Erindringer om Lydum Mølle og dens beboere

Erindringer

Lydum Mølle og dens beboere

Af Evald Brand

Iforbindelse med de aktuelle bestræbelser for

atbevareLydum Møllesometfunktionsdygtigt elværk1, dukkede der nogle erindinger op i

minhukommelse.Detskyldes,atRasmus Peter Jakobsen, der fra 1917 var ejer af vandmøllen

og det senere ret omfattendejævnstrømselek-

tricitetsværk,varminonkel,giftmed minmors ældre søster, Kathrine.Jeg harbåde som barn

og senere flere gangeværetpåbesøgi Lydum,

dels sammen med min familie, og dels selvpå

Lydum Møllefra omkring den tid, hvor Rasmus PeterJakobsen købte den i1917.1midtensesden gamle møllebygning med dynamoenogtil højreherfor stuehuset medtoskorstene; begge dele spejler sig i den opstemmedestoremølledam. Adenret enkel træbro medetrækværkførerenvejoveråen ved sluseværketogmøllehuset. Bagmanden til højreseslidt afenlav træbygning, dermå haverummetdet såkaldte rygfaldshjul, somindtil min onkel købte Lydum Mølle leverede kraften til mølleriet.Møllehuset med halvvalmetbliktag, enhøjrampeunderenstorporti gavlenogetkraftigt hejseværkoverporten, harformentligrummetkværneogandre møllerimaskiner. Fotoetermuligvistagetaf min onkel Rasmus Peter; de tosmå pigerernæppehans døtre, idet denyngsteaf demvarmegetkrølhåret. Af detomænd kunne denvenstreværemøllersvend efter påklædningenatdømme.

ErindringeromLydumMølleogdens beboere

Lydum Mølle efter 1920. Den hvide bygning tilvenstreersandsynligvis detnyeturbinehus,somminonkel byggede omkring 1920, da han udvidedeelproduktionen. Til højre for møllehusetsesethalvtag meden rampeietlavere niveau endram¬

pentil møllehuset; herernokadgangen til mølleriet. Detobørn, der står foran huset, kunnevcereminmosterogonkels

ældstebørn, IvanogDagny.

ferie hos minmosterogonkel. Dertil kommer,

atjeg fra mine forældres fotoalbum har arvet

en del fotos fra Lydum Mølle og af familien.

Disse fotos styrkerselvfølgelig min hukommel¬

se, og-ja kortsagt-så fik jeg lyst til atskrive

lidtom dettespændende stedogdets beboere.

Bygningerneogvirksomheden

Den mølle ogdet daværende mindre elektrici¬

tetsværk, min onkel Rasmus PeterJakobsen i 1917købte,varbaseretpåenvandmølle veden

opstemningafLydumÅ. Åenhar situdspring i

et engområde syd for vejen fra Ølgod til

Strellev. EfterLydumløberåen længere vestpå

for i nærheden af landevejen fra Nr. Bork til

Nr. NebelatløbesammenmedFalenÅ;herfra løberåen nordpå for atløbe ud i Falen Dyb i Ringkøbing Fjords sydlige del.

I de første årtier af 1900-tallet opstod der

mange steder i landet småjævnstrømsværker,

hvor enten vandkraft eller dieselmotorer ^var drivmidlet til elproduktionen; mange af disse

elværker blevret store ogfikenbetydelig leve¬

tid trods de begrænsninger, der rent fysisk er for etjævnstrømselværk, fordi jævnstrøm ikke

somvekselstrøm kan transformeres optil høje-

Erindrinc.eromLydumMøi.i.eo(. dens beboere

Møllensgårdsplads omkring 1930atdømme efter den bil af ældre model, derseslængst til højre. Stuehuset, der ifølgeen

indskriftstavle oprindeligterfra1809,serud tilathavefåetnyevinduer, ligesom der ogsåersket ændringer med detstag;

endelermuligvis blevet malet. Indgangen til møllerieter nuændret;istedet for halvtageterder kommeten murmedtre vinduer og enport med skydedør;endeligerrampenblevetstørreog en trappeføreroptil den. I detrum, hvis vindueses tilvenstrefor stuehusets hoveddør, var"møllestuenhvor møllegæsterne fikserveret "små sorte". Idetterumhavde min onkel-og seneremin fætter Ivan-kontor med reolerogskabe til protokollermm.Møllehuset harfåetenstorportmedtre¬

fløjet dør i jordniveau; bygningen rummerdet udvidede elektricitetsværks maskinsal med dieselmotordrevne dynamoer.

Fotoet viserogsåendel af denstoregårdsplads, dervarøstfor bygningerne;på nord-ogøstsidenafpladsen varder flere bygninger, der udoverbeboelse bl.a. rummedeetægpakkeriog en købmand. Mod sydvarpladsen åben hen mod mølle- dammen,derpå dette tidspunkt måværebetydeligt mindre end detsespå det første foto.

re spændingsniveauer. Strømmen fra etjævns-

trømselværk bliver produceret, fordelt og

brugt ved samme spændingsniveau, som regel

220-30Volt,som erdynamoens klemspænding.

Jo længere forsyningsledningerne bliver, jo

større spændingsfaldog strømvarmetabopstår der, hvilket sætter naturlige grænser for, hvor langeforsyningsledningeretjævnstrømselværk

teknisk ogøkonomisksetkan have.

Da min onkel købte møllen i 1917, bestod den af stuehuset og den gamle møllebygning,

hvori der i 1903 var blevet installeret en

dynamo til produktion af el. Jeg har ikke kend¬

skabtil, hvorstorelproduktionenvardengang,

men indtilca. 1920 blev derkun leveret strøm til eget brug, til forbrugerne omkring mølle¬

gården og til de nærmeste i Lydum By.2 Om¬

kringden tid byggede minonkelet nytturbin¬

ehus og udvidede dermed elproduktionen, så

etstørreområde kunneforsynesmedstrøm.

I årenes løb udvidedes elproduktionen på

»Lydum Mølle og Elektricitetsværk«, som min

onkels virksomhed kom til at hedde. I 1930'erne havde værketomkring 250 forbruge¬

re og ca. 250 km luftledninger. Da produktio¬

nen varstørst,havdemanomkring500forbru-

ErindringeromLydum Mølleoo dens beboere

Bygningskompleksetsetfra sydvest formentlig sidsti1930 'erne. Billedetersandsynligvistagetfra broen, derfra byen fører sydpåoveråen. Iforgrundensesåen, efteratdenharpasseretvandmøllen. Med lidt god vilje kanman seåens friløb mel¬

lem detstore træi billedets midte ogbygningerne til højre. Bagtræetskjuler denstoremaskinsal sig. Detsesogså, at stue¬

huset haren mindreudbygning med halvvalmettagmodvest.Hervar garage,brydersog gennemgangunder mølleriet til

akkumulatorrum ogmaskinsal. I huset til højre for turbinehusetvarder i 1940'erneenmeget storlangsomtgåendemotor medet stortsvinghjulog endynamo; denne maskinevarretsjældent i brugogfungeredesom reserve.

gere i en afstand på op til ca. 10 km. Fra om¬

kring 1950 begyndte dele afnettetatbliveom¬

lagt til vekselstrøm, der blev leveret afelforsy¬

ningselskabet SAEF med hovedsæde i Sig.

Levering afel til nettetophørte helt i slutnin¬

genaf 1960'erne. I desenesteåroprettede min

fætter Ivan, der da havde _overtaget elværket, nogle ensretterstationer,somien overgangspe¬

riode forsynede forbrugerne i etområde med jævnstrøm. Pudsigt nok har jeg i min tid som ansat hos Dansk Siemens været sagsansvarlig

for levering af et sådant ensretteranlæg til Lydum Mølle,altsåminfætter, i begyndelsen af

1960'erne.

Da vi fra midten af 1930'erne-længere til¬

bage strækker minerindringsigikke-kom på besøg hos familien i Lydum, bestod elprodukti- onsanlægget ud over vandturbinen af et par

dieselmotoranlæg i maskinsalen, derpå nord¬

væggen havde en flot fordelingstavle fra udvi¬

delsen i 1920, samten langsomtgående diesel¬

motor med et stort svinghjul. Under maskin-

salen og tavlen varder et større akkumulator¬

rum, hvorman måtte holdesig fornæsen, når

mangik igennem; der lugtede fælt af akkumu- latorsyre. Indtil besættelsen i 1940,ogforment¬

lig også i de fem år, den varede, kunne vand¬

turbinens dynamo ^og akkumulatorerne klare forsyningen^om søndagen^{og om}natten.

Endnu i 1940'erne og 1950'erne ^var der arbejde for mølleriet, men efterhånden som bønderne fik_egne elmotorer stoppede denne

del af aktiviteterne.

FamilienJakobsen

Min onkel Rasmus Peter Jakobsen var født

1885 i Sdr. Vissing i Midtjylland som søn af

træskomand ogvejmand Anders Jakobsen. Min

mostervarfødt i 1889 i Gandrup, etnabosogn

til Sdr. Vissing på østsiden af Gudenåen, som den næstældste afensøskendeflokpåsyv;fade¬

ren, Iver Iversen var landsbysmed. Hendes pigenavn var Anna Kathrine Iversen, og hun

blev af alle kaldt Kathrine. Rasmus PeterJakob¬

sen var udlært murer og havde bygget flere

huse i Sdr. Vissing, bl.a. i 1914 det hus, hvori

han og min moster boede efter de var blevet giftogindtil de i 1917 flyttede til Lydum Mølle.

Defik fire børn: Ivan,Dagny, ErnaogJakob.

Virksomheden »Lydum Mølle og Elektrici¬

tetsværk« blev med tiden et familieforetagen¬

de. Den ældste_søn,Ivan, blev udlært elektriker og autoriseret elinstallatør, så han forestod

sammenmedensvend ellertoalt installations-

arbejdesåvel på elværket sompå detstorefor¬

delingsnetoghos forbrugerne. Han blev i 1943 gift medLauraogovertogvirksomhedensstue¬

hus i sidste halvdel af 1940'erne. Deres ældste søn,Benny,erogsåelinstallatørogfører denne

del af virksomheden videre. Ivan døde i 2002, 89årgammel; Laura lever endnu.

Den ældste datter, Dagny, blev gift med

HermanAndersen, dervarmøllersvend_{og pas-}

ErindringeromLydum Mølleog densbeboere

sede mølleriet, så længe det eksisterede, og

samtidig var »maskinpasser« på elværket. Til

dembyggede minonkel Rasmus Peterenbun¬

galow på en lille trekantet »mark« nord for Lydum Mølle. Husetblev byggetmed høj kæl¬

der, fordi mander havde lager af installations¬

materiel,ogIvanhavde^-indtil han flyttede ind

i detgamle stuehus^-også sit kontor her i kæl¬

deren.FraLydum by, hvor de fleste huse ligger langs en øst-vest gående vej, har der fra gam¬

mel tidgåetennord-sydgåendevejmed kirken på det sydøstre hjørne. Denne vej har - for¬

mentlig til omkring 1910-1915^-gåetnedgen¬

nem møllegården og overåen ad den træbro,

der ses på det første foto. Omkring 1920 er

vejensåblevet omlagt,såden førteoveråenad

en ny bro lidtvestfor møllegården;herved er den nævnte trekantede mark opstået. I min

barndom kunne man fra nord komme tilmøl¬

legården enten ad resten afden »gamle« vej

eller aden nysidevej,somgik lige nordforstue¬

huset.

På den samme trekantede mark, nord for Dagny og Hermans hus, byggede min onkel

senere endnu ethus, som han og min moster

flyttede ind i, da Ivan og Laura flyttede ind i

møllens stuehus. Min onkel kom ikke til atbo mangeåridette hus, idet han døde i 1953, kun

68årgammel. Han havde haft adskillige tillids¬

hverv, bl.a. i mange år medlem afsognerådet

ogienperiode formand for dette. Minmoster Kathrine blev boende i huset til hun døde i 1975,knapt 86år gammel.

Erna, den yngste datter, blev gift med en

slagter, Jens Nielsen. De havde i flere år i

1940'erneen slagterforretning iGedved, nord

for Horsens, _{og senere}forretning i Vejle. Den yngste søn,Jakob, dererden enestelevendeaf

de fire børn, blev ingeniør og var i mange år

ansathosJysk Telefon.

Det skete kun sjældent, atvi besøgte famili-

ErindringeromLydum Møi.leogdens beboere

Minmosterogonkelsamtdetreældste af deres børn fotograferetpåtrappestenentil stuehuset1920 eller 1921. Længst til

venstrestårminonkel med sitmurertøjpå, ogefterdetrebørn stårminmoster.Personen længst til højreermin mor, der

datjentesompige hos minmosterietårstid. Omkring halvdelen af dette årvarmin faransatsommøllersvend på Lydum Mølle. Minfarog morhavdeetårstidfør tjentsammenpåenstørregård, Kroggård på deres hjemegnog»fundetsammen«;

de blevgift kort tidefter opholdet iLydum.Detrebørnerfravenstre:Ivan,født i1913, Dagny, fødtet parårsenere, og Erna, derermegetkrølhåretogserud tilatvære2-3 år gammel, altså født på Lydum Mølle.

en iLydum før 1940, menjeg haren vag erin¬

dring om nogle afgangene. Som en naturlig

del afbesøgetvar vi dels rundt på det for en

drengså spændende sted med både mølleri^og

elektricitetsværk, _og dels skulle vi ud til

Vesterhavet ved Nymindegab for at se på den

storslåede natur. Min far kørte lillebil, så vi havde gode muligheder for at køre på besøg

hos familien dengang,mestad ikke-asfalterede veje. I besættelsesårene 1940-1945 kom vi ikke

påbesøg i Lydum. Dervaringen benzintilpri¬

vat kørsel, _og detvar meget besværligt, hvis vi

skulle derud medoffentlige transportmidler.

Mine bedste erindringer om Lydum Mølle

ogfamilien dérstammerfra ferieophold i 1945

og1946.1 disseto år cyklede jeg de ca. 100km

fra Sdr. Vissing til Lydum og opholdt mig en ugestid hos familien på møllen;minmosterog onkel boede da stadig på møllen. Sammen

med min fætterJakob ^sovjeg på et værelse i

ErindringeromLydumMølleog densbeboere

Ivan, Erna_ogDagny fotograferet vedsammetid.

stuehusets nordgavl; foratkomme derop skul¬

lemanop gennemmøllerietoghenoverloftet

med korn- og melsække; her var mange vilde

katte, hvilketnokskyldtes,at dervar masseraf

mus. Opholdet i begyndelsen af august 1945

huskerjeg især tydeligt, hvilket skyldestoting.

Denenevar,atdet her kort efter befrielsenvar

spændende at komme ud til Vesterhavet ved Nymindegab foratsedemangestorebunkers,

som tyskerne havde opført som led i deres

»Atlantvold««. Denanden, _oguforglemmelige, oplevelse varmeddelelsen om atombomberne

over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Det bekymrede min onkelmeget, atsåmange men¬

nesker kunnedræbes afenenkelt bombe. Han

var til daglig en ret stille person, der ikke

»forsnakkede« sig, men vargod tilatfortælle,

når hanførst kom_{i gang.}Min bedste,ogmeget tiltalende,erindringomham, knyttersigtilom morgeneneller førstpå dagen; da kunne han- især i smukt vejr ^- stå længe helt stille i

maskinsalensportmodøst, som omhan medi¬

teredesamtidigtmed,athan så på det smukke

ålandskab.

Begge de gange,jegferierede hos minmos¬

terogonkel, blev den af min onkel ejede virk¬

somhed med elproduktion, elinstallationsfor- retningogmølleri,drevet af familien,altså min

onkelRasmusPeterselv, hanssøn Ivan_oghans svigersøn Herman.Afog til må der^- ud over montører o.lign. til reparation af dieselmoto¬

rer - haveværet andre ansatte, f.eks. i forbin¬

delse med måleraflæsninger, udskrivning af elregningerm.m.

Efter 1946,hvorjegrejste fra Sdr. Vissingtil

København for atstudere, harjeg kunværet i

Familienpåudflugt. Min mosterogonkelhar ligesombør¬

nene»stadstøjet« på.

ErindringeromLydum Mølleog dens beboere

FamilienJakobsen på besøg hos

mineforældre i Sdr. Vissing i 1928. Længsttil højrestårmin onkel Rasmus Peter ogtil højre i døråbningenminmoster Kathrine; mellem dem deres äld¬

stedatterDagny, somholder lille¬

brorJakob, fødtca. 1925, i håndensammenmed sin søster Erna, der her harfået fletninger.

Bag Erna står min mor,søstertil

mosterKathrine, medmig, født 1928, somspædpåarmen.

Længst tilvenstrestårminfar i arbejdstøj; hanvar murer og havde selvbygget detmesteaf

huseti1926-1927. Billedet^er

formentligtagetaf minfætter Ivan, der ikkeermedpå fotoet.

Lydum og besøgt familien to gange. Første

gang vari 1956, hvor jeg efter athave afsluttet

studiernesomindkaldtgjorde tjenestesomløj¬

tnant ved Artilleriskydeskolen og et par uger

var udstationeret i Nymindegablejreni forbin¬

delse med nogle skydeøvelser. En aften fik jeg

lov tilatlåneenaf militæretsjeepsogkunneså

køre de få kilometer til Lydum for at besøge

familien. Ved denne lejlighed var der endnu

fuld gang i elproduktionen.

Mitsidstebesøgvarijuli 1978,treårefterat min mosterdøde. Da gjorde jegsammen med

min kone og vores yngste søn, dengang ti år gammel, en ferietur i Nord- ogVestjylland på

en god uges tid. Efter at have set på mange

seværdigheder »nordenfjords«, kørte vi ned langs Vestkysten og overnattede på Nyminde¬

gab Kro. Den næste dag besøgte vi Ivan og Laurapå Lydum Mølle ogvarder detmesteaf dagen, før vi kørte til mine forældre i Sdr.

Vissingad den vej, jegsom dreng havde cyklet.

Elproduktionenvari mellemtiden ophørt,ogi

min dagbog fra ferieturen har jeg skrevet, at den tyste og helt stille maskinsal var en ejen¬

dommelig oplevelsesom kontrast til min erin¬

dring af støjen fra de snurrende maskiner, da jegvarpåferie der.

Noter

1.Møllen blev den 3. april 2004 overdraget foreningen Lydum Mølle. Se ogsåMetteGuldberg: Lydum Mølle-et vestjysk elværk. LandogBy 59, september2003, 21-23.

2. Vanddrevne elværker. Danmark 1890-1940. Temagen¬

nemgang2000. Skov-ogNaturstyrelsen, Miljø-ogEnergi¬

ministeriet2000,s.34.

Evald Brønd, født 1928. Værebrovej 109, 2880 Bagsværd. Civilingeniør. Har bl.a. skrevet flereerin¬

dringsartikler i Brædstrupegnens Hjemstavns¬

forenings årsskrift, samt en lokalhistorisk krønnike

omperioden 1940 til 1945 ienbogomSdr. Vissing Sogn, der udkom i foråret 2004.