DANSK SKOVFORENINGS TIDSSKRIFT

DANSK SKOVFORENINGS TIDSSKRIFT

TILLIGE ORGAN FOR

DANSKE FORSTKANDIDATERS FORENING

INDHOLD

Side Afhandlinger, artikler:

LUNDING, IB V.: Stormretning og stormfald. . . • . . . .. 361 BEJER-PETERSEN, BRODER: Otiorrhyneus Singularis L . . . . 374 Litteratur:

BlEGER, E.: Die forstliehe Umtriebszeit als betriebswirtsehaft- Hehes Problem . . . 379 SÆTHER, ROLF: Tilbudet av bartretømmer i Norge . . . 381 WITTICH, W.: Bedeutung einer leistungsfiihigen Regenwurm-

fauna unter N adelwald fUr Streuzersetzung, Husmusbildung ung allgemeine Bodendynamik . . . .. 384 WIT, M. C de: Alverdens Planter, Frøplanter 1, bd. 1 ... 386 Kronik:

Tilvækstliste for den Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Bibliotek. . . . . . . . .. 387

9. hæfte September 1965 L årg.

Dansk Skovforenings Tidsskrift udkommer årlig med ca. 30 ark og udsendes i III hæfter ca. den 25.

i hver måned.

Forfatterhonoraret er.

192 kr. pr. ark. Martik- ler over 8 sider leveres gratis 50 særtryk, når der samtidig med indleve- ringen af manuskriptet fremsættes ønske derom.

Eftertryk af tidsskriftets artikler uden redaktio- nens samtykke er ikke tilladt.

REDAKTIONSUDVALG:

Kammerherre, hofjægermester S. Timm, Jyderup (formand).

Professor, dr. H. A. Henrilcsen, Skovbrugsafdelingen, Roligheds- vej 23, København V.

Professor Niels K. Hermansen, Skovbrugsafdelingen, Roligheds- vej 23, København V.

Kontorchef N.P. Tulstrup, Vester Vold gade 868, København V.

REDAKTØR: (ansvarsh.) P. Hauberg.

DANSK SKOVFORENINGS SEKRETARIAT OG TIDSSKRIFTETS REDAKTION:

Vester Voldgade 86⁸ Kbh. V., Tlf. Mi 2166, Postgiro 1964.

Tryk: Nielsen & Lydiche (M. Sinunelkiær), København V.

Skovhamre.

Kiler for Træ.

Savambolte.

Plantehakker . Barkspader.

Dansk Staal Industri AIS

af 1933.

Økser.

PALUDANS PLANTESKOLE A/S

KLARSKOV

Skovplanter Hæk- og Hegnsplantel Prikleplantel

Alle godkendte Planter er underkastet Herkomstkontrollen

Forlang Prisliste Telf. Klarskov 9

J ^UBILÆUMS _{e AKVAVIT}

STORMRETNING OG STORMFALD

Af forstkandidat IB V. LUNDING

Nærværende artikel består hovedsagelig af uddrag af en stor opgave i planlægningslære, udarbejdet i 1960.

Storm. Definition og skala.

Vindens hastighed registreres normalt ved hjælp af Beau- forts skala. De til denne oprindeligt hørende definitioner og kendetegn er imidlertid så usikre, at man i stedet har knyttet skalaens tal til bestemte vindhastigheder på følgende måde:

Beaufort 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Vindhas!.

mjsec. : 2,5 4,5 6,5 8,5 10,5 12,5 14,5 17,0 20,0 23,5 28,0

Vinde med hastigheder der overstiger eller er lig med 8 B kaldes storm. Denne definition er sædvanemæssig og antage- lig udsprunget af erfaringer for, hvornår vinden begynder at optræde som skadevolder.

Stormens natur.

Stormens såkaldte turbulens har hver gang, der har været tale om stormskade, været tillagt stor betydning. BIL HAM

(1938) angiver en metode til kvantitativ vurdering af turbu- lensen, som han definerer som vindens hastighedsudsving.

H an opstiller en »gustiness factor« der har formen:

G= - -

V-u

Um

I ovenstående udtryk repræsenterer V, u og Vm henholdsvis vindens største-, mindste- og middelhastighed. G viser sig at variere med observationsstedets placering i terrænet, således

39

362

at G er større jo mere ujævnt terrænet er i vindsiden. Således er G ved kyststationer kun 0,2- 0,5, ved indlandsstationer ca.

1,0 og i en by ca. 2,0. Nedenstående tal illustrerer den prak- tiske betydning heraf:

Vm,

Station Beaufort . mjsec Kyst ... 8 17,0

Indland .. 7 14,5

Indland .. 8 17,0 G

0,5 1,0 1,0

v

mjsec 21,3 21,8 25,5

Størrelsesordenen af gustiness factoren G synes iflg .. BILHA M

at være nogenlunde konstant for en given lokalitet, således at man må regne med at terrænet og ikke den enkelte :,torm bestemmer dens størrelse.

Stormrelning.

r

^{C. M. MØLLERS} oversigt (1957) over stormskader i dansk skovbrug i perioden 1894-1956 fremhæves: » ... , at stor- mene lige så hyppigt er kommet fra østlige som fra vestlige retninger, omend vestlige retninger har tegnet sig for ca. 50%

flere m³ end de østlige«.

Dette synes jo ved første øjekast at være en beklagelig kends- gerning, idet en væsentlig del af vore foranstaltninger til imø- degåelse af stormfare hviler på den antagelse, at en eventuel storm vil komme fra vestlig retning, men måske bevirker vore anstrengelser eller den naturlige tilpasning, at mange storme fra vestlige retninger går upåagtede hen, fordi de ikke volder skade.

r

det følgende gøres rede for stormretningernes hyppighed.

Med motivering i den sædvanemæssigt tilstræbte foryngelse fra NE, kan stormretningerne opdeles i tre hovedgrupper:

1.: Storme fra den SW-lige kreds, d.v.s. fra WNW, W, SW, S og SSE

2.: Storme fra NW og SE

3.: Storme fra den NE-lige kreds, d.v.s. fra NNW, N, NE, E og ESE.

40

12 . 15.000 m

³

træ

EFTERLYSES

Signalement:

Særlig ask, bøg og eg.

Oplysninger om ethvert parti . uanset beliggenhed . der købes til gældende dagspris ....

bedes givet til

Ajs KOlDS SAVVÆRK

Kerteminde Telf. 55 - 295 og 515 Køber af træ siden 1888

Edeltannen

u. Abies Nordmanniana Weihnachtsbaume

suchen zu kaufen

B. Metscherling & Sohn, Albersdor( - Holstein • Tel. 04835· 347

LANDKREDITKASSEN

yder laan i landbrug, skov- og havebrug paa øerne.

Tilbud kan gives til rentefod 31 / 2, 4, 41/ 2, 5, 51/ 2, 6,

61/ 2 og 7 pet. i 60-aarige, 30-aarige og lO-aarige laan,

sam! grundforbedringslaan.

Creditkassen for Landejendomme

ANKER HEEGAARDSGADE 4, KØBENHAVN V. TLF. 01 -159635

Kævler ⁱ alle træsorter købes

Thorvald Pedersen, Odense A/S

^{TELEFON 123288}

on"'fNSII(

TIt,(lASTIIOMPA/,;II.

DET FYENSKE TRÆLASTK OMPAGNI A/s

ODENSE TELEFON (og) 122222

363

Fig. 1

Stormroser for 16 finske observationsstationer. (Efter Bonsdorff 1919).

364

For Finland har BONSDORFF (1919) undersøgt hyppighe- den af de forskellige stormretninger for et antal stationer. I nedenstående tabel har jeg foretaget et uddrag af hans tal, som viser fordelingen til ovennævnte tre grupper, og i figur 1 er gengivet fra samme forfatter et kort over Finland med stormroser for de nævnte stationer.

Gennemsnitligt årligt antal stormdage fra:

Station SW-kreds NW-SE NE-kreds

Wiipuri ... 76 12 12

Helsinki ... 47 28 25

Hanko ... , .. 69 16 15

Maarianhamina .. 41 18 41

Wasa ... 60 10 30

Oulu ... 58 32 10 Tampere .. ... 43 22 35 LauttakyHi.. ... 53 25 22 Sulkava ... 47 34 19 Sortavala ... 37 30 33

Wartgila ... 18 43 39

Kuopio ... 28 36 36 Kajauni ... 42 35 23

Kuasano ... 49 7 44

Sodankyla ... 50 22 28

lhari ... ... 68 5 27

lait ... 786 375 439

Gennemsnit ... 49 24 27

Observationerne strækker sig over tidsrum, der varierer fra station til station mellem 4 og 27 år. Af kortet på fig. Ises, at jo længere fra havet stationerne ligger, jo mindre udpræget er SVl-stormenes overtal. Denne tendens kunne tyde på end- nu større overvægt for SW-stormene her i landet. Det store antal årlige stormdage skyldes i øvrigt, at BO;-';SDORFF med- tager 7 B som storm.

J eg har opstillet et lignende materiale for fem danske sta- tioner, idet jeg her yderligere har skelnet mellem 8-9 B og 10-11 B. Undersøgelsen er foretaget som en gennemgang af

AMANDA DOUBLET leveres fiks og færdig med effektivt varmtvandsbatteri, helautoma- tisk oliefyr, shuntventil og cirkulationspumpe - lige til at opstille.

AMANDA DOUBLET -

universalkedlen til olie, koks, træ og affald Blot et blik - og også De vil begejstres over AMANDA DOUBLET, kedlen. der kan fyres med såvel olie som fast brændsel.

Kedlen er ideel til større boliger - kapacitet 6.000 til 60.000 varmeenheder. - Den hens:gtsmæssige konstruk- tion med 2 brændkamre muliggør samtidig fyring med olie og affaldsafbrænding, ligesom man i overgangs- tiden kan fyre med fast brændsel og tilsluttet oliefyr, som starter, når det faste brændsel ikke kan holde den indstillede temperatur.

EffeJ<tiv isolering på alle sider.

AMANDA DOUBLET er varmekomfort - også til Deres bolig.

~:~ #4.4 i#4 UlI~ l.l3~~

!II

=l .~~ro--jl~l;13 ,l ~

VED H.B OG SVEND HEINEKE GRUNDL"GT 1847 TELEFON (09-32) 30

--- ... ---

41

ARBINOL-A

Med kemisk-mekanisk virkning. Beskytter mod vildtgnav på alle årstider og på alle træarter.

•

Lys farve sikrer mod frost- sprængninger

•

Let at anvende

•

Billigt i brug

•

Virker indtil 7 måneder

Det er vigtigt at påbegynde behandlingen med ARBINOL-A inden vinteren sætter ind.

Bestil derfor snarest Deres forbrug gen nem Deres forhandler.

A/S VI LH ELM HAN SEN" CO.

H EJ REVEJ 43 - KØBEN H AVN NV ÆGIR 4343

GIGT & SKOVBRUG følges ofte ad,

at sove med CATSKI N PLAST

under lagenet har allerede hjulpet mange af med smerter og dårligt blodomløb

for kun kr. 25,-

Berthelsen . Lundely 14 . Hellerup. Telf. HE 3378 .01433378

DANSKE STÅLRØRSSTIGER

for skovbrug, uundværlig og tidsbesparende ved frøplukning og oprisning. Stigen består af 7 led: 3 stk. il 3, 15m, 4 stk. il 2,25; stigens samlede længde 18,5 m, vægt ca. 35 kg. Ved oprisnig kan stigen benyttes i forskellige længder, da der kan leveres løse fodstykker.

Stigen benyttes bl. a. af Statsskovenes Planteavlsstation. Brochure med pris sendes på forlangende.

SVEND ALBERTSEN

Hutnlebæk Havn • Telefon (o3-"l.P) 396

FARSTRUP SAVVÆRK

& STOLEFABRIK

A/S

Grundl.1910

FARSTRUP ST Telefon Veflinge 28 -H -128

Er køber til kævler i eg og bøg

John Rolskov's Planteskole

Sdr. Vissing Telf. 53

Vi anbefaler os med alle Arier Skovplanfer i gode Provenienser

Skovplantekulturerne slaar under Herkomstkontrollen med Skovfrø

og -planter.

Telf. 150652

H. C. Andersens Boulevard 18 København V

Nielsen & Lydiches Bogtrykkeri

365

tre gange daglige observationer i tiåret 1943-52 for de neden- nævnte stationer. Oplysningerne findes i METEOROLOGISK ÅRBOG for de nævnte år.

De behandlede stationer er:

Figur 1.

1.: Tystrup, beliggende 16 km N for Aalborg i fladt terræn, 13 m over havet.

2.: Vestervig, beliggende N for Nissum bredning, 5 km E for vester- havskysten og 2 km E for Krik Vig. Terrænet er kuperet med om- liggende højder på 44 til 71 ^ill. Stationen ligger 19 m over havet.

3.: Tvingstrup, beliggende 7 km NE for Horsens i stærkt kuperet ter- ræn med omliggende højder på 80 til 100 m. Afstanden til Horsens fjord i S og SE er ca. 5 km, og stationen ligger 66 m over havet.

4.: Blangstedgaard, beliggende 4 km ESE for Odense i ret jævnt ter- ræn med højder indtil 30 m. Stationen ligger 15 m over havet.

5.: Sorø (udenfor byen), beliggende i kuperet, skovrigt terræn med omliggende højder på 50 til 60 m. Stationen kigger 40 m over havet.

I tabellen på side 367ses det materiale, gennemgangen resul- terede i, idet n betegner antallet af observationer fra de enkelte retninger og ialt, og den procentvise angivelse vedrører de samme tal omregnet til pet. af ialt-tallet.

Figur 2 viser de fem stationers beliggenhed, og stormroser- ne sammenlignet med den almindelige vindrose for hver station.

En opstilling af stormobservationerne fordelt til de tre grupper på lignende måde som for de finske stationer ser så- ledes uc!:

Antal stormobservationer i % fra:

Station SW-kreds NW-SE NE-kreds

Tylstrup ... 61 21 18

Vestervig ... 57 39 4

Tvingstrup .. ... . 54 29 17

Blangstedgaard ... 81 13 6

Sorø ... 57 39 4 - - - -

Gennemsnit ... . 61 28 11

41 •

3(}6

[ .

^- - - - - , - -9·

,30'

JO'

57"

]O'

Stormrose Vindrose

~')

", ,,---)

~"

1:0

(/^I .z ^~_~~-\ \ ^{<,-,--... ... ... '--~ ~o . ~ / )}

\ '

\

^{... ----/}

c '

Fig, 2

Storm-og vindroser for 5 danske meteorologiske stationer i tiåret 1943-52

367

Hyppighed af de enkelte stormretninger

~::~i:n . j_

^{TI ystrup}

^{~ ~}

^vestervit Tvingstrup

~tyrke 8,9 _ 1_0_ ~,10 ~ 10 I~~ ~ _ 1_0_ 8,9,10

~. % I~ % ~ % ~I % ~ % ~I~ n.1 % n % n % N 9' 61 _O 00 9 1 1 O O l 1 21 2 -2- - -9 - 4- 5 NE 7 4 1 12 8 5 1 1 O O, 1 1 5 5 1 4 6 5 E ' 11 7 1 13 12 7 3 2 O O 3 2111 11 O O 11 9 SE 17 11 O O 17 10

1 3 2 O O 3 2 5 5 1 4 6 5

S 5 3 0 0 5 3 4 3 0 0 4 3 7 7 0 0 7 6

SW 23114 1 13 24~4 18 13 1 17 191131 12 12 3 13 15 12

W 70

1

43 5 62175 44 57 42 2 33 59' 411 36 36 8 35 44 36 NW 19 12 O O 19

1 11 49 36 3 501 52 37~ 22 22 8 35, 30 24

~;- I

^{1611Oo8 1Oo169ll001!136 100}

6

10011421100poo 10012'311001121100

Station B1angstedgaard

~

^Sorø

I I ~:

Storm-_~~ 8,9 10 8,9,10 8,9

I

~ ^I ~~.

^II

8,9,10 - N

~ n3

^{%4 + 1 %0 n31 %4rn1' %41+ 1}

~

^{nI %41r+s1 %3}

?'lE 1 1 O O 1 11 Ol' O O O O O 161 3 E l I O O 1 1 O O O O O O 271 5 SE 2 2 2 100 4 51 O' O O O O O· 30' 6 S 12 15 O 0112 14 O O O O O Ol 28' 5 SW 29 35 O O 29 35 5 19 O O 5 19:192 17 W II 27 33 O O 27 321110 38 O O 10 381215 39

~W I 7 ~~~1_7 8 10 39 O ~I~_~~ 22 Alle retn.

1 f's2

100 2 100 84 100\2611001 O O 26100₁:544!100

Ovenstående tabeller og figur 2 viser, at stormene i Dan- mark i meget høj grad er koncentreret om den SyV-lige kreds.

Af roserne ses endvidere, at stormenes orientering er klart mere eensidig end vindenes i almindelighed.

Det må være af stor interesse for betragtninger over hugst- følge at konstatere, at kun rundt 10% af samtlige storme kom- mer fra den NE-lige kreds.

Dette sammenholdt med C. \'1. MØLLER'S statistik over skadevoldende storme synes at vise, at vore skove besidder en væsentlig større modstandskraft mod storme fra vestlige retninger end mod storme fra østlige retninger.

368

Stormhyppighed.

Gennemsnitligt årligt antal døgn med stormstyrke

Station 8-9 B 10-11 B 8-11 B

Tylstrup ....... 5,4 0,3 5,7

Vestervig. 4,5 0,2 4,7

Tvingstru p ....... 3,3 0,8 4,1 Blangstedgaard ... 2,7 0,1 2,8

Sorø ... 0,9 0,0 0,9

~ - - - ---

Gennemsnit ...... 3,3 0,3 3,0

Luftens slrømningsforhold omkring en beuoksningsrand.

Der eksisterer næsten ingen forsøg til belysning af de spe- cielle aerodynamiske problemer, der opstår, når en luftstrøm møder en skovkant. Kun \VOELFLE (1937) omtaler et meget primitivt forsøg med røgudlægning, og formentlig giver NØK- KENTVEDS artikler i Hed. Tds. (1938 og -40) et bedre grundlag for at forstå, hvad der sker, selvom de forsøg, han omtaler, tager sigte på fritstående læhegn.

Foran læhegnet dannes en »pude« af stillestående luft, der tager af for vind presset og leder luftstrømmen op over heg- nets top. Denne luftpude forklarer den velkendte iagttagelse, at bevoksningsranden ofte bliver stående selvom den bagved liggende bevoksning fældes af stormen.

Læhegnets tæthed er afgørende for luftstrømmens opførsel efter passagen af hegnets top. Er læhegnet helt tæt, er lævirk- ningen kun kort i sin udstrækning, og efterfølges af en zone med voldsomt vindnedslag. Er hegnet derimod ca. 50% gen- nembrudt, er lævirkningen udstrakt til betydelig større af- stand fra hegnet, og der er ingen nedslagsfænomener.

Det er sandsynligt, at lignende iagttagelser vil kunne gøres ved forsøg med skovkanter, og dette bringer os ind på spørgs- målet om læbælters udformning.

Ovenstående iagttagelser kan tyde på, at selve den yderste række træer, der udsættes for stormens angreb, er mindre ud- sat, idet den beskyttes af luftpudevirkningen, medens det far-

r

P. BORK INDUSTRI ^Als

OREHOVED

lad KOCKUMS GARRm u[ffi~~ [hi\[ffiIlE[ffi

trække det tungeste læs!

De så den ved forevisningen på Skjoldenæsholm Gods den 23. september. Vi arrangerer gerne demonstration.

g LANDSVERK

t::Å- A/S· KØBENHAVN

Kockum-Landsverk A IS, Yderlandsvej 14, København S., Tlf. ASta 5252

369

ligste punkt er der, hvor et eventuelt nedslag af luftstrømmen møder kronetaget ovenfra. Læbæltet må derfor enten være så bredt at nedslaget finder sted før stormen er nået ud over den bevoksning der skal beskyttes, eller det må være så tilpas utæt i toppen, at nedslag undgåes.

Flere steder i litteraturen findes erfaringstal for, hvor brede læbælter skal være for effektivt at beskytte den bagved lig- gende bevoksning:

ANDERSEN WAGNER VVOELFLE CARBONNIER

(1954): 30-45 m

(1911): 50 m

(1937): Indtil to gange træhøjden (30-40 m) (1956): Helst mere end 30 m

Betydningen af kronetagets profil for stormfaren.

Ser vi først på den enkelte bevoksnings kronetag, hersker der næsten fuldstændig enighed om, at det ujævne kronetag, som her stort set er ensbetydende med plukhugstdrift, er langt den bedste sikring. Imidlertid kan denne driftsform vist lades ude af betragtning i dansk skovbrug.

For skovens kronetag som helhed er billedet knap så en- kelt, men der er dog almindelig enighed om at store, ensarte- de flader af ensaldrende nåletræ er meget farlige. Går der hul et sted i en sådan kage, falder store arealer på et øjeblik.

VVERNER og AARMANN (1955) har nogle meget interessante illustrationer af stormskadens afhængighed af jævnt eller ujævnt terræn og af jævnt eller ujævnt kronetag, men deres iagttagelser knytter sig tilsyneladende til naturskov, hvor slut- ningen på intet punkt er brudt af kulturflader.

I dansk skovbrug kolliderer ønsket om et ujævnt kronetag med faren ved at blotte bevoksninger der hidtil har stået be- skyttet, og som derfor ikke har opnået nogen naturlig mod- standskraft gennem tilvænning.

De særligt udsatte punkter i kronetaget kan opstilles i tre grupper:

42

370

1.: Rand med foran liggende kulturflade 2.: Huller i sluttede ensartede bevoksninger

Disse to grupper er vist almindeligt kendt og kræver ingen kommentarer.

3. : Rand med foran liggende lavere bevoksning.

Denne tredie gruppe fortjener nærmere omtale, idet det er en almindeligt udbredt misforståelse, at den lavere bevoks- ning kan give delvis læ for den højere. Adskillige forfattere understreger, at det modsatte er tilfældet. \VOELFLE (1937) illustrerer situationen som vist i fig. 3.

Fig. 3

Vindhastigheden over den lavere bevoksning øges som føl- ge af en sammentrængning af luftrnasserne, og det samlede pres på den højere bevoksning bliver derfor ikke væsentlig mindre, end hvis den havde stået helt frit. Til gengæld virker presset på en betydeligt større arm og stormfaren forøges stærkt.

To forfattere har forsøgt at finde frem til en kritisk værdi for højdeforskellen mellem den lavere og den høje bevoks- ning. ANDERSEN (1954) har iagttaget fænomenet, og finder det meget udpræget. Det er overhovedet den tydeligste vi kning af kronetagets form, han mener at kunne konstatere. Som eksempel på en fatal højdeforskel nævner han 20 f t. (6 m).

... '" . .

Kantværk '-

,...

...

Q) IO

E

Q)

~

Yalsekløvsllv

:>

/O

..tJ

" -

o,

...!#

(]j

~

~

_v,

~

.~

V)Q

-..le s?>

\.e~

,:\e"

o~

~ ~

\\e"<

'

~\.?>

^,§'

SAVVÆRKSMASKINER

~e

o"<'\.'<..

<,\~~

("\60

_{v~ 3<'}

s«

_(")0 ^'(\3

\~

^<,S,

^de

\'(3

~O~

-Ru\\e

BarkskrælIer

SOLOW MØLLER Maskinfabrik, Roskilde ---.. Barkskræiler leif. (03) 351898

$plit-opklodssav m. rullebord

Eg~

Lærk og Douglas

købes til specialbrug

KARSHOLTE SAVVÆRK

v/H. Barner Jespersen. Dianalund tlf. Dianalund 77

Smal skov model

F I A T 431 R 40 H K

Ny sælges billigst

TERRATEK

Køgevej 82

Greve pr. Tåstrup. Telefon: Greve 15

GRANTRÆ

egnet til Master og Savtræ købes og afregnes kontant.

HANS BUCHREITZ

Imprægneringsanstalt Telef. 2074, Silkeborg

Hellestrup Planteskole

(Ejer: Gosch Tændstikfabriker A/S)

SORØ _ TIL FULBY 133

Specialplanteskole for Hybridasp

Bøgekævler.

Finer- og Plankekævler I og II

Egekævler

^og

Askekævler

samt alle øvrige Løvtræsorter

J ø R G E N J ø R G E N S E N Ak

Augustenborggade 11 • Aarhus. (061) 46 666

SKOVPLANTER

_ a Ile Arter -

_a Ile Arter -

HAVEPLANTER

*"

VI sender Dem gerne Prisliste og TIlbud

HULKÆRHUS PLANTESKOLE

TELEFON: ANS 25 OG 38 R0DKÆRSBRO STATION

Alle kulturer er underkastet danske Planteskolers Sundhedskontrol og Herkomrtkontrollen.

371

Den lave bevoksning var 35 f t. (10,5 m), og den høje var 55 ft. (16,5 m). BAADER (1942) angiver, at en højdeforskel på 3 m eller en aldersforskel på over 20 år, giver øget fare. Kor- respondancen mellem disse to tal er ikke særlig god, idet man skal gå til en dårlig bonitet 5 rødgran over 50 år for at få en højdevækst i 20 år på kun 3 m. Tallene giver dog et fingerpeg om, at selv en højdeforskel på blot 3-6 m kan være farlig for den højeste bevoksning.

Hugstmådens indflydelse på stormfaren.

Overalt, hvor stormfald har grebet ind i udhugningsforsøg, har det vist sig, at de hårdest huggede parceller er blevet hår- dest medtaget. Dette tyder på, at svag hugst er et middel til at nedsætte stormfaren.

Man må dog være opmærksom på, at de udhugningsforsøg, der er beskrevet m. h. t. stormfald, alle har været sat i gang på et relativt sent tidspunkt af bevoksningens liv. Dette har nødvendiggjort meget brutale indgreb i de hårdt huggede par- celler, hvilket kan have betydet en afgørende svækkelse af disses modstandskraft. Trametes har, muligvis af denne grund, været mest udbredt i de hårdthugg ede parceller. Det er derfor ikke umuligt, at forsøg, hvor stamtalsreduktionen startes allerede ved plantningen i form af stor planteafstand, og hvor stødtjæring kan holde Trametesangrebet i de hårdt- huggede parceller nede, vil give et ganske andet resultat.

Mange iagttagelser viser en nøje sammenhæng mellem stormfare og afstand i tid fra sidste hugst. J o voldsommere hugstindgrebet er, jo mere øges stormfaren i tiden efter dets gennemførelse, og jo længere varer det, før bevoksningen har genvundet sin modstandskraft.

»Formgivning af skov«.

U dformningen af et hensigtsmæssigt kronetag stiller os overfor et vanskeligt problem, idet vi ved, at et ujævnt krone- tag nedsætter stormfaren, men kun hvis det kan undgåes, at hidtil beskyttede bevoksninger pludselig blottes mod stormen.

372

En fuldt tilfredsstillende løsning af dette problem fordrer, at vi med bestemthed kan sige, hvorfra stormen vil komme.

Det kan vi ikke, men vi kan sige, at kun ca. 10% af alle stor- me vil ramme en rand, der er blottet mod NE, og en jævnt fremadskridende randforyngelse fra NE vil således yde en betydelig beskyttelse.

~--a.--->

SW~LCJ/l/1/l/l_---Io~ ^{____ =-_}

^NE

A ^B

Fig. 4

Det er vigtigt, at foryngelsesstriberne gøres smalle, således at afstanden a på figur 4 bliver lille, og det er vigtigt, at rand- foryngelsen føres videre med korte mellemrum, så spring i højden undgås.

En skov, der er opbygget som antydet i fig. 4, har kun een rand, der kan angribes af storme fra den SW-lige kreds (ved A), og denne rand er gennem hele sit liv vænnet til den ud- satte stilling og kan i øvrigt sikres på forskellig vis. Såfremt storme fra denne kant slår hul i bevoksningerne, vil faldet hurtigt nå ud til en kulturflade uden at kunne nå at gøre stor skade (såfremt a er lille).

Storme fra den NE-lige kreds træffer mange rande, hvoraf kun een (ved B) er vænnet til store vindpåvirkninger. Såfremt a er lille, vil skovens ujævne overflade kunne yde nogen be- skyttelse gennem hvirveldannelser og luftpudevirkninger, der måske kan tvinge de hurtige luftstrømninger til at »rulle af«

oven over skoven, og hvis stormen får slået hul, vil faldet hurtigt arbejde sig ind i unge, stormfaste bevoksninger og standse der.

373

LITTERATURLISTE

ANDERSEN, K. F.: Gales and Gale damage to Forests, with special reference to the elTects of the storm of 31. january 1953. Forestry. Bd. 27. 1954.

Side 97-121.

BAADER, G.: Forsteinrichtung als nachaltige Retriebsfiirung. Frankfurt A. M. 1942.

llILHAM, E. G.: The climate of the British Isles. London 1938.

BONSDORFF, A.: Beitrage zur Kenntniss der Sturm-schaden in Finland.

Aet. for. Fennica. Bd. 8. 1919.

Studien liber die Sturmrichtungen in Finland. Aet. for. Fennica. Bd.

8.1919.

CARBONNIER, H.: Fornyelsen av granskogen i Skåne. S.S.T. Bd. 54. 1956.

Side 265-274.

MØLLER, C. M.: Stormfaldets betydning for dansk skovbrug. D.S.T. Bd.

42.1957. Side 526-43.

NØKKENTVED, CHR.: Lævirkningsundersøgelser og Typebestemmelse af Læhegn. H.T. Bd. 59. 1938. Side 79-136.

Fortsatte LævirkniogsundersøgeIser. H.T. Bd. 61. 1940. Side 361-422.

WAGNER, C.: Die Grundlagen der raumIiehen Ordnung im Walde. Tlibin- gen 1911.

WERNER, F. oeh AARMANN, J.: S!ormfallningens dynamik - en stlldie.

S.S.T. Bd. 53. 1955. Side 311-33.

WOELFLE, M.: S!urmschaden im Wald. Fors!\\'. Ccn!ralbla!t. Bd. 58. 1936.

Side 605-17.

do. Bd. 59. 1937. Side 77-92 og 565-88.

OTIORRHYNCUS SINGULARIS L.,

FORDELING AF ET ANGREB PÅ ÆDELGRANPODNINGER.

Af lektor amanuensis BRODER BEJER-PETERSEN

Zoologisk laboratorium, Den kg!. Vet.- og Landbohøjskole.

I Boas' forstzoologi (19,23) omtales et par angreb for- voldt af denne snudebille (identisk med O. picipes Fabr.).

De fandt sted på henholdsvis æble, eg og lind. Derimod nævnes ingen danske angreb på nåletræer, heller ikke <s,e- nere (V. HANSEN 196.4). Fra udlandet er det imidlertid be- kendt (GABLER 1955), at arten, omend sjældnere, også kan angribe nåletræer, bl.a. maj skud af Abies. En antydning heraf fik vi i 1962, hvor vi fra et alvorligt angreb på ny- kultur af ædelgran og douglasgran (1 ha) fik indsendt ovennævnte art sammen med slægtningen O. raucus Fabr.

og den mindre snudebille Strophosomus melanogrammus Forst. (coryli Fabr.).

Et håndfast bevis for sagen gav imidlertid en ubehagelig optræden af O. singulaf'is i Arboretet, Hørisholm, i foråret 1965.

Her var i væksthus indsat podninger af A. alba og A.

Nordrnanniana på grundstamrnel' af meget stærkt brudte 2/2 A. alba. Podekvistene var ikke brudt og meget stærkt for- sinket i forhold til grundstammen, således at hvert træ (fig. l) dels havde næsten fuldstændig strakte og udhær- dede 1965-skud (grundstammen) dels skud i knop (pode- kvisten). I væksthuset befandt sig tillige et antal ældre podninger af A. alba, der på samme tidspunkt (først i maj) var i begyndende brydning med ganske korte skud (fig. 2). Alle podningerne 'indgik i et forsøg med Chermes på Abies kloner, og de nyeste podekviste var stærkt an- grebet heraf, idet de skulle bruges som 'infektionsmate- riale.

Spil:

Styrtsikre

beskyttelsesrammer:

Kraner:

Tilbehør:

REDSKABER TIL SKOVBRUG

Mekaniske, hydrauliske eller elektriske spil med træk- kraft fra 1 til 12 tons, der styres manuelt, elektrisk eller ved radio (som vist på billedet).

Yder effektiv beskyttelse, kan på 3 min. omdannes til lukket førerkabine, danner fundament for kran.

Med 3,5 m udlæg, automatisk indsvingning.

Wire, wireblokke, slæbesakse, tømmersakse, kæder og kroge.

Alle typer ROTTN E SKOVBRUGSVOGN E

GE N ERALREPRÆSENTANT

WIBOLTT

KRISTINEHØj BI RKE RØD TELEFON: (01) 814700 81 21 96

De har hold pa

^o

arbejdet med

Traktoren, der er skabt udelukkende med hensyntagen til skovbruget.

HOLDER CUL TITRAC A 20 og A 2 l S er knækstyret, hvilket gør den meget smidig og handy i tætte rækker.

HOLDER CULTITRAC A ²⁰ og A ²¹ S har startsikker

20 HK luftkølet, tocylindret liretaktsdieselmotor. Den er ud- styret med BOSCH el- og indsprøjtningsanlæg.

HOLDER CULTITRAC A ²⁰ og A ²¹ S har 8 fremad- og 4 bakgear. Differentialspærrer på forhjul og baghjul. Den er lirhjulsdrevet og udstyret med lirhjulsbremser. Fart fra 0,6 til 19,6 km i timen.

HOLDER CULTITRAC A ²⁰ og A ²¹ S er robust og gennemtænkt bygget. Den er udstyret med mest moderne hydraulik og 3-punkt ophæng, og hvert eneste af dens ²⁰ hestekræfter er udnyttet gennem gearingssystemet.

HOLDER CUL TITRAC A ²⁰ og A ^{2 l} S - skovbrugets bedste medhjælper,

Eneimportør:

Tlf. Beder (061 -803 II) "4 -II 5 -JI 6

system

De øvrige HOLDER traktorer:

Holder A 12 Gul ti/roe

med knækstyring, 6 fremad- og 3 bakgear, lirhjulstræk, lirhjulsbrem- ser, 12 HK dieselmotor og med utallige redskabsmuligheder.

robust og driftssikker enakslet trak- tor med benzin- eller dieselmotor.

En let og handy gartnertraktor m. Holder redskabssystem.

Holder E 6

fortættet kraft i hvert gram. E 6 har et utal af redskabsmuligheder. 7 gear og kraftudtag med 2 hastigheder uafhængig af gear.

F",hand/ere :

Fa. Bag,C!,l Andersen. Københavnsvej 107,

Roskilde. Tlf. (03) 386996.

flenry Andersen, Odensevej 33. Langeskov.

Tlf. (09) 381163.

Egon E/tved, Kolding. Tlf. (055\ 22855.

Jens Kristensen, Sten bæk, Brabrand, Tlr.

Aarhus (061) 60485.

Leo Rosenda/, Vodskov, Tlf. (08149511) 222.

Arnold Larsen, Flintinge St., tlf. Grænge 126-226.

375

Fig. Fig. 2

Fig. 1. Gnavets fordeling på stærkt brudt grundstamme med ikke brudt ny podekvist.

Fig. 2. Gnavets fordeling på ældre, lidet brudt podekvist og grundstamme.

I væksthuset indtraf nu et kraftigt angreb af O. s·ingu- laris. Det udfoldede sig særlig stærkt på 1965-podn~ngerne,

mindre på de ældre, hvilket kan skyldes, at de nye pod- ninger stod i potter omgivet af dyb tørvestrøelse, der kunne give snudebillerne et godt gemmested om dagen. Ved ef- tersyn af planterne fandtes der gns. 1 snudebille pr. træ

(0-4), mest gemt ·i vinkelen mellem podekvist og grund- stamme. Flere lå i tørvestrøelsen.

Gnavet blev opdaget den 11. maj. På dette tidspunkt var der på de ældre podninger noget gnav at se, nemlig i de brydende skud (skema 1, fig. 2), hvor der blev »græsset«

på knopperne med ret iøjnefaldende skade til følge.

Skema J.

Gnavets fordeling (%) på 60 ældre podninger.

Ko op 196;' 27 %'

GI. nåle tillige 7 %

Hark O 0/0

Intet 73 % På træer i brydning (de ældre podninger) blev altså nye knopper tydeligt foretrukket, gamle nåle gnavedes lidt, mens bark blev helt forsmået.

376

Skema II.

Gnavels fordeling (%) på 1965-podningerne (65 stk.).

Dræbende Stærkt Svagt Inlet Podekvisten

på bark (1964) 38 5 14 43

Grundstammen

på bark (1964) O O O 100

P'\ nåle (1965) O O 2 !'i 7"

på skud (1965) O O 9 91

Fig. 3. Otiorrhyncus singularis L. ved gnavet på podekvisten. 57 % af pode- kvistene blev begnavet. (Fol. A. H. Wellendorf).

På nypodede træer (skema II, fig. l) var derimod el barkgnav på podekvisten helt dominerede, ofte så stærkt, at kvisten ligefrem blev gnavet over (fig. 3). Herudover gna-

377

vedes lidt på grulldstammens næsten udhærdede 1965-nåle og skud, medens dens gamle nåle og bark blev undgået.

Angrebet viser llidt om, hvilke typer skade denne snude- bille kan anrette, men særlig interessant er barkgnavets ulige fordeling. Om årsagen til fordelingen kan kun gis- nes. Tiltrækning fra podevokset var udelukket, idet dette også sad på grundstammen. Chermes fandtes såvel

j)a

podekvist som på grundstamme. Det forekommer tæn- keligt, at de nye podekviste - og de brydende knopper på de ældre podninger - enten indeholdt et lokkende stof, eller manglede et frastødende stof, sammenlignet med de øvrige udviklingsstadier af organer. Subsidi-

Fig. 4. Snudebillerne optrådte ofte flere summen. (Fot. A. H.

WC'llenoorl').

378

ært kunne man tænke sig, at Leks. osmotisk tryk var særlig gunstigt, sådan som det er kendt fra barkbillers fødepræferenser (KRAEMER 19,53).

Summary.

In a glasshouse in the Arboretum, Otiorrhyncus singularis L.

strongly preferred and badly damaged new scions of A. alba anl]

A. Nordrnanniana by eating the bark. Only to a smal! extent did they gnaw the at the same time well burs ted needles. and shoots of the root-stock and not at all the bark. On older scions bur- sting at the same time they preferred the opening buds to the 1964-needles and as on the beforemen Lioned root-stocks evaded the bark completely.

Litteratur.

Boas, J. E. V. (1923): Dansk Forstzo'Ologi. Kbhvn.

GabIer, H. (1955): Forstschutz gegen Tiere. Berlin.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller. En tom.

Medd. 33: 1-507.

Kraemer, G. D. (1953): Die Kritischen Grenzen der Brutbaum-

·disposition fUr Borkenkaferbefall an Fichte (Picea excelsa L.) Z. angew. Entom. 34 :463-512.

Ægte firehjulstræk - på lige store hjul - og lavt tyngdepunkt er de to vigtigste faktorer, som gør Unimog uovertruffen i terrænnet.

Unimog har revolutioneret skovarbejdet

Unimog - universal køretøjet fra Daimler-Benz er et vægtigt bidrag til skovarbejdets mekanisering og rationalisering. Unimog'ens anvendelsesområder er utallige, ved udslæbning af stammer har den f. eks. følgende fordele:

1. Stammerne er hævet op på slæbeskjoldet under udslæbningen - det skåner både veje og skovbund.

2. Stammerne belaster Unimog'en under kørslen - trækkraften udnyttes bedre, og den kan komme frem selv i opblødtterræn.

3. Stammerne kan skubbes på plads ved hjælp af skjoldet.

4. Der er tænkt på chaufføren. Han sidder godt beskyttet i det velaf- fjedrede førerhus.

Unimog er universal køretøjet for rationel skovdrift. Den kan slæbe tømmer ud, den kan forsynes med spil, og den kan med anhænger gøre det ud for langtømmervogn - Unimog kan det hele.

Mercedes-Benz UHIMDIi

(6)

BOHNSTEDT-PETERSEN AIs, Unimog-afdelingen, Kobenhavnsvej 31, Hillerød, Telf. (03) 263355

SIDEN 1896

HJORTSØS PLANTESKOLE

SVEB0LLE

Telf. Viskinge 20* & 40

Skov-, læ-, og hækplanter Forlang prisliste

Planteskolen er tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter

Forstplanteskolen~ Vernin;:e

Planteskolen er tilsluttet »Berkomstkontrollen med Skovu-ø og -pla.nter«

Alle Slags Skovplanter tilbydes i prima Varer

Forlang Prisliste

Indehaver: Ole van Tol

Alle arter skovplanter i prima kvalitet

Forlang venligst tilbud!

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og planler.

Geisler-Nielsen

PLANTESKOLE LØSNING. TELF. 101

Lægøn anbefaler Træfodtøj

Telefoner:

t74 0ll ttSt

Træskofabrikernes Salgskontor

Havnen - Kø,e

Er altid leveringsdygtig i de forskellige Faconer I Træfodtøjsbunde Mod/aa.r g.rn. Tilbud puu al .Iag. Træ.ko/ræ

Telefon: Verninge 288(09)75

Vi er Købere til

Asketræ

i Kævler samt Snitgavn, ret og rundt, frit for Knaster og Overgroninger, ikke under 16 cm. Top og i Læng- der 800 - 900 - 1200 og 1400 mim Betaling kontant.

Trævarefabrikken »Skovhastrup('

HVALSØ - Telf. Hvalsø 33

Kævler og snitgavn bøg, ask og eg

købes af

A/S ØRESØ FABRIK

Svebølle . Telefon Viskinge 50

379 LITTERATUR

E. BlEGER: Die forstliche Umtriebszeit als belriebswirlschafl- liches Problem. Westdeutscher Verlag, Køln und Opland, 1964, 138 sider, 21.50 DM.

Bogens forfatter er uddannet økonom med speciale i skovbmg.

At bogen ikke er skrevet af en udpræget forstkyndig, gør den letlæselig også for ikke fagfolk, idet der er en ret gmndig ind- føring både i den forstlige og økonomiske terminologi.

I indledningen gøres opmærksom på, at skovbruget som er-- hvervsgren har en ganske -speciel stmktur, men at dette ikke er noget enestående. Alle erhvervsvirksomhe,der inden for handel, industri og bankvæsen har også hver især deres særkender.

Skovbmgets lange produktionstid, kravet om et stedse vedvaren- de udbytte og problemet med at produkt og produktionsapparat er det samme, er forhold, der skal tages hensyn til, men de umuliggør på ingen måde brugen af almengyldige erhvervs- økonomiske betragtninger.

Første halvdel af bogen er en i ndføring i og analyse af nogle af skovbmgets økonomiske problemer. I forbi,ndelse hermer!

gives en udmærket historisk oversigt over udviklingen inden for skovbrugsøkonomien i de sidste par hundrede år. BlEGEr.

in teresserer sig især for de forskellige metoder til fastsæHeIse af omdriftsaJ.dre, og tankegangen der ligger bag skovbmgets krav om et evigt vedvarende udbytte. Selvom der kan skrives meget om disse ting, har forfatteren forstået at skære igennem og lykkeligt undgået mange tyske videnskabsmænds uheldige til- bøjeligheder til at gå i detaillen indtil bevidstløshed.

Diskussionen omkring fastsættelsen af omdriftsalderen og kra- vet om det vedvarende udbytte munder Ull i en kritik af skov- brugets stillingtagen til de to problemer. BlEGER mener ikke, det er realistisk at blive ved med at fastsætte omdriftsaldrene efter gammel skik og brug, og at det såvel erhvervs- som samfunds- økonomisk er forkert ved langtidsplanlægninger kun at regne med ved masser og ikke at benytte fællesnævneren penge.

Der er i de seneste årtier arbejdet meget på at tilpasse den almindelige driftsøkonomi efter skov brugets særlige forhold.

men BlEGER mener, at de fleste teoretiske modelopstillinger tager for lidt hensyn til skovhelheden, eller som det hedder i bogen, skovens dynamik. Den eneste modelopbygning forfatteren finder brugbar, er udarbejdet af den tyske skovbruger fI-a tyverne

E.OSTWALD. Beregningsmetoden, cler groft taget består i en til-

380

bagediskontering af de forventede fremtidige nettoudbyHer, er opkaldt efter ideens ophavsmand og benævnes »Ostwald-Test«.

Testen kan bruges til flere forskellige formål, men er især tænkt som fO'rkalkule til en langtidsplanlægning. I bogen er anført et eksempel på, hvorledes man kan beregne de i praksis gennemførlige omd.'iftsaJ.dre for forskellige træarter på et be- stemt ·distrikt, når man kender det årlige ønskede kasseoverskud af skoven. Man kan ikke nå det rigtige resultat ved en enkelt test, men man må prøve sig frem indtil flere gange. Når man derefter går igang med planlægningen, er det meningen, at man skal tilgodese de ved forkalkulen fundne resultater på bedste måde. Herved opnås, at ens dispositioner bliver ledet af de aktuelle forhold i stedet for at blive ·dirigeret af traditioner.

Af eksemplet fremgår det, at overvejelserne i forbindelse med valg af omdriftsaldre er let O'g ligetil, men dette forekommer at være noget af en tilsnigelse. Kombinationsmulighederne er nem- lig så store, at en fuldstændig rigtig løsning kun kan findes ved hjælp af elektronisk databehandling.

For at lette testberegningerne har den tyske professor H. KRI- GER udarbejdet hjælp e tabeller, i hvilke man kan finde alle de pengeværdistørrelser, der kunne tænkes at blive brug for. Det har taget 30 år at opstille disse tabeller, og man må vist sige, at deres anvendelighed selv for tyske forhold er ret tvivlsom.

Grundlaget er nemlig forældede sortimentsforhoId, arbejds- og salgspriser m.v. Man har her låst sig fast på et historisk stade, der ikke har interesse for nutidens skovbrug.

Som beregningsmetoden er udviklet på nuværende tidspunkt, er det næppe troligt, at praksis vil have nogen glæde af den. Der- imod er der ingen tvivl om, at ideen, der ligger bag ved, er brugbar og rigtig.

Til sidst anføres et eksempel på, hvorledes man ved at variere rentefoden kan benytte en Ostwald-Test til beregning af en skovs handelsværdi. Her synes ,det som om de gamle tyske skovøkO'no- mers tankegang dukker op igen. Kan man ikke få de matematisk korrekte formler til at passe til virkeligheden, så er det hverken virkeligheden eller formlerne, der er noget i vejen med, men derimod rentefoden. Det ser meget besnæren·de ud, men har ikke meget med moderne økonomisk tankegang at gøre.

Selvom man måske ikke er enig med forfatteren i alle hans betragtninger, er bogen læseværdig især på grund af den pæda- goisk gode fremstilling af stoffet.

S. Agger-Nielsen.

Tryghed

Skattefradrag Præmiefritagelse Livsvarig indeksregulering Bonus

Pe n sionsforsikr i n g

i PENSIONSFORSIKRINGSANSTALTEN giver:

gennem livsvarige alders- og enkepensioner, pension til mindreårige børn og pension i tilfælde af erhvervs- udygtighed på grund af sygdom eller ulykke.

for præmierne, uanset beløbets størrelse, ved opgø- relse af skattepligtig indkomst.

så længe der udbetales invalidepension, således at ret- ten til alders-, enke- og børnepension bevares fuldt ud

af en del af pensionen ved tilknytning af indeksaftaler inden det fyldte 57. år.

hvert år gennem opskrivning af policepensionen, lige til den træder i kraft. Derudover ydes et særligt tillæg til alle pensionister.

Inclusive rentetilskrivningen til fonden for allerede fordelt bonus har Pensionsforsikringsanstalten alene i årene 1963 og 1964 henlagt henholdsvis 30,2 mil!.

kr. og 36,2 mil!. kr. til bonusfonden, som herefter har fået tilført ca. 130 mil!. kr. i de sidste 5 år.

Pensions forsikringsanstalten

aktieselskab

TLF. CE. 7809 HAMMERENSGADE 6 - KBHVN K

Oprettet 1917 af DANSKE ER HVER VSOR- GANISATIONER med tilslutning fra danske funktionærforeninger og anbefalet af DAN- SKE FORSTKANDIDATERS FORENING.

DANSK SKOVFORENING vælger et med- lem fil Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab.

"Den står godt fast"

Bukh traktorernes store egenvægt og rigtige vægtfordeling - kom- bineret med høj effek- tiv motorydelse (stort cylindervolumen), og den korrekte dækstør- relse er nøglen til Bukh traktorernes legenda- riske trækkraft og evne til at stå fast også un- der vanskelige forhold.

381

ROLF SÆTHER : Tilbudet au barlrelømmer i Norge. - En slatistisk analyse au auvirkninger og avvirkningsbeslemmendc faktorer i tidsromlllet 1918-1960. - Meddelelse!' fra Det norske Skog- forsøksvesen, nr. 70, bind XIX, 1964, s. 369-496, iII.

Formålet med undersøgelsen har i første række været at finde frem til, hvilke faktorer der påvirker den årlige hugstmængde af nåletrægavntræ i Norge o-g at beskrive dette afhængighedsforhold i matematisk form. Analysen vil være af værdi for såvel sælgere som købere ved udformningen af deres prispolitik, og de offent- lige myndigheder får et grundlag for at vurdere, hvorledes for- skellige skovpolitiske foranstaltninger vil indvirke på udbudet af gavntræ, f.eks. virkningen af eventuelle statslige indgreb i pris- fastsættelsen. Endvidere diskuteres de fundne funktioners anven- delighed ved prognoser over kommende års hugstmængder. Så- danne prognoser vil muliggøre en kortsigtig planlægning af bl.a.

udnyttelsen af den disponible arbejdskraft i skovbruget. Endelig undersøges vi'sse, mere langsigtige sider af udbudet, som både skovejernes og industriens organisationer vil kunne drage nyt- te af.

Udbudet af nåletrægavntræ defineres i afhandlingen som den årlige mængde gavntræ, skovejerne er villige til at sælge til va- rierende priser, når andre faktorer af betydning for udbudet er konstante. På det norske gavntræmarked fastsættes priser og omsætningsbetingelser ved forhandlinger mellem repræsentanter for købere og sælgere. De enkelte skovejere betragter' derfor gavntræpriserne som givne støn'elser, efter hvilke de kan afpasse deres hugstmængder.

Undersøgelsen bygger med få undtagelser på hugstlal fra den o-fficielle statistik. Med hugst menes den mængde nåletrægavn- træ, som er hugget og opmålt til salg eller til egen industri i vedkommende år. Det viser sig, at der i det behandlede tidsrum (1918/19-1960/61) har været.store årlige variationer i hugstmæng- den. Denne må derfor afhænge af en række faktorer, således at der kan opstilles følgende, generelle relation: Xo

=

^{f (xl'} X2' ...

xll ) , hvor Xo betegner den årlige hugstmængde og xl '" xll de

relevante faktorer. Hypotesen i analysen går ud på, at gavntræ- prisen (xl) er hovedfaktoren til forklaring af variationerne, og at desuden følgende fakto-rer har betydning: forventning om fremtidig pris (x_{2 ),} foregående års hugst (x_{3 ),} dato for fastsæt- telse af gavntræprisen (x_{4 ),} organisationsmæssig påvir'kning af udbudet (x_{5 )} (f.eks. kan skovejerforeningerne i år med udbuds- overskud reducere medlemmer'nes indmeldte hugst), vejrliget