

»

>

«»>

> -

V

*

t

AM

' '.M

M M ^

>'^ ' ^.> ' / W

Mi

E - --

«

S / '

W

E L «

^7M

-!c Aitz

l i tA>1 .-v. 'i^

k')1- ^{' >-.}

«

i - ^ «'.?

N ^{l v r} ! > xL^. > ^

i X ! ^ ' ' . ' ^ ' '* !»?. ' . ,'

M - ^

- - s l

>»» ^»._{^ r ^}

"« s _

M

/ ' L ' . -. Z

1^ ^ ^ x W ^ M

' - < ?

>' .'-i

> L W

> »/ .-t -

W !-?.«l>/.>M MW

' i

M '

!)-.'>'L ! f >

K M M K ' K

" X . ' M / ^

» V , l? I '> ; ' >'

' «^{^} i ' . >, ' V >- ' 4-

^ . < ^. - -

V -i.

N'.^1 '''K '

-! /.' ^>, - r '! ^.

W U :!'> L -

Z

L !^-'-' -

>.

X i^.

M >. ^{.' >} W

c^.

i - />

'"'4. !kN M

M .

?.x ^ "r L t^.- .-

.'S

- - M -

L l

' ^

k' ^{s i?}

^ M

I _{^5^ .K M}

'iL' »:

L, " K ' > ! > >

^v 'i 1/

:K' 'L

-s .,i^

M

i K - I

>.Fk-

k ^

ZM M

. i iN

> 1

L

M '<

sj» ?L

- x t z - ' ^

K . ' . ; , / :,

M A ' ' M^{> « , ^}

r ^

> -»>

_ 11«

i

iM

kk

' ^

. M -_»->

/ < ^.

i L

m «

> W M W

- K ^ ..L . '. '<" U' ^{/ l <}

I

/. . K

» 4 > ' ^

, 7 ' . - ^ K '' , L ' ^ "

/

k

WZW

Z 4 '>

.. ^ . - . - j ' .1

> M ' ^ / , . - V x L ^ ' ° . ' - ' V ' x . , ^

m M '

1^.

^ ^ > -.

> '. ^ ^{> '}

' - - . V r i r i A' t ' - . ' » '' .

> 4: ^ ^ -K

r

dens Bygning, Monumenter og andre Mærkeligheder.

E n h i s t o r i s t B e s k r i v e l s e

H P . Mumme,

Cantor.

Odense 1 8 4 4 .

Paa denHempelske B oghandlings Forlag.

Trykt hos M . C. H kinpel.

H"! ^

Z Z , - 2 2 Z , - ^ 4"s°-

i

k

>

c -

' ,-*

^ >

>

^ -l§^

-

!!

/< ^

'k;zsch.)<^.-v.

> ,'

» .

'" -V

' t "

« .. ? j ;

- - i

. ' V ^ .'M

>

''i

MM

Mss^

^AWMWNKW

NtzK-v^-2 " t-. V- ' 5 - V .

» ' > ^ ' '

, ' ^ ->. , >

^<12

' '

.1-.

-

»

l

.c

.'-?

- >

si-- ^ V

- ^

' / ' - 2 '

'X

i« .' E > I- ^ > ^{-. ^} ^.-»- ^

Deres Majestæt

Kong C h r i s t i a n den Ottende

i _i

allerunderdanigst

tile g n e t.

l

U k k e v n a a d i g s t e

onge

D e t Gndshuns, som er G enstanden fo r efterfslgende Beskrivelse, er af en hoi historisk B e ty d n in g ; det bwrer N a v n ester den danske K o n g e , K n n d ; det skænkede flere a f Danm arks K onger Opbyggelse og T ro s t i L iv e t; det aabnede dem et Fredens Hvilested efter Doden, og Deres M ly e s tw t selv har, som G o n - verneur over Fyen i mere end fire og tyve A a r , oste

her sogt den christelige A ndagts V e lg e rn in g e r.

Deres Mazestcet skzwnkede m it Foretagende

ikke blot allernaadigst B ifa ld , men satte m ig , ved

e

^ ,

gavmild Mrderstottelse, istand t i l at kunne ledsage Delkrivelsen med A fb ild n in g e r af K irk e n s fo r trin ­ ligste M o n u m e n te r, og forogede herved endnn de mange tidligere og opmuntrende Deviser paa Deres Kongelige M a d e ! G M iie m tra m g t as et ro rt H jertes dybeste og helligste /olelser vover Heg derfor herved allerunderdanigst at nedlægge nwrvwrende S k r if t paa Taknemmelighedens A lte r.

Allerunderdanigst

M m t t m e .

H-7

F o r o r d .

c^A aavel den Interesse, der ligefra min Ankomst her t il Odense vaktes hos mig fo r S t . Knuds K irk e , hvorhen m in G jerning ncrsten daglig kalder m ig , som og den Omstændighed, at denne mcerkvcerdige Kirkebygning hidindtil savnede en Beskrivelse, der dog er bleven flere af Danmarks ovrige Hovedkirker t i l Deel, har bevceget mig t il ncervcrrende Arbeide. Ikke uden F ryg t for, at dette Foretagende ffulde overstige mine Krcvfter, lagde jeg Haand derpaa; men ligesom jeg t il Vcerkets Fuldfsrelse ikke savnede O pm untringer af indsigtsfulde Mcend, som levende interessere sig for Fortidens M in d e r og navnlig for S t . Knuds K irk e , saaledes fandt jeg ogsaa hos A lle , t il hvem jeg i dette Anliggende hen­

vendte mig om Bistand, den storste V e lv illie og Redebonhed t il at komme min Svaghed t il Hjaelp. Forst er det min P lig t i denne Anledning at aflcegge min Tak t i l vor loerde Historiegrandffer, H r. Etatsraad V e d e l - S i m o n s e n , som ikke alene har meddeelt mig adskillige O plysninger, men ogsaa velvillige« tilla d t mig Afbe­

nyttelsen af den Deel af hans rige historiske S am linger, som ved­

kommer S t . Knuds Kirke. Fra min fo rrig e , hoiagtede og elskede Loerer, H r: Professor N . M . P e t e r s e n , Registrator ved Gehei- mearchivet, har jeg ligeledes modtaget betydelige B idra g t il flere

af de i denne Beskrivelse omtalte M crnds og Mindesmcerkers Historie. Ved H . H . H r. Biskop F a b e r s M edvirkning lykkedes det mig fra Universttetsbibliotheket og det store kongl. Bibliothek i Ksobenhavn at erholde Brodrene B i r c h e r o d s Tegninger af odenseiske M onum enter tilligemed N otitser t il samme, om hvilke Hjælpemidlers Vigtighed for S k rifte t Vaflerne i det Folgende ville faae tilstrækkelig Lejlighed t il at overbevise sig. Ogsaa H r. Pastor M u l e i Norrelyndelse og H r. Cand. K a l l R a s m u s s e n har jeg at takke fo r adskillige vcerdifulde O p lysn in g e r, hvilke man v il finde anbragte paa de behorige Steder i selve Beskrivelsen.

Tvende vigtige Afsnit i Bogen, som vist iscer ville tiltrcekke sig Laflerens Opmærksomhed, nemlig om den gamle J ttd ffrift uden paa Kirken og om Kirkens S t i i l og Bygningsmaade, ere ikjcen- kede mig af D h rr. Overlærer ve. P a l u d a n - M u l l e r i Odense og Professor H o y e n ved Kunstacademiet; den forstncevnte af disse Mcend har tillige ved flere Lejligheder staaet mig bi med Raad og Daad. Ved Bearbejdelsen af de latinske Jnd strifte r og deres Oversættelse paa Danik have H r. Pastor L u n d i Tom- merup samt D h rr. Pastor W e s t e n g a a r d og Adjunct L a s s e n i Odense rakt mig en hjcelpende Haand. Ogsaa har den Sidste saa kraftigen understottet mig ved det besværlige og mig ganfle uvante Correcturarbeide, at S k rifte ts Fremtrædelse i en anstaendig Skikkelse derved er bleven mulig.

Z den O verbevisning, at Beskrivelsens Vcrrd og 2nteressen for samme i hoi Grad vilde forogcs ved Afbildninger af de mær­

keligste M onum enter i Kirken, vovede jeg, der selv ikke formaaede

at tilvejebringe den dertil fornodne S u m , at henvende mig t il den ophoiede Beskytter af Videnskab og Kunst i vort Fcedreland, Hs. M a j. Kongen, der i stn tidligere S tillin g som G ouverneur for Fyens S t i f t , ved mange Lejligheder viste levende Interesse for S t . Knuds Kirke. M in allerunderdanigste Ansogning om en Understottelse blev ogsaa ved H . K . H . Kronprindsens Intercesston allernaadigst bevilliget, og saaledes er jeg bleven sat istand t i l at medgive S k rifte t en Prospect og en G rundtegning af Kirken samt

fem A fbildninger af M onum enter. Grundtegningen er af H r.

»

Architect H e r h o l d t , som under et Ophold i Odense, i S om m e­

ren 1843, opmaalte Kirken og tegnede den i dens oprindelige S kik­

kelse, saaledes som denne endnu kan kjendes gjennem alle de senere F o ra n d rin g e r; de ovrige Tegninger ere, med Undtagelse af den af Kong Hans's Liigsteen, som er af H r. R i n g e , alle ud­

forte af Odenseeren H r. F. M o l l e r , Elev af Kunstakademiet, og lithographerede i H r. Redacteur O . T h o m s e n s Steentrykkeri her i Byen. D e r er anvendt al F lid paa at gjore dem saa noi- agtige som m uligt, og jeg haaber, at de i B etragtning af de Krcef- t e r , der i denne Henseende her ere at raade over, ville tilfre d s­

stille billige Fordringer.

Io v r ig t har jeg omhyggeligt samlet hvad der om denne mær­

kelige Kirke findes i trykte S k rifte r, hvilke jeg dog kun i ganste enkelte Tilfcelde har citeret, for ikke uden Nodvendighed at fylde Pladsen med Navne paa B o g e r, som ere tilstrcekkeligen bekjendte for E nhver, der befatter sig med Fædrelandets Historie. M e n mangt et vigtigt B idrag er, hentet fra S t . Knuds Kirkes, Odense

Byes og Bispecontoirets Archiver, hvis Benyttelse paa enhver M aade har vceret mig lettet af vedkommende A utoriteter.

S k rifte ts Omfang og In dh old vilde, under Boghandelens nuvcvrende V ilka a r, have vanskeliggjort dets Udgivelse, dersom ikke Fyens S tifts litercere Selskab, hvoraf jeg har den ZEre at vcere Medlem, ved en mig bevilliget Understottelse, havde sat mig isrand t i l at overvinde disse Vanskeligheder. Id e t jeg derfor onsker S krifte ts crrede Forlcegger en billig Fordeel af de Opoffrelser, T rykning og Udgivelse have kroevet af ham, opfylder jeg tillige en kjcrr P lig t ved at aflcegge det litercere Selskab min dybtfolte Tak for dets Bistand.

A l den V e lv illie , der er bleven mig til Deel fra saamange S id e r, har lagt stor Vcegt t il den Forpligtelse, der bestandig har staaet levende for m it S in d : kun da at byde Publicum mine faa .og afbrudte F ritim e rs Arbeide, naar jeg kunde sige mig selv, at ingen F lid var sparet paa at gjore baade Form og In d h o ld saa lidet ufuldkomne, som det stod i min M a g t. Jeg tor haabe, at det kyndige Publicum v il lade min redelige V illie vederfares Ret, og derfor skaanfomt boere over med de Feil, der desuagtet maatte have indsneget sig, og de svage S ide r ved Arbeidet, In ge n mere end jeg erkjender, men som det ikke staaer til mig at afhjcelpe.

Nogle B erigtigelser, som sindes anforte paa Bogens sidste Side, bedes rettede forend Gjennemlcesningen.

Odcnsc i Fcbr. 1844.

Forfatteren.

v

! ' t

I n d h o l d .

F o r s i c A f d e l i n g . Kirkens H istorie.

F o r s t e A f s n i t . S t . Knuds Kirke og Kloster for

X

R e f o r m a t i o n e n ... ... . A n d e t A f s n i t . S t . K nuds Kirke efter Reform ationen T r e d i e A f s n i t . Kirkens occonomiste F o rfa tn in g . A n d e n A f d e l i n g . A lm indelig O ve rsig t, T a a rn e t, I n d ­

skrifter paa den ydre M u u r .

F o r s t e A f s n i t . A lm in d e lig Oversigt over Kirkebyg- ningen ... . . . . . . . . A n d e t A f s n i t . O m Taarnet . ...

T r e d i e A f s n i t . In d s k rifte r udenpaa Kirken . . (C . P a l u d a n - M u l l e r om Gisicos In d s k rift S . 6 0 -8 3 ).

T r e d i e A f d e l i n g . Kirkebygningen som Kunstværk . . . ( N . H s y e n om S t . K nuds Kirke som et M onum ent i Spidsbuestilen S . 8 5 -1 0 4 .)

F g e r d e A f d e l i n g . S t . K nuds Kirkes Chor og det A h le - feldtske Begravelseskapel.

F o r s k e A f s n i t . Choret.

I . Alteret med dets O m g iv e ls e r ...

I I . Monum enter, Liigstene.og Begravelser i Choret A n d e t A s sn i t . D e t Ahlefeldtske Begravelseskapel . F e m t e A f d e l i n g . S t . K nuds Kirkes sydlige Sidegang og

Kong H ans's Familiebegravelse.

S id e .

I.

*

3 9 . 4 6 .

105.

III.

140

F e r s t e A f s n i t . M indesm arker og Begravelser i den sydlige Sidegang.

I . F ra det Ahlefeldtste Capel t i l Consistoriet .

kl.

V ' A n d e t A f s n i t . Kong H ans's Familiebegravelse. . S g e t t e A f d e l i n g . Kirkens vestlige Ende og den brede Hovedgang.

F s r s t e A f s n i t . .M ind e sm a rke r og Begravelser samt Dobefonten i Kirkens vestlige Ende . . . . A n d e t A f s n i t . M indesm arker og Begravelser i

Kirkens brede H o v e d g a n g ...

S y v e n d e A f d e l i n g . Begravelseskapellet i d e n ostlige Ende a f Kirkens nordlige Sidegang.

F o r s t e A f s n i t . Ebbe M unks med Fleres Begravelse A n d e t A f s n i t . Kong Knud den Hellige og hans

. R eliqvier.

^ / I . Kong Knuds Levnet og M artyrdod . . . I I . Kong K nuds Canonisation og Skriinlaggelse / j H I . R eliqviernes senere H is t o r ie ...

V t t e n d e A f d c l i n g. D e aabneBegravelseskjeldere under Choret.

F o r s t e A f s n i t . Den store ostlige Kjelder . . . A n d e t A f s n i t . D e mindre Begravelseskjeldere

N i e n d e A f d e l i n g . D en nordlige Sidegang og det Val-- kendorfste Begravelsescapel.

F o r s t e A f s n i t . D en nordlige Sidegang . . . ' A n d e t A f s n i t . D e t Valkendorfske Begravelsescapel.

I . F riherre V ittin g h o fs Begravelse . . . . I I . Henning Valkendorss med Fleres Begravelse T illa g

176.

183.

2 0 3 .

216.

245.

248.

2 5 5 . 2 5 8 .

264.

271.

277.

294.

3 0 1 . 3 1 1.

S t. Knuds Kirke i Odense.

«

Lh'rste Afdeling.

Kirkens .Historie.

/ r

*

F s rfte A fsn it.

S t. Knuds Kirke og Kloster for Reformationen.

1.

en danste Konge K n u d den Hellige årede a f alle H e l­

gene isser den engelske S t . A l b a n og udvalgte ham t i l sin S k y ts p a tro n , maaskee, som S u h m beretter, fo rd i den forste christne Konge i Danm ark, H a r a l d K l a k , v a r bleven dobt i S t. A l b a n i Kirke i M a in z, ihvorvel denne A l b a n og den engelste vare forstjellige P ersoner, men som i hine T id e r let kunde forvexles. Beretningerne om T id e n , naar saavel denne Helgens som S t . O sva ld s R eliqvier ere forte t il D anm ark, ere aldeles ubestemte; men saameget er vist, at de gave Anledning t i l , at Knud den Hellige allerede fo r stn Thronbestigelse 1078 lod bygge en T m kirke i Odense,

( i)

hvori de stulde opbevares. Denne Kirke fik da N avnet S t . A lb a n i Kirke og laa paa Odense nuvcerende store T o rv s syd­

lige S id e , temmelig neer ved Aacn. I denne Kirke bleve saavel S t . A lbans som S t . O sva ld s N e liq vicr opstillede i tvende S k riin paa A lteret, og m idt imellem begge et K o r s ; og uagtet nu Knud den Hellige saaledes havde hcedrct H e l­

genen S t . A lban paa en ligesaa udmoerket som bekostelig M a a d e , stal det dog allerede da have vcerct hans Forscet, engang at lade opfore en prcegtig Steenkirke t il denne sin

S kytspatrons ZEre.

E fte r sin B ro d é r H a r a l d H e i n s D o d , den 12 A p ril 1 0 8 0 , blev Knud den Hellige Konge L Danm ark og lagde allerede A a rct efter, eller, som Andre mene, noget senere G runden t il bemeldte Steenkirke, der vel var bestemt t il at opkaldes efter den hellige A lb a n , hvis Levninger deri skulde opbevares; men som, da Kong K n u d s M a rty rd o d in d tra f, og han senere fik sit Hvilested i den, kom t il at bcere N avn efter ham. O m disse Begivenheder ville v i faae Leilighed t il at tale ndforligere, naar v i komme t il Beskrivelsen a f den kongelige Helgens Levninger. Kong Knuds D od og paafol- gende Forherligelse blev Anledning t i l , at den efter ham *)

* ) O m YElnoths O r d : t 8 . Ik. I ) . 3 P ag. 378) „ in s ix n ! la p id e o ta b u ls tu a fu n d a m e n t!« eeecta" skulle forstaacS om en B ygning a f h u g n e S t e e n eller a f almindelige T e g l s t e en, er- vanskeligt at sige; bor det fortolkes paa den forste Maade, er ethvert S p o r a f den aldste B yg n in g forsvundet; thi Kirken er nu fra Grunden a f ene opfort a f M u u rstce n , imedens et P a rti a f V o r Frue Kirke i Odense endnu beftaacr a f de gamle Ovadersteen.

opkaldte Kirke i Odense gjennem M iddelalderen blev a f hoi B etydning fo r det danske Folks christelige S a m fu n d og G u d s ­ dyrkelse. H e r hvilede N ationens Helgen og S k y ts p a tro n ; herhid strommede, deels ideligen det hele A a r igjennem, deels paa hans aarlige Fest i J u l i M aancd, S yg e paa Legem eller S j a l , som ved den fra hans H elligdom udgaaende under- gjorende K ra ft sogte og haabede Lise og Helbredelse. D o g blev S t . K nuds Kirke ikke blot et religiost M iddelpunkt fo r det danske N ig e ; fra de a rv a rd ig e Levninger, den indesluttede inden sine M u re , udgik ogsaa en anden V irk n in g , hvis gavn­

lige Folger snart viste sig ikke blot fo r Odense B y e s Opkomst ved den Handel og O m s a tn in g , den store Menneskemangde, der samlede sig paa Knuds Festdag, foranledigede, og h vo rfra Begyndelsen udgik t il det endnu tilvarende S t . K nuds M a r ­ ked, men ogsaa paa en M aade Udviklingen a f R igets B o r ­ gerstand; thi S t . K nuds G ild e r vare de forste og vigtigste,

der opstode her i Landet og blcve Begyndelsen t il S ta d e rn e s indre O rganisation.

D en nye Kirke fordunklede snart enhver a f S tifte ts andre Kirker og Capeller. D e r skete, saa hedder det, idelige Je rte gn

og Helbredelser ved den nye Helgens Kiste, og store G ave r strommede ind t il K irken, der ikke blot bestode i det sadvan- l>'ge O ffe r, men tillige, som der siges, i G u ld - og S e lv b ille ­ der af de Lemmer, man troede helbredcde ved den nye H e l­

gens G r a v , hvorved Landet og is a r Odense B y fik en ny og betydelig Jndtagtskilde og derfor ogsaa valgte Kong K n u d den Hellige t il fin S kytsp a tro n . K n u d s Enke, A d e l e , som im idlertid va r bleven g ift anden G ang med den

( i* )

Kirkens Historie.

4

normanniske H ertug R o g e r a f A pulien og C alabrien, sendte ogsaa kostbare G aver t il Prydelse fo r sin faldne Gemals G ra v . Saaledes blev den nye Kirke aarlig beriget og fo r - fljonnet, og Gudstjenesten forrettedes, ifolge S am tidiges V id ­ nesbyrd, allerede 1109 under Lyd af O rg e le r, F lo ite r og H a rpe r.

2 .

V i maae nu i nogle Oieblikke forlade S t . Knuds Kirke, fo r at omtale en S tiftelse, hvormed dens Skjcebne i over fire Aarhundreder noie va r sammenflettet, nemlig det nye B ene- dictinerkloster eller P r io r a t t il S t . Knuds Tjeneste, t il hvilket K n u d den Hellige maaflee selv havde lagt G runden ligesom t i l K irken, men h v o rtil Kong E r i k E i e g o d , efter B iflo p H u b a l d s Tilskyndelse, A a r 1100 forskrev 12 Munke fra Klosteret Evesham i E ngelland, hvilke han gav P la d s i den fo r dem opbygte G aard ved S t . Knuds Kirke. Denne K lo ­ sterbygning laa der, hvor nu den store G aard ved Indgangen fra Klingenberg t il S t . Knuds Kirkegaard lig g e r, der 1764 blev solgt t il en F ru Gencralinde D e w i t z , og senere successive beboedes a f F ru L i n d , Kammerherre B e n z o n og J u - stitsraad F a l b e , men nu eies a f H r . Klcedefabrikant B r a n d t . Klosterets S ta ld e , som senere tjente t il Lader fo r R ytterdistrictet, flulle have staaet, hvor nu E i l f l o v s B o lig e r findes. Ogsaa M unke- og E iby M o lle r horte t il dette K lo ­ ster. N im e ligviis har det ved den nuvcerende Consistorie- og Gymnasiebygning staaet i Forbindelse med S t . Knuds K irk e : en Form odning, som ogsaa derved vinder i S tyrke, at man, ved i senere T id at grave i den derved vsrende Have,

har stodt paa en G ru n d , som tydeligt biser, at der i R e tn in ­ gen fra Klosteret t i l Gymnasiet har staaet en B y g n in g . * )

1107 berigede Kong N i e l s dette Kloster med betydelige G aver og P riv ile g ie r fo r at bringe det i Opkomst, og u d v i­

dede i den G ra d dets B yg ning er, at man endog, skjondt med U re tte , ansaae ham fo r dets S tifte r . Saaledes kalder E n -

/

gcllamderen L E l n o t h , som v a r M u n k eller maaskee P r io r i dette Kloster, i sin Levnetsbesknvelse over K n u d den Hellige, Kong N i e l s dets S tifte r (S u h m s D . H . 5. P ag. 1 6 4 ) ; men de Fleste ere dog enige i , at dette kun va r en hoflig T a le - maade, og at han derved kun har v ille t tilkjendegive, at denne Konge var dette Klosters Hovedvelgjorer (D a n g . P ag. 2 8 4 ).

B istop N i c o l f kalder ogsaa i sin Confoederation med K lo ­ steret Evesham i Engelland 1138 Kong E r i k E i e g o d S t . K nuds Klosters S tifte r . (S u h m s D . H . 5 P ag. 5 6 1 ).

Ogsaa de efterfolgende K o ng er, fornemmelig E r i k L a m , V a l d e m a r den Forste, K n u d den S je tte og E r i k M e n -

* ) Dersom det har sin R igtighed med T raditionen om Kong E r i k L a m S Begravelse i S t . Knuds K irk e , saa har bemeldte Kloster endnu paa et andet S ted staaet i Forbindelse med denne K irk e ; th i han stal ligge begravet ved Enden a f den sondre Rakke korte Mandsstole, hvor nu Kong H a n s ' s Begravelse er, under det andet V indue fra den vestre G a v l — efter eget Forlangende i en Munkekappe og uden G ravm ale eller Liigsteen. Aarsagen, hvorfor han valgte dette S te d , stal have varet de n , at en muret Gang eller H v a lv in g den T id forte fr a dette S ted t i l S t . Knuds K lo ste r, og at altsaa Stedet var det ferste, han i Kirken betraadte, naar han fra Klosteret gik over i samme. ( E tr . Vedel Simonsens Odense Bpes H istorie).

Kirkens Historie.

v e d ligesom mange P riv a te fulgte dette Gavmildhedsexempel, og S t . Knuds Kloster blev derfor et a f de rigeste og ansee­

ligste i Landet. N i c o l f , som blev Biskop i Odense 1138, testamenterede saaledes dette Kloster sine fleste Godser og deriblandt B v e n G selletvft i Lolland. 1139 stadfeestcde og forogede Erkebistop E s k i l d i Lund Knudsbrodrenes P riv ile ­ gier og gav dem N et t il at veelge B istop, fo rd i de tjente ved Domkirken. D e taalte da heller ikke, at Biskoppen i Odense, uagtet Munkcconvcntct som Dom capitel skulde veere ham un­

derkastet, blandede sig ret meget i deres S a g e r, hvilket iseer den 1365 med B istop E r i k K r a b b e indgangne C a p itu la - tio n viser. ( S e e D augaard om de danste Klostere Pag. 9 0 ) .

Saaledes steg S t . K nuds Klosters Anseelse og Rigdom A a r fo r A a r og derved ogsaa Knudsbrodrenes Paastande.

D e vilde nu ogsaa tilegne sig S t . A lb a n i Kirke, hvorover der opkom S tr id imellem dem ' og denne Menighed. Kong E r i k L a m bestemte ve l, at Knudsbrodrene ingen R et skulde have t il denne Kirke, men tillagde dem dog adskillige af dens J n d - tcegtcr. S o m et B c v iis paa Klosterets store Anseelse kan ogsaa den Omstændighed tjene- at flere Personer a f hoieste Rang indgave sig heri og blcve Munke. Dette var Tilfeeldct med Kong E r i k L a m , som 1147 nedlagde Kongekronen og ifo rte sig Munkekappcn. Ogsaa en Sosterson a f Kong V a l d e m a r , P rin v s K n u d ( P r i t z l a u s S o n ) , og H ertug E r i k af S onderjylland ( A b el s S o n ) berigede ikke alene dette Kloster, men indgave sig som Munke deri.

1203 stadfeestcde Kong V a l d e m a r den Anden de P r i ­ vilegier, der forhen vare skjeenkedc Knudsbrodrene, og som

G ru n d d e rtil anfores ogsaa, at bemeldte Munke af Kscerlig- h edspligt vare forbundne t il at bevcerte ncestcn alle dem, der reiste igjennem R iget. Denne Konge bestemte tillig e , at B orgerne i Odense ikke maatte lade male andensteds end paa

Munkenes M o lle .

Im id le r tid fo rfa ld t cfterhaandcn S rederne mcer og mccr blandt Knudsbrodrene, og mangehaande S trid igh e de r opstode mellem dem indbyrdes. M a n tcenkte da paa en R eform a f

S t . K nuds K loster, hvilken ogsaa 1474 blev fu ld fo rt a f B istop C a r l R o n n o v , som dog derved maastce har ladet sig lede, meer end tilb o rlig t var, a f gammelt Nag t il K nuds­

brodrene. Munkene blcve fordrevne, og i deres S te d in d ­ sattes rcguloere K a niker, der vel fo r det meste have vccrct Adclsmcend. V e l kom Munkene, efter C h r i s t i a n den Forstes D od, ved Enkedronning D o r o t h e a s M edvirkning igjcn i Besiddelse a f Klosteret 1 4 8 9 ; men deres Anseelse og M y n ­ dighed var meget i Aftagende, og snart ophorte aldeles deres gode T id e r, da Reform ationens S o l begyndte at udgyde sit Lys over Norden. Herredagen i Odense 1527 indskrænkede den katholste Geistlighcd meget, idet den udvidede Luthera­

nernes Friheder. Ogsaa G revens Feide v a r en ulykkelig T id fo r dette Kloster. G rev C h r i s t o p h e r a f O ldenborg nodte P r io r og Capitel t il at antage den forrige Erkebistop a f Upsala, G u s ta v T r o l l e , t il B is to p ; dernoest udskrev han 8 0 0 Lod S o lv , siden 1000 M a rk d ., og endelig a lt D o m k ir­

kens G u ld , S o lv og Klenodier paa 4 Kalke noer.

Omsider blev da S t . K nuds Kloster sekulariseret 1572 og overladt Adelige som en kongelig Forlehning, soedvanlig t il

8

den kongelige C antsler. A f danske A tla s 3 Pag. 4 4 0 seer m a n , at Klosteret endnu i Pontoppidans T id , som en stor adelig G aard, er kaldet S t . Knuds Kloster.

3.

E fte r saalcdeS korteligen at have om talt S t . K nuds K lo ­ ster, vende v i atter tilbage t il S t . Knuds K irke, der er et v a rig t M in d e om det fordum saa stolte Klosters Velm agts­

dage. S a a ve l i de A n fa ld , som Danm ark i flere A a rh u n - dreder va r udsat fo r a f de vendiske S o ro v e re , som i de K rige, ' de mange t il forskjellige T id e r fremstaaende Kronprcetendenter foraarsagede, blev ogsaa Odense ofte haardt medtaget, og uagtet vist en stor Deel a f de deraf flydende fo r B ye n haarde Skjcebner ere nedsjunkne i Forglemmelse, saa ere dog nogle af disse optegnede i Aarbogerne. SaalcdeS stal Odense vcere bleven afbrcendt i tre paa hinanden folgende A a rh u n - dreder, nemlig imellem 1042 og 45 a f M a g n u s den Gode, S v e n d E s t r i d s e n og hans M e d fo rb u n d n e , H a r a l d H a a r d r a a d e ; imellem 1143 og 57 a f Venderne, og en­

delig 1247 a f H ertug A b e l , hvilket ogsaa den T id saa me­

get lettere lod sig gjore, som ncesten alle B yg ning er vare a f Trce. Ogsaa S t . Knuds K irke, som dog var opfort af

S te e n , stal have lid t meget under disse B yens G e n v o rd ig ­ heder, og navnlig vcere bleven afbrcendt tilligemed B yen mellem

1143 og 57 a f Venderne. Denne G ang blev den opbygt igjen a f B istop R i c o l f , der, som forhen ncevnt, testamen­

terede S t . Knuds Kloster sine fleste Godser, og endnu forend sin D o d 1162 kom saavidt dermed, at han fik Choret fcer- d ig t, saa at deri kunde holdes P m diken og Messe.

D a H ertug A b e l a f S ø n d e rjylla n d 1247 lagde Odense i Aske v a r S t . K nuds Kirke kort forud afbreendt, form odentlig ved V a a d e ild , der saa let kunde opkomme i de katholste K irker formedelst deres mange Lamper og L y s , deres mange tildeels a f Trce forfærdigede og med Flitterstads udzirede Helgenbille­

der rc. D e t varede denne G ang lcenge, inden den igjen blev istandsat, nemlig fra 1247 t i l 1301, da dens Gjenopbyggelse blev fu ld fo rt a f B istop G i si c o. M id le rn e d e rtil toges vel fornemmelig a f det allerede under B istop H u b a l d 1075 indforte Cathedraticum, (efter H v itfe ld D r . M a rg r. P ag. 107.

Q v . U d .), som bestod i Halvdelen a f Præsternes O ffe r paa deres Kirkemessedag, og vedvarede i 15 B ispers T id , in d til det 1395 under D ro n n in g M argrethe blev afskaffet; form o­

dentlig har man maattet samle i temmelig lang T id , forinden den fornodne S u m paa denne M aade tilveiebragtes, hvorved Kirkebygningens Fuldendelse blev forhalet t il Aarhundredets

S lu tn in g . Ogsaa Bisperne i de andre S tifte r rakte H a a n ­ den t il Kirkens Opbyggelse, om ikke ved Penge saa dog ved A fla d . Saaledes gav B istop T u k o a f A arhuus 128 4 alle dem , som vare gavmilde mod S t . K nuds Kirke i Odense, 40 Dages A fla d , hvilket Exempel 1285 blev fu lg t a f 3 svenske Bistopper. G i s i c o, som 1286 blev B istop i Odense, gav A aret ester betydelige S um m er t il Klosterets og Kirkens Istandsættelse, hvilken blev fu ld fo rt 1301. Saaledes stod nu da S t . Knuds K irke, om trent 200 A a r efter dens forste Grundlæggelse, atter foerdig, storre og stjonnere end nogen­

sinde tilfo rn , iscpr ved B istop G i f t e o s O m h u , h v o rfo r og­

saa udenpaa Kirkens M u u r, lanas under det nederste T a g er

anbragt en latinsk In d s k rift, hvorom siden v il blive ta lt, der vidner om denne Biskops O m hu fo r Kirken. Ogsaa G u d s ­ tjenesten selv va r blcven pragtfuldere ved de mange udsmyk­

kede Helgenbilleder, de paa A lteret straalende V o xlys, de un­

der Hvælvingerne ophcengte Lam per, de dampende Nogclsekar rc. D o g , en uheldig Skjcebne syntes t il den T id at hvile over denne Kirke med Hensyn t il Jldcbrandstilfcelde; thi a l­

lerede 1 3 0 4 , altsaa faa A a r efterat den ifolge det F o rc- gaaende var blcven fcerdig, skal den atter vcere afbnvndt.

O m den S kade, den ved denne Leilighed t og, findes I n t e t a n fo r t; men at M urene ere blevne ubeskadigede, viser G i ­ s i c o S In d s k rift. P aa D anehof i Skjcclstjor og Helsingborg

1 3 0 5 , hvor den fyenske B istop P e d e r ogsaa var neervee- rende, udstcedtes nu Afladsbreve t il dem, som hjalp K n ud s- brodrcne i Odense med igjen at opbygge deres Kirke. I m i d ­ lertid have disse Jndteegter vel ikke vceret tilstrækkelige t il dette Oiemeds Opnaaelse; thi paa en stor geistlig Forsamling i Helsingborg 1345 tilstode Rigets der forsamlede Bisper 40 Dages A flad t il alle dem, som stjeenkede G aver t il S t . K nuds Kirke i Odense, og 1357 udstedte 3 a f Rigets B isper

et fuldkomment Afladsbrev fo r alle dem, der med G aver be­

tænkte Benedicti Capel i Odense S t . Knuds K irke , naar det skete med Samtykke af S tifte ts B istop. * )

* ) H vor dette Capel har lig g e t, kan nu ikke siges; men er det v is t, at S t . K nuds Capel, hvilket siden v il blive o m ta lt, er det nuvcrrcnde Consistorium, saa er det rim e lig t, at Sporene a f h iin t ere tilbage i den P o r t , som tydeligen sceS (eller fer den sidste Hovedreparation

Ogsaa i det femtende Aarhundrede led Odense a f J ld s - vaade; men v i vide ikke, om S t . K nuds Kirke har lid t nogen betydelig Skade, i al Fald er det Tabte snart igjen op­

rettet ved de betydelige G a v e r, som bestandig strommede ind t il de Gcistlige. Ib la n d t dem, der senere bidroge t il dens Forstjonnelse, va r B istop M o g e n s K r a s s e , som 1 4 6 4 -6 6 dcels paa egen Bekostning og deels ved Hjcelp a f P r io r M a t h i a s i S t . K nuds Kloster, lod bygge et smukt P u lp i­

tu r i Choret og et Capel ved samme; det blev indviet t i l hellig T re fo ld ig h c d , V o r F ru e , S t . B e n d t og S t . K nud, men kaldes i gamle Documenter blot S t . K nuds Capel, og er uden T v iv l den B y g n in g , der nu bruges som Consisto- rium , naar Landemodet holdes. S t . K nuds Kirke havde da sin egen S tru c tu a riu s eller Bygm ester, som forestod Kloste-., rets og Kirkens B y g n in g og R eparation.

4 .

M ed Hensyn t il Gudstjenesten i denne Kirke, da var det ikke blot Klosteret selv, der besorgede samme; men efter D a ­ tidens K irkeforfatning v a r d e t alm indeligt, at G ild e r og andre baade gcistlige og verdslige S a m fu n d stiftede Messer ved dette eller h iin t A lte r i de store K irk e r, eller byggede Capeller t il dem, h v o rtil de selv ansatte og kaldede Prcest. S aalcdcs finde v i blandt andet, at Skrcedcrgildet i Odense 1480 stiftede en Gudstjeneste i S t . Knuds K irke , alle G ildebrodre og

saacS) at have varet paa Kirkens sydlige M u u r , indenfor G yrnnasio havens S ta k it.

Gildesostre t i l Bedste, med R et t il selv at kalde Capellan.

Stiftelsesbrevet er endnu i Odense Skrcrderlaugs Besiddelse.

V i ncerme os nu det Tidspunkt, da Katholicismen ogsaa her i D anm ark maatte vige fo r Luthers rene Lcere, da M u n ­ kene bleve fordrevne, Klosterne seculariserede og Lyset seirede over M orket. Ogsaa fo r S t . Knuds Kirke, der jo , som fo r­

hen m e ld t, oprindelig bar Klosterkirke fo r Munkene i S t .

* ) Bircherod siger i sin Knud den Helliges Historie (Jversens alm.

S a m l. 2 8 P a g . 2 9 6 ), at „enten er dette A lte r flyttet t i l V o r Frue Kirke, eller de der har havt et andet A lte r t il S t . Knuds ALre, som sees a f P rio r H a n s F a r s e n s B rev t i l S t . K nud, som med sit Revers bekjender, at have alle Ornamenterne t il dette A lte r d. Odense 1 5 2 4 ." Denne Beretning er u rig tig , som det sees a f det paaberaabte D ocum ent, der endnu er i SkraderlaugetS D arge. H eri er aldeles ikke Tale om noget A lte r i Frue K irk e ; tvertimod hedder det, at H a n s F a r s e n P rio r i S t . K nuds Kloster og menige Capitel i Odense have annammet i deres Convents G jem m e, „paa Skrabernes A lte rs Degne udi vor Kirke" forst to „Messercdse," et a f Llommet Atlask og et a f blaat S ilke , en Kalk og D is t paa 25 Lod, et Skab,

„som stander u d i C horet, og Alterens Ornamenter skulle ligge u d i,"

samt en liden Messebog med 14 Messer. Endvidere forpligter P rio r og Capitel sig t i l hver tredie Pintsedag at holde en sungen Messe

„ a f vor F ru e ," hvorved der stal leges paa O rgel og Skraderne skulle gaae t i l O ffe rs ; Aftenen tilfo rn stal der holdes V ig ilia s for alle afdede Gildesedstende a f Lauget. Dette stal selv betale dem, som synge Messen og trade O rg e le t; men Offeret stal belobe sig t i l 24 si.

Desuden stal Lauget have tre Messer om Ugen, O n s d a g , Lovcrdag og Sondag fo r alle levende Gildesodstende og en Collect for de Afdede;

fo r disse tre Messer stal Lauget betale P r io r og Capitel 5 M a r k . Penge og 2 M ark V sx t i l L ys om A aret. Brevet er dateret Sondag

fer Allehelgensdag A a r 1524 og forsynet med to hangende S e g l.

I S

K nuds K loster, maatte denne Begivenhed medfore betydelige F ora nd rin ge r; men forend v i gaae over t il at betragte disse, ville v i dog forst berette, hvorledes det forh oldt sig med G u d s ­ tjenesten i samme i M unketiden. A f et V idnesbyrd, som den sidste P r io r i S t . K nuds K loster, C h r i s t e n P o u l s e n ,

1538 erholdt a f Borgermester og Naad i Odense om, hvor­

ledes Gudstjenesten da besorgedes i S t . K nuds Kirke a f M unkene, erfare v i, at den bestod i Aftensang, Natsang, Ottesang, P riim , T ertz, S e x t, Noen hver D a g ; desforuden holdtes d a g lig : en sungen Messe fo r S t . Knuds A lte r, N o r ­ den fo r C horsdoren; Dronningm essen, sungen bag ved K ir - kedoren; S t.J u s t's Messe, sungen fo r hellig 3 Kongers A lte r ; V o r Frue Messe og under denne tillig e daglig en lcest Messe fo r det gamle S t . K nuds A lte r og fo r L a u re n tii A lt e r ; stun­

dom ogsaa to eller tre Messer fo r de andre Altere, og daglig en sungen Messe fo r v o r Frue A lte r, som kaldtes Frederiks A lte r, og derncest sungen Hoimesse.

*

A n d e t A fs n it.

S t. Knuds Kirke efter Reformationen.

1.

ster Reform ationens Jndforelse blev S t . K nuds Kloster dog ikke strax scculariseret, men vedblev at staae under sin

1 4 Kirkens Historie.

egen P rio rs Bestyrelse in d til 1 5 7 2 , da den ovenfor omtalte P r io r C h r i s t e n P o u l s e n resignerede. H an va r en agtet M a n d , der brugtes a f Regjeringen, ved Gjenncmforelsen a f en Deel a f de In d re tn in g e r, den nye Tingenes O rden gjorde nodvcndigc. S o m K rongods blev S t . Knuds Kloster, som forhen meldt, forlehnet t il Kongens C a n ts lc r, og Kirken ved­

blev som h id til at udgjore en Deel af Klosterets Besiddelse.

D e t blev derfor ogsaa a f Kong F r e d e r i k den Anden ved et Kongebrev a f 18 N ovbr. 1572, som endnu findes i Fyens Bispearchiv, paalagt Lchnsmanden, at han a f Lehnets I n d ­ tægter skulde besorge Kirkebygningens Vedligeholdelse og fo r­

syne den med Lys, V iin og andre Fornodenheder ved G u d s­

tjenesten. H e ra f, saavelsom a f et B re v fra B istop J a c o b M a d s e n a f 5 M a rts 1572 og en senere In d s tillin g t il Regjeringen a f samme Biskop, seer man, at Kirken har vcerct afbenyttet til Gudstjeneste, ogsaa efter Reformationen, uagtet den ikke var Sognekirke. Denne Gudstjeneste bestod i C hor- sang M orgen og Aften, og deri, at Skolebornene hver O nsdag gik t il A lte rs. Ogsaa stal der vcere holdt to Ugeprcedikencr og Froprcedikcn om Sondagen, ligesom og kirkelige H andlinger maac have vcerct foretagne f. E r. naar et eller andet L iig blev nedsat der. .M e n det fremgaaer a f den ovenfor omtalte In d s tillin g fra Biskop J a c o b M a d s e n , at Lehnsmcendene paa en eller anden M aade tildecls maae vcere blevne fritagne fo r deres Forpligtelse t il K irke n ; thi paa hans Forestilling om den Nod, hvori Kirken befandt sig, blev af Negjerings- raaderne i C h r i s t i a n den Fjerdes Mindreaarighed t il G u d s­

tjenestens Vedligeholdelse henlagt Kongetienden a f T andrup

og Vcdcrslev Sogne, hvilken Jndtcegt Kirken beholdt in d til 1596. ^ )

L

Im edens Kirken stod under Lehnsmanden, lod den bckjendte

F'

Cantsler N i e l s K a a s 1582 foretage en Hovedreparation, i det Mindste med Choret. Ved denne Leilighed blev en ny .Altertavle opsat, hvorpaa N ie ls Kaas lod anbringe sine fcedrene og modrene V aabener, hvilke findes afbildede blandt L i r e l i e r o i t i i M o n u m e n ta O tln n ie n s ia . T illig e blev et lille Capel ved Kirkens sydlige M u u r (form odentlig det oven­

fo r omtalte S t . B e n ts Capel) nedrevet, og de under dets A lte r nedsatte S t . Knuds og Benedikts Kister hcnflyttede t il C h o re t, hvor de indmuredes tcet ved A lte ret i en Nische i Kirkens ostlige G a vlm u u r, hvilket v i siden komme til ncermere

at omtale.

2.

M e n snart traadte Kirken ud a f enhver Forbindelse med Klosteret, idet den gik over t il at blive en Sognekirke ved C h r i s t i a n den Fjerdes Nescript a f 12 M a rts 1618. H e ri hedder det, at da Kongen er kommen i F o rfa rin g om, at S t . Knuds Kirke ikke stal have saadan aarlig In d k o m s t, at den med B y g n in g og i andre M aa d er efter Fornodenhed kan holdes vedlige, saa har han naadigst forgodt anseet, at S t . A lbani S o g n i Odense stal lcegges t il S t . K nuds K irk e ,' og denne saaledes vcere en ret Sognekirke fo r bemeldte S o g n . O g stal S t . Knuds K irke, foruden hvad den h id til har havt at oppebcere fo r Ningen, Begravelser rc., have Kirkekorntiendcn

Document i Odense Bispearchiv.

a f Hunderup og B o lb ro e B y e r , samt en G aard paa LEroe med dens Landgilde, som h id til har ligget t il S t . A lb a ni Kirke, * ) samt overhovedet hvad ovrige Rettigheder og I n d ­

tæ gter, bemeldte S t . A lb a n i Kirke har havt, med Undtagelse a f en Deel J o rd e r, der fremdeles skulle blive ved S t . A lb a n i Kirke t i l dens Vedligeholdelse; th i den skulde fremdeles holdes ved M a g t fo r Kong H a n s ' s Begravelses S k y ld , og deri nu holdes den samme Gudstjeneste, som tilfo rn var bleven holdt i S t . Knuds Kirke. Forsvaret fo r S t . Knuds Kirke overdroges Borgemester og Naad i Odense, der skulde bestikke Kirkeværge med Naad og Samtykke af Lehnsmanden t il S t . K nuds Kloster, eller, i hans Fraværelse a f Lehnsmanden t il S t . H ans Kloster.

Ved et andet Kongebrev a f 11 M a i 1618 bevilligede samme K onge, at menige B orgere og Jndvaanere i Odense maatte herefter altid selv udvcelge og kalde Sognepræster og Sjcrlesorgere t i l S t . Knuds S o g n , paa den Betingelse, at naar S t . K nuds Kirke nu var bleven repareret og forbedret, skulde de selv herefter holde den vedlige a f den aarlige I n d ­ komst, som nu d e rtil va r h e n la g t.* " )

D en sidstnævnte Betingelse har Menigheden dog ikke feet

* ) Herved forstaaes Graabredre Klosters K irk e ; thi, da den gamle paa Torvet liggende S t . A lb a n i Kirke i Aaret 1542 a f Kong C h r i s t i a n den Tredie blev forceret B yen, blev S t . A lb a n i S ogn lagt t il G ra a ­ bredre K irk e , som fra den T id kaldtes, efter S o g n e t, S t . A lb a n i

Kirke. .

D e t spenste litercere Selskabs Actstykker P ag. 6 3 -6 4 .

sig istand t il at opfylde fuldstæ ndig; thi ved et Rcscn'pt a f 20 Febr. 1621, h v o ra f.O rig in a le n findes i Fyens B ifpearchiv,

befaler Kong C h r i s t i a n den F je rd e , at da S t . K nuds Kirke va r kommen i en G je ld a f 3000 D a le r med resterende Renter, skulde alle Fyens S t if t s Kirker bidrage t il dens A f ­ betaling, Hvilket im id le rtid maa have gaaet meget langsomt, thi endnu 1627 paalagdcs det vedkommende D vrighed at in d ­ drive hos de langelandske K irk e r, hvad de i denne Henseende havde at yde.

B i see saaledes, at idet S t . Knuds Kirke traadte ud a f sin gamle Forbindelse med S t . Knuds Kloster, mistede den ogsaa det gamle pccuniere Fundam ent, hvorpaa dens B y g ­ ning, Vedligeholdelse og Gudstjeneste igjcnnem Hele M id d e l­

alderen var grundet. Klosterets G ods har i senere T id e r havt samme S kjebne, som Kronens ovrigc gamle Jordegodser i Fyen, og er ved Ryttergodsets S a lg i forrige Aarhundrede ligesom Klosterets egne B y g n in g e r, kommet i P riva te s Eie.

M e n Kirkens oeconomiske F o rfa tn in g har siden den T id be­

standig veeret saa maadelig, at hverken de den tillagte T ie n ­ d e r, senere Legater eller ovrigc ordinere J n d te g te r a ltiv

have ve re t tilstrækkelige t il dens Fornodeuhcder; dens B e ­ styrelse har derfor je v n lig m aattct tage sin T ilflu g t t il Laan og P aaleg paa M enigheden, hvilke endda neppe vilde have frelst den herlige B yg n in g fra en sorgclig B rostfelvighed og Forvanskning, havde ikke enkelte P riva te s K je rlig h c d t il den

skaffet de M id le r tilv c ie , som v i skylde, at v i endnu see H o ­ vedtrekkene as dens gamle e rve rd ig e Skjonhed.

Hvad Kirkens Historie io v rig t angaaer, da bemerke vi, at

(2)

da Kong C h r i s t i a n den Tredie 1559 dode paa K o ld in g - huns S lo t, blev hans L iig med megen Hoitidelighed fo rt t il Fpen og den 3 Febr. 1559 bisat i S t . Knuds Kirke, h vo rfra det 20 A a r senere blev a f hans S o n Kong F r e d e r i k den Anden fo rt t il Noeskilde Domkirke. * ) I Anledning a f Bisættelsen 1559 fik den omtalte P r io r i S t . Knuds Kloster, C h r i s t e n P o u l s e n , B e fa lin g fra Kong F r e d e r i k den Anden, at han skulde besorge M u u rfo lk , Kalk, Steen, V o xlp s og gjore Anstalt t il at modtage de fremmede Fyrster, som muligen vilde indfinde sig ved denne Jordefcerd.

3.

M ed Undtagelse a f at den A lte rta v le , som endnu Pryder K irken, 1649 blev opsat, hvorom siden v il blive t a lt , saa vide v i I n t e t at anfore om Kirken forend 1 6 9 6 , da den under Biskop K i n g o undergik en Hovedreparation. Kirkens H o v e d s p iir, som da a f Brostfceldighed va r nedfalden, blev Lgjen opsat, og Kirken udbedret indvendig. Ved denne Lej­

lighed blev M u re n bagved A lte re t, i hvilken Kong K n u d s og P rindS B e n e d i k t s Levninger, som m eldt, hvilede siden 1582, aabnet. Begge Kister stode da oprcist paa Enden, saa at saavel Been som Lrigkloeder vare nedsjunkne i en Hob og ncesten berovede alle deres Prydelser. Kisterne bleve da med kongelig Tilladelse atter udtagne af M u re n og aabnede st' Biskoppens og S tiftam tm andens Ncervcerclse; den lcerde T h o m a s B i r c h e r o d forestod Undersogelsen. M a n saa

* ) K r a g s og S t e p h a n i i C h r i s t . dcn 3dies Hist. 1 Pag. 400.

da a f Kongens Levninger, at han havde veerct en hoi og anseelig Herre og at hans ene Skulderblad med M a g t v a r .sonderbrudt. Nhe Kister bleve nu forfærdigede omkring de gamle og indmurede igjen paa samme S te d . D e r indlagdes ved denne Leilighed nogle V e rs i Kisterne, h v o ra f sees, at man har staaet i den, vistnok urigtige M e n in g , at den ene Kiste indeholdt S t . A l b a n s istedetfor P rin d s B e n e d i k t s Levninger. Disse V e rs , som fandtes da Kisterne stdst bleve

flyttede i A a re t 1833, lode saaledes:

„A a r Sexten Hundrede sex og halvfemsindstyve den een og Tyvende September man mon skrive

B le v S anct Knud Konges Veen og S t . A lb a n i med Her satte ind igjen paa deres gamle S te d ."

„Skrevet samme T id i Hast — M a t z P e d e r s e n R o s t o ch Medtjener her i Kirken. P aa den T id var — — — S tifta m tm a n d , v o c t . T h o ­ m a s B — — — og D — — — s i t u s."^

D e t andet V e r s : .

„ T i l Efterkommerne, som disse Kister finde,

S k a l dette skrevet staae t i l et sandfærdigt M in d e :

H iin er Kong Knuds og den S t . A lbans B o lig blev, Her fundne og igjen her indsat, da man skrev

A a r efter Christi B y rd det sexten Hundrede,

Halvfemsinds og sex; — dem ingen Ufred skeel" —

4.

A tte r hensvandt nu et halvt Aarhundrede, i hvilket intet a f Vigtighed vides at have tildraget sig med S t . Knuds K irke, in d til Kong F r e d e r i k den Femte paa en G jennem - reise tog den i Oiesyn og da fandt, at dens I n d r e ikke mere

(2* )

svarede t il Tidens F ordringer. S n a r t derefter blev derfor ved det Hoikongeligc danske CancellieS Skrivelse a f 27 M a i 1748 davcerende S tiftsbcfalin gsm a nd , H r. Greve C h r i s t i a n N a n t z a u , og Biskoppen, H r. C h r i s t i a n N a m n s , tilk e n ­ degivet : „ a t da det allernaadigft behagede H . K . Mascst. ved sin hoie Ncervoerclfe i Odense at tage S t . Knuds Kirke i Oiesyn, haver H s.' Masest. rcmarqveret, at A ltertavlen, Præ ­ dikestolen med Epitaphia og andre Kirkens O rnam enter, som kunne voere Kirken t il Z ir a t, hoilig kunde behovc nogen F o r­

bedring og Renovation, og at det vilde geraadc H s. M ajest.

t il allernaadigst Velbehag, at denne K irke , der er den fo r­

nemste udi den hele Province og dens Hovedstad, og hvor- udi de i S tifte t forefaldende solenne Forretninger form odentlig blive foretagne, ogsaa i sin Prydelse nogenledes derfor kunde ansees." J fo lg e heraf blev nu en Hovedreparation i Henseende t il Kirkens indvortes F orfatning foretaget a f da­

vcerende Odense B ye s M agistrat som S t . Knuds Kirkes Forsvar, hvilken R eparation tog sin Begyndelse 1750 og va­

rede i hcnved 7 A a r. Den angik, som sagt, kun Kirkens In d r e , og A lt blev anvendt fo r at give dette en mere m o­

derne F o rm ; men de Forandringer, B ygningen derved led, vare i en t il dens oprindelige S t i i l kun lidet passende S m ag. M urene bleve udbedrede og paa dem anbragtes f iir - kantede, med mange Z ira tc r prydede, Gibsram m er, hvori man form odentlig har havt isiude at indscette de Gravstene, som ikke kunde forblive paa deres oprindelige P la d s , hvilket dog,

^') Odense Abressecontoirs Efterretninger 1785 No. 90.

som siden skal vises, kun blev Tilfceldet med en saare liden Deel a f samme. D e store P ille r i K irken, hvorpaa H væ l­

vingerne hvile, bleve forandrede, idet de m in d re , kantede S to tte p ille r, som vare anbragte uden paa samme fra G u lv e t op til Hvælvingerne, bleve afhuggede i M id te n ; den nederste Deel a f P ille rne gav man en kantet, moderne F orm med et S la g s K rands om kring, hvorved de dog mistede deres fulde oprindelige Skikkelse. Im e lle m den nordlige Nad a f Skibets P ille r , paa begge S id e r i Choret og under O rgelet bleve anbragte P u lp itu rs to le , h vo ra f der a lt i Forveien vare to i Choret, hvilke som forhen m e ld t, B istop K r a s s e lod bygge 1 4 6 4 ; men efterat de nye P ulpiturstole nede i Kirken vare byggede, bleve disse, som nu vare gamle og forfaldne, b o rt­

tagne tilligemed det gamle Brystvoerk fo r Choret, og istedetfor en ny Balustrade og nye S to le opforte a f samme F o rm og i lige Linie med de andre, hvilket ifolge en R egning, som endnu findes i Kirkens A rch iv, kostede 250 N d . C our. D e dobbelte S to le under O rgelet kostede 160 N d., Skrankerne omkring Daaben 150 N d ., Brystvcerket omkring O rgelet 153 N d. 2 M k. 8 fi. Ogsaa nede i Kirken blev ved denne Lcilighed forfcerdigct nye Stolestader.

- A ltertavlen, der nu havde vceret opsat i om trent 100 A a r, blev restaureret. Ved venstre S id e a f A lteret va r i M u re n anbragt et hoist mcerkeligt Skab fra det 14de Aarhundrcde, hvilket blev borttaget, da det var saa forceldet og ikke svarede t il de ovrige Gjcnstande, hvormed Kirken nu blev smykket;

det omtales i N y e r u PS antiqvariste Neise P ag. 6 7 - 7 0 , h voy det ogsaa findes kobbcrstukkct efter U i r e l i e r o i l i i H io -

n u in e n ta 0 t lu n ie ii8 ia . Foruden Urtepotter med Blom ster i og de tre Lover i det danste V aaben, va r det prydet med B isp N i c o l a u s ' s , Kong V a l d e m a r den Fjerdes, D r o n ­ ning H e l v i g s og S t . K n u d s i Trce udstaarne B ille d e r og over hvert a f disse folgende In d s k r ifte r : ,.X ie o 1 a u 8 L p i -

8 6 0P1I8 lle V iin e n R e x V a ld e m a r

Ver:

le v i'K 8 a n te K n u t o . " D ette Skab synes altsaa at have vceret forfcerdiget i B istop N i e l s K r a b b e s T id , altsaa i M id te n a f det 14de Aarhundrcde. D e t bar 2 Alen 1 T o m . bredt, 4 a 5 Alen hoit, og blev tilligemed A lt, hvad det in ­ deholdt, saasom en gammel Bispekaabe rc., solgt ved A uction t il en C h r i st i a n B r a n d t fra Kjobenhavn.

Ogsaa medPrcedikestolen, som 1591 v a r bekostet a f E i l e r B r o c k e n h u u s t i l Nakkebolle, hvorom siden v il blive ta lt, foretogcs der Forandringer, som vel ikke have vceret saa ube­

tydelige, da den i S tile n saa ganske ligner de ovrige G je n - stande, hvormed Kirken ved denne Leilighed blev udsmykket.

Jstedetfor det gamle O rgel, som va r anbragt overT vcer- gangen foran Choret, saa at Bcelgene laae ind over Consr- storieloftet, blev et n yt forfcerdiget afO rgelbygger A . W o rm , som boede i Ncerheden af V e ile ; det fik sin P lads i Kirkens vestlige Ende over Daaben og de dervcerende Pulpiturstole.

D e t har 4 4 Stem m er og 3 Klaverer. A f Kirkens Negnstab fo r 1756 secs, at A . W o r m , ifolge C ontract, udbetaltes 1900 N d . d. C. fo r det nye O rg e l. Senere tillagdes ham endnu 100 N d . fo r at have forfcerdiget 1 Stemme mere i

—!— ---—4--- — - S) Venerrrdlllk?

O rgelet ( V o x Iiu m a n a 16 F o d ) , end Contracten foreskrev.

D e t gamle O rg e l modtog han fo r 500 N d.

Endelig omlagdes ogsaa ved denne Leilighed Kirkens G u lv aldeles, og mange a f de under samme vcerende G rave bleve paany opbyggede eller afpudsede. M ed Liigstenene over disse Begravelser foretoges ligeledes en stor F orandring, hvorved man ikke viste megen O m hu fo r at bevare disse F o r­

tid sm ind e r; thi, da man fornemmelig tragtede efter at give Kirkens In d r e et aldeles n y t og moderne Udseende, h v o rtil vel en stor Deel a f de gamle, forslidte og med dybe F ig u re r udhuggede, Liigstene ikke passede, saa bleve mange a f dem aldeles borttagne og enten solgte, itusangede eller anvendte t il andet B ru g . M agistraten synes im id le rtid at have havt nogen T v iv l om Tilladeligheden a f e n saadan Fremgangsmaade; thi den trostede sig ikke t il her at handle a f egen M ag tfn ld kom - menhed; dette seer man a f det efterfolgende kongelige Rescript t i l Fyens S tifts o v rig h e d , som findes i Odense Bispearchiv, og som v i troe at burde indrykke her uden Forkortning, uagtet dets Lcengde, fo rd i det b il scette Lceseren ind i flere ret mær­

kelige Omstændigheder ved denne Restauration.

„ F r e d e r i k den Femte rc.

„ V o r S y n d e rlig Gunst T ilf o r n ! A f M agistraten udi

„ V o r Kiobstced O ttense, som Vccrge og Forsvar fo r S t .

„K n u d s Kirke sammesteds, er ved indkommen M e m o r ia l t il

„o s a f 12te ^ p r i l i 8 nestafvigt, allerunderdanigst indberettet,

„ a t med bemelte Kirkes V edborlig istandsættelse er nu g jo rt

„een begyndelse baade inden og u d e n til, o g , i henseende til,

„a t Menigheden ej ncer med behovende S toele - S ta d e r var

„forsynet, Kirken blev bcbygct med endeel anseelige nye p u l ­ p i t u r e r , samt de underste forfaldne M ands og Frnen-

„tim m e r-S to e le , deels forfeerdiget a f nye, decls forbedret med

„Gewblbtebcgravelser under, t il sikkerhed, at de ikke cfterdags

„skulle undergraves, forrykkes og bcderves, som forhen er skeet,

„K irke n t il U ziir og Skade. M ens at t il denne foretagne

„ H o v e d - r e p a r a tio n , hvorunder endnu U-omgieengelig u d fo r-

„d rc s , at Kirkens celdgamle V in d v e r af nye v il forfeerdigcs,

„o g Kirkens brostfceldige Tage og M u u re forbedres, Kirkens

„udestaaende C apitaler ikke ville forslaae, saa at de v il findes

„nodsagcde paa Kirkens Vegne at laane endeel Penge, paa

„d e t Arbeidet fo r a lv o r og uden ophold kunde vorde fortsatt

„o g V edborlig fu ld fo rt, Desaarsag tV la K is tra te n allerundcr-

„danigst have anholdet, at det maatte vorde dennem aller-

„naadigst tilla d t paa Kirkens Vegne at Pantsctte dens r e v e -

„ n u e r , fo r hvis k a p it a le r D e tiid efter anden aarsagedcs

„ a t optage, in d til gaves leilighed, samme igien at faa betalt,

„d e t De haabcde ikke at skulle vare meget lcenge, i henseende

„ t i l Kirkens r e v e n n e r ved de forfærdigede nye p u lp i t u r e r

„o g S to le , samt Begravelser herefter temmelig ville foroges

„im o d forgangne t i i v , indstillende det derhos allerunderda­

n ig s t , a t, som der i Kirken forefindes mange L iig -S te n e i

„G u lv e t, hvilke, foruden at de V a n - z iir e K irken, endog fo r-

„aarsage megen U-lejlighed og S kade, decls da de ere a f

„U liig e storrelse, deels forslidte, sonderbrudne og allecne brugte

„o v e r M ull-begravelser, fo r at spare andre Steene med, og

„ere lagde over Aabningerne paaB ielkcr, t il megen fare naar

„de indkalde, og decls ere udhugne med gammeldags p o s tu r e r ,