Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Fischer, J. G.; paa Dansk udgivet af Fred.
Frølund.
Titel | Title: J. G. Fischers populære Naturlære, til Brug i
Skoler og ved Selvunderviisning Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Frølund & Flinch, 1844 Fysiske størrelse | Physical extent: 361 s. :
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
ff
V.---
- ^
>1 / - ' -b E----
^ > E
? 'V -.-
M W W ,
» '
^ «>K I . I.--
, » «
.5.7-,
I -
1 -^ . .
? ..
.
'.- -> ' .v' .v - ''
<
s ' .'.- - »V ^/'i,' '' - ^1 .' >
7-
^ -. ^5?
< V
^1
/ >' -
... 2 - - ^ . -
- M U
^4 ^ '«-
. ^ _ .
?^> vk's XOk1<Zel.»Qk 8«t-!0^k»<
^ '
^ <
; ^
...v
I G. Fischers
W o p u lir r e N a t u r l æ r e ,
til Brug i
>
Skoler og ved SelvunderviisnLng.
M e d 2 S V T r o e f n i t
Paa Danst udgivet af F re d . F r o lu n d .
Koster indbunden 2 R bd. 1 6 ss.
Kjobenhavn ^ L 8 4 4 .
Forlagt af Fred. Frolund L Flinch.
Trykt i dktVtlMgstr Oo-trykkcri.
Forerindring
De soerdeles gunstige Bedommelser, som denne BoaS tydste O rig in a l har fundet saavel af Skoleautoriteter, som af de meest bekjendte Skolemoend i Tydstland, hvor den er bleven en ret almindelig baade Skole- og Folkebog, foranledigede mig til at gjore mig bekjendt med den sidste Udgave deraf, som udkom i Slutningen af forrige A a r; og da Dogen nu vgsaa i hoiGrad tiltalede m ig, og forekom mig fuldkomnere at svare til sin T ite l, end nogen anden mig bekjendt Bog r denne Videnskab, saa besluttede jeg mig til at udgive den paa Danst.
Nogle enkelte S m a a fo ra n d rin g e r har jeg foretaget mig, hvilte dog egentlig kun be- staae i nogle Forkortninger i Fremstillingen; nogle flere Forandringer af dette Slags kunde maa- stee v»re onstelige; men jeg torde dog e» bestemme mig ttl at gaae videre heri end steet er. Paa et Par Steder har jeg indskudt Adstilligt, som sorekom mig hensigtsmassigt.
Nogle Jnkonseqvenser have indsneget sia med Hensyn til Skrlvemaaden; de ere narmest foraarsagede derved at Korrekturen har varet i Flere- Hander, da jeg ved Sygdom blev forhin
dret fra ftadigen at loese Korrekturen. For dette maa jeg da udbede mig Laseren- Overbarelfe, saavelsom og for de deSvarre ikke faa Trykfejl, som have indsneget sig. af hvilke jeg dog v il haabe de vasentligfte findes angivne i Trykfejlslisten.
Kj-benhavn, den 30te September 1844. . . .
* Udgiveren.
1 ,
^ ^ ' G . . i . ^
' 1
/
!- . «
* ^
E - - .- ^ .. E t .n?
^ ^ »V--
^ (
.c
. T - '
r
E .
. . ^ . »-">' / ' .- *. .
ki
^»«^ » ni->.>" )v » ,,.i7 ? -.?»r^s H^.s.^ ,n - » 6 >7<» ,7 ,^ » i- ,n r ^ .6 ' L , ,
:75 l7 ATI « 4 . ' ' l '.r^ -is ^ i- Lsir^i t - .T4« ^)-><l?olrrK74«^L ^
^ r u»?i4 .- -i»j- :» /n , r , ^ t t j . . . ^ f. i - v>' '«> ^
7;,kku»tt ^' -. . s-i i Vtt Lv : 7 - * 7 , k ,.'..> ^ iu /r , «-VLv m > r^ .^ 4
I ^ ^ t ^ k f r ^ i « -jtts . v>» lir ^ / . ' » )5. d im M <6,?»1 t'H jtH
^ - . '- ^ ' ^-'"2 '.»» ir-r?7»r>-u ir ,-jr ><„^5,.-; vr,'. .-r^i»,»j§
-'iF^rvr. ril k ^ ^s-opTrri.-:^ »,.' rrysrr>- 7'^> - ^ p>4^» v.k»s L;<? ^rk ».^ , ,<i - --- . . . . .
^ttATTi^.rr^ r :-/»j, '.' j.srf! ri.5^ » - ». . --- ---- ,., ... . .. ^... ^
.': i!« -t „I ,',.y> Ns/.q^t 1v^» . tirilqr^ b»i r"t H>. ,,, „7»'
.' ' , i »/t«n>L,» »rl„» ^^ikrzZt»
^ * ' ^
: - > . . . - ^
^ .
^ ^
.
^ . . -»
k.ij,
^ '^7.7
. . . ^
.>7
», > . V'.
> ' ^ ", ' ' : »
-f' -
F
In d le d n in g . ...
F o r s t e A f s n i t : L e g e m e r n e s a l m i n d e l i g e E g e n s k a b e r ... ..
8 1. Nogle A ntydninger om Legemerne og deres Egenskaber ia lm in - delighed, S . 4 ; — § 2. Legemernes Udstrækning, S . 5; — § 3.
Legemernes Porositet, S . 7 ; - ^ - 8 4 . Legemernes D e le lig h e d , S . 11.'> — 8 6. Legemernes T iltræ k n in g , (Kohcrsion, Adhcrsion, kemifl Tiltrcekning, T yngden), S . 13; — 8 7. Legemernes J n e r tie , S .
^ 2 7 ; — 8 8. S p o rg sm a a l etc., S . 29.
Andet A fsnit: F a s t e L e g e m e r s B e v c r g e l s e o g L i g e v c r g t .
8 1. Faste Legemers Bevcrgelse og H v ile ialm indelighed, S . 3 1 ; —
8 2. D e forstjcrllige A rte r af Bevcrgelser, S . 3 2 ; — § 3. Lege
mernes jcrvne Bevcrgelser, S . 3 4 ; — 8 4 . Legemernes jcrvnt t ilt a gende og jcrvnt aftagende Bevcrgelser, 36; — 8 5. Legemernes frie , krumlinede Bevcrgelser, S . 44; — 8 0. Legemernes u frie k ru m li- nede Bevcrgelser, S . 4 8 ; — 8 7. Legemernes Bevcrgelse ved S to d , S . 5 4 ; — 8 8. Legemernes Tyngdepunkt, S . 6 0 ; — 8 9. V crgt- stangen, S . 6 4 ; — 8 10. V ig tig e V c rrk to i eller Maskiner, som be
roe paa Lovene fo r Vcrgtstangen (V c rg ifla a le n , B iS m e re n , Tridsen, H ju lv c rrk e t), S . 6 9 ; — 8 11. S k ra a p la n e n , S . 7 3 ; — 8 12. ScrrdeleS vig tig e paa Lovene fo r Skraaplanen beroende V c rrk to i (^rile n , S kruen og S kruen uden Ende, den archimediske S k ru e ), S . 7 7 ; — 8 1 3 / S porgS m aal etc. S . 80.
^ r e d i e A f s n i t : D r a a b e f l y d e n d e L e g e m e r s B e v c r g e l s e o g L i g e v c r g t
8 1. Vandet i S a m m e n lig n in g med flere andre draabebare Flyden- heder, S . 81; — 8 2. Vandets Evne t i l at udvides og sammen
tryktes, samr om dets Elasticitet, S . 8 3 ; — 8 3. Vandets Tyngde, S . 8 5 ; — 8 4 . Vandet T ry k paa V and og andre Legem er, S . 8 5 ; — 8 5. ScrrdeleS vigtige paa Vandets T ry k beroende Redskaber (N iv e llé r- eller Vandvcrgten, den anatomiske H crvert, den hydrostatiske Blcrsebcrlg, den hydrostatiske S p r in g b ro n d , den hydrauliske Presse), S . 9 1 ; — 8 6. Ligevcrgt a f Legemer, som erc nedscrnkede i Vandet, S . 9 5 ; — 8 7. Forstjcrllige Legemers spccifiske V crgt, S . 100; —
8 8. V andets udvidende K ra ft med Hensyn paa visse andre Legemer, S . 106; — 8 9. S p o rg s m a a l etc., S . 106.
F je r d e A f s n i t : E l a s t i s k f l y d e n d e L e g e m e r s B e v c r g e l s e o g L i g e v c r g t . ...
8 1. Luftens T ilvcrrelse, S . 109; — 8 2 . Luftens Egenskaber ia l
mindelighed (U dvideliahed, T y n g d e ), S . 110: — 8 3. B arom etret, S . 111; — 8 4. Luftpum pen, S . 119; — 8 5. N ogle andre I n strum enter, som paa en anskuelig M aade fremstille Luftens Egen
staber (S tikhcrverten, T ry lle tra g tc n , Sugehcrverten, Dobbelthcrverten, T ry lle - eller FLreerbcrgeret, HeronSbronden, Heronskuglen, den karte
sianske D y k k e r, BinddoSsen, S ugepum pen, Dykkerklokken, B ra n d - sp ro iten ), S . 137; — 8 6. D e vigtigste L u ft- og G a s a rte r, S . 138; — 8 7. S p o rg s m a a l etc., S . 150.
Femte A fsn it: L y d e n ... . . ..
8 1. Lydens O prindelse, S . 152; — 8 2. LydenS F o rp la n tn in g , S . )o4 ; - 8 3. LydenS H urtighed, S . 155; — Lydens Tilbagekastning (Ekkoet, K ym m unikationS roret, T a le ro re t, H o re ro re t, T alehvcrlvingen),
8 5. StrcrngeS S v in g n in g e r, S . 163; — 8 6- Spcrndte Huders S v in g n in g e r, S . 169 j — 8 7. S v in g n in g e r a f lige og krumme S tcrnger, S . 169; — 8 8. Lige og krumme Fladers S v in g ninger, S . 170; — 4 9. LuktenS S v in a n in a e r, S . 172; ,8 10.
1
4 -3 0
31-81
81-109
109-151
152-182
S ty rk e , S . 176; — h 12. HorbarhedenS Grcendse med Hensyn t i l H oide og Dybde, S . 177; — tz 13. Menneskets Stemmeredskaber, S . 178; — § 14. Menneskets Hsreredskaber, S . 179; — tz 15.
S porgS m aal etc., S . 167.
S j e t t e A f s n i t : V a r m e n ...
§ 1. N ogle A ntydninger om V arm en Lalm indelighed, S . 183; — tz 2. M id le r t i l at fremkalde V arm e, S . 183; — tz 3. Legemerne- Udvidelse ved stigende, og S a m m e n trykn in g ved aftagende V a rm e , S . 192; — tz 4. Therm om etret eller Varm em aaleren, S . 196; — tz 5. P yrom etret eller Jld m a a le re n, S . 204; — tz 6. V arm ens Ud
bredelse, S . 2 06; — tz 7. Bunden og frie V a rm e , S . 2 1 1 ; — §
8. D e n fpecisiske eller ejendommelige V a r m e , S . 2 1 5 ; — tz 9.
Dampmaskinen, S . 218; — tz 10. S porgS m aal etc., S . 227.
S y v e n d e A f s n i t : L y s e t ...
tz 1. N ogle Antydninger om Lyset Lalmindelighed, S . 229; — tz 2.
Lysets F orplantning, S . 2 3 1 ; — tz 3. LysetS Hurtighed, S . 2 3 2 ; — tz 4. LysetS S tyrke , S . 2 3 3 ; — tz 5. LysetS Tilbagekastning ia l- mindclighed, S . 2 35 ; — tz 6. D e t flade eller plane S p e il, S . 2 3 6 ; — tz 7. N ogle In s tru m e n te r, som hovedsagligen beroe paa det plane S p e il (Kalejdoskopet, T ryllep e rsp e ktivet, K ik- eller S p e il- kaSser), S . 2 39 ; — tz 8. D e t krumme S p e il, S . 2 4 1 ; — tz 9.
F o rske llig e Anvendelser af det krumme S p e il (S am lespeilet som O plyS ningsspeil, som B randspeil, som T ry lle s p e il), S . 2 4 5 ; — tz 10;
Lysets B ry d n in g Lalmindelighed, S . 216; - - tz 11. LysetS B ry d n in g gjennem slebne G laS , S . 249; — tz 12. F a rv e rn e , S . 253; — tz 13. Menneskets S ynS o rg a n, S . 2 5 6 ; — tz 14. S y n s v in k le n , S . 2 6 0 ; — tz 15. N ogle In s tru m e n te r, som iscrr beroe paa de krumme GlaSseS Egenstaber ( D r ille r , Mikroskoper, T ry lle la te rn e n , cumerd <rd- 8cue«, Kikkerten), S . 2 6 2 ; — tz 16. S p o rg S m a a l etc., S . 271.
O t t e n d e A f s n i t : M a g n e t i s m e n ...
tz 1. M agnetens T iltræ k n in g s k ra ft. S . 2 73; — tz 2. Magnetens P o la rite t. S . 2 75; — tz 3. Frembringelse a f M agnetism en i J e rn oa S ta a l, S . 2 79 ; — tz 4. M agnetnaalcn, S . 2 8 3 ; — tz 5. J o rd
klodens M agnetism e, S . 2 85 ; — tz 6. S p o rg S m a a l etc., S . 286.
N ie n d e A f s n i t : E l e k t r i c i t e t e n ...
tz 1. Forelobige A ntydninger a f Elektricitetens vigtigste Egenstaber, S . 2 8 7 ; — tz 2. Ledere og Ikke-Ledere fo r E lektriciteten, S . 2 8 8 ; — tz 3. Elektriceermastinen, S . 2 90 ; — tz 4. N o g le Forssg, som ere lette at anstille med Elektriceermastinen, S . 2 92; — tz 5. Elektro
skopet eller Elektrom etret, S . 294; — tz 6. Elektricitetens to A rte r, S . 2 9 6 ; — tz 7. D en fordeclte E le ktricite t, S . 2 9 9 ; — tz 8. D en forstærkede E lektricitet, S . 302; — tz 9. Elektrophoren eller E le k tri- citetSbcrreren, S . 3 10; — tz 10. Kondensatoren eller E lektricitetS - samleren, S . 3 1 3 ; — tz 11. Den galvaniske E le k tric ite t, eller den saakaldte G alvaniSm e, S . 3 1 4 ; — tz 12 Elektro-M agnetiSm en, S . 3 2 3 ; — tz 13. D e elektriske Fiste, S . 326: — tz 14. Elektricitetens N y tte , alene med Hensyn t il det menneskelige Legeme, S . 3 28 ; —
tz 15. S porgS m aal etc., S . 329.
T ie n d e A f s n i t : L u f t p h c e n o m e n e r n e ...
tz 1. O m Luftphcenomenerne Lalmindelighed, S . 3 3 1 ; — tz 2. D u g gen, S . 3 31; tz 3. R iim eller R iim fro s t, S . 333: — tz 4.
Taage, S . 3 3 4 ; - tz5. S kyer, S . 3 3 6 ; - t z 6. Negn, S . 3 37 ; - tz 7. Snee, S . 3 3 9 ; - tz 8. H a g e l, S . 3 41; — tz 9. S k y . pumpen, S . 3 42 ; — tz 10. T orden, S . 3 44; — t z l l . S t. E lm S ild og K ornm od, S . 3 49; — tz 12. Stjernestud og Ild k u g le r, S . 350z — tz 13. D en flyvende D ra g e , S . 3 52; — tz 14. Lygtemcrnd, S . 352; — tz 15. N ordlyset, S . 3 5 3 ; — tz 16. Regnbuen, S . 3 5 4 ; — tz 17. R inge om S o l og M aane, S . 358; — tz 18. B isole o g B i- maaner, S . 358; — tz 19. Ganske korte A ntydninger a f endnu nogle andre Naturpbcrnomener, S . 356; — tz 20. S po rg S m a a l etc., S . 260.
L r O k f e t t — ...
183-229
229-273
273-287
287-330
331-361
l
Indledning.
pi endog befinde os paa Guds store, skjonne Aord, overalt omgives vi af Ting, som drage vor Opmærksomhed til fig, overalt mode os Begi-
! venheder, som det er vard at betragte noicre. Have vi vort Oie mod i Himlen, saa mode vi om Tagen den varmende, skinnende og majestætiske
! Sol, om Natten den venlige Maane og de funklende Stjerner; — vende
! vi det mod Jorden, da ser vi, foruden os selv, T vr, Planter og Stene,
! Bjerge, Tale, Vandsamlingcr osv. af mangfoldig og forskjellig Beskaffenhed.
Te forskjcllige Fugle opmuntre os med deres Sang, de tallose Blomster og s Sommerfugle ved deres Farvepragt. Zdag ere maaskee Planterne besaaede
med Tugdraabernes underskjonnc-Perler, medens derimod iniorgen duften gjcnnemkrvdses af de frygteligste jsun, og Tordenen ruller over vore Hove
der. Tisse saavelsom alle andre lignende Ting ere Gjenstande for N a t u r videnskaben, en uendelig righoldig og sardeles vigtig Videnskab, der ha
ver og frigjor Aandcn og forer Hjertet til Gud.
Gnhver Ting i Verden, ved hvilken der ikke, hverken ved Mennesker eller Dur, er skeet nogen Forandring med Hensyn til dens oprindelige T il-
! stand, kaldes et N a tu rle g e m e . . Naturlegemerne kunne vare Gjenstande I for vor Betragtning i en tredobbelt Henseende: i ) efter deres ydre F o rm I eller Skikkelse; 2) efter deres in d re R raefte r, eller .)) efter denMaade,
! bvorpaa de ere sammensatte, eller lade sig sammensatte af andre Natur- - legeiner. Med Hensyn herpaa kan man skjclne mellein flere forskjelligc Na
turvidenskaber, nemlig:
l) N a tu rh is to rie eller N aturb eskrivelse, som larer 06 at kjende Naturlegemerne efter deres ydre Asendcmarkrr (larcr vs at stjålne det ene
fra det andet, eller at anvise del den Plads, som det tilkommer, i et S y stem). Man skjalner her imellem organiske og uorganiske Naturlege- mer. O rganiske kalder nian dem, som bestaae af uligeartrde Tele, som 1 M-nkivi., indvirke vaa vmmiivn na krembrinar en Udvikling, som man kalder
niske cre heelr igjennem ligeartede, eller om de endog ere sammensatte af ! uligeartede Dele, saa have disse dog ingen Indvirkning paa hinanden. Hos !.
de uorganiske Legemer giver altsaa et lille Stykke en tydelig Forestilling i (en Prove) om det Heles Dannelse; men dette er ikke Tilfaldet med de i
organiske. k
2) p h y s io lo g ie er Laren om Naturlovene og deres Virkninger i s
de organiske Naturlegemer. j
:i) p h y s ik eller Naturlarc, som larer os at kjende de uorganiske ! Naturlcgemers indre K rafter af deres Virkninger, eller de organiske Legemers j kun forsaavidt som disse ere underordnede Lovene for de uorganiske i
4) Lbemie, som viser, hvorledes man kan sonderlagge Naturlegemerne ! i deres Bestanddele, eller atter sammensatte dem deraf. ,
Hensigten med denne Bog er egentlig kun at behandle den ene af Na- >
turvidcnskavens -store Hovedgrene, nemlig physikken, eller, som den ogsaa kaldes, den mechaniske N a tu rla e re , og vore Undersogelser skulle da fornemmelig gaae ud paa at efterspore og fo rk la re F o ra n d rin g e rn e i de
ydre T ilstande i den livlose eller uorganiske Legem verden. ^ Men skulde beri Adskilligt forekomme, som henhorer til de andre Grene af
Naturvidenskaben, isar til Ehemie og Astronomir, saa skeer det, fordi Viden- skaven har nogle almindelige Love, og fordi det ikke sjalden er Tilfaldet, at den ene Gjenstand maa fuldstandiggiore den anden.
Have I besluttet at gjore Eder bekjendte med de Love, hvorefter de
mangfoldige Forandringer foregaae i Legeinverdenen, saa valger da stedse s E rfa rin g e n til Eders Forer! Kun den bringer Eder altid, om det ellers
er muligt, til Maalet paa Musikkens Gebet. Hvad I her have at iagt
tage i det Enkelte ved denne hoist behagelige Beskjaftigelelse, maa blive Eder klart ved et Exempel. Lader os antage, at I tage en Steen eller et
andet ikke alt for let Legeme i Haanden, og overlader det til sig selv, i.
eflerat Z forst omhyggeligt have bortfjarnet enhver Hindring, saa falder >
den, som I ret godt vide, ned paa Jordens Overflade. Dette: at Stenen falder, saavelsom andre lignende Forandringer i Legemernes Tilstand, kalder man i Physikken en N a tu rb e g iv e n h e d eller et phaenom en. Men bare I nu Stenen op paa et hvil Taarn, og overlader den ogsaa der til sin egen Vagt, saa gjentager den atter samme Bevagelse, d. v. s. I see den at falde anden Gang. Ll?en fa ld e r den ve l n u paa selvsamme LNaadc som forste iZ ang ? eller finde r der maaskee en Forskjael S te d mellem begge dens Bevaegelser? F o ra n d re r maaskee dens H p rtig b c d sig, eller b liv e r denne een og den samme fo r alle paafolgende lige T id sd e le ? N?on. endvidere ve l ogsaa alle andre Legem er v ild e falde tilb a g e paa J o rd e n s O ve rfla d e , dersom de bleve behandlede paa en lignende M a a d e ? h v o r ledes fo rb o ld e r det sig endelig ved denne N a tu rb e g iv e n b e d med L u fte n s In d fly d e ls e , ved h v ilk e n jo baade S k ib e og V in d m o lle r d riv e s ? Saadanne og andre lignende Betragtninger ere det, I skulle anstille ved enhver af de forskjrllige Naturbegivenheder, og ved hvilke Z , naar de understottes af passende Experimentcr*) nasten stedse
* ) A r erperimentere v i l om trent sige det samme som at anstille et Forsog, eller at forclcrgge N a turen S v o ra s m a a l. ae tv in « , ue - - - - - - —
ville naae til den herskende Lov, hvis iovrigt Eders Aands Svaghed tilla
der det. Fra denne Frenigangsmaade, som solgcr den rene E rfa rin g s Vei,adskiller man den m atbem atisle V e i. Hvorledes der iovrigt forhol
der sig med Fremgangsmaadcn ad denne sidste Lei, hvorpaa saa mange af Fortidens store Mcrnd have vandret, ville vi her forbigaae; Angivelser af saadanne udnicrrkede Mcrnd som Keplers, Newtons, Galitcri's o. A. store Fortjenester ville senere gjentagne Gange henvise Eder dertil. — Hvo, som tilbageforer en Naturbegivenhed til en allerede kjendl Naturlov, fo rk la re r den (Begivenheden); og hvo, som soger at forklare den ved at fremkomme med en ny Forudsætning, beriger Lidenskaben med en ny Hypotbese.
Mange Hypother ere i Tidens Lob blevne vpboiede til en Naturlov, eller rettere have ledet til at finde og godlgjore en saadan. Io vrig t maa man
altid vel skjcrlne mellem Hupothcser og afgjorte (beviste) Sandheder.
D e n N y tte , som N a tu rla e re n s S tu d iu m b rin g e r, er ube
regnelig fto r. Allerede det simple Erempel, som jeg har anfort om Le
gemernes Fald, viser Eder klart og tydeligt, hvorledes denne Deel af lln- derviisningen, naar den drives paa en hensigtsmæssig Maade, ret egner sig til a t anspore Laenkekraften, t i l a t naere og styrke den D a g fo r D a g . Listnok besidder ogsaa andre Undcrviisningsgjenstande denne Egenskab, ja mange maaskee i en endnu hoiere Grad, men ingen, selv ikke Sproget og Mathematiken undtagne, over saalcdes den praktiske D s m - m ckra ft. Lcrngere hen vil der ikke sattes mig paa Lejlighed til at over
tyde Eder ogsaa heroin; thi Luft og Land, Lus og Larme, Elektricitet, Magnetismus osv. ere saa overordentlig rige paa Phacnomener, at jeg sæd
vanlig kun kan antyde dem, blot ligesom benlcrgge de forskjellige Nogler for dem, og hoist sjcrlden fuldstcrndig forklare dem. Men i den betegnende ejen
dommelige Uddannelse af Forstanden ligger dog ingenlunde Phnsikkens eneste Nutte. pbysikken b e frie r os ogsaa fra b in d a a rlig e L ry g t, b v o r i Menneskenes Uvidenhed saatidr kaster dem ; ben labe r oo enbvibere skue f r i t op t i l H im le n , b e fo rb re r m a n g fo lb ig v o r R o og T ilfre d s h e d og forskaffer os ben fuldkomneste S e ie r over O v e rtro e n , som bcsvaerre endnu b o ld c r T u sin d e r a f M ennesker fangne. Hvo vil vel saalcdes lcrngere frugte for de gloende Trager, som drage gjennem Luften, eller for Lvgkcmcrndcne, som stundom hoppe omkring paa Moser og Kirkegaarde, naar han veed, hvad disse Ting ere, og hvorledes de ere fremstå aede ? Ingen blodrod Negn, in-' tct Glas's pludselige Ituspringen, ingen Bisole osv. vil mere skrcrkke den, som har gjort sig bekjendt med Naturlovene. Svin ban veed, at en Komet hverken er et Glcrdens-eller Sorgens-Bud, men at den kommer og gaaer, naar den Alvises Lerdcnslov noder den dertil, saaledcs forstaaer han ogsaa at forklare sig de fleste andre Naturbegivenheder, og selv ved saadanne, hvis Aarsagcr endnu ere forblcvnc ubckjendte for bam, sporger ban ingensinde:
bvad vil dette betyde? Hvilken Lukke eller lilukke vil dette Ph.rnomcn drage efter sig? Han beklager meget mere sin Forstands Svaghed ; det er ham indlysende, at ingen Todelig kan gjennemskue alle Naturens Hemmelig-
nogle, ja ofte kun een K ra ft virke , fo r at han desto frie re kan betragte dem eller den. Dersom E rperim cnter flu lle lede t i l sikkre Resultater, inaae de udfores med Skarvstndiabed oa Rolaatiaded oa t t l at anstille dem udfordre«
ligheder. — Og endelig: gives der vel endnu een Videnskab, der samledes som Pbysikkcn g rib e r in d i alle det b o rg e rlig e L iv s F orvolde ? Jeg betvivler det. Foruden Dampskibe og Dampvogne, disse den »veste Tids »vesten gaadefulde og i Sandbed beundringsværdige Via ski
ner, ved hvilke de storste Bnrdcr kunne skaffes fra det ene Sted til det andet, sec vi utallige Gjenstande, som beroc paa en noie Kundskab til Na
turlovene, og uden hvilken vi ikke vilde kunne unde saamange as Livets Be
hageligheder eller afvende saamange af de vs truende Farers Hvilket Brug yder alene ikke Thermometrrt vs! Og erc ikke ogsaa de Fordele, som Hoc- verten og Vandpumpen, Vinden og Tallien, Brillen og Mikroskopet, Tor- denafledercn og Sproiten vdcr os, vel vard at omtale? Ar lave Stuer og deres altfor starke Opbedm'ng, at bestandig tillukkede Vinduer, at Torring i Stuen af vaade Kleedningsstukker ved hede Ovne ftrdvanlig brager skadelige Folger efter sig, ogsaa heroin kan Musikken bclaere oS. Hvilken anden Lidenskab end denne gjor os endvidere bekjcndt med de Midler, ved hvilke vi kunne forbedre vor Haandtering, foroge vor Ejendom, bevare vor Sund- hed, give vore Spiser en behagelig Smag, rense Luften i vore Vcrrelscr og atter kalde Ovalte, Frosne og Druknede tilbage til Livet? E n d e lig v i r ker ogsaa N a tu rla e re n p a a S in d e t og den boiere Foleevne, og leder isaer den i S andhed fro m m e Laenkers H jerte t i l G u d , den A lvise, Alm aegtige og A lkja e rlig e . Hvo kunde vel saaledes grundig ud
brede sig over Oiets konstige Bngning eller over den Lov, hvorefter Ver- denslegemerne bevage sig i evig Kraft, Orden og Harmonik, uden med aere- fnigtsfuld Beundring at ncdsvnke i dnbestc Tilbedelse for ham, svin er, v a r og a ltid b liv e r, og om hvem den kongelige Sanger taler, naar ban siger:
H im lene fortaelle hans !E re og den udstrakte Bcfaestning fo rk y n d e r hans Haenders G jc rn in g e r.
Forste Nfsnit.
V m Legemernes almindelige Egenjkaber.
8 i .
N o g le A n ty d n in g e r om Leg em er og deres Egenskaber i A lm in d e lig h e d .
Hvad forsiaaer man i Physikken ved et Legem e? I r g vil lede Eder til at finde Svaret ved et Erempel. Binder En for Oinene og lader ham spadsere om i en Stue, paa hvis Gulv der er bensar Stole, Borde o.
a. d. Hvorledes b.rrer vel Blindebukken sig ad? Slrakker ban ikke ganske uvilkaarlig sine H.rnder ud foran sig, for ligesom at forhindre, at dan ei
o
ban gjor det, bliver ban tillige wdrlig vaer, a t den forstyrrend e G jc n - stand begynder paa et vist S te d , og o p h o re r paa et andet, etter a t det in d ta g e r en Deel a f det alm inde lige R u m . Med Hensyn raa denne angivne Egenskab kalde vi (Henstanden et Legeme.
Zovrigt havde allerede denOmstvrndighed.at Blindebukken svire den, eller renere sagt fandt den fo lb a r, kunnet bestemme os ril at' give den hiinr Navn (Legeme), Nerst efter Folelsen leder blandt alle Sandserne Synet Eder bedst til at besvare vvcnstaaendc Sporgsmaal. Dog maae I vel vogte Eder for den falske Forklaring: „A lt, hvad vi kunne see, er Legemer"; tbi for det Forste gives der Ting, som Oiet visselig kan blive vaer, som f. Er. Skvggen paa Vecggen og Billedet i Spcilct,' men som dog ikke ere Legemer, og derncest gives der Ting (f. Er. forskhrlligc Luftarters) som stedse blive skjulte for Oiet, skjondt de besidde alle et Lkgems »udvendige Egenskaber. R u n en T in g , som er fo lb a r, eller o p fy ld e r en D eel a f det umaade- lig e R u m , henhorer t i l Legemernes R ige.
Tager jeg en saa kaldet Magnet og bringer den i Neerbeden af Jern- Fiilspaancr,saa bliver jeg vaer,at disse lette Smaalcgemer bliveiMcrngdehcrngendc ved Magneten, og jeg brrer tillige at fjende een af dennes Egenskaber, og det en meget mcrrkvcrrdig. Men vil jeg nu gjentage mil Forjog og isledet for Mag
neten bruge et Slukke Trce, saa vil ikke en'cnefie Iernspaan forene sig med . dette Legeme. Og saaledes er det da aabenbart, at den Egenskab, som Magneten viser med Hensyn -til Fiilspaanerne, er en saadan, som ingenlunde findes ved alle Legemer, og som altsaa meget godt kan fattes ved en Ting, uden at den ophorer at vare et Legeme. Lagger jeg nu Magneten og T ra - stukket ved Siden as hinanden paa Bordet, da er del let at indsee, at disse lo Legemer nu ikke brugere kunne udfolde de samme Tele af det almindelige Rum, som de nys udfyldte, eller at bvert af dem paa een og samme Tid kun kan vaere paa eet Sted, eller kun intager eet Rum; ligeledes er det ogsaa klm't, at hvor det ene af disse to Legemer er, der kan dci ander ikke vare, eller at hvert af dem indtager en vis Tccl af det store Rum. Det Samme finder uden Undtagelse Sled ved alle Legemer, ja en Ting vilde firår forsvinde af Lcgcmverdenen, dersom den tabte blot disse.Egenskaber.
'Marker Eder altsaa: Egenskaber a f forste S la g s , fom b lo t vise sig ved visse Legem er, kaldes Legemernes f o r r e g n e ; — E ge n
skaber derim od a f sidste A r t, som fo lg c lig tilk o m m e alle L e gemer og ve db live bestandige« og und er enhver Betingelse, kaldes Legem ernes a l m i n d e l i g e Egenskaber. T il de sidste regne vi Udstraekniug, p o ro s ite t, Uigjennem rr»rngelighed, D e le lighed, T iltræ k n in g og Traeghed eller I n e r t ic togsaa kaldet A f hængighed, Vedholdelsescvne.) Hvilke Grunde, der gives for det Ene eller Andet, og deriblandt ogsaa Elasticiteten, udvidelses- og S am m entraekningsevnen osv. skulle brugere hen blive omtalte.
§.
2
.Legem ernes Udstraokning.
Tage vi en Tommestok og forssge i hvor mange Retninger vi med den kunne maale et eller andet Legeme, f. Er. en Bordplade, da see vi let, at dette kan skee i tre Retninger; og forudsat, at den Ting, til hvilken jeg vil
benuite Eder n- ^
D enne Egenskab ved et Legeme, som g js r det m u lig t fo r os a t m aale det i tre R e tn in g e r, hedder Udstraekning. Indpraeger Eder dette vel, og marker tillige, at jeg idetmindste her crklarer, Udstræknin
gen for at vare den fo rfte almindelige Egenskab ved Legemerne! Ved Skuggen paa Laggen kunne Z vel uiidersoge, bror lang og hvor bred den er, men af Holden, som vi ved visse Legemer (hvilke?) kalde Tykkelse eller Tvbde, finde I end ikke det ringeste Spor. A lt Andet, hvad jeg iovrigt har at meddele Eder om Legemernes Udstrækning, sammenfatter jeg her under folgende 4 Hovedpunkter:
1) P a a den <Omstaendigbed, a t e th ve rt Legeme in d ta g e r kun en D eel a f det a lm in d e lig e R u m , eller, h v ilk e t er det S a m m e , begynder paa visse S te d e r og o p h o re r paa andre, b e ro cr dets F ig u r eller F orm . D e t, som h a r en Udstraek- n in g uden G rcrndse er fo rm lo ft. *) Lysdelene, hvor Talen er om meget smaae Legemer, og M lbercns") bolgeagtige Svingninger, hvilke vi endog soge at bestemme efter Afmaaling i Rummet, vise os, at vi ikke, selv der, hvor vore Sandseorganers Ufuldkommenhed forhindrer os fra at iagt
tage de materielle Tele, kunne afholde os fra at tillægge dem en vis Belig
genhed i Rummet. Formen eller Skikkelsen er iovligt meget forskjallig hos de forskellige Legemer. Regelmæssig begrandsede Legemer, som f.E x.T a r- nen (Kubus), Fiirfladen (Tetraedret), Ostefladen (Oktaedret) osv. kaldes R r y fta llc r . Ta det er Mineralogiens saregne Opgave at beskjaftigc sig med disse regelmæssige Former, saa forbigaae vi dette her; men bemarke blot, al Bestræbelsen efter at danne sig regelmæssig, idetinindste symetrist, lige indtil sine mindste Tele viser sig ikke blot ved Mineralerne, men ogsaa ved mange andre Legemer af Dyre- og Planteverdenen. For denne min Paastand taler Sommerfuglevingernes Skjal, Muldvarpens Haar, visse I n sekters Oiendakke, Tvarsniltene i T ra osv. (Undersog ved Lejlighed alle disse Ting, og prov om du kan angive, hvori deres Symetri eller Nrgel- ' massigbed fornemmelig besiaaer!
2) Legem ernes S to rre ls e er ikke mindre forskjallig end deres Form. Herpaa et Par Eremplcr.
Som et Legeme af uh»re Udstrækning, hvis Storrelse selv ikke den dristigste Tanke kan fatte, navner jeg Eder Solen. Alle dens Planeter til- samnientagne ud,;jore endnu ikke '/^ o Terl af dens Masse; var den huul, saa vilde ikke alene Jorden finder Plads i den, men Maanen vilde endog der kunne ivarksatte sir Lob om Jorden, uden nogetsteds at stodc an, shondt Maanen dog er 50,tnu« Mile borte fea ds. Hvor ringe og aldeles ube
tydelig er dog ikke Menneskets Storrelse i Sammenligning hermed? og dog er det stort i Sammenligning med Millioner andre Skabninger. Hvo, som har Lyst dertil, kan bedst overtyde sig derom, ved gjennem et godt Forstor- relsesglas at betragte saadanne Skabninger, som i tallos Mangde fremkomme
* ) D e t, som indenfor denne Form eller F ig u r opfylder R um m et, kalde v i M a te rie n . M a te rie n kan v a re hoist fo rsticllig (have en forstjellig in d v o r re s Form«. B etragtes M a te rie n med Hensyn paa dens indvortes Forst,alliqbed eller Ejendommelighed, kaldeS den S l o f . D en M a n g d e a f M a te rie , som er tilstede indenfor et Legemes E ra n d se ( i et vist bcgrandsct R u m ) kaldes
Legemets M a s s e .
af Dur- og Plantedele, naar de have lagt i Meslaaende Vand 8 12 Tage. Disse Skabninger kalder man Sliimdyr, eller JnfuSsions - Dyr, og lacrde Folk, som have beskjceffigrt sig meget med slige Untersogelscr, paastaae, at mange af disse T y r ere Millioner-Gange mindre end et Sandskorn.
Men ere hele Turene selv saa smaae, hvor smaae maa da ikke de enkelte af deres Organer ucrre! Ogsaa flere Menneskeværker fortjene her at omtales;
ogsaa her afmrxle Storrelscrne ncrsten i der Uendelige. Jeg uil her ikke en
gang omtale ZEgvptens Kcrmpcbugningcr, de styhoie Puramider og Obeli
sker, disse Kolosser, som i 41 artusinder have trodset Tidens odclcrggcnde Tand; nei, betragter blot en af vore storre Kirker, s. Cx. Roskilde Dom
kirke, ined sine hoic Spire og sine dristige Hvælvinger og sammenligner nu den med f.Ex. noget af en Uhrmagers fineste Arbejde!*)
3) Omendskjondt jeg i denne Bog saagodtsom gltid kun uil betjene mig af faadanne Maal, som hos os ere itetmindste dog temmelig ucl be- kjendte, saa anseer jeg det dog for noduendigt at gjore mine Lasere bckjendte ogsaa med adskillige andre, som bruges i ncrsten enhuer Lcrrebog i Phvsik- ken: jeg mener nemlig de franske Maal: M e te r, Decim eter, C enti
m eter og M illim e te r . Cn Meter udgjor ' 40 uf kn Milliondccl af den uforanderlige Lcrngde af en Iordmeridian eller »/,« af en Millionsdccl af en Zord-Ouadram d. e. Buen fra Wgvator til Nordpolen, og suarer paa ganske lidt ncrr til 3 Fod 2 Tommer 2^4 Linie dansk Maal. En Meter indeholder 10 Decimerer, en Decimeter 10 Centimeter, en Centimeter 10 Millimeter; 10 Meter kaldes en D e tv. meter, 1«> Tekametcr et Hek- ^ tom eter, 10 Hektometer et K ilo m e te r, lo Kilometer et M y ria m c te r.
s. M e te r er enduidere — 1 P ariser-Lod — 12 P a ris e r-T o m m e r
— 144 P a ris e r-L in ie r osu. 1 Loise er 6 Pariser- Fod, l dansk >
Lod er lig 1 preusisk eller rb in la n d j? Fod. 1 dansk Fod eller 144 danske Linier er lig 139 ,„ Par.-Lin.; eller 14400 danske Linier er lig >
13913 Pariser-Lin. Kun dette Lidet behoue Z at uide, for at indsee, huvr smukt disse Maal ere udtankte, og huor let alle andre kunne tilbagcfores (reduceres) fil dem.
4) Hvo, som har en eller anden Opfordring til at maale en meget lille Gjenstand, der neppe er sunlig for dn ubevcrbnede Oie, kan ikke stjore noget bedre end at lcrgge den paa en vdersl fiin Maalestok, f.Cr. et Glas- i gitter, og der betragte begge Ting tilsammen gjennem et Mikroskop. J A f - >
snittet om Lyset komme ui tilbage til slige Opgaver. !
Legem ernes P o ro s ite t.
Her ere nogle Legemer, som vi nu strax skulle betragte ncrrmere; jeg >
har ordnet dem l 3 Ncrkker: den forste af disse indeholder en Sugesvamp,
) S k io n d t T alen her ikke egentlig er om, hvad.Menneskenes K onstfrrdighed form aaer, kan jeg dog ikke undlade a l fremsoette et P a r nurrkclige Erem pler derpaa. SaaledeS stal der f. E r. i DreSden findes en jtirsebocrsteen, h vor- ^ paa der er udstaaret 160 Mennesteansigter. (H vorledes maa det ikke her staae sig med Nccsernes og Vinene« S k e r re ls c !) Endvidere stal en N u rn - ^ berger ved N a vn V erbinger a f et eneste Pcbcrkorn have g io rt en Daase, h vo ri 1200 andre ElphenbeenS - D a a ser, der ligeledes vare forfærdigede ak ham, kunde faae P ladS , og der uagtet enhver a f dem v a r forsynet med en lille Fod og c» fo rg y ld t R and.
rn Pimpstecn vg et Stykke nvbagt Brod; — den anden Scrbe, en tynd Tracplade og ganske almindeligt Papiir; — den tredie en Glasskive, en Staal-Strinnnel og et Nigsdalerstykke. T il deni lcegger jeg endnu mit gode Forstorrelsesglas. .ttommer nu hid og siger mig, hvad Z blive vaer eller ikke vaer ved alle disse T in g !
Led Svampen, Pimpstenen og Brodct see vi tydelig, at de indeholde en Maengde Huller, eller at deres Tele ikke slutte teet til hinanden. Ganske det Samme iagttage vi endvidere — dog ved disse Legemer kun ved Hjaelp af Forstorrelsesglasset — ved Gaben, Papiret og Trapladen. Led Glas
skiven, Staalstrimlcn og Nigsdalerstukket er det os ikke muligt, selv med be- vcebnct Oie, at opdage lignende Mellemrum. Og dog fattes disse heller ikke ber; thi hvorledes kunde vel ellers disse Legemer udvide sig ved stigende Larme, og sainineistrcrkkc sig ved aftagendeBegge disse Phanomener lade sig aabenbarlig kun forklare derved, at Rummet som besinder sig mellem De
lene, bliver snart storre, snart mindre. >
Som det staaer sig med faste Legemer, saaledes vgsaa med de draabe- flydende. For at ovcrtvdc Gdcr derom, bebove I blot at fylde den under
ste Halvdecl af rn snaverhalset lille Medicinflaske med Land, og den overste ret forsigtig lige til Randen med farvet Liinaand; derpaa tilslutte I den aabne Gnde med en Korkprop, saa at slet ingen Fugtighed kan komme ud, og vender »u Flasken om, for at bevirke den nodvendige Blanding. I ville del see, at Flasken ikke lcrngere er ganske fuld, men at der bar dannet, sig et ganske kvint Ruin i den overste Gnde. Men hvorledes vilde vel dette vcrre muligt, dersom Landet ikke besad Porer, hvori flere Tele af den finere Liinaand kunde trcrnge ind. Saaledes have vi da ad forskjellige Lrie lacrt at kjrnte en anden almindelig Ggenskab ved Legemerne; vi kalde den p o r o - sitct, og forstaae herved i Korthed dette, a t der sandsynligvits ingen Legem er gives, h v is D ele ikke cre adskilte ve d !1 ? e llcm ru m .
L i ville nu ler kunne forklare nogle af de mange forskjellige Ph.rno- mener, som grunde sig paa Pvrositctcn. Jeg har her en Bog, >en Fjer og tv Blade hvidt Papir. Forst dupper jeg min Fjer i en fuldkommen farvelos Flndenhed (Blusukker oploft i Land giver en saadan) skriver nogle Ord paa det ene Blad og lcegger det, efterat del er blevet tott, i en tvk Bog. Herpaa befugter jeg det andet Blad med en anden Blanding, som er tillavet af Land og Svovel-Halcium (en Flvdcnhed af denne A rt er bruun- farver) og anbringer det paa et Sted i samme Bog, saa at det idetinindste ligger ltiii -i 2t>0 Sider borte fra det forste Blad. Terpaa lukker jeg Bo
gen fast i. Og naar I saa efter et Par Timers Tid ville undersoge, hvorledes det staaer sig med begge Bladene, saa ville I ikke blive lidet for
undrede ved at see en bruun Skrift for Eder paa det forste Blad, istedet- for en farvelos. Saaledes er det da aabenbart, at Delene af Svovrl- Landstoffct, som er en meget fiin Gas, have, formedelst de Porer, som sin
des i Bogens Papir, fremtrcrngt sig ligetil det forste Blad. Ogsaa de Bbrrer, som mrsten altid opstaae, naar man dvpper Trcr, Kjod eller andre lignende Legemer i Landet, hcrnge ikke mindre sammen med Porositeten. Luf
ten besidder' nemlig den Ggcnskab, saameget som muligt at indtrcrnge sig i alle Legemer. Den forekommer derfor ogsaa i Porerne af hine Gjenstaiike.
Scrnkc vi nu disse i Landet, saa stiger Luften, forlrcrngt af denne ulige tungere Flydenbed, as^sine hidliltxrrerde Kamre, i skikkelse af fmaae B lcerer
i
selv overbevise sig derom ved Vandets Kogning; men isar bemarke vi dette dog tudeligst, naar Vandet bringes under Luftpumpens Recipient. (Om
dette Erperiment kan jeg forst senere give noicre Underretning.)
H v o siger m ig nu, k v o rfo r T r a c t i s a g lig t V c ir tilta g e r, men derimod i t o r t V c ir aftager baade i V a g t og V o lu m e n ; h v o rfo r T y r og P la n te r under visse O m standigheder kunne forstenes (den forstenende M asse gjcnnem- tra n g e r »odvcndig alle d c re S T r a v lc r); h v o rfo r K u l kolde sig i tangere T id gloende under Asken (T a n k e r paa, a t uden L u ft kan ingen I l d bestaae);
h v o rfo r Fugtigheden i en Sandbanke, udbreder sig lig e t i l S p id se n ; h v o rfo r en G u ld -K u g le , som er syld t med V a n d , og som udsattes fo r et s ta rt T ry k , bcdakkeS med D ra a b e r, som ligne D ug draa b e r osv.'?
T il Slutning marke vi med Hrnsun til Porositcten endnu Folaende:
l > Saadanne legemer, som Pimpstecn, Svamp osv., hvis Porer kunne iagttages med blotte Oine, kalde vi sædvanlig p o rs se; alle dc o v riy e derim od, som ikke besidde saa tydelige M e lle m ru m , kaldes taettc.
Sammenligner main lo Legemer alene med Hensyn paa Beskaffenheden as deres Porer, saa bliver stedse det m in d re tu?tte kalde! porost, del mere taorte derimod urt. Jern er saaledes, sammenholdt med Tra, t r t ; med Guld derimod porost. Hvor vanskeligt det derfor staaer sig med Forklarin
gen af porose og Urtte Legemer, have I vel nu ogsaa Urrt at kjcndc. Te urtteste Legemer ere Guld og Planna.
2) Legem er, som, idet de holdes f o r m ine V in e , ikke fo rh in d re m ig fr a ved S y n e t ty d e lig t a t ia g tta g e andre, som
ere bag dem, kaldes gjen ncm figtige; de saakaldte g je n n c m b in - neligc Legemer staae midt imellem gjcnncmsigtige og uigennemsigtige. Hvori Gjenncmsigtigheden har sin Grund, ville vi erfare i Afsnitker om Luset. Paa Porerne alene kan det aabenbar ikke beroe hos dem; tbi eller maatte de meest porose Legemer vacre incest gjennemsigtige, de tatteste mindst. Endvidere er ogsaa dette et ganske uventet Phanomen, at mange Legemer, som oprindeli- gen ere uigennemsigtige, strar blive gjennemsigtige, naar de trate i Forbin
delse med visse andre, og at atter nogle tabe deres Gjennemsigtighed under lignende Tilfalde. Papir bliver f. Er. gennemsigtigt, hvorom enhver selv kan overtudc sig, naar det bliver dvppct i Olie; blandes Vand derimod med samme Fluidum, ophorer det at vare gennemsigtigt. (Hvo kan angive lig
nende herhen horende Epempler?)
2) D e t R u m , som bcgraendses ved Legem ets ydre F ig u r eller Skikkelse, kaldes Legem ets synlige; — derim od kaldes
det snart storre snart ringere R u m , som M assen alene in d tager, dets sande V o lu m e n . Tct sidste lader sig aabenbart ikke ud
finde ved Forjog; tbi hvo vilde vel vare istand til at sammenpresse noget Legeme saa starkt, at del tabte alle sine Porer? Eftersom Trykker tiltager, narnier det snnlige Volumen sig det sande. Hvo, som drager det Fonte fra det Sidste, crholder naturligviis samtlige Porers Volumen som Rest.
Naar jeg iovrigt senere hen taler om et Legemes Volumen, saa tanker jeg derved paa dets snnlige Omfang.
) ) Ogsaa jeg har vel sat Porositcten i Nakke med Legemernes al
mindelige Egenskaber; men det er aldeles fa lskt a t terlle dem med
>om en Egenskab, der b o re r aldeles nodvendig med t i l L e gemernes Vaesen; thi der lader sig jo tanke Ting, som uden at besidde denne, ere tilstede for vor Iagttagelsesevne. Hvo, som endvidere ved et porost Legeme forstaaer et saadant, hvis Mellemrum lade Flydenheder og
Gasarter gaae igjennem sig, tor ikke regne Porositeten for nogen almindelig Egenskab; thi det fattes os ikke paa Legemer, som negte selv den fineste Gas Gjennemgang. E t saadant Legeme er blandt andre Glasset.
§ 4 .
Legem ernes U ig jen n e m tro en g elig h e d .
A t et Stykke Trcr og en Steen ikke kunne befinde sig paa eet og samme Sted, indtage netop det samme Rum i samme Oieblik, veed Enhver af sig selv; hvis Nogen imidlertid skulde betvivle det, da vil han jo let kunne overbevise sig derom ved et Forsog. Begge de nævnte Ting cre faste Legemer; vil man vide, hvorledes de faste og draabeslydende Legemer for
holde sig til hinanden i samme Henseende, saa'kan man fvlde et Glas med Land lige til Randen, og derpaa kaste en Kiselskeen den, hvorved vil Ve- virkes, at en Deel af Landet trcrngeS ud over Randen af Glasset (lober over), eller bliver nodl til at forlade det Sted, det nys havde, for at give Plads for det faste Legeme. Tager jeg endelig for det Tredie et hoit O l- glas, som er tomt, eller hvori der ikke er Andet end Luft, vender Mundin- deraf ned mod Bandet, saa at Aabningen staaer parallel med Vandet, og trykker nu saaledes Glasset ned i Vandet, saa vil jeg let kunne overtyde mig om, at Landet ikke ganske naaer op til Glassets Bund, men at der i Nærheden deraf forbliver et toint Slum. Aarsagen hertil er ingen anden end Luften, som befandt sig i Glasset, og ved dettes Nedtrykken i Vandet, vel er bleven stacrk sammentrykket, men dog stedse vedbliver at indtage et Slum, hvor den forhindrer Landet Adgang. Hvad enten jeg saaledes an«
stiller mine Exprrimentcr med faste Legemer alene eller med faste og draabe- flvdende eller med draabeslydende og luftformige Legemer: stedse trerder den Sandhed os paany imode: I hvilketsomhelst Punkt af Skummet, h v o r a l
lerede eet Legeme befinder sig, kan in te t andet Legeme vaere i samme M ie b lik , enten fortramgcr det sidste det forste eller ogsaa hiint bliver forhindm af dette fra at freintrernge sig til den Plads, som det ef
ter vor Hensigt skulde indtage. Denne af os nu opdagede almindelige Egen«
skab har man kaldet Legemernes eller Materiens Uigjcnncmtraengelig«
bed, som altsaa er Materiens Evne til at vpsvlde Rummet. Aarsagen til Uigjennemtrangeligbeden ligger aabenbar i den Maade, hvorpaa Materien opfylder Skummet.')
T il ovenstaaende Forsog kunne vi endnu foie tvende andre. Jstedet for Kiselstenrn, som vi forhen brugte, kunne vi nu sanke et Stykke Suk
ker, Steensall o. a. dsl. stedse dybere i Landet. Og bvad skeer nu? Det oploser sig aldeles, og avnendskjondt Landet ogsaa denne Gang bar naaet den otvrste Rand af Glasset, spildtes dog ikke en Draabe. Hvorledes kan nu delte Ph.rnomcn forlige sig med Uigjenneintrangeligheden? Ligeledes sy« *)
* ) 1> Enhver M a te rie bar den Egenskab, at den q jo r Modstand mod en anden M a te rie , som v il indtrcrnge i samme R u m . Denne Modstand viser sig som K ra ft t i l Modstand mod S am m entrykning, og er d e rfo r ogsaa bleven kaldet U d v id e k ra s k . 2 ) S aavist som det er, at pegemerne eller M a terie n er uigjennem tram gelig i ovenanforte B etydning t i mekanisk Henseende) saa vist er det ogsaa, at de ei ere det med Hensyn t i l deres indvortes Krcrsier;
nes det, som om den her under Omtale vcrrende Egenskab ikke var nogen almindelig, naar vi sammenblande to draabebar flydende Legemer af for«
skjcrllig Tcethed. Tager jeg f.Ex. en Medicinflaske og lvlder Halvdelen med Nand og derpaa den anden overste Halvdecl med farvet Viinaand, saa at Flasken bliver aldeles fuld; vender jeg derpaa Flasken om, laa at disse to fludende Legemer blandes med hverandre, vil der opflaae et tomt Num or oven. Havde I nu ikke forhen lcrrt at kjende Legemernes Porofitet, aa kunde maaskee disse og lignende Phcrnomener gjore Eder tvivlsomme om ogsaa Uigjennenitracngelighcden var en almindelig Egenskab ved Legemerne;
men nu kunne hverken disse eller andre lignende Phcrnomener bringe Eder til at betvivle Almindeligheden af denne nylig opdagede Egerskab, eftersom Z vide, at de finere draabeflydende Legemer soger al indtrcrnge i de groveres Porer.
A t Meel og Spaaner udfalde i Mcrngde, naar vi ved Hjcrlp af en Saug, et Bor o. a. d. soge at trcrnge ind i et Stykke Trae; at et paa et Slukke Kort svommcnde lille Lus, som man har omgivet med et cylin- - drisk Glas, der er tilsluttet i Enden, vedbliver at brcrnde under Bandet; at Mennesket ved Hhrlp af en Dykkerklokke (dette meget nyttige Instrument skulle vi senere i Afsnitter om Luften terre at kjende) kan slige ned paa Havets Bund, og dog alligevel beholde den overste Tcel af Legemet i Luf
ten: Aarsagen til disse og niange andre Phcrnomener finde vi alene i Le
gemernes lligjennemtrcrngelighed.
Idet jeg til Slutning udtaler det Onske, at I selv ville anstille For
jog med Luset under Bandet, opfordrer jeg Eder endnu engang (almindelig
hed til flittig at gjcntage ethvert af mine Experimenter, som ikke fordrer noget konstigt Instrument, og derved tillige stedse paany sporge om, til hvilke Aarsagrr, Krcrfter og Love, det har fort Eder!
8 5.
O m Legem ernes D e le lig h e d .
Denne Egenskab, er det heller ikke vanskeligt at lcrre at indsee. Tage vi f.Ex. flere Legemer, saasom Serve, Kridt, Trac, Meel o. fl. og anstille nu Fvrsog paa, om de kunne deles med en Kniv, en Saug, et Metalbor, og overhovedet et eller andet passende Verrktoi, saa ville vi sce, at ikke et eneste af de nervnte Legemer formaacr at unddrage fig vore Forjog paa at dele dem. Og det samme Resultat ville vi komme til ved et
hvert Legeme. Ja dersom vi rigtig kunde finde Beliggenheden eller Leiet af Bladene, hvoraf den krustalli'nst dannede Diamant er sammensat, og besadde den dertil fornodne Fcrrdighed, saa vilde vi formaae at dele selv denne ual
mindelig haarde LEdelsteen, hvis Overflade intet andet Legeme formaner at angribe. Og saalcdeS er da ogsaa D eleligheden en almindelig Egenstab
ved Legemerne.
Folgende Exempler kunne give os en mere end tilstrækkelig Forestilling om hvor fine visse Legemers Tele rre.
Med omtrent 4 Tukater bedeckkc de franske Guldtrcrkkere en 22 Tom
mer lang 15 Tommer tyk Evlinder af Solv, som til sidst ved stedse at dra
ges gjenncm sna'vrcre og sncrvrerc Huller, opnaacr en Lacngde af 60, ja naar den endnu drives- ved Hjcrlp af Naliser oa trykkes flad, 67 aroaravbi-
- - - -
af en Milliondeel af en Linie. Tcrnke vi os nu endvidere den flade Traad deelt blot i 4 Dele, og disse Dele sat sammen efter hverandre i Lamgden, saa faae vi en Lerngde af 208 geographiske Mile, der er omtrent som den lige Afstand fra Berlin til Constaniinvpel. B i ville ikke indlade os i vidtloftige Beregninger, men blot beimrrke, ar naar en geographisk M iil veregnes lit 24,oi»> Fod, e» Fod til l2 Tommer, en Tomme til 12 Linier, og hver
^iiiic vlot til 2li«i Dele, ville hine 4 Tucater indeholde 200,000 Millioner Tele, af hvilke erhver kan erkjendes med ubevæbnede Oinc.
Ten homoopatiske Lægekunst forlanger ved visse Ting en Teling, der lang: ovcrgaacr enhver tidligere konstig Teling. For at give et Begreb a'in een Ovimtillivndeel Gran (saa overordentlig lille er nemlig undertiden en Portion, som »rkkes de Syge, skjondt denne iovrigt naturligviis er vlautet med andre Suvstantser), maa jeg opfordre Eder til forst at beurnke, ar Menneskeslægten har levet omtrent 0000 Aar eller 2 Millioner og I0l,50l>
Tage, eller 5.2 Millioner Timer, eller idethoieste l'stsistilili Millioner Se
kunder. S .rt nu, at Jorden havde i enhver af disse Tidsdele vcrrct be
folket af Ililiii Millioner Mennesker, og at en Lacgc havde fra Adams Tid givet ethvert af dem een Ovintilliondeel Gran af et eller andet Legemiddel hvert Sekund: saa vilde der dog lige til vor Tid idethoieste kun v.rre for
brugt 2l»«» Trillioner af saadanne Portioner, folgelig neppe een Tusinde- dcel af en Millivndeel af eet Gran. Hvo kan vel begribe en saadan Teling?*)
A f Grfaring veed maa, at en Hund finder den Bei, som dens Herre bar vandret, selv om den endog ikke finder det ringeste Spor af ham paa den torre Jord; kun Herrens Uddunstning er dens Leder. Vistnok komme vi her i Forlegenhed, idet vi nemlig ikke vide, om vi incest skulle beundre, enten Hundens fine Lugt eller dr Teles Ubetydelighed, som i ethvert Oieblik losrive fig i tallos Mængde fra ethvert organisk Legeme.
Moskussen, dette kostbare Legemiddel, opfylder uden at tabe noget mrrkelig af sin Vegt, et luftigt Kammer, det vil sige et Kammer, hvori de uddunslcde Dele skrap kunne skaffes bort, hele Tage og Uger, ja Maanedcr og Aar med sin Lugt. Hvor uendelig fine maae dog ei disse Tele vaere!
Staal og Diamanter, der som bekjendt cre de haardeste Legemer, have, naar de ere godt polerede, saadanne Overstader, at man paa dem ei kan blive den ringeste Uj.rvnbed vaer, hverken ved Sunet eller Folclsen. Og dog ere vgsaa disse Flader frembragte ved Poleermidler, svin bestaae af lu:rer fine Korn, af hvilke hvert gjor en Nidse proportional med sin Storrelse i Staa-
let eller Tiamanren. Her »uddrager Teleligheden sig alle vore Sandscr.
Te farvende Stoffe levere os boist overraskende Grempler. Med een Unze Kosclienille kan man farve idetmindste sex lln;er Silke tilstrækkelig rodt.
Betænker nu blok l) ai ll> Un;er Silketraade ere henimod l .'»list il »li Fod lange, 2) at en enkelt Traad er sammensat af omtrent 5,li Kokvntraade, stg ak man paa enhver Fod kan ideimindste tvdeligt adskille 2«>l>l> Tele; vi er
holde saaledes af enhver llnze Kochenille lstOstiliO Gange 50 Gange 2l>st»«»>
* ) ssvr at erholve Laigem idler af den S la g s , som leg nys har beskrevet, oplose Apotheterne forst ei vist Q v a n tu in a f en SuhstantS, f. E r. et G ra n , i en
eller t5 M 0 ,0 N 0 M N (femten tusinde Millioner) Dele, af hvilke enhver stedse viser sig rod under et godt Forstorrrlsesglas.
En eneste Draabe Fugtighed, tager af en Froes Tarm. vi,er os under Mikroskopet utallige Dur, ' der ere forsynede med Ernreruigs- og Betbrgel- sesred,kabcr. I kjende dem allerede under Navn af Infufionsdyr.*) B l o der er endvidere ikke, svin det synes, el ligeformer Fluidum; det beftaaer meget mere af en Mcengde smaae Legemer, som svomnie onrkeing i en Fly- denhed, som de Lrrrdc kalde S e ru m . Uag'et nu Menneskenes Blodkuglcr neppc have et Gjennemsnit as Millimeter, eller Deel af.en Li
nie, saa kunne de dog ved Ehemiens Hj.rlp igjen udlægges i Dele.
Samtlige Erempler, som jeg her har anfort, lede lrtteligen til det Sporgsmaal: gaaer maaskce D eleligbedcn i det Uendelige? Tage vi dette i inathematisk Forstand, saa lader der sig aavenvar ingen Graiidse finde; rhi hvor overordentlig lille vi endog t.rnke os en Deel, vil dog Fo
restillingen om dens legemlige Udstrækning sore det ined sig, at den endnu maa' kunne deles videre. Ganske anderledes forholder det sig med den physiske eller v irk e lig e D cleligbcd. Her maa snavet Menneskenes Mangel paa Færdighed som og Mangel paa fine Instrumenter nodvendig scrtte en Grecndse for Dueligheden. Denne vor Betragtning leder mig endelig til Navnene A to m e og tN o le k u l, hvilke begge saa temmelig udtrykke det Samme, nemlig de uigjcnnem rraengelige, og ligesvaere G r u n d
dele (Urdele), af hvilke vi antage, at alle Legemer ere sammensatte. Hvo.
der nu taler om disse Dele, uden just at firste Oiet paa deres Uadskillclig- hcd, betjener sig af Navnet Molekul; men hvo, som omvendt ret vil frrm- hacve, at de ere kontinuerlige og uadskillelige, bruger det crldre Ord Atom.
Stramgt taget har Begrebet Atom intet ar gjore med Storhed eller Liden
hed. Det betydeligere eller ringere Antal af Atomer i et bestemt Nmn . helinger aabenbar Legemernes storre eller mindre Taethed. Forudsat nu, at to Legemer indtage et lige Volumen; hvorledes kunne vi da vel erfare F or
holdet mellem deres gjensidige Tarhed?
§
6
.O in Legem ernes T iltro o k n in g .
s. Legemernes Liltraekning som Sammendyng (Rohcrsion) For at overtyde Eder om denne nye almindelige Egenskab ved Lege
merne, vil jeg ligesom forhen betjene mig af nogle sinivle Experimenter. For det Forste tager jeg to almindelige Glas, og fylder dem til Nandrn med Vand. Tager jeg nu en lille Negnepenge og lader den falde yderst vacrsom i det ene Glas, saa vil Vander ikke flyde over, men det vil boine sig paa Midten og danne ligesom et lille Vandbjerg; i det andet Glas kan jeg faae en Synaal til at svomme paa Vandet eller 'rettere til at holde sig ovenpaa, naar jeg ligeledes meget vacrsvml bringer den i Forbindelse med
* ) D en forbavsende Mcrnqde a f JnfusionSdyrene overstiger selv vore dristigste F orestillinger. Ebrenberg, en beromr Professor i B e r lin , har f.(5r. opda
get, at de store kag af T rip e . og P olerstiffcr, bestaae af Rester as Jnfnso- rie r, og at man a ltid kan regne HttOOtl M illio n e r a f saadanne paa dver K u bikfod. Tocnker „ u herved isser paa de K an a le r, h vo ri disse mikroskopiske
D y r s S a fte r bave devcrget sig!
