Redningsmedalje til bondesøn fra Vilslev
og senere læge i Tømmerby og Bramming
AfMagne Juhl
Peder Andersen (sommetidermed tilnavnetRyt¬
ter)fraVilslev stødtejeg først på oplysningerom vedlæsning af Jens Mikkelsen Lauridsensbøger1,
hvor hannævnes somægteskabskandidat nr.8 i et brevfrabroderen,men mere omdette brevog æg¬
teskaberne senere. I sammebognævnes,atPeder
Andersensenereblevlæge i Tømmerbyogderpå i Bramming.
Under omtalen afDoktorgården i Tømmerby i
"Tjæreborgbogen"2 nævnes ikke hvilken doktor, gårdeneropkaldt efter,menkun atder boedeen doktor deri 1800-tallet. Heller ikke i artiklen af Karkov om lægerne i Bramming kommune frem
til19843nævnesPeder Andersen vednavni selve artiklen,menkunsom enbioplysning underetbil¬
lede, så disse ting kan suppleres, og da der ved
gennemgangafkilderneerfundetmegetspænden¬
de oplysninger fra Peder Andersens studietid, må
detværeaf interesse for læserneathøre herom.
Om kilderne
Deførstetrekildereralleredenævnt.
Når dersomherertaleom enlæge,erdet altid naturligtat se,hvad de såkaldte "stater" kanfor¬
tælle. Ved "stater" forståsfortegnelserover perso¬
nermedsammeerhverv elleruddannelse, hvilket f.eks. kan være lægestat, teologstat, juridisk stat ellerenfortegnelseoverfotografer,guldsmede el¬
lerforfattere4.
I dette tilfælde fortæller Den Danske Læge¬
stand5bl.a.følgende, hvor forkortelsererændret til
fuld tekst: Født 12.april 1835 i Vilslev vedRibe, død 1. august 1884i Bramming. Søn af gårdejer
Anders Sørensen og Gunder Mortensdatter. Ved
landvæsenet. Student 1862. Medaille for drukne¬
desredning 16. april 1863. Lægeeksamensomme¬
ren 1870 med karakteren haud I. Praktiserende læge i Vilslev ved Ribe oktober1870, i Tømmerby
ved Varde 1872 ogi Brammingnovember 1880.
Gift 30.april 1875i Jedsted medMarie Margrethe (Grethe)Fogh,født 14. februar 1851 i Jedsted, dat¬
ter afmølleejer Hans Jokum Fogh og Charlotte
Amalie KirstineBolvig.
Depersonligedata kanverificeres ogsuppleres
vedbrugafkirkebøgerneogejendomsforholdved opslagi skøde-ogpanteprotokoller,mendetmest spændendeernok oplysningenom enredningsme¬
dalje. Medaljen for druknedes redningertildelt ef¬
terenredningsaktion,somi sig selv må haveenhi¬
storie.
I marsken ved Vilslev er i forbindelse med stormfloderne druknet flere personer,således også
mintiptiptipoldefarAndersClausen i Hillerup, der
druknede som 44-årig 20. september 1786, og i bogenom Jedstedmølle6erflere beretningerom mænd, der ude i engene overraskedes af floden.
Vedstormfloden oktober 1881 nævnesbl.a. Peder Rytter,som måvære enandenperson,end vores Peder Andersen Rytter. Den lokale avis "Ribe Stiftstidende"ergennemsetpåRibe katedralskole,
ogdennævnerikkenogetomdrukneulykken,men kunfølgende den 28. april 1863: Under 11. denne
måned er student P. Andersen allernådigst tildelt
"MedaillenforDruknedes Redning med Tilladelse tilatbæresamme". Avisen har sikkertikke obser¬
veret, atstudentenvarfra lokalområdet.
Figur1.(For-ogbagside afredningsmedaljen): Medaljefor druknedes redningprægetpå Den Kgl. Mønt. Forsidetekst: FREDE¬
RIK DEN SYVENDEDANMARKSKONGE. Under halsenses navnetpå medaljøren F.KROHN. Bagsidetekst: AF FARENS SVÆLG FREMBLOMSTRER PRIIS OGLØN omgivetafenåben krans af lidtstørresalt-ogferskvandsplanter. Gengives med til¬
ladelsefraLarsStevnsborg,somtakkes for hjælpogfremstilling afbillederne.
Nationalmuseetmenteietvenligtsvar27. april 1992,atoplysningerneomtildelingenkunnevære
gået tabtsammenmed ordenskapitletsøvrige papi¬
rervedChristiansborgs brand i 1884.
Redningsmedaljeselskabet, et sådant findes og
er stiftet 7. september 1884, kunne ikke bidrage
medoplysninger.
Løsningen kom i 1992, hvor Lars Stevnsborg udgav enbog om medaljer og hæderstegn7. Han
blevkontaktetog skaffede kopi af akterne fraPe¬
der Andersens sag, somvistesigatværepå Rigs¬
arkivet, samtsendte fotos afredningsmedalje(se fig.1)med tilladelse tilatbenytte dem,hvorfor her
skalydesstortak.
Redningsaktionenogbelønningen
Selveredningsaktionen erbeskrevetflere steder i sagsakterne,ogda den bedste beskrivelsesynesat
væreijustitsministeriets forestilling (d.v.s.indstil¬
ling) af 8. april 1863 benyttes denne hermed dati¬
dens sprog, hvor eventuelle fejl i renskrivningen
fra dengotiskehåndskrift må tilskrives aktuellear¬
tikelsforfatter:
"Den27. Decemberf A. (forrige år)omformid¬
dagen gik vognmandskarlHansens 12 aargamle
søn Johannes Andreas Christian Hansen tillige¬
med sin yngre broder udpaa isen i stadsgraven
vedNørre Broes Bastion, hvor to større drenge sluttedesigtil dem, de fulgtesnusamlet ad,ogda
devarkommen omtrenttil midtenaf Stadsgraven,
omtrent 10-12 alenfra land, gik isenpå engang itu, ogalle 4 drengefaldt samtidig i vandet. Me¬
dens det lykkedes de to større drenge ved egen
hjælp at komme op på isen igen, bestræbte for¬
nævnteJAC Hansen sigforatfrelse sin broder,
men maatte slippe denne, der sank tilbunds og druknede,hvorefter førstnævnte endnu inogentid kæmpede for atholde sig selv over vandet, men
derpaa tabte bevidstheden, saa at han ikke ved,
hvorledes han blevfrelst.
Af de forbipasserende,der havdesetdrengenes forulykken og ilede til hjælp, var arbejdsmand
Lars Petersendenførste,som sprang udidet ved
landet aabne vandogsvømmede udgjennemvan¬
detefter Hansen. Imellem dette aabne vandogdet sted, hvordrengen laa,somovenfor anførtomtrent midt iStadsgraven,varderimidlertidenstrimmel
is, somikkevarstærk nok tilatbære,hvorforPe¬
tersen maatteslaaeisen itumedsinehænder,men denne anstrengelse i forbindelse med kulden ud¬
mattede hamsaaledes,athan, da han alleredevar nær ved drengen, maatte opgiveforsøgetpaa at redde denne ograabeomhjælp forsigselv, hvor¬
efter han ved hjælp afettil ham udkastettougblev
trukketilandienmegetforkommet tilstand.
Student Peter Andersen, som ligeledes havde begivet sig til Stadsgravenog været øjenvidne til
Petersensredninsforsøg, overveiede imidlertidom etnytforsøg kunde anstillesvedatbefæstetouget til greneneafet ud overStadsgraven hængende
træog omsitliv, datougetellerssyntesfor kort, til
athan kunnenaaedrengen.Medens han bandtto-
ugetomlivet, hørte han drengens nødraab,daPe¬
tersenvendteomefterathave opgivetredningsfor¬
søget,oghansprangda fuldt paaklædt udivandet
ogsvømmede gjennem den aabning, Petersenhav¬
de brudt iisen,hen tildrengen.Idet hans tanker da
centrerede sig paa drengens frelse, bemærkede
hanikke,omhan kundenaaebunden,elleromder
varmudder,som hindrede hansbevægelse, hvori¬
mod hanerindrer, at han kom gjennemituslagne isstykker, ligesomathan, inden han naaedemaa- let, blevstandsetmuligt dervedat touget varfor
kortogmaatte øges.Da hanvarkommet i nærhe¬
denaf drengen, der,saavidt han kunne bedømme,
alleredefleregangehavdeværetunder vandet,og
førsteganggreb efterham, fik han kun fatihans
kasket;menanden (gang)lykkedes dethamatkun¬
de skimtedrengen under vandfladen,atgribe hans
armogholde den fast.Hanhar ikkenogenklarfo¬
restillingom,hvorledes hanerkommeniland med drengen,menantager atværebleventrukketiland
ved hjælp af touget; de tilstedeværende vidner
havdeforklaret,atAndersen bragtedrengen iland
vedsvømning,menatdette vilde haveværetumu¬
ligt, hvis han ikke havdehafttougetomlivetpaa
grund af deforhindringer, isen lagde i vejen, og
fordi vandetnærmestlandvarmegetmudret. Efter
atstudent Andersen varkommet i land med dren¬
gen, var han i høi grad angrebet og kunde ikke
staaepaasinebeen,menmaatteved understøttel¬
seaftoandrepersonerbringes indietnærliggen¬
dehuus, hvor denfornødne pleie blev givet saavel
hamsomdenreddededreng. Dadevarkommetsig noget,blev drengen sendt til hospitalet,ogAnder¬
senbegavsighjem, hvor han nogle dage eftervar mindre vel tilpas, uden atiøvrigt detpræsterede
harefterladtnogenfor hans helbred skadelige føl¬
ger.Hvorlænge Andersen havdeværetivandet,er
opgjivetforskjelligt, selv mener han, at det har
væretmellem10 og20 minutter".
Dette var beskrivelsen af selve redningsaktio¬
nen.Efterfølgende sketeenvurdering af detored-
ningsmænd aktion,ogdennevurderingvarretom¬
fattende, idet politiet i København holdt forhør,
hvilket resulterede i udskrift fraKjøbenhavns cri-
minal ogpolitiret. Det videre forløb kan vises med
en del af udskrift fra Sunds-Gudme Herreders samtLehns Birkspolitiprotocol, hvor vinufinder
Peder AndersensomhuslærerpåFynfra 2. febru¬
ar 1863:
"Aar 1862(må skullevære1863) den 19.febru¬
ar blev herredernes og birkets politiret sadpaa
herredstinget i Svendborg ogadministreret af ju- stitsraad Thorup i overværelse af undertegnede retsvidner, hvor daforetoges:
Forhørnr.16/1863 tiloplysningometrednings- tilfælde, hvorved student P. Andersen har reddet drengen Johannes Andreas Christian Hansenfra
atdrukne.
Forhørsdommeren fremlagde en skrivelse fra Kjøbenhavns kriminal- ogpolitirets 5. kriminal¬
kammeraf 10. dennes med bilagt forhørsudskrift
medanmodningom,at etnærmereforhørmaatte blive optaget i anledning af det omskrevne red- ningstilfælde over student, huuslærer hos hof¬
jægermesterSehestedtpaa Broholm, P. Andersen".
VedforhøretgavPeder Andersen sin version af forløbet,ogdenerudmærketindføjet i ovenståen¬
de indstilling fra justitsministeriet og skal derfor
ikkegentages,menkan læses på lokalhistoriskar¬
kiv iBramming eller i Vilslev, hvorenkopieraf¬
leveret af hele materialet.
Resultatet af undersøgelserne resulterede i en
indstilling fraKøbenhavnsmagistratogden allere¬
denævnte forestilling af 8. april 1963, hvor selve indstillingen lyder:
"IenafKbhs Magistrat hertil indsendt skrivelse
harDirektionenforSelskabetforDruknedes og andreSkindødesRedninganbefaletStudent P. An¬
dersen til atforundes medaillen for druknedes redning med tilladelse tilatbæresamme, idet be¬
meldte direktion harfremhævet, atAndersen ved
sin ædle daad har udsatsigfor livsfare, ogdren¬
gen Hansens redning fra døden maa tilskrives
hans mod og udholdenhed. Til denne indstilling
harfremdeles bemeldte magistrat sluttetsig.
Ogsaa jeg maa være af den formening,at der
paa grund af ovenanførte med det nævnte red- ningstilfælde forbundne omstændigheder turde
være anledning til at give Student Andersen en
paaskjønelse afhans ved denommeldte leilighed
udviste modige og opofrende forhold, hvilken anerkjendelse formentlig passendeioverensstem¬
melse med deheromgjorde forslag kunne bestaae i,atder tildeles ham medaillenfor druknedesred¬
ningmed tilladelse tilatbæresamme.Idetjegend¬
nuskal tillademigatbemærke,atjegsom en an¬
erkjendelse af den udholdenhed og behjertethed
somarbejdsmandPetersen har lagtfordagen ved detafhamforetagne redningforsøg (af de til ju¬
stitsministeriets disposition staaende midler) i
overensstemmelse med et af — direktion og Kbhs. Magistratgjorde indstillinger — attil-
stæde ham denfuldevedplakat1. juli 1813fast¬
sattepengebelønningaf16 Rd, skal jeg i henhold
til alt detovenanførte tillade mig i dybeste under¬
danighedatindstille:atdetmaattebehage D(eres) Maj(estæt) alln(allernådigst) atforunde Student
PeterAndersen Medaillenfor Druknedes Redning
med tilladelse tilatbæresamme".
Kabinettet bifaldtindstillingen 11. april, hvoref¬
ter Peder Andersen fik sin medalje, og arbejds¬
mand Pedersen fik 16rigsdalersombelønning for
sin indsats. Som nævnt nåede nyheden hjemeg¬
nensavisden28.april.
Medaljen, somblev tildelt af Frederik VII, ses
på fig. 1. Ifølge Stevnsborgsbog7 side 97 prægedes
63 sølvmedaljer med øskenog67 uden, foruden 4
afguld, hvor sidstnævnte 4 alle uddeltes til søfolk ifølge sammebog side 373. Medaljerne uddeltes
kun tilredningsfolk, der selv havdeværetudsat for livsfare; deraf behovet for den omfattende vurde¬
ring af indsatsen.
Hvor Peder Andersens medalje er blevet afer
uoplyst, menhvis nogenhar bevaret den, har de
hermed dens historie.
Student oghuslærer
Peder Andersen blev student i 1862, hvor hanvar 27 årgammel. Men han havde joogsåførstværet vedlandbruget.
Hvorfor han valgte atblive læge er uvist. Han
har således ikke kendt sin oldemor Gunder Mi- chelsdatter, dervarjordemoder i Vilslev ogJern¬
ved(semere omdenneogmanden Jørgen Peder¬
seni artikel i Fra Ribeamt19938),idet hun døde 5.
februar1813,oghan fødtes først i 1835. Også bro¬
deren Morten Andersen, dervar født 16. februar 1833, blev først student i 1867 som 32-årig. Om
hamnævnerDanmarkspræstehistorie9bl.a.,athan
varvedlandbruget til sit 23. år, hvorefter han var
på Rødding højskole, og han deltog i 1864 i kri¬
gen,hvorhan blev fangetvedSankelmarkogført
til Wittenberg, hvorfra det lykkedes ham ved en meget æventyrlig flugt over Rusland at komme hjemogattermelde sig ved hæren. Denne historie
måventetilenanden gang.Her skal blotnævnes, athan blevpræsti Balslev og Ejby påFyn, hvor
han bevarede interessen for landbruget og selv drevpræstegårdens jord.Han døde3. april 1900.
Den 2. januar 1863 tiltrådte Peder Andersen
ansættelsensom huslærer på godset Broholm på Sydfyn hos kammerherre N. F. B. Sehestedt (1813-1882). Sehestedtvarmegethistorisk inter¬
esseret og kastede sig allerede som ung over ar¬
kæologienog nævnesfortsat i forbindelse med ud¬
gravningerne i LundeborgogGudme10somforfat¬
tertil "Fortidsminder og oldsager fra egnen om Broholm" fra 1878 ogden efter hans død udkomne
"Archæologiske undersøgelser 1878-1881". Om
Peder Andersen har haft interesse forhistorie, vi¬
des ikke.
De medicinske studier afsluttedes iKøbenhavn
sommeren 1870,ogallerede fra oktobersammeår
kaldes hanpraktiserende lægei fødebyen Vilslev.
Nogenstørrepraktisk uddannelse påhospitaler ef¬
terembedseksamen,somvi kender idag, hvoren
praktiserende læge i henhold til bekendtgørelse
om uddannelse af alment praktiserende læger
mindst skal have 60 måneders uddannelse efter ek¬
samen,fik Peder Andersen ikke.
Doktorgårdeni Tømmerby
Johan P. Karkov, der var læge i Bramming fra 1946, fortællerom sin farfars besøg hos lægen i Tømmerby3: "Min farfarvarfødt i 1848. Som dra¬
gon i
Århus
får han i 1868 blødende mavesår.Hjemmepå orlovsøgtehanen læge i Tømmerby.
Hanmåtteienmåned overhovedet ikkenyde andet
end skummetmælk. Han tabte 40pund-men ma¬
ven varhelbredtfor stedse. Han blev 82årgam¬
mel. Derliggeren gård i Tømmerby,som hedder Doktorgården.Derskal han haveboet. Jegharik¬
ke kunnetskaffe sikre oplysningeromdenne læge.
Måske det har været en feltskær eller en klog
mand".
Årstallet 1868 passer ikke med, at det skulle
værePederAndersen,somdragonKarkovmødte,
mendet kanmåskeogså haveværetetparårsene¬
re. At Doktorgården iTømmerby harnummer17 fremgår afTjæreborgbogen2ogiskøde-ogpante¬
protokollen11 19.2.1871 findes dokumentation for,
at doktoren er vores Peder Andersen fra Vilslev (her med moderneretskrivning): "Jeg undertegne¬
degårdmandPeder LauridsenafTømmerbytilstår
oghermed vitterliggør,atjeg ihenhold til forans¬
tåendekøbekontrakt hermed tilskøderhr.praktise¬
rendelæge Peder Andersen fra Vilslev min tidlige¬
reejendomsgårdmatrikelnr.17 af Tømmerby—til¬
hørende migefter skøde af 16.junitinglyst 22.no¬
vember 1833samtmoseparcellen afRavnsømose-
Skødet blev aflyst 7.6.1892, men forinden var Andersen startet sompraktiserende læge i Bram¬
ming.
Figur2 (billede afhus i Bramming): Brammingsførste lægebolig, opført af Peder Andersen ica.1880ogbrugtsomlageboligtil hansdød i 1884. NuværendeStoregade 29iBramming. Original i lokalhistorisk arkiv i Bramming (nr. 287-1980).
Brammings førstelæge
Ifølge Karkov3 varder ikke nogen læge i Bram¬
ming, føretkonsortium i 1890 trådte i forhandlin¬
ger med Palmer Nathanael Fenger (Ifølge Den
danske Lægestand12 var han født 13.7.1862 nær Horsens ogdøde 18.11.1926 i Askov i Wisconsin).
Peder Andersenvarimidlertidlæge derfranovem¬
ber 1880 og til sin død 1.8.1884. Hanmå således opfattessomdenførstelæge idennyestationsby,
hvor han byggede bolig, som senere blev hotel Sommerlyst (fig.2).Adressenpåhuseter nuStore¬
gade 29 iBramming. 1 1880 kaldtes området fort¬
satMulvad.
Det lokalhistoriske arkiv i Bramming har ikke oplysninger om hans lægevirke ellerom hansef¬
terkommere.
Omægteskabskandidaterog om Peder Andersensfamilieforhold
Broderen Morten Andersen skrev den20.6.1859et
sjovt brevom10 mulige ægteskabskandidaterog-
kandidatinder1medet tillæg om yderligere 4 par.
Nogleafparrenesvidereskæbnenævnesi Laurid¬
sens spændende bog, som historisk samfund bør
lade genoptrykke (alle 6 bind!), da demange op¬
lysninger må have interesse for alle med aner i
Vilslev.
Someteksempel påetsådantparskal hernæv¬
nes nr. 7, hvor brevet lyder: "Morten Pedersen, Darum, med en rig københavner". Lauridsen tilføjer (side 155 i bogen 1: "Kandidatnr. 7, Mor¬
tenPederseni Darumervistnokenfætter til brev¬
skriveren og kendes isåfald bedst under navnet
"MortenSmed"i DarumMidtby. Han vargiftog havde 3 børn, men om hans kone var "en rig københavner"er vistnok usikkert". Morten Smed
varrigtignokenfætter til MortenogPeder Ander¬
sen,ogendeligvarhan bror til min oldefar Chri¬
sten Hansen Pedersen. Deto gange to brødreog fætre var henholdsvis sønner af Peder Hansen ChristensenogMaren MortensdattersamtAnders SørensenRytterogGunder Mortensdatter. Mødre¬
ne varsøstre ogenddagiftsammedag, nemlig den
23.10.1829 i Vilslev. Deres forældre var Morten Jensen med tilnavnet Kromand og Gunder Marie Jørgensdatter,hvor sidstnævntes korrekte fødsels¬
tidspunktvar1775ogdåb 19.12. i Vilslevogikke
som nævnt i Fra Ribe Amt i artiklenom hendes forældre ogsølvstobene8.
Morten Smed varikke gift meden rig køben¬
havnermenblevgift iDarum den 25.11.1864 med
AneDortheaPedersen, dervarfødt i 1844 i Bram¬
ming, og hendesforældre boedeved brylluppet i Allerup.
Peder Andersensættes i brevetfra 1859 i for¬
bindelsemedenmøllersdatteri København. Det blev rigtig noken møllerdatter, men hun varfra
Jedstedmølle,ogde blevgift 30. april 1875 i Vils¬
lev. Hanvarda 40 årgammel, oghustruen Marie Margrethe Foghvar24 årogdatter af møller Fogh,
omhvemmere findes ibogenomJedsted mølle6
fraside65, hvoraf det bl.a. fremgår,atmed møller Foghs overtagelse af møllen i 1839 indledtesen ar¬
bejdets tid i møllen.
Ægteparret fik ifølge Sneum kirkebogsønnerne Holger Joakim i 1876 og Aksel Charles Gunni i
1877 samt en datterGunder Charlotte Margrethe Thyra i 1879.
Ifølge Hunderup kirkebog bind 13 døde Peder Andersen, gift, praktiserende læge, på Mulvad
mark den 1.august1884 49 år gammel.
Enken blevgift igen i Hunderup kirke den 22.
februar 1888 med LarsJørgensen,ungkarlog gen-
darmerisergeant ved Bramminge station, født i
Hygum 13. januar 1857 somsønaf husmandJør¬
genLarsen. Ensønafdetteægteskab fødtes 21. ju¬
li 1888 og blev døbt Hans Joachim Fogh Jør¬
gensen. Nogen systematiskeftersøgning afoplys¬
ningeromefterkommereerikkegennemført.
Alt i alt blev detenkortperiode,Peder Ander¬
sen virkede som læge og så endda i henholdsvis Vilslev, Tømmerby og Bramming. Det erderfor
måske ikke så sært, atder ikke erfundetsporher¬
af,menalligevel findes hanslivsforløbværdatføl¬
ge. Det var ikke almindeligt på det tidspunkt at bondesønnerlæste medicin ellerteologi.
Magne Juhl, født 1947 i Jemved, overlæge, lic.med., Ræve¬
højen 2, 8800 Viborg. Artikler til Lokalårbogen for Bramming
kommunesamtFraRibe Amt.
Noter:
1. JensMikkelsen Lauridsen: Minslægtshistorie, udgivet af historisk samfund for Ribeamt1944, bindVNæsbjergslægten, side 152-156.
2. Jens Kuskm.fl.:Tvillingsogne af GeestogMarsk: Sneumog Tjæreborg,Tjæreborg 1977, bind2 side 294-295.
3. Johan P. Karkov: Lægerne i Bramming kommune frem til
1984.Lokalårbogen 1984, Lokalhistorisk forening for Bram¬
ming kommune, side 76-88.
4. Hans H. Worsøe: Find dine rødder. Politikenshåndbog i slægtshistorie, 1987 side 45-46.
5. K.Carøe: Den DanskeLægestand,suppl. til 7. udgave, Kø¬
benhavn1904, side 3.
6. HansDuborg: Jedsted Mølle, Kongeaaog egn,fortidog nu¬
tid.Bramming1934 side 76-79.
7. LarsStevnsborg: DanmarksRiges MedaljerogHæderstegn 1670-1990, Ordenshistorisk selskab 1992. Side 75-80+91-102
+373.
8.Magne Juhl: Omenjordemoder. Fra Ribe Amt 1993 bind
XXV1-1 side 85-91.
9. Max Grohshenning og Th. Hauch-Fausbøll: Danmarks præstehistorie, 1884-1911, København 1914, bind 1 side 61.
10. P.O. Thomsenetal.:Lundeborg-enhandelsplads fra jer¬
nalderen,Svendborg1993side 47.
11.Skøde-ogpanteprotokol,LandsarkivetiViborg arkivalieB 84 SP 23 side130, skøde L.no.551/1871.
12. Den danskelægestand, 11. udg. DaDL København 1936 si¬
de 248.