Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3)

(4) i?. 3 & 5 S>,. KENAISSANCEN OG. K U N S T E N S HI S T OR I I DANM ARK.

(5) RENAISSANCEN OG. KUNSTENS HISTORIE 1 DANMARK S T U D IE R 1 DE BEVARED E M IN D E SM Æ R K E R. AF. FRANCIS. BECKETT. Is. KJØBENHAVN I KOMMISSION. HOS. J. F R I M O D T. Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover) 1897.

(6) O. 3C6'0. FORORD.. D e t er min bestem te H ensigt, saafrem t je g bevarer. Denne Afhandling er a f det filosofiske Fakultet antagen til at forsvares offentlig fo r den filosofiske Doktorgrad.. min A rb ejd sk ra ft, Frem stilling. i T id en s L ø b. a f Kunstens —. at. giv e. en u dførlig. A rkitekturens. og. Billed. kunstens — H istorie i D anm ark indtil vore D age.. Kj»benhavn, den 8de M aj 1897.. Men. forinden dette kan ske, er det n ød ven d igt, at der gøres. K. KR OM A N d. A . Dekanus.. en R æ k k e Særstudier ov er enkelte, begræ n sede P erioders K unst.. D e t forelig g en d e A r b e jd e. et saadant L e d i en R æ k k e. H istorie. i D anm ark. i det. maa betragtes som. D e t behandler Kunstens 16.. A arh u n d red e,. kunde for saa vidt have baaret denne T itel, O r d e t:. R enaissan cen,. øn sk ed e je g. der. at betegn e,. er. forbundet. hvad. der. og. m ed. h avde. det. m en ved Titlen,. væ ret. den. leden de T a n k e for m ig under U d a rb ejd elsen ; thi d et er. kunstakademiets. B IB L IO T H E K ,. R enaissancen, en kunstnerisk B evæ gelse opstaaet langt fra D anm ark o g først efterhaanden træ ngt igennem hos os,. der. er B aggrunden for v o r K unst i d et. 16.. A ar. hundrede ; kun ved bestandig at h old e denne B aggrund op. for sig. naar man at sam le alle de m ange E nkelt. heder til en oversk u elig E nhed. O v e rh o v e d e t stedse,. maa. og sa a i vort. K unstens. H istorie. A arhu n drede,. ses. i. i. Danm ark. F orbin delse.

(7) VI m ed ved. den at. sam tidige. søge. K ild er o g. tilbage. V II. europæ iske K unstu dviklin g; til. de. A rkitektur o g til v o r egen desuden blevet saa m eget udvidet, at v o r rom anske A rkitektur sikkert lader sig. forskellige Strøm ningers. revidere m ed U d b y tte ; efter den her undersøgte Periode. ved at forfølge de. Indvirkning. først. kunstneriske B evæ gelsers. paa U dfoldelsen a f Kunst i Danm ark kan. man opnaa dels en M aalestok. for B edøm m elsen ,. dels. maa sæ rlig b e h a n d le s: Kristian IV o g Kunstens H istorie i Danm ark, Kunstens H istorie under F rederik IV , K ri. udskille, hvad der til enhver T id skyldes ejen d om m elig. stian V I o g Frederik V samt Kunstens H istorie i D a n . d a n s k Initiativ; endelig kan man kun paa denne M aade. mark. se Kunsten. S a ly ’s Fordrivelse, da danskfødte M æ nd for første G ang. i dens Sam m enhæ ng. som. Historie;. en. Behandling a f de kunstneriske M indesm æ rker i Danm ark uden H ensyntagen til Kunstens U d viklin g i det øvrige E u rop a. kan. ikke. blive. andet. end. en. b lo t. og. bar. Materialsamling. V ed. U ndertitlen:. Studier i d e. H ov ed sa g en under selve A r b e jd e t :. bevarede. M indes. prentning a f d e enkelte Væ rker.. D e t er paa Grundlag. ved Sam m enligning a f V æ rkern e indbyrdes,. at je g har m ent at kunne paavise T y p e r o g henføre hele R æ kker a f V æ rk er til de enkelte Kunstnere. ledes lærte J u l i u s. Lange. Saa-. sine E lever at arbejde, o g. saaledes har Kunsthistorikerne allerede læ nge arbejdet i d e store Kulturlande baade paa den antike o g m oderne Kunsts O m ra a d e;. den. har man da Grund til at. stole paa sit Ø jes Skarphed, sin Iagttagelses N øja g tig h ed sin g o d e H u k om m else for F arver o g F orm er,. maa. man ogsaa tro paa sine Resultaters Paalidelighed. H vad ling. er,. der. forud. rom anske. særlig op fo rd re r til indgaaende B ehand for. den. her. u ndersøgte. Billedkunst i D anm ark o g. P eriode,. den. G othiken i D an . m ark ; siden H ø y e n skrev sine m øn stervæ rdige M o n o grafier. ov er. rom ansk. A a rh u n d red e,. o:. Bygningskunst,. er. K en d sk abet. gennem P ublikationer til U dlandets rom anske, kirkelige. efter. b lev de kunstnerisk ledende her hjem m e. — Af. den. c r o n e ’ske. Grevelige Stiftelse. har. H j e l m s tj e r n e - R o s e n je g. to. G ange. opnaaet. har ben yttet til Studierejser i. Danm ark, N ordtysklan d, H olland o g B elg ien ;. for disse. U nderstøttelser bringer je g her min æ rb ød ig e T ak.. det p røven de, ind-. gaaen de Studium , den n øja g tig e U n d ersøgelse o g Ind. og. a f forrige. U nderstøttelse, som je g. mærker, vilde j e g betegne, hvad der for m ig har været. h eraf o g. i Slutningen. Kjøbenhavn, April 1897.. Francis. Beckett..

(8) IX Side.. II. 1. Den middelalderlige Kunst k irk elig.— Kristendommen og den kirkelige Arkitektur i Danmark. — Gothiken knyttet til Købstæderne. — Den gothiske Billedkunsts oplysende Karakter. — Skærsildsfrygt o g Helvedesfrygt ligger bagved den middelalderlige Kunst. — Efter Re formationen bliver Kunsten overvejende profan............. 2. De danske K onger og Kunsten. — Borge fra Kristian III’s Tid. — Deres rent middelalderlige Præg. — En Karakteristik af dem. — Borgtypen ejendommelig for Danmark. — Dens dekorative Elementer. — Den er betinget af Grevens F e jd e ..................................................... 3. Hesselagergaard. — Rygaard. — Gisselfeld. — Egeskov. — Borreby. — Arreskov. — Ørbeklunde. — Nakkebølle 4. Bygherre og Bygmester. — Martin Bussart. — Jacob Bygmester. — Jacob B i n c k ................................................... INDHOLD. i. Side.. 1. Renaissancen i dekorativ Kunst. — Renaissancen i Arki tektur og B illedkun st.................. , ............................................. 2. Florents Renaissancens Arnested. — Kristian I i Florents.. i —3. — Meliolus’ Medaille. — Dronning Dorotheas Rejser til Ita lie n ............................................................................................... 3. Dronning Kirstine. — Sachsisk Arkitektur........................... 4. Frants af Assisi Dronning Kirstines særlige Helgen. — Frants af Assisis Betydning for middelalderligt Menigheds liv og. for middelalderlig Kunst. —. 3—7 ^—8. Franciskanerne i. Danmark ved Katholicismens S lu tn in g .................................. 8—li. 5. Kristiern II's Portræt i Nationalgalleriet. — Jan Gossart van Mabuse. — Mester Mechil. — Michel Flamenco (Zittos). — Helsingørtavlens Portræter. — Dyvekes Død. Helsingørtavlens Datering............................................................l i —18 6. Et Omslag i Altertavlernes Ornamentik. — Import af Altertavler fra Rhinegnene og fraN ed erla n d en e............... 18—21 7. Efterretningerne om Claus Berg korrigerede ved Efter retningerne om Frants B e r g .....................................................21— 24 8. Odense-Tavlens Stil. — Claus Bergs øvrige Værksteds arbejder ............................................................................................ 24— 30 9. F'orsøg paa en kronologisk Opstilling af Claus Bergs Arbejder............................................................................................ 3°—34 0. Claus Berg og R enaissancen..............................................; . 34— 38 1. Claus Bergs Afstamning. — Næppe fra Lübeck. — Lig hedspunkter med sachsiskeA r b e jd e r .......................................38—41. 41— 45. 4 5 -5 2 52— 62 62— 69. 5. Renaissancens Gennembrud o g Udvikling paa Ligstenene. — Snitværksarbejder. — »Rollw erk« o g Mauresken. — Sammenhørende Grupper af Ligsten. — Peter Oxes Ligsten ......................................................................................... 6. Renaissancen og M ønterne................................................../ 7. Nordiske Portræter fra 15. Aarh. — Danske middel alderlige Portræter. — Portrætet løst fra Andagtsbilledet i det 16. Aarhundrede. — Jacob B i n c k .......................... 7. Jacob Bincks Kobberstik. — Portrætstik. — Hans »Selv portræt« er en Vanitas. — Stikket af Kristian III. — Træsnit. — Hans Kartouche........................................ . . . 8. Bincks malede Portræter . . . ............................................... 6 9 -8 3 .83— 85. 8 6 — 88. 88—92 92— 102. 9. Karakteristik af Bincks maledede P ortræ ter.................... 1 0 3 -1 0 7 10. D e nordiske Fyrster og Kunstnerne. — Bincks Løn hos Hertug Albrecht af Preussen. — Bincks mangehaande Færdigheder. — Binck og Tumbaen i Königsberg Dom kirke. — Bincks Skuepenge o g Medailler. — Bincks Gibsportræter................................. ............................................. 107— 118. III. i. Borgenes Udvikling til Herresæder. — Omdannelsen af det Ydre. —•, Gavlformernes Udvikling. — Taarnene. — Rumfordelingen vedbliver at være middelalderlig . . . 118— 125 2- Byggelysten i det 15. o g 16. Aarhundrede. — Frankrig gaar i Spidsen i dette Aarhundrede. — Kronborgs.

(9) X Side.. Bygningshistorie. — T o Perioder. — Afbildningerne hos Braunius af Kronborg. — Skildringen af Kronborg hos Braunius..............................................................................126— 132 3. Krogen. — Plan til Krogens Ombygning. — Middel alderens kgl. faste Huse. — I K ronborg en arkitektonisk Plan. — Analogier fra Danmark. — Planens Oprindelse fra Frankrig. — Kronborgs Bygmester. — Anthonis van O p b e r g e n ..............................................................................132— 138 4. Stenhuggere paa Kronborg. — Forbillederne for Kron borgs dekorative Udstyr i Belgien. — T o Hovedmotiver i Kronborgs dekorative Karakter. — Brystværnet. — Kirken o g Altertavlen ........................................................... 139— 146 5. Uranieborg. — Optagelse af palladiesk Grundrids og Opstalt. — Hans van Steenwinkel. — Lundehave . . . 146— 150 6. Savn af Materiale til Studium af Herresæderne fra Frederik II’s Tid. — Holstenske Herresæder. — Vallø. — Galleriet. — T o Perioder. — Valløs dekorative Udstyr. — Lystrup. — Stenhuggerarbejdets Lighed med V alløs.................................................................................. 150— 158 7. Samtidige Afbildninger af Bavelse, Selsø og Ulfeldsholm 158— 161 8. Hertuginde Dorotheas Epitafium i Königsberg. -— Cornelis Floris. — Frederik I’s Gravmæle i Slesvig Dom kirke. — Epitafiet og Gravmælet i Herlufsholm Kirke. — Niels Langes og Abel Skeels Gravmæle i Hunderup Kirke. — Kristian III’s Gravmæle i Roeskilde Domkirke. — Gravmæle i St. Dympha i Gheel. — Ludvig XIX’s Gravmæle i St. Denis..............................................................: 6 i — 174 9. Nederlandske Altertavler i Renaissancestil. — Neder landske Billedhuggere i Danmark. — Forbud mod Op rettelsen af Gravmæler............................................................174— 180 10. Georg Labenwolf. — Vandkunsten til Kronborg. — Frederik I l’s og Dronning Sofies Broncebuster paa Rosenborg, Frederik IT s Brændtlersbuste i Berlin . . . 180— 183 11. Skuepenge og Medailler fra Frederik II’s Tid. — Håns R a a d t ...............................................................................183— 186 12. Billedkunsten i Danmark under Frederik I I . — Melchior Lorichs. — Hans kunstneriske Udvikling. — Paaviselig i Italien, Østrig, Tyrkiet, Wien, Nederlandene, Hamburg, Flensborg og Danmark. — Tilknytning til Antiken og italiensk Højrenaissance. — Kærnen i hans Kunst nor disk. — Hans B egræ nsning................................................. 186— 194. XI Side.. 13. Hans Knieper. — Kronborgtapeterne. — Kniepers Pro duktivitet. — Kniepers Portræ ter....................................... 194— 205 14. Tobias Gemperlin. — Vedels Portræt. — Andre Por træter af Gemperlin. — Skelettet til »De ossibus«. — Gemperlin og Tyge Brahe — Tyge Brahes Medailler. — Gemperlins kunstneriske Karakter.................................205— 216 15. Renaissancen o g Arkitekturen i Danmark. — Renais sancen og Ornamentiken. — Renaissancen o g Portræt fremstillingen. — Renaissancens Figurstil. — Renaissancens Billedkunst efter sin indre Betydning. — Re naissancens Billedkunst i Norden. — Danmarks Kunst og Nordtysklands,' Sydtysklands, Nederlandenes og Italiens. — Claus Berg dansk Kunstner. — Gemperlin. — Profanarkitekturen i det 16. Aarh. dansk. — Slutning 216— 222.

(10) I i.. K un Renaissancen i dek orativ K unst lader. definere k ort o g g od t, nem lig som en G en op tagelse a f d e antike, dekorative F orm er.. Saasnart F orbilledern e. fandtes, kunde enhver, m ed større eller m indre Talent, efterligne dem , o g O ptagelsen. a f antike F orm er bliver. overalt i E u rop a K en d etegn et paa Renaissancen. V e d R enaissancen i A rkitektur o g Billedkunst forstaas i R eglen den Kunst, der afløser G othiken 1).. Den. b etegn es dels ved en m æ gtig R eaktion, et O p rør m od G othiken, dels v ed et stærkt G ennem brud af kunstnerisk Individualitet, dels endelig v e d store form elle E robringer. D en n e B evæ gelse udgik fra F lorents i B egyn d elsen af d et. 15.. A arhundrede, o g det var, som stedse i H istorien,. ganske faa P ersonligheder, der var dens B æ re re : A r k i tekten Brunelleschi — tiske. B egrundelse. hvis K on k u rren cerelief o g prak. af L ovene. for. L inearperspektiven. og sa a g ø r ham til F ører for Skulpturens o g Malerkunstens. y) Det italienske rinascimenio betegner for Kunstens Vedkommende strengt taget blot ethvert kunstnerisk Opsving, og kan derfor med Rette. f. Eks. bruges om Giottos Kunst.. tilbøjelig til at bruge Ordet. I Frankrig synes man. »renaissance«. om Kunsten i den. snævrere Betydning af Genoptagelser fra Antiken.. i. sig.

(11) 3. 2. V ed k om m en d e, — B illedhuggeren D on atello o g M aleren M a sa ccio;. hertil. kan. endnu. føjes. andre. Kunstnere,. hvis B etydning i denne Sam m enhæ ng er mindre, som Nanni di B anco,. Ghiberti,. L u ca della R o b b ia ,. P aolo. U cce llo , A n d rea dal C astagno o g Fra F iesole.. Brunel-. leschi g jo r d e — i sin selvstæ ndige K irkebygningsku n st, — E n d e paa G othiken, siger. m ed R ette hans B iogra f. M anetti;. G othiken,. han søg te b a g om. k n yttede F o r . bindelse m ed rom ansk o g oldkristelig A rk itek tu r; uden skabte han helt nye konstruktive F orm er, Palazzo. Pitti. arkitekturen V æ ld e.. gav det. han. m ed. fuld. k onsekventeste. B evidsthed. U dtryk. d es og. Profan. a f Kraft. F ørst senere o p to g L. B. A lb erti. t og. i sine B y g . ninger den egen tlige antike Inddeling, uagtet d et vides om. Brunellischi,. Ruiner i R o m. at. han h avde underkastet de. et n ø je Studium.. D on a tello. antike. gav i sine. m an gfoldige Statuer en Skare karakterbestem te Individer i Stedet for G othikens. abstrakte H elgener o g H elg en . inder, o g M asaccio er den første Maler der — i C appella B rancacci,. —. op h æ ver Indtrykket. a f Muren. som. en. F lade, idet han anvender L uftperspektiven o g gen giver L y sets V irkninger *). Renaissancen i Kunsten. staar i F orbin d else. et O p sv in g paa alle aandelige Om raader.. m ed. I ly s k la n d ,. h v or den b org erlig e S elvfølelse frigjord e sig for H ierar kiets O vervæ ld e, ligger H o v e d v æ g te n paa det religiøse O m ra a d e;. en lignende F rigørelse finder sam tidig Sted. i D anm ark, h vor man, for første G an g i v o r H istorie, ser borg erlig fødte M ænd i S pidsen. for en B evæ gelse.. S kønt. Den Sondring, som F r. G. Knudtzon, Masaccio og den florentinske Malerkunst paa hans Tid, har gjort mellem Masolino og Masaccio i Capp. Brancacci, anerkendes nu for at være fuldstændig rigtig.. religiøse. E m ancipation for. danner. Forstaaelsen. U dvikling i D anm ark i d et. 16.. en. m eget. a f Kunstens. A arhundrede,. er den. d o g langtfra den eneste. 2. .. K un i F lorents. var i det. 15.. A arhu n drede —. i hvert Fald i dets første H alvdel, — Betingelserne til stede. for. U d foldelsen. m æ gtig Selvfølelse,. af en. stor. K u n st:. indadtil try g g e,. G ennem brud. falder. under. udadtil. frie B orgere,. viste til at stole paa egen D y g tig h ed .. en hen. D e t kunstneriske. A lb iz z i’ernes. H erredøm m e,. videre udvikles R enaissancen, d o g m ere form elt, under M ediceerne,. der. skyldte deres Indsigt. o g K y n d ig h ed ,. ikke O verg reb , T radition eller M ysticism e, at B orgerne frivillig b ø je d e sig for dem . K o n g Kristian I var under sin R om errejse i F lorents paa U d- o g H jem turen,. 29. . Marts o g. 3— 6. . Maj. 1474. 1).. K o n g e n b o e d e ved D om inikanerkirken S. Maria-nov'ella, h vor Paven o g fyrstelige Gæ ster gæ rne p lejed e at tage O p h old .. I Kirken, i C appella R ucellai, kunde K on g en. betragte en a f B yen s største S evæ rdigh eder, C im abues b erøm te. M adonna. m ed. Barnet,. den. m iddelalderlige. hieratiske Stils sidste O rd, i K irkens K o r fandtes endnu O rcagnas. Freskeræ kker,. i C appella. Strozzi. andre. af. O rcagnas Fresker, i K lostrets K orsg a n g e o g i C appella degli S pagnu oli Fresker a f G iottos S k ole, lutter V æ rker, der i V irkem idler o g U dtryksm aade ikke. var. artsfor. skellige fra de Kalkm alerier, der m aledes i K irker o g K apeller dengang,. i K on g en s for. en. egn e. L ande.. alm indelig. O v erh ov ed et. R ejsen d es. Blik,. har. M iddel. alderen o g G iottos S k ole behersket B yens F y sig on om i. De. i). den. væ sentlig Forudsæ tning. m iddelalderlige K irker o g Stenhuse,. !) Rinuccini, Ricordi storici.. Firenze 1840.. frem for alle. CXXII.. r.

(12) W 5. 4 P alazzo-vecchio, dom inerede, hverken Pal. Strozzi. D et m æ rkeligste kunstneriske M inde om Kristian I s. eller. R om errejse er den B roncem edaille, som M eliolus,. Pal. Pitti var b y g g e t. S ign oriet M ediceere,. aflagde K o n g e n. L oren zo. og. et B esøg,. Giuliano,. har. de. d erim od. denne L ejlig h ed spillet Privatm ænds R olle. Ø jn e. vilde. vel. have. opdaget. den. *. n ye. 15.. A arhundrede 4),. har støb t for K o n g e n 2) ; Kristian I var baade paa N edrejsen til R o m. M eget. der. G uldsm ed vides at have staaet i M arkgreven a f. Mantuas T jen este i Slutningen a f det. ved. D e nævnes. ikke i F orbin d else m ed K on g en s O p h o ld i B yen. skarpe. som. to unge. o g paa T ilb a g ev ejen i M an tu a3), hvis. M arkgreve, L o d o v ic o III G onzaga, var gift m ed D ronning. T id s. Billedkunst mellem M iddelalderens — i S. Maria-novella. D oroth ea s Søster, Barbara a f Brandenburg, o g M eliolus. var. har. saaledes M asaccios F reske. Stifterportræ ter,. i K orsga n gen. a f T reen igh eden. m ed. F resker a f U cce llo , —. 'Iir. saaledes. sikkert haft L ejligh ed. til at se K on gen .. Paa Bagsiden, h vor K on g en s T o g til R o m .er fremstillet,. men kun i M ediceernes Kirke, S. L oren zo, var Renais-. har M eliolus signeret M ed aillen 4), paa F orsiden ses K o n . sancen fuldt gen nem ført i A rkitektur o g Skulptur, o g i. gens Buste, iført Harnisk, o v e r en K ron e.. deres Stengaard, Pal. M edici (R iccardi), var alle Renais-. H o v e d e t lignet K on gen s, det har en paafaldende L ig h ed. sancens. M estre. repræ senterede,. desuden. var. her. m ed Portræter a f Sønnen, Hans,. en. og. Sikkert har. en um iskendelig. enestaaende S am ling a f antik Kunst o g Kunstindustri 4),. typ isk L ig h e d m ed Kristian IV , men det er d o g aaben-. som. bart,. det. frem m ede K on g e,. ellers. var. E jernes. Storm æ nd.. Stolthed. D og. vilde. at. vel. forevise den. for. m ød es i B etragtning a f K u n st; væ ret. V id n esb y rd. Snille, K o n g e n. om. d et synes ikke at have. m enneskelig. havde Interesse for,. u d søg t H ellige o g K uriøse.. F æ rd igh ed d erim od. for. det. vare k om n e. fra K onstantinopel, o g P andek tern e2), i Mailand R elikvier som. Haar. a f Jomfru Maria,. slo g V an d a f K lip p en ,. og. Staven,. h v orm ed. M oses. et E nhjørningshorn (o: en. Narhvalstand), syv A le n la n g t3).. der. K arakter. ly d e r :. er. stem t. Christiernus. ensis et deus III subm isit regna,. sam m en D a cie. rex,. m ed qvi. thi som F orm en er. den rom erske Busteform , er Karakteren sam m ensvejset *. a f en rom ersk Im perator o g en italiensk K o n d o ttie re 3).. eller. H an skal i F lorents have. ladet sig vise d e græ ske E vangelier, som. H ov ed ets. Om skriften,. nordiske. a f hvem der ellers blev g jo r t saa m egen Stads. paa R ejsen, o g M ediceerne have haft vanskelig ved at. at. D en Slags S ager var. helt udelukkede a f M ediceernes Sam linger.. *) Armand., Médailleurs italiens.. I, S. 79.. 2) Danske Medailler og Mynter i det kgl. Kabinet. II, S. 120. Nr. 33.. A fb . Christian I Tab. III, 1. —. Eksemplaret i Møntsam. lingen er købt 1885 i Frankfurt a. M., da det oprindelige var stjaalet i Begyndelsen af Aarhundredet. — Smign. Friedländer, Italienische Schaumünzen des X V Jahrh. S. 121 f., 124. ;!) Paludan-M üller, anf. Skr. S. 281, 308. 4) Meliolus sacravit. 6) Da Thurø-Tavlens Portræt af Kristian I er gaaet tilgrunde (Se Forfs. »Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder«. S. 44), er det eneste nordiske Portræt af Kristian I, der kan tillægges. ') Eugene M üntz, Les collections des Médicis au X V siècle. s) C. Paludan-M uller i Hist. Tidsskr. V. R. 2 S. 343. :!) Paludan-M üller, anf. Skr. S. 345.. Authenti, et Billede af ham og Dronningen, Halvfigurer, paa Gaunø, der i hvert Fald giver en meget gammel o g paalidelig.

(13) 7 D ron n in g D o ro th ea var i Italien. M æ rkelig er allerede Indskriften, der i æ gte R enaissanceA a n d sætter S væ rdet foran G u ddom m en , m æ rkeligere Italien,. ikke. portræ tlig. er selve har. Portrætet,. det. aldeles. ringeste at g ø re. m ed. tilhører sam tidig. O pfattelse i N orden , thi det foregriber den. kunstneriske U dvikling A ar.. der. m en endnu. her. oppe. m ere end hundrede. F ørst Kristian I V er, i B roncebusten paa R o se n . og. 1475. 1488. x);. første G ang traf hun i Mantua sin S øster M arkgrevinden endnu i L ive.. D ette H o f var i Slutningen a f det. A arhu n drede N orditalien;. et. 15.. a f H oved sæ dern e for R enaissancen i. S jæ len. i. det. kunstneriske. L iv. var H o f. maleren A n d rea M antegna, en Kunstner i hvis A rb e jd e r der kan spores Studium a f antik Skulptur.. rom ersk Im perator,. F rederik III. i B roncebusten v e d Kastellet, Kristian V. i Blystatuen. det eneste M indesm æ rke, der kan sættes i F orbin d else. (F rederiskborg,. m ed D ron n in g D oroth ea , A ltertavlen fra T h u rø i N atio. b o rg , frem stillet som paa. K on g en s. N y to rv. B rahetrolleborg, Gaunø). tismens T ank e,. og. i. M alerier. D et er m ed andre O rd A b s o lu . der her er udtalt i P'orsidens Portræt,. paa nært H old ,. men. nalmuseet, stiftet a f hende i hendes Enkestand, er rent goth isk i Stil, ganske m iddelalderligt i A a n d 2). 3. m edens Bagsiden d o g sam tidig hentyder til Individets H y ld in g a f G u d d om m en o g dens Repræ sentant.. saaledes set den n ye T id. D ronningen. havde. .. (født. Endnu m edens K o n g H ans’ D ron n in g Kirstine 1461). b eg y n d tes. som under. A lb re ch tsb u rg. U gift hendes. ved. op h old t Fader. M eissen. (fra. sig. i. Sachsen,. paa-. o g F arbrod er S lottet 1471). a f A rn o ld. fra. W e stfa le n 3), det første S tyk k e Profanarkitektur i T y s k . Gengivelse efter en Original fra 15. Aarh. Kongen, graahaaret o g skægløs, har lignende Træk som paa Medaillen, dog er Op fattelse o g Gengivelse langt ængsteligere og forsigtigere. Disse. land i hvilket en. to Portræter samstemmer deri, at Kongen, efter Datidens Skik, intet Skæg bærer; en viterbesisk Krønike, der omtaler Kongen, siger om ham; »Han var i en Alder af omtrent 35 Aar [i Virkelig. bringe n o g e t helt u afh æ n gigt a f den. D e t er Renaissancens A an d , ikke dens F orm , der her k om m er frem.. ligheden 48], smuk, med et f y l d i g t og velskabt Ansigt [saaledes ogsaa paa Medaillen, men ikke paa det senere, malede Portræt];« en anden viterbesisk Krønike anslaar rigtigere hans Alder til omtrent halvhundrede Aar (Paludan-M uller, anf. Skr. S- 339)- A f det første Vidnesbyrd kan der næppe heller fremgaa andet, end at han var skægløs; en utroværdig Kilde skildrer imidlertid Kongen som »en ældre Mand af et alvorligfUdseende, med et l a n g t g r a a t S k æ g « (Paludan-M uller, anf. Skr. S. 345), o g paa Billedet i S. Spirito-Hospitalet i Rom [Kopi paa Frede. kunstnerisk Individualitet har brudt. m ed G othiken, uden at det d o g er lyk k ed es at frem . N oget. ganske. lignende. finder. Sted. i. de. sachsiske. ’ ) V. M ollerup i Dansk biogr. Lexikon. IV, S. 303. 2) Altertavler i Danmark. S. 41—45. Tavle X V II. — »Daniel Aretæus, singularis artifex in variis sculptibus« (L eibn itii Script. Brunsv. II, S. 318), kan næppe bringes i Forbindelse med det oldenborgske Horn, da der ikke i den citerede Udtalelse af. riksborg] har Kongen langt, blond Skæg (Smign. J u l. Lange,. Annales Corbeienses. Billedkunst. S. 275— 77), men Kongens Skikkelse mister ved Sammenligning med de authentiske Portræter al ikonografisk Værdi, o g hele Billedet er saa overmalet, at det rent har tilsat Betydning som Original.. Guldsmed. Han har snarere som Billedskærer været i Kristian I ’s Tjeneste. Smign. ogsaa Nyrop, Dansk Guldsmedekunst. S. 18, 159- — Hornet er første Gang afbildet i Hamelmanns Oldenburg. Chronik.. fra. 1455 ligger noget om,. 3) G urlitt, Das Schloss zu Meissen.. Dresden 1881.. at han var. S. 18..

(14) 9. 8 K irk eby g n in g er. fra. anden. H alvdel. a f det. 15.. hundrede, der ere op fø rte i B jæ rgvæ rksbyerne, O p d agelsen stærk. af. rige. Sølvm iner. T ilstrøm ning.. Selvfølelse,. der. De. var. frem kaldt. stor F oretagsom h ed . kratiske. Kirkehal. havde. svarer. D isse. m ed. lige. til. A ar-. hvortil. foraarsaget den. en. b org erlig e. a f hurtig V elstand o g. K irker. viser. h ø je. Skibe,. den. dem o. det. Indre. aabenbarer, at K irken tilhører M enigheden, ikke Præste skabet, thi »K orru m m et er n æ p p e m ærkbart adskilt fra S kibet, det H ele udtrykkelig ved et ensartet, fladt u d spæ ndt H væ lvingsnet b etegn et som eet R u m « 1). F æ n om en. er. ganske. tilsvarende. til. D ette. d et Om slag,. der. om trent to A arhundreder tidligere havde fundet Sted i Italien. m ed. Franciskanernes. K irk ebygninger.. O v e r. kirken a f S. F ra n cesco i A ssisi eller S. C ro ce i Florents staar som saadanne. læ rerige tidlig. E ksem pler i Sam m enligning. m iddelalderlige. K irk eb ygn in ger. m ed som. S. M iniato ov en o v e r F lorents eller K athedralen i h iesole. Hist. et. m æ gtigt. fuldt L y s,. R um. til. O ptagelse. K orru m m et um æ rkelig. a f M enigheden,. adskilt. fra Skibene,. her et trangt, m ystisk-halvm ørkt Rum , K o re t h øjt hæ vet .. A rn ested. Naar k om. til. D ron n in g. Kirstine. Danm ark,. b e tø d. fra det,. R eform ationens at hun. berørt. for. som. nogen,. a f den. sachsiske. har hun. Strøm ning,. der. K irk eb y g n in g er,. og. reform a torisk 1).. dog. utvivlsom t. gav. sig. som. U dslag. man. har. været i. de. kaldt. H endes sæ rlige H elg en var Frants af. A ssisi; hun opk ald te sin yn gste S øn efter denne H elg en ; m edens hun var frugtsom m elig m ed denne Søn, erholdt hun. pavelig T illadelse. til. at. oprette. et N on n ekloster. efter den hellige Frants’ R e g e l; hendes K abinetssekretæ r var. Franciskaner;. K jøb en h a v n. hun. stiftede. K lara-N onneklostre. i. o g O dense,. øn sk ed e at begraves i Klara-. N onnernes Dragt, e t c .2).. In den for den katholske K irk e. er der ingen H elgen, hvis Fæ rd har m ere L ig h ed m ed R eform atorernes, end. Frants a f A ssisis;. han fjæ rn ed e. den Mur, som det m iddelalderlige Hierarki havde b y g g e t mellem G u d d om m en o g M enneskene,. o g som han selv. k n yttede et personligt K æ rligh ed sforh old m ellem sig o g G u ddom m en , stræ bte han at væ k k e en lignende K æ rlig hed h os M enneskene til G u d ; derfor sø g te han i sine Prækener væ rende. at g ø r e og. m aaede. m od. o g forsyn et m ed Skranker ud m od M enigheden. 4. K atholik. de. bibelsk e. F ortæ llinger. leven de for sine T ilhørere,. som. saa nær han for-. Hans K æ rligh ed strøm m ede ikke alene op ad. G u d d om m en. og. udad. til hans. M edm ennesker,. m en til alt levende, som G ud havde skabt, ja til hele N aturen 3).. D et. klareste. Indtryk. a f Franciskanernes. bestan dig fjæ rn ed es fra den n ye B evæ gelses Brændpunkt o g fra den stærke Paavirkning, der g jo rd e hendes to A a r yn gre B roder,. K urfyrst F rederik den V ise, til Luthers. B esk y tter; men skønt hun hele sit L iv var saa g o d en. ') D ohne, Geschichte der deutschen Baukunst, S. 278 om den 1453 paabegyndte Mariekirke i Zwickau. Smlgn. Bau- und Kunstdenkmäler X II Heft.. Dredsden 1889.. S. 80 ff.. Köret fuldendt 1475des Königreichs Sachsen. Beil VII.. ') D ohne, anf. Skr., anf. St. 2) A llen , D e tre nordiske Rigers Historie. I, S. 217— 18. 3) Henry Thode, Franz von Assisi und die Anfänge der Kunst der Renaissance in Italien. S. 61 ff. — Smlgn. Solsangen, aftrylct sidst hos Sabatier, Saint François d’ Assise. S. 349 ff. — Affluebat spiritu caritatis, pietatis viscera gestans, non solum erga homines necessitatem patientes, verum etiam erga muta brutaque animalia, reptilia, volatilia et ceteras insensibiles creaturas (Vita prima S. Francisci. Acta Sanctorum. 4. Okt. S. 704 b. Cfr. S. 705 b.)..

(15) 10. F ork y n d else ¿iv e r de n o g e t senere affattede »m editationes. m o d a rb e jd e t. vitae C hristi«, der u dlæ gger Kristi L iv for M enigm and,. H offet, navnlig a f D ronningerne D oroth ea o g Kirstine.. og. H an synes at have væ ret en væ rd ig E fterfølger a f den. som. fik den største Indflydelse paa kirkelig B illed. kunst baade S y d o g N ord for A lp ern e.. H os Francis. a f sine. hellige F ra n ts1).. O rden sbrødre,. understøttet. fra. O g i Kristiern II’s saakaldte gejstlige. kaner-D igterne sm eltede F ølelsen for Naturen sam m en. L o v e 2) samt i dansk katholsk Literatur fra B egyn delsen. m ed den religiøse F ø le s e ; Dante, der skal have været. a f det. Tertiarier,. reform ere Præsteskabet, dels en lignende Stræ ben efter. er ganske i den hellige Franciskus. naar han taler om D igterens. A an d ,. nære person lige F orh old. 16.. A arhu n drede spores dels en g o d V ilje til at. at g ø re M enigheden. person lig delagtig.. D er sigtes til. til E m net i M odsæ tning til tidligere T id ers b lo t metriske. de o p ly sen d e Skrifter, hvilke Christiern Pedersen, som. K u n stlerier1), o g G iotto kan m ed fuld R et kaldes den. det. egen tlige. u d g a v : T id e b o g e n , O m at h øre Messe, Jærtegns-Postillen.. Franciskanerm aler.. I. S. F ra n cescos. O v e r. kirke o g i S. C ro ce (Franciskanerkirken) i F lorents u d lagde han den hellige Frants’ L iv o g Gerninger, som han. i A renakirken. i. Padua. klart o g anskueligt som. udlagde. Kristi. L iv,. saa. ingen M aler hverken før eller. m enes 5.. ikke. uden T ilskyn d else. E t a f de. fra' Kristiern- I I 3),. faa kunstneriske M inder her i D an . mark om Kristiern II er K on g en s B rystbillede i National galleriet, beteg n et m ed A arstallet Bryllupsaar, o g. 1515.. D ette er K on g en s. naar E rik V a lk e n d o rf skriver hjem til. K on g en , at hans Brud, Isabella, syntes g o d t om K on g en s. senere har g jo r t det. Intet Under, at. enhver. V æ k k else. indenfor. den. Portræt, ligger den A n tagelse nær, at den unge D ronning. katholske K irke maatte føle en naturlig I ilknytning til. just har haft dette B rystbillede m ellem H æ ndern e;. den. hellige. Plads. for. Frants den. og. hans. d y b este. L æ re,. person lige. thi. havde. givet. det var en alm indelig Skik m ellem fyrstelige Personer,. R eligiøsitet,. som. baade den gang o g senere, at d e u dvekslede Bryllups. der. K atholicism en kunde rum m e uden at spræ nges. den. portræ ter.. N y lig har im idlertid C. Justi i en A fh a n d lin g. hellige Birgitta stod K lara-N onnerne nær, b lev begravet. frem sat den M ening — rigtign ok uden at have National. i deres D ragt i Panisperna, — ; der maa i sidste H alv. galleriets Portræt i frisk Minde, — at den nederlandske. del a f det et vist. 15.. R ø re. A arhu n drede her i D anm ark have været. M aler Jan Gossart,. m ellem. B ry stb illed et4).. G raabrødrene,. idet. en Francis. kaldet M abuse, skulde have malet. T il Støtte herfor er der kun den yd re. kanerm unk, Laurentius Brandere eller Branderi a rb ejd ed e ihæ rdigt den. paa. hellige. lyk k ed es. ham. at. føre. Frants’ for. Franciskanerklostrene tilbage til op rin d elige. n ogles. K losterregler.. V edkom m ende;. han. D et b lev. *) Historia ord. fratrum minorum in Dania. Script, rer. dan. V, 519 ff. 2) Udg af Resen. Kbhvn. 1684. 3) Brandt, Christiern Pedersen. S. 49 — 50. ) J u sti, Ein Bildniss der Isabella von Oesterreich von Mabuse.. ') Smlgn. Dantes Svar til Buonagiunta: lo mi son un che quando Amore spira, n o to ; ed a quel modo Ch’ei detta dentro, vo significando. (Purg. X XIV , 52— 54).. Zeitschr. fur bildende Kunst. 1895. S. 161— 68; 198— 201. — Afhandlingen er forsaavidt forfejlet, som det Portræt, hvorom den er skrevet, slet ikke forestiller vor Dronning Isabella, men,.

(16) 13 O m stæ ndighed,. at M alerens V elyn der, Philip, Bastard. pro-form a-viet til Is a b e lla 1).. Saafrem t man vil bringe. a f Burgund led saged e D ron n in g Isabella til D an m ark 1) ;. denne M echil i F orb in d else m ed Nationalgalleriets P or. i hans. træt, kan han ikke væ re. F ø lg e. kan. M abuse. have. L ejlig h ed malet Kristiern II. m od. denne. A ntagelse.. væ ret. og. ved. den. D o g selve Portrætet taler. D en. varme,. ejen d om m elig blanke Karnation, G engivelse a f Haar, S k æ g o g. b lød e,. i. L y set. den pilne, ufortrødne. navnlig a f det slidte o g. d er. m ed. sit. N avn. og. indentisk m ed. A arstallet. hin M ichael, har. 1516. betegn et. A ltertavlen i M ariekirken i D a n z ig 2), thi V æ rk et viser, at det er udført a f en sy d ty sk K u n stn er3). im idlertid. en. anden M ester M ichel,. M ichel fla m e n c o. gam le F oervæ rk, den æ ngstelige T e g n in g a f Fingrene,. (d : N ederlæ nder), som. hele Opfattelsen ligner ikke den M abuse, der efter et. T je n e ste h os D ron n in g Isabella a f Spanien, o g at have. fleraarigt O p h o ld i Italien (ca. x 5 0 8 —. tjent hende til hendes D ø d. 1514). 2) havde til. egnet sig Italienernes store F orm syn , o g hvis Karnation efter den T id. er k ø lig o g. N eptun o g A m fitrite fra h vor stærkt. paavirket. N ationalgalleriets K arakteren,. tør.. 1516. han. Portræt. Hans store B illede a f. i B erlinergalleriet3) viser,. var a f Italienerne, er. ublandet. o g i B ehandlingen. saa. fint,. m edens. nederlandsk at. i. man har. kunnet tæ nke paa en M iniaturmaler -som dets O p h a vs m and d).. —. S om m eren R eval. og. D er 1514. er im idlertid kom. H elsin gør. et andet Spor- at følge.. en Maler, M echil (M ichel) ov er til Kristiern II,. ventet hans A n k o m s t 5) ; dette skete,. der. ses at have. efterat G esandt. skabet i Januar M aaned var afrejst til K e jse r M axim ilian o g videre til Briissel, h vor M ogen s G iøe. 10.. Juni b lev. hvad Forf. synes villig til at indrømme, hendes Faster, Regent inden Margrethe, eller snarere Isabellas Søster, den senere Regent inde Maria, Dronning. af Ungarn.. Ysendyck, L ’ art dans les pays-bas.. Smign. Stikket hos. Van. Litt. V Fol. I.. *) A nt. M athæi Analecta, ed. secunda. 1738. I, S. 155. *) Catalogue du Musée de La Haye. 1895. S. 128. 3) Catalog 1891. S. 116. ") K a rl Madsen, Flollandsk Malerkunst. Tiden før Rembrandt. S. 77— 78 og Anm. 6) A llen, Breve og Aktstykker.. S. 209 og Anm.. lod. K ong. 166,666. Ferdinand. m aravedis,. vides fra. D er findes. 1504. den. men. 1492. 4).. Senere, A a r. K ath olsk e herm ed. at have staaet i. er. ham ikke. 1515,. udbetale givet,. at. M aleren den gang o p h old t sig i Spanien, thi R egen tin den i N ederlandene, M argarethe af Østrig, lo d sam m e A ar, den. 23. . Marts, udbetale. 20. philippus d ’or til Maleren. M ichiel Zittos, der maa anses for at væ re den sam m e som M ester M ichel fra D ron n in g Isabellas H o f 5). garethe havde. 1497. M ar. væ ret i Spanien for at æ gte K ro n . prinsen, D o n Juan, d er d ø d e sam m e A ar, o g hun ejed e flere Billeder a f M ester M ich ie l: E t Portræt a f D ron n in e Isabella, et D ip ty k o n Maria M agdalene, henholdsvis. m ed Jomfru Maria, Johannes o g. hvilke sidste Figurer vare Portræter. a f D o n Juan. og. M argarethe. selv* o g. et. r) A llen, De tre nordiske Rigers Hist. I, S. Ilo fif. 3) A llen , Breve og Aktstykker. S. 220. Anm. — H irsch, Die Oberpfarrkirche von St. Marien in Danzig. S. 208, 262, 442 fif. :i) Bode, Geschicte der deutschen Plastik. S. 127— 128. — Dohme, Gesch. d. deutschen Baukunst. S. 294. — Jahrbuch d. königl. preuss. Kunstsammlungen. XI, S. 154. J) Ju sti, Velasquez. I, S 38. — J u sti, Juan de Flandes, ein nieder ländischer Hofmaler Jsabella der Katholischen. Jahrb. d. königl. preuss. Kunsts. VIII, S. 157— 159. “) Jahrb. Anf. Aarg. S. 158..

(17) IS. 14 Portræt a f en H ofem bed sm an d , Charles O u r s s o n ; det sidste B illede maa væ re malet i Flandern.. M argarethe. satte Pris paa M ester M ichiels K u n st; et lille B illede a f M adonna, der læste sine T id er, kaldte hun sin Y nd lin g (m ig n on n e)1).. S o m bek en dt b lev Kristiern Ils D ronning. op d raget h os R egentinden M argarethe, der havde taget sig a f sine B roderbørn , da deres F ader, Philip a f Østrig, var d ø d. 15 0 6. ; ved hendes H o f i Brtissel foregik pro-. form a-Vielsen,. dog. allerede. ( 1 5 1 4 ) var Æ g tesk a b sp a g ten. den. 29. beseg let. i. L in z 2).. S om. et Portræt, maa det ogsaa antages, at K o n g e n paa sin S id e m o d to g et Portræt a f sin tilkom m ende G e m a lin d e ; Originalen kendes im idlertid ikke, men H elsingørtavlen i N ationalm useet, der for K o n g e n s V e d k o m m e n d e viser en K op i a f Nationalgalleriets B rystbillede, viser maaske for D ronningens V e d k o m m e n d e en K o p i efter Pendanten3). Maleren for Isabellas Portræt maa naturlig sø g e s i R e g e n t M argarethes O m givelser, o g hvem. nærm ere. dertil. end hin Maler,. der. kunde. i sin T id. væ re havde. g jo r t M argarethes eg et o g hendes Fæ stem ands Billeder, o g hvis K unst hun ogsaa ellers skattede?. D er er intet. til H inder for, at M ester M ichiel, saasnart det planlagte Æ g tesk a b h avde antaget faste F orm er, kan havet malet Isabella o g mark Juni. m ed dette Portræt kan have væ ret i D a n . 1514,. sidde for M aleren o g Portrætet afgaa til Bruden i N ed er landene.. — selv naar V e je n lagdes ov e r R e v a l4),. 1) L e Glay, Correspondance de Maximilien et de Marguerite d’Au triche. II, notes additionnelles. 3°. 2) A llen, De tre nord. Rigers Hist. II, S. 114 f. s) Altertavler i Danmark. S. 153, 1 544) Der er ganske vist noget underligt i, at Maleren kom over Reval til Danmark. Har han haft en Sendelse til Biskoppen af Reval, Johan Blankenfeld, der af Pave Leo X under 4. April 1515 ^. F orh old er dette sig saaledes, forstaar man, at. K o n g e n maatte væ re læ ngselsfuld efter Malerens A n k o m s t; a f det. Brev,. T o ld e re n. skrev til K ristiern II,. i. H elsingør,. frem gaar. h avde skrevet til T o ld eren ,. Hans. da ogsaa,. Pedersen, at K on g en. o g at Hans Pedersen har. sendt M ester M echil til K jø b e n h a v n 4). A lle re d e. . A p ril sam m e A a r. Isabella kendte sin tilkom m ende H u sbon d s Y d re gennem. inden. — for at K o n g e n efter M odtagelsen paa sin S ide kunde. landene,. 1515,. før D ron n in g Isabella fo rlo d N ed er. var R y g te t om K on g en s F o rh o ld til D y v e k e. naaet derned, o g E rik V a lk e n d o rf h avde skrevet hjem om. S a g e n 2);. senere b lev der,. garethes Initiativ,. 1516. efter R egen tin de. Mar. sendt et tred ob b elt G esandtskab. — fra K ejseren, Kristiern Il s M orbrod er K urfyrst Frederik den V ise a f S achsen o g fra N ederlandene — til Kristiern II, hvilket skulde forlange D y v e k e s F jæ rnelse fra Danm ark. D en kejserlige A fsen d in g traf sam m en m ed d e neder landske i N y k jø b in g p. F ., h vor K o n g e n i. A p ril gav dem oplæ ste. A ud ien s, o g sin Instruks... h vor den. 1516. k ejserlige A fsen d in g. K on g en s Svar paa F orlan gen det. om D y v ek es Fjæ rnelse var saa u forblom m et ben æ gten de som. vel m u lig 3);. R egentinden M argarethe fik d erim od. sit særlige Svar, idet K o n g e n. h jem sendte tre a f D ron . ningens nederlandske H ofdam er. m ed d e nederlandske. S endebud, o g saaledes skaffede sig a f m ed m od villige V idner, o g sam m e A a r k øb te han en Gaard iK jø b e n h a v n. Fuldmagt til at udstede Syndsforladelse for alle de ved Bryllupet i Kjøbenhavn Anm. 60).. Tilstedeværende?. (A llen ,. Anf.. h A llen, Breve og Aktst. S. 209 Anm. s) A llen , De tre nord. Rigers Hist. II, S. 208— 209. ") Allen, anf. Skr. S. 302 ff.. Ski*.. S.. 54° ..

(18) i6 til S igbrit. og. D yveke,. 17. der. tidligere. h avde b o e t ved. K val knyttede sig hertil.. I A n led n in g a f denne F igur. falder. maa det væ re n ok at bem æ rke, at K on g en s o g D ro n . D y v e k e s pludselige D ø d ; d o g dette kunde ikke være. ningens B rystbilleder maa antages at væ re K op ier efter. R egen tin den M argarethe tilstrækkelig, hun maatte ogsaa. de. H vidøre.. —. N æ ste. A ar,. F orsom m eren. 1517,. Portræter,. der. bleve. udvekslede. i A n led n in g. af. have F orvisn in g om , at hendes B roderdatter h avde ind. deres Bryllup, o g at den unge D ron n in g her er frem . taget den d ø d e M edbejlerin des Plads h os K on g en .. I. stillet som K on g en s retm æ ssige Hustru ikke lang T id. fød te D ron n in g Isabella sit første Barn,. efter, at D ø d e n havde befriet hende for hendes R iva l. F ebruar Hans.. 1518. D y v e k e skal væ re begravet i Karm eliterkirken. i H e ls in g ø r 1);. 3.. A u g u st. literne St. Jørgensgaard. lo v e d e K o n g e n K arm e. 1517. ved K jøb en h a v n ,. sam m e A a r fik de B esiddelsen deraf. deres K irke i H elsingør. stod. . D ecem b er. Paa H øjalteret i. fordum. der nu findes i N ation alm u seet2);. 8. den A ltertavle,. her knæler K o n g e n. o g D ronningen i F orgrunden, m edens T reen igh eden o g D o m m e d a g er fremstillet i B aggrunden. K arm eliterklostret er A ltertavlen. inde.. A ltertavlen har væ ret ød ela g t o g er undergaaet. en Restauration, der m aa have væ ret b ety d elig , efter som. den k ostede. 320. R dl. i rede S ø lv ; d o g sam m en. lignes K on g en s H o v e d n øje o g om h y g g elig t m ed Billedet i Nationalgalleriet,. ser. man,. at. det. ikke. gen nem ført K o p i efter N ationalgalleriets,. b lo t m en. er en at. det. ogsaa skyldtes en Kunstner, der har b en yttet sam m e. F ø r G aven til. Farvesam m ensæ tning, o : den M ulighed paaatrænger sig,. stiftet,. at b e g g e B illeder sk yldes en o g sam m e H aand.. n æ ppe. længe. efter Sønnen H ans’ F ød sel vel heller ikke, da Sønnen. H elsingørtavlens. i saa F ald vel var bleven fremstillet sam m en m ed sine. Nationalgalleriets, kan Grunden dels væ re den, at det. P'orældre, saaledes som det alm indelig var Skik.. er gennem restaureret, dels, at det ikke er udført A n sig t. I Skil. Portræt. er. saa. m eget. Naar. ringere. end. dringen a f D o m m e d a g , der iøv rig ikke i ikonografisk. til A n sig t m ed M odellen,. H enseende er m æ rkelig, indtager en n øgen K vin de en. træt ganske sikkert er.. saa frem træ dende Plads,. kendte Kunstnere, man har villet anføre for National. h en d e;. hun. sidder. at. det. er um uligt at overse. um iddelbart. b a g v ed. Dronningen,. galleriets. Portræt,. har. hvad Nationalgalleriets P or D e forskellige N avne paa b e . vist. sig. u h o ld b a re ; hidtil har. bundet om. man heller ikke kunnet paavise A rb e jd e r a f D ron n in g. Halsen, h old er en L o k a f sit udslagne H aar — T e g n e t. Isabellas o g R egen tin de M argarethes Maler M ichel, d er. paa Jom fruelighed — i H aanden o g betragter det m ed. im od. paa. de. F ord øm tes. R æ d sel i Miner. Side,. har. en. o g B evæ gelser,. Slange. ret som. om. hendes. til. synes en hel G ru p p e Billeder at kunne henføres. sam m e. H aand. som. H elsin gørta vlen x).. F ørst. en. n ø je P røvelse a f de V id n esb y rd , disse Billeder maatte *) Henry Petersen, Gravstenen fra Timgaard. Aarb. f. nord. Oldk. o g Hist. 1879, S. 56—86, hvor Spørgsmaalet dog lades uafgjort. 2) Reim ar Kock (Ny kgl Saml. 303 b. Fol. S. 186) har mærkelig nok anset Dronningens Portræt for Dyvekes, og — underligere — en meget smuk Kvinde.. kalder hende. ‘ ) Forf. kender af Selvsyn et Billede i Samml, Wesendonck i Berlin. Hr. Konservator Jens Thiis i Throndhjem har gjort Forf. opmærksom paa andre Billeder, der kunne henføres til samme Haand. 2.

(19) i8 afgive, vil kunne afgøre, these er rigtig eller ej. 6. .. 19. om den her opstillede H y p o . vekslende, fantastiske F orm er det kunde m od tage viser A ltertavlen i St. K nuds K irk e i O dense.. D e udskaarne, m alede o g forg y ld te A ltertavler. i Danm ark fra det. 15.. A arhu n drede ere stilistisk ganske. a fh æ n gige a f d e sam tidige n ord ty sk e; d e større o g b e tydeligere ere ligefrem indførte fra L ü b e c k 1). udskaarne. Ornam entik. paa. de. n ordtysk e. gæ lder denne R e g e l: indtil om trent. 1500. F o r den A ltertavler. er den rent. I A ltertavlernes O rnam entik findes fra B egyndelsen a f det. 16.. A arh. andre bestem te T e g n paa, at det O v e r. leverede skyd es b ort. sidder. Paa A ltertavlen. A p o ste le n A n d rea s i M idten. T ron en s S tolp er o g. Ben ere. i V e ilø. paa. K irke. en T r o n e 1);. dels goth isk profilerede,. dels sammensatte a f fantastiske L ed , ligesaa S tolp en a f. goth isk Stavvæ rk, efter den T id om dannes Stavvæ rket. den. til. tavlen i lis tr u p K ir k e 2), samt S øjlern e, der begræ nser. R a n k e v æ rk 2).. Sam m e. R egel. viser. gæ lde for A ltertavlerne i Danm ark. K irke, stiftet A a r. 1500. sig. ogsaa. at. A ltertavlen i H ald. i St. M ortens K irke i R a n d e rs»),. T ron e, paa hvilken. G ud F ad er sidder paa A lter. M idterfrem stillingen; lignende F orm er findes paa A lte r tavlen i R ø rv ig K irk e paa Sjælland.. D e t er selvskabte,. viser den rent goth isk e O rn am en tik : goth isk e Baldakiner,. fantastiske F orm er o g. Æ selsryg b u er, Stavværk, K orsblom ster, de sn oed e S øjlers. thiske R em iniscenser, ganske ejen d om m elige V id n esb y rd. K apitæ ler o g Baser goth isk p r o file re d e 1), A ltertavlen i. om. A a g eru p. raade fra B egyn delsen a f det. K ir k e 5),. betegn et. m ed. A arstallet. 1509,. og. L ed føjn in ger blan dede m ed g o . Gæ ringen i N orden. ogsaa paa Billedkunstens Om 16.. A arhundrede.. A ltertavlen fra F a a b o rg K ir k e 5), nu i N ationalm useet,. senere har man slaaet sig. betegn et. fra A ntik en op ta gn e d ekorative F orm er.. 1511,. viser. Stavvæ rkets. dannelse til R ankevæ rk.. fuldstæ ndige. Om. D ette Brud m ed det tidligere. F ra det. 16.. til R o. m ed. F ørst. R enaissancens. A a rhu n dredes B egyn d else. findes. vel. F orm system har den B etydning, at m edens det engang. m an gfoldige A ltertavler under n ordtysk Indflydelse, men. givn e. sam tidig er der sikre V id n esb y rd om , at man paa de. goth isk e. Stavvæ rk. ikke. tillader. n ogen. fri. B e. arbejdelse, lader R ankevæ rket frit Spillerum for K unst. Steder,. nerens Fantasi o g bliver en vid Mark for H aandfæ rdig-. hjem m e,. hed. H v or fint, ja poetisk, R ankevæ rket kunde behandles,. F orbin d else m ed andre Lande, h v or den kunstneriske. viser Predellen paa A ltertavlen i N ørre-B roby,. Strøm ning var renere.. hvilken. Virtuositet. det. kunde. udskæres. og. og. m ed. hvilke. h vor. man g ik i Spidsen. H ov ed ek sp ortsted et spillet sin R olle.. ) Altertavler i Danmark. Indledning og Beskrivelsen af de enkelte Tavler, passim. *) Goldschmidt, Lübecker Malerei und Plastik bis 1530. ') Altert, i Danm. S. 73.. S. 22 a.. 4) Altert, i Danm. Tavle X X V II—X X X . s) Anf. Værk. Tavle X X X III. ) Daugaard, Om de danske Klostre i Middelalderen.. S. 309.. for U dviklingen her. er gaaet N ordtysklan d forbi. N y k jø b in g. p.. F .,. og. har knyttet. D et spæ ndte F orh old til L ü beck ,. for. A ltertavlern e,. har. vel. ogsaa. A ltertavlen fra H elligaandskapellet i nu. i. »M esteren fra Frankfurt«. N ationalm useet, (M eister von. er. malet af. Frankfurt),. en. Kunstner, der er paavirket fra K ø ln e rsk o le n ; naar K o n g. ‘ ) Altert. i Danm. Tavle X X X V . ■) Anf. Værk. Tavle LII. 2*.

(20) 20. 21. Hans her, vistnok foranlediget a f hans store G ave a f i 4 8 6 til H elligaandshuset, er frem stillet som den knælende a f de hellige tre K on g er, hvis G ave K ristusbarnet huld salig har m odtaget, her. hjem m e,. men. synes dette at væ re n og et. ganske. holdte R elieffer a f T ræ , m alede o g nederlandsk A r b e jd e fra c. en større A lte rta v le 1).. enestaaende. tilsvarende. er. godt. I. flere. a f disse. A sm inderød-P redellen,. k en d t fra U d la n d e t1); en R æ k k e andre A ltertavler ere. alle ere indførte, o g. udgaaede fra N ederlandene.. findes dekorative. A ltertavlen i V ib org -S øn d re-. o g synes udtagne a f. 1520. A rb ejd er,. —. S æ b y -F løjen e,. E nkeltheder,. en. Iron stol, der viser Renaissancens. paa K jøben h avn s S lot o g efter Stilen at d øm m e udført. saaledes som ningen a f det. tavlen. er. udgaaet. fra. A ntw erp en , A lte r. i N ø d d e b o K irke er nederlandsk saa vel som. 7-. D en. de 15.. N yk jøb in g -T a vlen , —. der. saaledes. som lader sig ret n øja g tig datere,. sognskirke, der fordum var H øjaltertavle i Slotskirken under Kristiern II,. forgyldte, der ere. Pille,. en S øjle, en. d ekorative. P'ormer,. havde udviklet sig i Italien i Slut A arhundrede.. eneste. direkte. K ild e. til. K undskab. om. den tidligere om talte H elsingørtavle i N ationalm useet;. Billedskæreren C l a u s. fra sam m e H aand synes at skrive sig en Predella fra. Claus Bergs, Beretning, nedskrevet om trent et A a r efter. T h u rø K ir k e 2). fordum s. N ederlandsk er ogsaa A ltertavlen i den. Karm eliterkirke. i. Sæ by. K øb sta d ,. stiftet. af. Berg. er hans Sønnesøns, unge. hans Fader, B isk op Frants B ergs Han læ gger. D ød,. d:. c . i 5 9 2 2).. m ere V æ g t paa, at Bedstefaderen var Pa. Niels S ty g g esen o g S ty g g e K ru m pen , hvis F løjb illeder. tricier o g havde æ gtet en adelig Jomfru, end paa hans. (nu i Nationalm useet) ere u dgaaede fra Herri m et de. kunstneriske V irk som h ed ,. B les’ V æ rksted, o g B rudstykkerne a f en A ltertavle fra. faderen har drevet B illedskæ rerhaandtering: han g jo rd e. B ørglum. kun. K irke, ligeledes i N ation alm u seet8).. E ndelig. findes i S lotskapellet paa H olckenh avn en sam m enstykket A lte rta v le 4), paa hvis F lø je. d e tolv A p o s tle ere frem . stillede, i M idterpartiet K orsfæ stelsen, alt nordtysk A r b e jd e. fra. Slutningen. a f det. om k ring M idterfrem stillingen. 15.. A arhundrede.. de. Udkast,. vil ikke vide af, at B edste. h vorefter. hans. S ven d e. O rd, h vorm ed han undskylder tering:. »udi. P avedøm m et. B edstefaderens. mente. de. malede. Sandro. Botticelli. hele. deres Venner som de hellige tre Konger. med Følge ( Ulmann, Sandro Botticelli); paa en Altertavle i Lü beck fra c. 1518 er den knælende Konge Portræt af en kronraget Gejstlig, paa Hans Baldung Griens Altertavle fra 1507 i Berlinermuseet er den staaende Konge et Portræt af Stifteren. (Se Altert. i Danm.. de. er indsat tolv smaa, fladtkan de u. Mediceerfamilien og. Haand-. [Foræ ldrene],. M en J) Relieffernes H øjde 31 ctm„ Bredde 21 ctm.. J) Efter Pazzi-Sammensværgelsen. arbejd ed e.. R eform ationstidens U vilje m od Billedkunst m æ rkes i de. S. 143 — 144).. 2) Altert. i Danm. Tavle LX. s) Om disse Arbejder se: Altert. i Danm. 4) Kapellet er stafferet af Ellen Marsvin.. bestemmes:. A f Fremstillingerne. Moses og den brændende Tornebusk,. Johannes Døberens Hoveds Overbringelse, Kristus segner under Korsets Vægt, Salomons Dom, Elias’ Himmelfart] — f — , Kristi Daab, Flugten til Ægypten, Kongernes Tilbedelse, Jomfru Marias Bebudelse, Abraham og Isak paa Vej til Moria Bjærg, Noahs Rus. 'j Danske Magazin I, S. 23 ff. — Unge Claus Bergs Portræt, be tegnet:. »Claus Berg, Mester Frantzisz Søn, Kannik i Opslo«,. Halvfigur, iført Samarie med Pibekrave, holdende en Bog i højre Haand, Berg-Vaabenet tilhøjre, findes, stærkt ødelagt, paa Loftet 1 Gaunø. — Et Portræt af Frants Berg er opført i Museum Klevenfeldianum S. 275..

(21) 23 22. om. B edstefaderens. L iv .. g jo rd e G ud den største T jen este, d ersom d e gave deres. O slo fra. B ørn. væ ret o v e r halvfem s,. til. denne. K unst.«. M en helt undlade at berøre. 1548. Frants. til sin D ø d. 1591. m aa. B erg. var. B isk op. i. ; d en gan g skal han have. altsaa. væ re. fød t. om k ring. B edstefaderens navnkundige, rigtignok katholske V æ r ,. A ar. A ltertavlen i G raabrødre K irke i O dense, kan han c o g. Claus B erg vidner, at hun var F ad der til S ønnen, der. ikke, navnlig da det pristes i Sebastian Munsters K os-. fik N avn efter hendes foretrukne H elgen, Frants a f Assisi,. m ografi, som. til. faderens. han citerer i).. V irk som h ed. er. I hans O m tale a. der. en. let. B edste. iagttage lg. J'. 1500.. hvis. Om. K irke. H oved væ rk .. D ron n in g Kirstines. i O dense. Frants B erg. gik. i. D ronningens B ekostning, k om. tavlen. R o sto ck , h v or han sam m en m ed. vilde. have. forladt. Landet,. men at. D ron n in g K irstine da, for at h o ld e paa ham, skæ nkede ham. en. D ette. grundm uret. Gaard. maa væ re urigtigt,. stiern II’s S on. i. O vergaden i. O d en se-).. thi paa A ltertavlen er K n. Hans, fø d t F ebr.. et Barn paa et Par A ar, o g. i 5i 8, fremstiUet som. en gam m el T radit on har. derfor sikkert R e t i, at A ltertavlen. fø n *. efter D ron n in g Kirstines D ø d D e cb r.. 1 5 2 1. er )-. skreven A p ril 1531,. 1521. til. S k ole i O d en se paa. senere til U niversitetet i 3. B ysbørn findes ind. !) ; h jem k om m en blev han, antagelig. efter Petrus Palladius Skolem ester i O dense, tjente. derpaa, for at fø je katholsk celli,. F orh old. Faderen har udført sit L ivs. Han siger, at Claus Berg, efter at have udfort A lte r i O dense,. nære. sin F ader, der øn sk ed e ham under. Paavirkning, i R ibe-B ispen. Iver Munks K a n . blev derpaa efterhaanden Skolem ester i V ib o rg ,. fu'dend. L æ sem ester i V esterv ig K loster, k om atter til R ib e, blev. va. Præst v e d N ikolai K irke. i K jøb en h a v n , o g herfra for. derim od m eddeles om Frants Berg, der selv var Sønnens. flyttedes han til B ispevæ rdigheden i O slo.. H jem m elsm and,. og. rigtigt, at Claus B erg k om som U gift her til L andet o g. denne B eretning tjener til at korrigere Efterretningerne. først giftede sig efter n og le A ars F orløb , maa han have. maa. naturligvis. væ re. korrektere,. væ ret n I den tyske Udgave, Basel 1544, °i>tales den ikke’ ‘ en senere’ 1 . «. ud*™ ,. rs ^ zv?r; i”. ISTT1'-.i;. <*--. mirabile et arteficiosissimum opus, ingemosa sculptura in lign formatum, super altare quoddam apud Minontas collocasse, emus simile in Europa non inuenitur. Man maa vel tro, at Dronningen har staaet bagve , Gaard Børn Marie Kirke. i Overgaden i Odense, som Claus Berg og e a fru havde faaet Livsbrev paa af Ib Jensen Vikar J Alter, laa forøvr.g til St. Gertruds Alter ‘ Vor Frue (Erkka, Kancelliets Brevbøger 1 5 5 6 -6 0 . S- 36 - 36A. Heraf ses ogsaa, 3). at Claus Bergs Datter var gift med Hans. K on T ch ristia n 16 8 4 .. ,. Tillæget.. den Andens danske Lovbøger.. Kbhvn.. i D anm ark. før. 1500. H vis d et er. ; sikkert kan han i hvert. F ald paavises her fra om trent. 1500. til o p im od. R e. form ationstiden, altsaa en g o d M en neskealder2). Ifølg e S ønnesønnens B eretning skal D ron n in g K ir stine have haft V an sk eligh ed v ed. at faa Claus B erg i. Daae, Matrikler over nordiske Studerende ved fremmede Uni. versiteter. I, S. 78. 2) Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Bys Historie. II, S. 49— 51 kommer til samme Resultat med Hensyn til Claus Bergs Ophold her i Landet; naar han derimod i Tillid til Sønne sønnens Beretning slutter, at Odense-Tavlen er udført mellem H97 ° g 1504, modsiges dette paa det bestemteste af selve Tavlen..

(22) 24. 25. sin T je n e ste ;. Grunden. angives. ikke. det. sin. »bru gte. [o:. virkelige A a rsa g har vel. at væ re. Kunst]. for. den, a t an dre«.. snarere været,. at. han. han. m ed. D en. sm ilende M und, struttende K inder.. først. tiden som. h ø je ,. brede. Pander,. lille. N æ se,. lille,. en fold igt. H aaret ligger under. en K a g e til H oved et, gennem rillet a f para-. vilde have Sikkerhed for, at hans V æ rksted kunde be-. lelle Striber, ofte er baade H oved h aar o g S k æ g g en . staa her i L a n d et; sluttelig b le v man enige, han førte. g iv e t snarere som det var U ldgarn, end som M enneske-. 12. S vende. m ed,. de. løn n edes. a f D ronningen,. g ik. i. h a a r1).. Behandlingen a f K læ d ebon n en e er karakteristisk;. S ilkeklæ der paa gam m el V is sam m enbundne m ed Silke-. d e ere stærkt indhulede,. baand.. F oldekastet ■ knæ kket;. T allet. 12. er n æ p p e tilfæ ldigt; det vides i hvert. F oldern e. undertiden. tyndt udskæ rpede, er. K læ d ebon n en es. F ald fra N ederlandene, at A r b e jd e t i Billedskæ rervæ rk. F lige ligesom op k ram m ede, ofte flagrer de, som sm æ ldede. stederne. d e for Blæsten.. var. fordelt. paa. Snedkeren (K istem eck er). tre. H o ld. tøm rede. H aandvæ rkere:. S k ab. og. F lø je. og. Figurernes B evæ gelser ere m eget u ro. lige, h y p p ig o v erd rev n e; Figurerne gestikulerer. heftigt. udskar de dekorative E nkeltheder, Billedskæreren udskar. m ed H æ nderne,. Figurer. E jen d om m elig er her i D anm ark V æ rkstedets aabenbare. og. G rupper,. D ekorationsm aleren. (Staffereren). b ø je r o g. drejer sig i H ofte o g Hals.. m alede o g forg y ld te samt lagde K ridtgrunderingen paa. F ry g t for »d ø d e P u n k ter«; der blæ ser som en H virvel. F lø je n e ,. vind gennem alle Figurerne.. h v oro v e r. B illed ern e1). Bergs. en delig. en. Kunstm aler. udførte. H ver H aandtering synes saaledes i Claus. V æ rk sted. at. have. væ ret. repræ senteret. a f tre. Ikke blot H oben , der d el. tager i de b ibelsk e O ptrin, er iført Sam tidens D ragter, men ogsaa H elgener o g H elgeninder, o g M indelser om. Svende, o g S ønnesønnens B eretning viser os B erg som. D atidens M od er genfindes helt. M ester for et anseligt V æ rk sted tilsvarende til dem , der. Personer, f. Eks. h os Maria.. fandtes i d e tysk e o g nederlandske Byer.. mentik er at m æ rke: d et stærkt svungne, tidsel- eller. B erg. har. fortalt. sin. Søn,. at. F aderen. Naar Frants ikke. H aand i m ed, kan dette væ re rigtigt nok.. selv to g D en anse. tangagtige R ankevæ rk, m ed athuggede. de. Sideskud. tre Buer dannede Bueslag,. sig til at led e A r b e jd e t paa V æ rkstedet, h vor Svendene. griber ind. a rb ejd ed e efter hans Udkast.. M alerirester. 8. .. A ltertavlen i St. K nuds K irk e i O den se er det. de. viser. en. ere. den. h øjhelligste. »S øjler«. Grene. og. de a f. saaledes at d e to yderste. midterste. fin. de. udskaarne Orna. a f sam m enslyngede. a f B etydning,. m eg et. til. den. dannede. lige M ester har vel under Sønnens O p væ k st indskrænket. ov e r. op I. og. F løjen es fordi. pillen,. de. sparsom m e staa. u rørte;. sam m ensm eltende. faste U dgangspunkt for T ilegn elsen a f det Claus B erg ’ske. Pensel i H ov ed er o g H æ nder, en detailleret G en givelse. V æ rk steds S tilejen dom m eligh eder.. a f Haar o g S k æ g, lidt tør, brunladen K arnation. robust,. H ov ed ern e. gæ rne. fy ldige,. Figurstilen er svær, de. unge. K vin ders. blaalige. S k y g ger,. en. bred ere. Pensel. i. m ed. D rapperierne,. hvis grelle F arver ere groft paastrøgne, o g hvis F old e') Münzenberger und Beissel, Die mittelalterlichen Altäre Deutsch lands. II, S. 5 . — Smlgn. Alw in Schultz, Deutsches Leben im X IV und X V Jahrhundert. I, S. 138 — 139.. ') Høyen sammenligner det i en af sine Notitsbøger med Maccaronni, o : de tynde vermicelli..

(23) 26 kast er stærkt knækket. tagelser. kunne. 27. Paa G rundlag a f disse Iagt. følg e n d e. andre. V æ rk er. h enføres. til. Værker,. som. med. Sikkerhed. kunne. A ltertavlen. resternes F o rh o ld til d e tidligere nævnte er iøjnefaldende, burlesk — U d videlse a f M idterfrem stillingen i Sanderum K irke.. h e n f ø r e s til V æ r k s t e d e t : 1.. A ltertavlen i B regninge K irk e paa Æ r ø 4). M aleri. den udskaarne M idterfrem stilling er en — m ere raa o g. Claus Bergs V æ rk sted : A.. 3.. i Ti^trup. K irke,. S øn der. H erred,. R anders A m t 1).. D a M aria-M agdalene staar paa Titular-. helgenens Plads,. m edens T istrup K irke var indviet til. Figurstilen viser de foran næ vnte E je n d o m m e . ligheder sæ rdeles udpræ get, E nkeltheder som K ronernes F o rm stem m er overens m ed O den se-T avlen . 4. .. D e t overlegem sstore, udskaarne Krucifiks, o p . de hellige tre K o n g e r, maa det antages, at A ltertavlen. h æ ngt. oprin d elig var opstillet i den n æ rliggende M aria-M agda. Stilling svarer til den K orsfæ stedes paa O dense-T avlen.. lene K irke, Sønderhald H e r r e d 2).. K ro p p e n virker lidt u dstoppet, A rm en e ere n og et stive.. Y d ersid er,. der. maa. have. M alerierne paa F løjen es. in deh oldt. Frem stillinger. af. over. K orskrankerne. i. S o rø. K ir k e 2).. Kristi. M æ rkelig o g griben de er H o v e d e t m ed d e halvlukkede. M aria-M agdalenes L e g e n d e , ere nu saa ød elagte, at kun. Ø jn e o g den halvaabne Mund, ejen d om m elig stikkende. S cenen, h vor Synderinden (i den katholske K irk e identi. sm erteligt. ficeret m ed M aria-M agdalene) salver o g. aftørrer Kristi. K n æ led, Skinnebenenes o g F ød dern es F orm svarer n øj-. kan bestem m es, men baade Maleriresterne o g. agtig til d e tilsvarende D ele paa O d en se-T avlen s K o rs . F ød d er,. i. d et udskaarne A r b e jd e lader ingen T v iv l om , at T avlen. fæ stede, d o g. er udgaaet fra Claus Bergs V æ rksted.. fiksets. 2. .. A ltertavlen. i Sanderum. A f P'igurerne paa F løjen e er St. K o re t var indviet —. fra. K irk e v ed Mikael —. O d e n s e 3). til hvem. Claus Bergs V æ rksted.. De. U dtrykket.. De. m agre. i. Claus. B ergs. 5.. m ed. de. tilsvarende. Frem stillinger. paa F lø je n e. O d e n s e 4).. *) 2) 3) 4). Altert. i Danm. Tavle LII. Anf. Værk. S. 121. Anf. Værk. Tavle L ill. Smign. Anf. Værk. Tavle L U I med Tavle X X X V .. en T rap p eafsats)8).. Kun. I M idten er frem-. ud. skaarne Frem stillinger stem m er næsten fuldstæ ndig o v e r ens. giver. E t A ltersk ab, der fra V o ld b y -K irk e er k om m et. det udskaarne A r b e jd e er bevaret.. a f M idterpartiets. V æ rk sted. E vangelisttegnene L øv en , O ksen o g E ngelen, der findes. giv er det klareste Indblik i,. h vorled es der m aledes i. strakte. ganske tilsvarende paa O dense-T avlen.. v elbevared e Malerier, der hører til de b edste i Danm ark, D e tre. de. det ubetinget afgøren d e Bevis for K ru ci. F orfæ rd igelse. til F rijsen b org (opstillet paa. Claus B ergs V æ rksted.. Laar,. i. *) Altert. i Danm. Tavle LIV. 2) Ogsaa Høyen (Danske Mindesmærker. I, S. 82. — A fb. Tavle XLIV) nævner Claus Bergs Navn i Forbindelse dermed. — I en af Høyens Notitsbøger (Ant. top. Arkiv) er Sammenstillingen mellem Kristusfiguren i Odense o g her gennemført i det Enkelte. 8) Restaureret af Konservator Steffensen. — Danske Atlas. IV, S. 215:. Smign. Pontoppidan,. »I Kirken en smuk Altertavle, hvor,. paa i Midten en Martyr-Skare af kunstig Bildhuggerarbejde, paa den ene Side den Babyloniske Hore, paa den anden Paven med Guld, Sølv og Maling overdragen..

(24) «3*. 28 stillet de rørende. 29. kristne R id d eres M artyrium , ret en o p . 10,000. S cene,. h vor. de. forskellige. D ød sm a a d er. ere. anskueliggjorte, tilvenstre staar M aria-M agdalene, tilhøjre Figurstilen o g. Behandlingen svarer. paa d et n øjeste til O den se-T avlen ,. en hellig B iskop.. o g her som hist af. 7. .. D e t lille Epitafium. a f T ræ ov er Prins Frants,. nu i K ryp ten under St. K nuds K irk e i O d e n s e 1).. B e. handlingen a f R ankevæ rket er det afgørende. 8. .. E n delig maa ogsaa K o n g H ans’ L igsten sam m e. steds henføres til Claus B ergs V æ rksted.. D et kan ikke. tager Figurerne i Størrelse, eftersom d e rykker tilbage. undre, at ogsaa en L igsten er udgaaet fra et V æ rksted,. m od Skabets B aggrund, en E jen d om m elig h ed , der g e n . som. findes. værksted.. i andre a f Claus B ergs V æ rkstedsarbejder,. og. h vorv ed der opnaas et Slags malerisk Perspektiv. 6. .. L egem sstørrelse, Bergs. K ristoffer. og. F orn ed en. M atthæus,. ses. n øje. til. D rapperiernes den. for. Figurerne. Claus ere. den. A n ton iu s. foroven. krones a f Kristus o g Gud Fader. svarer. hvis Figurer, i halv. viser sig at væ re u dgaaede fra Claus. V æ rksted.. Jomfru. B ergs. saa. b e rø v e d e. paa. vel. V æ rk sted Farve,. der. D en n e sidste G ruppe. tilsvarende. B ehandling. Erem ita,. Maria,. som. O dense-T avlen. Figurstilen er. K niven. b lev. ført. i. D atidens. B illedhuggere. navnlig naar man m ed Claus Bergs S øn nesøn fastholder, at M esteren b lo t har givet Udkastet.. D on atellos, Jørg. Syrlin. T ilm an. d.. Æ ld res,. V eit. S toss’. og. Paa M onum entet ov er K o n g Hans, udført a f. gullandsk S te n 2), viser B ehandlingen a f D rapperierne o g L øv v æ rk et en saa paafaldende L ig h ed m ed Altertavlen. Da. i Kirken,. F org y ld n in g. den. Kunstner n ep p e kan væ re tvivlsom , m edens den m or. og. Claus B ergs V æ rksted.. at. Slutningen. om. Oprindelsen. K olon n ern e. paa 1 istrup-Tavlen,. der. til N y b o rg ‘).. B.. Pavedømmet er blevet meget besøgt. Ved Kirken er et Kapeil, kaldet St. Mattis Kapelle, og deri St. Mathæi Alter, hvorpaa denne Helgens Billede staar afmalet [o: udskaaret, malet og for gyldt] mellem St. Christoffer og St. Antonius.. sam m e. tredie. B ueslaget foroven ,. Arbejder,. som. griben d e Buer, er ejen kunne. a n t a g e s at v æ r e. u d g a a e d e fra Claus B er gs V æ r k s t e d : 1.. ') Suhm , Samlinger. I, S. 74. Præsternes Indberetning af 1623 til Ole W orm under Vindinge Sogn: Vesten fra Ellensborg [o: nuværende Holckenhavn] ligger St. Mattis Kirke, som i. en. og. d om m elig t for Claus B ergs V æ rksted.. Mathæi K apel,. g a v Navn til St. M ad s’ M arked, som senere henlagdes. fra. som m e, fantastiske Ornam entik a f Pilastrene m inder om. K atholicism en. St.. Riem en-. schneiders V æ rksteder leverede A rb e jd e r baade i T ræ o g i Sten.. dannet a f to o v e r. b e s ø g te. baade. end i v ore D a g e mellem A rb e jd e r i M arm or o g B ronce,. D isse F igurer ere nu d e eneste M inder om det under m eget. udgik. karakteristiske.. u nderliggende K ridtgrund, giver de et g o d t Indblik i, hvorledes. Fra. A r b e jd e r i T ræ o g i Sten, o g F orskellen er ikke større. I V in d in ge K irk e paa F y n er i K orsskæ ringens. nordre F løj opstillet en A ltertavle,. vi ellers kun er vant til at se som B illedskærer. O verdelen. af. H øjaltertavlen. i A arhus. k ir k e 1), senere end den øv rig e D el a f T avlen.. Jomfru. *) Beskrivelse og Indskrift er meddelt af W erlauff, K ong Hans’ og Dronning Christines Monument. S. 26. -) W erlauff, Anf. Skr. S. 25 slutter med Rette deraf, at Stenen er gullandsk, at Monumentet er indenlandsk Arbejde. :l) Altert. i Danmark. Tavle XVI.. \. D om .