Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt &
Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret.
Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det
vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig,
privat brug.
Ingvard Jakobsen
Gårde og huse på Hannæs
Ejendomme i Øsløs, Vesløs, Arup, Tømmerby og Lild sogne, der har været strøgods, ejet af større og mindre godser og præstegårde m. m., fæstere, ejere og udstykninger. Ca. 70 gård- og hushistorier fra 1500-tallet til 2013.
Indhold
Forord ... 2
1. kapitel ... 2
Store Bisgård, Lille Bisgård, Skaarupgård og andre gårde og huse i Øsløs Sogn ... 2
2. kapitel ... 56
Anneksgården og andre gårde og huse i Vesløs Sogn ... 56
3. Kapitel ... 92
Amtoftgård og andre gårde og huse i Arup Sogn ... 92
4 Kapitel ... 134
Selbjerggård og andre gårde og huse i Tømmerby Sogn ... 134
5 Kapitel ... 172
Koldkær og andre gårde og huse i Lild Sogn ... 172
Minileksikon ... 229
Herregårde, hovedgårde m.m. ... 229
Kirkerne ... 233
Andet ... 237
Gårde og personer med biografi, inddelt i sogne ... 238
Kilder og litteratur ... 251
Tak ... 252
Forord
Denne bog er en naturlig efterfølger til Vesløsgård en herregård på Hannæs ejere, fæstere og ud- stykning, der udkom 2002, udgivet af de to lokalhistoriske foreninger på Hannæs, der også stod bag bøgerne Vejlerne folk og natur i fortid og nutid, 1993 og Hannæs folk og egn, 1995. Denne bog Gårde og huse på Hannæs Strøgods og andre ejendomme, der har hørt under mindre godser og præstegårde beskriver ca. 70 gårde og huse i sognene Arup, Lild, Tømmerby, Vesløs og Øsløs.
Desuden beskrives et par gårde, jeg desværre overså, da jeg skrev Vesløsgårdbogen. Hovedkilden er fortsat Wolf Møllers efterladte papirer, som han kort tid før sin død 1998 skænkede til Lokal-
historisk forening for Sydhannæs. Bogen er inddelt i sogne. Sidst i bogen er der et minileksikon, hvor bl.a. de involverede godser beskrives. Alle de mennesker, jeg ønsker at takke for deres uvurderlige hjælp, hædres i et afsnit, der kort sagt hedder tak. God fornøjelse.
Øsløs september 2013 Ingvard Jakobsen
1. kapitel
Store Bisgård, Lille Bisgård, Skaarupgård og andre gårde og huse i Øsløs Sogn
Øsløs sogn
Er hovedsognet i Øsløs-Vesløs-Arup Pastorat, der indtil 1970 udgjorde en sognekommune under Thisted Amt, Vester Hanherred på Hannæs, i daglig tale kaldt Sydhannæs. I sognet er der kun et ejerlav Øsløs Sogn og by. Der er følgende byer og bebyggelser: Øsløs, Skaarup, Bærkær, Øsløs Mark, Søndergårds Mark, Thorsbjerg, Bygholm Vejler, Bøns.
Befolkningstal:
1801: 384 1850: 576 1901: 718 1930: 677 1955: 560 2013: ca.500
Gårde og huse i Øsløs sogn
År: gårde: huse:
1859: 38 79
1875: 34 115
1895: 28 125
1905: 27 131
1921: 149 gårde og huse.
I sognet ligger Øsløs Præstegård, der i mange hundrede år var bolig for pastoratets præster. 1958 flyttede præsten til Vesløs i en nyopført præstebolig. Gården er i dag i privat eje. De nuværende bygninger stammer fra midten af 1800-tallet. Jorden er forpagtet ud. Gårdens daglige drift har altid været administreret af en forpagter eller bestyrer. Af disse skal her nævnes:
Gutthorm Thomsen, til 1909, Jens Pedersen, kaldt Snedker, Lars Pilgaard, Hans Holm Vinther, Knud Holm.
Præster i Øsløs-Vesløs-Arup
1. Kjeld Sørensen (Nævnes som præst i Øsløs 1460)
2. Sone Jensen og Peder Nielsen (Nævnes som præster på Hannæs 1481) 3. Anders Christensen Harboe (ca.1500-60)
4. Peder Jensen Thim el. Thym (1568-1602) 5. Anders Mouridsen (1602-03)
6. Hans Olufsen (1603-45)
7. Oluf Hansen Øsløs (1645-53) ¤ 8. Peder Kjeldsen Nors (1653-73) 9. Gert Mathias Wienecken (1673-74) 10. Niels Sørensen Steenstrup (1674-96) # 11. Michel Frantsen Vogelius (1696-1731) # 12. Ole Jørgensen Obel (1731-53)
13. Kaj Präem (1753-83)
14. Ole Bagger Präem (1783-1802) ¤ 15. Andreas Christopher Türck (1802-26) 16. Hans Erik Saabye Mejer (1826-33) 17. Bertel Langballe Obel (1833-41) 18. Christian Peter Jakobsen (1841-53) 19. Magnus Vilhelm Esmann (1853-66) 20. Christian Ehrenfried Lund (1866-83)
a. Kapellan hos Lund var fra 1877-83 Søren Anker Møller, der senere blev frimenighedspræst i Klim
21. Wiliam Martin Svejstrup Thomsen (1883-1908) 22. Johannes Nielsen (1908-17)
23. Peder Hansen (1917-41)
Øsløs Præstegård
a. Kapellan hos Peder Hansen 1940-41 var pastor Seerup 24. Aksel Hansen (1941-68)
25. Bernhard Bøgh Pedersen (1969-89) 26. Lillian Kristensen (1989-2001) 27. Lone Olsen (2001-)
#) Provst i Vester Hanherred.
¤) Søn af forrige præst.
Gårdens navn: Øsløs Degnebol Nuværende adresse: nedbrudt Matrikel: 2a
Hartkorn: 2-1-2-1
Gården kan føres tilbage til 1661, hvor den ejedes af Christen Lindenow. 1688 blev den overtaget af Øsløs præsteembede med det formål at gøre den til degnebol, det vil sige bolig og gård for sogne- degnen, men det skete først ca. 1720. Tidligere boede degnen, der var sognepræstens medhjælper ved gudstjenester m. m og underviste sognets børn i guds ord, i et jordløst gadehus, der var ejet af Store Bisgård. Da sognedegnene forsvandt 1814 med indførelsen af folkeskoleloven, overgik bolet til privat eje. Det blev nedbrudt ca. 1910.
Fæstere, degne og ejere:
1. Jørgen Pedersen har gården i fæste 1661
2. Peder Christensen har degnebolet i fæste fra 1701 3. Jacob Eliasen, sognedegn 1699-1734
4. Peder Andreas Tholdorph, sognedegn 1734-52 5. Johannes Pahl, sognedegn 1752-57
6. Johan Friedrich Jahn, sognedegn 1757-1802
7. Thomas Langballe, hjælpe-og sognedegn 1792-1809. Han købte bolet ca. 1814 8. Anne Jensdatter, enke efter forrige, overtog ejendommen 1844
9. Anders Pedersen Ravn købte ejendommen ca. 1850
10. Maren Pedersdatter, plejedatter af forrige, køber ejendommen 1865 11. Frants Pedersen, gift med forrige 1865
12. Jens Thomsen, ejer af nabogården Nørgård, Højstrupvej 100, køber ejendommen 1874 og lejer huset ud i en årrække
13. Peder Agesen, ejer af Nørgård fra 1902. Han nedbrød ejendommen 1910 og flyttede sin gård til stedet, hvor det gamle degnebol havde ligget
Lidt om fæsterne, degnene og ejerne:
Jørgen Pedersen:
Var født 1616. Gift med Maren Pedersdatter født 1626. Han nævnes som fæster af gården 1661 og beholdt det indtil sin død 1701. Maren Pedersdatter døde 1713. De havde følgende børn:
Peder, der senere fæstede Kolds gård Karen, der senere blev frue i Kolds gård
Peder Christensen:
Var født 1672 og gift 1. gang med Kirsten Olufsdatter, født i Vesløs 1683 som datter af Oluf Nielsen. De overtog fæstet på gården 1701 og havde følgende børn:
Anne 1704 Maren 1706 Christian 1709 Else 1712 Oluf 1714 Kirsten 1720
Kirsten Olufsdatter døde 1720.
Gift 2. gang med Maren Andersdatter. Parret havde døtrene:
Else 1724 Anne 1726
Peder Christensen døde som bestyrer af Øsløs degnebol 1761 Jacob Eliasen:
Blev sognedegn i Øsløs 1699 og flyttede som den første sognedegn ind i bolet 1720. Han var
student fra Aalborg 1697. Han var gift 2 gange, 1. gang med Else Nielsdatter og 2. gang med Maren Sørensdatter, der overlevede ham. Jacob Eliasen døde barnløs 1734. Hans efterladenskaber blev solgt på en auktion for 223 rigsdaler.
Peder Andreas Tholdorph:
Var født 1705 og student fra Sorø 1725. Han blev udnævnt til sognedegn for Øsløs-Vesløs-Arup 1734. 1739 blev han udnævnt til skoleholder i Øsløs, på trods af at sognepræsten i Øsløs, Oluf Obel, karakteriserer degnens skrift som slet. Men da menigheden havde accepteret ham, fik han stillingen.
Han blev gift med forriges enke Maren Sørensdatter, og de havde følgende børn:
Else Jacobi 1735 Peder Severin 1736 Anne Marie 1740 Christian 1742
Peder Tholdorph døde 1752, kun 48 år gammel.
Johannes Pahl:
Blev udnævnt til sognedegn 1752, og samme år blev han gift med Kathrine Elisabeth Hansdatter, der var præstedatter fra Saltum. Parret havde 2 børn:
Markus 1753
Anne Kathrine 1755
Johannes Pahl, der var teologisk kandidat, blev 1757 udnævnt til præst ved fortet Christiansborg på Ny Guinea og døde allerede 1759. Sønnen Markus blev senere sognedegn i Hellested på Sjælland, og ved et bryllup i Hellested Mølle 1791 drak han præstens skål i selskab med fanden og hans oldemor og fik for denne uhørte handling kun en kraftig irettesættelse af biskoppen, hvilket må siges at være billigt sluppet.
Johan Friedrich Jahn:
Var sandsynligvis født i Slagelse 1721. Han var gift med Maren Jensdatter, der var født i Holbæk 1727. Parret havde sønnen Bonde Jahn, der døde som ung. Jahn blev udnævnt til sognedegn 1757.
Ved folketællingen 1787 boede der følgende personer i degnebolet:
Johan Fr. Jahn 66 år, sognedegn
Maren Jensdatter 60 år, hans kone Niels Eliasen 47år, tjenestekarl Maren Jonsdatter 29 år, tjenestepige
Johan Friedrich Jahn prædikede flere gange i Øsløs Kirke, hvoraf en fra 1803, da Jahn var over 80 år gammel, er bevaret. Ved folketællingen 1801 betegnes Jahn som tidligere sognedegn. Han døde 1805. Maren Jensdatter døde 1793.
Thomas Langballe:
Var født i 1766 som søn af huslærer Henrik Langballe og hustru Susanne Praem, der var datter af sognepræsten i Øsløs Kaj Praem. Thomas Langballe blev 1793 udnævnt til hjælpedegn og før 1801 til sognedegn. Han var gift 1. gang med Grethe Nielsdatter, der var født i Øsløs 1762 som datter af Niels Jensen Skårup og hustru Anne Sunesdatter. Parret, der flyttede ind i degnebolet 1793, havde følgende børn:
Maren 1790
Henrik 1793, senere husmand og krejler i Øsløs og Tømmerby Johan Friedrich Jahn Langballe 1796, død 12 uger gammel Anne Marie 1805
Thomas Langballe var sognedegn til 1809, hvor han blev kirkesanger. Han blev afløst som sogne- degn af Andreas Heidiche, der 1814 blev den første folkeskolelærer i Øsløs, samme år som degne- embedet blev nedlagt. 1814 købte Thomas Langballe degnebolet. Grethe Nielsdatter døde 1830, og den gamle kirkesanger giftede sig som 71 årig med Anne Jensdatter i 1838. Ved folketællingen 1834 boede der følgende personer på stedet:
Thomas Langballe 68 år, kirkesanger Anne Marie Langballe 29 år, hans datter Grethe Svendsdatter 8 år, hendes uægte barn Christen Jensen Knapmager 63 år, forpagter Anne Christensdatter 62 år, hans kone Anne Kathrine Christensdatter 34 år, barn Jens Christian Christensen 29 år, barn Nikolaj Christensen 24 år, barn Else Christensdatter 22 år, barn Anne Christensdatter 16 år, barn Peter 7 år, plejesøn
Justine 7 år, plejedatter
Thomas Langballe døde 1844, 78 år gammel Christen Jensen Knapmager døde 1851 Anne Jensdatter:
Var født 1792 og var enke, da hun 1838 blev gift med forrige. Efter mandens død 1844, overtog hun ejendommen. Ved folketællingen 1845 boede hendes børn, Niels Andersen på 22 år og født i
Tømmerby og Martha Nielsdatter på 16 år og født på Mors, hos hende. Få år senere solgte hun stedet til Anders Pedersen Ravn.
Anders Pedersen Ravn:
Var født i Klim 1796 som søn af gårdmand Peder Jensen og hustru Maren Nielsdatter, og gift med Kirsten Nielsdatter, født i Hillerslev 1797. Anders Pedersen Ravn, der var en bror til Jørgen Pedersen Ravn, der 1855 blev ejer af Ravns gård, Højstrupvej 131, overtog ejendommen før 1850.
Parret havde plejedatteren Maren Pedersdatter, der var født i Hillerslev 1832. Anders Pedersen
Ravn drev stedet til 1865, hvor det blev overtaget af plejedatteren og hendes mand Frants Pedersen.
Anders Pedersen Ravn døde som aftægtsmand hos dem 1871.
Frants Pedersen:
Var født i Øsløs 1837 som søn af gårdfæster Peder Christian Jensen og hustru Kristiane Frantsdatter. De ejede nabogården, Højstrupvej 102.
Frants Pedersen deltog i krigen 1864 bl.a. i slaget ved Dybbøl. Efter hjemkomsten blev han i 1865 gift med Maren Pedersdatter, og sammen drev de ejendommen til 1874, hvor de solgte den til naboen gårdejer Jens Thomsen. Frants Pedersen og Maren Pedersdatter flyttede til Manstrup, hvor de drev en mindre ejendom. Parret fik en søn og en datter. Maren Pedersdatter døde ca. 1890, og få år senere blev han gift med Martine Pedersen fra Sønder Vabesgård i Tømmerby. Sammen fik de sønnen Kresten Jensen Pedersen, der 1923 overtog Søndergård i Højstrup, Tømmerby Sogn, og det gamle par kom på aftægt der. Frants Pedersen døde 1928, 90 år gammel, og var den sidste veteran fra krigen 1864 i Tømmerby Sogn.
Som nævnt lejede Jens Thomsen huset ud i en årrække. Ved folketællingen 1880 boede der en jordemodermand med familie:
Ole Christensen 31 år, skibsfører, husfader
Ane Elisabeth Christensen 31 år, hans kone, jordemoder Kirsten Christensen 1 år, datter
Jens Peter Jensen 8 år, hendes søn
Mellem 1900 og 1910 blev det gamle degnebol nedbrudt.
Litteratur:
Severin Christensen: Om de gamle degne, Historisk Årbog for Thisted Amt, 1914
Frants Petersen i midten
Peder Agesen Maleri af Nørgaard, der ca. 1910 blev flyttet til degnebolets parcel. Ukendt kunstner
Gårdens navn: Ravns gård
Nuværende adresse: Højstrupvej 131 Matrikel: 16a
Hartkorn: 4-7-3-1
Gården kan føres tilbage til matriklen 1664, hvor den ejedes af Peder Mathisen. Senere var den Ryttergods under Krastrup, og ca. 1765 var den under Kokkedal i Øster Hanherred. Fra 1855 var den i slægten Ravns eje i ca. 150 år.
Fæstere og ejere:
1. Peder Christensen har gården i fæste ved matriklen 1664
2. Christian Christensen har gården i fæste ved matriklen 1688, fæstebonde under Krastrup 3. Anders Christensen Stærk, søn af forrige, har gården i fæste 1717
4. Jens Andersen, søn af forrige, har gården i fæste fra 1761 og 1765, fæstebonde under Kokkedal
5. Christen Jensen, søn af forrige, har gården i fæste før 1801
6. Christen Christensen Olesen, svigersøn af forrige, har gården i fæste før 1834. Han købte gården af Kokkedals ejer 1844
7. Jørgen Pedersen Ravn købte gården 1855
8. Inger Pedersdatter, enke af forrige, drev gården efter mandens død 1875 9. Andreas Jørgensen Ravn, søn af forrige, købte gården 1882
10. Jørgen Ravn, søn af forrige, købte gården 1918
11. Tage Andreas Ravn, søn af forrige, købte gården 1953 12. Gudrun Ravn, enke af forrige, ejede gården fra 2000
13. Finn Pedersen, købte gården 2005 og driver fortsat jorden. Han ejer Øsløsgård, Højstrupvej 106 m.m.
Øsløs by med Ravns gård i forgrunden
14. Krisecentret Perlen, Højstrupvej 128, købte gårdens bygninger ca. 2006 og bruger avlsbygningerne som depot og genbrugscenter og lejer stuehuset ud til beboelse
Lidt om fæsterne og ejerne:
Christian Christensen Stærk:
Var født 1646 og gift med Anne Pedersdatter født 1646. Parret overtog fæstet før matriklen 1688, hvor den var ryttergods under Krastrup. Parret havde følgende børn:
Peder 1672 Kirsten 1687 Anders 1690
Christian Christensen drev gården til 1717, hvor han overlod fæstet til sønnen Anders og døde som aftægtsmand hos denne 1724, 78 år gammel. Anne Pedersdatter døde 1727, 81 år gammel.
Anders Christensen Stærk:
Var født i Øsløs 1690, som søn af forrige. Gift 1714 med Karen Christensdatter, født i Hoxer, Hovsør, Østerild Sogn, som datter af Christen Pedersen Kjær og hustru Margrethe. Parret havde følgende børn:
Christen 1714 Peder 1717 Margrethe 1720 Anne 1721 Jens 1725 Knud 1728 Margrethe 1731 Poul 1734
De overtog fæstet på gården 1717. Anders Christensen Stærk, der 1736 var medunderskriver af et grandebrev for Øsløs Sogn, døde 1761, 70 år gammel og Karen Christensdatter døde 1773.
Jens Andersen:
Var født i Øsløs 1725, som søn af forrige. Gift 1. gang med Margrethe Jensdatter, født 1725. Parret blev gift pr. kongebrev på grund af slægtsskab i 3. led. De havde 2 børn:
Karen 1753 Jens 1756
Margrethe Jensdatter døde 1765, kun 40 år gammel.
Gift 2. gang med Kirsten Markusdatter, født i Vesløs 1746, som datter af Markus Nielsen Odde og hustru Else Andersdatter. Parret havde følgende børn:
Christen 1768 Ane Kirstine 1772 Markus 1778
Ved folketællingen 1787 havde gården ingen tjenestefolk. Til gengæld boede parrets 3 børn hjemme. Jens Andersen, der ofte blev kaldt Stærk, døde som aftægtsmand i gården 1801, 76 år gammel. Kirsten Markusdatter døde samme sted få år senere.
Christen Jensen:
Var født i Øsløs 1768 som søn af forrige. Gift med Anne Kirstine Christensdatter, født i Øsløs 1769 som datter af Christian Pedersen Badstue og hustru Maren Jensdatter. Parret overtog fæstet på gården 1791 og havde datteren:
Anne 1793
Ved folketællingen 1801 var Jens Andersen og Kirsten Markusdatter på aftægt, og broderen Markus Jensen på 23 år og national soldat boede også på gården. Før 1834 overdrog han fæstet på gården til svigersønnen Christian Christensen Olesen. Han døde som aftægtsmand hos denne 1838, 70 år gammel
Christian Christensen Olesen:
Var født i Nørklit, Lild Sogn, 1796 som søn af Christian Andersen og hustru Karen Thomasdatter.
Gift med Anne Christensdatter, født 1793 som datter af forrige. Parret overtog fæstet på gården før 1834 og havde sønnen:
Christian Hede Christensen 1824
Ved folketællingen 1834 havde gården en tjenestekarl Niels Christian Christensen på 40 år, og Christian Jensen nød fortsat aftægt på gården. 1844 købte Christian Olesen gården af Kokkedals ejer og blev selvejer. Han drev gården til 1855, hvor han solgte den, og købte i stedet et lille husmandssted, hvor han døde 1857, 60 år gammel
Jørgen Pedersen Ravn:
Var født i Klim 1807 som søn af Peder Jensen og hustru Mariane Nielsdatter. 1838 overtog han sit fødehjem i Klim, som han drev til 1855, hvor han købte denne gård. Gift 1.gang med Mariane Nielsdatter født 1822. Parret havde sønnen:
Niels Christian Jørgensen 1845
Gift 2. gang med Inger Pedersdatter, født i Tømmerby 1822, og parret fik 3 børn, der alle blev født i Øsløs:
Andreas Jørgensen Ravn 1855 Maren Kirstine Jørgensdatter 1856 Mariane Jørgensdatter Ravn 1859
Jørgen Pedersen Ravn var en meget aktiv mand, der interesserede sig for tidens politiske og kirkelige spørgsmål, og han blev da også valgt til sogneforstanderskabet for Øsløs-Vesløs-Arup i 1856 og sad der til 1864. I kirkelig henseende var han overbevist grundtvigianer, og med sin nabo, sognepræsten Christian Ehrenfried Lund, der var præst i Øsløs-Vesløs-Arup fra 1866-83, havde han et godt og fortroligt forhold. Jørgen Pedersen Ravn døde 1875, og Inger Pedersdatter drev gården videre med sønnen Andreas som bestyrer til 1882, hvor han overtog gården. Ved folketællingen 1880 havde gården en tjenestekarl, Knud Christian Nielsen på 14 år fra Tømmerby.
Andreas Jørgensen Ravn:
Var født i Øsløs 1855 som søn af forrige. Gift med Maren Mikkelsen Hummelshøj, født i Villerslev, Thy, 1853. Andreas eller Dres Ravn, som han blev kaldt i det daglige, blev allerede som ganske ung grebet af Grundtvigs åndelige og verdslige tanker og var flere gange på højskole, bl.a. Stenum. Ved faderens død i 1875 blev han bestyrer for sin mor, men alligevel var han ofte væk i længere perioder for at deltage i kurser om åndelige og kirkelige spørgsmål. I 1882 overtog han gården og giftede sig med Maren Hummelshøj, der var født i Thy. Parret havde følgende børn, der alle fik efternavnet Ravn:
Gudrun 1883
Sine 1884 Stefan 1885 Dagmar 1887 Jørgen 1889 Inger 1893 Johannes 1896
Andreas Ravn var meget efterspurgt som lægprædikant i grundtvigianske kredse på Mors, Thy og i Hanherrederne og havde en lang række tillids- hverv, bl.a. formand for kirkeligt samfund for Han- herrederne og Hannæs, blandt initiativtagerne og bestyrelsen for friskolekredsen og friskolen i Øsløs fra 1883, formand og
bestyrelsesmedlem for Øsløs Husflidsforening, i bestyrelsen for Øsløs Afholdsforening og blandt initiativtagerne til oprettelsen af Øsløs Forsamlingshus 1909 og Øsløs Brugsforening 1912. Han deltog ivrigt i samfundsdebatten som læserbrevsskribent i Thisted Amts Tidende med markante indlæg imod fattiggårde og for andelsmejerier og var endvidere meddeler for samme avis. I årenes løb skrev han mange lejlighedssange bl.a. til de årlige afholds- og skyttefester, der blev afholdt på Højbjerg ved Øsløs, og som samlede 6-700 mennesker fra 1890 til efter 1900, og mange gange indledte han disse fester med et par velvalgte ord og en bøn. Andreas Ravn besøgte ofte syge, fattige, døende og gamle for at give dem et trøstende ord og en bøn. Med andre ord, Andreas Ravn var et usædvanligt menneske, der igennem sit engagement hjalp mange mennesker ikke mindst på den sidste rejse. I hjemmet blev der hver dag holdt andagt, og det daglige arbejde var præget af hans store rejseaktivitet, og den daglige drift blev ofte klaret af hans hustru og børnene samt to ældre daglejere fra byen. Gården blev 1918 overtaget af sønnen Jørgen Ravn, og Andreas og Maren købte et mindre husmandssted tæt på
gården, Vejlevejen 12. Han døde 1925, 70 år gammel. Den yngste søn, Johannes Ravn, overtog husmandsstedet og levede her sammen med sin hustru Nora til sin død 1961. Andreas Ravn skildres i bøgerne En fri
menighed og Hannæs folk og egn, samt artiklen Andreas Ravn i Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2007
Jørgen Ravn:
Var født i Øsløs 1889 som søn af forrige. Gift med Else Jensen, født i Øsløs 1890 som datter af
husmand Jacob Jensen. I sine Jørgen Ravn med familie ca. 1950
Andreas Jørgensen Ravn med familie ca. 1910
unge dage var han bl.a. på Vrå Højskole, hvor han bl.a. uddannede sig som gymnastikdelingsfører. I 1918 overtog parret hans fødegård, og ved overtagelsen var der opdyrket 20 tdr. land, og
besætningen bestod af 2 heste, 6 køer, 6 ungkvæg, 5 svin og 10 får. 1946 var der 2 heste, 8 køer, 10 ungkvæg, 18 svin og 3 får. I ægteskabet var der 7 børn. Jørgen Ravn havde flere tillidshverv og har bl.a. siddet i bestyrelsen for Andelsmejeriet Hannæs i Vesløs og Øsløs Husflidsforening. På grund af en gigtsygdom måtte han i 1953 sælge gården til sin søn, og det gamle ægtepar købte i stedet et lille jordløst hus ved siden af gården, Vejlevejen 2, hvor han døde 1957. Else Ravn døde 1959.
Tage Andreas Ravn:
Var født i Øsløs 1924 som søn af forrige. Gift med Gudrun Ravn, født i Øsløs som datter af husmand Johannes Jensen og hustru Susanne. Parret overtog hans fødegård 1953, og de har 2 sønner.
Tage Ravn tog fat på at modernisere gården og opførte et nyt stuehus 1964, som erstattede det gamle fra 1820, og et par år senere blev der bygget en ny stald, så kun laden fra de gamle avls- bygninger fra 1906 blev bevaret. Tage Ravn har ligesom sin far og bedstefar siddet i bestyrelsen for Øsløs Husflidsforening. I
1980'erne blev en del af jorden solgt fra, og senere solgte han gårdens mælkekvote. Tage Ravn døde 2000. Gudrun Ravn blev boende på gården, og avlsbygningerne blev lejet ud til krisecentret Perlen, Højstrupvej 127, der brugte det som lagerrum og
kræmmermarked. 2005 tog Gudrun Ravn på grund af sygdom ophold på Ældrecentret Stenhøj i Vesløs, og gården blev solgt til gårdejer Finn Pedersen, Højstrupvej 106, der fortsat driver jorden.
Gudrun Ravn døde 2007.
Gårdens bygninger blev 2006 købt af krisecentret Perlen, der fortsat bruger avlsbygningerne som lager, og stuehuset lejes ud til beboelse.
Gårdens navn: Bojers gård
Nuværende adresse: Nedbrudt 1916, lå ved siden af Frimervej 12 Matrikel: 19a, Øsløs
Hartkorn: 5-6-3-1
Gården kan føres tilbage til matriklen 1664, hvor den var ejet af Jørgen Seefeld, til Hald. Senere kom den under Øsløs Præstegård.
Fæstere og ejere:
1. Anders Mortensen har gården i fæste ved matriklen 1664
2. Christian Nielsen Skårup har gården i fæste ved matriklen 1688
3. Christian Nielsen på Heden
Tage Ravn 1993. Foto: Aksel Ansø
Bojers gård. Maleri, ukendt kunstner
ejer gården 1710
4. Christen Bojer har gården i fæste ca. 1700
5. Jens Bojer, søn af forrige, har gården i fæste fra 1757 6. Christen Bojer, søn af forrige, har gården i fæste fra 1800
7. Poul Henriksen køber gården af Andreas Tyrch, sognepræst i Øsløs-Vesløs-Arup, 1822 8. Niels Frandsen køber gården 1828
9. Markvor eller Markus Thomsen. Ejer gården 1834 10. Kort Markussen, søn af forrige, overtager gården 1851 11. Thomas Kortsen, søn af forrige, overtager gården 1883
12. Kort Kortsen, søn af forrige, overtager gården 1910 og nedbryder den 1916. I stedet købte han nabogården 4a, Frimervej 12 og lagde jorden under denne
Lidt om fæsterne og ejerne:
Anders Mortensen:
Var født i Tømmerby ca. 1600 som søn af Morten Andersen og hustru Anne Christensdatter. Gift med Maren Christensdatter, enke efter Niels Pedersen Bund. De havde gården i fæste ved matriklen 1664 og havde følgende børn:
Morten Maren Margrethe Christian
Anders Mortensen døde ca. 1664 Christen Nielsen Skårup:
Var født i Øsløs1640 som søn af Niels Jensen i Skårup og hustru Margrethe Mortensdatter. Gift med Maren Jensdatter, født i Arup 1639 som datter af Jens Christensen. Parret havde gården i fæste ved matriklen 1688. Hans mor var sandsynligvis en søster til den forrige fæster Anders Mortensen.
Christen Nielsen Skårup døde 1693, kun 53 år gammel. Maren Jensdatter døde 1707, 68 år gammel.
Christen Pedersen Bojer:
Var født 1666. Gift 2. gang 1711 med Anne Jensdatter af Bjerre. Parret havde følgende børn:
Else 1712 Else 1713 Dorthe 1716 Jens 1718
Christen Pedersen Bojer havde sandsynligvis allerede gården i fæste før 1700, hvor den var ejet af Christen Nielsen på Heden. Christen Pedersen Bojer døde 1757, 91 år gammel.
Jens Christensen Bojer:
Var født i Øsløs 1718 som søn af forrige. Gift med Anne Andersdatter, født i Øsløs som datter af Anders Andersen Koldsgård. Parret overtog fæstet på gården 1757 og havde sønnen Christen Jensen Bojer født 1755. Ved folketællingen 1787 boede sønnen sammen med sin hustru og tjenestekarlen Christen Christensen på 19 år på gården. Jens Bojer døde 1800.
Christen Jensen Bojer:
Var født i Øsløs 1755, som søn af forrige. Gift med Maren Jensdatter. Parret overtog fæstet på gården 1800, men boede allerede i den 1787. Ved folketællingen 1801 var Elias Jakobsen fra Øsløs tjenestekarl på gården, der senere fæstede nabogården Koldsgård. Christen Bojer blev 1803
udnævnt til den første sognefoged i Øsløs. Han døde ca. 1820.
Poul Henriksen:
Var født på Mors 1799 og havde i sin barndom en ret omtumlet tilværelse med mange pleje-
forældre. På et tidspunkt kom han til herregården Glomstrup som regnskabsfører, og her var han i 5 år. 1822 blev han gift med Anne Margrethe Leerhøj, og samme år købte han Bojers gård af
sognepræsten Andreas Christopher Tyrch for 1400 rdl og med den mundtlige garanti, at handlen kunne gå tilbage efter 4 år, hvis ikke gården levede op til forventningerne, og det gjorde den absolut ikke. Men den gode Øsløspræst ville ikke tage gården tilbage, og da aftalen var mundtlig, måtte Henriksen meget mod sin vilje beholde gården. I sine erindringer har han ikke noget godt at sige om Tyrch og hans tid som gårdejer i Øsløs. Henriksen ansatte 1826 en bestyrer på gården, og 2 år efter havde han uddannet sig som lærer fra Snedsted Seminarium. Samme år solgte han gården til Niels Frandsen fra Fårtoft ved Thisted. Poul Henriksen fik sammen med sin hustru 4 børn. I en del år var han lærer ved Sæby og senere i Flade på Mors. Han var livet igennem en stor debattør med skrappe indlæg i aviser og blade, bl.a. var han meget imod de gudelige forsamlinger på Mors med Kristen Kold i spidsen. Alligevel døde han som en glødende grundtvigianer 1881. Læs mere om hans spændende liv i bl.a. Historisk Årbog for Thisted Amt 1947.
Markus eller Markvor Thomsen:
Var født i Øsløs 1780 som søn af Thomas Markussen og hustru Kirsten Gregersdatter. Gift 1. gang med Kirsten Kortsdatter, født 1788. Parret, der overtog gården før 1834, havde tre børn:
Kirsten 1818 Kort 1820
Thomas Peter 1824
Kirsten Kortsdatter døde før 1845, og han giftede sig 2. gang med Hanne Jørgensdatter, der var født i Thisted 1790. Markus Thomsen drev gården til 1851, hvor han solgte den til sin søn, og døde som aftægtsmand hos denne 1853
Kort Markusen:
Var født i Øsløs 1820 som søn af forrige. Gift 1. gang med Marianne Thingstrup, der var født i Øster Vandet i Thy, og 2. gang med Else Nielsdatter født i Øsløs 1822. Parret, der overtog gården 1851, havde 2 sønner:
Thomas 1854 Markus 1858
samt plejedatteren Cecilie Marie Jensen
Kort Markusen drev gården til 1881, hvor han solgte den til sin søn Thomas. Han døde som aftægtsmand hos denne 1899, 79 år gammel.
Thomas Kortsen:
Var født i Øsløs 1851 som søn af forrige og 1. hustru Mariane Thingstrup. I sine unge dage tjente han bl.a. på Bjerget og Søndergård i Øsløs. Gift med Kristine Marie Barup, født på Mors 1860 som datter af Jens Barup, der flyttede til Skårup ved Øsløs, da Kristine var en lille pige. Parret, der overtog gården 1883, havde følgende børn:
Kort 1887
Ejler Martinus 1889 Mariane 1892 Else Marie 1898
Ved folketællingen 1890 var gamle Kort Markusen fortsat på aftægt, og gården havde en
tjenestekarl Frants Madsen på 16 år og fra Øsløs og tjenestepigen Marie Thomsen på 19 år og fra Lild. I 1906 hed tjenestekarlen Niels Peter Gregersen, og han var 12 år. I 1910 solgte de gården til sønnen Kort og købte i stedet en lille ejendom i Skippergade 3, som de drev til 1931, hvor de byggede en helt ny villa på den nu nedbrudte Bojers gårds tidligere gårdsplads, Frimervej 16.
Kristine Kortsen døde 1933, og han døde året efter 80 år gammel. Sønnen Ejler Martinus Kortsen, der uddannede sig til guldsmed og urmager, drev i mange år en guldsmedeforretning i Nykøbing Mors og ejede efter faderens død villaen på Frimervej 16.
Kort Kortsen:
Var født i Øsløs 1887 som søn af forrige. Gift med Ingeborg Kortsen, født i Østerild 1888 som datter af Jens Poulsen.
Parret blev gift 1912, men allerede 1910, overtog han sit fødehjem.
Gårdens bygninger var meget ringe, og allerede 1916 købte han nabo- gården, Frimervej 12, nedbrød sit fødehjem og lagde
jorden under den anden gård, som han drev til kort tid før sin død 1959. Ingeborg Kortsen døde hos sønnen Jens Kortsen 1975. Om gården Frimervej 12 og dens historie kan der læses i min bog Vesløsgård- en herregård på Hannæs, Fjerritslev 2002.
Gårdens navn: Øsløs Store Bisgård Nuværende adresse: Øsløs Kirkevej 6 Matrikel: 20a
Hartkorn: 12-0-3-1
Gårdens historie kan føres tilbage til før 1400-tallet, hvor den var ejet af Viborg bispestol. Det er usædvanligt, at biskoppen i Viborg ejede gods i Vester Hanherred, der hørte under biskoppen i Børglum, senere Aalborg. Gården er sikkert en gave til biskoppen i Viborg fra Vesløsgårds da- værende ejer. Foruden hovedgården hørte der en del fæstegårde og huse i Tømmerby og Øsløs til godset. Før 1500 tilhørte den en mand ved navn Jes Sonns. I det meste af 1500-tallet hørte den
Kort Kortsen med hustruen Ingeborg og sønnen Jens med gården i baggrunden, 1915
under herregården Strandet, senere hørte den en kort periode under Vesløsgård, inden den atter gik over til selveje. Omkring 1920 grundlagdes Bisgård Frugtplantage, der i 1930erne var en af landets største. Den ophørte ca. 1960.
Ejere og fæstere:
1. Viborg bispestol ejer gården fra ca. 1400 2. Jes Sonns ejer gården før 1500
3. Palle Juul til Strandet, ca. 1550-1590 4. Lars Pedersen nævnes som fæster før 1600.
5. Niels Svendsen ejer gården fra ca. 1600 6. Jens Axelsen nævnes som fæster 1610-11.
7. Niels Krabbe til Vesløsgård ejer gården fra ca. 1620 8. Palle Rosenkrantz til Vesløsgård ejer gården 1626-1651 9. Niels Nielsen har gården i fæste 1650
10. Bent Nielsen har gården i fæste ved matriklen 1664 11. Niels Lange ejer gården fra ca. 1684
12. Antoni Gynther Didrichsen Munderlou ejer gården 1700 13. Johanne Nielsdatter Holst, enke af forrige, ejer gården fra 1713 14. Johannes Munderlou, søn af forrige, ejer gården fra 1724 15. Lars Axelsen overtog gården før 1730
16. Maren Jensdatter, enke af forrige, 1742
17. Poul Andersen, gift med forrige 1743 og overtager samtidig gården 18. Anders Poulsen Bisgård, søn af forrige, overtager gården 1776
19. Niels Christen Poulsen Bisgård, bror til forrige, overtager gården 1800 20. Jens Klitgård, svigersøn af forrige, overtager gården før 1815
Stuehuset på Store Bisgård
21. Christen Jakobsen køber gården ca. 1830 22. Mads Pedersen Thorup køber gården 1838
23. Peder Madsen Thorup, søn af forrige, køber gården 12/7 1857 24. Sørine Madsen, enke af forrige, 1881
25. Jakob Madsen Bisgård, søn af forrige, køber gården 1894 26. Peder Bisgård, søn af forrige, overtog gården 1935 27. Christian Oddershede overtog gården 1947
28. Ove Henriksen overtog gården 1965, ejer og driver fortsat gården 2013 Lidt om fæsterne og ejerne:
Niels Svendsen:
Han overtog eller fæstede Bisgård ca. 1600 og skænkede alterstagerne til Øsløs Kirke 1616. Ca.
1620 overgik gården til Vesløsgårds ejer Niels Krabbe.
Niels Nielsen:
Niels Nielsen nævnes i Viborg landstings protokol 1650 som fæster af Bisgård, og han er sand- synligvis også den Bonde Nielsen, der nævnes året efter i Vesløsgårds jordebog. Han har ikke gården i fæste ved matriklen 1664, da er det Bent Nielsen, der sandsynligvis er hans søn, der står opført som fæster.
Bent Nielsen:
Var født i Øsløs, sandsynligvis som søn af forrige. Gift med Anne Jørgensdatter, datter af Jørgen Nielsen, Vester Djernis. Parret havde gården i fæste ved matriklen 1664. Han døde før 1673.
Niels Lange:
Var født 1623 som søn af landsdommer i Jylland Gunde Lange og hustru Anne Krabbe til Vesløs- gård. Han kom som ung til flere fyrstehuse i udlandet, hvor han var hof- og embedsmand i mange år. Da han vendte hjem, overtog han det fædrene gods Kølbygård i Hunstrup Sogn, der var en økonomisk ruin på dette tidspunkt, og 1684 måtte han sælge den. Hans 4 børns familie på mødrene side købte Bisgård til ham, og her boede han sammen med sine børn til sin død i 1697. Niels Lange ligger begravet på Øsløs Kirkegård.
Antoni Gynther Didrichsen Munderlou:
Var født 1656 og var gift med Johanne Nielsdatter Holst, der var født i Søndergård i Øsløs, som datter af Niels Poulsen Holst. Parret kom til Bisgård som bestyrere for Niels Lange. Han havde tidligere været foged på Kølbygård og købte gården af Langes arvinger 1700. De havde følgende børn:
Didrik 1688 Katarina 1690 Niels 1691 Vibeke 1693 Jørgen 1694 Johannes 1696
Alexander 1698, druknede i gårdens brønd 1701 Christian 1700
Munderlou døde i april måned 1713 og Johanne Holst drev gården videre til 1724, hvor hun solgte den til sønnen Johannes.
Johannes Munderlou:
Var født i Øsløs 1696, som søn af forrige. Gift med Anne Jensdatter. Han var ridefoged på herregården Jungetgård og købte Bisgård af sin mor 1724. Parret havde 2 børn:
Anton 1724
Johanne Kirstine 1726
Parret solgte gården før 1730 og flyttede fra egnen.
Lars Axelsen:
Var født i Frøstrup, Tømmerby Sogn, 1690 og gift med Maren Jensdatter født i Skræm som datter af Jens Christensen og Maren Ibsdatter. Parret overtog Bisgård før 1730. De havde følgende børn:
Maren 1728 Axel 1730 Graves 1731 Søren 1733 Jens 1735 Axel 1739
Lars Axelsen døde 1742, 52 år gammel og Maren Jensdatter drev gården videre.
Poul Andersen med tilnavnet Bisgård:
Var født 1703 og blev 1743 gift med forriges enke Maren Jensdatter og overtog samtidig gården.
De fik sammen datteren Kirsten 1745
Maren Jensdatter døde 1748, og allerede året efter giftede han sig i Hillerslev Kirke med Marthe Nielsdatter, som var datter af Niels Pedersen og hustru Anne Jensdatter. Parret fik følgende børn:
Anders 1750 Anne Marie 1752 Maren Kirstine 1754 Anders 1757
Niels Christen 1759 Karen Marie 1764
Poul Andersen, der var en meget efterspurgt fadder ved barnedåb, døde 1776, 73 år gammel.
Anders Poulsen Bisgård:
Var født i Øsløs 1757 som søn af forrige. Gift med Anne Jensdatter. Han overtog gården ved
faderens død i 1776. I 1786 var han vært for den landvæsenskommission, der var med til at udskifte Øsløs sogns jorder, og det lykkedes på trods af mange stridigheder med pastoratets genstridige sognepræst Kaj Praem, der både inddrog Vorherre og Fanden i sine argumentationer og desuden beskyldte bl.a. Anders Bisgård for ulovligt at sælge brændevin i forbindelse med udskiftningen, så en del af taxationsmændene blev fulde og sang i vilden sky. Anders Bisgård tog til genmæle mod denne grove beskyldning og benægtede det pure. I 1794 købte han Øsløs Kirke af præstens søn, Thomas Praem, der var snedker i Øsløs, og ejede den til sin død. Ved folketællingen 1787 var hans moder på aftægt, og desuden boede søsterdatteren Bente Andersdatter i gården. Der var 2 tjeneste- karle, Christen Mikkelsen på 27 år og Jens Christensen på 14 år samt tjenestepigen Karen Pouls- datter på 23 år, og Christen Larsen på 70 år, der blev forsørget af sognet, havde ophold på gården.
Parret havde følgende børn:
Poul 1784, senere kaperskipper under englandskrigene 1807-14 og skudehandler i Lønstrup, død 1854
Marthe 1786
Jens Chr. 1788 Dorethe 1791 Jens 1793 Dorethe 1797 Anne Katrine
Anders Bisgård solgte gården til sin bror 1800 og købte et hus på Holm ved Skårup i den nordlige ende af sognet, og her døde han i 1805.
Niels Christen Poulsen Bisgård:
Var født i Øsløs 1759 som søn af Poul Andersen Bisgård og 2. hustru Marthe Nielsdatter og blev 1787 gift med Maren Thomasdatter, født i Flade på Mors. Hun var enke efter Thøger Buckhave, som hun havde 4 børn med, bl.a. sønnen Peder, som blev gårdmand i Øsløs og datteren Mette.
Sammen fik de børnene:
Marthe 1787 Thøger 1791
Niels Bisgård købte gården 1800, og ved folketællingen 1801 havde gården 2 tjenestekarle, Mads Jensen på 28 år og Lars Christensen på 29 år samt tjenestepigen Maren Nielsdatter på 23 år, og desuden boede Peder Thøgersen og Mette Thøgersdatter på gården. Han døde ca. 1815.
Jens Johansen Klitgård:
Var født 1766 på Mors på gården Klitgård og var gift med Mette Thøgersdatter, der var plejedatter af forrige. Han overtog gården ca. 1815, og i 1823 lod han en del af gården udstykke, og der blev bl.a. opført en del ejendomme på det nuværende Nedermark. Parret fik sønnen Johannes, og ca.
1830 solgte Jens Klitgård gården til Christen Jakobsen, og parret blev boende sammen med deres søn. 1838 købte Jens Klitgård en af udstykningsejendommene på Nedermark og boede der til sin død i 1845.
Christen Jakobsen:
Var født i Arup Sogn 1789 som søn af Jakob Larsen og hustru Kirsten Nielsdatter og gift med Sidsel Arentsdatter, der var født i Hesselbjerg på Mors. Hun var enke efter færgemand Christian Jensen Sund, Feggesund. Efter giftermålet 1812 overtog han færgeriet. Kort efter klagede herre- manden på Vesløsgård, Casper Peter Svinth, over de elendige forhold med lange ventetider, og at båden eller færgen var alt for lille, til amtmanden i Thisted, Gerhardt Faye, der sendte klagen videre til Christen Jakobsen, der afviste alle herremandens anklager. Han drev færgeriet til 1830, hvor han solgte det og købte i stedet Bisgård af Jens Klitgård, der sammen med sin kone fik aftægt på gården.
Parret havde følgende børn:
Christen 1812 Elisabeth 1813 Jakob 1818 Svenning 1820 Johanne 1824
Ved folketællingen 1834 havde gården en tjenestekarl, Anders Chr. Nielsen, på 24 år og desuden boede parrets børn hjemme. Christen Jakobsen solgte Bisgård 1838 og købte en anden gård i den nordlige ende af sognet. Gården, der ved matriklen 1844 fik nummer 29, nedbrændte 1991. Han døde som aftægtsmand hos sønnen Svenning 1862, 73 år gammel. Sidsel Arentsdatter døde før 1860.
Mads Pedersen Thorup:
Var født i Vester Thorup 1791 og gift med Dorthe Gregersdatter, der var født i Lild Sogn 1797.
Parret ejede tidligere en gård i Lild sogn, men købte Bisgård 1838. De havde følgende børn:
Ane Marie 1826 Cecilie 1832 Peder 1836
Ved folketællingen 1845 havde gården en tjenestekarl, nemlig Jakob Poulsen på 19 år og fra Kettrup i Vester Hanherred. Mads Thorup var sognefoged i Øsløs Sogn, og han græd, da det falske budskab kom i 1848 om, at fangerne i Rendsborg, der blev kaldt slaver, var brudt ud og nu drog hærgende igennem Jylland. Dette budskab foranledigede en mobilisering af hele befolkningen, ikke bare på Hannæs, men i hele Jylland, der dog blev afblæst på under et døgn. Episoden, der narrede både høj og lav, er af eftertiden døbt Den jyske Slavekrig. Han var 1848-56 medlem af sogne- forstanderskabet for Øsløs-Vesløs-Arup Kommune. I 1857 solgte han Bisgård til sønnen Peder, og parret fik aftægt på gården. Dorthe Gregersdatter døde 1873 og ligger sammen med sin mand, der døde 1874, begravet på Øsløs Kirkegård. Indtil ca. 1940 hang der mindeplader over begge i Øsløs Kirke.
Peder Madsen Bisgård:
Var født i Lild Sogn 1836 som søn af forrige. Gift med Sørine Madsen, født i Arup sogn 1837 som datter af gårdmand Jakob Kærgård og hustru Else Marie Sørensdatter, og overtog gården 1857.
Parret havde følgende børn:
Mads 1862
Dorthe Marie 1864 Jakob 1865
Christian Peder 1872 Else Marie 1875
Ved folketællingen 1880 havde gården 2 tjenestekarle, nemlig Nikolaj Jensen på 22 år og Peder Christen Jensen Holmstrøm på 19 år samt tjenestepigen Karen Pedersen på 27 år. Peder Madsen Bisgård sad i sogneforstanderskabet for Øsløs-Vesløs-Arup Kommune 1873-79. Han døde 1881 kun 45 år gammel. Sørine Madsen drev gården videre indtil 1894, hvor sønnen Jacob, der i flere år havde været bestyrer, købte gården. Ved folketællingen 1890 boede der følgende folk på gården:
Sørine Jacobsen Kløv, 53 år, ugift, enke, født i Arup, husmoder, gårdejer Jacob Kristjan Madsen, 25 år, ugift, født i Øsløs, barn, gårdbestyrer Kristjan Peter Madsen, 20 år, ugift, født i Øsløs, barn, medhjælper Else Marie Madsen, 15 år, ugift, født i Øsløs, barn, medhjælper Margrete Nielsen, 25 år, ugift, født i Hjardemål, tjenestetyende Hansine Emilie Albæk, 16 år, ugift, født i Vesløs, tjenestetyende Jens Kristjan Larsen, 15 år, ugift, født i Øsløs, tjenestetyende Alle medlem af folkekirken.
Sørine Madsen døde som aftægtskone hos sønnen 1923 og ligger sammen med sin mand begravet på Øsløs Kirkegård. Indtil ca. 1940 hang der mindeplader over parret inde i kirken.
Jacob Madsen Bisgård:
Var født i Øsløs 1865 som søn af forrige og var efter faderens død bestyrer af gården indtil 1894, hvor han købte den af sin mor. Samme år blev han gift med Karen Bisgård, der var født i Vust 1866 som datter af lærer Jespersen. Parret havde to børn, Peder og Ine, der begge var født omkring 1895.
Jakob Bisgård var en oplyst mand og fulgte godt med i den seneste udvikling indenfor land- og skovbrug, og han var da også den første på Hannæs, der købte slåmaskine og selvbinder. Han var
meget vellidt indenfor landbrugskredse og var i mange år dommer ved dyrskuer og ungskuer, både regionalt og lokalt. Han sad i bestyrelsen for diverse kvægavlsforeninger. 1904 blev han udnævnt til vurderingsmand for ejendomsskyld, en stilling, han havde i mange år, og i forbindelse med Vesløs- gårds udstykning 1910-12 var han medlem af administra-
tionsudvalget. Plantningssagen lå ham meget på sinde, og han beplantede en del af gårdens jorder bl.a. for at skabe mere læ, og i 1901 tog han initiativ til etableringen af Øsløs Plantage.
I perioden fra 1917 til 1920 var Else Mouridsen, datter af tidligere friskolelærer Peder Mouridsen, Tømmerby, tjenestepige på gården, og hun fortæller følgende i sine erindringer om livet på Bisgård:
”Gården var Jacob Bisgaards fødehjem. Hans mor, der var enke og gik under navnet ”Bedste”, havde en lille lejlighed i den østre ende af gården. Der var to børn, en søn, der var på alder med mig, han hed Per, og en datter, Ine, ca. 4 år yngre end jeg. Fruen i huset hed Karen og var min kusine. Så var der to karle, Niels Odgaard, der kom til november, den yngste Peter, 16 år, passede kreaturerne. Det var hele husstanden.
Jeg fik værelse inde i Bedstes gæsteværelse. Jeg skulle således ind gennem hendes køkken, soveværelse, dagligstue og gang, og så ind i værelset, som var i østgavlen med vindue ud til haven. Bedste var gammel, snart firs år, og hun var jo i seng både aften og morgen, når jeg gik til og fra mit værelse. Hun kunne være lidt trist i humøret, hvilket hendes ansigt bar præg af. Det var jo gården, hvor hun havde sin regeringstid, hvor hun havde levet sit liv med mand og børn. Nu havde hun så måttet vige pladsen for en ung, som måske ikke rigtig forstod, hvordan det føltes at blive sat fra tronen.
Noget af det første, jeg blev klar over, da jeg var kommet, var, at en god dag begynder om morgenen. Nu om dage hvor man opdeler
mennesker i A og B, eftersom de er indrettet med hensyn til at være mest vågen først på dagen, eller de arbejder bedst efter middag, ville de i Bisgård absolut være at regne for A-mennesker. Alt, hvad vi havde for hånden af ekstra arbejde som brygning, bagning, slagtning og vask, var tilendebragt i løbet af formiddagen. Jeg husker tydeligt en sommerdag, da jeg bar vaskemaskinen på loftet klokken tyve minutter over 10. Vi var da færdige, og Karen og Ine hængte tøjet til tørre omme øst for
Jacob Bisgaard med familie ca. 1905 Arbejdere på Store Bisgård med Jacob Bisgård, ca. 1935
gården, hvor det var den rene idyl at gå ved dette arbejde. Det var så min bestilling at ordne i bryggerset, skure kobbergruekedlen og låget, som derfor blev stillet på højkant, vaske døre og borde, ja og bære vaskemaskinen på loftet. Første gang, jeg skulle gøre denne kraft- anstrengelse, så jeg mig lidt hjælpeløs over for opgaven. Det var jo et stort skrummelt kar på fire ben med låg og vaskeremediet indeni samt et stort jernhjul med håndtag.
Andre dage, hvor der ikke var noget at gøre ud over det daglige med rengøring og madlavning, var Karen gerne inde ved sit håndarbejde allerede om formiddagen, og for mit vedkommende har jeg aldrig haft så meget tid til mit håndarbejde som der, til trods for at jeg både malkede (ca. 8 køer), gav kalve, gjorde spande rene, kogte kartofler til grisene og passede fjerkræ, høns, ænder og gæs, indbefattet rengøring ved disse. Dette foregik hver fredag. Da måtte jeg have mit gamle kluns på og hente møgbøren på møddingen, og siden, når den var fuld, prøve at manøvrere den op ad møddingsfjælen uden at vælte med dens indhold, inden jeg var vel oppe på møddingen.
Karen havde et stort problem disse krigsår, og det var at få ratione- ringskortene til at strække til. Det var særlig galt med sukker og hvede- mel. Man ville jo så nødig give afkald på de traditionelle kaffegilder, og når det så kneb, gik det gerne ud over den daglige madlavning, især karlenes øllebrød om morgenen. Det var min bestilling at lave og servere den, og jeg fik bestandig påmindelse om at spare på sukkeret, ja det traf, at jeg helt skulle undlade at komme sukker i. Så kunne jeg nok se, at karlene ikke var tilfredse. De mente jo, at de fik deres sukkerrationeringsmærker lige så vel som vi andre, og kage fik de ikke meget af. Krigen sluttede i november 1918.
Samme efterår og vinter indtraf der noget, som for vort vedkom- mende mærkedes hårdt. Det var jo den spanske syge. Den optrådte flere vintre, og denne var den første. Den angreb særligt unge menne- sker, og alene i min omgangskreds døde tre unge mænd. Også i Bisgård fik vi dens besøg. Per og Ine havde det samtidigt, og jeg lå syg omkring nytår. Det var virkelig streng for Karen, ikke alene at skulle undvære os til arbejdet, men også have os i sengen at passe. Selvfølgelig kom jeg op, det allerførste jeg kunne, men kræfter havde jeg ingen af. Jeg husker, at da jeg ville tage mejerispandene ind, kunne jeg ikke løfte dem. Jeg blev dog allerede samme dag sendt om til naboens med mad og for at fyre i deres kakkelovn. Det var et par unge folk med tre børn, som lige havde købt og overtaget en lille gård, og nu var de syge alle sammen. Manden, de havde købt gården af, gik og passede dyrene.
Doktoren var hos dem klokken to om natten. Han kørte vist rundt hele døgnet.
Den spanske syge fik omsider ende, og så fulgte et par rolige
måneder. Den tid mellem jul og nytår og foråret var en meget rolig tid i gårdene, både ude og inde. Vi havde om efteråret slagtet en del. Får, fjerkræ, en gris m.m. Så fik vi en dag 100 pund torsk, som blev renset og saltet.”
Gårdens besætning bestod af 8 køer og ca. 28 stude, og desuden var der en del svin, får og fjerkræ. I 1925 blev der opført en moderne stald med plads til 45 kreaturer. Samme år fik Jakob Bisgård et stort sølvbæger for sin store indsats for plantningssagen. I 1933 døde Karen Bisgård, og 2 år senere solgte han ejendommen til sin søn Peder. Jakob Bisgård hjalp fortsat sønnen i den daglige drift i en årrække. Sine sidste år levede han på alderdomshjemmet Stenhøj i Vesløs. Han døde 1959, 94 år gammel, og ligger sammen med sin hustru begravet i familiegravstedet på Øsløs Kirkegård.
Peder eller Per Bisgård:
Var født i Øsløs 1892 som søn af forrige. I sine unge dage uddannede han sig som gartner, og ca.
1920 plantede han æbletræer på 4 tdr. land af gårdens jord med det formål at anlægge en privat frugtplantage ved gården, men resultatet blev så godt, at han i samarbejde med sin far besluttede sig for at grundlægge en frugtplantage på 30 tdr. land med kommercielt salg af æbler for øje. I 1935 købte han gården, der var på 125 tdr. land, af sin far. På dette tidspunkt havde frugtplantagen vokset sig til en af de største i landet. I høstperioden var der ansat ca. 20 mand ved dette arbejde.
Plantagens produktion voksede, og 1942 var Peder Bisgård Øsløs-Vesløs-Arup Kommunes største skatteyder. Peder Bisgård var gift med Else Bisgård og fik tre døtre, hvoraf den ene døde ved en tragisk skoldningsulykke. I 1947 købte Peder Bisgård en frugtplantage på Sjælland, og samme år måtte han afhænde Bisgård af økonomiske årsager. Familien flyttede til Sjælland. Her døde han i en høj alder.
Christian Oddershede:
Var født i Østerild Sogn 1903. Han blev 1934 gift med Eli Oddershede, der også stammede fra Østerild, og parret flyttede til Vesløs Stationsby, hvor Christian Oddershede slog sig ned som mekaniker, og desuden solgte han landbrugsmaskiner. I 1947 købte han sammen med brugs- uddeleren i Øsløs Johannes Pedersen, Bisgård, men allerede 1950 blev han eneejer af gården. Han drev frugtplantagen videre med Kaj Odgård som bestyrer indtil ca. 1960, hvor driften blev indstillet.
Christian og Eli Oddershede, der ikke boede på Bisgård, lejede en del af gårdens bygninger ud til beboelse. Bisgård solgte de 1965.
Ove Henriksen:
Ejede oprindelig en gård i Højstrup, Tømmerby Sogn, men købte Bisgård 1965. Han er gift med Marie Henriksen, født i Lille Bisgård i Øsløs, som datter af Aksel Mikkelsen (s.d.). Parret har tre børn og har nu drevet gården i 42 år med traditionelt landbrug.
Ove Henriksen har siddet i flere lokale bestyrelser.
Et sagn om Bisgård:
I slutningen af 1800-tallet besøgte folkemindesamleren Evald Tang Kristensen Hannæs, og han fik bl.a. følgende sagn med sig:
Ved gården Bisgård i Øsløs Sogn lå der en stor høj, der næsten altid var grøn. En dag landede der en kæmpestor fugl på højen, som alle gårdens folk var bange for, og man blev enige om at lukke gårdens kæmpetyr ud for at kæmpe imod den. Tyren løb hen imod højen flere gange, men Ove Henriksen, 1993. Foto: Aksel Ansø
blev slået tilbage af fuglen, der til sidst tog tyren og fløj væk med den.
Senere drev de begge i land ved Bjørnsholm på Himmerland.
Ejerne har igennem årene frasolgt adskillige parceller, hvoraf mange nu udgør det meste af det nuværende Nedermark. Men til gengæld er gårdens størrelse også forøget ved jordkøb.
Igennem mange år blev Bisgårds smukke have anvendt til folkelige møder, friluftsteater og udflugter.
Litteratur:
Niels Sodborg: Udskiftningen af Øsløs Sogns jorder, Historisk Årbog for Thisted Amt 1913.
J. C. Jacobsen: Fra Slavekrigens dage, Historisk Årbog for Thisted Amt, 1911 Udstykninger fra gården:
Alle ejendommene ligger på Nedermark.
Nuværende adresse: Nedermark 1 Matrikel: 20c
Ejendommen er udstykket ca. 1800.
Ejere:
Peder Jepsen ca. 1800
Jeppe Pedersen, søn af forrige, overtager efter 1845 Jens Mortensen køber ejendommen 1867
Erik Christensen, kaldt Tømmermand, køber 1872 Lars Christensen, søn af forrige, 1904
Nedermark 1 med Erik Tømmermand med familie, ca. 1915
Lars Jensen 1912 Eluf Jensen 1916
Lars Vinter, se Nedermark 3, overtager 1916 Lars Jensen overtager 1922
Christen Jensen, søn af forrige, ca. 1950 Aage Abildgaard ca. 1967
August Pedersen, fabrikant, køber 1970, ejer den fortsat 2013 Folketællinger:
1834:
Peder Jeppesen, 39 år, husfader, husmand Anne Marie Bertelsdatter, 34 år, hans kone Anne Marie, 13 år, barn
Jeppe, 10 år, barn Mariane, 8 år, barn Inger Marie, 4 år, barn Jens, 1 år, barn
1845:
Peder Jeppesen, 50 år, husmand
Anne Marie Bertelsdatter, 45 år, hans kone Jeppe, 21 år, barn
Jens, 8 år, barn
Christian Peter, 4 år, barn 1880:
Erik Christensen, 44 år, husmand og tømrer Inger Katrine Jensdatter, 37 år, hans kone Christian Eriksen, 7 år, barn
Ane Eriksen, 6 år, barn Jens Eriksen, 5 år, barn Kasper Eriksen, 4 år, barn Mads Eriksen, 2 år, barn Lars Eriksen, 1 år, barn
Christen Jeppesen, 84 år, aftægtsmand Nuværende adresse: Nedermark 3 Matrikel: 20h
Opført: Efter 1800 Ejere:
Mads Nielsen, overtager jorden og opfører ejendommen efter 1800
Jens Nielsen Bro, overtager ejendommen 1829 Mariane Larsdatter, enke efter forrige 18 Niels Jensen Bro, søn af forrige
Lars B. Vinther 1897
Ejnar Vinther, søn af forrige 1919
Agnes og Ejner Vinther
Ejvind Bach 1965
Ejnar Bach, søn af forrige, ejer ejendommen 2013
Folketællinger:
1834:
Jens Broe, 37 år, husmand
Mariane Larsdatter, 29 år, hans kone Lene, 9 år, barn
Niels, 4 år, barn 1845:
Jens Broe, 48 år, husfader, husmand Mariane Larsdatter, 40 år, hans kone Lene, 19 år, barn
Niels, 15år, barn 1880:
Niels Jensen Bro, 48 år, husfader, husmand Helene Marie, 30 år, hans kone
Christian Peter, 14 år, deres søn
Mariane Larsdatter, 75 år, mandens moder, der af ham forsørges
Læs mere om Niels Jensen Bro i Historisk Årbog for Thisted Amt 1914 og 1927.
Nedermark 3
Nuværende adresse: Nedermark 5 Opført: 1823
Matrikel: 20d Ejere:
Niels Hoxer opfører ejendommen 1823
Marie Sørensdatter, enke efter forrige, før 1834
Jens Klitgaard, tidligere ejer af Store Bisgaard, køber 1840 Mette Thøgersdatter, enke af forrige 1850
Johannes Jensen, søn af forrige, køber 1850 Niels Jensen Badstue 1861
Kathrine f. Jepsen, enke efter forrige 1910 Christen Nielsen Badstue, søn af forrige 1910 Niels A. Christensen 1911
Anders Boesen 1927
Knud Erik Christensen 1989 Folketællinger:
1834:
Inger Marie Sørensdatter, enke efter Niels Hoxer Christian, 17 år, barn
1880:
Niels Jensen Badstue, 48 år, husfader, murer Katrine Jeppesdatter, 41 år, hans kone Jeppe, 11 år, søn
Jens, 2 år, søn
Nuværende adresse: Nedermark 7 Opført: 1823
Matrikel: 20g Ejere:
Thomas Christiansen opfører ejendommen 1823 Mette Larsdatter, enke efter forrige, 1857
Peder Bundgaard Thomsen, svigersøn af forrige, 1857 Lars Møller Larsen 1903
Anton Breum 1916 Jens Kiib 1935
Lars Peter Gregersen 1945 Peter Nielsen 1989
Rene Pedersen ejer ejendommen 2013 Folketællinger:
1834:
Thomas Christiansen, 43 år, husmand og daglejer Kirsten Christensdatter, 47 år, hans kone
Graves, 9 år, deres søn
Inger Marie, 8 år, datter 1845:
Thomas Christiansen, 57 år Graves, 20 år, søn
Inger Marie, 19 år, datter 1880:
Peder Bundgaard Thomsen, 54 år, husmand Inger Marie Thomsen, 54 år, hustru
Grausine, 8 år, datter Kirstine, 19 år, datter Jens, 14 år, søn
Kirstine Bundgaard, 9 år, datter
Mette Larsen, 82 år, mandens svigermor
Gårdens navn: Hyldgård
Nuværende adresse: Højstrupvej 140 Matrikel: 22a
Hartkorn: 5-3-0-0
Gården kan føres tilbage til før 1600, hvor den tilhørte kongen. Ca. 1700 kom den under Øsløs Præstegård. Navnet Hyldgård stammer fra Johan Skjoldborgs roman fra 1917, Nye mænd, hvor gården har stået model til hovedpersonens gård, hvor en stor del af romanens handling udspilles.
Gården set fra Højstrupvej, ca. 1910
Fæstere og ejere:
1. Lars Pedersen har gården i fæste før 1600 2. Peder Wred har gården i fæste fra 1604-1608
3. Just Sunesen eller Svendsen havde gården i fæste fra 1608-1655
4. Peder Justesen, søn af forrige, havde gården i fæste ved matriklerne 1664 og 1688 5. Anders Christensen, kaldet Justesen, har gården i fæste fra 1699
6. Poul Christensen har gården i fæste fra ca. 1722 7. Gregers Christensen har gården i fæste fra 1746 8. Mads Ilum ejer gården 1775
9. Mads Mørk ejede gården før 1779 10. Poul Thomsen købte gården 1779
11. Niels Poulsen havde gården i fæste eller eje 1787 12. Niels Christensen køber gården 1790
13. Bertel Jensen Sennels køber gården 1800 14. Maren Eriksdatter, enke efter forrige, 1826 15. Peder Jensen gift med forrige 1827
16. Ole Christen Bertelsen, søn af Bertel Jensen Sennels, overtog gården 1849 17. Peder Olesen, søn af forrige, overtog gården 1899
18. Lars Olesen, brorsøn af forrige, overtog gården 1932 og drev den næsten til sin død efteråret 1997
19. Jens Peter Sunesen ejer af Brændingsgård (Sdr. Øsløsvej 26) købte gården 1998 og driver fortsat jorden
20. Arne Keller købte bygningerne og lejede stuehuset ud.
Efter Arne Keller Nielsen har der været flere ejere, og 2007 gik man i gang med en hårdt tiltrængt restaurering af gårdens bygninger, hvoraf en del er over 300 år gamle.
Lidt om fæsterne og ejerne:
Just Sunesen eller Svendsen:
Overtog fæstet på gården 1609 efter Peder Wred, som jeg intet ved om. Gift med Maren Jensdatter.
De havde sønnen Peder Justesen. Just Svendsen døde 1655.
Peder Justesen:
Var født i Øsløs 1609 som søn af forrige. Gift med Maren Andersdatter. Han overtog fæstet på sin fødegård 1655 og drev den til sin død 1699.
Anders Christensen kaldet Justesen:
Overtog fæstet på gården 1699. Gift med Kirsten Larsdatter, født 1679, død efter en fødsel 1709.
Gift 2. gang med Maren Jensdatter, datter af Jens Gregersen. Parret havde følgende børn:
Kirsten 1710 Jens 1712 Anne 1714 Maren 1716 Peder 1718 Christian 1720
1724 overgik fæstet på gården til Poul Christensen.
Poul Christensen:
Var født 1676. Gift med Maren Jensdatter, datter af Jens Jensen. Parret, der overtog fæstet på gården 1724, havde følgende børn:
Anna 1721 Jens 1724 Maren 1727 Maren 1728 Kirsten 1731 Christian 1733.
Poul Christensen, der 1736 var medunderskriver af et grandebrev for Øsløs Sogn, afgav fæstet på gården 1746 og døde der som aftægtsmand 1764.
Gregers Christensen:
Var født i Øsløs 1720 som søn af Christen Jensen på Ski og hustru Mette Gregersdatter. Gift med Maren Christensdatter. Parret overtog fæstet på gården 1746, men Gregers Christensen døde allerede 1749, kun 29 år gammel Hun blev gift 2. gang med Søren Pedersen Binder, der måske har overtaget fæstet på gården.
Mads Pedersen Ilum:
Var søn af Peder Ilum, der bl.a. ejede hovedgården Vang i Sulsted Sogn i Kær Herred, Aalborg Amt, fra 1756 til 1766, hvor den i en kort periode var ejet af sønnen, der dog måtte lade den gå tilbage til faderen. Fra ca. 1770 ejede han flere ejendomme på Hannæs, bl.a. Hyldgård, som han med sikkerhed ejede før 1775. Sammen med sin hustru, som jeg ikke kender navnet på, havde han 3 døtre, der alle var født i Øsløs.
Niels Poulsen:
Var født 1758 og gift med Karen Thomasdatter, der var født 1748. Ved folketællingen 1787 havde parret gården enten i fæste eller eje. På gården boede endvidere hendes tre børn af 1. ægteskab nemlig Thomas på 12 år, Peter på 5 år og Mette på 4 år. Gården havde endvidere en tjenestepige.
Bertel Jensen Sennels:
Var født i Sennels i Thy 1761 som søn af Jens Bertelsen og hustru Anne Thomasdatter. Gift 1. gang med Ane Marie Andersdatter, født i Klim 1775 som datter af Anders Ingvarsen, gårdmand i Klim og senere Amtoft, og hustru Inger Christensdatter. Parret overtog Hyldgård 1800 og havde følgende børn:
Ane Marie født 1800 Maren Kirstine 1800 Karen 1810
Ane Marie Andersdatter døde 1814, og Berthel Jensen giftede sig 1815 med Maren Eriksdatter, født i Arup 1782 som datter af Erik Mikkelsen og hustru Inger Jensdatter. De fik to børn:
Maren Kirstine 1820 Ole Chr. Bertelsen 1822
Bertel Jensen Sennels, der ved folketællingen 1787 betegnedes som national soldat, sejlede om sommeren i Limfjorden som krejler i egen kåg. 1799 solgte han sin jagt Enigheden til Søren Christensen fra Arup. 1804 blev han medlem af den første fattigkommission for Øsløs-Vesløs- Arup, der var forløberen for de senere sogneforstanderskaber og sogneråd. Ved folketællingen 1801 havde gården en tjenestepige, nemlig Anne Jensdatter på 50 år. Bertel Jensen Sennels døde 1826, 65 år gammel.
Peder Jensen:
Var født i Ejerslev på Mors 1798 og blev 1827 gift med Maren Eriksdatter og blev derved ejer af gården. Ved folketællingen 1834 havde gården en tjenestekarl, der hed Christen Hjardemål. Peder Jensen døde 1845, 46 år gammel. Maren Eriksdatter drev gården videre til 1849, hvor sønnen Ole Bertelsen overtog den.
Ole Chr. Bertelsen:
Var født i Øsløs 1822 som søn af Bertel Jensen Sennels og hustru Maren Eriksdatter og overtog sit fødehjem 1849. Gift med Ane Marie Rasmusdatter, født i Vesløs 1826 som datter af gårdmand Rasmus Pedersen og hustru Kirsten Bertelsdatter. Parret havde følgende børn:
Kirsten 1855 Peter 1859 Ane Marie 1862 Rebecca 1864
Jensine Kirstine 1866 Lars Christian 1868
Ole Chr. Bertelsen sad i flere perioder fra 1856 i sogneforstanderskabet, senere sognerådet, for Øsløs-Vesløs-Arup, og fra 1879-82 var han formand. Han sad i rådet sammenlagt i over 10 år. Han er beskrevet af Johan Skjoldborg i novellen Ole i Krogen. Fra 1860 var han medejer af Øsløs Kirke.
Ole Bertelsen døde 1899.
Peder Olesen:
Var født i Øsløs 1859 som søn af forrige og overtog sit fødehjem efter faderens død i 1899. Gift med Anine Olesen født 1857. Parret havde ingen børn, men 1910 kom to af broderen Lars Chr. Olesens børn i pleje hos dem. Lars Chr.
Olesen, der drev en gård i Højstrup, Tømmerby Sogn, døde 1909. Peter Olesen
havde flere tillidshverv og var bl.a. medlem af menighedsrådet for Øsløs Sogn i mange år og var blandt initiativ- tagerne til opførelsen af Øsløs Forsamlingshus i 1909 og oprettelsen af Øsløs Brugsforening i 1912. Peter Olesen døde 1932 og ligger sammen med sin hustru begravet på Øsløs Kirkegård.
Lars Olesen:
Var født i Højstrup, Tømmerby Sogn, 1910 som søn af Lars Chr. Olesen og hustru Marie, men faderen døde før sønnens fødsel, og han kom derfor i pleje hos sin farbroder Peder
Peder Olesen
Lars Olesen, 1993. Foto: Aksel Ansø
Olesen i Hyldgård og overtog sit barndomshjem 1932. Gift med Andrea Olesen født 1908 som datter af Markus Jensen. Parret havde to børn: Peter, der blev gårdejer i Langvad, Tømmerby Sogn, og Ingeborg, der var sygehjælper på Thisted Sygehus i mange år. I 1932 var der opdyrket 15 tdr.
land og 1946 ca. 25 tdr. land. Ved overtagelsen bestod besætningen af 8 køer, 10 ungkvæg, 20 svin, 6 får og 3 heste, og 14 år senere var den steget til 10 køer, 12 ungkvæg, 26 svin, 14 får og 5 heste.
Gården fik nyt stuehus 1942. Lars Olesen var en hjemmets mand, der ikke som sine forfædre havde offentlige hverv, men med stor flid og lyst passede bedriften sammen med Andrea, og det gjorde de sammen i knap 60 år. Hans store interesse var hestene, og selv om han på et tidspunkt anskaffede sig en traktor, slap han aldrig hestene helt. Selv om han var en hjemmets mand, støttede han sognets kulturelle liv, bl.a. ved at støtte forsamlingshuset økonomisk, og i mange år blev Øsløs Ungdoms- forenings sommeropvisning i gymnastik afholdt på Lars Olesens eng. Andrea Olesen døde 1992, og Lars Olesen drev gården videre til kort tid før sin død i 1997 og blev dermed den sidste af den slægt, der havde ejet gården i næsten 200 år.
Gårdens navn: Mamrelund
Nuværende adresse: Højstrupvej 109 Matrikel: 24a
Hartkorn: 2-7-0-0
Gården kan føres tilbage til 1661, hvor den var ejet af Hans Nielsen i Maribo. Senere var den under kronen og Kokkedal i Øster Hanherred. En del af gårdens jorder blev udstykket 1912.
Gården Mamrelund
Fæstere og ejere:
1. Lars Andersen havde gården i fæste 1661
2. Niels Christensen havde gården i fæste ved matriklen 1664
3. Anders Larsen og Christen Nielsen havde gården i fæste under kronen 1688 4. Christen Nielsen overtager fæstet på hele gården ved Anders Larsens død 1694 5. Jens Berthelsen har gården i fæste 1715
6. Peder Andersen, gift med forriges enke 1743
7. Niels Nielsen Vigsø, svigersøn af forrige, fæster gården 1796, og samme år købte han gården af Kokkedals ejer for 3294 rigsdaler
8. Peder Nielsen Vigsø, søn af forrige, købte gården 1832 9. Casper Pedersen Vigsø, søn af forrige, købte gården 1874
10. Thomas Christensen Dige, købmand i Øsløs, købte ejendommen 1881 11. Peder Dige, barnebarn af forrige, købte gården 1910
12. Anton Sørensen købte gården 1912 og udstykkede den 13. Martin Thorhauge købte den reducerede gård 1913
14. Nikolaj Agesen købte gården 1936 og sælger den 1944, men køber den tilbage 1948 15. Simon Jensen, stedfar af forrige, ejede gården 1944-48
16. Johanne Agesen, enke af Nikolaj Agesen, drev gården videre efter mandens død 1975 17. Erik Agesen, søn af forrige, overtog gården 1990 og ejer den fortsat 2008. Han solgte
besætningen 1997 og lejer jorden ud Lidt om fæsterne og ejerne:
Anders Larsen:
Var født i Øsløs ca. 1631 som søn af Lars Andersen, der nævnes som fæster 1661. Gift med Maren Christensdatter født 1619. Anders Larsen havde gården i fæste ved matriklen 1688 sammen med Christen Nielsen. Anders Larsen døde 1694, 63 år gammel. Maren Christensdatter døde 1699, 80 år gammel
Christen Nielsen:
Var født i Øsløs som søn af Niels Christensen, der havde gården i fæste ved matriklen 1664. Gift med Kirsten Pedersdatter. Han havde gården i fæste ved matriklen 1688 sammen med forrige og alene fra 1694. Han døde 1707, hvor Kirsten Pedersdatter allerede var afgået ved døden
Jens Berthelsen:
Var født i Øsløs 1691 som søn af Bertel Andersen og hustru Anne Jensdatter. Gift med Maren Nielsdatter, født i Øsløs 1700 som datter af Niels Pedersen på Ski og hustru Kirsten Morsing. Jens Bertelsen overtog fæstet på gården 1715. Parret havde følgende børn:
Kirsten 1720 Anne 1723 Karen 1725 Else 1727 Maren 1730 Karen 1732 Rasmus 1736
Som noget meget usædvanligt dengang bosatte alle børnene sig uden for fødesognet, nemlig i Vust, Klim, Tømmerby og Vesløs. Jens Berthelsen blev ingen gammel mand, idet han døde kun 51 år gammel 1742.
