• Ingen resultater fundet

Kastager stod i gamle Dage langt til­

bage for Ulterslev, nten har i den nyere Tid udv iklet sig saa stærkt, at den nu ubestridt er Sognets storste By. Navnets Oprindelse er uklart, og jeg skal af­

holde mig fra alt Gætteri. D r. phi). Ma­

rius Kristensen har i Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog P>22 frem­

sat en Fortolkning gaaende ud paa. at Navnet skulde komme af Kast. d. v, s.

Dynge i Sammenligning med Vedkast

— den synes lidet tilfredsstillende. En Jordebog fra 1671, som findes i Lands­

arkivet viser, at endnu 12 Aar efter Sven­

skekrigen var dens Spor langtfra udslettet.

I Kastager stod en Ejendomsgaard og

en Fæstegaard ode. en Ejendomsgaard var sunket ned til Fæstegaard og kun 4 Fæstegaarde fik Betegnelsen .ved Magt*, d. v. s. i ordentlig Drift.

Til Kastager horer Hussamlingen Bojet og en Samling Fiskerhuse, der i den senere Tid har rejst sig nær Stran­

den.

I Kastager ligger Sognets storste Skole opfort lOio. med 2 Klasseværelser og Bolig til 2 Lærere. Den gamle Skole, der nu er solgt til Beboelse, var om ­ bygget baade i forste og sidste Halvdel af forrige Aarhundrede. men oprindelig bygget 1704. Det var Sognepræst Peder Rhode. der udkastede Planen og gen­

nemforte den irods megen Modstand fra den daværende Besidder af Winters«

borg, Rhode skrev 17S5 i Kirkebogen:

.2 5 , November fik Kastager og Bojed kongelig Tilladelse til at have deres egen Skole,* O g 17S6 skriver han, at Grev Chr. F r , Holck ikke vil lade ham faa det Brænde, der tilkom Præsten; thi .han var mig fjendsk, for jeg havde hjulpet med at befordre den hojst prise­

lige Anstalt, at Kastager fik en Skole for sig, som for laa til Ullerslev Skole, Byens Ungdom til ingen Nytte. H r . G re ­ vens RatcKgiver) var hans Forpagter paa Wintersborg D id . Beck.*

Brevet med den nævnte kongelige Tilla­

delse af 25, N ovbr. I7S5 findes indfort i

Smaalandske Tegneiser og oplyser, al

den er givel efter Indstilling af P . Rhode

og paa Begæring af Beboerne i Kast-

ager, Det hedder i Skrivelsen, at Kast-

agerfolkene grundet paa den lange Vej

til Ullerslev Skole, for Tiden bekoster

deres egen Skoleholder, nten ligefuldt

KA ST AGER 197

har betalt deres Andel til Utterslev Skole, .hvilket falder dem besværligt*. og da Skoleholderen i Utterslev nu er forflyt­

tet. beder de om ved Ansættelsen af en ny Lærer i Utterslev at blive fri for at betale noget til ham. mod at de frem- deles underholder deres egen Skolehol­

der og skaffer Hus til ham og Bomene.

De vil af hver T d Hartkorn yde 2*

t

Fjerdingkar Korn. hvilket ialt bliver noget over I I Td . aartig. Desuden ril de i Penge yde 2 Skilling af hver Td.

Hartkorn samt 1 Skilling af hver Hus­

ntand med Jord, hvilket bliver 7 Rigs­

daler

og 1

Mark aartig, og dertil ril Sognepræsten aartig lægge

1

Rigsdaler

og 5

Mark. Endvidere vil de skaffe Skoleholderen Græsning til en Ko og 4 Faar samt Foder til dem om Vinte­

ren og endelig yde ham det fomodne Brændsel.

Som frivillig Ydelse paa Oplysningens Alter var sligt Tilbud fra Bønder og Husmænd et ret ukendt Fænomen i de Dage, og der kan næppe være Tvivl om . at det hele var en Frugt af Rhodes Paavirkning og gode Eksempel.

* I $66—07 byggedes det forste Dige ved Sjale Enge og i Begyndelsen at 90erne i forrige Aarhundrede ind­

dæmmedes Kastager No r, der om­

fatter ca. 70 T d , L d For faa Aar siden sogte og fik man Statsstøtte til Opførelsen af et D $ e . der fra Kast- ager-Diget strækker sfc forbi Utterslev Mader og hen til Tjømeby-Dfcet Dette er opfort 1874 af Tjomeby Digelag og senere fortsat med et Dige, opfort paa Vindebys Grund af Sænkebæk rendens Digelag. En lang, sammenhængende

Strækning er saaledes her beskyttet mod Havæts Oversvømmelser, der i tidligere Tid ofte foraarsagede stor Skade.

Kastager har to Skove: Slubstykke paa en Snes Td , Ld .. der er delt i Par­

ter mellem Gaardene i Kastager, og Kastager Skov, der horer under Baro­

niet Juellinge og er paa 67 Td . L d ., hvoraf dog kun de 16 ligger i Kast- ager, de 51 i Horslunde Sogn.

Ved Kastager Strand udskibedes i gamle Dage en ikke ringe Mængde Kom og et Rudkobingfirma havde endnu et Stykke ind i dette Aarhundrede et Kornmagasin liggende derude.

Kastager har sit eget Elektricitetsværk, der er bygget i 1911 og forsyner hele Sognet med Undtagelse al Tjom eby og Lille Utterslev.

Af Gaarde mellem 50 og 100 Td . Ld . har Kastager følgende:

K *$ t« g trg a « m

med S5 Td. Ld ,. 8l i Td . Hartkorn og 104.000 Kr. Ejendomsskrid og 63,000 Kr. Jordværdi. En

**nU m s

G aard med 70 Td. Ld ., b 'i Td . Hartkorn, 81,000 Kr. Ejendomsskyld og 63,000 Kr. Jord­

værdi.

K ttrvH gtM uvl

med 69 T d . L d ., 7 Td. Hartkorn og henholdsvis 90,000 og 68,000 Kr. Ejendomsskyid og Jord­

værdi. En

M tm k s

Gaard med 65* * Td . L d , 8* * T d Hartkorn. 105,000 K r. Ejen­

domsskyld hvoraf 70.000 er Jordværdi,

S tm s g m n i

med 65 T d L d . 5* * T d Hartkorn, 77,000 Kr. Ejendomsskyid og 58.000 Kr. Jordværdi.

S b tg a v d

(efter en tidtigere Ejer, der hed Sloth) med 62 T d L d , 8 T d Hartkorn, 86,000 K r.

Ejendomsskyid og 60,000 Kr. Jordværdi.

Der findes ingen Gaarde større end de

her nævnte.

198 U T t E R S L E V S O G N

T J Ø R N E B Y .

Navnet kommer sikkert af Planten T jø rn; formodentlig har i ældre Tid et storre Tjørnekrat ligget i Byens Nær­

hed eller Byens Jorder har maattet ryd­

des for Tjorn, før de kunde dyrkes.

Som omtalt under Vindeby Sogn hørte Tjørneby oprindelig under dette, men fik, medens Vindeby-Kirken i første Halvdel af det 14. Aarhundrede var sat i Ban, Tilladelse til at søge Utterslev Kirke og senere blive derunder. De fra Fortiden overleverede Optegnelser er

¡øvrigt sparsomme. 1400 køber D ro n ­ ning Margrethe Gods i Tjorneby. I Jordebogen fra 1671 ser man. at K ri­

gens Spor endnu stod dybe og m ørke;

3 Gaarde var uden Bygninger, 2 tid li­

gere Selvejergaarde var sunket ned til Fæstegaarde og en tredie Selvejergaard var ved at gaa samme Vej, idet den fremdeles stod ode. 6 Fæstegaarde og 4 Ejendomsgaarde betegnedes „ved Magt“ . 1770 indsender Sognepræst Peder Rhode et Andragende, der tydelig belyser de daar- lige Bondekaar. Præstekaldet ejede nem­

lig en Mensalgaard i Tjørneby paa

3lk

Td. Hartkorn, som i mange Aar havde ligget ode og udyrket, fordi det ikke var muligt at finde en Bonde, der vilde have den i Fæste. Gaarden ejede en Kapital paa 53 Rigsdaler, og Rhode søger i sit Andragende Tilladelse til at anvende disse Penge til Bygningernes Forbedring og derefter forære en Bonde Gaarden til Ejendom mod, at han aarlig yder Præstekaldet 8 T ø n ­ der Korn. — Rhode fik Tilladelsen.

Blandt Rhodes Optegnelser i K irke­

bogen findes folgende in d fø rt 1769: „ I dette A ar faldt den bekendte

Aagesgaard

i Tjorneby ned, og nu kendes ej S por til dens prægtige Bygning og Have."

A f Gaarde mellem 100 og 200 Td.

Ld. har T jø rneby A lleenborg og T jo rn e - bygaard, der om tales nedenfor, og af Gaarde mellem 50 og 100 T d. Ld. fø l­

gende:

Tjørneby Hegaard

med 98 Td.

Ld., 10'

i

Td. H a rtko rn og 125,000 Kr.

Ejendomsskyld, hvoraf 85,000 er J o rd ­ værdi.

Frihedspris

75 Td. Ld., 9 Td.

H artkorn, Ejendom sskyld 95,000 Kr.

med 79,000 som Jordvæ rdi.

Vilhelmc- gaard

72 Td. Ld..

8*

j Td. H a rtk o rn , 95.000 K r. Ejendom sskyld og 79,000 Jordvæ rdi.

Bjelkehovedgaard

54' * Td.

Ld., 51/* Td. H a rtko rn , 55,000 K r. E jen­

domsskyld og 48,000 Jo rd væ rdi.

A L L E E N B O R G er en gam m el Ejen- domsgaard. 1832 blev den s tille t til A uktio n efter Jacob Kjeldsen D a h l, og Jens Hansen Schoubo fik H a m m e r­

slag paa Gaarden, der da va r paa 1 8Td . H artkorn. Schoubo døde 1856 o g E nken blev siddende i uskiftet B o o g o v e r­

lod 1866 Gaarden til Sønnen C arl Christian Schoubo fo r 40,000 Rigsdaler.

Gaardens H a rtk o rn var da steget til 22' i Td. 1905 o ve rd ro g S c h o u b o A l­

leenborg til sin Søn Jens S ch o u b o fo r 104.000 Kr.

Alleenborg har nu 160 T d . Ld. med 22V* Td. H a rtk o rn o g 212,000 K r. E je n ­ domsskyld, h voraf 168,000 K r. e r J o rd ­ værdi.

T J Ø R N E B Y G A A R D e r ligeledes en gammel Ejendom sgaard. 1838 ejedes den af Peter Nielsen o g v a r den G ang

T J Ø R N E B Y G A A R D 199

paa 14 Tdr. Hartkorn. Nielsen havde endvidere købt en Parcel af Naboejen­

dommen paa 5 Td. Hartkorn for at lægge den sammen medsinGaard; men han kunde ikke klare sig; baade Gaar- den og den tilkøbte Parcel blev det nævnte Aar stillet til Tvangsauktion og købt af Peder Hansen Svendsen af Skov­

bølle for 11,700 Rigsdaler. Svendsen døde 1855 og Enken fik Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo. Hun døde 1863, og Gaarden blev derefter ved Auktion solgt til Poul Juul i Hogs- niarke. Hartkornet var 21 Td ., deraf 2 Skp. i Vindeby Sogn. Hammerslags­

summen var 40,800 Rigsdaler. 1897 overdrog Poul Juul Gaarden til Sønnen Lauritz Johannes Juul for 108,000 K r., og han solgte den 1912 til Niels Peter Christiansen, Urnegaard, for 215,000 Kr. med 80,000 Kr. Udbetaling. Chri­

stiansen forøgede Arealet ved 1921 at tilkøbe 16 Td . Ld. af Nabogaarden til 2000 Kr. pr. Td. Ld . og ved desuden at købe 10 Td. Ld. Skov i Onsevig til

1000 Kr. pr. Td. Ld.

Tjørnebygaard er paa 171 Td . Ld . med 25 Td. Hartkorn. Ejendomsskyl­

den er 250,000 K r., hvoraf de 182,000

er Jordværdi.

H O R S L U N D E .N O R D L U N D E S O G N E

D

E T D O M I N E R E N D E blandt Herredets Sogne har alle Dage været Særpræget for Horslunde. — Ælde, Storrelse og Folketal har i F or­

ening bidraget til at sætte det paa For- stepladsen. Ved Herredsinddelingen, der er langt ældre end Sogneinddelingen, gav man Herredet Navn efter Hors­

lunde; i Valdemar Sejrs Jordebog be­

nævnes det Horsælundhærelh og det er først flere Hundrede Aar senere, at Betegnelsen Norre Herred vinder Ind­

pas. Vi skal tilbage i det ældste Heden­

skabs Mørke for at finde Oprindelsen til Stedets Navn. Længe, længe før Asaguderne Odin og T hor blev Gud­

dommenes Ypperste i Norden, dyrkede man Guder i Dyreskikkelse; Hest. Hund og Høg var de hyppigst forekommende, og Horslunde var viet til den først­

nævnte. Her har Lunden, der var helli­

get Guden i Horsskikkelse ligget, og her har for Aartusinder siden O fferblo­

det flydt til Gudens Ære. Aarhundreder svandt og andre Gudeformer afløste Dyreskikkelserne, men Horslunde be­

holdt sit Navn og rimeligvis ogsaa Æren af at va?re Offersted, om end efter nye Ritualer og for nye Guder. Den første Kristenkirke er sikkert ogsaa efter O ld­

kirkens Skik netop opført paa det gamle hedenske Helligsteds Grund. Skønt Rhode kun med største Forbehold kan citeres paa disse Omraader, skal det dog næv­

nes, at Sagnet endnu paa hans T id fo r­

talte, at der paa det Sted, hvor Kirken

stod, havde ligget en hedensk O fferlund.

og at en „s to r Helgen“ her havde præ ­ dike! for Hedningerne og bevæget dem til at bygge en K irk e paa Stedet.

Mærkelig nok kan Annekssognet Nordlunde, der kun i 2V , A arhundrede har været knyttet til h o rs lu n d e , ogsaa gøre Krav paa at nævnes som hedensk Helligdom. Navnet blev i ældre T id skrevet N ørlunde og har s ik k e rt o p r in ­ delig været N iordlunde. d. v. s. O ffe r­

sted for Guden N iø rd, som h o re r hjem m e i en Gudekreds, der ligger fo r Asalæ ren, men efter D yreguderne. N io rd -H e llig - domniene laa - - efter hvad G udm und Schiilte oplyser — næsten alle paa lavt liggende, side Steder, og N o rd lu n d e b li­

ver i de gamle S k rifte r a ltid betegnet som lavtliggende og fugtigt. U dover denne fordum s H erlighed h ar N o rd ­ lunde intet at prale m e d ; Sognet h o re r til de allerm indste paa L o lla n d .

I H orslunde Sogn lig g e r Byerne

Horslunde, Hobbolle, Tvede, Ravnsholt, Urne, Eg/iolm, Nobbet

og

Svinsbjerg;

i N ordlunde Sogn kun Byen

Vester- Nordlunde,

h v o rim o d Ø s te r-N o rd lu n d e ligger i Halsted Sogn. T il H orslunde Sogn hø rer endvidere Ø e rn e

Raagø

og

Raagø Kalv.

De fleste af G aardene i U rne og Nøbbølle hørte fra æ ldre T id under Kronen og blev under Betegnelsen N ybø l og Urne B irk e r givet A delsm æ nd i Len mod passende G odtgø relse, e lle r som Belønning eller Pant fo r Laan ydede

ORNE OO NØBØLLE BIRK 201 Kronen. 1392 indløser Dronning Mar­

grethe saaledes Nobolle Birk fra Bene­

dikt von Ahlefeldt. 1397 nævnes „Peder Jacobsen i Nøbolæ“ , der altsaa maa have faaet det i Forlening. Blandt de senere Lensmænd nævnes O luf Hol- gersen Ulfstand og Kansler Johan Friis.

1571 har Hofmester Peder Oxe det i Forlening; thi dette Aar faar han — sikkert paa egen Foranledning — kon­

geligt Brev, hvori det hedder: Da K ro ­ nens Bønder i „Nøble og Orne Birker“

er sat meget lavt i Landgilde og kun svarer Penge i Landgilde, skønt mange andre Bonder i Landet, der har endnu ringere Ejendom, svarer Korn-Landgilde, skal han opkræve 12 Oldinge, lade dem kom m e paa Bøndernes Ejendomme og sætte dem for en passende Kornland­

gilde. — Der er ingen Tvivl om, at Re­

sultatet af de 12 Oldinges Vurderings­

forretning er bleven en klækkelig Skatte­

forhøjelse fo r de i Forvejen ikke over- daadigt situerede Bønder. Den sidste Lensmand i Orne og Nøbølle Birker var kgl. Jægermester Adam Nuormand, der 1577 fik Forleningsbrev paa de to Birker uden Afgift i de første 12 Aar. 1588 fik han i Stedet Forleningsbrev paa en Række Gaarde andet Sted, fordi „O rne og Nøbølle B irker og de 7 Gaarde under Pederstrup nu, sammen med alt K ro ­ nens Gods paa Lolland-Falsjer, er D ron­

ning Sofies Livgeding“ , d. v. s. Enke­

pension. Dermed afsluttes for bestandig Nøbølle og Urnes Birkeværdighed;

men om Bønderne af den Grund har faaet det bedre er mere end tvivlsomt.

Horslunde har foruden de ovennævnte Byer haft endnu to, nemlig

Bøgholt

og

Hyedt,

som Peder Brandt til Pederstrup 1687 fik Tilladelse til at nedbryde f o r a t lægge deres Jorder under Hovedgaar- den. Hyedt har ligget i den sondre Del af Svinsbjergs Byomraade, om trent hvor nu Gaarden Sofieberg ligger. Bøgholt har ligget længere mod Sydvest i Næ r­

heden af de to Skovparter ¡V esterborg Sogn, som endnu bærer Navnet: Bog- holterne. Ved Jordernes Indlægning un­

der Pederstrup flyttedes Sogneskellet mod Nord, saaledes at hele B ogholt og det meste af Hyedts Jordom raadc lag­

des ind under Vesterborg Sogn. Ifølge Takseringsskriftet af 1685 bestod Hyedt af 6 Gaarde, der havde fælles O ver­

drev (Græsning) med Svinsbjerg, og Bogholt af 5 Gaarde, som havde de­

res eget Overdrev, det saakaldte Boge- holt Gade. Hyedt har i Modsætning til Bøgholt — der ikke nogen Sinde har hævet sig over Bondebyernes graa Masse

— haft en glorværdig Fortid som Adels- gaard; den vil blive nærmere om talt under Svinsbjerg.

Hyedtsgaard har, saa vidt man kan se, været den eneste større Adelsgaard i det store Sogn, men ogsaa med Selv- ejergaarde var d e t , ualmindelig smaat.

Næsten alle Gaardene var Fæstegaarde, først spredt mellem Kronen, M aribo Kloster, Utterslevgaard, Sollestedgaard og Pederstrup, senere, og da navnlig efter at Peder Brandt var bleven Herre paa Pederstrup, samlet under denne Gaard, saa tilsidst hele Sognet faktisk hørte under Pederstrup. 1804 fandtes i hele Horslunde Sogn kun 4 Selvejer- gaarde; alle de andre var Fæstegaarde under Pederstrup.

26