D A N S K
O B L I G A T I O N S R E T
SPECIEL DEL
AF
H E N R Y U S S I N G
I I .
ENKELTE KONTRAKTER
A N D E N U D G A V E
G . E. C . G A D S F O R L A G - K Ø B E N H A V N M C M X L V I
H E N R Y U S S I N G
E N K E L T E
K O N T R A K T E R
A N D E N U D G A V E
G . E. C . G A D S F O R L A G - K Ø B E N H A V N
M C M X I. V I
F R . B A G C E S K C L . H O F B O G T R Y K K E R I K Ø B E N H A V N
A F F O R O R D T I L F Ø R S T E U D G A V E
B
ogen er fø rst og fre m m e st b e s te m t til B ru g v ed U n iv ersite te t . N av n lig p a a O m ra a d e r, h v o r d e r ikke findes a n d re u dførligere F re m stillin g e r, er d e r dog m e d ta g e t ad sk illig t m ere end d e t, som S tu d e n te rn e for T id e n sk a l læ se. F ra m in e sid ste B e arb ejd else r a f J u l. L assens L æ rebog er h e n te t en v æ sen tlig Del a f S to ffe t i A fs n itte t om S ik rin g sk o n tra k te rn e og i § 53. S ty k k e t om F o rsik rin g s a fta le r er dog o m a rb e jd e t og u d v id e t s tæ rk t. I de a n d re s tø rre A fsn it er F rem stillin g en n y , m en sp re d te S m a a sty k k e r fra J u l. L assens Bog er ta g e t m ed.
F O R O R D T I L A N D E N U D G A V E
I d en n e U d g av e e r d e r ta g e t H en sy n til n y L ovgiv n in g , R e ts
p rak sis og L itte r a tu r . D et h a r m ed fort F ornyelse a f § 9 om R e n te lovgivningen s a m t a f § 4 om H u slejelo v g iv n in g en , h v o r F re m stillin g en sa m tid ig er g jo rt n o g et fyldigere. Iø v rig t er S y ste m e t i
§ 2 b le v e t æ n d re t, og § 53 om cond ictio in d e b iti er o m a rb e jd e t.
S tu d . ju r . F rø k e n Ellen Baadsgaard h a r g iv e t m ig u d m æ rk e t H jæ lp ved K o rrek tu rlæ sn in g e n .
O rd ru p i J u li 1946.
H E N R Y U S S IN G .
I N D H O L D
S id e ta lle n e er a n fø rt i P a re n te s.
T ingsleje. § § 1—5.
§ 1. Begreb. Inddelinger. (1— 4) I. B egreb og A fg ræ n sn in g (1).
II. L ejea ftalen s S æ rp ræ g (2).
I I I . F orsk ellig e A rte r a f L eje (4).
§ 2. A lm in d elig e Regler om Tingsleje. (5— 27)
1. L e jea ftalen (5— 8). A. H v o rle d es P a rte rn e b in d es (5). B. L eje
ren s R e ts v æ rn o v e rfo r T re d ie m a n d (5).
I I . U d lejeren s Y delse (8— 11). A. V ed L ejem a ale ts B eg y n d else (8).
B. L ejetid en ig en n em (8).
I I I . L ejere n s Y delse (11— 12). A. L ejev e d e rla g et (11). B. Y d elser v e d rø re n d e d e t lejed e (12).
IV . L ejeren s R a a d ig h e d o v e r d e t lejede. F re m le je (12).
V. M isligholdelse fra U d lejeren s Side (15— 20). 1. F a re n for L eje
g e n sta n d e n (15). 2. Ik k e-E rlæ g g else (16). 3. M angler (17). 4. V a n h jem m el (19). 5. A n te c ip e re t M isligholdelse (20).
V I. L ejeren s M isligholdelse og F o rd rin g sh a v e rm o ra (20— 24).
A. M isligholdelse (20). B. L ejeren s In so lv e n s (21). C. F o rd rin g s
h a v e rm o ra (22).
V II. O v erd rag else a f d e t lejede (24).
V I I I . L ejefo rh o ld e ts O p h ø r (25— 27). A. T id s b eg ræ n s n in g og O p sigelse (25). B. Sæ rlige O m stæ n d ig h e d e r (26).
IX . Sæ rlige R e ts m id le r (27). 1. In d - og U d s æ tte ls e s fo rre tn in g (27).
2. K o n k u rs p riv ile g iu m (27). 3. Ingen R e t o v e r L ejeren s E je n d ele (27).
§ 3. Lejerens K o n k u rs. (28— 32) I. R eglen i K L § 17 (28).
II. T ilfæ ld e, d e r fa ld e r u d e n fo r K L § 17 (30).
I I I . G æ ld sfrag aaelse (31).
§ 4. H uslejelovgivningen. (32— 41) I. In d led n in g . F o rh isto rie (32).
I I . L ejelo v en a f 1937 (33—39). A. L o v g iv n in g en e fte r 1937 (33).
B. L ejelo v en s alm in d elig e R egler om K o n tra k tfo rh o ld e t, L o v
V I I I
b e k en d tg ø relse N r. 266 1943 (34). C. M id lertid ig e S æ rre g ler for tid lig e re u d lejed e B o lig er og L o k aler (38).
I I I . B e sk y tte ls e a f E rh v e rv s v irk s o m h e d e r i le je t E je n d o m (39).
§ 5. F orpagtning a f Landejendom m e og andre B rugsforhold p a a Landet.
(41— 49)
I. A lm in d elig F o rp a g tn in g a f L a n d e je n d o m m e (42).
I I . F æ ste (45).
I I I . B ru g a f H u se p a a L a n d e t (45— 48). A. H u s m a n d s b ru g (46).
B . A n d re H u se og A rb e jd erb o lig e r p a a L a n d e t (47). C. T je n e s te h u se og visse A rb e jd e rh u se (48).
IV . S u p erficiæ re F æ ste- og L ejefo rh o ld (48).
§ 6. L a a n til B rug. (49— 50)
§ 7. L a a n til E je. D epositum irreguläre. (50— 61) I. B eg reb ern e (50).
I I . A n v en d elsen a f P e n g e la a n (51).
I I I . O ffen tlig R eg u lerin g (53).
IV . L a a n e k o n tra k te n (54).
V . F o rh o ld e t e fte r a t L a a n e t er y d e t (55— 60). I. L a a n ta g e re n s Y d else (55). 2. T ilb a g e b e ta lin g s tid e n (56). 3. L aa n g iv e rs R e t til a t k ræ v e L a a n e t tilb a g e før T id e n (57). 4. L a a n ta g e rs A d g a n g til a t frigøre sig (59). 5. A n d re S p ø rg sm aal (60).
V I. D e p o situ m irreg u läre (60).
§ 8. K ontraktm æ ssige Gældsforpligtelser og K red itg ivn in g iøvrigt. K onto
k u ra n t. (62— 71) I. In d le d n in g (62).
I I . S tifte lse og G ru n d la g (62— 65). 1. K re d itg iv n in g e n og d e for G æ lden u d s te d te D o k u m e n te r (62). 2. R eg n in g er (62). 3. K o n to k u ra n to p g ø re ls e r (64).
I I I . F o rp lig te lse n s In d h o ld (65).
IV . K re d ita a b n in g s k o n tra k te n (67).
V . K o n to k u r a n ta f ta le n (68).
§ 9. Ufravigelige Lovregler om Rente. (71— 82) I. In d led e n d e O v e rsig t (71).
I I . R en te lo v en a f 1942 (73— 81). A. O v ersig t (73). B . O m ra a d e t for R en te reg le rn e i §§ 1 og 2 (73). C. R eglen om rim elig R e n te (75— 77). 1. In d h o ld e t a f R eglen i § 1 (75). 2. R e ts v irk n in g e n (76).
D. S æ rregler om L aa n til U n d e rk u rs (77— 81). 1. In d h o ld e t a f H o v ed reglen i § 2 (77). 2. S æ rreglen om L aa n , d e r fo rfald er v ed E je rsk ifte (79). 3. L aa n m ed a n d re B eg ræ n sn in g er i U o psigeligheden (80).
4. U n d ta g else for visse L a a n a f o ffen tlig e M idler (81). 5. R e ts
I X v irk n in g e n a f O v e rtræ d else (81). 6. S tillin g en n a a r G æ ld sb rev et o v e rd ra g e s (81).
I I I . S tillin g en u d e n fo r R e n te lo v en s O m ra ad e (81).
§ 10. Gældsbrevsforpligtelser. (82— 90)
I. G æ ldsbreve. G æ ld sb rev slo v en (82—85). A. H v a d e t G æ ldsbrev og en A n v isn in g e r (82). B. G æ ld sb rev ets G ru n d la g (83). C. G æ lds
brev slo v en og sæ rlig d en s § 8 og § 1 (83). D. F o rd ele fo r K re d ito r ved a t h av e G æ ld sb rev (84).
I I . T y p isk e G æ ld sb re v sk la u su ler (85— 86). 1. L ø b ed ag e (85). 2. For- fa ld s k la u su le r (86).
I I I . Sæ rlige A rte r a f G æ ldsbreve (86— 90). 1. S p a re k asseb ø g e r og B a n k b ø g er (86). 2. M assegæ ldsbreve (87). 3. P a rtia lo b lig a tio n e r (89).
Veksler. § § 11—21.
§ 1 1 . Veksler. Indled n in g . (91— 101) I. K a r a k te r is tik (91).
II. H isto rie (91).
I I I . V ekslers B ru g i N u tid e n (92).
IV . V eksello v g iv n in g en (94).
V. V ek selfo rm u larer, P e rso n b e n æ v n e lser m. m. (96).
V I. V ekselloven o rd n e r ik k e a lt (100).
§ 12. V ekselforpligtelsernes Sæ rpræ g og Stiftelse. (101— 104) I. S æ reg en h ed er ved V e k selfo rp lig telser (101).
I I . A lm indelige R egler om V ek selfo rp lig telsern es S tifte lse (103).
Den trukne Veksel. § § 13—20.
§ 13. D en tru kn e Veksel. (104— 106) I. F o rsk el fra egne V ek sler (104).
I I . V ekslens F o rm (104).
§ 14. Overdragelse a f Veksler og anden Retsoverførelse. (106— 115)
I. V ek selretlig e O v erd rag elser (106— 114). A. D e alm in d elig e R egler (106— 113). 1. F re m g an g sm a ad e n (106). 2. R e ts v irk n in g e rn e (108).
3. Sæ rlig om L e g itim a tio n (110). 4. O m E k s s tin k tio n a f R e ttig h e d e r (110) og 5. a f In d sig elser (111). B. A d g an g en til a t frav ig e de al
m indelige R eg ler (113). C. Sæ rregel om E fte re n d o s se m e n t (114).
D. P ro k u ra e n d o s se m e n t (114). E. P a n te e n d o ss e m e n t (114).
I I . O verførelse a f R e t o v e r V eksler p a a a n d e n M aade (114).
§ 15. A kcepten og den d era f følgende Forpligtelse. (115— 120) I. A k c ep te n (115).
II. A k c e p ta n te n s F o rp lig telse. V e k se lk ra v e ts n o rm ale In d h o ld (116).
X
§ 16. Regres m od T rassent og Endossenter. (120— 127)
I. D e o p rin d elig e R eg resb etin g elser (120— 124). A. R eg resg ru n d en e.
V xl § 43 (120). B. N æ rm ere B etin g elser (121). C. R e g res k ra v e ts In d h o ld (123).
I I . P ræ ju d ice rin g ved Ik k e -Ia g tta g e ls e a f V ek selom gangen (124).
I I I . N o tifik a tio n (126).
IV . O m F oræ ldelse og B erig elsesk rav hen v ises til § 20 (127).
§ 17. A va l. Intervention. (127— 131) I. A val eller V ekselborgen (127).
I I . T red iem a n d s A k c ep t og B e ta lin g for en V ek selsk y ld n er ( I n te r v e n tio n ). N ø d sad resse (128— 131). A. I n te rv e n tio n i A lm indelighed.
N ø d sad resse (128). B. In te rv e n tio n ved A k c ep t (Æ re sa k ce p t) (129).
C. In te rv e n tio n s b e ta lin g (Æ re sb e ta lin g ) (130).
§ 18. Vekselduplikater og Vekselkopier. (131 — 133) I. D u p lik a te r (131).
I I . K o p ie r (132).
§ 19. Forældelse a f Vekselkrav. (133— 134)
§ 20. Berigelseskravet efter V xl § 74. (134— 140)
I. R eglen i § 74 og H o v e d s y n s p u n k te t for F o rto lk n in g e n (134).
II. H v e m K ra v e t h av es im od (136— 139). A. H o v ed reg len (136).
B. M edfører den d æ k n in g sp lig tig es Inso lv en s, a t K ra v e t h av es mod a n d r e ? (137).
I I I . K ra v e ts O m fan g (139).
IV . K ra v e ts B o rtfald (139).
§ 2 1 . E gne Veksler. (141)
§ 22. Checks. (142— 148) I. In d le d n in g (142).
I I . C hecklovens n æ rm ere In d h o ld (143).
§ 23. A n d re P engeanvisninger. (148— 153)
I. In d led n in g . D en alm in d elig e P e n g e an v isn in g (149).
II. A k c e p ta n te n s F o rp lig telse, d e ru n d e r, om den a k c e p te re d e A n v isn in g er e t O m sæ tn in g sp a p ir (149).
I I I . R egres m od A n v ise ren ? O m en u a k c e p te re t A n v isn in g e r nego- tia b e l (150).
IV . E n d o sse n tern e s S tillin g (151).
V . S te m p lin g (152).
V I. Sæ rlige A rte r a f P en g e an v isn in g er (153).
X I
§ 24. A lm in d elig e Regler om A n visn in g e r. (153— 174)
I. In d led n in g . D e s a m m e n s a tte F o rh o ld (153— 156). A. A nv iseren s d o b b e lte F o rm a a l (154). B. A n v isn in g en s d o b b e lte V irk n in g (155).
C. C a u sa fo rh o ld e t (155).
I I . R e ts fo rh o ld e t m ellem A n v ise r og A ssig n atu s (156— 164). A. H o- n o re rin g s p lig t? (156). B. R e ts fo rh o ld e t iø v rig t. A n v isn in g en s V irk ning (158). C. B etin g elser for D æ k n in g sk ra v e t (159— 164). 1. A t A n v isn in g en følges (159). 2. A n v isn in g en s G yldighed (160). 3. Om K ra v e t u d elu k k es ved A n v iseren s T ilb ag ek ald else (161). 4. eller ved h a n s B e ta lin g s sta n d s n in g (162). 5. eller h an s D ød, U m yndiggørelse, F a llit (163).
I I I . F o rh o ld e t m ellem A n v iser og A s sig n ata r (164— 168). A. V irk n in g en a f A n v isn in g en s O vergivelse i A lm indelighed (161). B. Særlig om In k a sso a n v isn in g e r (165). C. A n d re A n v isn in g e r (165— 168).
1. T ilb a g ek a ld e lse og a n d e t O p h ø r a f B e n y tte ls e s re tte n (165).
2. D ilig en sp lig t (166). 3. F o rh o ld e t ved D ish o n o rerin g (167).
4. Y d elsen b e h an d les som Y delse fra A n v iseren (167).
IV . R e ts fo rh o ld e t m ellem A s sig n a ta r og A ssig n atu s (168— 172).
A. A ssig n ate n s F o rp lig telse ved A k cep t (168). B. H a n s F o rp lig telse u d en A k c e p t? (169). C. D en a b s tr a k te K a r a k te r a f A ssig n aten s Y delse eller B eta lin g slø fte (170). D. Sæ rlig om falske A n v isn in g er (171).
V. O v erd rag else a f A n v isn in g er. Sæ rlig om F o rh o ld e t ved In d frielse a f en falsk A n v isn in g (172).
V I. K o n s tru k tio n (173).
Sikringskontrakter. § § 25—41.
§ 25. Oversigt over Sikrin g sko n tra ktern e. (174)
Kaution eller Forløfte. § § 26—32.
§ 26. Kautionsbegrebet. K a u tio n fo r et ugyldigt Hovedforhold. (175— 178) I. K a u tio n s b e g re b e t i d a n sk L o v g iv n in g og i U d la n d e t. O m ra a d e t fo r M yndig h ed slo v § 48. T erm in o lo g i (175).
II. O m en K a u tio n is t e r b u n d e t, n a a r H o v e d m a n d e n ik k e v a r fo rp lig te t (176).
§ 27. K a u tionsforpligtelsens Stiftelse. Fortolkning. (178— 181)
I. K a u tio n s fo rp lig telse n s S tifte lse (178— 179). 1. L ø fte til K re d ito r (178). 2. L ø fte til H o v e d m an d e n (179).
II. P rin c ip p e r for F o rto lk n in g a f K a u tio n s lø fte t og for F a stsæ tte lse a f d e k la ra to ris k e R e tsreg ler om K a u tio n (179).
§ 28. K autionsforpligtelsens Indhold. (181— 187) I. In d led n in g (181).
X I I
I I . H v o rv id t K a u tio n is te n s A n s v a r e r su b s id iæ rt (182— 183).
A. D en sim ple K a u tio n is ts F o rp lig telse (182). B. I h v ilk e T ilfæ lde A n s v a re t er s u b s id iæ rt (182).
I I I . In d e sta a e lse n s G e n sta n d (183).
IV . H v ilk e F o rp lig te lse r In d e staa else n a ffø d e r for K a u tio n is te n (184— 187). A. O m fa n g et a f K a u tio n is te n s F o rp lig telse og Y delsens A rt (184). B. F o rfa ld stid e n (185). C. Sæ rlig om K a u tio n m ed b e g ræ n se t A n s v a r (185). D. T a b s k a u tio n (183).
§ 29. Retsforholdet m ellem H ovedm anden og K a u tio n isten . (187— 193) I. R e ts fo rh o ld e t in d en K a u tio n is te n fy ld estg ø r K re d ito r (187).
II. K a u tio n is te n s R eg resret. A lm indelige B e m æ rk n in g e r (189).
I I I . R e g re s re tte n v ed K a u tio n u d en A ftale m ed H o v e d m a n d e n (190).
IV . R e g re s re tte n ved K a u tio n ifølge A fta le m ed H o v e d m an d e n (191— 193). A. F o rh o ld e t, h v o r B etin g elsern e for In d træ d e n i K re d ito rs R e t m an g le r (192). B. H v o r de foreligger (192).
V. B eg ræ n sn in g er i R e g re s re tte n , h v o r den sik re d e F o rd rin g k u n d elv is e r in d frie t (193).
V I. R e g re s k ra v e ts B o rtfa ld (193).
§ 30. K a u tionsforpligtelsens Ophør. (193— 203) I. In d le d n in g . T id s b e s te m m e ls e r (193).
I I . O m K a u tio n s fo rp lig telse n k a n b e sta a , e fte r a t H o v ed fo rp lig telsen e r o p h ø rt (194— 197). A. Som H o v ed reg el ik k e (194). B. U n d ta g e ls e r (195). C. U gyldige O p h ø rs a k te r (196). D. D elvis O p h ø r (197).
I I I . A fta le om F o ra n d rin g a f H o v e d fo rh o ld e t, d e ru n d e r H e n s ta n d til H o v e d m a n d e n (197).
IV . F o rd rin g sh a v e re n s D ilig en sp lig t (200— 203). A. In d led n in g (200).
B. K re d ito rs F o rsø m m else i H o v e d fo rh o ld e t (200— 203). 1. H a n s F re m k ald else a f S ik rin g sb eg iv en h ed en . S v ig ten d e K o n tro l ved T je n e s te k a u tio n (200). 2. F o rrin g else a f D æ k n in g su d sig te rn e (201 — 203). a. K re d ito rs T a b a f F o rtrin s- og S ik k e rh e d s re ttig h e d e r (201).
b. K re d ito rs T ø v en m ed a t in d d riv e F o rd rin g e n (202). C. O m K re d ito r skal give K a u tio n is te n U n d e rre tn in g om M isligholdelse (203).
1. V ed L aa n i B a n k e r og S p a re k ass er (203). 2. A n d re T ilfæ lde (203).
§ 3 1 . Flere K a u tio n ister. (204— 207)
I. H o v ed reg len om S a m k a u tio n is te rs A n s v ar (204).
I I . R e ts fo rh o ld e t m ellem S a m k a u tio n is te rn e (205).
I I I . K a u tio n is te r, d e r ikke e r S a m k a u tio n is te r (206).
IV . K a u tio n is te r m ed b eg ræ n set A n s v ar (206— 207). A. D eres F o rp lig te lse o v e rfo r K re d ito r (206). B. R egressen m ellem K a u tio n is te r n e (207).
X I I I
§ 32. Sæ rlige A rter a f K a u tio n . (208— 209) I. E fte rk a u tio n (208).
I I . K o n tra k a u tio n (208).
I I I . A n d re sæ rlige A r te r a f K a u tio n (209).
§ 33. G arantikontrakten. (209)
F orsikring. § § 34— 41.
$ 34. F o rsikrin g i A lm indelighed. (210— 232)
1. In d led n in g (210— 213). 1. F o r s ik rin g s in s titu tte t (210). 2. For- sik rin g slo v g iv n in g en (212).
II . F o rs ik rin g sa ftalelo v e n (213— 217). 1. L ovens O m ra ad e . F o r
s ik rin g sa fta le n s B egreb (213). 2. T erm in o lo g i (214). 3. L o v reg lern es F rav ig elig h ed (215). 4. L ovens S y stem . S k ad e- og S u m m afo rsik rin g . P e rso n - og T in g sfo rsik rin g (216). 5. R eglen i L o v en s § 33 om visse M eddelelser (217).
I I I . F o rs ik rin g sa ftalen s In d g a ae lse (217— 220). 1. F re m g an g s m a ad e n . H v o rn a a r S e lsk a b et b in d es (217). 2. F o rs ik rin g sa g e n te r (219).
3. F o rn y else a f A fta le n (220).
IV. A fta le n s B e ty d n in g for d e t stifte d e R e tsfo rh o ld . De alm indelige F o rs ik rin g sb e tin g e lse r. FA L § 34 og § 32 (220).
V. F o rsik re ren s P lig te r (221— 230). 1. F o rs ik rin g sb e g iv en h e d en (222). 2. F o rs ik rin g stid en (223). 3. F o rs ik rin g ss te d e t (224). 4. F a re n (224— 229). a. F o rsæ tlig eller u a g tso m F rem k ald else a f F o rsik rin g s
b e g iv en h ed en (224). b. U n d ta g n e F a re r (227). c. S a m v irk e n d e A a rsa g er (229). d. In d ire k te S k ad e (229). 5. Y d e lse sp lig t k a n in d træ d e før F o rs ik rin g sb e g iv en h e d en (229). 6. F o rsik rin g sy d e lse n (230).
7. F o rfa ld stid e n (230).
V I. F o rs ik rin g sta g ere n s P lig te r (230— 231). 1. P ræ m ie b e ta lin g (230).
2. A n d re »Pligter« (230).
V II. F oræ ldelse (231).
5 35. F o rsikringsaftalens F orudsæ tninger. (232— 244)
I. R isik o o p ly sn in g er ved A ftalen s In d g a ae lse (232— 237). A. Y d er- tilfæ ld en e i § 4 og § 9 (233). B. A n d re T ilfæ lde (234— 237). 1. U rig tig e O p ly sn in g e r (234). 2. U n d lad else a f a t give O p ly sn in g (236). 3. T a b a f B efø jelsern e (237). C. U rig tig e O p ly sn in g e r fra a n d re end F o r
sik rin g sta g e re n (237). D. FA L § 10.3° (237).
II. F arefo rø g else (237— 239). A. F arefo rø g else i S k a d e fo rsik rin g (238).
B. U ly k k es- og S y g efo rsik rin g (239). C. L iv sfo rsik rin g (239).
I I I . S ik k e rh e d s fo rs k rifte r i S k a d e fo rs ik rin g s aftale r. F A L § 51 (239).
IV . F o rsin k else m ed P ræ m ieb e talin g en (240— 241). 1. S usp en sio n a f S e lsk a b ets A n s v ar (240). 2. O phæ velse e r s t a t t e t a f O psigelse (240).
3. A fta le n s B o rtfa ld e fte r en T id s F o rlø b (241).
V. F o rs ik rin g sta g e re n s In so lv en s (241).
X IV
V I. A nm eldelse a f F o rsik rin g sb e g iv en h e d en m . m . (242).
V II. F o rs ik rin g sta g ere n s F o ru d s æ tn in g e r (242— 243). 1. S e lsk a b e ts In so lv e n s og L ik v id a tio n (242). 2. A n d re F o ru d s æ tn in g e rs S v ig ten (243).
V I I I . S e lsk a b ets R e t til P ræ m ier i T ilfæ lde, h v o r A ftalen fa ld e r b o rt (243).
§ 36. Skad efo rsikrin g . A lm in d elig e Regler. (245— 271)
I. S k a d e fo rsik rin g e n s Sæ rp ræ g og H o v e d p rin cip (245— 248). A.
In tere sse n som F o rsik rin g en s G e n sta n d (245). B. FA L § 39.1° (246).
C. L o v en s S y stem . R æ k k e v id d e n a f FA L K ap . II (247).
I I . F o rsik re ren s P lig t (248— 257). 1. H v ilk e T a b d e r e r s ta tte s (248— 251). a. S k ad e p a a de fo rsik red e T in g (248). b. B ev isb y rd en . T a k s e re t Police (250). c. R e d n in g so p o frelser (251). 2. Ik k e m ere en d F o rsik rin g ssu m m en (251). 3. U n d e rfo rsik rin g (252). 4. S elvrisiko.
F ra n c h is e r (253). 5. O v erfo rsik rin g (254). 6. D o b b e ltfo rs ik rin g og a n d e n F o rs ik rin g i flere S e lsk a b er (255).
I I I . R e ts fo rh o ld e t n a a r en T re d ie m a n d h a r E rs ta tn in g s p lig t. Sel
s k a b e ts R eg resret (257).
IV. F o rsik rin g a f T re d ie m a n d s In tere sse (260— 271). A. A fg ræ n sn in g og p r a k tis k B e ty d n in g (260). B. I h v ilk e t O m fang T re d ie m a n d s In tere sse dæ k k es (261). C. S elsk a b ets R e ttig h e d e r og F o rp lig telser (266— 271). 1. P ræ m ieb e talin g sp lig te n (266). 2. R e ttig h e d e rn e o v e rfo r S e lsk a b et (267— 269). a. D e t a k tu e lle E r s ta tn in g s k ra v (267).
b. A n d re B eføjelser (269). c. B egræ nsede R e th a v e re s S tillin g (269).
d. S æ rreg ler om T ra n s p o rtfo rs ik rin g (269). 3. S e lsk a b ets F o ru d s æ tn in g er (270— 271). a. R isik o o p ly sn in g er (270). b. F arefo rø g else og S ik k e rh e d s fo rs k rifte r (270). c. F rem k ald else a f F o rs ik rin g s
b e g iv en h ed en (271). d. R e d n in g s fo ra n s ta ltn in g e r. A n m eldelse a f F o rs ik rin g sb e g iv en h e d en (271). e. M isligholdelse m ed P ræ m ie- b e ta lin g e n (271). f. A fvigelser ved visse Slags F o rs ik rin g (271).
§ 37. Enkelte A rter a f Ska d efo rsikrin g . (272— 290) I. O v e rsig t (272).
II. T ra n s p o rtfo rs ik rin g (272).
I I I . B ra n d fo rs ik rin g (274— 277). 1. A fg ræ n sn in g (274). 2. F A L
§§ 84 og 85. S ta ts -B ra n d fo rs ik rin g sfo n d (275). 3. L ø sø re b ra n d fo r
sik rin g (275). 4. B ra n d fo rs ik rin g a f fa st E je n d o m (276).
IV. A n d re T in g s fo rsik rin g s a fta le r (277— 278). 1. K re a tu rfo rs ik rin g (277). 2. H ag lsk a d efo rsik rin g (277). 3. A n d re A rte r (278).
V. A n sv arsfo rsik rin g (278— 287). 1. B egreb (278). 2. R e ts fo rh o ld e t ved A n s v arsfo rsik rin g i A lm indelighed (278). 3. Sæ rlig om lo v p lig tig A n s v a rs fo rsik rin g (284).
V I. A n d re A rte r a f S k a d e fo rsik rin g (287— 288). 1. F o rsik rin g a f F o rd rin g s re ttig h e d e r (287). 2. F o rm u e fo rsik rin g iø v rig t (288).
V II. G en fo rsik rin g (288).
X V
§ 38. P ersonforsikring i A lm indelighed. (290— 297) I. H o v e d a r te r (290).
I I . P e rso n fo rsik rin g en s H o v ed ejen d o m m elig h ed . H v e rk e n (1) p ræ c e p tiv t eller (2) d e k la ra to ris k e r S e lsk a b ets A n s v a r b eg ræ n set til T a b e t (290).
I I I . S k a d e fo rsik rin g sre g lern e k a n ik k e a n v e n d e s p a a S u m m afo r
s ik rin g (292).
IV . S u m m afo rs ik re ren h a r ik k e R e g resre t (293).
V. P erso n fo rs ik rin g en som v a rig F orsørgelse (293).
V I. P e rso n fo rs ik rin g til G u n s t for T red iem a n d (294).
§ 39. L ivsfo rsikrin g . (297— 314)
I. L iv sfo rsik rin g en s F o rm e r og øko n o m isk e E jen d o m m elig h ed . P ræ m iere se rv en (297).
II. L ovregler. S ta ts k o n tro l (300).
I I I . A ftalen (302).
IV . R e ts fo rh o ld e t (303— 309). 1. B onus. P ræ m iefrih e d ved In v a lid ite t (303). 2. F o rs ik rin g sta g e re n s R e t til a t s ta n d s e P ræ m ieb e talin g en og k ræ v e F ripolice eller G en k ø b sv æ rd ien (303). 3. A n d re A fvigelser fra alm in d elig e F o rsik rin g sre g ler (306). 4. P olicen s O m sæ ttelig h ed (307).
V. F o rh o ld e t til K re d ito re r og A rv in g er (309—314). A. R eale B e tra g tn in g e r (309). B. G æ ldende R e t (310— 314). 1. In g e n B e
g u n s tig e t in d s a t (311). 2. K re d ito re rn e s R e t iø v rig t (311). 3. A r
v in g ern e s R e t (314).
§ 40. A n d e n P ersonforsikring. (314— 317)
I. U ly k k e sfo rsik rin g og S ygeforsikring. Fæ lles R egler (314).
I I . U ly k k e sfo rsik rin g (315).
I I I . S y g efo rsik rin g (317).
IV . In v a lid efo rs ik rin g . P e n sio n sfo rsik rin g (317).
§ 4 1 . Den sociale F o rsikring. (317— 321)
I. K o rt O v ersig t o v e r L o v g iv n in g en s U d v ik lin g . F o lkeforsikrings- Ioven (317).
II. A rb e jd slø sh e d sfo rsik rin g (318).
I I I . U ly k k esfo rsik rin g (319— 321). 1. F o rsik rin g sp lig te n s O m fang og G ennem førelse (319). 2. U ly k k en . K ra v m od a n sv a rlig T red iem a n d (320). 3. F o rsik rin g sy d e lse r (321). 4. L o v en s A d m in is tra tio n (321).
Aftaler om Arbejdsydelser. § § 42—51.
§ 42. Arbejdsaftaler. Indledning. (322— 326) I. D en n y ere T id s U d v ik lin g (322).
II. S y s te m a tisk e B em æ rk n in g er. A rb e jd sre t (324).
X V I
§ 43. Oversigt over L ovgivningen. (326— 334) I. M ed h jæ lp erlo v en (327).
I I . F u n k tio n æ rlo v e n (329).
I I I . S ø m a n d slo v en (331).
IV . L æ rlin g elo v en (332).
V. M ere specielle L o v b este m m e lser (332).
V I. A rb e jd e rb e sk y tte lse slo v g iv n in g e n (333).
§ 44. De kollektive A rbejdsoverenskom ster. A rbejdskam pene. (334— 346) I. In d led n in g . H isto rie (334).
II . D en k o lle k tiv e A rb e jd so v ere n sk o m sts B eg reb og R e ts v irk n in g (340).
I I I . S æ rlig om den k o lle k tiv e O v e ren sk o m sts N o rm e r for A rb e jd s
k o n tr a k te r (341— 346). 1. R e ts v irk n in g e n a f k o lle k tiv O v e ren sk o m st e fte r V o ld g iftsretslo v e n (343). 2. R e ts v irk n in g e n u d e n fo r V oldgifts-
re ts lo v e n s O m ra a d e (346).
A lm in delige R egler o m Arbejdsaftaler. § § 45—47.
§ 45. A rbejdsaftalens Indgaaelse. Ydelserne. (347— 356)
I. A fta le n s In d g a ae lse. E n sid ig A n m o d n in g om a t a rb e jd e (347).
II. A rb e jd ere n s Y delse (348— 353). A. Selve A rb ejd sy d elsen (348—
351). 1. A rb e jd e t (348). 2. O m A rb e jd e t sk al u d fø res p ersonlig (349). 3. O m A rb e jd ere n k a n tilp lig te s a t a rb e jd e for T red iem a n d (350). 4. A rb e jd stid e n (350). B. O m sorgs- og A flev erin g sp lig t (351).
C. A n d re P lig te r. T ro sk a b sp lig t. U n d lad else a f K o n k u rre n ce (351).
D. F u n k tio n æ ro p fin d e lse r (353).
I I I . A rb ejd sg iv eren s Y delse (353— 356). A. V ed erlag for A rb e jd e t (353). B. F erie m ed L øn (355). C. P en sio n . E fte rlø n (355). D. G o d t
gørelse for U dlæ g (356). E. O m sorg for A rb e jd ere n s P erso n (356).
F. P lig t til a t give A rb e jd e ? (356).
§ 46. Ikke-O pfyldelse a f A rbejdsaftaler og særlig a f fa ste Tjenestekontrakter.
(356— 370)
I. R isikoen for A rb e jd sk ra fte n i fa ste T je n e s te k o n tra k te r (356— 360).
A. A lm indelige S y n s p u n k te r (356). B. A rb e jd ere n s Syg d o m (357—
359). 1. u n d e r T je n e s te n (357). 2. før T iltræ d e lse n (359). C. A ndre H in d rin g e r (359).
II. V irk n in g ern e a f M isligholdelse fra A rb e jd ere n s Side (360— 364).
A. K ra v om O pfyldelse (360). B . T ilb ag eh o ld else a f L øn (361).
C. A d g a n g til a t hæ ve K o n tra k te n (361). D. A d g an g til a t n e d sæ tte L ø n n en (361). E. A rb e jd ere n s E rs ta tn in g s p lig t (362— 364). 1. B e
tin g e lse rn e (362). 2. E r s ta tn in g e n s S tø rrelse (363).
I I I . M isligholdelse fra A rb ejd sg iv eren s Side (364— 366). A. D om til O pfyldelse (364). B. R e t til a t n æ g te a t a rb e jd e (364). C. R et
X V II til a t hæ ve K o n tra k te n (364). D. A rb ejd sg iv eren s E rs ta tn in g s p lig t (365— 366). 1. A n sv arsb etin g else rn e (365). 2. E rs ta tn in g e n s S tø rrelse (365).
IV . A rb e jd sg iv ere n m o d ta g e r ik k e A rb e jd sy d elsen (366).
§ 47. K ontraktforholdets Ophør. Arbejdsgiverens K o n k u rs. (371— 379) I. F o rh o ld e ts n o rm ale V arig h ed (371— 374). A. U frav ig elig B e
g ræ n sn in g a f V arig h ed en (371). B. F o rh o ld e ts V a rig h ed b e ste m t v ed A fta le n (371— 373). 1. D e alm in d elig e T ilfæ lde (371). 2. F o r
hold, d e r k a n a fb ry d e s til e n h v e r T id (372). C. F o rh o ld , h v o r V arig h ed en ik k e e r b e s te m t (373).
I I . O p h ø r ved k o lle k tiv A rb e jd ssta n d sn in g (374).
I I I . E n sid ig R e t til a t a fb ry d e faste T je n es tefo rh o ld (375).
IV . A rb e jd sg iv ere n s K o n k u rs (376).
§ 48. A fta ler om H andel med Trediem and (M andatskontrakter). (379— 396) 1. A fg ræ n sn in g (379).
II. L o v g iv n in g en , sæ rlig K om m issio n slo v en (380).
I I I . R e ts fo rh o ld e t m ellem P a rte rn e (382— 390). A. H v e rv g iv else n s H o v e d in d h o ld (382— 384). 1. T illad else og B em y n d ig else (382).
2. B eføjelse til a t h a n d le for H v e rv g iv ere n s R eg n in g (384). B.
H v e rv ta g e re n s P lig te r (384— 383). 1. H v o rled es o p s ta a r d e ? (384).
2. P lig te rn e i de alm indelige T ilfæ lde (384). 3. M a n d a tu m in rem su a m (387). C. H v e rv g iv ere n s P lig te r (388— 390). 1. O v e rtag e d e t øko n o m isk e R e s u lta t (388). 2. G o d tg ø re U dlæ g (388). 3. B e tale V e d erla g ? (389). 4. H v e rv ta g e re n s S ik k e rh ed s ret (389). 5. H v e rv g iv eren s M isligholdelse (390).
IV . F o rh o ld e ts O p h ø r (390— 394). A. H a n d leb e fø je lse n s O p h ø r (390— 393). 1. O p h ø r ifølge A ftalen og d en s F o ru d s æ tn in g e r (390).
2. T ilb a g ek a ld e lse (391). 3. A n d re O p h ø rsg ru n d e (392). B. A rb e jd s
k o n tr a k te n s O p h ø r (393).
V. M æglere m . m . (394).
V I. S p e d itio n sa fta le n (394).
§ 49. Værksleje. E ntreprise. (396— 404)
I. D e t tra d itio n e lle B egreb. F rem stillin g en begræ nses (396).
I I . A fta le r om F rem b rin g else eller B earb ejd else a f T in g (397— 404).
A . K o n tra k te r, d e r fald er ind u n d e r K bl, ud sk illes (397). B . V æ rks- m este ren s Y d else (398). C. M isligholdelse fra V æ rk sm e ste ren s Side (399). D. V æ rk sh erre n s Y delse (402).
§ 50. Forvaring. (404— 408) I. B egreb (404).
II. F o rv a rere n s P lig te r (404).
X V I I I
I I I . F o rv a re re n s R e ttig h e d e r (405).
IV . Irre g u læ rt D e p o situ m (406).
V. D ep o n erin g som Frig ø relsesm id d el (407).
V I. O p lag sb ev iser (407).
§ 5 1 . Transportkontrakter. (408— 419) I. In d led n in g . L o v reg ler (408).
I I . F ra g tk o n tr a k te n og dens D o k u m e n te r (409).
I I I . F ra g tfø re re n s P lig te r (410— 415). A. D e n o rm ale P lig te r med H e n sy n til G o d set (410). B. M isligholdelse fra F ra g tfø re re n s Side (411— 414). 1. E rs ta tn in g s p lig t. A n sv arsfrask riv e lse (411). 2. Be
fra g te re n s R e t til a t hæ ve K o n tra k te n (414). C. A n d re P lig te r (414).
D. P lig t til a t o p k ræ v e Y d elser hos D e s tin a ta re n (414).
IV . B e frag tere n s P lig te r (415).
V. B e frag tere n s T ilb a g etræ d en og F o rd rin g sh a v e rm o ra (415).
V I. D e stin a ta re n s Stillin g (416— 418). A. R e ttig h e d e rn e m od F ra g t- fø reren (416). B. P lig te rn e o v erfo r F ra g tfø re re n (418).
V II. G en n em g aaen d e B e fo rd rin g (418).
V I I I . P e rso n b e fo rd rin g (418).
T illæ g.
§ 52. Uanm odet Forretningsførelse. (419— 428) I. In d led n in g (419).
II. H o v e d reg le rn e og d eres fælles G ru n d la g (420).
I I I . S k y ld fo rh o ld et (424).
IV. B eføjelse til a t b in d e F o rre tn in g s h e rre n (427) V. F o rre tn in g sfø relse n s T illad elig h ed (427).
V I. Sæ rlige T ilfæ lde (427).
§ 53. Condictio indebiti. (428— 446) 1. A fg ræ n sn in g (428).
I I . B etin g elsern e for co n d ictio in d eb iti ved T in g sy d elser. A lm in d e
lige S y n s p u n k te r (430).
I I I . T ilfæ lde, h v o r co n d ictio in d e b iti afsk æ res eller in d rø m m es (434— 443). A. T ilb ag esø g n in g u d e lu k k e s a f alm in d elig e F o ru d - sæ tn in g sre g le r (434). B. H v o rv id t d e r iø v rig t o p s ta a r T ilb ag esø g n in g s
re t (435— 440). 1. B e ta lere n S ky ld i, a t d e r blev b e ta lt (435).
2. B e ta lin g u n d e r R e tsv ild fa relse (437). 3. A n d re T ilfæ lde, h v o r m an h a r v illet afsk æ re T ilb ag esø g n in g (439). 4. T ilfæ lde, h v o r T ilb ag e- sø g n in g sk rav o p s ta a r (439). C. T ilb a g es ø g n in g s rette n k a n g aa t a b t ved den b e ta len d e s P a s s iv ite t (440).
IV. H v a d T ilb a g esø g n in g sk rav e t g a a r ud p a a ved T in g sy d elser (443).
X I X V. T ilb a g e s ø g n in g s re tte n k a n tilk o m m e T red iem a n d (445).
V I. T ilb ag esø g n in g a f a n d re Y d elser en d T in g (445).
V II. B ev isb y rd en (446).
Forkortelser. (447— 449)
Sagregister. (450— 465)
Lovregister. (465— 476)
Tingsleje (§§ 1 - 5 ) .
§ i .
Begreb. Inddelinger.
I. Tingsleje eller Leje kaldes en A fta le om B rug a f en T in g eller en Rettighed m od Vederlag. I alm indelig T ale bruges O rd e t Leje, m en i R e ts litte ra tu re n an v e n d es Leje — ligesom d e t rom erske locatio conductio — ofte i en v id ere B e ty d n in g , saaledes a t d e t tillige o m fa tte r A rb ejd sleje (n d fr § 42) eller endogsaa d e t sa a k a ld te V æ rksleje (n d fr § 49).
B e g re b et T ingsleje o m fa tte r tra d itio n e lt ikke b lo t L eje a f Ting, m en ogsaa Leje a f a n d re R e tsg o d e r, ialfald Rettigheder, f. E ks.
R e tte n til a t op p eb æ re B om penge. S aad a n n e A fta le r m a a vel ogsaa i v id t O m fang b eh an d les e fte r lignende R egler som Leje a f T ing, m en d e t er n æ ppe alle de alm indelige R egler om T ingsleje, d er p asser p a a dem . I det følgende tæ nkes der k u n p a a Leje a f Ting.
T in g sle je aftalen g a a r som o fte st ud p aa a t give B ru g eren R e t til a t faa T in g en i sin Besiddelse, m en d er foreligger ogsaa T ingsleje, h v o r L ejeren k u n fa a r R e t til en p artiel B ru g a f T ingen, f. E ks.
R e t til a t o p sæ tte R ek lam er p aa U dlejerens H u sg av l eller J o r d , til a t b e n y tte U dlejerens B rønd eller T en n isb an e .
A n d re E k se m p le r e r L eje a f G ræ sn in g sret, a f R e t til a t d riv e T ø rv e- p ro d u k tio n p aa U d lejeren s E jen d o m , a f R et til a t d riv e J a g t p aa en G ru n d , m ens den e r i U d lejeren s B esiddelse, jfr. herom J a g tl 145 28 A pril 1931
§ 3.1° og § 4, og a f R e t til F isk eri, jfr. F e rsk v a n d sfisk e ril 94 31 M arts 1931
§ 1.2°.
L eje ad sk ille r sig fra L aan til E je (n d fr § 7) ved , a t Lejeren k u n fa a r Tingen til B rug, ikke til E je. I de alm indelige Tilfæ lde skal
L ejeren v ed F o rh o ld e ts O phør aflevere selve den T ing, han har modtaget. Men n a a r T in g sin d b eg reb udlejes, h a r L ejeren ofte R e t til a t ra a d e o v er en k e lte a f de m o d ta g n e G en stan d e m od a t ind-
H. U ssing K o n trak ter. i
2
s æ tte tilsv a re n d e . S aaledes vil F o rh o ld e t i A lm indelighed væ re, n a a r en K v æ g b esæ tn in g udlejes eller følger m ed ved Leje a f L a n d b ru g sejen d o m , jfr. n d fr § 5.1.
O v erd rag else a f en B ru g sre t k an v æ re Sa lg, ialfald n a a r den, d e r h ar en o v erd rag elig B ru g sre t o v er T red iem a n d s T ing, o v e rd ra g e r hele sin R et, jfr. K øb S. 2— 3. D erim od foreligger d e r i A lm indelighed L eje, n a a r en P e r
son s tifte r en n y b eg ræ n set R et o v e r T in g en og selv b e v are r en videre R e t o v er d en . H v is P a rte rn e h a r tilk e n d e g iv e t n oget om , h v o rled es R e ts
fo rh o ld et n æ rm ere skal væ re, m aa d e r dog fø rst og frem m est ta g e s H en sy n h e rtil. A fgræ nsningen m ellem K øb og L eje h a r bl. a. p r a k tis k B ety d n in g , fordi ik k e alle B estem m elsern e i K bl a n alo g isk g æ ld er for a n d re K o n tr a k te r . Saaledes gæ lder u tv iv ls o m t B estem m elsern e i K bl §§ 38 og 54 ik k e fo r L eje. P a a den a n d e n Side gæ lder f. E k s. H u sle jep riv ile g ie t e fte r K L § 33 ik k e for K øb a f B ru g sre t o v e r H u s. H v e r t e n k elt L o v b u d s O m ra a d e m aa b estem m es u n d e r H e n sy n til d e ts reale G ru n d e.
Om S p ø rg sm a a le t henvises iø v rig t til Lassen II § 87.1 — L assens S ta n d p u n k t e r dog n oget æ n d re t i h a n s fo rk o rted e L æ rebog i O b lig a tio n sre tte n s specielle D el —• A lm én R u b rik e n ved N o te 24— 25a.
Lejerens Ydelse er som o fte st P enge, m en b eh ø v e r ikke a t væ re d et.
N av n lig v ed F o rp a g tn in g a f L an d e jen d o m m e h a r d e t v æ re t alm in d e
ligt, a t V ed erlag et h elt eller delvis bestod i J o rd e n s P ro d u k te r.
D e t k a n ogsaa forekom m e, a t B ru g eren y d e r V ederlag i A rb ejd e.
V ed F rem stillin g en a f de alm indelige R egler om Leje tæ n k es der dog fo rtrin sv is p aa de T ilfæ lde, h v o r L ejen b e s ta a r i P en g e. H vis L ejerens Y delse er a f an d e n A rt, m a a d e t derfo r undersøges, om d e r er G ru n d til a t fravige de alm indelige R egler.
I I. Lejeaftalens Sæ rpræ g.
Ligesom K øb og B y tte g a a r den ty p is k e L ejeafta le ud p a a U d v eksling a f F orm u ey d elser. De alm indelige R egler om Leje er s tæ rk t præ g et h e ra f og er derfor næ r beslæ gtede m ed R eglerne om K øb og B y tte . E n vig tig F orskel m ellem ty p isk e A ftale r hørende til de tre K o n tr a k te r ligger dog i, a t L ejefo rh o ld et h a r en vis Varighed og ikke afvikles ved en e n k e lt E rlæ ggelseshandling fra h v e r Side som K øb og B y tte . D elvis i S am m enhæ ng h erm ed s ta a r, a t p er
sonlige Forhold h a r stø rre B e ty d n in g i L e je k o n tra k te r. E ndelig er Leje a f fast E jen d o m i v id t O m fang b le v et G e n stan d for offentlig Regulering. D et h a r o v ero rd en tlig s to r social og sa m fu n d sp o litisk B e ty d n in g , hvorledes B rugsforholdene v ed rø ren d e fast E je n d o m er
§1.11. 3 o rd n e t. D erfor k an d e t ikke u n d re, a t d er er g jo rt k raftig e Indgreb i K ontraktfriheden.
I n d til den n y este T id v a r d e t fø rst og frem m est B rugsforhold m ed H en sy n til Jo rd p a a L andet, som L ovgivningen to g sig af.
D e sto re L an d b o refo rm er fra S lutn in g en a f d e t 1 8 .A a rh . førte ogsaa til L o v g iv n in g om B rugen a f L an d e jen d o m m e. Sæ rlig B e ty d ning h a v d e den sa a k a ld te Fæstetvang for B ø n d e rg a ard e. B ønder- g aa rd e, d er h ø rte til e t sa m le t Jo rd e g o d s, skulde gives i L ivsfæ ste
— p a a F æ ste re n s og h an s E nkes L iv stid — eller A rvefæ ste, og d e t sam m e g ja ld t S elv e jerb ø n d erg a ard e, n a a r E je re n vilde give G aarden i B ru g til a n d re . O m F æ ste fo rh o ld e t v a r d er g iv e t en R æ kke u fra vigelige L ovregler.
1 læ ngere T id v a r d e r dog a a b n e t A d g an g til a t e r s ta tte F æ ste m ed visse lan g v a rig e F o rp a g tn in g e r, d er ik k e v a r u n d e rg iv e t tils v a re n d e u fra vigelige R egler. Se herom og om L iv sfæ ste Lassen II § § 9 3 og 95.
N u h a r alle disse R egler t a b t deres B e ty d n in g , d a F æ ste tv a n g e n er o p h æ v e t for S elv ejerb ø n d erg a ard e ved L 106 3 A pril 1925 § 8.2°, og d a F æ ste g o d set er o v erg a aet til S elveje, dels ved frivillig O ver
en sk o m st, dels i H enhold til L 373 30 J u n i 1919 K a p . I.
L ovgivningen sk red ogsaa ind im od d e t Hoveri og Pligtarbejde, der b etin g ed es a f B rugere a f visse E jen d o m m e. De to Love a f 4 J u li 1850, d er g av R e t til a t kræ ve A rb e jd e t aflø st m ed e t P enge
ved erlag , h a r i d e t v æ sentlige u d ry d d e t d et.
E ndelig h a r m an følt sæ rlig T ra n g til a t b e s k y tte de sm aa Brugere og frem m e O p re tte lse n a f selvstæ ndige sm a a B rug. F r 27 Maj 1848 søgte a t forbedre H u sm æ n d s og In d e rste rs K a a r. Og i d e tte A ar- h u n d re d e e r d er g iv et en R æ kke L ove p a a d e tte R e tso m ra a d e , se herom n d fr § 5 .I I I .
I M odsæ tning h e rtil er F o rp a g tn in g a f B ø n d e rg a ard e eller stø rre L an d e jen d o m m e ikke u n d e rg iv e t særlige R egler.
Leje a f Boliger og andet H u sru m v a r op til V erdenskrigen i H o v e d sagen o v e rla d t til O rd n in g ved K o n tra k te rn e . F ra 1916 tv a n g B olig
nøden im id lertid til en R æ kke L o v g iv n in g sfo ran staltn in g er. D a F orh o ld en e blev m ere n orm ale, afvikledes vel d e t m este a f denne K riselovgivning, m en til G engæ ld h a v d e den O p fa tte lse e fte rh a a n d e n v u n d e t R a a d e ru m , a t d er tiltræ n g es L o vgivningsindgreb ogsaa i H u slejeforhold, da K o n tra k tfrih e d e n jæ vnlig h a r fø rt til ubillig
4 § 1 .1 1 .
B e h an d lin g a f L ejerne. O vervejelserne affø d te to Love a f 23 M arts 1937, nem lig Lov om Leje (N r. 54) og Lov om Beskyttelse a f Erhvervs
virksom heder i lejet E jendom (N r. 55).
De to L ove o m ta les i § 4.
Alle disse B estem m elser om sæ rlige L ejeforhold ses d e r b o rt fra i § 2, d e r o m ta le r d e a lm in d elig e R egler om L eje. H v a d d é r u d v ik les, gæ lder im id lertid for S tø rste d ele n om alle L ejefo rh o ld . D e sæ rlige L o v b este m m elser g rib e r k u n ind p a a fo rholdsvis faa P u n k te r. L ejel g iv er dog en m ere a lm in d elig O rd n in g a f K o n tra k tfo rh o ld e t. A f H e n sy n h e rtil e r d e r i § 2 g iv et H e n v isn in g er til L ejel p a a de v ig tig ste P u n k te r, h v o r d en s R egler k an belyse de alm indelige G ru n d sæ tn in g e r. H e n v isn in g ern e g æ ld er L ejel i d ens n u v æ re n d e S kikkelse, d . v . s . L o v b ek 266 29 Maj 1943 m ed senere Æ n d rin g e r (n d fr § 4 .II.A ).
I I I . Forskellige A rter a f Leje.
I ty s k og schw eizisk R e t so n d re r L o v g iv n in g en m ellem »M iete« og »Pacht«.
M iete a n g a a r k u n T in g og g iv er ik k e R e t til a t n y d e T in g en s F ru g te r, P a c h t g iv er F ru g tn y d e ls e s re t og k a n tillig e a n g a a R e ttig h e d e r, se BG B
§§ 535, 581, O R §§ 253, 275. E n tils v a re n d e S o n d rin g m ellem L eje og F o r
p a g tn in g giv er d a n sk L o v g iv n in g ik k e G ru n d lag for, som d e t bl. a. frem g a a r a f L oven om B ru g a f H u se p a a L a n d e t. I d a n s k S p ro g b ru g sv a re r F o rp a g tn in g n o g en lu n d e til »Pacht« m ed visse B e g ræ n sn in g er. D e t a n v en d es ik k e om de B ru g sfo rm er, d e r fra æ ldre T id h a r faaet a n d re N av n e, f. E ks. F æ ste, og i R eglen heller ik k e om L eje a f m in d re E je n d o m m e eller J o rd s ty k k e r, selv om de lejes til D y rk n in g .
D et h a r stø rre B e ty d n in g a t so n d re m ellem Leje a f fa s t E jendom og an d en L eje. B o rts e t fra B estem m elsern e i D L 5— 8 h a n d le r v o re L o v b estem m elser om L eje sa a a t sige alle om L eje a f fa st E jen d o m . D a de fleste a f d em ikke o m fa tte r al L eje a f fa st E je n d o m , k a n d e r dog ik k e m ed F o rd el gives en s a m le t F re m stillin g a f L eje a f fa st E jen d o m .
I Sverige blev d er g iv et en L ov a f 14 J u n i 1907 om B ru g sre t (n y ttja n d e - r ä tt ) til fa st E jen d o m . D en so n d re r m ellem J o rd le je (arren d e) og H usleje (h y ra). R eglerne om H u sleje er b lev e t fo rn y et ved L 364 22 J u n i 1939, R eglerne om Jo rd le je ved L 883 22 Dec. 1943. N orge fik en lov om husleie 16 J u n i 1939 (N r. 6).
5
A lm indelige R egler om T ingsleje.
I . Lejeaftalen.
A. F o r a t v æ re bin d en d e b eh ø v e r A ftalen om T ingsleje ikke a t væ re in d g a a e t sk riftlig eller i nogen an d e n F o rm . O p re tte lse a f sk riftlig K o n tra k t e r vel foreskrevet for visse L ejeforhold — se PI 2 O k to b e r 1754 § 3 om Leje a f H u sru m i K ø b en h a v n og L 116 13 M a rts 1943 §§ 4 og 7 om visse H use p aa L a n d e t — m en er ikke en B etingelse for A ftale n s G yldighed.
PI 1754 p aalæ g g er L ejeren a t sørge for sk riftlig K o n tra k t. F o rsø m m er han d e t, stilles han u g u n s tig t m ed H e n sy n til B evis, se n æ rm ere Lassen II
§ 91.1. D en a n d en L o v r e tte r s it B u d til U d lejeren , se n d fr § 5 .I I I .B og C.
D en h a r a flø s t en lignende B estem m else i F r 27 Maj 1848, d e r o m ta les i Lassen II § 96.11.
N a a r e t L ejeforhold er o p h ø rt, fornyes d e t ofte u den u d try k k e lig A ftale, ved a t F o rh o ld e t fo rtsæ tte s — s a a k a ld t relocatio tacita. — N a a r L ejeren u d o v e r L ejetid en fo rts æ tte r B rugen a f d e t lejede, m a a h a n blive fo rp lig te t til a t b etale Leje som h id til, m en en k o rte re T ids B ru g vil dog la n g tfra a ltid forpligte ham til a t fo rts æ tte B rugen.
E n d n u m in d re k an U dlejerens b lo tte P a ssiv ite t forpligte ham til a t lade L ejeren fo rts æ tte B ru g en . D ertil kræ ves O m stæ n d ig h ed er, d er g iver B ru g ere n F øje til a t a n ta g e , a t U dlejeren g o d k en d e r Leje- m a a le ts F o rts æ tte lse — f. E k s. M odtagelse a f Leje for den fo rt
s a tte B ru g . —■ Følgen a f F ornyelsen m aa i A lm indelighed væ re, a t L ejeren sk al b e ta le sam m e V ederlag som h id til, m en m ed H ensyn til V arigheden m a a F o rh o ld e t und erg iv es de sæ dvanlige eller lov- b este m te V ilk aar, ialfald hvis de m edfører en k o rte re L ejetid end den tid lig ere K o n tra k t.
Om a n d re u sæ d v a n lig e V ilk aa r se U 1933.948, sm l. ogsaa 1907.928.
F ra P ra k sis k a n iø v rig t n æ v n es U 1911.815 H , 1913.696, 1925.697.
Særlige R egler e r g iv et i L ejel § 11 og om visse H u s m a n d sb ru g i L ovbek 126 12 A p ril 1935 § 5.
B . Lejerens Retsvæ rn overfor Trediem and.
D et er ikke e n h v e r gyldig A ftale, d er g iver B ru g eren en om- sæ tningsbeskyttet Ret, d . v . s . en R e t, d er ikke k an fortræ nges a f U dlejerens K re d ito re r eller a f g o d tro en d e T re d ie m an d , hvem U d
§ 2.
6
§2.1.B.
lejeren senere h a r o v e rd ra g e t R e t o v er d e t lejede. D en næ rm ere U ndersøgelse a f d e tte v ig tig e S p ørgsm aal gives a n d e tste d s. H e r skal k u n o m ta le s en k e lte H o v e d p u n k te r.
Se til d e t følgende n a v n lig V in d in g K ruse E je n d o m s re tte n 711 f, 1031 ff, 1046 ff, 1307 ff, 1179, W. P aulsen i U 1936 B.183 ff, P opp -M a d sen i J u r is te n 1939.46 ff, G rundtvig i T fR 1903.53 ff, Sindballe S ø ret 155 f, 164.
Ved alm indelig L eje a f Løsøreting, h v o r L ejeren skal h a v e B esid
delsen a f d e t lejede, a n ta g e s d e t, a t B ru g sre tte n som Regel faa r O m sæ tn in g sb e sk y tte lse fra selve L ejeafta len . M en n a a r L ejeren kun sk al h av e A dgang til beg ræ n set B ru g a f en T in g i U dlejerens B esid
delse, k an h an s R e t e fte r den alm indelige O p fa tte lse ikke o p n aa fuld B e sk y tte lse m od T re d ie m an d .
Ved L eje a f registreret S k ib k an L ejeren s B ru g sre t ik k e reg istreres. D en m aa d e rfo r vige fo r alle re g istre red e R e ttig h e d e r i S k ib et.
O m Leje a f fa s t E jendom k an fo rm en tlig opstilles den alm indelige R egel, a t O m sæ tn in g sb e sk y tte lse for L ejeren ik k e er afhæ ngig af, a t L ejeren h a r faa et d e t lejede i sin B esiddelse eller b e ta lt Leje.
F or L eje a f H u s ru m i K ø b e n h av n g iv er PI 2 O k t. 1754 § 4 en sæ rlig Regel om d e t T ilfæ lde, a t E je ren h a r u d le je t sam m e G e n sta n d til to for
skellige L ejere. E fte r L o v o rd en e sk al den forblive ved L ejen, som først d erom h a r s lu tte t A k k o rd og g iv et F æ step en g e. D a sa a d a n n e H aan d p e n g e er g a a e t a f B rug, k an m an dog v istn o k n u se b o rt fra d e tte K ra v , jfr. V in d in g K ruse E je n d o m s re tte n 712.
D erim od kræ ves d e r i sæ rlige T ilfæ lde T in g lysn in g for a t skaffe L ejeren o m sæ tn in g sb e sk y tte t R e t. Ifølge T L § 3.1° er B ru g sre ttig h eder, d e r ikke er s tifte t p aa læ ngere T id sv ilk a a r end de sæ dvanlige, gyldige im od e n h v e r u den T inglysning. M en b o rts e t h erfra m aa T inglysningslovens H o v e d g ru n d sæ tn in g an v e n d es. D a » B rugsrettig
heder« m a a b e ty d e egentlige B ru g sre ttig h e d e r, d e r giver B rugeren R e t til a t faa B esiddelsen, kræ ves T inglysning d erfo r i to T ilfæ lde:
(1) H vor Lejekontrakten ikke giver Lejeren en egentlig Brugsrettighed, m en k u n en B ru g a f sam m e In d h o ld som en S e rv itu th a v e rs. (2) Hvor Brugsretten er stiftet pa a længere T idsvilkaar end de sæ dvanlige.
D enne sid ste Regel er næ rm ere b e ste m t ved 2. og 3. P u n k tu m i T L § 3. — D ens R æ kkevidde er iøv rig t senere b lev et æ n d re t. Ifølge Lejel § 57.2° og § 60 er den U opsigelighed, som §§ 55, 57 og 60
§ 2 . 1 . B. 7 tillæ gger L ejeren, gyldig m od e n h v e r uden T inglysning. Og d e t sam m e m a a a n tag e s om R e tte n ifølge B ek 265 29 Maj 1943 § 55. Se om disse R egler n d fr § 4 .I I. — H vis T inglysning a f en B ru g sret h ere fte r er n ødvendig, m en ikke er fo re tag e t, k a n en T re d ie m an d , der o p fy ld er B etingelserne i T L § 1, jfr. § 5, fortræ nge L ejeren m ed sæ d v an lig t V arsel.
O m u tin g ly s t S e rv itu t se Illu m S e r v itu tte r 264 ff.
Særlige V anskeligheder o p s ta a r d e r i F orhold til T re d ie m an d , n a a r L ejeren h a r forudbetalt Leje eller ved A ftale m ed U dlejeren h a r faa et Lejen nedsat, s a m t n a a r L ejeren h av d e F o rd rin g e r p a a U dlejeren, som h an vil m odregne o verfor en T re d ie m an d , d er senere h a r e rh v e rv e t E je n d o m m en .
T L § 3.2° g iver T re d ie m an d e t v ist V æ rn i de T ilfæ lde, hvor B rugskontrakten er tinglyst. H er skal F o ru d b e ta lin g a f Leje for m ere end e t h a lv t A ar og N ed sæ ttelse a f L ejen tin g ly ses ifølge T L § 1, dersom den n e F o ru d b e ta lin g eller N ed sæ ttelse ikke h a r H jem m el i den tin g ly ste K o n tra k t. H erved er d e t s la a e t fast, a t en E rh v e rv e r, d er o p fy ld er B etingelserne i T L § 1, jfr. § 5, kan hæ ve L e je k o n tra k te n , dersom d e r e r sk e t F o ru d b e ta lin g for m ere end e t h a lv t A ar og L ejeren n æ g ter a t b etale om igen til E rh v e rv eren . D erim od k an B estem m elsen næ ppe m edføre, a t E rh v e rv e re n faa r en egen tlig F o rd rin g p aa G enbetaling.
A fvigende dog V in d in g K ruse E je n d o m s re tte n 1048, T in g ly sn in g slo v en (K o m m e n ta r) 2. U dg. 13, u d en S tø tte i F o ra rb e jd e rn e , se T in g ly sn in g 133 N o te 2.
F o r utinglyste Lejekontrakter, der er indgaaet p a a sæ dvanlige T idsvilkaar, er d e r ingen sæ rlige R egler g iv et. D e ra f m aa følge, a t E rh v e rv e re n a f E je n d o m m e n k u n k a n afb ø d e V irk n in g en a f F o ru d b e ta lin g eller L eje n e d sæ tte lse ved a t b rin g e L ejefo rh o ld et til O p h ø r p aa sæ d v an lig M aade.
Da L e je k o n tra k te r ik k e e r O m sæ tn in g sp a p ire r, k an en K ø b er a f E jen d o m n a v n lig h eller ik k e s tø tte v id ere g aa e n d e R e t p aa, a t L e je k o n tra k te n ikke h a r fa a e t P a a te g n in g om F o ru d b e ta lin g eller L ejen ed sæ ttelse.
Disse R egler m aa form en tlig , som d e t er h æ v d e t a f P o p p -M a d sen anf.
S ted , o gsaa a n v en d e s p aa L ejem aal, d e r i K ra ft a f de o v e n fo r n æ v n te R egler i L ejeloven e r uopsigelige i en A a rræ k k e. L ejeloven g iv er nem lig ingen sæ rlige R egler om F o ru d b e ta lin g eller L ejen ed sæ ttelse. D et er im id lertid k la r t, a t E rh v e rv e re n fa a r en la n g t u g u n stig ere S tillin g end h id til, hvis h a n m aa re sp ek te re F o ru d b e ta lin g og L ejen e d sæ ttelse for hele den U opsigelighedsperiode, L ejeloven ind fø rer. T ilsy n e lad e n d e e r P ro b le m e t
8 § 2 . 1 . B.
h e lt b lev e t o v erset, d a L ejeloven b lev g iv et. A llerede i F o rh o ld e t m ellem U d lejer og L ejer b u rd e d er fo rm en tlig væ re g iv et en sæ rlig R egel for T il
fæ lde, h v o r U d lejeren a f V elvilje h a r in d g a a e t L e jem a ale t p aa billigere V ilk aa r en d sæ d v an lig . — F o r æ ldre L ejlig h ed er e r d er nu g iv et en Regel i B ek 265 29 Maj 1943 § 58b N r. 1. — P a a den a n d e n Side e r d e t ikke let a t fin d e en re tfæ rd ig L øsning, d a d e t v ed de jæ v n e L ejem a al om B oliger vilde v irk e m eget s tre n g t a t k ræ v e T in g ly sn in g i L ighed m ed T L § 3.2°. I særlig a lvorlige T ilfæ ld e k an E je ren faa H jæ lp i L ejel § 56 N r. 8.
Om M odregning er d e t a n ta g e t, a t L ejeren e fte r E je n d o m m e n s O v er
dragelse k u n i m eget b eg ræ n set O m fang k an bringe u k o n n ek se F o rd rin g e r p a a den tid lig ere E je r i M odregning o v erfo r en n y E je r. Og ved tin g ly s te L e je k o n tra k te r m aa T L § 3.2° k u n n e a n v en d e s a n a lo g t p aa k o n n ek se K ra v , se herom A lm .Del 405.
Med H e n sy n til F o ru d b e ta lin g og A fta le r om F o ra n d rin g a f K o n tra k te n følger d e t iø v rig t a f alm indelige L eg itim atio n sreg ler, a t E rh v e rv e re n a f E je n d o m m e n m aa fin d e sig ogsaa i F o ru d b e ta lin g og A fta le r e fte r hans E rh v erv e lse, m ed m in d re L ejeren ved B etalin g en eller A ftalen k e n d te hans R e t eller dog ikke h a r u d v is t den A g tp a ag iv en h e d , som F o rh o ld en e k ræ vede, se A lm .D el 242 ff. M an k an im id lertid ikke i A lm indelighed forlange, a t L ejeren sk al efterse T in g b o g en . B estem m elsen i T L § 29.1° u d e lu k k e r ik k e de alm indelige L eg itim atio n sreg ler.
N o g et lignende gæ lder om M odregning.
I I . Udlejerens Ydelse.
A. U dlejerens H ovedydelse er i A lm indelighed til a f ta lt T id a t overgive den lejede T in g til L ejeren eller — hvis L ejeren k u n skal h av e en p a rtie l B ru g a f T ingen — a a b n e h am A dgang til B rugen.
L ejet H u s ru m skal stilles til L ejeren s R a ad ig h ed , f. E k s. ved a t N øglerne til den ry d d e lig g jo rte L ejlighed o vergives til L ejeren.
U n d e rtid e n e r selve L e jea ftalen tilstræ k k e lig til a t skaffe L ejeren B ru g en . S aaled es hvis den lejede T in g i F o rv e jen v a r i L ejeren s B esiddelse, eller hvis en G ru n d e je r leje r R e tte n til a t m ale en R ek lam e p a a N ab o en s G avl, som s ta a r i S k ellet m ellem de to E jen d o m m e.
O m fan g et a f L ejeren s B ru g sre t frem stilles n d fr u n d e r IV.
T il rig tig O pfyldelse h ø rer, a t L ejeg e n sta n d en ikke h a r M angler, og a t L ejeren fa a r ikke b lo t fa k tis k A d g an g til a t b ruge T in g e n , m en en d e rtil s v a ren d e R e t, jfr. n d fr V.3 og 4.
B . T il rig tig Y delse fra U dlejerens Side h ø rer d ern æ st, a t Lejeren vedbliver a t have A dgang til Brugen Lejetiden igennem. U dlejerens Y delse b e tra g te s derfo r som vedvarende i M odsæ tning til f. E k s. en Sælgers og til L ejerens H ovedydelse i de sæ dvanlige T ilfæ lde, h v o r L ejen e r en P engesum .
§ 2 . 1 1 . B. 9 M an p leje r a t sige, a t U dlejeren er fo rp lig tet til a t holde B ru g en a ab e n for L ejeren i L ejetid en . D en o v en fo r b ru g te U d try k s m a a d e m aa dog fore
træ k k es, sm l. A lm .D el § 4.1. A t B ru g en ikke holdes a a b e n , h a r som Regel d en V irk n in g , a t L ejeren k an hæ ve K o n tra k te n eller k ræ v e L eje v e d erlag e t n e d sa t. Og i nogle T ilfæ lde, f. E ks. hvis den lejede T in g g a a r til G ru n d e ved en H æ n d else, in d træ d e r d e r ikke a n d re M isligholdelsesvirkninger. Men U d lejeren k a n dø m m es til visse Y delser, og i adskillige T ilfæ lde k a n h a n t il p ligtes a t b e ta le E rs ta tn in g for d e t T ab , L ejeren lid e r v ed ik k e a t faa A d g an g til a t n y d e B ru g en L ejetid en igennem . D erfo r k an d e t siges, a t U d lejeren h ar visse P lig te r ogsaa i L ø b e t a f L ejetid en .
1. Som Regel h a r U dlejeren en vis Forpligtelse til at vedligeholde Lejegenstanden i L e je tid e n . D er e r T ilfæ lde, h v o r hele V edligehol
delsen p a a h v ile r U d lejeren , m en i A lm indelighed m a a L ejeren selv besørge en Del a f V edligeholdelsen. U dlejeren er fo rp lig te t ikke blot til a t afh jæ lp e F ølgerne a f Slid p a a T ingen, m en ogsaa i e t v ist O m fang til a t istandsætte den efter hændelige Skader. H vis T ingen hæ ndelig g a a r h elt til G ru n d e, k an U dlejeren dog ikke tilp lig te s a t frem b rin g e en n y G e n stan d og stille den til L ejerens R a ad ig h ed . Og B eskadigelser k a n ogsaa v æ re sa a alvorlige, a t U dlejeren m aa k u n n e k ræ ve sig løst fra A ftalen.
D et m aa h a n i A lm indelighed k u n n e , n a a r d e t ik k e m ed S ik k erh ed kan siges a t v æ re ø k o n o m isk fo rn u ftig t a t re p are re T in g en eller B y rd e n derved e r ufo rh o ld sm æ ssig s to r sa m m e n lig n e t m ed L ejeren s In tere sse d eri. Særlig k la rt e r d e t, a t U d lejeren k an kræ ve sig løst, n a a r R e p a ra tio n s a rb e jd e t n ø d v en d ig v is vil h in d re L ejeren s B ru g i hele den tilb a g e v æ re n d e Del a f L ejetid en .
J f r . U 1908.662. Se iø v rig t Lassen II 131.
H v is de n ø d v en d ig e R e p a ra tio n s a rb e jd e r vel ik k e h in d re r al B rug, m en k ræ v e r L ejeren s B ru g b eg ræ n set eller m id le rtid ig a f b ru d t, m aa U dlejeren ogsaa k u n n e stille K ra v herom , og h an ifald er ik k e E rs ta tn in g s a n s v a r d e rv ed , m ed m in d re h a n h a r A n s v a r for den in d tr a a d te S kade.
H v is e t u d le je t H u s b ræ n d e r, k a n L ejeren i A lm indelighed ik k e kræ ve H u s e t g e n o p fø rt, jfr. U 1887.992. Men n oget a n d e t k a n gæ lde, h v o r Leje- m aa lets H o v e d g e n s ta n d er A v lsb ru g , jfr. Lassen II § 88 N o te 17, sm l.
U 1907.861, h v o r d e r k u n v a r k ræ v e t E rs ta tn in g .
K o rtv a rig e L ejem aal m aa v istn o k i A lm indelighed falde b o rt ved H u sets B ra n d , jfr. U 1908.662. E t L ejem aal p aa læ ngere T id m aa L ejeren k u n n e kræ ve A d g an g til a t fo rts æ tte , hvis H u s e t genopføres v æ se n tlig u æ n d re t, jfr. U 1920.820.
Selv om Ø delæ ggelsen a f u d le je t H u sru m sk y ld es U ag tso m h ed fra U d lejeren eller nogen, h an h a r A n sv ar for, k a n L ejeren i A lm in d elig h ed næ ppe faa U d lejeren d ø m t til a t genopføre d e t lejede, jfr. A lm . Del S. 87.
10 § 2 . 1 1 . B . l .
L ejel g iv er ingen R egel om Ø delæggelse a f d e t lejede i L ø b et a f L ejetid en , sm l. en hæ ndelig S k a d e § 39. B liv e r d e t lejede ø d e la g t ved Ild sv a a d e eller an d en U ly k k e før den a fta lte T iltræ d elsesd ag , b o rtfa ld e r A ftalen ifølge Lejel
§ 13, d e r o gsaa o m fa tte r T ilfæ lde, h v o r U dlejeren e r a n sv a rlig for S kaden.
O m fan g et a f P a rte rn e s V edligeholdelsespligt fa s ts la a r L ejel §§ 23— 24, jfr. § 42.4° (om V æ ggetøj) og § 63.
2. U dlejeren er d e rn æ st forpligtet til at undlade H andlinger, der medfører Indgreb i Lejerens Ret. H an s R a a d e n som E je r a f L eje
g e n stan d e n begræ nses derfor, in d til L ejem a ale t e r o p h ø rt.
I H uslejeforhold er d e r g iv et B estem m elser om U d lejeren s A d g an g til d e t lejede i L ejel §§ 47— 53, h v o re fte r U dlejeren n a v n lig h a r en v is R et til a t iv æ rk sæ tte F o rb e d rin g er a f E je n d o m m e n . D e alm in d elig e G ru n d sæ tn in g er belyses ved R e ts p ra k s is a n g a a e n d e O m b y g n in g , se f. Eks.
U 1938.263 H (T fR 1939.108), 1932.271 H , 1931.781. Om O p sæ tn in g a f gen eren d e L y srek lam e se U 1930.81 H.
I F o rb in d else herm ed k an m æ rkes L ejel § 64.2°, h v o re fte r E je ren , n a a r e t L okale e r u d le je t til en F o rre tn in g i en b e ste m t B ra n ch e , ikke m aa u d leje a n d re L o k aler i sam m e E je n d o m til en tils v a re n d e F o rre tn in g eller selv b e n y tte dem til D rift a f en sa a d an .
Se h e rtil U 1938.615 , 642, 1940.574 og fra æ ldre R e t U 1933.1065 H, 1931.810, 1929.153, d e r fo rto lk e r V ed tag elser herom .
O gsaa iø v rig t gæ lder d e t, a t U d lejeren ikke m aa in d rø m m e en L ejer B eføjelser, d e r er i S trid m ed de L e je k o n tra k te r, h an forud h a r in d g aa et m ed a n d re , f. E ks. fordi d e t ny L ejem aal m ed fø rer u sæ d v an lig e U lem per, se U 1929.477 H , 1923.684, 1919.792.
3. E ndelig h a r U dlejeren en vis P ligt til at skride in d m od For
styrrelser a f Lejerens R et fr a Trediem ands Sid e. I E jen d o m m e m ed flere L ejere m a a h an saaledes h a a n d h æ v e de en k e lte L ejeres F o r
pligtelse til a t u n d la d e In d g reb i an d re L ejeres R et.
J f r . U 1923.684. Lejel g iv er B estem m elser om sa a d a n n e F o rh o ld i § 42, h v o re fte r d e t bl. a. p a a h v ile r U d lejeren e fte r b ed ste E v n e a t sørge for, a t d er i d e t hele h e rsk er god O rden i E je n d o m m e n .
Om F o rs ty rre lse r fra T red iem a n d s Side, d e r b ero r p aa V an h jem m el, henvises til F rem stillin g en n d fr u n d e r V.4.
C. U dlejeren h a r i A lm indelighed ikke P lig t til a t g odtgøre L ejeren de Bekostninger, han a n v e n d e r p a a det lejede. D e tte gæ lder, selv om L ejeren ikke v a r fo rp lig tet til a t afholde B e k ostningen og den h ar fo rh ø jet d e t lejedes V æ rdi. L ejeren m aa d erim od som Regel have R e t til a t fjern e F o rb ed rin g en , fo rsa av id t d e t k an ske, u den a t T ingen fo ran d res, saaledes a t den ikke k an tilb ag elev eres i r e tte