DANSK SKOVFORENINGS TIDSSKRIFT

distrikt

Ceelsvang Holte

2 6 5

DANSK SKOVFORENINGS TIDSSKRIFT

TILLIGE ORGAN FOR

DANSKE FORSTKANDIDATERS FORENING

I NDHOLD

Side A f h a n d l i n g e r , A r t i k l e r m. v.:

Buhl, V. S m aask o v sfo ren in g ern e... 69 He l m s, Jo h s.: Om Rødgranens R o d sy stem ... 95 A/S Recks O pvarm nings Comp.: S k o v -O v n en ... 115 Ko n r a d s e n, O. G.: Svellesagen (med Svar af T. Ja g d) .. 117

N o t i t s e r ... 119

K Ø B E N H A V N 1 9 3 2

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

2 . H æ fte F e b r u a r 1 9 3 2

kgl. Skovrider O. Fa b r ic iu s, A rresødal, F rederiksvæ rk, F o rm a n d ; P ro ­ fessor Ca r l Ma r: Mø l l e r, Rolighedsvej 2 3 , København V.; Hofjæger­

m ester, Skovrider C. Ju e l, Ø stergaard, T ranehuse.

REDAKTØR: F orstkandidat O. Bo n d o.

DANSK SKOVFORENINGS SEKRETARIAT OG TIDSSKRIFTETS REDAK­

TION: B rogade3, K øbenhavnK . Telefon: C entral 13962. Postkonto 1964.

T idsskriftet udkom m er aarlig m ed c. 24 Ark og udsendes i 12 H æ fter c. den 15. h v er Maaned.

F o rfa tte rh o n o ra ret e r 48 Kr. pr. Ark. Af A rtikler over 8 Sider leveres gratis 50 Sæ rtryk, n a a r d er sam tidig med Indleveringen a f M anuskriptet frem sæ ttes Ønske derom .

Aftryk a f T idsskriftets A rtikler uden Redaktionens Sam tykke e r ikke tilladt.

Teknisk Revisionskontor

N. P . A N D E R S E N ,

L ektor i Bogholderi ved Landbohøjskolen.

Revisor, Ingeniør, cand. polyt.

Anlæg og Revision af

Gods-, Land- og Skovbrugsregnskaber; Skattesager

S p ec.: Regnskabsmæssig D rifts k ritik.

KØBENHAVN V.

B C L O W S V E J

Kombineret Økse-Hakke til Skovbrug.

Vægt 3Va kg. Længde 109 cm.

Dybde 50 cm (H akkens Dybde 22 cm). Leveres m ed Skaft (dansk Ask) for 10 Kr. pr. Stk. -f- Fragt. Nye Blade kan paasæ t­

tes. Pris 2 Kr. pr. Blad.

H akken bruges paa K øbenhavns Skovdistrikt, hvor Skovens Folk sætter m egen Pris paa den, og den anbefales paa det bedste af D istriktets Skovrider.

Bestillinger m odtages af

S tatsskovfoged

C« O.

H ansen,

pr.

Af V. Bu h l.

Foredrag h o ld t i Danske Forstkandidaters Forening den 17. M arts 1931.

Da d er n u er gaaet nogen T id (godt 12 Aar), siden L oven om S ta tstilsk u d til S m aask o v sfo ren in g ern e k om , er det m aask e p aa sin P la d s, a t d er frem k o m m e r en R edegørelse for disse F o ren in g er, og lid t om hvorledes L oven h a r v irk et i det p ra k tisk e Liv.

T il at begynde m ed sk al d er gives en h isto risk O versigt o v er S m aaskovssagen, d er n avnlig h a r væ ret k n y tte t til Jy lla n d , selv om der n u ogsaa ek sisterer en S m aaskovs- forening p aa F y n , og derefter en O versigt over de enkelte F o ren in g er og over A rbejdet og A rbejdsvilkaarene in d e n fo r disse.

S m aask o v sfo ren in g ern e eller S k o vdyrkerforeningerne, som de ogsaa k aldes, er o pstaael af de K onsulentstillinger, som D a n sk S kovforening fik o p rettet i Jy lla n d o m k rin g Aar- h u n d re d sk ifte t. O prin d elig t h av d e m an tæ n k t sig, a t der sk u ld e an sæ ttes S ta tsk o n su le n te r, idet D an sk S kovforenings F æ llesbestyrelse i 1896 h en v e n d te sig til In d e n rig sm in iste ­ rie t derom , m en A ndragendet blev ikke bevilget. E fter a t kgl. S k ovrider J . F. La r s e n, G jøddinggaard, hav d e n ed sa t sig som p ra k tise re n d e S kov b ru g er i det sydlige J y lla n d , søgte m an saa Sagen frem m et ad an d e n Vej, idet der blev givet h a m et T ilsk u d saavel fra F æ llesb esty relsen som fra den jy d sk e Afdeling. Sagen stod nu stille i et P a r A ar, m en efter at Sk r ik e s Stiftelse i 1901 h avde bevilget D ansk

6

S kovforening 2000 Kr. aarlig, blev 600 Kr. af disse ov er­

lad t den jy d sk e Afdeling til B idrag til S k o v k o n su le n ter i Jy lla n d . I 1902 v ar d er a n s a t to K o n su len ter eller »Skov­

a ssisten ter for E jere a f m in d re Skove i Jy lla n d « , og Afde­

lingen h av d e dette A ar tæ n k t a t an sæ tte en d n u en tredie for M idtjylland, m en F æ llesb esty relsen h av d e e n d n u ik k e P enge d isp o n ib le til h a n s H o n o ra r. I 1903 b em æ rkes det i D ansk S kovforenings A arsberetning, at In stitu tio n e n vin d er F rem g an g saavel i det n ordlige som i det sydlige Jy lla n d . I M idtjylland er den først nylig beg y n d t at virke. I dette A ar v a r saaledes de 3 K o n su len tstillin g er op rettet, som blev b ib eh o ld t in d til o m k rin g 1920. I N o rd jy llan d a rb e j­

dede F o rs tk a n d id a t Ma t h i s s e n i H jørring og A alborg A m ter, i M idtjylland den n u v æ ren d e S ko v rid er Kl u v e r, Vejle, og i S ydjy llan d S k o v rid er La r s e n, d er den 1. O k to b er 1903 fratraa d te sin S tilling p aa G rund a f A nsæ ttelse i S ta tssk o v ­ væ senet, h v o refter S k o v rid er Hø g s b r o overtog A rbejdet.

Det v a r en besvæ rlig G erning, o plyser S ko v rid er Kl u v e r til m ig, for A vertering n yttede intet, m an m aatte selv ud til S kovejerne og tigge dem om a t ben y tte den tilb u d te A ssi­

stance, og n a a r m an bagefter kræ vede Penge for H jæ lpen, da kom jo M istroen frem .

I D a n sk S kovforenings A arsberetning for 1904 h e d d e r det: S k o v k o n su le n tern es In d b e retn in g er frem lagdes og op læ ­ stes i U ddrag. F o rstk a n d id a t Ma t h i s s e n, T o p h ed e n , h a r i N o rd jy llan d T ilsy n m ed 1240 T d. Ld. Skov, S ko v rid er Kl u v e r, W e d elslu n d , i M idtjylland m ed 1380 T d. Ld. Skov og S k o v rid er Hø g s b r o, Vejle, d er først for nylig h a r b e­

g y n d t sin V irksom hed, m ed 433 T d. Ld. Skov, m est g an sk e sm aa Skove, om hvilke d er gaves en in te re ssa n t og d e ta il­

leret B eretning, som viser i h v o r høj Grad A ssistance og T ilsy n er fornøden. I 1904 v a r det sam lede Areal u n d e r K on su len tern es T ilsyn 3053 T d. L d. eller 1680 h a Skov.

Ifølge A arsberetningen fra 1905 v a r der tilset i dette A ar godt 5000 T d. Ld. Skov, og d e ra f h av d e S kovrider Hø g s b r o

i S ydjylland tilset 1514 T d. Ld. Skov, d er ejedes a f 96

forskellige E jere. D ette næ vnes specielt, fordi den 7. N o­

v em ber 1904 v a r d er nem lig i F red e ricia fra forskellig Side in d v arslet et Møde af Skovejere og sk ovinteresserede, h v o r G runden lagdes til det k o rt T id efter d an n e d e S elsk ab : Vejle Am ts S k o v d y rk erse lsk ab , som valgte S tifta m tm an d Ba r d e n f l e t h til F o rm a n d og den jy d sk e Afdelings S kov­

k o n su le n t, S k o v rid er Hø g s b r o til sagkyndig. D ette v ar altsaa den første S m aaskovsforening, d er d an n e d es. P aa D an sk S kovforenings A arsm øde den 22. J u li 1905 gav dette A nledning til en D isk u ssio n , h v o r det bl. a. blev p aa ta lt, at 30 Ø re pr. T d. L d. sk u ld e anses for at væ re T a k ste n for at passe en Skov. Det v a r alt for lidt. D er blev d ertil svaret, a t der k u n d e o p n aa s m ere hos S m aaskovsejerne, og at det desu d en ik k e v a r den fulde B etaling, idet D ansk S kovforening gav et aa rlig t T ilsk u d paa 300 Kr. til S kov­

assisten ten . D esuden v a r d er tegnet et aarligt P engebidrag fra 10 K o m m u n er, og d er v entedes flere fra sa a d a n n e sam t fra a n d re In stitu tio n e r i Vejle Am t. S tifta m tm an d Ba r d e n­

f l e t h oplyste, at d er nu i h a n s F o re n in g v a r ca. 180 M ed­

lem m er m ed 3— 4000 T d. Ld. Skov.

I N ovem ber M aaned 1906 d an n e d es den næ ste S m a a ­ skovsforening, idet der ved et Møde i S k an d erb o rg blev o p re tte t en » S kovdyrkerforening for A arh u s og S kan d erb o rg A m tsraadskredse« m ed K am m erh erre Dr e y e r som F o r ­ m an d og S ko v rid er Kl u v e r som sagkyndig. V ejleforeningens Love blev h er vedtaget o m tre n t i sam m e F o rm .

E fter d en n e F oren in g s Stiftelse forblev F o rh o ld en e ret ens, ind til L oven af 1. M arts 1919 om S ta tstilsk u d til S m a ask o v sfo ren in g er k om m er. I 1909 finder et P e rso n ­ skifte Sted, idet S k o v rid er Hø g s b r o i O k to b er fra tra a d te Stillingen i S ydjy llan d , h v o r den blev overtaget af S kov­

rid e r Kl u v e r, i hvis S tilling S ko v rid er Mo n r a d, S k a n d e r­

borg, fik A nsæ ttelse. D ansk S kovforening løn n ed e altsaa 3 S k o v b ru g sk o n su len ter i Jy lla n d (N ord-, Midt- og S ydjyl­

land), og d eraf arbejdede de 2 sydlige med F o ren in g er i Dele af deres O m ra ad er. I 1908 v a r d er 5248 T d. Ld.

(ca. 2890 ha) Skov u n d e r K on su len tern es T ilsy n . I den følgende T id er T ilsy n sa re a le t lan g so m t stigende, og i Aars- b eretn in g ern e h ed d e r det stadig, a t V irk so m h ed en v in d er F rem gang. P aa S kovforeningens jy d sk e A fdelings A arsm øde d en 14. J u n i 1916 optystes, a t de 3 K onsulenter i A arets L øb hav d e tilset 7024 T d. L d. (3863 ha) S kov h o s ialt 231 forskellige E jere, og p aa A arsm ødet den 11. D ecem ber 1917 7181 T d. L d. (3959 ha) S kov hos 225 E jere. D ansk S kovforening h avde h id til u d b etalt 300 Kr. til h v er a f K o n su len tern e, m en fra 1917 h av d e det C lassenske Fidei- k o m m is stillet yderligere M idler til R aadighed, saaledes at de aarlige T ilsk u d blev forh ø jet til 500 Kr. (K onsulenten i S ydjylland dog k u n 400 Kr.).

P aa dette Sted m aa næ vnes en M and, som altid havde væ ret in teresseret i S m aaskovssagen, og som h a r gjort el sto rt og dygtigt A rbejde for d e n n e : nem lig den m angeaarige F o rm a n d for D an sk S kovforenings jy d sk e Afdeling, H of­

jæ g erm ester ^{Ræ d e r,} P a lstru p .

F ra S kovforeningens Side blev d er arb ejd et stæ rk t paa at faa en Lov om S ta tstilsk u d til S m aask o v sfo ren in g er, saaledes at d er k u n n e oprettes flere a f disse, og a t deres ø k o n o m isk e F o rh o ld blev n o g en lu n d e taalelige. I 1911 blev der a f F æ llesbestyrelsen for D a n sk S k o vforening n e d ­ sa t et U dvalg til en U ndersøgelse a f de jy d sk e S m aaskoves F o rh o ld , Og dette afgav sin B etæ nkning i A pril 1914. I J y lla n d (d. v. s. N ørrejylland) findes alene ca. 62,000 h a Skov fordelt p a a ca. 21,000 E jere. D eraf er 16,600 E jere af S m aask o v e p aa u n d e r 3 h a, 3200 er E jere a f m ellem 3 og 9 h a , og ca. 1200 m ellem 9 og 25 h a, saa det er jo u m id d e lb a rt in d ly sen d e, at det re n t sa m fu n d sø k o n o m isk ikke er u d en B etydning at faa disse ret store A realer u n d e r forstm æ ssig Pleje. U dvalget u n d ersø g te T ilsta n d e n i disse S m aaskove, dels ved en F rem stillin g fra de tilsy n sfø ren d e S kovridere og ved A rk iv stu d ier a f disses In d b e re tn in g e r til M inisteriet, og dels ved at nogle a f U dvalgsm edlem m erne selv besigtigede en betydelig Del a f S kovejendom m ene i

Midt- og S y djylland. P aa dette G rundlag gives en B eskri­

velse af S m aaskovenes T ilsta n d , og d eri h e d d e r det bl. a:

» S am m enligner m an T ilsta n d en i S m aask o v en e m ed den, m an finder i stø rre, veldrevne S k o v d istrik ter, m aa m an sige, a t den ikke er god i S m a ask o v en e ; m en tager m an skyldigt H en sy n til de foreliggende O m stæ n d ig h ed er, E jerens Mangel p aa S a g k u n d sk ab , den uheldige S kovform m. m ., k an T ilsta n d en dog vist k aldes nogen lu n d e tilfredsstillende.«

D er stilles saa F orslag om F rem g an g sm aa d er til F o rb ed rin g a f S m aask o v en es D rift, og U dvalget m ener, at F rem gangs- m aad e n b ø r væ re O prettelse af statsu n d erstø tted e Sm aa- skovsforeninger. U nder den 15. F e b ru a r 1915 in d sen d er D an sk S kovforening en S krivelse til L a n d b ru g sm in iste rie t, h v o ri d er gøres Rede for U dvalgets A rbejde, og h v o ri O p ­ rettelsen a f disse F o ren in g er foreslaas. D ette førte til, at L an d b ru g sm in istere n den 13. N ovem ber 1918 forelagde F o lk e tin g e t F o rslag til Lov om S ta tstilsk u d til S m aaskovs- foreninger. F o rslag et, d er fik en overord en tlig velvillig M odtagelse, h avde en noget a n d e n O rd ly d end den en d e­

lige Lov. Saaledes foreslog dette, at K onsulenten skulde væ re F o rs tk a n d id a t, m en dette blev d er stra k s gjort In d ­ sigelse im od. F o ren in g ern e b u rd e selv hav e Lov til at vælge deres K on su len ter m ed den U ddannelse, som de fa n d t hensigtsm æ ssig. U nder den efterfølgende U d v algsbehandling blev ogsaa d enne B estem m else slettet, og d esu d en kom T ilsk u d d e t til ik k e alene a t gælde K o nsulentens L øn som i det oprindelige F orslag, m en ogsaa: faglig M edhjæ lp, R ejser i In d la n d e t for F o ren in g en og K o n to rh o ld . M aksi­

m a ltilsk u d d e t forblev stadig 2000 Kr. F o rslag et blev en ­ stem m igt vedtaget i F o lk etin g et den 19. D ecem ber 1918 og derfra o versendt til L an d stin g et, h v o r d et ogsaa kom til U d v alg sb eh an d lin g . H er blev in tet fo ra n d re t ved O rd ­ ly d en , m en et M indretal h av d e dog in d stillet, a t K on su len ­ ten s K valifikationer alligevel blev næ rm ere betegnede. G ru n ­ den h ertil v a r en Skrivelse fra D a n sk S kovforening, De sam v irk en d e d a n sk e S kovfogedforeninger og F oreningen

for Statsskovfogeder, og desu d en h av d e de to sidste ø n sk et, a t der blev tilføjet: »eller h a r bestaaet S kovfogedprøven«, m en dette gik a ltsa a ik k e igennem . Den 21. F e b ru a r 1919 blev F o rslag et vedtaget ved 3. B ehandling i L an d stin g et, og den 1. M arts 1919 fik det K ongens U ndersk rift.

L oven kom til a t se saaledes ud i d en s endelige S k ik ­ kelse :

§ L

L andbrugsm inisteriet bem yndiges til at tilstaa Sm aaskovsfor- eninger, jfr. § 2, Statstilskud til Lønningen af Foreningens Skov­

brugskonsulenter. Statstilskuddet fastsæ ttes til Halvdelen af ved­

kom m ende Forenings Udgifter til K onsulenternes aarlige Lønning, faglig Medhjælp, Rejser i Indlandet for Foreningen og K ontorhold;

dog kan Tilskuddet ikke i noget Tilfælde overstige 2000 Kr. til hver Forening.

§ 2.

F o r at erholde det i § 1 om m eldte Statstilskud skal den p a a ­ gældende Forenings Love være godkendt af Landbrugsm inisteriet.

F o r at opnaa Godkendelse af Lovene udkræ ves: a t Foreningen h a r et M edlemstal af m indst 25 Skovejere; a t det M edlemmerne tilhørende skovbevoksede Areal, der tilses af K onsulenten udgør m indst 1000 ha; dog kan M inisteren, h v o r særlige Forhold m aatte tale derfor, gøre Undtagelse h erfra:

a t de enkelte M edlemmers un d er Tilsyn værende skovbevoksede A realer ikke overstiger 50 ha.

E fter d enne Lovs V edtagelse blev D ansk S kovforenings F o rh o ld til de jy d sk e S k o v k o n su le n te r en Del anderledes end h id til, idet F o ren in g en s F orp lig telser m a a tte o phøre, efte rh a a n d e n som d e r d an n e d es sta tsa n e rk e n d te Sm aa- skovsforeninger. Man m a a tte jo forudsæ tte, at K o n su len ­ tern e vilde gaa ind u n d e r s a a d a n n e . F o rh o ld e t blev dog o p re th o ld t lidt en d n u , idet F o ren in g en i 1920 u d betalte 1550 Kr. til de 3 K on su len ter, m en fra 1921 faldt det b o rt for de 2 sydliges V edkom m ende, da disses allerede eksi­

steren d e S m a ask o v sfo ren in g er o p n aaed e S tatsan erk e n d else og S ta tstilsk u d . F o r N o rd jy llan d s V edkom m ende eksisterer F o rh o ld e t den Dag i Dag, idet S k o v rid er Ho r n e m a n n i T o ln e faar 300 Kr. aarlig a f F oren in g en for at yde R aad

og V ejledning til E jere af S m aaskove i V endsyssel. H an tilse r ca. 400 h a h o s ca. 30 E jere.

L ovens V edtagelse gav Stødet til, a t der ret h u rtig t blev o p re tte t 3 nye S m aask o v sfo ren in g er nem lig følgende: F o r ­ eningen »De F y en sk e S m aaskove«, der blev stiftet den 22. M arts 1920 m ed S k ovrider La s s e n som F o rm a n d og S k o v rid er O. Ba n g som K onsulent, »Sydøstjydsk S m aaskovs- forening«, hvis nu v æ ren d e F o rm a n d er P ro p rietæ r Br ø d s-

g a a r d, J o rd ru p g a a rd , og m ed S k o v rid er Na n n e s t a d som K o n su len t; d enne F o ren in g blev stiftet den 1. J u n i 1920, og endelig »S m aaskovsforeningen for A abenraa og S ø n d er­

borg A m ter«, der blev stiftet den 15. J u li 1921 m ed P ro ­ p rietæ r J. Mi c h e l s e n, K olstrup, som F o rm a n d og S kov­

rid e r V. Ro s s e n som K onsulent. D erefter er d er et S pring p aa 4 A ar, inden den næ ste og sidst oprettede F o ren in g stiftes. Det er »S m aaskovsforeningen for R an d ers og Vi­

borg A m ter«, d er oprettedes den 19. S eptem ber 1925 m ed P ro p rietæ r N . J. Ma r k, S vallinggaard, som F o rm a n d og S k o v rid er V. Bu h l som K onsulent. De h er næ v n te F o r­

en in g er er alle sta tsa n e rk e n d te . D er ek sisterer altsa a ialt 6 sta tsa n e rk e n d te S m aaskovsforeninger, d eraf er de 5 i J y lla n d , h v o r de d a n n e r en u a fb ru d t Kæde langs Ø st­

k ysten fra M ariager F jo rd til F len sb o rg F jo rd , og den sidste, der o m fatter bele F yen.

Ifølge F red sk o v sfo ro rd n in g en a f 27. S eptem ber 1805 skal jo en E jer i 10 Aar efter K øbet af sin Skov væ re u n d e r S ta tstilsy n , saafrem t b an vil hugge m ere end til sit eget ord in æ re F o rb ru g . F ra 1908 v ar U dgifterne ved dette T il­

syn blevet ud red et af S tatsk assen , m en fra 1923 blev det igen p aa la g t E jerne. Dette v ak te en Del R øre ind en fo r S m aasko v sfo ren in g ern e, idet m ange nye Ejere sik k ert ikke vilde betale til b aa d e S tatens T ilsy n sfø ren d e og til Sm aa- sk o v sk o n su len ten . S tatstilsy n et skulde de jo nødvendigvis hav e, og følgeligt m aatte det gaa ud over K onsu len ten , hvis ø k o n o m isk e F o rh o ld vilde lide en Del d eru n d er, da en sto r M ængde a f S m aaskovene h av d e skiftet E jer u n d e r og efter

Krigen. I den A nledning blev d er fra sam tlige S m aaskovs- fo ren in g er in d se n d t en Skrivelse til L a n d b ru g sm in iste rie t, h v o ri der blev g jo rt o p m æ rk so m paa dette F o rh o ld og h en v ist til det uheldige deri, idet K o n su len ten s A rbejde ifølge hele Sagens N a tu r jo m aatte væ re m ere ind g aaen d e, end S tatstilsy n ets k an og sk al væ re. D erfor foresloges det at træffe den O rd n in g for F o ren in g sm ed lem m ern e u n d e r d en 10-aarige T ilsy n sp erio d e, a t der k u n foretoges S ta tstil­

syn ved B egyndelsen a f P erio d en , m id t i P erio d en sam t et S lutningseftersyn. F o ran led ig e t a f dette A ndragende u d ­ sendte L a n d b ru g sm in isteriet u n d e r den 31. O k to b er 1923 følgende for S m aasko v sfo ren in g ern e m eget vigtige C irk u læ re til sam tlige T ilsy n sfø ren d e m ed de private S kove:

I H enhold til et af sam tlige de i Henhold til Loven af 1. M arts 1919 af M inisteriet anerkendte »Smaaskovsforeninger« h ertil in d ­ givet A ndragende fastsæ tter M inisteriet herved, at Statens T ilsyns­

førende m ed de private Skove, n aar E jeren af en Skov, d er e r indm eldt un d er en af de i H enhold til Loven af 1. Marts 1919 anerkendte Sm aaskovsforeninger, i Henhold til § 20 i Skovfor­

ordningen af 27. Septem ber 1805 eller i H enhold til § 1 i Lov Nr. 349 af 6. Marts 1921 om nogle m idlertidige Bestem m elser ved­

rørende de private Skove i de sønderjydske Landsdele h a r søgt om og erh o ld t Tilladelse til Hugst til Salg i Skoven i de første 10 Aar af hans Ejetid, ikkun 3 Gange i Løbet af nævnte T idsperiode vil have at foretage Eftersyn af Skoven, nemlig 1 Gang straks efter T illadelsens Meddelelse, 2den Gang i Midten a f Perioden og 3dje Gang ved Periodens Udløb, dog paa Betingelse af at vedkom ­ m ende Forenings K onsulent overvæ rer det første E ftersyn i Skoven og med Statens Tilsynsførende aftaler det fornødne om Driften inden for den 10-aarige Periode. Den om m eldte Begunstigelse bortfalder dog, saafrem t vedkom m ende Skovejer ikke følger de af den tilsynsførende Skovrider givne F o rsk rifter med Hensyn til Skovens Behandling.

Hvilket tjenstlig meldes D’H errer til E fterretning og videre fornøden F oranstaltning, idet tilføjes, at man derhos h a r til­

kendegivet de paagældende Foreninger at det, saafrem t Ejeren af en af de om m eldte Skove allerede m aatte have faaet Hugst­

tilladelse, og de h er om m eldte Regler ønskes bragt til Anven­

delse paa Skoven, vil væ re nødvendigt, at der afholdes et E fter­

syn a f Skoven, ved hvilket vedkom m ende Sm aaskovsforenings

Konsulent e r tilstede og aftaler det fornødne om Driften med den tilsynsførende.

Ved dette C irkulæ re er F o rh o ld en e for S kovene in d en fo r S m aask o v sfo ren in g ern e o rd n e t p aa en nogenlunde tilfreds­

stillende M aade, idet S ta tstilsy n et er fu ld tu d effektivt;

S kovens D rift er re t k o n tin u e rlig uden H ensyn til de for­

skellige E jere, for saa v id t de b liver staaen d e i F o re n in ­ gerne ved E jerskiftet, h v ilk et dog som Regel er T ilfæ ldet ifølge m in E rfaring, og endeligt er S am arb ejd et m ellem S ta tstilsy n et og K onsulenten v ist overalt fortrinligt. Selv­

følgelig fa ar K onsulenten ret frie H æ nder, h v ilk et h an ogsaa b ør have. Deres U ddannelse og S ag k u n d sk ab m aa jo siges at væ re ens, idet sam tlige n uvæ rende K onsulenter er F o rstk a n d id a te r, og det er næ ppe S ta tstilsy n ets O pgave a t bestem m e, efter h vilke M etoder Skovene sk al drives, eller h v o r svag eller stæ rk en H u gningsgrad, d er sk al a n ­ v endes ved U dtyn d in g ern e. T ilsynets H ovedopgave m aa væ re at overvaage, at S kovens D rift er forstlig forsvarlig.

In d en jeg g aar ov er til a t m eddele lidt om selve A rbej­

det ind en for F o ren in g ern e, skal jeg bringe en O versigt over disse fra E fteraaret 1930

Med- Areal lem m er ha Sm aaskovsforeningen for A abenraa og Sønder­

borg A m te r... 240 1165 Sydøstjydsk Sm aaskovsforening ... 200 1800 Vejle Amts S k o v d y rk erfo ren in g ... 290 2500 Skovdyrkerforeningen for A arhus og Skander­

borg A m tsra a d sk re d se ... 240 2600 Sm aaskovsforeningen for R anders og Viborg

A m te r... 60 1375 Ialt J y lla n d .... 1030 9440 De fynske S m a a sk o v e ... 150 1350 Ia lt.. 1180 10790 Som det frem g aar af disse T al, er d er sket en god F re m ­ gang, siden L oven om S ta tstilsk u d d et kom . D engang v ar

k n a p t 4000 h a u n d e r 3 jy d sk e K onsulenters T ilsy n , saa in d en fo r J y lla n d er Arealet over dobbelt saa sto rt, og n a a r d e t a f S k o v rid er Ho r n e m a n n tilsete Areal m edregnes, k o m m e r det op paa k n a p t 10000 ha.

S m aasko v sfo ren in g ern es Love er alle ved tag n e efter n o g en lu n d e det sam m e M ønster, og som E ksem p el skal jeg tage den F o ren in g s, som er den sid st o p rettede, Sm aa- sk o vsforeningen for R an d ers og Viborg A m ter. Saa vidt m ig b ek en d t, er der ald rig offentliggjort nogle af disse Love, h v o rfo r det m aask e vil væ re paa sin P lad s, at det sk e r her.

§ 1.

Foreningens F orm aal er at frem m e Driften af m indre Skov­

ejendom m e i R anders og Viborg Amter.

I dette Øjemed paatager Foreningen sig gennem en K onsulent at være M edlemmerne behjælpelig med Indkøb af Frø, P lan ter og R edskaber og søge at udbrede Oplysning om Betydningen af de sm aa Skovejendomme, om disses hensigtsm æssige Vedligeholdelse ved Hugst og K ultur og om Skovejernes retslige Stilling.

E ndvidere søges F orm aalet frem m et ved Vejledning i:

a. Udførelsen af Udvisningen i saavel æ ldre som yngre Bevoks­

ninger.

b. Den rette Udførelse af Plantningsarbejdet og ved at give An­

visning paa den nødvendige K ulturrensning, Afvanding, In d ­ hegning og Vejanlæg.

c. Sortering af T ræ et i Gavntræ og Brænde sam t Opm aaling af Kævler.

d. Oplysning om Prisen paa forskellige Slags G avntræ og Brænde.

e. Eventuel O rdning af fælles Auktion eller Fællessalg af Gavn­

træ fra nærliggende Skove.

f. Andet vedrørende Skovens Drift.

g. Endvidere vil Foreningen afholde selskabelige og belæ rende Udflugter til veldrevne Skovdistrikter.

§ 2.

E nhver kan blive Medlem af Foreningen ved at indm elde sig hos et Bestyrelsesm edlem eller hos de af Foreningen til enhver Tid benyttede Fagmænd. Udm eldelse af Foreningen foregaar ved skriftlig Henvendelse til Bestyrelsens Form and og gæ lder fra næste R egnskabsaars Begyndelse. R egnskabsaaret løber fra 1. April til 31. Marts. Det aarlige M edlem skontingent e r 2 Kr. for Skovejen-

dom m e under 5 ha og 4 Kr. for større Skovejendomme. Medlem­

m er, der ikke ejer Skov, sv arer m indst 2 Kr. i aarlig Bidrag. Kon­

tingentet opkræ ves sam m en med T ilsynshonoraret af Foreningen inden 1. Marts.

§ 3.

G eneralforsam lingen e r den øverste Myndighed i Forenings-An­

liggender. Den ordinæ re G eneralforsam ling afholdes hvert Aar i Maj Maaned. Forslag til G eneralforsam lingen skal indgives til F orm anden inden 1. April. 20 alm indelige M edlemmer eller 2 Be­

styrelsesm edlem m er kan ved skriftlig Henvendelse til Bestyrelsen begære afholdt en ek strao rd in æ r Generalforsam ling.

§ 4.

Foreningens Anliggender ledes af en Bestyrelse paa 7 Medlem­

m er, der vælges paa den ordinæ re G eneralforsam ling ved alm indelig Stem m eflertal. B estyrelsesm edlem m erne er ulønnede, men Besty­

relsen kan, om fornødent, antage lønnet Medhjælp. G eneralfor­

sam lingen vælger F orm and og K asserer, begge hvert Aar. Der afgaar et Aar 4, næste Aar 3 M edlemmer af Bestyrelsen, første Gang ved Lodtrækning. Genvalg kan finde Sted.

§ 5.

Bestyrelsen in d v arsler G eneralforsam lingen m indst 8 Dage før Mødet afholdes ved direkte Meddelelse til hvert Medlem ved Brev­

kort, der benyttes som Adgangskort til Generalforsam lingen.

Den frem lægger Foreningens Begnskab og Beretning om V irksom ­ heden paa den ordinæ re G eneralforsam ling, der diciderer over Regnskabet, som forud m aa være gennem gaaet af 2 Revisorer, valgt paa det foregaaende Aars ordinæ re Generalforsam ling, blandt Foreningens M edlemmer udenfor Bestyrelsen ved alm indelig Stem ­ meflertal. 1 Revisor afgaar skiftevis h v ert Aar, første Aar ved Lodtræ kning. Bestyrelsen fører Protokol over Generalforsam lingen og Bestyrelsesm øder, sam t over de trufne Afgørelser. løvrigt fastsæ tter den selv sin Forretningsgang og fordeler Arbejdet mellem sine Medlemmer.

§ 6.

Betalingen til Foreningens K onsulent udgør 3 Kr. pr. ha aarlig a f det un d er Tilsjm værende skovbevoksede Areal eller Areal, som indtages til Skov. Af Betalingen udredes Halvdelen, dog ikke un d er 5 Kr., af vedkom m ende Medlem og opkræ ves af Foreningen sam tidig med M edlemsbidraget. Intet Medlem kan faa Tilsyns- hjæ lp til m ere end 50 ha skovbevokset Areal.

§ 7.

Hvis Foreningen o p h ø rer at bestaa, skal dens F orm ue efter G eneralforsam lingens Bestemmelse anvendes til Skovdyrkningens Frem m e i R anders og Viborg Amter.

§ 8.

N æ rvæ rende Love forelægges L andbrugsm inisteriet til Godken­

delse i H enhold til Loven Nr. 111 af 1. Marts 1919 om Statstilskud til Sm aaskovsforeninger. F o ran d rin g er i Lovene kan vedtages af en G eneralforsam ling med alm indelig Stem m eflertal, og skal for­

inden deres Ikrafttræ delse ligeledes godkendes af L andbrugsm ini­

steriet.

Ovenstaaende Love er vedtaget paa Foreningens stiftende Møde i R anders den 19. Septem ber 1925 og reviderede paa en ek stra­

o rd in æ r G eneralforsam ling i R anders den 23. Ja n u a r 1926.

N. Ma r k, Form and,

Svallinggaard pr. Bjerregrav St.

Foranstaaende Love godkendes herved i Henhold til § 2 i Lov Nr. 111 af 1. M arts 1919 om Statstilskud til Sm aaskovsforeninger.

L andbrugsm inisteriet, den 22. F eb ru ar 1926.

P. M. V.

H. Wa a g e. _____________

L. P. Larsen.

Disse Love er altsaa u d arb ejd et ined de a n d re F o re n in ­ gers som M ønster, der er dog nogle F o rsk ellig h ed er i K on­

tin g en t og i T a k s t for T ilsy n et for de forskellige F o re n in ­ gers V edkom m ende.

Det er m it In d try k , at m ange b etra g ter S m aaskovsfor- eningerne som en Slags sam lede S k o v d istrik ter, m ed de enkelte E jen d o m m e svaren d e til de store D istrik ters Af­

delinger. D enne O pfattelse er i B und og G rund fo rk ert, og ligeledes fo rh o ld er det sig, hvis m an beg y n d er a t tale om D riftsk lasser og A ldersklasser, T ilv æ k st o. s. v. in d en fo r F o ren in g ern e. Dette k an k u n gøres o verfor den en k e lte

E jen d o m m ed sit sæ rskilte R egnskab. Det eneste fælles er T ilsy n et, og at d er finder en Del F æ llessalg a f T ræ og nogle faa F æ lle sa u k tio n e r Sted, v ed rø rer in tet ved D riften.

Den en k elte E je r m aa saa vidt m ulig have en aarlig In d ­ tæ gt af sin Skov, h v ad enten det nu er i F o rm a f T ræ til eget B rug eller i F o rm a f Penge ved Salg a f T ræ ; h an k an ik k e nøjes m ed, at N aboen h a r en god In d tæ g t det ene A ar, m en selv først fa ar en sa a d an engang ud i F re m ­ tiden, selvfølgelig m ed m in d re Skoven er for un g eller for stæ rk t b en y ttet. D er skal i det følgende søges a t gøre Rede for disse F o rh o ld , saa vidt det er m uligt, idet det dog stra k s m aa paapeges, a t de fleste a f T allen e er skønnede.

K un de allerfæ rreste a f S inaaskovene er in d d elte og p la n ­ lagte, og ud over disse findes d er næ sten ingen M aalinger.

Det vil sik k e rt væ re m eget b ety d n in g sfu ld t, hvis dette k u n d e finde Sted i større U d stræ k n in g . U den alt for store B ek o stn in g er for den enkelte E jer vilde m an derved faa et langt bedre G rundlag for A rbejdet og et sik rere U d­

try k for S kovenes V æ rdi og Y deevne.

D riftsform erne in d en fo r S m aask o v sfo ren in g ern e k a n vel n æ rm est betegnes i al A lm indelighed som en Slags H ø j­

sk o v sd rift m ed m eget lan g so m m e F o ry n g elser og m ed T e n ­ d en s til o rd n e t P lu k h u g std rift, m en d er er saa u h y re m ange F o rh o ld d er griber in d her. H ugsten re tte r sig ogsaa m eget efter, h v ad d er k a n sælges, efter E jerens Brug og efter T id en s ø k o n o m isk e F o rh o ld . D erfor b liver D riften ofte noget uregelm æ ssig, h v ilk et jo i og for sig ogsaa er rigtigt in d en fo r S m aaskovene. F in d e s der f. E ks. en m in d re, æ ldre E gebevoksning, afvikles den n e ik k e ved at tage et en k elt T ræ om A aret, m en ved B enyttelse a f hele B evoksningen p aa en Gang, n a a r et fordelagtigt Salg k a n finde Sted, og ligeledes m ed en »moden« G ra nbevoksning, som en E jer o v erh o ld e r ud over den n o rm ale T id, hvis h a n i n æ r F re m ­ tid sk al bygge f. E ks. en ny T ræ lade. Som et an d e t E k se m ­ pel k an n æ vnes, at der paa en E jen d o m b ræ n d te en Del af G aardens U dbygninger, og i den A nledning blev en æ ldre

G ran b ev o k sn in g afdrevet, saaledes at d er k u n stod en K a n t a f L øvtræ tilbage o m k rin g S koven. A realet blev tilp la n te t m ed B irk efter den tilsy n sfø ren d e S k ovriders F orslag.

D riftsform erne fo ra n d re r sig fra Sted til Sted. S ta ar m an over for en Skov, der u d e lu k k e n d e b estaa r a f 30— 40-aarig R ødgran, d er er n o g en lu n d e su n d e, m en n æ sten ik k e h u g ­ get igennem og delvis ude a f V æ kst, saa er der vist n æ p p e a n d e t at gøre end at se a t faa d en forsigtigt u d ty n d et, og

Fig. 1. Blandingsbevoksning af Rødgran og Skovfyr i M idtjylland.

efte rh aa n d en faa V æ ksten igang. H vorfor bestem m e idag, hvad der ev en tu elt sk al gøres om 20 Aar. Og i M odsæ tning til dette F o rh o ld v iser Fig. 1 et Billede fra M idtjylland, h v o r H o v ed træ arten er R ødgran, m en m ed en Del In d ­ b lan d in g af S kovfyr. R ø d granen saa r sig selv h e r m eget villigt, og h e r arbejdes der h en im od den ord n ed e P lu k - h u g std rift (P lenterw ald).

Fig. 2. S k o v v e d H e r m i g e .

En Nabo (ikke Medlem) mod Vest h a r borthugget sin æ ldre Skov, Vind og Sol h ar faaet Indpas, dog rig O pvækst af Bøg, saa de gamle Overst,

efterhaanden kan forsvinde.

Fig. 2 v iser et Billede fra de fynske Skove, der er u d ­ parcelleret i sm alle S trim ler. N aboen m od Vest h a r b o rt­

hugget sin æ ldre Skov, saaledes a t Vind og Sol h a r faaet In d p a s. Dog h a r d er in d fu n d et sig O pvæ kst af Bøg. Bil­

ledet u d v iser et ret ty p isk F o rh o ld hos S m aaskovene. Fig. 3 er ogsaa fra en fynsk S m aaskov, h v o r m an i F o rg ru n d e n ser Bøg u n d e r R ødgran, og i B aggrunden en A h o rn p la n t­

ning og selvsaaede R ødgraner.

B eh andlingen er ogsaa afhæ ngig a f den enkelte E jer.

Nogle S teder h a r K onsulenten helt frie H æ n d er og k an faa gjort saa n o g en lu n d e alt, h v ad h a n m en er er det rigtige, og a n d re S teder m aa h a n rette sig stæ rk t efter E jerens Ø n sk er. I sidste Tilfæ lde k an d er som Regel ved F o rh a n d ­ linger o p n aa s lidt, h v ilk et dog vist er bedre end at sæ tte Sagen p aa Spidsen.

Fig. 3. V ej le S k o v .

Gran over Bøg — i Baggrunden Ahorn og selvsaaet Gran.

F o r at faa lidt m ere frem om V edm assestørrelserne skal F o rh o ld e n e in d en for de en k elte F o ren in g er betragtes lidt næ rm ere.

Smaaskovsforeningen for Aabenraa og Sønderborg Amter.

N aar m an ser b o rt fra den sydvestlige Del a f A abenraa A m t, h v o r der findes en Del yngre og æ ldre N aaletræ plan- tager, er de a n d re Skove i de to A m ter u d p ræ g et L øvskove m ed H olm e a f G ran eller m in d re G ranb ev o k sn in g er. Ia lt

udgør det sam lede N aaletræ areal ca. 10 pCt. a f hele F o r­

en ingens Areal. Bøgen er den vigtigste T ræ a rt, m en d esu d en findes d er en Del Ask, Eg og R ødel sa m t lidt A vnbøg og a n d re T ræ a rte r. In d e n for N aaletræ ern e er R ødgranen H o v e d arten , desu d en findes der lid t Æ d elg ra n og L æ rk i L øvskovene. Om A ldersforholdene k a n d er k u n siges, at Bøg findes fra 0 til 200 Aar, og n o g en lu n d e jæ v n t fordelt op til 120 A ar, og d erover findes k u n faa og m in d re Be­

v o k sn in g er, Ask findes fra 0 til 80 A ar ogsaa n o g en lu n d e jæ v n t fordelt, og en Del Eg fra 30 til 60 Aar. R ødgranen fo rek o m m e r n avnlig i 3 0 —40-Aars A lderen. O m V edm asser og T ilv æ k ste r vides intet. K un skal det b em æ rkes, at Aske- og E lleb ev o k sn in g er saa at sige ik k e v a r gennem huggede ved F o ren in g en s O prettelse, m en h a r i de forløbne 10 Aar givet et ret godt U dbytte, og V æ ksten er n u k o m m et godt igang overalt. S kovene h a r lid t en Del u n d e r K rigen bl. a.

ved R enafdrifter uden efterfølgende K u ltu r. E t u h eld ig t F o rh o ld er h er, (som iøvrigt a n d re Steder) de lange sm alle P arceller. Det uheldige k an dog blive noget opvejet ved at de ligger i sam lede A realer, vel at m æ rke n a a r d et hele b liver drevet u n d e r T ilsy n af sam m e F o rstm a n d . Salg af T ræ p aa R oden finder e n d n u Sted, m en dette er dog i Af­

tagende. I de ik k e ødelagte Skove føres en H ugst p aa ca.

8 _ 1 0 m 3 pr. h a aarlig , og p aa de a n d re A realer en efter F o rh o ld en e p assen d e H ugst. B ortset fra enkelte E lleb e­

v o k sn in g er finder R enafdrift n æ sten ik k e Sted, i al F a ld k u n saa lidt som m uligt. De n atu rlig e F o rh o ld er gode, id e t baad e Jo rd b u n d e n for L øvskovenes V edkom m ende og K lim aet er g odt; dog sk al det bem æ rk es, at d er træ nger til en Del A fvanding. I den tyske T id k om d er u d e n H en­

syn til E jertid og E jerskifte et aa rlig t E ftersy n til alle S kovene, og dette h a r sik k ert ik k e væ ret u d en B etydning.

T il Slut sk al b lot næ vnes, a t d er in d en fo r F o ren in g en findes en S kov paa ca. 35 ha i F æ lleseje a f ca. 65 E jere, og som a ltsa a ik k e er udskiftet.

7

Sydøstjydsk Smaaskovsforening.

D enne F o ren in g s O m ra ad e o m fatter hele H aderslev Am t,

»de otte Sogne« i Vejle Am t, d er ved F o ren in g en s O p re t­

telse i 1920 blev afgivet fra Vejle A m ts S kovdy rk erfo ren in g , sa m t R ibe A m t, h v o ra f dog k u n den østlige Del h a r nogen B etydning. I den vestlige Del a f F o ren in g en s D istrik t for­

deler T ræ a rte rn e sig o m tren tlig saa le d es: ca. 50 pCt. er N aaletræ og ca. 50 pCt. er L øvtræ , h v o ra f igen ca. 40 pCt.

er Bøg, og ca. 10 pCt. er Eg og a n d e t L øvtræ , i den ø st­

lige Del er ca. 30 pCt. N aaletræ , ca. 60 pC t, er Bøg, og ca. 10 pC t. er Eg og an d e t L øvtræ . T en d en sen er n avnlig for den vestlige Del til F ory n g else m ed G ran, h v o r Sitka- g ran b liver a n v e n d t i u d s tra k t G rad i B landing m ed R ød­

gran. A ldersk lassern e er n o g en lu n d e jæ v n t fordelt, id e t dog de yngste A ldersklasser in d til ca. 40-Aars A lderen in d e n fo r L ø v træ ern e er re t svagt repræ sen tered e, og in d e n fo r N aale- træ ern e er 30— 40-Aars A lderen den hyppigste. I den svd- lige Del af F o ren in g en s O m ra ad e blev S kovene tidligere m eget svagt g ennem hugget og sta a r derfo r m ed en re t sto r V edm asse; dette F o rh o ld er n u ved at blive fo rry k k et. Dog er det m eget v an sk elig t a t faa T ræ ern es V æ kst igang, og hugges der ved en en k e lt L ejlighed for stæ rk t, risik ere s let, a t den n e g aa r helt ista a p a a G rund a f F o rsu m p n in g e r, og a t enkelte T ræ e r g aar ud. I dette O m raad e er H ugsten ret lav, og for L ø v træ ern es V ed k o m m en d e ligger d en ved ca.

5 m 3 pr. h a aarlig t, i G ran det dobbelte. I den nordlige Del finder d er en H ugst Sted p aa ca. 8 m 3 p r. h a aarlig for L ø v skovenes V edkom m ende, og det hæ vdes, at den ligger p aa ca. 15 m 3 pr. h a aa rlig t i N aaleskovene. Om dette sv a re r til T ilv æ k sten sk al væ re usagt, m en det sk al dog b em æ rkes, at A lderen o m k rin g 40 A ar er stæ rk t re p ræ sen ­ teret, og d er fald er jo et sto rt U d h u g n in g su d b y tte i den n e A lder. Om V edm asserne er det u m u lig t a t sig noget, og om T ilsta n d en e sk al det b lot b em æ rkes, at der findes lige fra det fo rtrin lig ste S kovbillede til det elendigste elendige.

Vejle Amts Skovdyrkerforening.

U agtet Vejle Am t er det n æ stm in d ste i J y lla n d , dog S ø n d erjy llan d u n d tag et, h ø re r det til de skovrigeste, idet d er ifølge W i n k e l s O pgørelse 1897 fandtes ca. 16000 h a, m edens der i det store A a rh u s Am t fandtes ca. 25000 h a Skov. Disse T al er siden da voksede, idet der n av n lig i det vestlige H erred — N ørvang —, d er udgør over en T redie- del af hele A m tets A real, er frem bragt en M ængde nye P la n tag er. Af Skov er d er k u n ry d d e t ubetydelige S træ k ­ n in g er, isæ r S k o v sk ræ n te r, der ik k e h avde F re d sk o v sfo r­

pligtigelse, og enkelte S m a ap lan tag e r gik til i K rigens og B ræ ndem angelens T id. Da Vejle A m t er ca. 80 km b re d t fra Ø st til Vest, er S kovene af m eget forskellig B eskaffenhed, idet J o rb u n d e n i den østlige Del n æ rm est er af leret Be­

skaffenhed, m edens den b liver lettere og lettere, jo m ere m an k o m m e r m od V est, for sluttelig a t ende i tem m elig u fru g tb are H edejo rd er m ed K litp artier, L yng, M oser og Al.

K lim aet er ogsaa h e r m ere fastlan d sag tig t, saa N attefrosten næ sten h v ert A ar ødelæ gger en M ængde a f N aaletræ ern es nye S kud. D erim od er det langs den ca. 30 k m lange Vejle F jo rd m ild t, og N attefrosten er flere S teder næ sten u k e n d t. Af disse G runde k a n d er ik k e gives noget F æ lles­

u d try k for T ræ a rte r, V edm asser, T ilv æ k st o. s. v. Syd for F jo rd en ejes de fleste Skove af L an d m æ n d , der fo ru d en G aarden h a r en stø rre eller n av n lig m in d re S kovparcel, en ten frit beliggende eller som oftest en Del af et større S kov k o m p lek s, som m an ved U dskiftningen h a r delt.

D enne D eling er desvæ rre ofte foretaget saaledes, at m an h a r sk a a re t en lang, m eget sm al S trim m el ud til h v e r af P a rth a v e rn e . Det uheldige ved den n e O rd n in g er blevet p aa v ist saa ofte, a t d er ik k e er G rund til at ko m m e n æ rm ere in d d e rp a a her. Det er bl. a. u n d e r disse F o rh o ld , at S m aask o v sfo ren in g ern e gør deres store N ytte. Alle A m tets S m aask o v e skaffer Læ og giver L a n d sk a b e t dets Præ g, og da der findes m ere end 2700 L an d m æ n d , som ejer Skov

u n d e r 55 h a ’s S tørrelse (ialt ca. 10000 ha), m edens d er k u n er 25 E jere a f S kov over 55 h a m ed ialt 7000 h a, saa h a r disse S m aaskoves B estandspleje den allerstø rste B etydning.

Det i F o ren in g en in d m eld te A real fordeler sig saaledes skø n sm æ ssig t til de forskellige T ræ a rte r: Bøg ca. 50 pC t., Eg og a n d e t L øvtræ ca. 20 pC t., og N aaletræ ca. 30 pCt.

T en d e n sen er til G ran (Rød- og S itk a g ran , m en for T iden ik k e saa m eget til Æ d elg ra n ), og R ødellem oserne g aa r over til Ask. Om A ldersforholdene k an oplyses, a t d er ikke findes m eget gam m el Bøg, m en A ldrene fra 40 til 60 A ar er m eget stæ rk t re p ræ sen tere t; af N aaletræ findes der m eget i A lderen o m k rin g de 40 Aar, og de yngre A ldersklasser er jæ v n t fordelte. Om V edm asserne er det ikke m uligt at sige noget, id et disse fordeler sig m eget u en sartet. H ugsten ligger antagelig o m k rin g 8 m 3 pr. h a aa rlig t, og den n e er steget til det d o bbelte i L øbet a f den sidste Snes Aar, idet U dhug n in g ern e er s tæ rk t hæ vede. D engang regnede en S kovejer, a t 1 F av n B ræ nde - f T o p pr. T d. L d. v ar p a s ­ sende. Det skal dog b em æ rkes, at T op p en i V irkeligheden in d e h o ld t baad e F ag o t og K nippel. E n k elte Skove blev drevne p a a den ejendom m elige M aade, a t en Bøg blev hugget, saa sn a rt den n aa ed e godt og vel F a v n træ d im e n sio n . Selvforyngelsen er dog ly kkedes overalt. I F o ren in g en er in d m e ld t ca. 5000 h a, m en d e ra f s ta a r k u n ca. H alvdelen u n d e r r e g e l m æ s s i g t T i l s y n .

Skovdyrkerforeningen for Aarhus og Skanderborg Amtsraadskredse.

Bøgen er saa a b so lu t den vigtigste T ræ a rt, og b o rtset fra H ed ep lan tag ern e spiller N aaletræ erne en m ere u n d e ro rd n e t Rolle i de fleste S m aaskove. Det sam m e k an desu d en siges om alle de a n d re L øvtræ er. At Bøgen ogsaa h e r i ik k e ringe Grad er ved a t vige for N aaletræ ern e, vil form entlig i T id en s L ø b æ ndre F o rh o ld e t betydeligt. Bøgen findes

m est i 60— 70-Aars A lderen, m en d esuden findes der ogsaa en Del æ ldre Bøge; derim od er de yngste A ldersklasser m eget svagt rep ræ sen tered e. A fN a a le træ forefindes d er ikke saa lidt u ngt og m id ald ren d e Æ d elg ra n sa m t en Del 30—

40-aarigt R ø d g ran ; der findes næ sten in tet N aaletræ over 50 Aar. T ilv æ k sten er m eget v arie ren d e , og der k a n ikke opgives nogle bestem te T al. H ugsten er m eget forskellig fra Egn til E gn efter J o rd b u n d sfo rh o ld e n e og fra E jer til E jer efter disses K rav. D enne ligger dog san d sy n lig v is en Del over H ugsten p aa de større S k o v d istrik ter, da K ravet om In d tæ g ter er stø rre h e r end d er: u n d e r Krigen fordi T ræ et da kostede noget, og n u fordi der træ nges til Penge.

K ultiveringerne er a b so lu t hovedsageligt m ed R ødgran, m en d er er Interesse for S itk ag ran og D ouglasgran. P a a flere Egne er O rdet P la n tn in g d æ k k en d e for: P la n tn in g m ed R ødgran.

Smaaskovsforeningen for Randers og Viborg Amter.

F o rh o ld e n e er m eget b lan d ed e in d en fo r F o ren in g en s O m raad e. S aaledes findes der i D ju rslan d de allerbedste J o rd e r stødende op til de m agreste E gne, saa noget sam let Billede er det v an sk elig t a t give, m en i al A lm indelighed k a n det vist siges, at b aa d e Jo rd b u n d sfo rh o ld e n e og de k lim a tisk e F o rh o ld er ringere h e r end for de a n d re og m ere sydligt beliggende F o ren in g er. N aaletræ ern e er s a a ­ ledes de a b so lu t d o m in ere n d e T ræ a rte r, id et disse in d tag er ca. 75 pC t. a f F o ren in g en s Areal. Bøgen in d ta g e r k u n ca.

18 pCt. og Eg og forskelligt L øvtræ ca. 7 pCt. Ved N y­

k u ltu re r er der n o k en svag T en d e n s til P la n tn in g m ed N aaletræ , h v o r d er b liver an v e n d t en Del S itk a g ran , m en paa den an d e n Side er en Del afdrevne N a aletræ sare aler blevet tilp la n te t med B irk, og h v a d disse A realer saa senere sk al u n d erk u ltiv eres m ed, er e n d n u ikke bestem t. B landt N a aletræ ern e er R ødgranen den alt b eh e rsk en d e , m en der findes dog en Del æ ldre S kovfyr og Æ d elg ra n sam t som

n æ v n t noget yng re S itk ag ran og en en k e lt 30-aarig D ouglas- g ra n b ev o k sn in g . Om A ldersforholdene k an m eddeles, a t a f Bøgen er ca. 7 pCt. over 90 A ar, og at R esten k u n er spredte B evoksninger. Der findes m eget lidt u n g t Bøg. D en h y p p ig st forek o m m en d e A lder hos R ødgranen er 3 0 —40 Aar,

• og over 50 A ar findes der k u n lidt. De y ngre A ld ersk las­

ser er nogen lu n d e jæ v n t re p ræ sen tered e.

E n Del a f de æ ldre B øgebevoksninger er m eget slet for­

m ede m ed en H øjde a f 10 — 15 m , lav k ro n e d e, k n asted e og n æ sten u d en T ilv æ k st, og det er M eningen, a t disse lid t efter lid t sk al gaa over til N aaletræ . Men p a a den a n d e n Side findes der ogsaa en Del sm u k Bøg m ed en god T ilv æ k st, og i d en n e hugges d er ca. 8 m 3 pr. h a aar- ligt; G av n træ p ro cen ten k an h e r væ re re t høj. R ø d g ran b e­

v o k sn in g ern e er gennem g aaen d e su n d e, velform ede og m ed en god T ilvæ kst. H ugsten i R ødgran k an a n sla a s til en ca. 10— 15 m 3 aarlig p r. h a , m en dette T al vil fo rm e n t­

lig senere dale noget, idet det dog n æ ppe sv arer h elt til T ilv æ k sten . Ved F o ren in g en s O prettelse stod d er efter K o n ­ su len ten s O pfattelse p a a de fleste Steder a lt for s to r en V edm asse p r. h a i F o rh o ld til H øjde, A lder o. s. v., og d enne er n u lan g so m t og ved hyppige H ugster noget re d u ­ ceret. D esuden er A lderen o m k rin g 3 0 —50 A ar m eget stæ rk t d o m in e re n d e , og dette giver jo et langt stø rre H u g stu d b y tte, end hvis de yngre A ldersklasser v a r de h y p p ig st fo rek o m ­ m ende. Ved et P a r P rø v efla d em aalin g er i R ø d g ran h a r det v ist sig, at den i 40-A ars A lderen h a r h aft en T ilv æ k st p a a o m k rin g 25 m 3 pr. h a aarlig, og det sk al d er bem æ rkes, a t B evoksningerne v ar ret svagt gennem huggede ved F o r­

en in g en s Stiftelse. D er arb ejd es en Del m ed begyndende S elvforyngelser in d en fo r R ødgranen, og d et ser ud til, at det n avnlig er in d e i V iborg Am t, a t dette sk a l lykkes. I D ju rslan d lad er den til a t væ re k n a p t saa villig dertil.

De fynske Smaaskove.

Bøgen er a b so lu t H o v e d træ a rten , idet den in d ta g e r ca.

70 pCt. a f F o ren in g en s A real, Eg og Eg m ed H asselu n d er- v æ k st ca. 10 pC t., Ask, E l, A horn m . m. ca. 10 pC t. og G ran (m est R ødgran) ca. 10 pCt. T e n d e n se n ved N y k u ltu r er til en vis G rad m od N aaletræ (G ran og L æ rk), m en der fore­

tages ogsaa m egen K u ltu r m ed Ask og A h o rn , og d er h oldes lid t igen m ed G ranen. O m A ldersforholdene k an d er op­

lyses, at d er findes m eget lidt gam m el Bøg, m ed en s A lderen o m k rin g de 50 Aar er m eget rigeligt re p ræ sen tere t. Af ung Bøg findes ik k e m eget, idet de unge B evoksninger b estaa r a f G ran, Ask og A h o rn . Æ ld re R ødgran findes saa godt som ikke. A ngaaende V edm assestørrelserne sk al en m in d re S kov p aa ca. 36 h a gives som E k sem p el, idet d en n e er blevet tak seret. S kovens sam lede V edm asse er 5400 m 3 paa et bev o k set Areal a f 31,6 h a , h v ilk e t giver ca. 177 m 3 pr.

h a. V edm assen er aldeles overvejende Bøg m ed lidt In d ­ b la n d in g a f Eg, b la n d e t L øvtræ og G ran. P a a G rund af den forholdsvise ringe V edm asse blev H ugsten k u n sa t til 5 m 3 pr. h a aarlig, m en det h a r v ist sig, a t d er i de tre Aar, h v o r P lanlæ ggeren h a r p ra k tise re t, h a r væ ret hugget 10,5 m 3 pr. h a aa rlig t, saa T ilv æ k stern e h a r væ ret m eget stø rre en d antaget. Som g en n em sn itlig H ugst for hele F o r­

enin g en m enes d er at k u n n e sæ ttes 8 m 3 pr. h a aarligt.

T ilsta n d e n e er iøvrigt m eget forskellige in d en fo r de for­

skellige S m aask o v e, lige fra stæ rk t holm evise B landinger til ret en sarted e Skove. E t g an sk e k a ra k te ristis k T ræ k er de sm aa H olm e, som m ange a f S kovene er sam m en satte af. H olm ene er tit ik k e stø rre end et P a r H u n d re d e K v a d ra t­

m etre og b e sta a r af Bøg og R ødgran af forskellige Aldre.

Og in d ib la n d t findes der sm aa M oser, der dels er b e ­ voksede m ed E l, eller d en n e er afdreven, og A realet er tilp la n te t m ed A horn. Det er M eningen i en re t sto r U d­

stræ k n in g a t afdrive E llem o sern e og lade dem gaa over til A horn eller Ask. F o r A hornen er der g anske god Af-

sæ tning til T ræ sk o fa b rik ern e . E t ty p isk S m aask o v sfæ n o m en e r ogsaa de enkelte store bred- og lav k ro n e d e Bøge. D er arb ejd es m ed n a tu rlig F o ryngelse b aa d e i Bøg og A sk, og dette ly k k es o verordentlig s m u k t m ange Steder. F oryngel- serne k o m m er pletvis og gru p p ev is, og det er ogsaa det, d er ønskes. Store F o ry n g elsesflad er b ør i al F ald ik k e k endes in d en fo r S m aask o v en e. I en a f de fy nske Sm aa- skove saa jeg en æ ldre G ran b ev o k sn in g ud m od en N o rd ­ v e stk a n t, og den h o ld t i en aldeles fo rbavsende G rad. Den saa ud til a t være en 40— 50 A ar, og v a r tilsy n e la d en d e re t u p a a v irk e t a f V inden. Sligt v a r aldrig gaaet i Jy lla n d .

D er fo rek o m m er en d n u en Del G æ rdselskov, d er isæ r b e sta a r a f H assel, m en d er er ogsaa In d b la n d in g m ed El og A horn og a n d re T ræ a rte r. Den driv es som L av sk o v , og det er nav n lig efter, at K vashuggerne er k o m m et i Gang, a t den igen h a r faaet nogen B etydning. A nvendelsen er altsa a ik k e til G æ rder, m en til B ræ ndsel.

P a a F y n udføres O p ly sn in g sarb e jd e t bl. a. ved en aarlig E k sk u rs io n , d er en Gang im ellem er sat i F o rb in d else m ed et F oredrag.

Fæ lles for alle S m aask o v sfo ren in g er er, a t d er overalt a r ­ bejdes h en im od a t faa det lu k k ed e S kovbillede frem m ed lan g so m m e, pletvise F ory n g elser. Som d et frem g aar a f det foregaaende, er det ik k e m u lig t a t faa T a lstø rre lse r frem an g a aen d e den staae n d e V edm asse, m en d er k a n dog siges saa m eget, a t saa v idt jeg k a n sk ø n n e, er den m in d re pr.

h a end for de tleste store D istrik ters V edkom m ende. D er­

im od er H ugsten form entlig noget større, og vil antageligt ligge o m k rin g 8— 9 m 3 pr. h a aarlig t g ennem snitlig for sa m t­

lige i F o ren in g ern e staaen d e S m aaskove. Da disse in d ta g e r et Areal p a a k n a p t 11000 h a vil det sige, at d er i S m aa- skovsforeningerne hugges ca. 90000 m 3 T ræ om A aret. Af den n e V edm asse er d er dog en m eget sto r P ro c e n t, d er ik k e k o m m e r i H a n d elen , id et d en g aa r til de respektive

Ejeres eget Brug. H vor stor den n e P rocent er, er det meget vanskeligt at sk ø n n e om , m e n den ligger sik k ert over 50.

Indenfor F o ren in g ern e er der ogsaa m er eller m in d re T e n d e n s til at gaa fra L øvskov over til G ran, og dette staar sik k ert i F orb in d else m ed, at der p a a en Gaard er saa megen A nvendelse for de s m a a Graneffekter til Hegns­

pæle, L ad o. s. v. »Det er saa sk ø n t at k u n n e hugge den Slags T ing i sin egen Skov frem for at skulle h en at kø b e dem«.

Selve Arbejdet sker saa p a a den Maade, at K onsulenten personligt foretager næ sten al Udvisningen, dog som Regel m ed Undtagelse af første og a n d e n U dtynding, h v o r der da gives en g rundig A nvisning saa vidt m uligt b aa d e til Ejeren selv og til den Arbejder, der skal udføre den. U d­

visningen foregaar m ellem Høstens O p h ø r og saa vidt m u ­ ligt in d en J u l , dog for en en k e lt F orenings V e d k o m m e n d e ogsaa om S om m eren. E fteraaret er saaledes den travleste T id for de fleste af K onsulenterne. De Skove, som her er Tale om , er jo alle k n y tte t nøje s a m m e n m ed L a n d b ru g e t, og for de fleste Ejeres V e d k o m m en d e k o m m e r de først i a n d e n Række. A rbejdskraften faar de fra L a n d b ru g et, n a a r der in denfor dette er en m in d re travl Tid, det er som Regel Tilfældet i J a n u a r — F e b r u a r M aaneder, og følgeligt m a a al U dvisningen staa færdig til den Tid, saaledes at der k a n tages fat i S koven n a a r som helst efter Ju l. F lere Steder h a r jeg forsøgt at vise ud om S om m eren, m en det er ikke faldet i god J o r d ; saa er der ingen, der h a r T id til at tæ nke p a a S koven (det er ogsaa derfor, at R enholdelsen af K ulturene ofte er saa vanskelig), og en m eget alm indelig In d v e n d in g er den, at M æ rkerne bliver for utydelige, n a a r m a n k o m m e r hen p aa Vinteren. Aftalen om Besøg foregaar som Regel telefonisk, dog for en enkelt F oren in g s Ved­

k o m m e n d e ved Brevkort. De fleste af K onsu len tern e søger at k o m m e hjem h ver Aften, m ed en s enkelte overnatter en Del ude hos Skovejerne. Dette sidste er selvfølgeligt n a v n ­ lig Tilfældet, h v o r Afstandene er meget store.

De fleste af Skovene faar k u n et Besøg aarligt, m edens a n d r e faar to, tre eller flere. Dette retter sig en Del efter Størrelse og an d re F o rh o ld . Betalingen for T ilsynet retter sig efter Skovens Størrelse, m en der er nogen F o rskellig­

hed indenfor de forskellige F o re n in g e r ved det a n d e t og de følgende Besøg. Af gan sk e s m aa E je n d o m m e slaas saa vidt m uligt flere sa m m e n p a a en Dag.

K onsulenterne sam ler Bestilling p aa P lanter, hvorfor der gives lidt Provision, og endeligt foretager de Salg af de lidt større G av n træ m æ n g d er, bl. a. ved at sam le disse s a m ­ m en fra flere Skove. Dette er som oftest en K o m m issio n s­

forretning, h v o r K onsulenten faar 5 pCt. a f Salget.

O ver Arbejdet føres en P rotokol, h v o r h v er E jen d o m faar en R ække Sider. I d e n n e indføres en ko rt Beskrivelse af S koven, og af hvad d er er udført u n d e r h vert Besøg s a m t eventuelt a n d r e Aftaler og lignende.

Til Slut skal jeg ikke u n d lad e at næ vne, at In d k o m s te rn e er meget sm a a , og i V irkeligheden er det Arbejde, som vi udfører, betydeligt m ere v æ rd end den Betaling, som vi m odtager. Flere af K on su len tern e h a r f. E k s. ikke R aad til at holde Bil, til T ro d s for at det er den eneste F o rm for Befordring, d er virkelig er p ra k tisk i vort Virkefelt. I Loven e r M aksim altilsk u d d e t sat til 2000 Kr., hvilket i Realiteten vil sige, at den højeste faste Gage, som m a n k a n k o m m e op p a a er 4000 Kr. I Professor O p p e rm a n n s F orslag til en ny Skovlov, er det højeste T ilsk u d til en F o ren in g , ogsaa sa t til 3000 Kr., og m in d re b u rd e det a b so lu t heller ikke være. B efordringsudgifterne spiller en m eget stor Rolle, saa hvis d er k u n d e o p n a a s et aarligt fast T ils k u d dertil, vilde m eget være n aaet. T a k s te r n e for T ilsynet er sat meget lave i S am m en lig n in g m ed h v a d Læ ger og Dyrlæ ger faar, og Staten betaler endog H alvdelen deraf. I V irkeligheden finder ogsaa m ange Ejere, at det er nogle m eget billige F o re n in g e r at være Medlem af, selv om der enkelte Steder h a r væ ret Røster frem m e for at faa T a k s te r n e e n d n u l æ n ­ gere ned. Jeg tror dog ikke, at det betyder ret meget.

Af Jo h s. He l m s.

At R ødgranen h a r et fladtstrygende R odsystem , kan m a n ikke være i Tvivl om , n a a r m a n h a r set storm fældede G ra­

ner, hvilket der jo ret jæ vnlig er Lejlighed til i vore Skove.

N a a r et T ræ væ lter helt o m k u ld , træ k k es der en stor J o rd k a g e op af S k o v b u n d e n . Den k a n have betydeligt O m ­ fang, m en aldrig stor T ykkelse. Ser m a n p aa den enkelte J o r d k a g e fra U ndersiden, saa vil det vise sig, at d en i n d e ­ h o ld er en betydelig R odm asse. Selv om de fineste R ødder er overrevne, saa at R odspidse rne er forblevet i J o rd e n , saa k a n der dog ikke være T vivl om, at det m este af Træ ets R odm asse findes indesluttet i Jo rd k a g e n .

Særlig berygtet b la n d t Skovejere og F o rs tm æ n d er F e b r u a r ­ sto rm en i 1894 og J u le s to rm e n i 1902. O m de forvoldte Ødelæggelser findes der fyldige Beretninger, skrevne h e n ­ holdsvis af Professor A. O p p e r m a n n 1) og S kovrider C.

W e i s m a n n 2). Ingen af disse B eretninger er illustrerede, m en Professor E. W a r m i n g h a r givet to oplysende Illustrationer af, hvorledes J u le sto rm e n i 1902 h a r væltet R ødgrane r i Stenholt Vang m ed mægtige J o rd k a g e r, fra hvilke R ødderne stritter u d 8).

Jeg h a r optaget et Billede af en storm fæ ldet R ø dgran i v. L an g e n s P lantage i Jæ gersborg D y re h av e efter S torm en den 2. J a n u a r 1925. Billedet, Fig. 1, viser vel den oprevne

9 T idsskrift for Skovvæsen, 1894.

a) Samm e Sted, 1904.

s) Eu g. Wa r m in g: Dansk P lantevæ kst, 3. Skovene, 1916—1919. Fig.

125 og 126.

Jo rd k a g e s Diam eter, m en ikke dens Tykkelse, og det giver derfor ikke direkte O plysning om , h v o r langt R ødderne er gaaet ned i Jo rd e n , m en at R odsystem et h a r væ ret o ver­

fladisk, k a n m a n dog nok skønne, thi hvis R ødderne hav d e væ ret dy b t fæstede i Jo rd e n , vilde T ræ et ikke være væltet.

Rilledet Fig. 2 er optaget i Tisvilde Hegn i 1899. Det viser

Fig. 1. Storm fæ ldet Rødgran i Jæ gersborg D yrehave. 1925.

en mægtig Jo rd k a g e m ed et tæ t Væv af højtliggende R ød­

der og en Del m in d re R ødder, d er søger lodret ned i Jo rd e n , m en ikke er synderlig lange.

Selv om det i al Almindelighed er saaledes, at R ødgranen h a r saavel H ovedrødderne, som de finere Rødder liggende højt i Jo rd e n , saa k a n det dog h æ n d e, at den sender R od­

grene lodret og d ybt i J o rd e n , hvis F o rh o ld e n e tilsk y n d e r dertil, n avnlig derved, at det øverste Jo rd lag er fattigt, m edens der findes næ ringsrig J o r d dybere nede. Det illu­

streres a f Billedet, Fig. 3, der i 1899 er optaget i Tisvilde

Hegn i N æ rh e d en af T ib irk e Kirke. Der findes her et Lag F ly v e sa n d a f 6 0 —70 cm T ykkelse over den begra­

vede gamle M u ldbund. Der v a r opskovet en hel B evoks­

ning, vistnok den bedste som den Gang fandtes i hele Skoven. I N abob ev o k sn in g en s H jørne ud m od Toftebro- vejen v a r T ræ ern e nu k o m m e t i en vanskelig S ituation;

Fig. 2. Storm fæ ldet Rødgran i Tisvilde Hegn. 1899.

de havde mistet Støtte af de fældede T ræ e r og paavirkedes af S ydvestvinden, som strøg langs Vejen. E t af dem væltede derfor, og dette T ræ s R odsystem er det, jeg h a r fotograferet.

H o v e drødderne forløber som sædvanlig langs Overfladen, m e n lodrette R odgrene h a r b a n e t sig Vej gennem F lyve­

sandslaget ned til den gam le O vergrund, h v o r de udvikler en Mængde fine R ødder, som nu ligger og suger Næring af den gam le O vergrund. At T ræ erne p a a det afskovede Areal h a r haft et tilsvarende Rodsystem , n æ rer jeg ikke Tvivl om , m e n det fik m an ikke at se, da det selvfølgelig

er re n t undtagelsesvis, at R ødgraner, der h a r saa dybt- gaaende Rødder, vælter i Storm .

Ved Undersøgelser i de tarvelige gamle G ra nbevoksninger i Ulvedal og N ordre F eld b o rg P la ntager h a r F orstbiolog ved S tatens forstlige Forsøgsvæ sen, Dr. C. H. B ornebusch, fun­

d e t 1), at R ødderne gan sk e vist ligger m est i Morlaget ,og

Fig. 3. Stød af en storm fæ ldet Rødgran næ r T ibirke K irke i Tisvilde Hegn. 1899.

det øverste af Blegsandet, m en der findes ogsaa R ødder i hele Al- og Rustjordlaget. R ødderne er næ sten altid rigeligt til Stede i selve Alen, m en derim od utilbøjelige til at vokse neden ud af denne, dog kan enkelte kraftige Rødder søge ned til gunstige Lag i større D y b d e : Ulvedal 170 cm, N ordre F eldborg 230 cm og m ere, et enkelt Sted v a r en Rod i 280 cm Dybde e n d n u 5 cm tyk.

*) D ybtgaaende Jordbundsundersøgelser. Det forstlige Forsøgsvæsen i D anm ark. Bind XIII.