I. E n Veksel er en A n v isn in g eller e t G æ ldsbrev, d er er a f fa tte t i b e ste m te F o rm e r og u n d e rg iv e t en R æ kke sæ rlige R etsreg ler, h v o rv ed V ekselejeren fa a r en sæ rlig stæ rk S tilling som K re d ito r og V ekslen b liv e r m e g et let a t o m sæ tte . N u tid e n s V eksellove — b o rts e t fra en g e lsk -am erik an sk R e t — k ræ v er n av n lig , a t D o k u m e n te t i selve Teksten skal indeholde Benæ vnelsen Veksel.
I I . H istorie.
B rugen a f V eksler g a a r tilb ag e til M iddelalderen. D en u d sp ra n g a f H a n d e le n s O p b lo m strin g sæ rlig i de n o rd ita lien sk e B y er. V ekslen blev o prindelig b ru g t til a t iv æ rk sæ tte B e ta lin g p aa en frem m ed P la d s og m ed frem m ed M ønt. — D et sid ste er d et, d e r h a r præ get N a v n e t Veksel og de tilsv a re n d e U d try k i a n d re S prog (cam bíale, lettre de change, bill o f exchange.) — H os en B a n k ie r eller M ægler k u n d e en K ø b m a n d , d e r sk u ld e b etale P enge til en T re d ie m an d p a a en frem m ed P la d s, for in d e n lan d sk M ønt faa en V eksel, d. v. s.
e t B rev, e fte r hvis In d h o ld en M ægler eller B a n k ie r p aa den frem m ede P la d s sk u ld e b e ta le T re d ie m an d e t Beløb i S te d e ts M ønt.
V ekslen k u n d e K øberen sa a sende til sin K re d ito r, d er v a r n æ v n t som B e ta lin g sm o d ta g e r i V ekslen. Ved den n e F re m g an g sm aa d e form indskedes b a a d e B e k o stn in g og R isiko ved F orsendelsen og de V an sk elig h ed er, som fre m k ald tes a f M øntfo rv irrin g en .
Senere fik V eksler e t v idere A nven d elseso m raad e. D eres B ru g b arh e d forøgedes s tæ rk t, da d e t i nyere T id blev a n e rk e n d t, a t V ekslen k u n d e o v erd rag es ved E n d o sse m en t, d. v . s. en p aa V ekslens B agside te g n e t O verdragelse. D e tte b id ro g til a t gøre V ekslerne e n d n u le tte re a t o m sæ tte . D et blev nem lig R eglen, a t e n h v e r E n d o s
se n t ( d . v . s . O v erd ra g er ved E n d o ssem en t) blev a n s v a rlig for Vekslen ved S iden a f U d ste d eren . T illige blev d e t fa sts la a e t, a t V ekslen v a r e t O m sæ tn in g sp a p ir. Disse R egler i F o rb in d else m ed stre n g e P rocesregler for V ekselsager b evirkede ikke b lo t, a t Vekslen k u n d e o m sæ tte s le t, m en ogsaa, a t den blev e t fo rtrin lig t K re d it- m id d el. E n K ø b m an d er m ere tilb ø jelig til a t sælge V arer p a a K re d it,
92 S
11-11-n a a r h a 11-11-n fra K øbere11-11-n fa a r e11-11-n Veksel, d e r ly d e r p a a a t skulle b etale s ved K re d ittid e n s U dløb, f. E k s. e fte r tr e M aan ed er. D els fa a r han d erv e d stø rre U d sig t til r e ttid ig B etalin g , dels og n av n lig k an han i R eglen s tra k s d isk o n te re V ekslen, d. v . s. sælge den, f. E k s. til en B a n k , m od F ra d ra g a f R e n te n for T id en til V ekslens F o rfald sd ag , den s a a k a ld te D iskonto.
V ekslens E g n e th e d som K re d itm id d e l h a r b e v irk e t, a t V eksler i ny ere T id ofte an v e n d es til a t rejse P en g elaa n p a a (sa a k a ld te Laaneveksler). Og d e t e r vel ogsaa V ekslens B ru g som K re d itm id d e l, d e r h a r fø rt L o vgivningerne til a t opgive de gam le K ra v om , a t V ekslen sk u ld e lyde p aa B e ta lin g p aa en frem m ed P la d s og i frem m ed M ønt.
De æ ld ste V eksler lød som Gældsbreve, d . v . s . de in d e h o ld t e t L øfte fra U d sted eren om , a t h an vilde b e ta le . M en allerede tid lig fa n d t m an p aa a t form e V ekslen som en A n v isn in g , d. v . s. som en A n m odning til en a n d e n om a t b e ta le V ekselbeløbet. D erved op sto d den sa a k a ld te trasserede Veksel, hvori en P erson (T ra ssen ten ) træ k k e r Vekslen p aa en an d e n (T ra ssa tu s), som an m o d es om a t b e ta le V eksel
b elø b et. E n T id lang m o d a rb e jd e d e L ovgivningen en d o g saa de V eksler, d e r v a r a f f a tte t som G æ ldsbreve, de sa a k a ld te »egne Veksler«.
N u h a r de faa et fri B ane.
Om V ekslens H isto rie k a n iø v rig t henvises til Eberstein 2 ff.
I I I . Vekslers B rug i N u tid en .
V eksler bru g es s ta d ig i v id t O m fan g til a t gennem føre B e ta lin g f r a L a n d til L a n d . I A lm indelighed er d e t d a F o rd rin g sh a v eren , der træ k k e r V ekslen for a t in d d rag e sit T ilg o d e h av e n d e. I D ista n ce
han d elen er d e t sæ d v an lig t, a t Sæ lgeren træ k k e r Veksel p a a K øberen
— eller n a a r K øberen skal stille R em b o u rs, p a a R e m b o u rsh u set. — Vekslen p lejer Sælgeren a t d isk o n tere i ( d . v . s . sælge til) en B an k i sit eg et L an d , h v o rv ed h an o p n a a r s tra k s a t faa V ekselbeløbet m ed F ra d ra g a f en »Diskonto«. D en d isk o n te re n d e B a n k sen d er sa a V ekslen til en B a n k i d e t L an d , h v o r den sk a l b etale s, og denne B a n k sø rg er for a t faa V ekslen p ræ se n te re t for T ra ssa te n . Ved denne F re m g an g sm aa d e b e n y tte s V ekslen ikke b lo t til a t in k assere en F o rd rin g , m en tillige som K re d itm id d el, id e t T ra sse n te n v ed a t d isk o n tere V ekslen rejse r P enge ialfald for sa a la n g T id , som d e t
§11.111. 93 vilde ta g e a t faa P engene o p k ræ v e t i U d la n d e t, — i de hyppige T ilfæ lde, h v o r V ekslen h a r en vis L ø b etid , rejse r h an P enge for e t d e rtil sv a re n d e T id sru m .
S elvfølgelig k a n m an ogsaa i N u tid e n gaa frem p a a den M aade, a t S k y ld n eren , d e r sk a l b e ta le i e t frem m ed L an d , se n d er sin K re d ito r (»rem itterer«) en V eksel, som er tr u k k e t p aa en T ra s s a t i B etalings- la n d e t. — Vil S k y ld n eren gaa denne V ej, m a a h a n i R eglen købe V ekslen i en B a n k . S k u ld e h a n tilfæ ldigvis h av e B eløbet til Gode hos en F o rretn in g sfo rb in d e lse p a a B e ta lin g sste d e t, k a n h an dog selv træ k k e Veksel for s it T ilg o d eh av en d e og sende den til sin K re d ito r og d erigennem p a a een G ang faa sin Gæld og sit T ilgode
h a v e n d e b e ta lt. — P a a den n e M aade an v e n d es V eksler dog sjæ ld en t n u tild a g s. D en, d e r sk a l b e ta le i U d la n d e t, b e n y tte r nu e n te n Checks eller a n d re F re m g a n g sm a a d e r til »Overførsel« a f P enge til U d la n d e t.
Indenfor Udstedelseslandets Grænser k an V eksler selvfølgelig ogsaa bruges u d elu k k en d e m ed d e t F o rm a al a t iv æ rk sæ tte B etaling, f. E k s. for p aa een G ang a t in d k ræ v e e t T ilgo d eh av en d e hos A og b etale en Gæld til B. Men de allerfleste in d e n lan d sk e V eksler h a r alene eller tillige d e t F o rm a al a t rejse K redit. V eksler ly d e r derfor som o fte s t p a a B e ta lin g e fte r en vis T ids F orløb, f. E k s. tr e M aaneder.
S aaledes b e n y tte s V eksler i v id t O m fang i H an d e lsk ø b . Men de bruges ogsaa jæ v n lig til a t rejse P en g elaa n . N a a r en P erson søger e t L aan , k an d e t ske, a t L aan g iv eren forlanger, a t L a a n ta g e re n skal a k c ep tere Veksel for L a a n e t. M en n a a r d er rejses P enge p aa V eksler, sk e r d e t som o fte st ikke v ed , a t d e r o p ta g es e t P en g elaan , m en ved Salg til en B a n k (»Diskontering« i en B ank) a f en V eksel, d er ser ud som en V areveksel, m en i V irkeligheden er en Tjenesteveksel.
T je n este v ek se l kaldes en V eksel, n a a r den u d ste d es til en P erson ikke for a t form idle B e ta lin g a f en F o rd rin g , som h an forud h a r eller n u faar, m en for a t V ekslen skal k u n n e bruges til a t rejse P enge p a a , n o rm a lt v ed S alg til en B a n k .
T je n estev e k slen , d e r ogsaa e r k a ld t A k k o m o d atio n sv ek sel, er en S k in re ts h a n d e l (»Aftaler« 167).
H y p p ig st o rd n es S agen saaledes, a t den, d e r ø n sk e r e t L aan (L), fa a r en P erson (T), d e r er villig til a t in d e sta a for B e talin g en , til a t træ k k e en Veksel p a a sig (L) en ten til egen O rdre eller til R (der ligeledes vil in d e sta a for B etalin g en ). E fte r a t L h a r a k c e p te re t
94 §11.111.
V ekslen og V ekslen er en d o sseret, sælges den til en B a n k , og Sæ lgeren la d er K øbesum m en u d b e ta lte til L. Men F o rre tn in g e n k a n ogsaa foregaa p aa m ange an d re M aader, b a a d e saaledes, a t L, d e r øn sk er L a a n e t, u d ste d e r en egen Veksel til R , som sk a ffer P enge ved a t endossere V ekslen, og saaledes, a t L te g n e r sig som T ra sse n t eller som E n d o sse n t.
D et er dog ikke ligegyldigt, hvilken F re m g an g sm aa d e d e r væ lges.
De P erso n er, som e fte r L a a n ta g e re n s A n m odning p a a te g n e r V ekslen for a t le tte D isk o n terin g en — a lts a a i k a u tio n slig n en d e F orm aal
— bø r forlange, a t L a a n ta g e re n s ta a r som A k c e p ta n t (eller U d ste d e r a f egen V eksel). H vis en a f »K autionisterne« s ta a r som A k c e p ta n t, faa r h a n en m ere u d s a t S tillin g og bliv er n av n lig ogsaa ug u n stig ere s tille t o verfor L a a n ta g e re n , dels p a a G ru n d a f de sæ rlige R egler om V ekselproces, dels fordi h an m a a bevise, a t han k u n v a r »K au tio nist« for L a a n e t.
B aad e F o rretn in g sv ek sler og L aan ev ek sler h a r som Regel en F o rfa ld stid , d e r ikke ligger re t la n g t fra U d sted elsen . D e tte er n ø d v en d ig t, hvis V ekslen let skal k u n n e d isk o n teres, da den dis
k o n te re n d e B a n k ellers ikke k u n d e regne s ik k e rt nok m ed V eksel- sk y ld n e rn e s B e ta lin g se v n e. D anske B a n k e r d isk o n te re r ikke V eksler m ed m ere end 3 M aaneders L øbetid reg n et fra V ekslens D iskonte- rin g sd ag til dens F o rfald sd ag . N a a r en V ek se lk red it skal løbe i læ ngere T id , p le jer K re d ito r a t forlange V ekslen u d s te d t m ed sæ dvanlig k o rte re L ø b etid og sa a tillad e , a t den »fornyes« ved
F o rfald stid .
V eksler k an ogsaa bruges til andre Form aal. D en, d e r vil afgive e t G aveløfte, k an f. E ks. gøre d e t ved a t u d ste d e V eksel for B elø b et.
Og den, d e r vil give en anden d e t H v e rv a t inkassere en F o rd rin g , k an g aa den Vej a t træ k k e Veksel for B eløbet p a a S k y ld n eren til M a n d a ta re n s O rdre (Inkassoveksel).
IV. Veksellovgivningen.
D an sk V eksellovgivning g a a r tilb ag e til F r 16 A pril 1681, der k o rt e fte r blev aflø st a f R eglerne i D L 5— 14— 8 til 28. U dførlige R egler om V eksler blev fø rst giv et ved F r 18 M aj 1825. D en blev aflø st a f V ekselloven a f 7 Maj 1880, som i a lt v æ se n tlig t v a r ens
lydende m ed sa m tid ig e norske og svenske Love og v a r den første
»skandinaviske« Lov. V ekselloven a f 1880, d e r iø v rig t v a r s tæ rk t
S 11-iV- 95 p a a v irk e t a f den ty sk e V eksellov, h a r nu m a a tte t vige P lad se n for en V eksellov, d er i sit H o v ed in d h o ld er fælles for en R æ kke L ande.
B estræ belserne for en e n s a rte t V eksellovgivning i sa a v id t m ulig alle L an d e (»Verdensvekselretten«) g a a r e t P a r M enneskealdre til
bage. P a a en K onference i H aa g i 1912 u n d erte g n ed e 27 S ta te r, d e rib la n d t de sk a n d in av isk e L an d e, en K o n v en tio n om Indførelse a f e t in te rn a tio n a lt V ekselreglem ent. P a a G ru n d a f V erdenskrigen blev den n e K o n v e n tio n dog ikke g en n e m fø rt. Men e fte r K rigen to g F o lk efo rb u n d e ts økonom iske K o m ité Sagen op, og p a a en K on
ference i G enéve i 1930 u n d ersk rev 22 S ta te r , d e rib la n d t D a n m a rk , N orge, S verige og F in la n d , 3 K o n v e n tio n e r, h v o ra f den v ig tig ste g a a r ud p a a , a t de u n d ersk riv e n d e S ta te r skal gennem føre den a f K onferencen v e d ta g n e T e k s t » E n sa rte t Veksellov«. S am m en m ed denne ved to g es dog nogle R e serv a tio n er, d e r tillo d de en k e lte S ta te r a t foretage visse A fvigelser.
P a a G ru n d lag a f disse K o n v en tio n er u d a rb e jd e d e D elegerede fra D a n m a rk , F in la n d , N orge og Sverige i S am a rb e jd e U d k a st til ny V eksellove, og d e r blev i de 4 L ande v e d ta g e t V eksellove, som b o rts e t fra S p ro g et og fra S lu tn in g sb estem m elsern e er n æ sten fuld
stæ n d ig ens. D en sk a n d in a v isk e R etsen h ed p a a V ek se lretten s O m raa d e er saaledes b e v a re t og u d v id e t til a t o m fa tte F in lan d .
De n o rd isk e V eksellove s te m m e r ikke helt m ed » E n s a rte t Veksellov«.
F o rm e lt er d e r den F orsk el, a t de fo ru d en E n s a rte t V eksellovs to A fdelinger in d eh o ld e r en T red ie A fdeling »Om F o rh o ld e t til u d e n la n d sk Lov«, der g en n em fø rer B estem m elsern e i den a n d en G e n év e -K o n v e n tio n »angaaende visse L o v k o llisio n er in d en fo r V e k se lre tte n s O m raade«, s a m t en F jerd e A fdeling, d er in d eh o ld e r de sæ rlige »nationale« S lu tn in g sb este m m e lse r.
E n d v id e re e r E n s a r te t V eksellovs §§ 72— 74 i N o rd isk V xl tr u k k e t sam m en i § 72. — §§ 73 og 74 in d eh o ld e r ligesom d a n sk V xl § 87 R egler, d er ikke fin d es i den in te rn a tio n a le L ov — .
R eelt a fv ig e r de n o rd isk e L ove k u n p aa m eget faa P u n k te r fra E n s a rte t V xl, id e t de k u n h a r b e n y tte t sig a f en k elte a f de v e d ta g n e R ese rv atio n e r, nem lig N r. 10, 14, 15 og 17— 20. De sæ rlige n o rd isk e R egler, d e r e r g iv et i M edfør h eraf, er de n æ rm ere E n k e lth e d e r i § 43 N r. 2 og 3, § 44 S tk . 5 og 6 og § 71, R eglerne om P ro v isio n i §§ 48 og 49 N r. 4, om B erig elsesk rav i § 74.
de tilsv a re n d e B estem m elser om egne V eksler, jfr. § 77, s a m t K ra v e t om B en æ v n elsen Veksel ogsaa i egne V eksler, jfr. § 75 N r. 1.
Den danske Veksellov e r u d s te d t 23 M a rts 1932, som N r. 68. D en e r lige
som de tilsv a re n d e L ove i de a n d re n o rd isk e L an d e t r a a d t i K r a f t 1 N o v b r.
1932, se A n 226 31 A u g u st 1932. D e in te rn a tio n a le K o n v e n tio n e r e r t r a a d t
96 § 1 1 .IV.
i K ra ft 1 J a n . 1934, se B ek 350— 352 a f 29 N o v b r. 1933. D en n y V eksellov c ite re s i d e t følgende so m : Vxl.
D en fin sk e L ov e r u d s te d t 14 J u li, den n o rsk e 27 M aj og d en svenske 13 Maj 1932.
N æ r til V ekselloven s lu tte r sig de sæ rlige R egler om hurtig Retsforfølgning i V ekselsager, se R pl §§ 443— 447.
L itteratur: F orskellige n o rd isk e K o m m e n ta re r m . m . er o m ta lt i U 1932 B. 313. D e rtil k an føjes: Gösta E berstein: D en sv e n sk a v ä x e lr ä tte n (1934), jfr. o gsaa S. Skarstedt: D en n y a v ä x el- och c h ec k la g stiftn in g e n (1933). E n k o rt O v ersig t o v er d e t nye i V ekselloven g iv er C. V. Petersen i U 1932 B. 290 ff.
I T y sk la n d er til G ennem førelse a f K o n v e n tio n e n u d s te d t »W echsel
gesetz« a f 21 J u n i 1933, i F ra n krig er R eglerne o p ta g e t i Code de com m erce a r t. 110— 189, i Schw eiz i O b lig atio n en re ch t a r t. 990— 1099.
Ved Fortolkningen a f Vekselloven (og Checkloven) m a a m an i v id e st m u lig t O m fang tage H en syn til, at de er Frugter a f internationalt Sam arbejde. F o rto lk n in g en bø r d erfo r tils træ b e e t R e s u lta t, d er kan tæ n k e s a n e rk e n d t in te rn a tio n a lt. I T v iv lstilfæ ld e er d e t n a tu rlig t a t tillæ gge den originale T e k st til » E n sa rte t Veksellov« (og » E n sa rte t Checklov«) s a m t de fo ru d g aaen d e in te rn a tio n a le F o rh a n d lin g e r s tø rre V æ gt, end vi ellers tillæ gger L oves F o ra rb e jd e r. Særlig B e ty d n in g h a r R edaktionskom iteens B etæ n kn in g, d er er g o d k e n d t a f G enéve- k o n feren c en . D en er i U d d ra g o p ta g e t i den d an sk e B e tæ n k n in g som B ilag B . P a a den an d e n Side bø r m a n ikke — som d er jæ vnlig er T ilbøjelighed til, n a a r en n y L ovs F o rto lk n in g v o ld e r T v iv l —■
tillæ gge d e t væ sen tlig B e ty d n in g , om den ene eller den anden F o rto lk n in g næ rm e st ste m m e r m ed æ ldre d a n sk V ekselret. P a a de O m ra a d e r, h v o r de in te rn a tio n a le T e k ste r in d e h o ld er fuldstæ ndige R egler, b ø r selve L o v te k ste rn e og deres F o ra rb e jd e r v æ re H o v ed g ru n d la g e t for F o rto lk n in g e n . M en S pørgsm aal, som den in te r
n a tio n a le L ov ingen Regel g iv e r om , og som heller ikke n a tu rlig t løses ved A nalogi fra dens R egler, m a a afgøres e fte r d a n s k R ets alm indelige G ru n d sæ tn in g e r.
J f r . h erv ed Holmboe i T fR 1935.224 ff.
V. Vekselformularer. Personbenævnelser m . m . V eksler sk riv es i R eglen p aa tr y k te B la n k e tte r.
F o r faa A a r sid en b lev d e r frem s tille t tr e S ta n d a rd -V e k se lfo rm u la re r (»D ansk N orm aV eksel«) e fte r F o rh a n d lin g e r m ellem D a n m a rk s N a tio n a
l-S u . V . 97 b a n k og p riv a te B a n k o rg a n isa tio n e r. P a a de følgende S ider gengives F o r
sid en a f to a f B la n k e tte rn e , u d fy ld t som d e t k u n d e tæ n k e s sk e t ved B rug.
T e k s te n er g jo rt saa k o rt som m u lig t ved U deladelse a f a lt o v erflø d ig t, og O p stillin g en let ov ersk u elig .
S. 98 a ftry k k e s d en m est a n v e n d te F o rm u la r for tr u k n e (trassered e) V eksler (»T ratter«), n em lig T r a tte n m ed b e s te m t B etalin g sd ag .
S. 99 gengives F o rm u la re n for egne V eksler m ed b e s te m t B e ta lin g sd ag . D er fin d es ogsaa en F o rm u la r for Tratter, der lyder p a a B etaling en vis T id efter Udstedelsesdagen. D en D el a f d en n e F o rm u la r, d er e r forskellig fra B la n k e tte n p a a S. 98, se r saaled es u d :
A a r h u B
tn ...m i 5 _ .e *AT.
Æ ld re V eksler v a r udfø rlig ere. E fte r B eteg n elsen a f B e ta lin g sm o d ta g ere n in d s a tte s O rd en e »eller Ordre«, h v o rv e d d e t v a r tilk e n d e g iv e t, a t V ekslen k u n d e o v erd rag es. O g V e k se lte k sten e n d te o fte m ed O rd so m : »V aluta m o d ta g e t og stilles i R eg n in g ifølge Advis.« De sid ste O rd b e tø d , a t T ra s s a te n sk u ld e faa B esked om , h v o rled es B etalin g en sk u ld e in d g aa i h a n s M ellem v æ ren d e m ed T ra s se n te n . O m V a lu ta k la u su le n se s tra k s n d fr.
D a n sk N orm al-V eksel h a r ingen sæ rlig F o rm u la r for V eksler, d e r skal b e ta les v ed Sigt eller en vis T id e fte r Sigt. D e a n v en d e s nem lig k u n lid t i in d en la n d sk e F o rh o ld . De S. 98— 99 gengivne B la n k e tte r k a n b ru g es m ed den fo rn ø d n e R e tte lse a f a n d e n Linie.
A f de te k n isk e B enæ vnelser for de forskellige P e rso n er i V eksel
forhold er T rassent og T rassat fo rk la ret o v fr i § 11.11. R em ittent kaldes den T re d ie m a n d , til hv em V ekslen e fte r sit In d h o ld skal b etale s. D en, d er ved sin N a v n e p a a te g n in g o v erd rag e r en Veksel videre, kald es Endossent, se næ rm ere n d fr § 14, h v o r ogsaa V eksel
fo rm u larern es B agside er b esk re v et.
E n V eksel, d er e r fo rm e t p a a en a f de o m ta lte M aader, g iver ingen O p lysning om , h v a d d e r er G ru n d en til V ekslens U dstedelse.
Selvfølgelig m aa saav el U d ste d e re n som alle a n d re , d e r fo rp lig te r sig som V ek selsk y ld n ere, h av e h a ft en G ru n d d e rtil. T idligere v a r d e t a lm in d elig t i V eksler a t o p tag e en s a a k a ld t V a lutaklausul, d e r in d eh o ld t en A n ty d n in g om , h v ilk e t V ederlag R e m itte n te n g av T ra s se n te n for V ekslen. T il selve B etalin g san m o d n in g en føjedes f. E ks. »V aluta i Varer«, d .v .s . »jeg h a r faaet V ederlag for V ekslen i lev ered e V arer«, eller »V aluta m odtaget«, d. v. s.
»jeg h a r fa a e t V ederlag for Vekslen«. Men de O ply sn in g er, som sa a d a n n e
H. Ussing Kontrakter. 7
København...,den 12 Februar
.
iq37...Bauiingwud:... Aarhus98 § u . V .
c
► Ä
ajfi
o P
+> Ta W tt
a<
o m
fH d
*0«Í tft£
•il■43 HV T3< < 1
<
cd3 tf
,Q
>»
*■>
en n jB V
¿62
»P® .i*e© Tj<i [3)UB^d«roov*—'%p7 r u 0 ¿ 2 £ pn^ Z V wo s
;9J9¡d933y
£ \
<0
3
2 ■£ -g s ! >
09 ft, 4>V) ¿5
Öfi
I
OJ
CD
*o O
O fl •
^ c/i CO
„ O C , _
- ^ ■ o D c *s > h1) TO ft 1>
M Ü ° -O
<D C
<D dj .S2
O >
*T"
£ v i ^
c
I I
(U .tS
^ r r gU 4-1
OJ
Q-Ä -M
C t
-¿¿ ¿4
’OC cC
c0>
o
~ 6fj co
v¡ c o
S H 2
¿á C3
O £
*«
CC *
Ü ^ c 2 4j OJc
s J2 ■ “ g1
> > 1 “ i 8.1
« § 1 s S “
*o
c Eo< >
B
o•a
CO v c c® 2 .E* .22 <u .M
^ ff w (/) tir -n *-> «
c
Ö C
> -O E ti
d
c/i *o >
. u <U
■§ > E EC
5 p
M 5P g I §
C «
> £
<u J2 >
03
CUO <U
e
s >
j j w (U —
• > +3
■ °J h
c cm c
« s u
a g. a
o
^ c: ?i ca
>
-w 2
~ c
» I
E
0
Q
O 1
§ 11 -V 99
Aa
8
"a e
6 co
O CD
U ' J2 S S
•= d>
(DVI u. M03 _pj wi e a>
a . E JS & ¿¿
> tu >
~ cS bfi S tü
O>
2
i <*, 1 Oí
' £ 'V
! o £
> tn ^
! 'O *3 H>j
*o 3 </>
<L> 0)
S - SJ
‘ c -2 c
¡- M 4Í ""
; x > c
' j_» ^ i ^ n ^
• % I
: g ^
; E? « .a
® ■—* o E : - $ Q
’ g -S .
?
-2 _ D 2 co i=
* +j -S C 4> 3 S p os E o -.
henvendesigomBetaling— dersomBetalingikkeskal erlægges afUdstederen(vedtrasseredeVeksler afTrassaten) paa detSted, der eranførtsomvedkommendes Adresse. SeBlankettenS. 98ognærmereS. 117 f, 122 f.
100 § 11-V.
K la u su ler g a v , v a r e fte rh a a n d e n b lev e t re t væ rdiløse, bl. a. fordi K lau su lern e o fte b lev b ru g t u rig tig t.
V I. Vekselloven ordner ikke alt.
V xl o rd n e r la n g tfra alle de S pørgsm aal, d er o p s ta a r ved B e n y tte lse a f V eksler. A llerede m ed H en sy n til selve de K ra v , d e r h v ile r p aa Vekslen og følger v ekselretlige R egler, m a a V xl p a a flere P u n k te r udfyldes m ed alm indelige (»civile«) R e tsreg ler. S aaledes gæ lder de alm indelige R egler om U m y n d ig h ed og om V iljeserklæ ringers U gyl
dighed. Men d ern æ st k an B rugen a f V eksler sk a b e Retsforhold, der overhovedet ikke er undergivet vekselretlige Regler, eller gribe ind i tid lig ere b e staa en d e R e tsfo rh o ld , og herom giver V xl ikke Regler.
F o r de tra sse re d e V ekslers V edkom m ende b ehandles de fleste a f disse S pørgsm aal i den alm indelige L æ re om A n v isninger (n d fr § 24).
N a a r en P erson træ k k e r en Veksel p aa en an d e n , an m o d e r han ham om a t b eta le V ekslen. E fte rk o m m e r T ra ssa te n A nm odningen, v il h a n ofte k u n n e k ræ ve s it U dlæ g g o d tg jo rt a f T ra sse n te n , jfr.
n d fr § 2 4 .I I .B o g C , m en d e tte »D æ kningskrav« g iver V ekselloven ingen H jem m el for, og d e t k an ikke behandles e fte r V ek selretten s R egler. H vis f. E ks. en Veksel er b e n y tte t til a t rejse e t L aa n til F ordel for T ra sse n te n , og T ra ssa tu s h a r a k c e p te re t V ekslen b lo t for a t m uliggøre D isk o n te rin g , m a a T ra ssa tu s e fte r a t h av e in d friet V ekslen k u n n e kræ ve sine U d g ifte r d æ k k e t a f T ra sse n te n . Men d e tte K ra v er ikke e t V ekselkrav.
I a n d re T ilfæ lde k a n T ra s sa te n s In d frielse a f V ekslen h av e a n d re V irk nin g er for h a n s R etsfo rh o ld til T ra s se n te n . E n V ek selsk y ld n er k an iø v rig t ogsaa h av e civilretligt D æ kningskrav m od andre end Trassenten. N a a r en L aan ev ek sel er p a a te g n e t a f L a a n ta g e re n som E n d o sse n t, h a r T ra s se n te n og A k c e p ta n te n (der u n d e rsk riv e r i K au tio n sfo rm a al) D æ k n in g sk ra v m od L a a n ta g e re n . Og hvis en L aan ev ek sel e r p a a te g n e t, f. E ks. en d o sse ret, a f tr e P erso n er, d e r i d e t in d b y rd es F o rh o ld sk al b e tra g te s som S a m k a u tio n is te r, kan den a f d em , d er h a r m a a tte t b e ta le V ekslen, k ræ v e, a t de a n d re u d re d er h v e r sin Del, jfr. U 1911.993.
U d en fo r V ekselloven fa ld e r ogsaa S p ø rg sm a a le t, om T ra s s a tu s e r for
p lig te t til a t »honorere« V ekslen, d. v .s . b e ta le den og e fte r O m stæ n d ig h ed ern e allered e in d en F o rfa ld stid e n »akceptere« den (n d fr § 2 4 .II.A ). Og for de T ilfæ lde, h v o r T ra s s a tu s o v erfo r T ra s se n te n er fo rp lig te t til a t hon o rere V ekslen, afg ø r Vxl ikke, om R e m itte n te n ved a t m o d ta g e V ekslen e rh v erv e r T ra s se n te n s F o rd rin g p a a T ra s s a tu s . Se herom n d fr § 2 4 .IV .B .
N a a r en S k y ld n e r g iv er sin F o rd rin g sh a v e r V eksel for G æ lden, o p s ta a r