Amatørfotografen og registreringen af gamle bygninger
Af P R E B E N J Ø R G E N S E N
1 196 5 o p sto d en lo ka lh isto risk fo to k lu h i T ø n d e r. O m d e n s h id til største o pgave: en fo to g ra fe rin g a f a m te ts 1 3 0 0 g a m le la n d b yg n in g er, fo r tæ lle r to ld k o n tr o llø r P re b e n Jø rg e n se n , T ø n d e r. H a n g iver p ra k tisk e råd a f både o rg a n isa to risk og fo to te k n is k e a rt og o p fo r d re r la n d sa rkiver, lo k a l
h isto riske a rk iv e r og m u se e r i a ndre egne til a t søge k o n ta k t m e d a m a tø r
fo to g ra fe rn e .
Bygninger er som bekendt brugsgenstande. Og fordi de først og frem m est er det, æ ndres de i tak t m ed skiftende tiders krav til deres indretning, størrelse og u d seende. O gså andre forhold betinger bygningskulturens stadige forandring, idet vejrligets forvitring og m enneskers forsøm m elighed nødvendiggør vedligeholdel
sesarbejder, der ofte m edfører ganske væsentlige indgreb i bestående bygninger og derm ed i landskabsbilledet. N å r dertil kom m er, at det øvrige sam funds m o
dernisering og ekspansion ofte m ed en ubarm hjertig linealstreg skæ rer sig ind i bebyggede om råder, fo rstår m an, at udviklingen ikke altid er gradvis og nænsom , m en til tid er voldsom og rå.
Det k an d erfo r ikke undre, at der er kredse, som m ed interesse og undertiden uro b etrag ter hele denne proces, d er p å én gang synes bestem t af en art skæbne, af tilfældigheders spil eller af m enneskelig pleje og fo rstan d eller m isrøgt og ta n keløshed. Ingen vedtæ gter k an garantere for, at en bygnings historiske værdi til
godeses, ej heller at der værnes om dens skønhedsm æssige sæ rkende eller dens placering i det landskabelige miljø. Står m eget p å spil, vil sam fundet gennem en fredning nedlægge sit veto m od denne frihedens forgodtbefindende - dog kun sjældent, thi bygninger er som sagt brugsgenstande og ikke blot nips i en land- skabsdekoration.
Disse bygningsinteresserede kredse ru n d t om kring i landet sam arbejder nu i
»Sam m enslutningen af F oreninger til Frem m e og B evaring af Bygnings- og L an d - skabskultur«, hvis første m øde fandt sted i O dense den 31. ja n u a r 1966. B landt de ca. 30 repræ senterede foreninger m ed beslægtede form ål vil jeg i denne arti
kels sam m enhæ ng nævne »F onden til Bevarelse af gamle H use i T ønder« og
»H istorisk Sam fund for Sønderjylland«.
M åske ken d er læserne allerede den bygningskulturelle baggrund i Vestslesvig.
D en er særpræget, frem stået gennem årh u n d red er af landskabets og klim aets
barske vilkår, m en præ get af ydm yg væ rdighed i naturlig harm oni m ed tilværel
sens krav. Ikke m ærkeligt, at denne bygningskultur ofte h a r givet anledning til de arkitekturkyndiges årvågenhed og studier og tillige til ønsket om bevaring.
O gså uden fo r disse kredse h a r m an i vid udstræ kning vist interesse fo r bygnings- miljøet.
D a H istorisk Sam fund fo r Sønderjylland i 1965 bestem te sig fo r en bred byg- ningshistorisk undersøgelse, v ar der m ange argum enter for at lade en sådan begynde i T ø n d e r am t. H e r havde Fonden til Bevarelse af gam le H use i T ø n d er siden 1962 arb ejd et aktivt i selve købstaden. I landsognene findes en naturlig sans for de bygningsku Iturelle værdier, og spørgsm ålet om de gamle bygningers bevarelse m. m. h a r ofte væ ret genstand for drøftelser i forskellige kredse. H isto risk Sam funds forestående undersøgelse m ødte p å forhånd sym pati i am tet, ikke blot i de am ts- og sognekom m unale råd og kontorer, m en i betydende dele af egnens befolkning.
N å r undersøgelsen kunne tage sin form i 1966 v ar det tilfældigvis sam tidig m ed dannelsen af landssam m enslutningen, og ligeledes tilfældigt efter at en L okalhistorisk F o to k lu b havde set dagens lys hernede og v ar villig til at påtage sig en stor opgave.
U ndersøgelsesarbejdet udføres nu af »Udvalget vedrørende gam le bygninger p å landet« u n d er H istorisk sam fund for Sønderjylland. U dvalgets 6 m edlem m er repræ senterer arkiv, m useum , lokalhistorie, bygningskundskab og foto. D ets prim æ re sigte er en registrering og fotografering af am tets ca. 1300 gam le byg
ninger, m en sekundæ rt vil udvalget desuden kunne m edvirke ved bestræ belser for at bevare de registrerede bygninger i m oderniseret tilstand. M an vil altså gribe positivt ind i den udvikling, som al bygningskultur nu engang m å u n d e r
kaste sig.
D en prim æ re opgave løses p å den m åde, a t sam fundets tillidsm æ nd i am tets 33 sogne u d arb ejd er lister over bygninger fra fø r år 1900 og ved num m erhenvis
ning m ark erer dem på m ålebordsblade. P å grundlag af disse lister og k o rt fore
tages fotograferingen af L okalhistorisk F otoklubs m edlem m er. U dvalgets arbejds
resu ltater i form af lister og fotografier indgår i »L okalhistorisk Samling for Søn
derjylland«, d er h a r til huse hos landsarkivet i Å benrå. D en videre bearbejdelse af m aterialet vil form entlig blive foretaget af ark itek te r og af historikere, og det er så hensigten senere p å forskellig vis at lade det publicere.
B aggrunden for denne artikel er ikke denne bygningskulturelle statusopgørelse, m en det videre perspektiv: at tilskynde til og i al beskedenhed at give råd til en udvidelse af aktionen til det øvrige land på grundlag af de erfaringer, m an h er i T ø n d e r am t opnår.
Jeg er ikke i tvivl om, at historisk interesserede kan indse væ rdien af at fore
tage en sådan registrering af den foranderlige bygningskultur. H eller ikke b eh ø ver jeg at fortælle, at arbejdet er så om fattende, at det ku n k an gennem føres ved frivillig indsats. D er er derfor god grund til at videregive indhøstede erfaringer og yde al mulig opm untring. D e vanskeligheder, vi h a r overstået, de om veje, vi
h a r gået, og de fejl, vi h a r lavet, vil kom m ende klubber og udvalg kunne spa
res for.
M an kunne tæ nke sig, hvis og n å r registreringsarbejdet b red er sig til andre egne, at nogle ville spørge, om ikke fotograferingen af så m ange bygninger ude p å lan d et er fo r stort et arbejde i forhold til det m åske beskedne supplem ent, fotografier leverer til de oplysninger, som arkivalier og m undtlig trad itio n til
sam m en giver om en bygning?
D et e r rigtigt, a t tingbøger, arkivalier og fortæ llinger giver et billede af en bygning, en egn og dens historie. M en dette billede e r lige så ufuldkom m ent som kirkebøger, p rivatregnskaber og avisnekrologer vil være i persontegninger. 1 visse henseender giver intet andet m edium så autentisk en dokum entation som foto
grafiet.
F o rd i hele bygningsbilledet er foranderligt, forekom m er det naturligt, at »man«
fra tid til anden efterlyser gamle fotografier. M en sam tidig m ed, at m an nu i flere g enerationer h a r rå b t disse efterlysninger u d og derved understreget den b etyd
ning, fotografiet h ar som historisk dokum entation - sam tidig sker der noget m eget ejendom m eligt.
D et er svært at finde gam le glasplader, film og fotos. Det er tilfældigt, hvad d er er blevet fotograferet, og lige så tilfældigt er det, hvad d er er opbevaret. D ette h a r m an kun n et k onstatere i hele vort århundrede. Og h er kom m er det ejendom melige, at den sam tid, der konstaterede denne beklagelige tilfældighed, ikke selv h a r læ rt deraf, thi endnu i dag fotograferes og opbevares d er m ed en tilfældighed, d er vil få v o r e efterkom m ere til at råbe efter billeder fra vores tid. H vilket p a
radoks!
F orklaringen? Ja, m an m å vel konstatere, at fo to am atø rer altid h a r dyrket deres hobby uden egentlig tanke for dens betydning som lokalhistorisk dokum en
tation. D et k an næ ppe bebrejdes dem , at de k u n h a r fotograferet sam tidens m o
tiver u den tilskyndelse til - ved fotograferingen eller opbevaringen - at se den egnshistoriske sam m enhæng. H eller ikke m useer eller arkiver h a r helt udnyttet fotograferingen eller lagt op til et sam arbejde m ed fotoam atører.
M on ikke tiden er ved at være inde til en dialog m ellem k am eram anden og sam fundets forskere og sam lere i det historiske? D et er dyrt fo r vore arkiver at få fotograferet - m en er det m ere end rimeligt, at m an forsøger at øge arkivernes m uligheder ved at ty til am atørfotografen? D enne m å - i lighed m ed kunstneren, skribenten og videnskabsm anden - kunne bringes til at indse sin forpligtelse over for sam fundet.
Initiativet til en dialog m ellem p å den ene side fritidsfotografen og p å den anden side landsarkiver, lokalhistoriske arkiver og m useer, skal nok udgå fra de tre sidstnævnte. D en forestående registrering af gam le bygninger kunne m åske blive oplægget til en ko n tak t m ellem p artern e. Selvom det vil være ønsketæ nk
ning, at vi om få å r skulle have en lokalhistorisk fotoklub i hvert am t, så vil det være realistisk at forsøge at sætte noget i gang via lokale beken d tsk ab er i foto
kredse.
I en tid, hvor fotohobbyen er ret u d b red t, m å d er i hvert am t kunne findes henim od en halv snes fotoam atører, der »kan det hele« fra optagelse og film frem kaldelse til forstørrelse. I L okalhistorisk F o to k lu b I T ø n d er h a r vi ikke vedtæ gter og kontingent og bestyrelse — vi er blot et team . F o r at understrege dette h a r vi i al enkelhed undertegnet et m anifest, der bl. a. udtrykker, at vi vil dyrke de historiske m otiver m ålbevidst, sikre vore negativers og positivers o pbe
varing i m useum og landsarkiv til sin tid, og i fællesskab tage fat p å konkrete opgaver i det lokalhistoriske perspektiv. D ette sidste o m fatter affotografering af indsam lede gam le billeder, fotografering af bybilledet, afholdelse af lokal
historiske fotoudstillinger m. m. K lubben er endnu ikke to å r gam m el, den h ar haft en fam lende start - m en h a r netop ved den konkrete fotoregistrering af bygninger fået en opgave.
D et vil d erfo r - efter vore erfaringer - være udm æ rket, om oprettelsen af lokalhistoriske fo togrupper kan følges op af dette vigtige arbejde, som arkiverne nok skal blive glade for. Ligesom det var tilfældet i T ø n d er am t vil jeg i det følgende gå ud fra, at bygningsregistreringen forestås af et udvalg repræ sente
rende historisk og bygningsfaglig viden. F otoregistreringen k an således begynde ved et orienterende m øde m ellem dette udvalg og fotogruppen.
På dette m øde b ø r de deltagende fo to am atø rer af udvalget blive orienteret om hele registreringsprocessen og dens form ål, dens om fang og dens organisering.
O rienteringen følges op ved, at en ark itek t fortæ ller om det særligt bundne, der er ved arkitektonisk fotografering, ligesom han redegør for egnens særlige bygningsm iljø m. m.
E n historisk kyndig kan fortælle egnens historie og vise de bygningsmæssige m inder, der findes, ligesom h an kan gøre rede for tidsbestem m else af bygninger.
E r h an arkivar k an h a n desuden orientere om fotografiets værdi som historisk dokum entation.
E ndelig vil p å orienteringsm ødet en avanceret fotograf samle disse ting og udlede de fotografiske følger af dem. H a n kan ved billedeksem pler vise rigtig og fo rk ert optagelsesteknik, anvendelsen af det fotografiske u d sty r og billed- m æssigt dem onstrere de detaljer, der h ø rer m ed til fotograferingen af gamle huse.
P å sam m e m åde som nu fotograferne er om skolede fra den billedmæssige fotografering til den m ere dokum enterende, b ø r der ske en elem entæ r skoling af de tillidsm ænd, d er i hvert sogn skal udarbejde listerne over gamle bygninger og m arkere dem (ved num m erhenvisning) p å et sognekort. D et er vigtigt, at til- lidsm æ ndene er fortrolige m ed brugen af kort, thi fotografen m å have vished for, at listerne er kom plette og kortm arkeringen fejlfri. In te t kan tage m odet og glæden fra en fotogruppe som ærgrelser, der kunne være undgået.
E fte r denne orientering fra udvalget kan den egentlige fotoregistrering b e
gynde.
D e indkom ne sognelister, der eventuelt h a r væ ret tilsendt m yndighederne til velvilligt eftersyn og påførelse af m atrikelnum m er for de opførte bygninger, over
drages lederen af fotoarbejdet.
H e r »afhenter« fotografen så et sogn, som h an selv udvæ lger efter sine in ter
esser og sit lokalkendskab, idet h an skeler til sognets størrelse i forhold til den tid, h an afsæ tter til det - der regnes m ed 7 - 8 bygninger pr. udetim e.
F otografen, d er lægger sin rute så p rak tisk som muligt, vil m ed fordel kunne tage den lokale tillidsm and m ed. M edens denne bruger tiden til at gå indenfor, præ sentere sig og form ålet, kan fotografen straks gå i gang m ed at besigtige bygningen og bestem m e sine optagelser. T illidsm anden aflaster ham ved at fore
tage de m eget vigtige noteringer om optagelsen (registernum m er, bygningsdel, særlige fund af interesse for den videre registrering etc.). P å denne m åde bliver fotograferingen overstået, og fotografen går hjem og frem kalder sine film og laver forstørrelser.
P å bagsiden af billederne n o terer han sognets navn, bygningens registernum m er og navn sam t negativets num m er. Samtlige billeder for hver registreret byg
ning lægges i pergam ynkuvert, hvorpå noteres de sam m e ting (for eksem pel:
Skærbæk, reg. 17, negativ II nr. 3 1 -3 5 ). O ver sognet udarbejdes en liste m ed de sekundæ re oplysninger, der kan henvise til bygningsæ ndringer, forekom sten af særligt interessante detaljer eller fundet af for eksem pel gamle m unkesten efter nedrivninger.
D a fotografierne skal kunne bruges til både alm indelig besigtigelse og til frem stilling af klichéer, vil fo rm atet 9 x 1 2 cm være passende. H e r anvendes A gfa B rovira BN 1 og billederne højglanses.
N egativbehandlingen er vigtig. D er m å fordres stor om hu og bedst tænkelig kvalitet. Skal der senere laves udsnitsforstørrelser m å m an kræve finkornethed.
Selv vore strengeste krav blev dog opfyldt ved en kom bination af Ilford P an F og F P 3 negativ m ed Ilford H yfin frem kalder. F o rstø rrelser til 35 gange (lineær!) giver ikke generende korn eller tab af kontu rsk arp h ed , hvis film frem kaldningen er foregået pedantisk omhyggeligt.
N eto p det valgte negativform at (35 m m ) er økonom isk, hvilket ikke er uvæ
sentligt for det udvalg, der stiller m aterialet til rådighed fo r fotogruppen. R egner vi m ed 2 - 3 optagelser af hver bygning, er fotoom kostningerne pr. bygning ca.
1 kr. -j- befordring. V ore erfaringer synes at vise, at de sam lede om kostninger ved fotograferingen af de anslåede 1300 ejendom m e k an holde budgettet på 2 500 kr.
Jeg h a r slet ikke i denne sam m enhæ ng om talt den m ulighed, at hele foto
arbejdet kunne overlades en fagfotograf i akkord. Bevillingsmæssige grunde gør nok næ ppe denne udvej aktuel. D er vil tillige vise sig den vanskelighed, at en professionel fotograf næ ppe vil være indstillet p å det historiske engagem ent, som er nødvendigt. A t en fotograf ville foretage en så om fattende fotografering er m uligt - og m åske ville h an kunne form ås til også at sælge selve negativerne til udvalget. M en cn am atø r k an bedre give sig tid til at indhente lidt oplysninger og kæle for fotofrem stillingen - m an kan ikke laste fotograferne fo r at de ikke vil det.
Jeg vil endelig advare kom m ende lokalhistoriske fo togrupper m od at u n d er
vurdere registreringsarbejdet. D et koster tim er, det koster skridt, også gennem søle og over pigtråd, m en arbejdet e r væ rdifuldt, om så først vore efterkom m ere k an se det rigtigt. Jeg vil også medgive dem , at det k o ster sm å principper, fordi fotograferingen er en bunden opgave. De billedm æssige betragtninger m å u n d e r
ordne sig den autentiske optagelses krav, og optagelsen skal igennem m edens m an er der, også selv om solen ikke helt følger m ed ru n d t om en bygning. M en fotograferne k an undervejs rekreere sig: In tet bevilgende udvalg vil bebrejde fotografen, om h an i ny og næ snupper en lille billedm æssig godte, en gam m el gavl, et interiør, et dyr, et p a r m æ lkespande og en mis eller blot henkastede red skaber eller afdankede vognhjul. T ag det som en glæde i arbejdet - det kan der være brug for nu og da, n å r noget driller.
M åtte denne artikels m åske lidt agitatoriske k ara k te r blive fo rstået p å den m åde, at den gerne skulle inspirere til oprettelsen af m ange lokalhistoriske foto- grupper. Bliver dette tilfældet, kan vi jo tales ved om et sam arbejde, det skal ikke m angle på god vilje herfra. Ligesom landsarkivet i Å b en rå vil nok også andre arkiver være glade fo r et sam arbejde m ed am atørfotografen til fælles udbytte.
D enne artikel fald er m åske uden for F o rtid og N utids sædvanlige ram m er - så lad den i d et m indste være en velm ent tilskyndelse til de kredse, d er lokalt m åtte tage initiativ til en k o n tak t m ed fo toam atørerne, så disse k an finde sam m en og fotografere m ålbevidst i den lokalhistoriske sam m enhæng.
