KØBELEV

Under Kobelev Byomraade horer Sognets sydostlige Del med Hussam­

lingen Jesby ret Syd for Kirkebyen. I Sognets sydligste Hjorne — paa Ma- riebjergs nuværende Jorder — laa tid­

ligere Bondebyen Tjæreby, bestaaende af 4 Gaarde og nogle Huse, som Christopher Steensen 1647 fik T il­

ladelse til at nedrive for at lægge Jorderne under Asserstrup. Ogsaa Bon­

debyen Lille Kobelev, der laa paa Lille Kobelevgaards nuværende Jorder, er forsvundet; den bestod ifølge Matrike- len af 1664 af 5 Selvejergaarde og 8 Huse, men de 4 af Gaardene laa end­

nu i 1664 ode efter Svenskekrigen. I Indberetningen af 1660 om den Skade, Svenskekrigen havde. forvoldt, hedder det da ogsaa om 3 af Selvejergaardene:

Jens Nielsens Gaard er ganske afbrændt i Fejdetiden og kan ikke opbygges bil­

ligere end for 300 Rigsdaler. Hans Madsens Gaard er i Fejdetiden afbrændt,

1909— 10 1913-14 1916 17 1 9 1 9 -2 0

Kr. Kr. Kr. Kr.

73,136 73,179 87,855 85,336 30.136 111,722 116,855 113,952 13,322 18,689 21,306 43,896

2,798 2,662 3.634 7,517

29 39 45 93

14 19 20 41

12 22 9 ? • )

45 59 23 ? * )

4,144,900 4,144,900 5,394,300 7,298,900

saa der ikke findes en Stage tilbage, kan ikke opbygges billigere end 350 Daler. Rasmus Markues Gaard er i Fej­

detiden ganske ruineret, undtagen et Hus paa 5 Spænderuni, som ogsaa er ganske skamferet, kan ikke opbygges billigere end for 250 Daler. — Store K ø ­ belev er ifølge samme Indberetning sluppen adskilligt billigere. K un om Mads Kruses Fæstegaard hedder det, at den er af Fjenden helt odelagt og kan ikke opføres billigere end 150 Daler. De øvrige Gaarde er sluppen med Skader fra 6 —50 Rigsdaler. Ikke desto mindre angives i M atrikelen af 1664, at 5 af Gaardene er ode, d. v. s.

forladt af deres Ejere eller Fæstere.

Matrikelen nævner 11 Gaarde i Store Kobelev, hvoraf de 5 var Selvejergaarde.

I Kobelev ligger K irken, Præste- gaarden, Skolen og Fattiggaarden.

Skolen rum m er et Klasseværelse, et Kommuneværelse og B olig til Læ reren.

Der er projekteret en ny Bygning, som Se Side 41

K Ø B E L E V K I R K E 115 skal indeholde to Klasseværelser, h vo r­

efter der i den gamle Skolebygning skal indrettes endnu en Læ rerbolig.

Eattiggaarden er bygget o m k rin g 1830 som en trc flo jc t Bondegaard: den har et T illig ge n de paa 27 Td. L'd., som K om m u ne n d rive r ved en Bestyrer.

Paa Købelev Byom raade ligger Prop- rietæ rgaardene G lo stru p , L ille Kobelev, M ariebjerg og Kobelevgaard, som senere skal blive næ rm ere om talt.

K Ø B E L E V K IR K E er en af de s m u kke ­ ste paa Vest- lo lla n d . Med sit fine a rk ite k ­ toniske Præg og sine k u n st­

færdige M u r ­ stensprydelser staar den som T yp en paa de rom anske K ir ­

kebygninger fra det 12te

— 13de— 14de A a r hundrede,

som L o lla n d er rigere paa end nogen anden Landsdel. O p rin d e lig har K irken kun bestaaet af K o r og Skib med fladt L o ft og højtsiddende s m a a V in d u e r; en lille Rundbue paa Skibets N ordside er nu det eneste synlige M inde om disse.

K irk e n er som de fleste andre under gaaet store O m bygninger gennem de svundne A arhundreder. Taarnet er nyere, antagelig o p fo rt i Slutningen af 1400- T allet, sam tidig med at det flade Loft blev erstattet af Hvæ lvinger. Paa Syd­

siden af Skibet har været tilbygget et Vaabenhus, der blev nedrevet 1844, og sam tidig blev Indgangen henflyttet til Taarnets Vestside. P ortalen, der forte fra Vaabenhuset ind i Skibet, ses endnu i Muren, men dens rige P ro file rin g, som Professor Magnus Petersen næ vner i sin Indberetning 1876, er nu borthugget.

Paa Taarnets Nordside har væ ret et Gravkapel, o p fo rt o m k rin g 1690 af den rige Justitsraad H offm ann paa G rim sted

og benyttet til aaben B egra­

velse fo r ham og hans H u ­ stru. G ra v k a ­ pellet er an­

tagelig nedre­

vet sam tidig med Vaaben­

huset. T a a r­

net havde tid ­ ligere et p y ra ­ m ideform et Tag med V in d ­ flø j og Knap, tilfø je rD r.L a r- sen i sin Be­

skrivelse 1833. „K n a p p e n " e rfo rm o d e n t- lig den G laskugle, der nu ret u m o tiv e ­ ret er anbragt i T oppen af en Jernstang paa Taarnets Tagryg. Taarnet havde ligeledes tidligere et U r med Slagvæ rk og Skiver, skænket af Slægten Lunge i det 16. Aarhundrede.

Kobelev K irk e har været overkalket

— som de fleste K irk e r er den Dag i Dag — men 1883 blev den paa In i­

tiativ af P roprietæ r H. Bay, R olykke, underkastet en gennem gribende

Restau-15*

K Ø B O L C V K IR K E

116 K Ø B E L E V S O G N

roring. Kalkpudset blev afhugget, saa

de rige Murstensforsiringer kom

til

de­

res Ret. De beskadigede Mursten blev erstattet al andre

Munkesten, hvorved en

Del Spor af de gamle

rundbuede

Vinduer paa Skibets Sydside

gik tabt,

og det samme var Tilfældet med den ovennævnte Portaludsmykning om den gamle

Vaabcnhusindgang. Nye Vinduer

i Blyindfatning blev indsat. Det

^pyramide­

formede Tegllag blev nedtaget, den overs te Gavlmur paa Øst-

og

Vest­

siden forhøjet

op i en Spids med

smukke Blendin- ger og Taarnet derefter forsynet med Saddeltag. — Den hele Restau­

rering kostede ialt 18,300 Kr., en ret sto; Sum i de Dage.

Kirkens Murværk er som sagt rigt forsiret. (JndcrSki- bets Tag er et Ge- simsbaand med dobbelt Tandsnils­

række, Korgavlen er et helt Mesterværk af Murerarbejde, bl. a. forsynet med Vin- duesblendinger, hvis Solbænk bæres af Rundstave, der hviler paa Murstens­

soklen. I Skibets Sydmur danner Mur­

ankre Aarstallet 1641, der antagelig minder om en større Udbedring af Kirken. Paa Sydmuren ved den gamle Vaabenhusindgang er indmuret en Marmor-Ligsten, hvis Indskrift

KORGAVLEN

fortæller,

at her er nedlagt

det jordiske af

Christen Friis

til Lille

Kobelev, der dode 1857.

I

Korets Sydm ur sidder endnu den gamle, stadig benyttede Præsteindgang. Derimod

leder

man fo r­

gæves efter Spor af den gamle Kvinde­

indgang paa Skibets Nordside; antage­

lig er Portalen forsvunden ved den fo r omtalte Restaurering. Taarnet h vile r paa vældige Granitblokke; i dets sydlige Side er Indgang til den murede V in ­ deltrappe, der fo ­ rer op i Taarnet.

Paa Vestsiden er en smuk spidsbuet Portal over In d ­ gangsdoren.

I Stræ bepillen til Venstre fo r den findes en h ø jtsid ­ dende, dyb, ru n d ­ buet Biending, der antagelig en Gang har afgivet Plads til en F igur af Kirkens S kytshel­

gen, St. N ik o la j.

I Taarnet hænger to K lo kke r. Den lille har en plattysk In d skrift: „ E r G ud med os, hvo kan da være m od o s “ samt Oplysning om, at den 1607 er skænket af Ellen Marsvin og K nu d Rud, som paa nævnte T id sp un kt ejede Rudbjerggaard. Men de har ikke skæ n­

ket Klokken til Købelev K irk e ; th i Ro- gert oplyser i sine efterladte D o k u m e n ­ ter, at Købelev Kirke 1748 havde to

Klokker; den store havde en latinsk

K Ø B E L E V K I R K E 117 In d s k rift, der berettede, at den var støbt

1601 i Lybæ k, og den lille havde en dansk In d s k rift med O plysning om , at den var ko bt og støbt 1642. Ingen af disse K lo k k e r eksisterer mere. Den store e r bleven erstattet af den neden­

fo r om talte, og den lille er afløst af E l­

len M arsvins og Knud Ruds K lokke, der maa form odes o p rin d e lig at have hængt i en anden K irke. Den nuværende store K lo k k e bæ rer følgende In d skrift:

Anno 175-t cr denne K lokke stobt og be­

kostet af l-'ru Ide Margrethe v. Revcntlow, G revinde af Knuthenborg, l'riherrcinde til B aronierne Christiansdal og Konradsborg, l:rue til Grimsted.

V o r K irk e fik sin Z ir, V o rh e rre faar sin Æ re.

H v e r Siæl i Sognet kan af K lokkens Lyd smukt lære at soge H errens Huus og elske hannent ret

saa bliver vor Herskabs Ros ejhcller slet forgjældt.

Den store Restaurering af K irken i 1883 om fattede ogsaa dens Indre. G u l­

vet blev belagt med F liser og de gamle Ligsten optaget af K irkegulvet og ned­

lagt langs Y derm uren i Vaabenhusets G ulv. U nder Restaureringsarbejdet fandt man paa Skibets Væg over K orbuen en D el meget utydelige Rester af K a lk­

m alerier, som ikke var malet paa den o p rin d e lig e gam le Pudsflade, men paa et nyere; hvad M alerierne forestillede kunde ikke opklares, tydeligst var en M and, der klæ dt i k o rt Kofte og snævre Benklæ der, drog et T o v efter sig, tæt ved ham saas en lodden A rm med Kløer. Efter D ragter og nogle O rn a ­ m enter at døm m e maa Billederne være

malet o m k rin g ved 1480. F oruden denne M aling fandtes en anden paa et endnu yngre Pudslag, den bestod af Renaissancc- ornam enter, som om ram m ede Rester af danske Ind skrifte r, vistnok B ibelsprog, der er malet o m k rin g ved 1550. M a le ri­

resterne blev atter overdæ kkede, e fte r­

som det vilde være aldeles u m u lig t at restituere dem.

K oret har en, Skibet tre og Vaaben- huset en Stjernehvæ lving.

Altertavlen er et M aleri af E ckcrsberg fra 1841, forestillende Nadveren. A lte rb o r­

det er af T ræ , sm ykket med to vægtige M alm stager uden Indskrift. Kalken er et sm ukt A rb ejde fra 1841, Disken er æ l­

dre. En lille „B erettelseskalk“ bæ rer Indskriften „ I 6 A N D E R S M A T S O N 20“ ; den tilhørende D isk er fra samme T id baade Kalk og D isk bæ rer et K o rs med Bogstaverne D. N. R. J. i K o rs h jo r nerne.

Under T rium fb u en staar en sm uk G ra- nitdøhefont, der ved P rofessor M agnus Petersens Besigtigelse i 1876 havde et m uret Halsstykke. Provst Helweg var saa heldig at finde det manglende G ra n it- Halsstykke et Sted i Byen, og det blev saa indsat paa sin Plads. Præ dikestolen er et m indre godt B illedskæ rerarbejde fra 1593. I Felterne er yderst maadeligt udførte E vangelistfigurer. M ellem Stolen og M uren er indsat et Stykke, der o p ­ rindelig ikke har h ø rt til P ræ dikestolen, men er forarbejdet af en stedlig K ra ft som har prydet det med et velm ent M aleri af St. Peder. Stolen bæ rer 4 Navne og A arstallet 1593. Blandt N av­

nene er Provsten Hans Ipsen, der var Præst i Købelev fra 1572 til 1607. De tre andre Navne er fo rm o d e n tlig K irk e ­

118 K Ø B E L E V S O G N værgernes, del er Hr, Law Sun. Hinsc

Christensen og Jens Rafl.

I Skibet hænger en Lysekrone, der er skænket af Hoffmann til Grimsted- gaard og bærer følgende omstændelige

Indskrift:

Anno 1627 den 9. September er denne Lysekrone given af Ils. kgl. Mai. til Danmark og Norge hojtbctroedc Kammerraad og Over- k rigsko nt missa ri us i Norge Johan Jcronynius llofmann samt hans velbaamc Frue Lytte- melder Peters Gud til Ære og Kirken til Beprydelse.

Kirkestolene er simple, men et Par af dem er interessante ved deres Ind­

skrift. Paa den ene staar „Kirsten Za- chariæ D. 1646“ ; den har tilhørt Præsten Povl Danchclls Kone. Paa den anden Stols to Endestykker staar: „Denne Stoel forny Anno 1646 loed Otte Jen- son Kuld“ . Endestykkerne er ved en eller anden Reparation ombyttede; thi Indskriften, som vi kommer tilbage til un-

<|er Omtalen af Skovbølle, skulde lyde:

„A nno 1646 loed Otte Jensen Kuld denne Stoel forny“ .

I Skibet hænger et Epitafium over Sognepræst til Købelev Povl Polvsen Danchell og hans anden Hustru Kirsten Zachariasdatter. Maleriet viser Præste- parret og deres 9 levende Børn samt 3 døde. Præsten staar til Venstre med langt, brunt Haar og graat Fuldskæg.

Konen staar til hejre i sort Dragt med opstaaende hvid Krave, hvid Brystdug og Lin paa Hovedet. Foran hende staar en lille Pige, sandsynligvis af hendes for­

ste Ægteskab. Mellem Ægteparret staar 3 Senner og 3 Døtre og bag dem igen 3 Sønner; i Forgrunden ligger de 3

dode Børn i Svøb med rode Korsbaand.

Af Sønnerne, der alle har langt Haar og er i sort Dragt nied nedfaldende Krave, har den ældste en Bog i Haan­

den; det er Faderens Efterfølger i E m ­ bedet som Præst i Købclcv, Povl Povl- sen Danchell. Blandt de andre Sønner er Magister Zacharias Danchell, Sogne­

præst til Øster Ulslev og Godsted og Provst i Musse Herred, og Magister Christopher Danchell, Sognepræst til Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.

Maleriet er i stor, firkantet Ramme, der forneden bærer Indskriften:

Delte Epitafium er opsat over hæderlig og vellærd Mand lir. Povel Danchell Sognepræst udi Kobelcv som dode Anno I66H den .1.

Marts med hans kære Hustru Kirsten Zacha­

riasdatter som dode 1662 i Oktober.

Gud give dem en glædelig Opstandelse I Kirken har ogsaa tidligere hængt et Epifafium over den for nævnte yngre Povl Povlsen Danchell, født i Købelov Præstegaard 1638 og død 1681, samt hans tre Hustruer. Dette Epitafium næv­

nes af Dr. Larsen 1833, men er senere forsvundet. Kirken har endnu et E pi­

tafium, en Marmortavle, der er indsat over Korbuen og bærer Indskriften:

Her hviler Fru Anna Ingeborg Paaskc til­

ligemed en elsket Son. Hun var fodt paa Bod­

sirup i Sjælland den 10. April 1757 ved Hr.

Generalauditor Joachim Barner Paaske og Fru Christiane Buchal. Hun indgik i Ægtc- forening den 30. November 1787 med Joachim Barner Paaskc Kgl. Maj. Kancelliraad og Ejer af Frederiksdal i Lolland. Hun den oprigtige og kærlige Ægtefælle, den fromme og gode Moder forlod den 12 April 1794 hendes dybt- sørgende Mand, tvende Born og Venner, der foler Tabet ved hendes Værd Hisset nyder hun Lonncn for sin retskafne Vandel.

K Ø B E L E V K I R K E 119 lo v rig t er K irke n prydet med et M aleri

al gamle Provst Helweg og en Buste af B iskop M o lle r. M aleriet har folgcndc In s k rip tio n :

Den 16 Præst efter Reformationen Mans Frederik lle lw c g tjente ! Menigheden 59 Aar, deraf en Menneskealder i Kobclev. hvor Sognefolk satte ham dette Minde.

Endelig findes der et Fotografi af Pa- stor Ewaldsen, der var Præst i K obc­

lev fra 1901 til 1909.

I Vnabenhuset ligger, som fo r nævnt, en D el Ligsten, som tidligere har haft deres Plads i K irkegulvet. Paa den in- teressantestc af dem alle staar der kun:

O T T E JE N S E N K U L D S O M D Ø D R D R N 10 N O V E M B E R 1677.

Paa en anden staar:

H E R U N D E R H V IL E R D E N D U D I L IV E V E L ­ A G T E O G F O R N E M M E M A N D P O V E L A N D E R S Ø N F O R D U M S O G N E F O G E T HER U D I K J Ø B E L E IT S O G N O G SELFEJER A F G L U S T R U P G AARD. H Å N D D Ø D E D E N V il J U N II O G B L E F B E G R A V E T D E N X II S A M M E M A A N E D AAR M D C C X X V II U D ! H A N S A LD E R S 63. AAR. G U D F O R U N D E H A M EN G L Æ D E L IG O P S T A N D E L S E M E D

A L L E T R O E N D E PAA D O M M E D A G . En tredje Sten bærer Indskriften:

Herunder er begraven erlig og gudfrygtige , Pige Anne Hcndricks Staalhofs-Datter, fodt i Nachskov den 5. Juni Anno 1637 og dode i Kobclof Præstcgaard den 14. Februar 1652 i hendes Alders 16. Aar. (D erefter folgcr et latinsk Citat).

En Sten med latinsk Indskrift er lagt over Præsten Petrus' (Peder Hansens) D atter Karen, dod 1620. En anden Sten med latinsk In d skrift er lagt over Fade­

ren Peder Hansen, dod 1631; men S k rif­

ten er paa denne som paa andre Stene stærkt udslidt og helt ulæselig. I selve M uren i Indgangsportalen er indm uret en Sten med folgende h id s k rift:

H E R U N D E R H V IL E R N U S A LIG H O S G U D JACOB P ED ERSEN T O P F O R D U M S O G ­ N EP R Æ ST HER T IL K JØ B E L E F U D I 24 AAR O G 6 M A A N E D E R A N N O 1691 B L E V HAN T IL L IG E K A L D E T T IL S O G N E P R Æ S T I V IN D E B Y , H V O R H A N VAR D E N F Ø R ­ S TE S O G N E P R Æ S T E F T E R A N N E K T E ­

R IN G E N .

— I det nordvestlige H jo rn c af den store, sm ukke Kirkegaard ligger en B yg­

ning, hvori der er indrettet Lighus og M atcrialskur. Den var tidligere benyttet som Sprøjtehus og laa da udenfor Kirkegaardsm uren; men i 1883 blev Kirkegaarden udvidet, saa Bygningen kom ind paa dens G rund, og Huset blev da indrettet til sit nuværende Brug.

A t det o p rin d e lig ikke er bygget til Sprøjtehus siger alene dets Storrelsc, og meget taler for, at det engang har været et Fattighospital. I Rhodes O riginaludgave findes nem lig en saa- lydendc Fodnote, der ikke er medtaget i den af F riis besørgede Udgave: „T æ t Norden K irken haver Grevinde Ide M a r­

grethe Knuth o m tre n t 1740 bygget et til en Del Fattige vel indrettet H ospital, som forsynes med Lem m er og U nder­

holdning af K irkepatronen og staar ikke som andre H ospitaler her i Egnen un­

der Præstens D isp o sitio n “ . F o r K irke - gaardens Udvidelse laa Huset jo „tæ t Norden K irk e n “ , og det er da tilla d t at antage, at dette „p riv a te “ H ospital se­

nere er overgaaet til Sognet som Fat­

tighus og ved O pførelsen af en større

120 K Ø B E L E V S O G N Fattiggaard til sidst er sunket ned til

at være Sprøjtehus.

Kirkegaarden er helt omgivet med M ur og ualmindelig velholdt. Den rum ­ mer Gravminder over Provst Hehveg og Pastor Trojel samt Biskop Mollers to Hustruer. De hviler under en kæm­

pemæssig Ask ved Kirkemuren ind til Præ*stehaven tæt Nord for Kirken. De to Kvinder er som bekendt Bodil Marie Thaulow, der i sit Ægteskab med Ras­

mus Moller blev Moder til Digteren Poul Martin Moller, og Johanne D or­

thea Borchsenius, der i sit tidligere Ægteskab med Præsten H. C. Winther var bleven Moder til Digteren Chr.

Winther. Efter de to Kvinders' Navne staar der paa Stenen:

.H ver af dem en Digters Moder, som i Glæde over Danmark blev Danmark Glæde,"

Kirken horte tidligere under Frederiks- dal, men blev 1801 kobt af Sognets Hartkornsejere for 16,000 Rigsdaler.

Prastegaarden

ligger Side om Side med Kirken. Vejen fra Rolykke til Nakskov gik tidligere gennem Præste- gaardens nuværende Have og gennem Gaarden. Tæt Nordvest for Kirkegaar- den laa Branddammen lige ved Vejen.

Haven strakte sig da kun fra denne Vej og over til Kirkemuren. I forrige Aar- hundrede fik Præsten Lov at inddrage baade dette Vejstykke og Branddammen i sin Have mod at grave en ny Brand­

dam Vest ' for Prajstegaarden ved Vejen til Skovbolle.

25. April 1759 nedbrændte Præste- gaarden og Sognepræst Fr. Suhr fik da ved Kongebrev af 6. Juli samme

Aar tillagt en Rigsdaler af hver K irk e i Fyns Stift (hvorunder ogsaa Lolland- Falster horte) til Hjæ lp ved O pbygning af en ny Præstegaard. D er rejstes da en ny trelænget Gaard, h voraf Stuehuset staar endnu: de to Udlæ nger, der fo r Enderne af Stuehuset g ik vin ke lre t paa dette, blev nedrevet i Begyndelsen af inde­

værende Aarhundrede. Det var i denne trelængede Præstegaard, at D igterne Poul Martin M oller og Chr. W inth er henlevede deres Barndoms- og Ungdom saar under Paavirkning dels af den noble og elske­

lige Provst M oller, dels og ikke mindst af hans anden Hustru, den kloge og hjertevarme, myndige og dog milde Dorthea M oller, Chr. W inthers M oder.

Chr. W inther var 15 Aar, da hans M o ­ der, Enke efter Sognepræst W inther, ægtede Sognepræst M o lle r i Kohelev.

Da det gik slojt med S tuderingerne i Kobenhavn, kom Chr. W inther, 24 Aar gammel, hjem til Præstegaarden og fo rt­

satte her under Provst M o lle rs Ledelse Studeringerne, men forte io v rig t et ret ubundet Liv i sin rigelig tilm aalte Fritid. Adskillige af hans Ungdom sdigte er inspireret under dette 3 — 4-aarige Ophold i Kobelev Præstegaard. M ode­

ren bragte iovrigt det forsom te Præste- hjem paa Fode og anlagde en ny Have (Grønt- og Frugthave) paa den anden Side af den fo r nævnte V e j. . Da Vejen blev nedlagt, smeltede de to Haver sammen til en.

Af

Præsterne

skal nævnes Jost Povl- sen, der 1572 blev Præst i Nakskov.

Han gjorde sig fortjent ved at nedskrive de vigtigste Begivenheder i en Bog, der var en Blanding af Dagbog og K irk e ­

K Ø B E L E V K I R K E 121 boj* og gav herved Stødet til. at hans

E ftcrfo lg e r i Nakskov-Embedet Anders Pedersen Perlestikker optog den samme S kik og fortsatte Jost Povlsens Arbejde i denne Retning i mere om hyggelig og u d fo rlig P orm i den saakaldte „Perle- s tikke rb o g “ .

Hans Ibsen, der. som fo r nævnt, i 157.1 forte Proces om Tiende af Kobe- levhonderncs Jord i Vester Karleby, var ifolge Rhode en streng Herre over­

for Spogelser og har nedmanet mange Osten fo r Kobclcv.

Povl Povlsen Danchell, hvis Epita­

fium hænger i Kirken, var Præst i Købe- lev fra 16.33 til 1668. Rhode fortæ ller om h a m : „D e t var denne flittige Præst og Landmand, som fik sin Præstegaards adspredte Jo rd er i M arkerne samlede ved Mageskifte med Bonderne, og sine Enge indhegnede; en stor Herlighed uden Lige i Lolland. Han avlede der­

efter af sine fri 16 Tdr. H artkorn til sin Præstegaard aarlig 420 Tdr. K o rn .“

Han levede i stadig Kiv med den rige O tto Q vitzo w paa G lostrup. Da Præsten gav Herrem anden raat fo r usodet blev han undsagt af ham, og en Sondag skod Q vitzo w efter Præsten paa Præ­

dikestolen, men var saa heldig ikke at ram m e. Siden den T id holdt Præsten altid U dkig gennem et lille Vindue ved Præ dikestolen fo r at se, om den vrede Herremand havde Bossen med, naar han gik til Kirke. Rhode mener med Rette, at Præstens Prædiken under disse F o rh old maa „have faldet noget i det adspredte Væsen". Efter Herremandens Dod skrev Præsten i Præ steprotokollen

under en Fortegnelse over H e rrem an­

dens Prajstebidrag:

„H er er afskreven det, som jeg i 6 Aar bekom nf det ugudelige Menneske. Satans Son og Belias Barn, hvilken den retfærdige Gud uden Tvivl betaler, eftersom han har handlet udi levende Live mod H errens T je n e r uforskyldt, for al det timelige foruden det aandelige Gode, hannem var bevist i mange Maader, hvilken nu er bortkald! til Regnskab

— o Gud ske Lov.“

Samme H r. Danchell oplevede fo ro v - Jigt under Svenskekrigen en lille R o­

man, idet han en Dag blev hjemsøgt af en T ru p Ryttere, der vilde tvinge ham til at udlevere Fode og Klæder. Præsten sagde; I har Magten, tag selv. R itm e­

steren, der forte Rytterne, spurgte ham saa: Har I ingen B rodre eller B rodre- born? Og Danchell svarede: Jeg havde engang taget en Brodersøn til mig, men den vanartede Knægt lo b b o rt og er vel nu om kom m en. Ritmesteren tog da Præstens Haand, kyssede den og sagde:

Jeg er den B ro d e rs ø n ; jeg løb b ort, det er sandt; men husk h v o r streng I var im od mig. Præstegaarden blev d er­

efter forskaanet fo r videre U d skrivn in g og Præsten fik Erstatning fo r det, han alt havde leveret. Saa vidt Rhode. Men O plysninger fra anden Side gaar ikke ud paa, at Svenskerne har været slet saa artige; i al Fald bevaredes i Præste­

gaarden i mange A ar derefter et legems- stort Billede af Prins C hristian, den se­

nere C hristian V, som Svenskerne havde benyttet til Skydeskive, saa det overalt var gennem hullet af Kugler.

Povl Povlsen Danchell efterfulgtes af Sønnen af samme Navn, der først var

16

In document Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek (Sider 113-128)