104 §12.11.
I d en n e F o rb in d else k an ogsaa næ v n es R eglen om B lankoveksler i V xl § 10.
D en ste m m e r m ed alm in d elig e R egler, b o rts e t fra a t Indsigelsen om u b e fø je t U d fy ld n in g ta b e s , selvom E rh v e rv e re n h a r v is t sim pel U a g tso m h ed . Se h ertil U 1945.135, 1944.400.
B estem m elsen i V xl § 7, d e r e r o m ta lt fo ran u n d e r I, k an fo rm en tlig ikke u d elu k k e, a t de a n d re V ek selsk y ld n eres F o rp lig telse b liv er ug y ld ig o v erfo r selve den V ekselejer, d e r m o d ta g e r deres L øfte, sa a fre m t h a n s F o rh o ld ram m es a f A ftl § 33.
Om T a b a f In d sig elser m od V ekslens G yldighed o v erfo r senere E rh v e rv e re se n d fr § 14.I.A .5.
§13.11. 105 Veksel — for a t sk a b e K larh ed — og O rd e t skal s ta a i selve Teksten.
D e tte sid ste K ra v tje n e r til a t form indske F a re n for, a t O rd e t indføjes e fte r en eller flere U n d ersk rifter.
V eksler k a n ikke udstedes til Ihændehaveren. Ved tra ss e re d e V eksler b e ty d e r d en n e Regel dog ikke m eg et. T r a tte n b eh ø v e r ikke a t næ vne N a v n e t p aa en T re d ie m an d som R e m itte n t. D en k an lyde p aa a t skulle b etale s til Trassentens egen Ordre (»til m ig selv«), jfr. V xl § 3.1°, og k an d ere fte r a f T ra sse n te n forsynes m ed B lan k o - en d o ssem en t (n d fr § 14.I.A .1), h v o re fte r den fa k tisk k an gaa i O m sæ tn in g en som e t Ih æ n d e h a v e rp a p ir, in d til d er teg n es N a v n p aa den . D e tte , a t V ekslen p a a n y k an en d o sseres til en b e s te m t V ekselejer, er
— b o rts e t fra den besvæ rligere F re m g an g sm a ad e — d en e n este p ra k tis k e Følge af, a t tra s se re d e V eksler ikke kan u d ste d es til Ih æ n d e h av e ren .
Selv en tra s s e re t egen Veksel k a n e fte r V xl u d ste d es til T ra s se n te n s egen O rd re.
E t lignende R e s u lta t k a n T ra s se n te n i F o rh o ld til g o d tro en d e E rh v e rv e re o p n a a ved a t lade den P la d s p aa V e k se lb la n k e tte n , d e r er b e s te m t til R e m itte n te n s N a v n , s ta a to m (in blanco), jfr. V xl § 10. B lankoveksler k ald es de d e r o m ta lte V eksler, d er s æ tte s i O m løb ud en a t v æ re fu ld stæ n d ig u d fy ld t.
J f r . h erv ed U 1918.614.
O gsaa a n d re a f K ra v e n e i § 1 lem pes ved B estem m elser i §§ 2 og 3.
Særlig frem hæ ves d e t, a t V ekslen tro d s § 1 N r. 4 ikke behøver at næ vne noget om B etalingstiden. H vis den ikke gør d e t, er den b e ta lb a r ved F orevisningen, ligesom en V eksel, d e r ly d e r p aa B e ta lin g »ved S ig t« eller »a vista«.
Vekslen k an ogsaa lyde p a a B e ta lin g en vis T id e fte r F o revisning (»efter Sigt«, »a viso«) eller en vis T id efter Udstedelsesdagen eller endelig p a a en bestemt Dag. Men hvis V ekslen fa s ts æ tte r F o rfald s
tid e n an d e rled e s, er den ugyldig, se Vxl § 33.
J f r . som E k sem p el fra æ ldre R e t U 1919.898.
H vis V ekselform erne ikke e r o p fy ld t, gæ lder D o k u m e n te t ikke som en Veksel, m en d e t vil o fte væ re g y ld ig t som alm in d elig P en g e
an v isn in g eller G æ ldsbrev.
D er er og saa visse a n d re B estem m elser, som ik k e m aa o p tag e s i V eksler.
D er m aa n a v n lig ik k e k n y tte s B etin g elser til A n m o d n in g en om a t b e ta le.
Og T rassenten kan ikke fra sk riv e sig A n sv a r fo r Vekslens B etaling, m en vel for d en s A k cep t, se V xl § 9.
106 §13.11.
V ekslen sk a l lyde p a a en bestemt Pengesum . S æ d v an lig sk riv es B elø b et m ed T al foroven og m ed B o g sta v e r i T ek s te n . H v is de to A n g iv elser ikke ste m m e r, g æ ld er den S um , d e r e r a n fø rt m ed B o g sta v er, se V xl § 6.
B e stem m else r om R ente b e tra g te s i A lm indelighed som u sk re v n e. R e n te t a b m aa u n d g a as ved a t forhøje V ekselsum m en m ed D isk o n to e n . D enne F re m g an g sm a ad e k an dog ikke b e n y tte s , h v o r B e ta lin g s tid e n er u b e ste m t.
D erfor tilla d e r Vxl § 5 T ra s se n te n a t in d sæ tte en R e n te b estem m e lse i en V eksel, d er e r b e ta lb a r ved S igt eller en vis T id e fte r Sigt, m en R en tefo d en skal d a an g iv es i V ekslen.
N a a r en V eksel an g iv e r, a t d en er trukket fo r en Trediem ands Regning, jfr. § 3.3°, b e ty d e r d e t, a t T ra s s a te n fa a r D æ kning ikke fra T ra s se n te n , m en fra T red iem a n d en . B e m æ rk n in g en a n g a a r a lts a a ikke selve Veksel- k ra v e t, jfr. o v fr § 11.VI og n d fr § 2 4 .II.B i S lu tn in g en .
§ 14.
O v e r d r a g e l s e a f V e k s l e r o g a n d e n R e t s o v e r f ø r e l s e . R e t o v er V eksler k an i d e t hele overføres til a n d re P e rso n er e fte r alm indelige R egler (n d fr II), m en n a a r O verdragelsen foretages p aa b e ste m te M aader, h a r den de sæ rlige V irk n in g er e fte r V ekselloven.
S a a d a n O verdragelse k an derfo r kald es v ekselretlig.
I. Vekselretlige Overdragelser.
A . De alm indelige Regler.
1. Alle V eksler k an o v erd rag es ved Endossem ent, jfr. V xl § 11.1°:
» E nhver Veksel k an v ed E n d o sse m en t o v erd rag es til en anden (E n d o s sa ta r), selv om den ikke u d try k k e lig e r tr u k k e t til Ordre.«
O rd rek lau su len h a r o v erh o v e d et ingen B e ty d n in g i V eksler efte r n o rd isk V eksellovgivning.
Ifølge § 12.1° skal E n d o sse m e n te t v æ re u b e tin g e t. N a a r en B etingelse in d fø jes, b liv e r E n d o sse m e n te t dog ik k e u v irk so m t, m en B etin g elsen anses som u sk re v et.
E n d o sse m e n te t sk a l opfy ld e b e ste m te form elle K rav.
Til e t g y ld ig t E n d o sse m en t kræ ves først og frem m est, a t de alm indelige Vekselformer e r ia g tta g e t — a t »G rundvekslen« er form elt
§ 14.1.A .I. 107 i O rd en . — Men d e rn æ st skal E n d o sse m e n te t ske i en særlig Form, d er b estem m es ved V xl § 13.
E n d o sse m e n te t sk al i alle T ilfæ lde sk riv es p a a V ekslen eller paa e t B lad , d e r er h æ fte t til denne, en »Allonge«, m en k an iøvrigt form es p a a to M aader.
D et k a n b e s ta a a f en Endossementserklæring, der underskrives a f Endossenten. S æ dvanlig b e n y tte s O rdene »Til N .N .« eller »For m ig a t b e ta le til N .N .« E n d o sse m e n te t k an væ re »fuldstæ ndigt«, d . v . s . næ vne E n d o ssa ta re n s N av n , som sk e t ovenfor, m en d e t k a n ogsaa væ re e t »Blankoendossement«, d er ikke an g iv er, til hv em V ekslen o v erd rag e s. Lige herm ed stilles E n d o sse m en t til Ih æ n d eh a v eren , se V xl § 12.3°.
B lan k o e n d o ssem en t k an frem deles ske b lo t ved , a t E n d o sse n ten te g n e r s it N avn p a a Bagsiden a f Vekslen eller p a a en Allonge.
D en b lo tte N a v n e te g n in g p a a F orsiden e r d erim o d ik k e e t E n d o ssem en t, m en e n te n en A k c ep t eller en A v a lp aa te g n in g , se V xl § 25.1°, § 31.3°.
D et fø rste E n d o sse m en t m aa væ re te g n e t a f R e m itte n te n — og ved V eksler til egen O rd re a f T ra sse n te n . — H vis d e t er e t fuld
stæ n d ig t E n d o sse m en t, k an ku n den deri n æ v n te E n d o s s a ta r m ed R e tsv irk n in g teg n e d e t n æ ste E n d o sse m en t. E r E n d o sse m e n te t d e r
im od e t B lan k o e n d o ssem en t, k a n V ekslen endosseres v id ere a f e n h v e r. D e t kan gøres b lo t ved, a t V ekselindehaveren te g n e r e t n y t E n d o sse m en t n e d e n u n d e r B lan k o e n d o ssem en te t, se V xl § 14 N r. 2, jfr. § 16, 3. P k t. Men h a n h a r ogsaa R e t til a t u d fy ld e B lan k o en d o sse m e n te t m ed s it N av n , sa a a t d e t bliv er til e t fu ld stæ n d ig E n d o sse m en t, se V xl § 14 N r. 1. T ilsv a ren d e R egler gæ lder om de følgende E n d o sse m en ter.
En Veksel med Blankoendossement kan im id lertid ogsaa overdrages m ed v ek selretlig V irkning, uden at Overdrageren tegner n yt Endosse
ment. D et k a n en d d a ske p aa to forskellige M a ad e r: e n te n ved a t O v erd ra g eren u d fy ld e r B lan k o e n d o ssem en te t m ed E rh v e rv e re n s N a v n (Vxl § 14 N r. 1), eller ved a t han g iver V ekslen v idere til en T re d ie m a n d uden a t sk riv e noget paa den (§ 14 N r. 3, s a a k a ld t Blankotradition). H v o r den sid ste F re m g an g sm aa d e e r b e n y tte t, kan E rh v e rv e re n o v erd rag e V ekslen v id ere p a a alle de M aader, Vxl
§ 14 næ v n er.
B agsiden a f den fo ran S. 98 g engivne tra s se re d e V eksel k a n f. E ks.
108 §14.1. A .l.
in d eh o ld e 4 E n d o sse m en ter, h v o ra f de to m id te rs te er B lan k o en d o sse- m en te r, og se saaled es u d :
E n d o s s e m e n t
T il C hr. M. J e n se n , V iby eller O rd re, V a lu ta m o d ta g e t
Ole H ansen
Chr. M . J en sen
S v . A a g e A ndreasen P iles træ d e 187
A a rh u s
T il A k ties elsk a b et A a rh u s E rh v e rv s b a n k
eller O rdre V a lu ta m o d ta g e t H a n s Peder C hristensen
In te g a d e 99, A a rh u s
2. Retsvirkningerne.
Ved Endossem ent overføres alle R e ttig h e d e r e fte r V ekslen (Vxl
§ 14.1°). E n d o sse m e n te t v irk e r a ltsa a som en O verdragelse a f E n d o sse n ten s V ekselret (d et h a r T ransportfunktion). Men som d e t allerede er n æ v n t foran i § 12.1, m ed fø rer E n d o sse m e n te t tillige, a t E n d o sse n ten b liv e r fo rp lig te t som V ekselskyldner, saaledes a t h an in d e s ta a r for V ekslens A k ce p t og B e ta lin g (Vxl § 15.1°, E ndosse
m e n te ts G a rantifunktion).
D enne F orpligtelse p a a d ra g e r E n d o sse n ten sig u m id d e lb a rt o v er
for E n d o ssa ta re n , m en R e tte n m od E n d o sse n ten overføres til en h v e r, d e r senere e rh v e rv e r V ekslen ved E n d o sse m en t, jfr. Vxl
§ 14.1°, eller ved an d e n v ek selretlig E rh v e rv else . Ligeledes m e d fø rer
§ 14.1.A .2. 109 E n d o sse m e n te t, a t V ek selretten m od T ra sse n te n overføres til E ndos- s a ta re n . D erfo r b liv e r d e t H ovedreglen, a t enhver Vekselskyldner er forpligtet overfor alle de Vekselskyldnere, der følger efter ham (alle
»Efterm æ nd«), m en ikke o v erfo r sine »Form ænd« p a a V ekslen. A kcep- ta n te n er d e t fø rste Led i R æ kken a f V ekselskyldnere. H a n er v ek selretlig fo rp lig te t ov erfo r alle de a n d re , n av n lig ov erfo r T ra s se n ten og alle E n d o sse n te r. T ra sse n te n er den n æ ste i R æ kken og er fo rp lig tet o verfor alle E n d o sse n tern e, og h v er e n k e lt E n d o sse n t er fo rp lig te t o verfor alle efterfølgende E n d o sse n te r (og overfor sid ste E n d o ssa ta r.)
D e tte er d e t v ig tig t a t fasth o ld e, da d e t faa r B e ty d n in g i flere R e tn in g e r, bl. a. i T ilfæ lde, h v o r en Veksel endosseres tilbage til en tid lig ere V ekselskyldner.
V xl § 11.3° b estem m er, a t en Veksel k an endosseres ogsaa til T ra ssa te n , h v ad e n te n h a n h a r a k c e p te re t eller ikke, til T ra sse n te n eller til en an d e n V ekselskyldner. Disse k an endossere V ekslen videre.
N a a r Trassaten ik k e h a r a k c e p te re t V ekslen, h a r E n d o sse m e n te t t il ham sam m e V irk n in g er som e t a lm in d e lig t E n d o sse m en t. Men n a a r V ekslen en d o sseres til en V ekselskyldner, in d træ d e r d e r en »K onfusion«, jfr. A lm .D el
§ 39. V ed E n d o sse m en t til A k c e p ta n te n o p h ø re r A k c e p ta n te n s V eksel
fo rp lig telse, og d erm ed m aa alle de a n d re V ek selsk y ld n eres F o rp lig telse ogsaa o p h ø re . Og v ed E n d o sse m en t til en a n d e n V ek selsk y ld n er m aa de S k y ld n e re, som følger e fte r E n d o ssa ta re n , og som d e rfo r vild e h av e R egres
r e t m od h am , blive frig jo rt. Men h v is V ekslen p a a n y s æ tte s i O m løb ved E n d o sse m en t, v a a g n e r alle V ekselfo rp lig telsern e op p a a n y .
Om V xl § 11.3° k a n a n v en d e s ved E n d o sse m en t, d er teg n e s e fte r V ekslens F o rfa ld stid , m aa v is tn o k afgøres e fte r R eglen i Vxl § 20, se om den n d fr u n d e r C.
A t E n d o sse m e n te t p a a d ra g e r E n d o sse n ten e t G a ra n tia n s v a r, som ikke følger a f F o rd rin g e rs O v erd rag else i A lm in d elig h ed , h a r forskellige F o r
fa tte re sø g t a t fo rk lare ud fra den O p fa tte ls e, a t e th v e r t E n d o sse m en t i V irk elig h ed en er en n y V eksel. E n vis S tø tte k an d en n e L æ re fin d e i, a t nogle a f de h isto ris k a n v e n d te E n d o s s e m e n ts u d try k ly d er som en A nvisning.
Men R eglerne om E n d o sse n ten s A n sv ar e r u d en T v iv l u d s p ru n g e t a f sam m e p ra k tis k e T ra n g , d er b æ re r dem o p p e i N u tid en . D en o m ta lte L æ re er d e rfo r overflødig, og den k a n tæ n k e s a t m edføre u h eldige K o n sek v en ser.
D en, d er o v e rd ra g e r en Veksel ved Blankotradition eller ved a t u d fy ld e B lan k o e n d o ssem en te t m ed E rh v e rv e re n s N a v n , bliv er ikke selv E n d o sse n t og b liv e r derfo r ikke veksel fo rp lig tet. M en b o rtse t
110
§ 14.I .A .2.h erfra h a r h an s O verdragelse de sam m e V irk n in g er som e t E ndosse
m e n t, n av n lig ogsaa V irkningerne ifølge V xl §§ 16 og 17, d er s tra k s skal om tales.
Ved B la n k o tra d itio n m aa O v e rd rag e ren im id lertid e fte r alm in d elig e R e ts
regler om O v erd rag else a f F o rd rin g e r blive a n sv a rlig for, a t F o rd rin g en b e s ta a r, jfr. U 1923.35 H (T fR 1924.62), d e r a n to g , a t B lan k o o v e rd rag e ren a f en C heck v a r a n sv a rlig for d en s Æ g th e d . Se om D om m en n d fr § 24.V.
3. E n d o sse m en t og a n d re vekselretlige O v erd rag elser sk a b e r en d v idere Legitim ation som retmæssig Vekselindehaver (Vxl § 16.1°) og k an m edføre T a b a f R e ttig h e d e r o v er V ekslen (§ 16.2°) og a f In d sigelser fra P erso n er, d e r s ta a r som S kyld n ere ifølge V ekslen (§ 17).
Om Legitimationen gæ lder ifølge V xl § 16.1° den H ovedregel, a t den, som h a r en Veksel i H æ n d e, anses som retm æ ssig V ekselinde- h av e r, sa a fre m t h an g o d tg ø r sin R e t ved en u a f b r u d t R æ kke a f E n d o sse m en ter. D en v ekselretlige L eg itim a tio n k an d e rfo r ku n skabes ved E n d o sse m en ter, ikke ved løse T ra n s p o rte r som L egiti
m a tio n ved O m sæ tningsgæ ldsbreve ifølge G bl § 13.
Om L eg itim atio n en , h v o r E n d o sse m en t e r te g n e t a f en P erson som F u ld m æ gtig, se Eberstein 130.
V x l tilfø je r den sæ rlige Regel, a t udstrøgne Endossementer betragtes som uskrevne. A t streg e e t E n d o sse m en t ud er nav n lig p ra k tisk , n a a r en V eksel indløses a f eller ov erd rag es til en tid lig ere E n d o ssen t, jfr. V xl § 50 og § 11.3°.
S aaled es som R eglen e r fo rm u le ret, m aa den og saa an v en d e s, n a a r en V eksel b æ re r e t (u u d fy ld t) B lan k o e n d o ssem en t, d e r efterfø lg es a f e t fu ld stæ n d ig t E n d o sse m en t, som er o v e rstre g e t. N a a r alle de E n d o sse m en ter, d er følger e fte r B lan k o e n d o ssem en te t, e r stre g e t ud, er e n h v e r Ih æ n d e h av e r a f V ekslen a lts a a leg itim eret.
D e tte følger a f O rdene i V xl § 16. — U n d e r Vxl 1880, d er ik k e in d eh o ld t en tilsv a re n d e B estem m else, a n to g e s d e t m o d sa tte , se U 1916.477, Lassen II
§ 103 N o te 38, Undén V ä x e lrä ttslig a sp o rsm ål 27 ff. — Eberstein 80 ff synes ku n a t ville g o d k en d e B lan k o e n d o ssem en te ts leg itim e re n d e V irk n in g o v erfo r senere g o d tro en d e E rh v e rv e re , h v ilk e t e r e t u h o ld b a rt M e lle m stan d p u n k t.
D en o m ta lte B estem m else i V xl § 16 b e ty d e r im id lertid ikke, a t e n h v e r V ek selejer er berettiget til a t fo retag e en sa a d a n U d stre g n in g og d erv ed skaffe sig L e g itim a tio n . Se herom E berstein an f. S t. og S ta u b -S tra n z A rt. 16 A nm . 9.
4. Ret over en Veksel erhverves ifølge Vxl § 16.2° eksstinktivt a f e n h v e r In d e h a v e r, som er le g itim eret ved en u a fb ru d t R æ kke a f
§14.1. A . 4. I l l E n d o sse m en ter i O verensstem m else m ed § 16.1°, m e d m in d re h an ved E rh v e rv else n ik k e v a r i god T ro eller h an d led e m ed grov U ag tso m h ed . A f reale G ru n d e m aa d e t dog a n ta g e s, a t R eglen k u n k a n p a a b e ra a b e s a f P ersoner, d er h a r e rh v e rv e t V ekslen ved en a f de sæ rlige vekselretlig e E rh v e rv else r, a ltsa a n av n lig ved O verdragelse e fte r de foran n æ v n te R egler, m en ikke a f den, der h a r e rh v e rv e t V ekslen ved A rv eller K redito rfo rfø lg n in g .
D et fa ar bl. a. p ra k tis k B e ty d n in g , hvis en V eksel fin d es i e t D ødsbo fo rsy n e t m ed B lan k o e n d o ssem en t. N a a r e t a lm in d elig t E n d o sse m e n t er g iv et, b lo t for a t E n d o s s a ta re n k an in k assere V ekslen for E n d o sse n ten s R egning, k a n E n d o s s a ta re n heller ikke p a a b e ra a b e sig § 16.2°. J f r . om d e tte sid ste Eberstein 93.
O m a n d re vek selretlig e E rh v e rv e ls e r end O verd rag else se V xl § 32.3° og
§ 63.1°, d e r o m ta les n d fr i § 17. .
§ 16.2° h jem ler u d en T v iv l e k s s tin k tiv E rh v erv e lse, selv om den u b ru d te E n d o sse m en tsræ k k e er tilb e je b ra g t ved F o rfalsk n in g a f en E ndossatars N av n . D erim od e r d e t tv iv ls o m t, om E rh v e rv e re n k a n p a a b e ra a b e sig § 16.2°, n a a r selve V ekslen e r fo rfalsk et ved F o ra n d rin g a f R em ittentens N av n . U 1944.767 H , d er d re je d e sig om B e talin g a f en C heck, v æ k k e r nogen F o rm o d n in g om , a t S p ø rg sm a a le t vil blive b e sv a re t b en æ g ten d e. Men der kan ik k e d rag es nogen sik k e r S lu tn in g fra D om m en.
H v is en V eksel, d e r ikke forud v a r fo rsy n et m ed B lan k o en d o ssem en t, o v erd rag es, u d en a t d e r (i den leg itim ered es N av n ) p a ateg n e s E n d o sse m en t (in b lan co eller til E rh v e rv e re n ), in d træ d e r d e r ikke E k s s tin k tio n e fte r
§ 16.2°, og d e t k an n æ p p e forenes m ed Vxl a t a n v e n d e Gbl § 14 a n alo g t p a a sa a d a n O v erd rag else a f V eksler.
S ta u b -S tra n z A rt. 16 A nm . 27 a n ta g e r, a t den gode T ro ifølge § 16 kan afb ø d e alle M angler ved den m aterielle E rh v e rv s a k t, endog O v e rd rag e ren s U m y n d ig h ed . D e tte sid ste T ilfæ lde v a r d e t ialfald ik k e tils ig te t a t afgøre, se R e d ak tio n sk o m ite en s B e tæ n k n in g N r. 43, og § 16 fo rsta as ogsaa n a tu r- ligst n o g et sn æ v rere. D e t sy n es d e rfo r a t b u rd e a n ta g es , a t S p ø rg sm a a le t om U m y n d ig h ed sk al afgøres e fte r d e t en k elte L an d s L ov g iv n in g . G a ar m an u d h erfra, vil for D a n m a rk s V ed k o m m en d e A nalogien a f Gbl § 14 m edføre sam m e R e s u lta t som S ta u b -S tra n z ’ Læ re.
5. E ndelig b estem m er Vxl § 17, a t den, som sagsøges e fte r en Veksel, ikkem od V ekselindehaveren kan frem sæ tte Indsigelser grun
dede p a a hans (sagsøgtes) særlige Forhold til Trassenten eller til tidligere Vekselindehavere, medmindre Indehaveren ved Erhvervelsen a f Vekslen forsæ tlig har handlet til Skade fo r Skyldneren.
D enne Regel m aa ligeledes a n ta g e s a t sig te til v ek selretlig e E rh v erv e lser.
Den a fv ig e r fra d a n sk R e ts R egler om T a b a f In d sig elser m od O m sæ tn in g s- gæ ld sb rev e ialfald i to R e tn in g e r.
112 § 1 4 .1 .A .5 . .
E n fo rtab elig Indsigelse b e v are s k u n , hvis In d e h a v e re n »forsæ tlig h a r h a n d le t til S kade for S kyldneren«. S aav el e fte r n a tu rlig F o rs ta a e lse a f O rd en e som e fte r B estem m elsen s T ilb liv elsesh isto rie m aa d e t a n ta g e s , a t In d sig elsern e ikke en g an g a ltid b ev ares, h v o r E rh v e rv e re n k e n d te dem ved E rh v erv e ls en . —• O m en e n k e lt Indsigelse g iv er V xl § 10 en a fv ig en d e R egel.
— Se iø v rig t om S p ø rg s m a a le t Eberstein 74 f s a m t S ta u b -S tra n z A rt. 17 A nm . 13, d e r vil lad e K e n d sk a b til Indsigelsen u d e lu k k e F o rta b else , u n d ta g e n h v o r V ekslen g a a r tilb a g e til en tid lig ere E n d o sse n t ved p ligtm æ ssig In d lø sn in g . D enne F o rto lk n in g ste m m e r d a a rlig t m ed F o ra rb e jd e rn e .
D e rn æ st b e stem m er V xl § 17 K red sen a f Jortabelige Indsigelser a n d e r
ledes en d G bl § 15. O rd en e i § 17 m aa fo rm en tlig o m fa tte ik k e b lo t alle d e In d sig elser, d e r fa ld e r in d u n d e r de to sid ste L ed a f G bl § 15, S tk . 1, m en ogsaa i v id t O m fan g In d sig elser om , a t V ek selfo rp lig telsen er ugyldig, jfr. G bl § 15, S tk . 1, 1. L ed. Som g ru n d e t p a a sæ rlig t F o rh o ld til T ra s se n te n eller en tid lig ere V e k selin d eh av er k a n fo rm en tlig b e tra g te s In d sig elser om V ekselfo rp lig telsen s U g y ld ig h ed , d e r s tø tte s p a a , a t d en fø rste M od
ta g e r a f d e t p aag æ ld en d e V ekselløfte v a r i o n d T ro.
F o rta b e s k an d e rfo r n av n lig de U g y ld ig h ed sg ru n d e, d er o m ta les i A ftl
§§ 29— 33. Se frem deles U 1944.268 H .
S ta u b -S tra n z A rt. 17 A n m . 4 a k o m m e r til lignende R e s u lta te r. H a n a n se r bl. a. § 17 for a n v en d elig , h v o r V ekslen er fre m k a ld t a f den tid lig ere In d e h a v e r ved Svig. Men h an g iv er en afv ig en d e B eg ru n d else. H v is h a n s T an k e blev fø rt v id ere, m a a tte ogsaa den Indsigelse ta b e s , a t A k c ep te n er frem k a ld t a f T ra s s e n te n ved voldelig T v a n g (A ftl § 28), h v ilk e t n æ p p e bør an ta g es.
D er e r nogen T v iv l om , hv ilk en R egel d e r sk al g ennem føres for T ilfæ lde, h v o r en V eksel e fte r a t v æ re u n d e rs k re v e t er udgivet uden den paagæ ldendes V ilje. V xl § 17 g iv er ik k e H jem m el for T a b a f d e n n e Indsigelse, ialfald ik k e i A lm in d elig h ed .
H v is T ra s se n te n eller en E n d o sse n t g iv er V ekslen m ed B lan k o en d o sse
m en t til en M a n d a ta r og d en n e i S trid m ed sin In s tru k s o v e rd ra g e r V ekslen til T re d ie m a n d , m aa § 17 dog k u n n e an v en d e s, jfr. S ta u b -S tra n z A rt. 17 A nm . 4 a . V idere g a a r A r m in jo n et Carry N r. 334.
U 1939.1176 h a r u n d e r P a a b e ra a b e lse a f V xl § 16.2° d ø m t en T ra s se n t, d e r h a v d e b e tro e t en V eksel til egen O rd re til en T re d ie m a n d , som saa h a v d e te g n e t falsk E n d o sse m en t i T ra s se n te n s N a v n og o v e rd ra g e t V ekslen til en E rh v e rv e r i god T ro . D a Vxl §§ 16 og 17 nu lige ved S iden a f h in an d e n g iv er to forskellige R egler om T a b a f R e t og T a b a f Indsigelser, er d e t næ ppe rig tig t a t b e n y tte § 16.2° til en fa k tisk U dvidelse a f In d sig elsesfo rtab elsen .
— Se h e rtil S ta u b -S tra n z S. 55 A nm . 18, A rt. 16 A n m . 22, A rt. 17 A n m . 49, h v o r d e n n e Indsigelse k u n an ses som fo rtab e lig i d e t O m fang, h v o ri § 17 h jem ler d e t. — D et k u n d e sn a rere hæ v d es, a t § 17 a a b n e r P la d s for a t a n v e n d e d e t e n k elte L an d s R egler p a a de Indsigelser, som fald er u d en fo r V xl § 17, jfr. B . Jacobsen U 1941 B .169, sm l. Holmboe § 17 N o te 2 i S lu tn . A f H e n sy n til in te rn a tio n a le V ek selm ellem v æ ren d er vild e d e t dog væ re b e tæ n k e lig t a t fo retag e en s a a d a n U dvidelse a f R eglerne i Vxl.
§ 14.1.A .5. 113 V xl § 17 ta g e r e fte r sin P la d s i L oven S igte p a a T ilfæ lde, hv o r V ekslen erh v e rv e s ved en vek selretlig O verdragelse, m en R eglen m a a e fte r O rdene k u n n e p aa b e ra a b e s ogsaa a f Remittenten og a f en P erso n , d e r h a r e rh v e rv e t V ekslen ved pligtm æ ssig Indfrielse.
J f r . om A v a liste n Vxl § 32.3°. Se en d v id e re om In te rv e n tio n s b e ta lin g V xl § 63.1°.
E n E n d o sse n t, d e r h a r in d lø st V ekslen, k an d e rfo r p a a b e ra a b e sig § 17 o v e rfo r A k c e p ta n te n , selv om d en n e fø rst h a r te g n e t A k c ep t, e fte r a t E n d o s
s e n ten h a v d e o v e rd ra g e t V ekslen videre.
F or R e m itte n te n s V ed k o m m en d e s te m m e r d e t h æ vdede m ed alm indelige A n v isn in g sreg ler, jfr. n d fr § 2 4 .IV.C.
N a a r en P erso n , d e r h a r L eg itim atio n som V ekselejer, k u n h a r m o d ta g e t V ekslen for a t in d k ræ v e d en for en a n d e n s R egning, k a n han ik k e fo rtræ n g e In d sig elser eller R e ttig h e d e r, d e r k u n d e gøres gæ ldende o v e rfo r d en , for hvis R eg n in g han in d k ræ v e r F o rd rin g e n , jfr. U 1916.688, sm l. V xl § 18.2°
om P ro k u ra e n d o s se m e n t.
B. Adgangen til at fravige de alm indelige Regler.
H a r T ra sse n te n i V ekslen in d sa t O rdene »ikke til Ordre« eller e t tilsv a re n d e U d try k (Rektaklausul), k an V ekslen alene ov erd rag es i den F o rm og m ed de V irkninger, d e r gæ lder for alm indelig O ver
dragelse a f F o rd rin g (Vxl § 11.2°). D enne Regel m edfører, a t E ndosse
m e n t p aa V ekslen ikke h a r de sæ dvanlige v ekselretlige V irkninger, og n av n lig ikke G a ra n tifu n k tio n ifølge Vxl § 15.1° og V irk n in g ern e e fte r V xl §§ 16— 17.
J f r . Eberstein 98 f. Se dog Holmboe § 11 N o te 2.
E n d v id e re kan den enkelte Endossent ifølge § 15.1 ° fraskrive sig A n svarfor V ekslens A k ce p t og B e ta lin g , f. E k s. ved i E n d o sse m en tet a t indføje O rdene »uden Ansvar«, »uden R etur« el. lign. Og hvis h an i sit E n d o sse m en t in d fø jer O rdene »ikke til Ordre« eller tilsv aren d e F o rb u d m od E n d o sse m en t, er h an frita g e t for A n sv a re t o v erfor dem , til hvem V ekslen d e re fte r b liv e r en d o sseret (Vxl § 15.2°).
H eri ligger ialfald , a t senere E n d o sse m en t ikke k a n b erø v e h am In d sigelser, som h an h a v d e o v erfo r sin E n d o s s a ta r. Men O rd en e m aa fo rm en tlig føre til, a t senere E rh v e rv e re a f V ekslen o v e rh o v e d e t ikke k an gøre den p aag æ ld en d e E n d o sse n t v e k selretlig an sv a rlig . D e tte ste m m e r m ed de n o rd isk e K o m iteers M otiver. Se derim o d Eberstein 76 og 99, Holmboe § 15 N o te 4.
E n d o sse m e n te ts V irk n in g k an ikke begræ nses ved B etin g elser, se Vxl
H. Ussing Kontrakter. 8