I. In d en E n k e lth e d e r o m tales, sk al visse Særegenheder ved Veksel
forpligtelser frem hæ ves.
1. F ø rst hvem der forpligtes som V ekselskyldnere.
D e t er ikke b lo t den P erson, d er i V ekslen h a r lo v e t a t b etale , a ltsa a A kceptanten a f en tra s s e re t Veksel og U d ste d eren a f en egen V eksel, m en ogsaa Trassenten og Endossenterne s a m t endelig visse a n d re , d e r p a a te g n e r V ekslen n eto p for a t forpligte sig ved Siden a f de øvrige V ekselskyldnere, nav n lig A valisten, d . v . s . den , d er p a a ta g e r sig V ekselborgen, og den s a a k a ld te Æ resakceptant.
A t E n d o sse m en t gø r E n d o sse n ten til V ekselskyldner, er en S kæ rpelse a f alm indelige R egler om O verdragelse a f F o rd rin g er, jfr. G bl § 10.
D en O m stæ n d ig h ed , a t p ra k tis k t a l t alle, d e r s æ tte r N a v n p a a en V eksel, b liv e r an sv arlig e for B e ta lin g en , s ty r k e r selvfølgelig T illiden til V eksler og fa a r dem til a t gaa le tte re i O m sæ tn in g en .
2. Alle V ekselskyldnere e r solidarisk forpligtede, jfr. V xl § 47, og h v e r e n k e lt e r fo rp lig te t se lv stæ n d ig t, d . v . s . : Selv om e t eller
102 § 1 2 .1 .2 .
flere a f de p aa te g n e d e N av n e e r falsk eller u fo rp lig ten d e a f an d re G runde, er de øvrige V ekselskyldnere alligevel fo rp lig tet, jfr. V xl § 7.
3. H o v edreglen er ifølge Vxl § 47, a t V ekselskyldnerne er um iddel
bart solidarisk fo rpligtede, saaledes a t V ekselindehaveren h a r R e t til a t rejse K ra v m od e n h v e r a f dem , sæ rsk ilt eller i F æ llesskab, uden a t væ re b u n d e t til a t ia g tta g e den R æ kkefølge, hvori de h a r fo rp lig tet sig. Men de e r dog ikke fu ld stæ n d ig ligestillede. Visse sæ rlige B etingelser kræ ves o p fy ld t, før V ekselejeren k an holde sig til T ra sse n te n og E n d o sse n tern e, d er ku n er Regresskyldnere.
Om A kceptanten (og om U d ste d eren a f en egen V eksel) siger V ekselloven, a t h an er forpligtet til at betale V ekslen, se V xl § 28.1°
og § 78.1°. H an s U n d e rsk rift m a a o p fa tte s som e t L øfte om a t b etale . D erim od b e tra g te s Trassentens og Endossenternes Paategning ikke som e t u m id d e lb a rt L øfte om a t b etale . Ifølge V xl §§ 9 og 15
»indestaar« de fo r , at Vekslen bliver akcepteret og betalt i O verens
stem m else m ed sit In d h o ld , a lts a a n o rm a lt a f T ra ssa tu s (U d sted eren a f egen V eksel). H erigennem u d try k k e s den v ig tig e R egel, a t V eksel- ejeren ikke ka n holde sig til Trassent og Endossenter, fø r det pa a bestemte M aader er fastslaaet, a t Vekslen ikke ka n ventes honoreret a f T rassatus (A k c e p ta n te n , U d ste d eren a f en egen V eksel).
E n V ekselejer m a a n o rm a lt beg y n d e m ed a t h envende sig til T ra ssa tu s — om A k ce p t eller B e ta lin g — , og først n a a r denne H en vendelse h a r v is t sig forgæ ves og d e tte e r k o n s ta te re t ved den sa a k a ld te »Protest«, k an h a n iv æ rk sæ tte »Regres«, d. v . s. gaa tilb ag e , im od T ra sse n te n og E ndossenterne^ I b la n d t dem h a r h an til G engæ ld frit V alg i O verensstem m else m ed V xl § 47.2°. H an siges derfo r a t hav e R e t til »springende Regres«.
R egres k an dog iv æ rk sæ tte s u d en H en v en d else til T ra s s a tu s i visse T il
fæ lde, se V xl § 44.6° om K o n k u rs og T v a n g s a k k o rd s a m t § 54.4°.
De regrespligtige b e tra g te s a lts a a som en Slags G a ra n te r, som V ekselejeren først k an holde sig til i an d e n R æ kke. Men deres A n sv ar e r ikke akcessorisk p a a lignende M aade som en K a u tio n ists.
D er b eh ø v e r ikke a t v æ re nogen »H ovedskyldner«, id e t en tra s s e re t Veksel jo ikke b eh ø v e r a t blive a k c e p te re t. Og selv om en E n d o sse n t h a r te g n e t E n d o sse m en t p a a en V eksel, d er b a r A k ce p tp aa te g n in g , bliv er h a n ikke fri for A n sv ar, fordi A k cep ten e r falsk eller forfalsket.
D e tte følger a f V xl §§ 7 og 69. Lige sa a lid t er R eg ressk y ld n ern es
§ 12.1.3. 103 F o rp lig telse su b sid iæ r i den F o rsta n d , hvori d e tte U d tr y k bruges om en sim pel K a u tio n ist.
P a a den an d e n Side indeholder V ekselloven en R æ kke særlige Regler, der tjener til at fo rm in d ske R isikoen ved Regresforpligtelser.
V ekselejeren m a a ikke sm øle m ed a t h en v en d e sig til T ra ssa te n , og d er skal i d e t hele ia g tta g e s en R æ kke R egler. E ndelig er d er h je m le t en sæ rlig h u rtig F oræ ldelse a f R eg resk rav .
4. V ek selk rav k a n gøres gæ ldende ved den h u rtig e R etsforfølgning e fte r R pl K ap . 41.
5. P a a den a n d e n Side kræ ves bestemte, strenge Formregler ia g t
ta g e t, for a t d er sk a l in d træ d e en V ekselforpligtelse.
D er k ræ v es ikke b lo t o p fy ld t en R æ kke B etingelser, for a t d er o v erh o v e d et skal foreligge en Veksel — for a t »Grundvekslen«, som m an ofte siger, skal v æ re i O rd en . Men ogsaa for a t senere N avne- te g n in g er skal m edføre V ekselforpligtelse, k ræ ves a ltid b estem te F o rm reg ler ia g tta g e t, forskellige for h v er Slags F orpligtelse. D eraf følger, a t en N av n e p a a te g n in g p a a en Veksel ikke m ed fø rer V eksel
plig t, m ed m in d re d e t k an fastslaa s, i h vilken E g en sk a b den p a a gæ ldende fo rp lig ter sig, om d e t er som T ra sse n t, A k c e p ta n t, E n d o s
se n t, A v alist eller i an d e n E g en sk ab .
II. A lm in d elig e Regler om Vekselforpligtelsernes Stiftelse.
I d e t følgende frem stilles i T ilslu tn in g til V ekselloven R eglerne om tru k n e V eksler for sig (§§ 13— 20), sk ø n t d e r i de fleste R e tn in g e r g æ ld er d e t sam m e om egne V eksler (n d fr § 21). F o rin d e n o m ta les dog e n k elte alm in d elig e R egler om V ekselforpligtelsers S tiftelse.
B o rts e t fra de ejen d o m m elig e Vekselform er, d e r o m ta les i d e t følgende, og fra e n k elte a n d re P u n k te r m aa S p ø rg sm a a le t om , h v a d d e r kræ ves, for a t de forskellige V ek selerk læ rin g er skal h av e V irk n in g , afgøres e fte r alm in d elig e civ ilretlig e R egler. D isse b e stem m er saaled es B e ty d n in g e n a f U m y n d ig h ed eller a n d re U g y ld ig h ed sg ru n d e og S p ø rg sm a a le t om , i h v ilk e t Ø jeb lik V iljeserk læ rin g en b liv er fo rp lig ten d e. D e tte gæ lder ogsaa om Veksel- a k c e p t, se n d fr § 15.1.
M an m aa ogsaa a n v e n d e de alm in d elig e R egler om Fuldm agt og anden Repræ sentation. D en, d e r te g n e r sit N av n p a a en Veksel p a a en a n d en s V egne ud en fo rn ø d en F u ld m a g t (eller an d en R e p ræ se n ta tio n s m a g t), b liv er dog ifølge V xl § 8 selv fo rp lig te t e fte r V ekslen — a lts a a v e k se lre tlig for
p lig te t p a a sam m e M aade som d en , i hvis N av n h an h a r p a a te g n e t V ekslen, vilde væ re b lev e t fo rp lig te t, hvis F u ld m ag te n h a v d e v æ re t i O rd en . E fte r den alm in d elig e R egel i A ftl § 25 vilde h an k u n blive fo rp lig te t til a t b e ta le E rs ta tn in g .
Se h e rtil Holmboe i T fR 1935.227 f.
104 §12.11.
I d en n e F o rb in d else k an ogsaa næ v n es R eglen om B lankoveksler i V xl § 10.
D en ste m m e r m ed alm in d elig e R egler, b o rts e t fra a t Indsigelsen om u b e fø je t U d fy ld n in g ta b e s , selvom E rh v e rv e re n h a r v is t sim pel U a g tso m h ed . Se h ertil U 1945.135, 1944.400.
B estem m elsen i V xl § 7, d e r e r o m ta lt fo ran u n d e r I, k an fo rm en tlig ikke u d elu k k e, a t de a n d re V ek selsk y ld n eres F o rp lig telse b liv er ug y ld ig o v erfo r selve den V ekselejer, d e r m o d ta g e r deres L øfte, sa a fre m t h a n s F o rh o ld ram m es a f A ftl § 33.
Om T a b a f In d sig elser m od V ekslens G yldighed o v erfo r senere E rh v e rv e re se n d fr § 14.I.A .5.