• Ingen resultater fundet

ENKELTE KONTRAKTER SPECIEL DEL DANSK OBLIGATIONSRET

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "ENKELTE KONTRAKTER SPECIEL DEL DANSK OBLIGATIONSRET"

Copied!
494
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

D A N S K

O B L I G A T I O N S R E T

SPECIEL DEL

AF

H E N R Y U S S I N G

I I .

ENKELTE KONTRAKTER

A N D E N U D G A V E

G . E. C . G A D S F O R L A G - K Ø B E N H A V N M C M X L V I

(2)
(3)

H E N R Y U S S I N G

E N K E L T E

K O N T R A K T E R

A N D E N U D G A V E

G . E. C . G A D S F O R L A G - K Ø B E N H A V N

M C M X I. V I

(4)

F R . B A G C E S K C L . H O F B O G T R Y K K E R I K Ø B E N H A V N

(5)

A F F O R O R D T I L F Ø R S T E U D G A V E

B

ogen er fø rst og fre m m e st b e s te m t til B ru g v ed U n iv ersi­

te te t . N av n lig p a a O m ra a d e r, h v o r d e r ikke findes a n d re u dførligere F re m stillin g e r, er d e r dog m e d ta g e t ad sk illig t m ere end d e t, som S tu d e n te rn e for T id e n sk a l læ se. F ra m in e sid ste B e arb ejd else r a f J u l. L assens L æ rebog er h e n te t en v æ sen tlig Del a f S to ffe t i A fs n itte t om S ik rin g sk o n tra k te rn e og i § 53. S ty k k e t om F o rsik rin g s a fta le r er dog o m a rb e jd e t og u d v id e t s tæ rk t. I de a n d re s tø rre A fsn it er F rem stillin g en n y , m en sp re d te S m a a sty k k e r fra J u l. L assens Bog er ta g e t m ed.

F O R O R D T I L A N D E N U D G A V E

I d en n e U d g av e e r d e r ta g e t H en sy n til n y L ovgiv n in g , R e ts­

p rak sis og L itte r a tu r . D et h a r m ed fort F ornyelse a f § 9 om R e n te ­ lovgivningen s a m t a f § 4 om H u slejelo v g iv n in g en , h v o r F re m ­ stillin g en sa m tid ig er g jo rt n o g et fyldigere. Iø v rig t er S y ste m e t i

§ 2 b le v e t æ n d re t, og § 53 om cond ictio in d e b iti er o m a rb e jd e t.

S tu d . ju r . F rø k e n Ellen Baadsgaard h a r g iv e t m ig u d m æ rk e t H jæ lp ved K o rrek tu rlæ sn in g e n .

O rd ru p i J u li 1946.

H E N R Y U S S IN G .

(6)

I N D H O L D

S id e ta lle n e er a n fø rt i P a re n te s.

T ingsleje. § § 1—5.

§ 1. Begreb. Inddelinger. (1— 4) I. B egreb og A fg ræ n sn in g (1).

II. L ejea ftalen s S æ rp ræ g (2).

I I I . F orsk ellig e A rte r a f L eje (4).

§ 2. A lm in d elig e Regler om Tingsleje. (5— 27)

1. L e jea ftalen (5— 8). A. H v o rle d es P a rte rn e b in d es (5). B. L eje­

ren s R e ts v æ rn o v e rfo r T re d ie m a n d (5).

I I . U d lejeren s Y delse (8— 11). A. V ed L ejem a ale ts B eg y n d else (8).

B. L ejetid en ig en n em (8).

I I I . L ejere n s Y delse (11— 12). A. L ejev e d e rla g et (11). B. Y d elser v e d rø re n d e d e t lejed e (12).

IV . L ejeren s R a a d ig h e d o v e r d e t lejede. F re m le je (12).

V. M isligholdelse fra U d lejeren s Side (15— 20). 1. F a re n for L eje­

g e n sta n d e n (15). 2. Ik k e-E rlæ g g else (16). 3. M angler (17). 4. V a n ­ h jem m el (19). 5. A n te c ip e re t M isligholdelse (20).

V I. L ejeren s M isligholdelse og F o rd rin g sh a v e rm o ra (20— 24).

A. M isligholdelse (20). B. L ejeren s In so lv e n s (21). C. F o rd rin g s­

h a v e rm o ra (22).

V II. O v erd rag else a f d e t lejede (24).

V I I I . L ejefo rh o ld e ts O p h ø r (25— 27). A. T id s b eg ræ n s n in g og O p ­ sigelse (25). B. Sæ rlige O m stæ n d ig h e d e r (26).

IX . Sæ rlige R e ts m id le r (27). 1. In d - og U d s æ tte ls e s fo rre tn in g (27).

2. K o n k u rs p riv ile g iu m (27). 3. Ingen R e t o v e r L ejeren s E je n d ele (27).

§ 3. Lejerens K o n k u rs. (28— 32) I. R eglen i K L § 17 (28).

II. T ilfæ ld e, d e r fa ld e r u d e n fo r K L § 17 (30).

I I I . G æ ld sfrag aaelse (31).

§ 4. H uslejelovgivningen. (32— 41) I. In d led n in g . F o rh isto rie (32).

I I . L ejelo v en a f 1937 (33—39). A. L o v g iv n in g en e fte r 1937 (33).

B. L ejelo v en s alm in d elig e R egler om K o n tra k tfo rh o ld e t, L o v ­

(7)

V I I I

b e k en d tg ø relse N r. 266 1943 (34). C. M id lertid ig e S æ rre g ler for tid lig e re u d lejed e B o lig er og L o k aler (38).

I I I . B e sk y tte ls e a f E rh v e rv s v irk s o m h e d e r i le je t E je n d o m (39).

§ 5. F orpagtning a f Landejendom m e og andre B rugsforhold p a a Landet.

(41— 49)

I. A lm in d elig F o rp a g tn in g a f L a n d e je n d o m m e (42).

I I . F æ ste (45).

I I I . B ru g a f H u se p a a L a n d e t (45— 48). A. H u s m a n d s b ru g (46).

B . A n d re H u se og A rb e jd erb o lig e r p a a L a n d e t (47). C. T je n e s te ­ h u se og visse A rb e jd e rh u se (48).

IV . S u p erficiæ re F æ ste- og L ejefo rh o ld (48).

§ 6. L a a n til B rug. (49— 50)

§ 7. L a a n til E je. D epositum irreguläre. (50— 61) I. B eg reb ern e (50).

I I . A n v en d elsen a f P e n g e la a n (51).

I I I . O ffen tlig R eg u lerin g (53).

IV . L a a n e k o n tra k te n (54).

V . F o rh o ld e t e fte r a t L a a n e t er y d e t (55— 60). I. L a a n ta g e re n s Y d else (55). 2. T ilb a g e b e ta lin g s tid e n (56). 3. L aa n g iv e rs R e t til a t k ræ v e L a a n e t tilb a g e før T id e n (57). 4. L a a n ta g e rs A d g a n g til a t frigøre sig (59). 5. A n d re S p ø rg sm aal (60).

V I. D e p o situ m irreg u läre (60).

§ 8. K ontraktm æ ssige Gældsforpligtelser og K red itg ivn in g iøvrigt. K onto­

k u ra n t. (62— 71) I. In d le d n in g (62).

I I . S tifte lse og G ru n d la g (62— 65). 1. K re d itg iv n in g e n og d e for G æ lden u d s te d te D o k u m e n te r (62). 2. R eg n in g er (62). 3. K o n to ­ k u ra n to p g ø re ls e r (64).

I I I . F o rp lig te lse n s In d h o ld (65).

IV . K re d ita a b n in g s k o n tra k te n (67).

V . K o n to k u r a n ta f ta le n (68).

§ 9. Ufravigelige Lovregler om Rente. (71— 82) I. In d led e n d e O v e rsig t (71).

I I . R en te lo v en a f 1942 (73— 81). A. O v ersig t (73). B . O m ra a d e t for R en te reg le rn e i §§ 1 og 2 (73). C. R eglen om rim elig R e n te (75— 77). 1. In d h o ld e t a f R eglen i § 1 (75). 2. R e ts v irk n in g e n (76).

D. S æ rregler om L aa n til U n d e rk u rs (77— 81). 1. In d h o ld e t a f H o v ed ­ reglen i § 2 (77). 2. S æ rreglen om L aa n , d e r fo rfald er v ed E je rsk ifte (79). 3. L aa n m ed a n d re B eg ræ n sn in g er i U o psigeligheden (80).

4. U n d ta g else for visse L a a n a f o ffen tlig e M idler (81). 5. R e ts­

(8)

I X v irk n in g e n a f O v e rtræ d else (81). 6. S tillin g en n a a r G æ ld sb rev et o v e rd ra g e s (81).

I I I . S tillin g en u d e n fo r R e n te lo v en s O m ra ad e (81).

§ 10. Gældsbrevsforpligtelser. (82— 90)

I. G æ ldsbreve. G æ ld sb rev slo v en (82—85). A. H v a d e t G æ ldsbrev og en A n v isn in g e r (82). B. G æ ld sb rev ets G ru n d la g (83). C. G æ lds­

brev slo v en og sæ rlig d en s § 8 og § 1 (83). D. F o rd ele fo r K re d ito r ved a t h av e G æ ld sb rev (84).

I I . T y p isk e G æ ld sb re v sk la u su ler (85— 86). 1. L ø b ed ag e (85). 2. For- fa ld s k la u su le r (86).

I I I . Sæ rlige A rte r a f G æ ldsbreve (86— 90). 1. S p a re k asseb ø g e r og B a n k b ø g er (86). 2. M assegæ ldsbreve (87). 3. P a rtia lo b lig a tio n e r (89).

Veksler. § § 11—21.

§ 1 1 . Veksler. Indled n in g . (91— 101) I. K a r a k te r is tik (91).

II. H isto rie (91).

I I I . V ekslers B ru g i N u tid e n (92).

IV . V eksello v g iv n in g en (94).

V. V ek selfo rm u larer, P e rso n b e n æ v n e lser m. m. (96).

V I. V ekselloven o rd n e r ik k e a lt (100).

§ 12. V ekselforpligtelsernes Sæ rpræ g og Stiftelse. (101— 104) I. S æ reg en h ed er ved V e k selfo rp lig telser (101).

I I . A lm indelige R egler om V ek selfo rp lig telsern es S tifte lse (103).

Den trukne Veksel. § § 13—20.

§ 13. D en tru kn e Veksel. (104— 106) I. F o rsk el fra egne V ek sler (104).

I I . V ekslens F o rm (104).

§ 14. Overdragelse a f Veksler og anden Retsoverførelse. (106— 115)

I. V ek selretlig e O v erd rag elser (106— 114). A. D e alm in d elig e R egler (106— 113). 1. F re m g an g sm a ad e n (106). 2. R e ts v irk n in g e rn e (108).

3. Sæ rlig om L e g itim a tio n (110). 4. O m E k s s tin k tio n a f R e ttig h e d e r (110) og 5. a f In d sig elser (111). B. A d g an g en til a t frav ig e de al­

m indelige R eg ler (113). C. Sæ rregel om E fte re n d o s se m e n t (114).

D. P ro k u ra e n d o s se m e n t (114). E. P a n te e n d o ss e m e n t (114).

I I . O verførelse a f R e t o v e r V eksler p a a a n d e n M aade (114).

§ 15. A kcepten og den d era f følgende Forpligtelse. (115— 120) I. A k c ep te n (115).

II. A k c e p ta n te n s F o rp lig telse. V e k se lk ra v e ts n o rm ale In d h o ld (116).

(9)

X

§ 16. Regres m od T rassent og Endossenter. (120— 127)

I. D e o p rin d elig e R eg resb etin g elser (120— 124). A. R eg resg ru n d en e.

V xl § 43 (120). B. N æ rm ere B etin g elser (121). C. R e g res k ra v e ts In d h o ld (123).

I I . P ræ ju d ice rin g ved Ik k e -Ia g tta g e ls e a f V ek selom gangen (124).

I I I . N o tifik a tio n (126).

IV . O m F oræ ldelse og B erig elsesk rav hen v ises til § 20 (127).

§ 17. A va l. Intervention. (127— 131) I. A val eller V ekselborgen (127).

I I . T red iem a n d s A k c ep t og B e ta lin g for en V ek selsk y ld n er ( I n te r ­ v e n tio n ). N ø d sad resse (128— 131). A. I n te rv e n tio n i A lm indelighed.

N ø d sad resse (128). B. In te rv e n tio n ved A k c ep t (Æ re sa k ce p t) (129).

C. In te rv e n tio n s b e ta lin g (Æ re sb e ta lin g ) (130).

§ 18. Vekselduplikater og Vekselkopier. (131 — 133) I. D u p lik a te r (131).

I I . K o p ie r (132).

§ 19. Forældelse a f Vekselkrav. (133— 134)

§ 20. Berigelseskravet efter V xl § 74. (134— 140)

I. R eglen i § 74 og H o v e d s y n s p u n k te t for F o rto lk n in g e n (134).

II. H v e m K ra v e t h av es im od (136— 139). A. H o v ed reg len (136).

B. M edfører den d æ k n in g sp lig tig es Inso lv en s, a t K ra v e t h av es mod a n d r e ? (137).

I I I . K ra v e ts O m fan g (139).

IV . K ra v e ts B o rtfald (139).

§ 2 1 . E gne Veksler. (141)

§ 22. Checks. (142— 148) I. In d le d n in g (142).

I I . C hecklovens n æ rm ere In d h o ld (143).

§ 23. A n d re P engeanvisninger. (148— 153)

I. In d led n in g . D en alm in d elig e P e n g e an v isn in g (149).

II. A k c e p ta n te n s F o rp lig telse, d e ru n d e r, om den a k c e p te re d e A n ­ v isn in g er e t O m sæ tn in g sp a p ir (149).

I I I . R egres m od A n v ise ren ? O m en u a k c e p te re t A n v isn in g e r nego- tia b e l (150).

IV . E n d o sse n tern e s S tillin g (151).

V . S te m p lin g (152).

V I. Sæ rlige A rte r a f P en g e an v isn in g er (153).

(10)

X I

§ 24. A lm in d elig e Regler om A n visn in g e r. (153— 174)

I. In d led n in g . D e s a m m e n s a tte F o rh o ld (153— 156). A. A nv iseren s d o b b e lte F o rm a a l (154). B. A n v isn in g en s d o b b e lte V irk n in g (155).

C. C a u sa fo rh o ld e t (155).

I I . R e ts fo rh o ld e t m ellem A n v ise r og A ssig n atu s (156— 164). A. H o- n o re rin g s p lig t? (156). B. R e ts fo rh o ld e t iø v rig t. A n v isn in g en s V irk ­ ning (158). C. B etin g elser for D æ k n in g sk ra v e t (159— 164). 1. A t A n v isn in g en følges (159). 2. A n v isn in g en s G yldighed (160). 3. Om K ra v e t u d elu k k es ved A n v iseren s T ilb ag ek ald else (161). 4. eller ved h a n s B e ta lin g s sta n d s n in g (162). 5. eller h an s D ød, U m yndiggørelse, F a llit (163).

I I I . F o rh o ld e t m ellem A n v iser og A s sig n ata r (164— 168). A. V irk ­ n in g en a f A n v isn in g en s O vergivelse i A lm indelighed (161). B. Særlig om In k a sso a n v isn in g e r (165). C. A n d re A n v isn in g e r (165— 168).

1. T ilb a g ek a ld e lse og a n d e t O p h ø r a f B e n y tte ls e s re tte n (165).

2. D ilig en sp lig t (166). 3. F o rh o ld e t ved D ish o n o rerin g (167).

4. Y d elsen b e h an d les som Y delse fra A n v iseren (167).

IV . R e ts fo rh o ld e t m ellem A s sig n a ta r og A ssig n atu s (168— 172).

A. A ssig n ate n s F o rp lig telse ved A k cep t (168). B. H a n s F o rp lig telse u d en A k c e p t? (169). C. D en a b s tr a k te K a r a k te r a f A ssig n aten s Y delse eller B eta lin g slø fte (170). D. Sæ rlig om falske A n v isn in g er (171).

V. O v erd rag else a f A n v isn in g er. Sæ rlig om F o rh o ld e t ved In d frielse a f en falsk A n v isn in g (172).

V I. K o n s tru k tio n (173).

Sikringskontrakter. § § 25—41.

§ 25. Oversigt over Sikrin g sko n tra ktern e. (174)

Kaution eller Forløfte. § § 26—32.

§ 26. Kautionsbegrebet. K a u tio n fo r et ugyldigt Hovedforhold. (175— 178) I. K a u tio n s b e g re b e t i d a n sk L o v g iv n in g og i U d la n d e t. O m ra a d e t fo r M yndig h ed slo v § 48. T erm in o lo g i (175).

II. O m en K a u tio n is t e r b u n d e t, n a a r H o v e d m a n d e n ik k e v a r fo rp lig te t (176).

§ 27. K a u tionsforpligtelsens Stiftelse. Fortolkning. (178— 181)

I. K a u tio n s fo rp lig telse n s S tifte lse (178— 179). 1. L ø fte til K re d ito r (178). 2. L ø fte til H o v e d m an d e n (179).

II. P rin c ip p e r for F o rto lk n in g a f K a u tio n s lø fte t og for F a stsæ tte lse a f d e k la ra to ris k e R e tsreg ler om K a u tio n (179).

§ 28. K autionsforpligtelsens Indhold. (181— 187) I. In d led n in g (181).

(11)

X I I

I I . H v o rv id t K a u tio n is te n s A n s v a r e r su b s id iæ rt (182— 183).

A. D en sim ple K a u tio n is ts F o rp lig telse (182). B. I h v ilk e T ilfæ lde A n s v a re t er s u b s id iæ rt (182).

I I I . In d e sta a e lse n s G e n sta n d (183).

IV . H v ilk e F o rp lig te lse r In d e staa else n a ffø d e r for K a u tio n is te n (184— 187). A. O m fa n g et a f K a u tio n is te n s F o rp lig telse og Y delsens A rt (184). B. F o rfa ld stid e n (185). C. Sæ rlig om K a u tio n m ed b e g ræ n se t A n s v a r (185). D. T a b s k a u tio n (183).

§ 29. Retsforholdet m ellem H ovedm anden og K a u tio n isten . (187— 193) I. R e ts fo rh o ld e t in d en K a u tio n is te n fy ld estg ø r K re d ito r (187).

II. K a u tio n is te n s R eg resret. A lm indelige B e m æ rk n in g e r (189).

I I I . R e g re s re tte n v ed K a u tio n u d en A ftale m ed H o v e d m a n d e n (190).

IV . R e g re s re tte n ved K a u tio n ifølge A fta le m ed H o v e d m an d e n (191— 193). A. F o rh o ld e t, h v o r B etin g elsern e for In d træ d e n i K re ­ d ito rs R e t m an g le r (192). B. H v o r de foreligger (192).

V. B eg ræ n sn in g er i R e g re s re tte n , h v o r den sik re d e F o rd rin g k u n d elv is e r in d frie t (193).

V I. R e g re s k ra v e ts B o rtfa ld (193).

§ 30. K a u tionsforpligtelsens Ophør. (193— 203) I. In d le d n in g . T id s b e s te m m e ls e r (193).

I I . O m K a u tio n s fo rp lig telse n k a n b e sta a , e fte r a t H o v ed fo rp lig telsen e r o p h ø rt (194— 197). A. Som H o v ed reg el ik k e (194). B. U n d ­ ta g e ls e r (195). C. U gyldige O p h ø rs a k te r (196). D. D elvis O p h ø r (197).

I I I . A fta le om F o ra n d rin g a f H o v e d fo rh o ld e t, d e ru n d e r H e n s ta n d til H o v e d m a n d e n (197).

IV . F o rd rin g sh a v e re n s D ilig en sp lig t (200— 203). A. In d led n in g (200).

B. K re d ito rs F o rsø m m else i H o v e d fo rh o ld e t (200— 203). 1. H a n s F re m k ald else a f S ik rin g sb eg iv en h ed en . S v ig ten d e K o n tro l ved T je n e s te k a u tio n (200). 2. F o rrin g else a f D æ k n in g su d sig te rn e (201 — 203). a. K re d ito rs T a b a f F o rtrin s- og S ik k e rh e d s re ttig h e d e r (201).

b. K re d ito rs T ø v en m ed a t in d d riv e F o rd rin g e n (202). C. O m K re ­ d ito r skal give K a u tio n is te n U n d e rre tn in g om M isligholdelse (203).

1. V ed L aa n i B a n k e r og S p a re k ass er (203). 2. A n d re T ilfæ lde (203).

§ 3 1 . Flere K a u tio n ister. (204— 207)

I. H o v ed reg len om S a m k a u tio n is te rs A n s v ar (204).

I I . R e ts fo rh o ld e t m ellem S a m k a u tio n is te rn e (205).

I I I . K a u tio n is te r, d e r ikke e r S a m k a u tio n is te r (206).

IV . K a u tio n is te r m ed b eg ræ n set A n s v ar (206— 207). A. D eres F o rp lig te lse o v e rfo r K re d ito r (206). B. R egressen m ellem K a u ­ tio n is te r n e (207).

(12)

X I I I

§ 32. Sæ rlige A rter a f K a u tio n . (208— 209) I. E fte rk a u tio n (208).

I I . K o n tra k a u tio n (208).

I I I . A n d re sæ rlige A r te r a f K a u tio n (209).

§ 33. G arantikontrakten. (209)

F orsikring. § § 34— 41.

$ 34. F o rsikrin g i A lm indelighed. (210— 232)

1. In d led n in g (210— 213). 1. F o r s ik rin g s in s titu tte t (210). 2. For- sik rin g slo v g iv n in g en (212).

II . F o rs ik rin g sa ftalelo v e n (213— 217). 1. L ovens O m ra ad e . F o r­

s ik rin g sa fta le n s B egreb (213). 2. T erm in o lo g i (214). 3. L o v reg lern es F rav ig elig h ed (215). 4. L ovens S y stem . S k ad e- og S u m m afo rsik rin g . P e rso n - og T in g sfo rsik rin g (216). 5. R eglen i L o v en s § 33 om visse M eddelelser (217).

I I I . F o rs ik rin g sa ftalen s In d g a ae lse (217— 220). 1. F re m g an g s m a ad e n . H v o rn a a r S e lsk a b et b in d es (217). 2. F o rs ik rin g sa g e n te r (219).

3. F o rn y else a f A fta le n (220).

IV. A fta le n s B e ty d n in g for d e t stifte d e R e tsfo rh o ld . De alm indelige F o rs ik rin g sb e tin g e lse r. FA L § 34 og § 32 (220).

V. F o rsik re ren s P lig te r (221— 230). 1. F o rs ik rin g sb e g iv en h e d en (222). 2. F o rs ik rin g stid en (223). 3. F o rs ik rin g ss te d e t (224). 4. F a re n (224— 229). a. F o rsæ tlig eller u a g tso m F rem k ald else a f F o rsik rin g s­

b e g iv en h ed en (224). b. U n d ta g n e F a re r (227). c. S a m v irk e n d e A a rsa g er (229). d. In d ire k te S k ad e (229). 5. Y d e lse sp lig t k a n in d ­ træ d e før F o rs ik rin g sb e g iv en h e d en (229). 6. F o rsik rin g sy d e lse n (230).

7. F o rfa ld stid e n (230).

V I. F o rs ik rin g sta g ere n s P lig te r (230— 231). 1. P ræ m ie b e ta lin g (230).

2. A n d re »Pligter« (230).

V II. F oræ ldelse (231).

5 35. F o rsikringsaftalens F orudsæ tninger. (232— 244)

I. R isik o o p ly sn in g er ved A ftalen s In d g a ae lse (232— 237). A. Y d er- tilfæ ld en e i § 4 og § 9 (233). B. A n d re T ilfæ lde (234— 237). 1. U rig tig e O p ly sn in g e r (234). 2. U n d lad else a f a t give O p ly sn in g (236). 3. T a b a f B efø jelsern e (237). C. U rig tig e O p ly sn in g e r fra a n d re end F o r­

sik rin g sta g e re n (237). D. FA L § 10.3° (237).

II. F arefo rø g else (237— 239). A. F arefo rø g else i S k a d e fo rsik rin g (238).

B. U ly k k es- og S y g efo rsik rin g (239). C. L iv sfo rsik rin g (239).

I I I . S ik k e rh e d s fo rs k rifte r i S k a d e fo rs ik rin g s aftale r. F A L § 51 (239).

IV . F o rsin k else m ed P ræ m ieb e talin g en (240— 241). 1. S usp en sio n a f S e lsk a b ets A n s v ar (240). 2. O phæ velse e r s t a t t e t a f O psigelse (240).

3. A fta le n s B o rtfa ld e fte r en T id s F o rlø b (241).

V. F o rs ik rin g sta g e re n s In so lv en s (241).

(13)

X IV

V I. A nm eldelse a f F o rsik rin g sb e g iv en h e d en m . m . (242).

V II. F o rs ik rin g sta g ere n s F o ru d s æ tn in g e r (242— 243). 1. S e lsk a b e ts In so lv e n s og L ik v id a tio n (242). 2. A n d re F o ru d s æ tn in g e rs S v ig ten (243).

V I I I . S e lsk a b ets R e t til P ræ m ier i T ilfæ lde, h v o r A ftalen fa ld e r b o rt (243).

§ 36. Skad efo rsikrin g . A lm in d elig e Regler. (245— 271)

I. S k a d e fo rsik rin g e n s Sæ rp ræ g og H o v e d p rin cip (245— 248). A.

In tere sse n som F o rsik rin g en s G e n sta n d (245). B. FA L § 39.1° (246).

C. L o v en s S y stem . R æ k k e v id d e n a f FA L K ap . II (247).

I I . F o rsik re ren s P lig t (248— 257). 1. H v ilk e T a b d e r e r s ta tte s (248— 251). a. S k ad e p a a de fo rsik red e T in g (248). b. B ev isb y rd en . T a k s e re t Police (250). c. R e d n in g so p o frelser (251). 2. Ik k e m ere en d F o rsik rin g ssu m m en (251). 3. U n d e rfo rsik rin g (252). 4. S elvrisiko.

F ra n c h is e r (253). 5. O v erfo rsik rin g (254). 6. D o b b e ltfo rs ik rin g og a n d e n F o rs ik rin g i flere S e lsk a b er (255).

I I I . R e ts fo rh o ld e t n a a r en T re d ie m a n d h a r E rs ta tn in g s p lig t. Sel­

s k a b e ts R eg resret (257).

IV. F o rsik rin g a f T re d ie m a n d s In tere sse (260— 271). A. A fg ræ n sn in g og p r a k tis k B e ty d n in g (260). B. I h v ilk e t O m fang T re d ie m a n d s In tere sse dæ k k es (261). C. S elsk a b ets R e ttig h e d e r og F o rp lig telser (266— 271). 1. P ræ m ieb e talin g sp lig te n (266). 2. R e ttig h e d e rn e o v e rfo r S e lsk a b et (267— 269). a. D e t a k tu e lle E r s ta tn in g s k ra v (267).

b. A n d re B eføjelser (269). c. B egræ nsede R e th a v e re s S tillin g (269).

d. S æ rreg ler om T ra n s p o rtfo rs ik rin g (269). 3. S e lsk a b ets F o ru d ­ s æ tn in g er (270— 271). a. R isik o o p ly sn in g er (270). b. F arefo rø g else og S ik k e rh e d s fo rs k rifte r (270). c. F rem k ald else a f F o rs ik rin g s­

b e g iv en h ed en (271). d. R e d n in g s fo ra n s ta ltn in g e r. A n m eldelse a f F o rs ik rin g sb e g iv en h e d en (271). e. M isligholdelse m ed P ræ m ie- b e ta lin g e n (271). f. A fvigelser ved visse Slags F o rs ik rin g (271).

§ 37. Enkelte A rter a f Ska d efo rsikrin g . (272— 290) I. O v e rsig t (272).

II. T ra n s p o rtfo rs ik rin g (272).

I I I . B ra n d fo rs ik rin g (274— 277). 1. A fg ræ n sn in g (274). 2. F A L

§§ 84 og 85. S ta ts -B ra n d fo rs ik rin g sfo n d (275). 3. L ø sø re b ra n d fo r­

sik rin g (275). 4. B ra n d fo rs ik rin g a f fa st E je n d o m (276).

IV. A n d re T in g s fo rsik rin g s a fta le r (277— 278). 1. K re a tu rfo rs ik rin g (277). 2. H ag lsk a d efo rsik rin g (277). 3. A n d re A rte r (278).

V. A n sv arsfo rsik rin g (278— 287). 1. B egreb (278). 2. R e ts fo rh o ld e t ved A n s v arsfo rsik rin g i A lm indelighed (278). 3. Sæ rlig om lo v p lig tig A n s v a rs fo rsik rin g (284).

V I. A n d re A rte r a f S k a d e fo rsik rin g (287— 288). 1. F o rsik rin g a f F o rd rin g s re ttig h e d e r (287). 2. F o rm u e fo rsik rin g iø v rig t (288).

V II. G en fo rsik rin g (288).

(14)

X V

§ 38. P ersonforsikring i A lm indelighed. (290— 297) I. H o v e d a r te r (290).

I I . P e rso n fo rsik rin g en s H o v ed ejen d o m m elig h ed . H v e rk e n (1) p ræ ­ c e p tiv t eller (2) d e k la ra to ris k e r S e lsk a b ets A n s v a r b eg ræ n set til T a b e t (290).

I I I . S k a d e fo rsik rin g sre g lern e k a n ik k e a n v e n d e s p a a S u m m afo r­

s ik rin g (292).

IV . S u m m afo rs ik re ren h a r ik k e R e g resre t (293).

V. P erso n fo rs ik rin g en som v a rig F orsørgelse (293).

V I. P e rso n fo rs ik rin g til G u n s t for T red iem a n d (294).

§ 39. L ivsfo rsikrin g . (297— 314)

I. L iv sfo rsik rin g en s F o rm e r og øko n o m isk e E jen d o m m elig h ed . P ræ m iere se rv en (297).

II. L ovregler. S ta ts k o n tro l (300).

I I I . A ftalen (302).

IV . R e ts fo rh o ld e t (303— 309). 1. B onus. P ræ m iefrih e d ved In v a lid ite t (303). 2. F o rs ik rin g sta g e re n s R e t til a t s ta n d s e P ræ m ieb e talin g en og k ræ v e F ripolice eller G en k ø b sv æ rd ien (303). 3. A n d re A fvigelser fra alm in d elig e F o rsik rin g sre g ler (306). 4. P olicen s O m sæ ttelig h ed (307).

V. F o rh o ld e t til K re d ito re r og A rv in g er (309—314). A. R eale B e tra g tn in g e r (309). B. G æ ldende R e t (310— 314). 1. In g e n B e­

g u n s tig e t in d s a t (311). 2. K re d ito re rn e s R e t iø v rig t (311). 3. A r­

v in g ern e s R e t (314).

§ 40. A n d e n P ersonforsikring. (314— 317)

I. U ly k k e sfo rsik rin g og S ygeforsikring. Fæ lles R egler (314).

I I . U ly k k e sfo rsik rin g (315).

I I I . S y g efo rsik rin g (317).

IV . In v a lid efo rs ik rin g . P e n sio n sfo rsik rin g (317).

§ 4 1 . Den sociale F o rsikring. (317— 321)

I. K o rt O v ersig t o v e r L o v g iv n in g en s U d v ik lin g . F o lkeforsikrings- Ioven (317).

II. A rb e jd slø sh e d sfo rsik rin g (318).

I I I . U ly k k esfo rsik rin g (319— 321). 1. F o rsik rin g sp lig te n s O m fang og G ennem førelse (319). 2. U ly k k en . K ra v m od a n sv a rlig T red iem a n d (320). 3. F o rsik rin g sy d e lse r (321). 4. L o v en s A d m in is tra tio n (321).

Aftaler om Arbejdsydelser. § § 42—51.

§ 42. Arbejdsaftaler. Indledning. (322— 326) I. D en n y ere T id s U d v ik lin g (322).

II. S y s te m a tisk e B em æ rk n in g er. A rb e jd sre t (324).

(15)

X V I

§ 43. Oversigt over L ovgivningen. (326— 334) I. M ed h jæ lp erlo v en (327).

I I . F u n k tio n æ rlo v e n (329).

I I I . S ø m a n d slo v en (331).

IV . L æ rlin g elo v en (332).

V. M ere specielle L o v b este m m e lser (332).

V I. A rb e jd e rb e sk y tte lse slo v g iv n in g e n (333).

§ 44. De kollektive A rbejdsoverenskom ster. A rbejdskam pene. (334— 346) I. In d led n in g . H isto rie (334).

II . D en k o lle k tiv e A rb e jd so v ere n sk o m sts B eg reb og R e ts v irk n in g (340).

I I I . S æ rlig om den k o lle k tiv e O v e ren sk o m sts N o rm e r for A rb e jd s­

k o n tr a k te r (341— 346). 1. R e ts v irk n in g e n a f k o lle k tiv O v e ren sk o m st e fte r V o ld g iftsretslo v e n (343). 2. R e ts v irk n in g e n u d e n fo r V oldgifts-

re ts lo v e n s O m ra a d e (346).

A lm in delige R egler o m Arbejdsaftaler. § § 45—47.

§ 45. A rbejdsaftalens Indgaaelse. Ydelserne. (347— 356)

I. A fta le n s In d g a ae lse. E n sid ig A n m o d n in g om a t a rb e jd e (347).

II. A rb e jd ere n s Y delse (348— 353). A. Selve A rb ejd sy d elsen (348—

351). 1. A rb e jd e t (348). 2. O m A rb e jd e t sk al u d fø res p ersonlig (349). 3. O m A rb e jd ere n k a n tilp lig te s a t a rb e jd e for T red iem a n d (350). 4. A rb e jd stid e n (350). B. O m sorgs- og A flev erin g sp lig t (351).

C. A n d re P lig te r. T ro sk a b sp lig t. U n d lad else a f K o n k u rre n ce (351).

D. F u n k tio n æ ro p fin d e lse r (353).

I I I . A rb ejd sg iv eren s Y delse (353— 356). A. V ed erlag for A rb e jd e t (353). B. F erie m ed L øn (355). C. P en sio n . E fte rlø n (355). D. G o d t­

gørelse for U dlæ g (356). E. O m sorg for A rb e jd ere n s P erso n (356).

F. P lig t til a t give A rb e jd e ? (356).

§ 46. Ikke-O pfyldelse a f A rbejdsaftaler og særlig a f fa ste Tjenestekontrakter.

(356— 370)

I. R isikoen for A rb e jd sk ra fte n i fa ste T je n e s te k o n tra k te r (356— 360).

A. A lm indelige S y n s p u n k te r (356). B. A rb e jd ere n s Syg d o m (357—

359). 1. u n d e r T je n e s te n (357). 2. før T iltræ d e lse n (359). C. A ndre H in d rin g e r (359).

II. V irk n in g ern e a f M isligholdelse fra A rb e jd ere n s Side (360— 364).

A. K ra v om O pfyldelse (360). B . T ilb ag eh o ld else a f L øn (361).

C. A d g a n g til a t hæ ve K o n tra k te n (361). D. A d g an g til a t n e d sæ tte L ø n n en (361). E. A rb e jd ere n s E rs ta tn in g s p lig t (362— 364). 1. B e­

tin g e lse rn e (362). 2. E r s ta tn in g e n s S tø rrelse (363).

I I I . M isligholdelse fra A rb ejd sg iv eren s Side (364— 366). A. D om til O pfyldelse (364). B. R e t til a t n æ g te a t a rb e jd e (364). C. R et

(16)

X V II til a t hæ ve K o n tra k te n (364). D. A rb ejd sg iv eren s E rs ta tn in g s p lig t (365— 366). 1. A n sv arsb etin g else rn e (365). 2. E rs ta tn in g e n s S tø rrelse (365).

IV . A rb e jd sg iv ere n m o d ta g e r ik k e A rb e jd sy d elsen (366).

§ 47. K ontraktforholdets Ophør. Arbejdsgiverens K o n k u rs. (371— 379) I. F o rh o ld e ts n o rm ale V arig h ed (371— 374). A. U frav ig elig B e­

g ræ n sn in g a f V arig h ed en (371). B. F o rh o ld e ts V a rig h ed b e ste m t v ed A fta le n (371— 373). 1. D e alm in d elig e T ilfæ lde (371). 2. F o r­

hold, d e r k a n a fb ry d e s til e n h v e r T id (372). C. F o rh o ld , h v o r V arig ­ h ed en ik k e e r b e s te m t (373).

I I . O p h ø r ved k o lle k tiv A rb e jd ssta n d sn in g (374).

I I I . E n sid ig R e t til a t a fb ry d e faste T je n es tefo rh o ld (375).

IV . A rb e jd sg iv ere n s K o n k u rs (376).

§ 48. A fta ler om H andel med Trediem and (M andatskontrakter). (379— 396) 1. A fg ræ n sn in g (379).

II. L o v g iv n in g en , sæ rlig K om m issio n slo v en (380).

I I I . R e ts fo rh o ld e t m ellem P a rte rn e (382— 390). A. H v e rv g iv else n s H o v e d in d h o ld (382— 384). 1. T illad else og B em y n d ig else (382).

2. B eføjelse til a t h a n d le for H v e rv g iv ere n s R eg n in g (384). B.

H v e rv ta g e re n s P lig te r (384— 383). 1. H v o rled es o p s ta a r d e ? (384).

2. P lig te rn e i de alm indelige T ilfæ lde (384). 3. M a n d a tu m in rem su a m (387). C. H v e rv g iv ere n s P lig te r (388— 390). 1. O v e rtag e d e t øko n o m isk e R e s u lta t (388). 2. G o d tg ø re U dlæ g (388). 3. B e tale V e d erla g ? (389). 4. H v e rv ta g e re n s S ik k e rh ed s ret (389). 5. H v e rv ­ g iv eren s M isligholdelse (390).

IV . F o rh o ld e ts O p h ø r (390— 394). A. H a n d leb e fø je lse n s O p h ø r (390— 393). 1. O p h ø r ifølge A ftalen og d en s F o ru d s æ tn in g e r (390).

2. T ilb a g ek a ld e lse (391). 3. A n d re O p h ø rsg ru n d e (392). B. A rb e jd s­

k o n tr a k te n s O p h ø r (393).

V. M æglere m . m . (394).

V I. S p e d itio n sa fta le n (394).

§ 49. Værksleje. E ntreprise. (396— 404)

I. D e t tra d itio n e lle B egreb. F rem stillin g en begræ nses (396).

I I . A fta le r om F rem b rin g else eller B earb ejd else a f T in g (397— 404).

A . K o n tra k te r, d e r fald er ind u n d e r K bl, ud sk illes (397). B . V æ rks- m este ren s Y d else (398). C. M isligholdelse fra V æ rk sm e ste ren s Side (399). D. V æ rk sh erre n s Y delse (402).

§ 50. Forvaring. (404— 408) I. B egreb (404).

II. F o rv a rere n s P lig te r (404).

(17)

X V I I I

I I I . F o rv a re re n s R e ttig h e d e r (405).

IV . Irre g u læ rt D e p o situ m (406).

V. D ep o n erin g som Frig ø relsesm id d el (407).

V I. O p lag sb ev iser (407).

§ 5 1 . Transportkontrakter. (408— 419) I. In d led n in g . L o v reg ler (408).

I I . F ra g tk o n tr a k te n og dens D o k u m e n te r (409).

I I I . F ra g tfø re re n s P lig te r (410— 415). A. D e n o rm ale P lig te r med H e n sy n til G o d set (410). B. M isligholdelse fra F ra g tfø re re n s Side (411— 414). 1. E rs ta tn in g s p lig t. A n sv arsfrask riv e lse (411). 2. Be­

fra g te re n s R e t til a t hæ ve K o n tra k te n (414). C. A n d re P lig te r (414).

D. P lig t til a t o p k ræ v e Y d elser hos D e s tin a ta re n (414).

IV . B e frag tere n s P lig te r (415).

V. B e frag tere n s T ilb a g etræ d en og F o rd rin g sh a v e rm o ra (415).

V I. D e stin a ta re n s Stillin g (416— 418). A. R e ttig h e d e rn e m od F ra g t- fø reren (416). B. P lig te rn e o v erfo r F ra g tfø re re n (418).

V II. G en n em g aaen d e B e fo rd rin g (418).

V I I I . P e rso n b e fo rd rin g (418).

T illæ g.

§ 52. Uanm odet Forretningsførelse. (419— 428) I. In d led n in g (419).

II. H o v e d reg le rn e og d eres fælles G ru n d la g (420).

I I I . S k y ld fo rh o ld et (424).

IV. B eføjelse til a t b in d e F o rre tn in g s h e rre n (427) V. F o rre tn in g sfø relse n s T illad elig h ed (427).

V I. Sæ rlige T ilfæ lde (427).

§ 53. Condictio indebiti. (428— 446) 1. A fg ræ n sn in g (428).

I I . B etin g elsern e for co n d ictio in d eb iti ved T in g sy d elser. A lm in d e­

lige S y n s p u n k te r (430).

I I I . T ilfæ lde, h v o r co n d ictio in d e b iti afsk æ res eller in d rø m m es (434— 443). A. T ilb ag esø g n in g u d e lu k k e s a f alm in d elig e F o ru d - sæ tn in g sre g le r (434). B. H v o rv id t d e r iø v rig t o p s ta a r T ilb ag esø g n in g s­

re t (435— 440). 1. B e ta lere n S ky ld i, a t d e r blev b e ta lt (435).

2. B e ta lin g u n d e r R e tsv ild fa relse (437). 3. A n d re T ilfæ lde, h v o r m an h a r v illet afsk æ re T ilb ag esø g n in g (439). 4. T ilfæ lde, h v o r T ilb ag e- sø g n in g sk rav o p s ta a r (439). C. T ilb a g es ø g n in g s rette n k a n g aa t a b t ved den b e ta len d e s P a s s iv ite t (440).

IV. H v a d T ilb a g esø g n in g sk rav e t g a a r ud p a a ved T in g sy d elser (443).

(18)

X I X V. T ilb a g e s ø g n in g s re tte n k a n tilk o m m e T red iem a n d (445).

V I. T ilb ag esø g n in g a f a n d re Y d elser en d T in g (445).

V II. B ev isb y rd en (446).

Forkortelser. (447— 449)

Sagregister. (450— 465)

Lovregister. (465— 476)

(19)

Tingsleje (§§ 1 - 5 ) .

§ i .

Begreb. Inddelinger.

I. Tingsleje eller Leje kaldes en A fta le om B rug a f en T in g eller en Rettighed m od Vederlag. I alm indelig T ale bruges O rd e t Leje, m en i R e ts litte ra tu re n an v e n d es Leje — ligesom d e t rom erske locatio conductio — ofte i en v id ere B e ty d n in g , saaledes a t d e t tillige o m fa tte r A rb ejd sleje (n d fr § 42) eller endogsaa d e t sa a k a ld te V æ rksleje (n d fr § 49).

B e g re b et T ingsleje o m fa tte r tra d itio n e lt ikke b lo t L eje a f Ting, m en ogsaa Leje a f a n d re R e tsg o d e r, ialfald Rettigheder, f. E ks.

R e tte n til a t op p eb æ re B om penge. S aad a n n e A fta le r m a a vel ogsaa i v id t O m fang b eh an d les e fte r lignende R egler som Leje a f T ing, m en d e t er n æ ppe alle de alm indelige R egler om T ingsleje, d er p asser p a a dem . I det følgende tæ nkes der k u n p a a Leje a f Ting.

T in g sle je aftalen g a a r som o fte st ud p aa a t give B ru g eren R e t til a t faa T in g en i sin Besiddelse, m en d er foreligger ogsaa T ingsleje, h v o r L ejeren k u n fa a r R e t til en p artiel B ru g a f T ingen, f. E ks.

R e t til a t o p sæ tte R ek lam er p aa U dlejerens H u sg av l eller J o r d , til a t b e n y tte U dlejerens B rønd eller T en n isb an e .

A n d re E k se m p le r e r L eje a f G ræ sn in g sret, a f R e t til a t d riv e T ø rv e- p ro d u k tio n p aa U d lejeren s E jen d o m , a f R et til a t d riv e J a g t p aa en G ru n d , m ens den e r i U d lejeren s B esiddelse, jfr. herom J a g tl 145 28 A pril 1931

§ 3.1° og § 4, og a f R e t til F isk eri, jfr. F e rsk v a n d sfisk e ril 94 31 M arts 1931

§ 1.2°.

L eje ad sk ille r sig fra L aan til E je (n d fr § 7) ved , a t Lejeren k u n fa a r Tingen til B rug, ikke til E je. I de alm indelige Tilfæ lde skal

L ejeren v ed F o rh o ld e ts O phør aflevere selve den T ing, han har modtaget. Men n a a r T in g sin d b eg reb udlejes, h a r L ejeren ofte R e t til a t ra a d e o v er en k e lte a f de m o d ta g n e G en stan d e m od a t ind-

H. U ssing K o n trak ter. i

(20)

2

s æ tte tilsv a re n d e . S aaledes vil F o rh o ld e t i A lm indelighed væ re, n a a r en K v æ g b esæ tn in g udlejes eller følger m ed ved Leje a f L a n d ­ b ru g sejen d o m , jfr. n d fr § 5.1.

O v erd rag else a f en B ru g sre t k an v æ re Sa lg, ialfald n a a r den, d e r h ar en o v erd rag elig B ru g sre t o v er T red iem a n d s T ing, o v e rd ra g e r hele sin R et, jfr. K øb S. 2— 3. D erim od foreligger d e r i A lm indelighed L eje, n a a r en P e r­

son s tifte r en n y b eg ræ n set R et o v e r T in g en og selv b e v are r en videre R e t o v er d en . H v is P a rte rn e h a r tilk e n d e g iv e t n oget om , h v o rled es R e ts­

fo rh o ld et n æ rm ere skal væ re, m aa d e r dog fø rst og frem m est ta g e s H en sy n h e rtil. A fgræ nsningen m ellem K øb og L eje h a r bl. a. p r a k tis k B ety d n in g , fordi ik k e alle B estem m elsern e i K bl a n alo g isk g æ ld er for a n d re K o n ­ tr a k te r . Saaledes gæ lder u tv iv ls o m t B estem m elsern e i K bl §§ 38 og 54 ik k e fo r L eje. P a a den a n d e n Side gæ lder f. E k s. H u sle jep riv ile g ie t e fte r K L § 33 ik k e for K øb a f B ru g sre t o v e r H u s. H v e r t e n k elt L o v b u d s O m ­ ra a d e m aa b estem m es u n d e r H e n sy n til d e ts reale G ru n d e.

Om S p ø rg sm a a le t henvises iø v rig t til Lassen II § 87.1 — L assens S ta n d ­ p u n k t e r dog n oget æ n d re t i h a n s fo rk o rted e L æ rebog i O b lig a tio n sre tte n s specielle D el —• A lm én R u b rik e n ved N o te 24— 25a.

Lejerens Ydelse er som o fte st P enge, m en b eh ø v e r ikke a t væ re d et.

N av n lig v ed F o rp a g tn in g a f L an d e jen d o m m e h a r d e t v æ re t alm in d e­

ligt, a t V ed erlag et h elt eller delvis bestod i J o rd e n s P ro d u k te r.

D e t k a n ogsaa forekom m e, a t B ru g eren y d e r V ederlag i A rb ejd e.

V ed F rem stillin g en a f de alm indelige R egler om Leje tæ n k es der dog fo rtrin sv is p aa de T ilfæ lde, h v o r L ejen b e s ta a r i P en g e. H vis L ejerens Y delse er a f an d e n A rt, m a a d e t derfo r undersøges, om d e r er G ru n d til a t fravige de alm indelige R egler.

I I. Lejeaftalens Sæ rpræ g.

Ligesom K øb og B y tte g a a r den ty p is k e L ejeafta le ud p a a U d ­ v eksling a f F orm u ey d elser. De alm indelige R egler om Leje er s tæ rk t præ g et h e ra f og er derfor næ r beslæ gtede m ed R eglerne om K øb og B y tte . E n vig tig F orskel m ellem ty p isk e A ftale r hørende til de tre K o n tr a k te r ligger dog i, a t L ejefo rh o ld et h a r en vis Varighed og ikke afvikles ved en e n k e lt E rlæ ggelseshandling fra h v e r Side som K øb og B y tte . D elvis i S am m enhæ ng h erm ed s ta a r, a t p er­

sonlige Forhold h a r stø rre B e ty d n in g i L e je k o n tra k te r. E ndelig er Leje a f fast E jen d o m i v id t O m fang b le v et G e n stan d for offentlig Regulering. D et h a r o v ero rd en tlig s to r social og sa m fu n d sp o litisk B e ty d n in g , hvorledes B rugsforholdene v ed rø ren d e fast E je n d o m er

(21)

§1.11. 3 o rd n e t. D erfor k an d e t ikke u n d re, a t d er er g jo rt k raftig e Indgreb i K ontraktfriheden.

I n d til den n y este T id v a r d e t fø rst og frem m est B rugsforhold m ed H en sy n til Jo rd p a a L andet, som L ovgivningen to g sig af.

D e sto re L an d b o refo rm er fra S lutn in g en a f d e t 1 8 .A a rh . førte ogsaa til L o v g iv n in g om B rugen a f L an d e jen d o m m e. Sæ rlig B e ty d ­ ning h a v d e den sa a k a ld te Fæstetvang for B ø n d e rg a ard e. B ønder- g aa rd e, d er h ø rte til e t sa m le t Jo rd e g o d s, skulde gives i L ivsfæ ste

— p a a F æ ste re n s og h an s E nkes L iv stid — eller A rvefæ ste, og d e t sam m e g ja ld t S elv e jerb ø n d erg a ard e, n a a r E je re n vilde give G aarden i B ru g til a n d re . O m F æ ste fo rh o ld e t v a r d er g iv e t en R æ kke u fra ­ vigelige L ovregler.

1 læ ngere T id v a r d e r dog a a b n e t A d g an g til a t e r s ta tte F æ ste m ed visse lan g v a rig e F o rp a g tn in g e r, d er ik k e v a r u n d e rg iv e t tils v a re n d e u fra ­ vigelige R egler. Se herom og om L iv sfæ ste Lassen II § § 9 3 og 95.

N u h a r alle disse R egler t a b t deres B e ty d n in g , d a F æ ste tv a n g e n er o p h æ v e t for S elv ejerb ø n d erg a ard e ved L 106 3 A pril 1925 § 8.2°, og d a F æ ste g o d set er o v erg a aet til S elveje, dels ved frivillig O ver­

en sk o m st, dels i H enhold til L 373 30 J u n i 1919 K a p . I.

L ovgivningen sk red ogsaa ind im od d e t Hoveri og Pligtarbejde, der b etin g ed es a f B rugere a f visse E jen d o m m e. De to Love a f 4 J u li 1850, d er g av R e t til a t kræ ve A rb e jd e t aflø st m ed e t P enge­

ved erlag , h a r i d e t v æ sentlige u d ry d d e t d et.

E ndelig h a r m an følt sæ rlig T ra n g til a t b e s k y tte de sm aa Brugere og frem m e O p re tte lse n a f selvstæ ndige sm a a B rug. F r 27 Maj 1848 søgte a t forbedre H u sm æ n d s og In d e rste rs K a a r. Og i d e tte A ar- h u n d re d e e r d er g iv et en R æ kke L ove p a a d e tte R e tso m ra a d e , se herom n d fr § 5 .I I I .

I M odsæ tning h e rtil er F o rp a g tn in g a f B ø n d e rg a ard e eller stø rre L an d e jen d o m m e ikke u n d e rg iv e t særlige R egler.

Leje a f Boliger og andet H u sru m v a r op til V erdenskrigen i H o v e d ­ sagen o v e rla d t til O rd n in g ved K o n tra k te rn e . F ra 1916 tv a n g B olig­

nøden im id lertid til en R æ kke L o v g iv n in g sfo ran staltn in g er. D a F orh o ld en e blev m ere n orm ale, afvikledes vel d e t m este a f denne K riselovgivning, m en til G engæ ld h a v d e den O p fa tte lse e fte rh a a n d e n v u n d e t R a a d e ru m , a t d er tiltræ n g es L o vgivningsindgreb ogsaa i H u slejeforhold, da K o n tra k tfrih e d e n jæ vnlig h a r fø rt til ubillig

(22)

4 § 1 .1 1 .

B e h an d lin g a f L ejerne. O vervejelserne affø d te to Love a f 23 M arts 1937, nem lig Lov om Leje (N r. 54) og Lov om Beskyttelse a f Erhvervs­

virksom heder i lejet E jendom (N r. 55).

De to L ove o m ta les i § 4.

Alle disse B estem m elser om sæ rlige L ejeforhold ses d e r b o rt fra i § 2, d e r o m ta le r d e a lm in d elig e R egler om L eje. H v a d d é r u d v ik les, gæ lder im id lertid for S tø rste d ele n om alle L ejefo rh o ld . D e sæ rlige L o v b este m ­ m elser g rib e r k u n ind p a a fo rholdsvis faa P u n k te r. L ejel g iv er dog en m ere a lm in d elig O rd n in g a f K o n tra k tfo rh o ld e t. A f H e n sy n h e rtil e r d e r i § 2 g iv et H e n v isn in g er til L ejel p a a de v ig tig ste P u n k te r, h v o r d en s R egler k an belyse de alm indelige G ru n d sæ tn in g e r. H e n v isn in g ern e g æ ld er L ejel i d ens n u v æ re n d e S kikkelse, d . v . s . L o v b ek 266 29 Maj 1943 m ed senere Æ n d rin g e r (n d fr § 4 .II.A ).

I I I . Forskellige A rter a f Leje.

I ty s k og schw eizisk R e t so n d re r L o v g iv n in g en m ellem »M iete« og »Pacht«.

M iete a n g a a r k u n T in g og g iv er ik k e R e t til a t n y d e T in g en s F ru g te r, P a c h t g iv er F ru g tn y d e ls e s re t og k a n tillig e a n g a a R e ttig h e d e r, se BG B

§§ 535, 581, O R §§ 253, 275. E n tils v a re n d e S o n d rin g m ellem L eje og F o r­

p a g tn in g giv er d a n sk L o v g iv n in g ik k e G ru n d lag for, som d e t bl. a. frem ­ g a a r a f L oven om B ru g a f H u se p a a L a n d e t. I d a n s k S p ro g b ru g sv a re r F o rp a g tn in g n o g en lu n d e til »Pacht« m ed visse B e g ræ n sn in g er. D e t a n ­ v en d es ik k e om de B ru g sfo rm er, d e r fra æ ldre T id h a r faaet a n d re N av n e, f. E ks. F æ ste, og i R eglen heller ik k e om L eje a f m in d re E je n d o m m e eller J o rd s ty k k e r, selv om de lejes til D y rk n in g .

D et h a r stø rre B e ty d n in g a t so n d re m ellem Leje a f fa s t E jendom og an d en L eje. B o rts e t fra B estem m elsern e i D L 5— 8 h a n d le r v o re L o v b estem m elser om L eje sa a a t sige alle om L eje a f fa st E jen d o m . D a de fleste a f d em ikke o m fa tte r al L eje a f fa st E je n d o m , k a n d e r dog ik k e m ed F o rd el gives en s a m le t F re m stillin g a f L eje a f fa st E jen d o m .

I Sverige blev d er g iv et en L ov a f 14 J u n i 1907 om B ru g sre t (n y ttja n d e - r ä tt ) til fa st E jen d o m . D en so n d re r m ellem J o rd le je (arren d e) og H usleje (h y ra). R eglerne om H u sleje er b lev e t fo rn y et ved L 364 22 J u n i 1939, R eglerne om Jo rd le je ved L 883 22 Dec. 1943. N orge fik en lov om husleie 16 J u n i 1939 (N r. 6).

(23)

5

A lm indelige R egler om T ingsleje.

I . Lejeaftalen.

A. F o r a t v æ re bin d en d e b eh ø v e r A ftalen om T ingsleje ikke a t væ re in d g a a e t sk riftlig eller i nogen an d e n F o rm . O p re tte lse a f sk riftlig K o n tra k t e r vel foreskrevet for visse L ejeforhold — se PI 2 O k to b e r 1754 § 3 om Leje a f H u sru m i K ø b en h a v n og L 116 13 M a rts 1943 §§ 4 og 7 om visse H use p aa L a n d e t — m en er ikke en B etingelse for A ftale n s G yldighed.

PI 1754 p aalæ g g er L ejeren a t sørge for sk riftlig K o n tra k t. F o rsø m m er han d e t, stilles han u g u n s tig t m ed H e n sy n til B evis, se n æ rm ere Lassen II

§ 91.1. D en a n d en L o v r e tte r s it B u d til U d lejeren , se n d fr § 5 .I I I .B og C.

D en h a r a flø s t en lignende B estem m else i F r 27 Maj 1848, d e r o m ta les i Lassen II § 96.11.

N a a r e t L ejeforhold er o p h ø rt, fornyes d e t ofte u den u d try k k e lig A ftale, ved a t F o rh o ld e t fo rtsæ tte s — s a a k a ld t relocatio tacita. — N a a r L ejeren u d o v e r L ejetid en fo rts æ tte r B rugen a f d e t lejede, m a a h a n blive fo rp lig te t til a t b etale Leje som h id til, m en en k o rte re T ids B ru g vil dog la n g tfra a ltid forpligte ham til a t fo rts æ tte B rugen.

E n d n u m in d re k an U dlejerens b lo tte P a ssiv ite t forpligte ham til a t lade L ejeren fo rts æ tte B ru g en . D ertil kræ ves O m stæ n d ig h ed er, d er g iver B ru g ere n F øje til a t a n ta g e , a t U dlejeren g o d k en d e r Leje- m a a le ts F o rts æ tte lse — f. E k s. M odtagelse a f Leje for den fo rt­

s a tte B ru g . —■ Følgen a f F ornyelsen m aa i A lm indelighed væ re, a t L ejeren sk al b e ta le sam m e V ederlag som h id til, m en m ed H ensyn til V arigheden m a a F o rh o ld e t und erg iv es de sæ dvanlige eller lov- b este m te V ilk aar, ialfald hvis de m edfører en k o rte re L ejetid end den tid lig ere K o n tra k t.

Om a n d re u sæ d v a n lig e V ilk aa r se U 1933.948, sm l. ogsaa 1907.928.

F ra P ra k sis k a n iø v rig t n æ v n es U 1911.815 H , 1913.696, 1925.697.

Særlige R egler e r g iv et i L ejel § 11 og om visse H u s m a n d sb ru g i L ovbek 126 12 A p ril 1935 § 5.

B . Lejerens Retsvæ rn overfor Trediem and.

D et er ikke e n h v e r gyldig A ftale, d er g iver B ru g eren en om- sæ tningsbeskyttet Ret, d . v . s . en R e t, d er ikke k an fortræ nges a f U dlejerens K re d ito re r eller a f g o d tro en d e T re d ie m an d , hvem U d ­

§ 2.

(24)

6

§2.1.B.

lejeren senere h a r o v e rd ra g e t R e t o v er d e t lejede. D en næ rm ere U ndersøgelse a f d e tte v ig tig e S p ørgsm aal gives a n d e tste d s. H e r skal k u n o m ta le s en k e lte H o v e d p u n k te r.

Se til d e t følgende n a v n lig V in d in g K ruse E je n d o m s re tte n 711 f, 1031 ff, 1046 ff, 1307 ff, 1179, W. P aulsen i U 1936 B.183 ff, P opp -M a d sen i J u r is te n 1939.46 ff, G rundtvig i T fR 1903.53 ff, Sindballe S ø ret 155 f, 164.

Ved alm indelig L eje a f Løsøreting, h v o r L ejeren skal h a v e B esid­

delsen a f d e t lejede, a n ta g e s d e t, a t B ru g sre tte n som Regel faa r O m sæ tn in g sb e sk y tte lse fra selve L ejeafta len . M en n a a r L ejeren kun sk al h av e A dgang til beg ræ n set B ru g a f en T in g i U dlejerens B esid­

delse, k an h an s R e t e fte r den alm indelige O p fa tte lse ikke o p n aa fuld B e sk y tte lse m od T re d ie m an d .

Ved L eje a f registreret S k ib k an L ejeren s B ru g sre t ik k e reg istreres. D en m aa d e rfo r vige fo r alle re g istre red e R e ttig h e d e r i S k ib et.

O m Leje a f fa s t E jendom k an fo rm en tlig opstilles den alm indelige R egel, a t O m sæ tn in g sb e sk y tte lse for L ejeren ik k e er afhæ ngig af, a t L ejeren h a r faa et d e t lejede i sin B esiddelse eller b e ta lt Leje.

F or L eje a f H u s ru m i K ø b e n h av n g iv er PI 2 O k t. 1754 § 4 en sæ rlig Regel om d e t T ilfæ lde, a t E je ren h a r u d le je t sam m e G e n sta n d til to for­

skellige L ejere. E fte r L o v o rd en e sk al den forblive ved L ejen, som først d erom h a r s lu tte t A k k o rd og g iv et F æ step en g e. D a sa a d a n n e H aan d p e n g e er g a a e t a f B rug, k an m an dog v istn o k n u se b o rt fra d e tte K ra v , jfr. V in d in g K ruse E je n d o m s re tte n 712.

D erim od kræ ves d e r i sæ rlige T ilfæ lde T in g lysn in g for a t skaffe L ejeren o m sæ tn in g sb e sk y tte t R e t. Ifølge T L § 3.1° er B ru g sre ttig ­ h eder, d e r ikke er s tifte t p aa læ ngere T id sv ilk a a r end de sæ dvanlige, gyldige im od e n h v e r u den T inglysning. M en b o rts e t h erfra m aa T inglysningslovens H o v e d g ru n d sæ tn in g an v e n d es. D a » B rugsrettig­

heder« m a a b e ty d e egentlige B ru g sre ttig h e d e r, d e r giver B rugeren R e t til a t faa B esiddelsen, kræ ves T inglysning d erfo r i to T ilfæ lde:

(1) H vor Lejekontrakten ikke giver Lejeren en egentlig Brugsrettighed, m en k u n en B ru g a f sam m e In d h o ld som en S e rv itu th a v e rs. (2) Hvor Brugsretten er stiftet pa a længere T idsvilkaar end de sæ dvanlige.

D enne sid ste Regel er næ rm ere b e ste m t ved 2. og 3. P u n k tu m i T L § 3. — D ens R æ kkevidde er iøv rig t senere b lev et æ n d re t. Ifølge Lejel § 57.2° og § 60 er den U opsigelighed, som §§ 55, 57 og 60

(25)

§ 2 . 1 . B. 7 tillæ gger L ejeren, gyldig m od e n h v e r uden T inglysning. Og d e t sam m e m a a a n tag e s om R e tte n ifølge B ek 265 29 Maj 1943 § 55. Se om disse R egler n d fr § 4 .I I. — H vis T inglysning a f en B ru g sret h ere fte r er n ødvendig, m en ikke er fo re tag e t, k a n en T re d ie m an d , der o p fy ld er B etingelserne i T L § 1, jfr. § 5, fortræ nge L ejeren m ed sæ d v an lig t V arsel.

O m u tin g ly s t S e rv itu t se Illu m S e r v itu tte r 264 ff.

Særlige V anskeligheder o p s ta a r d e r i F orhold til T re d ie m an d , n a a r L ejeren h a r forudbetalt Leje eller ved A ftale m ed U dlejeren h a r faa et Lejen nedsat, s a m t n a a r L ejeren h av d e F o rd rin g e r p a a U dlejeren, som h an vil m odregne o verfor en T re d ie m an d , d er senere h a r e rh v e rv e t E je n d o m m en .

T L § 3.2° g iver T re d ie m an d e t v ist V æ rn i de T ilfæ lde, hvor B rugskontrakten er tinglyst. H er skal F o ru d b e ta lin g a f Leje for m ere end e t h a lv t A ar og N ed sæ ttelse a f L ejen tin g ly ses ifølge T L § 1, dersom den n e F o ru d b e ta lin g eller N ed sæ ttelse ikke h a r H jem m el i den tin g ly ste K o n tra k t. H erved er d e t s la a e t fast, a t en E rh v e rv e r, d er o p fy ld er B etingelserne i T L § 1, jfr. § 5, kan hæ ve L e je k o n tra k te n , dersom d e r e r sk e t F o ru d b e ta lin g for m ere end e t h a lv t A ar og L ejeren n æ g ter a t b etale om igen til E rh v e rv eren . D erim od k an B estem m elsen næ ppe m edføre, a t E rh v e rv e re n faa r en egen tlig F o rd rin g p aa G enbetaling.

A fvigende dog V in d in g K ruse E je n d o m s re tte n 1048, T in g ly sn in g slo v en (K o m m e n ta r) 2. U dg. 13, u d en S tø tte i F o ra rb e jd e rn e , se T in g ly sn in g 133 N o te 2.

F o r utinglyste Lejekontrakter, der er indgaaet p a a sæ dvanlige T idsvilkaar, er d e r ingen sæ rlige R egler g iv et. D e ra f m aa følge, a t E rh v e rv e re n a f E je n d o m m e n k u n k a n afb ø d e V irk n in g en a f F o ru d b e ta lin g eller L eje ­ n e d sæ tte lse ved a t b rin g e L ejefo rh o ld et til O p h ø r p aa sæ d v an lig M aade.

Da L e je k o n tra k te r ik k e e r O m sæ tn in g sp a p ire r, k an en K ø b er a f E jen d o m n a v n lig h eller ik k e s tø tte v id ere g aa e n d e R e t p aa, a t L e je k o n tra k te n ikke h a r fa a e t P a a te g n in g om F o ru d b e ta lin g eller L ejen ed sæ ttelse.

Disse R egler m aa form en tlig , som d e t er h æ v d e t a f P o p p -M a d sen anf.

S ted , o gsaa a n v en d e s p aa L ejem aal, d e r i K ra ft a f de o v e n fo r n æ v n te R egler i L ejeloven e r uopsigelige i en A a rræ k k e. L ejeloven g iv er nem lig ingen sæ rlige R egler om F o ru d b e ta lin g eller L ejen ed sæ ttelse. D et er im id ­ lertid k la r t, a t E rh v e rv e re n fa a r en la n g t u g u n stig ere S tillin g end h id til, hvis h a n m aa re sp ek te re F o ru d b e ta lin g og L ejen e d sæ ttelse for hele den U opsigelighedsperiode, L ejeloven ind fø rer. T ilsy n e lad e n d e e r P ro b le m e t

(26)

8 § 2 . 1 . B.

h e lt b lev e t o v erset, d a L ejeloven b lev g iv et. A llerede i F o rh o ld e t m ellem U d lejer og L ejer b u rd e d er fo rm en tlig væ re g iv et en sæ rlig R egel for T il­

fæ lde, h v o r U d lejeren a f V elvilje h a r in d g a a e t L e jem a ale t p aa billigere V ilk aa r en d sæ d v an lig . — F o r æ ldre L ejlig h ed er e r d er nu g iv et en Regel i B ek 265 29 Maj 1943 § 58b N r. 1. — P a a den a n d e n Side e r d e t ikke let a t fin d e en re tfæ rd ig L øsning, d a d e t v ed de jæ v n e L ejem a al om B oliger vilde v irk e m eget s tre n g t a t k ræ v e T in g ly sn in g i L ighed m ed T L § 3.2°. I særlig a lvorlige T ilfæ ld e k an E je ren faa H jæ lp i L ejel § 56 N r. 8.

Om M odregning er d e t a n ta g e t, a t L ejeren e fte r E je n d o m m e n s O v er­

dragelse k u n i m eget b eg ræ n set O m fang k an bringe u k o n n ek se F o rd rin g e r p a a den tid lig ere E je r i M odregning o v erfo r en n y E je r. Og ved tin g ly s te L e je k o n tra k te r m aa T L § 3.2° k u n n e a n v en d e s a n a lo g t p aa k o n n ek se K ra v , se herom A lm .Del 405.

Med H e n sy n til F o ru d b e ta lin g og A fta le r om F o ra n d rin g a f K o n tra k te n følger d e t iø v rig t a f alm indelige L eg itim atio n sreg ler, a t E rh v e rv e re n a f E je n d o m m e n m aa fin d e sig ogsaa i F o ru d b e ta lin g og A fta le r e fte r hans E rh v erv e lse, m ed m in d re L ejeren ved B etalin g en eller A ftalen k e n d te hans R e t eller dog ikke h a r u d v is t den A g tp a ag iv en h e d , som F o rh o ld en e k ræ ­ vede, se A lm .D el 242 ff. M an k an im id lertid ikke i A lm indelighed forlange, a t L ejeren sk al efterse T in g b o g en . B estem m elsen i T L § 29.1° u d e lu k k e r ik k e de alm indelige L eg itim atio n sreg ler.

N o g et lignende gæ lder om M odregning.

I I . Udlejerens Ydelse.

A. U dlejerens H ovedydelse er i A lm indelighed til a f ta lt T id a t overgive den lejede T in g til L ejeren eller — hvis L ejeren k u n skal h av e en p a rtie l B ru g a f T ingen — a a b n e h am A dgang til B rugen.

L ejet H u s ru m skal stilles til L ejeren s R a ad ig h ed , f. E k s. ved a t N øglerne til den ry d d e lig g jo rte L ejlighed o vergives til L ejeren.

U n d e rtid e n e r selve L e jea ftalen tilstræ k k e lig til a t skaffe L ejeren B ru g en . S aaled es hvis den lejede T in g i F o rv e jen v a r i L ejeren s B esiddelse, eller hvis en G ru n d e je r leje r R e tte n til a t m ale en R ek lam e p a a N ab o en s G avl, som s ta a r i S k ellet m ellem de to E jen d o m m e.

O m fan g et a f L ejeren s B ru g sre t frem stilles n d fr u n d e r IV.

T il rig tig O pfyldelse h ø rer, a t L ejeg e n sta n d en ikke h a r M angler, og a t L ejeren fa a r ikke b lo t fa k tis k A d g an g til a t b ruge T in g e n , m en en d e rtil s v a ren d e R e t, jfr. n d fr V.3 og 4.

B . T il rig tig Y delse fra U dlejerens Side h ø rer d ern æ st, a t Lejeren vedbliver a t have A dgang til Brugen Lejetiden igennem. U dlejerens Y delse b e tra g te s derfo r som vedvarende i M odsæ tning til f. E k s. en Sælgers og til L ejerens H ovedydelse i de sæ dvanlige T ilfæ lde, h v o r L ejen e r en P engesum .

(27)

§ 2 . 1 1 . B. 9 M an p leje r a t sige, a t U dlejeren er fo rp lig tet til a t holde B ru g en a ab e n for L ejeren i L ejetid en . D en o v en fo r b ru g te U d try k s m a a d e m aa dog fore­

træ k k es, sm l. A lm .D el § 4.1. A t B ru g en ikke holdes a a b e n , h a r som Regel d en V irk n in g , a t L ejeren k an hæ ve K o n tra k te n eller k ræ v e L eje v e d erlag e t n e d sa t. Og i nogle T ilfæ lde, f. E ks. hvis den lejede T in g g a a r til G ru n d e ved en H æ n d else, in d træ d e r d e r ikke a n d re M isligholdelsesvirkninger. Men U d ­ lejeren k a n dø m m es til visse Y delser, og i adskillige T ilfæ lde k a n h a n t il ­ p ligtes a t b e ta le E rs ta tn in g for d e t T ab , L ejeren lid e r v ed ik k e a t faa A d g an g til a t n y d e B ru g en L ejetid en igennem . D erfo r k an d e t siges, a t U d lejeren h ar visse P lig te r ogsaa i L ø b e t a f L ejetid en .

1. Som Regel h a r U dlejeren en vis Forpligtelse til at vedligeholde Lejegenstanden i L e je tid e n . D er e r T ilfæ lde, h v o r hele V edligehol­

delsen p a a h v ile r U d lejeren , m en i A lm indelighed m a a L ejeren selv besørge en Del a f V edligeholdelsen. U dlejeren er fo rp lig te t ikke blot til a t afh jæ lp e F ølgerne a f Slid p a a T ingen, m en ogsaa i e t v ist O m fang til a t istandsætte den efter hændelige Skader. H vis T ingen hæ ndelig g a a r h elt til G ru n d e, k an U dlejeren dog ikke tilp lig te s a t frem b rin g e en n y G e n stan d og stille den til L ejerens R a ad ig h ed . Og B eskadigelser k a n ogsaa v æ re sa a alvorlige, a t U dlejeren m aa k u n n e k ræ ve sig løst fra A ftalen.

D et m aa h a n i A lm indelighed k u n n e , n a a r d e t ik k e m ed S ik k erh ed kan siges a t v æ re ø k o n o m isk fo rn u ftig t a t re p are re T in g en eller B y rd e n derved e r ufo rh o ld sm æ ssig s to r sa m m e n lig n e t m ed L ejeren s In tere sse d eri. Særlig k la rt e r d e t, a t U d lejeren k an kræ ve sig løst, n a a r R e p a ra tio n s a rb e jd e t n ø d v en d ig v is vil h in d re L ejeren s B ru g i hele den tilb a g e v æ re n d e Del a f L ejetid en .

J f r . U 1908.662. Se iø v rig t Lassen II 131.

H v is de n ø d v en d ig e R e p a ra tio n s a rb e jd e r vel ik k e h in d re r al B rug, m en k ræ v e r L ejeren s B ru g b eg ræ n set eller m id le rtid ig a f b ru d t, m aa U dlejeren ogsaa k u n n e stille K ra v herom , og h an ifald er ik k e E rs ta tn in g s a n s v a r d e rv ed , m ed m in d re h a n h a r A n s v a r for den in d tr a a d te S kade.

H v is e t u d le je t H u s b ræ n d e r, k a n L ejeren i A lm indelighed ik k e kræ ve H u s e t g e n o p fø rt, jfr. U 1887.992. Men n oget a n d e t k a n gæ lde, h v o r Leje- m aa lets H o v e d g e n s ta n d er A v lsb ru g , jfr. Lassen II § 88 N o te 17, sm l.

U 1907.861, h v o r d e r k u n v a r k ræ v e t E rs ta tn in g .

K o rtv a rig e L ejem aal m aa v istn o k i A lm indelighed falde b o rt ved H u sets B ra n d , jfr. U 1908.662. E t L ejem aal p aa læ ngere T id m aa L ejeren k u n n e kræ ve A d g an g til a t fo rts æ tte , hvis H u s e t genopføres v æ se n tlig u æ n d re t, jfr. U 1920.820.

Selv om Ø delæ ggelsen a f u d le je t H u sru m sk y ld es U ag tso m h ed fra U d ­ lejeren eller nogen, h an h a r A n sv ar for, k a n L ejeren i A lm in d elig h ed næ ppe faa U d lejeren d ø m t til a t genopføre d e t lejede, jfr. A lm . Del S. 87.

(28)

10 § 2 . 1 1 . B . l .

L ejel g iv er ingen R egel om Ø delæggelse a f d e t lejede i L ø b et a f L ejetid en , sm l. en hæ ndelig S k a d e § 39. B liv e r d e t lejede ø d e la g t ved Ild sv a a d e eller an d en U ly k k e før den a fta lte T iltræ d elsesd ag , b o rtfa ld e r A ftalen ifølge Lejel

§ 13, d e r o gsaa o m fa tte r T ilfæ lde, h v o r U dlejeren e r a n sv a rlig for S kaden.

O m fan g et a f P a rte rn e s V edligeholdelsespligt fa s ts la a r L ejel §§ 23— 24, jfr. § 42.4° (om V æ ggetøj) og § 63.

2. U dlejeren er d e rn æ st forpligtet til at undlade H andlinger, der medfører Indgreb i Lejerens Ret. H an s R a a d e n som E je r a f L eje­

g e n stan d e n begræ nses derfor, in d til L ejem a ale t e r o p h ø rt.

I H uslejeforhold er d e r g iv et B estem m elser om U d lejeren s A d g an g til d e t lejede i L ejel §§ 47— 53, h v o re fte r U dlejeren n a v n lig h a r en v is R et til a t iv æ rk sæ tte F o rb e d rin g er a f E je n d o m m e n . D e alm in d elig e G ru n d ­ sæ tn in g er belyses ved R e ts p ra k s is a n g a a e n d e O m b y g n in g , se f. Eks.

U 1938.263 H (T fR 1939.108), 1932.271 H , 1931.781. Om O p sæ tn in g a f gen eren d e L y srek lam e se U 1930.81 H.

I F o rb in d else herm ed k an m æ rkes L ejel § 64.2°, h v o re fte r E je ren , n a a r e t L okale e r u d le je t til en F o rre tn in g i en b e ste m t B ra n ch e , ikke m aa u d ­ leje a n d re L o k aler i sam m e E je n d o m til en tils v a re n d e F o rre tn in g eller selv b e n y tte dem til D rift a f en sa a d an .

Se h e rtil U 1938.615 , 642, 1940.574 og fra æ ldre R e t U 1933.1065 H, 1931.810, 1929.153, d e r fo rto lk e r V ed tag elser herom .

O gsaa iø v rig t gæ lder d e t, a t U d lejeren ikke m aa in d rø m m e en L ejer B eføjelser, d e r er i S trid m ed de L e je k o n tra k te r, h an forud h a r in d g aa et m ed a n d re , f. E ks. fordi d e t ny L ejem aal m ed fø rer u sæ d v an lig e U lem per, se U 1929.477 H , 1923.684, 1919.792.

3. E ndelig h a r U dlejeren en vis P ligt til at skride in d m od For­

styrrelser a f Lejerens R et fr a Trediem ands Sid e. I E jen d o m m e m ed flere L ejere m a a h an saaledes h a a n d h æ v e de en k e lte L ejeres F o r­

pligtelse til a t u n d la d e In d g reb i an d re L ejeres R et.

J f r . U 1923.684. Lejel g iv er B estem m elser om sa a d a n n e F o rh o ld i § 42, h v o re fte r d e t bl. a. p a a h v ile r U d lejeren e fte r b ed ste E v n e a t sørge for, a t d er i d e t hele h e rsk er god O rden i E je n d o m m e n .

Om F o rs ty rre lse r fra T red iem a n d s Side, d e r b ero r p aa V an h jem m el, henvises til F rem stillin g en n d fr u n d e r V.4.

C. U dlejeren h a r i A lm indelighed ikke P lig t til a t g odtgøre L ejeren de Bekostninger, han a n v e n d e r p a a det lejede. D e tte gæ lder, selv om L ejeren ikke v a r fo rp lig tet til a t afholde B e k ostningen og den h ar fo rh ø jet d e t lejedes V æ rdi. L ejeren m aa d erim od som Regel have R e t til a t fjern e F o rb ed rin g en , fo rsa av id t d e t k an ske, u den a t T ingen fo ran d res, saaledes a t den ikke k an tilb ag elev eres i r e tte

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Serviceloven § 11 beskriver kommunens forpligtelser ift. børn, unge og deres familier. Denne bestemmelse består af en generel del og en speciel del. Den generelle del fremgår

Strålebehandling anses generelt for værende en sikker behandlingsform, men bortset fra rapporteringer af utilsigtede strålehændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase,

Nogle handlinger kan I sagtens selv kaste jer over, men i de fleste tilfælde er et godt første skridt at tage fat i en eller flere af jeres kollegaer, jeres

Det er typisk mere tidskrævende handlinger, som er præget af at være en proces, hvor der skal ske en række ting, men også at der før eller siden vil være en

Det må anses som givet, at et større eller mindre antal udvidelser og sandsynligvis også enkelte oprettelser ikke har kunnet konstateres, og der vil senere

skrænket til at holde det Lejede til Lejerens Disposition, og at Leje, naar dette sker,35) fremdeles paaløber. Embedsmænds Forflyttelse, jfr.. 147 vil dog Lejerens

Ikke-opfyldelse Har debitor ikke præsteret kontraktmæssig ydelse, udgør denne ikke- opfyldelse som udgangspunkt en misligholdelse, der kan give grundlag for en eller

Specialkonsulent Bjarke Lava Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning.. blp@ens.dk