S l s ö g t s f o r s l c e f n e s v i b l i o t s k
8>Wgisfoi'8><6M68 öidHoiök Ss Sli cis> 3f fo^sliisigsii VIZ-Vsnm si'k, 8>^gi Li H)3i3. v s i 6i 3p6ci3>- did>>oi6>< msci v§6>'><6>', clsi' si" 63 cls> 3f vo>'S3 fss>>63 d!33cli 33cl6i omfstts^cls 3!ssgi3-, >ok3!- og P6>'3033»1>8i01'i6.
8>ssgi3foi'8><6M68 8!b!>oisl<:
>iNp://d!b>>ois><.c>!3-cl9>im3ck.cIK
l^vl'siiiiigsii 8>ssgi L- H)3i3^
W W W .3 > 3 6 g l0 g c > 3 i3 .c I> <
Ssm-sf/c, sk b/bk/oks/csk mc/s/ro/c/s^ i/ss^kcs^ dsc/s msck 09 UL/6N op/isi/swk. /Vsf cksk c/fs/sf s/9 om s /c /w i/s^Zcs^ /7„o^ op/rsi/s-^skks/? s/^ uck/sbsk, /csn ckv knk c/oivn/oscks 09 sni/sncks P0^-k//sn.
/Vs^ cksk ckw/s^ s/9 om vssf/csf, som omksttsk sk opkisi/swk, c/6k i/,9k,9k sk vssw
opmss^/csom ps, sk w f-k ,/s n kcun s f k// wnk
pSfS0n//9, pni/sk ÜM9.
Valls og Kmegn.
O U
ved
A n d e r s P e t e r s e n ,
K j o b e n h a v n .
I Kommi ssi on hos G. E. C. Gad.
T r y k t ho s N i e l s e n L Ly dicht.
1877.
Ligefra m in B arndom af har jeg altid folt baade Lyst og T ra n g li l at kjende m in Fodeegns Historie og de Personcr, som have levct der. D a jeg i en modnere A lder kom til at bo ncer det gamle be- kjendte B allo og daglig fcerdedes mellem de historiste, tavse og dog saa talende M in d e r, sorundrede det mig, at denne Borg og ovrige Gaarde i Herredet samt disses Ejere ikke havdc vceret skildrede i et scer- lig t S k rift.
Uagtet jeg ingenlunde v ar blind for Vanskelighcden ved at tage fat paa en saadan Bestrivelse, og stjont jeg villig indrommer, at mine egne Krceftcr kun vare ringe, ligesom jeg ikke vilde have lct ved at staffe M id le r tilveje til Udgivelsen, vovede jeg dog af Kjcerlighed til Sagen at begynde paa Udarbejdelsen af et saadant Voerk.
D et Foreliggende er Udbyttet af lang T id s Sogen og Forskning, og har lidt efter lidt formet sig til et, om end ufuldkomment Hele.
Skjont Henvisningerne lobe betydeligt op, vilde deres T a l dog vcere bleven langt storre, saafremt Kilden hvert Sted stulde have vceret anfort.
I de offentlige Biblotheker og de A rkiver, hvortil jeg har havt Adgang, scrrlig „det kongelige Gchejme-Arkiv" og „det oldnordiske Museums A rkiv", har jeg modt den storste Forekommenhed. Ogsaa fra forskjellige andre S id er har der vceret vist mig stör V e lv illie ved at meddele mig Oplysninger og ydc mig Hjcelp ved Arbejdets G jen- nemsyn. F o r alt hvad der i saa Hensecnde er kommet mig til godc, benytter jeg Lejligheden til her at udtale m in forbindtligste Tak og Erkjendtlighed.
I den T ro , at dog enkelte af disse Optegnelser künde have mere end blot lokal Interesse, har jeg vovct at overgive dette lille S k rift til Offentligheden, og haaber jeg, at det maa finde en velvillig M o d - ragelse.
V a l l o b y , 22. December 1877.
Forfattrrrn.
J n d led nin g...Side 1.
V a l l o , 7. B o Falk, 20. Eskild Falk, 22. Jens Falk, 24. O luf Axelsen T h ott, 27. D ro nning Dorothea, 36. N iels Eriksen Rosen
krantz, 39. B irg ittc .O lu fs d a tte r Th ott, 39. O lu f Rosenkrantz, 42.
O s t e r - V a l l o , 57. Peder B ille og B irgitte Rosenkrantz, 57. O luf B ille , 63. Holgcr Rosenkrantz, 65. Ellen M a rs v in , 69. Grev Valdem ar Christian, 73. Kirsten M un k, 78. B e s t e r - V a l l o , 62.
S te n Rosensparre, 82. Peder Oxe, 85. M ette Rosenkrantz, 93.
O lu f Rosensparre, 97. — Christen S teel Albertsey, 104. Otto S te e l, 120. Christen Steel Ottesen, 126. Christian Siegfred v. Plessen, 129. Kong Frederik I V , 132. A nna Sophie Rcvent- lov, 144. Sophie M agdalene, 156. C aroline M a th ild e , 164.
J u lia n e M a rie , 168. M a rie Sophie Frederikke, 169. Arveprinsesse Caroline, 171. Abbedisser og Dekanesser, 178. Provisorer og K uratorcr, 181.
L i d c m a r k g a a r d , 189. Peder Godskc, 190. Mogcns Godske, 193.
T a a g e r o d g a a r d , 198. Claus Roscngaard, 198. H artvig Hocken, 199. Jens B ille, 201. S ilie rt Beck, 202. Hans Mortenscn, 203.
J o n s t r u p , 205. Eminike Sparre, 207. N iels Trolle, 209.
H e r l u f s t r u p , 221. Christost'er Rosengaard, 221. N iels Henriksen Llrenfeld, 223.
J u e l l u n d , 230. Jens J u e l, 231. H ans Benzon, 236. N iels Foss, 238. A nna Sophie Schack, 238. Knud B ille Ludvig Anton Greve Brockenhus-Schack, 240.
S p a n a g e r , 241. M a d s Eriksen Bolle, 242. Erik Madsens Bolle, 244. Christian C a rl Gabel, 247.
L e l l i n g e g a a r d , 252. Corfits Ulfeld, 253. Leonora Christina, 260.
H ans Olufsen, 263. Casper Scholler, 266.
.S o g n e b e s k r iv e ls e n . Valloby, 271. T a a rn b y , 302. Haarlev, 304.
Him lingoje, 312. Enderslev, 315. Vraab y, 320. Herfolge, 322.
Scedder, 335. Lellinge, 336. Lidemark, 340. Bjeverskov, 345.
Vollerslcv, 348. Gjorslev, 354.
Personforlegnelser, 358. Bevissteder og Anmcerkninger, 369. Register, 375.
inddeling i Danmark og gaar lilbage t il Oldtiden. Navnet Herrcd udledes af det islandske I i e r (hundrede), hvoraf kom l l e r a ä , H e r r e d , og tyder saaledes hen paa en Forening af et vist A n ta l (100 eller rettere 120, et „S torhundrede") F am ilier, der sluttede sig sanunen t il fcelles Religionsovelse, Retssikkerhed og Forsvar. Ethvert Herred indeholdt oprinde- lig lig e mange (120) B o e l eller Jordejendomme, som ved den tiltagende Befolkning n a tu rlig v is snart deltes i flere; det havde allerede fra Oldtiden af f it eget Rettergangsthing (inaaske oprindelig tillig e Offersted) og Herredsinddelingen dannede Grundlaget for Fordelingen af Ledingsbyrden, det v il sige Forpligtelsen t i l at stille Mandstab t i l Krigstjeneste.
— Omfanget af Herredet bestemtes rim eligvis ved naturlige Grcenser, og disse have uden T v iv l i det voesentlige vedlige- holdt sig t i l vore Dage. Herredet havde sin scerstilte Foged og S kriver og udgjorde en Enhed med Hensyn trl Skatte- forhold, Veje og Broer.
J n d til den nuvcerende A m tsinddeling fastsattes ved Reskript af 4. Septbr. 1793, Var B j e v e r s k o v H e r r e d en Del af Tryggevcrlde Am t. O m dette N avn mindedes man in d til den seneste Trd ved Bencevnelsen „Tryggevcrlde A m t
stue" , hvilken dog ikke var paa Herregaarden Tryggevcrlde, men i Kjoge. Herfra Llev den t i l ikke liden Ulempe fo r
1
Beboerne i Herredet ved Lov af 12. Decbr. 1860 forflyttet t i l N o n n e d e og henlagt under Vordingborg Amtstuedistrikt.
Herredet har faaet sit N avn efter Kirkebyen B j e v e r s k o v , der ligger i den nordvestlige D el af det. Navnet er t il for- skjellige Tider skrevet forskjelligt, saaledes i Kong Valdernars Jordebog om tr. 1250 B y a u c e r s c o g , B y c e u e r s k o w og B i a f r c e s c o g , ved 1590 B i e f f u e r s k o u f f og i forrige Aarhundrede almindelig B i e f v e r s k o v , hvilket endnu findes paa flere Kort. M u lig t burde Navnet skrives B j o e v e r s k o v eller B c e v e r s k o v , da det synes at have sin Oprindelse fra Bceverne, som tidligere fandtes her i Landet.
Herredct er megct skovrigt og kan henregnes t i l Landets me s t s k o v b e v o x e d e Egne. A f de 37,057 Tonder Land, Herredet indeholder, er 5345 Tender anfort som F r e d s k o v * ) , hvoraf igjen V a llo S tifts Skove udgjore 5168 Tonder Land^).
— I Middelalderen — fortcelles der — var der endnu langt mere Skov, som paa flere Steder skal have vceret noesten uigjen- nemtroengelig. S andsynligvis er det mere end 2 a 300 Aar, siden de den Gang saa tcette Skove faldt for Oxen.
Herredet grcrnser mod Nord t il Ramso Herred, hvorfra det er skilt ved K j o g e Aa. Dcnne lober i ostlig Retning fra Humleore Skov forbi Rejnemark, Spanager, Lellinge t il Kjoge, hvor den gaar syd for Byen og udmunder i Kjoge Havn. Längs den modsatte Side af Aalobet gaar et ejen- dommeligt Bakkestrog, den saakaldte „ A a s " , der stroekker sig fra Gammel - Kjogegaard forbi Gammel - Lellinge hen imod Ningsted. De mcerkcligste Hojdepunkter ere „G lentehoj" ved Lellingegaard og „Vittenbergbakken" ved Spanager, hvorfra haves en vid Udsigt. M a n kan saaledes se Korset paa Frue Kirke og S p ire t paa Frelsers T aarn i Kjobenhavn.
' Sagnet bereiter, at man i gamle Dage künde fra Fjorden ved Kjcge igjennem Aaer og Soer sejle lige op t il Egnen ved R in g s te d t
M o d Ost danner Ostersoen eller Kjoge B u g t Grcensen paa en Strcekning af oder en halv M il, orntrent t i l P r a m - b r o e n — 1540 kalbet „P ra m b ro ff" — og derfra in d til Trygge- vcrlde er S l u k e f t e r a a , P r a r n a a , S t e v n s a a eller T r y g g e v o e l d e a a Grcenseskjellet. — M o d S y d og Best er der ingen naturlige Grcenser, kun S og ne fljel; mod S y d stoder det op t il Faxe Herred, mod Best t il Ringsted Herred.
^ Ester et gammelt S agn skal T r y g g e v c e l d e A a , der mcerkelig nok har alle de foran anforte Navne, tidligere have vceret et betydeligt Vandlob. Den Var den Gang mellem Kjoge og Prcesto B ugter sejlbar for fladbundede Skibe, og man behovede ikke, saaledes som nu, at gaa uden- om S tevns K lin t. H v o r langt bette ligger tilbage i Tiden, vides ikke, men in d til Begyndelsen af det attende A arh un
drede skal Forbindelsen dog have bestaaet som et sammen- hcengende, om end lille Lob. Ved den T id blev den im id- lertid overstaaren, omtrent ved S m eru p, saa at der blev et mindre sydligt og et storre n o rd lig t Aalob^). (Enhver, der Var Ojenvidne t i l Storm floden og Hojvandet den 13. November 1872, künde faa S y n for S ag n for Sandsynligheden af, at Aalobet imod N ord for Aarhundreder siden kan have vceret en sejlbar S tro m fo r mindre Skibe; saalangt Ojet künde naa, Var der nemlig Band paa omtrent en halv Fjerdingvejs Brede.) — O m Venderne paa deres fladbun
dede Skibe have benyttet sig af bette Vandlob t il at gjore Jndfald i den sydostlige Del af Sjcelland, kan vel ikke be
sternt paavises, men Saxe bereiter: „a t de hcergede de danfle Kyster paa en saadan M aade, at det sydlige og ostlige Sjcelland Var ganske udyrket og folketomt" ^). Derimod er det hojst rim eligt, at Vandlobet tidligere, ved vor Tidsregnings Begyndelse, maaske i nogle Aarhundreder baade fo r og efter, har vceret benyttet af de sydlige Landes Folkeflag, som paa den T id maa have staaet i Handelsforbindelse med Danmark.
1*
Dette flutte v i af, at der paa begge S ider af Aalobet i de sidste fyrgetyve A a r er gjort moerkelige og fo r Kjendstabet t il O ldtiden meget interessante Fund af romerste og halvromerste Oldsager, dels ved H i m l i n g o j e og V a l l o b y i Bjeverstov Herred, og dels ved S t r o b y og V a r p e l e v i Stevns Herred.
Längs rned Aalobet strcekker sig endnu paa begge S ider en bred Mose, hvori der flere Steder er Torvestjcer. Denne Mose — tildels Eng — fortcrlles der, skal for Aarhundreder siden have vceret bevoxet mcd et frodigt K ra t af P il og Elle, der nu ere aldeles borthuggede, men hvoraf der dog hist og her er enkelte S p o r at finde.
Herredets F l a d e i n d h o l d udgjor ca. 3 ^ Kvadratmile.
Lcengden fra Ost t il Best er 2 ^ M i l og Breden fra Nord t i l S y d 2 M il. B e f o l k n i n g e n er omtrent 2460 Menne
ster paa Kvadratmilen. Ester Folketcellingen 1. Febr. 1870 fandtes her ia lt 9730 Perforier; i 1801 derirnod kun 6059.
Tilvcexten har altsaa i de 69 A ar vceret 3671, eller ikke saa lid t over en Trediedel af det nuvcerende Jndbyggerantal.
H a r t k o r n e t udgjor tilsammen rned et run dt T a l 3150 T dr. Ager og Eng samt 310 T d r. Skov og M ollestyld?) Der findes af storre og mindre Bondergaarde, Boelsteder og Parceller 424, samt 527 Huse med og 431 Huse uden Jorda
nien disses A n ta l voxer A a r for Aar, efterat den storste Del af Gaardene og en ikke ringe Del Huse ere overgaaede fra L iv s - t i l Arvefcestc. Ved Begyndelsen af dette Aarhundrede anfores, at der i Herredet Var 44 Landsbyer, 359 Bonder
gaarde, 29 Boelsteder, 252 Huse samt 5 Herre- eller Hoved- gaarde?)
F o r Tiden findes i Herredet selv ogsaa 5 Hovedgaarde, nem lig: V a l l o i V allo by S o g n , B i l l e s b o r g og G u n - d e r u p i Herfolge Sogn, N y - L e l l i n g e g a a r d i Lellinge S og n — alle henhorende under V a llo S t if t — og J u e l-
lu n d i Vollerslev S o g n — under Giesegaards S tam hus
— ; men desuden kunne, stjont Bygningerne ere b e le gende i Ramso Herred, baade G a m m e l - L e l l i n g e g a a r d (under V a llo S t if t) og S p a n a g e r (under Giesegaards S tam h us) henregnes t i l dette Herred, da de begge have en stör Del Jorder og Jordegods liggende i det. Den forst- ncrvnte Hörer t il Lellinge S og n og den sidstncevnte t i l E iby S ogn. As celdre, nu forsvundne Herresceder har der vceret to i Lidemark S ogn, L i d e m a r k g a a r d og T a a g e r o d - g a a r d . I V ollerslev S o g n fandtes de to Gaarde H e r l u f - s t r u p og J o n s t r u p , hvoraf J u e l l u n d blev dannet.
Desuden kunne anfores, iH im lin g o je S o g n G r u b der H o l m , i Herfolge S og n S o l l e r u p g a a r d , i Scedder S o g n R a a r i s og i Haarlev S o g n i L ille Linde samt i Bjever- skov S og n ogsaa hvert Sted en Herregaard; men om disse sidstncevnte 5 Herresceder eller deres Ejere har man ingen videre Efterretninger. — I Herredet findes ia lt 13 Kirkesogne foruden V a llo S tifts S ogn, som vel har sin egen Prcest og Kirke, men dog i kommunal Henseende henhorer under V allo by Sogn.
Saavel ved Hovcdlandevesen fra Kjobenhavn t i l V o r
dingborg som ved den sydsjcellandske Jernbane er Herredet delt i omtrent to lige Dele, en ostlig og en vestlig Del.
Kommer den projecterede Jernbane t i l Storehedingc og Faxe i S tand, v il den ostlige D el alter blive delt i omtrent to lige Dele og faa to S tationer, ved V a l l o og H a a r le v , medens der nu ikke er nogen Jernbanestation i Herredet.
Jorderne ere ovcralt m uldrige, men med afvexlende B la nd ing af S and og Leer, dog overalt skikkede t i l at frem- bringe al S la g s Sced, og kunne i Almindelighed kaldes gode.
P aa faa Undtagelser ncer ere de side eller jevnside, og kun henimod Tryggevcrldeaa hccver Landet sig lid t og bliver noget mere bakket.
Om de i Herredet forekoimnende Stednavne og deres Oprindelse kunne folgende Bemcerkninger ansees tilstrcekkelige.
Den hyppigst forekommende Endelse er r u p , d r u p eller t r u p , der betyder en T orp. O prindelig skal det have vceret ensbetydende med T alordet T r e , men er senere anvendt om en mindre Landsby, scedvanlig en S äm ling af Afbyggersteder paa Adelbyens — Hovedbyens — G rund 6). Dette Passer ogsaa her; th i iblandt de 14 Bynavne i Herredct, der har denne Endelse, findes ikke en B y , som er Kirkeby. Endelsen le v eller lo v forekommer ved fire Kirkebyer. Den kommer form entlig af l e v e, l e i k ä , Efterladenskab, Arvcgods. Andre har v ille t udlede Endelsen af der i det angclsachsifle betyder en H o j eller et Stykke Land, som hcrver sig jevnt i Vejret. M a r k betyder ganske vist et Stykke J o rd , men ikke oprindelig som nu et dyrket Stykke Land; enten findes her uforandret det oldnordiske O rd m a r k , det er Mcerke, og saa maa det forklares som et Jordstykke, der er mcerket at tilhore et bestemt Sted eller en bestemt Person, — eller det ligeledes celdgamle O rd m o r k , hvorved forstaas en med Skov be- groet Strcekning. Endelsen in ge betyder Enge eller Marker.
I hvert Herred fandtes der i tidligere T id e t D o m h u s eller T h i n g s t e d , som skulde vcere ved Kirken og ikke ude paa Marken, da det Var befalet, at „alle Dommere bor hver Dag höre Messe, forend de scette dem t i l at höre Säger."
F o r B j e v e r s k o v H e r r e d var Domhuset paa C h ris tia n Ils T id tcet „ved Kirken" i Bjeverskov B y ^ ), rim eligvis i den celdgamle B ygn in g nord for Kirken, der senere er benyttet t i l Skole, og paa hvilken man har troet at kunne lcese A a rs
tallet 1369(!).
Balls.
Dette Herrescede — nu et adeligt Frokenkloster — er en af Landets celdste bekjendte Herregaarde, og Var rim eligvis Hovedgaard i det trettende Aarhundrede. Det ligger knap 1 M i l fra Kjoge i sydlig Retning.
Navnets Oprindelse kjendes ikke. I den oeldste T id, hvorfra man har skriftlige Efterretninger derom, det 14de Aarhundrede, strives d e t „ W a l e u c e " og „ W a l l e w c e " , senere
„ W a l l o f " eller „ V a l l o f f u e " . Forklaringen t il dets Frem- komst er forstjellig, idet nogle anfore, at det kommer af V a l, liggende ? Dalen, medens andre bemccrke, at Navnet betyder v a l l l o v e , V a l h o j e , V a l e n s eller de f a l d n e s Hoj e* o) . Dette sidste turde dog m u lig t vcere lid t tvivlsom t, eftersom V a llo virkelig er bygget i en D a l.
A f hvem det cel dste V a l l o Var opfort eller Hvorledes det saae ud, lader sig ikke afgjore. Derimod kan det med temmelig stör Sikkerhed antages, at den celdre Gaard har ligget paa samme Sted som nu, og ikke, som mange andre oeldgamle Herresoeder, er flytte t fra et andet Sted t il sit nu- vcerende. Dette fremgaar af de celdgamle Grave, der fo r en stör D el cndnu ere t il, samt af de S p o r, der paa selve Stedet ere fundne af de celdste B ygninger. Saaledes blev der ved G ravning i V a llo S lo tsg aa rd fo r 15— 16 A a r siden, i H jornet tilvenstre tcet indenfor P orten, omtrent en Alen under den nuvcerende Brolcegning, fundet en gammel Kjcelderhvcelving, 2 a 3 Alen hoj, med faste M u re af rode Munkesten og kjendeligt G u lv . Denne Hvcelving fortsattes ind under S lo tte ts Vestside, og lignende fandtes over hele Gaarden ved en B rondboring og Brolcegning der. Udenfor den nordre F lo j er ogsaa fundet S p o r af en celdre Kampe- stens Hvcelving — a lt upaatvivlelig Levninger af det celdste V allo .
A t V a llo har vceret et af de st cerkt befcestede A d e l s - s l o t t e i den sydostlige D el af Sjcelland, maaske anlagt t il Forsvar mod Vendernes fjendtlige Skarer, der hcrrgede Egnen, synes um iskjen de lig t"). Tcet ved Bygningerne har der vceret en indre G ra v , som endnu findes der, og i en Afftand af 120 a 130 Alen trceffer man endnu Dele og S p o r af en ydre G ra v , der tildels er afbrudt ved Dcemninger og Op- fyldninger mod Best og Nord. H v o rv id t der mellem disse Grave har vceret Volde, enkelte eller dobbelte, maaske ogsaa en R ingm ur, er ikke godt at afgjvre, men kan vel nok forud- scettes saavel her som andre Steder at have Hort t il Fcestningsvcerkerne. P aa Borgen maa der have vceret et T a a r n " ) .
Ester de forefundne Levninger maa det formodes, at den gamle B o rg har vceret bygget af de celdste rode M u r- sten, som man allerede byggede med i Valdemar den Stores T id , med kolossale Kjcelderhvcelvinger, maaske ligesom flere andre Steder hvilende paa brede P ille r. M u lig t har der ogsaa over den indre G rav vceret en Vindebro, skjondt det ikke kan paavises, eftersom det ikke vides, at der er fundet Levninger deraf, som Grundpcele eller deslige.
Ester H r. O l u f R o s e n kr antz's Dod (1545) blev det cel dre V a l l o tilligemed dets Grunde, Huse og Jorder samt B ygninger ag andet tilliggende Gods og Ejendom saa- ledes stiftet imellem Hans tvende celdste D o tre , at M e t t e t il sin Lod fik det H u s og den G rund , der vendte imod S yd , Best og N o rd , hvor S lo tte t nu staar, og B i r g i t t e den P la d s med G rund og Huse, der vendte mod S yd, Ost og Nord, hvor S tifte t nu staar"). Den vestre D el af disse celdre Bygninger blev nedreven, da F ru M e t t e Ro s en - kr antz i Aarene omtrent fra 1566— 1566 af ny opforte
„over gronneste Skove hojt i Sky med T aarn og rodeste F lo je " det n u v c e r e n d e V a l l o S lo t, »d. e. den D e l, der
vender imod S yd, eller begge Taarnene med Flojen imellem.
Deriinod blev den ostre D el af bisse celdre B ygninger staaende tilBeboelse for F ru B i r g i t t e R o s e n k r a n t z (forsaavidt hun boede der), hvilket sees deraf, at der under 9 Februar 1568 mellein Peder Oxe og Peder B ille blev indgaaet en Kontrakt, hvori de vedtog, „a t det S killerum oder Gaarden og ind i Huset skal bygges og opmures af Gründen paa begge deres Bekostning, efterdi det er dem begge t il G avn og G o d e "^ ).
Disse gamle B ygningcr t il Os t e r - V a l l o forbleve rim e lig vis uforandrede endnu et hundrede A a r efter S lo tte ts Opforelse t i l Beboelse for dets Ejere, og ere vel forst blevne nedrevne, da Skelerne bleve Ejere af det samlede V a llo , men noget bestemt derom vides ikke. Samme A ar som F ru M ette Rosenkrantz dode (1588), kom det t il en Trcette imellem hendes S on, O lu f Rosensparre, og hendes Softer, B irg itte , angaaende den ny B ygn in g og det firkantede T aarns Hojde, der Var hende t i l stör Trcengsel og Skade med Hensyn' t i l hendes smaa Bygninger. F ru B irg itte udvirkede en kongelig Befaling t i l sex gode Mccnd, Peder M un k t il Estvadgaard, Jorgen Rosenkrantz t il Nosenholm, Hak Ulfstand t i l Hcekke- bjerg, A rild H vitfeld t il Oddersbjerg, O lu f D aa t i l Ravnstrup og E rik Lange t i l Engelsholm, at de efter forudgaaet lo v lig Stcevning skulde indfinde sig paa V a llo den 22. August 1588 fo r at höre deres — F ru B irg itte s og O lu f Rosensparres
— Besvceringer over Hinanden og domme dem imellem.
S tride n drejede sig fornemlig om, at de störe ny Bygninger, soerlig G alleri og M a n te lm u r, som maa have staaet m idt i Slotsgaarden, hindrede Solen, Lüften og Dagen „a t komme t il F ru B irg itte s H u s og B ygn in ger". Klagemaalene gik ud paa, at den ny B yg n in g tilligemed det „ene hoje T aarn Var Skyld i , at fem af hendes — F ru B irg itte s — bedste Kamre hjemsogtes af Rog, eftersom Skorstenene ikke künde troekke. M ure n og G alleriet holdt desuden S olen ude fra
hendes Gaard den Halde D a g, da M ure n dar meget hojere, end salig Peder Oxe og Peder B ille for tyve A a r siden havde a fta lt, at den skulde vcere. Skillermnmet dar bygget paa deres fcellcs Bekostning. Siden Galleriet og Vindel- trappen vare paabegyndte, havde M ure n revnet." — F ru B irg itte udtalte, at efterdi det Var et Soskendeskifte, maatte den ene Soster ikke bygge t i l den andens Skade. D e rü l svarede O lu f Rosensparre, „a t denne M u r havde vceret byg
get, inden G ud kaldte Hans salig M od er; alle Ejendornme vare jo stiftede, og dette T aarn dar bygget paa den Grund, der havde tilfaldet Hans M od er, hvisaarsag Han tcenkte, at det ikke künde forbydes hende at bygge paa sine Enemcerker, saa hojt som hun vilde bekoste. Ligeledes Var Galleriet bygget paa Hans M oders G rund op t i l M antelm uren imel- lem begge Gaarde, fo r at der under dette G alleri künde Hades Jndgang fra det ene H u s t i l det andet. M ure n under G alleriet maatte kunne styrke den fcelles M antelm ur og künde hverken vcere sidstncevnte M u r eller F ru B irg itte s H u s t i l Skade i nogen M aade".
„Ved F orliget afgjordes det, at F ru B irg itte ikke skulde anke oder det störe T a a rn , men dersom hun fandt sligt uundvcerligt, Var hendes Sosterson v illig t i l at lade hende saa et M uranker igjennem Hans M u r , om hun derved künde forbedre sine Skorstene; dog maatte dette gjores uden Skade fo r Hans G a v l og M u r. — G alleriet lovede Han ikke yder- ligere at forhoje med M u r eller T a g ; men hvad der endnu stod tilbage at gjore, künde Han fuldfore. Den Skade, F ru B irg itte m ulig havde lid t paa H us og M u r, skulde O lu f Rosensparre paa sin Bekostning lade istandscette. H v is Hans Moster derved fik nogen ny Skade paa sin M u r og B yg- n in g , skulde fire af deres fcelles Venner afgjore denne Sag.
Vindeltrappen skulde Han ikke lade gjore saa hoj, at den künde hindre hendes Skorstene i at trcekke. — T i l M in de om
denne Trcelte lod O lu f Rosensparre^) indscrtte en S ten i M uren, hvo ri Hans og Hans Frues Vaaben vare udhuggede og derirnellem de O rd : „F o rla d Unaade og overgiv Hastig- hed, fo rto rn big ikke, saa at du gjor ilde. Ps. 37, 8."
V a llo S lo ts smukke og anselige B yg n in g er bekjendt fta flere forskjellige Billedvcerker baade fta oeldre og nyere T id .
Over den indre G rav t i l S lo tte t er en kostbar B r o , 40 Alen lang, hvilende paa fem brede Hvcelvinger. P aa Fodstykkerne derimellem staar paa hver S ide 3 störe i S ten udhugne Lover, hver med sit S kjold i Kloerne. Det forste P a r tilhojre og venstre for den udenfra kommende har Ro- sentrantzernes og Langernes — Munkernes — , det andet P a r Juellernes og Thotternes, og det tredie P a r med dop
pelte Skjolde Juellernes-Hakkernes, Gyldenstjerners-Presen- ters Vaabener.
As de to imponerende sex Etager hoje Taarne er det vestre T a a rn rundt, det ostre firkantet. De have en Hojde fta Gründen t i l M urkronen af 47 Alen, Spirene ere 30 og Flojene 8 Alen, tilsammen 85 Alen eller 170 Fod. Det runde T aarn, der er forsynet med Skydehuller i overste Etage, holder 16 A len, det firkantede derimod 30 Alen i Gjennemsnit. I den mellemliggende 3 Etagers B ygn in g findes en scerdeles smuk Jndkjorselsport, der er rig t forsynet med Sandstensprydelser. Ovenover findes Rosenkrantzernes Vaaben mellem Rosensparrernes og Oxernes (F ru M ette Rosenkrantz's og hendes to Mcends) og derunder: ^ 0 1581*).
* ) N a a r m an ret med Eftertanke betragter M ette Rosenkrantz's an
selige og kostbare Bygningsvcerk, som tilvisse har gjort og v il gjore hendes N av n og M in d e berommeligt i F o rtid , N u tid og Frem tid, paatroenger den Tmike sig af sig selv, at hendes B y g ning dog i symmetrisk Henseende er ufuldfort. D en vilde forst have vceret fuldstcendig, naar Sosteren, F r u B irg itte , som E je r af O s te r-V a llo havde opfort en tilsvarende F lo j med Jndkjor
selsport tilhojre for det firkantede T a a r n , samt et tilsvarende
P aa den rnodsatte S ide af Porten ind mod Slotsgaarden findes, ligeledes mellem Sandstensforsiringer, en fo rt M a r- mortavle med en smuk udhugget Jndskrift med forgyldte Bog- staver. Der er ia lt tyve L in ie r af folgende Jn d h o ld : IO LV 08 V L V V V * IO LV 08 * N V X 01? v i r X ^VX L V L *
V 0V * V IX * X ^ v v * 0 0 * 8 ^ X V V V V * V8^V. OXV^
V V I * X ^V X 0 V V * V ^V V V 8 * 8 0X 8 * 0 0 * r v X V VV V V IO ^ ^ x v r * V ^ V V V IV * IVO * L iv r r v V08V- X L V ^ X v r L r i v IV^VVOV * 8 4V IO * v v v 0VV V V08V-
X L v ^ x v r v i 8 ' * v m i v r i v * ^ V 0 V
^ X X 0 * 15 . . v v o o x v r * ^ r r * L 0 0 V * r v r r v * 8 r o v v * v V 8 8 *' N v v * r v i8 8 v * r o i v * 8 r o v v * r o v x v * v v v * * v ^ v - V 0 V * 0 0 * V ^ V V V IV * I v o * ^ v v o v v r v x^.- v v * o v v * v ^ v v v * r v v v v o v * v o v v v i r * v * v v i -
o v v v v ^ x o i r r * r v v v * ^ v x v v v 8 v v v * 0 0 8 * r ^ o * 1586 * o v v * ^ v v v v k l v - o r i08r v * o iv v v v * x v * x ^ v v v i o x x 8 IX * ^ x v * o o v * x ^ ^ o v r i v * ^ r r v r ^ 1 ^ *
^ vvv v * v ^ 8 r o o v * v v 8 r ^ x v i o r * o v 8 ^ r * o o v v v o i r * r v x v v v v v i o r v v v o v v i - o v v v r * r i v v v o v v * v v v 8 * ^ v v * o o v * r ^ o x - 8 V 0V V 8V * N V O *L IV X *L 0V X 0 0 v *1 V 0 V I8 *v v v rv v L 0 L IV X - V I8 * ^V V V V IX O V L * r i v * o ^ v v v v x 0 0 0 0 V V * ^ I v x .
T hura siger i „danske V itru v iu s " I I . , hvor Han med- deler denne J n d s trift: „A arstallet, naar S lo tte t er begyndt at bygges, er af ALlde udslidt og ukjendeligt, men efter Skjonsomhed stal det vcrre 1575." — Der har im idlertid al- drig voeret anbragt noget A arsta l, saa det er ikke rig tig t, at
rundt T a a rn mod Sst. A t det m uligt ogsaa kan have voeret P la n e n , at bcgge Sostre som Ejere af Herrescedet siulde have opfort lignende Hovedbygning for hver sin D el — kan vel nu ikke godt afgjores; men en eller anden ukjendt Aarsag kan let have forhindret, at F r u B irg itte künde eller vilde bygge paa V a llo , hvorimod hun byggede til Valloby Kirke.
det er udslidt. Pladsen t il de to sidste T a l er ophojet, lige- som de udhugne Bogstaver. Mesteren har altsaa ikke vidst, naar Bygningen blcv begyndt. R im eligvis er den allerede paabegyndt ointrent 1566 i Mette Rosenkrantz's forste Enkestand.
O lu f Rosensparre fuldforte Moderens B ygn in g, som ikke var ganske fcerdig ved hendes Dod. Det vestre F lo j — 60 A lm lang — ined de saakaldte kongelige Vcerelser styldes derimod Skelerne, upaatvivlelig Christen Skeel den celdre og O tto Skeel. J a ltfa ld have de udfort storre Byggearbejder paa V allo , saa det maa sikkert vcere Sideflojen mod Best, de opforte.
E fterat Kong Fredcrik I V var bleven Ejer — eller m uligt forst efter at have skjomket V a llo t i l Anna Sophie Reventlov — blev den nordre F lo j med Riddersalen og Kirken opfort. Ligesom Bygningens I d r e bcerer umiskjende- lige S p o r af at vcere yngre end den sydlige og den vestlige F lo j, saaledes bekrceftes dette ogsaa af V allo by S og ns celdre Kirkebog, hvor det hedder om Kirkens Jndvielse Septua- gesima Sondag 1723, at den er indrettet „ i den ny opbygte nordre Lcengde paa V a llo ." — A t der i A nna Sophies Besiddelsestid er foretaget storre Byggearbejder paa V a llo , fremgaar af et Dokument i Gehejmearkivet, hvorefter der t il Bygninger, sikkert paa V allo , fra 1721— 23 er betalt imellem 11 a 12000 R d ." ) , — men dette er form entlig kun en Del af de Summer, Köngen forbrugte t il Bygninger dersteds.
I den celdste F lo js nederste Etage ere Voerelserne hvcel- vede og under alle Flojene findes hvcelvede Kjceldere.
K o rt T id efter at D ro n n in g Sophie Magdalene var kommen i Besiddelse af V a llo , blev den ostre F lo j, den saa
kaldte S t i f t s b y g n i n g opfort ved GeneralbhgmesterLaurids äs T h u ra (fodt 1706, dod 1759), der ogsaa byggede H o rs holm S lo t og Eremitagen. O prindelig var denne B ygn in g
paa een Etage med en oltekantet P avillonbygning i M idten^^), men der er scnere fojet en Etage til. B ygningen er ret smuk, men da den er opfort i en fra de andre Bygninger afvigende S t il, er den dog ikke t il P ry d for sine Omgivelser.
J n d mod Gaarden sees i M idten D ro nn ing S ophie M ag - dalenes Brystbillede med Krone paa Hovedet og derunder A arstallet 1733, sormentlig det Aar, Bygningen opfortes.
Paa hver S ide af B illedet findes to M edailloner med lig- nende Fremstillinger og Jndstrifter som de i Anledning af S tifte ts Oprettelse prccgede M edailler. Tidligere fandtes desuden to siddende F igu rer, paa Hojre Side en Engel med en opslaact B og og t il venstre en F ig u r med et Overflodig- hedshorn^b).
S l o t s g a a r d e n er en rummelig firkantet P la ds paa 50 Alens Lcengde og 45 Alens Brede.
I S lu tn in gen af forrige Aarhundrede nedblceste S piret paa det runde Taarn. F o r Nemheds S kyld ombyttcde man det med et spidst Kobbertag, der endte i en Sandstens Skor- sten, hvilket vansirede Taarnets Udseende. Dette T a g , saa- velsom det oprindelige S p ir paa det firkantede T a a rn , bleve paa G rund af Tommervcerkets daarlige Beflaffenhed i Aa- rene 1863— 66 ombyttede med tuende ensartede, kobbertoekte S p ir , hver med Kuppel forneden, hvorved Taarnene igjen fik deres oprindelige Udseende. — Hovedbygningen, opfort af rode Munkesten, var vel ogsaa i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede blevcn overkalket ligesaavel som S tifts b y g n in - gen, men ved den af Stiftsbygmesteren, H r. Kammerraad Johan Theodor Zeltncr, i de forncevnte A a r ledede Restau
ratio n ere saavel de rode S ten paa den oeldre B ygn in g som de gule Sten paa S tiftsbygningen atter blevne bragte frem fo r Dagens Lys. Dette har bidraget t il at fremhoeve B y g - ningsstilens ejendommelige Prccg betydeligt. Den celdste D el af Bygnirtgerne er desuden udvendig overalt besät med
Sandstens Forsiringer (Portrceter), som kun mangle ud im o d Haven paa den sidstopforte nordre F lo j. — I den ncevnte F lo j, ovenover Kirken, findes den smukke Niddersal, noget over 30 Alen lang og 19 Alen bred. Det vestlige F lo j indeholder de saakaldte „kongelige Vcerelser". S aavel i R id- dersalen som i Vcerelserne findes scerdeles smukke, med P ro - spekter samt Navnetrcek i G ibs prydede Lofter. Desuden findes i Riddersalen, i de kongelige Vcerelser samt i en G ang ved Siden af dem i det hele 57 M a lc rie r, tildels Portrceter af de oldenborgste Konger fra Christian I V t il Frederik V I og deres Dronninger (dog ikke Christian V H og D ro nn ing ), af andre fyrstelige Personer, af S tifte ts Abbedisser, nogle af de forste Dekanesser og S tiftsdam er med flere, deriblandt Peder Oxe. Enkelte af disse M a le ric r ere af Kunstncren Jens Juel (fodt 1745, dod 1802).
Best og N ord for S lo tte t findes en smuk og velved- ligeholdt H a v e af omtrent 30 Tonder Lands Storrelse, anlagt tildels i gammel franst S t i l med stive M e e r. Trce- erne i disse ere vel mindst et P a r hundrede A a r gamle og maaste striver Anlceggclsen sig fra Peder Oxes T id . Udfor den vestrc F lo j findes et smukt engelst Anlceg og i B e g r ü n den er i den senere T id opfort en net P a v illo n . O m trent i M id te n af denne Have findes en opkastet H oj, hvorpaa den sidstafdode K urators Mindesmcerke, bekostet af S tifte ts Embedsmcrnd og Godsets Beboere, v il blive opstillet. — N ord for denne Have findes en fortroeffelig Dyrehave.
I sydvestlig Netning fo r S lo tte t ligger en smuk B l o m - s t e r - og K j o k k e n h a v e paa omtrent 10 T dr. Land, hvilken er gjennemstaaren af flere Kanalcr og i de senere A a r ud- videt en Del. Her findes et rig t forsynet Blomsterhus med flere Tusinde P la n ie r og Blomster, en V in - og en Fcersten- Kasse samt forstjellige Drivboenke.
Ost for V a llo ligger to S o e r eller D a m m e med Ferst-
vandsfisk, ved N avn „störe og M e Billesoer". Ester hvem bisse Damme har saaet Navn, kan ikke angives, men de horte rim eligvis t i l O s te r-V a llo , som B illerne forst kom i Besid- delse as efter Delingen. M a n vilde ellers let, da det er bekjendt, at Peder Oxe forbedrede Ferstvandsfiskeriet ikke alene ved Gisselfeld, men ogsaa ved V a llo , fristes t il at antage, at Dammene skyldte Ham og ikke B illerne deres Tilblivelse.
Aderst for Enden af den forreste B ro*o) stod i mere end halvandet hundrede A a r et na tion alt M inde fra O ld tiden, den saakaldte „ V a l l o eller T r y g g e v c e ld e - R u n e - s te n ", hvis Historie v i har troet at kunne medtage paa bette Sted. Denne G ra n it- eller Graasten, et af vore mcerke- ligste Runemindesmcerker, skriver sig rim eligvis sta 9. eller 10. Aarhundrede. Den er 9 ^ Fod hoj, 4 Fod bred og omtrent 1 Fod ty k ^ ). Oprindelig skal den have staaet paa eller ved en H o j Paa lille Taarnby M ark kalbet „K ieshoj"
eller „K ejsehoj"^^, men det er ogsaa antaget, at den forst stod paa Hojen paa Haarlev Kirkegaard^). Form entlig som en Folge af dens Mcerkelighed lod W obislav Wobitser, der Var Lensmand paa Tryggevcelde fra 1547 t il 1558^ ) , Ste- nen flhtte ind t i l Herregaarden og opstille m idt i B orggaar
den; dog angives bette at vcere skcet i 1566, men A arsta llct er ncrppc rig tig t. Her stod Stenen i et hundred A ar og til- drog sig stör Opmcerksomhcd af de Lcerde; blandt andre skal den engelske Gesandt, D aniel Roger, have bcseet den her og efter en A fbildn ing deraf, som Han bragte t il E ngland, be- tragtedes den som en stör Sjceldenhed. Ejeren af V allo , Christen Skeel, der var Lensmand paa Tryggevcelde sta 1650 t i l sin Dod 1659, lod Stenen flytte t i l det anfortc Sted paa V a llo . Her stod den t i l 1610, da den med megcn Besvcer fortes t il Kjobenhavn. Forst opstilledes den ved Op- gangen t i l „runde T a a rn " og senere paa den sondre Side af T r in ita tis Kirkegaard, men i 1667 henfortes den t i l sit
nuvcrrende Sted i Prinsens P a la is , hvor den tilligemed flere Runestene har P la ds i Forhallen i det „oldnordiste M useum ".
Den forste, som vides offentlig at have om talt bette Mindesmcrrke, er Historiestriveren, Provst og Sogneproest i Herfolge, Claus Christoffersen Lyskander, der i sit Vcerk „de danste Kongers Sloegtebog", trykt 1622, henledede Opmcerk- somheden derpaa. Dette bevirkede m u lig , at Oldgranskeren Ole W orm to A ar efter, 7. Septbr. 1624, kom t i l Trygge- vcelde og i Overvcerelse af Lensmanden, Frederik Reedtz, foretog en Undersogelse af Runeindskriften^). Medens Ste- nen stod paa V a llo , blev den omtrent 1760 af Ubbedissen, Prinsesse Lovise Sophie Frederikke, „der satte P r is paa dette celdgamle Fodspor af Fcrdrene, illum ineret med rod Farve i alle dens Runer t il Behag for hendes Durchlauchtighed"^).
— Det sidste A a r, den stod der, Var den Gjenstand for en fornyet Undersogelse af Oldgransteren, Professor Rasm us Nyerup, som 25. M a j 1609 fra K l. 4 t i l 8 M orgen i klart V ejr tydede Stenens Jndskrift.
Hvorledes man fo r halvtredie hundrede A a r siden har loest Stenens Jndskrift, sees af Provst Lyskanders ncevnte Bog, hvor den (xa§. 145) meddeles at vcere saaledes:
„Jeg stod dysse bisse, Jeg kende hion bisse Rige, A t holdet sa sum i maalsteffne scttis, F o r dem ey kund ture vel sine K r i fyllc, I er bleffuen verie offuer eders nytte, Huer lere trette at stille, den i E y fordriste vdi et querd Rige."
Professor Nyerup siger ogsaa om denne meningslose F ortolkning, at Folk „maa have gjort störe O jne" ved at loese dette. Senere har Runerne vceret lceste, tydede og anforte paa flere Maader, men den egentlige Jndskrift e r ^ ) :
2
(Forreste S id e ):
„R agnhild, U lvs Soster, satte denne Sten og denne Sten- scetning og gjorde denne H o j efter G u n u lv sin Mgtemand, den veltalende M and, Ncerves S on.
Faa fodes nu (vorde nu fodte) bedre end Han."
(Bageste S id e ):
„(Forbandet eller fredlos?) vorde den, som vcelter (besta- diger) denne S ten eller drager den herfra."
Runerne ere omtrent 10 Tommer hoje, og paa Stenen findes fem H ü lle r, om hvilke Lhskander og Andre har be
reitet, at de vare indhugne t il at binde Hefte i. Dette er saavel af Professor Nyerup som af Sproggranskeren Rasmus Christian Rast modsagt, idet de formene, at Hullerne — hvis H ugning er foregaaet efter Runernes Anbringelse, da nogle ere overstaarne derved — aabenbart ere anbragte og benyttede t i l at fastgjore T ov i, for at Hefte eller Oxer des- bedre künde trcekke Stenen ved dens T ra n s p o rt fra Stedet.
— Den paa Bagsiden udtalte Forbandelse har ikke forhindret, at dette M inde, saavel for Jnteressens som fo r Forstningens S k y ld , flere Gange er styltet, og altsaa ikke lcengere staar paa den oprindelige P la ds t il M inde om den io v rig t ube- kjendte G u n u lv , der dog sikkert maa have vcrret en moegtig og anseet M an d her i Egnen.
Hvem der Var den forste Ejer af V a llo , kan ikke med Bestemthed afgjores. I Almindelighed anfores O l u f J e n - sen G l u g som den, der forst er bekjendt at have ejet Gaarden og fo lg t den i Aaret 135127), men et gammelt D o kument i Gehejmearkivet, kaldet „V allobogen" eller „Register over Brevene i Taarnet paa V a llo " , forfattet 1541, giver Form odning om, at H r. E s k ild K r a g e forst har ejet
Gaarden; th i Kong Christoffer (maa voere Christoffer I I ) har givel Ham Stadfoestelsesbrev derpaa. V i fores derved tilbage i Tiden for 1332. O m denne Estild Krage har vceret Svigerfader l i l O l u f G l u g og Fader t i l H r. B o F a l k , vides ikke, men det kan voere meget sandsynligt.
M u lig t har F am ilien , efterhaanden som den kom t i l storre Anseelse, ikke loengere fo lt sig tilfreds med at fore en Krage t il sit Moerke og har derfor kaldt den en Falk, hvorved N av- net er gaaet over fca „K rage" t i l „F a lk ". Antages dette
— hvad vel hverken kan bevises eller modbevises — saa er Gaarden efter H r. Estild Krages Dod delt imellem Hans A rvin g e r, hvorved baade H r. B o Falk og H r. O lu f G lug, denne vel paa sin Hustrues Vegne, har faaet hver sin D el af V a llo G aard; th i blandt de noevnte Breve findes ogsaa om talt et Skiftebrev paa B a lls , som Kong Valdem ar (det maa voere Atterdag) overvoerede. Hcrved kan det desuden forklares, at B o Falk forinden 1351 har vceret Ejer af en D el af V a llo og strev sig t il V a llo , hvilket Han allerede har gjort, blandt andet i et Dokument, udstedt i „H y rn in g s h o lm 22. J u li 1346"28) , hvori Han noevnes „ L o s t ii I U e k äs 'VVallsuss". Dokumentct er et Gavebrev, hvori „^ieo1au8 Lri1r86n (af Sloegten Saltensee) äs I^M äss" (vistnok L ille Linde i Haarlev S og n ) stjoenker en D el Jordegods i Sjoel- land, deriblandt et B oel i S tro b y , t i l sin Svigerson N iels Knudsen (af Sloegten Eversten) af S vanholm . — B o Falk kan derefter have afkjobt O lu f G lu g Hans P a rt af Gaarden og faaet denne D el tilstjodet 1351, ligesom det ogsaa er be- kjendt, at Han senere 1365 afkjobte Adzer Bendixen H im - lingojcgaard (vel G ru b b e rh o lm ? )^).
F am ilien F alk, der uddode i det 16de Aarhundrede, forte et Vaaben, der ved et Gaffelsnit Var delt af S o lv , G u ld og B la a t; paa Hjclmen fandtes en graa Falk med ud- slagne D in g e r^ ). — Paa den T id
2*
Zo A l k
blev Ejer af V a llo , var Han allerede bekjendt i Historien som en anseet M and. Det forste A a r, Han ncevnes, er 1 3 25 ^), hvor Han 26. August var tilstede ved Marskens Ludvig Albertsens Overgivelse af Hammershus Fcestning. I de folgende meget bevwgede A a r i Danmark undcr Christoffer I I og i den efter Hans Dod paafolgende kongelose T id ncevnes B o Falk ved forstjellige Lejligheder. Saaledes var Han 1332 neervcerende ved et F o rlig mcllem Christoffer og Grev J o h a n ^ ) ; den 29. J u n i 1334 som Vidne mcllem P rin s O tto og Grev J o h a n ^ ), samt 22. Febr. 1337 ved et F o rlig mellem Adel og Gejstlighed paa den ene Side og Grev Gert paa den anden S ide, fra hvilket Han dog udeluktes i Deltagclse som en af de „fornemste Hovedmcend"^). Samme A a r forbeholdt Bisp Tyge af B o rg lu m sig i et F o rlig Net t il at M a le B o Falk og Este B rok, der havde foranlcdiget Hans Fcengsling. — I Aaret 1343 hcergede Holstenerne Sjcelland, de afbrccndte Kjoge B y og mange Landsbyer^^).
Adelen og S jcrllands Alm ue reffte sig t il Modvoerge, og 26. Septbr. kom det t i l et S la g ved F la d s a a ^ ) (Mogenstrup S og n ved Nestved), hvor de Danste Labte. Her blev B o Falk tilligemed flere fangen. H an maa dog snart efter vcere kommen paa fr i Fod, da Han Aaret efter var tilstede ved det F o rlig , der afsluttedes i Sonderborg mellem Kong Valdemar Atterdag og de holstenste Grever, Jern-Henrik og C la u s ^ ).
Om trent ved Valdemar Attcrdags Regjeringstiltroedelse (1340) maa B o Falk vcere stagen t il N id d e r^). V el ncev
nes Han ikke som saadan, da Han 1345 ovcrlod Köngen Fisterhovcd (nu Strandegaard i Roholte S og n) med Fisteri, S o og Skov og a l anden rette Tilliggelse, som Han havde i P a n t for 200 lodige M a rk ^ ), stjont det er rim eligt, Han var det. Derimod ncevnes Han som Nidder i 1350^ ) , i hvilket A a r Han ledsagede Kong Valdemar paa Rejsen t il
TyskLand og Var en af de kongelige Raader, der kort efter Hjemkomsten, 23. Oktober s. A., sluttede Forbundet paa T aarnborg, hvorved det bestemtes, at Kong Valdemars celdre D atter, M argrethe, som dode kort efter, stulde cegte Hertugen af Meklenborgs S o n , H e n rik ").
Under Kong Valdemar Attcrdags fornyede Rejse t i l T ystland, to A a r efter, indsattes H r. B o Falk tilligemed Noskilde Bisp, Henrik Gertsen, og tre andre kongelige Raa
der t il Nigets Styrere i Köngens Fravcerelse"). A t Han den Gang indtog en af de hojeste S tillin g e r i Riget, fluttes deraf, at H r. B o neevnes som forste Adelsmand, noest efter Bispen. — Nogle A a r efter synes H r. B o Falk at have havt Anforselen over Armeen; th i det hedder"), at Kong Valdemars Folk fra S jcrlland stulde mode i Nibe, 10. J a nuar 1356, under Anforsel af H r. B o F alk; men samme A a r sendtes Han t il Skibs t i l S v e rrig , fo r paa Kong V a l
demars Vegne at afgjore nogle Säger med den svenske Konge M a g n u s Sm cek"). Her blev Han im idlertid tagen t il Fange af dennes S on, den unge Kong E rik, som laa i Fejde med Faderen. Endog 3 A ar efter fremforte Kong Valdem ar Be- svcering over Kong E rik, at Han havde fanget „den danske Nidder B o F a lk " " ) , men da Kong Erik kort efter pludselig dode (30. M a j 1359), er Sagen dermed vel faldet hen. — Det sidste Aar, H r. B o Falk ncevnes i offentlige Anliggender, var som tilstcdevcerende vcd det moerkelige Danehof (Forsam- ling af de to hojere Stcender, Adel og Gejstlighed), der hold- tes i Kallundborg sta 24. t il 31. M a j 1360, ved hvilket Kong Valdemar t il sine Undersaatter gav Loste om at fore en god R e ge ring "). — Samme A a r (1360) udstedte N iels Hak t il Hcrkkeberg ( i Skaane) et Brev om at vcere H r. B o Falk 320 lodige M a rk s ty ld ig " ) , ligesom H r. B o endnu i dette A a r magestiftede med Bisp Henrik i Roskilde a lt sit Gods i „Vcerloselille" (Faxe S og n) for noget G ods i
„H y m lin g o ffu e "^ ). Det anfores tillige, at Han af Jens J u c l kjobte forstjelligt Gods i „Herrefogle, Clemensterop, S olle- rop, Aasowe og gamle Kjoge", samt af B w oyle (B o d il? ) Assersdatter Gods i „H a sto rp, Swansberig og gamle Kjoge".
Desuden vise andre Breve, at H r. B o Falk „haver pantet og kjobt Borsted, O lstrop, E n d is lo ff, P oro p, Kongsted, Waldebo, Barnerop, S ig erslo ff, Menstrop, Jenstrop, Her- stede, Glostrop, V ris lo o s s , Skowerlund, Awedoor, W allands- bceck m. m."^d).
Skjondt H r. B o Falk saaledes Var en for sin T id hojt betroet, anseet og formuende M and, har man dog ingen Ef- terretninger om Hans Dodsaar, men dette maa form entlig vcrre indtruffet mellem 1365 og 1370: th i at Han skulde vcere den samme, der andre Steder ved A ar 1381 ncrvnes t il Gisselfeld^o), er lidet tro lig t. Hvem Han Var gift med, kan ikke bestemt asgjores, men der er dog Rimelighed f or , at det var Ham og ikke den yngre B o Falk, som var g ift med C e c i l i e , D a tier af Nigens Raad og M a rst H r.
E rik Nielsen Gyldenstjerne, der ncevnes fra 1344— 55, og Cecilie Pedersdatter Vendelbo^^. — Ester H r. B o F a lls D od kom V a llo t il Sonnen
M i l d A lk ,
der i 1376 tilsagde og pantsatte sin Husfrue og hendes A r- vinger a lt sit G ods i Falster og paa M oen for 600 M ark lybst, om hun Ham overlever og de af Mgteskabet ikke faar Afkom („fanger fo ste r'')^). — Det er rim eligt, at Han den Gang allerede i flere A a r kan have vceret Ejer af V allo.
I Aaret 1380 giver F ru Pernille Pedersdatter, Johan Raabuks Efterleverske af B.orringholm (B o rn h o lm ), H r.
Este Falk af V a llo Fuldm agt t i l at indlose hendes Gods i Sjcelland, hvor det findes, og beholde det i P a n t for 1i M a rk p u rt S o lv ^ ) .
Eskild Falk Var ligesom Faderen Nidder og skal ogsaa som denne have forvget sin Gaards Herlighed ved ester gamle Skjoders Lydelse at tilkjobe mere ncerliggende G o d s ^ ).
Desuden pantsatte Anders Pedersen Eversten t i l S vanholm t il Ham Bjeregaard i Karlslunde med hvis anden Rettighed Han havde i Byen. Denne G aard askjobte Han senere Anders Mortensen Pcep tilligemed 3 Gaarde i S tro b y , ligesom ogsaa Fikke M oltke af Kyse pantsatte Ham Egebjerg i Fyen fo r 600 M ark lybst og Eskild Nielsen pantsatte Ham sin Rettighed paa Hindsholm , en Gaard i T o rp og en i Mesinge for 80 M ark ly b s t^ ).
1383 levede H r. Eskild Falk endnu og skrev sig t i l V a llo i et Vidne fra Sjcellands La ndsthing, men var af- gaaet ved Doden 1387; th i den 31. August s. A. skrev Bistop Nicolaus af Linkoping t i l Erkedegn i Roskilde, Peder Lykke, og bod Ham under B ands S tra f at lade kalde fo r sig Arvingerne ester den cedle M an d Eskild Falk, betreffende noget Gods, den svenste Konge Erik Lcespes D ro n n in g Cathrine havde forccret t i l Gudhjem Kloster i Skaane, h v il- ket Gods, „beliggende i Sjcelland, den afdode Eskild Falk havde bemcegtiget sig, og nu, som der sagdes, Hans A r- vinger sad inde med". Klosteret flulde tildom m es, „hvad det med Nette tilkom og Besidderne inden 6 Uger tilbage- give G odset"^).
Eskild Falk ncevnes 1377 som Vebner, hvor Han tillig e med B o og Peder Falk i Nyborg forseglede Kong Oluss Haandfcestning, men Var i 1380 N id d e r^). H an var gift med F ru K i r s t i n e M o l t k e ^ ) , D a tier af H r. E ve rtM o ltke ( t il Torbenfeld?) og F r u Ellen Lunge t i l Bjernede, og ncev
nes som en af Nestved Klosters V elgjorere^). F ru Kirstine overlevede H r. Eskild F alk, da Nidder Anders Jacobsen af Skaftorp pantsatte B ro ru p og Aggerup i Flakkebjerg Herred t i l hende som Enke^).
Den nceste Ejer af V a llo Var H r. Eskilds S o n Jens eller Johsnue« FslL,
der i 1395 ncevnes t i l V a llo ^^); th i den 1. August s. A.
oplader Johan Absalonsen Lunge Ham for 100 lodige M ark Egebjerg og Ledstrup i Odsherred. Godset beholdt Jens Falk kun i fem Aar, da Han A a r 1400 oplader t il „evindelig E je" D ro nn ing M argrete og Kongedommet „thet Godz Eghcebiergh," for hvilket Han har oppebaaret fu ld t Vederlag ( „ f w lt opp at haffuce booret effther sin nowee").
Jens Falk forogede ogsaa V a llo Gaards T illig g e n d c^).
H an kjobte saaledes Gods af Evert M oltke af Vigso i
„Herrefoglc, Svansberig, Ringsberig og i Ugerlos", desuden pantsatte Peder Lauridsen Ham en Del af R aaris G a a rd ^ );
men Han afhcendede ogsaa Gods fra V a llo ; th i „Jo h a n Gyrstinge, Landsdommer i Sjcelland, Johan Moltke, Ridder, af Bavelse og fem Vcebnere bevidnede, at den 24. J u n i 1399 paa Sjcellands Landsthing havde den ccdle M an d Hennikin Gyncelinssen, Vcrbner, Personligen ladet lcese et Brev af Ridder Johan Falk af V a llo f, hvorved Han havde fo lg t og skjodet Ham f it Gods i Scerklose, nemlig Hoved- gaarden og hele Byen Jonstorp i V alburg Herred; og havde Han selv, H r. Johan Moltke, Ridder, Evert Moltke, Brodre, Evert Grubbe og Awo Stegh hoengt S egl fo r Landsthings- beviset. Hennikin gav dette Gods t il S t. Cathrine A lter i Roskilde"63).
Den her ncevnte Awo eller Aage Stegh, der i Aaret 1400 Var Hovedsmand paa Soborg og form entlig dode 1404, var en af den T id s ansete Mcend her paa Egnen.
Ved A a r 1384 skrev Han sig t i l „B oghcr" (Bogede i G jo rs - lev S o g n ) og 1399 af „O lsyem agle", hvor Han den Gang boede^).
I Kong E rik af Pommerns Bekroeftelsesbrev paa D ron-
ning M argretes Gaver t il Kirker og Klostre 1401 ncevnes
„J o n is F alk" som R id d e r^), men naar Han blev det, vides ikke. Ejheller er det bekjendt, naar Han afgik ved Doden.
Det maa vcere skeet mellem 1406, da Han t i l V itterlighed forseglede et Brev med H r. Erik Krummedige^b), og 1409, da der afsluttedes F o rlig mellem Hans von Podebusk og H r. Abraham Brodersen om den Sosterdel, som dennes D a t- terborn, H r. Jens F a lls B o rn skulde have havt i S kjerne^).
S om heraf sees, var H r. Jens Falk gift med en D a tie r af den bckjcndte Abraham Brodersen, D ro n n in g M argretes A n d lin g , som Erik af Pommern lod henrette 1410. H u n hed B r i t a og cegtede efter Jens Falks D od H r. Thure Stensen Bjelke, men kom 1415 af Dage ved at indebroende i en Kornlade.
H r. Jens Falk efterlod 2 D o tre : K i r s t i n e og K a r in e , der bleve gifte med ansete Adelsmcend. V a llo Gaard og Gods blev derved forste Gang delt i et B e s t e r - og O s t e r - V a ll o .
Den ene Del kom t il H r. H e n n in g P o d e b u s k af Skjerne, som blev g ift med Datieren Kirstine. H an var en S o n af den forncevnte Hans Podebusk, som ncevnes i Aarene mellem 1390 og 1400 som Ridder og Danmarks Riges Raad, og Sonneson af H r. Henning Podebusk den celdre, der dode ved A a r 1394, bekjendt som Danmarks Riges F o r
stander under Kong Valdcm ar Atterdag. H r. Henning den yngre forekommer i Aarene 1419 t il 1440 og havde betyde- lig t Gods i V rads og Tyrsting Herreder i J y lla n d . H an dode omtrent 1445, da F ru Kirstine Falk i dette A a r som Enke har udstedt et Pantebrev paa et B oel i G ranslev i Houlbjerg H erred^).
Den anden D el kom t il H r. O lu s A x e ls e n , der blev g ift med Datieren Karine. — Om Delingen meldes folgende efter gamle Pergamentsbreve i Gehejmearkivet:
A a r 1417 den 2. Februar overlod Anders Jepsen Lunge(?) t il H r. A x e l P e d e r s e n af Herlevgaard i Skaane al den Rettighed, der Var tilfalden Ham ved A rv i det Gods, soin H r. Jens Estildsen Falk af V a llo ejede og Faderen havde ejet fo r Ham. T o A a r efter, den 29. Oktober 1419, ud- stedte H r. Henning Podebufk af Skjerne i Odense et V id - nesbyrd om, at Han skyldte bemeldte H r. Axel Pedersen, Rigens Marsk og Hans Svendc (S o n n e r? ) 800 gamle en- gelste Nobler for deres Penge og Gods, som Han havde faaet paa V a llo , hvisaarsag Han pantsatte t il Ham og Hans A rvinger den Halvdel af V a llo , der tilkom Ham paa Hans Hustrues Vcgne. — Under 13. Novbr. 1421 tilstod Henning Podebusk og Hans Hustru „Christine Jensdatter", at de have stiftet med H r. Axel Pedersen paa Hans S o n O l u f A x e l s e n s Vegne, V a llo Gaard i to Dele ligesom ogsaa Forborgen, Ladegaarden og Abildgaarden, og stal forncrvnte H r. Henning og Hans Husfrue dele Skove, Marker, Fiske- vand, Vandm oller i to Dele, og a lt andet Gods, som Jens Falk ejede i Sjaelland, M oen og Falster, og Bistorpgaard i to Dele med a lt det Gods, som Han annammede med Bistorp i Fyen og i J y lla n d , og det stal Han gjore et halvt Aar, forend Han betaler de 800 engelske Nobler, som Han havde pantsat Ham V a llo for. — H r. Axel Pedersen havde taget den os t r e D el af Gaard og Gods, hvorimod den v e s t r e tilfa ld t H r. Henning og Hustru, der ydermere skulde yde H r.
O lu f Axelsen eller Hans Arvinger 25 lodige M ark (1 M a rk - - 16 Lod S o lv ) og derfor give det halve af det Hus, der stod paa deres Del, takt med T e g l^ ).
Det anforte Pantegods for de 600 engelske Nobler Var foruden Halvdelen i „ Wal l oo Gaard og Gordzens T illig - gelse tillig e Halvdelen i a lt dette efterncrvnte G o d s : Kaxtorp-, B ro ro p , Ticrrby, T o rs lo ff, Ortwed, Slim m inge, Kylerop, Gommismarck, B arnerop, Borsthed, Boghe, Herrefoygle,
Hastorp, Egowe, Olstorp, Gwnnerop, Ringsberig, Clemes- torp, Wedskjolle, W roby, E ndisloff, Aggerop, Helningowe, W alloby, T o rn b y, Hoff by, Madeskowg, Strandhoffwed, Elmoo, Borop, Wallebo, Orop, Hyllede, Roolte, Juderop, Ronnede, Tygsterop." — Ved et saakaldet Bekjendelsesbrev skjcenkede H r. Axel Pedersen dette sit P a n t t i l sin S o u H r.
O lu f Axelsen, som allerede paa sin Hustrucs Vegne Var Ejer af den ene D el af V a llo ^ ) .
Olnk Axelsen Thott
horte t il den mcegtige og ansete Adelsfam ilie af dette Navn, der i Middelalderen var vid t udbredt i Danmark og S v e rrig og skal vcere en af de celdste F am ilier i de nordiske Niger.
Den uddode i Danmark med Grev O tto T h o tt t i l Gavno, 10. Septbr. 1785, men lever cndnu i S verrig. Dens V aa- ben var et firedelt S kjold, hvis forste og fjerde F e ll var G u ld , andet og tredie Rodt. P aa Hjelmen fandtes to af G uld og Rodt vexelvis delte Vesselhorn^).
O lu f Axelsen var en S o n af den forncevnte rige skaanste Ridder Axel Pedersen t il Herlevgaard, hvilken Gaard H r.
Axel prcegtig ombyggede og gav Navnet L illo . Ester de fleste S tam tavler var H r. Axel g ift tre Gange og havde flere B o rn af de forste Mgteskaber, deriblandt otte Sonner, men af det tredie var kun H r. O ln f Axelsen. Dennes M oder skal have vceret af Slcegten Hase, men hendes N avn vides ikke.
Om O lu f Axelsens Ungdom haves ingen Efterretninger.
Jm id lertid maa Han allerede i Kong E rik af Pommerns Regjeringstid have vceret en myndig og vel ogsaa en anseet M and. Den haanlige Behandling, Han turde vove at vife mod Kong Eriks F rille, Cecilie, er et B evis herpaa. T il- dragelsen bereites saaledes:^)
„D a Kong Erik af Pommern havde taget Cecilie, D ro n -
ning F ilip p a s P ige, t il sin Medhustru, og hun engang i en gron Karm modte H r. O lu f Axelsen t il Hest, tog Han Hatten af fo r hende, men da Hans Svende lo Ham ud, og Han sik at vide, hvem hun Var, lod Han hende indhente og Vognen vcelte. S elv gav Han hende med sit Svcerd tre Smcek — R is (!) — sigende: S ig t i l din Herre, at din
— et dro jt H aansord(!) — en Gang skal stille Ham ved Danm ark."
Stedet, hvor O lu f Axelsen udforte denne haarde S p o t mod en Kvindesperson, der stod Köngen saa ncer, angives forstjelligt. D er siges baade, at det stete mellem Haarlev og Taarnby, altsaa vel paa en af O lu f Axelsens Toure mellem V a llo og Vemmetofte, og paa H ojbro i Kjobenhavn, som hun kom gaaende fra Kirke. Hvilket Sted det end var, og hvorledes Gjerningcn end er udfort, to r den vel nok betrag- tes som en uridderlig H andling, Adelsmanden O lu f Axelsen tillo d sig. Begivenheden kan henlcegges t il omtrent 1430.
I Kong Eriks Regjeringstid var O lu f Axelsen kun Vcebner og har som saadan 2. J u li 1438, ottende Dag eftcr V o r Frue Dag, beseglet den i K alm ar udftedte fornyede Forening mellem N igcrne^). Jm id lertid to r det antages, at Han har havt ikke saa lid t Skyld i , at Kong Erik ned- lagde Regeringen i Danmark. Köngen havde paa Sjcellands Landsthing ncrvnte A a r faaet Bonderne t il at kaare Hertug B u g is la v t i l Rigsforstander, men samme Esteraar forlod Han tilligemed Cecilie Danmark og drog t il G ulland. Rigets Stcender havde im idlertid forinden Foreningen i Kalm ar bestemt sig for Christoffer af Bajern, der ved et Brev, udstedt i K o rso r 28. Oktober samme A a r ^ ) , indkaldtes hertil fo r at overtage den ledige Trone. Det folgende A a r samledes en stör D el af Rigets Adel tilligemed Rigets Raad i Lybcek, hvorfra de den 23. J u n i 1439 udfcrrdigede et form eligt Op- sigelsesbrev t il Kong Erik. Begge Breve ere beseglede af
O lu f Axelsen soin Voebner^), og Han bliver ogsaa scerlig om talt i Kong Eriks Forsvarsstrift af 14. Septbr. 1442^ ) . O lu f Axelsen er form entlig bleven Ridder i Begyndelsen af Kong Christoffer af B ajerns R cg je rin g stid ^). Nogle A a r dereftec forlenedes Han med A alholm S lo t paa Laaland, som Han havde fra 1446 t il 1449^ ) .
K o rt T id efter, at Kong Christian I Var kommen paa Tronen, blev H r. O lu f Axelsen Rigets A dm iral. Efter at C arl Knudsen havde vundet S v e rrig s Trone, tcenkte Han paa at erobre G ulland for S verrig. I den Anledning sendte Han i J u li Maaned 1448 en Flaade med 2000 M an d om- bord ander Anforsel af Ridderne M ogcns Green og Borge T rolle t il G ulland. Den uventede Fjendes Komme forstyr- rcde vel den fordrevne danste Konge E rik af Pommern i Hans No paa V isb org S lo t, men Han Var fo r gammel S orover t il at lade sig overraste og forsvarede sig derfor tappert og haardnakket. Jm id le rtid faldt V isb org hen imod Aarets S lu tn in g i Svensternes Hcender, hvorimod de h id til ej havde kunnet indtage Borgen. Lcenge vilde den dog nceppe havc holdt sig, hvis der ikke Var kommet Undscetning fra Danmark. Derfra ankom allerede i J a n u a r 1449 tre Skibe og ved Paasketid landede yderligere en Skibsafdeling under H r. O lu f Axelsens Anforsel. S kjo nt Han var Kong Eriks gamle Fjende, blev Han dog, som det antages, med Mandstab og Levnetsmidler gjennem en Longang, som Han ubemoerket havde ladet grave under S lo tte ts M u r imod Soen, fo rt ind paa Borgen. Hvad enten nu Kong Erik var kjed af Opholdet der, eller vel m u lig t fordi Han blev tvungen af Omstcendighederne, saa overgav Han G ulland t il H r. O lu f Axelsen. M ed sine S tatte gik den tidligere Konge ombord paa de danste Skibe, sejlede bort dermed, men forlod Flaaden under Bornholm , og vendte derefter tilbage t i l sit Fcedreland Pommern.
