H
e r r e d s n a v n e t kaster Glans over Kommunen, thi det fortæller os, at det lille Sogn i længst henrundne Dage har været et Samlingspunkt indenfor Herredet. Vi skal maaske tusind Aar tilbage i Tiden fo r at finde O prin
delsen til den Forrangsstilling, der til
faldt Herredskirke som det mest centralt beliggende Sogn i Norreherred. I alle andre Kommuner har baade Kirken og Sognet faaet Navn efter den mest betydende By indenfor Sognegrænsen.
I Herredskirke er det anderledes. Der er ikke og har aldrig været nogen By i Sognet af dette Navn. Meget taler da for, at Kirken, der bærer Herredsnavnet, ogsaa har været Herredets første. Nogen Vished herfor har man ikke ; men der
imod véd man, at Kirken gennem et halvt Aartusinde har været om man saa to r sige Norreherreds „D om kirke“ , eller Konventskirke, hvor Herredets Gejstlig
hed samledes og drøftede Fælles
anliggender af baade aandelig og timelig A rt og dette Forhold blev forst ændret, da Christian IV ophævede Herreds
konventerne.
Hvad her er sagt gælder kun det ene af Kommunens to Sogne, men Lojtofte behøver derfor ikke at staa tilbage for Herredskirke, thi hvad der i gejstlig Henseende gælder for det sidste, gælder i retslig Henseende fo r det førstnævnte.
Norreherreds Tinghus laa nemlig paa Sandbjerg Hede i Lojtofte Sogn. Det er muligt, maaske sandsynligt, at Oldtidens
Bonder har haft deres Tingsted i H ors
lunde; men i hele den historiske T id har Sandbjerg været Tingsted fo r N o rre herred, en Æ re det bevarede in d til man for et Par Hundred A ar tilbage flyttede Tingstedet til Nakskov.
Kommunens fjerne G lansperiode er dog ikke helt udmaalt gennem dens dragende Magt som K irkens og Rettens Midtpunkt. Den har haft en tredie og til Tider endnu større T iltræ k n in g s k ra ft;
thi paa Bjerreby M ark lige nedenfor Herredskirke laa gennem Katolicism ens Aarhundreder en hellig Kilde, vidt be
rømt fo rs in undergørende Kraft. T u s in der og atter Tusinder er gennem de vekslende Tider valfartet til denne Kilde for at genvinde deres tabte Helse og finde Lægedom for deres Vunder.
Som Kirkens og Rettens Hovedsæde og Mirakelkurenes Hjemsted har H er
redskirke-Lille Lojtofte hævet sig over alle Herredets øvrige Sogne som M idtpunkt og T o pp u nkt i det lille Sam
fund. Men Herlighederne svandt en fo r en. Med Reformationen blev H elligkilden manet ned i Hedenskabets M ørke, og de, der fremdeles besøgte den, niaatte gore det i Smug og uden K irke n s V e l
signelse. Et Hundred A ar efter røg Konventsherligheden i Lyset og atter Hundred Aar senere sank H erredsting
huset i Grus, Glansperioden var der
med langsomt ebbet ud og Træ ngsels
tiderne fulgte den S kridt fo r S krid t i Hælene. Men set i H istoriens Lys staar
G E N E R A L S T A B S K O R T 43
Si/Kf for fl
St^t/OjUtûr dmnI
fl/r/r^b1
I'i
Ú ¿ £ i
6*
44 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN der endnu Glans om det lille Dobbelt
sogn i Herredets Midte.
Hvilket af de to Sogne: Herredskirke eller Lille-Lojtofte, der er Modersognet til det andet er ikke helt let at afgore;
men at de oprindelig har dannet et Sogn synes utvivlsomt. En nojere Granskning af omstaaende Generalstabs- kort vil fore de fleste til den Antagelse, at Lille-Lojtofte er skaaret ud af Her
redskirke; thi ellers synes det noget uforklarligt, at Lille-Lojtofte omtrent paa alle Sider er omgivet af Herredskirke Sogn; var sidstnævnte udskaaret af Lojtofte vilde der vel bl. a. ikke være fremkommet det urimelige Forhold, at Beboerne i den ostre Del af Herreds
kirke Sogn skal tvers igennem Lille- Lojtofte Sogn og forbi dets Kirke for at naa deres Sognekirke. Dette Forhold synes kun at finde sin Forklaring, naar Herredskirke har været den ældste og afgivende Part, der har villet beholde alt, hvad beholdes kunde.
Mærkelige er ogsaa de 5 Enklaver til Lille-Lojtofte Sogn, der ligger u d e n f o r Herredskirke Grænser og som ind
byrdes adskilte Pletter griber ind i Nabo
sognene med 4 i Halsted og 1 i Kobelev.
M a a s k e har de deres Oprindelse i Jordegods, der er skænket til den ny
byggede Lille-Lojtofte Kirke og derefter indlemmet i Sognet. Disse Enklaver bidrager iovrigt deres til at øge den næsten fantastiske Uregelmæssighed i Kommunens Grænselinier.
Herredskirkenavnet forklarer sig selv.
Lojtofte er en Forvanskning af Lodne- tofte; det gamle danske Ord lodne be
tegner anvendt som Stednavn en Krat
bevoksning. Navnet betyder da den lodne eller bevoksede Tofte, i M o d sætning til Bartofte.
Oplysningerne fra Middelalderen er her som de fleste andre Steder i Sognene ret sparsomme. Rhodc fo r
tæller et Sagn om, at der i det niende Aarhundrede har staaet et Slag paa Sognets Marker, og at „en Del Vender og O botriter her blev begravne“ . Mere haandfaste, men ogsaa mere fattige er følgende O plysninger: Aar 1400 kobte Dronning Margrethe Gods i L o jto fte Sogn. 1460 ejede Degnen i Lojtofte 8 Skæpper Land, der kaldtes
Kictnpekorz- ager.
1504 nævnesGraamudes
Jord i Vester Løjtofte. V o r Frue A lter i N akskov Kirke ejede paa samme T id et Par Gaarde i Bjerreby og 3 Skæpper Land i
Torskevænget.
Kong Hans gav Bønderne i Øster og Vester Karleby samt Ringseby et Brev paa, at de maa nyde og beholde den Jord, de har hegnet fra deres Fælled. Antagelig har da den omskrevne Jord eller en Del af den tilhørt Kronen.
Under Svenskekrigen i 1659 blev det meste af Sognet raseret og baade Selv- ejerbonder og Fæstebønder blev fuld
stændig ruinerede. Fæstegaardene satte Herremændene nogenlunde hurtig i Stand, men Selvejergaardene kneb det anderledes med og adskillige af dem gled for en Slik eller fo r intet ind i Fæstegaardenes Rækker.
1743 blev der gennem-Amtsforvalterne afkrævet Præsterne forskellige O plysnin
ger, der var tænkt benyttet til en Danmarksbeskrivelse. Værket blev først til en Menneskealder senere, da
Pontoppi-G A M L E D A Pontoppi-G E S L A N D B R U Pontoppi-G 45 dan udgav sit Danske Atlas; men Ind
beretningerne, der giver flere interessante O plysninger, ligger fremdeles i det kgl.
B iblioteks Manuskriptsamlinger, I Ind
beretningen fra Herredskirke-Lille Løj
tofte skrive r Sognepræsten Edvard Bejer- holm bl. a. følgende, der giver et godt Begreb om den „H o jd e “ , Landbruget den Gang stod paa:
Vester Karleby Hced som i Længde og Bredde kan være en halv Fjerding Vej, græn
ser eller rettere ligger til fællig med Øster Karleby, llalstcd og Tvedc Hced, bruges til omliggende Byers fælles Græsning, og kan ikke undværes til anden Brug eller til at ploje eller saae paa, med mindre Indbyggernes K reaturer skulde krepere om Sommeren for Fode.
Hced var altsaa Betegnelsen for de store Græsfælleder, der aldrig blev behandlet med Plov eller Harve eller i det hele rørt. Ordet er nu forvansket til Hede og denne Betegnelse bruges endnu rundt om fo r mange af de tid
ligere Fælleder, men med Hede i alm indelig Forstand har Ordet altsaa intet at gøre. Pastor Bejerholms Be
m æ rkninger viser, hvor mægtige disse Græsfælleder var. Den Heed, der her er Tale om , naaede altsaa i en Bredde af en halv Fjerding Vej ellej derover fra Vester Karleby over Øster Karleby og Halsted Hede tilT ve d e i umiddelbar Nærhed af Vesterborg — et Areal paa Tusinder af Tønder Land alene for disse Landsbyers Vedkommende. At Ud
byttet af dette mægtige Græsareal har været usselt fremgaar af det følgende i Præstens Indberetning:
H er saaes Hvede og Byg fornemmelig, hvoraf Bondernc sælger lidet til (Dækning af)
deres Udgifter. Af Rug. Havre og Æ rte r saaes næppe mere end at Bonderne til dem selv og deres Kreaturer at underholde kan komme ud (af det) med efterdi her er ikkun liden Hocbund og Græsning. Siden her er Mangel paa Græsning om Sommeren og Hoc om Vinteren, bliver ikkun lidet Kreatur tillagt, næppe saa meget, som Bondernc selv kan benytte sig af til Underholdning.
Der kræves ikke megen Fantasi fo r af denne Beretning at danne sig en F o re stilling om Landbrugets usle Kaar paa de Tider.
I Herredskirke Sogn ligger Byerne
Vester Karleby, lljerreby, Store l.ojtofte
og
Ringscby
samtllulskov-Huse
; i Lille Løjtofte Sogn ByerneLille Loj- tofte
ogSandbjerg,
endvidere horer 3 af Gaardene iØster Karleby
under dette Sogn.VESTER KARLEBY er Hovedbyen i Herredskirke Sogn og anvendtes i ældre T id hyppigt som Betegnelse fo r det.
I smaalandske Registre hedder det f. Eks.
12. Januar 1680, at Hans Ifversen be
skikkes til Sognepræst i „H erredskirke eller Carleby Menighed som den a lm in delig kaldes“ . Ordet Karl er i gammel Dansk Benævnelsen fo r et Kæ r og Karleby betyder altsaa Byen ved Kæret.
Det lavtliggende Areal o m kring Præste- gaarden, hvor Byen o p rin d e lig jh a r haft sin Plads, viser Navnets Berettigelse i ældre Tid, hvor sikkert en Del af det har staaet under Vand.
1660 vilde Regeringen have O plysning om den Skade, Svenskerne havde fo r
voldt, og der blev da „opkræ vet og ud
meldt“ 8 Mænd, der „m ed første L ejlig
46 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN hed skulde begive sig til alle Kronens
Gaarde i Nørreherred og dem paa det grangiveligste at syne og besigte, hvor
ledes de ere ved lige og Magt holden paa Tømmer, Lægter, Leer ( vægge) og Tag, Lofter, Døre, Porte, Vinduer og Vindueskarme, Ovne, Ildsteder og Kiol- lerne, og hvem der kan være pantsatte til andre, det rigtigen specificere og navngive og inden Tinge at give be
skrevne.“ 16. Oktober 1660 afgav de 8 Mænd paa Norreherreds Ting deres Skon over Skaden og Bekostningen ved at reparere den. Det fremgik heraf, at Genopbyggelsen af en nedbrændt større Bondegaard var anslaaet til 150 å 200 Rigsdaler. For Vester Karleby ser deres Opgørelse — der findes i Rentekammer
papirerne i Rigsarkivet — saaledes ud:
Laurids Ledtzocs Ejendomsgaard er af Fjenden ruineret og staar ode, kan ej ringere forfærdiges end 120 Daler.
Peder Michclsens Ejendomsgaard er ganske af Fjenden ruineret og ode, kan ej ringere opbygges end for Penge 200 Daler.
Michel Brochers Ejendomsgaard er af Fjen
den ruineret paa Tommer, Lægter, Leer og Tag og Vinduer, kan ej ringere repareres end for 40 Daler.
Jens Pedersens Brembsis Fæstegaard er i Fjendens Tid afbrændt og ode, kan ej ringere opbygges end 80 Daler.
Peder Knudtzens Fæstegaard er ganske af Fjenden ruineret paa Tommer, Lægter, Leer og Tag, kan ej ringere opbygges og forfær
diges end Penge 200 Daler.
Præstegaarden, der jo ligger i Vester Karleby, er antagelig ved en Afskrivnings
fejl henregnet under Ringseby. Det hed
der om den:
Præstegaarden befindes og af Fjenden ruineret paa Tommer, Lægter, Leer og Tag,
kan ej ringere forfærdiges og opbygges end for Penge 100 Daler.
Af de her nævnte 3 Selvejergaarde i Byen stod altsaa de to ode og skulde helt genopbygges, medens den tredie vel var stærkt ødelagt men dog kunde repareres. Fæstegaardene var begge helt ødelagt og Præstegaarden stærkt med
taget. Vurderingen af Skaden var ikke ensbetydende med, at den blev udbedret;
thi Matriklen af 1664 noterer 6 ode Ejendomsgaarde (altsaa 3 foruden de ovennævnte), samt 1 ode og 2 beboede Fæstegaarde og 2 beboede Hussteder.
Eftersom Fjenden aldeles systematisk havde odelagt alt, hvad han kom i Nærheden af, og Landet var stærkt forarmet, er det klart, at der maatte gaa lang Tid inden Skaden blev ud
bedret.
Naar man ved, hvor vanskelig det i ældre Tid ofte var at faa sat Rets
maskineriet i Bevægelse, selv h vor det drejede sig om betydningsfulde Ting, gør det et mærkeligt Indtryk at se, at man i 1589 sætter et stort Retsapparat i Gang for et Egetraes Skyld. Den 21.
Marts nævnte Aar faar 3 saa betydelige Adelsmænd som Mogens Giøe til Bre- mersvold.MortenVenstermand til Kroinge og Erik Mogensen til Bramslycke nemlig Brev om at undersøge og dømme i en Sag mellem Maren Rasmus Hansens (Enke) og Peter Alsing, begge af Karleby.
Striden staar om en Eg som sidstnævnte har fældet i Karleby Skov; han paastaar, at den stod paa hans Grund, men Maren Rasmus Hansens paastaar lige saa bestemt, at den stod paa hendes.
Der har i Sagen først været opkrævet
V E S T E R K A R L E B Y 47 12 Mand til at domme og siden 16
Mænd og de har domt mod hinanden.
Sagen har derefter været indstævnet for Lollands Landsret, der har henvist den til Undersøgelse og Paakendelse af
„gode Mænd“ . Som saadanne udpeges nu de tre nævnte Adelsmænd, der faar Paalæg om at rejse til Aastedet, stævne Parter og Vidner og afgøre, hvilken af de to Dom m e (de 12 Mænds eller de 16 Mænds), der er rigtig. — Saa meget kunde der altsaa den Gang komme ud af saa lidt som en Eg i de T ider var. Der savnes forovrigt O p lysninger om det videre F orlob af den celebre Sag. — Den her omtalte Karleby Skov kaldes i Takseringsbogen fra 1682 og i flere andre D o ku menter Kallund, og under samme Navn figurerer den i Sognepræst Bejrholm s for nævnte Indberetning.
Han skriver om den: „ T il W. Karleby er en liden Skov kaldet Callund, den er i Længde og Bredde et halvt Bøsse
skud. Den er for nogle Aar siden af et Smaakrat indfredet og opelsket, saa at den er en liden Hegningsskov og ganske faa Eger; er ellers ikke af nogen Betydning.“ — 1833 nævner Dr. Larsen i sin Bog Skoven som „en lille Krat- skov, Karlelund.“ Men senere er den yderligere indskrænket, idet man om kring Midten af forrige Aarhundrede har ryddet et Stykke af den og paa en Del af Arealet opført nogle Huse, der benævnes Karlelund. Skoven, der er paa 10— 12 Td. Ld., er nu delt i 6 Parter, hvoraf Troldelundsgaard, som ligger lige ved Skoven, har den ene.
Indenfor Vester Karlebys vidtstrakte
Omraade ligger foruden Præstegaarden der tidligere havde et Tilliggende paa over 80 Td. Ld., men nu er udstykket, følgende større G aarde:
Vasemosegaard
med 81 Td. Ld. 7 Td. H artkorn og 120,000 Kroners Ejendomsskyld, deraf Jordværdi 84,600.
Skævenborg
med 90 Td. Ld. 7' a Td. Hartkorn, 135,000 Kr.s Ejendomsskyld, deraf 89,000 Jordværdi.Troldelundsgaard
med 80 Td. Ld. 10 Td. H artkorn og 120,000 Ejendomsskyld, deraf 82,500 Jordværdi. MejerietLy,
der tidligere har været Fællesmejeri, men nu ejes af Mælkekondenserings
fabriken i Nakskov, ligger ligeledes indenfor Vester Karlebys Omraade.
BJERREBY er antagelig afledet af det olddanskc Mandsnavn Biarne eller Biari, saa den oprindelig har heddet Biarneby eller Biareby. Selvejer- bønderne i Bjerreby findes gentagne Gange om talt i Kancellibogerne, saa- ledes 1570, 1601 og 1611, det drejer sig i alle disse Tilfæ lde om Selvejer- bøndernes Ret til at være fri for at
„lægges i Læg“ , altsaa yde M ilitæ rtjene
ste, en Forret, som de (sammen med nogle Bønder i Holleby og Emb) havde haft „fra A rrild s T id “ , men som Lehns- manden vilde formene dem. I alle 3 Tilfælde fik de Ret til at bevare det gamle Privilegium mod at yde 10 Daler i Skat om Aaret, „saa længe Fejden varer“ .
O m Bjerreby hedder det i de 8 Mænds S ynsforretning:
Anders Ibscns Ejcndomsgaard (er) i Fjende- tiden (bleven) ganske ode og afbrudt, kan ej ringere forfærdiges end 200 Daler.
48 HERREDSKIRKE-LILLE LØJTOFTE SOGN
J o rg e n Hansens Ejemlomsgaard ligesaa 80 Daler.
Peter Alortensens Fæstegaard (er) i Fiendc- tiden helt Fafbrudt, han ej ringere opbygges end for Penge 80 Daler.
AIaalsgaarden (som Fæster) Rasmus Han
sen paaboer, (er) i Fjendetiden (blcven) brost- fældig paa Tommer, Lægter, Leer og Tag, tilsammen for 70 Daler.
Niels Nielsen Jydes Fæstegaard er ganske ruineret i Fjendetiden, kan ej ringere opbygges end for Penge 40 Daler.
Endnu i 1664 ligger alle Byens 4 Selvejergaarde og 2 Fæstegaarde øde, medens der er 4 beboede Fæstehuse, som ikke er faldet ind under Syns
forretningen.
— Under Bjerreby hører Proprietær- gaarden
Sanagaard,
der senere skal omtales. Herredskirke ligger ligeledes paa Bjerrebys Grund og det samme var Tilfældet med den tidligere omtalte hellige Kilde.
STORE LØJTOFTE har endnu den gamle „Loddenhed“ repra»senteret i Lojtofte Skov paa ca. 25 Td. Ld. delt i 3 Parter; den har tidligere været af betydelig større Udstrækning; saa hver Mand i Bjerreby og Store Løjtofte havde sin Part. I de 8 Mænds Indberetning fra 1660 hedder det:
Peder Hansens Ejendomsgaard er udi Fjendetiden ganske afbrudt, undtagen et Hus.
Kan ej ringere opbygges og forfærdiges end for Penge 150 Daler.
Laurids Rasmussens Fæstegaard befindes udi Fjendetiden at være ruineret paa Tommer, Lægter, Leer og Tag; kan ej ringere for- færdiges end for Penge 50 Daler.
Niels Kulds Fæstegaard er ganske ruineret og ode, som er sket i Fjendetid; kan ej ringere opbygges end 100 Daler.
Jens Kulds Ejendomsgaard er i Fjendetiden ganske ruineret og staar ode, kan ej ringere opbygges end Penge 80 Daler.
Peder Soffrensens Fæstegaard af Fjenden udslaget 9 Vinduer og Karme, nok I Port noget skamferet; kan ej ringere forfærdiges 10 Daler.
Niels Christensens Fæstegaard af Fjenden ud i to Stuer udtaget 15 Vinduer, kan ej ringere igen indsættes end 16 Daler.
Peter Ottesens Fæstegaard udi Fjendeliden ruineret paa Vinduer, Lægter og Tag. til
sammen udi Penge 20 Daler.
Pelle Brogers Ejendomsgaard paa A l-(Stue) huset af Fjenden udslaget 4 Vinduer og 4 Dore, tilsammen for 4 Daler.
Christen Smids Fæstegaard er ganske ode og afbrudt, som var gjort for Svenskens T id : kan ei ringere opbygges end for Penge 200 Daler.
Store Løjtofte var ifølge denne Be
sigtigelse ikke lige saa stæ rkt medtaget som de andre Byer, idet kun en Selv- ejergaard og to Fæstegaarde var ode, og den ene af de sidstnævnte var endda gaaet i Grus fo r Svenskekrigen. Men de følgende trange A ar har ikke g jo rt det bedre; thi i 1664 havde S tore Løjtofte ifølge Matrikelen 6 Fæstegaarde og 4 Ejendomsgaarde, der alle laa ode.
De af Fjenden haardt medtagne B y g n in ger er altsaa ikke g jo rt i Stand og selv de mindst medtagne er i Løbet af de følgende Aar opgivne og forladte.
— I Byen ligger Herregaarden
Gammeleje,
der senere skal om tales, og bl. a.Løjtojtegaard
med 80 T d . Ld.,11V* Td. h artko rn , 134,000 K r. E jen
domsskyld, hvoraf Jordvæ rdi 87,880 K r.
RINGSEBY kan afledes af det o ld - danske Mandsnavn Ring i Lighed med Ringsted og Ringstrup. I en fje rn O ld
S V E N S K E R N E S H Æ R V Æ R K 49 tid har vel en Mand af dette Navn
været Landsbyens Grundlægger ved at tage dens Jord i Brug.
O m Ringsebys Medfart under Svenske
krigen hedder det i de 8 Mænds Be
re tn in g :
Rasmus Boesens Fæstegaard er ganske at Fjenden ruineret paa Tommer, Lægter, Leer, Tag og Vinduer, kan ej ringere fortærdiges end Penge 100 Daler.
Niels Rasmussens Fæstegaard ligesaa 100 Daler.
Niels Jørgensens Ejendomsgaard ligesaa 80 Daler.
Niels Madtzens Ejendomsgaard ligesaa 80 Daler.
Hans Rytters Gadehus er ganske afbrudt og ode, kan ej ringere forfærdiges end for Penge 40 Daler.
Christoffer Rytters Gadehus ganske afbrudt, 16 Daler.
Peder Lunds Hus af F'jcnden ruineret paa Loftet, kan ej ringere fortærdiges end for 6 Daler.
M atrikelen af 1664 nævner 3 Ejen- domsgaarde, hvoraf de 2 øde og 5 Fæstegaarde, hvoraf 1 ode, samt 7 Hus
mandssteder, hvoraf 3 ode. Ringseby er altsaa bleven hurtigere ophjulpet end Sognets ovrige Byer.
A f større Gaarde findes kun
Ringse- bygaard,
som senere skal omtales.B U L S K O V ligger dels i Halsted og dels i H erredskirke S ogn; til sidst
nævnte Sogn hører egentlig kun en Sam ling Huse. I tidligere T id var det Areal, hvorpaa de ligger, skovbevokset.
Baade Vester Karleby- og Ringseby- Bønder havde S kovparter saavel i Kal- lund som i B u ls k o v ; af denne sikkert ret vidtstrakte Skov er nu kun en ret
ubetydelig Part under Bulskovgaard i Halsted Sogn tilbage.
Forøvrigt har Sognet haft endnu en Skov, den saakaldte Sondre Skov, hvori baade Vester Karleby-, Ringseby- og Øster Karleby-Bonderne havde Parter.
L IL L E LØJTOFTE er, som samlet Landsby betragtet. Kommunens største.
Her ligger Lille Lojtofte Kirke, et Missionshus, samt den for begge Sogne fælles Skole. Byens slorste Gaard er
liærenlsensminde
med 70 Td. Ld., 8Vs Td. Hartkorn. 112,000 Kr.Ejendomsskyld, deraf er 72,500 Kr. be
regnet som Jordværdi.
Lille Løjtofte blev helt odelagt af Svenskerne. I de 8 Mænds Syns
forretning hedder det herom :
Simmcn Rasmussens Fæstegaard er ganske af Fjenden ruineret og borte, kan ej ring(ere) opbygges end 40 Daler.
Christoffer Pedersens Ejendomsgaard er af Fjenden ruineret paa Tommer, Lægter, Leer og Tag; kan ej ringere igen opbygges end Penge 250 Daler.
Anders Soffrensens Fæstegaard ligesaa 80 Daler.
Erich Hansens Fæstegaard ligesaa 200 Daler.
Thimme Jensens Fæstegaard ganske af Fjenden afbrudt; kan ej ringere opbygges og forfærdiges end Penge 100 Daler.
Pelle Blachs Fæstegaard ligesaa 40 Daler.
Præstegaarden er ganske af Fjenden af
brudt og ode; kan ej ringere opbygges end for Penge 100 Daler.
Det er altsaa Lille Lojtofte Præste- gaard her er Tale o m ; men den var allerede den Gang kun en Fæstegaard og har ikke haft nogen Betydning som Præstegaard siden Reformationen. Man
7