Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Thomsen, Julius.; Træsnittene udførte af C.
Rothweiler.
Titel | Title: Et Forsøg paa en almeenfattelig Fremstilling af
Chemiens vigtigste Resultater
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos S. Trier for E. L.
Thaarup, 1853 Fysiske størrelse | Physical extent: 149 s. :
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
1^"
.7
>
) : ' - . ',< >
' ' . - - - )ch./- E ' " M -
> 7-7 ° " ^ ^7-
7^
^ 7 .7 >
x?'
'U7
' 77.7-
7>7' . M - ,7 ^ L s?-'-
^ 7 ' -'-l
130021564771
.
/H /. * N
- M - S A / 7 ^ -
> . . > . ^ >,
- /> - ..
.-«7-
/ - - 7 7 7W .
7777MU'77MW
M - ^ 7
7 - 7 l ' 7 - -
7.' ' ' ' - / " - ' -/<' --
- ^ ' A 7 7 E
M 7 L E 'W -7 .M M « 7
77-/A ' ^MMAU7'-WK,^p ^
^ M - ' ' ^ -'
.< .- ^
' ' - - e K -
- m W
^ M A M
5 K ? W M G
E M M E ' ' .
7 --7 7--
7-. - - , - - 7 ' 7 ' ,
' - - -V / 7 7 7 7
^ 7 / 7> 7-
^ ^ ' ^ ' ' > < ^ ^ V
.4
7 . ' » -
<.7- .
! - ' ' <
- . - . . > 7 ^ ^ ' ^ 7
5 4 ^ .
7- ^
. ^ W 7 t z W W 7 > , - 7
7/ <i;iSWEHAWADI-->
<
^W KMW W W
7 - 7 7 ^
z
> 7
.
7? - ''>--' -
> . --
* ^ -<
- ^ - - 7 - 77
" '7 7 - 7.
Z W A M W
G 7 L -
?7 7 ^ 7-
— ' ^ 7
^ y 7 ^ < 7 ^ ^ - '- ' 7 ' / .
" ' ^ ' 7 * U - 7 ' <.
- d
^ "
) W
7 7/'
^' 7 '' 7 ' 7 ^ ^ > 7 >' . 7 ; ^ ? 7
7 7 - 7 ? ^ '
- - -
7^' ' >
^ K - 7 7 ^
.7
-.. ' -'7^ ^ ^-7».-.'/''^
' - - V ' ^ ^ - . ^ 7 >7, > - ' 7
.>:- .. s
^ .7-
/ ^ ' ' . 7 7 . 7 7 7 7.
' / 7 7 <
^7- 7 ^ 7
",7^77
77,7«
7 7
,7 '- >
/7^'
- - / 7 < ^ W E ^
7. ^ . j ^ . 7 7 v 7 7 7 r
. 7 7 H W
^ 7 ^ ^ ^ ^ - 7 7 ^
7 M
' ? 7 - E
7 'E i
- I
^1 .> ' ^
' '/7 -7'' ^ - <-
, 7 - 7 ^ 7 , ° ^ -> -
7, 7>
7 7 . , - ' 7
^ 7 77,^V7-
. 7 77 7 ' ^ - ' 7 - 7 - - ^ 7 ^ 7. - . .
7M7MM8U«
7 - -'7 ' ,".
- v7
-»7'"7 ^^7 ^
- > 7^ . '7 7r7' . ' - H
777LL777D
-7 - -, ,. , ^ ^ - 77
77
^ , 7 7
- ? 7 ^ - 5- >
7 ^
' i
^- 7 ^ ^ c h ' "
- - M H 7
. ^ 7 7^v
. . E /. . 7 . . . 7 - " 7 7 7 ^ 7 ' -
" 7 ' 7.,-, 7^- ' '- , ^ . 7 - ' ° - :7>.. -'-. 7^
»I ,-t . . .- ,', V ^
777MWO
, !
- 7 / 7 7 M
^ k
> 7 . 7 7 ^ .' > 7
-'->
» L
-: 7'-7
.'. , ^ > . Il l. .
>. - - »l" . n « ^.- » t
, '-' ' ' . ' / 'l >:.^' . '. 7 7. ^ . - 7 . 7 7 '^ 7 ' ^.7 "
7 7 - ' ^ , :. ^7 7
'' ^ - 7 ' 7 . / ' ^ ,
. , <
- 7 .'
7^ ' - ' . 7 - - . M
^ ^'.,7 ^
^ - 7 . -l - . ,g
7 7 .7/ 7 ' ^ 7
' 7 ^ 7 7 7 . ' 7 . 7 / 7
' ,V.K.jL
' ^k 7^ 7'-
^ ' ? 7 ^ ' 7 V 7 - 7 H ^ 7 ^ 7 - , ^ M K 7 . ' ^ ' 7 . 7 ^ / ' ' 7 ^ 7 ^ , ^
- - , : . 7 ^ . -7 7 ^ - ^ M M
. 7777^.7^7^7 "'L'WWMA
7 ' 7 7 7 7
-.-i
' - .' '7. 7 ' "
»l.^ " ^ 7
R L ^
- / x ' 7 7 /
71 .' -- -' 7 7 7 7 / ^ < 7 7 , 7
' ' 7- 7-7 ^7^7M^7^ /7 7 '^/7 ' 77' .
/ . 7 M 7 7 - ' 7 «
/ ' 7 A H ^ 7 r -
1 - 7 7
^ ' / 7 7 M ^
^ L '^ 7 '' ^ 7'7/EMM777'
M W . > ^ 7 7 7 ^ ' -Ti. - /-7> 7' - 7
7 7
./s ^
^ ': 7 ^ - ' 7 - , - '
- - 7 V >>- .-. '
^ >'
/7 >7 / . ' . 7 7-
- ' , 77 7- . -
- : . §
7 -^ 7 ''
-A-/ - M
« 7 7
^ 7 - 7 - ' / 7 U - . 7 -
l .; - - 7 -/-
^ 7 ^ 7 - M 7 7 " ^
7>7'
^'77-7-'-
^ 77- 7
U''^7-.'>. :^ » ' 7777/771^ /
' 7- - / ' .'" -r- '.
' .7 7 7 - 7 /- ^''
^ ' '
^D^77p)VWR7.M7. .
M L 7 M A W 7 -A --7 7
^ > 7 - ' ' ' / ^
K E ' 7 7 E - > ' ' - r M . ^ ^ D W
M
M U M
7 " ' ' ^ M ' . - .
< -; . . 4 - 5 - ^ -
^Sl
L-7-?>-
'' '-
./- ^ - ^ 7
^ E . - .- M -
.--^ ,/
'- V -
k-
!'
X
k' . ^
^ '
. . /
? , ,.
M ' ,M»AL
>
k-L
^ '
E ^ L . -
...
' ^ W
< c . -?7
M - 7.^- - . i , . ^ --
- ^>
- ^ - <>, 7»
r-.- - - 7>- >>
7- - ' '
-7 -
». ^ -77 -
7 '
i
^ 7
' ^ -7 . ^ "7
, . . - : -i
- 7^-7
O O
»
>
^ 7 » i
1k
l
-
'H
M
1
i
H
>»
k t
I
/
E t Forlog
paa
en almeenfattelig F re m stilling
Chemiens vigtigste Resultater.
>Ved
J u liu s Thomsen.
Trcesnittene udforte af C. R o t h w e i l e r .
Esbenhavn, 1833.
T ry k t hos S . T r i e r f or E. L. Thaarup.
.
- r i
» ««- ^ t t L i t-
.1, . .' .
4
>
» / ^ - - -r-
-l ^ ^ ^
- » ^ »i 'k- ^
> -: r-
Forord.
^D d e t jeg sender dette F o rjo g paa en almeenfattelig F rem stilling af Chemiens vigtigste Resultater ud i en videre Kreds, troer jeg at burde tilsoie nogle O rd med Hensyn t il det S ta n d p u n kt, fra hvilket jeg onsker dette Arbeide bedomt. D a jeg i sin T id as Redaktionen fo r
„S kolens R eform " blev anmodet om at udarbeide en p o p u la ir Chemie fo r derved at virke hen t il en lettere Jndforelse af denne Deel a f Naturvidenskaberne ib la n d t Underviisningsgjenstandene i Skolerne, maatte jeg ganske billige den Anskuelse, fra hvilken Redaktionen gik u d , at Chemien i den ncermeste Frem tid ikke v il kunne blive et scer- lig t U nderviisningsfag i Almueskolerne; th i allerede den Omstæn
dighed, at der savnes Lcrrere fo r dette Fag og at Almueskole- lrererne i Alm indelighed ikke have den fornodne Kundskab i denne Retning, g jo r en snarlig Jndforelse t il en Umulighed,, saameget mere som Naturvidenskaberne ikke i ganske kort T id kunne opfattes saa- ledes som det sig b o r fo r den, der v il opirrede som Lcerer i disse.
A t jeg ikke skrev nogen S kolebog, va r derfor en S e lvfo lg e . Jeg sogte meget mere i Overensstemmelse med Redaktionens Onske at skabe en almeenfattelig O versigt over de mangfoldige M a a d e r, paa
hvilken Chemien trceder ud i L iv e t, og derved hos Lceseren at vcekke Interesse fo r denne Videnskab ; thi er Interessen forst vakt, v il der sikkert ikke vcrre M ang el paa Skolemoend, der forene Evne og Lyst t il at uddanne sig t i l Loerere ogsaa fo r dette eventuelle Skolefag.
D et er vel en S e lv fo lg e , at jeg ved Udarbeidelsen af en saa- dan O versigt mere havde en let tilgjoengelig end en videnskabelig F o rm fo r O ie, og at dette F o rm a a l ogsaa bestemte V alget as Stoffet.
D e rfo r har jeg ogsaa som oftest henviist Lceseren t i l de Phcenomener, som enten kunne iagttages i N aturen selv eller i det daglige Liv, istedetfor at omtale Forsog, som kun kunne anftilles med soeregne A p p a ra te r; th i det v a r mig meest om at gjore at aabne O ie t fo r de utallige chemiske V irkninger, som sremtrcede i det daglige Liv, og kun, hvor det v a r uundgaaeligt, eller hvor det kunde lette Opfattelsen, har jeg om talt specielle Forsog af simpel N a tu r.
Z. T .
Indholdssarlcgnklsk.
S id e
In d le d n in g ... 5
1. M etallernes Forandring ved O pvarm ning i Luften. — ZEdle og uccdle M e ta lle r. — M e ta lle rs U d s m e ltn in g ... 9
2. Kulsyre. Dens Forekomst i N aturen. — Kalkvand som O p dagelsesmiddel fo r K u l s y r e ... 1 9 3. Kulsure S a lte . — Kalkbrcending. — Lcrdstet Kalk. — Kalkens Anvendelse t i l M u rin g . — Vandet som chemisk Bestanddeel. — G ib s s to b n in g ... . 2 5 4. Plantestoffernes Bestanddele. — B r in t- — Forkulning. — F o r b r æ n d in g ... . 31
5. Brccndmaterialiernes Vocrdie. — Ufuldstændig Forbroending. — O vne. — B e ly s n in g s a p p a ra te r... 41
6. Hvorledes Ild e n o p s ta a e r... 52
7. Aske. — Potaste. — S o d a . — Scebe . . . . . . . . 56
8. S y re r og Baser. — M cctning. — S a lte . — Chemifle A d skillelser ... . 6 1 9. Havvandet. — Regn. — Flodvand og Kildevand . . . . 67
10. Jordbundens Bestanddele. — S a n d . — Leer. — G r a n it . . 75
11. P lantens N æ ringsm idler og dens ydre chemiste Forhold . . 80
12. Plantens B yg n in g og indre L i v ... 88
13. P lantens organiske B e s ta n d d e le ... 95
14. Cellestof. — T rcr. — S tivelse. — Sukker ...105
15 Viingscering. — V iin a a n d . — E d d ik e ... 112
16. D e t dyriste Legemes Hovedbeftanddele. Erncering . . . . 1 1 8 17. Melkens B e s t a n d d e le ... 127
18. Menneskenes alm indelige Fodem idler . . . . . . . . 132
19. Tilbageblik ... 141
.
. ^
^ -- ^ i -
s >' / ' .
W r-^^ - '
. «
-H i
- , »
-O ^
l'/,.
> '
l
» : 7
t
r k . ? . '
^ '
i
! . '
! / tz«r: Vk,x7<i/
i . .'
. t '
L?
^ '- , i !
« ' >>''
». ^.. ^
5 K .i"
' c h - .
/ - .
. V '
^ ' W ^ K x ^ ' U :
^ > . ^ / ' .
F - ' > -
/j >
' " ^ - -
s -"/ . E § - - . > !
« - .
^ /
> /) '
' . u . ,r^
r » L ^
. 7 ...' -
,'< ' /
? < ^
. - ^
.> 5-. v - § L . , -v'> ,
-v.> >/ -i-
7.M' >.NW
Indledning.
A t soge de skjulte Aarsager til alle i N aturen indtrcedende Phcenomener er Naturvidenskabernes store Opgave. Ib la n d t disse Videnskaber indtager Chemien en P la d s af forste R ang og det saavel paa G ru n d af dens Loves A lm e n g y ld ig h e d , som ogsaa ved dens Indflydelse paa de civiliserede N ationers tim e
lige Velfcerd. H vilke Phcenomener det er, som Chemien beskjcef- tiger sig med, v il lettest blive tydeligt ved nogle Erempler, der endvidere kunne tjene til at betegne Grcendserne fo r denne V i denskabs Omraade.
Enhver veed, at M etallerne i Almindelighed ikke findes i N aturen i den Tilstand, i hvilken de anvendes i det daglige L iv ; men at man ved en egen Fremgangsmaade maa fremstille dem af deres M alm e. Disse have ofte ikke den fjerneste Lighed med de M etaller, som kunne fremstilles af dem og ligne snarere J o rd og Stene end M e ta lle r. M ange M illio n e r Centner Je rn fo r
bruges aarligen i Industriens Tjeneste, og denne overordentligt store Mcengde fremstilles af forskjellige S teenarter, som B je rg
manden drager frem af Jordens S kjod. Omdannelsen af Jern- M alm en til Jern er en chemisk V irk n in g ; thi af et Legeme dan
nes et andet med vcrsentligt forskjellige Egenskaber. Dermed vcrre ikke meent, at Jernet har en anden Farve, Form eller Haardhed end den M a lm , hvoraf det er fremstillet, thi disse Egenskaber
beroe ofte paa ganske andre F o rh o ld ; men den Forfkjel, som her er T ale om, v il staae klart fo r E nhver, thi In g e n v il for- verle en Steen med et Stykke Jern.
Jernstenens Omdannelse til Je rn er altsaa en chemifk P r o ces; den bestaaer deri, at M alm et, blandet med K u l, opvarmes t il en meget hoi V a rm e g ra d ; men for at frembringe Varm en benytter man en anden chemifk V irkn in g, nemlig Forbrændingen.
Faa chemiske Phcenomener ere saa almindelige som et brcendende Legeme, der er en sand T y p u s paa en chemifk Virksomhed, og der er neppe nogen chemifk V irkn in g mere ioinefaldende og, omend - fkjondt kun tilsyneladende, bedre kjendt fra det daglige Liv end Forbrændingen. M e n netop fo rd i den er saa alm indelig, er man vant til at betragte det uden at tcenke over Aarsagen dertil.
M a n seer hvorledes Ild e n tilsyneladende tilintetg jo r Legemerne;
men hvad der er dannet af den forbrændte Deel, det seer man ikke, og hvor tilboielig er man ikke til at antage, at den er fo r
svunden? M e n M aterien er uforgæ ngelig; S to ffe t, hvoraf en Gjenstand bestaaer, kan ikke forsvinde; A lt, hvad der har Vcegt, beholder sin Vcegt uforandret igjennem alle de Omskiftninger, som det maatte blive udsat for. O g saaledes forholder det sig ogsaa ved Forbrændingen. Trceets tilsyneladende Forsvinden hidrorer fra en chemifk V irkn in g imellem Luften og Trceet, hvor
ved dette oploses i h iin ; men af del dannede nye Legeme vilde Naturen atter vcere istand til at fremstille netop ligesaa meget Trce, som der er forbrcrndt. D e mange M illio n e r P lanter, som aarligen forbrcendes for at frembringe Varm e og Lys, op
loses af Luften, og af de saaledes Luften meddeelte S to ffe r lever en ny Generation af P la n te r.
M angfoldige ere de chemiske Virkninger, som foregaae i den vorende P la n te . A f L u ft, J o rd og V a nd danner P lanten ved Lysets og Varm ens In d v irk n in g K nopper, S te n g e l, Blade, Blomster eg F ru g t, og hvor forskjellige ere ikke disse Legemer fra dem, af hvilke de bleve dannede? P la n te n er et chemifk Vcerksted, i hvilket Naturen af de raa M a te ria lie r fremstiller en
M angfoldighed af Forbindelser, der skulle tjene t il at tilfredsstille Menneskenes og Dyrenes Fornodenheder.
M angfoldige af de S to ffe r, der dannes i P lanterne, an
vendes im idlertid ikke i deri Tilstand, i hvilke de der findes; de underkastes nye chemiste V irkninger fo r at blive stikkede til M e n neskets specielle Oiemed A f M e le t fremstilles Brodet, af M a l
ten O lle t, og af Druerne V inen ved G jcering, og saaledes op- staaer der af P lantens Bestanddele nye S to ffe r med forandrede Egenstaber.
A lt , hvad Planterne have dannet, gaaer med T iden t i l grunde. Ved en R ikke af chemiste V irkninger oploses efter- haanden de dannede Legemer og fores omsider tilbage t il den Tilstand, i hvilken de kunne tjene t il Fode fo r nye P la n te r. O fte gaaer denne Omdannelse h u rtig t fo r sig. Lovet i Skoven og Gronsvceret paa Engen doer bort ved V interens Kom m e; men med Doden indtrceder netop den Rcekke af chemiste V irkninger, som forer de forskelligartede Legemer tilbage t il samme oprinde
lige Tilstand, og a lt i den folgende S om m er ville endeel af de henvisnede B lade fremtråde i en forynget T ils ta n d , idet den nye P la n te tildeels har draget sin N crring af de i det foregaaende A a r hendoede P la n te r.
O fte er Veien derimod lin g e re . E n af Planternes Hoved- oiemed er det, at staffe det nodvendige Nceringsstof tilveie fo r D yre ne ; thi disse ere ikke istand til at leve af det raae M a te riale, hvoraf den uorganiske N a tu r bestaaer. I P lanterne bliver S to ffe t derimod tilberedt, det bliver overfort i en T ilstand, i hvilken D y re t kan tilegne sig det. Saaledes bliver da P la n te n til K jod og B lo d , og forst naar dette gaaer tilgrunde ved nye chemiste V irkn in g e r, vender omsider igjennem mange M ellemled S to ffe t tilbage t il dets oprindelige T ils ta n d ; det bliver atter til J o rd , V and og Luft.
Chemiens Gebet er altsaa overordentligt stort, thi det s trik ker sig over alle tre N a turrig er, og vanskeligt vilde man kunne orientere sig i den uhyre Masse af Enkeltheder, hvis ikke a lm in
delige Phomomener, astneengyldige Love bestandige« viste os Veien og ligesom klart lysende S tje rn e r kunde danne de faste Punkter, hvorefter man dristigt kan styre Iagttagelsens S kib fra et Rige til et andet igjennem det store sporlose H a v . A t toere disse fremragende Phomomener at kjende er vo rt forste M a a l, fo r senere med dem fo r D ie at betragte Chemiens vigtigste Resultater.
I
Metallernes Forandring ved Opvarmning i Luften. — 2Edle og uaedle M etaller. — M e
tallers Udsmeltning.
N a a r man smelter B ly i en aaben S kaal, iagttager man at det paa Overfladen taber sit metalliske Udseende og overtryk
ker sig med et tyndt Lag, hvis M r e ikke er u lig t Asie og derfor ogsaa ofte bencrvnes B lya sie ; siraber man dette tilside, saa seer man det blanke smeltede B ly derunder. D e t varer im idlertid kun nogle Oieblikke, for B ly e t atter har overtrukket sig med en mat H inde, og saa ofte man end siraber den tilside, saa danner den sig paany, in d til a lt B ly er forvandlet t il dette graaligt gule Legeme. H v o r forsijelligt er dette ikke fra B ly e t i dets oprindelige T ilstand? B ly e t er metallisk, seigt og letsmelte
lig t; dette derimod er et jordagtigt, sijort og tungtsmelteligt Legeme.
Hvilke Forandringer har nu B ly e t undergaaet i dette T i l falde? M a n kunde maasiee vcere fristet til at troe, at B ly e t ped denne stcrrke O pvarm ning havde afgivet N oget, som med- deelte det M e ia lg la n d s og dets ovrige Egenskaber, og i V irke
ligheden har man lige in d til S lu tn in g e n af det attende A arhun- drede staaet i den F orm ening, at M etallerne ved O pvarm ning tabe en Bestanddeel, fra hvilken deres vigtigste Egenskaber skulde hidrore. Im id le rtid kunde man ikke lcenge vcere i T v iv l om hvad der foregik, fra det O ie b lik , da man med Vcegtsiaalen i H a a n den begyndte at undersoge disse og lignende Phcenomener; thi det viste sig da snart, at M e ta lle t langtfra at have afgivet N o get, tvertimod var blevet tungere ved denne G lo dn in g. B l y
asken v e i e r m e r e e n d det B l y , som d e r er a n v e n d t , hvoraf da folger, at B ly e t ved denne S m e ltn in g har optaget Noget udenfra, hvorved det er blevet tungere. D e t Samme g jalde r om alle de M e ta lle r, som forandre sig ved O pvarm ning, og naar man har en nogenlunde fiin V a g t, kan man let efter
vise, at et Stykke Kobberblik, som ved O pvarm ning er bleven overtrukket med en morkebruun H inde, med Kobberasie, i denne Tilstand veier mere, end da det var blankt.-
H v o rfra kommer nu det S t o f , som M etallet optager og forener sig med ved O pvarm ningen? D e t kan n a tu rlig v iis kun komme fra L u fte n ; thi M e ta lle t kommer ikke i B eroring med an
dre Legemer. D en blankt polerede Kobbermasiine antager en mat rod Farve, efter at have va re t brugt nogle faa G ange;
det er Luften som har indvirket paa det metalliske Kobber og tildeels forenet sig dermed.
D e t er im idlertid ikke alle M eta lle r, som ved O pvarm ning og S m e ltn in g i Luften forandres saaledes som det er T ilfa ld e t med B l y , K o b b e r , J e r n , T i n o. si. Nogle faa holde sig uforandrede ved enhver O p v a rm n in g , og beholde altsaa deres metalliske Udseende. G u l d , P l a t i n og S o l v henhore t il disse; de ruste ikke i Luften, saaledes som de andre M etaller, men beholde deres G la n d s uforandret; de bare derfor Navnet a d l e M e t a l l e r .
D e r var en T id , da man troede det var m uligt at om
danne de uadle M e ta lle r til G u ld og S o lv , hvis V a r d i stedse paa G ru n d af deres mindre M a n g d e har varet betydelig hoi, og i .over Tusinde A a r have Folk af meget forsijellig S ta n d forsogt sig i denne Retning. Konger og Fyrster, saavelsom V i denskabsmand og mange Andre have i denne lange Rakke af A a r bortodslet uhyre K apitaler og T id for ved Opdagelsen af
„de Vises S te e n ", saaledes kaldte de . det M id d e l, som skulde omdanne de uadle M e ta lle r, at forskaffe sig Rigdom og M a g t.
Forsi efter tusinde A a rs forgjaves Anstrangelser tabte man T roen paa M uligheden af denne K u n s t; men de Iagttagelser, som der i dette lange T id s ru m vare samlede af de mangfoldige
„G uldm agere", bleve det G ru n d la g , paa hvilket Chemien senere udviklede sig. S e lv nu, efter at Chemien har udviklet sig i en u tro lig G rad , ester at man er kommen t il Kundskab om S a m
mensætningen af de meest forskjellige S to ffe r, som forekomme i Jordstorpen, i H avet og i Luften, nu da man veed M aaden, paa hvilken de dannes, og hvorledes de kunne omdannes t il mangfoldige andre S to ffe r, der ofte have en langt hoiere Vcerdi end G u ld , maa man erklcrre, at man ikke har den fjerneste F o r
modning om, hvorledes et ucedelt M e ta l skulde kunne omdannes til G u ld , S o lv , ja selv ikke engang t il et andet ucedelt M e ta l.
M a n er istand til af et M e ta l at danne mangfoldige an
dre S to ffe r med hoist forskjellige Egenskaber; men soger man at fore disse nye S to ffe r tilbage t il den metalliste Tilstand, saa er
holder man aldrig andet end det samme M e ta l igjen. Ved nogle Crempler v il det snart blive tydeligt.
Blyaste gaaer i Handlen under N avn af S o l v e r g l o d ; dette N a vn hidrorer fra den M aade paa hvilken det er fremstil
let. E n stor Deel af det B ly , som tilvirkes i Bjergværkerne indeholder S o lv i ringe men dog a ltid i tilstrækkelig Mcengde, t il at det kan betale sig at stille B ly e t fra S o lve t. M aaden, hvorpaa man kan gjore dette, er ganske simpel; den bestaaer kun i, at man smelter M e ta lle t i store Ovne, der ere saaledes in d rettede, at man ved Blcesebcelge kan blcese Luft ind paa det
smeltede B ly . Derved danner sig ligesom i det forst omtalte Forjog en Forbindelse mellem B ly e t og en Deel af Luften; der opstaaer Blyaste eller S olverglod. M e n naar man fortscetter denne Methode saalcenge, in d til a lt B ly e t er forandret t il dette pulverformige Legeme, saa finder man paa B unden en lille Q v a n tite t S o lv ; thi dette er ikke istand t il at angribes af L u f
ten, da det er et cedelt M e ta l; det bliver altsaa tilbage i metal
list Tilstand. Vidste man nu ikke, at det anvendte M e ta l inde
holdt en ringe Mcengde S o lv , saa kunde man maastee vcere tilboielig t il at tro, at S o lv e t var dannet paa denne M a a d e ; men det forholder sig ikke saa, S o lv e t var virkeligt tilstede fra
Begyndelsen af.
A f S olverglod er man nu istand til med Lethed atter at fremstille B ly e t i metallist T ilsta n d ; man behover til dette O ie- med kun at blande den omhyggeligt med V iv Deel (efter V crgt) K onrog eller flin t stodte Troekul, ryste Blandingen i en lille D ig e l og dernoest opvarme den til M o d n in g . Efterat den har voeret opvarmet i nogen T id , v il man finde, at K u lle t er borte, og istedetfor Blyaste ligger der et B lyko rn paa Bunden af D ig len. E ndnu lettere kan man gjore dette Forsog paa en anden M aade. M a n behover nemlig kun at kaste lid t S olverglod paa et Stykke ret liv lig t glodende Trcekul eller paa en G lod, som man tager ud af Ovnen, og fra hvis Overflade man forst har blcest den m u lig viis vedhængende Aste bort. Solvergloden fo r
andrer sig da noesten oieblikkelig atter til B ly , navnlig naar man holder M oden i B ra n d ved at blase paa den.
N a a r man opvarmer en B la n d in g af raspet B ly og Vs fiin t stodt S v o v l i en D ig e l eller i et G la s ro r over en Lampe.
som i hosstaaende F ig u r, saa iagttager man, at Massen pludselig begynder at glode, lange forend Varm en er bleven saa hoi, at den paa G ru n d af O pvarm ningen kunde glode.
T ager man dernast In d h o ld e t ud af Roret, saa v il man see, at S v o v le t er forsvundet, og at der er en graa, halvt metallist glind- sende Masse tilbage; dette Legeme er nu hel
ler ikke B l y , thi det er stjort og lader sig stode til P u lve r.
H va d der her er foregaaet, er noget ganske Lignende som ved S m e ltn in g af B ly i den aabne S k a a l; thi medens B ly e t ved i smeltet T ils ta n d at udsoettes fo r Luften optager en Be- standdeel af denne, saa forener B ly e t sig med S v o v l og dan
ner et Legeme, som bencevnes S v o v l b l y . Dette S to f fore
kommer meget udbredt i Naturen, vel ikke hos os, men i B je rg egnene, hvor det samles i store M a sse r; thi saagodtsom alt B ly , der gaaer i H a nd le n , fremstilles af et M in e ra l, som kal
des B l y g l a r i d s , og som i Hovedsagen ikke er A ndet, end S v o v lb ly .
F o r atter at fremstille B ly e t af S v o v lb ly e t, saaledes som ovenfor Blyasken blev tilbagefort t il B ly , behover man kun at smelte det med Jern. T il det Oiemed blander man S v o v lb ly med ^4 Jernfiilspaaner efter Vcegt, ryster M assen i en D ig e l og giver den en stcrrk G lodning. N a a r nu D ig le n i lcengere T id har vceret glodende v il man efter Afkjolingen sinde et B ly - korn paa Bunden af samme. S vo vlb lye t er altsaa bleven ad
skilt, B ly e t er stilt fra S vo vle t.
P a a lignende M aade fremstilles en stor Deel B ly i B je rg værkerne af det naturlige S v o v lb ly , B ly g la n d s .
B ly e t er altsaa i disse Forsog blevet omdannet til S o lv e r- glod og t il S v o v lb ly , og af disse S to ffe r er atter B ly e t frem stillet i f r i Tilstand. Disse Erem pler kunne foroges med m ang
foldige andre, B ly e t kan omdannes t il mange andre S to ffe r t il B ly h v id t, M o n n ie , Blysukker o. s. v., S to ffe r, som have hoist forstjellige Egenstaber, men hvergang man forsoger paa at fore dem tilbage i den metalliste T ilsta n d , faaer man atter B ly og ikke noget andet M e ta l.
Dette gjcrlder nu ogsaa om alle andre M e ta lle r, om G u l d , S o l v , Q v i k s o l v , T i n , J e r n , Z i n k , V i s m u t h , K o b b e r o. s. v . ; man kan af disse fremstille de nieest forstjellige S to ffe r, der ofte ligne hinanden saameget, at man har Vanskelighed ved at adstille dem fra hinanden; men hvergang man soger at fore disse tilbage i den metalliste T ils ta n d , faaer man bestandigt det M e ta l, fra hvilket man gik ud. M e t a l l e r n e ere G r u n d s t o f f e r , det vi l sige St of f er , som man ikke er istand til at adstille i ueensartede D e le ; B ly e t kan b rin ges i Forbindelse med mange andre S to ffe r, men man er ikke istand til at dele B ly e t i to S to ffe r med forstjellige Egenstaber.
Omdannelsen af B ly t il Blyaste ved S m e ltn in g i Luften er ovenfor forklaret saaledes, at B ly e t ved denne Varm egrad forener sig med en Bestanddeel af Luften. Denne Bestanddeel af den atmosphceriste Luft kaldes I l t. N a a r den dannede Forening
14
af B ly med I l t , opvarmes ved K u l saaledes som i ovenomtalte Forsog, omdannes den atter t il B ly . Den fremmede Bestand- deel, Ilte n , som B ly e t havde optaget, har ved denne V irkning af K u lle t atter fo rla d t samme, idet nemlig K u lle t har forenet sig dermed. N a a r man blander K u l og Blyasie i det rette Forhold og derncest gloder Blandingen, saa er efter Glodningen a lt K u lle t forsvundet; der sindes kun metallisk B ly i D iglen.
Hvorledes er nu K u lle t forsvundet? Sagen er den, at Ilte n , som har fo rla d t B ly e t og forenet sig med K ullet, med dette danner en Forbindelse, som er lu ftfo rm ig , og som altsaa har blandet sig med den omgivende Luft.
N a a r K u l brcender i vore O vne foregaaer noget ganske Lignende, kun er der den Forsijel, at K u lle t i dette Tilfcelde tager I l t t il sig direkte af Luften, medens det i Forsoget med Blyasien forener sig med dennes I l t . I forste Tilfcelde fo r
brænder K u lle t i fr i I l t , i andet Tilfcelde derimod i bundet I l t , idet det nemlig tager den I l t , som var bundet t il B lyasien;
i begge Tilfcelde forsvinder K u lle t, idet det med Ilte n danner en lu ftfo rm ig Forbindelse, der blander sig med den atmosphcrrisie Luft. K u lle ts Forbrcending i Luften og B ly e ts Omdannelse t il Blyasie ere altsaa to Phcenomener, der have samme Aarsag; de beroe begge paa en Forening med Ilte n af Luften.
D en Egenskab ved K u lle t at kunne berove visse F o rb in delser deres I l t og tilbagefore dem i den metalliske Tilstand, benytter man i det S to re ved M e t a l l e r n e s U d s m e l t n i n g . D e r forekommer saaledes i N aturen flere Forbindelser af Jern med I l t ; J e r n g l a n d s , M a g n e t j e r n s t e e n , B l o d s t e e n og Hcematit ere Navnene paa forsijellige M in e ra lie r som alle indholde Jern og I l t , og som alle anvendes t il J e r n u d s m e l t n i n g i det S to re . M ange M illio n e r Centner Je rn ud
smeltes a a rlig af disse M a lm e paa en M aade, der kun lidet a f
viger fra den Fremgangsmaade, som ovenfor blev anvendt for at vise, at Blyasie indeholder B lv , og som bestod deri, at den blev kastet paa et glodende Stykke K u l; thi Jernudsmeltningen bestaaer i det Vcrsentlige deri, at man blander M alm ene med
K u l, som derncrst antcendes og deels frembringer den Varme, som er nodvendig fo r at Virkningen kan indtrcede, deels forener sig med I l t af Jernmalmen, hvorved denne tilbagefores i metallist Tilstand.
I hosstaaeude Tegning sees Gjennemsnittet af en O v n
saaledes som den i Almindelighed anvendes t il Jernudsmeltning.
Den er muret op af ildfaste Stene, navnlig den inderste Deel af Sam m e, hvor Varm en kommer t il at virke, og indrettet saa
ledes, at den kan arbeide A a r ud og A a r ind uden Afbrydelse.
Jgjennem Aabningen foroven kaster man en B la n d in g af J e rn malm, K u l og Kalk ind og igjennem Aabningen forneden, i , tapper man det udsmeltede Je rn ud, og saaledes kan den ved
blive at arbeide i mange A a r. I den nederste Deel af O vnen ved 6 ere Blcrsebcelgpiber anbragte, som fore den t il Forbræ n
dingen nodvendige Mcengde L u ft ind i Ovnen. Efterhaanden som Kullene brcrnde bort, synker Massen lid t efter lid t igjen-
nem O vnens hele Holde, der er mellem 3 0 — M Fod, og kom- -m ^ mer omsider i den varmeste D eel af samme, o, hvor det udsmel- -km tede J e rn samler sig paa Bunden af Ovnen.
' D a nu Kullene efterlade Aste ved Forbræ nding og Je rn - -n n malmen a ltid indeholder Leer, S a n d og andre fremmede Bestand- -6nr
dele, er det nodvendigt, at der i O vnen er en v is Mcengde K a l k tilstede; thi da smelter denne sammen med de fremmede
Bestanddele til en flydende Masse, som samler sig ovenpaa det K6 smeltede Je rn . S l a g g e n , saaledeS kalder man den Masse, M som opstaaer ved Sammensmeltning af K alk med disse S to ffe r,
lsber nu af sig selv ud af O vnen igjennem anbragte H u lle r, og go Jernet, som ligger smeltet under denne, kan man ose ud, saa- -bo snart der er samlet saameget, som der udfordres til en S tob n ing . .gu N a a r man altsaa bestandig kaster Jernm alm , K u l og Kalk igjen- -m nem den overste Aabning af O vnen og lader Blcrsebcelgene nas- -so brudt virke, saa kan man holde Ovnen saalcrnge i G ang som mo man har Brcrndsel, eller in d til den m u lig v iis gaaer i Stykker. .n ' M e ta lle t som man paa denne M aade faaer er Stobejern. .m D e t er nu ikke reent J e rn ; thi det indeholder a ltid endeel K u l;
dermed er ikke meent, at der i Jernet hist og her skulde sidde
et Stykke K u l, som vel nok kan hcendes; tvertimod det K u l, om m(
hvilket her er Tale, v il ikke kunne sees, thi det er i Forbindelse ) fl med Jernet. Ligesaalidt som man kan see B ly i Solverglod,
der bestaaer af B ly og I l t , ligesaalidt kan man i Stobejernet, som man paa denne M aade har erholdt, see den ringe Mcengde
K u l som er tilstede. Im id le rtid er denne ringe Mcengde K u l en m aldeles vcesentlig Bestanddeel fo r Stobejernet, thi den meddeler n dette den vigtige Egenstab at kunne smelte ved en Varme, som m man med nogenlunde Lethed kan frembringe i store Ovne. N a a r ro man bortskaffer K u lle t af Stobejernet, saa bliver det saa tungt- -1 smelteligt, at det ikke mere egner sig til S tob n ing , det bliver 13 derved t il S m e d e j e r n , som Enhver nok veed ikke smelter i 'i den betydelige Varm e, som Smeden fremkalder paa sin Esse. .3
M aaden paa hvilken man f o r v a n d l e r S t o b e j e r n e t k t i l S m e d e j e r n er ganske simpel; thi den bestaaer i Hoved-
sagen kun i at holde Jernet lang T id smeltet under Luftens Paavirkning. H vad der foregaaer ved denne Behandlingsmaade er da let at indsee. Luften virker paa den smeltede Masses Overflade, og dens I l t forener sig saavel med Jernet som med K ullet. K ullets Forbindelse med I l t er luftform ig og gaaer a lt- saa bort; men Forbindelsen af Jern og I l t svommer som en Asie paa Overfladen af det smeltede Jern. Denne Forbindelse kaldes J e r n i l t e og er bekjendt fra det daglige Liv under N avn af Hannnersijcel, Jernrust o. s. v.
N a ar man nu rorer Jerniltet ned i det smeltede Stobejern, saa foregaaer den samme V irkn in g som den, der ovenfor blev omtalt som stedfindende, naar nckn gloder K u l med B l y i l t e , Forbindelsen imellem B ly og I l t , altsaa Solverglod, Blyasie.
K ullet, som der findes i Stobejernet, tager I l t fra Je rn ilte t ,o§
bliver derved luftform ig. N a a r man paa denne M aade under, stadig O m roring har smeltet Stobejernet i Luften, gaaer den storste Deel af K u lle t bort, Jernet bliver meget tungtsmelteligt og er omsider forvandlet til Smedejern. Forsijellen imellem Stobejern og Smedejern er altsaa den, at dette er ncesten reent Jern, medens h iin t indeholder nogle Procent K u l.
S ta a l e t, der i sine Egenskaber er meget forsijelligt fra Smede- og Stobejern, ligger med Hensyn t il Sammensætning m idt imellem disse; thi det indeholder mindre K u l end S tobe
jern, men niere end Smedejernet. D e t kan derfor fremstilles af Stobejern paa samme Maade som Smedejernet, i det man kun passer at afbryde Sm eltningen af dette i Luften, medens endnu
den rette Mcengde K u l er tilstede.
P aa en ganske lignende M aade udsmelter man ogsaa T i n n e t af dets M a lm . I England, Ostindien og flere Steder forekommer der et M in e ra l, som kaldes T i n s t een, og som er en Forbindelse af T in og I l t ; det er det samme S to f, som danner sig, naar man smelter T in i aabne K a r, hvorved det ligesom B ly e t forener sig med I l t af Luften. Tinsteen, T in aste og T in ilte ere altsaa forsijellige Navne paa omtrent den samme T in g .
I det Foregaaende er det viist hvorledes mange M etaller forandre sig ved M o d n in g eller S m e ltn in g i Luften, medens andre derimod under saadanne Forhold beholde deres metalliste Å dre og derfor kaldes crdle M etaller t il Adskillelse fra de andre, som saa let tabe deres M etalglands ved O pvarm ning. D e t er angivet, at Aarsagen t il denne Forandring af M etallerne ved hoiere Varmegrader er den, at de optage en Bestanddeel af Luften, nemlig Ilte n . D e cedle M e ta lle r besidde ikke den Egen
stab, at kunne forene sig med dette S to f ved O pvarm ning, og beholde derfor deres M e ta lg la n d s under Omstændigheder, hvor de andre forandres til et umetallist Legeme. A lle disse F orbin
delser imellem M etallerne og I l t kalder man med et fcrlles O r d : I l t e r . Dannelsen af disse S to ffe r, M e t a l i l t e r n e , som med saa stor Lethed indtrceder ved forhoiet Varmegrad, viser sig im id lertid ogsaa ved lavere Varmegrader. M ange M e ta lle r ruste i
Luften, og Rust er en Forbindelse af M eta lle t og I l t . I m id lertid foregaaer disse V irkninger kun langsomt under almindelige Forhold og navnlig, naar Luften er tor, hvorimod fugtig Luft befordrer M etallernes I l t n i n g , det v il sige deres Forening med
I l t . Kobber, B ly og Jern ruste alle i Luften ved lomgere Henliggen, hvorimod T in n e t holder sig ncesten uforandret, selv i meget lang T id pg under Tilstedeværelse af V and. T inn e t er ved almindelig Luftvarme et cedelt M e ta l, og derfor kan det ogsaa anvendes i mange Tilfcelde, hvor andre M e ta lle r ere uanvendelige. M a n fortinner Kobberkar, for at de ikke skulle ruste, navnlig naar de anvendes t il Spisers Tilberedning; thi Kobberilte oplofts meget let i forstftllkge S toffer, som forekomme i almindelige Spiser og vilde altsaa let kunne forgifte disse;
men ved at overtrække dem med et Lag af T in , forhindrer man Luftens Adgang til Kobberet; K arret forener altsaa Kobberkar
rets Styrke med Tinkarrets Reenlighed. A f samme G rund fortinner man ogsaa Jernkar, som anvendes i H uusholdningen;
thi Jernet ruster let. Vel er denne V irkning ved Jernet ikke saa fa rlig som ved Kobberet, thi Jernet er ikke noget giftigt M e ta l; men Hurtigheden hvormed Jernet i l t e r sig — forener
f sig med I l t — er saa stor, at K arret snart vilde blive ubruge- l ligt. A f alle M e ta lle r er G uldet det cedleste, det forandrer sig v aldrig i Luften; S o lv e t bliver undertiden morkt ved Henliggen, rr men denne V irkning hidrorer ikke fra nogen Iltn in g , men fra ) et andet S to f, som findes i ringe Mcengde i Luften, og fom
s senere engang stal blive omtalt.
2 .
k Kulsyre. Dens Forekomst i Naturen. — K alk
vand som Opdagelsesmiddel sor Kulsyre.
N a a r K u l brcender eller naar det opvarmes med M e ta l
li ilter, f. E r. med S olverglod, danner sig en Forbindelse af K u l o og I l t , som kaldes K u l s y r e . K u lle ts Forsvinden i begge T i l si foelde finder sin Forklaring deri, at Kulsyren er et lu ftfo rm ig t 3 Legeme. M a n seer ikke Kulsyren, som d a n n « sig ved Forbrcen-
<1 dingen, ligesaalidt som man med D ie t kan opdage den i den o atmosphceriste Luft, hvor den altid er tilstede i ringe Mcengde;
lt thi den er ligesom denne usynlig, fo rd i den er lu ftfo rm ig og u u fa rve t; men man fjender et M id d e l t il med Lethed at eftervise si selv smaa M crngder Kulsyre.
N aar man nemlig udrorer lcedstet Kalk i V a nd , saa oplo- si ser sig endeel deraf, ligesom Sukker og S a lt, der overgydes med k V a nd . Den overflodige Mcengde K alk v il efterhaanden, naar k Vcedsten staaer roligt, afscette sig paa Bunden af K a rre t, hvor-
>§ ved den overstaaende Vcedste klarer sig. N a a r den er bleven si fuldkommen klar og gjennemsigtig ligesom reent V and, saa er
den stikket t il sin Bestemmelse, at eftervise Kulsyre. Undertiden
varer det noget loenge, inden Vcedflen v il klare sig, og man kom- mer da hurtigere til M a a le t ved at filtrere den.
T i l det Oiemed udklipper man af et blodt, ulimet P a p ir - - r en rund Skive, som man folder saaledes, at den danner en u Kegle, ligesom i hosstaaende F ig u r
og fatter F iltre t — det saaledes foldede P a p ir — i en T ra g t. .1 N a a r man nu hoelder Vadsten paa F i l t r e t , saa tranger O p
losningen igjenncm P a p ire t, medens de uoploste, i V a n - * det svavende Kalkpartikler holdes tilbage af Papiret. D en r, Vadste, som lober ned fra Tragten, er da fuldkommen klar og g kan nu anvendes: den kaldes K a l k v a n d .
N a ar Kulsyre kommer i B eroring med Kalkvand, saa bli- <
ver dette atter uklart. M a n seer det allerede, naar Kalkvand i i langere T id staaer i Luften; thi da danner fig paa Overfladen n en Hinde, som ikke forsvinder ved Rystning af Vcedsten, men n viser sig som et fast, hvidt Legeme. Dette Legeme, der er op-
staaet ved In d v irk n in g af Kulsyre fra Luften paa Kalken i V a n - --i det, er en Forbindelse af Kulsyre og Kalk. I Almindelighed
finder man, at en F o r b i n d e l s e i m e l l e m t o S t o f f e r h a r 7 a n d r e E g e n s k a b e r end S t o f f e r n e sel v, og saaledes er 7 det ogsaa Tilfoeldet med Forbindelsen imellem Kalk og Kulsyre; ; thi imedens Kalken er oploselig i V and, og Kulsyren ligeledes H kan holde sig oploft i Vand, saa er Forbindelsen imellem Kalk A og Kulsyre dog uoploselig i V and og udstiller sig derfor af V a n
det, efterhaanden som den dannes.
I den atmosphceriste Luft, hvor der kun er en meget ringe 3, Mcengde Kulsyre tilstede, fremtræder Uklarheden i Kalkvandet u
kl k
6
il
!) 4
il
v -)
l
L )
o
>3
L kl
L D kl
lk
s s
4 k
4
s
»j
8
4
0
1
kun langsomt; men hurtigere viser den sig, naar dette kommer i B eroring med den Luft, som danner sig ved Forbrænding. M a n behover blot at gyde noget Kalkvand i et G la s , holde et liv lig t glodende Stykke K u l ned i Luften over Vandet og dcrkke
Glasset med et Stykke P a p ir, og man seer da inden faa D ie blikke, at Vandet bliver stcerkt uklart, navnligt naar Glasset rystes lidt, saa at Luften kan blande sig med Vandet.
I dette Tilfcelde danner Kulsyren sig altsaa ved Forening af K u l med fr i I l t , men man kan let vise, at det er det samme S to f, som danner sig, naar K u l glodes med M e ta lilte r, i h v il
ket Tilfcrlde det forener sig med bunden I l t og altsaa brcender paa Bekostning af den I l t , som findes i M e ta lilte t. T i l dette Diemed ryster man en B la n d in g af fiintstodt K u l og B ly ilte (S o lve rg lo d ) i et lille G la s ro r, som er tilsmeltet i den ene Ende, og anbringer i dets Aabning
et boiet G la s ro r o, ved H jcrlp af en P ro p b. N a a r man nu opvarmer Blandingen i a, medens Roret ell med sin anden Ende staaer i et G la s med Kalkvand, saa v il man, under Forudsætning af at Proppen er toet, see L u ft
bobler fremtroede ved Rorets
M u n d in g cl. D e t er im idlertid ikke Kulsyre, som her fremtrce- der; det er kun Luften i G la s ro re t, der udvider sig ved O p varm ning af R o re t; men, naar Roret er blevet varm t, og M a s sen har begyndt at glode, v il Kulsyren udvikle sig og let iagt
tages derved, at hver Boble, naar den er kommen t il Kalkvandets Overflade, omgiver sig med en H inde af et hvidt pulverform igt Legeme, som, naar Boblen brister, udbreder sig i Vcedsien og gjor den uklar. P aa denne M aade kan man udstille, b u n d s cel de, al Kalken af dens O plosning.
D en Forbindelse, som paa denne M aade dannes, kaldes k u l s u u r K a l k ; det er et Legeme, som er bekjendt fra det dag-
lige Liv, thi K r i d t , K a l k s t e e n , M a r m o r cre i det Væsent
lige ikke andet end kulsuur K a lk , end en Forbindelse imellem Kulsyre og Kalk.
Kulsyren fremtræder ved V irkninger af meer eller mindre forskjellig A r t ; ved Forbrændingen af Tror, ved M etaludsm elt
ningerne dannes meget betydelige Q vantiteter Kulsyre, men endnu langt storre er den Mcengde, som opstaaer paa andre M aader. M ed hvert Aandedrag udstoder man et vist Q v a n - tum af denne L u ft, og In te t er simplere, end at eftervise dens Tilstedeværelse i den udaandede L u ft; thi man behover blot at bla'se Luft fra Lungerne igjennem et R o r ned i klart Kalkvand, og man seer da strar, at dette bliver uklart af den udskilte kul
sure Kalk. H v o r betydeligt det paa denne M aade dannede Q v a n tu m Kulsyre er, v il man let indsee, naar man betcenker, at et Menneske i Aarets Lob udaander ikke mindre end 7 0 0 — 800 P u n d eller omtrent 6000 Cubik Fod af denne Luft.
Ogsaa ved Gjceringen danner Kulsyren sig; de Luftbobler, som stige op af en gjcerende Vcedste, og som drive den i Skum ( D l , Champagne), og den K ra ft, som hcever B ro d e t, naar det gjcerer, er ikke andet end Kulsyre.
M a n har beregnet, at i et A a rs Lob paa hele Jordens Overflade ved Forbrcending og Aandedrcet dannes den uhyre Mcengde af 3 0 — ^0 ,0 0 0 M illio n e r Centner Kulsyre, hvilket om
trent er Vcegten af to Cubikmile Kulsyre Luft. Ikke destomindre gives der endnu andre K ild e r for Kulsyre-Dannelse. V ulka
nerne udvikle i et vist S ta d iu m af deres Liv bestandige« K u l
syre, og derfor findes denne ogsaa i stor Mcengde i de v u l
kanske Egne.
M e n det er ikke alene de egentlige Vulkaner, igjennem hvilke Jorden udaander sin K ulsyre, den fremtrceder ogsaa mange andre S te d e r, hvor der i Aartusinder ikke har erifteret V ulka
ner, igjennem Jordens Overflade. H vo har vel ikke hort tale om, at Mennesker ere blevne qvalte, naar de ere gaaede ned i Bronde og dybe Kjeldere, der i lang T id have vcrret lukkede;
Kulsyren har der efterhaanden udviklet sig af Jo rd e n, og, da
d e n e r en L u f t , s o m er t u n g e r e end den a t mo s p h c e - r i s k e, kan den kun vanskelig blande sig med denne. Saaledes seer man i H u n d e g r o t t e n i N e a p e l det mcerkelige Phcrno- men, at Kulsyre holder sig i et Lag af 2 — 3 Fods Tykkelse over hele Bunden. M in d re D y r , H u n d e , K a tte , som komme ind i denne giftige Atmosphcere af Kulsyre blive oieblikkeligen qvalte, fo rd i de ere nodsagede t il at indaande denne Luft, me
dens Mennesket, som er saameget hoiere, dristigt kan trcede der
in d , idet det nemlig rager op over den Atmosphcere af K u l
syre, som hviler paa Bunden af Grotten.
P a a Java findes der en D a l, der omtrent er en halv M i i l i Omkreds og 15 Alen dyb, i hvilken der bestandigt udvikler sig Kulsyre igjennem Bundens hele Overflade, thi man opdager in tetsteds nogen Revne eller anden A a b n in g , hvorigjennem K u l
syren trceder frem. G i f t d a l e n p a a J a v a er som en S o med Kulsyre, der bestandig fylder den heelt og flyder over B re d derne ned i de omliggende Egne, hvor den blander sig med
Atmosphceren. In te t levende Vcesen kan opholde sig i denne G iftd a l, men qvceles oieblkkkeligt, naar det kommer derned.
M ange D y r omkomme mellem A a r og D a g paa dette S ted, idet de, uvidende om Faren og uden at kunne va rs le s , da Kulsyren er usynlig, trygt begive sig ned i D a le n , hvor de oieblikkeligen sinde deres D od. Ikke engang en P la n te groer paa dette Sted, men D alens nogne flade B u nd er bedcekket med Menneske- og Dyrskeletter, der alle i S olen ere blegede saa hvide som Elfenbeen, og afgiver et rcedsomt Skue for den, der staaer Paa D alens, paa G ravens R and og seer ned i samme.
H v o r man har G rund til at troe, at der har samlet sig en stor Mcengde K u lsyre, bor man aldrig gaae ned uden forst at prove, om Luften virkelig er stikket til Jndaanding, og derom kan man let overtyde sig ved at fore et brcendende Lys derned;
thi hvor Lyset kan brcrnde, der kan Mennesket ogsaa aande og trygt gaae ned; thi der er der tilstrækkelig I l t tilstede. Udslukkes der
imod Lyset, saa maa man forst soge at bortskaffe Kulsyren, hvilket
lettest skeer ved at kaste endeel i V and udrort lcedstet Kalk der
ned; thi denne v il da, som bekjendt, snart forene sia med Kulsyren. f D a Kulsyren fremtræder under saa meget forskjellige F or- i hold i fr i Tilstand og altsaa blander sig med den atmosphcerisie 7 L u ft, saa er det kla rt, at den altid maa findes i storre eller
mindre Mcengde i Luften, og at det forholder sig saaledes, er : allerede i det Foregaaende omtalt, og er beviist derved, at K alk
vandet bliver uklart ved Henstand i Luften. D et er im idlertid kun en forholdsviis meget ringe Mcengde Kulsyre, som findes i Atmosphceren, og Forsog have viist at det kun udgjor ^ — 5 T i tusindedele af det hele R um fang; menAarsagen til at Mcengden af Kulsyre i Luften ikke er langt betydeligere, da der dog aar- ligen tilfores den en saa overordentlig stor Mcengde af samme, ligger deri, at en anden Klasse af organiske Legemer, nemlig Planterne, leve paa dens Bekostning; kgjennem den store B la d overflade virker P lanten paa Luften og suger storste Delen af sin Ncrring i Form af Kulsyre til sig fra denne. Kulsyren ud- aandes af Mennesker og D y r , den danner sig ved Forbrændingen og ved G jcrring, den udstodes af Vulkanerne og findes i V a n det, der som K ilde bryder frem af Jorden, og blander sig i alle
disse Tilfcelde med Luften; men fra denne optages den atter af P lanterne, hvor den omdannes t il hoist forskjellige S toffer, der deels finde Anvendelse som Fode for D y re t, deels fortceres paa Ildstedet, og saaledes.vender da atter Kulsyren tilbage t il sin oprindelige Tilstand. Dette er et af de store Kredslob, som findes i N a tu re n ; Kulsyren gaaer fra Luften igjennem Planterne til
D y re t og vender fra dette atter tilbage t il Atmosphceren.
3 .
Kulsure Sulte — Kulkbraending. — Laedsket Kalk. — Kalkens Anvendelse til M u rin g . — Vandet som chemifk Besianddeel. — Gibs-
^lobning.
I Naturen findes der mange Forbindelser af Kulsyre med andre S to ffe r, og ved Kunst dannes endnu flere. D e t hvide Farvemateriale, som kaldes B l y h v i d t , og som anvendes til at male V induer, D ore o. s. v. hvide, t il at give dem P erle
farve, som man udtrykker sig, er saaledes en Forbindelse af K u l
syre og B ly ilte . O pvarm er man B ly h v id t i en lille S kaal over en Lampe, saa mister det fin hvide Farve og bliver guult.
Denne Forandring i B lyh vid te ts Farve har sin Aarsag i en Adskillelse af S am m e, thi det, som bliver tilbage, er ikke andet
end Solverglod, B ly ilte , idet Kulsyren ved denne O pvarm ning er uddreven af Forbindelsen. D e t er let at eftervise, at det fo r
holder sig saaledes; thi man behover kun at opvarme B ly h v id t i et G la s ro r, ligesom ovenfor B landingen af B ly ilte med K u l, og man iagttager da ligeledes, at der udvikles en L u ft, som bundfælder Kalkoplosningen (udstiller Kalken af samme). Denne Luft er K ulsyre; men samtidigt iagttager man, at B lyh vid te t i Roret mister sin hvide Farve og bliver guult. V i l man over
tyde sig om , at det virkelig er B ly ilte , som er tilbage i Roret, saa kan man blande det med K u l og opvarme det paany; man v il da atter have en U dvikling af K ulsyre, som hidrorer fra K u lle t og B ly ilte ts I l t , og i G la sro re t seer man B lyko rn
danne sig. (See Trcrsnittet P ag. 2 1 .)
Ncesten alle k u l s u r e S a l t e , det v il sige Forbindelser imellem Kulsyre og M e ta lilte r, adstilles ligesom B ly h v id t ved O pvarm ning, idet de deles i Kulsyre og M etalilte. D et er derfor klart, at man kan anvende disse Forbindelser ligesom M e ta lil
terne til Udsmeltning af M e ta lle r; thi ved den Varme, for hvil-
ken de udscrttes, blive de forandrede t il I lt e r . Kaster man B ly hvidt — k u l s u u r t B l y i l t e — paa liv lig t glodende K u l, saa udstilles der B ly .
Fremgangsmaaden ved at udstille Metallerne af dereS kul
sure S a lte er den samme som ved Behandling af Ilte rn e i det samme Oiem ed, og bestaaer i Hovedsagen kun i en G lodning med K u l, hvorved forst Kulsyren bortgaaer ved O pvarm ning, og derncest K u lle t forener sig med M e ta lilte ts I l t . Jern og Zink udsmeltes i det S to re af deres kulsure S a lte : J e r n s t een og G a l m e i e ; og, hvor det kulsure B ly ilte ( B l y s p a t h ) eller det kulsure Kobberilte ( M a l a c h i t ) forekommer i tilstrækkelig Mcrngde,
anvendes det ogsaa t il Udsmeltning.
S o m disse kulsure S a lte forholder sig ogsaa K a l k s t e n e n ved O p va rm n in g ; Tusinder af Tonder Kalksteen blive hvert A a r glodede for af dem at uddrive Kulsyren, idet K a l k
b r æ n d e r i e r n e er Fabrikker, der i det S to re foretage, hvad der i det Foregaaende blev omtalt, nemlig Adskillelsen af et kul
suurt S a lt ved O pvarm ning. Kulsyren gaaer ved denne O p varm ning bort, medens den anden Bestanddeel af Kalkstenen
bliver tilbage, nemlig det S to f som man kalder b r o e n d t K a l k . Ovnene i hvilke denne O pvarm ning skeer, ere af meget forstjellig S la g s ; nogle ere kun indrettede til at brcende saamegen K alk
steen, som der paa engang kan voere i Ovnen, imedens andre ere indrettede efter samme P rin cip , som Jernudsmeltningsovnen, der er i stadig G ang. E n O vn af forste S la g s er fremstillet i
hosstaaende T egning; den er muret op af ildfaste Steen og har fo r
neden scedvanlig en Rist, paa hvilken Brcendstet lcegges; over denne byg
ger man af store lose Kalksteen en Hvcelving, a b , og fylder saa Resten af Ovnen med mindre og mindre Kalksteen, saa at den overste Deel er fy ld t med de mindste Stykker.
Denne Fremgangsmaade er nodven-
