DANSK SKOVFORENINGS TIDSSKRIFT

DANSK SKOVFORENINGS TIDSSKRIFT

TILLIGE ORGAN FOR -,

DANSKE FORSTKANDIDATERS FORENING

INDHOLD

Afhandlinger, artikler:

HAUSSER, K.: Erfaringer med gødskning af rødgran og skov- fyr i buntsandsteinomrAdet af Schwarzwalds wiirttemberg'-

Side

ske deL ...•... 225 Kronik:

TilvæksUiste for den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Bib- liotek ... 246

6. hæfte Juni 1965 L årg.

Dansk Skovforenings Tidsskrift udkommer årlig med ca. 30 ark og udsendes i 12 hæfter ca. den 25.

i hver måned.

Forratterhonoraret er

192 kr. pr. ark. Martik- ler over 8 sider leveres gratis 50 særtryk, når der samtidig med indleve- ringen af manuskriptet fremsættes ønske derom.

Eftertryk af tidsskriftets artikler uden redaktio- nens samtykke er ikke tilladt.

REDAKTIONSUDVALG:

Kammerherre, hofjægermester S. Timm, Jyderup (formand).

Professor, dr. H. A. Henriksen, Skovbrugsafde1ingen, Roligheda- vej 23, København V.

Professor Niels K. Hermansen, Skovbrugsafde1ingen, Roligheds- vej 23, København V.

Kontorchef N.P. Tulstrup, VesterVoldgade 86", København V.

REDAKTØR: (ansvarsh.) P. Hauherg.

DANSK SKOVFORENINGS SEKRETARIAT OG TIDSSKRIFTETS REDAKTION:

Vester Voldgade 86' Kbh. V., Tlf. Mi 2166, Postgiro 1964.

Tryk: Nielsen & Lydiche (M. Simme1kiær), København V.

BRUGMIIIIIJIOI ENDRINPRÆPARAT

ODENSE • Felsted • Brørup

-12 80 13 40638 395 Snejbjerg • Hadsten

42 213

(09) (0-46) (0411) (0711) (06194111)

Vore medarbejdere

giver Dem alle oplysninger.

MORTALIN

HASLEV. Tlf. *1066 ^(03695)

Randers. Nykøbing M • Støvring

7474 215 203

(0621) (0701) (08118611)

PALUDANS PLANTESKOLE A/S

KLARSKOV

Skovplanter Hæk- og Hegnsplantel Prikleplanter

Alle godkendte Planter er underkastet Herkomstkontrollen

Forlang Prisliste Telf Klarskov 9

ERFARINGER MED GØDSKNING AF RØDGRAN OG SKOVFYR I BUNTSANDSTEINOMRÅDET*AF SCHWARZWALDS WURTTEMBERG'SKE DEL

Foredrag holdt i Aarhus den 3. nov. 1964 Af Landforslmeisler K. HAUSSER

(Oversat af H. Holstener-Jørgensen)

1. Indledning

Mere end tidligere tvinger den økonomiske udvikling skovejerne til at prøve alle muligheder for at øge såvel masse- som værditilvæksten. Gødskning er en af de mest lovende og hurtigst virkende foranstaltninger, men der er på den anden side næppe nogen anden sektor inden for skov- dyrkningen, hvor det »lokales jernhårde lov« i så høj grad må tages i regning.

Sætter man som formål med gødskningen en produktions- stigning, der overstiger udgifterne, så er gødskning kun for- svarlig under følgende forudsætninger:

1. l\Ian må vide, på hvilke lokaliteter væksten er hæmmet af næringsrnangel, hvilke næringsstoffer der er tale om, og hvilken art og mængde af handelsgødning der skal tilføres for at få en større tilvækst.

2. Gødningsudgifterne må kompenseres af gunstige virk- ninger, såsom: Mindre planteafgang - en varig til-

," Buntsandstein kan oversættes som »broget sandsten«, men oversætteren har foretrukket at anvende det tyske ord direkte i teksten. Formationen deles efter geologisk alder i tre:

1) untere (= nedre, som er ældst) 2) mittlere (= mellemste) 3) obere (= øvre, som er yngst)

Disse betegnelser er også anvendt i teksten uden o\'ersættelse.

25

226

vækststigning - tidligere og større hugstudbytter - en bedring af jordbundstilstanden.

3. Sådanne gunstige virkninger bør hæmmes mindst muligt af uønskede bivirkninger som: øget ukrudtskonkurrence - grovgrenethed - forøget snetryksfare - frost - kerne- råd - dårligere vedkvalitet.

;\lan kan f:\ oplysninger om næringsstofbalancen ved nåleanalyser og jordbundsanalyser; men kun eksakte gød- ningsforsøg kan give oplysninger om tilvækstudslag og gunstige og ugunstige bivirkninger ved gødskning.

N år man betænker, hvor store investeringer der er tale om ved en almindeligt gennemført gødskning i praksis og yderligere betænker, at sådanne praktiske foranstaltninger kan vise sig at være økonomisk uforsvarlige, bør man ikke vige tilbage for at ofre de beskedne pengebeløb, som så- danne forsøg koster.

Både i Danmark og Sverige har forsøgsvirksomheden på dette felt længe været særdeles aktiv, og der er gjort et forbil- ledligt pionerarbejde. Det er derfor muligt, at mit foredrag ikke bringer Dem meget nyt, og jeg kan ikke afgøre, i hvilket omfang vore resultater kan overføres til danske forhold.

2. Undersøgelsesområdet og grundlaget for vore erfaringer I det følgende berettes om resultaterne af systematiske gødningsforsøg i Buntsandsteinområdet af den wiirttem- berg' ske del af Schwarzwald. Som institution under stats- skovbruget driver forsøgsvæsenet ren målforskning, og dette er baggrunden for forsøgsvi~·ksomheden. Forsøgene er ud- ført i nært samarbejde mellem produktionsforskning, jord- bundsforskning og lokale skovridere. Nogle skovridere har selv anlagt forsøg og overladt opgørelsen tilos.

Før jeg går over til forsøgsresultaterne, skal der kort gøres rede for vækstbetingelserne i fOl'søgsoml'ådet:

Schwarzwalds rundt regnet 400000 ha store skovområde ligger i forbundsrepublikkens sydvestlige del på meget gamle

227

geologiske formationer, nemlig granit, gnejs og Buntsand- stein. Den sidste formation forekommer i 500-1000 m højde med et skoyareal på ca. 200000 ha. I dette område er jor- derne mineralsk fattige, og dette i forbindelse med klimaets humiditet (800-2000 mm årsnedbør, 6_7⁰ årsmiddeltempe- ratur) er forklaringen på, at træartssammensætningen er 60

%

rødgran, 20

%

ædelgran, 15

%

skovfyr og 5

%

løvtræ.

Den årlige hugst ligger på 5-6 m³ pr. ha. Alt efter lerindholdet er jorderne, som først og fremmest er kalk- og fosfatfattige, mere eller mindre podsolerede, og meget forskellige jord- typer forekommer.

Skovgræsning, »Streunutzung« '", skovbrande og store renafdriftsflader har yderligere skadet jorden og nedsat væksten i perioden op til begyndelsen af dette århundrede.

På højtliggende jævne flader med tætlejrede fin-sandjorder findes lokalt højmoseagtige dannelser med et tykt sphagnum- lag. På de grusede »mittleren Buntsandstein« lokaliteters syd- og vesthælder er der under skovfyr al i 60-90 cm dybde.

På 0stsch\\'arzwalds »oberem Buntsandstein« er podsole- rede brunjorder udbredte. Disse er de bedste skovlokaliteter i området.

Det var nærliggende, at forstmænd under disse betingelser tidligt forsøgte, om tilførsel af de manglende næringsstoffer kunne øge skovens vækst. De første gødningsforsøg i om- rådet blev anlagt af praktikere omkring 1900. ~ ogle af disse følges endnu med tilvækstmålinger.

På basis af de erfaringer, som forelå indtil 1950, og med

* »Streunutzung« er et ord, som også vil blive benyttet uden oversættelse i det følgende. Ved »Streunutzung«, som fortrinsvis gennemføres i nåletræ- bevoksninger, river og fejer man med mellemrum (5-10 år) hele afTalds- laget (nåle, kviste, kogler m.m.) sammen og anvender det i landbruget som kreaturstrøelse. For det mellemeuropæiske landbrug var det tidligere en uundværlig humuskilde. »Streunutzung« praktiseres endnu i vidt omfang, fordi bønderne ikke vil opgive deres lovfæstede rettigheder. Ofte bruges der moderne motordrevne koste ved arbejdet. »Streunutzung« er en plage mange steder i Mellemeuropa. (Se også anmeldelse i bd. 48, s. 101).

26

228

støtte i jordbundstypekort anlagdes i perioden 1950-55 48 forsøgsrækker fortrinsvis i rødgran på de mest typiske vækst- lokaliteter. Disse og de ældre forsøg hal' gennemgående givet ensartede resultater.

I skovfyr og ædelgran er der anlagt færre forsøg (19 i skovfyr og 7 i ædelgran).

I det følgende gennemgås først resultaterne for rødgran- forsøgene og derefter resultaterne fra skovfyrforsøgene.

3. Resultater af gødningsforsøg i rødgrankulturer

Det er vigtigt at vide, om der er fare for, at ukrudls- vegetationen bliver for kraftig ved gødskning af kulturer.

Forsøgene har vist, at jo ringere jorden er (primært eller sekundært som følge af »Streunutzung« el. lign.), desto mindre er faren for, at ukrudtet tager overhånd efter gødsk- ning, og desto større er den opnåede mertilvækst i højde- væksten (absolut og procentisk).

Dette bekræfter den gamle erfaring, at - med \VITTlCHS

ord - træerne er mest taknemmelige for gødskning på de jorder, som er længst fra de optimale jordbundsforhold.

Figur 1 viser, hvorledes mertilvæksten efter gødskning aftager, når vækstforholdene bliver bedre. Det drejer sig om 5 gødningsforsøg i rødgrankulturer på »Buntsandstein«.

Mertilvæksten i cm efter CaP- og CaPN-gødskning* i det ottende og det trettende ål' efter plantningen er lagt op over højden i O-parcellerne. Jo større højden i de ugødede par- celler er, d. v .s. jo bedre næringsbalancen er naturligt, desto mindre er de opnåede absolutte mertilvækster ved samme gødningsdose. De procentiske værdier falder endnu stærkere .

. I det følgende bruges af hensyn til overskueligheden af og til følgende for- korteIser:

Ca = kalk, som kalciumkarbonat p = fosfor, oftest i form af thomasfosfat

]'\ = kvælstof, oftest i form af kalkammonsalpeter 1\ = kalium.

12 . 15. O O O m

3

træ

EFTERLYSES

Signalement:

Særlig ask, bøg og eg.

Oplysninger om ethvert parli . uanset beliggenhed . der købes til gældende dagspris ....

bedes givet til

'YsKOLDS SAVVÆRK

Kerteminde Telf. 55 . 295 og 515 Køber af Iræ siden 1888

... ^~.

~[;:t®w~m®~

HOWARD ROTAVATOR • den mest alsidigeiNIli\?i''''i

til fældning af jorden - især knoldede og vanskelige marker. Behandling af sammenkørte arealer - ind til hegn og skel. Behandling af grønjord, frømarker, efter mejetærskning. Til ukrudtsbekæm- pelse - mod kvik og fodsyge - gennem sønderdeling og nedfældning. Til alle kultiverings- og anlægsarbejder, planering og meget mere - kort sagt HOWARD R OTAVATO R, den mest effektive hele året rundt. .

HOWARD ROTAVATORENS særlige fordele:

reguleret behandlingsgrad, selvskærpende knive, sidetræk til rotoren, dybdekontrol i siden, sikker- hedsanordning. HOWAR D ROTAVATOR findes i tre typer og mange arbejdsbredder.

ring eller skriv venligst til:

LANG RE UTE R S

-

'""'"

6L. KorlGfVEJ J. KØSENHAVN v· '(on 44 HILDA 1090· FILl4L: ENGTOFTEN 16· YIBY, JYllAND· '(061) 45533

Vi er køber til

ALLE EFFEKTER I DANSK TRÆ

DET FYENSKE TRÆLASTK OMPAGNI A/S

ODENSE TELEFON (og) I U U 2

AFFALDS KU RVE ^{for Skove}

^og

^Lysthaver

Udført i Samraad med Turistforeningen Patent anmeldt

EMIL DEDERDING

TELF. ÆGIR tol

Glasvej ^IO København NV.

Forlang prosplkt

Mehr- .Z1Jwachs

cm 120,

Ourch C.P - OUngung o

CaPN-· •

erz lelter MeI\rzuwachs an HCShe. aufgetragen uber den ent sprechenden HCSheo der-O-PaneUltIl.

Jm 8 Jahr nach der Pflanzung

'!C0t ^o Bot -l. ___ __

60 • - - . _ ~

40 ---... ...

o o --.." o

2q -4-_

HOhe d.'o:Pi;:z.',oo

'200-+-

^I JOOcm

Mehr- ,Iuwachs

. ^{~ ~} ___ :::~dwPff'~"~

1 ~-..~~.

~

^{0_. _._. _ . _ . _ . _ . __} ---- ^{. _ . _ . .;_.:::: ..}

^~

60 40 20

H6ha d. ll-Par:z. 200

Figur 1. Resultater fra 5 kulturgødningsforsøg i rød- gran, henholdsvis 8 år efter plantning (øverst) og 13

år efter plantning (nederst).

CaP-DUngung = kalkning og fosfortilførsel CaPl\" - » » » fosfor- og kvæl-

stof tilførsel.

Den opnåede mertilvækst (\[ehrzuwachs) i højde er lagt op oyer højderne i de ugødede parceller (Hohe

d.O.-Parz.).

Figuren viser, at jo ringere højdetilvæksten er i de ugødede parceller, desto større mertilvækst får man

yed gødskning.

Når en kultur 8 år efter anlæg har en højde på :2,20 m, og mertilvæksten i de gødede parceller i samme periode kun er 30-40 cm, så betaler det sig ikke at gøde, medmindre

26*

230

mertilvæksten bliver væsentlig større i et senere aldersaf- snit. Det betyder jo nemlig, at de gødede parceller kun overskrider vildtbidgrænsen (2 m) et år tidligere end de ugødede.

Sådanne vækstforhold fandt vi på jorder på »obere Bunt- sandstein«, hvor der ikke har været »Streunutzung« i de sidste årtier (podsolerede brunjorder). På renafdrifter til- plantet i 1951 var moren og risene fra den forudgående be- yoksning efterladt urørt. Fra disse forråd af organisk stof frigjordes så store mængder næringsstoffer, at de unge rød- graner under de givne klimatiske betingelser ikke kunne udnytte større mængder. Gødskning medførte derfor, at ukrudtet udviklede sig så kraftigt, at renholdelsesudgifterne steg meget betydeligt.

Er højden i en ugødet kultur 8 år efter anlægget kun 60-90 em, men efter gødskning 140-160 em, så betaler det sig at gøde. Efter gødskning overskrides vildtbidgrænsen /-12 år tidligere, og der kan spares store udgifter til repara- tion af hegn og andre beskyttelsesforanstaltninger mod vildt- skader.

Figur 2 viser resultaterne fra et kulturgødningsforsøg på jord på »ohere Buntsandstein«, hvor den oprindelig store frugtbarhed Cl' ødelagt ved »Streunutzung« i mere end 1 00 år. Figuren viser, at højdevæksten er øget efter tilførsel af 2500 kg kalciumkarhonat (Ca) og 500 kg thomasfosfat (P).

Kvælstofgødskning (N) har kun haft ringe virkning i dette forsøg. Rødgranerne har ud\·iklet sig bedst på en gammel mileplads, hvor jordens næringsindhold er optimal.

Dr. EVERS har foretaget jord- og nåleanalyser. Disse har vist, at rødgranerne først og fremmest har lidt af fosfor- mangel. Kaliumforsyningen var i orden, også i de ugødede O-parceller.

Resultaterne fra dette forsøg er hlevet bekræftet i to andre forsøg på tilsvarende »streugenutzte« jorder.

N år rødgranen reagerer så kraftigt på gødskning, kan man vente, at tilvækststigningen er varig. Det viser det

FARSTRUP SAVVÆRK

& STOLEFABRIK

A/S

Grundl. 1910

FARSTRUP ST.

Telefon Veflinge 28-48-128

Er køber til kævler i eg og bøg

El;', Lærk Ol;' Douglas

købes til specialbrug

KARSHOLTE SAVVÆRK

v/H. Bamer Jespersen. Dianalund tlf. Dianalund

n

LANDKREDlrrKASSEN

FRITZ HANSENS EFT. A/S Dronnlnlenlpde 3. København K

yder laan i landbrug, skov- og havebrug paa øerne.

Tilbud kan gives til rentefod 31 / 2, 4, 41/ 2, 5, 51 / 2, 6, 61/ 2 og 7 pet. i 60-aarige, 30-aarige og lO-aarige laan, samt grundforbedringslaan.

Creditkassen for Landejendomme

ANKER HEEGAARDSGADE 4. KØBENHAVN V. TLF. 01 -159635

liS Grindsted Imprægneringsanstalt

er køber af nåletræ til master i alle størrelser fra 6,7 m 14 cm top til 12,2 m 21 cm i top.

Kontant afregning

Grindsted tif.

171

231

~'I Our-d1_I.H _ _ _ q dor Fidrton .. , din 00ngun00_ .... _ ...

140

80

60

1Il59 1960 1961 19152 1963

Figur 2. Højdeudviklingen i et kulturgødningsforsøg med rødgran i Klosterreichenbach. Tilplantningen er sket i foråret

1955. Pilene angiver gødningstidspunkterne.

Symbolerne er følgende:

O ⁼ ugødet Ca ⁼ kalkning

CaN »

+

kvælstof tilførsel

NPK = kvælstof-

+

fosfor-

+

kaliumtilførsel CaPN = kalkning

+

fosfor-

+

kvælstof tilførsel CaP »

+

fosfortilførsel

Kohlplatte ⁼ kulmileplads.

ældste gødningsforsøg i Schwarzwald. Det ligger på stats- skovdistriktet Obertal.

27

232

mf/ful,

./ Cazo T40

:m _/

Ca.I(OTZ7 I

Fo Fo

"

"

"

"

"

/00 , .... Ca20

n

Fo F~

... ~~"-;

... _F~

1m ^{19"8 Iq55} Ca./lO CalO Cazo

Tn ~o Figur 3. Hesultater fra det ældste kulturgødningsforsøg i Schwarz-

\Vald. Der er to træarter, skovfyr (FO) og rødgran (Fi).

Figuren viser totaltilvæksten i ma pr. ha indtil 1955.

Symbolerne er;

Ca.o = 1000 kg kalk pr. ha

Ca,oT'7 = 2000 kg» » » + 1350 kg thomasfosfat pr. ha Caso T ⁴⁰ = 1000 kg » »

+

2000 kg thomasfosfat pr. ha

Dette forsøg blev anlagt i 1905 som et gødningsforsøg en rødgran/skovf)'J:kultur. Arealet ligger i 820 m's højde over havet. Jordtypen er en humusjernpodsol på fattig

»mittlere Buntsandstein«. Forsøget er målt siden 1 927. Fi- gur 3 viser, at indtil 60-års alder har CaP-gødskning givet en mertilvækst på 220 m³ pr. ha i forhold til Ca-parcellen (O-parcel mangler). Det er en årlig mertilvækst på 3,9 m³ eller 235

%

af Ca-parcellens tilvækst. CaP-tilførslen var 1000-2000 kg kalciumkarbonat og 1300-2000 kg thomas- fosfat pr. ha. Det store udslag for CaP-gødskning forklares på følgende måde: Primært er jorden meget Ca- og P-fattig.

En skovbrand lige før kulturens anlæg destruerede humusen, og dennes aske (næringsstoffer) blev vasket bort.

Fire af de ovennævnte eksempler stammer fra 700-800 m's højde over havet. I koldere højdelag (800-1000 m), hvor der på »mittlerem Buntsandstein« er svære morlag på flade vandlidende arealer, er næringsstoffrigørelsen ved minerali- sering af moren for ringe, fordi temperaturen er for lav. På

233

sådanne lokaliteter har CaP- og særlig CaPN -gødskning givet gode resultater.

Sammenfattende kan følgende siges om gødningsforsøgene i rødgrankulturer :

Hovedformålet med en gødskning af kulturer er hurtigere at få kulturen over vildtbidgrænsen (2 m). Dette mål blev kun nået på de fattigste jorder (humus og næringsstoffer - naturligt eller ved rovdrift). På bedre lokaliteter kunne den beskedne mertilvækst ikke opvej e udgifterne til gødskning og merudgifterne til kulturrensning. Om det betaler sig at gøde i kulturer på de bedre lokaliteter, afhænger af, om den forøgede tilvækst er varig eller om forskellene udviskes fremover.

En CaPN -gødskning i 40-70-årige rødgranbevoksninger har derimod givet vældig gode resultater på de bedre lokali- teter på »oberen Buntsandstein«. Det fremgår af det føl- gende.

4. Erfaringer med gødskning af ældre rødgran bevoksninger Indtil 1955 forelå der kun få undersøgelser af, hvorledes bevoksninger ældre end 40 år reagerer på gødskning i Schwarzwald. MITSCHERLICH og HAUSSER har publiceret re- sultater af 16 forsøgsrækker i rødgranbevoksninger, som var over 45 år gamle og fra enkelte forsøg i blandingsbevoks- ninger i rødgran/ædelgran og rødgran/skovfyr.

Det drejer sig om såkaldte minusforsøg med følgende forsøgsled: O, Ca, CaP, CaN, CaPN. Hvert forsøg har 4-6 parceller på 2000-2500 m2 . Alle træer er nummererede og forsynet med målestedsmærker.

For rødgran er resultaterne overraskende ensartede. Det må skyldes, at skovjorderne på »Buntsandstein« først og fremmest er fattige på kalk, fosfor og kvælstof, medens kaliumforsyningen som regel er tilstrækkelig. Et stort antal jord - og nåleanalyser har bekræftet dette.

7 forsøgsrækker med 42 parceller i alt i Syd-\Vurttem-

27 •

234

berg i næsten rene 45-70-årige rødgranbevoksninger (bonitet svarende til en højde ved 70 år på 21-26 m) gav i gennem- snit følgende årlige mertilvæksler i de første 5 år efter gødsk- ning:

Kalk alene (2000 kg kalciumkarbonat pr. ha): + 0 til + 1,4 gennemsnitlig + 0,8 m³ = + 7

%

Kalk + fosfat (1000 kg thomasfosfat pr. ha):

+ 1,0 til 2,7 gennemsnitlig ^..L 1,9 m³

=

+ 16

%

Kvælstof alene (3 x 400 kg kalkammonsalpeter):

+ 2,1 til + 5,0 gennemsnitlig

+

3,6 m³

=

+ 30

%

Kalk + kvælstof:

+ 4,1 til

+

4,9 gennemsnitlig

+

^{4,5 m3}

Kalk + fosfat

+

^kvælstof:

+ 4,2 til + 6,2 gennemsnitlig

+

^{5,6 m3}

+ 37 % +46%

I de 10 ugødede parceller var den årlige tilvækst i middel 12,1 m³ pr. ha.

Det fremgår, at kvælstof tilførsel har giyet den største tilvækststigning.

Ved en vurdering af økonomien ved gødskning i disse forsøg er det yigtigt at Yide, hvor længe virkningen holder sig. En revision i forsøgenes 9. år viste mod forventning, at virkningen hal' holdt sig uforandret til dette tidspunkt.

På grund af snetryk måtte 2 forsøg desværre udgå ved den sidste revision. I de resterende 5 forsøg (i aH 30 parceller) fandt vi i middel følgende mertilvækst:

Arlig mertilvækst

Tilført m⁸

Antal parceller gødning 1953/57 1953/61

6 Ca -:-- 0,8 -:-- 1,5

5 CaP + 2,1 -:-- 1,9

2 ?\ -- 3,5 -,-4,0

5 CaI" -:-- 4,4 -'--4,5

5 CaPN - 5,7 ^...l-5,7

I de 7 ugødede parceller var den årlige tilvækst i middel 12,9 m³ i perioden 1953/57 og 14,0 m³ i perioden 1953/61.

P. BORK INDUSTRI

^A/S

OREHOVED

~---~

ARBEJDS- BREDDER fra

AG RIA BABY .. den sensationelle special-motorfræser ~

kan arbejde i bredder fra 10 til 42 cm.

AUT. AGRIA-FORHANDLERE OG SERVICESTATIONER Sjælland. Lolland - Falster: 101) 98 66 11 Fyn: (Og> 11 25 08 Nordjylland/Nord: (089) l '500 Nordjylland/Syd: (08t) 2 68 53 Midtjylland/Nord: (061) 222 SB Midtjylland/Syd: (055) 23800 Sønderjylland: (046) 23944 & 2 12 94 Bornholm: (03) 9 72 16 ImpOrl H. G. ENEMARK AlS, Lyngager 9-11, Khhvn-GlaSl' (01) 96 66 77

Kævler og smtgavn bøg, ask og eg

købes af

A/S ØRESØ FABRIK

Svebølle • Telefon Viskinge SO

Lægsn anbsfa/sr Træfodtøj

Telefoner:

1740ell81

Træskofabrikernes Salgskontor

Havnen - Køe.

Er altid leveringsdygtig i de forskellige Faconer i Træfodtøjsbunde Mod/ager gerne Tilbud paa al .lag. Træ.ko/ræ

Bøge-, Ege-, Aske-, Birke og Grankævler købes.

A/S

K A G E R U P TRÆVAREFABRIK

Kagerup

Telefon: Helsinge 9

John Rolskov's Planteskole

Sdr. Vissing Telf. 53

Vi anbefaler os med alle Arier Skovplanler i (Jode Provenienser

Skovplantekultureme slaar under HerkomslkontroIIen med Skovfrø

og -planter.

Vi er Købere til

Asketræ

i Kævler samt Snitgavn, ret og rundt, frit for Knaster og Overgroninger, ikke under 16 cm. Top og I Læng- der 800 - 900 - 1200 og 1400 mIm Betaling kontant.

TrævarefabTikken »Skovhastrup4

HVALSØ - Telf. Hvalsø 33

235

At tilvækstforøgelsen holder sig, kan skyldes, at gødsk- ningen aktiverer omsætningen i den 2-5 cm tykke mor, således at næringsfrigørelsen bliver større. Endnu kan det dog ikke siges, om det er en varig tilstand.

Professor dr. FRANZ fra Wien har foretaget biologiske undersøgelser af jorden på et af forsøgsarealerne. 3 til 5 år efter gødningstilførselen fandt han følgende regnorme- bestand pr. m2 :

Antal regnorme Tilført gødning pr. mS

O 7

Ca 61

N 48

CaPN 115

Sammenlignende forsøg med forskellige N-, Ca- og P-gødnings- stoffer

I de omtalte forsøg er N blevet tilført som kalkammon- salpeter. I 5 andre forsøgsrækker i 60- til 80-årige rødgran- bevoksninger i samme område er der foretaget sammenlig- ning af de vigtigste N -gødningsstoffer, bl.a. også ammoniak.

I alle tilfælde er der grundgødet med Ca og P. I disse sam- menlignende forsøg viste det sig, at kalkammonsalpeter gav det største merudbytte (+ 39 %). Som de næste i rækken følger svovlsur ammoniak (

+

^{33 %),} kalksalpeter (

+

^{32 %)}

og urea (+ 30 %). Ammoniak har givet mindst udbytte

( +

^{21 %).} Det må tilføjes, at de nævnte værdier endnu ikke er statistisk sikre.

Det har vist sig, at der ikke kan påvises forskelle mellem virkningen af kulsur kalk og såkaldt »Hiittenkalk« og ej heller mellem thomasfosfat og Hyperphos.

Erfaril}gerne med gødskning af skover nedfældet i Ret- ningslinier for gødskning, som Direktoratet for Statsskovene i Syd- \Viirttemberg-Hohenzollern efter forsøgsvæsenets for- slag har udsendt til skovdistrikterne. I disse retningslinier hedder det:

236

»Gødskning af rødgran og ædelgran er mest formålstjen- lig i sluttede bevoksninger, hvor gødningen udnyttes af træ- erne og ikke af ukrudtet. På dette tidspunkt vil mertilvæk- sten falde på værdifulde sortimenter, hvilket ikke er til- fældet i kulturer.

En gødskning af omdriftsmodne bevoksninger kan der kun være tale om, hvis de kan stå endnu 10-20 år og endnu er slutiede«.

5. Økonomien ved gødskning af sluttede rødgranbevoksninger

Tabel 1 og figur 4 giver et overblik over mertilvækstens pengeværdi og gødningsudgifterne. Følgende 1960-priser er anvendt ved beregningerne:

l m³ brutto ...................... = 53.00 DM l m^a netto på rod. . . . .. = 45.00 DM 100 kg kalciumkarbonat . . . .. = 2.20 DM 100 kg thomas fosfat . . . .. = 9.00 DM 100 kg kalkammonsalpeter. . . .. = 21.00 DM Transport og udstrøningsudgifter pr. 100 kg = 3.00 DM

Tabel l. Gennemsnitlige resultater i m³ tilvækst og pengeudbytte j perioden 1953·61 j tre forsøgsrækker (nr. 58, 60, 71) med jalt 30 parceller.

I Årlig ~fertilvækst

I

^Ud,;f,

I

^Overskud

t

Antal mertilvækst i 9 år

Gød·

- -

ning par· netto netto til gød·

celler mS _{på rod m" på rod nmg} ^{DM på}

I

^årlig

I

^{9 år D~f}

DM DM DM

Ca ⁶

I

^{1,53 1 69.- 13,8}

I

^{621.- 1104 .- 517.- 57.-}

CaP 5 559.- ^I 62.-

1,93

87"- 1 "" I

^{783 - 22'.-}

N 2 4,?0

!

^{18?- 36,0 1620. - 288.- 1332.- 148. -}

CaN 5 4,:>5 ' 20;>.- 40,9 1843.- 392.- 1451.- 161.- CaPN 5 5,70

I

^{256, -1 51,3 2308.- 512. - 1796. - 200.-}

I løbet af de første 5 år efter gødskningen har mertilvæksten i alle tilfælde betalt udgifterne eller ligefrem givet overskud.

Det er endnu klarere efter 9 års forløb. Den dyreste gødsk-

61V TRÆERNE EN 600 START

og Dem selv en aflastning

ved kemisk ukrudtsbekæmpelse

Forstplante- Priklebede med rodfæstede planter af rødgran, hvidgran, ædelgran, nordmannsgran, sitkagran, skoler douglasgran, nobilis, østrisk fyr, skovfyr, murrayanafyr, eg og bøg samt frøbede med eg og bøg kan behandles med GEIGY UKRUDTSMIDDEL. Der anvendes 2 kg pr. ha på svær jord og 1 kg pr. ha på let jord, og behandlingen foretages bedst før ukrudtets fremkomst på nøgen, helst fugtig jord. Virkningen holder sig i flere måneder. Stoffet ophobes ikke i jorden, men nedbrydes inden for samme sæson ved tidlig tilførsel.

Nyplantning På nøgen, helst fugtig jord med rodfæstede nåletræer på blivestedet .til skov- eller juletræskultur på markjord sprøjtes i bælte i trærækken eller i pletter om de enkelte træer med I -1'/, g GEIGY UKRUDTSMIDDEL pr. m'. nen laveste dosering til let jord. Granplantager med allerede fremspiret ukrudt kan på samme vis sprøjtes med 0,8-1,2 g PRAMITOL AT pr. m'. Den laveste dosis på let jord. Sprøjtningen giver mindst risiko, når kulturerne har udviklet læder- agtige nåle. De her foreslåede doseringer kan give virkning mod ukt-udtet ud over første sæson.

Nyplantning ^Inden nyplantningen og ved tidspunktet for begyndende kraftig fremspiring af ukrudtsvegeta-

på humusrig tionen kan arealet renses ved bæltesprøjtning for de kommende tl'ærækker med 3,5 ems skovjord WEEDAZOL TL pr. m'. En ekstra effekt og langvarig virkning opnås ved sprøjtning med 3 cm' WEEDAZOL TL tilsat 1-1'/, g PRAMITOL AT pr. m'. Behandlingen har virkning mod ukrudt med dybe rødder samt mod hindbær og brombær. Få uger efter sprøjtningen kan arealet tilplantes i skripper.

Træagtigt i hegn, skel og underskov kan bekæmpes med HERBATOX-DT 45. En vandig opløsning ukrudt med 1-2 'I, HERBATOX-DT 45 er i vækstsæsonen velegnet til bekæmpelse af lavt krat inel. brombær. Træer med diameter over 15 cm dræbes med 4 'I. HERBATOX-DT 45 opløst i dieselolie og udsprøjtct på stammens nederste 60 cm. Behandlingen kan udføres året rundt.

WEEDAZOL TL er også virksomt mod træagtigt ukrudt. Brombær er specielt følsomme for WEEDAZOL TL tæt op mod blomstringstiden. Der anvendes en 311 / 0 opløsning i vand. Skvalderkål og ^langs vej og skovbryn kan bekæmpes med 75 cm' HERBATOX-DT 45 i IO I vand pr.

flerårig nælde 100 m' eller 300 cm' WEEDAZOL TL i IO I vand pr. 100 m'.

Total- af græs og bredbladet ukrudt på veje, pladser og ved hegn foretages med GEIGY UKRUDTS- udryddelse MIDDEL før vegetationens fremspiring eller med PRAMITOL AT efter vegetationens

fremvækst. Mod svagere ukrudtsbestand anvendes 10·20 kg og mod kraftigere ukrudtsbestand 20 - 40 kg pr. ha.

KEMISK VÆRK KØGE Ys

Overgaden neden Vandet 39 . København K . Telefon: (0127) Asta 4300

DANSK SKOVFORENINGS FRØUDVALG

Bøge i afd. 19, Sihlwald ved Ztihrich.

Bedre race .. bedre skov

SPØRG ALTID FØRST

om der er frø eller planter af godkendt avl at få l Også i udlandet vil der i kommende frøår blive indsamlet

frø til Danmark iD. S. F. godk. bevoksninger.

237

DV S8 50 11 : Aufwand fur Oungut'llg' und W.rt du Mthr~rt(aQ1; . , fr:.tfll\ 9 Jaht. N!(h der OunglJng {1953/611

I

~w/

%3;-

, r

730 I ^I

I I I I

021 I

_mil

517.0.----

1.9

224 288 392

CIf' N CaH

!~ftr

/ ' 1500

Figur 4. Resultater for de første 9 år fra 5 forsøgs- rækker i 50-70-årig rødgran. Figuren viser årlig mer- tilvækst ima/ha (Jahrl. Mehrzuwachs Vfm), udgift til gødskning (DM på abscisse) og værdien af mer- tilvæksten i D\I, henholdsvis

Brutto, det vil sige totalværdien

Netto, » » » » minus gødsknings- udgift

Erntekostenfrei, det vil sige efter fradrag af skov- ningsudgifter.

Ca 2000 kg kalk pr. ha

CaP 2 0 0 0 » » » »

+

1 000 kg thomas- N

CaN CaPN

fosfat pr. ha

3 x 400 kg kalkammonsalpeter pr. ha 2000 kg kalk

+

3 x 400 kg kalkammon- salpeter pr. ha

2000 kg kalk

+

1000 kg thomasfosfat

+

3 x 400 kg kalkammonsalpeter pr. ha

238

ning med CaPN har givet det største nettooverskud, nemlig efter \) år ca. 1800 DM, d.v.s. 200 DM pr. ha og år. Den relativt dyre, men hurtigt virkende kvælstofgødning - kalk- ammonsalpeter - har vist sig at være den bedste fra en økonomisk synsvinkel.

6. Gødningens indflydelse på vedkvaliteten

Gødskning giver i de omtalte tilfælde længere årsskud og bredere årringe. En pludselig overgang fra smalle til brede årringe kan nedsætte veddets tekniske kvalitet. Figur 5 viser, hvor meget årringsbredden er øget efter CaPN -gødsk- ning i de nævnte forsøg.

Professor dr. vo:\ PEcml.'\);i\' fra Det forstlige Forsøgs- væsen i ~1i.inchen har undersøgt rødgran fra vore gødnings- forsøg. Hans undersøgelser har givet samme resultat som undersøgelser foretaget i Sverige (HAGSTROM - JOHANSSON- AHGREN). Figur 6 er stillet til rådighed af VON PECHMANl\.

Figur 5. Udsnit af rødgranstammeskive fra 1,3 m højde 9 år efter gødskning med kalk, fosfor og

kvælstof.

* *

*

- har hurtig virkning

til bekæmpelse af rodfordærversvamp

(FOMES ANNOSUS)

på grund af sit store indhold af fenoler.

- forhir;tdrer ikke stubbens normale forrådnelse

idet døn konserverende virkning ophører i løbet af 3 til 6 måneder.

- er tilsat rødt farvestof

hvorved inspektion af de behandlede områder lettes.

- også aktuel ved hugst af juletræer

AKTIESELSKABET

A.G:RO -KElVJ:1

VI ER KØBERE TIL:

Kævler z bøg

Hyllinge Savværk

A/s

Tlf. H Y lIinge 64

Bøgekævler.

Fin~r· og Plankekævler I og II

Egekævler

^og

Askekævler

samt alle øvrige Løvtræsorter

J ø ^{R G E N} J ø R G E N S E N

A~

Augustenborggade 11 . Aarhus . (061) 4 6 666

ALLEN OXFORD

- den ideelle motorslåmaskine for skovbrug, kom·

muner, amtsvejvæsen m. v. Speciel velegnet til klip.

ning af grøfter, stejle skrænter o.s.v. ALLEN fås med varierende bredder af knivbjælken til klipning af underskov.

Ring eller skriv - vi sender prospekt eller kommer og demonstrerer.

239

"

\ \

- -

-

^{\ '\}

~i

Figur 6. Snit. som viser årringe fra ugødede (unbehan- delt el. nicht gedUngt) og gødede (gedUngt) 71-årige rod- gran. Billedet stillet til rådighed af \'0:-1 PECH~IAN:-;

Forkortelser:

Ca,OP' 1000 kg kalk

+

200 kg palatiafosfnt KASa 300 » kalkammonsalpeter KAS, 500 )) kalkammonsalpeter.

Det viser celletværsnit i forstørrelse. Året efter ~ -gødsknin- gen i 1953 steg årringsbredden til 2,4 mm. N -doserne i 1954 og 1955 øgede årringsbredden yderligere i 1955-1957 (2,7- 3,2 mm). Prøvestammen fra den ugødede flade havde i perioden årringsbredder mellem 1,2 og 1,8 mm.

VON PECHMAN:-i kunne vise, at vårvedsandelen er større i de brede årringe, og at grænsen mellem vår- og høstved udviskes. I høstveddet er cellevæggene tyndere efter gødsk-

240

ning, mens vægtykkelsen i vårveddet var den samme. Ved- strukturen nærmede sig altså vedstrukturen hos graner på bedre jord.

De bredere årringe, som gødskningen har resulteret i, giver ikke grund til bekymring i de nævnte tilfælde. Det samme kan imidlertid ikke siges om forholdene i et gød- nings- og lysstillingsforsøg i rødgran på svær morænejord i alpeforlandet. Her har renafdrift og landbrugsmellem- afgrøde dels slidt jordens kalkreserver, dels bragt den i en ugunstig fysisk tilstand. Tætte rødgranbevoksninger frem- bragt ved såning stagnerede. For at gøre fortidens forsyn- delser gode ville man gå over tilløvtrædrift. De lavt produ- cerende gO-årige rødgranbevoksninger blev lysstillet, gødet og underplantet med løvtræ. M od forventning reagerede rødgranerne usædvanlig kraftigt på behandlingen. Figur 7 viser, at årringsbredden steg til over 5 mm. Derved blev tilvæksten i den lysstillede hevoksning større end i den op- rindeligp beyoksning. Yed lysstillingen reduceredes grund-

Figur 7. Forøgelse af årringsbredden hos \JO-årig rødgran i 1,3 m højde efter Jysstilling øg kalkning og gødsk ning. Se iønigt teksten.

241

fladen til 60

%

af tilvækstoversigternes. Nye forsøg skal vise, hvor meget af tilvækststigningen der må tilskrives gødsk- ningen, og hvor meget lysstillingen har betydet.

Så store spring i årringsbredden, som der her er tale om, nedsætter uden tvivl veddets tekniske kvalitet.

Endnu mangler vi desværre sammenlignende undersø- gelser af celluloseindholdet i bredringet ved fra gødede arealer og normalt ved fra ugødede arealer.

7. Virkningen af gødning på vækst og vedkvalitet i skovfyr På »mittleren Buntsandstein«s syd- og vesthælder er jorden gruset, stenet, fattig på næringsstoffer, dybt podsole- ret og lyngklædt. Her dyrkes først og fremmest værdifuld skovfyr, som har smalle årringe, god kærnedannelse, rette stammer og er finkvistede. Omdriften er 180-200 år, når en ønsket brysthøjdediameter på 40-60 cm og dermed en pris på ca. 200 DM pr. m³ skal opnås. Vi søger udveje for at nå samme dimensioner og priser i løbet af kortere tid (ca. 140 år). Det er kun muligt ved hjælp af gødskning.

I ungdommen er lyng og blåbær hårde konkurrenter for fyrren. Tidligere fjernede man den uønskede vegetation med håndkraft, nu slås den ihjel med» U 46 Spezial«. Efter gødskning med 2500 kg kalciumkarbonat, 1000 kg thomas- fosfat og 250 kg kalkammonsalpeter pr. ha overvoksede fyrrene hurtigt det tilbagevendende ukrudt.

Skovfyr reagerer svagt på Ca- og CaP-tilførsel, men derimod kraftigt på N-tilførsel. For at undgå at skovfyr- planterne bliver for grovgrenede eller mere udsat for sne- tryk, bør der derfor kun anvendes små N-doser (ca. 200 kg kalkammonsalpeter pr. ha). I to forsøg i langtsomtvoksende 15-30-årige skovfyrbevoksninger blev højdetilvæksten øget 30-50

%

efter CaPN -gødskning. Dette kan imidleltid give de samme betænkeligheder som ved gødskning i kulturer.

Hvor længe tilvækststigningen holder, ved vi ikke.

På de nævnte lokaliteter går skovfyrrens tilvækst ned

242

V,riI!IjeI'\lJ\llax

1956---

1945·t!.'~ ;

1935-:...: .... '_{, . . .} ;::"

. ~~r::

_11'

.

GI.iHA.,f; ^':;J'l'"7"";,.;;'.

.... . ^...

pø

•

• .P'

1930-:':-- .. '~ ^I

!.,...

.,

1925-:::::...-~·_· -...,....

. .."..--, .-

"fa

,

1956

2

~ 1950 s 6

,

8 9 10

1920~~ · .. --: 1900 ,..: ::...t.. _ _ _ _ ... :J.f; j . __

Figur 8. Årringsgang i 14 m's højde hos 200-årige skovfyr. Tilvenstre gødet, tilhøjre ugødet.

Ca = kalkning

T ⁼ thomasfosfattilførsel N = kalkammonsalpetertilførsel.

Billedet stillet til rådighed af VON PECHMA'iN.

ved 80-100 års alder. Ud fra de øjeblikkelige erfaringer anser vi, at man efter en let N -gødskning på kulturstadiet først påny skal gøde forsigtigt med CaPN, når bevoksningen er blevet 80-100 år. På dette tidspunkt er der dannet en Jang,retrenbul.

Kantværk L-

~

... ID ro

E

O>

~ ...

fil

>

...

ro c

~

Valsekløvsav

ro ~

.:..::: ~

~

~

bl

QJ

~

'" ~

or§"

v?-

~?7> ~e

~\.e

~o

;"'\.7> ~e~

~e \.~\}

0.60 <"lO~ ~~<1

SAVVÆRKSMASKINER

v~

r-?\ \a.r-

\~a. o~

~1: <>.(\?? BarkskrælIer

\~....

6

e

- R'V\\e'oO~

---....

BULOW MØLLER Maskinfabrik, Roskilde Barkskrælier T elf. (03) 351898

Split-opklodssav m. r\lllebord

SKOV· ELEFANT HIABKRAN

Den nye HIAB SKOV-ELEFANT model177 nu med 5000 kgm. kapacitet

HIAB SKOV-ELEFANT er den ledende kran hvad enten det gælder kørsel af træ i korte længder eller kævler. Der findes et omfattende udvalg af hy- draulisk hjælpeværktøj for yderligere

rationalisering af skov-transporter. Vi har nu også fornøjelsen at kunne til- byde det fremragende BOUGHTON HYDRAULISKE SPIL, der kan leve- res i mange modeller med forskellig kapacitet.

Rekvirer specialbrochure fra

IUUeHJUM

SPIl

243

Ved gødskningen kan man ydermere hjælpe den eksiste- rende undervækst af ædelgran og bøg, som ellers ofte går til på dette alderstrin.

Fra 5 forsøgsrækker i 180- 220-årige bevoksninger ved vi, at skovfyr endnu i denne alder kan reagere kraftigt på CaPN -gødskning.

VON PECHMANN har undersøgt tilvækststigningens ind- flydelse på vedkvaliteten. Undersøgelsen er foretaget på stammeskiver fra 14 m's højde. V01\ PECHMA1\N har stille!

figur 8 til rådighed. Undersøgelserne viser, at mens årrings- bredden i de foregående 100 år var faldet til 1,0-0,5 111m, så steg den til det dobbelte efter gødskning (1,5 mm). I modsætning til hvad tilfældet er hos rødgran øges ikke alene vårvedsproduktionen, men også høstvedsproduktionen. Ved- dets rumtæthed bliver snarere bedre end ringere. Dette viser sig ved at sammenligne med snit af ugødede fyr, hvor høstvedandelen i de smalle årringe er meget lille. Svenske- ren HAGSTROM har i øvrigt nået det samme resultat med sine undersøgelser.

En stærkere forstørrelse viser, at tracheidevæggene ikke er blevet tyndere i de gødede fyrres brede årringe. Veddets rum- tæthed er altså på ingen måde blent mindre efter gødskning.

8. Uønskede bivirkninger af gødskning

Endnu har vi ikke iagttaget forøgede frostskader efter forårsgødskning med kvælstof.

Vildtbid og fejeskader synes at blive fremmet ved gødsk- ning, mens insektskader snarest mindskes. Insektskader er dog uvæsentlige i undersøgelsesområdet.

Om kerneråd i rødgran øges ved gødskning, H'd vi endnu ikke. Vi gør systematiske iagttagelser og bruger iø\Tigt cl mindst mulige kalkmængder.

244

9. Udbringningen af gødninger

Vi har først og fremmest interesseret os for, hyor det

lonner sig at gøde, og hvad man skal gøde med. Indtil nu

har vi ikke interesseret os for, hvilken tcknik man bedst anyender ved udstrøningen.

I praksis udbringes kalk og fosforgødningen i reglen i sensommeren eller i efterårsmånederne. Til disse to stotTer anwndes i reglen specialmaskiner, som hlæser gødningerne ind i bevoksningerne fra spor og wje. Kvælstofgødning (of- test kalkammonsalpeter) udsås om foråret og som regel ved håndkraft. Erfaringerne viser, at når arbejdet er godt orga- niseret, forbruges der 0,4-0,8 mandstime pr. 50 kg gødning ved transport og udstrøning.

Det er ikke nødvendigt at bringe gødningen ned i jorden ved bearbejdning. Den side af sagen klarer regnormene gratis og på den mest skånsomme måde.

10. I hvilket omfang gødes der idag i praksis?

I undersøgelsesområdet og i enkelte andre skovområder i Baden- Wiirttemberg, hvor jorden er fattig, er gødskning idag en selvfølgelig skovdyrkningsforanstaltning.

I femåret 1958/62 blev der i gennemsnit gødet 5000 ha årlig af Baden- Wllrttembergs 294000 ha statsskovareal. Den samlede årlige udgift var 900000 D~1. Det årlige forbrug af gødningsstoffer var 4400 tons kalciumkarbonat, 2600 tons fosfatgødning, 500 tons kvælstofgødning og 400 tons kali- gødning. Pr. ha gødet areal var udgifterne 186 D1I, pr. ha skonreal 3,20 D:\I. I Sch\yarzwald's Buntsandsteinområde blev alene 1000 ha årligt gødet. Her var udgiften pr. ha gødet areal 240 DM, svarende til 3,70 D\I pr. ha skovareal.

Slutning

Endnu er forsøgsresultater og erfaringer utilstrækkelige, men de foreliggende rcsultater viser dog klart, at under be-

Fabriken har ferielukning

11-25

juli. Træ modtages heller ikke den

10.

juli.

Må vi bede de distrikter, der har ferie på andre tidspunk- ter, være så venlige at meddele os det, hvis ferien hindrer

os i at afhente træ, som ellers ville være disponibelt.

NOVOPAN TRÆINDUSTRI A/S

PINDSTRUP . TLF. (063 - 95911)

39~

Glamsbjerg Trævarefabrik

& Savværk Als

Telf. 31-160

*

køber bøgetræ og asketræ såvel

i

kævler som

i

rm

Kævler

^I

alle træsorter købes

Thorvald Pedersen, Odense

A/S TELEFON 123288

S K O V P L A N T E R _

alle Arter -

- alle Arter -

H AV E P L A N T E R

*

Vi sender Dem gerne Prisliste og Tilbud

HULKÆRHUS PLANTESKOLE

TELEFON: ANS 25 OG 38 R0DKÆRSBRO STATION

Alle kulturer er underkastet danske Planteskolers Sundhedskontrol og Herkomstkontrollen.

245

stemte forudsætninger kan såyel proJuktionen som nettopen- geudbyttet øges Y<l:,sentligt \'ed godskning. Endnu må mange problemer løses. Det Yil fortsat hetale sig, at forsogsfolk be- skæftiger sig intensivt med sko\'ens næringsstofproblemer.

Ligeledes vil det være meget nyttigt, om alle de fagretninger, der beskæftiger sig meJ problemstillingen, fi.nder sammen om en fælles bearbejdning af forsøgene. Der tænkes i denne forbindelse først og fremmest på jorclbundsforskere, jordbundsbiologer, ndteknologer og produktionsforskeJ'c.

246

KRONIK

Tilvækstliste

lor den kg/. Veterinær- og Landbohøjskoles Bibliotek (1964: 4).

(Katalognummerel i parentes efter hver tilel anlørt ved bestillinger)

Skovbrug og tilgrænsende emner

Agriculture handbook. U.S. Department of Agriculture. 244:

Grade defects in hardwood timber and logs. By C. R. LocKARD [m.fl.J. Wash. 1963. 39 s. [Lakt-agJ.

Die Anwendung des Luftbildes bei Waldinventuren in Pl'axis und Forschung. Miinchen 1963. 96 s. [1965-9 J.

AUGUSTINSON, L. [och J c.-G. PERSSON : J ordbrukstraktorn i Sko- gen. [Sth.] 1963.134 s. ill. [1965-8J.

AVER Y, T. E.: Interpretation of aerial photographs. 3. print.

Minneapolis 1963. 192 s. ill. [k-1965-18].

BAUER, F. [und] G. ZJM~IERMANN: Der Wald in Zahlen von A-Z.

Miinchen 1963. 320 s. ill. [1965-16J.

BAZHENOV, V. A.: Piezoelectric properties of wood. N.Y. 1961 (M()Iscow 1959).180 s. iII. [k-1965-13J.

Beitrage zur Landespflege. Bd. 1: Festschrift fiir Heinrich Friedrich Wiepking. Hrsg. von K. BUCHWALO [m.fl.J. Stuttg. 1963.

380 s. ill. [Gekt-beJ.

Bi,bliographien und bibliographische Samlungen von Bedeut- ung fUr die Forst- und Holzwirtschaft ... von S. SCHRADER. Rein- bek bei Hamb. 1963. 78 s. [Kun til brug på læsesalJ.

BlEGER, E.: Die forstliche Umtriebszeit als betriebswirtschaft- Jiches Problem. KaIn 1964. 138s. iiI. [1965-97J.

BRAUNS, A.: Taschenbuch deJ' Waldinsekten. Jena 1964. 817 s.

ill. [1965-19 J.

BOCHER, T. W.: Anemoner fortæller naturhistorie. Kbh. 1964 . .89 s. iIl. (Søndagsuniversitetet. Bd. 58). [1965-48J.

Court cases related to administration of the rang.e I'esource on lands administered by the Forest Service. [Wash.J 1964. 121 s.

[1965-20J.

CZARNOWSKI, M. S.: Productive capacity of locality as a ,funclion O'f soil and climate wi th particular reference to forest land. Baton Rouge 1964. 174 s. ill. (Louisiana State University studies. Biolo- gical scien ce series. 5). [1965-22 J .

Elsevier's wood dictionary in 7 languages. Vol. 1- . Comp .. . by W. BOERHAVE BEEKMAN. Amsterdam 1964- . ill. [Kun til brug på læsesal].