En nybyggerby og dens borgerforening

nybyggerby og dens borgerforening

-

noget ^om Bramming i årene 1895-1916

Af OlafBak

Åretvar 1895. Dethavde regnet, ret stærkt,^nær¬

meststyrtregnetiden kun 21 årgamlenybyggerby Bramming, sombegyndteatdannes på barmark, efteratstationensomled i tværbanen(åbnet iok¬

tober 1874) var blevet placeret nær den gamle Kikkenborg Krogård. Den 21-åriges færdselsårer

kunne endnu ikke bærebetegnelsen gader,de var bare grusveje uden ordentlig vandafledning. Når

såskyernerigtigtgavvæde frasig, løbvandet der¬

forind ikældrenehosnogle af deca.600indbyg¬

gere,hvishuse lå lavereendvejen.

Detvar enildetilstand,så dette måttemanhave

gjortnogetved,menhvordan?Denenkelte huse¬

jer kunnenok havesværtved f.eks. atfåvejover¬

fladerændret elleromlagt, endsigedrænet, ja i det heletagetatblivehørt iensaguansethvad.

Men hvad hvisman løftede i flok? Det gjorde

man så. Mandannedeenborgerforening ^-ikkeal¬

enepå grund afnævntevejvand.Dervaretutalaf andrespørgsmålog emner,dertrængtesig på. Ini¬

tiativet til at danne en borgerforening kom fra

Håndværkerforeningen, der var blevet stiftet i 1891,_ogpåetmødelørdagd. 16.november 1895 blevsåBorgerforeningenstiftet.

Borgerforeningen1895-1916

Nuhavdemanetorgan, gennemhvilketmanmed fællesskabetsstyrke kunnetale bådefællesskabets ogdenenkeltessag, ogderblev i sandhed_mange

emneratværefortalerfor.Deterhelt overvælden¬

de, hvadmantogsigpå afopgaver. I detfølgende

vil visenærmerepådemogundreoslidtoverde¬

res enormespændvidde.Foreningensførstevirke-

periode går fra 1895 til 1916,daden,uvist af hvil¬

kengrund (intetprotokollat herom) stillesovhen, genetableredes i 1930,sygnedeatterhen i løbet af 1970'erne.Ogdet heleer nu en »sagablot«. Men protokollerne har vi.Detersåledesenminderune, der ristes her.Foreningenervæk, densopgaver er udtømt.

Vi vil nu ud fra protokolnotaterne i perioden 1895-1916sepådeopgaver,der forekom ienny¬

byggerby.

Det skal blot her understreges, at langt den

størstepartaf skriftførernesreferatererendogme¬

getkortfattede,ogisærdelesmangetilfælde»fulg¬

tede ikke sagernetil dørs«.

Derfor vil vi i mange tilfælde blot kunnekon¬

statere, aten sag ertilbehandling,mendesværre i beklageligtmangetilfældeværeafskåretfraat se, hvordan den endte. Vi må derfor være tilfredse med i hvert faldat fået nogenlunde sikkertover¬

blik_over,hvadennybyggerbysborgerforeningtog sigpå.

En tredeltby

Til fuldstændiggørelse af den strukturelle beskri¬

velse afnybyggerbyenbørdet nævnes, at mange

ansøgnings-sager var forbundet med en hel del bøvl.

Omfattedeenansøgningssaghele bysamfundet,

måttemanhenvendesigtil heletresogneråd/kom¬

muner: Bramming, Vilslev-Hunderup ^og Sneum- Tjæreborg. Denneplaceringafenjernbanestation (hvortre kommuner stødte sammen) er også set andre steder ilandet.Låderbagdettemonetstats-

LygternepåBramming Stationskulleværeforbilledefor dem

manvillelave tilbyensgader.(Foto: Bramming Byhistoriske Arkiv).

ligt ønskeomatydeenslagsegnsudviklingogså

slåtrefluer medetsmæk?

Noget af det allerførste, foreningen gav sig af med, var at få overblik over, »hvor _{mange man}

var«i selvebyen. Altså organiseredesenfolketæl¬

ling.

Byen inddeltes isyvdistrikter,ogottedage efter foreningens start, nemlig d. 24. november 1895,

havde man resultatet: 606 indbyggere, børn og voksne, heraf over 14 år: 155 kvinder _og 216

mænd. I 1896 var indbyggertallet vokset til 755

personer.Tælling skete igen i 1897ogi 1908,men resultatet erikke angivet i protokollen. Forover¬

skuelighedens skyld opdeles protokollens mange

emner her i nogengrad efter struktur, indholdog karakter,_ogder indledes med, hvad der kan kom¬

me under dels serviceområdet, dels under infra¬

struktur.

Lys i byen

Dervarstoreog småsagermellem hinandenpro¬

tokollen igennem. Nogle krævede mange proto¬

kollater,andre blotetenkelt. Emnerangående by¬

ens belysning forekom således 35 steder, etable¬

ring af kirkeogkirkegård 32 steder, kloakering 23, gader, vejeogfortove 19,marskbanen 14, marke¬

derti ogvandværksyvsteder.

Lys i byen havde altså hovedvægtenaf behand¬

linger de 21 år igennem, så det har været en

påtrængendeopgave atfåløst,ogalleredeen uge efter starten i 1895 indhentede man tilbud på en halvsnes»egelygtepæleogbliklygter ligesomsta¬

tionens«. Disse lysgivere skulle passes af »en

særlig mand«, så der blev ansat en lygtetænder, møller N. Poulsen.Lygterne vartændtfraenhalv

time eftersolnedgang tilkl. 23.

Dennebegyndelse harværeten succes,for fore¬

ningen fik henvendelse fra borgere, der ogsåøn¬

skede»blus«, såmanvedtog i bestyrelsen,»athvis

folk vil bekoste opsætning af lygter, overtager Borgerforeningen pasningog forsyning med olie

ogglas«.

Succesenfortsatte og der indgik stadig ønsker

omflere blus. Manansatte sågarenbelysningsin- spektør, M. A.Madsen,oglod pæleoglygterma¬

le.

I 1902 badmanBramming Kommuneovertage gadebelysningen. Om det skete, vides ikke.11903

nævneselektriskbelysning til gaderne,ogden må

værekommet umiddelbartefter, for i 1907anmo¬

dede foreningen nemlig Vilslev-Hunderup Kom¬

mune omatanbringe el-belysning i deres bydel »i lighed med, hvad derfindes i BrammingKommu¬

nesbydel«,ogVilslev-Hunderup bevilgededaog¬

så 75 kr. til sinbydel.

Kommunerne serud til^- i ukendt omfang ^-at

være implicerede i belysningssagen, og det kom

der skærmydsler ud af. I 1907 er også Vilslev- Hunderups bydelmed, forda opstod dernogen ue¬

nighed mellem Vilslev-Hunderup og Bramming Sogneråd angående betalingen af ledningen mel¬

lem den sidste el-mast iBramming Kommuneog den første i Vilslev-Hunderup Kommune, og

Bramming Sogneråd havde allerede bevilget halv¬

delen af de 40 kr.ledningen kostede!

Også folk i Sneum-Tjæreborgs bydel ønskede sig naturligvis gadebelysning etableret. Projektet

ville koste ca. 60 kr., og Borgerforeningen bad Sneum-Tjæreborg Sogneråd om at gennemføre

denne sag, mendette afslog andragendet i sin hel¬

hed. Det knirkede åbenbart lidt videre mellem

Vilslev-Hunderup og Bramming, for det endte

medenincassosag, hvis udfald der imidlertid ikke

er nævntnoget om.I 1915 beskæftigede Borger¬

foreningen sig med tanken om et højspændings¬

værk for omegnen, men der nævnes ikke senere

mereherom.

Banensbetydning

Årsagen

sendebyogdens indbyggeres dagligdag. Allerede

iseptember 1896 henvendtemansigtil DSB forat bedeomatfå eksisterendesiderampe udvidet med

enenderampe,ogi 1898 anmodedemanDSBom atetablerevognsmandskørsel,men herfikmannej.

Mendetvarvestjyder, der stod bag Borgerforenin¬

gen, så efter dette nej, gik man til Ribeområdets folketingsmand, Jens Busk, med en anmodning

om at få sagen ordnet, og at bevirke den stadigt manglende enderampe opsat. Men Busk havde

måske ikke haft de rette tråde at trække i, for i 1899 måtte foreningengentage henvendelsen,og

samtidig bad man generaldirektøren om ekstra

vognei et togøstfra. I 1910gentogman over for

DSB det året iforvejenfremsatte ønske om atfå opsat bomme i stedet for eksisterende led over baneoverkørslenStoregade-Ribevej,ogfaktumer, atder blevopsatbomme ved denne stærkt trafike¬

redeoverkørsel.

Vedanlæggelsenaftværbanen i 1874ogdet føl-

Umiddelbartfør banen modGlejbjerg-Grindstedogviderenordpå blev åbnet den 1. december 1916,varpublikuminviteretmedpå prøvekørsel. Herer manvistnok på vej mod Vejrup fra Bramming. (Foto: BrammingByhistoriske Arkiv).

gendeåranlæggelsenafmarskbanensydpåvarder

tagetskridt mod,at byenvarvedatfå karakter af

etjernbaneknudepunkt,oglidt efter lidtrettesblik¬

ket derfor mod nord:Forlængelsen af marskbanen,

så der blev forbindelse til alle fireverdenshjørner.

Dermed havde foreningen indladt sig på noget,

somkrævedeenretsåstoraktivitet. Fra 1898 ogi

årene frem til 1916var man aktiveret i et utal af møder_og diskussioner med ministre, amtsrådog

sogneråd.

I 1915,som varanlægsåret forbanenmod nord,

meldteEsbjerg sig med ønsketomat blive ende¬

station for den nyebane,mentrafikministeren selv slogfast, atEsbjergikke skulleværeendestation.

Detblev altsåBramming, der blev banensendesta¬

tion i syd, og byen var dermed blevet et rigtigt knudepunkt. Officielt kom banen mod nordi drift

den 1. december1916,mentiderne ændrersigsom bekendt,ogpersontrafikken på denne bane indstil¬

ledes den 23.maj 1971.

Miljøogkommunesammenlægning

Ogsådetrekreative miljø havdemanøjneneåbne

for. I 1899spurgtemansåledes Bramming Sogne¬

råd, om dets interesse i at yde tilskud til køb af plantagen ved møllen (Bramming Mølle opført 1885). Resultatet af denne forespørgsel er ikke omtalt,menfå årsenere,i 1907,medvirkede fore¬

ningen aktivt til dannelsen af A/S Bramming Plan¬

tage-det nuværende lystanlæg^-somstiftedesdet¬

teår,_ogi 1910 ydedeman »tilskudefterevne«til plantagensvedligeholdelse.

Kortfør århundredeskiftetvar manaktivt med i spørgsmåletomherredsinddeling. Man anmodede

således justitsministeriet om, at Terpager, Tøm- merby, BrammingHovedgård, Bramming Nygård

og Sdr. Høe måtte komme under Ribe Herred.

Som allerede omtaltvarderi administrativ hense¬

ende detmegetupraktiske,atbysamfundet låitre kommuner/sogne. Detteforhold begyndteman at

røre ved allerede i 1898, _og i 1907 var der for¬

handlinger igang om enmulig kommunesammen¬

lægning for byområdernes vedkommende. Man

var så langt fremme, at foreningen stilede mod

nedsættelseafetudvalg, derspecielt skullevareta¬

ge byboernes interesser. Udvalget etableredes i

1907^-også omtalessagenikkemere, erforment¬

lig stille ebbet udigen,ogførstca.30 årsenerefo¬

rekommer denførste indlemmelseafetbyområde (Mulvad).

Aviser,skorstensfejningogpostvæsen

Der eksisterede et ugeblad i Bramming lige før århundredeskiftet,mendervarønskerfremmeom atfåetdagblad etableret,ogi 1897varforeningen

aktivt med tilatstøttedenne_sag.Man badsåledes

bl.a.HolstedBorgerforeningomatdeltage i agita¬

tionen foretdagblad. Demangesanstrengelser bar frugt:Detblev til den nystiftede avis Landbo-Dag¬

bladet, som eksisterede fra omkring århundrede¬

skiftet tilsommeren 1917, da denneavissammen medenrække andre aviser i landsdelenfusionere¬

de ogblevtil dagbladet Vestkysten.

Hvordan skortensfejersituationen i landsdelen

varopmodårhundredskiftet, vides ikke i skriven¬

destund, menhvoromalting erså lagde forenin¬

gensigiseleni 1898 foratfåenautoriseret skor¬

stensfejer etableret i Bramming. Bramming fik

faktisk sinskorstensfejer. IafsnittetomBramming

i Ribe Amts Vejviser 1906-1908, er der under punktet skorstensfejer anført: Chr.Christensen.

Straks efterbanens/stationensetablering i 1874 foregik postbesørgelseniselvestationsbygningen,

menBorgerforeningen villegerne have et egent¬

ligt posthusoggik igangmedsageni foråret 1907.

Iaugustfikforeningen så meddelelseom,atP&T overvejede at lave banegårdens postekspedition

omtiletpostkontor. Detvaretfremskridt,mendet

var ikke nok. Foreningen ville gerne have post¬

væsnethelt udskilt frajernbanevæsnetsamtbyens postdistrikt deltopitodistrikter. I decembersam¬

meår lovede folketingsmand S. Brorsenat virke

for posthussagen. I 1911 erfarede foreningen, at Brammings storenabo ivest, Esbjerg, forsøgteat inddrageendel afBrammings distrikt^-ogresig¬

nerende vedtog foreningensbestyrelse ikkeatfo¬

retage sig noget desangående, da Borgerforenin¬

gen næppekunne have indflydelse på spørgmålets afgørelse. I spørgsmålet om et posthus skete der noget, fori 1915 bad foreningen trafikministeren

omatdet nyeposthus måtte blive byggetvestfor

stationen. Det blev det i 1917,ogdet sigesatvære Danmarks smalleste posthus. Det skulle nemlig

klemmes ind mellemJernbanegadeog spor 1.

Gader,vejeogstier

Etmegetfyldigtogvæsentligtemnei protokollen

er somnævntgader, vejeogfortove.

Det er af og til tunge emner, man gik i gang med, selv vejflytning. I 1897arbejdedemansåle¬

des medplaneromatflytteDarumvej,såatvink¬

lerneundgås, ligesommanønskede vejen til Ilsted

udbedret.

Færdselsårerne havde endnu ikke fået rigtige

navne,så det kunne knibe medatfinde rundt.Der¬

for nedsattemani 1897etudvalg tilattagesig af fremstilling afbykort, lave forslag til gadenavne

og foranstalte gadeskilte opsatte. Ikke et eneste stedsestegnpå,atkommunen/sognerådetvarind¬

blandeti denne _sag.I 1901 badman amtetom at plante træer langsjernbanevejen (Jernbanegade),

somdavariamtetsregi ligesom Storegade-Ribe- vej.11916 badmankommunenovervejeat optage Fengersallé og Lindegade på regulativet overof¬

fentlige veje.

Deterinteressantaterfarenybyggernes sprog¬

brug i åreneoptiloglige efter århundredeskiftet. I

enby, hvor færdselsårerne endnu blotvar grusve¬

je, taltemankonsekventom, og varsærdelesme¬

get optaget af gangstier eller spadserestier langs

disseveje inde i selve byområdet. Manbrugte ikke

selve ordetfortov.Detteord blevførstalmindeligt

i referaterneetstykkeindei nuværende århundre¬

de, og man stavede det ofte fortoug. Der holdtes

masserafmøderom gangstier/spadserestier, bl.a.

med diverse lodsejere, og man løb ind i alskens vanskeligheder med hensyn til atfå lodsejerne til

atyde fortovsbidragog senereogså kloakbidrag.

Mennogetlykkedes da. Denførste vej, der fik rendesten, varvistnok Jernbanegade. Stenhugger

Nielsen antoges i 1907 til at lave rendesten for 0,70 kr.pr.kvadratalen.

Sammeår forhandledemanmedlodsejerei Høe

om gangsti langs banen til Høe. Sometled i for¬

handlingsresultatet lod Borgerforeningentodreje¬

korsopsætte,menogså dengangvarder folk med

stærke armkræfter. I oktober 1908 var efter en

markedsdag »drejekorsene blevne afrevne, og

manvilleopsættedem påny«.

Foreningen vari øvrigt ikke bange forat ryste opmedlidtpengeiny og næ. I 1908 ydede fore¬

ningen således 30 kr. til anlæggelse af gangsti fra byen til præstegården, som var blevet opført i Nørregade i 1904, ogkommunen ydede 50kr. til

sammesti.

I årene efter århundredskiftetbegyndte man at blive træt af besværet med ventetider ved overkørslenStoregade-Ribevej,somførsthave led

og senerefik bomme. Borgerforeningenvarnatur¬

ligvis med i drøftelsenometablering afeneventu¬

el viadukt. 11915understreges det påetmøde,at

en viadukt burde placeres så langt mod øst som

muligt, hvilket vil sige så tæt ved stationen som

muligt. Iårene 1918-1919 etableredes den berøm¬

teviadukt,somikke mindst efteratdengamledri- vervej i trediverne ophøjedes til hovedvej 11, blev

en flaskehals, dertrafikmæssigt blev et regulært smertensbarn, indtil omfartsvejen vest om byen

kom i 1985.

Handel ogerhverv

Fraca.år 1900, da deårligemarkeder flyttedes fra

dengamle handelsplads

Ålbæk

Fraca.1900ogopmodelhalvtårhundrede fremvarderstoremarkederi Bramming. Hersesmarkedspladsen, hvor rådhuset lig¬

geridag, med Bakkevejens skole, opført 1906, tilvenstre, setmodøst.(Foto: BrammingByhistoriske Arkiv).

Bramming berømt for sine storekreaturmarkeder.

Devarfaktisk i gangi Bramming inden århundre¬

deskiftet,menda uden myndighedernes tilladelse,

så man måtte sno sigog kalde dem nogetandet, nemlig kreaturopkøb.Borgerforeningenvarimpli¬

cereti at arrangere sådant etkreaturopkøb i april

1896.1majsamme år konstateredeman,atda det

ved det afBorgerforeningen foranstaltede kreatur¬

opkøb d. 13. april 1896, hvor der mødteca. 400

kreaturer^-vistesig,atstedet egnede sig udmærket

tilplads for marked forårogefterår, gikman nu i

gangmedatindsamle underskrifter »fraforskelli¬

ge mænd«,og derpåat andrageministeriet omto sådanne markeder.

Atterhaledeman en succeshjem. Det blev vis¬

selig både store og kendte markeder, og i marts 1914arbejdede foreningen påat få et 4. marked

etableretibyensamt etellertohestemarkeder. To

afbyensborgere, Jens MøllerogC. L.Westergård

blev landskendte hestehandlere.

Pengene

Endriftig nybyggerbys handelogvandel fiknatur¬

ligvis efterhånden brug foret pengeinstitut-oget sådant havdemanikke.Ergo måttemanlaveet,og selvfølgeligvar Borgerforeningen impliceret her,

endda i betydeligt omfang. I 1895 nedsatte fore¬

ningenetudvalg, der skullestå for arbejdet medat etablere enbank,og det gik stærkt.

Året

sendtemanindbydelse til »egnensmænd« til teg¬

ning afaktier i »Banken for Bramming og Om¬

egn«. I 1897 søgte foreningen om tilbud på en

byggegrund i byen, hvilket manjo såformentlig

Med hvid kantomvinduernesesherBrammings første bankbygning, opførtogtageti brug 1897-nuStoregade10.Yderst tilven¬

stre»Strygejernet«,derpåNørregade. Yderst tilhøjreseshjørnet af stuehusetpå den gamle Kikkenborg Krogård.

har fået, for samme sommerbyggede man huset Storegade 10 og tog det straks i brugsom bank¬

bygning-byens førstepengeinstitut.

1 1898varforeningen aktivtmed i bestræbelser¬

nepåatfå det farveri,somfarver Andersennetop havde flyttet fra Størsbøl til Bramming, udvidet

med et uldspinderi - og det kom kort efter. Da

markedernevarkommetgodt igang,ønskedefor¬

eningentilsyneladendeat gålidt videre ad denne linie, for i 1901 besluttedes detatforsøgeetableret

entorvedag iBramming. Resultatetheraferikke

omtalt.

Sundshedsforhold

Hvad det_er,der harforårsagetutilfredshed i Bor¬

gerforeningens rækker, får vi desværre ikkenoget at videom, meneteller andet stedvarder_noget,

der haltede, for i september 1897 drøftede man

spørgsmålet: »Er sundhedsforholdene i byen util¬

fredsstillende?«

Mere om dette væsentlige emne hører vi ikke før i 1911. Davedtoggeneralforsamlingenathen¬

stille til sinbestyrelse,atdenskulle henlede sund¬

hedskommissionens opmærksomhed på flere for¬

hold i byen, der trængte til en nærmere under¬

søgelse, men heller ikke hernævnes, hvilke for¬

hold det drejede sigom. I juni samme år oplyste formanden,athan havde tilskrevet sundhedskom¬

missionenomat»trædei virksomhed!«-så det må åbenbart have knebet med samme virksomhed.

Kanhænde detvari de øvrige tobydele, detvar

galt, for på et møde med repræsentanter fra de øvrige to sogne/kommuner henstilledes det, at

»søge den for Bramming Kommune gældende

vandværk,atmani 1915taltemedandelsmejeriets bestyrelseommulighederne foratetablereet»by¬

ens vandværk« i forbindelse med det nyemejeri,

somskulleopføres i Nørregade,og somskulle af¬

løse byens hidtidige (og første) i Storegade 14.

Mejeriet i Nørregade kom til at virke fra 1916-

1968. Dette turdemejeribestyrelsen imidlertid ik¬

ke indladesig på, så den første idé blev skrinlagt.

Foreningen medvirkede så i arbejdet, der førte til etablering afetandelsværki 1921.

Som allerede nævnt i indledningen var en del lodsejere stærkt generet af vejvand, der løb ned i kældrene,ogallerede i 1897 afgik der fra forenin¬

gen enklage tilamtetover, atvand fra landeveje

/begyndelsen afåret1908togmanden nyopførte apoteksbygning ibrug,førstsomhåndkøbsudsalg fraGørding Apotek,senere-

fra 1915-somselvstændigt apotek. Hersesapoteksbygningen modvest.(Foto: Bramming Byhistoriske Arkiv).

sundhedsvedtægt til at gælde også for de andre

kommunersbydele«.Det børhernævnes,atderpå

dette tidspunkt varbosiddende mindst én læge i Bramming. Såvel læge P. N. Fengersomlæge. P.

C.Hinkbølvarpå forskellige tidspunkter i de 21 år

medlem afBorgerforeningens bestyrelse.

Sanitære forhold

Vandværk, nedbør, rendesteneogkloak harenvis indbyrdes forbindelse, så disseemner var manien årrække stærktoptagneaf i nybyggerbyen.

Frastarthavdebyens huse nok hver sin brønd, nogle måske én i fællesskab, menefterhånden fik foreningen så mange ønsker om etablering afet

løb ind ifolks kældre^-selv ved mindreregnskyl.

Storegade-Ribevej og Jernbanegade til stationen

vardaamtsveje. Klagen må have ført tilnoget,for

i 1899 ydede foreningen et tilskud på 150 kr. til kloaksagerne i byen. Den medvirkede således til udførelse afkloakeringsplan for Nørregadeogde¬

leafStoregade i 1909-1910. Amtetogdetrekom¬

munerydedetilskud,ogforeningenvarvillig tilat påtage sigatadministrere anlægget. I 1911 arbej¬

dedeforeningen påatfå kloak ordnet både nordog

sydfor banen, altså i forskellige kommuner. Om¬

kringsammetidspunktvarforeningenengagereti spørgsmålet om etablering afetgasværki Bram¬

ming, men Første Verdenskrig satte en effektiv stopperfor disse planer.

Apotek

Foruden sundhedsvæsnetvar manogsåoptagetaf spørgsmåletometapotek. Detnærmesteapoteklå

iGørding. Bestræbelserne på selv at fået sådant

startede i året1900,ogi 1901 bad foreningenFar¬

maceutisk Medhjælperforening om, atundersøge

hvad dernuburdeforetages foratfå bevilling tilet apotek. Resultatetherafkendes ikke,men i 1902

sendteforeningento repræsentantertil København

foratforhandle medjustitsministerenom »anlæg

afetapotek i Bramming«. Denneindsats måhave

væretnegativ,fori juli 1904 barsledemanmedet forslagomatsøgetilvejebragtethåndkøbsudsalg i Bramming fra Gørding apotek. Dette lykkedes.

Håndkøbsudsalget kom i 1908, i den til formålet

danyopførte bygning, Jernbanegade 6,og i 1915

blevapoteketselvstændigt.Omtrentsamtidig med

starten på bestræbelserne på at få et apotek tog

manogså fat på spørgsmålet omansættelse afen

sygeplejerske i Bramming.

Ligning

Enretiøjnefaldende konstruktion optræder i fore¬

ningen straks efter start. Den 11. december 1895 valgteman enligningskommission påtremedlem-

mer. Som bekendt bruges betegnelsen lignings¬

kommission ivortidom enhøjst officiel instituti¬

on, meni dette tilfælde varder tale om etinstru¬

menttil interntbrug.

Efter de reglerkommissionen fastlagde, skulle foreningens medlemmer deltagei dens udgifter ef¬

ter»formue og lejlighed«plus indmeldelsesgebyr på 25 øreog et årskontingent på 25 øre. Detved ligningen indkomne kaldtesi foreningens love for

»skat«. I 1896 vedtoges det at påligne medlem¬

mernetilsammen 150 kr. ogi 1901 200 kr.

Der var naturligvis også en anden slags skat, nemlig den kommunale. I 1895 noterede man,at Brammings bydel betalte til Brammingsogn/kom¬

mune878kr.,_ogtil Vilslev-Hunderup 142 kr.

Det varnaturligvis ikke økonomiog budgetter

altsammen.Der måtteogså underholdning til-dog

træffes der kun et parnotater herom. I december

1896 nedsatte man således en »balkomité« som

skulle arrangerebal medkaffebord den 12. decem¬

ber, _ogi 1898 arrangeredeman maskebal,og det

varforatundgå opkrævning afdenfrivillige skat^- foreløbig vedtogmanatholde maskebal for med¬

lemmerne oganvende eventuelt overskud til gade¬

belysning. Hvordan dennefestivitasendte,nævnes derintet om, ligesom der heller intet nævnesom

enplanlagtgrundlovsfests forløb i 1902.

Skolevæsen

Også uddannelseafbørnog unge var man meget optagetaf i foreningen. I 1897 skrev mansåledes

til Bramming og Vilslev-Hunderup sogneråd og

gjorde opmærksom på,atder ved kommuneskolen

iBramming,på hjørnet af Rolighedsvej-Jernbane¬

gade, ikke mere bliver undervist i gymnastik,

skønt deristationsbyen fandtes gymnastiksal i by¬

ensførsteforsamlingshus,på hjørnet af Storegade- Pederstræde,somkunne fås tilleje mod»passende godtgørelse«.

Åretefterbeskæftigede mansig med ikkenær¬

meredefineredespørgsmål vedrørende Tømmerby

Derydedesenstorindsats foratvirkeliggøre planerneom enefterskole i Bramming. Den opførtesiforåret-sommeren 1897,ogto¬

gesibrugsammeefterår. Hersesskolen mod nordøst. (Foto: Bramming Byhistoriske Arkiv).

Skole i Sneum sogn. I 1896 nedsatte man et ud¬

valg, der skulle medvirke til oprettelse afenefter¬

skole i Bramming. I februar 1897var man med i

den konstituerendegeneralforsamling i Bramming

Efterskole ogBramming Tekniske Skole. På dette mødevedtogmani øvrigt »straksat afkøbegæst¬

giver Guttorm Sørensen (Kikkenborg)engrund på

en halv tønde land med 60 alen facade mod den projekterede vej fra møllen til Kikkenborg (nu Skolegade) for 500 kr.«. Efterskolen blev straks opførtogtageti brug efteråret 1897,og sammeår

komSkolegade.

Kommunaleemner

Så vidt det har kunnetkonstateres,forekommeror¬

det partipolitik overhovedet ikke i protokollen,

men man ermegetaktiv idet brede, politiskear¬

bejde. 1 1897 blev der således fastlagtetprøvevalg

tilafvikling i december. 1 1907 indbød foreningen vælgerne i Brammings bydel til prøvevalg afeven¬

tuelle kandidater til det kommendesognerådsvalg.

Der kom 42vælgere. Ved håndsoprækningstemte

manom,hvorvidtmanville bindesig til den kan¬

didat, der måtte blive udpeget på mødet. For dette punkt stemte23, medensfemvarimod. Karetma¬

ger P. N. Søndergård valgtes med 17 stemmer.

Igen i 1912 varderet prøvevalg, men ligesom i

1897erresultatet heraf ikke omtalt.

Kirke ogkirkegård

En af de sager, der afstedkom mange møderog megendiskussion,og somstraktesigoverflere år,

varkirke- ogkirkegårdssagen. I protokollener em¬

netomtalthele 32 gange, strækkende sig i tid fra

1898 til 1912.

Medenafstandpåover enkm ud tilsognetshid¬

tidige kirke og kirkegård, Set. Knuds Kirke, be¬

gyndteman i den voksende nybyggerby at indse

ogatføle det upraktiske heri. 1 1898 nedsatte fore¬

ningen daetudvalg,somskulle virke med etable¬

ring afen»assistens-kirkegård« (hjælpekirkegård)

ogenkirke i Bramming by. I 1904 togesdenny¬

opførte præstegård i Nørregade i brug. Kirkegår¬

den blevtageti brugi april 1914, og Set. Ansgar

Kirke indviedes den 12. december 1915.

Retsvæsen

Ved tvistigheder, der endte iretten, måtte mantil Ribe,ogalleredei 1898 forsøgtemanatfå»enju- risdiktionsdag« ^- en retsdag ^- arrangeret i Bram¬

ming,mendetmåværeglippet, for i juli 1914søg¬

teforeningen igen, dennegangdogsammen med Håndværkerforeningen og to sogneråd, hvilket

gavresultat. Bitingsrådet komca. 1920ogfunge¬

rede til 1.april 1973.

Manønskedeogsåenpolitibetjentansati byen.

I 1898 badmanamtetom atfåen sådan,mendet lykkedes åbenbart ikke, for i 1914var mani sving igen med samme emne.I 1915 havde foreningens repræsentanter to samtaler medjustitsministeren

omsagen, ogbyenfik faktiskenpolitibetjent,men hvornår han blev fastboende i byen, vides ikke

med sikkerhed. Det har hidtil ikkeværetmuligtat få fastslået helt nøjagtigt, hvornårpolitibetjenten

fik fastbopæl i Bramming, min ifølgeRibe Amts Vejviser 1906-1908,erderi 1906 bosiddende en

politibetjentTh.ChristenseniBramming. Soman¬

førtvarBorgerforeningen igangmed ansøgninger

både i 1898 og i 1914-1915. Der ernotater, der

dels tyder påat politibetjenten ikke konstant har

væretbosat i Bramming, dels atdet i 1914-1915

udelukkende har været hans distrikts ud¬

strækning/omfang,somharværetaktuel.

I 1912 fikman ensognefoged, for da bad fore¬

ningenpolitimesterenom, »atdennysognefoged

erholderbopæl i stationsbyen uden i øvrigtatblan¬

desig i personspørgsmål!«

Rent internt ordnede man diverse uoverens¬

stemmelser, for i oktober 1898 valgte manet ud¬

valgtilatfungeresomvoldgiftsdomstol, når fore¬

ningens medlemmer ønsker indbyrdes stridigheder bilagt.

Der må allerede på et tidligt tidspunkt have

væretengrundejerforening i Bramming, for i 1910

villeBorgerforeningen forsøgeatfå Grundejerfor¬

eningen tilat indgå som en underafdeling i Bor¬

gerforeningen, men denne idé måtte opgives, da Grundejerforeningen ønskedes bevaret uændret.

Der fandtesdengang hverken huslejenævn eller boliganvisningskontor, så foreningen prøvede at fungere somnogetidenretning, idet foreningens

formand i 1916deltogitremøderomatskaffe lej¬

lighed til otte togbetjente, men det kan jo være

krigstidens unormaleforhold, der spillede ind her.

Indkvartering

Krigsårene 1914-1918sattei øvrigt sitprægpå by¬

en, idetman fikenret omfattende indkvartering.

Sikringsstyrelsens soldater kom til byen. I hvor

stortantal videsikke, meni 1915 sendte forenin¬

genetforslag til sognerådetomatydeettilskud til

deborgere, der har haftindkvartering,men sogne¬

rådetafslogdette.

Året

om,atsikringsstyrkeni Bramming skulle forøges.

Foreningen bad da generalkommandoen om at undlade detteforatskånebeboernefordeforøge¬

deindkvarteringsbyrder. Henstillingen blev efter¬

kommet.

Kilden

Bramming Borgerforenings protokol og andre materialer i Bramming Byhistoriske Arkiv.

Olaf Bak, arkivleder. Født i Bjerring, Viborg Amt, 1922.

Adresse:Sportsvej 7.6740 Bramming.