Redningsmedalje til bondesøn fra Vilslev og senere læge i Tømmerby og Bramming

Redningsmedalje til bondesøn fra Vilslev

og senere læge i Tømmerby og Bramming

AfMagne Juhl

Peder Andersen (sommetidermed tilnavnetRyt¬

ter)fraVilslev stødtejeg først på oplysningerom vedlæsning af Jens Mikkelsen Lauridsensbøger1,

hvor hannævnes somægteskabskandidat nr.8 i et brevfrabroderen,men mere omdette brev_{og æg¬}

teskaberne senere. I sammebognævnes,atPeder

Andersensenereblevlæge i Tømmerbyogderpå i Bramming.

Under omtalen afDoktorgården i Tømmerby i

"Tjæreborgbogen"2 nævnes ikke hvilken doktor, gårdeneropkaldt efter,menkun atder boedeen doktor deri 1800-tallet. Heller ikke i artiklen af Karkov om lægerne i Bramming kommune frem

til19843nævnesPeder Andersen vednavni selve artiklen,menkunsom enbioplysning underetbil¬

lede, så disse ting kan suppleres, og da der ved

gennemgangafkilderneerfundetmegetspænden¬

de oplysninger fra Peder Andersens studietid, må

detværeaf interesse for læserneathøre herom.

Om kilderne

Deførstetrekildereralleredenævnt.

Når dersomherertaleom enlæge,erdet altid naturligtat se,hvad de såkaldte "stater" kanfor¬

tælle. Ved "stater" forståsfortegnelserover perso¬

nermedsammeerhverv elleruddannelse, hvilket f.eks. kan være lægestat, teologstat, juridisk stat ellerenfortegnelseoverfotografer,guldsmede el¬

lerforfattere4.

I dette tilfælde fortæller Den Danske Læge¬

stand5bl.a.følgende, hvor forkortelsererændret til

fuld tekst: Født 12.april 1835 i Vilslev vedRibe, død 1. august 1884i Bramming. Søn af gårdejer

Anders Sørensen _og Gunder Mortensdatter. Ved

landvæsenet. Student 1862. Medaille for drukne¬

desredning 16. april 1863. Lægeeksamensomme¬

ren 1870 med karakteren haud I. Praktiserende læge i Vilslev ved Ribe oktober1870, i Tømmerby

ved Varde 1872 ogi Brammingnovember 1880.

Gift 30.april 1875i Jedsted medMarie Margrethe (Grethe)Fogh,født 14. februar 1851 i Jedsted, dat¬

ter afmølleejer Hans Jokum Fogh og Charlotte

Amalie KirstineBolvig.

Depersonligedata kanverificeres ogsuppleres

vedbrugafkirkebøgerneogejendomsforholdved opslagi skøde-ogpanteprotokoller,mendetmest spændendeernok oplysningenom enredningsme¬

dalje. Medaljen for druknedes redningertildelt ef¬

terenredningsaktion,somi sig selv må haveenhi¬

storie.

I marsken ved Vilslev er i forbindelse med stormfloderne druknet flere personer,således også

mintiptiptipoldefarAndersClausen i Hillerup, der

druknede som 44-årig 20. september 1786, og i bogenom Jedstedmølle6erflere beretningerom mænd, der ude i engene overraskedes af floden.

Vedstormfloden oktober 1881 nævnesbl.a. Peder Rytter,som måvære enandenperson,end vores Peder Andersen Rytter. Den lokale avis "Ribe Stiftstidende"ergennemsetpåRibe katedralskole,

ogdennævnerikkenogetomdrukneulykken,men kunfølgende den 28. april 1863: Under 11. denne

måned er student P. Andersen allernådigst tildelt

"MedaillenforDruknedes Redning med Tilladelse tilatbæresamme". Avisen har sikkertikke obser¬

veret, atstudentenvarfra lokalområdet.

Figur1.(For-ogbagside afredningsmedaljen): Medaljefor druknedes redningprægetpå Den Kgl. Mønt. Forsidetekst: FREDE¬

RIK DEN SYVENDEDANMARKSKONGE. Under halsenses navnetpå medaljøren F.KROHN. Bagsidetekst: AF FARENS SVÆLG FREMBLOMSTRER PRIIS OGLØN omgivetafenåben krans af lidtstørresalt-ogferskvandsplanter. Gengives med til¬

ladelsefraLarsStevnsborg,somtakkes for hjælpogfremstilling afbillederne.

Nationalmuseetmenteietvenligtsvar27. april 1992,atoplysningerneomtildelingenkunnevære

gået tabtsammenmed ordenskapitletsøvrige papi¬

rervedChristiansborgs brand i 1884.

Redningsmedaljeselskabet, et sådant findes og

er stiftet 7. september 1884, kunne ikke bidrage

medoplysninger.

Løsningen kom i 1992, hvor Lars Stevnsborg udgav enbog om medaljer og hæderstegn7. Han

blevkontaktet_og skaffede kopi af akterne fraPe¬

der Andersens sag, somvistesigatværepå Rigs¬

arkivet, samtsendte fotos afredningsmedalje(se fig.1)med tilladelse tilatbenytte dem,hvorfor her

skalydesstortak.

Redningsaktionenogbelønningen

Selveredningsaktionen erbeskrevetflere steder i sagsakterne,ogda den bedste beskrivelsesynesat

væreijustitsministeriets forestilling (d.v.s.indstil¬

ling) af 8. april 1863 benyttes denne hermed dati¬

dens sprog, hvor eventuelle fejl i renskrivningen

fra dengotiskehåndskrift må tilskrives aktuellear¬

tikelsforfatter:

"Den27. Decemberf A. (forrige år)omformid¬

dagen gik vognmandskarlHansens 12 aargamle

søn Johannes Andreas Christian Hansen tillige¬

med sin yngre broder udpaa isen i stadsgraven

vedNørre Broes Bastion, hvor to større drenge sluttedesigtil dem, de fulgtesnusamlet ad,ogda

devarkommen omtrenttil midtenaf Stadsgraven,

omtrent 10-12 alenfra land, gik isenpå engang itu, ogalle 4 drengefaldt samtidig i vandet. Me¬

dens det lykkedes de to større drenge ved egen

hjælp at komme op på isen igen, bestræbte for¬

nævnteJAC Hansen sigforatfrelse sin broder,

men maatte slippe denne, der sank tilbunds og druknede,hvorefter førstnævnte endnu i^nogentid kæmpede for atholde sig selv over vandet, men

derpaa tabte bevidstheden, saa at han ikke ved,

hvorledes han blevfrelst.

Af de forbipasserende,der havdesetdrengenes forulykken og ilede til hjælp, var arbejdsmand

Lars Petersendenførste,som sprang udidet ved

landet aabne vand_ogsvømmede udgjennemvan¬

detefter Hansen. Imellem dette aabne vandogdet sted, hvordrengen laa,somovenfor anførtomtrent midt iStadsgraven,varderimidlertidenstrimmel

is, somikkevarstærk nok tilatbære,hvorforPe¬

tersen maatteslaaeisen itumedsinehænder,men denne anstrengelse i forbindelse med kulden ud¬

mattede hamsaaledes,athan, da han alleredevar nær ved drengen, maatte opgiveforsøget^paa at redde denne ograabeomhjælp forsigselv, hvor¬

efter han ved hjælp afettil ham udkastettougblev

trukketilandienmegetforkommet tilstand.

Student Peter Andersen, som ligeledes havde begivet sig til Stadsgravenog været øjenvidne til

Petersensredninsforsøg, overveiede imidlertidom etnytforsøg kunde anstillesvedatbefæstetouget til greneneafet ud overStadsgraven hængende

træog omsitliv, datougetellerssyntesfor kort, til

athan kunnenaaedrengen.Medens han bandtto-

ugetomlivet, hørte han drengens nødraab,daPe¬

tersenvendteomefterathave opgivetredningsfor¬

søget,oghansprangda fuldt paaklædt udivandet

ogsvømmede gjennem den aabning, Petersenhav¬

de brudt iisen,hen tildrengen.Idet hans tanker da

centrerede sig paa drengens frelse, bemærkede

hanikke,omhan kundenaaebunden,elleromder

varmudder,som hindrede hansbevægelse, hvori¬

mod hanerindrer, at han kom gjennemituslagne isstykker, ligesomathan, inden han naaedemaa- let, blevstandsetmuligt dervedat touget varfor

kort_ogmaatte øges.Da hanvarkommet i nærhe¬

denaf drengen, der,saavidt han kunne bedømme,

alleredefleregangehavdeværetunder vandet,og

førsteganggreb efterham, fik han kun fatihans

kasket;menanden (gang)lykkedes dethamatkun¬

de skimtedrengen under vandfladen,atgribe hans

armogholde den fast.Hanhar ikkenogenklarfo¬

restilling^om,hvorledes hanerkommeniland med drengen,^menantager atværebleventrukketiland

ved hjælp af touget; de tilstedeværende vidner

havdeforklaret,atAndersen bragtedrengen iland

vedsvømning,menatdette vilde haveværetumu¬

ligt, hvis han ikke havdehafttougetomlivetpaa

grund af deforhindringer, isen lagde i vejen, og

fordi vandetnærmestland^varmegetmudret. Efter

atstudent Andersen varkommet i land med dren¬

gen, var han i høi grad angrebet og kunde ikke

staaepaasinebeen,menmaatteved understøttel¬

seaftoandrepersonerbringes indietnærliggen¬

dehuus, hvor denfornødne pleie blev givet saavel

hamsomdenreddededreng. Dadevarkommetsig noget,blev drengen sendt til hospitalet,ogAnder¬

senbegavsighjem, hvor han nogle dage eftervar mindre vel tilpas, uden atiøvrigt detpræsterede

harefterladtnogenfor hans helbred skadelige føl¬

ger.Hvorlænge Andersen havdeværetivandet,er

opgjivetforskjelligt, selv mener han, at det har

væretmellem10 og20 minutter".

Dette var beskrivelsen af selve redningsaktio¬

nen.Efterfølgende sketeenvurdering af detored-

ningsmænd aktion,ogdennevurderingvarretom¬

fattende, idet politiet i København holdt forhør,

hvilket resulterede i udskrift fraKjøbenhavns cri-

minal ogpolitiret. Det videre forløb kan vises med

en del af udskrift fra Sunds-Gudme Herreders samtLehns Birkspolitiprotocol, hvor vinufinder

Peder AndersensomhuslærerpåFynfra 2. febru¬

ar 1863:

"Aar 1862(må skullevære1863) den 19.febru¬

ar blev herredernes og birkets politiret sadpaa

herredstinget i Svendborg ogadministreret af ju- stitsraad Thorup i overværelse af undertegnede retsvidner, hvor daforetoges:

Forhørnr.16/1863 tiloplysningometrednings- tilfælde, hvorved student P. Andersen har reddet drengen Johannes Andreas Christian Hansenfra

atdrukne.

Forhørsdommeren fremlagde en skrivelse fra Kjøbenhavns kriminal- ogpolitirets 5. kriminal¬

kammeraf 10. dennes med bilagt forhørsudskrift

medanmodningom,at etnærmereforhørmaatte blive optaget i anledning af det omskrevne red- ningstilfælde over student, huuslærer hos hof¬

jægermesterSehestedtpaa Broholm, P. Andersen".

Vedforhøret_gavPeder Andersen sin version af forløbet,ogdenerudmærketindføjet i ovenståen¬

de indstilling fra justitsministeriet og skal derfor

ikkegentages,menkan læses på lokalhistoriskar¬

kiv iBramming eller i Vilslev, hvorenkopieraf¬

leveret af hele materialet.

Resultatet af undersøgelserne resulterede i en

indstilling fraKøbenhavnsmagistratogden allere¬

denævnte forestilling af 8. april 1963, hvor selve indstillingen lyder:

"IenafKbhs Magistrat hertil indsendt skrivelse

harDirektionenforSelskabetforDruknedes og andreSkindødesRedninganbefaletStudent P. An¬

dersen til atforundes medaillen for druknedes redning med tilladelse tilatbæresamme, idet be¬

meldte direktion harfremhævet, atAndersen ved

sin ædle daad har udsatsigfor livsfare, ogdren¬

gen Hansens redning fra døden maa tilskrives

hans mod og udholdenhed. Til denne indstilling

harfremdeles bemeldte magistrat sluttetsig.

Ogsaa jeg maa være af den formening,at der

paa grund af ovenanførte med det nævnte red- ningstilfælde forbundne omstændigheder turde

være anledning til at give Student Andersen en

paaskjønelse afhans ved denommeldte leilighed

udviste modige og opofrende forhold, hvilken anerkjendelse formentlig passendeioverensstem¬

melse med deheromgjorde forslag kunne bestaae i,atder tildeles ham medaillenfor druknedesred¬

ningmed tilladelse tilatbæresamme.Idetjegend¬

nuskal tillademigatbemærke,atjegsom en an¬

erkjendelse af den udholdenhed og behjertethed

somarbejdsmandPetersen har lagtfordagen ved detafhamforetagne redningforsøg (af de til ju¬

stitsministeriets disposition staaende midler) i

overensstemmelse med et af — direktion og Kbhs. Magistratgjorde indstillinger — attil-

stæde ham denfuldevedplakat1. juli 1813fast¬

sattepengebelønningaf16 Rd, skal jeg i henhold

til alt detovenanførte tillade mig i dybeste under¬

danighedatindstille:atdetmaattebehage D(eres) Maj(estæt) alln(allernådigst) atforunde Student

PeterAndersen Medaillenfor Druknedes Redning

med tilladelse tilatbæresamme".

Kabinettet bifaldtindstillingen 11. april, hvoref¬

ter Peder Andersen fik sin medalje, og arbejds¬

mand Pedersen fik 16rigsdalersombelønning for

sin indsats. Som nævnt nåede nyheden hjemeg¬

nensavisden28.april.

Medaljen, somblev tildelt af Frederik VII, ses

på fig. 1. Ifølge Stevnsborgsbog7 side 97 prægedes

63 sølvmedaljer med øskenog67 uden, foruden 4

afguld, hvor sidstnævnte 4 alle uddeltes til søfolk ifølge sammebog side 373. Medaljerne uddeltes

kun tilredningsfolk, der selv havdeværetudsat for livsfare; deraf behovet for den omfattende vurde¬

ring af indsatsen.

Hvor Peder Andersens medalje er blevet afer

uoplyst, menhvis nogenhar bevaret den, har de

hermed dens historie.

Student oghuslærer

Peder Andersen blev student i 1862, hvor hanvar 27 årgammel. Men han havde joogsåførstværet vedlandbruget.

Hvorfor han valgte atblive læge er uvist. Han

har således ikke kendt sin oldemor Gunder Mi- chelsdatter, dervarjordemoder i Vilslev ogJern¬

ved(semere omdenneogmanden Jørgen Peder¬

seni artikel i Fra Ribeamt19938),idet hun døde 5.

februar1813,_oghan fødtes først i 1835. Også bro¬

deren Morten Andersen, dervar født 16. februar 1833, blev først student i 1867 som 32-årig. Om

hamnævnerDanmarkspræstehistorie9bl.a.,athan

varvedlandbruget til sit 23. år, hvorefter han var

på Rødding højskole, og han deltog i 1864 i kri¬

gen,hvorhan blev fangetvedSankelmarkogført

til Wittenberg, hvorfra det lykkedes ham ved en meget æventyrlig flugt over Rusland at komme hjemogattermelde sig ved hæren. Denne historie

måventetilenanden gang.Her skal blotnævnes, athan blevpræsti Balslev og Ejby påFyn, hvor

han bevarede interessen for landbruget og selv drevpræstegårdens jord.Han døde3. april 1900.

Den 2. januar 1863 tiltrådte Peder Andersen

ansættelsensom huslærer på godset Broholm på Sydfyn hos kammerherre N. F. B. Sehestedt (1813-1882). Sehestedtvarmegethistorisk inter¬

esseret og kastede sig allerede som ung over ar¬

kæologienog nævnesfortsat i forbindelse med ud¬

gravningerne i LundeborgogGudme10somforfat¬

tertil "Fortidsminder _og oldsager fra ^egnen om Broholm" fra 1878 ogden efter hans død udkomne

"Archæologiske undersøgelser 1878-1881". Om

Peder Andersen har haft interesse forhistorie, vi¬

des ikke.

De medicinske studier afsluttedes iKøbenhavn

sommeren 1870,ogallerede fra oktobersammeår

kaldes hanpraktiserende lægei fødebyen Vilslev.

Nogenstørrepraktisk uddannelse påhospitaler ef¬

terembedseksamen,^somvi kender idag, hvoren

praktiserende læge i henhold til bekendtgørelse

om uddannelse af alment praktiserende læger

mindst skal have 60 måneders uddannelse efter ek¬

samen,fik Peder Andersen ikke.

Doktorgårdeni Tømmerby

Johan P. Karkov, der ^var læge i Bramming fra 1946, fortæller^om sin farfars besøg hos lægen i Tømmerby3: "Min farfarvarfødt i 1848. Som dra¬

gon i

Århus

Hjemmepå orlovsøgtehanen læge i Tømmerby.

Hanmåtteienmåned overhovedet ikkenyde andet

end skummetmælk. Han tabte 40pund-men ma¬

ven varhelbredtfor stedse. Han blev 82årgam¬

mel. Derliggeren gård i Tømmerby,^som hedder Doktorgården.Derskal han haveboet. Jegharik¬

ke kunnetskaffe sikre oplysningeromdenne læge.

Måske det har været en feltskær eller en klog

mand".

Årstallet 1868 _passer ikke med, at det skulle

værePederAndersen,somdragonKarkovmødte,

mendet kanmåskeogså haveværetetparårsene¬

re. At Doktorgården iTømmerby harnummer17 fremgår afTjæreborgbogen2ogiskøde-ogpante¬

protokollen11 19.2.1871 findes dokumentation for,

at doktoren er vores Peder Andersen fra Vilslev (her med moderneretskrivning): "Jeg undertegne¬

degårdmandPeder LauridsenafTømmerbytilstår

oghermed vitterliggør,atjeg ihenhold til forans¬

tåendekøbekontrakt hermed tilskøderhr.praktise¬

rendelæge Peder Andersen fra Vilslev min tidlige¬

reejendomsgårdmatrikel^nr.17 af Tømmerby—til¬

hørende migefter skøde af 16.junitinglyst 22.no¬

vember 1833samtmoseparcellen afRavnsømose-

Skødet blev aflyst 7.6.1892, men forinden var Andersen startet sompraktiserende læge i Bram¬

ming.

Figur2 (billede afhus i Bramming): Brammingsførste lægebolig, opført af Peder Andersen ica.1880ogbrugtsomlageboligtil hansdød i 1884. NuværendeStoregade 29iBramming. Original i lokalhistorisk arkiv i Bramming (nr. 287-1980).

Brammings førstelæge

Ifølge Karkov3 varder ikke nogen læge i Bram¬

ming, føretkonsortium i 1890 trådte i forhandlin¬

ger med Palmer Nathanael Fenger (Ifølge Den

danske Lægestand12 var han født 13.7.1862 nær Horsens ogdøde 18.11.1926 i Askov i Wisconsin).

Peder Andersenvarimidlertidlæge derfranovem¬

ber 1880 og til sin død 1.8.1884. Hanmå således opfattessomdenførstelæge idennyestationsby,

hvor han byggede bolig, som senere blev hotel Sommerlyst (fig.2).Adressenpåhuseter nuStore¬

gade 29 iBramming. 1 1880 kaldtes området fort¬

satMulvad.

Det lokalhistoriske arkiv i Bramming har ikke oplysninger om hans lægevirke ellerom hansef¬

terkommere.

Omægteskabskandidaterog om Peder Andersensfamilieforhold

Broderen Morten Andersen skrev den20.6.1859et

sjovt brevom10 mulige ægteskabskandidaterog-

kandidatinder1medet tillæg om yderligere 4 par.

Nogleafparrenesvidereskæbnenævnesi Laurid¬

sens spændende bog, som historisk samfund bør

lade genoptrykke (alle 6 bind!), da demange op¬

lysninger må have interesse for alle med aner i

Vilslev.

Someteksempel påetsådantparskal hernæv¬

nes nr. 7, hvor brevet lyder: "Morten Pedersen, Darum, med en rig københavner". Lauridsen tilføjer (side 155 i bogen 1: "Kandidatnr. 7, Mor¬

tenPederseni Darumervistnokenfætter til brev¬

skriveren og kendes isåfald bedst under navnet

"MortenSmed"i DarumMidtby. Han ^vargiftog havde 3 børn, men om hans kone var "en rig københavner"er vistnok usikkert". Morten Smed

varrigtignokenfætter til MortenogPeder Ander¬

sen,ogendeligvarhan bror til min oldefar Chri¬

sten Hansen Pedersen. Deto gange to brødreog fætre var henholdsvis sønner af Peder Hansen Christensen_ogMaren MortensdattersamtAnders SørensenRytterogGunder Mortensdatter. Mødre¬

ne varsøstre ogenddagiftsammedag, nemlig den

23.10.1829 i Vilslev. Deres forældre var Morten Jensen med tilnavnet Kromand og Gunder Marie Jørgensdatter,hvor sidstnævntes korrekte fødsels¬

tidspunktvar1775ogdåb 19.12. i Vilslevogikke

som nævnt i Fra Ribe Amt i artiklenom hendes forældre ogsølvstobene8.

Morten Smed varikke gift meden rig køben¬

havnermenblevgift iDarum den 25.11.1864 med

AneDortheaPedersen, dervarfødt i 1844 i Bram¬

ming, og hendesforældre boedeved brylluppet i Allerup.

Peder Andersensættes i brevetfra 1859 i for¬

bindelsemedenmøllersdatteri København. Det blev rigtig noken møllerdatter, men hun varfra

Jedstedmølle,_ogde blevgift 30. april 1875 i Vils¬

lev. Hanvarda 40 årgammel, oghustruen Marie Margrethe Foghvar24 årogdatter af møller Fogh,

omhvemmere findes ibogenomJedsted mølle6

fraside65, hvoraf det bl.a. fremgår,atmed møller Foghs overtagelse af møllen i 1839 indledtesen ar¬

bejdets tid i møllen.

Ægteparret fik ifølge Sneum kirkebogsønnerne Holger Joakim i 1876 og Aksel Charles Gunni i

1877 samt en datterGunder Charlotte Margrethe Thyra i 1879.

Ifølge Hunderup kirkebog bind 13 døde Peder Andersen, gift, praktiserende læge, på Mulvad

mark den 1.august1884 49 år gammel.

Enken blevgift igen i Hunderup kirke den 22.

februar 1888 med LarsJørgensen,ungkarlog gen-

darmerisergeant ved Bramminge station, født i

Hygum 13. januar 1857 somsønaf husmandJør¬

genLarsen. Ensønafdetteægteskab fødtes 21. ju¬

li 1888 og blev døbt Hans Joachim Fogh Jør¬

gensen. Nogen systematiskeftersøgning afoplys¬

ningeromefterkommereerikkegennemført.

Alt i alt blev detenkortperiode,Peder Ander¬

sen virkede som læge og så endda i henholdsvis Vilslev, Tømmerby og Bramming. Det erderfor

måske ikke så sært, atder ikke erfundet_sporher¬

af,menalligevel findes hanslivsforløbværdatføl¬

ge. Det var ikke almindeligt på det tidspunkt at bondesønnerlæste medicin ellerteologi.

Magne Juhl, født 1947 i Jemved, overlæge, lic.med., Ræve¬

højen 2, 8800 Viborg. Artikler til Lokalårbogen for Bramming

kommunesamtFraRibe Amt.

Noter:

1. JensMikkelsen Lauridsen: Minslægtshistorie, udgivet af historisk samfund for Ribeamt1944, bindVNæsbjergslægten, side 152-156.

2. Jens Kuskm.fl.:Tvillingsogne af GeestogMarsk: Sneumog Tjæreborg,Tjæreborg 1977, bind2 side 294-295.

3. Johan P. Karkov: Lægerne i Bramming kommune frem til

1984.Lokalårbogen 1984, Lokalhistorisk forening for Bram¬

ming kommune, side 76-88.

4. Hans H. Worsøe: Find dine rødder. Politikenshåndbog i slægtshistorie, 1987 side 45-46.

5. K.Carøe: Den DanskeLægestand,suppl. til 7. udgave, Kø¬

benhavn1904, side 3.

6. HansDuborg: Jedsted Mølle, Kongeaaog egn,fortidog nu¬

tid.Bramming1934 side 76-79.

7. LarsStevnsborg: DanmarksRiges MedaljerogHæderstegn 1670-1990, Ordenshistorisk selskab 1992. Side 75-80+91-102

+373.

8.Magne Juhl: Omenjordemoder. Fra Ribe Amt 1993 bind

XXV1-1 side 85-91.

9. Max Grohshenning og Th. Hauch-Fausbøll: Danmarks præstehistorie, 1884-1911, København 1914, bind 1 side 61.

10. P.O. Thomsenetal.:Lundeborg-enhandelsplads fra jer¬

nalderen,Svendborg1993side 47.

11.Skøde-ogpanteprotokol,LandsarkivetiViborg arkivalieB 84 SP 23 side130, skøde L.no.551/1871.

12. Den danskelægestand, 11. udg. DaDL København 1936 si¬

de 248.