Checklovens nærmere Indhold

A f K ap . I om Checkens Udstedelse og Form b eh ø v er ku n en k e lte T ing a t næ vnes.

B enæ vnelsen Check skal væ re in d fø rt i selve T e k sten (§ 1 N r. 1).

I A lm indelighed u d sted es Checks paa tr y k te nu m m erered e B la n ­

144 § 2 2 .1 1 .

k e tte r, som stilles til R a ad ig h ed a f T ra ssa tb a n k e n og jæ vnlig inde­

h o ld e r P la d s til en A ngivelse af, h vilken K o n to C hecken sk a l bog­

føres p a a . Chl stille r dog ikke K ra v herom .

C hecken beh ø v er ikke a t angive, hvem den sk al b etales til. Siger d en in te t herom , anses den som b e ta lb a r til Ih æ n d eh a v eren . D et sa m m e gæ lder en Check, d er er u d s te d t til en b e s te m t P erson med T ilføjelsen »eller til Ihæ ndehaveren« (§ 5).

E n sa a d a n C heck m aa falde ind u n d e r alle C h ecklovens R egler om Ih æ n d e ­ h a v erc h ec k s, f. E ks. § 20. H v is en C heck e r u d s te d t p aa en sæ d v an lig B la n k e t m ed P la d se n til N a v n e t in b lan co ( » t i l ... «), o p h ø re r den a t væ re en Ih æ n d e h av e rch e ck , n a a r P lad se n u d fy ld es m ed e t N a v n .

D er b eh ø v er ikke a t væ re a n fø rt n o g e t B e ta lin g ssted eller no g et Sted ved T ra s s a tb a n k e n s N a v n . E r d e t ikke sk e t, er C hecken b e ta lb a r p a a d et S ted , h v o r T ra s s a tb a n k e n h a r sit H ovedsæ de (§ 2.2° og 3°).

Ifølge §§ 3 og 54 kan Checks k u n træ k k e s p aa B a n k er og S p are­

k asser s a m t de In stitu tio n e r og P erso n er, d er ved kongelig A n o rd ­ ning sidestilles m ed B anker.

E fte r An 224 31 A u g u st 1932 kan C hecks træ k k e s p aa A ndelskasser, d e r m o d ta g e r In d la a n fra M edlem m erne, sa m t p a a P e rso n e r eller Selskaber, d er m ed N æ rin g sa d k o m st som V ekselerere u d ø v e r V ekselerer- eller B a n k ie r­

v irk so m h ed . H os de sam m e I n s titu tio n e r og P e rso n e r kan C hecks dom i­

cileres, se § 8 jfr. § 54.

B estem m elsen i Chl § 3.2° om , a t A n v isn in g er p aa a n d re end B an k er og d e rm e d ligestillede ikke o m fa tte s a f Chl, er en Afvigelse fra Int.C hl.

Ifølge Chl § 4 skal T ra s sen te n hos T ra s s a tb a n k e n h a v e M idler til R a a ­ d ig h ed , over hvilke h a n ifølge u d try k k e lig eller stiltie n d e A fta le er b e re t­

tig e t til a t d isponere ved C hecks. »Midler« b e ty d e r, h v ad m an plejer a t kalde »Dækning« for C hecken. D e t b e h ø v er ikke a t v æ re B a n k in d sk u d , m en kan ogsaa væ re M idler, som B a n k en h a r lo v et a t stille til R aad ig h ed p aa K re d it. B estem m elsen giver R e m itte n te n R e t til a t stole p a a, a t T ra s ­ se n te n h a r sørget for, a t T ra s s a tb a n k e n e r fo rp lig te t til a t indfri C hecken.

Men C hecken er gyldig, selv om d e t viser sig, a t d e r m an g ler D æ kning.

Ifølge § 6.3° k an en Check ikke trækkes p a a Trassenten selv. Dog k a n en Check, som ikke ly d e r p aa B e talin g til Ih æ ndehaveren, træ k k e s imellem forskellige F o rretn in g safd elin g er a f sam m e B ank.

R eglerne om Overdragelse a f Checks i K ap . II indeholder e t P a r vigtige B estem m elser. T ra ssa tb a n k e n kan ikke endossere Checken videre, og Endossement til Trassatbanken virker udelukkende som en K vittering. D enne Regel fraviges dog, h v o r E n d o ssem en tet er

§2 2.11. 145 sk e t til en an d e n F o rretn in g safd elin g end den, p a a hv ilk en Checken er tr u k k e t (§ 15.3° og 5°, jfr. § 14.3°).

J f r . h erv ed U 1927.215.

En Check, der oprindelig er udstedt til Ihændehaveren, kan ikke ved Endossement gøres til et N avn epapir. D en v ed b liv er a t væ re b e ta lb a r til Ih æ n d eh a v eren . T egnes d er E n d o sse m en t p aa den, h a r d e t k u n den V irkning, a t E n d o sse n ten bliv er reg resan sv arlig (§ 20). R eglen m edfører den sto re L ettelse for B a n k ern e, a t de over­

h o v ed e t ikke b eh ø v e r a t ven d e Checken om og undersøge B agsiden.

E n Check, d er e r u d s te d t p aa N av n , m en senere en d o sseret til Ih æ n d eh a v eren , k a n derim od forsynes m ed fu ld stæ n d ig t N a v n e ­ en d o ssem en t ganske som en Veksel.

Chl ta le r ikke om A kcept a f Checks, og M eningen herm ed er, a t T ra s s a tb a n k e n ikke k an p a a ta g e sig en sa a v id tg a a e n d e F orplig­

telse som den , d e r følger a f V ekselakcept. E fte r de nord isk e Love k an den im id lertid p a a ta g e sig en vis B e ta lin g sp lig t ved den saa- k a ld te Bekræftelse a f Checks (K a p . I I I , § 25).

B ekræ ftelse sk e r ved , a t T ra ssa tb a n k e n giver C hecken en u n d e r­

sk re v e t P a a te g n in g , som k an fo rstaa s saaledes, a t C hecken vil blive b e ta lt (b ekræ ftes, certifieres, n o te re s, viseres el. lign.), eller ved a t den a n b rin g e r sin U n d e rsk rift p aa Checkens F o rsid e. V irkningen er, a t T ra s s a tb a n k e n e r fo rp lig tet til a t indfri Checken, hvis denne forevises til B etaling inden Udløbet a f Forevisningsfristen. E n videre- g aaen d e B e ta lin g sp lig t k an T ra ssa tb a n k e n ikke p a a ta g e sig. F o r­

skellen m ellem T ra ssa te n s F orpligtelse e fte r Chl § 25 og en V eksel­

a k c e p t er n avnlig, a t F orp lig telsen kun gæ lder in d e n fo r F orevis- n in g sfriste n .

R eglen i Chl § 25 e r ny. D en »Notering«, som v a r i B ru g fø r Chl 1932, m ed fø rte ingen tils v a re n d e F o rp lig telse, se herom f. E k s. S p.D . 1931 S. 142.

A t T ra s s a tb a n k e n n æ g te r a t b e k ræ fte en C heck, g iv er ik k e C heck in d e­

h a v ere n R e t til R egres. M en C h eck ejeren k an jo a ltid s tr a k s skaffe sig A d g an g til R egres ved a t forevise C hecken til B etalin g .

K ap . IV , §§ 26 og 27, g iv er R egler om Checkborgen (A val) og b e stem m er, a t A v al ik k e kan teg n e s a f T ra s s a tb a n k e n .

K a p . V h an d ler om Checkens Forevisning og Betaling.

Ifølge § 28.1° skal en Check betales ved Forevisning. Enhver Bestem­

melse, der strider herimod, anses som uskrevet. B estem m elsen kan

H. Ussing Kontrakter. 10

146 §2 2 .1 1 .

ikke om gaas ved a t »postdatere« C hecken, jfr. § 28.2°, h v o re fte r C hecken er b e ta lb a r ved F orevisningen, selv om den forevises til B e ta lin g førend den p aa Checken an g iv n e U dstedelsesdag. D et er d e rfo r risik a b e lt a t u d ste d e p o std a te re d e Checks, n a a r D æ kning ikke e r til S tede allerede fra U dstedelsen.

F o rev isn in g sfristen for Checks, d er er b e ta lb a re i D a n m a rk , jfr.

§ 63, e r 20 D age fra U dstedelsen, n a a r C hecken er u d s te d t h er i R iget eller i e t a n d e t eu ro p æ isk L an d eller i L an d e, d er græ nser til M iddelhavet, og 70 D age i a n d re T ilfæ lde, jfr. § 29.

F o r in d en la n d sk e C hecks V ed k o m m en d e e r F riste n læ ngere en d den, d e r e r fa s ts a t i In t.C h l. F riste rn e regnes fra den p aa C hecken a n fø rte U d ­ sted elsesd ag , de forlæ nges d e rfo r ved en P o s td a te rin g .

In d lev e rin g til e t Checkclearingkontor anses som F o rev isn in g til B etalin g , jfr. § 31. E t s a a d a n t K o n to r er o p r e tte t i N a tio n a lb a n k e n , se herom Helper 397 ff.

De v ig tig e R egler i Chl § § ,32 og 33 om Tilbagekaldelse a f Checks og om Trassentens Død m. m. o m ta les n d fr i § 2 4 .II.C .

R eglerne om Checkens B etaling i Chl §§ 34 og 36 s v a re r til V xl §§ 39 og 41, og Chl § 35 delvis til V xl § 40, m en Chl h a r ikke o p ta g e t en R egel om den b e ta len d e s Frigørelse sv a re n d e til V xl § 40.3°. I A lm indelighed vil m an dog s ik k e rt a n v e n d e tils v a re n d e G ru n d s æ tn in g e r, jfr. R e d ak tio n sk o m ite en s B e tæ n k n in g N r. 97.

U 1944.767 H n æ g ted e T ra s s a tb a n k e n R et til D æ k n in g i e t T ilfæ lde, h v o r en C heck v a r s tja a le t u n d e r P o stfo rsen d else til R e m itte n te n og blev h æ v e t a f T y v en , d er h a v d e fo rfalsk e t R e m itte n te n s N a v n . D om m en synes a t a n ta g e , a t B a n k en , n a a r R e m itte n te n s N a v n er fo rfalsk et, ik k e fa a r R et til D æ kning, m ed m in d re U d s te d e re n a f C hecken h a r u d v is t U ag tso m h ed . E fte r m in M ening k a n d e tte ialfald ik k e s tø tte s p a a en M o d sæ tn in g sslu tn in g fra R eglen i § 35 om a t T r a s s a tb a n k e n ikke er fo rp lig te t til a t forvisse sig om Æ g th e d e n a f E n d o sse n tern e s U n d e rsk rifte r, og d e t er m eget o m tv iste lig t, om F o rfa lsk n in g a f R e m itte n te n s N a v n ik k e b u rd e ligestilles m ed F o rfalsk ­ ning a f en E n d o s s a ta rs N a v n , jfr. herom o v fr § 15.11.

Særlige for Checks er R eglerne i K ap . VI om krydsede Checks.

De giver A dgang til a t form indske F aren for, a t Checks hæ ves a f u b ere ttig e d e P erso n er. M idlet d ertil er — e fte r Forbillede a f engelsk R e ts »crossing« — a t Checken fa a r P a a te g n in g om , a t den ku n m aa b etales til en B an k .

K ry d sn in g kan foretages a f T ra sse n te n og e n h v e r In d e h a v e r a f C hecken. D en fo reg aar sim p lest ved a t paaføre Checkens Forside to parallelle Streger. D e tte b e ty d e r d e t sam m e som , hvis d er im ellem S treg ern e s ta a r »Til Bank« el. lign.

§22.11.

147 V irkningen a f K ry d sn in g en er, a t T ra ssa tb a n k e n ku n m a a betale Checken til en a n d e n B a n k eller til en a f sine K u n d er. H vis K ryds- n in g sp aateg n in g en n æ v n e r N a v n e t paa en b e s te m t B a n k (»speciel K rydsning«), m a a T ra ssa tb a n k e n ku n b e ta le den til den n æ v n te B a n k eller, hvis d e tte er T ra ssa tb a n k e n selv, til en a f sine K under.

Dog k a n den B a n k , til h vilken Checken er k ry d se t, inkassere Checken gennem en an d e n B a n k .

E n B a n k m a a ku n erh v e rv e en k ry d se t Check fra (eller inkassere den for) en a f sine K u n d e r eller en an d e n B a n k .

Speciel K ry d s n in g fo rek o m m er k u n s jæ ld en t her i L a n d e t, se U 1929.885 (R esp. 15 M a rts 1928). O m æ ldre R e ts R egler se U 1928.973 og B.313 (H u r w itz), S H T 1924.411.

B o rtse t h erfra m ed fø rer K ry d sn in g en ingen B egræ nsning i Checkens O v erd rag elig h ed . Reglen i Chl § 21 k an d erfo r m edføre, a t C heckejerens R e t g a a r ta b t . H v o r d e t er sk e t, n y tte r d e t ikke U d sted eren a t tilb a g e k a ld e C hecken, da E rh v e rv eren u n d e r Regres- søgsm aal vil faa T ra sse n te n d ø m t til a t b etale B eløbet.

Se h erv ed U 1939.634, d e r fa n d t g ro v U ag tso m h ed u d v is t a f E rh v e rv e re n . H v is en C heck, som e r u d s te d t i U d la n d e t, tv æ rso v e r F o rsid en b æ rer P a a te g n in g e n : »kun til A freg n in g« (»nur z u r V errechnung«) eller tilsv a re n d e U d try k , an ses den som en k ry d s e t C heck. D enne B estem m else a fv ig e r fra In t.C h l.

Regresreglerne findes i K ap . V II . In d eh a v eren a f en Check k an iv æ rk sæ tte R egres im od E n d o sse n tern e, T ra sse n ten og de an d re C heckskyldnere, s a a fre m t C hecken ved re ttid ig F o revisning ikke betales, og sa a fre m t N æ gtelse a f B etaling er g o d tg jo rt: 1) en ten ved en offentlig A k t (P ro te s t), 2) eller ved en a f T ra ssa tb a n k e n d a te r e t E rk læ rin g p aa Checken m ed A ngivelse a f F orevisnings- dagen, 3) eller ved en d a te r e t E rk læ rin g fra e t C heck clearin g k o n to r

(S

40).

P r o te s t (eller den E rk læ rin g , d e r træ d e r i S te d e t) skal o p tag e s ind en U d lø b e t a f F o re v isn in g sfristen , jfr. om d en n e § 29, d er e r o m ta lt ovfr.

S a a fre m t F o rev isn in g fin d e r S ted p aa F o re v isn in g sfristen s sid ste D ag, k an P ro te s te n o p tag e s den følgende Søgnedag (§ 41). O m N o tifik a tio n og om C hecks m ed P a a te g n in g »uden P ro test« g iv er §§ 42— 43 R egler, d e r sv a re r til V x l’s. M ed H e n sy n til R e g res k ra v e ts O m fan g m æ rkes, a t den regres- p lig tig e ik k e skal b e ta le P ro v isio n (§§ 45— 46). § 48 g iv er om v is m ajor- T ilfæ lde en lignende R egel som Vxl § 54. Dog bereg n es F riste n n o g et a n d e r­

ledes.

10*

148

§22.11.

K ap . V I I I om D u p lika ter a f C hecks b e stem m er i § 49, a t e n h v e r C heck, som ik k e ly d e r p a a B e ta lin g til Ih æ n d e h av e ren , og som er b e ta lb a r u d e n fo r R ig et, k a n u d ste d es i flere ligely d en d e E k se m p la re r.

K ra v ifølge en C heck foræ ldes (K a p . X ) i 6 M aan ed er. D e tte g æ ld er ogsaa K ra v e t m od d en T ra s s a tb a n k , d e r h a r b e k ræ fte t C hecken, m en d e tte K ra v fa ld e r e fte r § 25 b o rt allered e ved F o re v isn in g sfristen s U dløb, h v is F o re ­ visn in g ik k e e r sk e t. F riste n regnes, hvis C h eck in d eh av eren re js e r K ra v , fra den D ag, F o re v isn in g sfristen u d lø b . D re jer d e t sig om en in d lø sen d e C heck­

sk y ld n e rs R e g resk ra v , regnes F riste n fra den D ag, d a h a n in d lø ste C hecken, eller d a F o ræ ld elsen blev a f b ru d t o v erfo r h am (§ 52).

B la n d t de »Almindelige Bestem m elser« i K ap . X I er o p ta g e t en Regel om B erigelseskrav e fte r C h eck retten s B o rtfa ld , se § 57. Den s v a re r til V xl § 74, m en tilfø je r, a t U d ste d eren anses b erig et m ed den S um , Checken lød p aa , hvis ikke a n d e t gøres a n ta g e lig t. H eller ikke den n e Regel e r in te rn a tio n a l.

Se til den U 1927.172, d e r a n g a a r d en tils v a re n d e æ ldre B estem m else.

I § 55.2° e r d er in d lø b e t en F ejl, id e t O rd e t »ikke« sk u ld e v æ re u d e la d t, se B ek 227 31 A u g u s t 1932.

K ap . X I I in d eh o ld e r R egler om » F o rh o ld et til u d e n la n d sk Lov«. K ap.

X I I I h a n d le r om » P ro te st m . v.« I § 67 fa stsla a s d e t u d try k k e lig , a t C hecks e r ste m p e lfri, og d e t selv om de b ek ræ ftes. § 68 o p h æ v e r C hecklov a f 1897.

§ 23.

Andre Pengeanvisninger.

I. I F o rre tn in g sliv e t bruges ikke sjæ ld en t A nvisninger, d er h v e r­

ken e r V eksler eller Checks. Ved sa a d a n n e A n visninger an v e n d e r m a n ikke V ek se lretten s B enæ vnelser for de d eltag e n d e P ersoner.

D en, d er u d ste d e r A nvisningen, kaldes A nviseren eller A ssignanten.

D en, A nm odningen om a t yde re tte s til, kaldes A ssignatus, og den, til hvem Y delsen ifølge A nvisningen skal ske, kaldes A ssig n a ta r eller A nvisningsm odtager.

L ovgivningen indeholder ikke R egler om A nvisninger i A lm inde­

lighed. In d en de alm indelige G ru n d sæ tn in g e r om A nvisninger be­

han d les (§ 24), skal d e t i T ilslu tn in g til F rem stillingen a f R eglerne om V eksler og Checks undersøges, om nogle a f R eglerne ikke kan

§23 .1 . 149 overføres p a a an d re P en g ean v isn in g er og nav n lig p aa den s a a k a ld te almindelige (merkantile) Pengeanvisning, h v orved fo rstaa s en P en g e­

an v isn in g , d er in d eh o ld er en B e ta lin g sa n m o d n in g a f sam m e u b e tin ­ gede og k lare In d h o ld som en tra s s e re t V eksel, m en h v erk e n er en Veksel eller Check.

I I. Akceptantens Forpligtelse.

N a a r d e r e r te g n e t A k ce p t p aa en alm in d elig P engean v isn in g , er d e t k la rt, a t A nvisningen er e t Gældsbrev udstedt a f Akceptanten.

A nvisningen bliv er d e rfo r u n d e rg iv e t G æ ldsbrevslovens R egler, m en i e t v ist O m fang k a n d er blive T ale om a t ov erfø re V eksel- og Check- regler p a a den.

F orfaldstiden b ero r i fø rste R æ kke p a a A n v isn in g en s In d h o ld . D e fra V e k se lre tte n k e n d te U d try k , f. E ks. »ved Sigt«, »efter Sigt«, m aa fo rsta as p aa sam m e M aade som i V eksler. H v is A nvisn in g en in te t in d eh o ld e r om B e ta lin g s tid e n , m aa den v æ re b e ta lb a r ved F o rev isn in g en , jfr. V xl § 2.2°.

L igeledes m aa m an i A lm indelighed a n a lo g t a n v e n d e V eksellovens R egler om F o rs ta a else n a f a n d re U d try k , f. E k s. V xl § 36, § 41.4°.

A fgørende B e ty d n in g for A k c e p ta n te n s S tilling h a r d e t, om den akcepterede A n visn in g er et Om sætningspapir. D a den a k c ep tered e A n v isning e r e t G æ ldsbrev, følger d e t a f Gbl § 11, a t den e r e t O m sæ tningsgæ ldsbrev, naar den lyder p a a Betaling til Ih æ n d e­

h av e ren eller »til N . N . eller Ordre«. — Bn a k c e p te re t Ih æ n d e h a v e r­

an v isn in g vil iø v rig t væ re i S trid m ed S tem pellovens § 32. — P a a den an d e n Side m a a d e t an tag e s, a t den alm indelige A n v isning ikke er e t O m sæ tn in g sp a p ir, hvis den ly d e r p a a N av n uden O rd rek lau su l.

E n A nvisning, d e r e t e t O m sæ tningsgæ ldsbrev, er S k y ld n eren kun forpligtet til at betale mod Udlevering a f A nvisningen, jfr. Gbl

§ 21.1°, V xl § 39 og Chl § 34. Men sam m e Regel m a a v is tn o k gælde om a n d re alm indelige P en g ean v isn in g er. De m aa a n ta g e s a t v æ re

»Indløsningspapirer« i den n e F o rsta n d , jfr. A im .Del § 31.11.

Om L egitim ationen v ed V eksler og C hecks er d e r g iv e t sæ rlige R egler i V xl § 16.1°, jfr. § 40.3°, og Chl § 19, jfr. § 35, se herom o v fr § 15.11, § 22.11.

P a a a lm in d elig e P en g e an v isn in g er m ed O rd rek lau su l m aa Gbl § 13 a n v e n d e s d ire k te , hvis de er a k c e p te re t, og ellers an alo g t. D e tte giv er i a lt v æ se n tlig t sam m e R e s u lta t som en A nalogi fra V xl. Men B estem m elsen om , a t ud- s trø g n e E n d o sse m e n te r b e tra g te s som u sk re v n e, k a n fo rm en tlig ik k e o v e r­

føres p a a P e n g e an v isn in g er i A lm indelighed. A lm indelige P e n g e a n v isn in g e r u d en O rd re k la u su l sk a b e r L eg itim atio n for R e m itte n te n , n a a r h a n h a r

150 §23.11.

A n v isn in g en i H æ n d e, m en p a a sen ere E rh v e rv e re k an m an n æ p p e ov erfø re d e sæ rlige L eg itim atio n sre g le r for O m sæ tn in g sp a p ire r.

F ra æ ldre P ra k sis k a n n æ v n es U 1868.446 om falsk K v itte rin g p a a en P e n g e an v isn in g m ed O rd re k la u su l. Se frem deles om falsk T r a n s p o rt n o rsk D om i T fR 1928.160 ( N R t 1923.11.251).

Om Tab a f Rettigheder o v e r og Indsigelser m od alm in d elig e P e n g e an v is­

n in g er g æ ld er R eglerne i G bl K ap . 2 og 3, ik k e de sæ rlige R egler i Vxl og Chl.

Ved V eksler og C hecks m aa A ssignataren (R e m itte n te n ) k u n n e p a a ­ b e raa b e sig Vxl § 17 og Chl § 22, jfr. fo ran S. 113. Og ved a n d re A nv is­

n in g er, d er er O m sæ tn in g sp a p ire r, m aa h an v istn o k p aa tilsv a re n d e M aade sid estilles m ed en O m sæ tn in g se rh v erv e r, saaled es a t h an k an p a a b e ra a b e sig G bl § 15.

I I I . Regres mod Anviseren?

Ved V eksler og C hecks k an F o rd rin g sh a v eren , n a a r D ishonorering e r g o d tg jo rt paa b e s te m te M aader, k ræ ve B e ta lin g a f T ra sse n te n i K ra ft a f selve D o k u m e n te t, se V xl §§ 43 ff, Chl §§ 40 ff. D erim od e r d e t ikke helt klart, om Udgivelse a f en alm indelig Pengeanvisning gør A nviseren ansvarlig fo r Honoreringen.

Saalæ nge A nvisningen e r p aa A ssig n ataren s H a a n d , h a r d e t ikke s to r p ra k tis k B e ty d n in g , om h an k an gennem føre Regres blot ved a t paaberaabe sig A nvisningen og Dishonoreringen. I m ange Tilfæ lde vil A ssig n ataren nem lig k u n n e afk ræ v e A nviseren B eløbet i K ra ft a f den A ftale, han h a r in d g a a e t m ed h am , da h an fik A nvisningen o v erle v eret. Som d e t næ rm ere udvikles n d fr i § 24, kan denne A ftale g aa ud p aa, a t A ssig n ataren sk al hæ ve den a n v iste Y delse for A nviseren og afregne den m ed h am (Inkassoanvisning). Men A ftalen kan ogsaa gaa ud p aa , a t A ssig n ataren se lv skal beholde den a n v iste Y delse, f.E k s . til D æ kning a f en F o rd rin g p aa A nviseren eller som L aan fra A nviseren. I den n e sid ste G ru p p e Tilfæ lde vil A ssig n ataren , n a a r h an ikke fa a r A nvisningen h o n o reret, i K ra ft a f sin A ftale m ed eller sit tidligere R etsforhold til A nviseren som Regel k u n n e kræ ve A nvisningens Beløb a f A nviseren. D et k an d erfo r siges a t væ re R eglen, a t han k a n kræ ve B eløbet a f A nviseren, u n d ta g e n hv o r A nvisningen v a r o v erg iv e t h am i Inkassoøjem ed. E n Regel om , a t R egres kan s tø tte s p aa selve A nvisningen, b e ty d e r derfor i H ovedsagen blo t, a t A ssig n ataren fritages for a t oplyse M ellem ­ v æ ren d e ts K a ra k te r, og a t A nviseren faa r B e visbyrden for, a t A nvisningen k u n skulde tje n e til Inkasso.

§23.111 151 I B e tra g tn in g h e ra f an to g Ju l. Lassen, a t m an m a a tte a n e rk en d e R e g re sre tte n , id et d e t e fte r h an s M ening v a r d e t norm ale, a t den alm indelige P en g ean v isn in g blev b ru g t som V ekselsurrogat og ikke blot til In k asso . Og en k e lte æ ldre D om m e er g aa e t i sam m e R e tn in g .

Se U 1887.47 (63), 1868.446. — U 1879.1200 sy n es dog a t n æ g te R egres m od en A n v iser, d e r h a v d e tilb a g e k a ld t A n v isn in g en , jfr. o gsaa U 1898.146.

H vis d e tte v a r r ig tig t paa Lassens T id, synes d e t ialfald nu a t væ re d e t alm indelige, a t A nvisninger kun b e n y tte s som M iddel til Inkasso. D erfor b ø r m a n form entlig ikke anerkende en egentlig Regres­

ret u d elu k k en d e s tø t t e t p aa A nvisningen i F orbindelse m ed B evis for, a t den ikke e r in d friet re ttid ig , m en A ssig n ataren m aa s tø tte s it ev en tu elle K ra v p aa d e t R etsfo rh o ld , d er m edfører O vergivelse a f A nvisningen.

Selv om m an m ed L assen vilde a n ta g e , a t A ssig n ata ren h a r R eg resret, h a r h an næ ppe — som en V ekselejer — R e t til Regres, blot fo r d i A ssig n a tu s nægter A kcep t. Ved S ig tan v isn in g e r er d er ingen T ra n g til R egres for m an g ­ lende A k c ep t. H e rm ed ste m m e r d e t, a t Chl ikke h jem ler R egres p a a G rund a f m an g len d e B ek ræ ftelse. Og ved a n d re alm in d elig e P e n g e an v isn in g er er d er n æ p p e d a n n e t nogen S æ d v an e om R egres for m an g len d e A k cep t.

U d fra sin O p fa tte ls e, a t A nviseren v a r reg resp lig tig , a n to g J u l. Lassen, a t o gsaa d en u a k c e p te re d e P e n g e an v isn in g v a r e t n e g o tia b e lt G æ ldsbrev.

D enne L æ re h a r jeg allered e tid lig ere ta g e t A fsta n d fra. N a a r m an a n ta g e r, a t A n v iseren ikke e.r reg resp lig tig , b liv er d et um ulig t at betragte den uakcep­

terede A n v isn in g som et O m sæ tningspapir, og d e t k a n ik k e gøre nogen Forskel, a t den e r fo rsy n e t m ed O rd re k la u su l.

L assens O p fa tte ls e fu lg te V in d in g K ruse E je n d o m s re tte n l.U d g . 1324. Se d erim o d Evaldsen S p.D . 252 ff og m ine U d v ik lin g e r i S p.D . 1931.137. D er v a r p aa L assens T id n æ p p e d a n n e t nogen b in d en d e S æ d v an e for N egotia- b ilite t. Med L assens L æ re s te m m e r vel U 1868.446 (450), m en de faa D om m e fra senere T id g a a r im od den, se U 1883.1142, 1898.146, jfr. ogsaa 1879.1200.

P ra k sis k an d e rfo r ikke b e tra g te s som fæ stn e t. A fgørende er im id lertid , jfr. A lm .D el 329, a t den alm indelige O p fa tte ls e i F o rre tn in g s v erd e n en n u tild a g s fo rm en tlig ik k e reg n er u a k ce p te re d e A n v isn in g er for O m sæ tn in g s- p a p ire r. Gbl giv er ingen G ru n d til a t in d ta g e e t a n d e t S ta n d p u n k t.

IV. Endossenternes S tilling.

N a a r alm indelige P en g ea n v isn in g er ov erd rag es ved E n d o ssem en t, o p s ta a r d e t Spørgsm aal, om Endossenten bliver regrespligtig. Lassen a n to g d e t for h je m le t ved R e tssæ d v an e , a t alle E n d o sse n te r v a r regrespligtige, a t deres F o rp lig telser v a r negotiable, og a t A

In document ENKELTE KONTRAKTER SPECIEL DEL DANSK OBLIGATIONSRET (Sider 161-174)