Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: [Sytten Foredrag holdte i det Skandinaviske

Selskab. Særskilt udgivne 1843-47].

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1; [1-8]

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Reitzel, 1843-1847 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd., tav.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

L7

4 .

'

, ' '

. 4 ^

4 4 '. ^'44^.^A ^L-

E' . ' / - E ^

. E . .'

. - ^ ^ . , 4 . 4 4 4

. - ... .^ '. ' ..-'

1

4 4 4

. , . .>E ^V,

. -A. ^v7-

-.c! 6

i, ^

»

. ' ' '.'

.r

, ^

7 . 4

5-

. . .' »

^ ' . '1'

^ ... ! .

5 ' . . .

. . .

..ATS

4 -xs-A

^ » . . . , . .7. ^ .7- "

. . . - -- - <

> M7 '

> W .

>

4 M ^{.E -} . 4 7 K M -K W

M , ^ -

- 7 ^X

».

->. -

G ^ ' 4 4 ' ,i '-4

' tA

- - -N-tz--'".? '

-.4- ' O / -4. .. -7' .

', - - , .p.; .4' . >

' ^ - ,

HG _>

- > - ' . v i . . ;. >- ... .^

. >7:. ' ^ - . ^ 7 - - - ' - ...

4 ' ^ 4 4 . 4 . ' - -

. 7 ' ' X : < A . . > . .

. , v > . . . >-. - . >

, 7 ' . ' - 7 4 . . 7 < 4 - . ^ . '

'D'-.- . . - - . 4'.':7

- ^ > -' ' . / ' --- . ^ .

. « '.

.* /

> <

/> -

' .

>> ^

. . . . . ?

>. . . .

s.-

v ^

^ / .O

/ . ....

...''....'X' ^ - ' - x ' ^ X

4 7 -'

..-7

4X, ^{^ /}

! .i . , ^.4

' /'. 4

4 - > -

j . X .4-4

t. 4?^

x'' '. r'

' ^ ?'5/ ^.

. > c. -

- / . 7-'. 4/- - H _{4/4 -.}

- - 4 ^ ^' 7-.' -,. ' -. '

' ' 4 ^ 7^'47' . 4 - ' ^' -.

> . 1 -^».. . ,/

4 ' ' 4 , ,,.

' 4- ' '-i. -. - ->.'

^ , 4-. - '» .

- .^-. . . ,14

,? 'L 'W - 7 . ..

^ . . . ' . ^ .7 . . .. . . , ^ » '-"- -. .-7 - ' . . - ^ . -

'4- ' '' 4-' ^

4 . ^ 4 ^ 4 ' . / Z M

>. - 7' V

... ','!)</.-^

. i"

.i-,?. - »-"- -7?

- '^.

s

. 'U4

4U.47D.

M x - ..

. i L .

,-„ / 7 "

4 4 ' '

-' > - . ^4' 4 n ' - ' 4-1

.-. ' . 'i. .4

>

- ^^{4 4 4}.^'.^4:4

, 74-" 4- . . . .

s . , ^ . .

'.!jQ k H ' " - - «', ^

M . . 7-

. ^-

- - W K 4 E ^ ' 4 7 7 . . ^'

- ' 4-.^. >-M.»- -'.^77

L . , ^ . .

F ^

U

>.

/ ^{^} . 4 4 j 7

- 4 -.4

^ 4 '

- . 4 4 - / » v - . .

4...V ' . '

^ - : - 7 / . . . . M

.1^ ?<

H

.... -.. ^.

- E ''"-4.

'-,4 ' ' . - .': . ..

7- .!:X'^-^' - '. X' ,

...'

. 7 ^

, ; . . .

7', V4.^1 :' »

" ' M K

tz..>

M - - .»^... , !.4. x7

4.-! 7-^'.

> 4'

>4t ' A74.

/ .. -.

O

? --4>...

.7 ^{- .:}

-7!G

< 4 4

^ .44^

L- k4>-s -

' 4 4 4 7,.W

' ^

7 . 4^7.

. . ' E . !

4 . x 4 X

. M

.r.. > t . ,

. >. ^ -F' /

.- /.

' <7

V ' x

.7.'

''-

4r

IL ^ ,4-

-X 1

S1

-^47' '/ - 4 W

^ ' ' E - '

' ' ' - ^

^ 4.- - . . .

' 4 .^- .X

K

- -. j. -i -. . - v-' ^

4 ...

' . . ! - : -«,.

- 4 X. 4 X : >

: '

4

. ' -

-4 ' 4 - M 4. A - . -7- - .4 . ^. 7'4;7

' ^ A.-X' .' ^ 7 -4 - 4.X '47

-4^7' ' . - -s > -* ^Lk' ' s .X ' ^ 7

V - .^ W D V ^ M -' - -

^ 7 ' - M . -

/ -

<.

z U X ^ - A . - - " , - ' . 7 , - f - - '

V

-

⁷

U

^><4

'.

^.

.

¹

-

⁴

-^ : -

. . ^ 4 ,5 l,

-.. : ^ 7 . < M ^ 4 . 4 > . ! . V . .!

^ ' ' ^ ' 7 W 4 ^ 7 7 A : 4 7 ^ '

. " -

. -'..

k> 4.»

x M W ' ' -

^ . . . .

MK^A

^44.-4^^

.

, / . , 4 - 4 4 M V ' . 2 - 4 . , . - - . K L 4 ' ' . . . . . ! - « »

... ^ '

" ' 4 ' .

7 4 7 ^ 4 W 7-47 -: .

' ' . . 7 4 4 4 4 ) .

s

5.

> ' ^

»

'!/

---.^

U

H

/

>

."-M.

Om

Betydningen nf et Fotks N ationatitet

Vigtigheden af dens Devarelfe og Uddannelse.

E t Foredrag holdet den i§ ? S e p tb r. 1843 i det Skandinaviske Selskab t i l O p k la rin g a f dets F o rm a a l

E T r y d e ,

Stiftsprovst,

København.

F o rla g t af Universitetsboghandler L . A . I^eitzel.

Trykt i D ia n c o L u n o 's Bogtrykkeri.

L D 2 L ' I ' O K L I. 7 0 6 l L I L I . I O ^ I l L L

v

2-7

G

- 7 - > , - 4 - - ^

D

K -

< >

4

' s

c

- . >

!v ^ -a a r jeg tilla d e r m ig blandt dette Selskabs cerede M e d ­ lemmer at bringe B e ty d n in g e n a f et F o lk s N a tio n a lite t

paa Bane og at fremsoette nogle ganske simple Bemoerkninger herom , da er det ikke fo rd i jeg derom mener at kunne sige noget egentligt N y t ; men fo r at v i , som netop ved Folclsen af, hvor v ig tig t det er fo r et Folk at bevare og uddanne siv N a tio n a lite t, have sluttet os t i l hverandre, ved en gjensidig Overveielse og D iscussion af denne G jenstand, h v o rtil jeg ved disse Bemoerkninger saa gjerne onskede at give en Anled­

ning, maatte drage frem, hvad der maaskee hos Nogle h vile r mindre klart i Bevidstheden, og derved tydeliggjore os vor fcelleds Stroeben.

Ved et F o lk s N a tio n a lite t toenker M a n ofte kun paa en vis N a tu rs id e , der troeder frem i ethvert enkelt Folks L iv ; paa dets medfodte legemlige og sioelelige Anloeg og T il- boieligheder, paa den Soed og S k ik , som ifolge disse har dannet sig hos det, paa det hele I v r e maatte v i sige, hvori dets n a tu rlig e Eiendommelighed har afproeget sig; — men m indre, saa forekommer det m ig , lcegger M a n Moerke t i l

N ationalitetens recnt aandelige S id e , hvori den trceder frem i sin dybe ethiske og religisse B etydning. F o r lettere at opfatte denne N ationalitetens aandelige S id e , tillade M a n mig fo r nogle Dieblikke at vende Tanken fra det S a m fu n d af In d iv id e r , som v i kalde et F o lk , hvilket v i vistnok ellers bestandigen maa have fo r D ie , hvor T a len er om N a tio n a ­ lite t, t i l In d iv id e t, der i sin Sphcere bor voere et selvstændigt

Led i det Hele, som S am fundet danner. H vad der hos I n d i ­ v id e t svarer t i l N a tio n a lite t hos F olket, er p e rs o n lig h e d .

Ogsaa her toenker M a n vel oste, naar M a n om h iin eller denne siger: H an h a r en fmuk, en behagelig, en rig t begavet Personlighed o. s. v ., paa hans Vcesens Naturside, paa hans Udseende, hans M aade at troede op og vcere paa iblandt Andre, hans medfodte Talenter m. m . ; men ved Personlighed i egentlig Forstand, toenker M a n dog mere paa In d iv id e ts aandelige S id e , paa det, som et Menneske er, ikke b lo t ifolge

sine medfodte Anlceg og N a tu rg a ve r, men ved sin egen V illie , sin egen Selvbestemmelse, hvorved han ikke troeder frem i den hele, efter udvortes P aavirkning og Indflydelse snart hid, snart did sig boiende, Ubestemthed a f hans Voesen, men i en aandelig udproeget Skikkelse, h vo rfo r m a n , naar T alen er herom , ikke blo t taler om at have en Personlighed, men om at vcere en Personlighed, et Vcesen, h v o ri d e t, der v a r en udvortes Besiddelse, der kunde tabes, er blevet en indvortes og ufortabelig. In g e n kan tv ivle om, at det som i moralsk og -religios Henseende giver et Menneske Voerd, er alene, om han har uddannet sig t i l en virkelig Personlighed. H an kan besidde mangehaande naturlige T alenter, og blandt disse voere begavet med hvad M a n kalder et godt H je rte ; han kan have erhvervet sig Kundskaber og Foerdigheder; og dog voere

udm egentligt moralsk eller religiost Voerd; th i fljon dt han ved a lt dette er i S ta n d t i l at opfatte, ja fo r Andre udtale og fremstille det S a n d e , Gode og S k jo n n e , derfor har han endnu ikke tilegnet sig det selv. D e t er forst idet Mennesket ikke blo t fo le r, fornem m er, toenker det S a n d e , Gode og S kjon ne , men v i l det, at han formaaer at optage det i sig, at assimilere det med sit Voesen, at lade det virkeliggjore sig i ham selv: — og atter er det forsi, naar det Sande, Gode og Skjonne ikke b lo t er N o g e t, som v i have i Tanken og Folelsen, men selv leve og ere, formaae v i at give det mere end b lo t den phcenomenale Tilvoerelse i V idenflab, D ig t ­ ning og K unst, formaae ved den personlige In d v irk n in g paa A ndre, at give det L iv og en virkelig Tilvoerelse. D e t er dette, som giver characteerfaste In d iv id e r den moegtige I n d ­ flydelse paa deres O m givelse, som ikke kan opveies ved de storste Talenter og Kundskaber, naar ingen Personlighed er tilstede. Dersom et Menneske ikke opnaaer at vorde en v ir ­ kelig Personlighed, det voere n u , efter hans G avers M a a l,

en mindre eller en storre, da er heller ikke hanS Bestemmelse opnaaet, th i denne er ikke blo t at voere et a f N aturen mere eller mindre vel dannet Redflab, h v o rig je n n e m den guddom­

melige Aand kan aabenhare sig, men et O rg a n , h v o r i den incarnerer sig, h v o r i den troeder fre m , som den selv er i sit Voesen, som personlig. Hvormeget der end ved de uselv- stoendige Bcerere og Ledere fo r den guddommelige Aand kan flee t i l Menneskehedens Udvikling i det H e le , de selv komme dog ikke t i l en saadan Tilvoerelse, at de vorde virkelige orga­

niske Led i dette Hele.

Ganske analogt med det Forhold, hvo ri In d iv id e t staaer t il det H oiere, fo r hvilket det skal voere et O rg a n og ikke et

blot villielost Redstab, er d e t, hvo ri Folket som et Hele s ta a e r.til det samme H siere; kun at A lt her er langt storre og betydningsfuldere. H vad Personlighed er fo r In d iv id e t, det er N a tio n a lite t fo r Folket. D e t Folk, som ikke faaer ud­

viklet denne, v il ligne et B lo m ste r, som henvisner uden at scette F ru g t, som forsvinder uden at efterlade nogen fru g t­

svanger K jerne; og fo rd i N a tio n a lite t har en hoi ethist og re lig iss B e tyd n in g , er det at strcebe fo r dens Bevarelse og Udvikling en hellig P lig t , og ikke N o g e t, M a n kun foreta­

ger sig a f Forkæ rlighed fo r sin gamle M aade at vcere og leve paa.

M e n som Personlighed i sin sande B e ty d n in g , ikke hos noget I n d iv id .udvikler sig a f sig selv, men forst naar det i Lobet af et Menneskes L iv kommer d e rtil, at han forstaaer hvad der er givet ham a f N a tu re n , erkjender sit Vcesens Begrcendsning, og tillig e sin hoiere Bestemmelse, og — som den aandrige F o rfa tte r a f „E n te n — E lle r" har sagt —

vælger sig

fe lv , vcelger, ikke at lade sig bestemme af h iin eller denne fremmede In d flyd e lse , men at vcere, hvad han, efter sit Vcesens Eiendommelighed og den over A lle ophoiede og i A lle indvirkende Aands V illie , stal vcere; saa udvikler sand N a tio n a lite t sig heller ikke hos noget Folk fo r det i dets Historie kommer t i l et lignende Vendepunct, forud fo r hvilket,

der a ltid maa gaae en vis CrisiS.

H os E nropas storre og meest uddannede Folk har en saadan bestemt N a tio n a lite t allerede udviklet sig , og Enhver erkjender, at en Sammensmeltning af Franstmcend og Enge- lccndere, selv under en v is Overeensstemmelse af deres politiste Forhold, eller af Tydstere og Ita lie n e re er um ulig. D erim od er dette ikke Tilfceldet med flere af de mindre Folkestammer,

som finde fig i noer Berorelse og politisk Forbindelse med an­

dre og storre. F o rd i det aandelige L iv i vore D age udvik­

le r fig med langt mere Bevidsthed end tid lig e re , fo rd i det Masseagtige meer og meer forsvinder, fo rd i de enkelte S ta t s ­ deles oedle og fine Jndorganisation under et storre Hele fore- gaaer langt dybere og inderligere, derfor synes selv saadanne mindre Folkestammer, som Flamloender, M a g y a re r o. fl. der dog tykkes a f Forsynet bestemte t i l at gaae op og tabe fig i de storre, at vaagne t i l en Folelse a f, at det gjoelder om mere, end en i fig selv lidet betydende Forstjel i de udvortes F o rh o ld , at det gjoelder deres Eristents med national E jen­

dommelighed, naar Talen er om den, i deres aandelige L iv bestandig dybere indgribende, Virksombed fo r at forbinde dem

med det storre Hele; derom vidner disse S tam m ers Kamp fo r at frelse deres S p ro g fra Undergang; — th i S p ro g e t er som Pros. Z e ib e rg saa klart har udviklet (Jntelligensblade N r . 2 0 .) den nationale S je ls Seede.

V ille v i vende Blikket noermere mod v o rt eget Fcedreland og sporge: horer det danske 8 o lk t i l de storre e lle r m in d re Folkestam m er? da er nu S v a re t u tvivlso m t: T i l de m in d re ! S p o rg e v i atter, horer det danske F o lk t i l dem, der have be­

stemt u d d a n n e t deres N a tio n a lite t, saa at det under hvilken- somhelst S tatsforbindelse med andre Folkestammer, vilde voere ligesaa um ueligt at udslette den, som s. E r. at B elgiens N a ­

tio n a lite t kunde tcenkes ophcevet, om det var forblevet i sin F o r­

bindelse med H o lla n d ? da er jeg rigtignok ikke vis paa her at finde ' ' samme Eensstemmighed som i Svarene paa det forste S p o rg s - m a a l; men to r dog tro e , at de Fleste v ille voere enige med mig i at sige: det danske F olk er ve l i B e g re b m ed a t u d ­ danne sin N a tio n a lite t, m en denne er in g e n lu n d e endnu

tra a d t reent udpræ get fre m . V ild e v i end betragte L itte r a ­ tu re n som det, der gav os en fuldstændig Maalestok fo r F o l­

kets N a tio n a lite t, da maae v i dog indrornme, at hvor inder­

lig t v i end kunne gloede os, ikke b lo t over enkelte, men over flere Forfatteres Vcerker, som saadanne, h v o ri en virkelig danst N a tio n a lite t udproeger stg, saa kunne v i dog, naar v i tage Hensyn t i l Videnstaben i det Hele, ikke ta le , jeg v il nu ikke sige, om en dansk Videnskabelighed, saaledes som om en tydsk, fra n s k , engelsk, th i det vilde med Hensyn t i l Folkets ringere S torrelse voere en Ubillighed, men — saa forekommer det mig — end ikke om en dansk S k o le , som en bestemt M o d ifika tio n af den i en anden Form t i l os komne Vidensta­

belighed. M e n Litteraturen giver intet fuldstændigt B ille d e a f N atio na litete n; den afspeiler kun den theoretiste S id e af Folkets L iv , hvor Reflerionen, B etragtningen er den meest fremtrædende, men ikke den practiste, hvor Folket y ttre r sig som handlende og virkende, den, som paa P riv a tliv e ts G e- beet udproeger stg i Soeder og Skikke, paa det O ffentliges i Lovgivning og In s titu tio n e r; — og kunne v i i denne Hen­

seende stge, at det danste Folk har en fast udproeget N a tio ­ nalitet ?

Dersom v i nu erkjende, at vor N a tio n a lite t endnu ikke er uddannet, men egentligen kun i Begreb dermed, da maae v i atter sporge: E r da i de in d v o rte s og u d v o rte s F o r­

hold, hvorunder D anm ark befinder stg, N o g e t, som kan voere t i l H inder fo r Uddannelsen af den danfle N a tio n a lite t? H vad nu de in d v o rte s Forhold angaaer, da kan h e r ikke voere T a le om disse, da A lt, hvad der horer t i l de oftere udtalte Onster om en Forandring i dem, ligger aldeles udenfor dette Selskabs Form aal. M e n endstjondt jeg horer t i l dem, der

ikke alene bencegte, at der i vore in d v o rte s Forhold sindes N o g e t, som voesentligen hindrer denne U dvikling, men ogsaa noere den faste O v e rb e v is n in g , som jeg med al den K ra ft og V a rm e , der staaer i m in M a g t stal forsvare, at den S ta ts fo rm , h vo ri N ationaliteten bedst kan udvikle sig, er netop det, som her i D a n m a rk , sig re fo rm e re d e M o n a rc h ie d. e.

det, hvor Regjeringen ikke stiller sig ligeoverfor Folket som en M asse, men lader denne organisere sig, komme t i l Bevidsthed om sig selv, sin T a rv og T ra n g , og gjor det m ueligt, at en almindelig M e n in g baade kan danne sig og udtale sig, me­

dens den lovgivende og afgjorende M a g t dog fo rb live r hos Regjeringen, og Lov og Afgjorelse udgaaer fra den, som det M iddelpunkt, h v o ri de inderste Pulsstag foregaae a f det nationale L iv , forekommer det mig dog, at v i kunne' vcere lan gt mindre beroligede med Hensyn t i l de u d v o rte s F o r­

hold og sinder i denne Henseende Folkets S t illin g meget be­

tænkelig. D e t er D anm arks Forhold t i l det tyds?e Folk, de r, saa synes m ig , maa opvcekke denne B ekym ring. Ikke fo rd i jeg jo boerer den oprigtigste Agtelse fo r dette cedle Folk og den hjerteligste Taknemmelighed fo r hvad v i have lcert og endnu dagligen kunne loere a f det; men E e t er — at jeg atter stal tage et Erempel af P riv a tliv e t — at jeg kan vinde M eget for Udviklingen a f m in Personlighed ved som fr iv illig Gjcest at besoge en F am ilie, der staaer over mig i Formue og Dannelse, et A n d e t, om det b liv e r m ig m ueligt at bevare m in Personlighed ukrcenket i sin Selvstcendighed, dersom jeg staaer i en oegtestabclig Forbindelse med en af Fam iliens M edlem mer, og om jeg da kan undgaae at drages ind i Fam ilieforhold og Samqvemsbaand, der gjore U dviklin­

gen af min eiendommelig Personlighed umuelig, dersom jeg ikke

paa dcn anden S id e knytter mig desto fastere t i l mine egne, naturlige og tidligere Paarorende. M e n dette er netop det F o rh o ld , hvori, det danste Folk staaer t i l det tydste, ved stn po litiste, men ikke nationale, Forbindelse med vore M edunder- saatter i Holsteen og S le s v ig , af hvilke de Forste uimodsige- ligcn hore t i l den tydste Folkefam ilie, de S id s te , hvad den meest formuende og intelligente D eel a f Befolkningen angaaer, ganske gjennemtrcengte as tydste S y m p a th ie r, stride fo r at naae dette M a a l* ) . M a n siger: det danste Folk har dog i mere

end et ha lvt Aarhundrede ret vel udviklet stn N a tio n a lite t, uagtet denne Forbindelse med Tydstland ved Hertugdommerne, og uden at det ved forscetlige Bestræbelser sogte at stutte stg ncermere t i l de tvende andre skandinaviske F olk; h vo rfo r skulde M a n ikke kunne antage, at det ogsaa fremdeles kunde gaae fremad i denne R etning? E lle r skulde v i troe, at Regjeringen ingen Kscerlighed ncerer t i l den danste N a tio n a lite t? — S a n ­ delig derom vilde det vcere hoist uretfcerdigt at tv iv le ! — M e n ligesaalidet som nogen Fyrste kan sige t i l Havets F lo d : „saa- v id t men ikke lamgere stal D u komme", ligesaalidet kan han byde den mcegtige F lo d , som vcelter stg frem gjennem Tidens

Begivenheder, at standse. O g hvor forandret er ikke D a n ­ marks S t illin g mod stn sydlige Naboe, fra hvad den var fo r to t i l tre Decennier siden! D a var Tydstland indvortes son­

derrevet, ydmyget, ja paa det Uvcerdigste kuet; Holsteen vel

V i glemme ingenlunde den mandige Fasthed, hvormed N o rd ­ slesvigerne, gjennem deres talentfulde O rdfsrere, holde fast ved det danske S p ro g som deres M odersm aal og ville vide dets Ret hcrvdet; og saavist de med virkelig Sympathie fo r den danske N ationalitet slutte sig t i l os, skulle de ogsaa erfare, at

vore Hjerter slaae dem varm t imode.

8

-2§

deltagende i den tydste N a tio n a lite t, men uden io v rig t at . staae i politist Forbindelse med, eller at finde noget T ilh o ld og S tottepunct iT y d s tla n d ; S le s v ig neppe engang drommende om en Adskillelse fra D anm ark, maastee heller ikke ved I n s t i­

tutioner og Handelens R etning saa noie som nu knyttet t i l Holsteen; og saalcenge Norge v a r forenet med D anm ark, havde Rigernes dansktalende Jndvaanere, ved deres F leertal, en O v e r- vcegt over de tydsttalende, som end ikke efter Adskillelsen op­

horte oieblikkeligen, men aftog kun efterhaanden, in d til den nu ganske synes o p h o rt; — og — hvad der ingenlunde maa over- sees — d e n g a n g v a r den a lle F olkestam m er n u saa f y r ig t o p fyld e n d e G trerben efter a t hcevde N a tio n a lite te n ikke v a a g n e t. — N u samler Tydstland sig mere og mere t il Ecn- hed ved sit S ta ts - og T o ld fo rb u n d ; nu er Holsteen optaget som et organist Led i det tydste R ig e ; nu soger en D eel af S le s ­ vig ved udholdende, energiste Anstrengelser at lo srive sig fra Kongeriget; nu har D anm ark ingen, eller kun en ubetydelig Overvcegt mod de, ved indvortes S ym p a th ie r og stcerke politiste B aand, forenede Hertugdommer. M a ae v i ikke erkjende, at det under disse Forhold v il falde det danste Folk, i en isoleret S t illin g , vanskeligt at bevare og uddanne sin N a tio n a lite t, uden hvilken selv den, med Hensyn t i l materielle Interesser, fordelagtigste politiste Existents, v a r et oedelt Folk uvcerdigt?

M e n h v a d er det da M a n v il? h va d o p fo rd re r M a n del danske F o lk t i l ? F srst t i l at tage sig sammen; t i l at flue fast og ro lig t omkring sig; t i l at erksende de Forhold, hvorunder det befinder sig, ester deres sande Beskaffenhed; t i l ikke at dolge fo r sig selv, hvilke F o lg e r, der ester Tingenes naturlige G ang maae indtrcede; t i l at vcekke sig selv t i l B e ­ vidsthed o m , hvilke dets eiendommelige Anlceg ere, som det

har at uddanne; og t i l at lade det vorde sig klart, at N a tio ­ nalitet, i sin sande B e ty d n in g , uddanner sig ikke hos et Folk

af sig selv, ligesaalidet som Personlighed hos In d iv id e t, men at d e rtil horer en vis Opmærksomhed paa sig selv, en E r- kjendelse saavel af sin egen Begrcendsning som a f sine egne E v n e r, en Holden paa sig selv og paa sit E g e t, uden ceng- stelig og tilvisse uhyggelig Afspcerren mod Indflydelse a f det Fremmede; og dette Forhold maa vise sig saavel ved den prac- tifle som theoretifle S id e af Folkelivet. E n saadan A nerken­

delse as sig selv og sin egen nationale Eiendommelighed synes saameget mere nu at vcere paa rette T id og S te d ; da M a n fra tyd fl S iv e bestandig v il have os t i l blo t at betragte os som en Forgrening a f det germanifle Stam m efolk. A t v i trockke os lid t tilbage fra denne broderlige O m favnelse, uden derfor i mindste M aade at scette oS i nogen siendtlig S t illin g , og tilkjendegive, at v i ved la n g t stoerkere og inderligere S y m - pathier fole os dragne t i l en anden S id e , synes saa n a tu rlig t at folge af den nationale S elvopholdelsesdrift, at v i umuligen kunne troe, at S k rid t, som tilsigte dette, naar Sagen betragtes som den er, kan sinde M is b illig e ls e hos Retsindige; fa Und­

ladelsen heraf forekommer .os endog at ville robe en saadan M a n g e l paa n a tio n a lt M o d og Agtelse fo r sig selv, at den kunde fortjene a lv o rlig Daddel. M e n hvad v i fo r det A n d e t onste at opfordre Folket t i l , fo r at dets N a tio n a lite t kan komme t i l en sand og frie U dvikling og ikke, ved at indesluttes inden dets egne snevre Groendser, stal udarte t i l en vis borneret S pidsborgerlighed, er at troede i en bestandig ncermere og inderligere a a n d e lig Forbindelse med de tvende andre skandi­

naviske N a tio n e r; at tilveiebringe denne Forbindelse ved at fremme Vekjendtskabet med hinandens L itte ra tu r og Kunstproesta-

tie n e r; ved at stifte videnskabelige J o u rn a le r, der omfatte den hele skandinaviske L itte ra tu r; ved at pleie og ncere et liv lig t og aabent Gjoestevenstab og nyde den Gloede, at kunne meddele sig t i l hinanden i sit eget M o de rsm aa l og dog vorde forstaaet;

ved at foranledige Sammenkomster af Skandinaver i en eller anden videnskabelig eller industriel R etning, f. E r. Sam m en­

komster af skandinaviske N atu rfo rste re, Historikere, Handlende, Fabrikdrivende og A ndre, der med hinanden kunne have foel- leds Interesser. Ved paa disse M aad er at hceve det fo r Skandinaverne foelleds nationale Element fre m , medens de naturlige Forskelligheder mellem dem, ligeledes faae Leilighed t i l at udvikle s ig , v il en aandelig Eenhed, der dog paa en organist M aade bcerer den concrete Fylde af Forskellighederne i sig, mere og mere danne sig; — og uden en saadan, det fole v i os overbeviste o m , v il I n t e t af de skandinaviske Folk erholde mere, end en h a lv t og eensidig uddannet N a tio n a lite t;

I n t e t af dem opnaae de cedlere Folkestammers Bestemmelse, som er, at Enhver af dem, i sin O rden, dersom den ikke af M a n ­ gel paa egen indre K ra ft oploser sig og taber sig i en anden, vorder den Folkestamme, hvorigjennem Menneskeslægten hcever sig op t i l et nyt U d viklin g strin . A lle standinaviste Folkestammer boere i sig S p ire n t i l en N a tio n a lite t, ved. hvilken et nyt aandeligt

Element kan indtroede i hiin. Udvikling. D erom kan In g e n tv iv le , der med nogen Opmoerksomhed har iagttaget, hvad der i Videnstab og Kunst er prcesteret; men ligesaavist er det, at disse S p ire r ikke have udviklet sig eller v ille kunne udvikle sig saaledes, at der kan blive T a le om en Fremvoert gjennem den skandinaviske N a tio n a lite t, som tidligere gjennem den ita ­ lienske, franske, tydste; dersom de tre Folkestammer ikke slutte

sig saaledes t i l hinanden, at de sole, at de med hverandre udgjore en aandelig Eenhed.

A t arbeide og bidrage, hvad v i form aae, t i l at fremme og -efceste en saadan in d v o rte s a a n d e lig Forening ikke af, men mellem de tre nordiske N a tio n e r, er det S k a n d i n a ­

v is k e S e l s k a b s eneste F o rm a a l. A t forbinde med vore Bestræbelser i denne R etning tillig e saadanne, der skulle gaae ud paa en u d v o rte s og p o litisk Forbindelse, saa at v i skulde soge at troede i Forening med Personer i de andre R ig e r, der udove en indflydelsesrig politisk Virksom hed, eller ved Udsendinge at hverve Tilhængere fo r et P a rtie , der skulde berede Veien fo r en Forandring i de bestaaende S ta ts fo rh o ld i de nordiste R ig e r, eller hvad M a n nu toenker sig ved saa­

danne politiske Bestræbelser, er voesentlig uforeneligt med O p - naaelsen a f det D ie m e d , som Selskabet har u d ta lt som sit, og med de Anskuelser, som flere blandt dets M evlem m er ogsaa ved ,andre Leiligheder have udviklet. E n p o litis k Forbindelse, h v o r ikke det aandelige n a tio n a le E le m e n t er G r u n d ­ v o ld e n , og hvor dette ikke gjennemtrcenger de enkelte D ele, er fo r vor B etragtning et Legem e uden belivende S je l.

D ette er allerede u d ta lt af en agtet F o rfa tte r, som Selskabet toeller baade mellem sine Medlem mer og sine Bestyrere, og hvis O r d , i D anst Folkeblad N r . 2 5 , jeg tilla d e r mig at anfore: „D e n der nu kan toenke paa nogen politist Eenhed, inden N ationaliteterne ganske anderledes have gjennemtroengt

hverandre, saa at der har udviklet sig en Foelledsaand, han bestrceber sig fo r en Virkelighed uden Id e e , fo r et Legeme uden Aand . . . . V i maae modscette os saavel dem, der henrevne af B c g e is trin g , m u lig v iis nu kunde toenke p a a , at gjennem- fore de skandinaviske Id e e r med Hensyn t i l S taterne og deres

politiske Forhold, som dem, der vilde foelde en Fordom m clsts- d o m , dersom Id e e n ved sin egen Krast trcengte ind ogsaa paa det politiske Gebeet.

A t der i Bestridelsen sor at uddanne det f i l l e d s nationale Element i det skandinaviske Folks L iv kan v ir e Noget, som i og fo r sig maa v ik le de forskjellige skandinaviske Regjeringers U v illie , er ikke at indste; th i deels er det a ltfo r u n a tu rlig t, at disse skulle noere U v illie mod N o g e t, der tjener t i l en hensigtsm issig U dvikling a f det nationale L iv , der er S ta te n s S je l, og det er indlysende, at dette hos F olk, der ere F o r­

greninger a f samme S ta m m e , ikkun skeer paa en den hoiere Udvikling indskroenkende M a a d e , naar disse Forgreninger alene ville udvikle det isolerende, men ikke det forbindende E le­

ment i deres L iv . D e e ls v ild e , om end Uddannelsen as den fæ lleds N a tio n a lite t skulde i Tidens Lob fore t i l en udvortes F orm fo r det aandelige Fcelledsflab, dette in ­ genlunde nodvendigen medfore en Ophoevelse af de soeregne Negjeringer, eller en Sammensmeltning a f disse. I Tydskland er daglig T a le om Nodvendigheden a f Tydsklands Eenhed, og det tydske S ta tsfo rb u n d e r , hvor ufuldstoendig end dettes Virksomhed fremtroeder, dog en Repræsentation fo r Id e e n , der viser sig ogsaa at foresvceve de forskjellige tydste N egjeringer, hvor ubestemte dens O m rid s end komme tilsyne; men mon det er faldet nogen Eneste i n d , at toenke paa en S am m en­

smeltning af de forskjellige tydste . S ta te r under samme Ne- gjering?

S o m en D em onstration, har man ogsaa fra flere S id e r vceret tilb o ie lig t i l at betragte S tifte lse n af det S k a n d in a ­ viske S e ls k a b , isoer fo rd i det dannede sig saa h u rtig t efter O plosningen a f det S ka n d in a viske S a m fu n d . — Dersom

M a n ved en Demonstration sorstaaer en H a n d lin g , hvorved der fra den ene S id e tilkendegives en V i l l i e , der er modsat de n, som er tilkjendegivet fra den ligeoverfor staaende, og hvorved der saaledes udvikler sig en O p p o sitio n ; da maa efter m in Formening Selskabet voere berettiget t i l at gjore bestemt Indsigelse im o d , at dets S tifte lse tilloegges denne Charakteer. Hvilke end de dunkle, ubestemte Formodninger e re , om den S tem ning H ans Majestoet og de Mcend, der staae ham ncermest, skulle noere med Hensyn t i l de

' /

skandinaviske S ym p a th ie r og de F o re n in g e r, der ifolge disse have dannet s ig , saaloenge Folket kan og bor fceste T roe t i l O prigtigheden a f de A ttr in g e r , der t i l noermere F o r­

klaring om Hensigten af Regjeringens S k r id t , verles mellem denne og F o lk e t, Forklaringer d e r , fra hvilken Haand de end monne meddeles, umiskjendelig fremtroede med et Proeg, der vise deres Oprindelse fra en hoiere Kilde — maae v i ogsaa soette Liid t i l , at Regjeringen ingenlunde m is b illig e r de skandinaviske Foreninger i og fo r sig selv, men ikkun op- hoevede det Skandinaviske S am fund, fo rd i det deels ved i A n ­ givelsen fo r sine Form aal at have betjent sig a f et fleertydigt

U d try k , deels ved blandt sine S tifte re at have M oend, der ved andre Leilighedcr vare fremkomne med politiste Udladelser, som Regjeringen ikke kunde b illig e , syntes at give den G ru nd t il at befrygte, at det ikke tilstrækkelig vilde holde politiste Tendentser ude. N a a r nu ingen af. de Omstændigheder, der ere udtalte som M o tiv e r fo r Ophoevelsen a f det Skandinaviske S am fund, sinde S ted ved S tiftelsen af noervoerende Selskab;

naar det blandt sine S tifte re toeller andre Moend og a f en anden politist F a rv e , end dem ,, som vare Medlemmer a f det forste; kan da den Omstændighed alene, at det dannede sig

saa h u rtig t efter h iin t Selskabs O p lo s n in g , berettige t i l at tillcegge dets S tifte ls e en demonstrativ Charakteer a f den B e ­ tydning, som ovenfor er angivet? Dersom ikke de I t t r in g e r , jeg her har den LEre at frem fore, vare bestemte t i l at troede

offentligt fre m , vilde jeg ikke have bemcerket dette, da det mellem Flere a f os er u d ta lt, at M a n kun derfor ikke fandt det tilra a d e lig t at opsoette dette Foretagende t i l , jhvad M a n ,

med Hensyn t i l h iin t R e g je rin g s s trid t, kunde kalde en belei- ligere T i d , fo rd i det L iv og den V arm e fo r de skandinaviske Id e e rs Udforelse paa en med Loyalitetens Folelse og vo r Lovgivnings Aand overeensstemmende M a a d e , fom nu en­

gang v a r bleven op vakt, burde benyttes; og der desuden bestemt og fra flere S id e r i denne Forsam ling blev erkloeret, at den ikke dannede sig som en Fortsættelse a f det ophoevede S am fund, eller fremgik af dette; men at en saadan Forening var om talt mellem Flere af os som onskelig og hensigts- mcesig, loenge fo r der v a r T a le om Dannelsen a f det S ka n ­ dinaviske S am fund. M e n ligesom dette Selskabs S tiftelse

derfor ikke kan betragtes som en D e m o n s tra tio n , saa ved- kjender det sig aabent at vcere en M a n ife s ta tio n a f S y m - p a th ie r, som det danske Folk ligesaa dybt og in d e rlig t, som varm t og levende bcerer i sit B ry s t; som hoenge voesentligen sammen med Folelseu a f dets T ra n g t i l at fastholde og ud­

danne Folelsen af dets N a tio n a lite t, og som derfor nu paa en, nu paa en anden M aade ville Yttre sig; S y m p a th ie r, som noeres ikke blot a f nogle svoermende In g lin g e , men af Moend, som fra deres Ungdom have taget dem over med sig i deres fuldmodne M a n d d o m ; ikke blot af Personligheder, der hore t i l hvad man kalder Bevoegelses - eller O ppositionspartiet, men ogsaa a f saadanne, der have la g t Grundsætninger og

Anskuelser fo r D a g e n , der ere heelt forstjellige fra hines og fom ingenlunde have i S ind e at opgive disse.

Ved at slutte dette Foredrag gjentager je g , at jeg vel veed, at deri I n t e t er sag t, som er n y t eller egentlig belee- re n d e ; men da M a n har y ttre t, at dette Selskabs M edlem ­ mer ikke v id s te , hvad de selv v ild e , og havde ingen bestemt Hensigt, naar de ikke havde et politisk Form aal, har jeg troet,

at disse O rd dog maastee, fo rd i jeg har u d ta lt m ig m e d fu ld - - kommen O prigtighed og Frimodighed, og, som jeg to r troe, udas v o rt S am funds S tifte re s fcelleds O v e rb e v is n in g ,"sindeholde naget O p k la re n d e og a f denne G ru n d har jeg tillig e bestemt at offenliggjore dem. S am m enligner M a n d e m , med hvad

Llsg. M o n r a d , aldeles samstemmende dermed, har ud talt i D anst Folkeblad N r . 2 5 , har M a n fra to a f Selskabets Medlemmer E rklceringer, der ere saa utvetydige og bestemte, at de, som have betragtet det skandinaviske Selskab med no­

gensomhelst M is t r o , vel maa sinde sig beroligede, saavist en klar sog aaben Fcerd har a ltid b la n d t> Danske formaaet at

vinde T iltro e og bortvise uvoerdig M is t illid .

-

Om

Nordens Historijde Forhold.

Tale

den 20de O c t o b e r 1 8 4 3

r det

S k a n d in a v is k e S e l s k a b

af

N ik . Fred. S ev. G rundtvig.

D en S n o r, som lcrgges af Strenge tre, H un brister fuld neppelig,

D e t siger V iism a n d foruden Spee, O m hun lcegges lo e m p e lig !

R iim krsniken.

Kjsbenhavn.

F o rla g t a f Universitetsboghandler C. A . A e itze l.

Trykt i B i a n c o L u n o s Bogtrykkeri.

'7°, "-. 7 ' /7' ^, -7«'-

i." ' ' - » W ^ U N N M « .

- "-. - - ' . ^7 ' '- ' ' ' .^ - 7 ^

^ 7 . ^ - 7 ) . - '

7 - -. - 77 ^ .- .,

"2- ^{- /} »-' 7-' '7." / /7 '77

777

'

^{7 7 7 .7} ₇

'

⁷⁷

.

⁷

'

77 7 > '' 7

..7 ^.-l

- / ^> '

7.

7 7 ^ 7

7 7 7 -.

. *.-

-7, 7' ,

''''' 7 7 '... - 7 7 N ''

. 7 7 ^7.

»>7

> - / 7 ' 7 ' 7 77'.^ ' 7

- 7 7 / .

k. 77.

7>' 7

7 7 7 ,

7?MMW M''' WWW M

7 7 7 M ^ 7 "

7-

-.'-

⁷

7- 7' - -

! 77

/77° 7, 7

'' / ' - 7 v ^' - 7 7 F 7 7 L ' -

7-'.>, ' ^

77- 7 7 7'^

- '--e - . 7 7 7 ^ 7 7 Z L 7 7 . - 7 r ' ^ " ' ^ '

«--" 4 'E O « 7 ' - 4 W E U 7 W 7 M M U 7 7 L ^

'-V' 7 -7:.-.'.7«.

l⁷M L

K E 7 " W - ^ K

/- 7

>7^ ' ^ -.

2

7 '- ">7''

- 77

.

⁷⁷

°'--P^M

⁷ 7 - ^ 7 7 . .<-' 7"'777 / 7/ 7.7-'/" ..--'7

. 7 ^ , 7 ' 7 . . / l / ? . - / ' 7 7 ' A 7 , ..".

-7 ' - M ' .. 7- 7 - ",

^ ^{^} ^ ^' ' 7 ^

^-V'VND77

' ^ - - M I ' ^{_ . ^ -}

'7 - >7'

' ' 7 . / .

' ' .7^ . ' 7- c ->4. -7.

W M U ^ 7 M

- 7 / . L - M'7 ^' ^

> ' ' 77-.

-7- l'./ "-7N-. N-7

^ .7 - r- -77

W

/ li.

^7

4 -r - - M ^ 7 7 / '

. / / M U M -

7 7 ^ 7 77/'

7 ,

' M

! . ' 7 /

7^-

' N M ^ N .

- M

^'-ll7i7777

-

7 / . ' 7. - , . - - " - < /

7

'

⁷

.

⁷

/

⁷

^

^{^77}

/ '

⁷

././^

/ ^. A?

M M .7'

'''77^77'

. 7->' 7 7 '7 7

^ 7 '^ F > 7 7 ^ > 7 . " ^ 7 7; ' 7 7 / ' r 7 . 7 ' 7 ' ^

- ' -s-!- '

7 . / - 7 . ^.

77

..'-

^{777^-77 ^- -}

" W M

- l,s- 7 ^{E -} i <'

< 'M M

"77^ '^ 7

-7

" . /!

L. ^-

? -'7

' 7 W 7 ^. -

- E W ^ c K O ^

....7 7,^7 ^ ' l i M M ' ' E M - H .

7 / E '

-c <-

M 7 '' ^{^} '-'? ' 7

.«, -'-

,7- ^ - - .'7.-

7 ' 4 1 ' ' -7'-

'/ .- ',. . -/ - - '"7- - "

' -7-"/ -. ^

-/.'- ^ , ' 7

" ^ . 7 - '

-l-'

7/ ^

' ' - 7. . / '

.'°--

.7/ '>§^7'^

/ !

- 7 -'

' .LW W M 'W .L

' E -

' M ^ ° " ^ '^ ^

M U . U W ' ' C M W i -S7

... ' S S - '

7 - 7 " .-R -.'L ,

i. 77

> - - v A ^

>' 7' '. i»- ' 7'^ ,- 7 /

' ' U '

*»

. ^ . - / 7 / .

5' 7 'N

>/

77 7. W - M M N

^ ^ 7 7 .

7 . M 7 ' ^!

.7.'

U W M M

." M L 7 M

>-

^.7 .

'.77^7:- ''

'-' '7-7

W " ' / .

» .? » ./7' :47 ^7LM^^^'

F o r o r d .

" ^ r N o r d e n s F o r e n i n g o n s k e l i g ? E t O r d t i l det S v e n s k e Fylk af G ru n d tv ig . Kiobenhavn, 1 8 1 0 ," det er Titelen paa et F ly v e b la d , som jeg kun med M o re fik stovet op mellem mine gamle P a p ire r, og jeg ncevner det ikke sor enten at anbefale det t i l Læseverdenen eller give den en M undsm ag d e ra f, men kun fo rd i det i sidste S om m er nsd- vendig randt mig i H u , at jeg netop sor en M e n n e s k e - A l d e r siden opkastede det S p o rg s m a a l og svarede med det bestemteste " J a , " en Pen kan udtrykke, siiondt S porgsm aalet netop g ja ld t Nordens Forening under een K o n g e , saa, hvis det skulde vcere en B ro d e , da har jeg aabenlyst begaaet den i m in Ungdom, og det ei blo t upaatalt men med O p m u n ­

tr in g , saa jeg vilde have ondt ved at angre den i A lder­

dommen. V is t nok vilde jeg nu ikke skrive saaledes som den­

gang om det vigtige S p o rg s m a a l, men det er kun fo rd i jeg selv er blevet noget anderledes, th i jeg veed hverken, at der er udkommet nogen ny Lov i D a n m a r k , som forbod mig det, eller at der er steet N oget, som kunde forhindre en D a n n e ­ m a n d fra iv rig at onste N o r d e n s F o r e n i n g paa d e n uskyldige M a a d e , han ansaae fo r bedst eller rim eligst, saa hvordan noget Lignende nu kan kaldes halslos G ie rn in g , det ligger aldeles udenfor m it Lcegmands - Begreb om „L o v og R e t" o g o m d e n T a le -F rih e d , jeg a ltid har troet, D a n m a r k v a r i Besiddelse af og burde troste sig ved over mange S a v n . V i l man sige, det kommer m ig heller ikke ved, siden jeg nu

langtfra at tilraade, heller vilde fraraade Nordens Forening under een K o n g e , og kan altsaa tale og skrive ganske ro lig om den S a g ; da maa jeg dog tage mig den Frihed a t bemcerke, at, efter m it Vegreb om en D a n n e m a n d , maa Ens egen Person ingenlunde v'oere det eneste D a n s k e , han bryder sig om, og at t i l m it Begreb om lo v lig Tryghed herer det netop, at man ikke seer Noget p l u d s e l i g g jo rt t i l B re d e , som h id til enten udtrykkelig eller stiltiende va r tilla d t, og endelig, at det ingenlunde kan voere mig som T a l e r og S k r i ­ b e n t fo r ramme A lv o r det Sam m e, enten mine T ilh sre re og Loesere tcenke, jeg siger hvad jeg mener, eller at jeg med F lid fordreier min sande M e n in g , fo rd i jeg ikke to r sige den. N a a r jeg saaledes, baade i noervcerende T a le og i en egen Afhand­

lin g o m N o r d e n s F o r e n i n g (B ra g e og Jd u n B . I ) , lceggcr Veegt paa, at det er i n g e n b o r g e r l i g men en a a n d e l i g og v i d e n s k a b e l i g Forening, jeg onster, da tabe alle de G ru n d e , jeg derfor kan g ive , om ikke deres hele, saa dog deres halve Vcegt og V irk n in g , naar man veed, at jeg v a r udsat fo r et S o g s m a a l paa „A § re , L iv og G o d s ," hvis jeg vovede at vedkiende mig en anden M e n in g , th i man kan a ld rig bedre tage Kraften fra de M eninger, man snsker udbredte, end ved at scette urim elige S tra ffe fo r dem , man ikke kan lide.

D e t klinger smukt nok, at hvem der har en vig tig Sandhed at kcempe fo r, maa t r o d s e alle F a r e r , og at hvem der v il udtrykke sig befledenlig, kan ogsaa vente at s l i p p e n a a d i g , om han end yttrede en ubehagelig M e n in g ; men jeg veed af E rfa rin g , at man kan voere en bekicndt V o v e h a l s paa P a p i­

ret, uden dog at ville vove enten sin H a ls eller sin Rolighed fo r Andet end hvad man, efter modent Overlceg, v il leve og dse pa a, og om at s l i p p e n a a d i g har baade jeg og flere

Danncmcend en ganske anden M e n in g end J u r i s t e r n e ; th i de kalder det „naadig S t r a f , " naar en stakkels S kribent t i l ­ tales paa 8Ere, Liv og G ods, og b live r dog enten f r i k i e n d t imod at betale Processens Omkostninger, eller flipper dog med en k l c ek k el i g M u l k t og nogle A a rs C e n s u r ; men selv en b l o t Frikicndelse uden kloekkelig E r s t a t n i n g , i en S a g , der reises af det O ffenlige mod en T a l e r og S k r i b e n t uden soleklar lo v lig G ru n d , det kalder jeg, og vist de Fleste af D a n ­ marks bekiendte T a l e r e og S k r i b e n t e r , en meget haard B eh an dling ; th i uden engang at tale om hvad v i i n d v o r t e s t it kan lide derunder, da kan v i meget let derved tabe Saameget baade a f vore Medborgeres Agtelse, a f vor Leilighed t i l at gavne, af vor T id og lovlige Ncering og a f vore gode Udsig­

te r , at det seent eller aldrig forvindes. O n fle r derfor det D a n s k e F o l k e r a a d , at der stal blive ikke fcerre men flere gode T a l e r e og S k r i v e r e i Landet, som gierne g io r deres Bedste og vover hvad de kan overkomme, fo r at oplive og oplyse deres Landsmcend, da bor D e t virkelig ikke samles igien uden at bonfalde M a se stoe t en om en n y L o v fo r o ffe n lig T a le o g S k r i f t , der b e d r e f l k k r e r T a l e r e og S k r i b e n t e r saavel fo r urim elig haarde, det hele Oplysnings-Vcesen uvcerdige og fladelige S tra ffe , som fo r S a g s Anloeg uden s k i e l l i g G ru n d , med al den Skade og Fortreed, som deraf fo lg e r, og bliver netop storre og uerstatteligere, so u s k y l d i g e r e og so b e d r e Taleren og Skribenten er.

D ette fandt seg saameget mere m in Skyldighed ved d e n n e Leilighed at anmoerke, som seg ikke har mindste G ru n d t i l at tcenke, der i medfolgende T a le flulde sindes det mindste Ansto- delige, men saa bange er seg dog virkelig blevet, at jeg udtrykkelig tilfo ie r, det er kun det s k r i f t l i g e Udkast t i l Talen,

jeg her lader trykke,^ og ingenlunde T a l e n s e l v , der dels kun lader sig udtrykke med M unden, og dels lod, ikke som en foreskrevet O p lo s n in g , men i den b e t e g n e d e Aand, som det

i Dieblikket vilde fa ld e , saa jeg har ligesaa lid t sagt hvert O rd , jeg har skrevet, som jeg har opskrevet hvert O r d , jeg har sagt; th i skulde man det, da godnat baade med T a l e r og S k r i b e n t ! da hellere sorst end sidst holde M u n d og ned- loegge Pennen!

Hvad nu S agen selv angaaer, som jeg ogsaa h e r, fo r de nye H indringers S k y ld , havde ondt ved at komme t il, da veed jeg godt, det gier ikke s to rt, enten fra eller t i l , hvad jeg en enkelt G ang kan sige eller skrive de ro m , men giorde man ikke desuagtet den S m u le , man uden stor Fare kan, da stedte der jo slet I n t e t t il M o d e r s m a a l e t s A§re, t i l F o l k e ­ l i v e t s Fornyelse, t i l Nordens a å n d e l i g e Forening, S e lv - stoendighed og Storvcerk, og det burde man dog aldrig glemme, at hvor M e n n e s k e - A a n d e n fa ae rLo v at raade, der anseer man det ingenlunde fo r den store O pgave at f o r e b y g g e alle muelige M i s b r u g af M e n n e s k e - L i v e t , men frem for A lt at fremkalde, noere, styrke og oplyse det, vis paa, at de Godes og Kloges kraftige B ru g deraf v il forebygge Saameget a f

Skielmernes og Tossernes M is b ru g , som t i l g a v n s lader sig forebygge, og vcere den bedste Erstatning fo r d e M is b ru g , man fo r Brugens S kyld enten maa taale eller dog forst straffe b a g e f t e r , da det ellers i kke blive r Livets M i s b r u g , men

L i v e t selv, man forebygger!

M in e hsistcerede H e rre r!

D e har onflet at ho re m ig om „ N o r d e n s H i s t o r i s k e F o r h o l d , " og hvad skulde jeg have mere Lyst t i l at tale om, end hvad der gjennem en heel Menneske-Alder var Sjoe- len i m in Tankegang, ja , jeg maa vel sige: v a r baade Sjce- len i mine Tanker og Aanden over mine D rom m e, hvad der opflammede m ig i Ungdoms-Aarene og troster mig paa A lder­

dommens Grcendser! Je g maa nemlig forudscette, D e veev, eller jeg maa skynde m ig at sige D e m , at v o rt Norden har i mine D in e ikke blo t et v ig tig t h i s t o r i s k Forhold, ligesom alle andre H im m el-Egne, hvor der engang blomstrede et Folke­

l i v , der blomstrer aldrig meer, hvis man ikke opdager og fla tte r den lonlige Kicede, der hos ethvert Folk forbinder T i ­ der og Slcegter ligesom Ungdom og Alderdom hos E n a f

o s ; men at v o rt N o r d e n har tillig e et v e r d e n s h i s t o r i s k Forhold, som kun viger fo r P a l c e s t i n a s og kappes med G r æ ­ k e n l a n d s , og som er grnndet paa et magelost N a t u r - F o r h o l d t i l H i s t o r i e n s Å l a n d , eller, fo r at tale i N o r ­ dens eget B ille d s p ro g , at h e r er M o d e r - Skiodet fo r den M i m e r s - B r o n d , hvoraf O d i n drak V id fla b og satte sit D ie i P a n t, som jeg sikkert venter, han kommer idag eller

imorgen og indloser med D r y p n e r , den aandelige G u ld rin g , der a lt gjennem Aartusinder fodte otte B o rn hver niende N a t , saa M age t i l h i s t o r i s k Guldkicede sindes ei under S o le n ! J a , det var tid lig m in Lyst at tale om Nordens N a tu r og H istorie, G uder og Kcemper ud i eet, stolte M in d e r fra de lcengst henfarne Dage og lyse Udsigter t i l en gylden Frem ­ tid , der vel h id til kun modte Speiderne i Fjederham, som de folkelige S kjalde er a ltid r N orden, men maa dog nu snart aabne sig fo r hele Asa-Folket, fo rd i nu, da alle Folke-Aander vaagne og v il gjore deres Bedste, nu maa den kraftigste og mest historiste a f dem A lle „N o rd e n s Kcrmpeaand" nodveudig giore folkelige Underværker, nu maa Tim en vcere kommet, den store T im e , der ikke blot stal vise os vo rt Folkelivs herlige Sammenhceng med hele M enneske-Slcrgtens, men ogsaa fode en Frem tid, der er Fortiden vcerd, sticenke de Sidste hvad de Forste saae, og forklare i Sonnerne hvad Fcedrene virkede;

og m in Lyst t r l at tale ho it og f r it derom, den forgaaer m ig vist ikke, selv om jeg bliver saa lavmoelet, at de maae endnu staae m ig langt ncermere, som v il hore hvad jeg har at sige;

th i det b live r mig daglig klarere, at a lt det A a n d e l i g e , v i give med - P e n n e n , det er kun et P a n t, som M u n d e n maa indlose, om Folk stal levende fo le , de sik hvad v i lovede, saa det O d in s - D i e , h v o rfo r v i i E d d a har S o r t paa H v id t, det maa Nordens Aand ogsaa indlose med S y n fo r S a g n , med en v e r d e n s h i s t o r i s k A n s k u e l s e af Menneste- Livet, der kaster cegte G lands paa N o rd e n ! -

V ist nok har jeg aldrig saameget som netop i dette D ie ­ blik savnet en H a a n d b o g fo r Aanden i N o r d e n s H i s t o ­ r i e , som jeg kunde forudscette, v a r bekiendt, kunde laane af,

og kunde henvise t i l , baade fo r Vidnesbyrd om de store