Kirkebyens Omraade strækker sig tværs over Midten af Sognet og støder mod Øst tæt op til Tjørneby, der tid
ligere laa under Vindeby Sogn, men nu hører under Utterslev. Vindeby har aldrig kunnet glemme denne Tjornebys Flugt i en vanskelig Stund, og da de to Byer fra gammel Tid havde Fællesskab paa flere Omraader, gav dette ofte Anled
ning til Trætte og Rivninger. 1766 søgte man at faa en Ende herpaa ved en Overenskomst, hvorved Fællesskabet om Græsningen skulde ophæves. Bag
efter kom Vindebymændene — med Rette eller Urette — i Tanker om. at Tjørnebymændene var rendt med Pro
fitten og nægtede at opfylde de i Over
enskomsten Indgaaede Forpligtelser.
Stridsspørgsmaalene kom flere Gange til Kancelliets og Landvæ sens-Kollegiets Erklæ ring, der hver Gang gav T jø rn e b y - mændene Medhold. T ilsidst truedes Vindebymændene med svære Bøder.
Truslerne hjalp im id le rtid ikke, idet Vindebyfolkene ikke alene nægtede at udføre deres Del af A rbejdet ved O p sætning af Gærder og G ravning af Grøfter i det nye Skel, men endog ode
lagde det Arbejde, Tjørnebym æ ndene havde udført fo r deres Part. O m sider
tabte Kancelliet Taalmodigheden og lod Arbejdet udføre paa Vindebymændenes Regning og udpantede dem fo r Beløbet.
A t Sindelaget mellem de to B yer ikke blev venligere efter dette siger sig selv. Men Aarsagen til de stadig gentagne R ivnin
ger var dog fjernet, og Sindene faldt
V I N D E B Y 155 d erfo r eftcrhaanden til Ro. En al
Vejene i Vindeby, der gaar fra Mølle
vejen ned til Sejerlund, bærer Navnet Munkevej, hvilket har givet Anled
ning til forskellige Gisninger om, at der engang skulde have ligget et Kloster. Dette har intet paa sig. Paa de gamle K ort findes Antydninger af, at Munkevej mod Vest har fortsat sig forbi Sejerlund og ned til Vigen og mod Øst over mod Skredtorpevejen. O prin
delsen til Navnet Munkevej kan da m a a s k c snarere søges deri, at Mun
kene paa Halsted Kloster ad denne Vej har haft Forbindelse med deres Ud
skibningssted ved Onsevig. løvrigt be
retter Ewald Tang Kristensen i sine Sagnsamlinger, at Munkevej i gamle Dage var skyet om Natten, fordi det spøgede der. Spøgelserne viste sig som nogle lange formummede Skikkelser og den. der var saa uheldig at møde dem, kunde være forvisset om en nærfore- staaende Død.
I Kancellibrevene forekommerVindeby, udover den før nævnte Trætte, kun sjældent. Aar 1400 køber Dronning Margrethe Jord i Vindeby. 1573 faar Hofsinde Niels Rosengaard en Gaard i Vindeby i Forlening. 1608 bortskøder Kronen 4 Gaarde i Vindeby, hvoraf den ene har en Part i Fællesskoven til 40 Svins Olden. Udskiftningen fandt Sted i Aarene 1787 89.
I Vindeby ligger foruden Kirken, der nærmere omtales i det følgende, en Skole med et Klasseværelse og Bolig til en Lærer samt en Fattiggaard, hvor der kun bor et Fattiglem, men hvor der ogsaa er indrettet et Alderdoms
hjem. Fattiggaarden har nu 22 Td. Ld., men har tidligere haft 36. Endvidere er der af kommunale Bygninger en G y m nastik- og Forsamlingssal med tils tø dende Kommuneværelse samt en F r i
bolig. der bærer det pompøse Navn
„Den Puggaardske Stiftelse“ . O p rin d e l
sen til den er følgende: O m kring M id ten af forrige Aarhundrede boede her en fattig Mand ved Navn Thom sen.
Hans Datter blev gift med den rige Ru
dolph Puggaard af Firmaet Puggaard og Hage, der bl. a. havde Forretning i Nakskov. Da Thomsen døde, arvede Datteren d it gamle, lerklinede Hus, som Puggaard derefter sammen med en be
skeden Sum til Vedligeholdelse skæn
kede Kommunen til Fribolig for et Par fattige Familier. For en Del A ar siden brændte den gamle Hytte, og K o m m u nen maatte da i Henhold til Fundatsen opføre et nyt Hus.
Byen har Jernbanestation, en M ølle og et Andelsmejeri.. A f større Gaarde er der Vindebygaard, Frederiksm inde og Sejerlund, der senere skal omtales. End
videre
Odinsborg
med 90 Td. Ld. I l Td. H artkorn og 140,000 Kr. Ejendom sskyld, hvoraf ds 90,000 er Jordvæ rdi, samt
E'gemoscgaard
med 75 Td. Ld 8 'j Td. Hartkorn og 115,000 Kr. Ejendomsskyld; Jordværdien er 73,000.
KIRKEN er opfø rt af rode M unke
sten, der senere er overhvidtede. Paa en Tavle, der hænger i Skibet, angives, at Kirken er opført 1377, men den er sikkert meget ældre, hvilket bl. a. frem- gaar af, at der paa Nordsiden har væ ret en særlig Indgang fo r Kvinderne,
20*
V I N D E B Y S O G N 156
cn Skik, der var forladt længe for 1377.
Det angives paa Tavlen, at den er op
ført ved en Afladsbevilling, givet af Erkebisp Carl i Lund, men denne sad paa Bispestolen i Aarene 1325--3-4. alt- saa længe for det angivne Tidspunkt.
Tavlens Oplysninger kan derfor, hvad de ældre Data angaar. ikke anses for paalidelige. Antagelig har den af lirke- bisp Carl givne Alindsbevilling været til Fordel for en
Reparation eller Udvidelse af Kir
ken, f. Eks. Op
førelsen al Vaa- benhuset. Udste
delsen af Aflads
breve gentages baade i M69 og 1505. Erkebisp Carls Afladsbrev kendes ikke, men de to sidstnævnte er bevaret i Af
skrift og optrykt baade i Danske Magasin og i Dr. Larsens Bog 1833, Hovedind
holdet af det paa Lattø affattede Aflads
brev, der 1469 udstedtes af Erkebisp Tuo. er følgende:
For at den hellige Andreas Kirke i Vindeby kan holdes i Ære og Ærbødig
hed lilstaacs der alle - som angrer deres Synder og bekender dem, og som med Ærbødighed besøger Vindeby Kirke og til dennes og Kirkegaardens Forbedring og Bedste giver Gaver 40 Dages Aflad for de med dette Tidspunkt for
bundne Synder. Det fremgaar heraf, at det er en Istandsættelse af Kirken og Udvidelse af Kirkcgaarden, det drejer sig om, og det store Stendige. der den Dag i Dag indhegner Kirkegaarden, er formentlig bl. a. Resultatet af de ind
komne Afladspenge.
Afladsbrevet af 1505 er udstedt af Erke
bisp Birger: dets Hovedindhold i fri Oversættelse er følgende: Da St. An
dreas K irke i Vindeby i Laa- land i mindre Grad kan bestaa ved den Hjælp, den faar af Me
nigheden. hen
vender jeg mig herved til hele Kristenkredsen og paaminder Eder om og o p fordrer Eder i Kristus til af de Goder, der er givet Eder af Gud, at tilstaa samme K irke et T ilskud af fro m me Almisser for at I ved denne og andre Fromhedens Gerninger kan erholde Løn af Gud og naa den evige Lykkes Her
lighed. T il alle i Sandhed angrende og bekendende, som til denne K irke yder Gaver, saa den kan anskaffe sig Klæ
der, Kalke, Bøger og lignende K irk e rekvisitter, gives 40 Dages Aflad fo r de paa dem i dette Tidsrum hvilende Synder.
Denne Indsamling drejer sig altsaa om Anskaffelsen af den kostbare Messe-V I N D E B Y K I R K E
V I N D E B Y KI RKE 157 hagel. Alterkalk og Disk, Kapper til
Kordrengene osv. Medens det forste Afladsbrev kun havde Adresse til en snævrere Kreds, idet Betingelserne for Aflad var, at man skulde besøge Kir
ken, henvender det andet Brev sig til alle Kristne. Resultatet af det er da og- saa blevet over Forventning godt, idet der ikke blot er indkommet Penge til de begærede Kirkerekvisitter, men og- saa til Opførelsen af Kirketaarnet, der udtrykkelig angives at være opført for Afladspengene fra 1505. Begge Breve er Eksempler paa Afladen i dens mest frastødende Eorm, idet de lover T il
givelse. ikke alene for gamle Synder, men ogsaa for dem, man begaar inden
for de 40 Dage. Forud for de to Af
ladsbreve gik en Trængselstid for Kir
ken. idet den i den første Halvdel af 1400-Tallet blev sat i Band. fordi en af Kirkeværgerne havde begaaet et Drab i Vaabenhuset. Hvor længe Bandlysnin
gen varede, vides ikke, men det siger sig selv, at Kirken i denne Tid var unddraget alle Gaver og stod og for
faldt. Det var ikke alene Kirken men hele Sognet, der led Tab under denne Bandlysning, idet Folkene fra Tjørneby, der under Bandsætteisen blev henvist til at søge Utterslev Kirke, fandt saa stort Behag deri, at de trods den langt læn
gere Vej til Kirken, søgte og fik Tilla
delse til at blive indlemmet i Utterslev Sogn.
Vindeby Kirkes Kor og Skib er de ældste Dele af Bygningen. Vaabenhuset en Del yngre og Taarnet meget yngre.
Rundt om Skib og Kor er en kon Murstenssokkel og under den et uregel
mæssigt Kampestensfundament. Under Taget lober en stilren Gesims med dob
belt Tandsnit. Paa Korets Gavl er en smuk Frise med Halvbuer og Træ snit. Midt paa Gavlen er et gam
melt, indvendig tilmuret Vindue af en fin, rundbuet Form. Gavlens rige Murstenssammenstillinger viser, at Koret er bygget samtidig med Skibet. I den overste Del af Gavlen er det oprinde
lige Murværk ved en Reparation erstat
tet med et af mindre Sten. Paa Skibets nordre Side ses Rester af et gammelt rundbuet Vindue og den fuldstændig be
varede Portal om den oprindelige men forlængst tilmurede Kvindeindgang. Vaa
benhuset paa Skibets Sydside har 3 Blendinger i Gavlen; i dets Indre, der nu benyttes som Lighus, ses den o p rindelige nu tilmurede Mandsindgang i en profileref Rundbue. Paa den udven
dige Side af Vaabenhusets Ostmur er indsat en Marmorplade med følgende Inskription:
Frederik Jorgcnsen, fodt i Vindeby den 28.
Marts 1780, dod den 19. Juli 1853. Sognefoged og Lægdsmand, Kirkeværge og Deltager i alle Sognets Anliggender, Stænderdeputeret og Dannebrogsmand. Mer han en lang Række Aar kar virket med Troskab og Glæde i den ham betroede Gerning, elsket og agtet afalle, som ham kendte, være hans Minde velsignet.
Hans Stov hvile i Fred. Gud glæde hans Sjæl i sit Rige.
Taarnet hviler paa et uregelmæssigt Kampestensfundament og er i de tak
kede Gavle prydet med rige Blendinger.
Opgangen til Taarnet er paa Sydsiden.
Over Taarnets Hvælving er Skibets vestre Gavl prydet med regelmæssige Zikzak og Tandsnitslinicr, der
bekræf-158 V I N D E B Y S O O N ler Angivelsen om. ni Tnarnel er lil*
byggel senere.
I Tnarnel hænger lo Klokker. Den siore er pn« begge Sider ni Hanken, hvori den hænger, prydel med el An
sigt al en skægget Mnnd. Klokken har oversi en Ornamenislrise med Figurer al vingede Englchoveder, alvekslende med Havfruer, udstyret med Fiskehnler og grupperede lo (Hl to om el Slags Jardinidre med stiliserede Planler. Her under lindes (otgende Indskrift med Munkebogstaver I lo Unier:
anno domm. 1584 hattver Ihe erwerd.
och
crllgc menner med naften her asser n pastor, anders suensen, Jens smil klrkcwerge lili wlnnebuc klrckc paa laland, anders persen, jens koncck, malt rasmussen cllher Iheres befaling (helle ganske sognnes folck thenne klockc ladlhe slove till lubeck hoes mads ben*
ulek.
Denne Indskrift ligner ganske Ind
skriften paa Klokken i Herredskirke og er lige saa ubehjælpelig affattet som denne. Forklaringen hertil er følgende:
1581 fik Ullerslev Kirke en ny Klokke og de to Nabosogne bestilte derefter hver en Mage dertil. Men medens Klokkestoberen har affattet Indskriften paa Utterslcvklokken i sit Modersmaal, Plattysk, har Vindeby- og Herredskirke- folkene forlangt dansk Indskrift, og da Hr. Mathias Bennick ikke har været stiv i det danske, er Resultatet blevet mindre heldigt. Meningen med Indskrif
ten paa Vindebyklokken skulde have været: Anno Dommini 1584 haver de ærværdige og ærlige Mænd ved Navn Hr. Adser pastor, Anders
Svendscn-Jens Smed Kirkeværger til Vindeby Kirke paa Lolland, Anders Pedersen, Jens Konneck og Mads Rasmussen efter Befaling af delte ganske Sogns Folk ladet denne Klokke stobe i Lübeck hos Mathis Bennick.
Den lille Klokke har overst en Frise af opadvendle Palmetter, derunder en Indskrift og nederst en Frise af nedad- vendte Palmetter. Indskriften paa den ene Side er paa Latin og lyder i O ver
sættelse: „Alene (lu d til /Ure mig gjorde Johan llarthold I lo km a n Kobenhavn".
Paa den anden Side staar Oiverens Navn: „K arl Wilhelm Baron af Oedde 1748".
Indgangen til Kirken er gennem Taar- nets vestre Oavl. T o af Trappetrinene er dannet af gamle Ligsten, hvis Skrift nu er ulæselig; paa den ene ses Aars- tallet 1630. Tanrnrummct. der benyttes som Vaabenhus, er dækket med en Krydshvælving. I Pillerne ved Indgangs- doren til Skibet ses endnu de smaa Nischer, der i den katolske T id benytte
des til Vievandskarrene. I Vaabenhusets nordre Væg er indmuret et Epitafium af Sten med indhugget og malet latinsk Indskrift over Præsten Mand med Hu
stru og B orn; det har tidligere været anbragt i Skibets Nordvæg, hvor Kak
kelovnen nu har sin Plads.
Kirkens Indre gor et meget spartansk Indtryk. Koret er kvadratisk med en lav Krydshvælving. Alterbordet er af muret Tegl. Altertavlen er et tarveligt udskaaret og malet Arbejde, der frem stiller Nadverbordet. Udenom er anbragt fritstaaende Figurer af de 4 Evangelister og overt oppe en Kristusfigur med Ver
V I N D R B Y KI RKE 150 densk uglen I sin l inand. Paa Alterbordet
staar to Droncestager. Knlken er et smukt, solvtorgyldt Arbejde. Midt pan llæ gerstllken er en svær, kunstfærdig udfort Krans med kantstillede Kvndrnter, smykket med Hoveder og Vnnben.
Bægerskaalen bærer folgende Indskrift:
A NN O 1687 DA ER DENNE KAl.CK 0(1 DISK KJOBT I RA OTTERSLEV KIRCKE Ilt. V IN D E B Y KIF.RKE I l.O U .A N D . DEN- I II) VAR S O (IN I-P R Æ S T MAG. HANS MAN- D Il'S ARROBOE. KIRCKEVERGER RAS- Mt S PEDERSEN HAVRE 0 0 MORTUN MOR I I.NSEN 0 (1 <1 Al* MUNKl SOGNE- F O l.C K E T HVUR N O tlU T EFTER UVNG I l t . I HELP T il. SAMME KALCK. DUT OP- RIGE H ETA I.TR KIRCKUN. GUD LØNNE U N H V IiR POR SIN (1APVU U DI (1UDS RKH:.
I Korets Nordvæg er indmuret en Gravsten, der overst bærer en Kristus- figur med Ordene: „D ine Dode skulde opstaa* og derunder en Oval med fol- gendc Indskrift:
HER NUDUNPORU HVILUR DURIS BENE H VIS SJÆ LE G U D GLÆ DER. SL. II. ZA- CHARIÆ HANSEN POD I TOGERUP PRÆ- S TE G A A R I) ANNO 16.10, BESCKICKET OC O R D IN E R E T SOONU PRÆST T IL DUNNU O D D S M E N IG H E D AN. 167.1 D Ø D E EPTER O D D S RAADS AFLAGDE TlENUSTU OC ARBEJDE AN. 1685 SAMT HANS HOSTROES KAREN HANSDATTERS FØD I MORSBY PRÆ STEGAARD I FALSTER AN. 1642.
D O D U PORHUN AN. 1678 DEN 7. N O VEMBER EFTER HALPSIETE AARS EGTE- SKAB VELS IG N E T MED 4 BØRN. OC BLEV D U T T E OPSAT AP DEN EFTER
LE V E N D E 168.1 T IL UT KIURLIGHEDS M IN D E O VER SIN DØ D E.
Nedenunder staar paa Latin: „A t leve for Herren, at do for Verden*. I Korets
Sydvæg er indmuret en anden Ligsten med folgende Indskrift:
HER LIGGER BEGRAVEN I FRED RAS MUS SØPRENSEN l-O D I E B E L T O F T PORIG PROPRIETARIDS PAA W INDEUY G AARD HVOR HAN B O D E O C H D O D E I SIT ALDERS 41. AAR 1681. LEEDE I ET KIER LIG T EGTESKAB M ED SIN E FTERLA DTE HUSTRU D ORTHE NIELSD ATTER 7«
AAR SOM VAR PØD I SOBY PRÆ STE G AARD I PYN I6.V1 SOM D E T T E T it.
h l KIERLIGT HUKOMM ELSE L O D O p . RETTE OC AP D E T T E SOFVEKAMMER VIL FORVENTE GUDS DAGS H U K O M MELSE.
Underneden staar Skriftstedet: „Jeg er Opstandelsen og Livet. Hvo som tro r pan mig, skal leve om han end dor*.
Dobefontcn er af Granit, smukt orna
menteret i gotisk Stil og mærkelig ved, at dens Overdel ernikantet. Daahsfadet er et nyt Kobberfad.
Skibet bar fladt Loft. Ud til Taurn- rummet er en Bue, der dækkes af et lille Orgel, som fo r en halv Snes Aar siden blev anskaffet ved frivillige Gaver fra Sognets Beboere go Indtægten fra en Bazar.
Over Korbuen hænger en lille A lte r
tavle af den i den katolske Tid alm in
delige Skabsform. Den er meget gum- mel, men uden kunstnerisk Værd. I Midterpartiet ses Kristus paa Korset, paa Doren til Venstre Kristus, der bæ
rer sit Kors, og til Hojre Gravlæggclsen.
Prædikestolen er ikke heller et A r
bejde af stor kunstnerisk Værdi. Den er skaaret 1602, antagelig af Abel Bil- ledsnider i Næstved, og inddelt I 4 Fel
ter med Buer over. I hver af disse staar en dvergagtig Hvangclistskikkclsc og