• Ingen resultater fundet

SLO TØ har ikke i K raft af sin S tø r­

relse, men af sin historiske Interesse, Krav paa at nævnes forst af de Ø er, der horer under Sandby Sogn. Øens Omraade er kun 30 Td. Ld. og dens Bebyggelse indskræ nker sig til en lille Gaard. Der er intet m æ rkvæ rdigt eller seværdigt i dette. Men paa Øens N o rd ­ side ligger endnu de svære R uiner af Fæstningen Engelborg, der undertiden ogsaa kaldtes „N y s lo t“ og derved gav Øen det stolte Navn S loto. E ngelborg blev i Aarene o m krin g 1505 o p fø rt af Kong Hans, hovedsagelig af M aterialer fra det nedbrændte Ravnsborg. A rild Huifeld giver i sin H undred A a r efter udgivne „Danm arks Riges K rø n ik e “ den Forklaring, at Borgen fik Navn efter et

S L O T Ø 101 S kib * Engelen“ . som var bygget der.

Det lyder ikke sandsynligt. Man opkaldte næppe Borgen efter Skibet, men o m ­ vendt, og det er vel ogsaa Borgens Anlæg, der har givet Stodet til Skibs- byggeriet. Øen har jo haft et Navn, fo r den blev befæstet, og det laa da nær at give B o r­

gen Øens Navn.

H ar denne F o r­

m o d n i n g n o g e t paa sig, har Øen heddet E ngelholm , et Navn, der er afledet af det gam ­ le danske M ands­

navn Engel, hvis ældste F o rm iflg.

Johns. Stenstrup skal være I ngel efter Gudenavnet In g . E n g e lh o lm falder io v rig t gan­

ske i Traad med Navnet paa Nabo- øerne, B a rn h o lm , T re lh o lm osv. E n­

g e lh o lm v a r o p fo rt fo r a t skæ rm e N a k ­ sko v m od A ngreb fra Sosiden. Den var en efter sin

T id meget stæ rk Fæ stning, der bestod af et c irk e lru n d t T a arn af betydelig H ojde og med 5 A len ty k k e M ure, forsynet med to R æ kker Skydeskaar og V induesluger forove n . En D o b b e lt-G ra v om gav T aar- net ud m od Ø en. T aarnets O pgave var at skyde de S kibe i Sænk, der vilde forsøge at træ nge ind gennem S ejlløbet

N ord om Øen, og fra Taarnet var der derfor i nordøstlig Retning ud til Stran­

den bygget en 5 Alen tyk M ur med Skydeskaar, saa man ogsaa herfra kunde beskyde Skibene. F o r at beskytte Kanonbetjeningen ved denne M ur mod m ulig Beskydning bag fra, lob en an­

den M ur — lige­

ledes forsynet med Skydeskaar — i mere ostlig Ret­

ning ud til Stran­

den. — Allerede i 1510 kom En­

gelborg til at staa sin Prove og den faldt meget uhel­

dig ud. Lybekker­

ne angreb dette A ar Nakskov med en stor Flaade.

D eres A n k o m s t var ventet og paa Engelborg havde man truffet alle Forberedelser til at give dem en varm Modtagelse.

O ver det smalle Sejlløb var spændt

• Kæder og Trosser, saa de Skibe, der slap igennem den forste Salve, kunde blive hængende, in d til Taarnets og M u ­ rens K a rto ve r og „S la n g e r" kunde naa at give dem den sidste Bekom st. A t slippe igennem her vilde have væ ret um uligt, og Lybekkerne g jo rd e da heller ikke Forsøget og behøvede heller ik k e at g ore det. De var nem lig bleven bekendt G R U N D R I D S A F S L O T Ø

(E fte r Prof. Magn. Petersen Opmaaling i N atio n al­

museets A rk iv )

102 S A N D B Y S O G N

med,

at der fra Albuen og ned mellem fynske Biskop, Jens Andersen Beldc- Lango og Kaareholm gik et andet Lob, nak, der endog satte den stolte Borg- hvor deres ret fladbundede Skibe kunde herre i Ban.

slippe igennem, ved Nattetid stod de Den næste Hovedsmand paa Engel­

ind gennem delte Lob, hvortil Engel- borg var Albert Jepsen G lo b fra 1514 holms Kanoner knapt kunde række og til 1519. Efter ham kom Laurids Madsen i al Fald i Morket var saa omtrent Vadspyd indtil 1520 og derefter var uskadelige. Lybekkerne slap paa denne Oluf Holgersen Ulfstand igen en ko rt Vis ind til Nakskov, ja sejlede med Tid Herre paa Borgen. G runden hertil deres mindre Fartojer endog helt op var, at Engelborg paa den T id husede til Halsled Kloster og plyndrede og Bispen Jens Andersen Beldenak som brændte af Hjertens Lyst, mens man Kongens Fange i et af Kæ lderhullerne, fra Engelborg uvirksom maatte se den og Christian II satte da, med sin sæd­

rode Hane gale baade over Nakskov vanlige Sans for det grusom m e, Bispens og Halsted. værste Uven til at passe paa ham og

Med denne enestaaende Fiasko var sørge for, at han ikke fik det bedre Engelborgs Skæbne som Fæstning be- end slet. Jens Andersen, der som Bisp seglet og der blev intet gjort for at fik Tilnavnet Beldenak (S kaldenakke), holde den vedlige. Naar Engelborg lige- var Søn af en fattig Landsbyskom ager fuldt spillede en Rolle, var det fordi i Nørrejylland og blev paa G ru n d af den straks var bleven gjort til Lehns- sine rige Evner sat til Bogen. Han tog residens, idel Abildlorpe, Vesternæs Magistergraden, studerede i U dlandet i m. fl. Birker var lagt ind under den mange Aar og kom hjem som en h o jt som Len. Nakskov Ladegaard var uddannet Mand med rige E vner, sto r

Snuhed, megen Sans fo r denne Verdens Gods og en ikke ringe Paa­

mand paa Engelborg var den stolte staaelighed. Kong Hans ansatte ham i Adelsmand, Oluf Holgersen Ulfstand, der Kancelliet og brugte ham til mange tidligere havde været Høvedsmand paa vigtige Sendelser i Udlandet og 1498 Nykøbing, men 1510 blev forflyttet til forøvrigt ogsaa som D o m m e r o v e r den denne nye og vigtigere Post. Han stod oprørske norske A lm ue, og g jo rd e ham harmfuld i sin tvungne Uvirksomhed tilsidst til Biskop o v e r det rige Fyns overfor Lybekkernes Røverfærd, og Stift, hvorunder ogsaa L o lla n d -F a ls fe r beholdt trods Uheldet baade Høveds- hørte. 1503 blev han sendt til Lybek mandspladsen og Lenet til 1514. Han som Fredsmægler. Her lo d han sig af ejede Adelsgodset Bonnet paa Falster den pavelige Legat forlede til m od og blev senere baade Ridder og Rigs- Kongens udtrykkelige udtalte F o rb u d raad. Medens han sad som Høvedsmand at love Lybekkerne 56,000 M a rk i paa Engelborg, forte han en bitter Erstatning fo r de Skibe, D anskerne Trætte med den nedenfor omtalte havde opbragt. K ong Hans u nderskrev

ligeledes lagt under Lenet som Lade­

gaard for Borgen. Den første

Hoveds-S L O T Ø 103 vel senere T raktaten, men betalte ikke

Pengene. Men C hristian II blev kun hyldet i H ertugdom m erne paa den ud­

try k k e lig e Betingelse, at de 56,000 M ark skulde betales og var af den G ru nd meget o p b ra g t paa Bispen. Da denne ved sin store Selvraadighcd Gang efter G ang overtraadte sin M yndighedsgræ nse og k o m i S trid snart med den ene snart med den anden Adelsslægt (der saa haanligt ned paa A lm uesonnen) og tilsidst endog drev det til, at han lod sine P olk ihjelslaa den holstenske Adels­

m and O tto Parsfeldt, lod Kongen ham anklage fo r Paven. O g paa den samme H erredag i 1517, h v o r T o rb e n Oxes H oved faldt i den pavelige Legats N æ r­

værelse, blev Jens Andersen indklaget til at betale Kongen 120,000 M ark. Hans snilde F o rsva r hjalp ham ikke, og da han ik k e vilde betale, lod Kongen ham fængsle. Men intet kunde boje den stædige Bisps Stivsind, i 3 A a r blev han fø rt fra det ene usle Fængsel til det andet og først da han 1520 blev kastet i Fangehullet paa Engelborg og fik sin værste Fjende, O lu f Holgersen Ulfstand som Fangevogter, blev Helvedet ham saa hedt, at han efter 3 Maaneders F o rlø b g ik paa F o rlig og udleverede en Masse Penge og K ostbarheder til Kongen. Han blev derefter igen taget til Naade, og var bl. a. med Kongen i S to ckh o lm under Blodbadet, h v o r hans ju rid is k e Spidsfindighed skulde bruges o v e rfo r Svenskerne. Senere faldt han igen i Unaade, kom paany til Æ re og Væ rdighed. Men da Luthers Læ re begyndte at trænge ind i D anm ark, forestod der ham nye Fortræ deligheder.

Bønderne paa L ollan d -F a lstcr nægtede at betale Bispetiende. Kongen saa igen­

nem Fingre hermed, og da den gamfe, men fremdeles stridbare Bisp yderligere fik nye hæftige T ræ tte r med Adelen, opgav han tilsidst sin Bispercsidens og flygtede efter en ny Fængselsperiode til L iib e k, h vo r han døde 1537. Den haardc M edfart han led paa E ngelborg og det F o rlig han der gennem O lu f H olgersen Ulfstand indgik med Kongen, har fo r Stedse knyttet hans Navn til S lo to .

Efter at O lu f Holgersen U lfstand i 1520 igen havde afstaaet H ovedsm ands­

posten paa Engelborg, blev baade denne og Lenet overdraget Jorgen Vensterm and til Stadagcr, der indehavde det in d til 1523, da Lenet blev udvidet til et Hoved- len, der siden snart blev kaldt N yslo t, snart Engelborg. Den første Indehaver af det nye Hovedlen var N iels V incent Lunge, der er o m ta lt under A sserstrup.

Efter ham ko m 1527 E rik G yldenstjerne, 1538 T h om as S ture og 1541 Jorgen L ykke. 1549 blev Lenet ophæ vet og lagt under Halsted K loster.

D erefter laa S lotø ret ubem æ rket hen in d til den under C hristian IV fik en ny, men k o rtv a rig O pb lo m s trin g . Kongen var flere Gange i N aksko v fo r p erson lig at udstikke L in ie rn e til Fæst­

ningens Udvidelse og sam tidig besluttede han, at S kibsbyggeriet paa S lo tø - som K ong Hans havde paabegyndt sam tidig med Borgens O pførelse, men straks efter opgivet — skulde gen­

optages. D er blev i den A nled n ing o p ­ fø rt flere Huse til S kibsbygningsfolkene og anlagt en ret s to r Bedding, og K o n ­ gens bedste Skibsbygm ester D aniel

104 SANDBY SOON Sincklar tog fast Bolig paa Øen og fik

foreløbig overdraget at bygge to nye Skibe. 20. Maj 1628 udgik der nemlig Brev til Lensmandene Christoffer Urne og Lauritz Grubbe om at skaffe det Træ, der er hugget i Skovene, trans­

porteret til .Slotsholm* ved Nakskov, hvor Daniel Sincklar skal bygge tvende Skibe til Kongen. Men Christian IV havde langt storre Planer med Skibs­

byggeriet paa Sloto. hvilket bl. a. frem- gaar deraf, at han

16. Oktober 1629 lod udgaa Breve til Kommissarierne udi Lolland og Falster med Be­

sked om, al Kon­

gen havde beslut­

tet at lade en Del af sine Orlogs­

skibe ligge ved Nakskov i Vinter for at blive kol- halet og repareret ved Sloto. Skibs­

folkene skulde ind­

kvarteres hos Bønderne paa Helnæs og hjælpe til ved Arbejdet paa Skibs­

holmen. Det var altsaa Kongens Me­

ning, at Nakskov skulde være en Slags Flaadeslation for alle de Skibe, han vilde have repareret. Denne Tanke er dog snart igen opgivet, i al Fald horer man ikke senere noget om, at Orlogs­

skibe er sendt til Reparation paa Sloto.

Arbejdet med de nye Skibe blev der­

imod fortsat; thi 13. Marts 1631 udgaar der Brev til Lensmanden Palle Rosen- krantz om at lade det Skibstommer,

der ligger hugget i Skovene, fore til Slolsoen ved Nakskov. K nd n ii 11. Juli 1633 florerede Skibsbyggeriet; thi nævnte Dag udgik der kongeligt Brev til Jost Fr. Pappenheim om, at S kibsbygger Daniel Sinklar har klaget over, at der vederfares ham Uret i N akskov, fo rd i han, som boede paa S loto. ik k e altid kan være til Stede i Byen. Lensmanden skulde derfor „alvorligen og strengelig“

tale Borgmester og Raad til Rette. Men saa er det ogsaa fo rb i med S lo t- oens nye G lans­

p e rio d e ; th i 21.

Decem ber samme A a r fik N akskov- horgerne L o v at benytte en Del T o m m e r, som „e r bleven tilo v e rs fra S kibsbygningen fo r nogle A ar siden“ til en S kib s­

b ro ved „B ang- h o lm “ (B a rn lio lm ).

O g derm ed er Sloto’s sidste G uldalderperiode til Ende.

30. December 1633 fik Palle Rosen- kranlz Ordre til at bortfæ ste S lo to og tage Vare paa Bradbænken (S kib sb ed ­ dingen).

L Juli 1636 fik Jost P appenheim Brev om, at alle de Huse, der findes paa Slotøen, skal være den udvalgte Prins Christian „fø lg a g tig “ , d. v. s.

henlægges under ham, der jo v a r G u- venor over Lolland-Falster. D et tilføjes, at Bradbænken skal fo rb liv e som den er, d. v. s. bevares. Resterne af den findes R U I N E N PAA S L O T Ø

(Efter Traps Tegning)

E N E H Ø J E 105 endnu gemt under Slotø’s Jord; for

nogle Aar siden blev den under et stæ rkt Højvande lagt blot og National­

museet sendte en Assistent ned og lod Beddingen opmaale, hvorefter den igen blev tildækket.

H vornaar Skibsbyggerbusene paa Slot­

øen er sunket i G rus kan ikke oplyses, men bojst sandsynligt er de afbrændt af Svenskerne 1659 og derefter er der rejst en klinet Fæstegaard paa Tom ten.

Øen blev lagt under „Lundegaard“ og solgt sammen med denne af Kronen.

S lo to er paa 30 T d r. Ld., under den horer

Dueholm,

der kun udgør et Par T o n d e r Land.

E N E H Ø JE er langt den største af Ø erne under Sandby Sogn. Dens Navn, der i V aldem ar Sejers Jordebog skrives Ø næ hogliæ , betegner sikkert dens M od­

sæ tningsforhold til alle de ovrige Ø er i N akskov F jord, thi medens de andre er lave og fo r store Deles V ed­

kom m ende oversvømmede ved H ø j­

vande, er Enehojc højtliggende, dens T o p , der af Generalstaben er fredet som trig o m e trisk Station, er 16 Meter over dagligt Vande. Navnet Enehøje maa da sikke rt forkla re s ud fra dette M o d ­ sæ tningsforhold: Det er den ene høje blandt alle de lave Øer.

1429 pantsatte K ong E rik af P om ­ meren bl. a. Ø erne Enehøwe og Lang.

1526 faar N iels V incent Lunge Brev paa en „u b y g t 0 “ , som kaldes Ene- hoffuit. D er har altsaa paa den T id endnu ikke været Qaard eller A ger­

brug paa Ø en; men V incent Lunge har antagelig taget Øen under D y rk n in g og

opfort en Pæstcgaard; thi i Indberet­

ningen for 1660 hedder det, at Peder Mortensens Gaard paa Enehøje af Fjen­

den er ruineret paa Tom m er, Lægter, Ler og Tag, saa den vil koste 100 Rigsdaler at reparere. Rasmus Nielsens Hus vil koste 20 Daler at sætte i Stand.

1 Taxeringsbcretningen fra 1682 anfo- res ligeledes, at der er tvende Mænd paa Øen, men kun en Gaard.

Fra Skøde og Pantebogcrne kan an­

føres følgende: 1841 overtager Martin Jensen Gaarden efter sin Moder. 1857 sælger han den til Peter Jensen Skafte for 39,000 Rigsdalere. Der drives den Gang ret stor Faareavl paa Øen, idet der blandt Besætningen anføres 22 Faar.

1872 sælger Skafte Gaarden til sin Svi­

gersøn Rasmus Christensen Ziersen for 43,000 Rigsdaler. Ziersen bytter 1885 Gaarde med Niels Klüver, Bartofte- gaard. Enehoje ansættes til 165,000 og Bartoftcgaard til 125,000 Kr. Klüver kunde ikke klare sig og 1889 blev Enehojc efter Begæring af Ziersen, der havde 20,000 K r. staaende i Gaarden, stillet til Tvangsauktion. Ziersen blev hojstbydende med 64,100 Kr. og lod sig som ufyldesgjort Panthaver Øen udlægge. Et Par andre Prioritetshavere tabte deres Penge. Straks efter solgte Ziersen Retten til Udlægsskødet til F o r­

valter Chr. N icolai Benthien. T ransport- købesummen var 81,000 Kr. saaledes at Ziersen kun fik 17,000 K r. kontant fo r sine tilgodehavende 20,000. 1877 solgte Benthien Gaarden til Forpagter Mads Jørgensen fo r 68,000 K r. med 4000 K r. Udbetaling. 1903 solgte Jørgen­

sen Enehojc til P roprietæ r H. P. la C our, 14

106 S A N D B Y S O G N Holmegaard, for 71,299 Kr. med 4000

Kr. Udbetaling. 1907 solgte la Cour Gaardcn til Jens Theodor Schjott for 100.000 Kr. 1915 solgte Schjott den til Sonnen Anton for 100.000 Kr. og han solgte den straks efter til Brødrene Mar­

kus og Chr. Hansen for 122,500 Kr.

1919 fik Marcus Hansen Gaarden alene, idet han overtog den daværende Prio­

ritetsgæld paa 100.000 Kr. og gav Bro­

deren en Obligation paa 50,000 Kr.

Enehoje er paa 180 Td. Ld. med 12' j Td. Hartkorn. Ejendomsskylden er 135,000 Kr., deraf 93.800 Kr. Jord­

værdi. Besætningen beslaar af 9 Heste, 9 Plagge og 2 Malkekøer og en Mængde Ungkreaturer til Opfedning.

Afgrøderne er Korn, Græs og Kartofler.

Øen er Udflugtssted for Nakskov, idet der Sommersondagene er Forbindelse pr. Motorbaad. Undertiden bor der ogsaa Badegæster paa Øen.

VEJLØ, der har faaet Navn af sin lave Beliggenhed, idet Vejlo paa gammel Dansk betyder Oversvømmelse, er paa 70 Td. Ld. med 7 Td. Hartkorn. Ejen­

domsskylden er 70,000 Kr., hvoraf de 43.000 er Jordværdi. Gaarden blev af­

brændt af Svenskerne i 1659 og vurde­

redes i Besigtelsen af 1660 til 200 Daler.

Under Vejlo hører den lille ubeboede 0

Rosmerholm,

der er paa 8 Td. Ld.

Vensholm,

der er paa 8Td. Ld., hørte oprindelig under Kronen, men blev 1636 tilskødet Christoffer Steensen paa Grimstedgaard og hører fremdeles under Frederiksdal. Den har tidligere været benyttet som Græsning for Ungkvæg, men henligger nu øde og ubenyttet.