Weick - meningsskabelsens syv elementer

Weick har identificeret syv karakteristika som, han mener, er vigtige i en meningsskabelsesproces.

De skal ikke forstås som en endegyldig sandhed. Elementerne er ikke lige væsentlige i alle meningsskabelsesprocesser, men disse vil ofte være betydningsfulde, når man ser på mening (Hammer og Høpner, 2014: 93). Vi har ikke fokuseret på afdækningen af meningsskabelse i vores interviews, hvilket skyldes, at vi ikke fra start har været afklaret om, at det var en teoretisk vinkel, vi ville have med ind over. Der er dog flere steder i empirien, hvor vi kan analysere os frem til meningsskabelse eller mangel på samme, der giver os indikationer på deres indvirkning på processerne. Meningsskabelse er et yderst komplekst fænomen, og vi kan således kun gøre os forhåbninger om at forstå, hvad der sker.

Meningsskabelse hænger endvidere tæt sammen med kommunikation og fortællinger, når det gennem sproget fx italesættes, at det er en nødvendighed at forandre, giver det mening for de berørte. Ligeledes er fortællinger med til at skabe mening hos os, fordi det skaber sammenhæng:

Tanja Rune Pedersen & Betina Svare Side 70 af 225 Vi forstår vores liv som historier, hvor vi selv spiller hovedrollen. Historier giver os mening i kraft af at de binder begivenheder sammen. Sammenhæng er vigtig for os. Vi føler et stort behov for at kunne besvare hvad, hvorfor, hvordan og hvornår om vores liv.

Hansen, 2014: 137.

Vi arbejder videre med fortællinger i afsnit 4.2.2. Alle mennesker forsøger konstant at skabe mening og det sker ubevidst (Hammer og Høpner, 2014: 103). Det sker som et led i at gøre vores verden overskuelig.

Uanset om vi handler eller ej, så skal medarbejderne nok skabe mening alligevel, men det er måske ikke lige den mening, vi havde tilsigtet, som de skaber.

Hammer og Høpner, 2014: 92.

Refererer vi tilbage til afsnit 4.1.1 om kommunikationsteori, så kommunikerer Dataanalyse altså også, selv når det ikke er deres hensigt at kommunikere. Derfor er det i forandringsprocesser især vigtigt, at der er nogle ledere eller forandringsagenter, der har til opgave at skabe eller give mening hos medarbejderne i situationer som disse, fordi de får muligheden for at påvirke meningsskabelsen til gavn for forandringen.

Mening er noget, vi alle konstruerer i både en individuel og social sammenhæng (Ibid), hvorfor Weicks teori harmonerer med vores videnskabsteoretiske ståsted i det socialkonstruktivistiske paradigme. Han forsøger ikke at skabe en endegyldig sandhed med sin teori, hvilket bl.a. ses af den sjette dimension, der siger, at meningsskabelse er drevet af plausibilitet og ikke af akkuratesse. En realistisk videnskabsteoretisk tilgang ville foretrække præcise angivelser og klare sammenhænge (Hammer og Høpner, 2014: 110).

Dette afsnit tager primært udgangspunkt i et interview med en medarbejder i Dataanalyse, der forsøger at skabe mening i sit arbejde og derudover et interview med en medarbejder fra Udbetalingskontrollen i Frederikssund, der selv italesætter et behov for mening i sit arbejde. Inden vi går i gang, vil vi gengive de syv elementer (Hammer og Høpner, 2014: 93), der inddrages i analysen efter behov og de syv karakteristika vægtes derfor ikke nødvendigvis lige højt:

1. Meningsskabelse er en social proces

Tanja Rune Pedersen & Betina Svare Side 71 af 225 2. Meningsskabelse tager udgangspunkt i identitet

3. Meningsskabelse sker retrospektivt

4. Meningsskabelse er fokuseret på og udgår fra ledetråde 5. Meningsskabelse er en kontinuerlig proces

6. Meningsskabelse er drevet af plausibilitet - ikke af akkuratesse 7. “Enactment” (at skabe handling) er centralt i meningsskabelse

I et interview med en medarbejder i Dataanalyse beder vi hende fortælle om de processer, hun er eller har været involveret i med forretningen. Hun fortæller om en model, der har været under udarbejdelse i et halvt år, men indtil få dage inden dette interview havde ingen i Dataanalyse haft et fysisk møde med den afdeling, der skal modtage scoringsmodellen. På dette første møde, arrangeret af en ny projektleder, begynder begge parter at få skabt en forståelse for hinanden og deres forskellige baggrunde, fordi de efter vores opfattelse pludselig får plads til at interagere socialt med hinanden. Ifølge Weicks første dimension er meningsskabelse en social proces (Hammer og Høpner, 2014: 94), hvilket ud fra vores analyse sker i mødet mellem Dataanalyse og den afdeling, hvor de skaber mening ved at interagere med hinanden. Medarbejderne i Dataanalyse erfarer, hvordan det egentlig foregår ude i forretningen:

Det der med, at vi bare kommer derud en hel dag og de giver os eksempler på, hvordan de fx slår en person op, fordi så kan vi få en fornemmelse for, hvordan de arbejder. Det gik op for os, at de slår op virkelig mange steder.

Medarbejder i Dataanalyse, Interview 5.

Det skaber mening hos medarbejderne i Dataanalyse, når de med egne øjne kan se arbejdsgangene og de dertilhørende udfordringer, fordi så ved de bedre, hvordan de kan hjælpe de forskellige afdelinger. Det kan de ikke gøre i samme omfang, hvis de blot sidder på deres eget kontor, hvorfor interaktionen bliver så afgørende i disse processer, hvilket både oven- og nedenstående citat indikerer.

Det er jo rigtig motiverende for os, fordi vi kan jo se, hvad det så er vores arbejde vil bidrage med. Jeg føler mig meget mere motiveret for at få leveret det her produkt nu.

Medarbejder i Dataanalyse, Interview 5.

Tanja Rune Pedersen & Betina Svare Side 72 af 225 Samarbejdet med forretningen og det fysiske møde har altså i dette tilfælde bidraget direkte til øget motivation hos dataanalytikeren. Netop motivationen har vi spurgt ind til og har bl.a. været nysgerrige på, hvad det betyder for dataanalytikerne og deres motivation i de situationer, hvor deres scoringsmodeller ikke bliver brugt ude i forretningen.

I det her forhold til de to sagsmedarbejdere har vi også sagt og fundet en del af produktet, som vi ville kunne give dem og som kunne være en kæmpe hjælp uanset om scoringsmodellen viser sig at være en succes, så får de et produkt, som de ved de kan bruge. Og det er rart for os og for dem, fordi så ved vi der kommer noget ud af alt det arbejde uanset hvad den ender med at kunne.

Medarbejder i Dataanalyse, Interview 5.

Det lader til, at det at hjælpe er tæt knyttet til dataanalytikerens identitet og følelse af mening i arbejdet. Weick mener, at meningsskabelse tager udgangspunkt i identitet. Når medarbejderen oplever at gøre en forskel, bidrager det til at skabe et positivt og meningsfyldt selvbillede (Hammer og Høpner, 2014: 98). Mødet mellem afdelingerne bliver også en forventningsafstemning, der danner grobund for bedre samarbejde, fordi begge parter nu ved, hvad de kan forvente af hinanden og det øger sandsynligheden for, at det udviklede produkt anvendes. Det skaber dermed en tryghed hos medarbejderne i Dataanalyse, da der både hos dem og folk ude i forretningen eksisterer en fortælling om, at scoringsmodellerne bliver oversolgt af ledere og de dermed ikke kan leve op til de tårnhøje forventninger, hvilket vi kommer nærmere ind på i afsnit 4.2.2 om historiefortælling.

Derudover får sagsmedarbejdere en oplevelse af at være involverede og bringe deres faglighed i spil, hvilket dataanalytikerne, som nævnt i afsnit 4.1.1, er dybt afhængige af.

Ifølge Weick skabes mening retrospektivt og i vores interview med medarbejderen i Dataanalyse fortæller hun, at det er gået op for dem, at sagsmedarbejderne opfattede scoringsmodellerne som noget helt andet og at de burde have været en langt større del af processen fra starten:

Det er også forskelligt, hvad folk opfatter som en scoringsmodel. Det gik op for os, da vi i mandags var ude og snakke med dem… Jeg kan også se nu, at vi ikke helt fra start har været klar over, at de ikke forstod, hvad det ville sige at lave en scoringsmodel. Vi antog, at det vidste de godt.

Medarbejder i Dataanalyse, Interview 5.

Tanja Rune Pedersen & Betina Svare Side 73 af 225 Selvom folk siger de godt ved hvad det er, så tror jeg alligevel til en anden gang, at man skal holde et oplæg, hvor man forklarer - selvfølgelig ikke hele metoden i detaljer, men får dem forklaret, hvad det egentlig vil sige.

Medarbejder i Dataanalyse, interview 5.

Det er i vores analyse et udtryk for, at der sker en meningsskabelse retrospektivt, fordi medarbejderen efter mødet tolker på de indtryk, hun har fået og tilskriver dem mening. Ifølge Weicks sjette dimension skaber hun en plausibel forklaring på ovenstående misforståelse, der virker tilfredsstillende og består i, at Dataanalyse ikke har fået kommunikeret klart, hvad de laver og forretningen dermed har skabt deres eget billede af, hvad en scoringsmodel er. Herved kan der refereres tilbage til citatet i indledningen af afsnittet, der pointerede, at uanset om der bevidst tilskrives mening eller ej, så skal den nok blive skabt ude i forretningen, men måske ikke som tilsigtet. Det er det, situationen her viser, fordi sagsmedarbejderne har koblet scoringsmodeller med noget, der allerede har eksisteret i deres forforståelse og det har besværliggjort deres samarbejde.

Vi forsøger at skabe mening ud af alt - vi kan faktisk ikke lade vær. Meningsskabelse sker hele tiden, og det sker ubevidst. Vi fokuserer på og udleder forskellige ledetråde fra de begivenheder, som vi oplever i organisationen. Og vi fortolker og skaber mening ud fra disse ledetråde eller signaler.

Hammer og Høpner, 2014: 103.

Retrospektivt fremhæver dataanalytikeren ud fra vores analyse de ledetråde, som hun har hæftet sig ved i mødet med sagsmedarbejderne. Vi spørger nærmere ind til årsagen til, at de først mødtes efter et halvt års samarbejde, hvorpå hun italesætter, at mellemleddet mellem dataanalytikerne og sagsmedarbejderne, altså den tidligere projektleder, ikke har formidlet kontakten mellem dem optimalt. Det udleder hun af, at der nu er kommet en ny projektleder til og han med det samme enactede (handlede) og satte et møde op mellem afdelingerne:

Ham projektlederen skulle formidle kontakten, fordi vi jo ikke kender noget til de medarbejdere. Og det har de heller ikke været særlig gode til, vil jeg sige. De har ikke været gode til at se, hvad der var vigtigt for os. Så kommer der den nye person ind og kan med det samme se, at det vi har brug for, er at snakke med sagsmedarbejderne.

Tanja Rune Pedersen & Betina Svare Side 74 af 225 Og det er svært for os at vide, hvad vi har brug for, fordi vi jo som sagt ikke ved, hvad vi ikke ved. Altså, vi vidste ikke, at de kunne give os alle de her input til variablerne.

Og de vidste heller ikke, at det kunne være vigtigt for dem. Men det er jo ikke fordi vi føler, at vi har haft en dårlig kontakt til dem ellers – der er god stemning og den er også blevet bedre. Folk er blevet mere positive over for det.

Medarbejder i Dataanalyse, Interview 5.

Hun altså opdager først, at samarbejdet ikke kørte optimalt, idet hun efterfølgende sidder og reflekterer over mødet og den nye projektleders initiativ. Der skabes her samtidigt en plausibel forklaring på, hvorfor det skulle tage et halvt år at få opsat et fysisk møde mellem dem, som begrundes med den tidligere projektleders manglende indsigt og handlen. Det behøver ifølge Weick som sagt ikke at være et akkurat billede af virkeligheden: Det er en forklaring, der virker sandsynlig og sammenhængende for hende og således skaber mening. Det har dermed hjulpet hende til at opdage (retrospektivt), hvad der sker i deres processer (kontinuerligt) i en social sammenhæng (socialt), fordi afdelingerne på baggrund af projektlederens initiativ handlede (enactment), og der blev skabt en forklaring (plausibelt) samt lærte hende, hvordan hun skal fremover skal agere i sin rolle (identitet). Ordene sat i parentes indikerer således Weicks syv dimensioner i en sammenhængende tekst.

Vi vil her lige kort uddybe situationen, hvor, vi mener, medarbejderen finder ud af, hvorledes hun skal agere i sin rolle.

Min kollega og jeg har tænkt meget over det der med, at når vi snakker med dem, skal vi vise en vis ydmyghed og det handler også om, at sige til dem, at vi har brug for dem.

Medarbejder i Dataanalyse, Interview 5.

Ifølge vores analyse hæfter hun sig ved den positive reaktion sagsmedarbejderne har under mødet på deres ageren, hvilket leder hende til at forstå, hvad der virker godt i samarbejdet. Endvidere bliver hun retrospektivt opmærksom på deres egen formidling, fordi hun erfarer, at de helt fra start har misforstået hinanden, idet de opfanger, at sagsmedarbejderne reelt ikke har vidst, hvad en scoringsmodel er og hvad den kan bidrage med.

Tanja Rune Pedersen & Betina Svare Side 75 af 225 Også det der med sproget. Vi skal lære at formidle på en måde, så vi ikke snakker i statistiske termer… Hele processen i det er, at vi får input af dem til, hvilke variable det er nødvendigt at kigge på, så det handler også om, at vi skal finde et fælles sprog dér, når vi kommunikerer.

Medarbejder i Dataanalyse, Interview 5.

Ifølge Weick er sprog det samme som handling, så når man siger noget, bliver der skabt en given situation. Det er derfor vigtigt for dataanalytikerne at overveje, hvordan de kommunikerer, fordi de selv er med til at skabe den virkelighed, de er en del af (Hammer og Høpner, 2014: 108).

Pointen i dette afsnit er, at meningsskabelsen ifølge Weick primært sker i det sociale rum, hvorfor det er altafgørende, at dataanalytikerne er ude og interagere med forretningen, da de ikke ellers har en forudsætning for at forstå hinanden. Disse meningsskabelsesprocesser gør, at forandrings-processerne glider lettere, fordi der sker noget mellem mennesker, når de interagerer. Selv hvis Dataanalyse og forretningen ikke interagerer med hinanden, vil de alligevel hver især skabe en mening om hinanden og processerne, der muligvis ikke er hensigtsmæssig, hvorfor de i højere grad bør skabe en fælles mening sammen.

Vi ønsker også at belyse meningsskabelsesprocesserne fra den anden side, altså fra forretningen.

Som beskrevet i metoden, var vi i marts måned inviteret til at observere et møde mellem to medarbejdere fra Dataanalyse og ca. 20 medarbejdere i Skattecenter Frederikssund. Under mødet lagde vi især mærke til én medarbejder, der lod til at have stærke holdninger, som han gav klart udtryk for overfor dataanalytikerne. Efter mødet fik vi mulighed for at interviewe denne medarbejder, der flere gange fremhævede, hvor vigtigt interaktionen med Dataanalyse er.

Så synes jeg det samarbejde krævede også noget møde. Jeg prøvede også at udtrykke mig i det; hvis I vil et sted hen, så er det måske en god idé at samtale med os om det også. Vi har en helvedes masse erfaring. Det er os, der sidder med hands on. Helt naturligt kræver det interaktion. Så jeg synes det var suverænt fedt de kom. Og det er ikke sidste gang, at vi samtaler med dem på den ene eller anden måde.

Medarbejder i Indsats i Frederikssund, Interview 13.

Tanja Rune Pedersen & Betina Svare Side 76 af 225 Medarbejderen var yderst positiv efter mødet, hvor han for første gang havde oplevet social interaktion med dataanalytikerne, hvilket bidrog til en følelse af mening. Dette stemmer igen overens med Weicks forståelse af, at meningsskabelse er en social proces. Medarbejderen nævner selv over for os, hvor vigtigt det er for ham at kunne være stolt af sig selv og sit arbejde (identitet).

Så ideen er taget imod som alt andet. Det er bare en arbejdsopgave. Jeg skulle bare lige se meningen i det. Jeg skal stadig kunne være stolt af mit arbejde og mig selv, så når der kommer noget nyt så, helt naturligt, reagerer jeg.

Medarbejder i Indsats i Frederikssund, Interview 13.

Af det udleder vi, at det har været vigtigt for ham med et møde, så han bedre kunne forstå, hvad der skal ske og hvorfor, fordi han skal kunne finde sig selv og meningen i det. Han italesætter her, at når der sker en forandring, så reagerer han og derfor er meningsskabelsen så central i de her processer. Enactment-begrebet indikerer, at vi selv er med til at skabe den virkelighed, vi er en del af og skatterevisoren vælger at enacte ved, at han sætter fokus på, hvor vigtig interaktionen er, og beder om at få et møde med dataanalytikerne. Denne handling virker tilbage på ham selv, fordi han bliver en del af den nye situation, der bliver skabt under mødet mellem afdelingerne.

Vi udvælger situationer at handle i, og i vores handlen bliver vi samtidig en del af omgivelserne, og disse omgivelser virker tilbage på os selv.

Hammer og Høpner, 2014: 113.

Da vi spurgte ind til hvad, der fungerede godt i samarbejdet med Dataanalyse, understregede han endnu engang begejstringen over, at de to dataanalytikere mødte op hos dem:

Jamen, at de kom! Jeg bad om det for en måneds tid siden.

Medarbejder i Indsats i Frederikssund, Interview 13.

Tanja Rune Pedersen & Betina Svare Side 77 af 225 Noget andet, der ligeledes fyldte meget under mødet i Skattecenter Frederikssund, mens vi observerede var, at alle de ca. 20 medarbejdere var meget interesserede i at få indsigt i de parametre, scoringsmodellen er bygget på. Medarbejderen, vi interviewede, beskrev det således:

Det er mere det der med, hvad er det for nogle parametre? Hvordan er vi kommet frem til denne her? Det er ligesom vi har siddet og spist med en gaffel hele vores liv og nu skal vi pludselig til at spise med noget andet. Jeg er ligeglad, jeg får jo mad op i munden alligevel, men gad vide, hvorfor jeg skal gøre det? Det tror jeg på kommer fremover. Så har jeg beredskab, når jeg går igang med mine 40 sager: Okay, det er dem her, jeg skal arbejde på og jeg har nu også taget ejerskab, for jeg har siddet til et møde og sagt min mening.

Medarbejder i Indsats i Frederikssund, Interview 13.

Der efterlyses altså et tydeligt behov for at forstå, hvorfor de skal gøre, som de skal og på hvilken baggrund. Der udtrykkes et behov for at vide, hvilke parametre scoringsmodellerne bygges op omkring, så de dermed ved, hvorfor virksomhederne udtages til kontrol. Han efterspørger dermed nogle tydeligere ledetråde i sin meningsskabelse. Disse små ledetråde er vigtige for medarbejderne, fordi vi som mennesker trækker små elementer ud af en større helhed for at skabe mening (Hammer og Høpner, 2014: 103). For medarbejderen betyder det meget at vide, hvad han arbejder ud fra og han udtrykker samtidigt, at han ikke bryder sig om bare at få trukket noget ned over hovedet, hvilket er yderst interessant i relation til vores emne om forandringer og hvordan det håndteres. Han italesætter ligeledes, at det er vigtigt, at Dataanalyse kommer ud, så de ikke sidder blandt de samme mennesker på deres eget kontor:

Ellers netværker de jo bare med de samme nørder derinde og så bliver det sgu ikke…

Jo, men så bliver det jo bare proppet ned over hovedet på os og så er det sgu svært at tygge det. Jeg bryder mig ikke om det i hvert fald.

Medarbejder i Indsats i Frederikssund, Interview 13.

Tanja Rune Pedersen & Betina Svare Side 78 af 225 I vores analyse kommer meningsskabelsen hos denne medarbejder til udtryk som et behov for at kunne se meningen i det, han laver. Det ses ved, at han gerne vil vide, hvilke parametre scoringsmodellerne bygges op omkring. Desuden fremhæver han hele tiden interaktionen som noget af det vigtigste i et samarbejde.

I teoriafsnit 3.2. introducerede vi begrebet meningsgiver, der i denne case kan ses som en opgave for Dataanalyse og mellemlederne i forretningen. Dataanalytikerne skal altså have en forståelse for, at når de interagerer med forretningen, så skal de påtage sig en rolle som sensegivere, dvs. de skal være fortalere for deres kontor og deres færdigheder, og hjælpe forretningen med at skabe en hensigtsmæssig mening om Dataanalyse og scoringsmodellerne. De skal på samme måde lære mellemlederne at blive sensegivere på en måde, hvor de i samarbejde med dataanalytikerne kan lede medarbejderne i den retning, der er befordrende for modellen og dermed effektiviteten i SKAT.

Denne meningsgivende rolle er formentlig ny for dataanalytikerne. De skal derfor først igennem en meningsskabende rolle, der gør, at de forstår dette begreb, så det giver mening for dem, hvorfor de skal påtage sig dette ansvar. Mellemlederne er formentlig vant til, bevidst eller ubevidst, at være sensegivere for deres medarbejdere i forskellige situationer, men hvis ikke det bliver italesat og forventningsafstemt, kan de over for medarbejderne tilskrive mening, der er i modstrid med det som dataanalytikerne forsøger at nå frem til. Et større samarbejde mellem dataanalytikerne og mellemlederne med fokus på at være sensegivere, kan gøre det lettere for medarbejderne at skabe en fælles, hensigtsmæssig mening, der gør, at det hele hænger bedre sammen.

In document 2. Videnskabsteori og metode (Sider 70-79)