I.
Kautionsforpligtelsens Stiftelse.1. K au tio n sfo rp lig telsen stifteso fte st ved e t L øfte fra K a u tio n iste n til Kreditor (»den sikrede«), d . v . s. til den P erson, hvis F o rd rin g K au tio n e n skal sikre, og som derfo r skal hav e R e tte n m od K a u tio n isten . N a a r L ø ftet er k o m m e t til K re d ito rs K u n d sk a b , kan d e t i A lm indelighed ikke m ere tilb ag e k ald e s, ikke eng an g i T id en in d til K re d ito r b in d e r sig ov erfo r H o v ed m a n d en . O m L ø ftet k ræ v er A k cep t, m a a afgøres e fte r alm indelige R egler.
K au tio n serk læ rin g en b eh ø v e r ikke a t væ re a fg iv e t i nogen b este m t F orm eller o v erh o v ed et u d try k k e lig . En Opfordring til at yd e Tredie
m and K reditm aa ofte m edføre, a t A nm oderen bliv er an sv arlig som
§27.1.1. 179 K a u tio n ist for den K re d it, som den o p fordrede i H enhold til O p
fordringen y d e r T re d ie m an d , nem lig n a a r O pfordringen m a a for- s ta a s saaledes, a t A d ressaten i eg et N av n skal give K re d it til T re d ie
m a n d , m en p aa A nm oderens R isiko.
Om M yndigheden til a t p a a ta g e sig K a u tio n henvises til § 26.1.
2. M eget ofte b in d e r K a u tio n iste n sig ov erfo r H o v ed m a n d en , før han b in d e r sig o v erfo r K re d ito r. D et k a n ske ved , a t h a n g iver H o v e d m a n d e n F u ld m a g t til a t afgive K au tio n serk læ rin g i hans N av n , id e t B em yndigelsen h e r jæ vnlig vil væ re uigenkaldelig. D et kan ogsaa sk e ved e t sim p elt L øfte til H o v ed m a n d en om a t k a u tio nere for ham . E t s a a d a n t L øfte vil i A lm indelighed k u n sk a b e R e t for H o v e d m a n d e n . M en denne k an bringe selve K a u tio n sfo rh o ld e t i S ta n d ved a t tilsige K re d ito r, a t h an skal hav e R e tte n m od K a u tio n iste n . Og K a u tio n iste n k an ikke ved a t tilb ag e k ald e sit L øfte til H o v e d m a n d e n afskæ re den n e fra a t tillæ gge F o rd rin g sh a v eren R e t
te n m od K a u tio n iste n .
K a u tio n is te n s L øfte til H o v e d m a n d e n er i Alm indelig hed e t u eg en tlig t T red iem a n d slø fte , jfr. »Aftaler« 371, 373.
E t lig nende R e ts fo rhold o p s t a a r i Alm indelig hed, h v o r K a u tio n is te n o v e rgiv er H o v e d m a n d e n en til K r e d i to r r e t t e t K au tio n s erk læ rin g . H a r H o v e d m a n d e n b e n y t t e t E rk læ rin g e n pa a en M aade, h v ortil h a n ikke v a r b e r e ttig e t overfo r U d s te d e re n , bi ndes d en n e dog i O v e ren s stem m else m ed E rk læ rin g e n s In d hold, s a a fr e m t K r e d i to r v a r i god Tro. D e t te sidste m a a ogsaa gælde o m E rk læ rin g e r, d er efte r O rd ly d e n k u n er L ø fte r til H o v e d m a n d e n , s a a fr e m t de dog efte r deres In d h o ld m aa a n ta g e s b e s t e m t til a t forevises for T r e d ie m a n d .
II. Løftets F ortolkning og U dfyldning.
R e tsv irk n in g e rn e a f K a u tio n slø fte t m aa i første R æ kke bestem m es v ed F o rto lk n in g a f K a u tio n slø fte t. H erved m aa alm indelige F o rto lk ningsregler kom m e til A nvendelse. U n d ertid e n a n tag e s dog noget a n d e t. D et e r saaledes b le v et sa g t, a t d er m aa anlæ gges den for K a u tio n iste n g u n stig ste F o rto lk n in g , eller a t K a u tio n iste n s F o r
pligtelse ikke k an gaa ud over, h vad d er aldeles u tv iv lso m t m aa a n tag e s a t væ re tilsig te t. Men nyere P ra k sis giver ikke K a u tio n iste n nogen sa a d a n B egunstigelse.
Se som E k se m p e l U 1937.679 H .
D en æ ldre Lære h æ nger sam m en m ed, a t m an v a r tilb ø jelig til a t o p f a tte K a u tio n som en »velgørende« K ontrakt, m en den n e O p
12*
180 §27.11.
fa tte lse er u rig tig . G anske v ist h a r K au tio n iste n ikke K ra v p aa V ederlag fra K re d ito r for O vertagelsen a f K a u tio n e n , m e d m in d re d e t undtag elsesv is er tils a g t h am a f K re d ito r eller tilk o m m e r ham ifølge S æ dvane. Men selv h v o r K a u tio n iste n ikke k an kræ ve V ederlag a f K re d ito r, kan K au tio n en dog i A lm indelighed ikke b e tra g te s som en L ib e ra lite t i F orhold til K re d ito r. F ra K re d ito rs S y n sp u n k t er K au tio n en n o rm a lt k u n e t en k e lt Led i d e t V ederlag, h a n for
langer for sin Y delse til H o v ed m a n d en . O m K a u tio n iste n p a a ta g e r sig K au tio n en a f ren V elvilje for H o v ed m a n d en , m aa d erfo r være K re d ito r uvedk o m m en d e. B o rtse t fra de U n d tag elsestilfæ ld e, hvor K a u tio n iste n fo rp lig ter sig udelu k k en d e for a t gøre K re d ito r en T je n este , v ild e d e t d erfor væ re u rig tig t a t stille K a u tio n iste n g u n stigere end an d re L øftegivere. D et følger im id lertid a f alm indelige
F orto lk n in g sreg ler, a t en u k la r eller tv e ty d ig E rk læ rin g m aa for
sta a s p aa den for K a u tio n iste n g u n stig ste M aade, m ed m in d re en ten K a u tio n iste n selv h a r m e n t noget a n d e t og d e tte erk en d es eller bevises, eller d ek larato risk e R etsreg ler a fh jæ lp e r U k larh ed en .
S pørgsm aal, d er ikke k a n løses ved egen tlig F o rto lk n in g a f K au- tio n s lø fte t, m aa afgøres e fte r Retsordenens deklaratoriske Regler.
V ed U d form ningen a f disse k an d e t ikke h av e afgørende B e ty d n in g , a t K a u tio n iste n drives a f re n t liberale M otiver. K au tio n e n s V ærdi for S a m fu n d e t b ero r p aa , a t den k an skabe en S ikring a f K re d ito rernes K ra v . D erfor m a a K au tio n sre g le rn e fø rst og frem m est in d re tte s saaledes, a t K a u tio n s in s titu tte t giver en p ra k tisk b ru g b a r S ikkerhed for K re d ito rern e, og m an k an ikke a f H en sy n til de tje n stv illig e K a u tio n iste r sla a a f paa den S tre n g h ed i F orpligtelsen, som ud k ræ v es til en sa a d a n S ikring. H vis F orpligtelsen forekom m er en eller an d e n for stren g , m aa h an lade væ re m ed a t p a a ta g e sig K a u tio n . N oget a n d e t er, a t d e t ogsaa fra e t S a m fu n d ssy n sp u n k t e r v ig tig t, a t K au tio n sfo rp lig telsen ikke bliver tu n g e re , end Sikrings- fo rm a alet kræ v er. J o tu n g e re B y rd en b liver, des vanskeligere vil d e t blive a t skaffe K a u tio n iste r, og desto m indre N y tte vil K a u tio n s
in s titu tte t gøre.
E n G ru n d til lem pelig B e h an d lin g a f K a u tio n iste rn e er d e t dog, a t K a u tio n sa fta le r e fte r L iv ets E rfa rin g er sæ rlig farlige. 1 Tillid til a t H o v ed m a n d en selv vil o p fy ld e F orpligtelsen, eller fordi de ikke er tilstræ k k e lig k lare o v e r K au tio n sfo rp lig telsen s O m fang, p a a ta g e r m ange sig K au tio n sfo rp lig telser, som de ikke h a r M idler
§27.11. 181 til a t op fy ld e. H vis letsindig P aatag e lse a f K a u tio n skal m odvirkes, m a a d e t im id lertid ske ved ufravigelige R egler om K au tio n slø fte r, f. E ks. ved a t opstille sæ rlige M yndighedsregler, jf r. M dhl § 48, eller k ræ ve Iag ttag else a f b estem te F o rm er, som R eglen er e fte r flere u d en lan d sk e L ovgivninger.
F a r e n for, a t K a u t io n i s t e n Iokkes til a t p a a t a g e sig Forpligtelse r, hvis B e ty d n i n g h a n ikk e er rigtig klar over, k a n de rim o d forringes ved dek la ra- to ris k e Regler, som b eg ræ n ser K a u tio n iste n s Forpligtelse, saaledes a t K re d ito r, d e r vil have v id eregaaende Re t, m aa sørge for særlig Vedtage lse dero m , eller som n ø d sa g e r K r e d ito r til a t give K a u tio n is te n O p lysning om re le v an te Forho ld. S a a d a n n e Regler k a n dog let forringe K a u t io n s i n s t i t u t t e t s B ru g b a r h e d . I h v ilk et O m fan g de bø r indføres, a f h æ n g e r af, h v o r st o r en Værdi for S a m f u n d e t s økonom is ke Liv m a n tillægger K a u t i o n s i n s t i t u t t e t .
§ 28.