Ss/NE^t, Sk ü/D/zoks/tsk /nc/s/io/c/s^

V e i ls v se rk s f c lo w n lo s c is t Z ls s g t s to i's k e ^ n s s S ib lio t s k

5 ^ 8 6 1 5 8 0 8 5 X 8 8 ^ 8 8 8 > 8 8 > O I 8 X 3 > s s g l8 f o > '8 k s m s 8 L i b H o i s X c > n v s 8 s f f o z s l i i l i g s n

H>3H8Xs 8>ssgl3foi'3><6>'6. 8)si sz 6 i 3 p s c is l- d id lio lsk m scl vW zksi', clsz 6»° sn cls! s f voi'68 fW »S8 K M ^ s z v , d>sric>i s u c is i o m fs iis n c js 8>ssgi3-, I0X3 I- o g P6>'30l13ltli3t0>'>6.

8>sögl3foi'8ksm 63 8>d!>o1sk:

siiip://d!dI>c>isX.cI>8-cl3iim3>'X.cIX 8oZ6I1>>1gS>1 H>3>18kS 3>SSgl8f0I'8k6I'6:

w w w .3>3sgiogcl3i3.cIX

Ss/NE^t, Sk ü/D/zoks/tsk /nc/s/io/c/s^

üsc/s msc/ 09 uc/sn op/?si/s^sk. /Vs^ c/sk ck/^s/s^

s/9 om M/c^s i/ss^/ts^, kii/o/^ opkisxs/^sttsn 6^

uc//sü6k, /csn c/u k»k c/oivn/osc/s 09 snvsnc/s w^-k//sn.

c/sk s/9 om som 6^ omkskksl sk

09/lS VS^St, s/ts/ L/ll VSS/V o/omss/^ktsom jvs, st

POf-k/Vs/? /tun s/' k// MNk ps^so/i//9 b/^l/9.

Gr Rrrrullowskr Hkolrr

for Kunär^ä^ A n r ß ä^ n

^om äe ^sr^e ^antropiAe

Folkeskoler i Danmark

med Leminariet og Dpdragelsesanstalten

Lerustorfsmmde

St Nlindelkrist

1 8 8 3

ved

tl. Nasmussen Lskilde.

K j S b e n H c r v n .

N. L. Loms Forlllgsiorretuiug.

Trykt hos I. H. Schultz.

1883.

Lehnsgreve

khrisiillil Linrr Rrornllow

tU Hmketrollckorg

Ktlägmimsterm Vrro Ehristian D. K. Rrurullllws

Ionne^mb §on

tilegnes disse Mindeblade

°m

velsignelsesrige W iM somHed forr A t m u e n s G p ty s n in g

for hundrede Aar stden

med Hojagtelse og Hengivenhed

a f F o rfatteren .

Wen 18de December 1883 er det hundrede A a r siden Jndvielsen af de Reventlowfle Sko ler ved Brahetrolleborg.

Det var de forste filantropifle Folkeskoler i Danmark, hvortil de forste danste Sem inaristers Virksomhed knyttedes, og de bleve til Monsterfloler for det hele Land.

Det var cedle og menneflekjcerlige Jnteresser, der besjce- lede Grev L u d v i g R e v e n t l o w s velsignelsesrige Virksom­

hed for hundrede A a r siden. V i skylde denne Virksomhed al den ALre, vi kunne yde, og vi skylde os selv og vore B o rn at käste et B lik tilbage til Folkeoplysningens Morgenrode, der- for har jeg, som en af de Reventlowfle Sko le rs Clever, sogt at indsamle de fpredte Trcek om Skolernes Tilblivelse, O p - forelse og Jndvielse, om G rev L u d v i g R e v e n t l o w og de Mcend, der stode Ham bi i hine Dage, og om hele den ovrige Virksomhed Paa Folkeoplysningens Omraade her ved B rah e ­ trolleborg og formet det i dette lille M indeflrift i Anledning af Skolernes hundredaarige Tilvcerelse.

De afbenyttede K ild er ere omfangsrige og fyldige. F o r- uden Arkivet og Bibliotheket paa Brahetrolleborg med den celdste Skolekommissions Protokol og Bispearkivet i Odense med Bernstorfsmindes Forhandslingsprotokol, har jeg fandet vcerdifulde B id ra g i Provste- og Prcestearkivet saavel som i selve Skolerne. I Brahetrolleborg B irk s Arkiv, i Svendborg A m ts-Arkiv og i flere af Hovedstadens Arkiver, har jeg fun-

det brugeligt S to f. A f trykte K ild er har jeg benhttet B erg- foe „Reventlows Birksornhed", Dr. Birchs T a le r ved S ko - lernes Jndvielse, de gamle fynste Aviser, Egeria og M inerva, samt flere andre trykte Beretninger om Bernstorfsminde og Skolerne i Blade og Tidsstrifter, alt foruden F r . Jorgen­

sens B o g om Sognets Degne- og Skolevcesen, hvis kort- fattede historifle og biografiske Meddelelser gaar lige ned til vore Dage. S o m Supplement til disse Meddelelser har jeg ved en Rejse paa Laaland og igjennem Seminardirektoren i Segeberg modtaget biografiske B id ta g om de forste Skole- lcerere. Det er mig derfor en kjcer P lig t at takke alle dem, der saaledes mer eller mindre have bidraget til at hcedre den cedle Greves Minde. M en soerlig dog en hjcertelig Tak for den varme Interesse Lehnsgrevinde Reventlow. den unge Lehnsgreve Chr. E . Reventlow og den Reventlowske Fam ilie, har vist for dette Mindeskrift, hvorved det er bleven m uligt at udstyre det med de Io smukke Billeder af Grev Ludvig Reventlow og af den Skole, hvor den forste danfle Sem ina­

rist indsattes for hundrede A a r siden.

G ud give, at M indet om Brodrene Reventlow og de Moend, der stode dem bi i Frigjorelsens. Oplysningens og Menneskekjcerlighedens stjonne Form aal for hundrede A a r siden, maa leve i det danske Folk til de sildigste Slcegter og at Reventlowernes Virksomhed maa kjendes og erkjendes med al den Hojagtelse og Taknemmelighed, som den tilfulde for- tjener.

Fleninge ved Brahelrolleborg den 8de September 1863.

N . Rasmussen Sokilde.

Ändhold.

I. G m S k o te rn e s Hitbkivetse.

Side.

J u d le d n in g ... 1.

Den crldre Skole (B a ro n Frederik Trolle s S k o le )... . . . 4.

P . ThoringS Forslag til en ny Skoleordning 1736 ... .. 5.

Grev Ludvig Reventlow, Hans Rejser og de filantropiste Jdeer . . 8.

Grevens Hjemkomft og Hans Jndtrcrdelse i StatenS T je n e s t e .... 11.

Greven modtager Baroniet Brahetrolleborg og forbereder et nyt Skolevcrsen ... 12.

Gjcrrup Skole opfores... 13.

II. H m S k o te rn e s In d vie tfe . v r . B ir c h ... 17.

Jndvielseshojtideligheden og Talen i K ir k e n ... 19.

Skolereglementet... 30.

Jndvielsestale i S k o le rn e ... 34.

v r . B irchs Minde, Skolerne a a b n e S ... 44.

Jnstrux for Skolelcrrerne. ... 45.

Aftenstole, Mulkter, Belonninger osv... 47.

Exemplet efterfslgeS andre Steder i L a n d e t ... 49.

D e forste Skolelcrrere: Schm idt, Pade og E r ic h s e n . . ... 51.

Exam iner, Julegloeder osv... 55.

Bistop B alles og KronprinS FrederikS B e s s g ... 56.

III. W e rn sto rfsm in d e S e rn in c rriu m med Hpdrcrgetses- og H»errfions-Anstcrtten.

Eide.

Sem inariets T ilb liv e ls e ... 59.

Sem inariet trcrder i Virksomhed... 62.

Opdragelses- og Pensionsanstalten... . 65.

Professor Oest og Bernstorfs mindes G lan sp e rio d e ... 67.

Grev Ludvig Reventlows D o d ... 71.

De uheldige Tidsforhold ved Professor Oests D s d ... 73.

Jubelfest for SkolerneS 25aarige Tilvcrrelse den 18de December 1808 ... 76.

BernftorfsmindeS senere Historie. Stride n imellem Hesse og Knap 81. P rin S Kristians M crg lin g ... 85.

Sem inariet nedlcrgges og nedbrydes... 86.

E t nyt Bernstorfsminde fremstaar... 88.

T o m So le n flinner i Fo raarStid , og som den varmer i Sommerdage, al fand O plyöning er mild og blid, som den vort Hjcerte maa vel behage.

Vorherre vidner, at Ly s er godt;

som Sandhed elfles, saa Lyset yndes og med Vorherre, som ler ad S p o t, flal Vcrrket lykkes, som her begyndes.

N . F . S . G r u n d t v i g .

N aar der er trange T ib er for Folk og Fcedreland, frem- staa ofte störe Mcend, der som funklende Stjcerner formaa at sprede L y s og G la n s blandt de morke, Lunge Skher. S a a - ledes Hang der for hundrede A a r siden tunge og tcette Skyer oder dort Fcedreland; det Var som knugede de Folket — scer- lig de lavere Sam fundsklasser med foroget M agt. D er Var T ra n g til O p lysning og Frigjorelse, men Vejen og M idlerne dertil kjendte man ikke. M an havde famlet med Tanken om Bondestandens Frigjorelse, havde endogsaa gjort et dristigt T illo b dertil i Kristian den sjettes forste Regeringstid, men atter bundct Landets talrigste Samfundsklasse i S ta v n s - baandet, lungere og trangere end nogen finde tilforn. — Ad

l

I.

2 Indledning.

flere Beje havde man hist og her i Landet sogt at ordne Skolevcesen for Almuen — noget af det bedste i den Net- ning, var Frederik den fjerdes Sko le r, men det vcrrste var, at Lcererne som ostest vare udygtige til deres Gjerning. De filantropiske Jdeer i Tystland blev hist og her betragtet med Haan og S p o t, som svcermerifle Luftkasteller. D a vendte to unge Adelsmcend hjem til Danmark, med et rigt Udbytte af en fleraarig Rejse i fremmede Lande hvor de havde set og taget med dem som en inderlig Overbevisning, hvad Goder det vilde bringe vort Land, naar Stavnsbaandet, Fcelles- stabet og Hoveriet hcevedes, naar O p lysn in g og Frigjorelse indfortes og mange forceldede Lovbud oplostes. Det var Brodrene Christian D itle v Frederik og Jo h a n Ludvig Re- ventlow. Med dem fortes den filantropiske S tro m fra T y s t­

land over til os og satte sin forste fljonne Blom st i de re- ventlowste Folkestoler ved Brahetrolleborg. Det var — som der er strevet — " mennestekjcerlige Hcrnder, der omplantede det unge Skud i danfl Jordbund, og vi ville derfor med Tak og Hojagtelse mindes de cedle Mcend — scerlig Grev Johan Ludvig Reventlow som havde M od og Hjcerte til at begynde denne stjonne Gjerning, iblandt den nu til H vile gangue Slcegt." —

Begge disse Grever bleve kort efter deres Hjemkomst kaldede til S ta te n s Tjeneste, hvor den ene af dem i en lang Rcekke af A a r stod som Folkets og Frihedens Talsm and ved Tronens S id e , medens den anden viste os Vejen til Almuens O p lysn in g, Dannelse og Forcedling. De forberedte broder- lig de Forhold og knyttede de Forbindelser, der senere vandt Styrke til at sonderrive de Baand, som lange og trange Tider havde lagt paa hele den menige D e l as Folket, medens

Jndledning. 3 de bidrog til at gjennemfore de Reformer i Landboforholdene, for hvilke deres M inde velsignes til sildige Slcegter. Det er fände og trceffende O rd, hvad Digteren har sunget om den ene af disse Brodre, og som synges om dem begge:

E j glemmes skal Grev Reventlow saa lcenge Bonde gaar bag P lo v , Erkjendllighed Hans N avn skal bcrre fra Slcrg r til Slc rg t med P r is og ZEre!

Den celdre Broder, Statsm inister G rev Christian D . F r . Reventlows Virkfomhed som Köngens Embedsmand og State n s Borger, er stildret i to tykke B in d af A . F r . Bergsoe.

Den yngre Broder fortjente et lignende Eftermcele. H an fulgte trolig i sin celdre B roders S p o r og var endog i flere Henseender forud for denne. M an har i lette Trcek fortalt, at G rev Lu d vig Reventlow paa Brahetrolleborg for hundrede A a r siden paabegyndte sine alt omfattende Forbedringer, at Han var som en Fader for sine Bonder, at Han udstiftede hele Baroniet, indfredede Skovene, ophcevede Hoveriet, indforte Arvefceste og et forbedret Skolevcesen. M an kan hist og her i celdre pcedagogiske Skrifte r finde Meddelelser fra Hans Haand om de den G ang blomstrende Lcereanstalter og Sko ler.

men det er saa omtrent de eneste M inder af den A rt om den M and, der ofrede sin T id , sin Formue og sine Krcefter paa de forste filantropiske Folkestoler her i Danmark. Det mon- stervcerdige Skolevcesen, som denne M and indforte ved Brahe­

trolleborg hele tredive A ar, for Negjeringen gjennemforte en lignende Ordning her i Landet og de dermed i Forbindelse staaende Lcereanstalter; Skolelcerer-Sem inariet, Opdragelses- og Pensions-Anstalten stabte Brahetrolleborg et hcedret N avn ud over Danm arks Grcenser. Hundrede A a r ere forlobne

1*

4 Frederik TrollcS Skole.

siden hin T id men trindt omkring ved det gamle Herresaede staa endnu de stolte, lyse Skolebygninger, som de stode i Hans T id , under Hans faderlige T ilsy n , ved hvilke Han viste os Vejen til folkelig Dannelse og O plysning, til Held og V e l- signelse for saa saare M ange. J a selv

O m Tid er rinde nok saa sage, om A ar og D age fare hen, saa v il dog S a g n og Mindesaga fortcrlle om den Bondeven, som disse Sko ler bygge lod, om Ludvig Reventlow saa god!

M en forinden vi fordybe os i den Reventlowste Skole- Jndretning ved Brahetrolleborg, der vcesentlig blev fremkaldt ved G rev Lu d v ig Reventlows og Pastor Birchs forenede Bestroebelser, v il det have sin Interesse, at se et halvt hun­

drede A a r lcengere tilbage i Tiden, da H r. P o u l T h o rin g var Praest for Brahetrolleborg og K ra ru p Menigheder, hvorledes denne i sin T id lcerde og begavede M and allerede det forste A a r efter, at Han var kaldet hertil, fremkom med et Forslag til en Forbedring i det af B a ro n Frederik T ro lle 1693 grund- lagde Skolevoesen, et Forslag, der i flere Punkter faldt sammen med den af G rev Ludvig Reventlow 1783 gjennem- forte O rd n in g, men som desuagtet modte Herskabets — Gehejmeraad Konrad D itlev Reventlows besternte Modstand

— og fremkaldte et spcendt Forhold mellem Greve og Praest. E n Mennestealder senere skulde Sogneproestens og Godsejerens forenede Bestroebelser grundloegge Skolevoesenet ved Brahetrolleborg som Monster for det hele Land.

Frederik Trolles Skole. 5 S o m bekjendt havde B a ro n Frederik T ro lle i velgjo- rende Ojemed opfort S ko le r ved alle sine Kirker (B rahe ­ trolleborg. Krarup, Vesteraaby, Aastrup, H ille rsle v og H aa- strup) og havde til hver af disse Sko le r indsat Skolelcerere, til hvis Lonning saavelsom til Skolernes Vedligeholdelse Han havde henlagt Jordegods, der endnu den D a g i D a g kommer vedkommende So gn e s Skolevcesen t il Gode. Men disse Sko ler vare af en anden Beskaffenhed end vore nu- vcerende Sogneskoler, idet de kun for B etaling optog B o rn . Enhver, som derfor ikke künde eller vilde benytte de Irolleske Skoler til deres B o rn s Undervisning, künde söge den Under- visning i R e l i g i o n og K r i s t e n d o m s - K u n d s k a b . som det den G ang her, som andre Steder, paalaa Degnen at meddele Ungdommen paa Landet.

D a disse Sko le r imidlertid ikke bleve benyttede i det Om- fang som den cedle S tifte r havde ventet, saa var det navn- lig Pastor T h o rin g en Hjcertesag, da Han i 1738 blev Prcest ved Brahetrolleborg, at faa dette S o g n s Skolevcesen omord- net og Hans Forslag gik saaledes ud paa:

1) A t Degnen i Haagerup holder Skole for Bornene i Haagerup, Brcendelydinge og Lydingegaardc, hvorfor der burde bygges et P a r F a g til Hans B o lig .

2) A t der i Enden af Gjcerup bygges en Skole, hvortil Bornene fra Fleninge og Gjcerup künde gaa, medens Skolemesteren künde gaa paa Omgang t il de andre smaa Byer.

3) A t Skolehuset ved Brahetrolleborg skulde afgive B o lig for Orgelmesteren, medens Bornene fra Haagerup og Gjcerup Sko ler künde samles i Skolestuen om Sondagen

6 Frederik Trolles Skole.

og naar de skulde i Kirke. Orgelmesteren skulde saaledes holde M orgen- og Aftenbon ved et vist Klokkestet i Kirken samt lcese et Kapitel op i Bibelen og dertil ringe med Kirkeklokken, at Domestiqvere og Folk paa Gaarden künde samles. H a n skulde fremdeles have Opsigt med Kirke-Sejrvcerket, T ils y n med Kirken og holde Kirke­

gaarden i Hcevd og derfor nyde de til Skolen legerede Penge."

H r. Th o rin g ncerer allerede F ry g t for, at Hans F o r- flag v il mode Naadigherrens Modstand, thi Han tilfojer:

„Skulde det at bygge en Skole i Gjcerup ikke finde A pro- bation, at Orgelmesteren da maatte faa et andet Sted at bo paa og lonnes alene for at betjene Orgelvcerket, saadan at der kan antages en ny Skolemester, som kan gaa omkring at lcrse med Bornene eller og samle dem i Brahetrolleborg Skole." — H an fremscetter derefter F o rfla g t il Skolelcerernes Lonning, men hele Hans vel- begrundede Forslag blev ikke alene afslaaet, men Han paadrog sig for denne dristige P la n fit Herflabs Unaade.

O g dette Forhold blev ikke udjcevnet med Tiden. Der indtraadte tvcertimod et mere spcendt Forhold imellem Herskabet og Prcesten i Anledning af, at Degnen N iels Faber uden videre opgav fit Degnebol i Haagerup til Herskabet for at overtage Brahetrolleborg Skole, hvilket paadrog Ham en haard Jrettescettelse af Provsten og

„stemme Ubehageligheder af H r. Th o rin g i over 40 Men- neflers Overvcerelse." I en Skrivelse til Herstabet af 21. Deeember 1746 beder Han Greven om Bistand mod sine Fjender, idet Han striver: „Lad, o Herre Deres Naade overgaa min Daarlighed og vcerdiges at vcerc en

Frederik Trolles Skole. 7 M u r for mine Fjender, som uu for A lv o r strceber at omstode mig. Hvad Hader jeg dog forsyndet mig rnod H r. T h o r i n g , at Han v il voeresaa fremturende haard imod mig. K a n dog det, at jeg ej vilde bcere Hans S k o til Kirken, eller ugentlig kjore for Ham til S o g n s meritere saa usorsonlig et H a d ? --- Je g kaster mit Anker paa Deres Naades Grund, stolende derved paa en sikker H avn mod alle Anlob og S to r m v in d e --- "

F a a Dage efter, at Degnen saalcdes havde sogt B e - styttelse for sin egenmcegtige Fremfcrrd, udgaar der en S k r i- velse fra Amimanden og Bistoppen til Greven, „at denne Omstcendighed er ulovlig, hvorfor Degnen bor at flytte i fit forrige Degnebol igjen." Greven svarer imidlertid nnder 24.

Ja n u a r 1747 paa ncevnte Skrivelse, hvori Han forsvarer sin og Degnens Fremgangsmaade men tilfojer fornoermclige I t - tringer om H r. P o u lT h o r in g --- „at Han ikkemed Degnen har kunnet erholde sine i Menigheden alt for bekjendte P a s - sioner" osv. Greven beder sig fri for Amtmandens og B i- stoppens Chikaner og v il paastaa S a g e n t il det Iderste.

Foranlediget ved en nh Skrivelse fra Overovrigheden, afg'ver Greven under 28de Februar 1747 Loste om at aflevere Degneboligen i forsvarlig S ta n d — men tilfojer „saa v il Degnen Heller ikke kunne holde Skole ved Brahetrolleborg".

Grevens Loste blev imidlertid aldrig indfriet, og den drik- fceldige Degn vedblev at fungere som Sognedegn og Skole- holder.

Saaledes gik det til den G ang. F o r Almuens Under- visning havde man intet tilovers, og for Prcestens driftige Forslag maatte Han hdmyges. M an sogte endogfaa at fra- vende Ham en D e l af sine lovlige Jndtcegter hvilket dog

8 Joh. Ludv. Reventlow.

imidlertid strandede paa H r. T h o rin g s bestemte Jndsigelse, og da Han 1748 blev henkastet paa Sygelejet, vai7 Forvalter Bichm ann strax rede til at opvarte Greven med folgende Skrivelse:

„--- P o u l T h o rin g ligger nu farlig s y g ; stulde Han afgaa, maa nodvendigvis observeres, at Hans Eftermand for Han kaldcs. renoncerer paa Belletienden, thi det er stammeligt, at Prcesten i to störe Sogne, hvor meget B e lle ­ korn saaes, tillige med sin egen stal oppebcere Herstabcts 2 P a rie r deraf. Je g stal ventelig nok bringe denne S a g i Orden, men det maa ste med Forord."

T o Grever og tre Proester afloste Konrad D itlev R e ­ ventlow og P o u l T horing, inden Ludvig Reventlows og H r.

B irch s forenede Bestroebelser for Alm uens O p lysning kronedes med Held. N u forst, da Proest og Herremand enedes derom, blev H r. P o u l T h o rin gs Forslag om Skolevcesenets bedre O rdning gjennemfort i en udvidet og forbedret Form , og nu bragte denne O rdning velsignelsesrige Frugter til evig M re for den oedle Stifte r, hvis Minde vi om hundrede og attcr hundrede A a r v il gjenkalde i taknemmelig Erin d rin g .

Jo h a n Ludvig, Greve as Reventlow, var fodt den 28.

A p ril 1751. H an s Fader var Gcheimekonferentsraad, Ridder af Elefanten, Christian D itle v Greve af Reventlow, til K r i- stianssoede, Reventlow -Sandberg og Brahetrolleborg. H an s Moder var Johanne S o fie Frederikke fodt Baronesse as Botm ar, som imidlertid dode, inden Jo h a n Ludvig havde fyldt fit forste A ar. Fadereu, der var en blid og venlig M and, vaagede med Kjcerlighed ovcr Bornenes Opdragelse og giftede sig forst paany efter 12 A a rs Forlo b med Komtesse C h a r­

lotte Amalie Holsten, i hvem de unge Grever fik en fortrceffe-

2oh. Ludvig Reventlow. 9 lig Stedmoder, der virkede velgjorende paa de unge Hjcerter.

I September Maaned 1764 lod Faderen begge de ncevnte Brodre indstrive paa det datierende ridderlige Akademi i S o ro , hvorhen deres felles Huslcerer, Lcegen De. Wendt, ledsagede dem*), og efter tre A a rs Forlo b drog de t il Ud- landet, hvor deres udmcerkede Huslcerer ogsaa ledsagede dem. v r. Wendt var ogsaa en Mand, hvis mangesidige Dannelse, grundige Kundstaber og elstvcerdige Karakter i fuldt M a a l kom de unge Grever til Gode. Efter Faderens Bestemmelse sogte de forst til Leipzig, hvor de under Or.

Wendts Vejledning studerede i lcengere T id , og hvor den be- romte, oplyste Theolog Ernesti og Mennestevennen Gellert havde en betydelig Jndflydelse paa deres aandelige Udvikling.

I Foraaret 1769 forlod de unge Grever Leipzig og rejste derpaa med Wendt gjennem T yfllan d , Schweitz. det nordlige Ita lie n , Frankrig og England, hvor deres adelige N avn behagelige Vcrsen og deres Anbefalingsbreve overalt bragte dem i Forbindelse med Datidens beromteste Mcend. Det var paa denne Rejse de saa, hvor mcegtigt Frihed og S e lv - stcendighed bidrage til at foroge Bondens og Sta te n s V el- stand, og de to Brodre havde den Gang, som Bergsoe striver,

„rim eligvis forst fattet de Jdeer og P la n e r for Bondens Vel, ved hvis senere standhaftige Udforelse de vandt en uvisnelig Hcederskrans."

Det var Paa denne T id , at de filantropiste Jdeer trcengre sig feem ved Undervisningen, hvis forste Fremkomst styldes en af Frankrigs indflydelsesrigeste Forfattere, Je an Rousseau,

*) v r . w e ä . C a rl W endt udmcerkede sig senere i S ta te n s Tjeneste som Finantsdeputeret og dode 181 5 som Geheimekonferentsraad og Overprcesident i K ie l.

10 Joh. Ludvig Reventlow.

der ved forrige Aarhundredes Midte ved sine Skrifter vakte del halve Evro p as Opmcerksomhed. Jb lan d t Hans Ncerker maa iscer ncevnes Hans „Em ile", der af T y flla n d s störe D igter Goethe blev kaldet „Opdragelsens Natur-Evangelium ", idet Rousseau igjennem denne Fortcellings G ang paaviser ny fri Grundscetninger for Opdragelsen og Undervisningen.

Herved var Ideen givet l il de nye Livsanskuelsers Fremkomst.

som Tysteren Jo h a n Bernhard Basedow ncermcst har F o r- Ijenesten af at have fort ind i Skolen, hvorfra de trcengte ud i Livet.

Basedow var fodt i Hamborg 1723, studerede Filosofi og Theologi i Leipzig og tog derefter fat paa Skolegjerningen, forst som Huslcerer i Holsten og derncest som Leerer ved S o r o Akademi og senere ved Gymnasiet i Altona. Begejstret ved Rouseaus Skrifte r oprettede Han en Monsterstole, et

„ F i l a n t r o p i " i Dessau understottet af Fyrster og rige Mcend. Basedows Grundscetninger gik ud paa, ikke blot at staffe B arnet Kundstaber, men tillige at virke opdragende og udvikle det rent mennestelige ved at give ethvert B a rn en efter dets N atu r passende Opdragelse med tilborligt Hensyn l i l Legemets Udvikling. Den strcenge T u g t afstaffedes; man strcebte hen til, ved legemlig Anstrcengelse, Leg og Legems- ovelser, at gjore dette til et brugbart Redstab for Aanden og man sogte ved Aandens og Legemets jcevnsidige gradvise Udvikling, at danne kundstabsrige, dydige og tilftedse S t a t s - borgere.

Disse saakaldte filantropiste Jdeer trcengte efterhaanden ud over Evro p as Lande, hvor hist og her enkelte Mcend löge fat, for i deres Kreds at fore dem ud i Live t; saaledes oprettede den Projsiske Godsejer Rochow i Aaret 1773Folke-

Io h . Ludvig Reventlow. 11 skoler paa sine Godser, hvilke Sko ler snart blev bekjendte over hele Evro pa og toges t il Monster for gode Landsby- skolers Jndretning og Styrelse. G rev Jo h a n Ludvig R e ­ ventlow og Hans Broder vare allerede grebne af denne Tanke, da de 1771 efter fein A a rs Ophold i Udlandet vendte til- bage til Danmark.

D a Reventlowernes Hjemkomst fra den omtalte Uden- landsrejse indtraf i den bevcegede T id , som Struense havde fremkaldt, onsiede deres Fader at fjcerne dem fra a l D e lta ­ gelse i det offentlige L iv og lod dem efter denne M inisters F a ld foretage en Rejse i Norge og S v e rig . D a de atter efter henved to A a rs Forlo b kom tilbage, medbragte de en Aand, der Var modnet ved Videnflabernes alvorlige D yrk- ning og dog en Aand, der fyldte deres ungdommelige S in d med Begejstring for de mennestekjcerlige, fordom sfri og fri- sindede Jdeer og med ALrefrygt for Kristendommens hellige Grundscetninger.

Ludvig Reventlow indtraadte forst i Sta te n s Tjeneste som Deputeret i Rentekamret og senere i Okonomi- og Com- mercc-Kollegiet. Baade under og efter den T id Var Han Medlem af flere Kommissioner, fom den i Aaret 1784 nedsatte Kommission til at undersoge Fcestebondernes K a a r i K ro n - borg og Frederiksborg Ämter, for derefter at indgive F o r- slag t il deres Forbedring. Ligeledes var Han et virksomt Medlem i adflillige andre Kommissioner, som Generalvejkom- missionen, for Fattigvcesenet og den i Danm arks S ta tsfo rfat- nings Historie beromte Finants-Kom m ission, der nedsattes 1787, hvor en D e l af Landets dygtigste Mcend havde Scede.

M en ogsaa udenfor disse offentlige Tillidshvcerv afceskede man saare ofte Hans erfarne Raad og Betcenkning. I R ig s -

12 Io h. Ludvig Reventlow.

arkiverne i Kjobenhavn saavelsom paa Brahetrolleborg findes saaledes mange Arbejder og Betcenkninger fra Hans Haand, bvor Hans varme Interesse for Almuens O p lysn in g og F r i- gjorelse og Hans mennestekjcrrlige Strceben saa tydeligt trceder frem. — E n Sam tid ig — Diplomaten I . G . Rist, der fra 1797 til 1801 var Privatsekretcer hos vor bekjendte F in a n ts- minister Schimmelmann, hvis efterladte tyste Memoirer for et P a r A a r siden ere offentliggjorde, siger blandt andet om G rev Ludvig Reventlow, der kom meget i Schimmelmanns H u s : „Det var i Sandhed en from og dygtig M and.

A lv o rlig og jcevn forsmaaede Han Hoffet, ene betcrnkt paa at opstille et Monster paa god Bestyrelse og godt Skolevcesen paa Trolleborg. H an gik forud for Udforelsen af alle F o r- bedringer i Danmark og flyede intet O f f e r .--- " In g e n vigtig Foranstaltning i det Jndre blev truffen uden Raadforsel med Ham, og hvor nodig Han end forlod sit gamle S lo t og sin velsignelsesrige Virksomhed der, indfandt Han sig dog i Hovedstaden, saa snart Han kaldtes dertil. D a kom den gamle kräftige M and i graa Frakke med overtrukne Knapper og sort Underdragt, med sit rundklippede graa H a a r, sit alvor- lige dybtfurede Ansigt, ofte med stridt Skjce g; ander de lange Djenbryn lo to venlige Ojne, og en rast G ang og livlige Bevcegelser robede Hans Jn d re s rastlose Virksomhed. Alle viste Ham uhyklet ALrefrygt, men som de Mennester, hvis Tanker udelt ere rettede mod et M aal, syntes alt, hvad der laa udenfor Hans Kreds, Ham uvedkommende.

Ved Faderens Dod 1775 tilfaldt Baroniet Brahetrolle­

borg den Yngste af de 3 Sonner, Grev Jo h a n Ludvig R e ­ ventlow, som to A a r senere overtog Styrelsen i sin Haand.

N u stod Hans H u og Tanke til at stabe en fri og oplyst

G z o s r r r p S k o k e .

lLet sra ImmerKjm» Danke).

Gjcrrup og Haagerup Skoler. 13 Bondestaud paa sit G ods. Det var Ham en Hjcrrtesag at overfore Rochows Folkestoler paa danst Grund. V i havde den G ang hverken Skolelcererseminarium eller uddannede Lee­

rere. Endelig lykkedes det Regeringen — som det hedder ncermest efter Universitetskantfler Cram ers Tilskyndelse — at faa oprettet et Sem inarium i K ie l 1781 ; maaste ogsaa Lu d v ig Reventlow havde virket dertil. Det var det eneste Sem inarium i den danske S ta t, og Undervlsningen gaves n aturligvis paa tyst, hvad der den G ang ikke saarede vor N a- tionalfolelse, saa meget mindre som den filantropiske S tro m og mange Goder ved Bernstorserne, Schimmelmann og R e- ventlowerne, der alle vare tyske af Herkomst, Sceder og til- dels ogsaa af S p ro g . kom til os fra dette Land.

Allerede 1782 sendte Greven en opvakt ung M and, C h ri­

stian August Schmidt fra Lysa b ild paa A ls , til Sem inarist i K iel, og da Han vendte tilbage derfra, stod der en Hel ny grundmuret Skolebygning fcerdig i Gjcrrup. Denne Skole optog en D e l M ateriel, af den gamle Skole som B a ro n Frederik T ro lle hundrede A a r forud havde oprettet ved T ro lle ­ borg Kirke. Ligeledes indrettedes en anstcendig og hyggelig Skole i Haagerup B y , der senere blev erstattet af den grund- murede Ludvigsm inde Skole, medens der i lige Maade 1786 opfortes en hell ny, grundmuret og rummelig Skolebygning ved Fagsted, kaldet Gronderup Skole. T i l at beklcede Lcerer- posten ved Gjcrrup Skole, den forste Folkeskole i Danmark i filantropisk Aand, valgte Greven ;den f o r s t e d an s k e S e ­ m i n a r i s t , ncevnte Chr. Aug. Schmidt. D e r var intet sparet paa denne B y g n in g s Udstyr: tykke M ure, hoje, lyse og lu f­

tige Vcerelser. Det var noget helt andet end den gamle, lave, morke og fugtige Skolestuc ved Brahetrolleborg; derfor

14 De uye Skoler.

saa inan ogsaa op til den med Beundring og ALrbodighed.

Det var det forste, synlige Vcerk af Grev Ludvig Reventlows omfattende Virksomhed. M an sagde om den ny Skole, at den blev bygget „soin den skulde staa t il evige T id er", men man forstod ikke, at de dode M ure skulde gjenlyde af levende O rd, og at denne B yg n in g — den forste af de Reventlowske Skoler,

— skulde blive et Monster for Folkeskolerne i Danmark. M an havde ofte Hort af Menighedens hojtagtede Sjcelesorger, hvor dybt og inderligt Han om Sondagen havde omfattet det paabcgyndte Vcerk i sine Bonner, hvorledes Greven, der ncesten daglig forte T ils y n med Bygningen, havde glcedet sig til den D ag, da den hojtidelige Jndvielse künde finde Sted.

Det var Strenge, der flog an, baade hos den gamle, enfol- dige Hovbonde, der blottede Hovedet og „bojede Knoe i Jesu N avn", naar Han traadte ind ad Doren til den ny Skole, og den unge livsglade In g lin g , der blev ikke helt uberort af ALrbodigheden for det hellige Sted. M an har herom et P a r ret betegnende Fortcellinger, der ikke helt, eller fuldt ud kan henregnes til „gamle S a g n " , fordi enkelte af dem, som den G an g vare med, have baaret dem over i deres Erindring til vor T id .

Allerede i Rughosten 1783 ncermede den ny Skolebhg- ning sig sin Fuldcndelse. Murene vare fcerdige, Taget var lagt, Bygningen forsynet med Loft og G u lv, Vinduer og Dore. Gangdoren var endnu ikke forsynet med La a s, og der var ingen Borde eller andet M ateriel i Skolestuen.

Der stod kun et P a r Hovlebcenke og lidt Snedkervcerktoj.

Det var en rummelig Stue, og her künde man let faa sig en Svin go m , naar man om Aftenen, henad Midnat, var fcerdig med at binde R ü g. J o ! det var jo rart nok, mente

De nye Skoler. 1>

Pigerne fra Omegnen, og saa arbejdede man det bedste, man havde lcert, blev fcerdig baade med Rügen og det gamle O l^

saa ncermede man sig den ny Skole for at indvie den med stjcemtsomme Lege og en gammel V a ls til S a n g e n s Toner.

J o ncermere man kom til Stedet des mere blev Skjcemt og Latter til Tavshed, og tilsidst blev hele den unge, modige Flok lige som lamslaaet af F ry g t. Det Var som der inde fra Skolen lod den dejligste S a n g ; man studsede og sogte snarest m uligt hjem efter; man vidste nu, at Prcestens Bonner ikke havde lydt forgjceves, og at Vorherre havde slaaet sin stcerke Englevagt om Stedet.

Efter en anden Fortcelling saa man om Aftenen den samme Eftersommer hele den ny Skolebygning gjennemstraalet af en himmelst Klarhed. Det var Lysets M agt, der havde nedladt sig oder Danm arks Folkestoler, medens der nede ved Bcekken, i den dybe sumpige G rund, var et Sted, hvor M ö r ­ tels M agt sommetider vovede at drive sit S p il, endogsaa helt ind i vort oplyste Aarhundrede. N u er det for lcenge siden forbi, som alt andet S p o ge ri og T ro ld to j, fordi de Fo lk ere dode, som saa sligt!

De nye Sko le rs Fuldforelse ncermede sig med stcerke Skrid t, og det var Grevens Onfle, at de stulde indvies saa- dan, at den regelmcessige Skolegang künde begynde med Aaret 1784. Den 11. December 1783 blev alle Sogn e ts B o rn indskrevne i de dertil indrettede Skoleprotokoller, og Dagen efter blev det bestemt, at Skolernes hojtidelige Jn d - vielse stulde foregaa i den ncestfolgende Uge. Det var alle­

rede for lcenge siden bestemt, at Hojtideligheden stulde deles t il to Dage, saadan at man den ene D a g künde samles i Kirken, hvor Herrens O rd künde lyve til Forceldrene. medens

16 De nye Skoler.

Hojtideligheden künde fortscettes nceste D a g i selve Skolerne.

Det traf sig saa, at det om Onsdagen den 17. December var M aaneds Bededag og netop otte A ar, siden den for A l- muens O p ly sn in g saa varmtfolende M and, C a r l Chr. Lauren­

tius Birch blev indsat som Sogneprcest for Brahetrolleborg og Kra ru p Menigheder. H an optog dersor med Gloede Grevens F o rfla g om at asholde den kirkelige Hojtidelighed den ncevnte D ag.

II.

Danm ark dejligst V an g og Vcrnge lukt med B slge n blaa,

hvor de muntre Bonderdrenge kan i Skole gaa,

alt med Softer, Broder lille smukt ved Haanden, pcrnt og stille, ser man dem i Skole komme hver med Bog i Lomme.

(Petersen.)

v r . Birch Var en M and af en sjcelden retsindig og hce- derlig Karakter, veltalende og venlig mod alle, derfor var Han ogsaa almindelig afholdt i sine Menigheder. H an var besjoelet af en levende Interesse for Folkeoplysningen, hvor- for Han frem for nogen anden var kalbet til at staa Grev Lu d vig Neventlow bi med at overfore de Rochowste Folke- stoler paa dansk Grund, saadan at den ny Undervisnings- maade fik det milde, venlige Prceg, der var et Kjendings- mcrrke paa de Reventlowske Skoler.

K a r l Chr. Lavrentius Birch var fodt i Kjobenhavn den 15. Feb ru ar 1753. H an s Fader var Byskriver og kgl. M ine­

ralinspektor Andreas Birch. Allerede i fit tiende A a r mistede Han begge sine Forceldre; men Hans Morbroder, B rygger

2

18 vr. C. C. Birch.

Gardenholtz, tog sig af Ham og de 6 yngre Sostende, og Han blev Student 1769, theologisk Kandidat med bedste K a - rakter 1772 og Dekanus paa Kommunitetet 1773. M erede fra Ungdommen af havde Han sat Pädagogiken som sin forste Livsopgave. S o m theologisk Kandidat blev Han under den gamle Prcest Oxenboels Sygdo m opfordret til at drage til Brahetrolleborg som Medtjener, men paa G rund af sin unge Alder afflog Han denne Opfordring. Ved Oxenboels paa- folgende Dod trcengte Opfordringen stärkere ind paa Ham, og det faldt Ham helt uventet, at Han i sit 23de A a r blev kaldct til Prcest for Brahetrolleborg og K ra ru p Menigheder. Her- til siger Han selv: „Med fand Sjcelerolighed künde jeg mod- tage dette K a ld ; da jeg var mig selv bevidst, at jeg hverken middelbar eller umiddelbar havde attraaet dette Embede;

tvcertimod havde jeg stedse tcenkt at ville betrcede en anden Vej, og havde endog det Forscet, aldrig at modtage et Prceste- kald paa Landet. Je g sogte med F lid og Vindskibelighed, at gjore mig skikket til et andet Embede i G uds Kirke, for om det var G uds V ilje , at naa et Embede, der var mere overcns- stemmende med mine Onster og Tilbojeligheder. Men Gud vilde fore mig en anden Vej."

D a Birch saaledes ikke kom ind paa den Bane, Han sein havde attraaet, var Han heldig nok til at faa sin yngre B ro - der Andreas Birch uddannet dertil. Denne bekjendte P e r- sonlighed blev efter en fleraarig Rejse i Udlandet Doktor, senere Professor i Theologien og Domprovst i Roeskilde. ind- til Han 1803 blev den forste Bistop over Lolland og Falster.

F r a 1805 til sin Dod 1829 var Han Bistop over Aarhus S tift.

De ved Gjcerup og Haagerup Sko le s hojtidelige In d -

Tale i Kirken d. 17. Decbr. 1783. 19 vielse d. 17de og 18de December 1783 holdte T a le r ere trykte paa H r. v r . Birchs egen Bekostning, men Oplaget var meget lille, og et Exem plar deraf er nu en stör Sjceldenhed, hvor- for vi gjengive disse T a le r i et enkelte Steder forkortet Ud- drag*). O g vi kunne, trods hundrede A a rs F o rlo b skrive som den gamle hojcervcerdige Sjoelesörger:

Alle Fcrdre og Modre i Brahetrolleborg So gn tilegncs disse tvende T a le r kjcerligst as Deres oprigtige Ven

C. C. Bircb.

I B r a h e t r o l l e b o r g K i r k e den 17. D e c e m b e r 1783.

„Med et ydmygt og rort Hjcerte bonfalder jeg D ig i D ag, D u min Gud og Fader! S t ö r er D in Naade imod mig ind- til denne D ag, o ! at jeg vcerdigen maatte ophoje den i denne D in dyrekjobte Menigheds P aah o r. J a kjcere Fader! tidlig bcstemte D u mig til Leerer i D in H jord, og D it K a ld lydig, slyrket ved F o rvisn in g om D in Naade modtog jeg dette Em - bedc. D u har ogsaa vceret med m ig; D in Naade har under- stottet mig i de otte A ar, i hvilke jeg har forkyndt D it salig- gjorende O rd for disse af Jesu igjenloste. O g D it N avn vcere lovet! at jeg ej har arbejdet forgjceves. S ty rk mig, at jeg sremdeles maa vandre voerdig, D ig t il al Velbehagelig- hed. saa haaber jeg for Jesu S k y ld hisset hos D ig at for- enes med dem, som med doende Lceber havde takket D ig , fordi D u brugte mig som et Redstab til deres Sjceles Frelse. D u

*) Bogens T ite l c r : Tvende T a le r i Anledning af SkolevcrsenetS forbedred? Jndretning i Brahetrolleborg S o g n af C . C . Birch.

Odense l7 8 4 .

2»

20 Tale i Äirken d. 17. Decbr. 1783.

kjender mit Hjcerte, D u veed, hvad jeg foler, mere end minc svage Lcrber formaar at udtrykke. M en modtag naadigstc Fader! min skjondt ufuldkomne, dog oprigtige Taksigelse; h is­

set skal jeg evig love og ophoje D in faderlige Godhed imod mig. V e l er jeg alt sor ringe til al D in Miskundhed, D u hidtil har vist imod mig; jeg finder F e jl og Forseelser, men D u har tilgivet, D u v il og fremdeles for Jesu S k y ld for- lade. D u som hidtil har Hort D in Tjeners B on, hör og bonhor mig, naar jeg beder: Lad aldrig af at hjcelpe mig, lad D in K ra ft vcere mcegtig i min Skrobclighed, at jeg stedse maa opfylde en Lcerers störe og vigtige P lig ie r. S ty rk mig iscer ved D in Aand og Naade, at jeg i D a g med F r i- modighed maa tale. Lad det gjore et vedvarende Jndtryk paa Fcrdre og M odre i dcnne Forsam ling, naar jeg af D it O rd formaner dem! Forceldre! opcegger ikke Eders B o rn t il Vrede, men fodcr dem op i T u g t og Herrens Form aning.

G iv dog, at de med fuld Overbevisning maa indse, at det er deres egen og deres B o rn s Fordel og Velsignelse, naar de gjor det. H ö r og bonhor os af Naade for Jesu Kristi S k y ld . H ö r os V o r Fader osv.

T e x t . Eph. 6— 4.

Fcedre! opirrer ikke Eders B o rn til Vrede, men foder dem op i T u g t og Herrens Formanelse.

I D a g er det otte A a r siden, da jeg blev forestillet Eder og offcntlig indsat som Eders Leerer. Denne Dag, saavelsom den, da jeg forste G ang forkyndte G uds O rd for Eder ere mig stedse uforglem m elige.---O g Hans Navn vcrre lovet! mit Haab har ikke bedraget m ig: i otte A a r har

Tale i Kirken d. 17. Decbr. 1783. 21 jeg fort Embedet iblandt Eder; med Frimodighed forkyndt G u d s O rd, offentlig og hemmelig advaret Syn d e re n ; og I have forundt mig Ebers Agtelse og Venskab. E n stör D e l iblandt Eder, endog mange af dem, hvis graa H aa r jeg ccrer, have stjcrnket mig deres fulde Fortrolighed. M en — hvor v il jeg hen? — Tiden vilde sattes, dersom jeg med O rd forsogte at udtrykke alt, hvad mit Hjcerte er fuldt af. Dog, paa denne for Eder og mig saa hojtidelige D a g var det mig ej m ulig rent at tilbageholde mine Folelser. Je g taler i D a g til Eder med et Hjcerte fuldt af Taknemmelighed mod den Gud, som forte mig til Eder, fuldt af Erkjendtlighed, A g ­ telse og Venskab for Eder alle, som jeg taler til. Fordrager derfor, B rodre! det Formanelses O rd, som jeg v il foreholde Eder, antager det. som jeg med Frimodighed, A lv o r og Kjcer- lighcd v il forestille Eder, med den samme venstabelige T illid , som I hidtil have vist imod mig, saa tor jeg visselig vente, at jeg ikke uden Nytte har talt for saa talrig en Forsam ling.

Det er Eder alle bekjendt, hvorfor vi i D a g have for- samlet os her. Begge S ko le r ere nu scerdige, og alt det er i S ta n d , som henhorer til Skolevcesenets bedre Jndretning.

E n saa betydelig og vigtig Jndretning bor derfor ogsaa mindes paa den hojtideligste M a a d e .--- I Morgen, da Skolerne skulle indvies, bliver der Lejlighed til at berore Skoleholderens og Bornenes scerdeles P ligte r, og opmuntre dem til deres Udovelse. M it Foredrag angaar i D a g for- nemmelig Eder, Forceldre! Je g tiltaler Eder med Apostelen P a u lu s af Hans Skrivelse til de Ephescr i det sjette Kapitel:

F o r c e l d r e ! o p f o d e r E b e r s B o r n i T u g t og H e r - r e n s F o r m a n e l s e , og jeg fojer til, som folger af denne Apostels Form aning: t i l h o l d e r E b e r s B o r n , at de f l i t t i g komme i S k o l e n .

22 Tale i Kirken d. 17. Decbr. 1783.

S e r jeg hen til Eder, saa fordrer Eders S ta n d , at I snart skulle vcere i Loen, snart i Marken, snart i Eders egne og snart i Eders H erflabs Forretninger. Manden er sjoelden hjenune, og om Han er det, kunne huslige Forretninger nok- som scette Ham i Arbejde. Konen har formeget at passe i fit H u s til at kunne besorge Bornenes Undervisning. D es- uden kalder Forretninger ofte en Bondekone ud af Huset.

Gode Forceldre gjore vistnok, hvad de kunne, men deres T id tillader dem ikke at gjore a l t . --- Forbindes I af P a u lu s til at opdrage Eders B o rn i T u g t og Herrens Form aning, saa indbefatter denne Apostels E rin d rin g uimodsigelig dette:

D a I ikke selv ere i S ta n d til at opdrage Eders B o rn , saa- ledes som det bor ste, saa er det Eders P lig t at benytte Eder af den Lejlighed, som gives Eder, at sende Eders B o rn i Skolen, paa det at de der kunne lcere det, som an- gaar deres sande timelige og evige Lyksalighed.

Forceldre, lader Eders B o rn flittig söge Sko len:

1) D e r s o m I h a v e om K j c e r l i g h e d t i l E d e r s B o r n , 2) D e r s o m I h a v e o p r i g t i g K j c e r l i g h e d t i l E d e r

s e l v , og

3) D e r s o m I h a v e s a n d K j c e r l i g h e d t i l E d e r s H e r s k a b . "

I det forste af disse tre Hovedafsnit udvikler den be- gavede T a le r i et aandrigt og begejstret Foredrag, hvorledes Forceldrenes Kjcerlighed forbinder dem til at sorge for deres B o rn . H an siger saaledes blandt andet: „ E r det naturligt, at Forceldrene elfte deres V o rn , saa bor de vife denne Kjcer­

lighed deri, at de gjore alt, hvad der staar i deres M agt for at befordre deres B o rn s V e l og Lyksalighed, saavel i Hen- seende til deres udodelige S jc r l, som og i Henseende til deres Legeme. De som alene sorge for det sidste, hvor dybt for-

Tale i Kirken d. 17. Deebr. 1783. 23 nedre de dem ikke! Hine ufornuftige Skabninger gjore det stimme, de fleste iblandt dem beere al mulig Omsorg for deres Unger, de sorge for, at de ej stal sattes Fode, og om de endog ellcrs ere frygtsomme, saa ere de dog modige nok til at forsvare deres Angel, om de endog skulle scette deres eget L iv i Fare. Forceldre, som kun vise Omhyggelighed for deres B o rn s Legeme, men glemmer den udodelige Sjcel, som bor i Legemet, ved hvad Navn stal man kalde dem? ere de vcerdige til at kaldes Kristne? fortjene de at kaldes M en­

nester? handle de bedre end hine ufornuftige D y r ? — jeg overlader Eder selv at besvare disse S p o rgsm a a l.

Retsindige Forceldre, som elste Gud og Jesum deres Frelser oprigtig, indse, at Gud har givet dem deres B o rn , at de skulle opdrages i T u g t og Herrens F o r m a n in g .--- De erindre daglig denne vigtige Sandhed, at de og deres B o rn have en G u d og F a d e r , som haver stabt dem, at de e re d o b t e mcd en D a a b , gjenloste af en og samme Frelser, bestemte til en og samme Udodelighed i Henseende t il Legem og S jcx l. De onste, at deres B o rn maa vcere lykkelige i Berden og salige i Himlen. S e lv tcenke de paa Jesu O rd : H vad gavner det Mennestet, om Han vinder den ganste Verden, men tager Skade paa sin S jc e l; og derfor opdrage de deres B o rn i Herrens F o r m a n in g .---

Hvad er det, som Eders B o rn skulle leere i de nye ind- rettede S ko le r? De skulle opdrages i Herrens Form aning.

De skulle leere at kjende Gud som Skaber, lcere at beundre Hans guddommelige Alm agt, Visdom og Kjcerlighed i N atu­

rells og Naadens Rige. Derfor skulle de loere at kjende det almindeligste om denne Verden (Geografi) og de Begiven- heder, som ster i Naturens R ige (Naturhistorie). De skulle

24 Tale i wirken d. 17. Decbr. 1763.

lcese det gamle og det nye Testamente for at se G uds vise Forsyn s Veje i at regere Verden — beundre Hans kjcrrlige Omsorg i at sende sin S o n til Verdens Forsoning, — se Exempler af gode Mennester i Herrens O rd, for at opmuntres til det gode, se Exempler af onde til Advarsel. De skulle lcere at kjende Jesum, som den, der er en Forligelse for deres og den ganste Verdens Syn d e r. M en de skulle ogsaa lcere at se hen til Ham, som det Exempel, i hvis Fodspor de skulle trcede (Jesu Levnet). De skulle undervises i vor N eligious guddommelige Sandheder, kjende Troen paa Jesum og et helligt L iv og Levnet som Vejen til Saligheden. Exempler tagne af G uds O rd i sin herlige G la n s og Ugudelighed i sin hceslige Skikkelse. De skulle ikke vcere rent uvidende om det, som angaar deres eget Fodeland, men kjende de forskjel- lige, vigtigste Begivenheder, som ere foregaaedc i deres Fode­

land og opmuntres at tcenke som deres Forfcedre, der satte deres M re i at vcere danfle Mcend, Gud, Köngen og Fcedre- landet tro. Eders B o rn skulle vide at drive deres Jo rd e r ej blot efter Scrdvane, men efter rigtige Grundscetninger; de skulle lcere at strive og re g n e .--- Lader dem derfor flittig komme i Skolen, frygter ikke, at eders B o rn skulle alt for meget bebyrdes; nej, jeg lover Eder paa Skoleholdernes og egne Vegne, at vi ville gjore os al m ulig F lid for atUndcr- visningen bliver let og behagelig for Bornene. V el sandt, at de ikke skulle lcere udenad paa den ellers brugelige Maade, men de stulle forstaa, hvad de lcere. D er stal altid sporges som af F ilip u s i Apostlernes G jerninger: „ F o r s t a a r D u o g , h v a d D u lce se r."

Sender Eders B o rn flittelig i Skolen, saa skulle I have den Glcede at se deres storre O plysning og en god

Tale i Kirken d. 17. Decbr. 1733.

2ö

D u stal elste Herren din G ud af dit ganske Hjerte, af din ganske S jce l og af din ganske Formue. O g disse O rd stal vcere paa dit Hjcerte, D u stal gjentage dem for dine Born^

og tale om dem, uaar D u sidder i dit H u s, og naar D u gaar paa Vejen, naar D u lcegger D ig , og naar D u staar op.

Adlyder denne G uds Befaling i Eders Huse, adlyder den ved at lade Eders B o rn söge Skalen, hvor hele Under- visningen sigter til at opslamme i deres Hjcerter fand Kjcer- lighed til Gud."

I den anden D e l viser Han, hvorledes enhver i M enig- heden, der elster sig selv oprigtig, villig send er sine B o rn flit- tig i Skalen. „Elster jeg mig selv" — siger Han — „og hvo gjor ikke dette? saa soger jeg at undgaa a lt det, som kan foraarsage mig Bedrovelse; jeg gjor derimod alt, hvad jeg kan, for at vcere glad og fornojet, og naar jeg tcenker paa Evigheden, saa onster jeg baade her og hisset at vcere lykke- lig. B ille I befordre Eders Glcede og Lyksalighed, saa soger som troende Kristne, at gjore eders Fad e rs B illie som er i Himmelen. O g hvad fordrer Han af E d e r, Fcedre og M o d re ? opfoder Eders B o rn i T u g t og Herrens Form aning. Sande- lig det er Eders P lig t at samle Liggendefce for Eders B o rn , og jeg har alt vist Eder, at det ster ved en tidlig plantet G udsfrygt i deres Hjerter. E n fand G udsfrygt gjor dem til lydige B o rn og kjcerlig sindede mod Eder. Med Glcede söge de at folge P a u li Form aning: I B o rn lyder Eders F o r- celdre i Herren, thi det er Ret. M r din Fader og Moder, hvilket er det forste B ud med Forjcettelse, paa det dig stal vorde vel, og D u stal leve lcenge paa Jorden. De adlyde

26 Tale i Kirken d. 17. Decbr. 1783.

Eder ej blot af Naturens D rift, men som Kristne. De anse Eder som deres storste Velgjorere, thi I sorgede for deres aandelige og evige B e l. A ld rig skulle de tro endog ved storste Lydighed og Villighed at kunne gjengjcelde Eders Godhed imod dem. B liv e r I gamle og affceldige, saa skulle de söge at lette Eder Alderdommens Byrder, have de endog kun lidet at meddele Eder, de skulle gjore det med den storste Fornojelse. Heller ville de selv lide M angel end lade Eder fole den. Ved Omhyggelighed og Pleje i Eders Svaghed skulle I Höste Glcede af den Opdragelse, I gave Eders Bo rn , de skulle end ikke agte de Besvoerligheder, thi Taknemmelig-

hed opvarme deres Bryst.

Have I opdraget Eders B o rn til Kristne, saa skulle I se i dem tro Tjenestefolk, kjcerlige Mgtefcrller og gode F o r- celd re,--- lader Gud Eder opleve den Glcede, at I sc Eders B o rn gifte, saa skulle I fornyes, naar I bemcerker, at de vandre i Aandens Enighed og holde Fredens Baand.

H vad er Aarsagen til Uenighed i LEgtestanden? er det ikke M angel paa en fand G u d sfrygt? ja alle mig bekjendte Ex- empler stadfcester dette. Gudfrygtige ALgtefceller bcere der- imod hverandrcs B yrde og opfylde saaledes Kristi Lov. — —

B liv e r nu Eders B o rn igjen Forceldre, saa gjore de imod deres B o rn , hvad I gjorde mod dem. O , störe Tanke, vederkvcegende Fornemmelse! at have frelst en S jce l fra Doden, at have i G uds Haand vceret et M iddel til fleres Frelse ; ingen Glcede vejer op imod denne, ja den skal folge med Eder for Herrens Trone. — Elfte I Eder selv, saa gjorer dog, hvad I kunne for at fole Livets fände og evige Glceder, som ej forlade Eder i Doden, men ledsage Eder ind i E vig-

heden."

Tale i Kirken d. 17. Decbr. 1783. 27 H an udvikler Forceldrenes S o r g over ugudelige B o r n : - — ja selv i Dodens Ojeblik v il denne kvcelende Tanke pine Eder, at dersom Ebers B o rn fordommes, saa er det EderS S k y ld , at dersom bisse Ebers B o rn opdrage igjen en ugudelig Slcegt, saa kunne I anse Eder selv som Aarsagen dertil. Forceldre! sparer Eder for denne Bedrovelse; Händler derfor saaledes, at I her kunne se Ebers B o rn som G uds B o rn som A rvinger til Saligheden og Jesu K risti Med- arvinger. — Hcrre, naadige G ud! giv dog for Jesu S k y ld , at vi alle, som D u velsigner med B o rn , paa hin D a g maa kunne sige med Glcede: S e Herre, her er jeg og de B o rn , som D u haver givet mig."

„--- Ebers Herstab har besluttet at udmcerke dem, som ere flittige paa en scerdeles Maade. Den, som er bedst op- lyst i de T in g , som leeres i S ko le n , og tillige forbinder et retsindigt og gudfrygtigt L iv og Levnet, stal have ncermest Abgang til G aard- og Husfceste.--- Have de foranforte Grunde gjort noget Jn dtryk paa Eder, og lcegge I endnu denne til, saa ved jeg In te t, som sattes til at overbevise Eder derom. Elste I Eder selv, saa sender Eders B o rn i Skolen, derved befordre I Eders egen Glcede, In te t kan undstylde Eder, naar I forsomme det. Forhen var der mange Grunde til Undstyldning. Vejens Lcengde künde alene vcere afstrcekkende. F a a sogte derfor Skolen om S o m - meren og om Vinteren ingen uden Konfirm ationsborn. Men uu er dog Vejen ulige kortere for de fleste, og naar den tredie Skole er bhgget, bliver Vejen kort for alle. F o r - sommer Bornene Skolen, og I ere S k y ld deri, saa foroger I derved Eders Ansvar for G ud og Mennester. M enelster I Eder selv, saa Vogler Eder derfor; gjor ikke ved forscet-

28 Tale i Kirken d. 17. Dccbr. 1783.

lige S yn d e r Eders Regnskab vansteligere, Ebers Salighed inindre, Eders S t r a f haardere. Den tredje Grund, som bor vcere vigtig for Eder, er denne: Eders Herstab har af Kjcer- lighed for Eder og Eders B o rn gjort de mutigste bedste Jn d - retninger med Skolevcesenet. V ifer Eders Kjcerlighed tit Eders Herstab deri, at I opfylde Hans Dnste og sende Eders B o rn flittig tit Skolen.

Det nojeste B aand forbinder Eder med Eders Herstab.

H vo er den, som bestemte bette og ej et andet Herstab, som I skulle tjene? G ud har gjort det; Hans Forsyn lod Eder fodes paa bette G ods og bandt Eder altsaa tit denne Fode- stavn". — H an udvikler fremdeles deres P lig te r og den L y - dighed, de som Tjenere ere deres Herre flyldige og stadfcester det med Bibelens O rd — „ J a den stal vises ej alene mod de billige og gode men ogsaa mod fortrcedelige." Krcever Evangeliet bette af Eder, hvor meger mere bor I da vise denne Lydighed imod en god H e r r e .--- I ere forbunden at vise kjcerlig Taknemmelighed mod en Herre, som ved hele Jndretningcn viser, hvor hojt Han elfter Eder og Eders B o rn . H an künde have paalagt Eder storre Byrder. Men for at skaane Eder ere Skolerne byggede Paa Hans egen Be- kostning. S e lv bidrager Han aarlig til Skolernes Vedlige- holdelse og det anseeligt for at Eders B id ra g kan blive saa meget desto mindre. Eders B o rn blive frit underviste; Boger og alt, hvad de behover, gives dem frit. Tiden er fastsat saaledes, at de storre B o rn kunne vcere Eder til Tjeneste.

A ltin g er indrettet med storste Billighed. Ustjonsomme og utaknemmelige ere de iblandt Eder, som itke agte alt bette og ville vise deres Taknemmelighed ved at sende deres B o rn i Skolen.

Tale i Äirken d. 17. Decbr. 1763. 29 Eders Herre forlanger ikke at r o s e s --- H an attraar denne störe Lyksalighed, at vcere ved G u d s Naade et M iddel til udodelige Sjceles Frelse. H an onfler, at I og Eders B o rn maa vcere Hans ALre og Glcede paa vor Herre Jesu K risti D a g, paa den D ag, hvor den retsindige Herre og den gudfrygtige Tjener skulle Hilfe hverandre som B r o d r e .---

Maatte jeg have vceret heldig nok i at at overtale Eder til Eders P lig t s Jagttagelse. Maatte min T a le efterlade et dybt Jn d tryk i Eders Hjcerter, saa at I med Glcede maatte udove Eders Skyldighed. A t de fremsatte Grunde ere rig- tige, derom tvivler jeg ikke, men muligt, at de ved mit Fore- drag ikke ere sremforte i deres fulde Styrke. Je g har onsket, jeg har attraaet det og har talt til Eder af Hjcertets Fhlde;

og jeg har det Haab, at jeg ikke i D a g har talt forgjoeves.

Je g har sogt at scette Eders egen Folelse, Eders Kjcerlighed til Eder selv, til . Eders B o rn , til Eders Herflab i Bevcegelse, og mine Grunde have vceret byggede paa den Kjcerlighed, som en Kristen flylder Gud og Jesum.

Je g tvivler ikke om Eders Kjcerlighed til m ig; tillader derfor, at jeg fojer denne til: E lfle I mig, saa opfylder min Glcede, og gjorer hvad Gud, Eders Herflab, Eders B o rn s, Eders eget timelige og evige V el fordrer af Eder, og dette Haab har jeg om Eder Alle, at I betcenke P a u li O r d ; Lyder Eders Ledsagere, thi de vaage over Eders Sjcele, som de, der fla l gjore Regnflab, at de gjore det med Glcede og ikke suk- kende, thi det er Eder ikke gavnligt. Hisset i Evigheden skulle vi glcedes, naar Herre og Tjener, Mgtefceller, F o r- celdre og B o rn , Tilhorere og Leerere, som her i Troen paa Frelseren have ovet deres P lig te r, igjen skulle samles. Je g onfler mig denne over A ltin g störe Glced?. O g Andcegtige!

30 Tale i Kirken d. 17. Tecbr. 1788.

onste I ikke ogsaa denne? Leg ved I gjore det. O ! saa vandrer her som G ud s elskelige B o rn , gjorer hvad I kunne.

Gud skal hjcelpe og styrke enhver af os til at overvinde alle Vanskeligheder. Je g anbefaler Eder Brodre Gud og Hans Naades O rd, som er mcegtig til at opbygge Eder og give Eder Lo v iblandt de Heilige. H an styrke Eder Forceldre til at opfode Eders B o rn i T u g t og Herrens Form aning. J a G ud selv berede os alle fuldkommelig til al god Gjerning, Ham, den treenige Gud, Fader, S o n og Helligaand vcere M re i Menigheden i Kristo Jesu i alle Evigheder. Amen!

T i l D ig oplofte vi vore Hjerter, D u som er Fader af alt det, som kaldes B o rn i Him len og paa Jorden. Lad dit O rd velsignes Paa Forceldrenes Sjcele, saa de maa vise det mod deres B o rn , som de ere dem skyldige, paa det, at de alle med Glcede maa mode paa hin D ag. D in Velsignelse folge med disse forbedrede Jndretninger til Ungdommens Bedste. Lad den Sced, som udstroes, bcere hundredfold Frugt, at Köngen og det kongelige H u s, som vi anbefale til din faderlige Godhed, maa i den opvoxende Ungdom saa oplyste, redelige og tro Undersaatter. Lad dette Ste d s hoje Herskab leve og allerede her Höste Glcede af deres til din M re sig- tende Foranstaltninger. Glced dem tillige med deres hoi- adelige Fam ilie med dine Velsignelser her og hisset. Velsign denne Menighed, lad T ilh o re r og Leerer rcekke hverandre Sam funds sorenede Hcender, at omsider de med mig og jeg med dem evig maa glcedes hos D ig . V o r Fader osv."

Ester Prcediken oplcestes det af Greven forfattede Skole- reglement for Haagerup, Gjcerup og Gronderup Skoler af hvilket vi hidscette folgende Uddrag.

Bornenes Opdragelse er ubestridelig det vigtigste, som

Skolereglenieiuet. 31 stal give et gründet Haab til en mere oplyst Almue, og der- ved fremines deres egen fände Lyksalighed i Fremtiden, siden deres Tcenkemaade, Forstandens Dannelse beroer ncesten alene paa den Opdragelse, det Jn d tryk og den A nvisning, de faa i de forste Aar, uden hvilke de ej v il vcere i S ta n d til at opnaa de dem fornodne nyttige Kundskaber. T i l den Ende har jeg henlagt Brahetrolleborg Skole t il Gjcerup og op- rettet en Skole i Haagerup, ligesom jeg og har i S in d e at oprette en tredie Skole i eller ved Gronderup. Tilm ed har jeg Haft den Lykke, at faa en meget brav og scerdeles duelig M and til at forestaa Gjcerup Skole og Haab om at faa lige- ledes en til Gronderup Skole, medens Degnen M olm ark v il forestaa Haagerup Skole med H r. Birchs daglige T ilsy n .

T i l Haagerup Sko le henlcegges: Haagerup, Brendely- dinge, Lydinggaarde, Kejserhus, Lydingborg og Bubjergshus.

T i l Gjcerup Sko le : Brahetrolleborg, Lygten, Spangen, Fleninge, Gjcerup, Solleruphus, P asp aa, Hobbet, Sandhus, Pugehus, Knagelbjerg, Nybygtgaarde, Honsschuset, Krcemer- huset, Kejleholme og Teglgaarden.

T i l Gronderup S ko le henlcegges Gronderup, Bysted- hus, Fagsted, Nybo, Dyrehuset og Silkehuset.

Ethvert B a rn i vedkommende Distrikt skal söge Sko lcn fra det 6te til det 14de eller 16de A ar, eller til de have lcert alt det, de behove at vide i deres tilkommende S ta n d og V ilkaar. I Foraaret 1785 udgaar ingen af Skolen, men enhver, som fra 1786 og senere udskrives af S to le n skulle meddeles et B e vis for deres Opforsel og Kundstaber. O g for at blive Gaardmand i Fremtiden efter 1788 maa det vcere nodvendigt at kunne lcese alt, baade trhkt og strevet, at kunne flrive en god og lcrselig Haand, at kunne regne de

32 Skolereglementet.

fire Species og den simple Reguladetri og forstaa alt det, de behover til at forestaa en fornuftig A v lin g , saa at Han efter Overbevisning, if olge de Grunde Han ved og ikke efter Sced- vane kan drive sin Gaard. Endelig maa Han og altid have vist en god Opforsel.

F o r at blive H usm and forlangte man en mindre om- ftcendelig Kundstab i Agerbruget og i Regning, og den som kun vilde oinde sit B ro d som Daglejer künde undvcere begge Dele, naar kun Han künde det som udfordres for at losstrives af Protokollen.

T o Gange om Aaret, Paaste og Mikkelsdag. indstrives de B o rn i Skoleprotokollen, som have fyldt 6 A ar. Ude- blivelse fra Skolen medforte M u llt for Forceldrene.

Vinterstolen holdes fra Iste Oktober til Iste M aj fra K l. 9— 12 Form iddag fra K l. 1— 4 Eftermiddag. Som m er­

stolen fra 7— 11 Form iddag og fra 2— 6 Eftermiddag, med 4 Ugers Ferie i Host og 2 Uger i P lo je og Scrdetiden.

De celdste B o r n söge Skolen om Formiddagen og de Sm aa om Eftermiddagen. Denne O rdning blev dog snart aflost af den nuvcerende, hvorved celdste Klasse soger Skolen 4 Dage om Ugen om Vinteren og 2 om Sommeren, medens Yngste Klasse gaa 2 Dage om Vinteren og 4 om Sommeren.

De celdste B o rn stulde hver S o n - og Helligdag mode Skoleholderen ved Kirken og folge med Ham ind i Kirken, ligesom de Ugifte ikke maatte forsomme de hveranden Sondag afholdte Katekisationer. Skoleholderen anviser Bornene Plado paa det nederste P u lp itu r, medens Konfirmanderne tage P la d s i Köret.

Unge Folk, som efter deres Udgang fra Skolen maatte onfle at lcere noget mere, henviseS til Aftenflolen Sondag